Folketinget
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3158
Doknr.
527065
Dato
16-06-2022
Valgklage fra Lene Mørk i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni
2022
Fra Lene Mørk, Aarhus, har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget vedhæftede e-mail
af 4. juni 2022, hvori Lene Mørk har klaget over følgende forhold i forbindelse med
folkeafstemningen den 1. juni 2022:
1. Manglende modtagelse af valgkort i tide for nogle vælgere.
2. Nogle borgere fik fejlagtigt at vide, at de havde stemt, da de afleverede deres
valgkort på valgstedet.
Lene Mørk har i klagen oplyst følgende:
”Jeg
vil hermed klage over det netop afholdte valg i Danmark. Der har været alt for
store uregelmæssigheder og det er fuldstændig uacceptabelt i Danmark! Eks. Bor-
gere der ikke nåede at modtage valgkort inden selve valgdagen, borgere der ople-
vede at deres personnummer allerede havde stemt, inden de selv ankom til valgste-
det (3 personer i Hvidovre). Dette er jo ikke tilladeligt!
Jeg forventer, at I tager affære og erklærer valget ugyldigt, samt får styr på hvorfor
vi skal stemme, igen, om noget vi har sagt klart nej til!”
1. Lene Mørks klage over, at ikke alle vælgere modtog valgkort i tide
Indenrigs- og Boligministeriet har forstået Lene Mørks første klagepunkt om mang-
lende levering af valgkort inden afstemningsdagen som en generel klage over, at nogle
vælgere ikke har modtaget valgkort forud for afstemningsdagen.
I forbindelse med andre valgklager har PostNord om manglende levering af valgkort
inden afstemningsdagen ved vedhæftede e-mail af 9. juni 2022 oplyst følgende:
”Som
tidligere nævnt, kan det desværre ikke undgås, at der vil være nogle få til-
fælde, hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser, når der omdeles knapt 4,3
mio. valgkort.
Det er meget beklageligt over for de enkelte borgere, som ikke har modtaget deres
valgkort i tide, men der er intet der tyder på, at der skulle have været et generelt
problem eller at problemstillingen er større end ved tidligere valg.”