UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Lovudkast - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 75
Offentligt

Forslag

Til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september, som ændret ved § 20 i lov nr. 2055 af

16. november 2021, § 17 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021 og §

33 i lov nr. 324 af 16. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 4 c, stk. 4, nr. 5,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, 14 eller 15,«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»1) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en stillingsbetegnelse,

a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft,

b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller

c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres

faglige område,«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 11,

ændres »selvstændig erhvervsvirksomhed« til: »eller videreføre en selvstændig

erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig

erhvervsvirksomhed«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 12,

ændres »nr. 1-9 eller 11-14,« til: »nr. 1-9 eller 11-15,«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 13,

udgår: »eller«.

§ 9 a, stk. 2,

indsættes som

nr. 14:

»14) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer

en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på

ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat

niveau, jf. stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger,

eller«.

Nr. 14 bliver herefter nr. 15

§ 9 a, stk. 2, nr. 14,

der bliver nr. 15, ændres i

litra c

»niveau eller« til: »niveau,«, og i

litra d

ændres

»landet.« til: »landet, eller«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 14,

der bliver nr. 15, indsættes som litra e:

»e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 14, når de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Lovudkast - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft), fra udlændinge- og integrationsministeren

udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet

har været slået op på Jobnet i minimum to uger.«

§ 9 a, stk. 5,

ændres i

1., 3

4. pkt.

»stk. 2, nr. 1-12 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-11, 14 og 15«, og i

2. pkt.

ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11, 14 og 15«.

10.

§ 9 a, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14« til: »stk. 2, nr. 1-9 eller 11-15«.

11.

§ 9 a, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 1-9 og 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12-15«.

12.

§ 9 a, stk. 9,

ændres »stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 13-15«.

13.

§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11, 14 og 15«.

14.

§ 9 a, stk. 12, 1. pkt.,

ændres »nr. 14, litra a-c« til: »nr. 15, litra a-c«.

15.

§ 9 a, stk. 13,

indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Stillingsbetegnelser, der er mangel på, jf. stk. 2, nr. 1, opgøres på en liste (positivlisten) og kan tidligst udgå

af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.«

16.

§ 9 a, stk. 14,

ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 3 og 14«, og som

2. pkt.

indsættes: »En

opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14 og nr. 15, litra e, kan forlænges, uanset at

de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og

integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 31, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet i

minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af

opholdstilladelsen.«

17.

§ 9 a, stk. 17, nr. 2,

ændres »stk. 2, nr. 14« til: »stk. 2, nr. 15«.

18.

§ 9 a, stk. 18, nr. 3,

ændres »20 fuldtidsansatte« til: »10 fuldtidsansatte«

19.

§ 9 a, stk. 25,

ændres i

1. pkt.

»stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-15«, og i

3. pkt.

ændres »nr. 14, litra b« til: »nr. 15, litra b«.

20.

§ 9 a, stk. 26,

ændres to steder »nr. 1-4, 6-9 og 12-14« til: »nr. 1-4, 6-9 og 12-15«.

21.

§ 9 a, stk. 29, 1. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 3,« til: »stk. 2, nr. 3 og 14,«.

22.

§ 9 a

indsættes som

stk. 31

32:

»Stk.

31.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede

bruttoledighed ikke må overstige, jf. stk. 2, nr. 14 og nr. 15, litra e.

Stk. 32.

Der kan ikke søges opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14 og nr. 15,

litra e, efter den 1. juli 2024.«

23.

§ 9 h, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-14« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-15«.

24.

§ 9 i

ændres i

stk. 7

»stk. 1« til: »stk. 1-3«, og som

stk. 12

indsættes:

»Stk.

12.

Der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en

uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 13.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af

opholdstilladelse efter stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholdstilladelse.«

25.

§ 9 m, stk. 1,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-14« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-15«.

26.

§ 9 m, stk. 2,

ændres i

1. pkt.

og tre steder i

4. pkt.

»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12 eller 13 eller nr. 14, litra

a, c eller d« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12-14 eller nr. 15, litra a, c, d eller e«.

27.

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »nr. 14, litra b,« til: »nr. 15, litra b,«.

28.

To steder i

§ 17, stk. 5,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 15«.

29.

§ 40, stk. 3,

ændres »12-14« til: »12-15«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING

2. LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER

2.1. F

ORSLAG OM EN NY MIDLERTIDIG SUPPLERENDE BELØBSORDNING TIL HÅNDTERING AF MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I DE

NÆRMEST KOMMENDE ÅR

2.1.1. G

ÆLDENDE RET

2.1.2. U

DLÆNDINGE

NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING

2.2. F

ORSLAG OM UDVIDELSE AF FAST TRACK

ORDNINGEN

2.2.1. G

ÆLDENDE RET

2.2.2. U

DLÆNDINGE

NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING

2.3. F

ORSLAG OM UDVIDELSE AF POSITIVLISTEN FOR PERSONER MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

2.3.1. G

ÆLDENDE RET

2.3.2. U

DLÆNDINGE

NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING

2.4. F

ORSLAG OM UDVIDELSE AF JOBSØGNINGSOPHOLDET FOR UDENLANDSKE STUDERENDE

2.4.1. G

ÆLDENDE RET

2.4.2. U

DLÆNDINGE

NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING

2.5. F

ORSLAG OM UDVIDELSE AF

TARTUP

ENMARK

ORDNINGEN

2.5.1. G

ÆLDENDE RET

2.5.2. E

RHVERVSMINISTERIETS OG

DLÆNDINGE

NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE

ORDNING

3. ØKONOMISKE KONSEKVENSER OG IMPLEMENTERINGSKONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE

4. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.

5. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE

6. KLIMAMÆSSIGE KONSEKVENSER

7. MILJØ- OG NATURMÆSSIGE KONSEKVENSER

8. FORHOLDET TIL EU-RETTEN

9. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.

10. SAMMENFATTENDE SKEMA

1. Indledning

Den 21. januar 2022 indgik regeringen aftale om ”Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår

og målrettet mangel på arbejdskraft” med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Det fremgår af aftalen, at partierne er enige om at fremsætte forslag om en række tiltag til styrkelse af den

internationale rekruttering med fokus på, at tiltagene samtidig har fokus på at understøtte danske løn- og

ansættelsesvilkår mv.

Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der forudsætter ændring af udlændingeloven.

Med henblik på at understøtte den danske økonomi under den aktuelle konjunktursituation og afhjælpe

manglen på arbejdskraft indeholder lovforslaget på baggrund af aftalen for det første forslag om en ny

midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de nærmest kommende år

Der henvises til afsnit 2.1.

For at give flere virksomheder adgang til fast track-ordningen, som giver mulighed for at ansætte

arbejdskraft fra tredjelande hurtigt og fleksibelt, indeholder lovforslaget for det andet forslag om en

udvidelse af fast track-ordningen. Udvidelsen foreslås gennemført ved, at kravet til antallet af fuldtidsansatte,

som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen,

nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.

Der henvises til afsnit 2.2.

Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om, at positivlisten for personer med en videregående uddannelse

udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig. Dette foreslås gennemført ved, at de fagligt

afgrænsede a-kasser gives mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten gældende

for hele landet inden for den enkelte a-kasses faglige område, og at de regionale arbejdsmarkedsråd gives

mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på listen for deres respektive regionale områder,

ligesom stillinger på positivlisten fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to år.

Der henvises til afsnit 2.3.

For at bidrage til at skabe en endnu højere grad af tryghed om varigheden af opholdet for udenlandske

studerende i Danmark og for at bidrage til at skabe mere fleksibilitet i forbindelse med overgangen til et nyt

opholdsgrundlag efter studiet indeholder lovforslaget for det fjerde forslag om at udvide jobsøgningsopholdet

fra 6 til 12 måneder for udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark.

Hermed vil udenlandske studerende, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en

videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samtidig blive meddelt opholdstilladelse med

henblik på midlertidigt ophold for 12 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning

af uddannelsen.

Der henvises til afsnit 2.4.

Endelig indeholder lovforslaget for det femte forslag om at udvide Startup Denmark-ordningen, så en

udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, får adgang

til at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark, samt forslag om, at det i udlændingeloven præciseres, at

udlændinge, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark – f.eks. mens

udlændingen havde et andet opholdsgrundlag – har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Startup

Denmark til at drive virksomheden.

Der henvises til afsnit 2.5.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om en ny midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de

nærmest kommende år

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til

en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen

indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. Beløbet er i 2022-niveau 448.000 kr.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor

a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer,

at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold

på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra

udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen,

selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis

udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at

påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Reglerne for bortfald af opholdstillade lse

finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved

udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis

virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en

kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,

3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for

certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6)

ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60,

stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere

straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf,

når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover og 7) har deltaget i et forudgående

vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftaleteksten om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet

mangel på arbejdskraft, at med henblik på at understøtte den danske økonomi under den aktuelle

konjunktursituation og afhjælpe manglen på arbejdskraft, er aftalepartierne enige om, at der skal etableres en

midlertidig supplerende beløbsordning. Det fremgår ligeledes af aftalen, at ordningen etableres med henblik

på at sikre adgang til arbejdskraft i den aktuelle situation med mangel, hvor det samtidig sikres, at der er

fokus på ordentlige ansættelsesvilkår, uddannelse af danske unge, fastholdelse af de seniorer, som vil og kan

samt bedre beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap.

Det fremgår endvidere af aftalen, at der lægges op til at etablere en supplerende ordning, hvor

• Beløbsgrænsen er 375.000 kr. i en afgrænset periode på to år fra 1. juli 2022 og til 1. juli 2024, og at

beløbsgrænsen reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen svarer

til lønudviklingen i samfundet.

• Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på 5 år.

• Ordningen vil være omfattet af de betingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne, herunder at

ansættelser gennem ordningen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.

• Nye opholdstilladelser er betinget af den aktuelle mangel på arbejdskraft, hvilket indebærer, at der ikke kan

meddeles nye opholdstilladelser efter den supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct.

• Virksomheden skal ved ansøgningen erklære, at stillingerne har været slået op på Jobnet i mindst to uger, og

udlændingemyndighederne vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringen er korrekt.

Det fremgår også af aftalen, at de nævnte kriterier skal gælde på ansøgningstidspunktet.

Det bemærkes, at det desuden fremgår af aftalen, at aftalepartierne forventer, at erhvervslivet er sig deres

ansvar bevidste ift. at understøtte, at seniorer kan blive på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det, understøtte at

personer med handicap har mulighed for at komme i beskæftigelse samt øger antallet af lærepladser i de

kommende år og dermed understøtter dygtig fagligt arbejdskraft også i fremtiden, samt at aftalepartierne er

enige om, at anvendelsen af ordningen skal kunne begrænses, såfremt der opnås mere end 10.000 beskæftigede

efter ordningen og det tilsvarende fast track-spor, eksklusiv eventuelt medfølgende familie. Skulle antallet af

beskæftigede efter ordningen nærme sig dette niveau, er aftalepartierne således enige om at drøfte en

ophævelse af ordningen. Disse elementer forudsætter ikke lovgivning og indgår dermed ikke i lovforslaget.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at der indføres en ny midlertidig supplerende beløbsordning, hvorefter

der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om

ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når

de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har

oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 9 a, stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i

minimum to uger.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis

formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen,

og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede

nye erhvervsordning, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe

udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på

opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for

udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som

det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler,

herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en

ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes

værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser,

som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af

eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde

og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og

Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag

gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved

opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af

pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne

medregnes.

Det forslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale

arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger allerede

af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse der indgives efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14.

Det foreslås endvidere, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den almindelige beløbsordning,

vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en

tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til

udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt. Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1.

januar 2023. Det foreslås dog også, at de regulerede beløb – som det også gælder for den almindelige

beløbsordning – skal afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr., jf. § 9 a, stk. 29. 2, pkt.

Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de seneste tre

måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af

udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau.

Det foreslås i den forbindelse, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket

niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 31.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat,

hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må oversige. Det fremgår som nævnt af aftalen, at

der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre

måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten

at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct.

Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.

Med forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at sikre den

fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked

ændrer sig. Udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer af

procentsatsen med partierne bag aftalen.

Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned.

Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til

fuldtidsledige. Ved ”ledige personer” forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige som

modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.

Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af

sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres, bliver de

seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver

sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik

offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de seneste tre

måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må have oversteget

det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for den

sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på

www.nyidanmark.dk.

Styrelsen for International

Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.

Herudover vil det efter forslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der

søges opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to

uger. Er stillingen slået op på andre jobportaler, vil dette ikke opfylde betingelsen om, at stillingen skal have

været slået op på Jobnet i minimum to uger. Antallet af ansøgere på stillingsopslaget er uden betydning,

ligesom det er underordnet, om stillingsopslaget fortsat er åbent, eller om rekrutteringsprocessen er færdig.

Det forudsættes, at virksomheder ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love

erklærer, at stillingerne har været slået op på Jobnet i mindst to uger, og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringerne er korrekte.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af udlændingelovens § 40, stk. 6, følger, at afgiver en person en

erklæring til oplysninger i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at

erklæringen afgives på tro og love. Efter straffelovens § 161 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den,

som til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love.

Det foreslås endvidere, at den nye erhvervsordning gøres midlertidig, således at der kun kan ansøges om

opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra ordningens ikrafttræden

den 1. juli 2022 og indtil den 1. juli 2024. Der vil dermed kun kunne søges opholdstilladelse og forlængelse af

opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med den 1. juli 2024. Det

bemærkes dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også

efter den 1. juli 2024 vil kunne indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.

Det foreslås også, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning for en periode

på op til 5 år. Der vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år.

Bekendtgørelse nr. 744 af 22. april 2021 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen)

vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kun vil give adgang

til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. udlændingebekendtgørelsens §

26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning vil ikke kunne meddeles, hvis den ansættelse, som

udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der i

øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud stedfæstet til en

bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal

omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, at

en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark

og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund

af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog

indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks.

tilbydes andet arbejde i Danmark eller en ny ansættelse i den samme virksomhed, vil således kunne fortsætte

opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad

der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet

arbejdsgiver i Danmark.

Ligeledes forslås det, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye

erhvervsordning, skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til,

hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet

arbejdsgiver i Danmark.

Det foreslås herudover, at fast track-ordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, der med lovforslaget

bliver nr. 15, udvides, således at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en

virksomhed, som er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb efter den

foreslåede nye erhvervsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, når de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge-

og integrationsministeren fastsat niveau, jf. herved ovenfor, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har

været slået op på Jobnet i minimum to uger, skal kunne søge og opnå opholdstilladelse efter fast track-

ordningen. Udlændingen vil i så fald – som det i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter fast

track-ordningen – kunne påbegynde sin ansættelse, selvom Styrelsen for International Rekruttering og

Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om

opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. § 9 a, stk. 17, ligesom

udlændingen vil være undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17, stk. 5, 1. pkt.

Det bemærkes, at udover, at udlændingen skal have indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en certificeret

virksomhed, vil betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, være de samme som efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, idet det

dog – i overensstemmelse med den politiske aftale – foreslås, at betingelsen om, at stillingen på

ansøgningstidspunktet skal have været slået op på Jobnet i minimum to uger, skal opfyldes ved, at den

certificerede virksomhed i forbindelse med ansøgningens indgivelse fremlægger en kopi af det relevante

jobopslag.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås også, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til

udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning. Medfølgende familie omfatter

som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske

arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7,

medmindre det medfølgende familiemedlem samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske

arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske

arbejdstager arbejder for, jf. herved § 9 m, stk. 2. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for medfølgende

familie til udenlandske arbejdstagere med en stedfæstet arbejdstilladelse.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel

medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4,

1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af

beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og

arbejdstilladelse efter den nye erhvervsordning, vil, ligesom det gælder for andre sager om opholdstillade lse

med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller

EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr.,

jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 2677 af 28. december 2021 om indbetaling og tilbagebetaling af

gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning og forlængelse af en sådan

opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen

vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at

udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, foreslås det, at opholdstilladelsen skal kunne forlænges, hvis

der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var

gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Løn- og ansættelsesvilkår skal fortsat være sædvanlige på

forlængelsestidspunktet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en

opholdstilladelse efter beløbsordningen. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a,

stk. 14, 1. pkt. Herudover foreslås det, at en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal

kunne forlænges, uanset at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har

oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, og uanset at stillingen ikke har været

slået op på Jobnet i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for

meddelelse af opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk.

14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at

ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, ligesom det er et krav, at ansøgningen om

forlængelse ikke er indgivet efter den 1. juli 2024, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 9 a, stk. 32.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til

Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over

afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1.

pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende

mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf.

udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk.

2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage

stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder

som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse,

kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til

Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal

være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

2.2. Forslag om udvidelse af fast track-ordningen

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og

hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen

indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et

uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90

dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).

En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen,

selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis

udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til

at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis

virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en

kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,

3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for

certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6)

ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller §

60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller

strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller

strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og 7) har deltaget i et

forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden

arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller

fængsel i indtil 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår bl.a., at tilsidesættelse af de betingelser, der

er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel

indtil 1 år.

En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20, og en certificering

forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. udlændingelovens §

9 a, stk. 21.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration

afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International

Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis

betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22,

2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om

inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan

meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af

udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 3. pkt.

Ved afgørelse om inddragelse af en certificering kan der bl.a. lægges vægt på, om virksomheden 1) mere end

to gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, 2) er ifaldet straf efter

udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når

virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når

virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, 3) har væsentligt under 20 ansatte i en længere

periode, 4) har fået en rød smiley af Arbejdstilsynet uden at efterkomme eller tage initiativ til at efterkomme

denne, 5) bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i

forbindelse med en ansøgning om certificering eller forlængelse af en certificering, eller 6) godtgør, at der

foreligger undskyldende omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf efter udlændingelovens §

59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, på grund af simpel uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er straffet for

overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens

§ 22, stk. 5.

En virksomhed skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om certificering og forlængelse af

certificering, jf. herved

udlændingelovens

§ 9 h, stk. 3, 1. pkt.

Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5,

stk. 2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen. Afslag på certificering og forlængelse af certificering samt inddragelse

af certificering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et

gebyr for at indgive klage over afslag på certificering og forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens §

9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af §

46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på

arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal

have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, skal nedsættes fra mindst 20 til

mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark, så flere virksomheder dermed får adgang til fast track-

ordningen.

Det foreslås på den baggrund, at

betingelsen om, at en virksomhed skal have 20 fuldtidsansatte for at kunne

blive certificeret, ændres, så det fremadrettet bliver et krav, at virksomheden skal have mindst 10

fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering for at

kunne blive certificeret. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed

ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere.

Det er antallet af fuldansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er

afgørende for, om en virksomhed har 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den

kortvarigt oplever et fald i antallet af ansatte efter, at ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en

forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning

om forlængelse igen har mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Det svarer til, hvad der gælder i

dag.

Med den foreslåede nedsættelse af kravet til antallet af fuldtidsansatte kan mindre virksomheder gøre brug af

ordningen samtidig med, at f.eks. forholdsvist nystartede virksomheder får bedre mulighed for at benytte fast

track-ordningen.

Der ændres ikke med forslaget på de gældende inddragelsesregler. En certificering vil således som i dag

blive inddraget, hvis certificeringen er opnået ved svig, ligesom certificeringen vil blive inddraget eller

nægtet forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det beror på en konkret

vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere

er opfyldt. I afgørelsen heraf kan bl.a. lægges vægt på, om virksomheden har væsentligt under det påkrævede

minimumsantal ansatte i en længere periode, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5, nr. 3, som

med en vedtagelse af lovforslaget vil blive ændret således, at ændringen i kravet til antal fuldtidsansatte

afspejles. At en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, således at den ikke har 10

fuldtidsansatte, vil som udgangspunkt ikke føre til inddragelse af en certificering. Derimod vil en mere

permanent personalereduktion som udgangspunkt føre til inddragelse af certificeringen.

I forbindelse med en inddragelse af en certificering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration

som i dag træffe afgørelse om en karantæneperiode, hvori virksomheden ikke kan certificeres.

Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil som i dag

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, ligesom der som i dag vil skulle

betales gebyr for at påklage et afslag på certificering og afslag på forlængelse af certificering, jf.

udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i

gebyrbekendtgørelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at en virksomhed, der ikke opfylder betingelserne for certificering – som i dag – vil

kunne benytte udenlandsk arbejdskraft, der meddeles opholdstilladelse efter de øvrige regler om

opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

2.3. Forslag om udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse

2.3.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten kræves et

uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. Det er en forudsætning for at få

opholdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om

beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange

årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender

på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver opdateret

hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4.

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

nr. 1, får en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens §

26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelsen efter bl.a. positivlisten er betinget

af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til

udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter positivlisten meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen,

jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.

Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis den ansættelse, som

udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter

positivlisten skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan

tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr.

1, i gebyrbekendtgørelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af

opholdstilladelse eller inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på

opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i

2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til

Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på

arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om, at positivlisten for personer med en videregående uddannelse

skal udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig. Det fremgår endvidere af aftalen, at

de fagligt afgrænsede a-kasser derfor skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til

positivlisten gældende for hele landet inden for den enkelte a-kasses faglige område, og at de regionale

arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på listen for deres

respektive regionale områder. Ligeledes fremgår det, at stillinger på positivlisten for personer med en

videregående uddannelse fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to år, hvilket vil sikre mere

forudsigelighed for de virksomheder, som ønsker at gøre brug af ordningen.

Det foreslås på den baggrund for det første, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de

relevante arbejdsgiverorganisationer (som et supplement til den gældende positivliste) skal kunne indføre

supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den

enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for

hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk.

1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt

afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den ifølge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller

fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser, som har et tæt kendskab til en bestemt del af

arbejdsmarkedet, får mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser på alle videregående

uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De supplerende stillingsbetegnelser vil

gælde for hele landet.

Det foreslås for det andet, at

de regionale arbejdsmarkedsråd (som et supplement til den gældende

positivliste), hvis der er enighed i det enkelte råd, skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på

positivlisten. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten vil kun gælde

for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Forslaget indebærer, at de

regionale arbejdsmarkedsråd vil få mulighed for at sætte stillingsbetegnelser på positivlisten, som mangler

regionalt og på alle videregående uddannelsesniveauer.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på

positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende

i det pågældende område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet

således ligge i det område, der har indført stillingen på listen. Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde

for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved at deltage i mødeaktivitet i andre områder af

Danmark og i forbindelse med udlandsrejser. Udlændingen vil efter 4 års opholdstilladelse kunne have

hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en

forudsætning, at der er tale om samme stilling. Vedtages lovforslaget, vil udlændingebekendtgørelsen blive

præciseret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås for det tredje, at en stillingsbetegnelse, der kommer på positivlisten, tidligst skal kunne udgå af

positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år. Med forslaget bliver positivlisten mere forudsigelig, og

virksomhederne vil få bedre tid til rekruttering. Forslaget vil omfatte hele positivlisten, dvs. også de

stillingsbetegnelser som de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser supplerer

positivlisten med.

Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere den gældende

positivliste med en stillingsbetegnelse, skal der samtidig træffes beslutning om, hvornår

stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen – dog med en minimumsperiode på 2 år. Beslutningen

om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering

og Integration. Indberetningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal ske senest 14

dage inden den 1. april og den 1. oktober hvert år, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på

positivlisten.

Både de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil dog efter forslaget have mulighed

for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis det vurderes, at der er akut

mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som

følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende

stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober, vil den pågældende

supplerende stillingsbetegnelse efter forslaget, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i

forbindelse med den næste opdatering af positivlisten, medmindre rådene eller a-kasserne vurderer, at der er

akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft efter den gældende positivliste,

forventes som i dag at blive offentliggjort hvert år den 1. januar og 1. juli.

Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de

fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på, forventes at blive offentliggjort hvert år

den 1. april og den 1. oktober. Vedtages lovforslaget vil udlændingebekendtgørelsen blive ændret i

overensstemmelse hermed.

Stillingsbetegnelsernes udløbsdato vil blive offentliggjort sammen med stillingsbetegnelserne.

Det bemærkes, at der ikke forslagene ændres på betingelserne for at få opholdstilladelse efter positivlisten,

herunder på betingelsen om, at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold, ligesom

der ikke ændres på adgangen til at klage over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

afgørelser.

2.4. Forslag om udvidelse af jobsøgningsopholdet for udenlandske studerende

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved

en uddannelsesinstitution her i landet.

De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj

2019 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med

henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan

gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af

et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en

af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den

pågældende har fast ophold .

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med

henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som

udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en

gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til

at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af den

pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede

påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med

henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er indskrevet på et

dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-

uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet

eller en virksomhed i Danmark.

En udlænding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, gives samtidig

arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i

månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1

med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet,

samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter

udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af

uddannelsen. Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles

opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus,

Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, samtidig

meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens §

9 i, stk. 1, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen.

Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang,

den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om

ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes før, at

der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om

opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 kan der efter ansøgning gives

opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller

ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

nr. 10.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse som

studerende (§ 9 i, stk. 1) eller som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2), og som har indgivet ansøgning om et

etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 10), må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan

meddeles et etableringskort.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på

arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om at udvide jobsøgningsopholdet fra 6 til 12 måneder for

udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, og at udvidelsen betyder,

at udenlandske studerende, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en

videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med

henblik på midlertidigt ophold for 12 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter

afslutning af uddannelsen. Det fremgår endvidere af aftalen, at en udvidelse af jobsøgningsopholdet fra 6 til

12 måneder vil kunne bidrage til at skabe en endnu højere grad af tryghed om varigheden af opholdet for den

udenlandske studerende i Danmark og bidrage til at skabe mere fleksibilitet i forbindelse med overgangen til

et nyt opholdsgrundlag efter studiet.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt st. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan

meddeles opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har

dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).

Det foreslås også, at der gives bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte

nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, herunder

om adgangen til og varigheden af en sådan opholdstilladelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 9 i, stk. 13.

Det er samtidig hensigten at ændre de gældende bestemmelser i studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2,

således, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en

videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles

opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic

Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, fremadrettet meddeles et

jobsøgningsophold på 12 måneder.

Det bemærkes, at der ikke med forslaget lægges op til at ændre på, hvilke grupper der skal have adgang til at

opnå et jobsøgningsophold. Udlændinge- og integrationsministeren vil kunne ændre gruppen af udlændinge,

der kan meddeles et jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets

længde. Udlændinge- og integrationsministeren agter i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer at

inddrage partierne bag aftalen.

Som i dag vil en udlænding, der finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, kunne påbegynde

beskæftigelsen i det omfang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs.

ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre

omfang må ikke påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens

øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a,

stk. 2.

Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, ønsker Udlændinge- og

Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre lovgrundlaget for jobsøgningsophold. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.

Det bemærkes i øvrigt, at der parallelt med fremsættelsen af dette lovforslag er fremsat et forslag til lov om

ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hjemrejseloven og

straffuldbyrdelsesloven (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af

reglerne om beskæftigelse af udlændinge, hurtig jobstart for kandidatdimittender, prøvelse af udvisning,

afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister, ophævelse af muligheden for forlængelse af

opholdstilladelse for greencardhavere og optimering af erhvervsordningen Startup Denmark m.v.).

Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om, at udenlandske kandidatdimittender, der har afsluttet en

kandidatuddannelse i Danmark, og som har ansøgt om opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne

grundet tilbud om fuldtidsbeskæftigelse, skal have mulighed for at påbegynde deres fuldtidsarbejde uden at

skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.5. Forslag om udvidelse af Startup Denmark-ordningen

2.5.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag

af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på

at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet,

og som er omfattet af en kvote.

For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen skal udlændingen således have

vurderet sin forretningsplan af et uafhængigt ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i praksis både

forretningsplaner fra udlændinge, der ønsker at oprette en virksomhed i Danmark, og fra udlændinge, der

allerede har oprettet en virksomhed i Danmark, f.eks. fordi udlændingen har stiftet en virksomhed, mens

personen havde et andet opholdsgrundlag, hvorefter personen nu ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund

af virksomheden.

Ekspertpanelet består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med erfaring i at

vurdere forretningsplaner og rådgive iværksættervirksomheder. Hver forretningsplan bliver i dag vurderet af

tre konsulenter. Ekspertpanelets godkendelse har en gyldighed på 6 måneder.

Erhvervsstyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen af ekspertpanelet. Det følger af udlændingelovens § 48 h,

stk. 1, 1. pkt., at en forretningsplan afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse ved

det uafhængige ekspertpanel. Sekretariatet foretager således en indledende screening af forretningsplanerne.

Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt meget mangelfulde forretningsplaner eller

forretningsplaner knyttet til selvstændige erhvervsvirksomheder inden for restaurationsbranchen, mindre

handels-, import- og eksportvirksomhed, detailhandel, herunder kiosker, og lignende, afvises

forretningsplanerne. Afgørelsen om afvisning af en forretningsplan kan ikke påklages, jf. udlændingelovens

§ 48 h, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at det uafhængige ekspertpanels vurdering af en

forretningsplan kan påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. Hvis en

udlænding påklager ekspertpanelets vurdering, forelægger sekretariatet ved Erhvervsstyrelsen klagen for et

nyt uafhængigt ekspertpanel. Det nye ekspertpanel består af et nyt sæt konsulenter, der ikke har bidraget til

den første vurdering. Den nye vurdering kan ikke påklages, jf. herved § 48 h, stk. 2, 2. pkt.

Hvis forretningsidéen vurderes positivt af det uafhængige ekspertpanel, kan udlændingen sende en ansøgning

om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ved

behandling af ansøgningen ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund. Det bemærkes, at et team på op til tre

personer kan søge opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en godkendt forretningsplan.

Arbejdstilladelsen stedfæstes til beskæftigelse i virksomheden, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1,

1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kan der

meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter Startup

Denmark-ordningen. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter (bl.a.) Startup Denmark-

ordningen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af

familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen er endvidere betinget af, at udlændingens forsørgelse og

forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til

udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a,

stk. 4, 3. pkt.

Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i 3 år ad

gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 10.

Når en iværksætter ønsker at forlænge sin opholdstilladelse, sender sekretariatet iværksætterens status på

virksomhedens udvikling til en konsulent fra ekspertpanelet, som vurderer, om virksomheden er etableret og

i al væsentlighed fortsat lever op til den forretningsplan, der oprindelig lå til grund for ekspertpanelets

vurdering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 16.

Vurderingen i forlængelsessager kan påklages til Erhvervsstyrelsen med henblik på en ny vurdering, jf.

udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt. Hvis det vurderes, at virksomheden fortsat i al væsentlighed lever op

til den oprindelige forretningsplan, kan iværksætteren sende en ansøgning om forlængelse af opholds- og

arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration sammen med ekspertpanelets

vurdering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ekspertpanelets vurdering uprøvet

til grund.

Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse efter

Startup Denmark-ordningen kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der

skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse

efter Startup Denmark-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905

kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til

Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der er fastsat en kvote, så der maksimalt kan tildeles opholdstilladelse til 75 ansøgere til ordningen årligt, jf.

herved udlændingelovens § 9 a, stk. 15, 1. pkt. Hvis kvoten ikke udnyttes, falder den bort, jf. § 9 a, stk. 15, 2.

pkt. Hvis kvoten opfyldes inden udgangen af et kalenderår, lukkes der for modtagelsen af forretningsplaner

frem til den 1. januar det følgende år. Tilsvarende vil der ikke før det følgende kalenderår kunne meddeles

opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af en godkendt forretningsplan. Allerede indsendte

forretningsplaner vil således afvente bedømmelse til genåbning af ordningen.

Regler for etablering af udenlandsk filial i Danmark findes i en række love blandt andet lov om aktie og

anpartsselskaber (selskabsloven), lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-loven) og lov om det

europæiske selskab (SE-loven).

Der findes ikke en juridisk definition af en filial, men det følger af lovforarbejderne til selskabslovens § 360,

jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat, at en filial ikke er

et selvstændigt retssubjekt, men en afhængig del af et udenlandsk selskab.

2.5.2. Erhvervsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på

arbejdskraft, at aftalepartierne er enige om en udvidelse af Startup Denmark-ordningen, så en udenlandsk

virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, kan søge om

opholdstilladelse gennem Startup Denmark. Det fremgår endvidere, at det samtidig præciseres i

udlændingeloven, at en udlænding, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark

– f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag – har mulighed for at søge om opholdstilladelse

gennem Start Up Danmark til at drive virksomheden.

Det foreslås på den baggrund, at ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, ændres,

så der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis innovative forretningsplan med

henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en

dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt

ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote.

Med forslaget vil Startup Denmark-ordningen for det første blive udvidet, så en udlænding, der i Danmark

ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede etableret udenlandsk selvstændig

erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Hermed

vil internationale innovative iværksættere, der allerede i udlandet har haft succes med deres virksomhed, få

mulighed for at bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark, uden at det kræves, at de skal flytte deres

eksisterende virksomhed til Danmark eller oprette en ny dansk erhvervsvirksomhed. Det kan være mere

overskueligt og give mulighed for at vælge den model, der passer bedst til den enkelte virksomhed på det

stadie, den er på.

En udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der er oprettet uden

for Danmark. Definitionen af en filial skal forstås i overensstemmelse med lovforarbejderne til

selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som

fremsat, hvorefter en filial ikke er et selvstændigt retssubjekt, men er en afhængig del af det pågældende

udenlandske selskab. Det indebærer, at når en udlænding søger om godkendelse med henblik på at åbne en

filial, så er det både filialen, men også den virksomhed, filialen er en afhængig del af, der vurderes.

Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig

erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, er med

forslaget, at der skal være tale om en – i dansk kontekst – innovativ forretningsidé.

Det forudsættes med lovforslaget, at sekretariatet i sager, hvor der søges opholdstilladelse med henblik på at

udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skulle

foretage en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt

meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner knyttet til eksempelvis mindre handels-, import-

og eksportvirksomheder, der ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial, vil forretningsplanerne

skulle afvises. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup

Denmark.

Det vil med forslaget være det uafhængige ekspertpanel, der skal vurdere, om udlændingens forretningsplan

lever op til bedømmelseskriterierne, herunder f.eks. om virksomheden i dansk kontekst er innovativ. For at

kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen vil udlændingen, der ønsker at starte en filial i

Danmark, således skulle have en positiv vurdering af sin forretningsplan fra et uafhængigt ekspertpanel. Det

svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med

henblik på at etablere en ny virksomhed her i landet.

Der ændres ikke med forslaget på de eksisterende kriterier for sekretariatets screening eller ekspertpanelets

vurdering, idet det dog skal bemærkes, at der parallelt med fremsættelsen af dette lovforslag er fremsat et

forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

hjemrejseloven og straffuldbyrdelsesloven (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde

ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, hurtig jobstart for kandidatdimittender,

prøvelse af udvisning, afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister, ophævelse af muligheden for

forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere og optimering af erhvervsordningen Startup Denmark

m.v.). Det nævnte lovforslag indeholder blandt andet forslag om, at erhvervsministeren, efter forhandling

med udlændinge- og integrationsministeren, skal kunne fastsætte regler for, hvilke screenings- og

bedømmelseskriterier udlændinge skal leve op til for at kunne søge om opholdstilladelse efter Startup

Denmark-ordningen. Der lægges desuden med lovforslaget op til, at der med udgangspunkt i de gældende

screeningkriterier skal indføres en række nye konkrete kriterier, der skal sikre, at de forretningsplaner, som

ekspertpanelet bedømmer, har den fornødne kvalitet. Med det nævnte lovforslag lægges der desuden op til, at

bedømmelseskriterierne løbende skal tilpasses på baggrund af dialog med ekspertpanelet.

De screeningskriterier og bedømmelseskriterier udlændingen skal leve op til, forventes overordnet at være de

samme uanset, om vedkommende ønsker at søge opholdstilladelse med henblik på at drive eller videreføre

en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk

selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark,

at den pågældende udlænding er at betragte som ejer af den virksomhed, som udlændingen ønsker

opholdstilladelse på baggrund af. For udlændinge, der med forslaget ønsker at oprette en filial af en

udenlandsk virksomhed og tage ophold her i Danmark, vil det ligeledes være et krav for at kunne opnå

opholdstilladelse, at udlændingen er at betragte som ejer af en del af den udenlandske virksomhed og dermed

af den pågældende filial. I tilfælde, hvor en udlænding alene ejer en del af den pågældende virksomhed eller

filial, vil det bero på en konkret vurdering, om udlændingens ejerandel har en sådan størrelse og karakter, at

udlændingen må anses for ejer. Denne vurdering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration

som hidtil skulle foretage i forbindelse med vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter

Startup Denmark. Kan udlændingen ikke anses for at være ejer, men i stedet må anses som ansat, vil

udlændingen kunne søge om opholdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger i udlændingelovens §

9 a.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag skulle lægge

ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.

Med forslaget vil det for det andet blive præciseret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at det uafhængige

ekspertpanel både kan vurdere en innovativ forretningsplan med henblik på at starte en virksomhed og med

henblik på at videreføre en i Danmark allerede etableret virksomhed, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding har

stiftet virksomheden, mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag, og udlændingen ønsker et nyt

opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

Der ændres ikke i øvrigt med forslaget på betingelserne for at få opholdstilladelse eller forlængelse af

opholdstilladelse efter Startup Denmark, herunder kravet om selvforsørgelse, ligesom der ikke ændres på

kvoten, gebyrreglerne eller på adgangen til at klage over afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af

opholdstilladelse, eller adgangen til at få medfølgende familie til Danmark. Der henvises til afsnit 2.5.1.1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

[Under udarbejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

[Under udarbejdelse]

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en

associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem

EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af

associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af

associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-

klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og

medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer

etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til

Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og

deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen

den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse

for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale

regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse

for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige

siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv

som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til

fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for

stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse

for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige

siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Med forslaget til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, foreslås det, at

der efter ansøgning skal kunne gives

opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde,

hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge-

og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31, og

når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger.

Med

forslaget til udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne

gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en

virksomhed, der er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, når de seneste tre måneders sæsonkorrigerede

bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og

integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 31, og når

stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger.

Med

forslaget til udlændingelovens

§ 9 a, stk. 31, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren

fastsætter,

hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 14 og nr.

15, litra e.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten i

udlændingebekendtgørelsen at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må

oversige. Det fremgår af aftalen af 21. januar 2022 om ”Styrket international rekruttering på rimelige

arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft”, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den

nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit

overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige

sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles

opholdstilladelse, hvis de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har

oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Med forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker

Udlændinge- og Integrationsministeriet at sikre den fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan

reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked ændrer sig.

Med

forslaget til udlændingelovens

§ 9 a, stk. 32, foreslås det, at der ikke kan søges om opholdstilladelse og

forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, og

nr. 15, litra e, efter den 1. juli 2024.

Den foreslåede midlertidighed af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, og § 9

a, stk. 2, nr. 15, litra e, vurderes grundet stand still-klausulen i artikel 13 ikke at skulle have/kunne få virkning

for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive eller påtænker at være økonomisk aktive og derfor er

omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Betingelserne efter de foreslåede

bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, og § 9 a, stk. 2, nr. 15, litra e, vil dog fortsat skulle

opfyldes. Det betyder bl.a., at beløbsgrænsen fortsat vil skulle opfyldes. Det vil være den aktuelle

beløbsgrænse, der skal opfyldes, dvs. den beløbsgrænse, der er gældende efter den årlige regulering med

satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen svarer til lønudviklingen i samfundet.

Herudover vil der kun kunne meddeles opholdstilladelse, hvis ledigheden i gennemsnit ikke har oversteget et

af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

9 a, stk. 31. Reguleres niveauet vil Udlændinge- og Integrationsministeriet i den forbindelse tage stilling til

betydningen af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Der vil ligeledes kun kunne meddeles

opholdstilladelse, hvis kravet om, at stillingerne på ansøgningstidspunktet skal have været slået op på Jobnet i

mindst to uger, er opfyldt.

De øvrige almindelige betingelser, herunder krav om, at løn skal udbetales til en dansk bankkonto, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 25, formodningsreglen i § 9 a, stk. 26, og kravet om, at den tilbudte ansættelse

skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, vil tilsvarende finde anvendelse.

Opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse til tyrkiske statsborgere

associeringsaftalekomplekset vil skulle meddeles efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

omfattet

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere med rettigheder efter associeringsaftalekomplekset som i dag vil være

fritaget for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og for at indgive en

klage over afslag på opholds- og arbejdstilladelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2022 til den 6. april 2022 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty International, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, DA (Dansk Arbejdsgiverforening), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk PEN,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervshus

Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland,

Erhvervshus Sydjylland, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal,

HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus,

Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes

Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl.

Fredsfonden), PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme,

Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden

grænser og 3F.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

NEJ

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år,

hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4,

nr. 5, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse

efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14, eller stk. 3.

Med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 9 a, stk. 2, hvorefter

der

efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om

ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når

de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har

oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a,

stk. 31, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet i minimum to uger.

Det foreslås, at der i

udlændingelovens

§ 4 c, stk. 4, nr. 5,

indsættes en henvisning til den foreslåede nye

bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, vil få en karensperiode på 5 år. Det svarer

til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Herudover foreslås det, at henvisningen til

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om

arbejdsmarkedstilknytningsordningen udgår af bestemmelsen i § 4 c, stk. 4, nr. 5, da bestemmelsen er uden

relevans for en udlænding, der søger opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, da

vedkommende allerede opholder sig i Danmark og har haft et opholdsgrundlag, som enten er nægtet

forlænget, inddraget eller udløbet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).

Med den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a,

vil der kunne gives

opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en

stillingsbetegnelse, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Den foreslåede bestemmelse svarer i indhold til den nuværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk.

2, nr. 1.

Hvorvidt der nationalt er mangel på arbejdskraft vil som i dag blive opgjort på baggrund af den såkaldte

arbejdsmarkedsbalance, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør to gange om året.

Arbejdsmarkedsbalancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark.

Når arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samtidig

bruttolisten over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Bruttolisten sammenholdes med den gældende positivliste og danner grundlag for en revision af denne.

For at en stillingsbetegnelse kan indføres på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst

bachelor eller professionsbachelor.

Med den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b,

vil der kunne gives

opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en

stillingsbetegnelse, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på

arbejdskraft. Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd ikke har

mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis der er enighed i det enkelte råd, fremadrettet vil

kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer. De

supplerende stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd indfører på positivlisten, vil kun gælde

for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest

14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på

positivlisten.

De regionale arbejdsmarkedsråd vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende

stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en

situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse

eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden

den 1. april og den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt først

blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, medmindre rådene vurderer, at der er

akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de regionale arbejdsmarkedsråd ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på

positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende

i det pågældende geografiske område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal

hovedarbejdsstedet således ligge i det geografiske område, som er underlagt arbejdsmarkedsrådet.

Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved

at deltage i mødeaktivitet i andre områder af Danmark og i forbindelse med udlandsrejser.

Udlændingen vil

efter 4 års opholdstilladelse kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle

søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling.

Efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c,

vil der kunne gives

opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en

stillingsbetegnelse, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på

arbejdskraft inden for deres faglige område. Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de fagligt

afgrænsede a-kasser ikke har mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.

Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante

arbejdsgiverorganisationer vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle

videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-

kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.

Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk.

1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt

afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere

eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest

14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på

positivlisten.

De fagligt afgrænsede a-kasser vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende

stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en

situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse

eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.

Hvis de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end de 14 dage, vil

den pågældende supplerende stillingsbetegnelse som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i

forbindelse med den næste opdatering, med mindre a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den

supplerende stillingsbetegnelse.

Indberetter de fagligt afgrænsede a-kasser ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter

positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, foretage en konkret og individuel

vurdering af ansættelsesforholdet, herunder af om udlændingen er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og

ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for

International Rekruttering og Integration kunne høre de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. § 9 a, stk. 8.

Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder i sager om ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af

beskæftigelse.

Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har

indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9.

Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af

beskæftigelse.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk.

2, nr. 1, litra a-c, vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til det bestemte arbejdsforhold, som der meddeles

opholdstilladelse på baggrund af, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser

i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller

EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr.,

jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af

ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Hvis der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de forslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra

a-c, vil udlændingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, og udlændingen vil

kunne søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk.

12.

Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med

opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c.

Opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive

betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig

tilknytning til udlændingen, ikke modager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det

svarer til, hvad der gælder udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af

beskæftigelse.

Opholdstilladelsen efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive

meddelt for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16,

stk. 4.

Ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, og forlængelse

af sådanne opholdstilladelser skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er

fagområdet ikke længere på positivlisten, vil opholdstilladelse som i dag kunne forlænges, hvis udlændingen

er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelse, jf. herved § 9 a, stk. 13, 1.

pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at

ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.