Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Spørgsmål 275
Offentligt
2532403_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
23. februar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 275
Ministeren oplyste ved besvarelsen af UUI alm. del – samrådsspm. H den 1. februar
2022, at politiet følger op overfor SIRI, når der er tale om anmeldelse om forhold
vedrørende mulig overtrædelse af udlændingeloven, men at politiet ikke følger op med
SIRI, når det ikke vedrører anmeldelse om forhold vedrørende udlændingeloven, dvs.
mistanke om andre ulovlige forhold. Sagen nævnt i samrådet drejer sig om to danske
rekrutteringsfirmaer, som er indblandet i en ukrainsk politiefterforskning angående svindel
med uddannelsespapirer med det formål at sende praktikanter til Danmark. Det falder
altså ikke ind under udlændingeloven, men har indlysende med udlændinge at gøre.
Vil ministeren i den forbindelse svare på, hvorfor SIRI ikke informeres om disse sager?
Mener ministeren, at der bør være løbende dialog/opfølgning mellem SIRI og politiet i
sådanne sager? Hvis ja, hvordan vil ministeren sikre at dette sker?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten Hønge (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
1/1