Folketinget
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3044
Doknr.
523898
Dato
09-06-2022
Valgklage fra Diana Spatafora i forbindelse med folkeafstemningen den 1.
juni 2022
Fra Diana Spatafora, København, har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget ved-
hæftede klage af 1. juni 2022, hvori Diana Spatafora har klaget over, at hun den 1. juni
2022 blev afvist i forbindelse med, at hun ville afgive sin stemme på afstemningsstedet
3. Indre By, Rådhushallen i Københavns Kommune til folkeafstemningen.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede brev af 1. juni 2022
oplyst følgende:
”Diana
Spatafora mødte op på 3. Indre By, Rådhushallen kl. 19.30 den 1. juni
2022 for at stemme til folkeafstemningen. Diana Spatafora fik at vide, at hun ikke
kunne stemme på valgstedet, da hendes folkeregisteradresse hører til 1. Nord,
Strandvejsskolen, som hun derfor skulle stemme på.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 96 i
folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022):
Ӥ
96.
Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til
at deltage i folkeafstemninger. Personer, der har fast bopæl i de dele af riget, hvor
folkeafstemningen ikke afholdes, har ikke valgret til folkeafstemningen, jf. dog §
96 a.
Stk. 2.
Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen ud-
arbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. For optagelse på valglisten af
vælgere, der er omfattet af § 96 a, gælder dog § 96 b. Ved folkeafstemninger, der
ikke afholdes i alle dele af riget, gælder uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde
samme regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved
tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke
afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, ud-
landet.
Stk. 3.
Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør indenrigs- og boligmini-
steren dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.”