Beretning nr.
2
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. november 2021
Beretning
om
advokatundersøgelse om nedgravning af aflivede mink
Granskningsudvalget og Udvalget for Forretningsordenens
opgaver og arbejdets organisering
Ifølge Folketingets forretningsorden nedsætter Udvalget
for Forretningsordenen et permanent underudvalg, Gransk-
ningsudvalget, til at varetage undersøgelser af sager, der
påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i
Folketinget.
Finder medlemmer af Granskningsudvalget, som repræ-
senterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen ud-
gør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, at det er
påkrævet, at en sag undersøges yderligere, indstiller Gransk-
ningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at der
iværksættes en egentlig undersøgelse af sagen, med angivel-
se af den ønskede undersøgelsesform.
På baggrund af Granskningsudvalgets indstilling tager
Udvalget for Forretningsordenen de fornødne skridt til at
iværksætte en egentlig undersøgelse af sagen i form af enten
en uvildig advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning,
en granskningskommission eller en undersøgelseskommis-
sion.
Granskningsudvalget fastsætter herefter den nærmere
ramme for uvildige advokatundersøgelser, herunder opdra-
get for undersøgelsen og valget af den eller de advokater,
der skal gennemføre undersøgelsen eller udredningen.
Udkommet af en uvildig advokatundersøgelse behandles
i Granskningsudvalget. Udvalget afgiver indstilling til Ud-
valget for Forretningsordenen om, hvilke konklusioner eller
tiltag udkommet bør føre til.
Baggrunden for advokatundersøgelsen og undersøgel-
sens kommissorium
Efter indstilling fra Granskningsudvalget godkendte Ud-
valget for Forretningsordenen på sit møde den 21. april 2021
kommissoriet for den kommende advokatundersøgelse om
nedgravning af aflivede mink.
Herefter var det op til Granskningsudvalget at udstede
det endelige kommissorium og vælge de advokater, der
skulle forestå undersøgelsen.
Kommissoriet havde følgende ordlyd:
»1. På baggrund af offentlig debat om regeringens ageren
i sagen om aflivning af alle mink i Danmark og et konkret
ønske fra en række partier om en undersøgelse heraf beslut-
tede Udvalget for Forretningsordenen på et møde den 11.
november 2020 at nedsætte et underudvalg bestående af et
medlem for hver folketingsgruppe repræsenteret i udvalget
til nærmere at overveje formen for og indholdet af en sådan
undersøgelse.
Efter en møderække i november og december 2020 nåe-
de underudvalget til en politisk enighed om etablering af
en ny undersøgelsesform betegnet granskningskommissio-
ner og en ny parlamentarisk ramme om iværksættelse af
allerede kendte former for undersøgelser, og underudvalget
indstillede til Udvalget for Forretningsordenen at afgive en
beretning herom. Som indstillet afgav Udvalget for Forret-
ningsordenen den 21. december 2020 beretning nr. 3 om eta-
blering af en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk
forankring.
I beretningen noterede Udvalget for Forretningsordenen
sig, at en gennemførelse af den beskrevne ordning ville for-
udsætte lovgivning, og opfordrede regeringen til at fremsæt-
te lovforslag herom, således at en granskningskommission
til undersøgelse af sagen vedrørende aflivning af mink vil
kunne nedsættes og påbegynde sit arbejde senest i april
2021. Endvidere konstaterede udvalget, at der sideløbende
hermed ville skulle gennemføres en række ændringer af Fol-
ketingets forretningsorden. Endelig noterede udvalget sig, at
der blandt de partier, der var nået til politisk enighed den
10. december 2020, ligeledes var enighed om at iværksætte
en undersøgelse af sagen om aflivning af mink efter princip-
perne for en granskningskommission i overensstemmelse et
kommissorium, som var optaget som bilag til beretningen.
2.
På et møde den 13. januar 2021 besluttede Udvalget
for Forretningsordenen at gennedsætte det tidligere nedsatte
underudvalg til nærmere at drøfte mulighederne for at få
undersøgt de forskellige aspekter af sagen om aflivning af
mink, som ikke vil komme til at indgå i kommissoriet for
den kommende granskningskommission.
AX026985