Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 28
Offentligt
2593076_0001.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Att.: Minister Christian Rabjerg Madsen
7. juni 2022
Frihedsbevægelsens Fællesråd, (FBF) skal hermed indgive en officiel protest over
stemmesedlen ved den nyligt overståede folkeafstemning om Forsvarsforbeholdets
ophævelse. Den forvirring, som stemmesedlen har skabt, må formodes at have medført, at et
meget betydeligt antal personer de facto har stemt mod deres overbevisning.
Vi mener derfor, at de almindelige principper for det frie valg er fraveget i et omfang, der må
foranledige, at vi kræver omvalg.
Det spørgsmål, stemmesedlen retter til vælgerne er følgende:
Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU – forsvarsforbeholdet?
Ved at indskyde sætningen ”at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar” spørger man om noget andet end fjernelse eller bevarelse af
forsvarsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet er ikke per se en hindring for samarbejde.
”Stemmer du ja eller nej”. Da der ikke eksisterer en tredje mulighed, vil svaret nødvendigvis
blive ”ja – jeg stemmer enten ja eller nej”. Herved opstår der hos mange mennesker en
forvirring om, hvilket spørgsmål det er, de svarer på.
Endelig har teksten et lixtal på 63. Det er almindeligt kendt og accepteret, at hvis man vil sikre
at den almindelige befolkning skal kunne forstå en tekst, må lix -værdien ikke overstige 35.
Må vi høre fra Ministeren.
Med venlig hilsen
På vegne af bestyrelsen
Malue Montclairre
Formand
Frihedsbevægelsens Fællesråd