UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. (Vedrørende Inger Støjberg).

Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 7
Offentligt

Beslutningsforslag nr.

B 60

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 16. december 2021

Betænkning og indstilling

fra

Udvalget til Valgs Prøvelse

(Vedrørende Inger Støjberg)

1. Baggrund

Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen om

adskillelse ved indkvartering i asylsystemet (Instrukskom-

missionen) blev nedsat den 22. januar 2020, og kommissio-

nen afgav delberetning den 14. december 2020.

Ifølge Forretningsorden for Folketinget skal alle beretnin-

ger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres,

herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget

for Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling

om ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56.

I betænkning og indstilling om Instrukskommissionens

beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den

27. januar 2021 fremsatte Udvalget for Forretningsordenen

med tilslutning fra et flertal (S, V, RV, SF, EL, KF, LA, ALT,

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Susanne Zimmer

(UFG)) forslag til folketingsbeslutning om rigsretstiltale

mod forhenværende minister Inger Støjberg med følgende

ordlyd:

»Folketinget beslutter at rejse tiltale ved Rigsretten mod

forhenværende minister Inger Støjberg med påstand om straf

for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov nr. 117 af 15. april

1964 om ministres ansvarlighed ved som udlændinge-, inte-

grations- og boligminister at være ansvarlig for, at Udlæn-

dingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil

senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en

indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager

adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asyl-

systemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid

med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-

kel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltnings-

retlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt

skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til konkret

og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede af-

gørelser. Det er en skærpende omstændighed, jf. § 5, stk. 2,

i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed,

at forhenværende minister Inger Støjberg i tilknytning til

dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til

Folketinget under samrådene i Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg den 1. juni 2017 om samrådsspørgsmål

AT og AU, den 23. juni 2017 om samrådsspørgsmål AWAZ,

den 11. oktober 2017 om samrådsspørgsmål A og B og den

1. marts 2019 om samrådsspørgsmål Q, R og U.

Folketinget vælger som anklagere under rigsretssagen ad-

vokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Laurit-

zen.«

Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, B

134 som fremsat.

Beslutningsforslaget om rigsretstiltale mod forhenværen-

de minister Inger Støjberg blev vedtaget den 2. februar

2021. For stemte 139 (S, V, RV, SF, EL, KF, LA, ALT, Orla

Østerby (UFG), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og

Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 30 (Hans Christian

Schmidt (V), Michael Aastrup Jensen (V), Kristian Pihl Lo-

rentzen (V), Inger Støjberg (V), Preben Bang Henriksen (V),

Peter Juel-Jensen (V), Mads Fuglede (V), Britt Bager (V),

Thomas Danielsen (V), DF, NB og Lars Løkke Rasmussen

(UFG)), og ingen stemte hverken for eller imod. Ved en

fejl var Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)

fraværende ved afstemningen om beslutningsforslaget.

Om baggrunden for nedsættelsen af Instrukskommis-

sionen, om kommissoriet, om Instrukskommissionens kon-

klusioner, for så vidt angår ministres forhold, og om Udval-

get for Forretningsordenens og Underudvalget under Udval-

get for Forretningsordenens behandling af sagen henvises til

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, B 134 som fremsat.

2. Rigsrettens dom

Ved anklageskrift af 3. februar 2021 rejste advokat Anne

Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen under hen-

visning til Folketingets beslutning af 2. februar 2021 tiltale

AX027177

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. (Vedrørende Inger Støjberg).

mod Inger Støjberg for overtrædelse af ministeransvarlig-

hedsloven i overensstemmelse med folketingsbeslutningen.

Ved Rigsrettens dom af 13. december 2021 blev Inger

Støjberg straffet med fængsel i 60 dage for overtrædelse af §

5, stk. 1, i lov om ministres ansvarlighed.

Af Rigsrettens dom af 13. december 2021 fremgår bl.a.

følgende om skyldsspørgsmålet:

»Efter det foran anførte stemmer 25 dommere for at finde

Inger Støjberg skyldig i det anførte omfang i pkt. 1.1-1.6, og

en dommer stemmer for at frifinde.

Afgørelsen af skyldspørgsmålet træffes efter stemmefler-

tallet.

Inger Støjberg er herefter skyldig i forsætlig overtrædel-

se af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være

ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den

10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt

en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sag-

er blev adskilt gifte eller samlevende par indkvarteret i

asylsystemet, hvor den ene part var 15-17 år, i strid med

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger om saglig forvaltning, proportionalitet og

sagsoplysning.«

Straffen blev fastsat efter ministeransvarlighedslovens §

6, stk. 1, til ubetinget fængsel i 60 dage. Et flertal på 15

dommere fandt, at Inger Støjberg skulle idømmes en ubetin-

get fængselsstraf. Af disse 15 dommere stemte 10 dommere

for at fastsætte straffen til fængsel i 3 måneder, og 5 dom-

mere stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 60 dage. 9

dommere stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 60

dage, der gøres betinget, en dommer stemte for at fastsætte

straffen til 10 dagbøder på hver 1.000 kr., og en dommer

stemte for strafbortfald under hensyn til de foreliggende

formildende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til domsudskriftet omdelt i udvalget

som UVP alm. del – bilag 1.

3. Udvalgets behandling af sagen

Folketingets formand har den 13. december 2021 videre-

givet domsudskriftet til udvalget, der behandler spørgsmål

om et medlems tab af valgbarhed, jf. forretningsordenen.

Udvalget har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt Inger

Støjberg skal anses for at have tabt sin valgbarhed, i to

møder.

De regler, der danner grundlaget for bedømmelsen af

spørgsmålet om valgbarhed til Folketinget, er bestemmelser-

ne i grundlovens § 30, stk. 1, og § 33, der lyder således:

»§

30.

Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til

dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling,

der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være

medlem af folketinget.«

»§

33.

Folketinget afgør selv gyldigheden af sine med-

lemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har

mistet sin valgbarhed.«

4. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Det er Venstre og Det Konservative Folkepartis opfattelse,

at uanset hvilken partifarve man har og hvad man mener

politisk, lever vi i et retssamfund, hvor lovgivningen skal

overholdes. Det gælder for almindelige borgere såvel som

for folketingsmedlemmer. Og det gælder i særlig grad for

folketingsmedlemmer, der udøver myndighed, hvilket man

gør som minister, hvor man både er en del af den lovgiven-

de og den udøvende magt. Det er partiernes opfattelse, at

uanset hvor legitim og vigtig ens politiske dagsorden er, må

den udøves lovmedholdeligt. Venstre og Det Konservative

Folkeparti er modstandere af barnebrude, men parrene skul-

le have været adskilt efter en individuel vurdering, som i

øvrigt havde været lovlig.

Efter Rigsrettens dom mod Inger Støjberg afsagt den 13.

december 2021 står det klart, at der blev truffet en ulovlig

beslutning, og der skete som følge deraf en ulovlig forvalt-

ning. Rigsretten har dømt, at denne ulovlige praksis skete

som følge af forhenværende minister Inger Støjbergs beslut-

ning, og at det dermed også var hendes ansvar. Det er en

dom, som 25 ud af 26 dommere i Rigsretten er enige i

– et dommerpanel, hvor der indgår 13 højesteretsdomme-

re. Rigsretten har på dette grundlag idømt Inger Støjberg 60

dages ubetinget fængsel. Det er dermed en klar og alvorlig

dom.

På baggrund af dommen har Venstre og Det Konservative

Folkeparti drøftet spørgsmålet om værdighed i de respektive

folketingsgrupper. Det følger af grundloven, at Folketinget

skal tage stilling til dette. I respekt for grundloven har vi ta-

get stilling, og i både Venstre og Det Konservative Folkepar-

ti er det en enig folketingsgruppe, som er af den opfattelse,

at det er uforeneligt med hvervet som folketingsmedlem at

have fået en ubetinget fængselsdom. Enigheden gør, at det

ikke er aktuelt at overveje at fritstille grupperne.

At udtrykke fortabt valgbarhed som følge af en ubetinget

fængselsstraf følger den praksis, der har været fulgt i tid-

ligere lignende sager. Som det fremgår af »Oversigt over

afstemninger om tab af valgbarhed i tidligere sager« fra den

14. december 2021 fra Folketingets Administration, jf. UVP

alm. del – bilag 4, har det foregået tilsvarende i tidligere

sager, hvor folketingsmedlemmer er blevet idømt ubetinget

fængsel, at Folketinget har bestemt, at vedkommende ikke

var værdig til at sidde i Folketinget længere.

Det følger endvidere af den lovgivning, som et bredt

flertal i Folketinget vedtog i 2018, at når kommunal- og

regionsrådspolitikere bliver idømt ubetinget fængselsstraf,

fortabes valgbarheden til kommunalbestyrelser og regions-

råd.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er bekendt med,

at Liberal Alliance, der ikke har medlemmer i Udvalget til

Valgs Prøvelse og dermed ikke har mulighed for at afgive

bemærkninger, deler ovenstående synspunkter.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er i øvrigt enige

om at mene, at hvis Inger Støjberg efter endt afsoning stiller

op til valg og opnår valg til Folketinget, er der ikke noget til

hinder for, at hun kan genindtræde i Folketinget.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. (Vedrørende Inger Støjberg).

Socialdemokratiet

Det påhviler Folketinget at afgøre, om dets medlemmer i

almindeligt omdømme er værdige til at sidde i Folketinget,

hvis de som i dette tilfælde idømmes en frihedsstraf.

Der er i sagen afsagt en meget klar dom, hvor et stort

flertal (25 ud af 26) af medlemmerne af Rigsretten er enige

i skyldsspørgsmålet, og at der er sket en lovovertrædelse og

et brud på ministeransvarlighedsloven. Der er afsagt en dom

på ubetinget fængselsstraf i 60 dage.

Inger Støjberg har efter Socialdemokratiets opfattelse her-

med tilsidesat de krav, man kan stille til et folketingsmedlem

med hensyn til at efterleve de af Folketinget vedtagne love,

og hun er efter partiets opfattelse »straffet for en handling,

der i almindeligt omdømme gør [hende] uværdig til at være

medlem af Folketinget«, jf. grundlovens § 30, stk. 1.

Det bemærkes desuden, at indstillingen samtidig læner

sig op ad de regler, der gør sig gældende for kommunal-

og regionsrådsmedlemmer, som mister deres valgbarhed i

forbindelse med en ubetinget fængselsstraf.

En enig socialdemokratisk folketingsgruppe afgiver derfor

den indstilling, at Inger Støjbergs mandat bortfalder, som

følge af at hun har mistet sin valgbarhed.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at såfremt Inger

Støjberg efter endt afsoning stiller op til valg og opnår valg

til Folketinget, er der ikke noget til hinder for, at hun kan

genindtræde i Folketinget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti mener, at Inger Støjberg fortsat er vær-

dig til at sidde i Folketinget.

Det bemærkes i den forbindelse, at Inger Støjberg med sin

beslutning om at beskytte barnebrudene mod deres voksne

ægtefæller handlede efter et klart og tydeligt politisk ønske

fra et stort flertal i Folketinget, herunder bl.a. Socialdemo-

kratiet. Inger Støjbergs hensigt om at beskytte mindreårige

piger mod overgreb var prisværdig og politisk set rigtig,

som det også nævnes af ni dommere i Rigsrettens dom og i

indstillingen fra Udvalget for Forretningsordenen, som lå til

grund for Folketingets beslutning om at rejse rigsretstiltale

mod Inger Støjberg.

Dansk Folkeparti mener endvidere, at denne sag udstiller,

at der ikke er ligebehandling af ministre, idet en lang række

ministre tidligere har brudt ministeransvarlighedslovens § 5

uden at være blevet stillet for Rigsretten. I det nuværende

Folketing findes der flere medlemmer, der har måttet træde

tilbage som minister efter at have brudt ministeransvarlig-

hedsloven, men hverken er stillet for Rigsretten eller er fun-

det uværdige til at sidde i Folketinget, herunder et medlem,

som efterfølgende nu igen er blevet udnævnt til minister.

Hvis Inger Støjberg på denne baggrund findes uværdig til

at sidde i Folketinget og der skal være ligebehandling af

ministre, må det forventes, at langt flere ministre fremover

vil blive stillet for Rigsretten samt fundet uværdige til at

sidde i Folketinget.

På baggrund af ovenstående mener Dansk Folkeparti, at

Inger Støjberg med adskillelsen af barnebrudene fra deres

voksne ægtefæller handlede politisk forståeligt, og Inger

Støjberg er dermed fortsat værdig til at sidde i Folketinget.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti finder, at Inger Støjberg ikke er

værdig til at sidde i Folketinget, jf. grundlovens bestemmel-

ser om værdighed, idet hun har fået en relativt hård dom

med ubetinget fængselsstraf. Vi har klare krav til kommu-

nal- og regionsrådsmedlemmers valgbarhed i forbindelse

med en ubetinget fængselsstraf, og krav til folketingsmed-

lemmer bør naturligvis ikke afvige herfra.

Socialistisk Folkeparti bemærker, at den hårde dom viser,

at det var rigtigt at nedsætte Instrukskommissionen, og at

to uvildige advokater vurderede, at der var grundlag for at

rejse tiltale. Socialistisk Folkeparti bemærker ligeledes, at

sagen muligvis kunne være endt på anden måde, men at

Inger Støjberg bevidst overhørte talrige advarsler, ligesom et

flertal på skandaløs vis blokerede for, at sagen kunne være

blevet undersøgt tidligere.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget mener helt grund-

læggende, at et folketingsmedlem, der ved Rigsretten døm-

mes for en forsætlig lovovertrædelse, ikke kan anses for

værdig til at sidde i Folketinget. Det er skadeligt for demo-

kratiet og for tilliden til politik. Herudover har Radikale

Venstre den principielle holdning, at en fængselsstraf som

udgangspunkt altid bør føre til, at et folketingsmedlem mi-

ster sin valgbarhed. Dette svarer til de regler, som gælder for

kommunalt og regionalt valgte. Endelig bemærker Radikale

Venstre, at der er tale om en sag, der havde store menneske-

lige omkostninger for de involverede par. Radikale Venstre

finder således, at Inger Støjberg som følge af Rigsrettens

dom må anses for uværdig til at være medlem af Folketin-

get.

Enhedslisten

I 2016 adskilte daværende udlændinge-, integrations- og

boligminister Inger Støjberg unge asylpar uden individuel

partshøring. Dermed handlede den forhenværende minister

ulovligt.

Det havde store psykiske konsekvenser for de berørte par.

Efter mere end 200 udvalgsspørgsmål og 6 samråd ind-

kaldt af Enhedslisten, en udtalelse fra Ombudsmanden, en

dom i byretten, en kommissionsundersøgelse og en dom i

Rigsretten kan vi nu endelig sætte et punktum i sagen.

Enhedslisten finder Inger Støjberg uværdig til at sidde i

Folketinget, fordi hun som minister har handlet ulovligt, og

fordi hun har handlet uværdigt efter sin dom.

Enhedslisten mener derudover, at der er behov for at ænd-

re grundlovens § 30. Det må principielt være op til vælgerne

at afgøre, hvem der sidder i Folketinget, og der er behov

for en grundig drøftelse af, om der skal være undtagelser

herfra, og hvilke der i givet fald vil kunne være acceptable

at fastlægge i et demokratisk samfund.

Nye Borgerlige

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. (Vedrørende Inger Støjberg).

Det følger af grundlovens § 33, at Folketinget selv afgør,

hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. Det følger af

grundlovens § 30, stk. 1, at Folketinget kan bestemme, at

valgbarheden mistes, hvis folketingsmedlemmet er straffet

for en handling, der i »almindeligt omdømme« gør ham eller

hende uværdig til at være medlem af Folketinget.

Det afgørende ved denne bedømmelse er ikke, hvorledes

en handling er blevet straffet, men hvorledes handlingen

vurderes.

Bedømmelsen af, hvilken handling der i »almindeligt om-

dømme« skal medføre fortabelse af valgbarhed, kan vanske-

ligt foretages af Folketingets medlemmer, særlig i tilfælde,

hvor der i befolkningen ikke er enighed om handlingens

alvor. Derudover indebærer en beslutning om, at et folke-

tingsmedlem skal miste sin valgbarhed, altid et væsentligt

indgreb i den demokratiske proces.

Nye Borgerlige mener principielt, at spørgsmål om, hvor-

vidt et folketingsmedlem er uværdig til at være medlem

af Folketinget, først og fremmest er et anliggende mellem

folketingsmedlemmet og folketingsmedlemmets vælgere.

På den baggrund kan Nye Borgerlige ikke støtte, at Inger

Støjberg skal miste sin valgbarhed.

Frie Grønne

Den 13. december 2021 tog Frie Grønne initiativ til, at

Udvalget til Valgs Prøvelse skulle drøfte Inger Støjbergs

valgbarhed efter Rigsrettens dom af samme dato.

Straffen til Inger Støjberg blev fastsat efter ministeran-

svarlighedslovens § 6, stk. 1, til ubetinget fængsel i 60

dage. Frie Grønne mener derfor ikke, at Inger Støjberg er

valgbar og værdig som medlem af Folketinget, efter at Rigs-

retten har kendt Inger Støjberg skyldig i forsætlig overtræ-

delse af ministeransvarlighedsloven. De regler, der danner

grundlaget for bedømmelsen af spørgsmålet om valgbarhed

til Folketinget, er bestemmelserne i grundlovens § 30, stk. 1,

og § 33.

Frie Grønne anbefaler derfor, at resten af Folketinget hur-

tigst muligt tager stilling til, hvorvidt Inger Støjberg er vær-

dig til at sidde i Folketinget. Frie Grønne indstiller til, at

Inger Støjbergs mandat som medlem af Folketinget bortfal-

der, som følge af at hun har mistet sin valgbarhed.

Inger Støjbergs lovbrud fik store konsekvenser for udsat-

te mennesker i en ekstraordinær sårbar situation. De unge

par blev adskilt i uvished om, hvad de gik i møde, hvilket

har haft hårde psykiske konsekvenser for flere af dem og i

de værste tilfælde er endt med selvmordsforsøg. Når en mi-

nister bryder ministeransvarlighedsloven, efterfølgende taler

usandt og tilbageholder oplysninger for Folketinget og ender

med at blive dømt skyldig, kan den pågældende hverken

fortsætte som minister eller som menigt medlem af Folketin-

get.

Politikere har de senere år vedtaget, at borgere for bestan-

dig udelukkes fra at få statsborgerskab og dermed demokra-

tisk deltagelse, hvis man f.eks. idømmes 10 dages ubetinget

fængsel, og så mener Frie Grønne, at samme standard bør

gælde for medlemmer af Folketinget. Dermed kan man ikke

efter en dom på 60 dages ubetinget fængsel fortsat være en

del af Danmarks demokratiske forsamling som lovgiver.

Endvidere mener Frie Grønne, at vi også fremadrettet bør

have en principiel diskussion om, hvorvidt man kan komme

tilbage til Folketinget efter at have afsonet sin dom. En poli-

tibetjent, der fejler i tjeneste og på baggrund deraf idømmes

60 dages ubetinget fængsel, kan ikke vende tilbage til tje-

neste efterfølgende, hvorfor det er nødvendigt at diskutere,

hvorvidt en politiker kan.

Frie Grønne håber, at Folketingets partier vil gå til spørgs-

målet om Inger Støjbergs valgbarhed med den samme ind-

stilling, som de ville, hvis det havde været en politiker fra

den modsatte fløj. Det ville være værdigt for retsstaten Dan-

mark og for demokratiet i sin helhed.

Frie Grønne har tidligere foreslået at oprette en forfat-

ningsdomstol, som uden om det politiske flertal skal kunne

rejse sager og dømme politikere. Men så længe vi ikke

har denne mulighed, må Folketinget naturligvis drage kon-

sekvensen af den ubetingede og entydige dom fra Rigsretten

og følge grundloven.

Indstilling

Af et

flertal

(udvalget med undtagelse af DF og NB):

Inger Støjbergs mandat som medlem af Folketinget bort-

falder, som følge af at hun har mistet sin valgbarhed.

Lennart Damsbo-Andersen (S)

fmd.

Annette Lind (S) Jens Joel (S) Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S)

Kirsten Normann Andersen (SF) Andreas Steenberg (RV) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG)

Peter Juel-Jensen (V)

nfmd.

Jan E. Jørgensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Preben Bang Henriksen (V) Karsten Lauritzen (V)

Bent Bøgsted (DF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin

havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. (Vedrørende Inger Støjberg).

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)