Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Skriftlige bemærkninger fra interessentgruppen, der er nedsat til brug for ser-
viceeftersynet af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018
18. maj 2022
Som bekendt har den tidligere udlændinge- og integrationsminister igangsat et ser-
viceeftersyn af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018 og i den for-
bindelse nedsat en interessentgruppe, der skal bidrage til at kortlægge, hvordan
reglerne fungerer i praksis.
Interessentgruppen består af bl.a. repræsentanter fra Advokatrådet, Danes World-
wide, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,
Ægteskab Uden Grænser, Kommunernes Landsforening (KL) samt Udlændingenæv-
net og Udlændingestyrelsen.
Jeg kan oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har afholdt to møder
med interessentgruppen, og at medlemmer af interessentgruppen efterfølgende
har indsendt skriftlige bemærkninger til ministeriet om deres erfaringer med de
regler, der blev gennemført med ægtefællesammenføringsreformen i 2018.
Ministeriet har modtaget skriftlige bemærkninger fra Danes Worldwide, Forenin-
gen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening (KL) og Ægteskab Uden Grænser.
Jeg vedlægger disse bemærkninger til udvalgets orientering. Det bemærkes, at få
personhenførbare oplysninger om private forhold er undtaget i det vedlagte, da mit
brev ikke er oversendt til udvalget i fortrolig form.
Ministeriet er nu på baggrund af bemærkningerne i færd med at udarbejde en rap-
port vedrørende interessentgruppens erfaringer. Når rapporten foreligger, vil jeg
oversende denne til udvalget med henblik på senere politiske drøftelser. Jeg vil
samtidig oversende en analyse af statistiske oplysninger om afslag på og tilladelser
til ægtefællesammenføring, som ministeriet også arbejder på.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 7074
1987059
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Side
1/1