Beretning af almen art - 2021-22 nr. 19

2021-22
Alm.del Beretning 19
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 11. maj 2022

Beretning

indhold i arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgsformændenes rolle

1. Baggrund

Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde

den 6. oktober 2021 et underudvalg til at undersøge mulig-

heder for og fremkomme med indstillinger om tiltag med

hensyn til udvalgenes struktur og sammensætning, udvalge-

nes arbejde og udvalgsformandens rolle og Folketingets ar-

bejde med beslutningsforslag.

Det nævnte underudvalg valgte at opdele arbejdet i for-

skellige faser og herunder så vidt muligt at færdiggøre arbej-

det med Folketingets arbejde med beslutningsforslag som

det første. Underudvalget udarbejdede på den baggrund et

udkast til beretning om visse aspekter af brugen af beslut-

ningsforslag i folketingsarbejdet og Folketingets behandling

af beslutningsforslag, som Udvalget for Forretningsordenen

herefter afgav den 9. februar 2022 (beretning nr. 11).

Underudvalget har herefter fokuseret sit arbejde på

spørgsmålene om, hvordan det politiske indhold i folke-

tingsudvalgenes arbejde kan få bedre plads, hvordan ud-

valgsformændenes arbejde kan styrkes, og om der eventuelt

bør tages initiativ til ændring af den samlede udvalgsstruktur

og udvalgenes sammensætning.

Underudvalget har som afslutning på sit arbejde med

indholdet i udvalgsarbejdet og en styrkelse af formandsrol-

len opfordret Udvalget for Forretningsordenen til at afgive

denne beretning.

2. Udvalgets overordnede overvejelser om indhold i

udvalgsarbejdet og udvalgsformændenes rolle

Det er Udvalget for Forretningsordenens opfattelse, at

de stående udvalg udgør en helt central del af Folketingets

samlede struktur og dermed af det parlamentariske folkesty-

re i Danmark. Det gælder både i forhold til behandling af

lov- og beslutningsforslag og i forhold til det politiske arbej-

de og den kontrol med regeringen, der foregår i udvalgene i

øvrigt.

Inddelingen i en række udvalg, som hver har sit afgræn-

sende fagområde og en som hovedregel fast medlemskreds,

hvori typisk gruppernes fagordførere på det pågældende

område indgår, giver mulighed for en væsentligt grundige-

re parlamentarisk behandling af lov- og beslutningsforslag,

end hvis forslagene kun blev behandlet i Folketingssalen

eller alene kunne henvises til ad hoc-udvalg. Udvalgene har

som led i deres behandling af lov- og beslutningsforslag

en række forskellige redskaber til deres rådighed, som kan

indgå i kvalificeringen af den samlede folketingsbehandling:

Skriftlige spørgsmål, samrådsspørgsmål, høringer, ekspert-

møder, temamøder og andet. Ydermere udgør udvalgenes

betænkninger som praktisk hovedregel rammen for, at der

kan stilles ændringsforslag til lov- og beslutningsforslag, og

muligheden for, at der kan afgives beretninger over forslag,

kan være med til at facilitere indgåelse af politiske kompro-

miser.

Hertil kommer, at udvalgene har en meget vidtgående

mulighed for selvstændigt at iværksætte politiske tiltag og

danne ramme for drøftelser, også uden at et forslag er

henvist til udvalget fra Folketingets plenum, i kraft af ud-

valgsarbejdet på almindelig del. Som led heri har udvalgene

grundlæggende de samme muligheder for at belyse sager,

som når de behandler forslag, og de kan i ganske særlige

tilfælde afgive beretning også over deres virksomhed på al-

mindelig del. I praksis udgør udvalgsarbejdet på almindelig

del en særdeles væsentlig del af Folketingets politikudvik-

lende arbejde og af den parlamentariske kontrol med rege-

ringen.

Udvalget for Forretningsordenen konstaterer imidlertid,

at det har været en udbredt oplevelse blandt Folketingets

grupper og medlemmer, at udvalgsarbejdet ikke altid har

udnyttet sit fulde potentiale. Herunder har der bl.a. været en

oplevelse af, at udvalgsbehandlingen af lov- og beslutnings-

forslag kan antage en vis karakter af ekspeditionsforretning,

og at arbejdet på udvalgenes almindelige del kan fremstå

fragmenteret, idet det ofte præges af de enkelte medlemmers

ønsker om konkrete tiltag – høringer, samråd m.v. Der er

betydelig forskel på praksis mellem udvalgene for, hvilke

virkemidler der anvendes og i hvilke sammenhænge, og der

er ikke en fælles forståelse blandt Folketingets medlemmer

om, hvilke værktøjer man har til rådighed.

AX027763

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 19

Det er Udvalget for Forretningsordenens opfattelse, at

udvalgene i det væsentlige råder over de nødvendige politi-

ske virkemidler, og at udvalgene har den fornødne fleksibi-

litet i anvendelsen af dem. Udvalget vurderer derfor, at de

nævnte oplevede svagheder i udvalgsarbejdet i nogen grad

vil kunne modvirkes, ved at udvalgene gøres bekendt med

mulighederne i en mere systematisk form, end det hidtil har

været praksis.

Udvalgsformændene og -næstformændene har en særlig

rolle at spille for tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet og for,

at de eksisterende muligheder i arbejdet anvendes på en hen-

sigtsmæssig måde. Derfor finder Udvalget for Forretnings-

ordenen, at det selvstændigt vil kunne styrke udvalgsarbej-

det, hvis formændene og næstformændene gives en mere

organiseret introduktion til rollen, end det hidtil har været

almindeligt, og en mere fast og tilbagevendende lejlighed til

at udveksle erfaringer og drøfte spørgsmål af fælles interes-

se.

I tillæg til de ovenstående mere tværgående overvejelser

konstaterer Udvalget for Forretningsordenen, at det nedsatte

underudvalg tillige har gjort sig overvejelser om et mere

egentligt nyt tiltag i udvalgsarbejdet, nemlig udpegning af

rapporteurs i visse tilfælde. Udvalget for Forretningsordenen

tilslutter sig underudvalgets forslag på dette punkt, jf. nær-

mere nedenfor.

3. Nye tiltag

Udvalget for Forretningsordenen finder på grundlag af

ovenstående, at følgende nye tiltag bør iværksættes i den

kommende valgperiode.

3.1. Udarbejdelse af idékatalog om udvalgenes arbejde

Folketingets Administration anmodes om at udarbejde et

samlet katalog over de redskaber, som udvalgene kan tage

i anvendelse i det parlamentariske arbejde. Kataloget skal

senest være klar til den kommende valgperiode, men må

gerne kunne afprøves i folketingsåret 2022-23. Kataloget

bør, inden det færdiggøres, som udkast sendes i høring til

udvalgte udvalg og/eller udvalgsformænd.

Kataloget bør ikke betragtes som en bindende ramme el-

ler fast model for udvalgsarbejdet, som skal anvendes af alle

udvalg. Kataloget skal tjene som inspiration til udvalgene og

deres medlemmer, som herefter kan anvende dets elementer

på den måde, som bedst passer til deres arbejdsform. Kata-

loget suppleres løbende med nye mulige redskaber.

3.2. Introduktion til arbejdet og muligheder for

erfaringsudveksling for udvalg og for udvalgsformænd

og -næstformænd

Indledende fælles seminar for udvalgsformænd og -næst-

formænd

For at sikre en fælles opstart for udvalgsformandskaberne

og for at opbygge et uformelt netværk mellem erfarne og

nye udvalgsformænd og -næstformænd bør der fremover i

begyndelsen af hver valgperiode afholdes et seminar for alle

formænd og næstformænd. Seminaret kan af hensyn til mu-

lighederne for opbygning af uformelle relationer med fordel

holdes på en anden lokalitet end i Folketinget og f.eks. over

2 halve dage med overnatning. Dette kan også bidrage til, at

deltagerne uforstyrret kan hellige sig seminaret.

Seminaret bør indeholde oplæg fra erfarne udvalgsfor-

mænd om de redskaber, de har fundet nyttige i udvalgsarbej-

det, kombineret med indføring i de værktøjer, som udvalget

har til sin rådighed i det parlamentariske arbejde som be-

skrevet i idékataloget, jf. ovenfor.

Til seminaret indbydes de nyvalgte formænd og næst-

formænd for udvalgene sammen med udvalgssekretariater-

ne. De personer i Folketingets Administration, der derudo-

ver bistår udvalgene i deres arbejde (biblioteket, konsulenter

m.fl.) kan ligeledes inddrages som oplægsholdere.

Seminaret bør finde sted, umiddelbart efter at udvalgene

formelt er nedsat. Udvalgene nedsættes typisk på et af de

første møder i Folketingssalen efter godkendelse af valgre-

sultatet, dog afventer den endelige nedsættelse af udvalgene

ofte, at der er klarhed over ressortfordelingen mellem mini-

strene. Ved at afvikle seminaret umiddelbart efter nedsættel-

sen sikres, at mødeperioden ikke for alvor er kommet i gang,

og at der skabes et fælles fundament, inden udvalgsarbejdet

begynder.

Opfølgende seminar for formandskaberne

Det indledende seminar for udvalgsformandskaberne kan

suppleres ved et eftermiddags- eller aftenseminar – enten

årligt eller midtvejs i valgperioden – med det formål at

drøfte erfaringerne efter det indledende seminar. Et sådant

opfølgende seminar kan f.eks. afholdes efter 2 folketingsår

umiddelbart efter grundlovsdag eller kort før det nye folke-

tingsårs begyndelse.

Udvalgsseminar

Der bør i hvert udvalg afholdes en fælles opstart i form

at et seminar el.lign. i begyndelsen af hver valgperiode. Ud-

valgsformanden bør sammen med sekretariatet forberede et

oplæg til seminaret, som skal hjælpe udvalget med at lave et

årshjul el.lign. og en strategisk prioritering af arbejdet.

Til seminaret inviteres f.eks. ministeren, embedsmænd

eller eksterne eksperter eller interessenter, der beskæftiger

sig med udvalgets område. Dette kendes allerede i dag fra

f.eks. Transportudvalget og Klima-, Energi- og Forsynings-

udvalget, hvor man afholder tekniske indføringer i udvalgets

sagsområde som led i udvalgets møder i begyndelsen af

valgperioden.

Det kan være en fordel, hvis udvalgsseminaret på samme

måde som seminaret for udvalgsformænd og -næstformænd

holdes på en anden lokalitet end i Folketinget. Alternativt

kan det holdes som besøg ved styrelser el.lign. eller i Fol-

ketingets lokaler med en fælles afslutning om aftenen, så

udvalgets medlemmer har mulighed for at opdyrke en ufor-

mel relation.

Som eksempler på elementer, der kan indgå i seminaret,

kan nævnes:

– Overordnet gennemgang af udvalgets sagsområde.

– Drøftelse af medlemmernes særlige interesser inden for

området.

– Præsentation af myndighedsopbygning og central lov-

givning, gældende forlig og aftaler og særlig væsentlige

aktuelle sager og forhandlinger.

– Indlæg fra eksterne interessenter og eksperter.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 19

– Præsentation af udvalgets sekretariat og gennemgang

af mulighederne for faglig bistand, f.eks. fra Folketingets

Bibliotek og konsulenter.

– Drøftelse af udvalgets arbejdsformer, f.eks. nedsættelse

af arbejdsgrupper og underudvalg, principper for afvikling

af samråd, brug af rapporteurs m.v.

Udvalgsseminaret i begyndelsen af hver valgperiode kan

eventuelt suppleres med årligt tilbagevendende møder i be-

gyndelsen af hvert folketingsår med et fagligt oplæg, drøf-

telse af regeringens lovkatalog på udvalgets område og drøf-

telse af særlig prioriterede sager. Et sådant møde kan f.eks.

afvikles over en halv dag med en afsluttende middag, hvortil

ministeren eventuelt også kan indbydes.

Formandsskabsakademi og -seminar

For at understøtte det uformelle netværk mellem udvalgs-

formandskaberne bør der etableres et formandskabsakademi,

der f.eks. tre gange om året inviterer formandskabet for

udvalgene til et fælles gåhjemmøde med inspirationsoplæg

ved en ekstern eller intern oplægsholder, f.eks. Folketingets

formand eller en udvalgsformand, og med efterfølgende mu-

lighed for uformelt at drøfte udvalgsarbejdet med kolleger.

Kompetenceudvikling og uddannelsestilbud til formænd

og næstformænd

Der bør afsættes et mindre budget til målrettede kurser af

relevans for den enkelte udvalgsformand eller -næstformand

efter vedkommendes nærmere ønske. Emnerne for sådanne

kurser kan f.eks. være jura, økonomi eller politisk møde-

ledelse. Den enkelte udvalgsformands eller -næstformands

ønsker og behov vil kunne afklares i samarbejde med Folke-

tingets hr-afdeling og udvalgssekretæren.

3.3. Mulighed for en rapporteurordning i udvalgene

Udvalgene har allerede i dag mulighed for at nedsætte

en arbejdsgruppe eller på anden måde udpege et eller flere

medlemmer til at påtage sig en særlig opgave. Arbejdsgrup-

per nedsættes typisk for en afgrænset periode og til at be-

handle et bestemt emne og afgive en indstilling til udvalget,

og de modtager normalt sekretariatsbistand fra Folketingets

Udvalgssekretariat. Arbejdsgrupperne er oftest åbne for alle

interesserede udvalgsmedlemmer, men deltagerkredsen kan

også afgrænses på forskellig vis, f.eks. til et bestemt antal

medlemmer fra hver af Folketingets valggrupper.

Udvalget for Forretningsordenen finder, at udvalgene

med udgangspunkt i disse principper også bør kunne udpege

såkaldte rapporteurs med inspiration fra ordningen i Euro-

pa-Parlamentet. Hensigten hermed vil generelt være at give

et eller to medlemmer af udvalget til opgave at sætte sig

særlig grundigt ind i en sag og forberede et grundlag for

hele udvalgets stillingtagen. Det kan overvejes at udpege

en hovedrapporteur og en skyggerapporteur fra forskellige

partier, som det er almindeligt i Europa-Parlamentet.

Udpegning af rapporteurs bør ske ved en udvalgsbeslut-

ning med et afgrænset mandat og med en klar ansvarsbeskri-

velse.

Visse opgaver vil kunne løftes af rapporteuren eller rap-

porteurene selv, f.eks. afrapportering fra rejser eller deltagel-

se i konferencer. Hvis der må forudses mere komplicerede

opgaver, som vil være mere forpligtende for rapporteuren

eller rapporteurene og kræve mere forberedelse, bør det

søges afklaret i forbindelse med udpegningen, hvorvidt og

i hvilket omfang rapporteuren eller rapporteurene bør have

adgang til sekretariatsbistand fra Folketingets Administra-

tion.

Udpegning af en eller flere rapporteurs kan særlig være

relevant ved længerevarende kontrolopgaver, der behandles

i udvalget med jævne mellemrum. Ordningen kan tillige

tænkes brugt på områder, hvor udvalgene afgiver indstilling,

f.eks. om visse EU-sager.

Udvalgene kan allerede i dag vælge at tildele et medlem

særlige opgaver, men det anvendes ikke i praksis. Rappor-

teurordningen bør derfor indgå i beskrivelsen af virkemid-

lerne i idékataloget, og der bør tages hensyn til arbejdsgrup-

pen om tilrettelæggelsen af arbejdet med EU-sagers beskri-

velse af en rapporteurordning.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand