UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 69
Offentligt

Igu: Status på ordningen og evaluering af

implementering af ordningens justeringer

December 2021

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

0 Indledning

Igu: Status på ordningen og evaluering af imple-

mentering af ordningens justeringer

Igu: Status på ordningen og evaluering af implementering af ordningens justeringer

Koncernstyring og Tilsyn

Udlændinge- og Integrationsministeriet

EAN: 5798 000080188

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf: 61 98 40 00

E-mail: [email protected]

uim.dk

DECEMBER 2021

Alle rettigheder tilhører Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udgivelsen kan frit hentes på uim.dk og integrationsbarometer.dk.

Udlændinge- og Integrationsministeriet udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegen-

givelse.

02 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indholdsfortegnelse

0 Indledning

Indledning

1.1 Baggrund, formål og afgrænsninger ............................................................................ 5

1.2 Metode ........................................................................................................................ 6

1.3 Rapportens opbygning ................................................................................................ 7

Sammenfatning

1.0

Igu-målgruppe

1.1 Lovgivningsramme..................................................................................................... 10

1.2 Datagrundlag og analysepopulation.......................................................................... 11

1.3 Antal personer i igu-målgruppen falder .................................................................... 12

1.4 Færre mænd og flere kvinder i målgruppen ............................................................. 13

1.5 Flere helt unge i målgruppen end tidligere ............................................................... 13

1.6 Mere end halvdelen af målgruppen har oprindelse i Syrien ..................................... 14

1.7 Flere i målgruppen med længere opholdstid ............................................................ 15

1.8 Hvor bor målgruppen? .............................................................................................. 16

1.9 To ud af tre mænd i målgruppen er enlige ................................................................ 17

1.10 Flere selvforsørgende og færre med en erhvervskompetencegivende

uddannelse i målgruppen ................................................................................................ 18

1.11 Ca. halvdelen af målgruppen har været indskrevet på eller afsluttet

Danskuddannelse 2 ......................................................................................................... 20

1.12 8 pct. i målgruppen har indgået en igu-aftale ......................................................... 21

1.13 Kommunernes udfordringer og ønsker ................................................................... 22

1.14 Opsummering .......................................................................................................... 23

2.0

Registrerede igu-aftaler

2.1 Antallet af indgåede igu-aftaler er faldende ............................................................. 25

2.2 Flere kvinder og 30-34-årige indgår en igu-aftale ..................................................... 26

03 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

0 Indledning

2.3 Flest igu-forløb i de store kommuner ........................................................................ 27

2.4 Igu-ansatte har længere opholdstid end tidligere ..................................................... 28

2.5 Flere igu-forløb i den offentlige sektor ...................................................................... 29

2.6 Opsummering ............................................................................................................ 32

3.0

Gennemførte og afbrudte forløb

3.1 Ca. 4 ud af 10 igu-forløb er gennemført .................................................................... 33

3.2 Halvdelen af alle personer med gennemført igu-forløb kommer i

beskæftigelse................................................................................................................... 36

3.3 Dobbelt så mange mænd som kvinder er i lønmodtagerbeskæftigelse 12

måneder efter afbrudt forløb .......................................................................................... 38

3.4 Halvdelen af personer med gennemført igu-forløb er i beskæftigelse 12

måneder efter gennemført forløb................................................................................... 42

3.5 Knap 7 ud af 10 igu-ansatte i den private sektor kommer i beskæftigelse ............... 42

3.6 4 ud af 10 af igu-ansatte, som har gennemført igu, har været medlem af en a-

kasse under igu-forløbet ................................................................................................. 46

3.7 Opsummering ............................................................................................................ 47

4.0

Implementering af justeringer af igu-ordningen

4.1 Justeringer af ordningen............................................................................................ 49

4.2 Igu-forlængelse ved barsel eller længerevarende sygdom ....................................... 49

4.3 Dækning af udgifter til kost og logi............................................................................ 50

4.4 Styrkelse af danskkundskaber ................................................................................... 52

4.5 Igu i regi af Job-VEU modellen................................................................................... 54

4.6 AMU-udbydernes udbud af relevante kurser, herunder branchepakker som

garantikurser til igu-ansatte ............................................................................................ 57

4.7 Opsummering ............................................................................................................ 61

04 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

0 Indledning

Indledning

1.1

Baggrund, formål og afgrænsninger

Indførsel af og formål med igu

I foråret 2016 indgik den daværende regering (V) og arbejdsmarkedets parter en treparts-

aftale om at få flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ind på arbejdsmarke-

det. Et centralt element i aftalen var integrationsgrunduddannelsen (igu), der via en kom-

bination af praktik og skoleundervisning skal bane vejen for, at flygtninge og familiesam-

menførte til flygtninge får en indgang til det danske arbejdsmarked.

Formålet med igu-ordningen, som er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksom-

hed og en flygtning eller familiesammenført til flygtning og omfatter lønnet praktik og

uddannelse i en toårig periode, er at understøtte en hurtigere vej til arbejdsmarkedet for

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Siden igu trådte i kraft 1. juli 2016 er ordningen blevet forlænget samt justeret undervejs.

Det er sket både i februar 2019 og december 2020, hvor regeringen og arbejdsmarkedets

parter blev enige om at udvide og forbedre igu-ordningen.

Igu-ordningen udløber ved udgangen af juni 2022.

Evaluering af igu i 2017

Rambøll foretog i 2017 en evaluering af igu-ordningen. Den viste bl.a., at ordningen var

anvendt på tværs af landets kommuner, og at kombination af praktikstilling og undervis-

ning kan udgøre en trædesten for målgruppens vej til ordinær beskæftigelse og uddan-

nelse.

Evalueringen fra 2017 pegede også på, at aktørerne, som var involveret i ordningen, op-

levede udfordringer i forhold til bl.a. målgruppens begrænsede størrelse.

Formål med denne rapport og afgrænsninger

Ved indgåelsen af aftalen af 25. februar 2019 om videreførelse af igu-ordningen erklæ-

rede regeringen og arbejdsmarkedets parter sig enige om, at igu-ordningen skulle evalu-

eres forud for sommeren 2022, herunder i forhold til afgrænsningen af målgruppen samt

de aftalte justeringer.

De nævnte justeringer, som trådte i kraft pr. 1. juli 2019, var i væsentlighed, at igu-an-

sættelsen skal kunne forlænges ved barselsperioder eller længerevarende sygdom, en

sprogmakkerordning, en dækning af udgifter til kost og logi samt en opfordring til kursus-

udbyderne om at udbyde flere relevante kurser, herunder branchepakker, som garanti-

kurser.

Siden indførslen af igu og evalueringen i 2017 har en række eksterne faktorer påvirket

ordningens volumen og anvendelse. Eksempelvis har det faldende asyltal været med til

at reducere størrelsen på igu-målgruppen. Senest kan COVID-19 have haft indflydelse på

antallet af indgåede igu-aftaler, som i forvejen har haft faldende tendens siden 2017. I

de første fem måneder af 2021 er der således kun registreret ca. 8 nye igu-forløb om

måneden.

05 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

0 Indledning

Det lave antal indgåede nye igu-aftaler og gennemførte igu-forløb, gør det vanskeligt at

foretage bl.a. en egentlig effektevaluering af ordningen.

Formålet med denne rapport er derfor at:



Give status på udviklingen og sammensætningen af igu-målgruppen og at iden-

tificere evt. udfordringer ved målgruppens afgræsning.



Give en udvidet status på igu-ordningen med hensyn til indgåede, gennemførte

og afbrudte igu-forløb, herunder med fokus på beskæftigelsesrettede resulta-

ter.



Belyse implementeringen af justeringerne af ordningen, der trådte i kraft pr. 1.

juli 2019.

Der er ikke foretaget ikke en evaluering af de seneste justeringer, der trådte i kraft pr. 1.

maj 2021, da kommuner og virksomheder ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for

at implementere disse ændringer endnu. Undtagelsesvist følger rapporten op på juste-

ringen af Job-VEU modellen, samt hvordan udvidelsen af målgruppen (opholdstid under

10 år) har ændret gruppens sammensætning. På grund af datamæssige begrænsninger

estimeres den udvidede målgruppe pr. 31. december 2020, selvom justeringen først

trådte i kraft pr. 1. maj 2021.

1.2 Metode

Data om indgåede igu-aftaler stammer fra Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI). Disse data sammenkøres med registerdata fra bl.a. Danmarks Statistik

og udgør dermed grundlaget for den kvantitative beskrivelse af igu-ordningen og igu-

målgruppen.

Det har været udgangspunktet for igu-ordningen, at virksomhedernes administrative

opgaver skulle begrænses mest muligt, og der er derfor ikke helt dækkende data om

ordningen. Virksomheder skal eksempelvis ikke indberette oplysninger vedr. ikke-påbe-

gyndte, afbrudte eller afsluttede igu-forløb. Oplysninger om disse frembringes bereg-

ningsteknisk via særkørsler og samkøring af en række andre statistiske kilder. Det bety-

der også, at der er en vis usikkerhed knyttet til dette.

Den gennemførte evaluering af justeringer af ordningen fra 2019 bygger på en række

kvalitative interviews med kommuner og virksomheder, som er foretaget af SIRI og in-

terviews af AMU-udbydere, som er gennemført af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK).

SIRI har udvalgt fem kommuner og fem virksomheder, som alle har eller har haft fokus

på igu og bruger eller har brugt ordningen mere målrettet end den gennemsnitlige kom-

mune eller virksomhed. De fem kommuner er geografisk fordelt over hele landet og be-

står både af mindre landkommuner og større bykommuner.

De interviewede virksomheder er fra forskellige brancher og består både af private og

offentlige virksomheder. Virksomhederne er geografisk fordelt med fire fra Jylland og en

fra Sjælland. Der er tale om større virksomheder, som alle har haft flere igu-forløb siden

2016.

De ti interviews med henholdsvis fem kommuner og fem virksomheder er gennemført

med udgangspunkt i en interviewguide i september og oktober 2021 via Skype med en

06 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

0 Indledning

medarbejder fra hver af de udvalgte kommuner og virksomheder. Kommunerne og virk-

somhederne udpegede selv de pågældende interviewpersoner.

STUK har udvalgt otte AMU-udbydere til interviews, som er gennemført i september

2021, heriblandt seks udbydere med en væsentlig igu-aktivitet i perioden 2018-2020

samt to udbydere med lav aktivitet. De seks udbydere med væsentlig aktivitet står sam-

let for 50 pct. af den samlede igu-aktivitet i perioden. Interviewene blev udført via tele-

fon og Skype med en medarbejder fra hver af de udvalgte udbydere. Udbyderen udpe-

gede selv de pågældende interviewpersoner.

1.3 Rapportens opbygning

Denne rapport præsenterer indledningsvist igu-ordningens ramme og giver en udvidet

status på, hvordan sammensætningen af målgruppen har ændret sig, blandt andet med

fokus på køn, alder, oprindelse og opholdstid. Herunder beskrives, hvordan målgrup-

pens faldende størrelse og ændrede sammensætning påvirker kommunerne og virksom-

hedernes indsats for at indgå igu-forløb.

Efterfølgende giver rapporten indblik i udviklingen i antallet og sammensætningen af de

personer, der har indgået en aftale om et igu-forløb fra 1. juli 2016 til 31. maj 2021. Der-

ved har det ikke været muligt at undersøge, hvordan udvidelsen af igu-målgruppen pr.

1. maj 2021 har påvirket antallet af nyregistrerede forløb.

Endvidere præsenterer rapporten karakteristika af de registrerede igu-forløb, der vur-

deres til henholdsvis at være gennemført, afbrudt og aldrig påbegyndt. Herunder giver

rapporten et indblik i de beskæftigelsesrettede resultater henholdsvis 3 og 12 måneder

efter afsluttet igu-forløb. Rapporten er af deskriptiv karakter, hvorfor rapporten udeluk-

kende gør status på igu-ansattes forsørgelse efter afsluttet forløb og dermed ikke kan

konkludere på sammenhængen mellem igu-forløb og beskæftigelsesrettede resultater.

Disse resultater suppleres med cases fra kommuner og virksomheder.

Endeligt opsummeres implementeringen af en række af de justeringer, der indgik i for-

længelse af igu-ordningen af juli 2019, herunder forlængelse af igu-perioden ved bar-

selsperioder eller længerevarende sygdom, sprogmakkerordningen samt formaliserin-

gen af dækning af udgifter til kost og logi. I tillæg hertil er der en kort status på Job-VEU

modellen, der indgik i den justering af igu-ordningen, der blev aftalt i december 2020.

Rapporten er udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet (departementet og

SIRI) med bidrag fra Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

07 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

0 Sammenfatning

Sammenfatning

Overordnet viser denne rapport, at igu fortsat anvendes i kommunerne og virksomhe-

der, og over halvdelen af flygtninge- og familiesammenførte med afsluttede igu-forløb

kommer i beskæftigelse. Der har imidlertid været et markant fald i antallet af indgåede

aftaler.

Nedenunder præsenteres de vigtigste resultater:

Igu-målgruppe

Antallet af flygtninge- og familiesammenførte til flygtninge, der potentielt kunne blive

ansat i et igu-job (dvs. igu-målgruppen), har ændret sig på forskellige parametre siden

2016:



Igu-målgruppen er mindre end i 2017, uanset at ordningen fra den 1. maj 2021

nu også omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 5-9 års

ophold. Ændringen af opholdskravet har øget målgruppen med 11.200 perso-

ner, men målgruppen er stadig lavere end i 2017, hvor målgruppen bestod af

ca. 18.800 personer.



Flere har været i Danmark i længere tid.



Kønssammensætningen af gruppen har ændret sig fra at være domineret af

mænd til at være domineret af kvinder.



Ca. 1 ud af 3 personer i igu-målgruppen er selvforsørgende, dvs. hverken med

lønindkomst eller på offentlig forsørgelse (kan fx været forsørget af ægtefælle),

og har dermed en begrænset kontaktflade til kommuner.



De adspurgte kommuner efterlyser en yderligere udvidelse af igu-gruppen, her-

under med personer over 40 år.

Indgåede, gennemførte og afbrudte forløb: Karakteristika og resultater



I perioden juli 2016 - maj 2021 er der i alt registreret 2.658 aftaler om igu. Der

er dermed godt 8 pct. af den estimerede igu-målgruppe, som har indgået en af-

tale om et igu-forløb.



Antallet af registrerede nye igu-forløb er faldet markant. I løbet af de første fem

måneder af 2021 er der i gennemsnit registreret ca. 8 nye igu-forløb, hvilket

formentlig kan hænge sammen med COVID-19 situationen.



6 ud af 10 igu-aftaler bliver indgået med kvinder, der som oftest ansættes i den

offentlige sektor.



Dermed er andelen af igu-ansatte i den offentlige sektor steget markant.



Samtidigt viser rapporten, at personer, som har været ansat i igu i den offent-

lige sektor, i mindre grad kommer i beskæftigelse i forhold til igu-ansatte i den

private sektor, også når man tage højde for køn. Der er ligeledes stor forskel i

beskæftigelsesfrekvensen for igu-ansatte, der har været ansat i forskellige bran-

cher.



Det skønnes, at omkring 4 ud af 10 forløb er gennemført. Gennemførselspro-

centen er lidt højere for kvinder end for mænd.



For de personer, der gennemfører et fuldt forløb, er halvdelen i lønmodtager-

beskæftigelse efter gennemført forløb og ca. 6 pct. er på SU/SVU, dvs. i gang

med en uddannelse, 3 måneder efter afsluttet forløb. Derudover overgår ca.

hver tredje igu-ansatte med et gennemført forløb til dagpenge.

08 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

0 Sammenfatning



Status for personer efter 12 måneder efter afsluttet forløb viser, at andelen

med lønmodtagerindkomst og på SU/SVU er lidt højere, henholdsvis 53 pct. og

9 pct., mens kun 1 ud af 4 er på dagpenge.

Ca. 6 ud af 10 igu-forløb afbrydes før tid eller påbegyndes aldrig. Ca. 3 ud af 10

personer er i beskæftigelse 3 måneder efter et afbrudt forløb og ca. 15. pct. af

igu-ansatte med et afbrudt forløb er i uddannelse.

Andelen af beskæftigede og personer på SU/SVU stiger med tiden blandt dem,

der har afbrudt igu, da over halvdelen har lønindkomst og/eller SU/SVU, som

deres forsørgelsesgrundlag 12 måneder efter afbrudt forløb.

Evaluering af justeringer af igu-ordningen

Overordnet set viser evalueringen, at aktørerne er bekendte med de gennemførte juste-

ringer af ordningen, men at implementeringen af justeringerne i høj grad har været

præget af den faldende igu-målgruppe.



Der anvendes mulighed for at forlænge igu ved barsel og længevarende syg-

dom. Kommunerne betragter muligheden for forlængelsen som en positiv æn-

dring, der er med til at styrke kvaliteten i ordningen. Enkelte kommuner og virk-

somheder påpeger dog, at VITAS-systemet ikke er sat op til at understøtte æn-

dringen.

Der ansøges om refusioner af udgifter til kost og logi. Mens enkelte virksomhe-

der har gode erfaringer med ansøgningsprocessen, finder enkelte kommuner

ansøgningsprocessen besværlig.

De fleste kommuner og virksomheder oplever, at langt de fleste igu-ansatte for-

bedrer deres dansksprogskompetencer under et igu-forløb. Erfaringer med

sprogmakkerordningen peger på, at ordningen kræver ressourcer. Særligt pri-

vate virksomheder har svært ved afsætte ressourcer til en sprogmakker.

Implementeringen af Job-VEU modellen har været præget af den faldende mål-

gruppe og COVID-19, som har gjort det vanskeligt at igangsætte job-VEU forløb

med igu-elever. På tværs af AMK, jobcentre og uddannelsesinstitutioner er der

blevet arbejdet med at styrke kommunikationsindsatsen.

Hovedparten af AMU-udbyderne pointerer udfordringer med at tilrettelægge

særligt tilrettelagte forløb, der svarer til igu-ansattes dansksproglige kompeten-

cer. Volumen i ordningen gør efterspørgslen begrænset og dermed bliver det

for dyrt at udbyde relevante kurser og branchepakker som garantikurser. Der-

udover oplever udbyderne i et begrænset omfang at blive inddraget i samarbej-

det med regionale og lokale beskæftigelsesaktører i koordineringen af tvær-

kommunale kursuskøb.



09 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

1.1 Lovgivningsramme

Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med igu blev indgået 17. marts 2016 mel-

lem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter som en central del af treparts-

aftalen om arbejdsmarkedsintegration. Igu blev i 2016 aftalt som en 3-årig forsøgsord-

ning, der skulle sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familie-

sammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på

det danske arbejdsmarked. Igu skulle fungere som en trædesten til beskæftigelse på al-

mindelige arbejdsmarkedsvilkår eller en erhvervsrettet uddannelse. Den oprindelige for-

søgsordning ophørte pr. 30. juni 2019.

Efter den oprindelige lov om integrationsgrunduddannelse (igu), lov nr. 623 af 8. juni

2016) havde integrationsgrunduddannelsen følgende indhold:



Et igu-forløb varer i alt

Hvem kan blive ansat i igu?

to år og omfatter prak-

tikdelen og skoledelen.

Opholdsgrundlag



Skoledelen havde en

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

varighed af 20 uger (nu

23 uger) og består af

Alder

danskuddannelse og al-

Mellem 18-39 år

men faglig opkvalifice-

ring.

Opholdstid



Praktikdelen aflønnes

Under 5 år siden første indvandring indtil 1. maj

med elevløn, som er

2021, herefter under 10 år

fastsat efter de er-

hvervsgrunduddannel-

Socioøkonomisk status

seslønsatser, svarende

Alle personer – undtagen personer, der er i ordi-

til elevlønssatser, der

nær beskæftigelse, uddannelse eller permanent

følger af en kollektiv

har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet

overenskomst på det

pågældende faglige om-

råde, der er gældende

på virksomheden.



Skoleuddannelsen finansieres af det offentlige, og kursisten modtager i skole-

perioden uddannelsesgodtgørelse omtrent på niveau med integrationsydelse,

som udbetales af kommunerne.

Til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et igu-forløb, udbetaler staten en

bonus på 20.000 kr. efter 6 måneder og yderligere 20.000 kr., når forløbet er fuldført.

Den sidste udbetaling blev med forlængelsesaftalen i 2019 ændret til efter 2 år uanset

om forløbet er fuldført, idet aftalen gav mulighed for, at igu-forløbet kunne løbe ud over

2 år i tilfælde barsel eller længerevarende sygdom.

Den 25. februar 2019 blev der indgået en ny trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets

parter og regeringen om en forlængelse af integrationsgrunduddannelsen (igu) i endnu

en 3-årig periode. Lovændringen er lov nr. 562 af 7. maj 2019.

I tillæg til forlængelsen af integrationsgrunduddannelsen blev der gennemført mindre

justeringer.

10 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe



Igu-perioden kan forlænges ved barselsperioder eller længerevarende sygdom

Den gældende ordning om dækning af udgifter til kost og logi indarbejdes i igu-

loven, vilkårene for igu-ansættelse i forlængelse af ordinær ansættelse i samme

virksomhed præciseres i lovforslaget, og

EGU-bonusordningen, som indgik i trepartsaftalen i 2016 videreføres.

Den 21. december 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale

om justeringer i igu-ordningen, jf. lov nr. 722 af 27. april 2021.

Det fremgår endvidere af aftalen, at antallet af registrerede igu-aftaler i 2020 ligger på

det laveste niveau siden ordningens etablering, hvilket blandt andet hænger sammen

med, at Danmark i de senere år har oplevet en faldende asyltilstrømning, hvilket har be-

tydet, at målgruppen for igu er blevet reduceret betragteligt.

Ifølge trepartsaftalen af 21. december 2020 erklærede parterne sig enige om, at endnu

flere skal have mulighed for at deltage i et igu-forløb. Det sker gennem en udvidelse af

målgruppen. Derfor udvides opholdsbetingelsen med 5 år, således at flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge, som har været i Danmark i 0-10 år (tidligere 0-5 år), frem-

over fik mulighed for at tage et igu-forløb. Det er fortsat en betingelse, at personer i

målgruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

Parterne var endvidere enige om, at det er vigtigt, at igu-forløb indebærer en egentlig

opkvalificering af deltagerne. Derfor udvides omfanget af uddannelse i form af AMU og

sprogkurser mv. med 3 uger. Dermed blev der aftalt 23 ugers uddannelse – mod tidli-

gere 20 - i et samlet igu-forløb. Kravet om 23 ugers uddannelse gælder for forløb, der er

startet efter 1. maj 2021. Det samlede igu-forløb vil fortsat have en varighed af i alt 24

måneder.

Opkvalificeringen, der finder sted i arbejdstiden, bliver som hidtil honoreret med uddan-

nelsesgodtgørelse. Virksomheden og den igu-ansatte planlægger fortsat et uddannel-

sesforløb, som opkvalificerer den enkelte sprogligt og fagligt for at sikre progression

frem mod ordinær beskæftigelse eller erhvervsrettet uddannelse.

1.2 Datagrundlag og analysepopulation

Følgende status på

igu-bruttomålgruppen

belyser gruppen af personer, som opfylder de

formelle krav til at være berettiget til et igu-forløb. Analysen af målgruppen vil fokusere

på udviklingen i antallet og sammensætningen af igu-målgruppen fra juni 2016 til 31.

december 2020.

Analysen tager udgangspunkt i udviklingen i målgruppen før dennes udvidelse med per-

soner med opholdstid på 5-9 år i Danmark pr. 1. maj 2021. Derudover gives en status på

sammensætningen af målgruppen efter udvidelsen. På grund af datamæssige begræns-

ninger er det ikke muligt at estimere den udvidede målgruppe med antallet af personer

pr. 1. maj 2021. Derfor vil analysen vise den udvidede målgruppe med flygtninge og fa-

miliesammenførte til flygtninge med under 10 års ophold pr. 31. december 2020.

Igu-målgruppen afgrænses statistisk med udgangspunkt i nedenstående kriterier:

11 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Tabel 1: Kriterier for statistisk afgrænsning af igu-målgruppen

Status på opgørelsestidspunktet

Opholdsgrundlag

Alder

Opholdstid

Socioøkonomisk status

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

18-39 år

Under 5 år siden første indvandring indtil 1. maj 2021 (her-

efter under 10 år)

Alle personer – undtagen personer, der er i ordinær be-

skæftigelse, uddannelse eller permanent har trukket sig til-

bage fra arbejdsmarkedet

Anm.: Det bemærkes, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fået tidsubegrænset opholdstilla-

delse efter den 31. marts 2020, af datamæssige årsager ikke kan udskilles fra analysen og derfor er inkluderet.

1.3 Antal personer i igu-målgruppen falder

Antallet af personer i målgruppen for igu er faldet siden indførelsen af igu i 2016. Såle-

des estimeres knap 18.800 personer til at være i igu-målgruppen i juni 2016 mod lidt

over 5.200 personer i december 2020,

jf. figur 1.

Dermed udgør målgruppen i december

2020 lidt over en fjerdedel af målgruppen i juli 2016.

Hvis igu-målgruppen var blevet udvidet pr. 31. december 2020, og dermed bestod af

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med under 10 års opholdstid i Danmark,

ville målgruppen have været øget med ca. 6.000 personer og dermed fordoblet. Således

ville målgruppen udgøres af lidt mere end 11.200 personer pr. 31. december 2020.

Figur 1: Igu-målgruppen fordelt på kvartal og samlet antal unikke personer i igu-målgruppen,

30. juni 2016-31. december 2020

30000

25000

20000

15000

10000

5000

30/06/2016

Unikke personer

30/09/2016

Anm.: * Opgørelsen pr. 31/12/2020 viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt i kraft

pr. 31. december 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

12 / 61

31/12/2020*

31/12/2016

31/03/2017

30/06/2017

30/09/2017

31/12/2017

31/03/2018

30/06/2018

30/09/2018

31/12/2018

31/03/2019

30/06/2019

30/09/2019

31/12/2019

31/03/2020

30/06/2020

30/09/2020

31/12/2020

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

1.4 Færre mænd og flere kvinder i målgruppen

Ser man nærmere på sammensætningen af målgruppen for igu, fremgår det tydeligt, at

målgruppen over tid har ændret sig. Da igu’en blev introduceret i juli 2016 var ca. 6 ud

af 10 personer i igu-målgruppen mænd. Siden december 2017 har andelen af kvinder

dog overhalet andelen af mænd, så mænd i slutningen af 2020 kun udgør ca. 1 ud af 3

personer i målgruppen,

jf. figur 2.

I december 2020 var henholdsvis ca. 1.800 mænd og

3.400 kvinder i målgruppen.

Udvidelsen af igu-målgruppen ville i december 2020 have betydet, at andelen af mænd i

målgruppen ville have været øget med ca. 12 pct. point. I december 2020 ville 46 pct. af

målgruppen således have været mænd mod 34 pct. af den tidligere målgruppe bestå-

ende af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med under 5 års opholdstid.

Figur 2: Igu-målgruppen fordelt på kvartal og køn samt samlet antal unikke personer i igu-

målgruppen, 30. juni 2016-31. december 2020

100%

80%

60%

40%

20%

30/06/2018

30/06/2016

30/09/2016

31/12/2016

31/03/2017

30/06/2017

30/09/2017

31/12/2017

31/03/2018

30/09/2018

31/12/2018

31/03/2019

30/06/2019

30/09/2019

31/12/2019

31/03/2020

30/06/2020

30/09/2020

31/12/2020

Mænd

Kvinder

Anm.: * Opgørelsen pr. 31/12/2020 viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt i kraft

pr. 31. december 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

1.5 Flere helt unge i målgruppen end tidligere

Aldersfordelingen for igu-målgruppen har også ændret sig en smule. Både i juni 2016 og

december 2020 er ca. 43 pct. af målgruppen 30 år eller derover, men hvor ca. hver

fjerde i målgruppen var 18-24 år i juni 2016, er det derimod knap hver tredje i december

2020. Således udgør de 18-24-årige en større andel af målgruppen, mens de 25-29-årige

udgør end mindre andel af målgruppen i december 2020 end ved indførelsen af igu-ord-

ningen,

jf. figur 3.

Med udvidelsen af igu-ordningen kommer målgruppen til at bestå af lidt flere personer

fyldt 30 år end under. Såfremt den udvidede målgruppe var trådt i kraft ved udgangen

af 2020 ville de +30-årige have udgjort lidt mere end halvdelen af målgruppen. De to

største aldersgrupper ville være de 18-24-årige og 30-34-årige, der hver udgør 27 pct. af

den estimerede målgruppe,

jf. figur 3.

13 / 61

31/12/2020*

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 3: Igu-målgruppen fordelt på alder, 30. juni 2016 og 31. december 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

30/06/2016

18-24 år

31/12/2020

25-29 år

30-34 år

35-39 år

31/12/2020*

26%

32%

27%

30%

25%

22%

25%

24%

27%

18%

19%

24%

Anm.: * Opgørelsen pr. 31/12/2020 viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt i kraft

pr. 31. december 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

1.6 Mere end halvdelen af målgruppen har oprindelse i Syrien

I alt har der i hele perioden fra 30. juni 2016 - 31. december 2020 været ca. 28.700

unikke personer i igu-målgruppen. Heraf har 56 pct. været mænd, og personer fra ME-

NAPT-lande har udgjort omkring 8 ud af 10 personer i målgruppen siden implementerin-

gen af igu’en,

jf. figur 4a og 4b.

Personer fra Syrien (59 pct.) udgør den største gruppe, som er omfattet i igu-målgrup-

pen, siden igu’en blev introduceret i 2016. Herefter følger Eritrea (14 pct.), Iran (7 pct.),

Afghanistan (5 pct.) og Somalia (4 pct.) som de største oprindelseslande for personer i

målgruppen,

jf. figur 4c.

14 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 4a, 4b og 4c: Unikke personer i igu-målgruppen mellem 30. juni 2016-31. december

2020 fordelt på køn og oprindelsesland

Figur 4a. Køn

Figur 4b. Landegruppering

Figur 4c. 5 største oprindelseslande

100%

80%

60%

40%

56%

20%

Mænd

Kvinder

100%

21%

44%

80%

70%

60%

50%

59%

60%

40%

20%

Øvrige ikke-vestlige lande

MENAPT-lande

Vestlige lande

40%

79%

30%

20%

10%

14%

7% 5%

10%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

1.7 Flere i målgruppen med længere opholdstid

Opholdstiden for personer i igu-målgruppen er steget betragteligt over tid. I juni 2016

havde ca. 3 ud af 4 personer i målgruppen været i Danmark i under 2 år, mens det i de-

cember 2020 kun er knap 1 ud af 5 personer i målgruppen, der har været i Danmark i

under 2 år,

jf. figur 5.

Ved udgangen af 2020 har knap halvdelen af målgruppen været i

Danmark i 4 år. Udviklingen skyldes først og fremmest, at antallet af nytilkomne flygt-

ninge har været faldende.

Igennem hele perioden fra indførelsen af igu i juni 2016 til udgangen af 2020 har grup-

pen af syrere udgjort omkring 60 pct. af målgruppen. Dermed følger udviklingen i sam-

mensætningen af den samlede målgruppe i grove træk gruppen af flygtninge og familie-

sammenførte personer med syrisk oprindelse. Ved indførelsen af igu, hvor mange sy-

rere kom til Danmark, var igu-målgruppen således kendetegnet med en kortere op-

holdstid, men efter tilstrømningen af syrere fald markant efter 2017, begyndte igu-mål-

gruppens opholdstid ligeledes at stige.

Udvidelsen af målgruppen med personer, der har 5-9-års ophold, har sikret, at et stort

antal af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med syrisk oprindelse fortsat

forbliver i målgruppen. Sammensætningen af den samlede målgruppe efter opholdstid

forventes derfor fortsat at blive påvirket af den store gruppe af syrere i målgruppen.

15 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 5: Igu-målgruppen fordelt på kvartal og opholdstid, 30. juni 2016-31. december 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Under 1 år

1 år

2 år

3 år

4 år

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

Hvis udvidelsen af igu-målgruppen var trådt i kraft pr. 31. december 2020, ville flygt-

ninge og familiesammenførte til flygtninge med 4-5 års opholdstid i Danmark have ud-

gjort knap halvdelen af målgruppen,

jf. figur 6.

Herudover ville ca. 1 ud af 5 have op-

holdt sig i Danmark i 6-7 år og ca. hver tiende have opholdt sig her i 8-9 år.

Figur 6: Ny igu-målgruppe fordelt på kvartal og opholdstid, 31. december 2020

16%

47%

19%

10%

20%

30%

0-1 år

40%

2-3 år

50%

4-5 år

60%

6-7 år

70%

8-9 år

80%

90%

100%

Anm.: * Opgørelsen af den nye målgruppe viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt

i kraft pr. 31. december 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

1.8 Hvor bor målgruppen?

Pr. 31. december 2020 er ca. 5.200 personer i målgruppen for igu. Heraf har 8 kommu-

ner mere end 100 personer i målgruppen, hvor Aarhus og Aalborg Kommune med knap

300 personer topper listen over antal personer i målgruppen for igu,

jf. figur 7.

14 kom-

muner – særligt ø-kommuner og kommuner på den københavnske Vestegn - har færre

end 20 personer i målgruppen for igu. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de i et

eller flere år siden flygtningekrisen enten var såkaldte 0-kommuner, hvor nyankommne

flygtninge ikke blev boligplaceret, eller kommuner med generelt et lavt indbyggetal.

16 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 7: Igu-målgruppen 31. december 2020 fordelt på bopælskommune

Anm.: I parentes er der opgjort antal kommuner inden for hver gruppe.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

1.9 To ud af tre mænd i målgruppen er enlige

Der er stor forskel på, hvorvidt mænd og kvinder i målgruppen er enlige eller bor sam-

men med nogen, de danner par med. Hvor 2 ud af 3 af mændene er enlige, er det kun

hver fjerde kvinde i målgruppen i december 2020. Siden indførelsen af igu i juni 2016 er

der kun sket en mindre ændring for igu-målgruppen. Med udvidelsen af igu-målgruppen

ville gruppen af enlige personer i målgruppen øges en anelse for kvinderne, mens den

ville reduceres for mændene pr. 31. december 2020,

jf. figur 8.

17 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 8: Igu-målgruppen fordelt på køn og familietype, 30. juni 2016 og 31. december 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

30/06/2016

31/12/2020

Mænd

Par

Enlige

31/12/2020*

30/06/2016

31/12/2020

Kvinder

31/12/2020*

33%

34%

38%

73%

77%

71%

67%

66%

62%

27%

23%

29%

Anm.: Par inkluderer ægtepar, personer der ikke er i ægteskab eller registreret partnerskab med personen på samme adresse, men

som har mindst ét fælles barn, og personer med under 15 års aldersforskel til personen på samme adresse, som ikke har fælles børn

og ikke er i nært familieskab med hinanden.

Anm.: * Opgørelsen pr. 31/12/2020 viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt i kraft

pr. 31. december 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

1.10 Flere selvforsørgende og færre med en erhvervskompetencegivende

uddannelse i målgruppen

Ved indførslen af igu’en i juni 2016 var langt hovedparten i målgruppen på integrations-

ydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp – 94 pct. af mændene og 93 pct. af kvin-

derne. I december 2020 er en større andel i målgruppen selvforsørgende – dvs. hverken

har lønmodtagerindkomst eller er på offentlig forsørgelse (fx ægtefælleforsørgede) –

end tidligere. Det gælder for lidt mere end hver tredje mand og kvinde. Hovedparten i

målgruppen er fortsat på SHO-ydelse (tidligere integrationsydelse),

jf. figur 9.

Hvis udvidelsen af igu-målgruppen var trådt i kraft pr. 31. december 2020, ville en lidt

større andel af både mænd og kvinder i målgruppen have været selvforsørgende, mens

andelen på SHO-ydelse ville have været mindre. For mændene gælder det eksempelvis,

at en lidt større andel i målgruppen ville være selvforsørgende (40 pct.) end på integrati-

onsydelse mv. (38 pct.).

18 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 9: Igu-målgruppen fordelt på køn og socioøkonomisk status, 30. juni 2016 og 31. de-

cember 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

30/06/2016

11%

31/12/2020

Mænd

Øvrige ydelser

Integrationsydelse mv.

21%

31/12/2020*

30/06/2016

31/12/2020

Kvinder

Selvforsørgende

31/12/2020*

94%

53%

38%

60%

93%

55%

36%

40%

36%

37%

Anm.: Integrationsydelse (nuværende SHO-ydelse) mv. inkluderer integrationsydelse/SHO-ydelse kontanthjælp og uddannelses-

hjælp. En person er registreret som selvforsørgende, hvis personen hverken har en lønindkomst eller modtager ydelser.

Anm.: * Opgørelsen pr. 31/12/2020 viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt i kraft

pr. 31. december 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

Når man ser på uddannelsesniveau, har målgruppen også ændret sig for de personer,

der har været i Danmark i mindst 2 år, hvor en mindre andel i december 2020 har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse end i juni 2016. Henholdsvis 19 pct. af mændene

og 21 pct. af kvinderne havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i juni 2016,

mens det kun er henholdsvis 12 pct. af mændene og 16 pct. af kvinderne i december

2020,

jf. figur 10.

De erhvervskompetencegivende uddannelser er primært medbragte

uddannelser.

For den nye estimerede målgruppe pr. 31. december 2020 ville 16 pct. af både mænd

og kvinder have en erhvervskompetencegivende uddannelse.

19 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 10: Andelen i igu-målgruppen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (både

dansk og udenlandsk) fordelt på køn, 30. juni 2016 og 31. december 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

19%

21%

12%

16%

30/06/2016

31/12/2020

Mænd

Kvinder

31/12/2020*

Anm.: Kun personer med ophold i 2 år er inkluderet. Data indeholder ikke uddannelser afsluttet fra og med 4. kvartal 2020 og frem.

Anm.: * Opgørelsen pr. 31/12/2020 viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt i kraft

pr. 31. december 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigel-

sesministeriets DREAM-database.

1.11 Ca. halvdelen af målgruppen har været indskrevet på eller afsluttet

Danskuddannelse 2

Siden indførslen af igu’en i juni 2016 er der ikke sket store ændringer i andelen af mål-

gruppen, der har været indskrevet på eller har afsluttet henholdsvis Danskuddannelse 1,

2 og 3. Både i juni 2016 og december 2020 var ca. halvdelen af målgruppen indskrevet

på eller havde afsluttet Danskuddannelse 2. En anelse flere er indskrevet på Danskud-

dannelse 1 og lidt færre er indskrevet på Danskuddannelse 3 i december 2020 end i juni

2016,

jf. figur 11.

Gennem hele perioden har knap 9 ud af 10 i målgruppen været ind-

skrevet på eller har afsluttet en Danskuddannelse.

Hvis man derimod ser på hvilket modul, personerne i igu-målgruppen, der har været

indskrevet på eller har afsluttet en af de tre Danskuddannelser, har nået, er målgruppen

ved udgangen af 2020 længere i uddannelsesforløbet end tidligere.

Både for Danskuddannelse 1 og 2 er andelen, der mindst har nået Modul 4, større i de-

cember 2020 end ved indførslen af igu’en. Eksempelvis er der sket en fordobling i ande-

len af igu-målgruppen indskrevet på Danskuddannelse 1, der mindst har nået Modul 4,

jf. figur 11.

Med udvidelsen af igu-målgruppen vokser andelen, der mindst har nået Mo-

dul 4 for alle tre Danskuddannelser.

20 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 11: Andelen af igu-målgruppen, der har været indskrevet på eller har afsluttet Dansk-

uddannelse inden opgørelsestidspunktet, fordelt på Danskuddannelse, 30. juni 2016 og 31.

december 2020

Dansk 3

30/06/2016

27%

51%

11%

Dansk 2

Dansk 1

Dansk 3

31/12/2020

30%

49%

Dansk 2

Dansk 1

Dansk 3

31/12/2020*

28%

51%

Dansk 2

Dansk 1

50%

Dansk 2

100%

Dansk 3

Modul 1

Modul 4

50%

Modul 2

Modul 5

100%

Modul 3

Modul 6

Anm.: * Opgørelsen pr. 31/12/2020 viser målgruppen for igu, hvis den udvidede målgruppe (opholdstid under 10 år) var trådt i kraft

pr. 31. december 2020.

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den seneste Danskuddannelse, som personerne i målgruppen var indskrevet på inden opgø-

relsestidspunktet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Danskunder-

visningsdatabasen.

1.12 8 pct. i målgruppen har indgået en igu-aftale

I perioden juni 2016-december 2020 estimeres knap 28.700 unikke personer til at have

været i igu-målgruppen. I samme periode er der indgået lidt over 2.600 aftaler om igu.

Samme person kan være registreret med flere aftaler om igu. Dette kan både skyldes

fejl-/dobbeltregistreringer, hvis den igu-ansatte skifter virksomhed under samme igu-

forløb, eller hvis den igu-ansatte starter et nyt igu-forløb, samt, hvis igu-forløbet ophø-

rer af årsager, der ikke skyldes den igu-ansatte selv. I alt har ca. 2.400 unikke personer i

den estimerede målgruppe haft en registreret igu-aftale senest i december 2020.

Således har 8 pct. af den estimerede igu-målgruppe været registreret i igu senest i de-

cember 2020, heraf 7 pct. af kvinderne og 9 pct. af mændene,

jf. figur 12.

21 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

Figur 12: Andelen af igu-målgruppen med en registreret igu-aftale pr. 31. december 2020

(unikke personer)

92%

(ca. 26.300)

(ca. 2.400)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ikke registreret med igu-aftale

Registreret med igu-aftale

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

1.13 Kommunernes udfordringer og ønsker

De fleste kommuner og virksomheder oplever, at målgruppen for potentielle igu-an-

satte er blevet meget lille og kræver meget målrettet arbejde og en håndholdt under-

støttelse. En virksomhed udtaler:

”Der er et behov for flere borgere. Kommunerne har været proaktive, men nu

har de sluppet taget, og vi kan ikke skaffe igu’er selv uden kommunen.”

Denne udtalelse underbygges af flere kommuner, som også fremhæver problem-

stillingen med målgruppens størrelse og behovet for mere intensiv hjælp til både

virksomheder og de igu-ansatte. Flere af de adspurgte kommuner påpeger, at

mange i målgruppen er kvinder uden egentlig erhvervserfaring, der ofte har et me-

get dårligt dansksprogligt niveau og samtidigt er udfordret af fysiske, psykiske

og/eller sociale problemstillinger.

Derudover er en større andel af kvinderne i målgruppen selvforsørget/ægtefælle-

forsørget, hvilket kan være en væsentlig udfordring for kommunerne, idet kvin-

derne ikke er forpligtet til at gå i beskæftigelse og ikke mister en ydelse, hvis de

nægter. En af de adspurgte kommuner, der tidligere har arbejdet meget målrettet

med igu, er delvist stoppet med at anvende igu-ordingen som et redskab i den

kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunen oplever at den resterende igu-mål-

gruppe har for mange udfordringer og mangler i forhold til, at det vil være reali-

stisk at gennemføre et igu-forløb. Kommunen håber dog, at en evt. kommende ud-

videlse af målgruppen vil betyde, at de igen kan arbejde mere målrettet med igu i

deres beskæftigelsesindsats.

Samtlige af de adspurgte kommuner efterlyser, at målgruppen udvides i forhold til al-

der. En kommune udtaler:

” Det vil specielt være relevant for kvinderne, der lige er i 40’erne - og mænd

for den sags skyld. Det ville også være relevant for dem, som har været her i

flere år - særligt for kvinderne. Der er kvinder, som har været i Danmark i 15

år, men ikke kan dansk. Med igu har de mulighed for at læse dansk, få under-

visning og kendskab til arbejdsmarkedet. Man lærer primært dansk ved at

komme ud og derefter få danskundervisning efterfølgende. Det praktiske er

nødvendigt for også at kunne tale dansk – ikke blot forstå. Vi oplever, at flere

gerne have vil igu, men ikke kan på grund af alderen.”

22 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

En kommune nævner i den forbindelse, at igu i princippet vil være mere relevant for

målgruppen over 40 år, idet de ofte mangler en vej ind på arbejdsmarkedet, som de

unge kan få via det ordinære uddannelsessystem.

Derudover oplever flere kommuner og virksomheder en generel problemstilling med de

potentielle igu-kandidaters danskniveau, hvor mange deltager på Danskuddannelse 1 og

har meget begrænsede dansksproglige kompetencer.

En af de deltagende virksomheder påpeger i den forbindelse, at de oplever, at målgrup-

pen er skiftet, fra dem, der vil og delvist kan selv, til dem som ikke helt kan eller vil selv.

De udtaler:

”Vi har haft borgere i praktik, som har været i Danmark i mere end ti år og

været ledige hele tiden. De er ikke timelønnen værd, men det kan de blive,

hvis de hjælpes i gang.”

Både kommuner og virksomheder fremhæver en generel problemstilling med mang-

lende økonomiske incitamenter og motivation for målgruppen. Det skyldes, at det øko-

nomiske incitament for dele af igu-målgruppen mangler, når den månedlige ydelse er

væsentlig højere end specielt de offentlige igu-lønsatser, men også flere af de private

igu-lønsatser. En kommune udtaler i den forbindelse:

” Vi har en del enlige forsørgere tilbage i målgruppen, hvor det ikke kan løbe

rundt for dem økonomisk at begynde i et offentligt igu-forløb.”

1.14 Opsummering

Igu-målgruppen har forandret sig siden indførslen af igu – fra en gruppe bestående af

mange nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til en gruppe med en

længere opholdstid.

I takt med, at flere nyankomne er kommet i arbejde og/eller uddannelse samt stignin-

gen af opholdstiden for de syriske flygtninge, som er kommet i løbet af flygtningekrisen i

2015-2016, er størrelsen for igu-målgruppen faldet markant og sammensætningen af

gruppen har forandret sig.

Ved udgangen af 2020 var igu-målgruppen domineret af kvinder, hvor de fleste bor med

en partner/ægtefælle. Lidt mere end 1 ud af 3 i målgruppen var hverken i beskæftigelse

eller på offentlig forsørgelse – en faktor, som kan påvirke, hvor meget kontakt kommu-

nen har med gruppen.

Gruppens faldende størrelse og ændrede sammensætning kræver en stor indsats fra

kommunerne og virksomhederne, hvis igu-forløb skal indgås. Kommunerne nævner lige-

ledes, at der også mangler økonomiske incitamenter.

Udvidelsen af kravet om opholdstiden fra under 5 års ophold i Danmark til under 10 års

ophold i Danmark, har fordoblet gruppen, men gruppen er fortsat mindre end ved ord-

ningens indførsel. Ligeledes er sammensætningen af gruppen ikke væsentligt forandret.

23 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Igu-målgruppe

De adspurgte kommuner, der aktivt bruger igu i deres integrations- og beskæftigelses-

indsats, efterlyser en yderligere udvidelse af gruppen. De nævner udvidelsen af alders-

kravet med personer over 40 år.

24 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Kapitlet vil fokusere på udviklingen i antallet og sammensætningen af de personer, der

har indgået en aftale om et igu-forløb fra 1. juli 2016 til 31. maj 2021. Det bemærkes, at

data for især de seneste måneder kan være vurderet for lavt grundet efterregistrerin-

ger. Kapitlet bygger på data om registrerede igu-forløb fra Styrelsen for International

Rekruttering og Integration.

2.1 Antallet af indgåede igu-aftaler er faldende

I perioden juli 2016-maj 2021 er der i alt registreret 2.658 aftaler om igu. Antallet af re-

gistrerede aftaler var højest i 2017, hvor lidt over 1.100 aftaler – svarende til 41 pct. af

alle registrerede igu-forløb i hele perioden – blev indgået,

jf. figur 13.

Antallet af registrerede igu-aftaler i 2020 og 2021 ligger på det laveste niveau siden ord-

ningens etablering. Således er der kun registreret 238 nye aftaler om igu i hele 2020

mod 535 i hele 2019,

jf. figur 13.

Det bemærkes i den forbindelse, at antallet af

registrerede igu-aftaler i de første to måneder af 2020, dvs. før COVID-19, var lavere

end samme periode i 2018 og 2019.

Figur 13: Registrerede igu-forløb (højre skala) og akkumuleret antal af registrerede forløb

(venstre skala), 3. kvartal 2016-2. kvartal 2021

3000

2500

2000

1500

1000

500

350

300

250

200

150

100

4. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal registrerede igu-forløb (højre skala)

Akkumuleret antal af registrerede forløb (venstre skala)

Anm.: * Opgørelsen for 2. kvartal 2021 omfatter april og maj.

Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især de seneste måneder være vurderet for lavt.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

25 / 61

2. kvt.*

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Bemærkninger fra SIRI's interviews med kommunerne

Alle de adspurgte kommuner mener, at igu åbner døre for borgere, hvor det normalt

kan være svært. De bruger igu’en som værktøj, hvor både private og offentlige ar-

bejdsgivere ofte har større forståelse for borgerens manglende kompetencer end

ved en almindelig ordinær ansættelse. Både kommunerne og virksomhederne påpe-

ger, at der ofte tages andre hensyn til igu-ansatte end ordinære ansatte uden en

igu-aftale.

Kommunerne oplever ofte, at en igu-aftale øger den enkelte borgers selvtillid. En af

de interviewede kommuner påpeger, at igu-forløb fungerer godt for hele målgrup-

pen uanset alder, køn, branche mv., men at alle forløb og borgere skal ses som

unikke, hvis det skal blive et godt igu-forløb. Det hjælper også, at mange arbejdsgi-

vere er positive over for igu, hvilket de ikke nødvendigvis er normalt i forhold til at

ansætte borgere fra målgruppen i en ordinær ansættelse uden en igu-aftale, men

det kræver, at virksomhederne oplever en tæt opfølgning fra jobcentret.

Kilde: Styrelsen af International Rekruttering af Integration på baggrund af interviews med kommunerne og

virksomhederne.

2.2 Flere kvinder og 30-34-årige indgår en igu-aftale

Andelen af registrerede kvindelige igu-ansatte er steget i perioden 2016-2021,

jf. figur

14a.

I juli til december 2016 var 15 pct. af de indgåede aftaler om igu med kvinder. Tal-

lene for 2019, 2020 og de foreløbige tal for 2021 viser, at for alle tre år er mere end

halvdelen af de registrerede igu-aftaler med kvinder.

Det betyder ligeledes, at kvinderne ikke længere er underrepræsenteret i igu, som det

var tilfældet i de første par år efter igu’ens indførsel.

I forhold til igu-ansattes alder ved indgåelse af en igu-aftale er der også sket en ændring.

Således viser de foreløbige tal for 2021, at 39 pct. af de indgående igu-aftaler var med

personer i aldersgruppen 30-34 år mod 26 pct. i 2016,

jf. figur 14b.

Fra 2016 til 2021 er

knap 6 ud af 10 personer i et igu-forløb mellem 25-34 år.

Når man sammenligner aldersfordelinger blandt personer, som er registreret med igu-

forløb med aldersfordelingen af målgruppen, har den yngste del af gruppen været un-

derrepræsenteret og de ældre grupper har været overrepræsenteret. Underrepræsen-

tation af den yngste gruppe har været større gennem de seneste år i forhold til de før-

ste.

Ser man på de kvindelige og mandlige igu-ansattes alder, er mænd overordnet lidt yngre

end kvinder. Henholdsvis 22 pct. af de mandlige igu-ansatte og 18 pct. af de kvindelige

igu-ansatte starter et igu-forløb som 18-24-årige, mens flere 30-34-årige kvinder starter

et igu-forløb end mænd. For de 25-29-årige og 35-39-årige er der ingen kønsforskel.

26 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Figur 14a og 14b: Antal registrerede igu-forløb fordelt på år og henholdsvis køn og alder ved

registrering af igu

14a. Køn

14b. Alder

I alt

2021*

2020

2019

2018

2017

2016*

62%

39%

47%

45%

61%

74%

85%

50%

Mænd

Kvinder

38%

61%

53%

55%

39%

26%

15%

100%

I alt

2021*

2020

2019

2018

2017

2016*

21%

29%

39%

31%

29%

31%

28%

26%

21%

22%

26%

22%

19%

21%

22%

100%

35-39 år

22%

17%

20%

17%

20%

22%

24%

23%

32%

30%

29%

27%

50%

25-29 år

30-34 år

18-24 år

Anm.: * Opgørelsen for 2016 omfatter perioden juli-december 2016, mens opgørelsen for 2021 omfatter perioden januar-maj 2021.

Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især de seneste måneder være vurderet for lavt.

Anm.: Enkelte personer, der var registreret som 17- eller 40-årig på registreringstidspunktet i SIRIs indberetninger, er inkluderet i

henholdsvis ’18-24 år’ og ’35 år’.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og data om igu

fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.3 Flest igu-forløb i de store kommuner

I perioden juli 2016 til marts 2021 har 95 ud af landets i alt 98 kommuner indgået

mindst én aftale om igu. Antallet af igu-forløb varierer på tværs af landets kommuner.

Brøndby Kommune, Ishøj Kommune og Læsø Kommune har ikke haft registrerede igu-

forløb,

jf. figur 15b.

Blandt de kommuner med flest registrerede igu-forløb er Aarhus Kommune, Aalborg

Kommune og Jammerbugt Kommune,

jf. figur 15b.

Københavns Kommune, Odense

Kommune og Aalborg Kommune er de kommuner, hvor igu-virksomheder hyppigst lig-

ger,

jf. figur 15a.

27 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Figur 15a og 15b: Antal registrerede igu-forløb fordelt på henholdsvis virksomhedskommune

og bopælskommune, juli 2016-maj 2021

15a. Virksomhedskommune

15b. Bopælskommune

Anm.: I parentes er der opgjort antal kommuner inden for hver gruppe.

Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især de seneste måneder være vurderet for lavt.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.4 Igu-ansatte har længere opholdstid end tidligere

Siden indførslen af igu i 2016 har 71 pct. af de registrerede igu-forløb været med perso-

ner med oprindelse i MENAPT-lande,

jf. figur 16a.

Herunder har lidt over halvdelen (53

pct.) af alle igu-ansatte i hele perioden syrisk oprindelse, mens knap hver fjerde (23 pct.)

igu-ansatte har oprindelse i Eritrea.

Ser man på opholdstid ved registrering af igu, har igu-ansatte ændret sig over tid. Fra

2016 til 2020 er tendensen, at igu-ansatte har længere opholdstid ved registrering af igu

end tidligere,

jf. figur 16b.

En del af dette kan tilskrives udviklingen af målgruppen, hvor

særligt den store gruppe af syrere er med til at øge andelen med længere opholdstid i

målgruppen,

jf. figur 4c og figur 5.

De foreløbige tal for 2021 viser samtidig, at 35 pct. af

de nyregistrerede igu-ansatte havde opholdt sig i Danmark i mindre end 2 år ved indgå-

else af igu-aftale mod 17 pct. i 2020. Den største gruppe i 2021 har dog fortsat været i

Danmark mellem 4-5 år.

Lige efter indførelsen af igu var andelen af personer med en kort opholdstid på under 1

år betydeligt underrepræsenteret i forhold til målgruppens sammensætning, mens per-

soner med mindst 2 års ophold var overrepræsenteret. Dette er ikke længere tilfældet. I

løbet af 2020 var de nye igu-ansatte under 2 års ophold overrepræsenteret i forhold til

målgruppen, mens der var underrepræsentation af personer med 4 års ophold, som be-

gyndte i igu.

28 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Blandt de personer, der indgår en aftale om igu fra 2016 til 2021, har mænd generelt

opholdt sig i lidt kortere til i Danmark end kvinder. Hvor ca. 2 ud af 5 mænd har været i

Danmark under 2 år ved indgåelse af igu-aftale, gælder det kun for knap 1 ud af 3 kvin-

der.

Figur 16a og 16b: Antal registrerede igu-forløb fordelt på henholdsvis oprindelse samt år og

opholdstid ved registrering af igu

16a. Oprindelse

16b. Opholdstid

I alt

11%

29%

20%

10%

30%

22%

19% 11%

34%

39%

32%

35%

41%

49%

20%

40%

1-2 år

60%

2-3 år

23%

34%

30%

80%

3-4 år

100%

+ 4 år

19%

28%

2021*

2020

2019

71%

15%

13%

16%

25%

27%

30%

2018

2017

2016*

14%

16%

Vestlige lande

MENAPT-lande

Øvrige ikke-vestlige lande

Under 1 år

Anm.: * Opgørelsen for 2016 omfatter perioden juli-december 2016, mens opgørelsen for 2021 omfatter perioden januar-maj 2021.

Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især de seneste måneder være vurderet for lavt.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og data om igu

fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2.5 Flere igu-forløb i den offentlige sektor

Tendensen siden indførslen af igu i 2016 har været, at andelen af igu-ansatte i den of-

fentlige sektor gradvist er steget. Hvor 9 pct. af de registrerede igu-aftaler i 2016 blev

indgået inden for den offentligt sektor, gælder det for 66 pct. af igu-aftalerne fra januar

til maj 2021,

jf. figur 17a.

Over hele perioden har flest igu-ansatte været ansat i virksom-

heder i den private sektor.

Hovedparten af kvindelige igu-ansatte (68 pct.) er ansat i en virksomhed i den offentlige

sektor, mens langt hovedparten af mandlige igu-ansatte (83 pct.) er ansat i en virksom-

hed i den private sektor,

jf. figur 17b.

Frem til og med maj 2021 var de 2.658 igu-aftaler fordelt på ca. 1.500 forskellige virk-

somheder, som har haft mellem 1 og lidt over 50 igu-ansatte. Heraf har knap 1.100 virk-

somheder – svarende til 72 pct. – haft én igu-ansat, mens enkelte virksomheder har haft

mere end 25 igu-ansatte i hele perioden.

29 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Figur 17a og 17b: Antal registrerede igu-forløb fordelt på sektor og henholdsvis år og køn

17a. År

17b. Køn

100%

I alt

2021*

2020

2019

2018

2017

2016*

20%

40%

Offentlig

36%

66%

50%

46%

40%

28%

91%

60%

Privat

80%

100%

64%

34%

50%

54%

60%

72%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mænd Kvinder

Offentlig

Privat

17%

68%

83%

32%

Anm.: * Opgørelsen for 2016 omfatter perioden juli-december 2016, mens opgørelsen for 2021 omfatter perioden januar-maj 2021.

Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især de seneste måneder være vurderet for lavt.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Hvis man ser på, hvilke brancher mænd og kvinder er ansat i, er der også store forskelle

mellem kønnene. De fleste mandlige igu-ansatte er ansatte inden for transport- og

godshåndtering efterfulgt af engros- og detailhandel samt offentlig forvaltning. For kvin-

delig igu-ansatte er de fleste (6 ud af 10) registreret i offentlig forvaltning, efterfulgt af

sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt engros- og detailhandel,

jf. figur 18.

Samlet set er offentlig forvaltning, engros- og detailhandel og godshåndtering de tre

brancher med flest registrerede igu-forløb i perioden juli 2016-maj 2021.

30 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Figur 18: Antal registrerede igu-forløb fordelt på branche, juli 2016-maj 2021

700

600

Mænd

500

400

300

200

100

Kvinder

Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især de seneste måneder være vurderet for lavt.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

31 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Registrerede igu-aftaler

Bemærkninger fra SIRI´s interviews med kommunerne og virksomhederne

Flere af de adspurgte kommuner nævner, at de kommunale arbejdspladser er sær-

ligt velegnede til igu-forløb målrettet kvinder, der er lidt længere væk fra arbejds-

markedet. De kommunale virksomheder opleves ofte som lidt mere tålmodige, og

de kan også være en del af fælles kommunal prioritering, der har fokus på at få

flere langtidsledige kvinder i beskæftigelse. Specielt børne-, ældre- og handicapom-

rådet er særligt godt ift. at få kvinder ud i igu-forløb, hvor kvinderne også kan få

hjælp til at forbedre deres sprog. Området matcher ofte kvindernes kompetencer

og erfaringer som ”husmødre”, og der ligger en drivkraft i de gode fremtidige job-

og uddannelsesmuligheder.

Flere kommuner fremhæver også transportområdet, som en branche der er særligt

velegnet til igu-forløb, og specielt for mænd der ikke kan se sig selv i et længereva-

rende ordinært uddannelsesforløb. Sammenlignet med andre brancher er trans-

portbranchen kendetegnet ved, at uddannelsesudbyderne er meget aktive i forbin-

delse med rekruttering og gennemførelse af igu-forløbene. Samtidig er der et tæt

samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsesudbyderene, som bl.a. bygger

på et stort rekrutteringsbehov fra virksomhederne. De igu-ansatte i transportvirk-

somheder bliver i altovervejende grad garanteret en fastansættelse, hvis de gen-

nemfører AMU-forløbene og består deres køreprøve til lastbil eller bus.

En af de interviewede virksomheder er inden for transportbranchen og har været

meget tilfredse med det samarbejde, der har været mellem kommune, uddannel-

sesudbyder og virksomheden. En repræsentant for virksomheden siger:

”Vi har fået en flok dejlige og positive medarbejdere, der kommer fra tre

forskellige kommuner. De var og er alle sammen sprogligt svage, men sam-

men med uddannelsesudbyderen har vi fokuseret på at forbedre deres fag-

dansk, samtidigt med at de har gennemgået den lovpligtige transportud-

dannelse”.

Kilde: Styrelsen af International Rekruttering af Integration på baggrund af interviews med kommunerne og

virksomhederne.

2.6 Opsummering

Efter 2017 har antallet af registrerede igu-forløb været faldende. I løbet af de første fem

måneder af 2021 er der i gennemsnit registreret ca. 8 igu-forløb, hvilket formentlig bl.a.

kan forklares med COVID-19 situationen.

Ved indførslen af igu var den største andel af igu-aftaler indgået med mænd, kun 1 ud af

4 registrerede aftaler var indgået med kvinder. Det så anderledes ud i de første fem må-

neder af 2021, hvor 6 ud af 10 registrerede aftaler blev indgået med kvinder. Personer,

som skulle begynde i igu, var ældre i 2020 i forhold til 2017.

Ændringen af sammensætningen af gruppen har ført til, at andelen af igu-aftaler ind-

gået i den offentlige sektor, hvor kvinderne typisk bliver ansat i, er steget markant.

Blandt øvrige større brancher med igu-ansatte kan nævnes transportbranchen samt en-

gros- og detailhandel. Disse to brancher er kendetegnet ved flest igu-ansatte mænd.

32 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Følgende kapitel ser på andelen af registrerede igu-forløb, der vurderes til at være hen-

holdsvis gennemført, afbrudt og aldrig påbegyndt på baggrund af registerdata fra Dan-

marks Statistik og data om registrerede og ophørte igu-forløb fra Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration.

Der indberettes ikke datoer for, hvornår igu-forløb er afsluttet eller afbrudt. Derfor er

den forventede dato for, hvornår igu-forløb kunne være afsluttet og afbrudt defineret

beregningsteknisk.

Derudover fokuserer kapitlet på igu-ansattes arbejdsmarkedsstatus henholdsvis 3 må-

neder og 12 måneder efter afsluttet forløb. Deres arbejdsmarkedsstatus 3 måneder ef-

ter afsluttet forløb inkluderer de forløb, der vurderes til at være afsluttet senest 31.

marts 2021, mens arbejdsmarkedsstatus 12 måneder efter afsluttet forløb inkluderer de

forløb, der vurderes til at være afsluttet senest 31. juni 2020.

Det bemærkes, at analysen tager udgangspunkt i igu-forløb og ikke unikke personer

med et registreret igu-forløb. Således kan én person fremgå flere gange, hvis personen

har været registreret med flere aftaler om igu.

Bemærkninger fra SIRI's interviews med kommunerne

De adspurgte kommuner fortæller samstemmigt, at virksomheder efterspørger af-

lastning i forbindelse med det administrative arbejde ved en igu-ansættelse, og der-

for laver de fleste kommuner generelt dette arbejde. Det handler både om opret-

telse af igu-aftaler, uddannelsesplaner og ansøgninger om uddannelsesgodtgørelse

og bonus. Flere af de interviewede kommuner fremhæver, at de specielt i begyndel-

sen af ordningens levetid kunne have haft bedre forløb, hvis der var blevet fulgt op

fra start. Det havde styrket igu’en overordnet og fastholdt borgere. Intensiv opfølg-

ning kræver dog ressourcer fra kommunerne, da der lægges mange timer i individu-

elle forløb.

Kilde: Styrelsen af International Rekruttering af Integration på baggrund af interviews med kommunerne og

virksomhederne.

3.1 Ca. 4 ud af 10 igu-forløb er gennemført

I alt vurderes det, at ca. 1.950 igu-forløb – ca. 1.350 forløb med mænd og ca. 600 forløb

med kvinder - skulle være afsluttet senest pr. 31. marts 2021. Heraf vurderes 42 pct. af

forløbene at være gennemført, 54 pct. til at være afbrudt og 4 pct. til aldrig at være på-

begyndt. Gennemførselsprocenten er lidt højere for kvinder end for mænd, henholdsvis

45 pct. og 40 pct.,

jf. figur 19.

33 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Figur 19: Status for igu-forløb, som vurderes til at skulle være afsluttet senest pr. 31. marts

2021, fordelt på køn

I alt (1.963)

Kvinder (605)

Mænd (1.358)

10%

42%

45%

40%

20%

30%

40%

Afbrudt

50%

60%

54%

53%

55%

70%

80%

90%

100%

Gennemført

Aldrig påbegyndt

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 31. marts 2021.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Styrelsen for

International Rekruttering og Integration.

Hvis man ser på enkelte karakteristika for de forløb, der gennemføres, ses det, at gen-

nemførselsprocenten er højere i igu-forløb i den offentlige sektor. Ca. halvdelen af alle

igu-forløb i virksomheder i den offentlige sektor vurderes til at være gennemført mod

knap 4 ud af 10 i den private sektor,

jf. figur 20a.

Derudover ses det, at en større andel af 30-39 årige ved registrering af igu gennemfører

et igu-forløb end 18-29-årige. Eksempelvis gennemfører 35 pct. af de 18-24-årige et igu-

forløb mod 45 pct. af de 35-39-årige,

jf. figur 20b.

Det er særligt kvinderne, der bidrager

til den relativt høje gennemførelsesprocent for de 30-39-årige, idet lidt mere end hver

anden 30-39-årig kvinde gennemfører et igu-forløb mod lidt mere end 4 ud af 10 mænd

i samme gruppe.

Figur 20a og 20b: Status for igu-forløb, som vurderes til at skulle være afsluttet senest pr. 31.

marts 2021, fordelt på henholdsvis sektor og alder ved registrering af igu

20a. Sektor

20b. Alder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

49%

56%

49%

38%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

62%

55%

50%

51%

35%

41%

46%

45%

Offentlig

(622)

Privat

(1.341)

18-24 år

(417)

Gennemført

25-29 år

(582)

Afbrudt

30-34 år

(565)

35-39 år

(399)

Aldrig påbegyndt

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 31. marts 2021.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Styrelsen for

International Rekruttering og Integration.

34 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Hvis man derimod ser på Danskuddannelse for grupperne af igu-ansatte, der henholds-

vis gennemførte, afbrød eller aldrig påbegyndte sit igu-forløb, er der ingen store for-

skelle i deres Danskuddannelsesniveau. På tværs af alle tre Danskuddannelsesniveauer

er gennemførelsesprocenten ca. 42 pct.,

jf. figur 21a.

I alt var 99 pct. af de igu-ansatte,

hvis igu-forløb vurderes til at skulle være afsluttet senest pr. 31. marts 2021, indskrevet

på en danskuddannelse for voksne udlændinge inden forventet opstart i igu.

Hvis man ser på, hvor langt de igu-ansatte var i deres uddannelsesforløb inden opstarts-

dato for igu, er der en lille tendens til, at igu-ansatte, der har afbrudt et igu-forløb, var

lidt længere på uddannelsesforløbet eller havde afsluttet det end igu-ansatte, der gen-

nemfører sit igu-forløb. Blandt igu-ansatte, der var indskrevet på Danskuddannelse 2 in-

den forventet start på igu-forløbet, havde 60 pct. af de igu-ansatte med et afbrudt igu-

forløb nået Modul 4 inden start på igu mod 55 pct. af de igu-ansatte med gennemførte

forløb,

jf. figur 21b.

Andelen, der har nået henholdsvis Modul 6 på Danskuddannelse 1

og Modul 5 på Danskuddannelse 3, er ligeledes større for igu-ansatte med afbrudte for-

løb end for igu-ansatte, der har gennemført sit igu-forløb.

Generelt er gruppen af igu-ansatte med Danskuddannelse 2 overrepræsenteret i for-

hold til målgruppen pr. 31. december 2020, hvor knap halvdelen var indskrevet på

Danskuddannelse 2.

Figur 21a og 21b: Status for igu-forløb, som vurderes til at skulle være afsluttet senest pr. 31.

marts 2021, fordelt på hvilken Danskuddannelse den igu-ansatte senest var indskrevet på el-

ler havde afsluttet inden forventet opstartsdato i igu

21a. Danskuddannelse

21b. Dansk 1

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Afbrudt

(74)

Gennemført

(208)

18%

21%

22%

28%

12%

15%

22%

29%

20%

54%

52%

54%

20b. Dansk 2

Afbrudt

(613)

Gennemført

(510)

42%

43%

41%

12%

25%

10%

25%

15%

27%

24%

21%

20b. Dansk 3

Dansk 1 Dansk 2 Dansk 3

(496) (1.175) (208)

Aldrig påbegyndt

Afbrudt

Gennemført

Afbrudt

19%

(113)

Gennemført

17%

(86)

Modul 1

Modul 2

18%

19%

40%

26%

38%

60%

Modul 4

30%

20%

80%

Modul 5

20%

100%

Modul 6

Modul 3

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 31. marts 2021.

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den seneste Danskuddannelse, som personerne med igu-forløb var indskrevet på inden

forventet start af igu.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Danskunder-

visningsdatabasen.

35 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Bemærkninger fra SIRI´s interviews med kommunerne og virksomhederne

De fleste adspurgte kommuner og virksomheder påpeger, at det er vigtigt med tæt

opfølgning og at sætte delmål med fokus på at gøre forløbet arbejdsmarkedsrelate-

ret. Kommunerne og virksomhederne ønsker ikke, at det bare bliver en parkerings-

plads for borgere. Det betyder også, at en tæt opfølgning er særligt vigtig i starten,

så der sættes en god ramme for forløbet. Det handler om forventningsafstemninger

med både borger og virksomhed.

Kilde: Styrelsen af International Rekruttering af Integration på baggrund af interviews med kommunerne og

virksomhederne.

3.2 Halvdelen af alle personer med gennemført igu-forløb kommer i be-

skæftigelse

Der er store forskelle i forsørgelsesstatussen for igu-ansatte, der henholdsvis har af-

brudt, aldrig påbegyndt eller gennemført et igu-forløb.

Ca. halvdelen af alle igu-ansatte, der har gennemført et igu-forløb, er i lønmodtagerbe-

skæftigelse både 3 og 12 måneder efter gennemført forløb. Derudover overgår ca. hver

tredje igu-ansatte med et gennemført igu-forløb til dagpenge, mens ca. hver fjerde er

på dagpenge 12 måneder efter gennemført forløb

jf. figur 22a og 22b.

For de personer, der enten har afbrudt eller aldrig påbegyndt et igu-forløb, er 3 ud af 10

personer i lønmodtagerbeskæftigelse 3 måneder efter afbrudt forløb - herunder i deres

igu-virksomhed. Derudover overgår knap hver sjette igu-ansatte, der har afbrudt et igu-

forløb, til uddannelse (SU/SVU),

jf. figur 22a.

12 måneder efter afbrudt forløb er ande-

len i lønmodtagerbeskæftigelse større både for personer, der har afbrudt (37 pct.) eller

aldrig påbegyndt (43 pct.) et igu-forløb,

jf. figur 22b.

En stor andel af de forløb, som enten afbrydes eller aldrig påbegyndes, kan dog karakte-

riseres som afbrudte forløb med negativ afgang, hvor den igu-ansatte overgår til offent-

lig forsørgelse eller hverken har lønindkomst eller modtager offentlige ydelser. Eksem-

pelvis er en stor andel af de personer, der enten afbryder eller aldrig påbegynder et igu-

forløb, på SHO-ydelse mv. 3 måneder efter afbrudt forløb, henholdsvis 40 pct. og 51

pct.,

jf. figur 22a.

12 måneder efter afbrudt forløb er andelen på SHO-ydelse mv. min-

dre, henholdsvis 28 pct. for personer med afbrudte forløb og 39 pct. for personer, der

aldrig har påbegyndt et igu-forløb,

jf. figur 22b.

36 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Figur 22a og 22b: Igu-forløb, som vurderes at være afsluttet senest pr. 31. marts 2021, for-

delt på status for igu-forløb og forsørgelsesstatus henholdsvis 3 og 12 måneder efter afslut-

tet forløb

22a. 3 måneder

Afbrudt (1.061)

29%

15%

10%

40%

Aldrig påbegyndt (84)

29%

17%

51%

Gennemført (818)

10%

50%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

32%

80%

90% 100%

22b. 12 måneder

Afbrudt (1.042)

Aldrig påbegyndt (84)

Gennemført (644)

10%

37%

43%

53%

20%

30%

18%

10%

28%

39%

40%

50%

60%

70%

26%

80%

90% 100%

Lønmodtagerbeskæftigelse

Hverken lønindkomst eller offentlig forsørgelse

Dagpenge

SU/SVU modtagere

SHO-ydelse mv.

Andet

Anm.: Figur 22a. består af igu-forløb, som vurderes til at være afsluttet senest pr. 31. marts 2021. Figur 22b. består af igu-forløb, der

vurderes til at være afsluttet senest pr. 30. juni 2020. Antallet af igu-forløb er angivet i parentes.

Anm.: Kategorien ’Andet’ inkluderer jobafklaring, barselsdagpenge, sygedagpenge samt status som udrejst eller død. Kategorien

’SHO-ydelse mv.’ inkluderer selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kategorien

’Dagpenge’ inkluderer dagpenge og supplerende dagpenge.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

37 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Case: Eksempel på afbrudt forløb

Håndværkerbranchen har haft travlt i flere år og mangler ofte arbejdskraft til både

små og store opgaver. Da kommunen kontaktede det travle lokale malerfirma med

et godt match åbnede de dørene for den syriske flygtning.

Parterne skulle lige se hinanden an, og samarbejdet startede med en virksomheds-

praktik. Virksomheden så hurtigt potentialet i manden fra Syrien, og de blev derfor

enige om i samarbejde med kommunen, at praktikaftalen skulle konverteres til en

igu-aftale. Skoledelen i igu-forløbet var ikke lige noget for den syriske mand, som

selv mente, at han lærte mere dansk med kollegaer og kunder på arbejdet. Malerfir-

maet og den syriske medarbejder blev derfor enige om, at afbryde igu-forløbet og i

stedet ansatte ham på ordinære vilkår.

Den syriske flygtning er nu en vellidt medarbejder og kollega, som kan arbejde selv-

stændigt i næsten alle situationer. Malermesteren har generelt haft gode erfaringer

med at tage flygtninge ind på arbejdspladsen, og den syriske medarbejder har nu et

fast arbejde.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration

3.3 Dobbelt så mange mænd som kvinder er i lønmodtagerbeskæftigelse

12 måneder efter afbrudt forløb

I det følgende ses der på den samlede gruppe af igu-forløb, der enten er afbrudt

undervejs eller aldrig påbegyndt. Som figur 23 viser, er der en stor forskel i forsørgelses-

statussen 12 måneder efter afbrudt forløb mellem mænd og kvinder. Beskæftigelsesfre-

kvensen er dobbelt så høj hos mændene (45 pct.) som hos kvinderne (18 pct.) 12 måne-

der efter afbrudt forløb. Derimod er en større andel af kvinderne under uddannelse,

henholdsvis knap hver syvende mand og hver fjerde kvinde.

Dermed kan en større andel af igu-forløb med kvinder end igu-forløb med mænd karak-

teriseres som afbrudte forløb med negativ afgang, hvor den igu-ansatte overgår til of-

fentlig forsørgelse eller hverken har lønindkomst eller modtager offentlige ydelser,

jf.

figur 23.

38 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Figur 23: Afbrudte og ikke-påbegyndte igu-forløb, som vurderes at skulle være afsluttet se-

nest pr. 30. juni 2020, fordelt på køn og forsørgelsesstatus 12 måneder efter afbrudt forløb

I alt (1.126)

Kvinder (324)

Mænd (802)

10%

18%

45%

20%

30%

40%

37%

25%

17%

15%

14%

50%

60%

70%

29%

32%

28%

80%

90%

4% 7%

100%

Lønmodtagerbeskæftigelse

Hverken lønindkomst eller offentlig forsørgelse

Dagpenge

SU/SVU modtagere

SHO-ydelse mv.

Andet

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 31. marts 2021.

Anm.: Kategorien ’Andet’ inkluderer jobafklaring, barselsdagpenge, sygedagpenge samt status som udrejst eller død. Kategorien

’SHO-ydelse mv.’ inkluderer selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kategorien

’Dagpenge’ inkluderer dagpenge og supplerende dagpenge.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Der er ligeledes forskel i forsørgelsesstatus 12 måneder efter afbrudt forløb, hvis man

ser på den igu-ansattes alder ved registrering af igu. Eksempelvis er en lidt større andel

af 30-34-årige i lønmodtagerbeskæftigelse end de 18-29-årige. Derudover er andelen,

som hverken er i lønmodtagerbeskæftigelse eller på offentlig forsørgelse, dobbelt så

stor for de 18-24-årige (17 pct.) som for de øvrige aldersgrupper (6-8 pct.),

jf. figur 24.

Figur 24: Afbrudte og ikke-påbegyndte igu-forløb, som vurderes at skulle være afsluttet se-

nest pr. 30. juni 2020, fordelt alder ved registrering af igu og forsørgelsesstatus 12 måneder

efter afbrudt forløb

35-39 år (216)

30-34 år (302)

25-29 år (339)

18-24 år (269)

10%

40%

38%

35%

20%

30%

15%

19%

15%

40%

50%

17%

60%

70%

31%

27%

32%

26%

80%

90%

100%

Lønmodtagerbeskæftigelse

Hverken lønindkomst eller offentlig forsørgelse

Dagpenge

SU/SVU modtagere

SHO-ydelse mv.

Andet

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 30. juni 2020.

Anm.: Kategorien ’Andet’ inkluderer jobafklaring, barselsdagpenge, sygedagpenge samt status som udrejst eller død. Kategorien

’SHO-ydelse mv.’ inkluderer selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kategorien

’Dagpenge’ inkluderer dagpenge og supplerende dagpenge.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

39 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Hvis man ligeledes ser på igu-ansatte med afbrudte forløb, der har været ansat i en virk-

somhed i henholdsvis den private eller offentlige sektor, er der store forskelle på deres

forsørgelsesstatus 12 måneder efter afbrudt forløb. Særligt igu-ansatte med afbrudte

igu-forløb i den private sektor er i lønmodtagerbeskæftigelse. Således er lidt mere end 4

ud af 10 igu-ansatte i den private sektor i lønmodtagerbeskæftigelse mod cirka hver

fjerde igu-ansatte i den offentlige sektor. Derimod er en større andel af de igu-ansatte i

den offentlige sektor (26 pct.) under uddannelse 12 måneder efter afbrudt forløb end

igu-ansatte i den private sektor (16 pct.),

jf. figur 25.

Figur 25: Afbrudte og ikke-påbegyndte igu-forløb, som vurderes at skulle være afsluttet se-

nest pr. 30. juni 2020, fordelt på sektor og forsørgelsesstatus 12 måneder efter afbrudt for-

løb

Privat (667)

43%

16%

27%

Offentlig (279)

25%

20%

26%

40%

14%

60%

SU/SVU modtagere

SHO-ydelse mv.

Andet

25%

80%

4% 7%

100%

Lønmodtagerbeskæftigelse

Hverken lønindkomst eller offentlig forsørgelse

Dagpenge

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 30. juni 2020.

Anm.: Kategorien ’Andet’ inkluderer jobafklaring, barselsdagpenge, sygedagpenge samt status som udrejst eller død. Kategorien

’SHO-ydelse mv.’ inkluderer selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kategorien

’Dagpenge’ inkluderer dagpenge og supplerende dagpenge.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

40 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Bemærkninger fra SIRI´s interviews med kommunerne og virksomhederne

De interviewede kommuner og virksomheder har alle, i større eller mindre grad og i

forskellige perioder, arbejdet målrettet med igu som redskab til at få flere flygt-

ninge i beskæftigelse eller uddannelse. De oplyste tal for afbrudte og afsluttede for-

løb i de adspurgte kommuner og virksomheder er meget enslydende med de kvanti-

tative igu-data i forhold til afsluttede og afbrudte forløb, der foreligger i denne rap-

port.

De adspurgte kommuner vurderer dog, at langt de fleste borgere med afbrudte og

afsluttede forløb i deres kommuner overgår til ordinær uddannelse eller beskæfti-

gelse. Flere kommuner nævner i den forbindelse, at deres målrettede arbejde og

tætte opfølgning er med til at skabe positive resultater. Det bemærkes, at det er

kommuner, som arbejder aktivt med igu’en, som deltog i interviews.

I forhold til virksomhederne er det mere afhængigt af branche og størrelse, hvor

mange afsluttede og afbrudte forløb der overgår til ordinær uddannelse eller be-

skæftigelse.

Det er kendetegnende for de afbrudte forløb, hvor borgeren kommer tilbage på

ydelse, at det enten handler om personlige problemer, sproglige udfordringer eller

de økonomiske incitamenter i igu-ordningen, specielt i forhold til lønsatserne på det

offentlige område. Både kommuner og virksomheder nævner, at et godt match

mellem den igu-ansatte og virksomheden er helt centralt. En kommune udtaler i in-

terviewet:

”Der har været nogle stykker, hvor der ikke har været et godt match mel-

lem borger og virksomhed, eller hvor borgerne ikke har været parate til

igu. Hvis det ikke fungerer, afbryder vi hurtigt forløbet, så ingen spilder sin

tid. Så kan det måske gå med løntilskud for borgeren, og virksomheden

kan få en anden igu-ansat”.

Kilde: Styrelsen af International Rekruttering af Integration på baggrund af interviews med kommunerne og

virksomhederne.

41 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

3.4 Halvdelen af personer med gennemført igu-forløb er i beskæftigelse 12

måneder efter gennemført forløb

I det følgende ses der på den samlede gruppe af igu-forløb, der vurderes til at være

gennemført seneste pr. 30. juni 2020. Lidt over halvdelen af alle igu-ansatte med et gen-

nemført igu-forløb kommer i lønmodtagerbeskæftigelse 12 måneder efter gennemført

forløb. Der er dog store forskelle mellem mænd og kvinder. Hvor 63 pct. af mændene

kommer i beskæftigelse, gælder det for 26 pct. af kvinderne,

jf. figur 26.

Derimod er en dobbelt så stor andel andel af kvinderne på dagpenge, henholdsvis 2 ud

af 5 kvinder og 1 ud af 5 mænd.

Figur 26: Gennemførte igu-forløb, som vurderes at være afsluttet senest pr. 30. juni 2020,

fordelt på køn og forsørgelsesstatus 12 måneder efter gennemført forløb

I alt (644)

Kvinder (183)

Mænd (461)

10%

20%

26%

53%

13%

63%

30%

40%

50%

60%

40%

70%

80%

20%

90%

26%

13%

100%

Lønmodtagerbeskæftigelse

Hverken lønindkomst eller offentlig forsørgelse

Dagpenge

SU/SVU modtagere

SHO-ydelse mv.

Andet

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 30. juni 2020.

Anm.: Kategorien ’Andet’ inkluderer jobafklaring, barselsdagpenge, sygedagpenge samt status som udrejst eller død. Kategorien

’SHO-ydelse mv.’ inkluderer selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kategorien

’Dagpenge’ inkluderer dagpenge og supplerende dagpenge.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

3.5 Knap 7 ud af 10 igu-ansatte i den private sektor kommer i beskæftigelse

Der er ligeledes stor forskel på igu-ansattes forsørgelsesstatus 12 måneder efter gen-

nemført forløb, hvis man ser på, hvorvidt den igu-ansatte har været ansat i en virksom-

hed i den offentlige eller private sektor. Andelen i beskæftigelse er langt større for igu-

ansatte i den private sektor (68 pct.) end for igu-ansatte i den offentlige sektor (26 pct.).

Som vist i figur 17b er 83 pct. af alle mandlige igu-ansatte ansat i den private sektor mod

kun 32 pct. af kvinderne, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor mandlige igu-an-

satte har en større beskæftigelsesfrekvens 12 måneder efter gennemført forløb end

kvinder.

Derudover er 3 gange så mange igu-ansatte i den offentlige sektor (45 pct.) på dag-

penge end igu-ansatte i den private sektor (15 pct.) 12 måneder efter gennemført for-

løb.

42 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Figur 27: Gennemførte igu-forløb, som vurderes at være afsluttet senest pr. 30. juni 2020,

fordelt på sektor og forsørgelsesstatus 12 måneder efter gennemført forløb

Privat (412)

68%

15%

Offentlig (232)

26%

10%

20%

10%

30%

40%

50%

60%

45%

70%

80%

90%

100%

Lønmodtagerbeskæftigelse

Hverken lønindkomst eller offentlig forsørgelse

Dagpenge

SU/SVU modtagere

SHO-ydelse mv.

Andet

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 30. juni 2020.

Anm.: Kategorien ’Andet’ inkluderer jobafklaring, barselsdagpenge, sygedagpenge samt status som udrejst eller død. Kategorien

’SHO-ydelse mv.’ inkluderer selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kategorien

’Dagpenge’ inkluderer dagpenge og supplerende dagpenge.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Selv når der tages højde for, at mænd oftere er ansat i den private sektor, er der fortsat

store forskelle i andelen i beskæftigelse blandt mænd og kvinder. I den private sektor er

72 pct. af mændene og 42 pct. af kvinderne i lønmodtagerbeskæftigelse 12 måneder ef-

ter gennemført forløb. For igu-ansatte i den offentlige sektor er forskellen mellem

mænd og kvinder mindre, henholdsvis 34 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne,

jf.

figur 28a.

Uanset om mænd og kvinder har været ansat i den private eller offentlige sektor, er

kvinder i højere grad på dagpenge end mændene. Den største forskel ses i den private

sektor, hvor 25 pct. af kvinderne og 14 pct. af mændene er på dagpenge 12 måneder ef-

ter gennemført forløb,

jf. figur 28b.

43 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Figur 28a og 28b: Andelen af igu-ansatte, hvis igu-forløb vurderes at være gennemført se-

nest pr. 30. juni 2020, i henholdsvis lønmodtagerbeskæftigelse eller på dagpenge 12 måne-

der efter gennemført forløb, fordelt på køn og sektor

28a. Lønmodtagerbeskæftigelse

28b. Dagpenge

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Offentlig (232)

Mænd

34%

20%

72%

50%

45%

40%

35%

42%

30%

25%

20%

15%

10%

42%

47%

25%

14%

Privat (412)

Kvinder

Offentlig (232)

Mænd

Privat (412)

Kvinder

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 30. juni 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Hvis man ser på specifikke brancher med igu-ansatte, der kommer i beskæftigelse, er

der stor forskel mellem de 8 brancher med flest igu-forløb gennemført senest pr. 30.

juni 2020. Det bemærkes, at figuren skal læses med forbehold for, at der i enkelte bran-

cher er tale om relativt få forløb. Andelen i lønmodtagerbeskæftigelse 12 måneder efter

endt forløb er højest blandt igu-forløb i transport- og godshåndtering (80 pct.), fremstil-

lingsvirksomhed (77 pct.), bygge- og anlægsvirksomhed (70 pct.) og engros- og detail-

handel (69 pct.),

jf. figur 29.

Derudover er offentlig forvaltning den branche med flest igu-forløb gennemført senest

pr. 30. juni 2020, men samtidig den branche blandt de 8 brancher med flest igu-forløb

gennemført senest pr. 30. juni 2020, hvor færrest igu-ansatte kommer i beskæftigelse.

Kun hver fjerde igu-ansatte er i lønmodtagerbeskæftigelse 12 måneder efter afsluttet

forløb,

jf. figur 29.

44 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Figur 29: Andelen af igu-ansatte, hvis igu-forløb vurderes at være gennemført senest pr. 30.

juni 2020, i lønmodtagerbeskæftigelse 12 måneder efter gennemført forløb, fordelt på de 8

brancher med flest igu-forløb gennemført senest pr. 30. juni 2021

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

25%

44%

39%

77%

69%

80%

70%

63%

49%

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 30. juni 2020.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

45 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Case: Gennemført forløb

Hotelbranchen mangler hænder, og kommunerne kæmper med at få kvindelige

flygtninge i job. Hotellet i Nordjylland er et eksempel på, hvordan de to problematik-

ker kan løses samtidigt. Nordjylland er en yndet turistdestination, og det medfører,

at hotellerne har stort brug for tilstrækkeligt personale.

Hotellet har benyttet sig af igu-ordningen siden starten i sommeren 2016. Hoteldi-

rektøren valgte at starte igu-forløb op, da det er svært at rekruttere den rette ar-

bejdskraft til hotellet. Hotellet mangler ofte personale, og det er svært at finde no-

gen i deres branche. De har tidligere brugt unge, der går i skole, men de kan kun ar-

bejde i skolernes ferie. Hoteldirektøren mener også, at de er forpligtede som ar-

bejdsplads til at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

To kvinder fra Eritrea har gennemført et igu-forløb på hotellet, og nu arbejder de to

kvinder på ordinære vilkår. Den ene er i køkkenet, og den anden gør rent og hjælper

med morgenservering. De arbejder på fuld tid fra april til september og går ned i tid

i lavsæsonen, hvor de studerer dansk tre dage om ugen på VUC. Det er meningen, at

de skal i lære som henholdsvis serviceassistent og cater næste år, når deres danske

sprogkundskaber er blevet bedre.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration

3.6 4 ud af 10 af igu-ansatte, som har gennemført igu, har været medlem af

en a-kasse under igu-forløbet

Figur 22a viste, at ca. hver tredje igu-ansatte, der havde gennemført et igu-forløb, var

på dagpenge 3 måneder efter gennemført forløb.

Generelt har cirka 4 ud af 10 igu-ansatte, der har gennemført et igu-forløb, været regi-

streret med et a-kasse medlemskab på et tidspunkt under deres igu forløb, henholdsvis

41 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne. For de igu-ansatte, der har afbrudt deres

igu-forløb, er det kun 13 pct., der har været registreret som medlem af en a-kasse, in-

den deres igu-forløb blev afbrudt,

jf. figur 30.

Blandt de igu-ansatte, der har gennemført et igu-forløb og været registreret som med-

lem af en a-kasse, modtog knap hver tredje dagpenge 3 måneder efter gennemført igu-

forløb. Lidt mere end halvdelen af denne gruppe var i lønmodtagerbeskæftigelse.

De tre største a-kasser, hvor igu-ansatte var registreret som medlemmer under deres

igu-forløb, er: Faglig Fælles a-kasse (3F) (42 pct.), Kristelig a-kasse (12 pct.) og Fag og Ar-

bejde (FOA) (11 pct.).

46 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Figur 30: Andelen af igu-ansatte, hvis igu-forløb vurderes til at skulle være afsluttet senest pr.

31. marts 2021, som har været medlem af en a-kasse på et tidspunkt under igu-forløbet, for-

delt på status for igu-forløb

50%

41%

40%

30%

20%

13%

10%

Gennemført (818)

Mænd

Kvinder

I alt

Afbrudt (1.061)

13%

36%

39%

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelses-

ministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Case: Gennemført forløb og på dagpenge

Der er generelt stor mangel på SOSU-assistenter og –medhjælpere på det danske ar-

bejdsmarked. Kommuner har samtidigt store udfordringer med at tiltrække arbejds-

kraft til området. En midtjysk kommune har derfor lavet et kommunalt SOSU-projekt

med 12 flygtningekvinder, som er blevet ansat i igu-forløb på en række af kommu-

nens plejehjem.

Flere af projektets deltagere har afbrudt igu-forløbet og er overgået til en ordinær

SOSU-uddannelse. En række af projektets deltagere er kvinder fra Eritrea og er anal-

fabeter. De går på Danskuddannelse 1 og har lidt længere vej til det ordinære ud-

dannelsessystem. Plejehjemmene oplever, at kvinderne har en super god arbejdsmo-

ral og er meget mødestabile, men deres sproglige progression har været meget lille.

Det betyder, at kvinderne efter at have afsluttet deres igu-forløb ikke kan begynde

på et grundforløb på SOSU-uddannelsen. Selvom det ikke har været muligt for kvin-

derne at komme videre i uddannelse, så vil plejehjemmene gerne have dem tilknyt-

tet til arbejdspladsen. Flere af kvinderne er derfor nu i vikar- eller deltidsansættelse

samtidigt med at de modtager supplerende dagpenge.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration

3.7 Opsummering

Af de forløb, der vurderes at være afsluttet senest den 31. marts 2021, er ca. 4 ud af 10

forløb gennemført. Gennemførselsprocenten er lidt højere for kvinder end for mænd.

47 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Gennemførte og afbrudte forløb

Der er ingen tydelige forskelle i danskuddannelsesniveauet for de personer, der gen-

nemfører eller ikke gennemfører et igu-forløb.

Der er store forskelle i forsørgelsesstatussen for igu-ansatte, der henholdsvis har af-

brudt, aldrig påbegyndt eller gennemført et igu-forløb. For de personer, der gennemfø-

rer et forløb, er ca. halvdelen i lønmodtagerbeskæftigelse efter gennemført forløb,

mens det er ca. hver tredje af de personer, der ikke gennemfører sit forløb. Derudover

overgår ca. hver tredje igu-ansatte med et gennemført forløb til dagpenge.

En stor andel af de forløb, som enten afbrydes eller aldrig påbegyndes, overgår den igu-

ansatte til offentlig forsørgelse eller hverken har lønindkomst eller modtager offentlige

ydelser. Efter afbrudt forløb er ca. 4 ud af 10 på SHO-ydelse, mens hver sjette overgår til

uddannelse.

Blandt de, der afbryder et igu-forløb, overgår særligt kvinderne til offentlig forsørgelse

og uddannelse, mens mændene overgår til lønmodtagerbeskæftigelse 12 måneder efter

afbrudt forløb.

Blandt de, der gennemfører et igu-forløb, ses samme tendens, hvor lidt over 6 ud af 10

mænd og ca. hver fjerde kvinde er i lønmodtagerbeskæftigelse 12 måneder efter gen-

nemført forløb. Denne forskel mellem mænd og kvinder hænger sammen med, at igu-

ansatte, der både henholdsvis har afbrudt og gennemført forløb i den private sektor, i

højere grad kommer i beskæftigelse end igu-ansatte den offentlige sektor. Selv, når der

tages højde for denne fordeling, kommer mænd fortsat i højere grad i beskæftigelse.

Når man sammenligner de forskellige brancher med igu-ansatte, er der stor forskel på,

hvor mange der kommer i beskæftigelse. Det er særligt personer med igu-forløb i trans-

portsektoren og fremstillingsvirksomheder, der kommer i beskæftigelse, mens kun hver

fjerde igu-ansat i offentlig forvaltning kommer i beskæftigelse.

48 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordnin-

gen

4.1 Justeringer af ordningen

Trepartsaftale, februar 2019

Den 25. februar 2019 blev der indgået en ny trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets

parter og regeringen om en forlængelse af integrationsgrunduddannelsen (igu) i endnu

en 3-årig periode. Aftalen er implementeret med lov nr. 562 af 7. maj 2019.

I tillæg til forlængelsen af integrationsgrunduddannelsen blev der gennemført mindre

justeringer, nogle af disse er:



Igu-perioden kan forlænges ved barselsperioder eller længerevarende sygdom



Den gældende ordning om dækning af udgifter til kost og logi indarbejdes i igu-lo-

ven, vilkårene for IGU-ansættelse i forlængelse af ordinær ansættelse i samme virk-

somhed præciseres i lovforslaget



Danskkundskaberne under igu-forløb skulle styrkes, fx ved brug af sprogmakkere.

Trepartaftale, december 2020

Den 21. december 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om ju-

steringer i igu-ordningen, jf. lov nr. 722 af 27. april 2021.

Ifølge trepartsaftalen af 21. december 2020 erklærede parterne sig enige om, at endnu

flere skal have mulighed for at deltage i et igu-forløb. Det sker gennem en udvidelse af

målgruppen. Derfor udvidedes opholdsbetingelsen med 5 år, således at flygtninge og fa-

miliesammenførte til flygtninge, som har været i Danmark i 0-10 år (tidligere 0-5 år),

fremover får mulighed for at tage et igu-forløb. Det er fortsat en betingelse, at personer

i målgruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

Parterne var endvidere enige om, at det er vigtigt, at igu-forløb indebærer en egentlig

opkvalificering af deltagerne. Derfor udvides omfanget af uddannelse i form af AMU og

sprogkurser mv. med 3 uger. Dermed blev der aftalt 23 ugers uddannelse – mod tidli-

gere 20 - i et samlet igu-forløb. Opkvalificeringen, der finder sted i arbejdstiden, skulle

som hidtil blive honoreret med uddannelsesgodtgørelse. Virksomheden og den igu-an-

satte planlægger fortsat et uddannelsesforløb, som opkvalificerer den enkelte sprogligt

og fagligt for at sikre progression frem mod ordinær beskæftigelse eller erhvervsrettet

uddannelse. Stigningen i antallet af uddannelsesuger er gældende for igu-forløb, som

starter efter, at udvidelsen af målgruppen er trådt i kraft. Det samlede igu-forløb vil

fortsat have en varighed af i alt 24 måneder.

4.2 Igu-forlængelse ved barsel eller længerevarende sygdom

Ved forlængelsen af igu-ordningen i 2019 blev det muligt at forlænge integrationsgrund-

uddannelsen ud over 2 år med praktikforløb i tilfælde af, at den igu-ansatte har ret til

orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom. Der-

udover blev det muligt at forlænge integrationsgrunduddannelsen ud over 2 år, hvis den

49 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

igu-ansatte under igu-forløbet har et sammenhængende sygdomsforløb defineret som

en sammenhængende periode på mere end 8 uger.

Alle de adspurgte kommuner og flere af virksomhederne har været inde over flere afta-

ler, hvor igu-forløbet er blevet forlænget i forbindelse barsel eller sygdom. Flere kom-

muner påpeger, at det var en svaghed ved igu-ordningen, inden det blev muligt at for-

længe et igu-forløb i forbindelse med barsel eller sygdom, og ser derfor meget positivt

på muligheden for forlængelse af igu-forløbet.

Kommunerne oplever, at et stort flertal af arbejdsgivere og igu-ansatte vælger at for-

længe igu-aftalen ved barsel eller sygdom. Muligheden for at forlænge igu-forløbet er

med til at styrke kvaliteten i ordningen, og fleksibiliteten fungerer godt både for virk-

somheder og borgere. Begge parter ser det som en naturlig mulighed, og den igu-an-

satte behandles ligesom andre i beskæftigelse. Flere af de adspurgte kommuner påpe-

ger, at det er ærgerligt, hvis et forløb ikke forlænges pga. barsel eller sygdom. Kommu-

nerne påpeger, at den igu-ansatte går glip af for meget – både i forhold til uddannelse

og arbejde – hvis igu-aftalen afsluttes uden en forlængelse.

Et par af kommunerne og virksomhederne påpeger, at systemet, hvor samtlige igu-afta-

ler skal registreres (VITAS)

, ikke er sat op til at håndtere en forlængelse af et igu-forløb.

En kommune fortæller, at de har lavet deres egen forlængelsesblanket til VITAS, som de

også har delt med en række andre kommuner. Flere virksomheder ønsker, at VITAS bli-

ver opgraderet, så systemet kan understøtte forlængelse af igu-aftaler.

4.3 Dækning af udgifter til kost og logi

I igu-lovgivningen fremgår det, at staten udbetaler refusion af udgifter til kost og logi for

udlændinge, der deltager i skoleundervisning som led i en integrationsgrunduddannelse

på AMU-kurser. Refusion kan udbetales, hvis deltageren er indkvarteret et andet sted

end i sin bolig og har mere end 60 km i transport mellem bopæl og uddannelsessted.

Der ydes maksimalt refusion af udgifter på 500 kr. pr. døgn.

Ansøgningen indgives til SIRI af borgeren, virksomheden, kommunen eller AMU-centret.

SIRI udbetaler refusionen.

SIRI har i perioden 2018 - 6. september 2021 ydet refusion af kost og logi til igu-ansatte

for i alt ca. 2,6 mio. kr. Der blev refunderet flest midler til kost og logi i 1. halvår af 2018,

hvorefter refusionerne har været faldende,

jf. figur 31.

Der blev udbetalt samlet ca. 1,5

mio. kr. i 2018, ca. 0,8 mio. kr. i 2019, ca. 0,3 mio. kr. i 2020 og 0,0 mio. kr. i 2021.

Udviklingen følger udviklingen i antallet af nye igu-aftaler, der ligeledes har været fal-

dende siden 2018. Derudover er antallet af refusioner af kost og logi i 2020 og 2021

sandsynligvis påvirket af COVID-19 epidemien, hvor det må forventes, at en række ud-

dannelsesforløb ikke har kunne afholdes.

VITAS er et digitalt ansøgnings- og bevillingssystem, hvor virksomheder kan ansøge om

oprettelse af virksomhedsrettede tilbud (praktik og løntilskud) og en række andre ord-

ninger herunder igu. BM/STAR driver VITAS.

50 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

Figur 31: Refusioner af til kost og logi, 2018-2021*

1.200.000 kr.

1.000.000 kr.

800.000 kr.

600.000 kr.

400.000 kr.

200.000 kr.

0 kr.

1. halvår

2. halvår

1. halvår

2. halvår

1. halvår

2. halvår Jan - sep*

2021

2018

Anm:*Tallene er til og med 6. september 2021.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

2019

2020

Udbetalingerne fordeler sig over 17 forskellige institutioner fordelt mellem uddannel-

sesinstitutioner, virksomheder og kommuner. Samlet er der udbetalt mest til uddannel-

sesinstitutioner, herefter virksomheder og kommuner,

jf. figur 32.

Figur 32. Refusioner til kost og logi fordelt på institutionstype, 2018-2021*

Kommuner

Virksomheder

Uddannelsesinstitutioner

500.000

1.000.000

1.500.000

Refunderet beløb

Anm:*Tallene er til og med 6. september 2021.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Figur 33 viser en top fem over de institutioner, der har fået udbetalt den største

mængde refusion. En virksomhed (a) og en uddannelsesinstitution (a) har hver især fået

udbetalt knap 1/3 af de samlede udbetalinger, mens en uddannelsesinstitution (b) og to

kommuner (a og b) står for hver især 8-9 pct. af udbetalingerne. De resterende 12 insti-

tutioner står for samlet 13 pct. jf. figur 33.

51 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

Figur 33. Top 5 institutioner og deres andel af den samlede udbetalte refusion, 2018-2021*

13%

30%

31%

Virksomhed A

Uddannelsesinstituion A

Uddannelsesinstitution B

Kommune A

Kommune B

Øvrige

Anm.:*Tallene er til og med 6. september 2021.

Anm: Andelene summerer ikke til 100% grundet afrunding.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

De adspurgte kommuner har kun i meget lille grad været involveret i ansøgninger om

refusion af udgifter til kost og logi i forbindelse med skoleundervisning som led i en inte-

grationsgrunduddannelse på AMU-kurser. Kommunerne påpeger, at de ikke er så be-

kendt med den normale ansøgningsprocedure for VEU-godtgørelse, og processen ople-

ves derfor som lidt besværlig.

Et par af de adspurgte virksomheder har god erfaring med ansøgningsprocessen, som

de ikke oplever adskiller sig væsentligt fra den sædvanlige ansøgningsproces i det almin-

delige VEU-system.

4.4 Styrkelse af danskkundskaber

De fleste kommuner og virksomheder oplever, at langt de fleste igu-ansatte opnår

bedre dansksprogskompetencer under et igu-forløb. Igu-ansattes dansksprogskompe-

tencer styrkes både på sprogkurserne og ved at indgå i et fællesskab på arbejdspladsen.

Ud over øgede sprogkompetencer oplever kommunerne også, at borgerne i løbet af en

igu-ansættelse rykker sig på andre parametre end blot sprogkompetencer. Her nævnes

IT-opkvalificering som eksempel.

En kommune fortæller, at de igu-ansattes øgede dansksprogskompetencer ofte afhæn-

ger af, i hvilke brancher de er ansat. Overordnet ses en større fremgang hos de igu-an-

satte, som har kolleger med etnisk dansk baggrund frem for dem, som arbejder på ar-

bejdspladser med mange medarbejdere med anden etnisk baggrund.

En af de deltagende kommuner har god erfaring med sprogkort, som igu-ansatte tager

med sig ud på arbejdspladserne. På den måde styrkes både igu-ansattes danske sprog

samt de branchespecifikke fagtermer fra arbejdspladsen. En anden kommune har også

haft fokus på det branchespecifikke dansk og relevante fagtermer. Dette er gjort ved at

invitere en medarbejder fra sprogskolen ud på arbejdspladserne med henblik på at til-

passe undervisningen til det dansk, der blev talt på arbejdspladserne.

52 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

En tredje kommune har haft god erfaring med at oprette danskhold kun bestående af

igu-ansatte. Holdenes størrelse har varieret fra 6-12 personer. Det har været en stor

succes at samle borgere, som alle er i igu-forløb, og dermed skabe rum for erfaringsud-

veksling. Kommunerne påpeger dog, at det er blevet sværere at gennemføre egne initia-

tiver med en mindre flygtningemålgruppe.

Motivation fremhæves af flere kommuner og virksomheder som en drivkraft til øgede

dansksprogskompetencer. Kommunerne har derfor fokus på den motiverende samtale

og løbende opfølgninger hos parterne for at understøtte igu-forløbet. De løbende op-

følgninger har også til formål at imødekomme misforståelser mellem borgeren og virk-

somheden. Flere kommuner fremhæver opfølgningerne og et styrket fokus på individu-

elle behov og ressourcer som en nødvendighed for at skabe et godt læringsforløb for

borgeren og sikre fastholdelse efter afsluttet forløb.

En kommune tilføjer, at det er nødvendigt at følge op for at støtte igu-ansattes hverdag

og arbejdskulturforståelse. Dette kan både være ved flere individuelle opfølgninger eller

tematiske oplæg i grupper, som kan centrere sig om emner som skat, lønsedler, bolig-

sikring og/eller friplads i børnehaver. En landsdækkende virksomhed påpeger i den for-

bindelse, at de ikke oplever at de får den samme service i hele landet i forhold til opfølg-

ning fra kommunerne.

Sprogmakkerordningen

I forbindelse med videreførelsen af igu-ordningen i 2019, blev der afsat 0,5 mio. kr. år-

ligt til, at virksomheder, der har igu-ansatte, får mulighed for at uddanne en sprogmak-

ker blandt virksomhedens medarbejdere. Derudover blev der med trepartsaftalen i de-

cember 2020 afsat midler til, at virksomhederne efter kursusdeltagelse får et tilbud om

et opfølgende besøg af en sproglærer, som kan observere sprogmakkeren i funktion og

give råd og vejledning til, hvordan de på den enkelte arbejdsplads bedst muligt under-

støtter sprogindlæringen.

Der har grundet Covid-19-pandemien kun været afholdt kurser fra december 2020 og

frem til i dag, hvor der har været ca. 100 deltagere samlet set på kurserne. Undervi-

serne på de afholdte kurser Dansk Flygtningehjælp/Lær Dansk sprogcentre, forventer på

trods af aflysningerne i særligt 2020, at det oprindelige mål med minimum 250-300 del-

tagere på kurserne vil kunne indfries inden udgangen af juni 2022. Der afholdes løbende

nye kurser, hvor der sideløbende laves en informationsindsats om muligheden for kur-

susdeltagelse sammen med et opfølgende besøg af en sprogmakkermentor. Samtidig

vurderer leverandøren, at virksomhedernes interesse for at deltage er en barriere.

Et par de adspurgte kommuner har gode erfaringer med sprogmakkerordningen (SMO),

og en kommune udtaler følgende i interviewet:

”Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra SMO. Vi laver Initiativer med flere

sprogmakkere og nævner for virksomhederne, at SMO findes. De kommunale

arbejdspladser giver positive tilbagemeldinger, mens de private virksomheder

har sværere ved at prioritere ordningen.”

Tilbagemeldingen om manglende tid bliver bekræftet af flere af de deltagende

virksomheder, som bekræfter at de ikke har ressourcer til at sende folk afsted på

sprogmakkerkurser.

53 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

En af de adspurgte virksomhe-

der har haft mange af deres

mellemledere på en lignende

uddannelse og hjælper med-

arbejdere (med praktiske/per-

sonlige ting). Derudover har

25 pct. af denne virksomheds

ansatte etnisk baggrund, så

der allerede vurderes at være

tolkemæssige kompetencer i

virksomheden.

De øvrige kommuner har kun

lidt eller ingen erfaring med

sprogmakkerordningen, men

mener umiddelbart, at det er

meget relevant. De gengiver

dog problemstillingen vedr.

ressourceforbrug hos de pri-

vate virksomheder. En kom-

mune udtaler:

Økonomi i Job-VEU modellen

Der blev i forbindelse med trepartssaftalen om

styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og vi-

dere-uddannelse af oktober 2017 afsat 25 mio.

kr. årligt i perioden 2018-2021, til stykret koordi-

nation og aktørsamarbejde.

I forbindelse med aftale om en styrket opkvalifi-

cering af juni 2020 er der afsat yderligere 2,5

mio. kr. i 2020, og 5,1 mio. kr. i 2021 til ansæt-

telse af Job-VEU-koordinatorer i hele landet, som

skal sikre, at opkvalificeringsforløbene i Job-VEU-

modellen afklares.

Endelig blev der i aftalen ’Stimuli og grøn genop-

retning’ af 6. december 2020 afsat yderligere i

alt 10 mio. kr. i 2021 til ansættelse af Job-VEU-

koordinatorer i Arbejdsmarkedskontor (AMK)

Midt-Nord og Øst. Der drejer sig om ca. 13 års-

værk, der er blevet ansat midlertidigt i AMK i

2021.

”Arbejdspladserne er mest

fokuseret på, om den igu-ansatte forstår sine arbejdsopgaver. De afsætter ikke i

første omgang ressourcer til SMO”.

4.5 Igu i regi af Job-VEU modellen

Rammer og fokus

Nedenstående afsnit har til formål at evaluere og følge op på trepartsaftale om justering

af igu af december 2020 i regi af Job-VEU modellen.

Job-VEU modellen er en udmøntning af RAR-modellen for styrket koordination og aktør-

samarbejde, der blev indgået som led i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel vok-

sen-, efter- og videreuddannelse af oktober 2017. I Job-VEU modellen fastlægger De Re-

gionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) strategierne for den koordinerende VEU-indsats og

udpeger regionale indsatsområder/-brancher, hvor der er behov for at igangsætte VEU-

forløb med formålet at afhjælpe enten mangel på arbejdskraft eller høj ledighed.

RAR’ene betjenes af STAR’s tre Regionale Arbejdsmarkedskontorer (AMK). I de tre AMK

er der ansat en række Job-VEU-koordinatorer, som koordinerer VEU-indsatsen mellem

de centrale aktører i VEU-indsatsen som er arbejdsmarkedets parter, jobcentrene, a-

kasserne, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Job-VEU-koordinatorerne koordi-

nerer opkvalificeringsforløb mellem aktørerne for alle målgrupper, herunder igu-elever.

Koordineringen skal bidrage til en mere efterspørgselsdrevet opkvalificeringsindsats,

hvis pejlemærke er arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på

tværs af målgrupper. Derved indgår igu-elever som en af målgrupperne, på lige fod med

andre ledige og beskæftigede i opkvalificeringsforløb, som koordineres af Job-VEU-koor-

dinatorerne.

54 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

En ekstern evaluering af Job-VEU modellen fra maj 2021 konkluderer, at modellen over-

ordnet er udmøntet efter trepartsaftalens hensigt, og i overvejende grad indfrier tre-

partsaftalens ambition om en styrket opkvalificeringsindsats.

Aftale om justeringer af igu-ordningen

Den 21. december 2020 blev der indgået en trepartsaftale om justering af igu-ordnin-

gen. I justeringen indgår bl.a. nye opgaver/fokusområder i RAR´s VEU-indsats med igu. I

aftalen indgik følgende delelementer:



Yderligere fokus på uddannelsesforløb for igu-ansatte: Job-VEU-koordinatorer

skal have yderligere fokus på etablering og gennemførsel af uddannelsesforløb

for igu-ansatte, da der kan være udfordringer med etablering og gennemførelse

af AMU-hold.

Styrket kommunikationsindsats og samarbejde: AMK’erne skal øge kommunika-

tionsindsatsen og styrke samarbejdet på tværs af jobcentrene og uddannelses-

institutionerne om igu-elever.

Temadrøftelse om igu i alle RAR: Problemstillingen omkring gennemførelsen af

uddannelsesforløb for igu-ansatte bliver en temadrøftelse på rådsmøder i alle

RAR i løbet af 2021. Formålet er at understøtte, at der via øget opmærksomhed

i de enkelte jobcentre og et samarbejde på tværs af kommunerne oprettes de

relevante AMU-hold.



Opfølgning på aftale om justeringer af igu-ordningen i regi af Job-VEU modellen

Nedenstående afsnit følger op på de indsatsområder, som fulgte af aftalen om justerin-

ger af igu-ordningen, jf. ovenstående. Der vil i afsnittet være fokus på at fremhæve de

erfaringer, der er gjort i Beskæftigelsesministeriet og STAR efter indgåelse af aftalen i

december 2020. Afsnittet vil være inddelt efter hver fokuspunkt, der fulgte af aftalen,

og med en efterfølgende status på punktet.

Yderligere fokus på uddannelsesforløb for igu-ansatte

Der er begrænset data på, hvor mange uddannelsesforløb for igu-ansatte i regi af Job-

VEU modellen, der er blevet igangsat. Dette skyldes, at der i forbindelse med trepartsaf-

talen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter og videreuddannelse i 2018 blev etab-

leret et registreringssystem, med formålet om at indsamle og monitorere oplysninger

om bl.a. aktivitetsniveauet (projekter og antal kursister), kursustype (almen VEU, er-

hvervsrettet VEU eller videregående VEU), aktørinvolvering samt deltagertype (le-

dige/beskæftigede). Det er først muligt at hente data på opkvalificeringsforløb målrettet

mod igu-elever medio 2019. Heraf fremgår det, at der fra 2019-2021 er registreret fire

forløb med i alt 41 kursister.

Der er derudover opsamlet erfaringer og oplevelser med arbejdet med igu-ordningen i

Job-VEU modellen hos de aktører, som har arbejdet med igangsættelse af forløbene. Er-

faringerne peger på, at der generelt har været et øget fokus på uddannelsesforløb for

igu-ansatte på tværs af de tre AMK’ere. I Job-VEU projekter, hvor jobcentrene gennem-

fører screeningsforløb af ledige kandidater til opkvalificeringsforløbet, har Job-VEU-ko-

ordinatorerne haft et øget fokus på at italesætte ledige i målgruppen for igu som poten-

tielle kandidater over for jobcentre og virksomhederne. Særligt Job-VEU projekter inden

for brancherne hjemmepleje rengøring og industri, - hvor der har været erfaringer med,

at der kan være et større potentiale for tværkommunalt samarbejde om målgruppen

igu - har været i fokus for Job-VEU-koordinatorerne.

55 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

På tværs af de tre AMK’ere – er den generelle status på igangsættelse af Job-VEU forløb

med igu-elever i 2021 – at dels COVID-19 og dels udviklingen i målgruppen dog har med-

ført, at der er få i målgruppen og det derfor vanskeliggør arbejdet med at igangsætte

Job-VEU forløb for igu-elever. at der etableres meget få igu-forløb, og at der derfor ikke

er tilstrækkelig volumen i gruppen af igu-elever, til at der kan etableres Job-VEU hold-

forløb for målgruppen.

Herudover peges der på, at selve igu-forløbet administrativt er tungt at håndtere, og at

det især er svært at få koordineret et 2-årigt uddannelsesforløb mellem skoler og virk-

somheder i forhold til det begrænsede antal i målgruppen. Jobcentrene foretrækker

derfor i højere grad at anvende den almindelige beskæftigelsesindsats over for målgrup-

pen for igu ved at bruge f.eks. ordinær jobformidling og virksomhedspraktik sammen

med almindelig opkvalificering kombineret med undervisning i dansk.

Styrket kommunikationsindsats og temadrøftelser i de regionale arbejdsmarkedsråd i

2021

Det er aftalt, at der i løbet af efteråret/vinter 2021 afholdes temadrøftelser om igu-ind-

satsen i alle 8 regionale arbejdsmarkedsråd. Op til temadrøftelserne er der i RAR’erne

arbejdet med vidensdeling og erfaringsudveksling. Eksempelvis har der i løbet af foråret

2021 været drøftelser i nogle RAR om, hvorvidt der er særlige områder, der er veleg-

nede til opkvalificeringsforløb for igu-ansatte, og hvordan RAR kan understøtte yderli-

gere fokus på etablering og gennemførelse af uddannelsesforløb for igu-ansatte. I for-

længelse af trepartsaftalen fra december 2020 har en del af RAR’erne ligeledes haft ju-

steringerne af igu-ordningen på dagsordenen.

Evalueringen indikerer også, at der er sat yderligere fokus på kommunikationsindsatsen

på tværs af AMK, jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis deltager én Job-

VEU-koordinator i et igu-netværk i Østjylland med formål at vidensdele og erfaringsud-

veksle på tværs. I igu-netværket er der deltagelse af repræsentanter fra de østjyske job-

centre, uddannelsesinstitutioner og SIRI. På sidst afholdte møde var der eksempelvis fo-

kus på:



Hvordan det ser ud med igu kandidater efter den nye ændring vedrørende op-

holdskrav.



Overblik over kursusbehov, herunder konkrete forslag til målrettede forløb.

Konkret blev der fremlagt forslag til modul inden for det pædagogiske område.

Sammenfatning

Nedenfor følger de vigtigste konklusioner fra opfølgningen på trepartsaftale om juste-

ring af igu af december 2020 i regi af Job-VEU modellen.

Evalueringen peger på, at de generelle erfaringer med oprettelse af igu-forløb i regi af

Job-VEU modellen er præget af udfordringer. Der har været igangsat meget få forløb

med igu-ansatte via Job-VEU modellen dels grundet begrænsning i målgruppen og grun-

det COVID-19. Samtidig viser evalueringen, at der er manglende incitament for jobcen-

trene til at etablere igu-forløb, da den almindelige beskæftigelsesindsats opleves mere

attraktiv, både hvad angår lønvilkår og administration sammenlignet med igu-ordnin-

gen.

Evalueringen viser, at der overordnet set er blevet arbejdet med at styrke kommunikati-

onsindsatsen. Eksempelvis i form af igu-netværk og drøftelser på tværs af RAR om igu-

56 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

området i regi af Job-VEU modellen. Ligeledes er der planlagt temadrøftelser om igu i

alle RAR i efteråret 2021.

4.6 AMU-udbydernes udbud af relevante kurser, herunder branchepakker

som garantikurser til igu-ansatte

Rammer og fokus

Formålet med nedenstående evaluering er at undersøge, hvilke erfaringer AMU-udby-

derne har gjort sig med at udbyde flere relevante kurser, herunder branchepakker, som

garantikurser særligt udviklet til IGU-forløb.

Evalueringen beror på kvalitative interviews med otte AMU-udbydere gennemført i pe-

roden 16.-26. september 2021, heriblandt seks udbydere med en væsentlig igu-aktivitet

i perioden 2018-2020 samt to udbydere med lav aktivitet. De seks udbydere med væ-

sentlig aktivitet står samlet for 50 pct. af den samlede igu-aktivitet i perioden. Inter-

viewene blev udført via telefon og Skype med en medarbejder fra hver af de udvalgte

udbydere. Udbyderen udpegede selv de pågældende interviewpersoner.

AMU aktivitet på igu

Igu aktiviteten har i perioden fra 2018-2020 været på 267, 7 årselever med følgende for-

deling henover de tre år:

Tabel 2: Aktivitet på IGU fra 2018-2020

2018

Aktivitet (årselever)

119,8

2019

109,9

2020*

38,1

Anm.:* I 2020 har afholdelsen af AMU været stærkt påvirket af COVID-19-relaterede restriktioner.

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Igu-aktiviteten har fra 2018-2020 været fordelt på 73 AMU-udbydere, hvoraf 11 udby-

dere står for 70 pct. af aktiviteten i perioden. Særligt to udbydere tegner sig for en stor

del af igu aktiviteten med en andel på lidt over en tredjedel af den samlede igu-aktivitet.

En stor del af udbyderne har haft en meget lav igu-aktivitet i perioden. Igu aktiviteten

fordeler sig på 449 forskellige kurser henover perioden, hvoraf kurserne i dansk som an-

detsprog og fagunderstøttende dansk udgør cirka en tredjedel af aktiviteten.

AMU-udbydernes generelle erfaringer med igu-forløbene

Udfordringer i forhold til dansksproglige kompetencer

Generelt oplever AMU-udbyderne, at de igu-ansatte ikke har de nødvendige dansk-

sproglige kompetencer til at kunne deltage på ordinære AMU-kurser. AMU-udbyderne

håndterer denne udfordring forskelligt, men de peger på, at de manglende sproglige

forudsætninger er en af de største udfordringer i forhold til at sammensætte et relevant

uddannelsestilbud til de igu-ansatte.

AMU-udbyderne giver desuden udtryk for, at det kræver en særlig indsats at hjælpe de

igu-ansatte igennem et uddannelsesforløb. Nogle udbydere har løst dette ved at ind-

drage de igu-ansatte på særlige forløb for tosprogede, hvor den faglige undervisning

suppleres med fagunderstøttende dansk i dele af forløbet. Sprogundervisningen har på

57 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

disse forløb haft særligt fokus på praktiske øvelser for at afhjælpe kursisternes sproglige

udfordringer, som i flere tilfælde var svagere end de andre tosprogede kursisters.

Der er også eksempler på, at jobcentre har valgt at tilkøbe ekstra danskundervisning.

Andre udbydere har i samarbejde med virksomheder eller jobcentre kunne samle nok

igu-ansatte til at oprette hold udelukkende for igu-ansatte eller til at oprette blandede

hold med igu-deltagere fra flere forskellige brancheområder.

Udbyderne påpeger dog, at disse løsninger ikke er optimale, fordi målgruppen har så

store sprogvanskeligheder, og de har brug for mere danskundervisning end den nuvæ-

rende ordning giver mulighed for. Men eftersom det er en stor udfordring at samle hele

hold, særligt fordi målgruppen er meget begrænset, er det nødvendigt at tilpasse forlø-

bene efter de givne forhold.

En enkelt udbyder inden for transportområdet har fundet en model, som på flere måder

løser problemerne med deltagernes begrænsede sproglige forudsætninger og med at

fylde holdene op. Udbyderen peger på tre afgørende forhold:



For det første har udbyderen sit eget sprogcenter, hvilket gør, at man kan til-

byde et før-fagligt danskundervisningsforløb (danskuddannelse for voksne ud-

lændinge), der gør de potentielle igu-kandidater klar til et igu-forløb. Forløbet

sætter dem i stand til at følge ordinære AMU-kurser, som kan forlænges, hvis

der er behov for ekstra undervisning. Det har den fordel, at kurserne udbydes

løbende og på ordinære vilkår, hvilket løser problemer med at fylde holdene

op.

For det andet gennemfører udbyderen en grundig screening af de potentielle

deltagere for at finde frem til de kursister, som har de forudsætninger, der kræ-

ves for at kunne gennemføre uddannelsen.

For det tredje udarbejder udbyderen en samlet uddannelsespakke til kommu-

nen, så det er nemt for kommunen at se, hvad forløbet koster og hvad det leder

til.



Frafald gør igu-forløbene dyre

Generelt oplever udbyderne et væsentligt frafald på kurserne, hvilket medfører, at for-

løbene i mange tilfælde afsluttes med meget få deltagere. Dette betyder, at afholdelsen

af kurserne ikke er rentable for udbyderne.

Frafaldet skyldes i følge udbyderne flere forskellige forhold. Blandt andet er de lange

undervisningsdage på 7,4 timer dagligt en udfordring for deltagerne, som både skal un-

dervises i et nyt sprog og indføres i et nyt fagområde, hvilket kan virke overvældende.

Derudover er der problemer ift. transport, hvis deltagerne bor langt fra uddannelsesste-

det og/eller bor i et område hvor den offentlige trafik er begrænset. Desuden kan det

være vanskeligt (særligt for kvinder) at møde kl. 8, når de også skal nå at aflevere børn i

skole.

Endelig nævner udbyderne, at den lave løn og uddannelsesgodtgørelse under et igu-for-

løb betyder, at det finansielt opleves som mere attraktivt for de igu-ansatte at blive an-

sat i en anden virksomhed til en højere løn fremfor at færdiggøre forløbet (selvom det

på længere sigt kan betyde, at det bliver sværere at fastholde en ansættelse).

58 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

Fleksibilitet i forløbene og samarbejde med virksomhederne

Generelt fortæller udbyderne, at fleksibilitet i forløbene er afgørende, fordi målgruppen

er meget forskelligartet både hvad angår uddannelsesbaggrund, oprindelsesland, ar-

bejdserfaring og læse-skrivefærdigheder. De fagligt stærkeste kursister kan efter igu-

forløbet starte på en erhvervsgrunduddannelse, mens de svageste kursister ikke kan

læse og skrive på eget modersmål.

I den forbindelse mener en udbyder, at det er vigtigt, at forløbene peger videre mod er-

hvervsrettet uddannelse foruden beskæftigelse. Derfor afslutter denne udbyder alle igu-

forløb med en individuel realkompetencevurdering, så kursisterne får ”papir” på de er-

hvervede kompetencer, som de kan bruge fremadrettet.

Et andet vigtig forhold er et godt samarbejde mellem udbyderne og virksomhederne.

Flere udbydere påpeger, at forløbene typisk fungerer bedst, når der er et tæt samar-

bejde mellem virksomheden og udbyderen. Samarbejdet beror på en fælles indsats,

hvor virksomheden tilbyder en fastansættelse, hvis forløbet gennemføres, og udbyde-

ren skræddersyr forløbet, så den igu-ansatte får de bedste forudsætninger for at blive

fastansat i virksomheden.

AMU-udbydernes udbud af kurser og branchepakker som garantikurser

Begrænset efterspørgsel efter igu-forløb

Udbyderne peger generelt på, at det er for dyrt at udbyde kurser og branchepakker mål-

rettet igu-ansatte som garantikurser, da der er for få eller ingen tilmeldte. Udbyderne

udbyder derfor ikke de særlige igu-branchepakker som garantikurser. Enkelte udbydere

har ved igu-ordningens opstart forsøgsvist udbudt garantikurser men erfaret, at der har

været for få tilmeldte til at oprette hold.

Mange udbydere nævner desuden, at de ikke har haft igu-forløb det seneste år på

grund af den lave tilstrømning af flygtninge og indvandrere de seneste år. Hovedparten

af udbyderne giver i øvrigt udtryk for, at der primært oprettes hold, når en virksomhed

eller et jobcenter efterspørger et eller flere forløb.

En enkelt udbyder peger på, at det er vigtigt, at de faglige organisationer inddrages i for-

hold til at informere og markedsføre igu-ordningen ift. at sikre uddannelsesudbuddet og

rekrutteringsgrundlaget.

De to AMU-udbydere som ikke har haft igu-aktivitet, begrunder den manglende aktivi-

tet med, at der ikke har været en efterspørgsel efter igu. I det ene tilfælde fordi man ud-

byder AMU-kurser inden for brancher, hvor der er meget få jobs for ufaglærte. Den an-

den udbyder fortæller, at de i samarbejde med DI og diverse brancheforeninger har la-

vet forslag til branchepakker og promoveret igu-ordningen, men at virksomhederne ikke

har vist interesse efterfølgende. Derfor har denne udbyder ikke startet forløb op. Udby-

deren har dog planer om at tage markedsføringsindsatsen op igen i forbindelse med en

generel promovering af efter- og videreuddannelsesmuligheder til virksomheder og job-

centre.

59 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

Samarbejdet omkring uddannelsesudbuddet

Tværkommunale kursuskøb

Mange udbydere oplever, at kommunerne ikke benytter sig af muligheden for fælles

kursuskøb. Eksempelvis nævner en udbyder, at kommunen opfordrer udbyderen til at

udbyde branchepakker for igu-ansatte som garantikurser, men at kommunen ikke er vil-

lig til at garantere et fast antal deltagere.

Dette er dog ikke oplevelsen hos alle udbydere. En anden udbyder fortæller, at samar-

bejdet mellem nabokommunerne ift. køb af kurser til de igu-ansatte fungerer godt, og

udbyderen kan derfor løbende oprette hold. Dog kan de tværkommunale kursuskøb

give problemer med hensyn til transport til og fra uddannelsesstedet, da der kan være

store geografiske afstande mellem kommunerne. Endelig nævner en enkelt udbyder, at

de ikke har brug for branchepakker, da de selv står for at tilpasse forløbet, så det passer

til målgruppen og kunden.

Hovedparten af udbyderne oplyser, at et igu-forløb typisk oprettes på initiativ fra de lo-

kale jobcentre eller fra virksomheder i brancher, hvor der er stor efterspørgsel efter ar-

bejdskraft fx ældrepleje, rengøring, landbrug og transport. Der er dog stor forskel på, i

hvor høj grad udbyderne involveres i opstarten af et forløb. Nogle steder har udbyderne

udelukkende ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningen, mens udbyderne andre

steder også er med i planlægningen af forløbet og udarbejdelsen af de igu-ansattes ud-

dannelsesplaner.

Samarbejde mellem udbyderne

Det er også forskelligt, hvorvidt udbyderne samarbejder med andre udbydere i forhold

til at sikre udbuddet. Cirka halvdelen af udbyderne oplyser, at de i et vist omfang samar-

bejder med andre udbydere, fx ved at henvise kursister som efterspørger uddannelser,

der ikke udbydes af den pågældende udbyder. Den anden halvdel af udbyderne samar-

bejder ikke med andre udbydere.

Fraværet af samarbejde begrundes med, at der er store geografiske afstande mellem

udbyderne, eller med at der ikke er andre udbydere i nærområdet, som udbyder forløb

for tosprogede (fordi udbyderne i nærområdet uddanner inden for brancher, hvor der

er få jobs for ufaglærte). En enkelt udbyder har gennemført forløb i fællesskab med en

anden udbyder, men de fortæller, at det er svært, når holdene er så små.

Tværgående samarbejde

En del af udbyderne tilkendegiver, at det lokale og regionale samarbejde omkring ud-

dannelsesudbuddet ikke fungerer. Koordineringen af uddannelsesudbuddet er typisk

forankret i et samarbejde med det lokale jobcenter eller med de lokale virksomheder.

Desuden har nogle udbydere fastholdt de netværk, som blev etableret før nedlæggelsen

af VEU-centrene. I den forbindelse nævner en udbyder, at VEU-centrenes tidligere opga-

ver ikke bliver løftet i tilstrækkeligt omfang nu, og at de vigtigste uddannelses- og be-

skæftigelsesaktører ikke længere mødes jævnligt, som de gjorde under VEU-centrene.

Adspurgt om samarbejdet med RAR svarer hovedparten af

udbyderne, at samarbejdet med RAR ikke fungerer. De fleste udbydere oplever, at de

ikke inddrages i samarbejdet omkring uddannelsesudbuddet - kun i relation til indberet-

ning af AMU-kurser til positivlisten. Det er derfor svært for udbyderne at få overblik

60 / 61

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 69: Orientering om rapport vedr. status på integrationsuddannelsen, fra udlændinge- og integrationsministeren

4.0 Implementering af justeringer af igu-ordningen

over uddannelsesbehovet. En mindre del af de interviewede udbydere oplever dog, at

det tværgående samarbejde fungerer fint, og at det er RAR, der er tovholder på samar-

bejdet.

Sammenfatning

Evalueringen af AMU-udbydernes udbud af kurser og branchepakker som garantikurser

til igu-ansatte peger på tre overordnede udfordringer i forhold til at sikre et relevant og

dækkende kursusudbud til målgruppen.

Hovedparten af udbyderne peger i undersøgelsen på, at:



De igu-ansatte mangler de nødvendige dansksproglige kompetencer, som kræ-

ves for at gennemføre ordinære AMU-kurser, og de har derfor behov for særligt

tilrettelagte forløb, som kan være svære for udbyderne at få tilrettelagt.



Efterspørgslen er så begrænset, at det er for dyrt at udbyde relevante kurser og

branchepakker som garantikurser.



Udbyderne inddrages kun i et begrænset omfang i samarbejdet med de regio-

nale og lokale beskæftigelsesaktører i koordineringen af tværkommunale kur-

suskøb, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at udbyderne kan optage et

tilstrækkeligt antal deltagere til at oprette de særlige branchepakker målrettet

igu-ansatte som garantikurser.

4.7 Opsummering

Kommunerne betragter muligheden for at forlænge igu ved barsel eller længerevarende

sygdom som en positiv ændring, der er med til at styrke kvaliteten i ordningen, og påpe-

ger, at fleksibiliteten fungerer godt både for virksomheder og borgere. Enkelte kommu-

ner og virksomheder påpeger dog, at VITAS-systemet ikke er sat op til at understøtte

ændringen.

Der ansøges om refusioner af udgifter til kost og logi. I takt med reduceringen af mål-

gruppen har refusionerne ligeledes været faldende. Mens enkelte virksomheder har

gode erfaringer med ansøgningsprocessen, finder enkelte kommuner ansøgningsproces-

sen besværlig.

De fleste kommuner og virksomheder oplever, at langt de fleste igu-ansatte opnår

bedre dansksprogskompetencer under et igu-forløb – både gennem sprogkurser og fæl-

lesskab på arbejdspladsen. Erfaringer med sprogmakkerordningen peger på, at særligt

private virksomheder har svært ved afsætte ressourcer til en sprogmakker.

Implementeringen af Job-VEU modellen har været præget af den faldende målgruppe

og COVID-19, som har gjort det vanskeligt at igangsætte job-VEU forløb med igu-elever.

På tværs af AMK, jobcentre og uddannelsesinstitutioner er der blevet arbejdet med at

styrke kommunikationsindsatsen.

Hovedparten af AMU-udbyderne pointerer udfordringer med at tilrettelægge særligt til-

rettelagte forløb, der svarer til igu-ansattes dansksproglige kompetencer. Derudover op-

lever udbyderne i et begrænset omfang at blive inddraget i samarbejdet med regionale

og lokale beskæftigelsesaktører i koordineringen af tværkommunale kursuskøb.

61 / 61