Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

2021-22
Alm.del Beretning 21
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juni 2022

Beretning

udredningen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020

1. Baggrund for beretningen

Den 23. juni 2020 afgav Udvalget for Forretningsordenen

beretning nr. 4 om gennemførelsen af en udredning om

håndteringen af covid-19. Beretningen var forberedt af et

særligt underudvalg, som udvalget på sit møde den 27. maj

2020 havde besluttet at nedsætte til at overveje og forberede

en udredning om covid-19 og håndteringen heraf.

Underudvalget afgav den 18. juni 2020 en indstilling

til Udvalget for Forretningsordenen indeholdende en række

nærmere angivne ønsker til en kommende udredning om

håndteringen af covid-19. Bag disse ønsker stod et flertal i

underudvalget bestående af S, V, DF, RV, SF, KF og LA,

mens et mindretal i underudvalget bestående af EL anførte,

at mindretallet støttede forslaget om en udredning, og frem-

førte hertil visse særskilte yderligere bemærkninger.

I den beretning, som Udvalget for Forretningsordenen

afgav, gengav udvalget underudvalgets ønsker og tilsluttede

sig i det hele, at der skulle iværksættes en udredning efter

de nærmere angivne retningslinjer i udtalelsen fra underud-

valgets flertal.

Endvidere anførte udvalget i beretningen bl.a., at under-

udvalget burde følge udredningsarbejdet tæt og således fun-

gere som følgegruppe for udredningen, herunder varetage

dialogen med forskerne bag udredningen og søge at sikre,

at arbejdet blev fremmet hurtigst muligt. Ydermere konsta-

terede udvalget, at der i underudvalget var et ønske om, at

professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus

Universitet, blev udpeget som formand for ekspertgruppen

og anmodet om at give indstilling om udpegning af ekspert-

gruppens øvrige medlemmer. Udvalget tilsluttede sig tillige

dette ønske.

Den 3. juli 2020 nedsatte Udvalget for Forretningsorde-

nen på baggrund af indstillinger fra Jørgen Grønnegård

Christensen udredningsgruppen bestående af følgende per-

soner foruden Jørgen Grønnegård Christensen selv: profes-

sor, ph.d. Jostein Askim, Universitetet i Oslo, professor,

ph.d. Dorte Gyrd-Hansen, Syddansk Universitet, professor,

dr.jur. Helle Bødker Madsen, Aarhus Universitet, og profes-

sor og ledende overlæge, dr.med. Lars Østergaard, Aarhus

Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Udredningsgruppen har været bistået af et sekretariat

under ledelse af folketingssekretær og vicedirektør Torben

Jensen og bestående af ansatte i Folketingets Administration

samt professor, ph.d. Peter Bjerre Mortensen, Aarhus Uni-

versitet.

I overensstemmelse med det i beretningen anførte fulg-

te det nævnte underudvalg udredningsgruppens arbejde og

holdt to møder med udredningsgruppens formand undervejs

i arbejdet, hvor formanden gav en status for udredningsar-

bejdet og besvarede spørgsmål fra underudvalgets medlem-

mer.

Udredningsgruppen afgav den 29. januar 2021 sin rap-

port »Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 – Rapport

afgivet af den af Folketingets Udvalg for Forretningsorde-

nen nedsatte udredningsgruppe vedr. håndteringen af co-

vid-19«. På et møde i Udvalget for Forretningsordenen

samme dag fremlagde udredningsgruppen sine konklusioner

i hovedtræk for udvalget og underudvalget, hvorefter ud-

valget senere samme dag var vært for en offentlig høring

transmitteret på Folketingets tv fra Landstingssalen på Chri-

stiansborg om udredningen og rapporten.

Udvalget for Forretningsordenen besluttede på sit møde

den 10. februar 2021 at gennedsætte det førnævnte underud-

valg med den opgave at overveje og forberede den politiske

afslutning på sagen i form af en beretning fra udvalget.

Underudvalget har herefter indstillet, at Udvalget for For-

retningsordenen afgiver denne beretning med de nedenfor

anførte politiske bemærkninger og konklusioner.

2. Politiske bemærkninger om udredningen om

håndteringen af covid-19

Udredningens rapport

»Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 – Rapport afgi-

vet af den af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

nedsatte udredningsgruppe vedr. håndteringen af covid-19«

blev afgivet den 29. januar 2021. Rapporten udgør 595 sider,

der fordeler sig over 18 kapitler og 7 bilag.

AX028073

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

Grundlaget for udredningen er beskrevet i rapportens

kapitel 1 om udredningsgruppens nedsættelse, sammensæt-

ning og arbejdsform og i kapitel 5 om udredningens form,

afgrænsning og kildegrundlag. Kapitel 2 indeholder en sam-

menfatning af udredningsgruppens væsentligste vurderinger

og anbefalinger. Kapitel 3 og 4 indeholder en overordnet

kronologisk gennemgang af begivenhedsforløbet fra de førs-

te meldinger om en ny virus omkring årsskiftet 2019/20

til og med den delvise genåbning af det danske samfund

i midten af april 2020. Kapitel 6 beskriver organiseringen

af den danske covid-19-indsats og de retlige rammer her-

for. Kapitel 7-9 indeholder analyser af beslutningsprocessen

for centrale beslutninger opdelt i faserne den 1. januar til

den 26. februar 2020, den 27. februar til den 9. marts 2020

og dagene omkring den 11. marts 2020. Herefter følger

en mere tematisk behandling af udvalgte emner. I kapitel

10 behandles ændringerne af epidemiloven den 12. marts

og den 4. april 2020 og deraf afledt regeludstedelse samt

beslutninger om midlertidig lukning af de danske grænser, i

kapitel 11 testkapacitet, -aktivitet og -strategi, og i kapitel 14

økonomiske hjælpepakker. Kapitel 12 og 13 rummer mere

tværgående analyser af udvalgte retlige problemstillinger og

covid-19-indsatsens påvirkning af sundhedsvæsenet. Rap-

portens kapitel 15 belyser samspillet mellem Folketinget

og regeringen. I kapitel 16 sammenholdes hovedlinjerne i

den danske covid-19-håndtering med håndteringen i Norge,

Sverige og Tyskland, der er nærmere beskrevet i bilag 3-5 til

rapporten. Kapitel 17 og 18 indeholder udredningsgruppens

vurderinger af covid-19-håndteringen samt anbefalinger og

forslag.

Det er overordnet udvalgets opfattelse, at rapporten som

et samlet hele udgør et væsentligt bidrag til at forstå og vur-

dere håndteringen af covid-19 i foråret 2020. Udvalget peger

i den forbindelse på, at det er værdifuldt, at udredningen

indeholder en udførlig beskrivelse af forløbet og analyser

af de centrale beslutninger, der blev truffet, sammenholdt

med en beskrivelse af den viden, der var tilgængelig på det

pågældende tidspunkt, og de særlige forhold, herunder især

tidspresset, hvorunder beslutningerne blev truffet. Det er

herved lykkedes at give et nuanceret billede af håndteringen

af covid-19, der både kortlægger håndteringens styrker og

svagheder.

Udvalget anerkender, at det har været nødvendigt for

udredningsgruppen at foretage en tilskæring af udredningen,

der indebærer, at ikke alle relevante spørgsmål er behand-

let. Henset til udredningens formål og tidsramme finder

udvalget dog, at der er fundet en hensigtsmæssig balance

mellem de overordnede linjer for håndteringen og mere til-

bundsgående analyser af særlige forhold.

Udredningens grundlag

Udredningen er gennemført på et skriftligt grundlag, der

navnlig er baseret på dokumenter udleveret af de for co-

vid-19-håndteringen mest centrale myndigheder.

Udredningsgruppen beskriver i rapportens kapitel 5 om

udredningens form, afgrænsning og kildegrundlag, at udred-

ningsgruppen er opmærksom på, at de udleverede dokumen-

ter ikke nødvendigvis dækker alle enkeltheder i forløbet,

og anfører selv forskellige grunde hertil. Udredningsgrup-

pen peger endvidere flere steder i rapporten på konkrete

problemstillinger, som det ikke har været muligt for udred-

ningsgruppen at belyse fuldt ud på det foreliggende skriftli-

ge grundlag. I rapporten, side 224, anfører udredningsgrup-

pen f.eks.:

»Det har på det udleverede, skriftlige grundlag ikke været

muligt for udredningsgruppen at identificere, præcis hvilke

faktorer der udløser, at den delvise nedlukning iværksættes

den 11. marts, men det er i dette kapitel vist, at i hvert

fald Statsministeriet med departementschefen i spidsen den

10. marts vurderer, at der er behov for vidtrækkende og

øjeblikkelige tiltag.«

Udvalget noterer sig, at udredningsgruppen i rapporten

bemærker, at gruppen er blevet mødt med velvilje i forhold

til udlevering af materiale, og at der intet sted i rapporten er

anført nogen form for kritik af myndighedernes samarbejde

med udredningsgruppen. Udvalget bemærker, at der siden

offentliggørelsen af udredningen har været rejst en diskus-

sion om, hvorvidt udredningsgruppen har fået alt relevant

materiale stillet til rådighed, herunder sms-beskeder fra cen-

trale aktører. Udredningsgruppen forholder sig ikke specifikt

til dette spørgsmål, men anfører i rapporten, side 119, som

en af grundene til, at kildegrundlaget for udredningen mu-

ligvis ikke har været fuldstændigt:

»For det første er det i ethvert beslutningsforløb sådan, at

en del overvejelser forud for beslutningen ikke er dokumen-

teret skriftligt, men indgår i en mundtlig drøftelse mellem

de involverede. I et tidsmæssigt presset forløb som det, der

er genstand for udredningsgruppens granskning, har mini-

sterier og styrelser m.v. gjort opmærksom på, at dette var

tilfældet i endnu højere grad end normalt.«

Udvalget skal i tilknytning hertil bemærke, at myndighe-

dernes journaliserings- og notatpligt efter omstændigheder-

ne også omfatter mundtlige drøftelser og sms-beskeder, og

udvalget fremhæver i forlængelse heraf vigtigheden af, at

myndighederne også i tidsmæssigt pressede situationer iagt-

tager de krav, der gælder for at kunne dokumentere væsent-

lige sagsskridt m.v. Udvalget bemærker i den forbindelse

særskilt i relation til ministres særlige rådgivere, at de indgår

som en del af ministeriernes embedsværk, og at de i det væ-

sentlige er underlagt de samme regler, som gælder for øvrige

embedsmænd i relation til journaliserings- og notatpligt.

Det følger klart af Udvalget for Forretningsordenens be-

retning nr. 4 af 23. juni 2020, at det ikke er formålet med ud-

redningen at placere et politisk eller retligt ansvar, hverken

over for embedsmænd eller politikere. Udredningsgruppen

har været fuldt opmærksom på dette forhold, men peger

samtidig på, at en udredning, der kortlægger myndigheder-

nes rådgivning m.v., indebærer, at enkeltpersoners rolle i et

vist omfang bliver trukket frem. Udredningsgruppen anfører

bl.a. herom i rapporten, side 115:

»I overensstemmelse med opdraget fra Udvalget for For-

retningsordenen er udredningsgruppens opgave at kortlægge

og vurdere den måde, regeringen og myndighederne valgte

at håndtere covid-19-forløbet på hen over vinteren og foråret

2020. Det indgår således ikke i opgaven at vurdere enkelt-

personers rolle i forløbet. Rapportens fokus er rettet mod de

roller, som er defineret i de enkelte ministeriers og styrelsers

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

organisation, og de institutionelle relationer, som forbinder

ministre og embedsmænd med hinanden inden for og på

tværs af de forskellige myndigheder. Det er her sådan, at

nogle ministre og embedsmænd er tildelt en så central rolle,

at de uundgåeligt figurerer stærkt og tydeligt i fremstillin-

gen. Disse få og identificerbare enkeltpersoner er i nogle

sammenhænge nævnt ved navn i rapporten.«

Udvalget er opmærksomt på de problemstillinger, der

kan være forbundet med, at visse embedsmænds rolle bli-

ver trukket frem, men finder, at det er uundgåeligt, at en

udredning som den foreliggende kortlægger den faglige råd-

givning, som regeringen modtager fra embedsværket, og at

udredningen herunder også belyser de forskelle, der natur-

ligt kan være mellem forskellige myndigheders og dermed

embedsmænds rådgivning. Omvendt er det væsentligt, at

en sådan kortlægning så vidt muligt ikke bliver personfoku-

seret på bestemte embedsmænd. Udvalget bemærker i den

forbindelse, at udredningsgruppen samlet set har fundet en

hensigtsmæssig balance i beskrivelsen og dokumentationen

af den faglige rådgivning og den rolle, som bestemte leden-

de embedsmænd i den sammenhæng har haft.

Et mindretal i udvalget (KF, DF og NB) tiltrådt af ALT

finder, at sms’er burde have været medtaget i udredningens

dokumentationsmateriale, henset til at en række af de beslut-

ninger, som regeringen har truffet i den pågældende periode,

har været foretaget i et tidsmæssigt presset forløb, hvor det

har været naturligt at anvende sms’er i et stort omfang.

Udredningens anbefalinger og forslag

Udredningsgruppens vurderinger samt anbefalinger og

forslag er behandlet i rapportens kapitel 17 og 18 og inddelt

i fem kategorier: sundhedsfaglig rådgivning, administrativ

organisering, retlige aspekter, påvirkning af sundheds- og

sygehusvæsenet og samspillet mellem regeringen og Folke-

tinget.

Udvalget anser det generelt for værdifuldt, at udrednings-

gruppens vurderinger i kapitel 17 tager afsæt i en realistisk

forståelse af de forhold og udfordringer, herunder tidsmæssi-

ge, som var kendetegnende for myndighedernes håndtering,

og at anbefalingerne og forslagene i kapitel 18 bygger på

tydeligt angivne forudsætninger, herunder ikke mindst, at de

foreslåede tiltag skal være enkle og realiserbare.

Udvalget skal i det følgende knytte få bemærkninger til

udredningens enkelte anbefalinger og forslag. Det bemærkes

i den sammenhæng, at udvalget har stor forståelse for de

vanskelige forhold, hvorunder regeringen og myndighederne

har skullet agere, og at udvalgets bemærkninger skal forstås

i lyset heraf. Det bemærkes endvidere, at en nærmere stil-

lingtagen til forslagene bør ske under inddragelse af de erfa-

ringer, der kan drages på baggrund af den senere håndtering

af covid-19, der på flere måder adskiller sig fra den del af

håndteringen, som er belyst gennem udredningen. Ligeledes

bør en nærmere stillingtagen tage afsæt i de initiativer, der

er gennemført efterfølgende, herunder navnlig med vedta-

gelsen den 23. februar 2021 af en ny epidemilov.

Den sundhedsfaglige rådgivning om covid-19

1) Etablering af et permanent råd for iværksættelse af

epidemi- og pandemitiltag:

Udredningsgruppen foreslår, at der etableres et

permanent råd for iværksættelse af epidemi- og pandemitil-

tag. Denne anbefaling fulgtes der dog efter udredningsgrup-

pens opfattelse op på med nedsættelsen af Epidemikommis-

sionen, der indgik som en del af den politiske aftale af 18.

december 2020, og hvis nedsættelse og opgaver m.v. nu

følger af kapitel 3 i epidemiloven. Aftalen om epidemikom-

missionen retter ifølge udredningsgruppen op på en af de

svagheder, som udredningsgruppen peger på, i forhold til at

der ikke tidligere eksisterede en formaliseret procedure for

inddragelse af ekstern sagkundskab i rådgivningen.

Udvalget noterer sig, at der med epidemiloven er fulgt op

på anbefalingen.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af

ALT finder, at Epidemikommissionen med den valgte sam-

mensætning har en stærk repræsentation af ministeriernes

departementer. Denne sammensætning falder ikke i tråd med

Epidemikommissionens status som en uafhængig kollegial

myndighed under Sundhedsministeriet. Samtidig er der i

Epidemikommissionen ikke sikret en fast repræsentation af

sundhedsvidenskabelig ekspertise fra hospitalerne og/eller

universiteterne. For at sikre, at beslutninger om håndterin-

gen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme hviler

på det bedst mulige sundhedsvidenskabelige grundlag, er

det hensigtsmæssigt at ændre sammensætningen af Epide-

mikommissionen, således at den har to medlemmer med

sundhedsvidenskabelig ekspertise fra hospitalerne og/eller

universiteterne.

Et andet mindretal i udvalget (RV, EL og FG) ser frem

til en kommende evaluering af anvendelsen af epidemiloven

for derefter at vurdere, om Epidemikommissionen udfylder

den rolle som permanent råd for iværksættelse af epidemi-

og pandemitiltag, der efterspørges i udredningen, herunder

om sammensætningen af Epidemikommissionen skal æn-

dres ved at inddrage eksterne eksperter som en fast del af

arbejdet.

2) Etablering af et eksternt sundhedsfagligt rådgivnings-

panel:

Udredningsgruppen anbefaler, at der etableres et eksternt

sundhedsfagligt rådgivningspanel svarende til den faglige

covid-19-arbejdsgruppe, som Sundhedsstyrelsen nedsatte

den 10. marts 2020. Udredningsgruppen peger på, at et

sådant rådgivningspanel vil kunne understøtte den faglige

rådgivning fra Epidemikommissionen og sundhedsmyndig-

hederne. Rådgivningspanelet bør få et udtrykkeligt kommis-

sorium, der fastlægger dets opgaver og bestemmer, hvornår

det skal inddrages i rådgivning af myndighederne. Sammen-

sætningen af panelet bør først endelig bestemmes, når sund-

hedsberedskabet varsler, at en epidemisk eller pandemisk

trussel udgør en konkret fare, som man må forberede sig på,

således at panelet kan sammensættes med den specialiserede

ekspertise, som den konkrete situation tilsiger.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA

tilslutter sig udredningsgruppens anbefaling og understreger

i den forbindelse vigtigheden af, at myndighederne generelt

inddrager relevant sagkundskab i bred forstand til at kunne

optimere håndteringen af en epidemi. Mindretallet noterer

sig i den sammenhæng, at der i epidemilovens § 7, stk. 3,

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

er givet Epidemikommissionen adgang til at invitere andre

personer til at deltage i møder, herunder repræsentanter for

andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesse-

organisationer.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) understreger vig-

tigheden af, at myndighederne generelt inddrager relevant

sagkundskab i bred forstand til at kunne optimere håndte-

ringen af en epidemi. Mindretallet bemærker i den forbin-

delse, at der med epidemilovens § 7, stk. 3, er givet Epide-

mikommissionen adgang til at invitere andre personer til

at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre myn-

digheder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisatio-

ner. Mindretallet noterer sig udredningsgruppens konkrete

anbefaling om et eksternt sundhedsfagligt rådgivningspanel,

der efter mindretallets opfattelse vil kunne være en blandt

flere egnede måder at styrke den faglige rådgivning på. Min-

dretallet henstiller til, at regeringen overvejer anbefalingerne

i indretningen af en fremtidig krisestyring.

Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) finder

det afgørende, at den relevante faglige ekspertise inddrages

i epidemihåndteringen. Mindretallet understreger herunder

vigtigheden af, at Epidemikommissionen i langt højere grad

benytter sig af muligheden for at inddrage eksterne sagkyn-

dige i deres arbejde, end tilfældet har været indtil nu. Min-

dretallet noterer sig dog også, at Epidemikommissionen

ikke udfylder den rolle, der efterlyses i udredningen, og

finder det derfor vigtigt, at man formaliserer det arbejde,

der har eksisteret som ad hoc-grupper under covid-19-pan-

demien. Det bør overvejes, om dette rådgivningspanel skal

placeres under eksempelvis Sundhedsstyrelsen eller Statens

Serum Institut, men panelet bør primært besættes af uafhæn-

gige eksperter med relevant viden.

3) Sikring af åbenhed om den sundhedsfaglige rådgiv-

ning af regeringen i krisesituationer:

Udredningsgruppen peger på vigtigheden af åbenhed om

beslutningsgrundlag og beslutningsprocesser, når regeringen

og myndighederne i en krisesituation skal håndtere sund-

hedsmæssige risici præget af stor usikkerhed, og som for-

udsætter hurtig indgriben. Udredningsgruppen foreslår på

den baggrund, at der indføres regler om udvidet adgang til

aktindsigt i oplysninger på epidemiområdet svarende til de

særlige regler om offentlighed på miljøområdet.

Et flertal i udvalget (S, V, KF og NB) tiltrådt af LA

noterer sig, at udredningsgruppen konkret peger på at ind-

føre regler om aktindsigt på epidemiområdet svarende til,

hvad der gælder for aktindsigt i miljøoplysninger. Flertallet

bemærker i den forbindelse, at udredningen ikke indeholder

en behandling af de eksisterende muligheder for aktindsigt

i oplysninger på epidemiområdet efter offentlighedsloven

eller en beskrivelse af, på hvilken måde reglerne i lov om

aktindsigt i miljøoplysninger adskiller sig fra offentligheds-

lovens. Flertallet finder, at en nærmere stillingtagen til den

konkrete anbefaling på dette punkt må bero på politiske

overvejelser, og henviser i den forbindelse til de igangvæ-

rende drøftelser, som justitsministeren har indkaldt til.

Et mindretal i udvalget (SF og DF) tilslutter sig anbe-

falingen, hvor udredningsgruppen foreslår, at der indføres

regler om udvidet adgang til aktindsigt i oplysninger på epi-

demiområdet svarende til de særlige regler om offentlighed

på miljøområdet.

Et andet mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler til

fulde udredningsgruppens bemærkninger om, at åbenhed

omkring beslutningsgrundlaget er helt afgørende. I sager af

afgørende betydning, hvilket epidemihåndtering må siges at

være, er det vigtigt, at der er klarhed omkring de faglige

anbefalinger, som de politiske beslutninger hviler på. Derfor

mener mindretallet, at der skal sikres mere transparens om-

kring indstillinger fra Epidemikommissionen til Epidemiud-

valget, således at der skabes klarhed omkring nuancer, ue-

nigheder og afvejninger af forskellige hensyn. Mindretallet

tilslutter sig også udredningsgruppens anbefaling om udvi-

det adgang til aktindsigt i oplysninger på epidemiområdet.

Covid-19-håndteringens administrative organisering

1) Sikring af balancen mellem decentrale ressortmyndig-

heder og central koordination:

Udredningsgruppen fremhæver styrker og svagheder i

den centrale rolle som Statsministeriet spillede i håndterin-

gen af covid-19 i vinteren og foråret 2020. Konkret fremhæ-

ver udredningsgruppen, at Statsministeriet bidrog positivt

til, at den danske regering tidligt og hurtigt var beredt til at

træffe foranstaltninger mod covid-19, da sygdommen blev

konstateret i Danmark, men at det trak ministeriets begræn-

sede ressourcer ind i løsning af opgaver, der ellers ligger hos

fagministerierne. Dette var efter udredningsgruppens opfat-

telse ikke fuldt ud i overensstemmelse med det sektoran-

svarsprincip, der ellers gælder for kriseberedskab og -styring

i Danmark. Udredningsgruppen anbefaler på baggrund heraf

og henset til risikoen for fejl og flaskehalse i krisestyrings-

processen, at Statsministeriet i fremtidig krisestyring finder

tilbage til rollen som initiativtager og politisk-administrativt

center for procesovervågning på statsministerens og regerin-

gens vegne.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af

LA og ALT finder, at udredningsgruppen har foretaget en

meget afbalanceret kortlægning af Statsministeriets rolle i

håndteringen af covid-19, og henstiller til, at regeringen nøje

overvejer, hvordan den indretter en fremtidig krisestyring,

der fastholder de fremhævede styrker og imødegår svaghe-

derne.

Mindretallet er samtidig af den opfattelse, at regeringens

håndtering i forbindelse med nedlukningen af landet har væ-

ret præget af en meget kraftig topstyring fra Statsministeriet,

og at Statsministeriet endvidere har haft svært ved at slippe

denne styring igen efterfølgende. Som det også konkluderes

i rapporten, er der fordele, men også store ulemper ved en så

central styring, hvor det bl.a. risikeres, at fagligheden ikke

inddrages tidsnok eller tilsidesættes, hvilket i sidste ende

skaber dårligere beslutningsgrundlag og dermed beslutnin-

ger. Man noterer sig samtidig i rapporten, at erfaringer fra

Tyskland og Norge ikke har indikeret, at en mere decentral

håndtering fører til en mindre effektiv håndtering. Mindre-

tallet ønsker derfor, at der i stedet arbejdes mere decentralt

og med en mere inddragende ledelse og styring, hvor der

sikres både en bedre og tidligere inddragelse af relevante

myndigheder og de forskellige forvaltningsniveauer. I en

alvorlig krise, hvor der er mangel på viden, og hvor der

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

er store usikkerheder, kan fejl minimeres med åbenhed og

inddragelse i beslutningsprocessen samt klarhed over, hvad

der er fagligt indstillet og politisk besluttet.

Mindretallet udtrykker samtidig kritik af, at det både på

politisk niveau og fra offentlighedens side har været vanske-

ligt at få indsigt i, hvad der har været drevet af faglige anbe-

falinger, og hvad der har været politiske beslutninger. Min-

dretallet havde ønsket, at regeringen i højere grad havde

kommunikeret tydeligere herom. Et eksempel på dette er,

da statsministeren på pressemødet den 11. marts 2020 ikke

formår at kommunikere, at der ikke er fuld opbakning fra

sundhedsmyndighedernes side til en så stor nedlukning, som

statsministeren igangsætter, herunder i forhold til børn, hvis

smittespredning myndighederne ikke vurderede at stå mål

med nedlukningens udstrækning.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at

regeringen overvejer, hvordan den indretter en fremtidig kri-

sestyring, der fastholder de fremhævede styrker og imødegår

svaghederne.

Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler ud-

redningsgruppens vurdering af såvel fordele som ulemper

ved den meget centrale styring fra Statsministeriet. Mindre-

tallet er dog enig i, at de beskrevne risici er så store, at man

i fremtiden bør have en krisestyring, der i langt højere grad

inddrager og uddelegerer til de relevante ressortministerier

og styrelser. Særlig noterer mindretallet sig den risiko, der

er for flaskehalse, fejl og forsinkelser ved at detailstyre en

kompleks krise fra et enkelt ministerium.

2) Sektoransvarsprincippet og NOST’s rolle i krisestyrin-

gen:

Udredningen indeholder en grundig analyse af den rol-

le, som Den Nationale Operative Stab (NOST) og den til

brug for håndteringen af covid-19 etablerede enhed NOST+

spillede i samspil med andre myndigheder og enheder. Ud-

redningsgruppen foreslår, at man justerer organiseringen af

NOST, således at NOST med NOST+ i fremtiden kan kon-

centrere sig om samordningen af den operative planlægning

og indsats, mens politikkoordinationen bør foregå i et andet

regi som f.eks. AC-gruppen, der blev nedsat i forbindelse

med håndteringen af covid-19, eller bestemte fagministeri-

er. Udredningsgruppen foreslår samtidig, at man med hen-

blik på den fremtidige indretning af NOST nøje overvejer,

hvordan samspillet skal være mellem en snæver og handle-

kraftig NOST+-enhed og den generelle NOST-organisation.

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB og

FG) tiltrådt af LA tilslutter sig udredningsgruppens anbefa-

ling og understreger i den forbindelse vigtigheden af, at

kriseorganiseringen indrettes på en måde, der tager højde for

de udfordringer, som udredningsgruppen peger på i forhold

til bl.a. overlappende samordningsprocedurer og bestillinger,

der unødigt lægger beslag på de relevante myndigheders

ressourcer.

3) Kvalitetssikring af den økonomisk-politiske styring i

en krisesituation:

Udredningsgruppen foreslår, inspirereret af erfaringer fra

Norge, at Finansministeriet nedsætter et fagøkonomisk råd-

givningspanel, som skal aktiveres i en situation, hvor en

epidemi eller pandemi igen truer med at ramme landet. Den

skal givet de stramme tidsfrister ikke inddrages i den direkte

politiske rådgivning af regeringen, men den skal parallelt

med den politiske beslutningsproces i en offentligt tilgænge-

lig rapport vurdere de besluttede og aftalte økonomisk-poli-

tiske krisetiltag.

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og FG) henstiller

til, at regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende øko-

nomisk-politisk styring i indretningen af en fremtidig krise-

styring.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA

tilslutter sig udredningsgruppens anbefaling og bemærker i

den sammenhæng, at en sundhedskrise opstået som følge af

en pandemi uundgåeligt også vil have karakter af en økono-

misk krise, og at behovet for uafhængig rådgivning derfor i

lige så høj grad gør sig gældende på det økonomiske område

som på sundhedsområdet.

4) Inddragelse af organisationer og civilsamfund:

Udredningsgruppen peger på, at der, uanset at hastelov-

givning, herunder i form af bekendtgørelser, kan være velbe-

grundet, vil være et kvalitetstab og et demokratisk legitimi-

tetstab ved lovgivning, der gennemføres uden iagttagelse af

almindelige høringsprocedurer. Udredningsgruppen noterer

sig, at den politiske aftale om epidemiloven af 18. december

2020 forudsætter, »at bekendtgørelser, der udstedes i medfør

af epidemiloven, sendes i høring i videst muligt omfang«,

og peger i øvrigt på solnedgangsklausuler som en måde, der

kan moderere betænkelighederne ved hastelovgivning.

Udvalget er opmærksomt på de udfordringer ved haste-

lovgivning, som bl.a. har været anvendt i forbindelse med

covid-19. Udvalget bemærker i forlængelse heraf, at udval-

get på baggrund af en indstilling fra et af udvalget nedsat

underudvalg har afgivet beretning nr. 15 af 24. marts 2021

om hastebehandling af regeringens lovforslag.

Et mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler udrednings-

gruppens bekymring. En sundhedskrise må ikke blive en

demokratikrise, og derfor skal hastelovgivning og udpræ-

get brug af bekendtgørelser minimeres. Mindretallet noterer

sig, at begrænset høring og inddragelse er bedre end ingen

inddragelse, hvilket bør være minimum ved hastelove. End-

videre er mindretallet enig i, at solnedgangsklausuler og

automatiske evalueringer af anvendelsen kan mindske de

negative konsekvenser.

Covid-19-håndteringens retlige aspekter

1) Retlig kvalitetssikring af indgreb over for borgere og

virksomheder:

Udredningsgruppen kortlægger en række retlige problem-

stillinger i relation til de vidtgående indgreb mod borgere

og virksomheder, der er indført som led i covid-19-håndte-

ringen. Udredningsgruppen noterer sig dog, at en række af

disse problemstillinger med den politiske aftale om epide-

miloven af 18. december 2020 og på anden vis er blevet

adresseret. Udredningsgruppen foreslår dog i lighed med

anbefalinger om sundhedsfaglig og økonomisk rådgivning,

at der tillige etableres en faglig rådgivningsgruppe bestående

af jurister fra advokatbranchen, tænketanke, organisationer

og universiteterne.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA

og ALT ser med alvor på udredningsgruppens kortlægning

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

af de retlige problemstillinger, herunder i relation til indgreb

i frihedsrettigheder og den mangel på retssikkerhed, der i

flere tilfælde har kendetegnet disse indgreb. Mindretallet

noterer sig, at udredningsgruppen peger på, at der med den

politiske aftale af 18. december 2020, som nu er udmøntet

i epidemiloven, er sket forbedringer, men tilslutter sig ud-

redningsgruppens forslag om en faglig rådgivningsgruppe,

der kan bidrage til en yderligere retlig kvalitetssikring af

indgreb over for borgere og virksomheder.

Mindretallet er samtidig af den opfattelse, at der i

forbindelse med vedtagelsen af epidemiloven blev givet

for vidtgående beføjelser til regeringen og myndigheder-

ne. Samtidig var der for lidt fokus på retssikkerhed og

lovlighed i de meget vidtgående beslutninger, der blev truf-

fet. Mindretallets opfattelse er derfor, at Folketinget, herun-

der mindretallet selv, ved epidemiens start gav regeringen

for vidtgående magtbeføjelser i forbindelse med vedtagelsen

af epidemiloven og havde for lidt fokus på retssikkerhed og

lovlighed.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at

regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende retlig kvali-

tetssikring i indretningen af en fremtidig krisestyring.

Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler ud-

redningsgruppens bekymringer omkring de retlige problem-

stillinger, der kortlægges i epidemiens første fase. Mindre-

tallet noterer sig også, at den politiske aftale af 18. december

2020, som nu er udmøntet i den gældende epidemilov, har

lavet væsentlige forbedringer på området. Mindretallet ser

frem til den evaluering af epidemilovens anvendelse, der

allerede er aftalt, og som kan danne grundlag for eventuelle

tilpasninger af epidemiloven, hvis der peges på yderligere

problemer.

Covid-19-håndteringens påvirkning af sundheds- og sy-

gehusvæsenet

1) Etablering af en procedure for inddragelse af regioner-

ne og sygehusene:

Udredningsgruppen peger på, at der er behov for, at re-

gionerne og de enkelte sygehuse, som er i besiddelse af den

præcise kapacitets- og driftsinformation, bliver tæt og syste-

matisk inddraget i den konkrete prioritering af kapaciteten

i sundheds- og sygehusvæsenet, hvilket ikke i tilstrækkelig

grad var tilfældet i foråret 2020. Udredningsgruppen foreslår

derfor, at der etableres en forud fastlagt procedure, f.eks.

i form af lynhøring af regionerne, relevante sygehuse og i

særdeleshed ledelsen af de særlig relevante specialer.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af

LA og ALT tilslutter sig udredningsgruppens anbefaling og

understreger i den forbindelse vigtigheden af, at de i sagens

natur vanskelige, men nødvendige prioriteringer, der foreta-

ges under en epidemi som covid-19, altid sker på et så fuld-

stændigt oplyst grundlag som muligt og med inddragelse af

alle relevante aktører.

Mindretallet er samtidig af den opfattelse, at der fra rege-

ringens side har været et for entydigt fokus på covid-19 og

håndteringen af konsekvenser heraf. Som det også konklu-

deres i rapporten, er det mindretallets opfattelse, at der har

været et mangelfuldt fokus på sygdom, der ikke relaterer

sig til covid-19. Mindretallet noterer sig, at der eksempelvis

har været et lavere antal screeninger for brystkræft under

pandemien, ligesom der har været et lavere antal kræftdiag-

noser i perioden. Derudover har der ikke været den fornød-

ne fleksible planlægning af kapacitet og omprioriteringer,

som har gjort det muligt at opjustere og nedjustere antallet

af medicinske og intensive sengepladser afhængigt af beho-

vet. Konsekvenserne i tabte leveår og menneskeliv kan vise

sig at være betydelige. Mindretallet noterer sig samtidig,

at regeringens håndtering af covid-19 har haft et alt for

begrænset fokus på danskernes mentale sundhed, og især

mange unge og ældre har været påvirket psykisk i særlig høj

grad under nedlukningen.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at

regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende inddragelse

af regioner og sygehuse i indretningen af en fremtidig krise-

styring.

Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) er enig

med udredningsgruppen i, at man bør inddrage regioner og

andre relevante aktører tæt i planlægningen af epidemihånd-

teringen. Mindretallet noterer sig, at Danmark samlet set har

klaret sig godt igennem krisen målt på samlet overdødelig-

hed, men at man eksplicit bør lære af de erfaringer, man har

gjort sig siden epidemiens start, så organiseringen under en

ny epidemi sker på et oplyst og mere velforberedt grundlag,

og herunder sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet i sund-

hedsvæsenet til at kunne håndtere en eventuel epidemi.

2) Nedsættelse af et eksternt panel, som løbende følger

sundhedsvæsenets drift, når det er udsat for ekstraordinære

belastninger:

Udredningsgruppen peger på, at det var et alvorligt pro-

blem i forhold til sygehusene i foråret 2020, at der manglede

en løbende opdatering af prognoserne for belastningen af

sygehusene. Udredningsgruppen foreslår på den baggrund,

at der som led i sundhedsberedskabet oprettes et eksternt

panel, som løbende overvåger udviklingen i belastningen af

sygehusene og sundhedsvæsenet i øvrigt. Panelet skal bestå

af personer med sundhedsfaglig, administrativ og sundheds-

økonomisk indsigt.

Udvalget deler grundlæggende udredningsgruppens op-

fattelse af vigtigheden af en løbende opdatering af progno-

serne for belastning af sygehusene under en epidemi og

noterer sig i den sammenhæng, at udredningsgruppen kon-

kret foreslår et eksternt panel nedsat til at overvåge belast-

ningen. Et sådant panel kan efter udvalgets opfattelse være

en blandt flere egnede måder at gennemføre anbefalingen

på. Udvalget henstiller derfor til, at regeringen overvejer

anbefalingerne i indretningen af en fremtidig krisestyring.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA

henviser samtidig til mindretallets bemærkninger under »1)

Etablering af en procedure for inddragelse af regionerne og

sygehusene«.

Et andet mindretal i udvalget (RV, EL og FG) noterer sig,

at epidemien har vist svagheder i den måde, data registreres

på i vores sundhedsvæsen, som man bør udbedre, så det

bliver muligt effektivt at overvåge real time-data.

3) Åbenhed og offentlighed om følsomhedsantagelser og

-analyser i forhold til den forventede belastning af sund-

hedsvæsenet:

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

Udredningsgruppen har kortlagt, hvorledes tiltagene over

for sygehusene var baseret på antagelser, som var ganske

ekstreme i deres forventninger til belastningen. Udrednings-

gruppen foreslår på den baggrund, at der sikres fuld offent-

lighed om de følsomhedsanalyser, som er foretaget forud for

politiske og administrative beslutninger om prioriteringen af

kapaciteten på sygehusene under kriseforløbet.

Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af

LA og ALT tilslutter sig udredningsgruppens understregning

af vigtigheden af åbenhed og transparens om myndigheder-

nes beslutningsgrundlag, hvilket også gælder for følsom-

hedsanalyser og andre beregninger, der ligger til grund for

politiske og administrative beslutninger om prioritering af

kapaciteten på sygehusene under en epidemi eller anden

sundhedskrise.

Mindretallet udtrykker samtidig kritik af regeringens

manglende kommunikation om usikkerhederne i regeringens

beregninger og prognoser for pandemiens udvikling. Rege-

ringen har efter mindretallets opfattelse igennem covid-19-

krisen ageret ud fra et ekstremt forsigtighedsprincip, hvor

der for ofte er truffet beslutninger ud fra et worst case-sce-

nario. Det er mindretallets opfattelse, at regeringen ikke i

tilstrækkelig grad har kommunikeret usikkerheden ved de

foreliggende beregninger og prognoser, og mindretallet hav-

de ønsket, at myndighederne og regeringen havde kommuni-

keret mere direkte omkring usikkerhederne i tallene, både

hvad angår smittede og indlæggelser, og at de byggede på et

worst case-scenario. Med den viden, vi har i dag, er det min-

dretallets opfattelse, at regeringen i en række tilfælde ser ud

til at have ageret unødig restriktivt med store menneskelige

og økonomiske omkostninger til følge. Eksempler på dette

er lukningen af privathospitalerne i foråret 2020, hjemsen-

delsen af ansatte fra TV 2 og DR, som de facto begrænsede

pressefriheden, den unødvendige nedlukning af syv kommu-

ner i Nordjylland i efteråret 2020 og hasteaflivningen af

minkerhvervet i Danmark. Det er mindretallets opfattelse,

at denne restriktive ageren kunne have været afværget, hvis

regeringen havde kommunikeret mere åbent om risiciene.

Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at

regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende inddragelse

af regioner og sygehuse i indretningen af en fremtidig krise-

styring.

Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler ud-

redningsgruppens opfordring til åbenhed og transparens om-

kring data og modeller, der ligger til grund for de vedtagne

beslutninger. Epidemien har vist, at deling af data er en styr-

ke for epidemihåndteringen både nationalt og internationalt,

og mindretallet opfordrer derfor regeringen til, at man sikrer

bedre arbejdsgange for datadeling hos styrelserne. Mindre-

tallet bemærker endvidere, at modellering af komplekse da-

ta, som det har været tilfældet under epidemien, vil medføre

store usikkerheder over tid, hvilket kan være svært at kom-

munikere. Mindretallet bemærker, at de faglige eksperter har

været klare i deres kommunikation af usikkerheder, men at

det politisk kan være svært at forklare, hvilket blot taler for

mere åbenhed om data, modeller og beslutningsgrundlag.

Samspillet mellem Folketinget og regeringen under co-

vid-19-krisen

Udredningsgruppen fremkommer ikke med nogen anbe-

falinger eller forslag vedrørende samspillet mellem Folke-

tinget og regeringen, idet udredningsgruppen henviser til, at

en række af de problemstillinger, som udredningsgruppen

har berørt, efter udredningsgruppens opfattelse er adresseret

på en relevant måde i den politiske aftale af 18. december

2020 om en ny epidemilov.

Udvalget noterer sig, at epidemiloven indeholder en væ-

sentlig styrkelse af Folketingets rolle i håndtering af en epi-

demi.

Udredningens tilrettelæggelse og parlamentariske for

ankring

Udredningsgruppen blev betjent af et sekretariat under

ledelse af folketingssekretær og vicedirektør Torben Jen-

sen. Sekretariatet bestod af medarbejdere fra Folketingets

Administration samt professor, ph.d. Peter Bjerre Morten-

sen, Aarhus Universitet. Videre blev der ydet bistand fra

andre enheder af Folketingets Administration, herunder i

forhold til it, økonomi m.v.

Det er udvalgets opfattelse, der er bestyrket af udtalelser

fra udredningsgruppens formand, at sekretariatet har ydet

en væsentlig indsats og dermed været en stærkt medvirken-

de faktor til, at udredningsgruppen har kunnet afslutte ud-

redningen til tiden og på tilfredsstillende vis. Folketingets

Administration har ikke tidligere leveret sekretariatsbistand

til en parlamentarisk forankret undersøgelse af denne karak-

ter. Udvalget finder, at det, under forudsætning af at der

allokeres de fornødne ressourcer hertil, er oplagt også ved

fremtidige undersøgelser at inddrage Folketingets Admini-

stration i opgaveløsningen.

Det blev i beretning nr. 4 af 23. juni 2020 forudsat, at

underudvalget ville følge udredningsarbejdet tæt og således

fungere som følgegruppe for udredningen, herunder vareta-

ge dialogen med forskerne bag udredningen og søge at sikre,

at arbejdet blev fremmet hurtigst muligt.

Underudvalget blev på baggrund heraf på møder den 16.

september og den 18. november 2020 af udredningsgrup-

pens formand orienteret om status for udredningsarbejdet og

havde mulighed for at stille spørgsmål til arbejdet.

Det er udvalgets opfattelse, at denne dialog mellem un-

derudvalget og udredningsgruppens formand har været sær-

deles værdifuld for fremdriften og tilrettelæggelsen af ud-

redningen.

Offentliggørelsen af udredningen

Udredningsgruppen afleverede ved gruppens formand

rapporten på et møde den 29. januar 2021 kl. 10.00-11.00 i

Udvalget for Forretningsordenen, hvor underudvalgets med-

lemmer tillige var inviteret. På tidspunktet for mødets be-

gyndelse blev rapporten udleveret til de myndigheder, som

har bidraget med materiale til udredningen. Rapporten blev

offentliggjort kl. 11.00 på Folketingets hjemmeside.

Udvalget finder overordnet, at afleveringen af rapporten

til udvalget og underudvalget foregik på en hensigtsmæssig

måde, der sikrede mulighed for, at udvalget og underudval-

get kunne få en overordnet præsentation af rapportens væ-

sentligste konklusioner med mulighed for at stille spørgsmål

før offentliggørelsen. Udvalget finder videre, at den offentli-

ge høring var vellykket og udgjorde et godt videre afsæt for

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

den offentlige debat om udredningen. Udvalget finder ende-

lig, at det var hensigtsmæssigt, at høringen blev gennemført

kort efter offentliggørelsen, men at der dog med fordel kun-

ne have været afsat et par ekstra timer inden høringen, hvor

ikke mindst medlemmer af Folketingets øvrige udvalg, der

ikke deltog i den indledende præsentation, kunne sætte sig

ind i rapporten.

3. Politiske bemærkninger om erfaringerne med

undersøgelsesformen

Udredningen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020

er den første af sin art iværksat af Folketinget, hvorfor det

forekommer særlig relevant at samle op på erfaringerne

med undersøgelsesformen. Det gælder navnlig, i lyset af

at Udvalget for Forretningsordenen i beretning nr. 3 af 21.

december 2020 om etablering af en undersøgelsesform med

særlig parlamentarisk forankring angiver faglige ekspertud-

redninger som en undersøgelsesform, der fremover vil kun-

ne anvendes til navnlig at udrede forhold, som forudsætter

en særlig, overvejende ikkejuridisk ekspertviden. Undersø-

gelsesformen bør ifølge beretningen primært anvendes til

at opnå klarhed over institutionelle forhold i forbindelse

med hændelsesforløb frem for enkeltpersoners handlinger

og udeladelser. Kommissoriet for en udredning bør ikke

indebære, at der skal foretages ansvarsvurderinger.

Udvalget bemærker generelt på baggrund af erfaringerne

med udredningen om håndteringen af covid-19, at undersø-

gelsesformen har vist sig særlig værdifuld i forhold til på

kort tid at få afdækket et tidsafgrænset og kompliceret hæn-

delsesforløb som håndteringen af covid-19 i foråret 2020. I

det konkrete tilfælde er det således lykkedes at foretage

en kortlægning af de væsentligste beslutninger truffet af

regeringen i delvist samspil med Folketinget og det faglige

grundlag i form af indstillinger og anbefalinger fra relevante

fagmyndigheder. Udredningsformen har derved vist sig eg-

net til at belyse et sagskompleks, som ikke på samme måde

vil kunne belyses gennem de almindelige parlamentariske

kontrolmuligheder som forespørgsler og spørgsmål til den

eller de relevante ministre eller gennem offentlighedens ad-

gang til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Udvalget bemærker i den sammenhæng, at det er et po-

sitivt særkende ved undersøgelsesformen, at det er muligt

at gennemføre en udredning på relativt kort tid og dermed

fastholde den fornødne aktualitet uden at gå på kompromis

med grundigheden i udredningen.

Erfaringerne med udredningen om håndteringen af co-

vid-19 understreger for udvalget læringspotentialet ved un-

dersøgelsesformen. Udvalget anerkender dog samtidig, at

anvendelse af undersøgelsesformen til at foretage udrednin-

ger af et ikkeafsluttet sagskompleks indebærer, at udrednin-

gen nødvendigvis må basere sig på forhold, som siden kan

have ændret sig i takt med f.eks. myndighedernes egne erfa-

ringer. Den læring, der er opnået gennem udredningen, må

derfor holdes op mod senere erfaringer.

Udvalget anser det for velbegrundet, at undersøgelsesfor-

men gennemføres på et skriftligt grundlag, og er opmærk-

somt på, at dette er afgørende for, at undersøgelsesformen

kan gennemføres på kort tid. Udvalget er dog samtidig op-

mærksomt på, at undersøgelsesformen, som følge af at den

gennemføres på skriftlig grundlag, har sine begrænsninger

i forhold til at kunne belyse samtlige aspekter af en sag

og derfor heller ikke kan danne grundlag for ansvarsvurde-

ringer. Til et sådant formål vil det derfor være relevant

at overveje andre undersøgelsesformer, herunder navnlig

en undersøgelses- eller granskningskommission, som også

tager højde for de med undersøgelsen forbundne retssikker-

hedsmæssige aspekter for implicerede politikere og embeds-

mænd.

Udvalget bemærker, at det forhold, at faglige ekspertud-

redninger ikke er lovreguleret, indebærer, at regeringen og

andre ikke har pligt til at udlevere materiale til brug for

en udredning. Det er således af afgørende betydning, at

de relevante myndigheder indvilliger i at udlevere relevant

materiale til brug for en udredning. Dernæst er det en forud-

sætning, at myndighederne iagttager den journaliserings- og

notatpligt, der gælder for offentlige myndigheder, således

at alle væsentlige aspekter af myndighedernes beslutnings-

processer er afspejlet i det skriftlige grundlag, som en udred-

ning er baseret på.

Baseret på erfaringerne med udredningen om håndterin-

gen af covid-19 i foråret 2020 bemærker udvalget, at det

er væsentligt, at der nedsættes en følgegruppe, der kan bi-

drage til at sikre en ramme for udredningen, der gør det

realistisk at gennemføre den planmæssigt. Udvalget peger i

den forbindelse på det nyttige i allerede i forbindelse med

nedsættelsen af en udredningsgruppe at foretage drøftelser

med udredningsgruppens formand om alle relevante forhold,

herunder de udpegede forskeres øvrige arbejdsforpligtelser

m.v. og behovet for sekretariatsbistand.

Udvalget er i den forbindelse opmærksomt på, at spørgs-

målet om den rette dimensionering af en udredning kan

være vanskeligt at afgøre på forhånd. Der vil således sjæl-

dent være fuldt overblik over relevante forhold, herunder

omfanget af det skriftlige grundlag, som en udredning byg-

ger på, og tidspunktet for myndighedernes udlevering af ma-

terialet. Sådanne usikkerheder nødvendiggør efter udvalgets

opfattelse en løbende dialog mellem udredningsgruppen og

følgegruppen om fremdriften i arbejdet. Følgegruppen vil

derved kunne blive inddraget i overvejelser om afgrænsning

af udredningen og tage stilling til, om der er behov for

at allokere ekstra ressourcer til udredningen eller foretage

justeringer af tidsplanen.

Det er efter udvalgets opfattelse væsentligt for at sikre

aktualiteten i en faglig ekspertudredning, at denne kan ned-

sættes og igangsættes, kort tid efter at et politisk flertal har

besluttet at gennemføre en udredning. Udvalget ser det i

den forbindelse som en stor styrke, at arbejdet forankres i

Folketinget og med et sekretariat, der i det væsentlige består

af medarbejdere fra Folketingets Administration. I relation

til udredningen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020

indebar det, at arbejdet kunne igangsættes, samme dag som

Udvalget for Forretningsordenen havde afgivet sin beretning

om gennemførelsen af en udredning om håndteringen af

covid-19 (den 23. juni 2020). Udvalget er dog opmærksomt

på, at der kan gøre sig forhold gældende, der gør det van-

skeligt inden for den eksisterende kapacitet at yde fuld se-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21

kretariatsbistand til en faglig ekspertudredning, og at der

således kan være behov for at antage forskellige former for

ekstern bistand, som det også var tilfældet for udredningen

om håndtering af covid-19 i foråret 2020.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand