UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Skriftlige bemærkninger fra interessentgruppen, der er nedsat til brug for serviceeftersynet af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 98
Offentligt

== AKT 1911947 == Dokument 2 == E-mail af 23-02-2022 fra KL: KL’s input til de generelle problemstillinger med r…

UUI Alm.del Bilag

Offentligt

NOTAT

KL’s input til serviceeftersyn af reglerne for

familiesammenføring

1. Udfordringer med krav til herboende:

Sprogkundskaber: Bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende

–

Indplacering på DU 3 sker efter indstilling fra sprogcentret. For at komme

på DU3, skal man have en skolebaggrund svarende til gymnasiet og

lignende og være trænet i det latinske alfabet. Det er en udfordring, at

kravet udelukker herboende borgere indplaceret på DU1 og DU2, der ikke

har en længerevarende skolebaggrund fra hjemlandet.

–

Har borgeren prioriteret at have fuldtidsarbejde og i mindre omfang

Danskuddannelse, vil pågældende have sværere ved at bestå DU 3.

Dette kan gå ud over motivationen for at tage fuldtidsbeskæftigelsen,

hvilket i et beskæftigelses- og integrationsperspektiv ikke er

hensigtsmæssigt.

Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst

5 år i Danmark

–

Er borgeren på det ufaglærte arbejdsmarked, som kan være følsomt for

sæson og konjunkturudsving, kan kravet om 5 år være særlig vanskeligt

at opfylde.

–

Det udfordrer personer, der har korte perioder på ydelse efter lov om aktiv

socialpolitik. Det diskvalificerer f.eks. ansøgere, der kun modtager ydelse i

en enkelt måned eller to.

–

Erfaringer viser dog, at der kan undtages for ydelser af mindre

beløbsmæssig størrelse, men det beror på individuel vurdering i den

enkelte sag i Udlændingestyrelsen. Det medfører ofte en bekymring for at

søge om hjælp i særlige tilfælde (enkeltydelser). Flere borgere

efterspørger et klart svar fra Udlændingestyrelsen før de ansøger om

ydelsen i kommunen.

Uddannelse i mindst 6 år, heraf mindst 1 års uddannelse ud over

grundskolen, i Danmark.

–

Det er en udfordring, at kravet udelukker borgere, der ikke er bogligt

funderet, eller af den ene eller anden grund og er stoppet med

skolegangen i 9. eller 10. klasse.

2. Udfordringer med krav til ansøger

Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst

3 ud af de seneste 5 år

–

Kravet er særligt vanskeligt at opfylde for ansøger, der fx har været

hjemmegående, mens man har passet mindreårige børn. Dette gælder

især ansøgere fra lande, hvor brug af daginstitutioner ikke er udbredt eller

hvor børnepasning er meget dyr.

–

Nationale og lokale traditioner for registrering af oplysninger om arbejde

og uddannelse giver udfordringer i praksis. Mange ansøgerlande har ikke

tradition for registrering og dokumentation i samme omfang, som vi gør i

Dato: 22. februar 2022

Sags ID:

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3149

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 98: Skriftlige bemærkninger fra interessentgruppen, der er nedsat til brug for serviceeftersynet af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren

NOTAT

Danmark, og det giver vanskeligheder med at leve op til

dokumentationskravet ift. ansøgers tre integrationsbetingelser. Hvis

dokumentation kan fremskaffes, er der ofte lange ventetider. Der bør

kunne tages tilstrækkeligt hensyn til lokale praksisser for dokumentation.

–

Der kan også være vanskeligheder med at fremskaffe dokumentation for

engelsk B1 prøve. Herunder hvis der ikke lokalt benyttes europæisk

standardklassificering for engelskprøver. Her vil det på forhånd ikke være

muligt at vide, om man lever op til denne betingelse.

–

Udfordringerne med dokumentationskravene for ansøger påvirker ofte

integrations- og beskæftigelsesindsatsen for den herboende borger, da

denne befinder sig i en usikker situation i lang tid.

Bestået uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse, der

mindst er på niveau med en videregående uddannelse her i landet eller kan

sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse

–

Kravet kan udelukke ansøgere, der ikke har haft fx råd/mulighed/evner for

at tage en uddannelse på dette uddannelsesniveau.

Indføring af krav til den ægtefællesammenførte om at bestå en danskprøve

på A2-niveau senest 9 måneder efter opholdstilladelse som betingelse for

fortsat ophold

–

Der kan være flere faktorer, der gør det vanskeligt at overholde denne

frist, herunder faktorer, som ansøgeren ikke har indflydelse på.

Dato: 22. februar 2022

Sags ID:

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3149

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

3. Udfordringer med boliger

Den herboende er ansvarlig for at sikre bolig til den familiesammenførte, og

hvor dette ikke er muligt, står kommunerne med begrænsede

handlemuligheder. Ofte erfarer kommunerne, at herboende ikke har

passende bolig, og familien risikerer derfor reelt at ende som hjemløse.

Eksempler:

–

En ung familie, hvor manden bor på kollegie. Hans kone er blevet

familiesammenført men de må ikke bo sammen på kollegiet jf. kollegiets

regler. De er ikke berettiget til at tage ophold på kommunens midlertidige

opholdssted, hvor de nyankomne normalt bor den første tid, og modtager

ikke støtte ift. at få tildelt egen bolig.

–

En kvinde, som er blevet familiesammenført med sin søn på 18+, som på

det tidspunkt var anbragt udenfor hjemmet jf. Serviceloven § 76 (kom som

uledsaget mindreårig og var anbragt i efterværn). Mor og yngre børn

kunne selvfølgelig ikke bo på anbringelsesstedet sammen med sønnen,

og når han senere flyttede til kommunens midlertidige bosted for

nyankomne, var øvrig familie ikke berettiget til at tage ophold der sammen

med ham.

== AKT 1912689 == Dokument 2 == E-mail af 23-02-2022 fra Danes Worldwide: Input fra Danes Worldwide ==

Danes Worldwides temaer på generelle problemstillinger i forhold til

familiesammenføringsreformen fra 2018 og administreringen heraf

Danes Worldwide takker endnu en gang for deltagelsen i interessentgruppen til eftersyn af

familiesammenføringsreglerne fra 2018.

Vi mener helt generelt, at reglerne fra 2018 var en forbedring for vores medlemmer i forhold til de

dagældende regler og herunder tilknytningskravet. Der er dog stadig en del udfordringer for

udlandsdanskerne og deres udenlandske ægtefæller både i reglerne, men også rent praktisk, så der er

forsat behov for forbedringer på området. Vi vil gennemgå hvad vi oplever, som de største udfordringer

vi ser hos udlandsdanskerne nedenfor.

Følgende er en prioriteret liste over udfordringer for udlandsdanskerne i det gældende regelsæt for

familiesammenføring, samt andre erfaringer vi har fra rådgivningen af udlandsdanskere, som overvejer

eller søger om familiesammenføring.

1. Integrationskravet – Den danske ægtefælles 5 års fuldtidsbeskæftigelse i Danmark

Danskere som har arbejdet i udlandet, enten som udsendt af en offentlig myndighed eller af en privat

virksomhed eller ansat hos en international organisation, som Danmark er medlem af, oplever, at ved

familiesammenføring tæller dette arbejde ikke med i de 5 års beskæftigelse i Danmark. Dette er på trods

af, at disse personer kan have været registreret med høj vejkode og været fuld skattepligtige til Danmark

eller som udsendt til en dansk ambassade i alle andre sammenhænge har været anset, som at arbejde

på dansk jord.

Ved beregningen af optjeningen af folkepension (fuld eller brøk) bliver ophold i udlandet i det fem

følgende situationer talt med - 1) hyre på et dansk skib, 2) udsendt som repræsentant af dansk offentlig

myndighed, 3) som beskæftiget i offentlig dansk interesse, 4) som ansat i et dansk firmas filial eller

datterselskab og 5) ophold i udlandet på grund af uddannelse. Hvis dette kan tælle med som

ophold/arbejde i forhold til optjeningen af folkepension, bør dette også tælle med i vurderingen af

fuldtidsbeskæftigelse i Danmark.

2. Vejledning hos Udlændingestyrelsen

Danes Worldwide og vores medlemmer oplever ofte, at kvaliteten af vejledningen fra

Udlændingestyrelsen kan afhænge af hvilken medarbejder man får fat i på telefonen. Vores medlemmer

har oplevet at ringe ind flere gange med det samme spørgsmål og få forskellige svar hver gang. I forhold

til at få skriftlige svar er vores erfaring, at dette kan tage flere uger eller at svaret aldrig kommer. Dette er

et problem, da forkert vejledning om eksempelvis opfyldelse af at integrationskrav kan have store

konsekvenser for en familie, der måske allerede er flyttet til Danmark og har indgivet ansøgningen

herfra.

Selvom nyidanmark.dk i løbet af de seneste år er blevet opdateret og vi klart oplever dette som en stor

forbedring, så er der forsat visse områder, hvor regelsættet og den helt lavpraktiske del om selve

ansøgningens processen for familiesammenføring er beskrevet mangelfuldt eller forvirrende. Det er især

dokumentationen for opfyldelsen af betingelserne for familiesammenføring, hvor ansøger og ægtefælle

er i tvivl om dokumentationen er tilstrækkelig.

Danes Worldwide

· Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

Online ansøgningen for familiesammenføring har også fået en overhaling, den er brugervenlig og smart,

hvorimod papirudgaven, som de fleste udlandsdanskere bruger pga. manglede digital signatur, ofte

skaber forvirring og mange tror, at hvis de gør brug af den engelske udgave af ansøgningen, vil det

”trække ned” i vurderingen eller kunne medføre afslag.

3. Integrationskravet – Prøve i Dansk 3

Danes Worldwide kan godt forstå hensynet bag, at den danske/herboende ægtefælle skal kunne tale

dansk. Vi oplever dog, at en særlig gruppe af vores medlemmer har vanskeligt ved at opfylde kravet om

Prøve i Dansk 3. Det gælder især for den gruppe, der kaldes “third culture kids”, hvilket er en betegnelse

for eksempelvis danske børn, der er født af danske forældre, men som er opvokset i udlandet. Denne

gruppe har især vanskeligt ved at opfylde de skriftlige krav i danskprøven, da deres skolegang er

foregået i udlandet. Typisk er disse "third culture kids” meget attraktive for Danmark, da de pga. dansk

ophav, indsigt og tilknytning er nemt integrerbare i samfundet. Derudover har de typisk en international

profil og kan tilbyde international uddannelse og erhvervserfaring til det danske arbejdsmarked.

Da kravet om Prøve i Dansk 3 er obligatorisk, oplever vi, at denne særlige gruppe af danske statsborgere

afskæres fra muligheden for familiesammenføring til Danmark.

4. De grundlæggende betingelser – den økonomiske sikkerhed

På grund af hvidvaskreglerne har de fleste danske banker i løbet af de seneste år strammet deres

procedure væsentligt og især når det kommer til kunder med udenlandsforhold. Derfor oplever rigtig

mange udlandsdanskere at det kan være svært at få en dansk bank til at stille den økonomiske

sikkerhed. Især i de tilfælde hvor der er søgt om familiesammenføring fra udlandet oplever mange

udlandsdanskere, at det er svært at få en dansk bank til at oprette bankgarantien, mens de forsat er

bosiddende i udlandet. De danske banker vil typisk først have personer som bankkunder, når de er

bosiddende i Danmark.

Til eksempel havde vi et medlem, som havde boet i tre år

hvor han havde opnået

familiesammenføring med sin hustru. Parret ville nu flytte til Danmark og nåede også så langt i

processen, at Udlændingestyrelsen bad dem om at stille den økonomiske sikkerhed. Manden gik til seks

forskellige banker, som alle gav afslag med begrundelsen, at de ikke forstod hans

skattepapirer. Herefter gav parret op på bankerne, den økonomiske sikkerhed og familiesammenføring

efter de danske regler og flyttede til

for derigennem at opnå familiesammenføring efter EU-

reglerne.

Dertil kan det være svært at flytte til Danmark og etablere sig, fx købe fast ejendom, når man skal stille

den økonomiske sikkerhed, som kan være bundet i op til 10 år. Vi oplever, at mange synes det er et

meget stort beløb på de ca. 100.000 kr., som begrænser parrets økonomiske råderum. Dertil er der

alligevel er et krav om, at man skal være selvforsørgende, så det giver ikke yderligere sikkerhed mod at

parret ikke modtager offentlig støtte.

Udlandsdanskere som kun kortvarigt flytter til Danmark og kun har planer om at opholde sig her i 1-3 år,

så børn og ægtefælle kan få kendskab til Danmark, men ikke med henblik på permanent ophold, synes

også, at kravet om den økonomiske sikkerhed er voldsomt.

Danes Worldwide

· Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

5. Andet – fælles børn, som er danske statsborgere

Rigtig mange af vores medlemmer spørger ind til betydningen af fælles børn, som er danske

statsborgere, når de skal søge om familiesammenføring. Svaret om at børnene ingen betydning har, er

en stor overraskelse for mange. Børnene er som oftest født i udlandet og opfylder derfor ikke kravet om

en selvstændig tilknytning til Danmark. Mange finder det mærkværdigt at

familiesammenføringsreglerne er møntet på forholdet mellem ægtefællerne, hvor familien som samlet

enhed har begrænset betydning.

I den strikse fortolkningen af Chavez-Vilchez-dommen (C-133/15) og dansk praksis oplever vi, at

udlandsdanskere og deres tredjelands ægtefælle, samt fælles danske børn, reelt bliver tvunget til at

forlade Danmark/Unionens område. Det er de færreste familier, som vælger at den ene forældre skal bo

i Danmark med børnene, mens den udenlandske forældre bor i udlandet. Hertil kunne familien vælge at

gøre brug af EU-reglerne til at opnå familiesammenføring til Danmark, så den skærpede fortolkning vil

kun besværliggøre flytningen til Danmark og udskyde den midlertidigt. Derfor burde man fortolke

dommen til at give tredjelandsforælderen/ægtefællen en afledt opholdsret af de fælles danske børn, så

hele familien kan bosætte sig i Danmark.

6. Integrationskravet – Den danske ægtefælles 6 års uddannelse i Danmark

For danske børn, som er opvokset i udlandet, ser vi ofte, at det kan være et problem at opfylde de 6 års

uddannelse i Danmark, hvor mindst et år skal være på gymnasialt niveau. Vores medlemmer kan som

oftest inddeles i to grupper:

Den ene gruppe er som oftest født og opvokset i udlandet og har derfor ingen eller begrænset

skolegang i Danmark. De har måske taget nogen klassetrin i den danske folkeskole eller også så vender

de tilbage til Danmark for at tage en videregående uddannelse. Disse personer kan derfor fx have fem

års universitetsuddannelse fra Danmark, men netop ikke opfylde kravet om seks år.

Den anden gruppe vi ser har taget folkeskolen i Danmark eller dele heraf, men er derefter taget til

udlandet. De har ofte mellemlange- eller lange uddannelser fra udenlandske uddannelsesinstitutioner,

som kunne være til gavn for det danske arbejdsmarked. Til illustration vil vi gerne bruge Mads Rønne

Almassalkhi, som fremstod i en artikel i Politikken den 17. februar 2022 “

Danmark støder eliteforsker fra

sig

”, hvor Danes Worldwide i den sammenhæng havde skrevet vi har skrevet om i et indlæg til Politikken

(se vedlagte bilag). Dertil den opfølgende artikel også bragt i Politiken, “

Forskerens familie kan

blive

” den 20. februar og Mads’ deltagelse i programmet Deadline på DR2 den 19. februar.

7. Gebyr og andre udgifter

Sagsbehandlingsgebyret for familiesammenføring er i 2022 på 10.330 kr. Dertil kan der komme et gebyr

for optagelse af biometri ved en dansk repræsentation/outsourcing virksomhed, som typisk ligger på et

par tusinde kroner. Hvis man ikke bor i nærheden af en dansk repræsentation, kan det godt blive en

dagsrejse, som også koster.

Danes Worldwide

· Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

Hertil kommer de 100.000 kr. i økonomisk sikkerhed og A1- og A2-prøverne, som hver koster lige knap

3.000kr. Efterfølgende koster en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen 2.920 kr. Gebyr til

forlængelser og sprogprøver indtil man en dag kan opnå permanent opholdstilladelse vil løbe op i rigtig

mange penge.

Andre erfaringer:

Andet – ligestilling af tredjelandsborgere med opholds- og arbejdstilladelse og medfølgende familie og

danskere og udenlandsk familie med job i Danmark, som opfylder betingelserne herfor

(beløbsordningen, positivlisterne, forskerordningen osv.)

Udenlandske statsborgere kan få opholdstilladelse i Danmark og tage deres udenlandske partner med

sig, hvis en af partnerne finder et arbejde i Danmark, som er omfattet af eksempelvis beløbsordningen,

positivlisten eller forskerordningen. Hvis en person, der er dansk statsborger finder et tilsvarende job,

giver det ikke personens familie ret til opholdstilladelse i Danmark. På denne måde favoriseres

udenlandske statsborgere over danske. I vedlagte bilag findes historien om Mads Rønne Almassalkhi,

der er både dansk og amerikansk statsborger og desuden eliteforsker i USA. Selvom han har fået et job,

der falder ind under forskerordningen, kan hustruen ikke få opholdstilladelse i Danmark som

medfølgende ægtefælle. Havde Mads blot været amerikanske statsborger – og ikke også dansk – ville

både han og hustruen kunne bosætte sig i Danmark. Denne favorisering af udlændinge over danske

statsborgere medfører, at vigtige ressourcer med kendskab til både danske og internationale forhold

begrænses adgang til Danmark.

Integrationskravet – den udenlandske ægtefælles fuldtidsbeskæftigelse

Danes Worldwide oplever, at vores medlemmers ægtefæller ofte ikke lever op til beskæftigelseskravet,

især hvis den udenlandske partner er en kvinde. I lande som eksempelvis USA er det meget almindeligt,

at hustruen er hjemmegående med børnene. Vores medlemmer med høje eller internationale stillinger

oplever, at der er behov for, at hustruen er hjemmegående for at privatlivet hænger sammen.

De grundlæggende betingelser – Beståelse af A1 og A2

Danes Worldwide anerkender behovet for, at den udenlandske ægtefælle lærer det danske sprog. Vi

oplever dog, at mange pensionister og ældre ansøgere frygter, at de ikke kan bestå de to danskprøver

inden for den givne tidsramme på henholdsvis 6 og 9 måneder efter ankomst til Danmark. De skræmmes

af at flytte til Danmark for derefter at risikere at dumpe danskprøverne og skulle forlade Danmark igen

efter at de lige har flyttet hele deres liv hertil.

Sprogbrug: “Ansøgerens ægtefælle i Danmark”

På nyidanmark.dk samt i ansøgningsskemaet er den danske ægtefælle beskrevet som “ansøgerens

ægtefælle i Danmark”, “den herboende ægtefælle” osv. Vores medlemmer, som typisk er danskere

bosat i udlandet, har svært ved at genkende sig selv i beskrivelserne, da de ikke er bosiddende i

Danmark. Dette medfører, at det kan være vanskeligt for dem at gennemskue reglerne.

Danes Worldwide

· Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

Ligeledes er der også mange, som kommer til at kigge på reglerne for familiesammenføring til en

flygtning i Danmark eller fejlagtigt tror, at deres sag vil blive vurderet på lige fod med en sag hvor en af

parterne har flygtninge status.

Administrativt: Sagsbehandlingstiden

Når man er bosiddende i udlandet kan det være en fordel at søge om familiesammenføring fra udlandet,

så man undgår at skulle være i Danmark på processuelt ophold, hvor den udenlandske ægtefælle ikke

må arbejde og ikke er dækket af den danske sygesikring. Det kan dog være lidt at et sats, hvornår man

skal indgive ansøgningen. Sagsbehandlingstiden er officielt på 7 måneder i øjeblikket, så når enkelte

sagsbehandlinger tager så kort tid som et par uger, kan familien få travlt med at flytte til Danmark inden

fristens udløb.

Danes Worldwide

· Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

== AKT 1912689 == Dokument 3 == E-mail af 23-02-2022 fra Danes Worldwide: Input fra Danes Worldwide ==

DANMARK SPÆNDER BEN FOR SIG SELV

Kronik af Anders Bjarklev, rektor for DTU, og Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes

Worldwide

Medierne har de seneste måneder påvist en række eksempler på, hvordan dansk-internationale

familier ikke kan bosætte sig i Danmark pga. familiesammenføringsreglerne, og en evaluering af de

gældende regler lader endelig til at være på vej. Flere og flere politikere har fået øjnene op for

problemet og måske kan der endelig blive bragt sund fornuft tilbage i den danske udlændingeret.

Vi mener, at Danmark bør ændre fokus og omfavne succeshistorierne og hjælpe alle de

udlandsdanskere og udlændinge, som gerne vil og kan bidrage i Danmark. For Danmark står foran

store udfordringer, der inddrager udlandet: Vores arbejdsmarked skriger på mere arbejdskraft, der

er en voksende ældre generation og der bliver født færre børn – alt imens har globaliseringen fuldt

fart fremad, mens Danmark aktivt vælger at holde udlændinge ude.

Et oplagt sted at starte er med en gruppe som på alle måder vil være et kæmpe biddrag for

Danmark, nemlig udlandsdanskerne og deres ægtefæller og børn.

Da reglerne for familiesammenføring til Danmark for danske statsborgere og personer med

permanent opholdstilladelse blev ændret tilbage i 2018 og tilknytningskravet fjernet, var dette en

klar forbedring som gjorde, at flere dansk-internationale par ude i verden kunne opnå

familiesammenføring til Danmark. Men der er stadig lang vej igen for, at flere danskere kan få

deres udenlandske partner til Danmark. Vi ser således, at mange par, der typisk har en attraktiv

international uddannelsesbaggrund og/eller erhvervserfaring, der kunne styrke Danmarks

innovation og udvikling – aldrig ankommer til Danmark. Kort sagt en

lose-lose

situation.

Lad os tage udgangspunkt i et konkret eksempel som viser, hvordan de nuværende regler aktivt

afholder udlandsdanskere fra at få familiesammenføring og vende hjem til Danmark. Mød danske

Mads Rønne Almassalkhi, hvis situation udgør et særdeles trist og helt aktuelt eksempel på dansk

lovgivning, der spænder ben for både Danmark, det danske arbejdsmarked og danskere:

Mads blev født på Rigshospitalet i 1983 og voksede op sammen med sin far (ingeniør), mor

(dansklærer) og lillebror på Frederiksberg. Men i marts 1999, da han var 16 år gammel, døde hans

mor af kræft efter halvandet års sygdomsforløb. Da Mads var i gang med 1.g., valgte hans far i

december 1999 i den tragiske situation, at give sine to hårdt ramte drenge en ny start ved at flytte

fra Danmark til USA, hvor mange slægtninge på farens side boede. Hvorfor detaljerne her om

Mads’ skolegang er vigtige, vender vi tilbage til.

Mads har klaret sig særdeles godt i USA. I dag er han uddannet ingeniør og associate professor

specialiseret i bæredygtig energi med en ph.d. fra University of Michigan og dertil en succesfuld

serieiværksætter specialiseret i grøn omstilling. Mads arbejder kort fortalt på et felt, som med

klimakrisen i helt usædvanlig grad optager fagfolk og erhvervsliv i alle verdenshjørner.

Men dét at han som dreng tilbage i 1999 flyttede (eller rettelig af sin far ’blev flyttet’) til USA er i

dag endt ud i en mærkværdig situation – såvel menneskeligt som forsknings- og arbejdsmæssigt.

Mads har nu været i USA i 21 år. Udover flotte forskningsmeritter har det ført til ægteskab med en

amerikansk kvinde og siden tre fællesbørn. I foråret 2021 fik Mads tilbud om et gæsteprofessorat

på DTUs Institut for Elektroteknologi, og dermed opstod en fantastisk mulighed for, at den

internationale familie kunne bo sammen og opleve Danmark i et helt år.

Mads gik straks i gang med at forberede opholdet og troede, at den sværeste udfordring ville blive

at finde en lejelejlighed i København med plads til 3 børn i skolealderen. Men nej. En lejlighed

fandt han hurtigt – men forude ventede i stedet et kafkask mareridt i processen at ansøge om

opholdstilladelse for hans hustru i Danmark.

For Mads kan som dansk statsborger sagtens flytte tilbage til Danmark, og det samme gælder hans

tre børn, der ligeledes er danske statsborgere. (Mads har undervejs sørget for, at børnene har lært

dansk, og familierejserne er da også regelmæssigt gået til Danmark for bl.a. at bevare og udvikle

børnenes tilknytning til fædrelandet og gøre en evt. flytning hertil mulig). Men Mads’ hustru og

børnenes mor, amerikanske Brittany, kan

ikke

som sin familie bare bosætte sig permanent i

Danmark. For det hindrer Danmarks nuværende regler for familiesammenføring, der i 2018 blev

vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Integrationskravet

i det omfattende regelkompleks dikterer, at et dansk-internationalt par samlet

set skal kunne opfylde mindst 4 ud af i alt 6 krav. Der er 3 krav til henholdsvis den danske og den

udenlandske ægtefælle, der alle handler om sprogniveau, uddannelsesniveau samt

erhvervserfaring.

Det var i mødet med

Integrationskravet,

at det gik op for Mads, at hans engelsktalende og

kandidatuddannede hustru Brittany sammenlagt har status af en ’2 ud af 3-point udlænding’. For

selvom Brittany selvfølgelig behersker sit modersmål engelsk (+1 point) og dertil har en master i

kemi (+1), så lever hun ikke op til kravet om mindst 3 års fuldtidsarbejde indenfor de seneste 5 år.

Hun og Mads valgte, at hun tog sig af hjemmefronten da deres første barn kom til – i øvrigt en

meget udbredt disposition i amerikanske familier pga. ikke mindst voldsomme udgifter for

børnepasning.

Mads har også lært, at han selv, ifølge familiesammenføringsreglerne, kun er en ’1 ud af i alt 3

mulige point’ dansk statsborger… For Mads optjener ifølge reglerne 1 point for at have bestået sin

9. klasse dengang. Men da han som beskrevet ovenfor pludselig blev taget ud af 1.g for at flytte

med sin far og bror til USA, så kan han ikke opfylde kravet om i alt 6 års skolegang i Danmark,

hvoraf minimum et år skal have været på gymnasialt niveau. Det samme gælder kravet om mindst

5 års fuldtidsarbejde i Danmark. Arbejdserfaring fra Danmark har Mads desværre heller ikke på sit

ellers imponerende cv.

Ingen i Danmark kender det nøjagtige antal danske børn, der er opvokset helt eller delvist i

udlandet. Men Danes Worldwide estimerer, at der er tale om tusinder der, som Mads, står i en

særdeles ufavorabel situation, såfremt de måtte ønske at flytte tilbage til Danmark med deres

internationale familie.

Familiesammenføringsreglerne kom i stand med sigte på øget integration, men er ikke udviklet

med tanke for denne kategori internationale danskere – og dermed desværre ej heller egnet til at

tiltrække dem til det danske arbejdsmarked, der higer efter internationale erfaringer og flere

hænder.

Situationen for vores højtuddannede par – gift i 17 år og med 3 dansk-amerikanske børn som pt.

klarer sig flot i børnehave og folkeskole i København – er nu, at de tilsammen kun kan opfylde 3 af

familiesammenføringsreglernes i alt 6 krav.

Således kan Brittany ikke opnå opholdstilladelse i Danmark, og derfor kan familien ikke bosætte sig

i Danmark.

Hvis Mads som 16-årig havde gået bare et halvt år længere i gymnasiet for

21 år siden,

så ville

situationen have været helt anderledes – for familien såvel som for DTU.

Hvis Mads kun havde været amerikansk statsborger, skulle han have ansøgt om sin egen

opholdstilladelse baseret på forskningsjobbet på DTU. Og dette havde været ligetil, da en

opholdstilladelse som gæsteforsker blot kræver, at en aftale mellem det danske og udenlandske

universitet er på plads. Der er her ikke engang tale om en ansættelsesaftale eller, at Mads skulle

have løn fra DTU. Som en amerikansk statsborger ville Mads kunne få sin udenlandske familie med

til Danmark, hvor der nærmest kun er krav om, at familien skal bo sammen i Danmark samt være

selvforsørgende – ingen krav om uddannelse for ægtefællen, om erhvervserfaring og dansk

kundskaber.

Det virker som om, at den danske udlændingeret aktuelt ikke stiller krav om integration til en

udenlandsk familie, når én ægtefælle kan give noget værdifuldt til det danske arbejdsmarked. Men

for en dansk-amerikansk familie – som i Mads og Brittanys tilfælde – opstilles der krav om, at de

nærmest skal være integrerede,

før

de overhovedet er ankommet til Danmark. Det giver ingen

pluspoint, at Mads allerede har fundet et job i Danmark, intet plus at Mads har en lang

videregående uddannelse, intet plus at alle tre børn er danske statsborgere og intet plus, at

børnene også taler dansk. Her sætter Danmark en stopper for egen talenttiltrækning og

begrænser innovation og grøn omstilling. Men med hvilken god grund?

Hvis Danmark er lige så seriøs, som landet er ambitiøst om at løse udfordringerne i den grønne

omstilling, samt manglen på arbejdskraft i dag og i fremtiden, så bør Christiansborg søge en varig

løsning i eget hus, så alle danskere i udlandet, der vil og kan har mulighed for at gavne Danmark.

Det er på tide med en grundig forandring af familiesammenføringsreglerne, så Danmark stopper

med at spænde ben for sig selv.

== AKT 1912688 == Dokument 2 == E-mail af 23-02-2022 fra ÆUG: Eftersendelse af materiale ifm. serviceeftersyn… ==

22.2.2022

Ægteskab uden grænser

Skriftligt bidrag fra foreningen Ægteskab uden Grænser (ÆUG) til temadag hos udlændinge- og integrationsministeriet om

serviceeftersyn af Lov nr. 742 om ændring af udlændingeloven.

Der kan iflg det indledende møde i ministeriet 9.2.2022 også kommenteres på andre ting ifm. lovgivning,

familiesammenføringsprocessen, sagsbehandling mv. på området.

Indledningsvis skal det tilkendegives, at vi som forening ser med tilfredshed og forhåbning på, at Udlændinge- og

integrationsministeren har iværksat dette serviceeftersyn. Der har efter vores opfattelse været alt for lidt synlighed omkring og

politisk interesse for, hvordan udlændinge-lovgivningen virker i praksis for den

målgruppe,

vi er sat i verden for at tage os af,

nemlig

danske statsborgere, der ønsker familiesammenføring med en ægtefælle, der stammer fra et ikke-EU-land

Uddrag fra Foreningens hjemmeside https://www.aegteskabudengraenser.dk.

Danmark er et dejligt land. Her har vi et stærkt socialt sikkerhedsnet og gode muligheder for at skabe et trygt familieliv. Langt de

fleste af os ønsker derfor at leve med vores familie i Danmark. Det er en mulighed for de fleste danske statsborgere, mens andre må

kæmpe en hård kamp.

Indsatsområder

→ At sikre danske borgeres ret til frit at vælge deres ægtefælle og bo sammen i Danmark uanset ægtefællens nationalitet, alder,

religion, uddannelse, erhvervserfaring mm.

→ At sikre en ordentlig og human behandling under

processen med at søge visum, opholdstilladelse og dansk statsborgerskab til den

udenlandske ægtefælle og deres børn.

→ At sikre dansk-internationale

ægtepar trygge rammer omkring livet i Danmark og den højest mulige grad af ligebehandling med

andre borgere.

→ At bidrage til at skabe respekt omkring dansk-internationale

ægtepar.

Baggrund

Vores målgruppe er således udelukkende danske statsborgere og deres ægtefæller, der stammer fra lande uden for EU. Vi beskæftiger

os derfor som forening ikke med andre grupper, der ønsker ophold i Danmark som fx flygtninge, migranter mv. der ikke er gift med

en dansk statsborger.

Dette er vigtigt at påpege, eftersom det gennem vores 25-årige arbejde med målgruppens udfordringer er vores erfaring, at den

lovgivningsmæssigt såvel som processuelt i familiesammenføringen slås i hartkorn med andre grupper, der ønsker permanent ophold

i Danmark. Grupper, som har og udgør andre udfordringer, og hvis interesser vi som forening ikke varetager.

Den efterhånden mangeårige politiske diskurs og lovgivning omkring indvandring til Danmark har helt dominerende drejet sig om, at

der var visse grupper af mennesker, hvis indvandring til Danmark man ønskede at begrænse i stadig stærkere grad. Vores målgruppe

indgår på trods af sin betragtelige størrelse stort set ikke i den offentlige diskurs og befolkningens generelle informationsniveau om

deres faktiske forhold er meget lavt. Således oplever vi jævnligt, at danske statsborgere, som i almindelighed opfatter deres samfund

som trygt og med god vilje over for sine borgere, bliver forbløffede, frustrerede og vrede, når det går op for dem, hvor vanskeligt det

er for dem at udleve deres ganske almindelige familieliv med børn, arbejde, studier m.v. i deres eget land, blot fordi de har fundet en

ægtefælle fra et land uden for EU.

Det var ikke det, de forestillede sig om deres eget land, hvor borgerne alt overvejende opfatter staten som en instans, der vil dem det

godt og behandler dem fair og rimeligt. Ja, vi siges endog være det land i verden, hvor borgerne har højest tillid til de offentlige

myndigheder og hinanden. Det er desværre ikke det mange danske statsborgere, der ønsker familiesammenføring og permanent

ophold i Danmark med deres udenlandske ægtefælle, oplever.

Danmark er også et lille land, der erkender værdien af international erfaring. Derfor rejser tusindvis af danskere hvert år til udlandet

for at studere eller arbejde, fx som iværksættere, ansatte i danske eller udenlandske virksomheder. Her opnår de samtidig opnå

international viden og indsigt, der er værdifuld for vores lille samfund. Nye venskaber opstår, og nye kæresteforhold blomstrer, som

naturligt nok også ofte fører til ægteskab og børn Det er altså helt almindeligt for danskere at finde kærligheden uden for Danmarks

grænser. Faktisk så almindeligt, at

hver 8. dansker gifter sig med en person fra udlandet.

På et tidspunkt ønsker nogle af disse mennesker at vende hjem til Danmark med deres ægtefælle. Der oplever mange at møde en mur

af lovgivning og sagsbehandling, der spænder ben for deres ønsker og en generel atmosfære hos myndigheder, der er præget af

mistro og modvilje. Staten opfatter dem tilsyneladende ikke længere som hjemmehørende i Danmark.

Danmark er på mange måder et frit land, og vi er frie til selv at bestemme, hvem vi gifter os med. Men kravene, der stilles til dansk-

internationale par, der ønsker at bo i Danmark, gør det nærmest umuligt at leve med den ægtefælle, de selv har valgt. Ydermere,

bliver reglerne strammet og ændret så ofte, at det er nærmest umuligt for både almindelige danskere, politikere, ja endda garvede

jurister at finde rundt i paragrafferne.

Menneskelige samt samfundsrelaterede konsekvenser

Hos Ægteskab uden Grænser mener vi, at alle danskere skal kunne bo i Danmark med den, de elsker under værdige forhold. Dansk-

internationale par tvinges i stedet til at imødekomme urimelige og usaglige krav fra regeringens side. Og prisen er høj både

økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Det gælder i første række den enkelte familie, men på den længere bane betaler det danske

samfund også en pris i form af tab af arbejdskraft, tab af ROI på uddannelser, negativ indvirkning på demografien i form af tab af

tilføjelse af børn til samfundet samt sundhedsmæssige problemer- og dermed udgifter - hos disse mennesker, der skyldes de forhold,

den danske stat byder dem. Det er såvel menneskeligt som samfundsmæssigt en tabersag.

Ægteskab uden Grænsers egne undersøgelser viser, at de konstante stramninger og ændringer er direkte årsag til, at stress og

depression er dobbelt så udbredt blandt familiesammenførte end i resten af befolkningen, og at 1/10 får konstateret stres med

lægeerklæring. For dem der giver op, mister vi en

De love og regler, der skal beskytte os, skaber således et usikkert familieliv, hvor forelskelse og parforhold drukner i papirarbejde,

børn mistrives, familier skilles fra hinanden osv. Nygifte par, der står på tærsklen til at starte et nyt liv sammen i Danmark, tvinges til

at bruge hele opsparinger eller optage lån til at stille unødvendigt store økonomiske sikkerhedsstillelser og betale tårnhøje

ansøgningsgebyrer. Blot for retten til at leve sammen som familie. Penge de har brug for til at etablere sig i den nye hverdag, de nu

skal til at udleve sammen.

Tusindvis af danskere tager afsked med familie, venner og jobs og flytter til andre lande for at være sammen med den, de elsker.

Enten fordi de ikke kan opfylde de absurde krav, der stilles til deres parforhold, eller fordi de ikke tør lægge deres fælles fremtid i

hænderne på en lovgivning, der konstant strammes, forandres, og i sidste ende kan skille dem ad.

Ægteskab Uden Grænsers arbejde i praksis

* Vi rådgiver medlemmer i alt fra familiesammenføring til visum pr. mail og telefon, via medieplatforme eller personligt til åbne

rådgivningsdage. Denne rådgivning er hyppig og omfattende, og den har derfor givet os et grundigt indblik hvilke tvivlsspørgsmål,

barrierer og menneskelige konsekvenser den til enhver tid givne lovgivning

–

samt de hyppige ændringer (typisk stramninger)

lovgivningen præsenterer for par, der ønsker familiesammenføring eller hvor den udenlandske ægtefælle har opnået midlertidig

opholdstilladelse.

* Vi holder os ajour med ændringer i lovgivningen, retssager og domme på området.

Vi beskæftiger os samtidig med vilkårene for familiesammenførte, der endnu ikke har opnået permanent opholdstilladelse eller

statsborgerskab og udfører opsøgende arbejde med det formål at forbedre vilkårene for mennesker, der lever med midlertidige

opholdstilladelser eller endnu ikke har opnået statsborgerskab.

* Vi udvikler, planlægger og afholder små som store events i medlemmernes eller foreningens interesse. Vores events kan enten have

til formål at kommunikere vores arbejde til omverden eller skabe trivsel, integration og netværk på tværs af dansk-internationale

familier.

* Vi producerer rapporter om forhold af relevans for vores målgruppes forhold. De kan findes på vores hjemmeside

https://www.aegteskabudengraenser.dk/rapporter-og-undersgelser,

Her kan f.eks. nævnes:

Juni 2021:

Residence permit through relationships or family in Denmark, The United Kingdom, The Netherlands, Germany and

France

April 2021:

Comparing Nordic countries family residence permit laws

Over the past decades Family reunification has become increasingly politized and the rules has changed and been tighten numerous

times in many European countries.

Scandinavia is no exception. However, the Scandinavian Citizen Law does grant some the opportunity to reunify in another

Scandinavian country.

This document showcases and compares the rules for family reunification in the Scandinavian countries to better give Nordic-non-

EU couples and families an overview of their options to relocate in another

Scandinavian country than Nordic part’s native one.

We also hope that it might motivate Scandinavian lawmakers to loosen up on some of the unreasonably tough requirements.

Marts 2018:

Undersøgelse om kommuners træk på bankgarantien

Ægteskab Uden Grænser har undersøgt, hvor ofte kommunerne trækker på den bankgaranti, der stilles i forbindelse med

ægtefællesammenføring. Samt hvilke omkostninger det har for kommunerne at administrere ordningen.

Resultatet af undersøgelsen er, at kommunerne i gennemsnit trak 126 kroner om året fra hver aktiv garanti i årene 2015-2017 men

brugte 470 kroner på administration.

På baggrund af resultaterne er det Ægteskab Uden Grænsers vurdering, at ordningen medfører krænkelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 14 (diskriminationsforbud) i forening med artikel 8 (ret til respekt for familieliv). Vi

anbefaler derfor, at ordningen afskaffes.

Sept. 2016:

Spørgeskemaundersøgelse om familiesammenførtes trivsel

Besvarelser fra den danske ægtefælle i ægtepar, der har brugt eu-reglerne for fri bevægelighed til at opnå familiesammenføring.

Juni 2013:

Whats love got to do with it?,

Speciale om familiesammenføring fra kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi ved

Århus Universitet. Sommer 2013.

Ægteskab uden grænser udtaler sig således på en

meget bred baggrund af kendskab til forhold af relevans for

familiesammenføring for danske statsborgeres ægtefæller,

når vi i det følgende giver vores kommentarer i forbindelse med dette

Serviceeftersyn.

Frigørelse fra udlændingelovgivningen og ligestilling med EU-reglerne

Danmarks regler for familiesammenføring er strammere end EU-reglerne. Dette har bl.a. ført til en livlig trafik af danske

statsborgere, der for en periode tager ophold i et andet EU-land med deres ægtefælle, hvorefter de kan søge

–

og også ofte opnå -

familiesammenføring på lempeligere regler end de danske. Det indebærer den bizarre og diskriminerende situation, at f.eks. en

franskmand med en ægtefælle uden for EU lettere kan opnå opholdstilladelse og permanent ophold i Danmark end en dansk

statsborger. Det er absurd, uværdigt og stressende, hvilket vi har bevidnet gennem mange år gennem bl.a. vores rådgivning masser af

dansk/internationale par, der søger familiesammenføring.

Principielt mener Ægteskab uden Grænser, at

danske statsborgeres udenlandske ægtefæller bør taget helt ud af

udlændingeloven.

Som reglerne er nu, er det vanskeligt for politikere og den øvrige befolkning at sondre mellem de forskellige

udlændingegrupper, og derfor bliver vores målgruppe klemt. Et modargument kan være, at der ikke må diskrimineres.

Vores svar herpå er, at danske statsborgere skal have samme betingelser for deres udenlandske ægtefæller, børn og stedbørn som

øvrige EU-borgere

i Danmark, jf EU’s opholdsdirektiv, ellers vil danske statsborgere netop være diskrimineret,

som vi oplever, at de

er nu.

Danske statsborgere bør som minimum være ligestillet med øvrige EU-borgere i Danmark. Alt andet er uacceptabelt og indebærer at

danske statsborgere er diskriminerede og EU-borgere favoriseres.

EU’s opholdsdirektiv har mange fordele:

•

Objektive krav, der skal være opfyldt af den danske statsborger

Ingen diskrimination af danske statsborgere

Lettest at administrere, netop pga. objektivitet. Dermed kan der frigøres ressourcer til mere fokus på andre grupper.

Der kan stadig stilles betingelser, såsom:

•

Krav til selvforsørgelse for den udenlandske statsborger

Ægteskab skal være lovligt også efter danske regler

Den udenlandske statsborgere må ikke have begået alvorlig kriminalitet

Beskæftigelse samt øget arbejdskraft, da den udenlandske statsborgere vil kunne komme i beskæftigelse med det samme.

Omfatter kun ægtefæller og stedbørn op til 21 år og åbner således ikke for omfattende krav om familiesammenføring af

forældre, søskende mv.

Som udgangspunkt mener Ægteskab Uden Grænser ikke, at der skal være nogen form for regler for hvem, man som dansk

statsborger kan gifte sig og bosætte sig sammen med i Danmark, men vi har valgt at slå ned på nogle specifikke områder her:

Centrerede fokusområder

Lovgiv-

ning

Ansøgningsgebyret samt

den krævede bankgaranti

I dagens pristal er kravet ca.

108.000

Processuel praksis/

sagsbehandling

Konsekvenser for Forslag til ændringer

det danske

samfund

Udlændingestyrelsen beder Dette udgør en meget udbredt En umiddelbar

Ansøgningsgebyret fjernes (de

først om bankgarantien, når barriere for danske

økonomisk

danske skatteborgere har allerede

den øvrige sagsbehandling statsborgere. Mange har

konsekvens er iflg. betalt for sagsbehandlingen over

er overstået med et positivt ganske enkelt ikke råd til at ovennævnte

skattebilletten)

resultat.

stille garantien.

undersøgelse af

marts 2018 at

Bankgarantien fjernes

Dette giver ansøgeren meget Realiteten er derfor, at

kommunerne i

kort tid til at finde en bank mindre velpolstrede familier i gennemsnit trak 126

og få den til at oprette den praksis ikke ligestilles med kr om året fra hver

krærvede deponeringskonto dem, der har bedre råd.

aktiv garanti i årene

Derudover er bankerne ikke 2015-2017 men

brugte 470 kr på

lovgivningsmæssigt

forpligtede til at oprette den administration.

krævede deponeringskonto.

På jævnt dansk vil

I praksis afviser bankerne

det sige, at

ofte at oprette en

deponeringskonto

bankgarantien stort

med henvisning til

set ingen virkning

hvidvaskningslovgivningen. har, men til

gengæld koster i

Man kan derfor opleve at stå

over for et lovfæstet krav, det administration. Den

udgør altså en

ikke er muligt at opfylde i

praksis pga at banker afviser nettoudgift for det

at oprette

danske samfund.

deponeringskontoen

Lovgivningen sikrer

i forvejen

selvforsørgelse i

form af fx regler

imod modtagelse af

kontanthjælp, så

garantien er

overflødig og udgør

i praksis en usaglig

barriere, specielt for

ansøgere med

begrænsede midler,

men hvor familien

er fuldt ud i stand til

at forsørge sig selv.

Konsekvenser for

familierne

Integrationskravet

Beskæftigelseskravet er

problematisk for de unge,

især studerende, som derved

stilles ulige med ansøgere,

der har været i fuld

Derudover har mange også beskæftigelse.

svært ved at forstå, hvad

menes med krav om Dansk

3 for den herboende

ægtefælle i stk 8.

Det er ikke et udtryk, man i

almindelighed bruger om

Mange ansøgere forstår

ikke, hvad der menes med

lovgivningen omkring

beskæftigelseskravet.

Danmark går glip af Der åbnes op for, at ikke kun

potentiel

beskæftigelse, men også studier

gælder som

kvalificeret

arbejdskraft, som integrationsfremmende for både

for den udenlandske den danske og den udenlandske

partners vedkommende.

parts vedkommende

oveni købet er

billig, fordi

uddannelsen er

taget i udlandet.

Vanskeligt at

dansk skoleuddannelse.

Den ældre generation af

ansøgere har svært ved at se

meningen med sprogkravet.

De har ikke mulighed for at

tage dansk 3 (når de endelig

har fundet ud af, hvad der

menes).

I praksis er mange

velfungerende

samfundsborgere

Kravet kan iflg

Udlændingestyrelsens

mundtlige udsagn på mødet

9.2.22 fraviges ved

ordblindhed, men i praksis

har vi ikke kendskab til at

det gives. Vi kan heller ikke

finde nogle steder, hvor det

står, så ansøgere er klar over

det inden de ansøger.

forsvare ikke

mindst i en tid med

stærk mangel på

arbejdskraft,

herunder

højtuddannet.

Boligkravet

I mange af sagerne har

udlændingestyrelsen bedt

om at lave en plantegning

af deres bolig med

målangivelse. Dette

forekommer unødvendigt

pernittent og beviser ikke

noget.

Den ændring af boligkravet, Vores målgruppe, Boligkravslisten afskaffes

der udelukker boliger, der er som typisk er

omfattet af boligkravslisten, velfungerende

Krav om plantegning erstattes af

forekommer er være en

borgere, er med til krav om en henvisning til

krænkelse af individers ret til at løfte disse

boligens BBR

frit boligvalg.

områder, hvilket er

For en del ansøgere vil en

det, man med andre

lejebolig i et af disse områder politiske tiltag

være nær den eneste

ønsker at fremme

mulighed for at få en bolig,

hvis man fx vender hjem fra

et længere udlandsophold

fungerer godt og tager

hensyn til familieliv

Bidrager til mental Ønskes opretholdt, da den er med

ro og tryghed og

til at sikre ret til familieliv.

dermed til

velfungerende

samfundsborgere.

Bidrager til mental Chavez-Vilchez dommen skal

ro og tryghed og

fortsat respekteres

dermed til

velfungerende

samfundsborgere

Særbarns reglen

Chavez-Vilchez dommen, maj

2017

Fungerer godt og tager

hensyn til familieliv

Lovgivning om processen i

familiesammenføring

Mangel på gennemsigtighed Mange udtrykker at de ikke

forstår kravene og kan

i ansøgnings-processen

ikke forstå hvordan det

Mangel på information og passer på deres

livssituation. Derfor

vejledning

opsøger de nogle

gange rådgivning

Mange ændringer i

hos advokater, der tager

gældende regler

(familiesammenføringskrav, sig godt betalt men ikke

altid yder

forlængelse, krav til

kvalificeret rådgivning.

permanent ophold etc.), der

ofte skaber usikkerhed hos Arbejdsgivere tør ofte

såvel

ikke fastholde

Ansøgere af usikkerhed

udlændingemyndigheder

om fortolkning af

som ansøgere om hvilke

regler, der er gældende for regler. Dette skaber

naturligvis

tiden.

usikker hos ansøgeren

Hvis man får afslag på sin

om beskæftigelse og

Det danske samfund

belastes af

arbejdstagere,

uddannelsessøgende

og børn, der ikke er

velfungerende nok

til at leve et

almindeligt liv, hvor

man ikke belaster

samfundet

ekstraordinært.

Færre af ansøgerne

opnår eller

fastholder

beskæftigelse og

bidrager dermed

ikke til den danske

samfundsøkonomi.

ansøgning, er der ofte en

økonomisk tryghed.

standard formulering, der

Ofte er svaret, at det kan man

lyder, at det vurderes, at

læse på nyiDanmark.

man kan udleve sit

familieliv i udlændingens

hjemland. Dette er en de

facto udvisning af

statsborgeren ad bagvejen,

hvis vedkommende ønsker

at fortsætte sit familieliv

med ægtefællen og evt børn.

Man kan også fremføre, at

der er tale om at Danmark

helt åbenlyst profiterer af, at

de fleste andre lande har

lempeligere regler for

familiesammenføring.

Familiesammenføringsprocessen

I følge ÆUG’s spørgeskema

Konstante ændringer og

er ikke overstået ved tildeling af

stramninger i reglerne

undersøgelse om

den første midlertidige

skaber usikkerhed og slitage familiesammenførtes trivsel

opholdstilladelse men den

i familierne

rapporterer mange af

strækker sig over en årrække,

interviewpersonerne om

hvor kravene til

sygemeldinger fra

opholdstilladelsen stadig skal

arbejde/uddannelse i

være opfyldte.

forbindelse med

2-4-6 års midlertidig

familiesammenførings

opholdstilladelse og mange

processen (udmattelse, stress

yderligere krav pålægges.

og depression). Der er ofte

Permanent ophold efter mange

års midlertidige

opholdstilladelser gives kun på

betingelse af, at man opfylder

visse betingelser.

Man burde kunne få både

Udlændinge

fravælger evt. PhD permanent ophold og

uddannelser, fordi statsborgerskab efter 5 år, uden at

de ikke spiller med iskulle opfylde yderligere krav end

erhvervserfaring

dem man opfyldte, da man fik

ophold i landet for første gang.

Danske kvinder, der

Permanent ophold er ikke mere

er gift med en

udenlandsk mand, permanent end at ansøgeren kan

og hvor der er børn miste sin opholdstilladelse hvis

man flytter ud af landet for en

i familien,

nedprioriterer evt. længere periode.

deres karriere for at

tale om familier, der

deres mand kan få Der bør kunne gives permanent

oprindeligt var ressourcerige, jobsikkerhed og

men gradvist nedbrydes af de permanent ophold ophold automatisk gennem at ens

børn har opnået et uafhængigt

uendelige, uforudsigelige

tilhørsforhold til Danmark,

Den danske stat

processer ifm.

mister på, at par får

opholdstilladelser.

nok og flytter ud af Regler på FN-niveau stadfæster, at

man har lov til at bo i Danmark

landet

Det opleves urimeligt og

med sit barn, hvis det har et

utrygt at erhvervserfaring er

Danmark får et

uafhængigt tilhørsforhold, man

et kriterium for permanent

blakket ry

skal ikke engang betale et beløb

ophold, da dette er et

kriterium man ikke selv er EU-borgeres stilles for at søge forlængelse.

100% herre over. Man kan bedre end

En frarøvelse af danske

miste sit job, man kan have et Danmark´s egne

statsborgeres rettigheder til en

psykisk dårligt arbejdsmiljø, borgere, når der

hverdag i Danmark uden ro er

kommer til

ens virksomhed kan gå

stabilitet og

også en krænkelse af flere regler,

konkurs etc. Yderligere, så

tryghed

bl.a.:

hvis man går på barsel, kan

Menneskerettighedskonventionens

det spænde ben for at få

art. 8,12 og 14, som er dansk lov.

permanent ophold, hvilket er

L.285 af 1992-04-29.

diskriminerende og også

rammer børnenes trivsel. Det

kan fastholde mange i en

uendelig kamp om at opnå

permanent ophold.

Ansøgere bliver forvirrede,

bange og frustrerede. Oplever

at processen er uforudsigelig.

Den permanente opholdstilladelse

bør under alle omstændigheder

kunne gives, hvis man opfylder

beskæftigelseskravet

på

ansøgningstidspunktet.

Der bør gives fuld dispensation

for sprogkravet til udlændinge der

lever op til alle andre krav til

familiesammenføring, og som kan

bevise dokumentation på

indlæringsvanskeligheder som

f.eks. ordblindhed.

Det skal fremgå tydeligt på

NyiDanmark, at man må fastholde

sit job under ansøgningsprocessen

om forlængelse af midlertidig

opholdstilladelse.

Hvad angår permanent

opholdstilladelse, bør det fremgå

på NyiDanmark, at man ikke

behøver at vente med at søge til

den midlertidige er ved at udløbe.

Man kan søge lige så snart man

opfylder kravene.

Der oprettes et offentlig

vejledningstilbud.

Fx Hotline..

De, der tager telefonen, skal vide

hvad de taler om, eksperter.

Derudover bør man ved afslag

gøre opmærksom på, at ansøgeren

har mulighed for at søge gennem

EU-retten som det er praksis i

andre nordiske lande. det mindst

vejlede om at man også kan bruge

EU-retten.

Der oprettes egentlig offentlig

rådgivningsmulighed for

ansøgere. Denne bør bemandes af

eksperter, der ved hvad de taler

om og kan svare på alle

spørgsmål.

Dette vil formentlig også lette

sagsbehandlingen senere gennem

bedre ansøgninger og ved på

forhånd at frasortere ansøgninger,

der iflg. lovgivningen ikke har

nogen chance for at blive

godkendt

== AKT 1912688 == Dokument 3 == E-mail af 23-02-2022 fra ÆUG: Eftersendelse af materiale ifm. serviceeftersyn… ==

Præsenterer

I medgang og modgang

TIL STATEN OS SKILLER

En film af

Jennifer Maria Matos Tonndorff & Mira Campau

Premiere d. 21. november 2021 i Villa Kultur kl. 10

Til premieren, som også er Foreningen Ægteskab Uden Grænsers 25 års Jubilæum har vi

inviteret medvirkende, Ægteskab Uden Grænsers medlemmer, politikere, lignende aktører og

andre interessenter. Sys Bjerre spiller musik og der bydes på let forplejning. Pressen er

velkommen efter aftale.

25 års Jubilæums event

Pressekontakt: [email protected]

Kristina Petkovska Lund, Formand for Ægteskab Uden Grænser - tlf. +46 707629125

Olivia H Scott, Event koordinator for Ægteskab Uden Grænser - tlf +45 28876071

Pressebilleder og plakat:

www.aegteskabudengraenser.dk

KORT PITCH

Kærlighed er grænseløs og ser ikke hudfarve, social status eller politisk overbevisning.

At have mulighed for frit at kunne leve med den, man elsker burde i de flestes øjne være en

menneskeret. Ikke desto mindre, er det med de sidste årtiers stramninger i udlændingeloven,

blevet en næsten umulig kamp for tusindvis af danskere at leve med dem de elsker i Danmark.

INDHOLD

KORT PITCH

INDHOLD

INTRODUKTION

FILMEN OG FØLGENDE PR KAMPAGNENS INTENTIONER

KORTE BIOGRAFIER AF FILMPRODUCENTERNE

KORT OM FORENINGEN ÆGTESKAB UDEN GRÆNSER

HVAD ARBEJDER VI FOR:

HVAD ER FAMILIESAMMENFØRING?

FAKTA OM DE FAMILIESAMMENFØRTE

FAKTA OM FAMILIESAMMENFØRINGER

POLITIK OG AKTUALITET PÅ UDLÆNDINGEOMRÅDET

UNDERSØGELSER OG STATISTIK PÅ OMRÅDET

ANDRE AKTØRER/INTERESSENTER

INTRODUKTION

Ifølge Danmarks Statistik bliver hvert ottende ægteskab indgået mellem en dansker og en

person fra udlandet.

Det er altså helt normalt at finde kærligheden uden for landets grænser.

Danmark er på mange måder et frit land, men for dansk-internationale par, gør skærpede love

og regler det vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt at leve et almindeligt og trygt liv.

Aktuelt er Danmark og Irland de eneste medlemslande i EU, der følger egne regler for

familiesammenføring. En konsekvens heraf er, at mere end 1000 dansk-internationale familier

hvert år adskilles efter danske regler.

Dansk statistik: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29444&sid=befudv2019

Udlændingeloven strammes jævnligt, og ændres flere gange årligt. Dette medfører, at

ansøgere, politikere og selv garvede jurister har svært ved at finde rundt i paragrafferne.

Foreningen Ægteskab Uden Grænser kæmper for, at alle danskere skal kunne leve i Danmark

med den, de elsker. Men virkeligheden er en anden. Dansk-internationale par tvinges til at

imødekomme urimelige krav, og ofte betaler de en dyr pris både økonomisk, socialt og

sundhedsmæssigt.

Dette skildres i dokumentarfilmen

Til Staten Os Skiller,

hvor vi møder tre par som hver især

står overfor mødet med systemet og bliver klemt i spændingsfeltet mellem forelskelse

frustration og familiesammenføring.

FILMEN OG FØLGENDE PR KAMPAGNENS INTENTIONER

Med filmen ønsker vi at gøre opmærksom på hvordan de nuværende regler for

familiesammenføring rammer og hvad det betyder for individet, familien og samfundet.

KORTE BIOGRAFIER AF FILMPRODUCENTERNE

Jennifer Tonndorff

har studeret Kreativ Kommunikation på Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole og har efterfølgende uddannet sig som dokumentarfilminstruktør på Kort &

Dokumentar Filmskolen. Jennifer har flere års erfaring med at udvikle kampagner, film og

strategier, og har derigennem lært at fordybe sig i stemningen og følelsen af et brand. Hun blev

udtaget til DRs Talentpris sidste år i forbindelse med et andet projekt

Produktionen af ‘Til staten os skiller’ har haft en personlig betydning for Jennifer, da hun selv

er barn af en dansk far og en dominikansk mor.

Til Staten Os Skiller er Jennifers anden dokumentarfilm.

Mira Campau

er uddannet antropolog med speciale indenfor visuel antropologi. Hun har

derudover studeret dokumentarfilmproduktion på San Francisco State University, hvor hun

har instrueret dokumentarfilm der nu vises på b.la. San Francisco Black Film Festival og San

Francisco Dance Film Festival. Mira er selvstændig kreativ, der formidler nære

menneskehistorier gennem dokumentarfilm, fotografi, musikvideoer og lyd kuratering.

Som datter af en dansk mor og en amerikansk far, har produktionen af ‘Til Staten Os Skiller’

gjort et særligt indtryk på Mira.

KORT OM FORENINGEN ÆGTESKAB UDEN GRÆNSER

Henrik Voldborg, den legendariske tv-meteorolog på DR, og hans belgiske kone Anne Marie,

var i 1996 med til at stifte Ægteskab Uden Grænser. Deres drøm var, at foreningen kunne sikre

danske borgeres ret til frit at vælge deres ægtefælle og mulighed for at bo sammen i Danmark

uanset ægtefællens nationalitet. I dag, 25 år senere, er det blevet sværere end nogensinde før.

Ægteskab Uden Grænser arbejder for alle dansk-internationale familiers ret til at bo sammen

i Danmark. Vi hjælper det enkelte par, der skal familiesammenføres og arbejder samtidig på at

skabe holdbare løsninger, samt ændre måden vi som samfund betragter familiesammenføring.

Vi har igennem årene været med til at ændre lovgivningen og afskaffe urimelige krav der

stilles til dansk-internationale par. Gennem oplysning og debat ønsker vi, at bevæge os mod

en fremtid hvor familiesammenføring ikke er et skældsord, men et smukt og positivt begreb,

der beskriver dansk-internationale pars mulighed for at leve sammen som en helt almindelig

familie.

Vores kamp handler derfor om grundlæggende frihed, ligestilling og etik, samt om værdighed

og en følelse af at høre til i sit hjemland. Vi kæmper for forandring, for kærlighed og ægteskab

uden grænser.

Ægteskab uden Grænser er en non-profit organisation, der er fri for politiske ideologier.

Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.

HVAD ARBEJDER VI FOR:

●

At synliggøre de problemer og urimeligheder, som den gældende udlændingelov volder

for dansk-udenlandske familier.

●

At give dansk-internationale par og familier kvalificeret information, rådgivning og

støtte, når der søges om visum og opholdstilladelse og under en evt. klagesag.

●

At skabe en positiv holdning i befolkningen omkring udlændinges betydning for

Danmark, så der opnås en folkelig opbakning til en rimelig lovgivning.

●

At permanent opholdstilladelse skal kunne opnås efter rimelige krav,- der ikke ændres

hele tiden. At der ikke stilles urimelige krav til fuldtidsarbejde, aktivt medborgerskab

eller andre ting, der kan forhindre dansk-udenlandske familier i at opnå den relative

tryghed, som det giver at have permanent opholdstilladelse i Danmark.

●

At dansk-udenlandske familier kan bo i Danmark uden at blive udsat for økonomisk

diskrimination i form af f.eks. optjeningsprincipper til børnecheck eller

sundhedsydelser, urimeligt høje ansøgningsgebyrer eller forbud mod at trække på de

sociale ydelser, som også dansk-udenlandske familier betaler til via skatten.

●

At udlændinge, som bor i Danmark, skal have mulighed for efter et vist antal år at opnå

dansk statsborgerskab på rimelige og overkommelige vilkår.

●

At få en integrationslovgivning som sikrer en ordentlig behandling i kommunerne, god

sprogundervisning og anerkendelse af udenlandske uddannelser.

Læs mere om vores historie

her

Hør Voldborg fortælle om kærlighed og forening

her

HVAD ER FAMILIESAMMENFØRING?

Det er et ganske smukt ord. Det beskriver sammenføring af en familie, og betegner

dansk-internationale pars mulighed for at bo sammen i Danmark som en almindelig familie.

Begrebet bliver ofte brugt misvisende af vores politikere, til at beskrive

integrationsvanskeligheder blandt særlige grupper udlændinge, hvilket har givet begrebet en

ufortjent negativ klang.

Hos Ægteskab Uden Grænser mener vi, at det er et meget simpelt og naturligt ønske for en

familie, at være sammen og bo under samme tag. For dem der har fundet kærligheden udenfor

EU’s grænser, er dette ønske dog ikke så ligetil.

Frit valg af ægtefælle er fundamentet for det danske ideal om ægteskabet. De danske krav om

familiesammenføring er dog så svære at leve op til, hvilket gør det svært for

dansk-internationale par at udleve dette ideal.

Reglerne ændres og strammes endvidere så ofte, at mange har svært ved at overskue, hvilke

krav der egentlig gælder.

En dansker der ønsker at søge familiesammenføring med en tredjelandsborger – det vil sige

en person, som er statsborger i et land udenfor EU/EØS – skal opfylde følgende krav:

●

Boligkrav

●

Bagudrettet selvforsørgelseskrav

●

Et fremadrettet selvforsørgelseskrav

●

4 ud af 6 integrationskrav

●

24 årsregel

●

Bankgaranti på over 100.000 kroner

●

...og meget mere.

Derimod har en EU-borger fra et andet land end Danmark, flere rettigheder til at bo i

Danmark, end en dansk statsborger har. En EU-borger, der flytter til Danmark, skal blot

dokumentere, at have en adresse her, og at vedkommende kan klare sig selv økonomisk.

Dermed opnås opholdsret i 5 år, som kan forlænges. Ikke noget med 24 års regel, ikke noget

med at parret skal opfylde alle de førnævnte betingelser. Ikke nogen krav om arbejde eller

sprogskole.

Derfor arbejder Ægteskab Uden grænser for, at danskere skal ligestilles med EU borgere og

opnå samme rettigheder til et familieliv i Danmark, som borgere fra de øvrige EU lande har.

FAKTA OM DE FAMILIESAMMENFØRTE

En trivselsundersøgelse blandt familiesammenførte har belyst hvordan

familiesammenføringsreglerne påvirker dansk-internationale familiers hverdag, deres

familieliv og deres trivsel. Undersøgelsen konkluderer at stress og depression for

familiesammenførte er mere end dobbelt så udbredt som i resten af befolkningen.

Tallene taler for sig selv:

https://www.aegteskabudengraenser.dk/familiesammenfoering

https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Familie/Familiesammenf%C3%B8ring/%C3%86gtef%C3%A6lle-elle

r-fast-samlever

●

90% af familiesammenførte danskere efter EU reglerne har følt sig diskrimineret og

dårligt behandlet af de siddende regeringer.

●

80 % af familiesammenførte danskere efter EU reglerne har på et eller flere

tidspunkter i familiesammenførings-processen følt sig så stressede, at det er gået ud

over deres hverdag.

●

78 % af familiesammenførte danskere efter de danske regler mener, at

familiesammenførings- processen har ændret deres opfattelse af Danmark som en

retsstat.

●

64 % har fået ændret deres opfattelse af Danmark som et demokrati.

Skal vi se på de mere positive statistikker kan vi fortælle at udenlandske ægtefæller:

●

Bidrager med 75 milliarder til statskassen årligt.

●

Er flere i arbejde, end etniske danskere

●

Kriminalitetsraten blandt udenlandske ægtefæller er lavere end blandt etniske

danskere.

FAKTA OM FAMILIESAMMENFØRINGER

Familiesammenføringer i Danmark sker for langt de flestes vedkommende for danske

statsborgere af dansk herkomst.

Langt de fleste referencepersoner – 91,6 % - har dansk statsborgerskab, og langt de fleste af

dem – lige knap 75 % - er også af dansk herkomst.

De sidste godt 25 % med dansk statsborgerskab er af udenlandsk herkomst, men har

erhvervet dansk statsborgerskab (22,6 %), eller de er efterkommere med dansk

statsborgerskab (2,9 %).

De sidste godt 8 % af referencepersonerne – dem, der ikke er danske statsborgere - fordeler

sig på 74 % efterkommere (der altså er vokset op i Danmark), 9 % vestlige statsborgere, 6 %

asiatiske statsborgere, 5 % fra de tidligere østbloklande, 4 % fra Mellemøsten, og under 1 %

fra hhv. Afrika og Asien. 2

Knap halvdelen af de udenlandske ægtefæller kommer fra lande i Asien, mens der kommer

omkring 12 % fra hver af verdensdelene Afrika, de tidligere østbloklande og Mellemøsten,

mens Sydamerika og vestlige lande ligger i bunden med omkring 8 % hver.

Signe Hermann har på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik udarbejdet en rapport

om familiesammenføringer for Unitos. Læs den her

https://unitos.dk/2019/04/23/rapport-om-familiesammenfoeringer/?fbclid=IwAR2OqdWhZhW7UlxoeAORSJGGa07p

RkqxdvqwbJcV77zdxXIyKD16tfRnmEU

POLITIK OG AKTUALITET PÅ UDLÆNDINGEOMRÅDET

Tusindvis af danskere rejser hvert år til udlandet for at arbejde og studere og samtidig opnå

international viden og indsigt, der er værdifuld for vores lille samfund. Nye venskaber opstår,

og nye kæresteforhold blomstrer. Derfor møder mange danskere kærligheden uden for

Danmarks grænser. Ja faktisk gifter hver 8. dansker sig med en person fra udlandet.

Som dansk statsborger burde muligheden for frit at kunne leve med den, man elsker i de

flestes øjne være en menneskeret. Ikke desto mindre, er det med de sidste årtiers stramninger

i udlændingeloven, blevet en næsten umulig kamp for tusindvis af danskere at leve med dem

de elsker i Danmark - hvis deres partner ikke er EU-borger.

Spændingsfeltet mellem forelskelse, frustrationer og familiesammenføring må siges at være et

af vor tids største paradokser, og har resulteret i tunge sagsmapper og triste skæbner, hvor alt

for mange danskere kæmper en urimelig kamp for kærligheden.

Danmark er på mange måder et frit land, og vi er frie til selv at bestemme, hvem vi gifter os

med. Men kravene, der stilles til dansk-internationale par, der ønsker at bo i Danmark, gør det

nærmest umuligt at leve med den ægtefælle, de selv har valgt. Ydermere bliver reglerne

strammet og ændret så ofte, at det er nærmest umuligt for både almindelige danskere,

politikere, ja endda garvede jurister, at finde rundt i paragrafferne.

Særligt siden 2001 er udviklingen gået stærkt. Nogle gange så stærkt, at ministeriets

embedsfolk har måttet bede deres minister om lige at sætte tempoet ned, for at kunne følge

med.

Hver gang reglerne for familiesammenføring er blevet strammet, har det været som led i

regeringen ønske om, at komme igennem med f.x sin økonomiske politik, hvilke kunne kunne

gennemføres på betingelse af, at der samtidig kom en stramning af udlændingepolitikken.

Flygtninge og asylansøgere er ikke inkluderet i danske statsborgeres anliggender, men

politikere har gang på gang overbevist danskere om at flygtninge og asylansøgere er grunden

til de stramme familiesammenføringsregler.

Har de mange krav ændret noget? Ja, helt bestemt. Mange forhold er gået i stykker. I stedet for

at bruge tiden på og med den man elsker, bruges al sin energi på at opfylde en hel masse

administrative regler. Regler, der intet har med selve forholdet mellem 2 personer at gøre.

Den politiske tilgang til familiesammenføring har endvidere ændret tonen over for

udlændinge generelt. Den er blevet rå og uforsonlig og det finder vi beklageligt!

Når politikere og meningsdannere nævner begreberne udlændinge, “flygtninge” og

“ikke-vestlige indvandrere” i sammenhæng med “familiesammenføring”, er det ikke vores

udenlandske ægtefæller de har i tankerne. Men det rammer vores ægtefæller. Politikerne gør

vores ægteskaber til gidsler for en symbolpolitik der har til formål at hente stemmer hjem. Det

finder vi helt uacceptabelt.

Vi bliver diskrimineret hver eneste dag af en lovgivning, som ikke er møntet på os.

De stramme regler om familiesammenføring resulterer desværre i, at mange danskere flytter

til andre EU lande, hvor de som EU borgere har ret til at blive familiesammenførte med deres

udenlandske ægtefælle. Nogle af dem kommer tilbage efter at have opnået retten til at kunne

bo i Danmark, imens rigtig mange vælger at forblive væk.

UNDERSØGELSER OG STATISTIK PÅ OMRÅDET

Undersøgelser og rapporter om familiesammenføring og forhold for dansk-internationale par

Comparing Nordic countries family residence permit laws

(2021)

Over the past decades Family reunification has become increasingly politicized and the rules

have changed and been tightened numerous times in many European countries.

Scandinavia is no exception. However, the Scandinavian Citizen Law does grant some the

opportunity to reunify in another Scandinavian country.

This document showcases and compares the rules for family reunification in the Scandinavian

countries to better give Nordic-non-EU couples and families an overview of their options to

relocate in another Scandinavian country than the Nordic part’s native one.

We also hope that it might motivate Scandinavian lawmakers to loosen up on some of the

unreasonably tough requirements.

Undersøgelse om kommuners træk på bankgarantien

(2018)

Ægteskab Uden Grænser har undersøgt, hvor ofte kommunerne trækker på den bankgaranti,

der stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring. Samt hvilke omkostninger det har for

kommunerne at administrere ordningen.

Resultatet af undersøgelsen er, at kommunerne i gennemsnit trak 126 kroner om året fra hver

aktiv garanti i årene 2015-2017 men brugte 470 kroner på administration.

På baggrund af resultaterne er det Ægteskab Uden Grænsers vurdering, at ordningen

medfører krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14

(diskriminationsforbud) i forening med artikel 8 (ret til respekt for familieliv). Vi anbefaler

derfor, at ordningen afskaffes.

Spørgeskemaundersøgelse om familiesammenførtes trivsel

(2016)

En trivselsundersøgelse blandt familiesammenførte for at få belyst, hvordan

familiesammenføringsreglerne påvirker dansk-internationale familiers hverdag, deres

familieliv og deres trivsel.

Tre ud af fem familiesammenførte efter EU-reglerne har på et eller eller flere tidspunkter i

familiesammenføring processen følt sig så stressede, at det er gået ud over deres hverdag.

Der er 3,5 gange så mange med højt stressniveau, som der er i befolkningen som helhed, når

man skal flytte til et andet EU-land.

What’s Love Got To Do With It?

(2013)

En pædagogisk antropologisk undersøge af, hvordan danske transnationale par balancerer et

kærlighedsforhold og etableringen af et liv sammen i spændingsfeltet mellem økonomiske

interesser, mistillid og statsborger rettigheder.

Andet relevant akademisk arbejde

ANDRE AKTØRER/INTERESSENTER

Kærlighed Uden Grænser

En forening, der gennem aktivistiske initiativer forsøger at ændre den lovgivning, der adskiller

mennesker der er forelskede i hinanden på tværs af landegrænser.

De Usynlige Danskere

Her findes et stort arkiv med vidnesbyrder, artikler, undersøgelser og synspunkter

Danes Worldwide

Assist Danes living abroad

ADVOKATERNE

i�½l[LS

lv1MINGS[NS

GAD[ 10, 1

1153

KØBH,JHAVN

TEl fFON �½, q3 03 iO

JYTTE LINDGÅRD (H)

JL@NHGLAW DK

CVR 12 49 42 46

ANNE BIRGITTE LETT

(L)

ABL@ADVOLm

CVR 27 56 36 19

INDLÆG

Ingeniør ansat i et stort dansk ingeniørfirma,

Udstationeret til Østen for at bidrage med vindmøller og grøn teknologL

Ægtefælle, som han har været gift med i 15 år og har teen-age børn med, er

fra Sydamerika.

Ægtefællen havde opholdstilladelse i Danmark som medfølgende ægtefælle,

og tog med ud ved udstationeringen. Men en ægtefælle må ikke være væk

længere end 3 år. Hun fik dog en dispensation til 1 år mere, men projektet

kunne ikke blive færdigt, specielt i disse corona-tider, så hun anmodede om

ca. ¾ år ekstra og fik "nej".

Mange klager også gennem Udlændingenævnet, men fik så at vide, at hun

skulle rejse medio februar.

På det tidspunkt sad hun og børnene i

hvor de havde ligesom

deres basale udgangspunkt, og han var i

hvorfra han tog ud til

platforme, hvor vindmøllerne blev etableret og kunne ikke komme hjem.

Og hun fik at vide - og vi ved ikke, hvad der er sket nu - at hun ikke kunne

komme ind i Danmark.

Det gøres opmærksom på, at han var oprindelig udlænding, men har været

dansker i 20 år, at deres to fællesbørn er danske statsborgere.

ADVOKATERNE

lK J<" K >BffJ�½ AVr-.i 1·

E r.()i,.J

rq r1�½ 1Cl

JYTTE LINDGARD (H)

JL@NHGLAW

CVR 12 49 4? l!fi

•I

EMt,il ' , [I\,

(

li.DE

I(.

ANNE BIRGITTE LETT (L)

[email protected]

CVR 27 56 36 19

INDLÆG

Afghansk mand været her i 12 år, tidligere gift, skilt for 3 år siden.

På ny gift, har barn på 2 år, ægtefællen har job og studerer.

Han er

og har en virksomhed. Under corona-krisen tjener han ikke

meget, men familien er under ingen omstændigheder på offentlig forsørgelse

(ægtefællen modtager SU ved siden af sit arbejde).

Han får afslag på fortsat at være i Danmark og kan ikke blive

familiesammenført med sin ægtefælle igennem 3 år.

ADVOKATERNE

Nff L

Hl MtvlllJGSU-J:, Gi\DL 10.

DK ll'd KØBrNHAVI-J K

ffl E-FOI-J 33 93 03 30

JYTTE LINDGÅRD (H)

[email protected]

CVR 12 49 42 46

ANNE BIRGITTE LETT (L)

[email protected]

CVR 27 56 36 19

INDLÆG

Problemer med ægtefælle og udstationering:

Ægtefæller

Mand dansk statsborger, 5 danske særbørn.

Udstationeret først til Kina og senere i Thailand.

Gift med ægtefælle i maj 2017, thailandsk kvinde. Hun har fået

opholdstilladelse i Grækenland, fordi de har haft en bopæl også der i

forbindelse med ægtefællens arbejde.

Hun har ikke været i Danmark, de har et fællesbarn på 5 år. De vil gerne flytte

til Danmark, så han kan komme i skole, men samtidig har den danske mand

også brug for at bevare sit job i Thailand, hvorved ægtefællen kommer til at bo

alene i kortere eller længere periode i Danmark.

Det kan give problem med ægtefællesammenføring.

Nlf: IS

HE-MMING<;f:NS

GADE 10.

DK 11S3 KØflEf\11 IAVN K

EFOI\I B 93

ADVOKATERNE

JYTTE LINDGÅRD (H)

JL@NHGLAW DK

CVR 12 49 42 46

ANNE BIRGITTE LETT (L)

ABL@ADVOLITT DK

CVR

27 56 36 19

INDLÆG

Handicap

Mange vil sikkert redegøre for problemer med handicap.

Jeg tillader mig også at gå ud fra, at det ikke kun er ægtefællesammenføring,

men generelt familiesammenføring.

Her spille handicaps en meget stor rolle, men det gør det også

ægtefællesammenføring.

En person har haft dansk statsborgerskab i 25 år og har været her i 36 år -

næsten 40 år - men kom hertil så sent, at han ikke har gået i nogen dansk

folkeskole. Han er en dygtig forretningsmand, ejer flere lejligheder, som han

udlejer, og har også en kiosk.

Han taler udmærket dansk, men kan ikke skrive dansk. Han har været oppe 3

- 4 gange og derfor kan hans ægtefælle ikke få en opholdstilladelse i Danmark.

Er det rimeligt?

Hans handicap er så stort, og han har gået adskillige gange på kurser, gået til

eksamen, dumpet 4 gange, men bestået den mundtlige prøve udmærket.

Andre handicaps.

En familie, der for 15 år siden kom til Danmark, forældrene arbejder begge i et

rengøringsfirma fuldtids. Bor i en større lejlighed i omegnskommune. Ældste

søn er blevet dansk statsborger, uddannet sig som politibetjent, og arbejder i

politiet nu.

Yngste søn, som er 19 - 20 år, har et stærkt handicap, har en IQ meget lav,

men på grund af den i øvrigt velfungerende familie, har han hele tiden fået

noget adækvat undervisning og støtte.

Familien har sammen med kommunen ment, at han nok ville kunne have gavn

af et lille bitte job, som han måske kunne mestre.

2 af 2

I den anledning fik han hjælp fra kommunen, hvilket han i forvejen har fået hele

tiden, da han altid har gået på specialskoler med hjælp, og de var glade for

den støtte de fik til sønnen.

Men da han skulle have en permanent opholdstilladelse, så viste det sig, at

den støtte de havde fået betød, at det kunne han ikke få.

Familien betalte derfor de ca. kr. 150.000,00 tilbage, men også ved anden

ansøgning om permanent opholdstilladelse blev det oplyst, at han ikke kunne

få permanent opholdstilladelse, fordi han havde fået støtte efter lov om aktiv

social hjælp, også selvom familien havde betalt den tilbage.

Sagen blev stadfæstet af Udlændingenævnet.

Nl[-1 <, IIEMMINGSFl'l, C,ADE

10,

DK I1c;:i, I\Øl3tl IHAVt�½ K

TFI F.Fnhl 13 <i, 03 30

ADVOKATERNE

JYTTE LINDGÅRD (H)

[email protected]

CVR 12 49 42 46

ANNE BIRGITTE Lffi

(L)

[email protected]

CVR 27 56 36 19

INDLÆG

Pizzeria-ejer

Har været i landet i rigtigt mange år.

Forelsket sig i udenlandsk kvinde, men hans stærke ordblindhed gør, at han

ikke han bestå en danskprøve. Men han er god nok til at kunne drive firma,

tjene penge og have en fornuftig indkomst.

Men der er ingen mulighed for at ægtefællen kan få ophold i Danmark.

ADVOKATERNE

TELFFON B 93 03 30

NIE�½'i HEMMINGSENS GADE 10,

DK ll'i�½ KØBrNHAVr�½ K

JYTTE LINOGÅRD (H)

[email protected]

CVR

12 49 42 46

ANNE

BIRGITTE LETT (L)

[email protected] DK

CVR 27 56 36 19

INDLÆG

(Nyeste sag)

En dansker har arbejdet i Brasilien de sidste 15 år efter hans første kone

døde. Han tog dertil med sine sønner, hvor den ene i dag er 19 år, og den

anden 17 år.

Han fik en brasiliansk kæreste, som er professor ved universitetet, og de er

kærester, han tager tilbage til Danmark, og de ses hele tiden, som de altid

har gjort, men han ønskede at drengene skulle få nogle år i Danmark.

Han bliver imidlertid syg, så syg at han bliver indlagt på plejehjem, selv om

han ikke er gammel.

Hun tager med det samme orlov fra sit job, og tager til Danmark for at passe

ham og også sønnerne.

Det bemærkes, at sønnernes mor ser de ikke, fordi hun er meget psykisk

syg.

Hun søger om tilladelse til familiesammenføring og ret til at blive i Danmark,

men får afslag. I afslaget står endda, at da den ældste søn er 19 år, er der jo

ikke noget pasningsbehov, der står intet om den 17 årige, heller ikke om at

hendes syge kæreste fuldstændig er ude af stand til at passe sig.

Hun vil efter sin orlov kunne passe i vidt omfang sit forskningsjob fra

Danmark og har en aftale med universitetet herom.

== AKT 1967858 == Dokument 2 == Skriftligt bidrag vedr. serviceeftersyn af ægtefællesammenføringsreglerne - In… ==

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

Danmark

L D E R S

P L A D

S 8K

LDE S

403 KØBENHAVN K

L E F O N 3 2

6 9 8 8 8 8

O B I

9 1 3 2 5 6 5 9

R I H @ H U M

N R I G H

S . D K

E N N E S K E R

E T . D K

ENNESK

D O K . N R . 2 2

0 0 1 7 1 - 1 2

5 .

A R T

S 2 0 2 2

S K R I F T L I

B I D

A G

I L S E R V

ICEEFTERS

Y N A F

R E G L E R N

E OM E G T E

F Æ L L E

E S A M M E N F R I N

OM ÆGTE

F E L L

SAMMENFØR

INDLEDNING

Den

14.

januar 2022 nedsatte Udlændinge- og Integrationsministeriet

som

interessentgruppe,

som

skal give deres bud på

serviceeftersyn af

reglerne om

ægtefællesammenføring.

Institut

Institut for Menneskerettigheder hilser serviceeftersynet velkomment.

Instituttets rolle

at bidrage til at kaste lys på en potentiel

effekt

set

problematisk effekt af de nuværende regler set

forhold til særligt

diskrimination.1

retten til familieliv og forbuddet mod diskrimination.

{EMRK)

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel

forbyder diskrimination, når forskelsbehandlingen berører et forhold,

der falder

inden

for området af en af konventionens

øvrige

rettigheder,

herunder retten til familieliv efter EMRK artikel

EMRK artikel

beskytter mod usaglig forskelsbehandling af personer, der befinder sig

sammenlignelige situationer. Enhver direkte eller

indirekte

forskelsbehandling

således forbudt, medmindre

proportional.2

forskelsbehandlingen forfølger et sagligt formål og er proportional.

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar

af 13.

april 2018,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_april_18/hoerin

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04 april 18/hoerin

gssvar over forslag til lov om aendring af udlaendingelov.. pdf

gssvar_over_forslag_til_lov_om_aendring_af_udlaendingelov._.pdf

statusrapport på familiesammenføringsområdet, 2018, kapitel 5,

statusrapport

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumente

r/udgivelser/status/2018/familiesammenfoering status 2018 accessibl

r/udgivelser/status/2018/familiesammenfoering_status_2018_accessibl

e.pdf

Lorentzen, Peer m.fl., Den Europæiske

Med

Djof

Menneskerettighedskonvention: Med kommentarer, 3. udgave, Djøf

Forlag, s. 987

tre

Instituttet har udvalgt tre fokusområder

forbindelse med

serviceeftersynet

serviceeftersynet af

ægtefællesammenføringsreglerne,

som er

flgende:

følgende:

•

Selvforsørgelseskravet

Boligkravet

Voldsramte kvinder

SELVFORSØRGELSESKRAVET EFTER§

STK. 5

EFTER §

En af betingelserne for

ægtefællesammenføring er

selvforsørgelseskravet

efter

udlændingelovens § 9, stk. 5, hvorefter den

selvforsørgelseskravet

udlændingelovens§

herboende

ægtefælle i t r e år

forud for afgørelsen om

tre år

ægtefællesammenføring ikke

må

have

modtaget

hjælp efter lov

må

modtaget

aktiv socialpolitik eller integrationsloven, medmindre

ganske

særlige

grunde,

herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det

hensynet

bort

følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der skal ses bort fra

selvforsørgelseskravet, hvis det kræves som følge af Danmarks

det

internationale

forpligtelser.

forpligtelser.3

I det følgende

gives

en kort indledning om forbuddet mod

diskrimination på

grund

af handicap og dernæst drøftes, om dette

forbud i tilstrækkelig

grad

respekteres, når

handicap betyder, at en

ansøger ikke kan opfylde forsørgelseskravet.

Det

menneskeretlige forbud mod diskrimination på

grund

mod

handicap

Instituttet henviser til, at udlændingestyrelsen på deres hjemmeside

skriver, at man kan

undtages

fra at opfylde flere af betingelserne for

ægtefællesammenføring,

hvis man er ’alvorligt syg eller har et alvorligt

'alvorligt

det

handicap og det vil være humanitært uforsvarligt at henvise

ansøgeren

til at tage ophold i ansøgerens hjemland, hvor der ikke kan tilbydes

pasnings- og

behandlingsmuligheder’.

behandlingsmuligheder'.4

opsummeret

Nedenfor har instituttet opsummeret

hvilke konkrete tilfælde man kan

blive undtaget fra at opfylde

ægtefællesammenføringsbetingelserne

som følge af et handicap, herunder særligt i forhold

t i l

til

selvforsørgelseskravet.

Lovforslag nr.

ændring

af udlændingeloven, lov om

ægteskabs

indgåelse

opløsning og repatrieringsloven, fremsat den 23. februar

fremsat

2005

integrationsministeren, lovforslagets almindelige

bemærkninger

afsnit

samt

bemærkninger til § 1, nr. 1 og 3.

afsnit

samt

Udlændingestyrelsens

hjemmeside,

’ægtefællesammenføring

'ægtefællesammenføring

–

handicap'.

fravigelse af krav på

grund

af sygdom eller handicap’.

2/8

Menneskeretten forbyder diskrimination på

grund af

handicap.

Forbuddet følger både af EMRK artikel

sammenholdt med artikel 8

FN's

og af blandt andet af FN´s Handicapkonventions artikel 5.

Det

følger heraf,

manglende opfyldelse af pligten til rimelig tilpasning

Med

udgør diskrimination på

grund af

handicap. Med rimelig tilpasning

forstås

"nødvendige

og passende

ændringer

og justeringer, der ikke

”nødvendige

indebærer en

uforholdsmæssig

stor eller

unødvendig

byrde, når dette

nødvendigt et

er nødvendigt

et konkret tilfælde for at sikre, at personer med

handicap kan nyde eller udøve

alle

menneskerettigheder og

grundlæggende

frihedsrettigheder på lige fod med andre.”

andre."5

det

I forlængelse heraf følger det

Handicapkonventionens

artikel

23, at

staten skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffe

diskrimination af personer med handicap i alle forhold vedrørende

ægteskab,

familieliv, forældreskab og personlige forhold på lige fod

blandt

med andre med henblik på at sikre blandt andet anerkendelse af retten

for alle mennesker med handicap i

den giftefærdige

alder til at indgå

ægteskab og stifte familie på basis af de kommende ægtefællers frie og

uforbeholdne samtykke.

et civilretligt

Efter dansk lovgivning

gælder

der desuden et civilretligt forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap.

Handicapdiskriminationsloven6

Handicapdiskriminationsloven

forbyder såvel direkte som indirekte

forskelsbehandling på grund af handicap på alle samfundsområder

bortset fra arbejdsmarkedet, herunder på udlændingeområdet og i

aegtefellesammenfring.'

forhold til ægtefællesammenføring.

Det f l g e r

fra

sävel FN's Handicapkomite som

danske

Det følger af praksis fra såvel FN’s Handicapkomité

som de danske

domstole9, at

domstole

, at håndhævelse

selvforsørgelseskravet

i en

sag om

selvforsørgelseskravet

FN's

FN’s

Handicapkonventions artikel 2.

Lov

nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling på

grund

af handicap.

Beskyttelsen mod forskelsbehandling på

grund

af handicap inden for

arbejdsmarkedet følger af

forskelsbehandlingsloven,

jf. bekendtgørelse

arbejdsmarkedet

nr.

1001

af 24. august 2017

lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet

arbejdsmarkedet m.v.

United Nations (UN),

Committee

t he

Rights of Persons with

{UN),

the

with

Disabilities (2018),

Views adopted by the

Committee

under article

the

Optional

Protocol, concerning communication No.

39/2017,

31.

August

August 2018.

Østre

Landsrets dom af 14. januar 2022 (U 2022.956

Ø).

endvidere

Qstre

Q).

endvidere

Vestre Landsrets dom af

februar 2020 (U 2020.1753 V) om

selvforsørgelseskravet ved ansøgning om indfødsret.

selvforsørgelseskravet

3/8

ægtefællesammenføring

kan udgøre indirekte forskelsbehandling i strid

med handicapkonventionens artikel 5 samt EMRK artikel

14,

jf. artikel 8,

såfremt den herboende

ægtefælles

handicap er

årsag

til, at

vedkommende har modtaget ydelser efter lov

aktiv socialpolitik, og

selvforsørgelseskravet

selvforsørgelseskravet derfor ikke

opfyldt. Det kan for eksempel

pådraget

være tilfældet, hvis vedkommende har pådraget sig et handicap i

forbindelse med en ulykke og modtager kontanthjælp under et

afklaringsforløb til fleksjob, eller hvis vedkommende er i fleksjob

uforskyldt

bliver uforskyldt ledig og

den forbindelse modtaget ledighedsydelse,

der

i modsætning til arbejdsløshedsdagpenge

er en ydelse efter

–

aktivloven.

Retspraksis fastslår, at der i sådanne

tilfælde

kan foreligge ulovlig

det

indirekte forskelsbehandling på

grund

af handicap, selvom det ikke kan

udelukkes, at den herboende

ægtefælle

på et senere tidspunkt vil

kunne opfylde selvforsørgelseskravet, for

eksempel

fordi

det

er en

det

Det

mulighed, at vedkommende kan blive visiteret

t i l

fleksjob. Det skyldes,

til

at et

at et langvarigt afklaringsforløb og

dermed en

forsinkelse i adgangen til

opnå ægtefællesammenføring for personer med handicap i sig selv

udgør en ringere behandling sammenlignet med personer uden

handicap.

U n d t a g e l s e

fra forsørgelseskravet

Undtagelse

f r a

Den menneskeretlige beskyttelse forudsætter således, at der ved

stillingtagen

t i l

en ansøgning om

ægtefællesammenføring

skal foretages

til

en vurdering af, om der i den konkrete sag skal bortses fra

selvforsørgelseskravet, fordi betingelsen vil ramme den herboende

ægtefælle

uforholdsmæssigt hårdt på

grund

af vedkommendes

handicap.

På den baggrund finder

instituttet

det nødvendigt med en

instituttet

det nødvendigt

kravet

tydeliggørelse

adgangen til undtagelse fra kravet

selvforsørgelse

for mennesker med handicap.

En sådan tydeliggørelse skal sikre en udbredt og ensartet efterlevelse af

forbuddet mod diskrimination på

grund

af handicap

klargøre

retsstillingen for mennesker med handicap i forbindelse med ansøgning

ægtefællesammenføring.

Dette kan for eksempel ske ved at tilføje

hensynet til at sikre,

mennesker med handicap kan opnå

ægtefællesammenføring

på lige vilkår med andre, som en særlig

grund

udlændingelovens§

til at fravige selvforsørgelseskravet i udlændingelovens §

stk. 5.

4/8

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det

tydeliggøres

Institut

at det

ved indførelse af eksplicit hjemmel i udlændingeloven, at der

skal bortses fra kravet

de supplerende betingelser, herunder

kravet

selvforsørgelseskravet, hvis anvendelse

af kravet

vil medføre

af kravet

diskrimination på

grund

af handicap.

BOLIGKRAVET

E F T E R

§ 9,

STK.

N R .

EFTER

NR.

I forbindelse med reformen

af ægtefællesammenføringsreglerne

blev

der indført et skærpet boligkrav

i udlændingelovens§ 9,

stk. 6, nr. 2,

udlændingelovens §

et skærpet

hvorefter den herboendes bolig

ikke

må være beliggende

et område

optaget på boligkravslisten.

De boligområder, der er optaget på boligkravslisten for

ægtefællesammenføring,

svarer til de boligområder, der er optaget på

optaget

listen over udsatte boligområder. Det vil sige, at der er

tale

om almene

mindst to ud

boligområde med mindst

1.000

beboere, hvor mindst to ud af fire

socioøkonomiske betingelser

opfyldt.

Det fremgår af lovforslaget fra 2018, hvorved boligkravet blev indført,

Det

boligkravet

at hovedformålet

at hovedformålet med

ægtefællesammenføringsreformen

var at

at saette integrationen centrum."O

stramme reglerne og at sætte integrationen

centrum.

Mere specifikt om formålet med det skærpede boligkrav fremgår, at det

Mere

det

ifølge Udlændinge

Integrationsministeriet

er en væsentlig

– Integrationsministeriet

vellykket

forudsætning for en vellykket

integration

i det danske samfund, at de

arbejdsmarkedet

udlændinge, der kommer hertil, opnår tilknytning til arbejdsmarkedet

og eventuelt uddannelsessystemet,

selvforsørgende og overholder

landets love.

Det er

herunder vigtigt,

at det

så

vidt muligt

sikres,

at de

Det er

at det

vidt muligt

at de

ikke i deres første år

Danmark bosætter sig

områder, hvor der er

Det

problemer med flere af disse parametre. Det kan også modvirke, at der

dannes parallelsamfund.

indirekte

Risiko

for

i n d i r e k t e

diskrimination

Instituttet har i sit høringssvar til reformen af

ægtefællesammenføringsreglerne

redegjort for retten

t i l

frit at vælge

til

opholdssted/bopæl samt diskriminationsforbuddet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Instituttet

har samtidig bemærket, at

Menneskerettighedskonvention.'

Instituttet

Lovforslag nr. 231 af om

ændring

af udlændingeloven fremsat den 26.

april 2018 af udlændinge- og integrationsministeren,

alm.

Bemærkninger, pkt.

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af

13. april

2018,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_april_18/hoerin

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04 april 18/hoerin

gssvar_over_forslag_til_lov_om_aendring_af_udlaendingelov._.pdf

gssvar over forslag til lov om aendring af udlaendingelov.. pdf

5/8

det nøje bør følges, om boligkravet vil få en

indirekte

diskriminerende

virkning på

grund af

bl.a.

etnisk

oprindelse.

Boligkravet, hvorefter der opstilles socioøkonomiske betingelser om

bl.a. beskæftigelse og indtægt, vil

alt andet

lige ramme personer med

alt andet

handicap og etnisk minoritetsbaggrund hårdere end andre,

idet

disse

idet

grupper

er overrepræsenterede blandt personer, der modtager sociale

ydelser, herunder førtidspension, overgangs- og hjemrejseydelse

kontanthjælp.

Boligkravet

Boligkravet kan således medføre, at særligt personer med

etnisk

afskåret

minoritetsbaggrund

og/eller

handicap vil være afskåret fra

blive

ægtefællesammenført,

fordi de bor

et bestemt boligområde. Det kan

et bestemt

Det

være en

udfordring

at sikre disse personer en bolig i et andet

rapporteret om et

boligområde, bl.a. fordi der i en

årrække

er rapporteret om et fald

særligt

antallet af billige boliger, særligt omkring

større byer.

Manglende dokumentation

boligkravets

Manglende dokumentation for boligkravets nødvendighed

og egnethed

En vurdering af, om de foreslåede regler

proportionale, og dermed

om der er tale om diskrimination, beror på, om kravet kan anses for

om vellykket

nødvendigt og egnet til at opnå formålet om vellykket

integration.

Det

boligkravet12,

Det fremgår af lovforslaget om indførslen af boligkravet

at der ikke

foreligger entydig

dokumentation

for, at en

udlændings

boligplacering

vellykket

har betydning for om vedkommende får en vellykket

integration,

og at

der også undersøgelser, hvis resultater taler imod at indføre den

beskrevne ordning.

Instituttet er heller

ikke

bekendt med, at der

foretaget nogen

det

nærmere undersøgelse

af,

hvilke udfordringer det skærpede boligkrav

har medført i forhold til udsatte

grupper,

herunder personer med etnisk

minoritetsbaggrund

og/eller

handicap, mulighed for at blive

ægtefællesammenført.

Instituttet er af den opfattelse, af der bør foretages

nærmere

undersøgelse af, dels hvilken effekt boligkravet har på

integrationen,

effekt

boligkravet

medført

dels hvilken effekt og hvilke udfordringer boligkravet har medført

forhold til udsatte

gruppers

mulighed for at blive

ægtefællesammenført,

herunder hvor mange personer med etnisk

Lovforslag

nr.

231 af

om ændring

udlændingeloven fremsat den

26.

nr.

om aendring

udlaendingeloven fremsat den

april 2018 af udlændinge- og integrationsministeren,

alm.

bemærkninger, pkt. 2.5.3.

6/8

fået

minoritetsbaggrund

og/eller

handicap, der har fået afslag på

ægtefællesammenføring

med henvisning til boligkravet.

•

Institut

for Menneskerettigheder anbefaler,

der i forbindelse

med serviceeftersynet af reglerne om

ægtefællesammenføring

gennemføres en

egentlig evaluering af boligkravet efter

udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2, herunder hvilken effekt det

udlændingelovens§

haft

samt

effekt

har haft på integrationen, samt hvilken effekt

hvilke

udfordringer det har medført

forhold til udsatte

gruppers

det

medført

mulighed for at blive

ægtefællesammenført.

RETSSTILLINGEN FOR

(VOLDSRAMTE)

ÆGTEFÆLLESAMMENFØRTE

E G T E F E L L E S A M M E N F R T E KVINDER

Institut

for Menneskerettigheder udgav i oktober 2020 en

rapport om

kvinder, der fastholdes i

uønsket

ægteskab.

Nedenfor er

et uddrag

fra rapporten, der omhandler den situation, hvor

en kvinde

ægtefællesammenføres

med en herboende mand og hvad

konsekvenserne vil være for den pågældende kvinde

tilfældet af,

tilfældet

kvinden

ønsker

skilsmisse.

U d d r a g

fra rapport

Uddrag

f r a r a p p o r t

Hvis en

ægtefællesammenført

kvinde

ønsker

skilsmisse i Danmark med

ægtefællesammenført

sin

ægtefælle

alene

har dette opholdsgrundlag, kan

det

have

det

konsekvenser for hendes muligheder for at blive i Danmark.

Generelt

gælder,

at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt på

Generelt

grundlag af f.eks. ægtefællesammenføring vil kunne inddrages eller

nægtes forlænget som følge af skilsmisse, da grundlaget for

grundlaget

opholdstilladelsen

nemlig

ægteskabet-

ikke længere

til stede.

–

ægteskabet –

stede.14

I nogle tilfælde, kan opholdstilladelsen dog undlades at blive inddraget.

Hvis kvinden f.eks.

ønsker

skilsmisse på baggrund af et voldeligt

ægteskab,

kan myndighederne vurdere, at hun kan beholde sin

opholdstilladelse, men det kræver, at hun kan bevise, at vold har været

Fastholdt

–

när

Institut for Menneskerettigheder, Fastholdt

når

borgerlig

25-27),

skilsmisse

ikke

afslutter et

ægteskab

(s. 25-27),

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/

Fastholdt%20-

%20n%C3%A5r%20en%20borgerlig%20skilsmisse_tilgaengelig.pdf

%20n%C3%A5r%20en%20borgerlig%20skilsmisse tilgaengelig.pdf

Udlaendingeloven, lovbekendtgrelse nr.

Udlændingeloven, lovbekendtgørelse nr.

1910

af 26. september 2021

19,

stk.

nr.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1910

7/8

afgørende for

ægteskabets

ophør og en vurdering af, hvor

velintegreret

Danmark.15

kvinden er

Danmark.

Der er ofte stor uvished omkring fremtiden for

ægtefællesammenførte

kvinder på nogle helt afgørende parametre såsom opholdstilladelse,

kontakt

til

den fortsatte kontakt

t i l

og mulighed for

være omsorgsgiver for

eventuelle børn mv.

området

Fagfolk har påpeget, at lovgivningen på området er kompleks og

uigennemsigtig. Og

at det -

selv for erfarne juridiske rådgivere

kan

at det –

–

være vanskeligt at vurdere, hvilke konsekvenser en skilsmisse vil have

kvi n des opholdsgrund lag.16

på en kvindes opholdsgrundlag.

Derfor vurderer instituttet, at der er behov for at

gøre

retsstillingen klar

for kvinder, som meddeles opholdstilladelse i Danmark som

ægtefællesammenført

og som

direkte

afleder ret af sin

ægtefælle.

ægtefællesammenført

Institut

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

•

Udlændingestyrelsen sikrer klar

vejledning

og rådgivning af

ægtefællesammenførte

kvinder om en borgerlig skilsmisses

eventuelle konsekvenser for kvindens opholdsgrundlag

Udlændingestyrelsen igangsætter en undersøgelse af omfanget

af negativ social kontrol mod

ægtefællesammenførte

kvinder,

herunder hvilken betydning

midlertidig opholdstilladelse kan

have for fastholdelsen

forhold med vold og

tvang

•

Med

Med venlig hilsen

Trine

Otto Hansen

U R I D

I S

K R Å D G I V E R

Udlaendingestyrelsens

'skilsmisse eller samlivsophr'

Udlændingestyrelsens hjemmeside, ’skilsmisse eller samlivsophør’

https://www.nyidanmark.dk/da/SituationChange/Family/Family%20reu

nification/Divorce

/IVE,

”Etniske

VIVE,

"Etniske minoritetskvinder og skilsmisse - med fokus

på

pä

–

muslimske praksisser”, 2020, s.

15,

praksisser",

https://www.vive.dk/media/pure/14657/3736328

https://www.vive.dk/media/pure/14657 /3736328

8/8

== AKT 1967857 == Dokument 2 == Yderligere bidrag fra Danes Worldwide ==

== AKT 1967856 == Dokument 2 == Yderligere bidrag fra ÆUG ==

Yderligere skriftligt

bidrag, inklusiv bilag, fra foreningen Ægteskab

uden Grænser (ÆUG) til udlændinge- og integrationsministeriet

ifbm. serviceeftersyn af Lov nr. 742 om ændring af udlændingeloven.

I forlængelse af samtlige oplæg på temadagen d. 16. marts 2022, samt vores tidligere og andre

aktørers skriftlige bidrag, skal dette korte oprids med fokus på dansk-internationale pars

socioøkonomiske status tydeliggøre og belyse, hvordan de nuværende familiesammenføringsregler i

højere grad rammer utilsigtet, er et stort økonomisk tab for samfundet og åbenlyst er diskriminerende

for danske statsborgere i Danmark.

I Ægteskab Uden Grænser mener vi, at det er på høje tid at der gøres op med det tydelige

grundlæggende problem, at den danske stat på nuværende tidspunkt har en lovgivning som åbenlyst er

bygget på at afholde en meget lille del af en gruppe “ny-statsborgere”, fra særligt MENA landene, i at

udnytte reglerne, men som i virkeligheden og i lang højere grad rammer og diskriminerer en meget

større gruppe af danske statsborgere. Dette er i sig selv uetisk, men også et stort økonomisk tab for

Danmark!

Den italesatte problematik ved at lade EU’s opholdsdirektiv gælde for danske statsborgere, er at

personer med anden etnisk oprindelse, der har fået permanent ophold eller tildelt statsborgerskab, vil

få samme rettigheder som indfødte danskere. Men den gruppe udgør en umådelig lille gruppe. Hertil

man bør man tillægge erkendelsen af og fremhæve de tydelige belæg for, at den omtalte meget lille

del af gruppen af “ny-statsborgere”, eller personer som har opnået permanent ophold og fået

statsborgerskab, ikke længere kan betegnes som ikke-integrerede, da reglerne for permanent ophold

og statsborgerskab allerede stiller meget høje krav til integration.

Som samfund, bør vi

have en større interesse i og fokus på danske statsborgeres ret til at udøve

familieliv i Danmark. Alle tal viser, at dansk-internationale par ikke er en byrde for vores samfund,

men faktisk bidrager med 75 milliarder til statskassen årligt og kriminalitetsraten blandt udenlandske

ægtefæller er lavere end blandt etniske danskere.

Samtidig ser vi et stigende antal danske statsborgere, som ikke kan eller vil leve op til de nuværende

regler og dermed søger til andre EU lande, hvilket mediedækningen de sidste år også har haft fokus

på. I år 2021 var dette tal 676 og blot indtil videre i 2022 er tallet over 100. Derudover er der alle de

skyggetal af dansk-internationale familier, som vælger Danmark fra på grund af de stramme regler for

familiesammenføring, både dem som gælder bagudrettet og den som gælder fremadrettet for

permanent ophold.

Helt konkret, er diskursen omkring udlændinge stukket af. Vi har en dårlig vane i Danmark, der

hedder, at udlændinge er en byrde for vores samfund, og det skal derfor være umådeligt svært for dem

at få lov at bo her, selv når det er er på baggrund af et ægteskab med en dansk statsborger. Men det er

på tide, at vi begynder at tænke i andre baner, og ser på situationen fra en helt anden vinkel; nemlig

hvad er tabet for det danske samfund, hvis en dansker udvandrer af Danmark, fordi de ikke må være

sammen med deres udenlandske ægtefælle i Danmark?

Med respekt for bilag 1; kan vi belyse, at der er flere faktorer, som regeringen bør være fokuseret på:

Yderligere skriftligt

bidrag, inklusiv bilag, fra foreningen Ægteskab

uden Grænser (ÆUG) til udlændinge- og integrationsministeriet

ifbm. serviceeftersyn af Lov nr. 742 om ændring af udlændingeloven.

Danskeres træk på offentlige ydelser, nettobidrag fra danskeren (og deres udenlandske ægtefælle) og

de demografiske faktorer i form af reproduktion, har vi at tale om et trippelt tab for den danske stat og

samfund, når en dansker benægtes mulighed for at udøve familieliv i Danmark med deres

udenlandske ægtefælle og evt. nødsages til at flytte til et andet land. Vi skal derfor til at tænke mere på

at fastholde vores borgere i Danmark, end at holde deres udenlandske ægtefæller for døren, det ville

klæde os rent menneskeligt, men også helt logisk. Ved at stille krav til selvforsørgelse, som man gør

under EU-reglerne, vil man med det samme kunne eliminere potentielle økonomiske ”trusler” ved

familiesammenføring uden behov for andre krav, og vil derigennem kunne have en mere rimelig,

rummelig og logisk politik på området, der i større grad vil kunne fastholde danskere i Danmark.

(Bilag 1, Nettoydelser - Danske Statsborgere)

●

Størstedelen (knap 75 %) af familiesammenføringer i Danmark vedkommer danske

statsborgere af dansk herkomst.

Langt de fleste referencepersoner – 91,6 % - har dansk statsborgerskab, og langt de fleste af

dem – lige knap 75 % - er også af dansk herkomst.

De sidste godt 25 % med dansk statsborgerskab er af udenlandsk herkomst, men har erhvervet

dansk statsborgerskab (22,6 %), eller de er efterkommere med dansk statsborgerskab (2,9 %).

De sidste godt 8 % af referencepersonerne – dem, der ikke er danske statsborgere - fordeler

sig på 74 % efterkommere (der altså er vokset op i Danmark), 9 % vestlige statsborgere, 6 %

asiatiske statsborgere, 5 % fra de tidligere østbloklande, 4 % fra Mellemøsten, og under 1 %

fra hhv. Afrika og Asien.

Knap halvdelen af de udenlandske ægtefæller kommer fra lande i Asien, mens der kommer

omkring 12 % fra hver af verdensdelene Afrika, de tidligere østbloklande og Mellemøsten,

mens Sydamerika og vestlige lande ligger i bunden med omkring 8 % hver.

Børn og studerende af dansk oprindelse indebærer i gennemsnit en nettoudgift på 148.000 kr.

pr. leveår, hvilket især afspejler, at gruppen trækker på de offentlige serviceydelser til f.eks.

daginstitution og uddannelse og i mindre omfang bidrager til indtægtssiden i form af direkte

og indirekte skatter (Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser

(FINOF), maj 2018: 46). Vi har derfor et behov for, at danske statsborgere bliver i Danmark

og betaler tilbage til statskassen, når de bliver til nettoydere engang i midt-tyverne, hvilket

kræver, at de kan udøve familieliv i Danmark.

Generelt set kan det sige, at personer af dansk oprindelse (f. 2018) bidrager i gennemsnit

positivt til de offentlige finanser på alle alderstrin fra 27 til 79 år (FINOF, 2018: 40), dermed

har vi også en stor interesse i, at de bliver i Danmark, så vi kan få et ”afkast” på dem.

Flest danskere søger om familiesammenføring i deres ungdom, hvor de begynder at blive

nettoydere til samfundet, men det er også her, at vi oplever de største udfordringer med at få

familiesammenføring pga. krav til økonomi, erhvervserfaring og bolig.

Fra et demografisk perspektiv, kan vi også konstatere, at den samlede fertilitet i 2020 var på

det laveste i Danmark siden 2013, der blev kun født ca. 1,67 børn/kvinde, (NYT:

Den samlede

fertilitet faldt for fjerde år i træk - Danmarks Statistik (dst.dk))

og der er derfor fortsat noget

vej endnu til de 2,1, som er det ønskede tal, for at samfundet kan hænge sammen, og vi ikke

https://unitos.dk/2019/04/23/rapport-om-familiesammenfoeringer/?fbclid=IwAR2OqdWhZhW7UlxoeAORSJG

Ga07pRkqxdvqwbJcV77zdxXIyKD16tfRnmEU

Yderligere skriftligt

bidrag, inklusiv bilag, fra foreningen Ægteskab

uden Grænser (ÆUG) til udlændinge- og integrationsministeriet

ifbm. serviceeftersyn af Lov nr. 742 om ændring af udlændingeloven.

●

står over for en demografisk katastrofe (Fødselsraten

styrtdykker: Vi er ved at begå

demografisk selvmord, og ingen taler om det | Information).

Vi har derfor brug for, at

danskere bliver i Danmark og får børn i Danmark.

En større procentdel af udenlandske ægtefæller familiesammenført med danskere er i

beskæftigelse end etniske danskere, og derigennem bidrager de positivt til statskassen, især

taget i betragtning at de ikke har været en omkostning for den danske statskasse i deres

barndom og ungdom ligesom etniske danskere. Dermed bør man anse dem som en gevinst for

det danske samfund og behandle dem derefter.

Beskæftigede personer af dansk oprindelse har i gennemsnit den højeste nettoindtægt på

155.000 kr. pr. leveår (FINOF, 2018: 46). Det gennemsnitlige nettobidrag pr. leveår er størst

for generationerne, som er født i starten af 1980'erne. Dermed mister vi et potentielt stort

afkast på de danskere, der må flytte ud af landet for at være sammen med deres udenlandske

ægtefælle.

Ved at gennemgå en danskers økonomiske træk og bidrag til de offentlige finanser gennem

deres liv, kan vi konstaterer, at det potentielle økonomisk tab ved en dansk statsborger, der

udrejser fra Danmark, når de fylder 25 og ikke genindrejser, kan opgøres i runde træk til ca.

12 millioner DKK (Bilag 1) (hvor både nettoudgifter og tabt nettobidrag er samlet

medregnet).

Da Danmark står over for den største økonomiske udfordring i dag i form af mangel på

arbejdskraft

, og statistikker bevidner, at udenlandske ægtefæller familiesammenført med

danske statsborgere, i endnu større grad end etniske arbejdere er i arbejde, må man se dette

som en positiv understøttelse og vigtigt bidrag til gavn for det danske samfund.

Man bør derudover udnytte mulighederne i EU opholdsdirektivet for krav om selvforsørgelse

fuldt ud og se danske statsborgeres ægtefæller som potentielle arbejdstagere til den

manglende arbejdskraft som er den største og vigtigste økonomiske udfordring vi står overfor

i dag

Ovenstående viser at det både er et menneskeligt tab, men også et socioøkonomisk tab for det danske

samfund hver gang, at en dansk statsborger grundet reglerne for familiesammenføring bliver nødsaget

til at flytte til udlandet.

Hovedkonklusionen er, at vi som samfund bør tillægge langt større interesse i, at danske statsborgere

og deres internationale ægtefæller skal kunne blive og udøve familieliv i Danmark, og ikke være

ringere stillet end øvrige EU borgere i Danmark.

https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2022/1/di-massiv-man

gel-pa-arbejdskraft-er-den-storste-vakstbarriere-i-2022/

https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2022/1/di-massiv-man

gel-pa-arbejdskraft-er-den-storste-vakstbarriere-i-2022/

== AKT 1967856 == Dokument 3 == Yderligere bidrag fra ÆUG ==

Nettoydelser - Danske Statsborgere. Af Olivia H Scott

Det handler ikke om at holde udenlandske ægtefæller ude af landet, men

om at fastholde danskerne

Diskursen omkring udlændinge er stukket af. Vi har en dårlig vane i Danmark, der hedder, at

udlændinge er en byrde for vores samfund, og det skal derfor være umådeligt svært for dem at få lov at

bo her, selv når det er er på baggrund af et ægteskab med en dansk statsborger. Men det er på tide, at vi

begynder at tænke i andre baner, og ser på situationen fra en helt anden vinkel; nemlig hvad er tabet for

os, hvis en dansker udvandrer af Danmark, fordi de ikke må være sammen med deres udenlandske

ægtefælle i Danmark?

Den generelle holdning i Danmark hedder sig, at vi betaler mange penge i skat, og derfor skal folk

udefra ikke have lov til at komme og få en ”gratis” bid af velfærdskagen uden selv at have bidraget til

den, men problemstillingen er jo i realiteten ikke så sort på hvidt. Man skal prøve at vende kagen på

hovedet og sige, jamen hvis vores egne borgere er så dyre og har kostet den danske statskasse i flere

årtier, er vi så ikke interesserede i, at danske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark og har

været en ”byrde” for det offentlige system og en underskudsforretning i rigtigt mange år under deres

opvækst, bliver her i Danmark og betaler tilbage til systemet, når de i midt tyverne bliver til nettoydere

mm.?

Børn og studerende af dansk oprindelse indebærer i gennemsnit en nettoudgift på 148.000 kr. pr. leveår,

hvilket især afspejler, at gruppen trækker på de offentlige serviceydelser til f.eks. daginstitution og

uddannelse og i mindre omfang bidrager til indtægtssiden i form af direkte og indirekte skatter

(Fremskrivning af indvandres nettobidrag til de offentlige finanser (FINOF), maj 2018: 46).

Beskæftigede personer af dansk oprindelse har i gennemsnit den højeste nettoindtægt på 155.000 kr. pr.

leveår (FINOF, 2018: 46). Det gennemsnitlige nettobidrag pr. leveår er størst for generationerne, som

er født i starten af 1980'erne. Disse generationer er netop indtrådt på arbejdsmarkedet og har en lang

periode i den erhvervsaktive alder foran sig (FINOF, 2018: 50). Generelt set kan det sige, at personer af

dansk oprindelse (f. 2018) bidrager i gennemsnit positivt til de offentlige finanser på alle alderstrin fra

27 til 79 år (FINOF, 2018: 40), dermed har vi også en stor interesse i, at de bliver i Danmark, så vi kan

få et ”afkast” på dem.