Beretning af almen art - 2021-22 nr. 2

2021-22
Alm.del Beretning 2
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. november 2021

Beretning

advokatundersøgelse om nedgravning af aflivede mink

Granskningsudvalget og Udvalget for Forretningsordenens

opgaver og arbejdets organisering

Ifølge Folketingets forretningsorden nedsætter Udvalget

for Forretningsordenen et permanent underudvalg, Gransk-

ningsudvalget, til at varetage undersøgelser af sager, der

påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i

Folketinget.

Finder medlemmer af Granskningsudvalget, som repræ-

senterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen ud-

gør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, at det er

påkrævet, at en sag undersøges yderligere, indstiller Gransk-

ningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at der

iværksættes en egentlig undersøgelse af sagen, med angivel-

se af den ønskede undersøgelsesform.

På baggrund af Granskningsudvalgets indstilling tager

Udvalget for Forretningsordenen de fornødne skridt til at

iværksætte en egentlig undersøgelse af sagen i form af enten

en uvildig advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning,

en granskningskommission eller en undersøgelseskommis-

sion.

Granskningsudvalget fastsætter herefter den nærmere

ramme for uvildige advokatundersøgelser, herunder opdra-

get for undersøgelsen og valget af den eller de advokater,

der skal gennemføre undersøgelsen eller udredningen.

Udkommet af en uvildig advokatundersøgelse behandles

i Granskningsudvalget. Udvalget afgiver indstilling til Ud-

valget for Forretningsordenen om, hvilke konklusioner eller

tiltag udkommet bør føre til.

Baggrunden for advokatundersøgelsen og undersøgel-

sens kommissorium

Efter indstilling fra Granskningsudvalget godkendte Ud-

valget for Forretningsordenen på sit møde den 21. april 2021

kommissoriet for den kommende advokatundersøgelse om

nedgravning af aflivede mink.

Herefter var det op til Granskningsudvalget at udstede

det endelige kommissorium og vælge de advokater, der

skulle forestå undersøgelsen.

Kommissoriet havde følgende ordlyd:

»1. På baggrund af offentlig debat om regeringens ageren

i sagen om aflivning af alle mink i Danmark og et konkret

ønske fra en række partier om en undersøgelse heraf beslut-

tede Udvalget for Forretningsordenen på et møde den 11.

november 2020 at nedsætte et underudvalg bestående af et

medlem for hver folketingsgruppe repræsenteret i udvalget

til nærmere at overveje formen for og indholdet af en sådan

undersøgelse.

Efter en møderække i november og december 2020 nåe-

de underudvalget til en politisk enighed om etablering af

en ny undersøgelsesform betegnet granskningskommissio-

ner og en ny parlamentarisk ramme om iværksættelse af

allerede kendte former for undersøgelser, og underudvalget

indstillede til Udvalget for Forretningsordenen at afgive en

beretning herom. Som indstillet afgav Udvalget for Forret-

ningsordenen den 21. december 2020 beretning nr. 3 om eta-

blering af en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk

forankring.

I beretningen noterede Udvalget for Forretningsordenen

sig, at en gennemførelse af den beskrevne ordning ville for-

udsætte lovgivning, og opfordrede regeringen til at fremsæt-

te lovforslag herom, således at en granskningskommission

til undersøgelse af sagen vedrørende aflivning af mink vil

kunne nedsættes og påbegynde sit arbejde senest i april

2021. Endvidere konstaterede udvalget, at der sideløbende

hermed ville skulle gennemføres en række ændringer af Fol-

ketingets forretningsorden. Endelig noterede udvalget sig, at

der blandt de partier, der var nået til politisk enighed den

10. december 2020, ligeledes var enighed om at iværksætte

en undersøgelse af sagen om aflivning af mink efter princip-

perne for en granskningskommission i overensstemmelse et

kommissorium, som var optaget som bilag til beretningen.

På et møde den 13. januar 2021 besluttede Udvalget

for Forretningsordenen at gennedsætte det tidligere nedsatte

underudvalg til nærmere at drøfte mulighederne for at få

undersøgt de forskellige aspekter af sagen om aflivning af

mink, som ikke vil komme til at indgå i kommissoriet for

den kommende granskningskommission.

AX026985

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 2

Efter en kort møderække besluttede det gennedsatte un-

derudvalg den 11. marts 2021 at tage initiativ til at iværk-

sætte en advokatundersøgelse af den del af sagen om afliv-

ning af mink, som vedrører bortskaffelsen af de aflivede

mink ved nedgravning.

Som led i advokatundersøgelsen ønskes der redegjort

for gældende ret af betydning for sagen i det tidsrum, hvor

forløbet med nedgravningen af aflivede mink udspandt sig,

herunder for gældende regler for varetagelse af miljømæssi-

ge, sundhedsmæssige og veterinærsundhedsmæssige hensyn

og for inddragelse af faglige vurderinger på disse områder

i konkrete beslutninger. Såvel dansk ret som relevant EU-re-

gulering ønskes beskrevet.

I forlængelse heraf ønskes en undersøgelse og redegørel-

se for det faktiske hændelsesforløb i forbindelse med ned-

gravningen.

Det ønskes herunder belyst, hvilke statslige, regionale og

kommunale myndigheder og hvilke personer der var invol-

veret i beslutningen om, at aflivede mink skulle bortskaffes

ved nedgravning, og på hvilken måde, samt hvordan eventu-

elle uenigheder imellem myndighederne blev håndteret. Det

ønskes belyst, hvilke konkrete miljømæssige, sundhedsmæs-

sige og veterinærsundhedsmæssige undersøgelser og vurde-

ringer der blev gennemført og på hvilke trin af beslutnings-

processen, samt hvilke øvrige muligheder for bortskaffelse

der blev overvejet, og hvorfor de blev fravalgt.

Endvidere ønskes belyst, hvordan effektueringen af be-

slutningen om nedgravning forløb, herunder særlig med

hvilke midler det under arbejdet blev søgt sikret, at ned-

gravningen skete på en miljømæssigt, sundhedsmæssigt og

veterinærsundhedsmæssigt forsvarlig måde, og at risici blev

minimeret. I samme forbindelse ønskes belyst, hvilket myn-

dighedstilsyn der blev udført med arbejdet, og hvordan der

blev fulgt op på eventuelle afgørelser, anbefalinger m.v. fra

tilsynsmyndigheder. Ydermere ønskes i samme forbindelse

belyst, hvordan der i øvrigt blev reageret på fremkomne

oplysninger eller erfaringer under arbejdet, som kunne in-

dikere, at nedgravningen kunne få utilsigtede miljømæssi-

ge, sundhedsmæssige eller veterinærsundhedsmæssige kon-

sekvenser.

Gennemgående i undersøgelsen og redegørelsen – både

for så vidt angår beslutningen om nedgravning og dens ef-

fektuering – ønskes i særlig grad samspillet, inddragelse og

orientering mellem forskellige myndigheder belyst.

Endelig ønskes belyst, hvorvidt der undervejs i forløbet

er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Folketin-

get.

Gennemgående ønskes endvidere en vurdering af, hvor-

vidt myndigheder eller personer har gjort sig skyldige i

fejl eller forsømmelser, herunder egentligt retsstridige for-

hold. Dog ønskes ikke en vurdering til belysning af, om der

er grundlag for at gøre ansvar gældende mod ministre

Advokatundersøgelsen skal bygge på en gennemgang

af materiale i relevante departementer og myndigheder ved-

rørende de forhold og den periode, der er genstand for

undersøgelsen, herunder alle sagens dokumenter, herunder

journaliserede og journaliseringspligtige e-mails og sms’er.

Der kan ikke foretages afhøringer af eller indhentes udta-

lelser el.lign. fra implicerede embedsmænd, politipersonale

eller andre. Derimod er der intet til hinder for, at der som led

i tilrettelæggelsen af advokatundersøgelsen afholdes møder

med de relevante myndigheder i sagsoplysende øjemed, her-

under med det formål at efterspørge materiale, som ikke er

journaliseret.

Hvis gennemgangen af sagen giver anledning hertil, kan

redegørelsen indeholde forslag til, hvordan beslutningspro-

cesser, arbejdsgange, samspil mellem myndigheder m.v.

hensigtsmæssigt kan forbedres af hensyn til eventuelle lig-

nende situationer i fremtiden.

Advokatundersøgelsen bør tilrettelægges sådan, at sam-

menfald med genstanden for den undersøgelse, som foreta-

ges af granskningskommissionen om sagen om aflivning

af mink, jf. bilaget til Udvalget for Forretningsordenens be-

retning af 21. december 2020, så vidt muligt undgås. Ved

eventuelle tvivlsspørgsmål i den forbindelse opfordres den

eller de undersøgende advokater til at rette henvendelse til

Granskningsudvalget.

Advokatundersøgelsen skal afsluttes snarest muligt og

så vidt muligt senest den 1. oktober 2021.

Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort.«

Valg af advokater

På baggrund af indstilling fra Advokatrådet udpegede

Granskningsudvalget den 11. maj 2021 advokat Pernille Aa-

gaard Truelsen og advokat Karen-Margrethe Schebye til at

gennemføre advokatundersøgelsen af sagen om nedgravning

af aflivede mink.

Advokaterne afleverede udkommet af undersøgelsen til

Granskningsudvalget den 8. oktober 2021.

Undersøgelsens hovedkonklusioner kan sammenfattes så-

ledes:

Konklusioner om retsstridige forhold vedrørende ned-

gravningens lovlighed og alternativer

Samlet konkluderer undersøgelsen, at der var hjemmel

til at gennemføre nedgravningen den 4. november 2020

af aflivede mink i biproduktforordningen og gennemførel-

sesforordningen. Baggrunden herfor var den, at der forelå

udbredt epizootisk sygdom i form af covid-19-smitte blandt

mink. Bortskaffelseskapaciteten var overskredet hos Daka,

og forbrændingsanlæggene kunne ikke erstatte den bortskaf-

felseskapacitet, der manglede hos Daka.

Som følge af at smittede mink korrekt blev klassificeret

som klinisk risikoaffald, kunne forbrændingsanlæggene ik-

ke brænde de smittede mink. Klinisk risikoaffald kan kun

forbrændes på forbrændingsanlæggene under overholdelse

af en række emballageringskrav, der ikke kunne opfyldes

af Fødevarestyrelsen. Endvidere var der kun begrænset god-

kendt forbrændingskapacitet for klinisk risikoaffald. Føde-

varestyrelsen gav tilladelse til nedgravningen, og nedgrav-

ningen kunne foretages på et andet sted end produktionsste-

det.

Den samlede konklusion er således, at der ikke den 4. no-

vember 2020 forelå lovlige og realistiske mulige alternativer

til nedgravning af de aflivede mink.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 2

Konklusioner om retsstridige forhold vedrørende effek-

tueringen af nedgravningen i forhold til miljø-, veterinær-

og sundhedslovgivningen

Samlet set vurderes det i undersøgelsen, at nedgravnin-

gen ikke var i strid med miljølovgivningen. Baggrunden

herfor er den, at nedgravningen ikke krævede miljøgodken-

delse. Nedgravningen kunne endvidere gennemføres uden

forudgående miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Na-

turstyrelsens arealudpegning og Miljøstyrelsens screening

og risikovurdering af nedgravningsområder var rimelig og

ikke i strid med habitat- eller naturbeskyttelseslovgivnin-

gen. Miljøstyrelsen varetog interesserne i forhold til vand-

miljøet og anbefalede en fordoblet beskyttelseszone på 300

m til overfladevand samt overvågning og afværgeforanstalt-

ninger til grundvand.

Konklusioner om retsstridige forhold vedrørende effek-

tueringen af nedgravningen i forhold til veterinær- og sund-

hedslovgivningen

Samlet set vurderes det i undersøgelsen, at nedgravnin-

gen var i overensstemmelse med veterinær- og sundhedslov-

givningen. Placering af nedgravningsstedet i Karup og Hol-

stebro i forhold til områderne med smitteudbrud sikrede, at

transport til og fra nedgravningsstederne kunne styres. Ned-

gravningen foregik, uden at kød- og altædende dyr kunne få

adgang til de aflivede mink. Fødevarestyrelsen var til stede

ved nedgravning og udarbejdede og justerede løbende stan-

dard operating procedure (SOP) for nedgravningen sammen

med Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Konklusioner om retsstridige forhold vedrørende tilsyn

og oplysninger og reaktioner herpå ved nedgravningen

Samlet set vurderes det i undersøgelsen, at der blev fore-

taget tilsyn i overensstemmelse med lovgivningen og reage-

ret på modtagne oplysninger. Miljøstyrelsen iværksatte til-

syn og reagerede på oplysninger modtaget eller konstateret i

forbindelse med tilsynet. Miljøstyrelsen krævede grave tæt-

tere end 300 meter på Boutrup Sø tildækket og tog initiativ

til et overvågnings- og afværgeprogram. Fødevarestyrelsen

havde sammen med de øvrige tilsynsmyndigheder udarbej-

det SOP for tilsyn med minkgravene efter nedlukning blandt

andet i forhold til håndtering af »pop op-mink« og løbende

håndteret »pop op-mink«.

Konklusioner om retsstridige forhold vedrørende Føde-

varestyrelsens manglende erkendelse af kapacitetsproblemer

Fødevarestyrelsen erkendte først den 4. november 2020,

at der var kapacitetsproblemer i forhold til at bortskaffe afli-

vede smittede mink, på trods af at der forelå oplysninger om

kapacitetsproblemer tidligere. Den 22. oktober 2020 modtog

Fødevarestyrelsen oplysninger om kapacitetsproblemer hos

Daka. Den 29. oktober 2020 lukkede Daka for tilførsel af

aflivede smittede mink og »randzonemink« i 24 timer. Den

1. november 2020 modtog Fødevarestyrelsen information

om, at smittede mink ikke kunne bortskaffes ved affalds-

forbrænding og forbrænding af smittede mink ikke kunne

være en relevant bortskaffelsesmulighed. Fødevarestyrelsen

konstaterede fortsat den 3. november 2020, at det ikke var

nødvendigt at bortskaffe aflivede mink ved nedgravning.

Til trods for Fødevarestyrelsens sene erkendelse af, at

det ikke var muligt at bortskaffe smittede mink ved forbræn-

ding, er det advokaternes vurdering, at den sene erkendelse

ikke som sådan kan betegnes som en fejl, ligesom det ikke

kan fastslås, at den manglende erkendelse kan have indfly-

delse på beslutningen af 3. november 2020 om aflivning af

alle mink.

Konklusioner om fejl og forsømmelser vedrørende myn-

dighedernes vurdering af alternativer til nedgravning

Advokaterne oplyser, at de ikke af det modtagne materia-

le kan se, hvad myndigheden har overvejet om nedgravning

på godkendt deponi. Nedgravning på godkendt deponi kun-

ne have været et muligt alternativ til nedgravning i Karup og

Holstebro. Gennemførelsesforordningen indeholder forskel-

lige alternative bortskaffelsesmuligheder, som kan anvendes,

når der foreligger epizooti og bortskaffelseskapaciteten er

overskredet på de pågældende anlæg:

- Nedgravning på produktionsanlægget eller andet sted

- Nedgravning på godkendt deponi

- Afbrænding på produktionsstedet eller andet sted

Myndighedernes eventuelle manglende undersøgelse af

muligheden af at foretage nedgravning af aflivede mink på

godkendt deponi kan være en fejl.

Konklusioner om fejl og forsømmelser vedrørende Føde-

varestyrelsen og Miljøstyrelsens tilladelse til nedgravning

efter dyreholdsloven

Fødevarestyrelsen gav tilladelse til nedgravning i form

af en bekendtgørelse uden at angive, hvem tilladelsen blev

givet til. Bekendtgørelsen er endvidere i strid med inkor-

poreringsforbuddet, der gælder for forordninger i henhold

til EU-Domstolens praksis. Bekendtgørelsen indeholder in-

gen henvisninger til biproduktforordningen og gennemfø-

relsesforordningen, der indeholder hjemmelen til nedgrav-

ning. Bekendtgørelsen mangler angivelse af, hvem tilladel-

sen er meddelt til, hvilket giver retlig usikkerhed om, hvem

der har ansvaret for nedgravningen.

Fødevarestyrelsens manglende angivelse af, hvem tilla-

delsen blev givet til, samt manglende henvisning til rets-

grundlaget i biproduktforordningen og gennemførelsesfor-

ordningen er efter advokaternes vurdering en fejl. Miljøsty-

relsens dispensation og bekendtgørelse efter miljøbeskyttel-

sesloven angiver heller ikke, hvem tilladelsen blev givet

til. Ligeledes undlod Miljøstyrelsen at henvise til hjemmels-

grundlaget for brug af callinbeføjelsen.

Konklusioner om fejl og forsømmelser vedrørende For-

svarsministeriets dispensation efter miljøvurderingslovens §

4, stk. 1

Forsvarsministeriets dispensation af 16. november 2020

efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, om undladelse af

miljøvurdering med henvisning til civilt beredskabsformål

var ikke retligt påkrævet. Hvis det havde været retligt på-

krævet med dispensation fra miljøvurderingsloven, var For-

svarsministerens dispensation såvel for sen som indholds-

mæssigt utilstrækkeligt i forhold til miljøvurderingsloven.

Øvrige bemærkninger vedrørende Miljøstyrelsens scree-

ning og risikovurdering og Naturstyrelsens arealudpegning

Miljøstyrelsens indledende screening og risikovurdering

skete uden overvejelse om, hvor mange ton mink der skulle

begraves, og dermed uden konkret stillingtagen til mængden

af udledning af stoffer fra de nedgravede mink. Advokatun-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 2

dersøgelsen vurderer i den konkrete situation, at det ikke

udgør en fejl, fordi der ikke kunne gives oplysninger på det

pågældende tidspunkt om mængden af forbrændingskapaci-

tet til de ikke smittede mink.

Øvrige bemærkninger vedrørende nedgravning påbe-

gyndt inden endelig screening og risikovurdering

Nedgravningen blev iværksat, inden Miljøstyrelsens sam-

lede screening og risikovurdering forelå, hvilket blandt an-

det betød, at der blev nedgravet mink tættere end 300 m

fra Boutrup Sø, men ikke tættere på end 150 m, som er

den beskyttelseslinje, der gælder i medfør af Naturbeskyttel-

sesloven. Miljøstyrelsen indhentede den 4. december 2020

en skrivebordsvurdering af forureningsrisikoen fra nedgrav-

ningsområderne i forhold til grundvandet. Rapporten kon-

kluderede, at minknedgravningen udgjorde en væsentlig for-

ureningsrisiko for grundvandet. Miljøstyrelsen sendte først

rapporten til Holstebro Kommune og Viborg Kommune den

10. december 2020. Kommunerne er tilsynsmyndighed på

vandområdet og burde derfor have fået rapporten tidligere.

Uenigheder mellem myndighederne – statslige og kom-

munale myndigheder

Uenighed mellem de statslige myndigheder om 300 me-

ters beskyttelseszone til Boutrup Sø bundede nok særlig

i, at nedgravning var påbegyndt, inden beskyttelseszonen

blev udmeldt af Miljøstyrelsen. Uenighed mellem de stats-

lige myndigheder om udstedelse af dispensation efter mil-

jøvurderingslovens § 4, stk. 1, mellem Forsvarsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriet bundede ifølge advokatun-

dersøgelsen formentlig i, at Forsvarsministeriet relativt sent

i forløbet blev bedt om at udstede dispensation.

Holstebro Kommune og Viborg Kommune rettede den

16. november 2020 henvendelse til de statslige myndigheder

og bad om svar på det retlige grundlag for minknedgrav-

ningen. Kommunerne fik ikke noget skriftligt svar fra de

statslige myndigheder. Kommunerne oplevede et stort pres

fra borgere og pressen, der ønskede oplysninger og savnede

hjælp fra de statslige myndigheder til besvarelse heraf. Fø-

devarestyrelsen har i strid med egen beredskabsplan nedgra-

vet mink uden forudgående aftale med kommunerne. Advo-

katerne har udtrykt undren over kravet om aftale med kom-

munerne i beredskabsplanen, idet kravet er kontraproduktivt

i forhold til overholdelse af biproduktforordningen og gen-

nemførelsesforordningen.

Konklusioner vedrørende fejl og forsømmelser hos en-

keltpersoner

Selv om advokatundersøgelsen har fundet fejl, kan un-

dersøgelsen ikke konstatere præcis, hvem der har begået

fejlene. Det kan ikke afvises, når der ses på, hvor komplekst

et retsområde der er tale om, at fejlene er opstået på tværs

af sagsbehandlingen. Hertil kommer, at sagsbehandlingen

har skullet ske i et forceret tempo og under et betydeligt

pres, ligesom myndighedernes handlinger i vidt omfang har

karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. På den baggrund

har advokatundersøgelsen konkluderet, at det ikke vil være

muligt på det foreliggende grundlag at henføre de begåede

fejl til enkelte personer eller er grundlag for at konkludere,

at den enkelte persons eventuelle fejl vil have karakter af en

tjenesteforseelse.

Konklusioner om urigtige oplysninger til Folketinget

Undersøgelsen har ikke konstateret, at der er afgivet urig-

tige svar eller forkerte oplysninger til Folketinget og Folke-

tingets udvalg. Undersøgelsen kan konstatere, at der kunne

have været svaret mere præcist. Advokaterne kan også kon-

statere, at der kunne have været stillet andre spørgsmål. De

upræcise svar indebærer ikke forkerte oplysninger til Folke-

tinget og Folketingets udvalg, når der henses til formulerin-

gen af de spørgsmål, der blev stillet.

Advokaterne fremkom på grundlag af undersøgelsen med

følgende anbefalinger:

Det anbefales at sikre klare ansvarsfordelinger og -roller

ved samarbejde i NOST-regi og generelt i tværministeriel-

le samarbejder, både af hensyn til det politiske niveau og

medarbejderne i centraladministrationen. Hermed bliver det

klart, hvor det politiske niveau skal henvende sig for at få

den bistand, der er krav på, og medarbejderne er klar over,

hvad der kan kræves.

Det anbefales at iværksætte en række af de initiativer,

der blev igangsat af Esben Lunde Larsen med lovkompas-

set, der skulle forenkle miljølovgivningen og sikre en bedre

sammenhæng i dansk ret i forhold til EU-lovgivningen på

miljøområdet. Implementering af miljødirektiver sker ofte

i dansk ret ved indarbejdelse i eksisterende loves systema-

tik. Herved bliver det vanskeligt at få et overblik, og den

indbyrdes sammenhæng mellem direktiver og forordninger,

der er fastlagt i EU-lovgivningen, går tabt. I tillæg medfører

tilsidesættelse af inkorporeringsforbuddet for forordninger,

at der opstår usikkerhed om det retlige grundlag.

Det anbefales at overveje, om Danmark har tilstrækkelig

bortskaffelseskapacitet til animalske biprodukter. I sammen-

hæng hermed kan det overvejes at sikre en liste over anlæg

godkendt til at håndtere klinisk risikoaffald samt eventuel

kapacitet på godkendte deponier til nedgravning af animal-

ske biprodukter i tilfælde af epizooti. Endelig anbefales det

at opdatere den Veterinære Beredskabsplan med en beskri-

velse af det retsgrundlag, der indgår i beretningen, ligesom

kravet om forudgående aftale med kommunerne bør udgå.

Endvidere er advokaterne fremkommet med følgende

sammenfattende bemærkninger af mere generel karakter til

advokatundersøgelsens gennemførelse, herunder indhentelse

af materiale og visse retssikkerhedsmæssige overvejelser:

»Vi har indhentet skriftlige materialer i overensstemmel-

se med opdraget, således som præsenteret på mødet i

Granskningsudvalget den 21. maj 2020. Ud over materiale

fra myndigheder har vi indhentet materiale fra en række

involverede aktører, der var involveret i forbindelse med

minknedgravningen, bl.a. Daka og forbrændingsanlæg. Ma-

terialet har været omfangsrigt og præget af meget forskel-

ligartet journaliseringskultur. Endvidere har overlevering af

materiale været meget uensartet.

Generelt er vores ønske om materiale blevet imødekom-

met fra alle parters side, også dem, der ikke var forpligtet

til at udlevere materiale. Justitsministeriet skulle lige finde

sin rolle i forhold til advokatundersøgelsen, men har i øvrigt

været såvel hjælpsomme som samarbejdsvillige.

I forhold til GDPR har vi overvejet, hvilken status ad-

vokatundersøgelsen har, og med hvilken hjemmel personop-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 2

lysninger efter GDPR-reglerne kan offentliggøres. Vi har

drøftet spørgsmålet med Justitsministeriet. Vi er endt med

den vurdering, at vi er databehandlere, men undtaget fra

orienteringspligten, og vi har ikke selvstændigt taget stilling

til offentliggørelse. GDPR-overvejelserne er årsagen til, at

vi ikke udleverer de bilag, som vi støtter vores konklusioner

på, men alene citerer fra de relevante og udleverer en over-

sigt som appendix.

Som følge af at mange af de relevante lovbestemmelser

i forbindelse med advokatundersøgelsen er strafsanktioneret,

har vi overvejet forbuddet mod selvinkriminering. Som føl-

ge af at vi ikke har foretaget afhøringer og alene har bedt

om journaliseringspligtigt materiale og kommissoriet ikke

dækkede en strafferetlig vurdering, har vi ikke foretaget os

yderligere i den anledning.

Foranlediget af et spørgsmål fra et affaldsselskab har

vi tillige overvejet, om det materiale, vi har modtaget i

forbindelse med advokatundersøgelsen fra offentlige myn-

digheder, har mistet sin interne karakter. På baggrund af en

retsteoretisk analyse, og henset til at vores funktion er at

sidestille med at være advokater for en offentlig myndighed,

har vi lagt til grund, at udleveringen ikke medfører, at mate-

rialet mister sin interne karakter.«

Advokaternes samlede beretning fra undersøgelsen er

omdelt på GRA alm. del – bilag 8.

Granskningsudvalgets behandling af sagen

Granskningsudvalget holdt et indledende møde med ad-

vokaterne den 21. maj 2021, hvor der var en generel drøftel-

se af advokatundersøgelsen og rammerne for dens gennem-

førelse.

Udvalget har behandlet resultatet af advokatundersøgel-

sen i 3 møder.

Der har i den forbindelse været afholdt 2 møder med

advokaterne. Den 8. oktober 2021 fik udvalget en gennem-

gang af resultatet af advokatundersøgelsen og havde lejlig-

hed til at stille foreløbige spørgsmål til advokaterne. På et

efterfølgende møde med advokaterne den 15. oktober 2021

havde udvalget lejlighed til at stille yderligere spørgsmål til

undersøgelsen.

Henvendelser til Granskningsudvalget

Udvalget har modtaget en henvendelse fra Djøf om visse

retssikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med advo-

katundersøgelser. Udvalget har aftalt et møde med Djøf for

at drøfte de spørgsmål af mere generel karakter, som Djøf

rejser i henvendelsen. Henvendelsen er omdelt på GRA alm.

del – bilag 7.

Granskningsudvalget sendte den 9. november 2021 i

overensstemmelse med forretningsordenens § 68, stk. 1, sin

indstilling til Udvalget for Forretningsordenen om, hvilke

konklusioner eller tiltag udkommet bør føre til jf. UFO alm.

del – bilag 15.

Heraf fremgår det, at Granskningsudvalget i forhold til

advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink

for nærværende ikke finder grundlag for, at der iværksæt-

tes yderligere undersøgelser. Granskningsudvalget finder, at

spørgsmålet, om der er behov for yderligere parlamentariske

eller politiske tiltag på baggrund af advokatundersøgelsen,

bør vurderes i regi af de relevante fagudvalg. Gransknings-

udvalget indstiller på den baggrund, at Udvalget for Forret-

ningsordenen afgiver beretning over advokatundersøgelsen

om nedgravning af aflivede mink, jf. det fremsendte udkast.

Udvalget for Forretningsordenens behandling af sagen

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1

møde.

Politiske bemærkninger

Udvalget tager til efterretning, at advokaterne i advo-

katundersøgelsen overordnet har konkluderet,

der var

hjemmel til at gennemføre nedgravningen af aflivede mink

i biproduktforordningen og gennemførelsesforordningen den

4. november 2020,

der ikke den 4. november 2020 forelå

lovlige og realistiske mulige alternativer til nedgravning af

aflivede mink,

nedgravningen ikke var i strid med miljø-

lovgivningen eller veterinær- og sundhedslovgivningen, og

der blev foretaget tilsyn i overensstemmelse med lovgiv-

ningen og der blev reageret på de modtagne oplysninger.

Udvalget tager til efterretning, at advokaterne i advo-

katundersøgelsen har fundet, at Fødevarestyrelsens sene er-

kendelse af, at det ikke var muligt at bortskaffe smittede

mink ved forbrænding, ikke som sådan kan betegnes som en

fejl, ligesom det ikke kan fastslås, at den manglende erken-

delse kan have indflydelse på beslutningen af 3. november

2020 om aflivning af alle mink.

Udvalget tager til efterretning, at Miljøstyrelsens indle-

dende screening og risikovurdering skete uden overvejelser

om, hvor mange ton mink, der skulle begraves, og dermed

uden konkret stillingtagen til mængden af udledning af

stoffer fra de nedgravede mink, men at advokaterne i ad-

vokatundersøgelsen ikke vurderer det som en fejl, da der

ikke kunne gives oplysninger på det pågældende tidspunkt

om mængden af forbrændingskapacitet til de ikke smittede

mink.

Udvalget tager til efterretning, at selv om advokaterne

har fundet fejl, kan deres undersøgelse beklageligvis ikke

konstatere præcis, hvem der har begået fejlene. Det fremgår

af advokatundersøgelsen, at det ikke kan afvises, når der ses

på, hvor komplekst et retsområde der er tale om, at fejlene

er opstået på tværs af sagsbehandlingen. Det fremgår endvi-

dere af undersøgelsen, at sagsbehandlingen har skullet ske

i et forceret tempo og under et betydeligt pres, ligesom myn-

dighedernes handlinger i vidt omfang har karakter af faktisk

forvaltningsvirksomhed. På den baggrund har advokaterne i

advokatundersøgelsen konkluderet, at det ikke vil være mu-

ligt på det foreliggende grundlag at henføre de begåede fejl

til enkelte personer, eller at den enkelte persons eventuelle

fejl ville have karakter af en tjenesteforseelse.

Udvalget tager til efterretning, at advokaterne konklude-

rer, at der ikke er afgivet urigtige svar eller forkerte oplys-

ninger til Folketinget og Folketingets udvalg, men at der

kunne have været svaret mere præcist. Det konkluderes end-

videre, at der kunne have været stillet andre spørgsmål fra

Folketingets side, og at de upræcise svar ikke indebærer

forkerte oplysninger til Folketinget, når der henses til for-

muleringen af de spørgsmål, der blev stillet.

Udvalget tager endvidere advokatundersøgelsens anbefa-

linger, herunder om klare ansvarsfordelinger og -roller ved

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 2

samarbejder i NOST-regi og generelt i tværministerielle

samarbejder, til efterretning.

I forhold til spørgsmålet om selve nedgravningen kon-

staterer udvalget, at advokaterne har oplyst, at de ikke af

det modtagne materiale har kunnet identificere, hvad myn-

dighederne har overvejet om eventuelle alternativer til ned-

gravning i Karup og Holstebro. Dette er tilfældet, selv om

gennemførelsesforordningen anviser forskellige alternative

bortskaffelsesmuligheder og det fremgår af advokatundersø-

gelsen, at nedgravning på godkendt deponi kunne have væ-

ret et muligt alternativ til nedgravningen i Karup og Holste-

bro.

Udvalget finder det beklageligt, at myndighederne har

forvaltet på en sådan måde, at advokaterne ikke af det

fremsendte materiale har kunnet se, hvad myndighederne

eventuelt måtte have overvejet om nedgravning på godkendt

deponi, herunder hvorfor den løsning blev fravalgt.

Udvalget finder anledning til at kritisere, at Fødevaresty-

relsen valgte at give tilladelse til nedgravning på en måde,

hvorved det ikke blev sikret, at det stod klart, hvem tilladel-

sen var meddelt til, og hvem der dermed havde ansvaret for

nedgravningen. Dette skete konkret ved, at tilladelsen blev

meddelt i form af en bekendtgørelse i stedet for konkrete

tilladelser. Bekendtgørelsen var endvidere, ifølge undersø-

gelsen, i strid med det EU-retlige inkorporeringsforbud for

forordninger og indeholdt ingen henvisninger til biprodukt-

forordningen og gennemførelsesforordningen, der indehol-

der hjemmelen til nedgravning.

Udvalget kritiserer i forlængelse heraf, at nedgravningen

blev iværksat, inden Miljøstyrelsens samlede screening og

risikovurdering forelå, hvilket blandt andet betød, at der

blev nedgravet mink tættere end 300 m fra Boutrup Sø, men

ikke tættere på end 150 m, som er den beskyttelseslinje,

der gælder i medfør af naturbeskyttelsesloven, og at Miljø-

styrelsen den 4. december 2020 indhentede en skrivebords-

vurdering af forureningsrisikoen fra nedgravningsområder-

ne i forhold til grundvandet. Rapporten konkluderede, at

minknedgravningen udgjorde en væsentlig forureningsrisiko

for grundvandet.

Udvalget finder det derfor kritisabelt og utilfredsstillen-

de, at Miljøstyrelsen først sendte rapporten til Holstebro

Kommune og Viborg Kommune den 10. december 2020, da

kommunerne er tilsynsmyndighed på vandområdet og burde

have fået rapporten tidligere.

I forhold til samspillet mellem myndighederne konstate-

rer udvalget, at Holstebro Kommune og Viborg Kommune

rettede henvendelse til de statslige myndigheder og bad om

svar på det retlige grundlag for minknedgravningen den 16.

november 2020. Udvalget kan konstatere, at de ikke fik

noget skriftligt svar fra de statslige myndigheder. Det frem-

går endvidere af undersøgelsen, at kommunerne samtidig

oplevede et stort pres fra borgere og pressen for oplysninger

og savnede hjælp fra de statslige myndigheder til besvarelse

heraf. Fødevarestyrelsen havde endvidere i strid med egen

beredskabsplan nedgravet mink uden forudgående aftale

med kommunerne.

Udvalget konstaterer endvidere, at der var uenighed mel-

lem de statslige myndigheder om 300 meters beskyttelseszo-

ne til Boutrup Sø, hvilket efter advokaternes vurdering nok

bunder i, at nedgravning var påbegyndt, inden beskyttelses-

zonen blev udmeldt af Miljøstyrelsen. Der var endvidere

uenighed mellem de statslige myndigheder om udstedelse

af dispensation efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, mel-

lem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet,

hvilket efter advokaternes vurdering bunder i, at Forsvars-

ministeriet relativt sent i forløbet blev bedt om at udstede

dispensation.

Udvalget understreger derfor vigtigheden af at sikre den

relevante inddragelse og orientering mellem de relevante

myndigheder både af hensyn til samspillet mellem myndig-

hederne og borgernes retssikkerhed.

Udvalget finder det problematisk, at lovgivningen på om-

rådet tilsyneladende er af en så kompleks karakter, at det

er vanskeligt for myndighederne at sikre en forvaltning af

området, uden at det mere får tilfældighedens karakter, om

reglerne anvendes korrekt eller ej, hvilket ifølge udvalget

bør give anledning til, at både regering, lovgiver og embeds-

værket reflekterer over, hvordan kompleksiteten af lovgiv-

ningen mindskes.

Udvalget tilslutter sig på den baggrund Granskningsud-

valgets indstilling om, at der i forhold til advokatundersø-

gelsen om nedgravning af aflivede mink for nærværende

ikke er grundlag for, at der iværksættes yderligere undersø-

gelser. Udvalget finder ligeledes, at spørgsmålet, om der er

behov for yderligere parlamentariske eller politiske tiltag på

baggrund af advokatundersøgelsen, bør vurderes i regi af de

relevante fagudvalg.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand