Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 91
Offentligt
2569904_0001.png
Nørre Allé 7, 2200 København K.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Telefon: 42 33 19 69
København d. 4. maj 2022
Til medlemmerne i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik!
SOS Racisme sender hermed vores
dokumentation for, hvorfor Danmark bør ophøre med:
at afvise asylsøgende somaliere,
og at ophæve opholdstilladelser for somaliske flygtninge med beskyttelsesasyl,
og
at hjemsende somaliere mod deres ønske, da situationen i Somalia overskrider § 3 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Formålet med vores henvendelse og nedenstående kronikserie
er, at få politikere og myndigheder og
Flygtningenævnet til at erkende den situation, der i realiteten eksisterer i Somalia nu, og handle efter den,
da tilbagesendelserne er ulovlige!
Volden er senest steget i forbindelse med et forsinket, og endnu uafsluttet valg, og fremtiden er meget
usikker. Desuden forudser FN hungersnød fra juni 2022, og at 350.000 børn er i risiko for at dø - afhængigt
af regn og nødhjælp. Allerede nu dør børn af sult, tørst og infektioner. I 2011 døde 260.000 i Somalia
forårsaget af hungersnød og manglende rettidig indsats.
Vi håber, I vil tage sagen op over for ministeren, som må vedkende sig sit ansvar!
Svend Løbner:
Ildsjæl går i brechen for somaliske flygtninge
Interview med Anne Nielsen
om formålet og fundene i kronikserien.
https://www.sameksistens.com/post/ildsj%C3%A6l-g%C3%A5r-i-brechen-for-somaliske-flygtninge
Dokumentationen er offentliggjort i form af seks kronikker på websitet Sameksistens.com fra september
2021 og april 2022.
Der er links i selve overskrifterne. Hvis linket ikke virker, kan det blå link under teksten sættes i browseren.
1.
Somalia - en ny tamilsag?
Artiklen resumerer den voldelige situation i Mogadishu i 2017-2018 og forklarer, hvordan
volden tog til i 2016-17. SOS Racisme henvendte sig til diverse myndigheder med appel om ikke
at tilbagesende nogen med tvang til Somalia, da det udgjorde refoulement. Men regeringen
fortsatte med tvangstilbagesendelser.
https://www.sameksistens.com/post/somalia-en-ny-tamilsag
2.
Fortsat mange civile drab i krigen
Flere civile blev dræbt i Mogadishu i 2017 end i 2010 og 2011 og næsten lige så mange i 2021
som i 2011, det år, hvor man i SUFI-dommen fandt at volden var så alvorlig, at man ikke kunne
tvangshjemsende nogen til Mogadishu.
https://www.sameksistens.com/post/der-er-stadig-krig-i-somalia
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Henvendelse af 4/5-22 vedr. tilbagesendelser til Somalia overtræder aktuel art. 3 i Menneskerettighedskonventionen, fra SOS mod Racisme
2569904_0002.png
3.
Krigen breder sig - hvornår bliver der fred i Somalia?
Somalia befinder sig i en meget højspændt situation lige nu med et ikke færdiggjort valg, som
er præget af vold, snyd og konflikter på alle niveauer.
https://www.sameksistens.com/post/hvorn%C3%A5r-bliver-der-fred-i-somalia
4.
Somalia er igen truet af hungersnød fra juni 2022
Somalia har haft tørke de sidste 2 år, meget kvæg er sultet og tørstet ihjel, og mange børn dør
lige nu. FN: 350.000 børn risikerer at dø af hungersnød fra juni 2022. FN har kun midler til 4,6%
af sin nødhjælpsplan.
https://www.sameksistens.com/post/somalia-er-igen-truet-af-hungersn%C3%B8d
5.
Tre domme fra Menneskerettighedsdomstolen om tvangsudsendelser
De fire præmisser fra SUFI-dommen i 2011, for at volden i Mogadishu gør tvangshjemsendelse
ulovlig, gælder også nu. Præmisser fra en vigtig engelsk dom fra 2014 gentages i mange af
Flygtningenævnets afslag: man skal være særligt profileret for at være i risiko i Mogadishu, og
at volden er målrettet og ikke vilkårlig. Efter den engelske dom skulle man blot undgå visse
personer og distrikter i Mogadishu, men analyser af ACLED’s database viser, at civile i alle årene
efter2011 kan dræbes i alle distrikter med dødstal næsten lige så høje som i 2011.
https://www.sameksistens.com/post/tilbagesendelse-af-somaliere-er-ulovlig
6.
Armslængdeprincippet halter
Skønt regeringen hævder at anvende et armslængdeprincip viser kronikken, at der er tale om
et orkestreret samspil mellem Udlændingestyrelsen, Regeringen og Flygtningenævnet.
Nævnets koordinationsudvalg beslutter sig ofte imod UNHCR’s vejledning og ser stort på FN-
komiteers kritik.
https://www.sameksistens.com/post/armsl%C3%A6ngeprincip-i-flygtningesager-er-ikke-
eksisterende
SOS Racisme mener ikke kun, at hjemsendelsespolitikken er gået galt i Somalia-sagerne, selve
vurderingen af behovet for asyl og beskyttelsesasyl savner en reelt uvildig bedømmelse, se
nedenstående artikel:
Flygtningenævnet er ikke uvildigt
Skiftende danske regeringer har lagt hele ansvaret fra sig i asylsager og over på
Flygtningenævnet. Men reelt gennemfører Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen
Regeringens politik på området, i et tæt samspil med begge instanser.
https://www.sameksistens.com/post/flygtningen%C3%A6vnet-er-ikke-uvildigt
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen