Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 52
Offentligt
2595685_0001.png
Folketinget
[email protected]
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2022 - 3082
Doknr.
528347
Dato
17-06-2022
Valgklage fra Anne Marie Svenningsen i forbindelse med folkeafstemnin-
gen den 1. juni 2022
Fra Anne Marie Svenningsen har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget vedhæftede
e-mail af 2. juni 2022, hvori Anne Marie Svenningsen har klaget over folkeafstemnin-
gen den 1. juni 2022. Anne Marie Svenningsen har i klagen oplyst følgende:
”Jeg
har vedlagt beviser for valgfusk i går i vedhæftet dokument.
Ser frem til at folket tager over og står for et genvalg - vi bryder os ikke om at blive
taget godt bagtil.”
Anne Marie Svenningsen har i det til klagen vedhæftede dokument oplyst følgende:
”Der
var valgfusk i går i Danmark og har følgende beviser:
1. Man vidste på forhånd at det ville blive et JA ud fra forskellige medier
i det de-
mokrati og retfærdigt valg kan dette ikke vides på forhånd.
2. Anders Fog Rasmussen vidste 15 min efter at valgstederne lukkede at det var et
JA se foto: [se fotos i vedlagte kopi af Anne Marie Svenningsens klage]
3. Vi bruger et system hvor man har oplevet svindel med før
blandt andet det sid-
ste valg i USA. Her er artikler fra DK omkring dette valgsystem: [se fotos i vedlagte
kopi af Anne Marie Svenningsens klage]
4. Ud fra en meningsmåling ses et ægte valgpolls: [se fotos i vedlagte kopi af Anne
Marie Svenningsens klage]
5. Valgpolls fra Ekstra Bladet: [se fotos i vedlagte kopi af Anne Marie Svenningsens
klage]
6. Og valgkort var brugt, da folk mødte op [se fotos i vedlagte kopi af Anne Marie
Svenningsens klage]
Dette må være beviser nok til at folket ønsker et nyt valg og et valg som folket får
lov at styre.”
Indenrigs- og Boligministeriet har forstået Anne Marie Svenningsens klage som en
klage over ”valgfusk” og mere konkret som en klage over exit polls samt det
forhold,
der er beskrevet i vedlagte artikel i Ekstra Bladet, hvori vælgeren Lukas Molzen har
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Anne Marie Svenningsens valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595685_0002.png
udtalt, at han fejlagtigt var registreret som havende stemt, da han mødte op på sit af-
stemningssted på afstemningsdagen den 1. juni 2022.
1. Anne Marie Svenningsens klage over exit polls
Indenrigs- og Boligministeriet kan i anledning af klagen over exit polls oplyse, at føl-
gende fremgår af Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022
om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet:
”7.10. Exit polls
Valglovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt eller på hvilke betin-
gelser der kan foretages meningsmålinger på afstemningsstederne på valgdagen,
efter at vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).
Efter lovens § 50 skal vælgerne kunne stemme uden umiddelbart inden at blive ud-
sat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning.
Der må derfor ikke foretages meningsmålinger på afstemningsdagen i valgloka-
lerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Der er ikke noget i vejen for at
afholde meningsmålingen uden for valglokalerne og steder i umiddelbar tilknyt-
ning hertil, blot man først henvender sig til vælgerne, efter at de har stemt.
Meningsmålinger, der afholdes inden for afstemningsstedets matrikel, kan kun fo-
retages med kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse,
om og på hvilke betingelser der skal gives tilladelse, skal træffes i overensstem-
melse med almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i forvaltningen med
henblik på at sikre, at afstemningen kan foregå uforstyrret. Kommunalbestyrelsen
må derfor ikke ud fra et ønske om at forhindre afholdelsen af sådanne meningsmå-
linger give afslag eller gøre en tilladelse betinget af, at resultatet først offentliggøres
efter afstemningens afslutning for at forhindre, at sådanne meningsmålinger afhol-
des.
Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig gade eller vej kan derimod fo-
retages uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse gælder der ikke et forbud mod of-
fentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden afstemningen på valgdagen er
afsluttet. Et sådant forbud kan ikke udledes af forbuddet i loven mod foretagelse af
stemmeoptælling og offentliggørelse af resultatet inden kl. 20 på valgdagen.”
Klagen over bl.a. exit poll’en
offentliggjort i Ekstra Bladet giver på den baggrund ikke
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
2. Anne Marie Svenningsens klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at
vide, at de havde stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet
I anledning af klagen over tekniske problemer ved indscanningen af valgkort i Hvid-
ovre Kommune har Hvidovre kommune ved vedhæftede e-mail af 10. juni 2022 oplyst
følgende:
2
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Anne Marie Svenningsens valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595685_0003.png
"Vælgeren (Lukas Molzen) kommer om eftermiddagen for at stemme. Vi har ikke
kunnet få bekræftet fra hverken valgsekretærerne eller de tilforordnede, hvad der
sker da han afleverer sit valgkort ved valgbordet, og derfor heller ikke hvorvidt at
han skulle være oplyst om, at han allerede havde stemt. Han har af valgbureauet
fået udskrevet et erstatningsvalgkort, og har derefter fået udleveret en stemmesed-
del.
Vi har fundet vælgerens valgkort frem, og har også fundet hans registrering i den
digitale valgliste. Erstatningsvalgkortet er udskrevet kl. 15:39, og han er registreret
i den digitale valgliste kl. 15:42. Vi formoder derfor at det er erstatningsvalgkortet,
der har dannet grundlag for hans registrering i valglisten. Vi kan således ikke for-
klare hvorfor han ikke i første omgang, kunne få udleveret en stemmeseddel. Der-
udover var der nogle tekniske udfordringer i løbet af dagen med den digitale valgli-
ste på Avedøre Idrætscenter, så problemet kan evt. også være af tekniske årsager,
hvilket vi desværre ikke kan dokumentere.
Avedøre Idrætscenter havde i løbet af valgdagen 4-5 tilfælde, hvor vælgernes valg-
kort ikke kunne scannes, og der blev derfor af valgbureauet udskrevet erstatnings-
valgkort. Hvidovre kommune vurderer derfor, at det samme er sket i denne epi-
sode, da vi ellers ikke har nogen forklaring på det, der er sket.
Vi har ikke kendskab til de to andre episoder som Lene Mørk henviser til i sin
klage.
Det vigtigste er at alle vælgere fik lov at stemme
og indenfor relativt kort tid efter
fremmødet på valgstedet.”
I anledning af Anne Marie Svenningsens klage har KMD ved vedhæftede e-mail af 3.
juni 2022 bl.a. oplyst følgende:
”Hvidovre Kommune henvendte sig til KMDs valgsupport fire
gange på valgda-
gen, den 1. juni 2022. Ingen af disse henvendelser vedrører dog den sag, der er
beskrevet i Ekstrabladets artikel.”
I forbindelse med andre valgklager har KMD endvidere ved vedhæftede e-mail af 9.
juni 2022 oplyst følgende:
”KMD fik på valgdagen,
den 1. juni 2022, ingen henvendelser om vælgere, der
blev afvist på afstemningsstedet med den begrundelse, at de allerede havde stemt.
KMD fik på valgdagen, den 1. juni 2022, to henvendelser om vælgere, der i første
omgang blev nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde brevstemt. I
samarbejde mellem den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet og KMD blev år-
sagen hurtigt fundet og problemet hurtigt løst. De to kommuner havde ikke slettet
valglisten med KMDs testdata fra pc’erne med den digitale
valgliste, før de kopie-
rede valglisten med de fra CPR-kontoret
berigede vælgerdata til pc’erne med den
digitale valgliste.
Den digitale valgliste med KMDs testdata indeholder 134 vælgere, af hvilke 36 har
brevstemt. Når testdata ikke bliver slettet, før valgdagen, vil der være vælgernum-
mersammenfald mellem testvælgerne og de første 134 vælgerne til folkeafstem-
ningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022, også for de 36 testvælgere, der
har brevstemmemarkering.
3
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Anne Marie Svenningsens valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595685_0004.png
Som nævnt blev fejlen hurtigt rettet i begge kommuner, så den digitale valgliste
kvitterede for, at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel.
Det kan formodes, at Ekstra Bladet ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 96,
stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1, i folketingsvalgloven:
Ӥ
96.
[…]
Stk. 2.
Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen ud-
arbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstem-
melse
med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. […]
[…]
§ 99.
Afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder sted i
overensstemmelse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk.
2-4.
[…]
§ 100.
Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reg-
lerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 47, § 53, §
60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67
i folketingsvalgloven:
Ӥ
47.
Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren
skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en
vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren skal for-
lange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på
forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en væl-
gers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumenta-
tion herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
[…]
§ 53.
Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet.
[…]
§ 60.
Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og
yderkuvert. […]
[…]
§ 61.
Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brev-
stemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 60.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den
i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i
overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Vælgeren
lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten
4
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Anne Marie Svenningsens valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595685_0005.png
og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Vælgeren udfylder
yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemme-
modtageren.
Stk. 4-6.
[…]
Stk. 7.
Yderkuverten sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor væl-
geren er optaget på valglisten.
[…]
65.
Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne inden afstemningens begyndelse og
om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det under-
søges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
[…]
[…]
§ 66.
Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælge-
rens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. […]
[…]
§ 67.
En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan
ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.”
Af Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af
folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet fremgår af
afsnit 7.3.3 bl.a. følgende:
”7.3.3.
Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er afmærket på valglisten
som en vælger, der allerede har stemt eller brevstemt
Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i betragtning, kan ikke
stemme ved afstemningen på valgdagen, se lovens § 67.
Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sikre sig, at vælgeren ikke er
afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og
at afmærkningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren er afmærket
på valglisten som en vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, må valgliste-
føreren derfor undersøge, om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til
afstemningsstedet.”
Det følger således af folketingsvalglovens §§ 65 og 66, at valgstyrerne inden afstemnin-
gens begyndelse gennemgår brevstemmerne og undersøger, om brevstemmerne kan
komme i betragtning. Hvis brevstemmen kan komme i betragtning, sættes et mærke
ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Det
følger videre af folketingsvalglovens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme,
der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen.
Med hensyn til klagen skal Indenrigs- og Boligministeriet bemærke, at der ikke er no-
get, der indikerer, at dette punkt i klagen vedrører klager selv. Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet lægger derfor til grund, at der er tale om en generel klage over, at nogle bor-
gere fejlagtigt fik at vide, at de havde stemt, da de afleverede deres valgkort på valgste-
det.
5
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Anne Marie Svenningsens valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595685_0006.png
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Hvidovre Kommunes oplysning om, at
de tekniske problemer i forbindelse med registreringen af de berørte vælgeres valgkort
konkret blev løst ved at udskrive erstatningsvalgkort, der derefter dannede grundlag
for afmærkning af vælgerne på valglisten, inden for relativt kort tid efter vedkommen-
des fremmøde på afstemningsstedet. Ingen vælgere blev således af denne årsag afskå-
ret fra at afgive stemme.
Indenrigs-
og Boligministeriet har desuden noteret sig KMD’s oplysning om, at KMD
på valgdagen den 1. juni 2022 fik to henvendelser om vælgere, der i første omgang blev
nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde brevstemt. Ministeriet har endvi-
dere noteret sig KMD’s oplysning om,
at den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet i
samarbejde med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at vælgerne på valglisten fejlagtigt
var markeret som havende brevstemt, at problemet hurtigt blev løst, og at de pågæl-
dende vælgere herefter kunne afgive deres stemme.
Hvidovre Kommunes og KMD’s udtalelser giver herefter ikke Indenrigs-
og Boligmini-
steriet anledning til bemærkninger.
Klagen giver ikke i øvrigt Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Nikolaj Stenfalk
/Christine Boeskov
6