Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 93
Offentligt
Kære Udlændinge-og integrationsminister og Udlændinge-og integrationsudvalg
Jeg skriver til Jer ikke decideret for at klage over SIRIS (Styrelsen for International Rekruttering og
Integration) afgørelse i min sag af 6. maj 2002, men blot for at sige at der er noget jeg ikke forstår.
Danmark har et stort problem både lige nu, men også i fremtiden med henblik på at få varme
hænder ansat og uddannet med danske kvalifikationer og standarder blandt andet i ældresektoren.
Der vil mangle 40.000 social- og sundhedshjælpere/assistenter i løbet af 6 -7 år og allerede pt. 2022
er der stor mangel på førnævnte, og der bliver uddannet 5000 for lidt hver år. Med andre ord,
Danmark bliver nødt til at indfører mennesker fra andre lande til, at løse dette store sociale problem,
og eller lade ikke fagligt uddannet personale komme til eller blot give de ældre i Danmark ringere
service.
Jeg blev gift med en dansker med nigeriansk baggrund (familiesammenført) og kom til Danmark fra
Nigeria i september 2018 og var kort fortalt i et voldelige forhold og blev herefter skilt. Min sag er nu
til afgørelse i udlændingenævnet.
Jeg har stort set arbejdet alle årene jeg har været i Danmark og har bestået dansk sprogskole og
taler og skriver flydende dansk. I oktober 2020 besluttede jeg mig for at starte på social og
sundhedsskolen i Viborg, efter jeg havde arbejdet på et plejehjem i Skals under Viborg kommune.
Uddannelsen og arbejdet tiltalte mig og ledere og ansatte udtalte at jeg var/er god til mit job og har
flair for det. Efter endt indledende eksamener og bestået eksaminer fik jeg en elevkontrakt 1/8 2021
på Viborg kommune, som social- og sundhedshjælper med fuld arbejdstid 37 timer om ugen og
indbygget uddannelse og fuld løn (ansættelseskontrakt med indbygget uddannelse afsluttes 30. sep.
2022.) og kan forlænges.
Med baggrund i min ansøgning i udlændingenævnet og med frygt for at få afslag og derved blive
hjemsendt, kontaktede jeg SIRI med henblik for at få et arbejds- og opholdstilladelse i Danmark hvor
jeg vidste der var stor mangel på Social og sundhedspersonale (flaskehalsproblemer), herunder med
danske standarder og kvalifikationer/ uddannelse. Jeg blev her oplyst om at social- og
sundhedsassistent uddannelsen/jobbet var på den såkaldte positivliste. Da jeg pt er i gang med
social- og sundhedshjælper elev uddannelse/job er jeg bekendt med der er mindre forskel mellem
social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Dette mente man ikke var et stort
problem, da var nødt til at dispensere i positivlisten, og i nogle tilfælde kunne erfaring alene udgøre
uddannelse blot for at tiltrække varme hænder til Danmark og faget.
For at gøre en lang historie kort så fik jeg afslag fra SIRI d. 6. maj 2022 på arbejds-opholdstilladelse i
Danmark.
Nu er jeg tilbage ved indledningen med det jeg ikke forstår. Når jeg er færdig med mit
elevjob/uddannelse på Viborg kommune som social- og sundhedshjælper, hvor jeg pt. er i
hjemmeplejen i Viborg kommune og dækker en fuldtidsstilling til og med 30. sept. 2022 og er selv
forsørgende. Så har jeg afsluttede 20 måneders uddannelse med danske standarder, eksamener og
med bestået danske praktikker, og hvor forskellen stort set mellem en social- og sundhedshjælper og
social - og sundhedsassistentuddannelsen er en autorisation.
SIRI, har som nævnt valgt at give mig afslag på min ansøgning på arbejds-opholdstilladelse. Det
betyder kort fortalt, jeg bliver nødt til at forlade min elev uddannelse/ job. Dette på trods af er der er
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Henvendelse af 10. maj 2022 fra Saadatu H Uthman vedr. arbejds- og opholdstilladelse
stor mangel på social - og sundhedspersonale i Danmark lige nu og mange år fremover. I stedet vil
man rekruttere udlændinge til Danmark, som i mange tilfælde givetvis overhovedet ikke kan tale
dansk og forstår dansk kultur. Jeg er ganske sikker på at de vil have svært ved at mønstre det høje
samme danske faglige niveau og standarder, som der er på social- og sundhedsområdet i Danmark.
Jeg ønsker brændende at blive i Danmark og arbejde indenfor social- og sundhedsområdet, således
jeg kan bruge den uddannelse jeg har fået i Danmark, til gavn for det danske samfund, herunder især
ældreplejen.
Med venlig hilsen
Saadatu H Uthman.