Folketingets Lovsekretariat
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 104
Doknr.
482620
Dato
18-01-2022
Udpegning af stedfortræder fra anden storkreds
Folketingets Lovsekretariat har ved telefonsamtale den 5. januar og brev af 6. januar
2022 rejst spørgsmål om, hvem der er rette stedfortræder i en situation, hvor der ikke
er flere (villige) stedfortrædere for et parti i den storkreds, hvor det fraværende med-
lem er valgt. Lovsekretariatet har oplyst, at der kan være sket udpegning af den for-
kerte stedfortræder.
1. Den aktuelle sag
I den aktuelle sag er det oplyst, at Folketinget har bevilget orlov til Tanja Larsson (S),
der selv er indtrådt som ordinært medlem efter Henrik Sass Larsen, og som er 1. sted-
fortræder for Sjællands Storkreds. De øvrige tre stedfortrædere for Sjællands Stor-
kreds har enten ikke ønsket at indtræde eller er allerede indtrådt midlertidigt.
Da stedfortræderlisten for Sjællands Storkreds herefter var udtømt, blev der i efteråret
2021 udpeget en stedfortræder fra Fyns Storkreds. Dette skete med afsæt i stedfortræ-
derlisten, der efter stedfortræderne for Sjællands Storkreds angiver stedfortræderne
for Fyns Storkreds, og efter at Folketingets Lovsekretariat havde vendt spørgsmålet te-
lefonisk med Indenrigs- og Boligministeriet.
Det er denne udpegning, Folketingets Lovsekretariat nu har sat spørgsmålstegn ved og
bedt om nærmere afklaring af.
2. Indenrigs- og Boligministeriets retsopfattelse
Indenrigs- og Boligministeriet har undersøgt spørgsmålet. Ministeriets undersøgelse
og retsopfattelse fremgår af det vedlagte notat af dags dato. Ministeriets retsopfattelse
kan opsummeres således:
Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at der i tilfælde af stedfortræderle-
dighed i en storkreds skal ske overførsel af mandatet som helhed til den storkreds, der
aktuelt har den højeste urepræsenterede kvotient, og at det derefter skal afgøres ud fra
denne
kreds’ stedfortræderliste, hvilken stedfortræder der skal indtræde.
Der henvises
til folketingsvalglovens § 92, stk. 2, og § 85.
Ifølge tabellen over urepræsenterede kvotienter for Socialdemokratiet i landsdelen
Sjælland-Syddanmark, som er oversendt til Folketinget sammen med stedfortræderli-
sten den 18. juni 2019, har Sydjyllands Storkreds den højeste urepræsenterede kvoti-
ent. Det var derfor denne storkreds, hvortil mandatet fra Sjællands Storkreds skulle