Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 53
Offentligt
2595711_0001.png
-- AKT 524331 -- BILAG 1 -- [ SV Valgklage fra Mads Tjele vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022 (IM Id nr.
Alm.del -
--
53
UVP
5235…
Bilag
Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
Offentligt
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Bilag:
Valg ([email protected])
Maj-Britt Tranekjær Christensen ([email protected])
Henrik Madsen ([email protected])
SV: Valgklage fra Mads Tjele vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
SV: Valgklage fra Mads Tjele vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022 (IM Id nr.: 523590)
03-06-2022 10:27
Udtalelse vedr valgklage ved folkeafstemning 1. juni 2022.pdf; Opslag ændret 10.05.22.docx.pdf; Opslag fra
IM 08.04.22.pdf.pdf;
Kære Mie / Valgenheden
Hermed fremsendes udtalelse.
Med venlig hilsen
Henrik
Henrik Madsen
Souschef
tlf. 2482 9088
[email protected]
Lolland Kommune • Strategi og Politik • Torvet 3 • 4930 Maribo • www.lolland.dk
Fra:
Valgenheden <[email protected]>
Sendt:
1. juni 2022 20:01
Til:
Borgerservice_Officiel <[email protected]>; Henrik Madsen <[email protected]>
Emne:
Vs: Valgklage fra Mads Tjele vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022 (IM Id nr.: 523590)
Kære Maj-Britt Tranekjær Christensen og Henrik Madsen
Indenrigs- og Boligministeriet har den 27. maj 2022 modtaget nedenstående valgklage vedrørende Lolland Kommune i
forbindelse med afholdelse af folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Indenrigs- og Boligministeriet skal anmode Lolland Kommune om en udtalelse til brug for sagen.
Under hensyn til sagens hurtige ekspedition skal Indenrigs- og Boligministeriet anmode om, at Lolland Kommunes
udtalelse er ministeriet i hænde senest fredag den 3. juni 2022.
Med venlig hilsen
Mie Sofie Andersen
Fuldmægtig
Kontoret for Demokrati, Valgenheden
Mail:
[email protected]
Indenrigs- og Boligministeriet
Telefon: 72 28 24 00
www.valg.im.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
.
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mads Tjeles valgklage i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595711_0002.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Indenrigs- og Boligministeriet ([email protected])
Mads Tjele ([email protected])
Mads Tjele: Haster - angående forkert stemmeseddel ved brevstemning i Lolland Kommune
Haster - angående forkert stemmeseddel ved brevstemning i Lolland Kommune
27-05-2022 15:08
Til rette vedkommende,
Jeg har i dag brevstemt til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet på Maribo Bibliotek & Borgerservice. I
stemmeboksen hænger der en kort vejledning, der udførligt beskriver at der skal sættes et X i rubrikken, og
der er vedlagt en tegning af en rubrik med et kryds, som er den rigtige måde at udfylde på, og en tegning af
en rubrik som er helt udfyldt, som er den forkerte måde at gøre det på.
Men på den stemmeseddel, jeg får udleveret, er der ingen rubrikker på! Det er bare en firkantet seddel,
med en vandret streg igennem. Over stregen står der "ja", og under stregen står der "nej". (Eller også er det
omvendt). Det ser omtrent sådan her ud:
JA
--------
NEJ
Jeg tager fat i bibliotekaren, og siger at der mangler rubrikker på stemmesedlen. Det mener hun ikke der
gør. Hun mener at jeg bare skal sætte kryds ud for enten "ja" eller "nej". Jeg viser hende sedlen og
vejledningen, og påpeger uoverensstemmelsen mellem de to. Hun trækker på skuldrene og siger at hun
bare er ansat på biblioteket, og at det ikke er hende der har lavet sedler eller vejledninger. Derefter er hun
ikke yderligere modtagelig fra input fra min side.
Nu har jeg så sat mit kryds ud for den ene af mulighederne, men jeg er i tvivl, om hvorvidt min stemme
formelt set overhovedet er gyldig og bliver talt med? Hvordan kan jeg udfylde en rubrik, som slet ikke
eksisterer? Hvor stort eller lille må krydset være? Hvor tæt på eller langt fra "ja" eller "nej" skal det være,
for at være gyldigt? Hvad nu hvis krydset er skævt eller at det ene ben akkurat sniger sig henover den
vandrette streg?
Jeg er utilfreds med at stemmesedlen og vejledningen ikke stemmer overens. Jeg er også utilfreds med
bibliotekarens totale ansvarsfralæggelse. Bibliotekaren mente at jeg bare kunne stemme igen personligt på
tirsdag på selve valgdagen. Men jeg brevstemte jo netop i dag, fordi jeg ikke har tid på tirsdag! Jeg er med
på, at hun ikke udformer valgmaterialet, men som kontrollant på brevafstemningsstedet, må hun have et
medansvar for at kontrollere om valgmaterialet er korrekt eller om der er åbenlyse fejl.
Jeg har heller ikke modtaget mit valgkort med posten endnu. Jeg er klar over at jeg godt kan stemme uden
et valgkort, men det er første gang jeg stemmer siden jeg flyttede hertil, og jeg aner simpelthen ikke hvor
mit valgsted er!
Udover at klage over overnævnte ting, så vil jeg gerne vide hvilken garanti jeg har for at min stemme er
gyldig og tælles med?
Mads Tjele
Parkvænget 7B
4941 Bandholm
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mads Tjeles valgklage i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595711_0003.png
-- AKT 524331 -- BILAG 2 -- [ Udtalelse vedr valgklage ved folkeafstemning 1. juni 2022 ] --
Udtalelse vedr. klage over folkeafstemningen 1. juni
Indenrigs- og Boligministeriet har 1. juni fremsendt en klage fra Mads Tjele vedr.
brevstemmeafgivning til folkeafstemningen 1. juni 2022. Klagen vedrører tre punkter
(det skriftlige oplysningsmateriale på brevstemmestedet, den mundtlige vejledning i
forbindelse med brevstemmeafgivningen og manglende tilsendelse af valgkort) som vil
blive besvaret hver for sig.
Den skriftlige vejledning
Sagen er blevet undersøgt, og Lolland Kommune erkender, at der har været anvendt
forkert oplysningsmateriale på brevstemmestedet i Maribo. Der har dog ikke været tale
om forkert materiale til alle vælgere.
I forbindelse med stemmestart blev der opstillet 2 valgbokse på Bibliotek og
Borgerservice i Maribo til brevstemme start 20.04.2022. I hver valgboks blev der sat
diverse opslag jfr. Indenrigsministeriets mail af 08.04.2022. Herunder også opslaget med
afkrydsningsfelter på stemmesedlen.
10. maj 2022 modtages ny mail fra Indenrigsministeriet med anmodning om at erstatte
opslagene med nye, hvor der ikke er afkrydsningsfelter. Dette sættes i værk samme dag.
(Se bilag med den anvendte opslag)
Den 25.05.2022 opsættes en ekstra valgboks i Maribo, fordi der forventes mange
vælgere de sidste dage. Ved en beklagelig fejl anvendes et af de gamle opslag, hvor
afkrydsningsfelterne ikke er blevet fjernet.
Den mundtlige vejledning
Ud fra vælgerens beskrivelse har der ikke været ydet den korrekte mundtlige vejledning i
forbindelse med brevstemmeafgivningen. Det gælder både i forhold til udfyldningen af
det udleverede stemmemateriale og den forkerte oplysning om, at det er muligt at ændre
sin stemme på valgdagen, hvis man fortryder sin brevstemme.
Lolland Kommune beklager den forkerte vejledning. Disse fejl burde ikke forekomme, da
det er temaer, som gennemgås flere gange i den instruktion, som tilbydes til alle
medarbejdere, der modtager brevstemmer.
Lolland Kommune har prioriteret nem adgang til at brevstemme ved at det har været
muligt at brevstemme i både Borgerservices og bibliotekernes åbningstid. Det betyder
også, at flere medarbejdere involveres, og at risikoen for fejl øges, fordi den enkelte
modtager færre brevstemmer.
Kommunen har ikke modtaget andre henvendelser om problemer med
brevstemmeafgivningen i forbindelse med folkeafstemningen. Samtidig viste
brevstemmekontrollen, at kun ganske få brevstemmer ikke kunne komme i betragtning
som følge af forkert udfyldning af følgebrev mv. Kommunen beklager de fejl, der er
begået i den konkrete sag, men vurderer samtidig, at der er tale om en isoleret
problemstilling.
Side 1 af 2
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mads Tjeles valgklage i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595711_0004.png
Tilsendelse af valgkort
Alle valgkort distribueres af PostNord efter en central aftale med KL. Efter planen skulle
alle valgkort være omdelt senest fredag 27. maj. Lolland Kommune er ikke bekendt med
generelle problemer i forbindelse med udsendelse af valgkort. Kommunen har oplyst på
lolland.dk, hvordan man som vælger skal forholde sig, hvis man ikke modtager sit
valgkort.
Side 2 af 2
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mads Tjeles valgklage i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595711_0005.png
-- AKT 524331 -- BILAG 3 -- [ Opslag ændret 10.05.22.docx ] --
Vejledning om stemmeafgivning
Sæt X
ved ”Ja” eller ”Nej”.
Sæt kun ét X på stemmesedlen.
Du må ikke udfylde med andet end et
X, da din stemmeseddel så bliver
ugyldig.
X
RIGTIGT
Andet tegn
FORKERT
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mads Tjeles valgklage i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595711_0006.png
Vejledning om stemmeafgivning
Sæt X i afkrydsningsrubrikken
ved ”Ja” eller ” Nej”.
Sæt kun ét X pa stemmesedlen.
Du ma ikke udfylde rubrikken med andet end et X,
da din stemmeseddel sa bliver ugyldig.
AKT 504659 -- BILAG 4 -- Bilag 2. Opslag til stemmerummet om at sætte X ]
-- AKT 524331 -- BILAG 4 -- [ Opslag fra IM 08.04.22.pdf ] --
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mads Tjeles valgklage i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595711_0007.png
LAJN 5 LÐILÐIY 5 X]