UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 68
Offentligt

Lovforslag nr.

L 145

Folketinget 2021-22

Fremsat den 14. marts 2022 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

Kapitel 1

Meddelelse af opholdstilladelse

§ 1.

Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse

til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, i følgende

tilfælde:

1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24. fe-

bruar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den

pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

2) Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som

flygtning i Ukraine og er den 24. februar 2022 eller

senere udrejst af Ukraine.

3) Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den

24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og op-

holdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den

24. februar 2022.

§ 2.

Efter ansøgning kan der endvidere meddeles opholds-

tilladelse til følgende:

1) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bo-

pæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere

varighed med en udlænding over 18 år med opholdstil-

ladelse efter § 1.

2) Et ugift mindreårigt barn af en udlænding med op-

holdstilladelse efter § 1 eller nr. 1.

3) En udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning

til en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og

som forud for udrejsen fra Ukraine har delt husstand

med den pågældende og må anses for at have været

under den pågældendes forsørgelse.

4) En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt

i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv

med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og

som samlever på fælles bopæl med denne.

Stk. 2.

Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kan kun

gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den

24. februar 2022.

§ 3.

Opholdstilladelse efter denne lov meddeles med hen-

blik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17.

marts 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-

sætte regler om, at opholdstilladelser meddelt efter denne

lov, kan forlænges til den 17. marts 2025. Udlændinge- og

integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler

om betingelser for forlængelse og proceduren for behand-

ling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrations-

ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at opholdstil-

ladelser efter denne lov, der meddeles den 17. marts 2024

eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den 17. marts

2025.

Stk. 3.

Ved fastsættelse af regler efter stk. 2, 1. og 3. pkt.

forlænges perioderne nævnt i §§ 11 og 12 tilsvarende.

§ 4.

Ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 skal indgi-

ves i Danmark.

Stk. 2.

Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1,

kan indgives i Danmark eller uden for landet.

Stk. 3.

En udlænding har ret til at blive her i landet

under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse

efter denne lov, der indgives her i landet. Retten til at blive

her i landet bortfalder, hvis udlændingen ikke inden 4 uger

fra ansøgningens indgivelse har fået optaget fingeraftryk og

personfotografi, jf. § 23.

§ 5.

En ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 kan

afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land uden

for Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse i et

andet land uden for Ukraine. For en udlænding, der den 24.

februar 2022 havde status som flygtning, kan en ansøgning

alene afvises, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab

eller opholdstilladelse uden for Ukraine og sit hjemland.

§ 6.

En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse

efter denne lov, hvis

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den

offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller

DokumentId

Journalnummer

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtnin-

gekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2.

En udlænding kan uden for de tilfælde, der er

nævnt i stk. 1, ikke, medmindre særlige grunde, herunder

hensynet til familiens enhed, taler derfor, meddeles opholds-

tilladelse efter denne lov, hvis

1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold,

som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens

§§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i

landet,

2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden

for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne

medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23

eller 24,

3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne

medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens

kapitel 4,

4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller

et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og

er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS

II-forordningen, eller

5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorli-

gere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde

fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Stk. 3.

En udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlæn-

dingelovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter

udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25, eller som har et ind-

rejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 5, i forbin-

delse med bortfald efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1,

kan ikke gives opholdstilladelse efter denne lov, medmindre

særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler

derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændin-

gelovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter

udlændingelovens § 25 a, § 25 b eller § 25 c, eller som har

indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, kan

gives opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige

grunde taler derimod.

Stk. 4.

En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse

efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derfor, hvis

der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelo-

vens § 10, stk. 5 eller 6.

Stk. 5.

Udlændingemyndighederne indberetter en udlæn-

ding, der efter stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2, er meddelt

afslag på opholdstilladelse, som uønsket i SIS II, hvis ud-

lændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.

§ 7.

Et indrejseforbud bortfalder, hvis en udlænding under

de betingelser, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4, meddeles

opholdstilladelse.

§ 8.

Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov

vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en

fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund

ved afgørelsen af sagen.

Stk. 2.

Justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger,

der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæs-

sige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurde-

ringen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at

oplysningerne af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan vide-

regives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgø-

relse i sagen.

Stk. 3.

Ved domstolsprøvelse af en farevurdering efter stk.

1 finder reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b anvendelse

med de fornødne tilpasninger.

§ 9.

Udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er

fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Kapitel 2

Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser

§ 10.

En opholdstilladelse efter denne lov skal inddrages,

medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks inter-

nationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis

1) grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urig-

tigt, eller grundlaget for en opholdstilladelse efter § 2,

stk. 1, ikke længere er til stede, jf. dog § 11,

2) opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller

3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter regler-

ne i § 6, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville

udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Stk. 2.

Ved afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af

en opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller 4,

skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke

længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes,

at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for

overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet,

eller at udlændingen, der er meddelt opholdstilladelse efter

§ 1, er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af

udlændingens ophold her i landet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en

udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov,

afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold ved-

rørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skøn-

ner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1.

Stk. 4.

Udlændingemyndighederne indberetter en udlæn-

ding, der har fået sin opholdstilladelse inddraget i medfør af

stk. 1, nr. 3, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er

statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet

Den Europæiske Union.

§ 11.

En opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk. 1, nr. 1

eller 4, kan indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3,

ikke inddrages efter § 10, stk. 1, nr. 1, under henvisning til,

at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at

den herboende person, jf. § 1, er udrejst til Ukraine med et

anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark

igen.

Stk. 2.

En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo-

vens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig

tilknytning til en herboende person, § 9 m eller § 9 n, kan

indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, ikke inddrages

efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under

henvisning til, at de pågældende ikke bor sammen, hvis

dette skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukraine

med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i

Danmark igen.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Stk. 3.

En opholdstilladelse meddelt til en ukrainsk stats-

borger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9

c, stk. 1, kan indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3,

ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1,

under henvisning til, at de pågældende ikke bor sammen,

hvis dette skyldes, at den pågældende er udrejst til Ukraine

med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i

Danmark igen.

Stk. 4.

En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo-

vens § 9 m eller § 9 n som følge af familiemæssig tilknyt-

ning til en herboende person med opholdstilladelse efter § 9

a, § 9 i eller § 9 k, kan indtil den 17. marts 2024, jf. dog §

3, stk. 3, ikke nægtes forlænget eller inddrages efter udlæn-

dingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til,

at den herboende person får inddraget eller nægtet forlæn-

get sin opholdstilladelse, eller at den herboende persons op-

holdstilladelse udløber, hvis dette skyldes, at den herboende

person er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt

formål og ikke er indrejst i Danmark igen. Er personen med

opholdstilladelse efter § 9 a, § 9 i eller § 9 k ikke indrejst i

Danmark igen, kan opholdstilladelsen efter § 9 m og § 9 n

forlænges indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3

Stk. 5.

Stk. 1, 2 og 4 finder alene anvendelse, hvis den

herboende person er ukrainsk statsborger.

§ 12.

I de tidsrum, der er nævnt i udlændingelovens §

17, stk. 1, 2. og 3. pkt., medregnes ikke ophold i Ukraine

mellem den 24. februar 2022 og den 17. marts 2024, jf.

dog § 3, stk. 3, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger, og

opholdet har haft et anerkendelsesværdigt formål.

Kapitel 3

Indrejseforbud og fastsættelse af udrejsefrist

§ 13.

En afgørelse, hvorved det meddeles en udlænding,

at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har

ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for

udrejse, medmindre udlændingen har ret til ophold på andet

grundlag. Afgørelsen skal meddeles skriftligt og indeholde

oplysninger om reglerne i § 28, stk. 3 og 4. Efter anmodning

gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse

af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som

vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes

at forstå.

Stk. 2.

Udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen

fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-

reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4. I påtrængende til-

fælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist

kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, såfremt

særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over det tidspunkt,

hvor en opholdstilladelse efter denne lov senest ville være

udløbet.

Stk. 3.

De regler i udlændingelovens § 32 om indrejsefor-

bud, der gælder for udlændinge, som er omfattet af udlæn-

dingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse

for udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med

en udrejsefrist fastsat efter denne lov, jf. dog udlændingelo-

vens § 32, stk. 2.

Stk. 4.

Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende

virkning, eller frafaldes en klage, hvorved der er tillagt op-

sættende virkning, fastsætter Udlændingenævnet en ny frist

for udrejse efter reglerne i stk. 2.

Kapitel 4

Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse m.v.

§ 14.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 3-7

og 14, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende an-

vendelse for udlændinge, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter denne lov, og indtil udlændingen

meddeles opholdstilladelse.

Stk. 2.

En udlænding som nævnt i stk. 1, der er blevet

meddelt opholdstilladelse efter denne lov, får udgifterne til

underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket

af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret

for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 30,

stk. 2, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4.

§ 15.

Udlændingelovens § 42 b, stk. 1-4, stk. 6-7, stk.

8, 2.-6. pkt., stk. 9, stk. 10, 1. pkt., stk. 11, 1. pkt., stk.

13 og 17, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende

anvendelse for udlændinge, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter denne lov og får udgifterne til under-

hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen efter § 14.

Stk. 2.

En udlænding over 18 år, som har indgivet ansøg-

ning om opholdstilladelse efter denne lov og får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dæk-

ket af Udlændingestyrelsen efter § 14, og som har opholdt

sig her i landet i mindre end 3 måneder fra tidspunktet for

den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilla-

delse efter denne lov, får udbetalt en tillægsydelse. Udlæn-

dingelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 10, 1. pkt., stk.

11, 1. pkt., og stk. 17, finder med de fornødne tilpasninger

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En udlænding over 18 år, som har indgivet ansøg-

ning om opholdstilladelse efter denne lov og får udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dæk-

ket af Udlændingestyrelsen efter § 14, og som har overholdt

sin kontrakt, jf. § 16, får udbetalt en tillægsydelse. Udlæn-

dingelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 10, 1. pkt., stk.

11 og 17, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende

anvendelse.

§ 16.

Indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42

a, stk. 5, 2. pkt., udarbejder en kontrakt for en udlænding

over 18 år, der er omfattet af § 14 og som har opholdt sig

her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den

pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

efter denne lov.

Stk. 2.

Kontrakten indgås mellem udlændingen og ind-

kvarteringsoperatøren på grundlag af den enkelte udlænd-

ings individuelle færdigheder og forudsætninger. Kontrak-

tens omfang og indhold tilpasses i videst muligt omfang

den enkelte udlændings færdigheder, kompetencer og den

pågældendes personlige forhold, herunder alder, barsel og

den pågældendes eller pågældendes barns helbredsmæssige

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

forhold i form af f.eks. alvorlige fysiske og psykiske syg-

domme og lidelser, samt andre væsentlige psykosociale for-

hold, ligesom kontrakten tilpasses andre forhold, som ind-

kvarteringsoperatøren finder relevante, herunder manglende

børnepasningsmuligheder. Tilsvarende gælder, hvis indkvar-

teringsoperatøren ikke har mulighed for at stille relevante

og meningsfulde undervisnings- og aktiveringstilbud til rå-

dighed.

Stk. 3.

Kan der ikke opnås enighed om kontraktens ind-

hold, fastsættes indholdet af indkvarteringsoperatøren. Kon-

trakten kan løbende revideres.

Stk. 4.

Kontrakten fastlægger omfang og indhold af, hvor-

ledes den enkelte udlænding skal deltage i

1) nødvendige opgaver i forbindelse med driften af ind-

kvarteringsstedet,

2) undervisning, der skal give udlændingen et indledende

kendskab til dansk sprog og danske kultur- og sam-

fundsforhold samt arbejdsmarkeds-, uddannelses- og

boligforhold, og

3) aktivering.

Stk. 5.

Indkvarteringsoperatøren skal vejlede udlændingen

om, at den pågældende får udbetalt en tillægsydelse, jf. § 15,

stk. 3. hvis den pågældende overholder sin kontrakt.

Stk. 6.

En 17-årig udlænding, der er omfattet af § 14, og

som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra

tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse efter denne lov, kan deltage i undervisning

og aktivering, der er nævnt i stk. 4, nr. 2 og 3, på samme

betingelser som udlændinge over 18 år.

Stk. 7.

Undervisning og aktivering, jf. stk. 4, nr. 2 og 3,

kan varetages helt eller delvis af eksterne aktører eller kan

erstattes af undervisning og aktivering udbudt af eksterne

aktører.

Stk. 8.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold og

udformning.

§ 17.

Udlændingelovens § 42 g, stk. 1, finder med de

fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for børn i den

undervisningspligtige alder, der er omfattet af Udlændinge-

styrelsens forsørgelse, jf. § 14.

§ 18.

Udlændingelovens § 42 h finder med de fornødne

tilpasninger tilsvarende anvendelse for udlændinge, der er

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14.

§ 19.

Udlændingelovens § 42 i finder med de fornødne

tilpasninger tilsvarende anvendelse for udlændinge, der er

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14.

§ 20.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-

te regler for en bestemt periode om fravigelse af pligter og

rettigheder efter denne lovs § 15, stk. 3, og §§ 16-19, når

dette som følge af en større tilstrømning til landet er nød-

vendigt for at sikre kapacitet til behandling af ansøgninger

om opholdstilladelse efter denne lov og etablering og drift af

forsørgelse samt indkvartering af udlændinge, som indgiver

ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov. Regler ud-

stedt i medfør af 1. pkt. skal ophæves, når der ikke længere

er grundlag for fravigelsen af de pågældende rettigheder og

pligter.

Kapitel 5

Oplysninger til brug for sagsbehandling og

kontrolbestemmelser

§ 21.

En udlænding skal meddele de oplysninger, som er

nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til

denne lov kan meddeles eller inddrages. Udlændingen skal

efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit

pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen

af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplys-

es om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan

videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndighe-

den efter reglerne i denne lovs § 25 og § 26. Andre personer,

som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for

sagens behandling, kan pålægges at meddele de oplysninger,

der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 2.

Dokumenter og genstande, der må antages at væ-

re af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller

tilknytning til andre lande, eller som må antages at være

af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring,

hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73

og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74

finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår

forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Stk. 3.

Udebliver en udlænding, der har ansøgt om op-

holdstilladelse efter denne lov, efter at være tilsagt person-

ligt til at møde hos Udlændingestyrelsen, uden anmeldt lov-

ligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholds-

tilladelse. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virknin-

gerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at

en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Stk. 4.

Udgifter, som en udlænding måtte have afholdt

med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for

behandlingen af en sag efter denne lov, kan alene kræves

betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne,

forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt

tilsagn herom.

Stk. 5.

Afgiver en person en erklæring til oplysning i

sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyn-

dighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 6.

Ved behandling af en ansøgning efter denne lov

kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og den

person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæs-

sige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilla-

delsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at

fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke

på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret,

eller med henblik på at fastslå en anden familiemæssig til-

knytning end den, ansøgeren oplyser.

§ 22.

Udlændingestyrelsen foretager i egne sagsbehand-

lingssystemer den endelige registrering af følgende oplys-

ninger om udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter

denne lov:

1) Navn.

2) Fødselsdato.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Fødselsland.

Statsborgerskabsforhold.

§ 23.

Til brug for identifikation og identitetskontrol op-

tages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding,

som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter denne

lov.

Stk. 2.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget

efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen

og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 3.

Der optages ikke personfotografi efter stk. 1, hvis

udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændin-

gen skal have fast ophold hos forældremyndighedens inde-

haver. Undtagelsen i 1. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for

udstedelse af opholdskort optages personfotografi af udlæn-

dingen.

Stk. 4.

Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis ud-

lændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil. Endvidere

optages der ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen

er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have

fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, eller hvis

udlændingen er under 6 år. Undtagelsen i 2. pkt. gælder

ikke, hvis der til brug for udstedelse af opholdskort optages

fingeraftryk af udlændingen.

Stk. 5.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget ef-

ter stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af fingeraftryk-

ket og personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles

opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket

og personfotografiet. Fingeraftryk og personfotografi, der

opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles

dansk indfødsret.

Stk. 6.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget

efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne,

Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i

stk. 1.

§ 24.

En ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov-

afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens ind-

givelse ikke vil afgive personfotografi. Dette gælder dog

ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at

ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens

indehaver.

Stk. 2.

En ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov

afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens ind-

givelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk. Dette

gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er

i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøge-

ren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have

fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

§ 25.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan

uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra

en sag efter denne lov til efterretningstjenesterne, i det om-

fang videregivelsen kan have betydning for efterretningstje-

nesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Stk. 2.

Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens

samtykke videregive oplysninger om en udlænding til Ud-

lændingestyrelsen og Udlændingenævnet, i det omfang vi-

deregivelsen kan have betydning for disse myndigheders

behandling af en sag efter denne lov.

Stk. 3.

Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens

samtykke indbyrdes udveksle oplysninger som nævnt i stk.

1 og 2.

§ 26.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan

uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en

sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på

anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal

rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan

endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden

samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en

eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivel-

sen må antages at have betydning for anklagemyndighedens

identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mis-

tænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6 år eller

derover begået i eller uden for Danmark.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan

endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden

samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en

eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivel-

sen må antages at have betydning for anklagemyndighedens

identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbry-

delse med en strafferamme på 6 år eller derover begået i

eller uden for Danmark.

§ 27.

Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændin-

gens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune,

hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlæn-

dingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller

flytter fra udlandet, oplysninger om,

1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter den-

ne lov, eller

2) at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller er

inddraget og om udfaldet af en eventuel klage herover.

Kapitel 6

Kompetence- og klageregler

§ 28.

Afgørelser efter denne lov træffes af Udlændinge-

styrelsen, medmindre andet fremgår af lovens enkelte be-

stemmelser eller stk. 2.

Stk. 2.

Afgørelser efter § 16, stk. 3, 1. pkt., træffes af

indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.

5. Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse

med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. pkt., når

indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et

privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt.

Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. pkt. kan påkla-

ges til Udlændingestyrelsen.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov

kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 6-9. Klage

skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4.

Klage indgivet inden 7 dage efter, at afgørelsen er

meddelt den pågældende, tillægges opsættende virkning.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Stk. 5.

Udlændingenævnets formand eller den, formanden

bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage

skal behandles eller tillægges opsættende virkning, selv om

fristen i stk. 3 eller 4 er udløbet.

Stk. 6.

Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af

udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstalt-

ninger vedrørende udlændinge, der er omfattet af Udlændin-

gestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 14, kan påklages

til Ankestyrelsen. Kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og

administration af det sociale område finder anvendelse på

sådanne afgørelser.

Stk. 7.

Udlændingestyrelsens afgørelser, der er truffet ef-

ter reglerne i § 14, kan ikke påklages. En afgørelse efter §

14 om separat indkvartering kan dog påklages til Udlændin-

genævnet.

Stk. 8.

Udlændingestyrelsens afgørelser, der er truffet ef-

ter § 15, kan ikke påklages.

Stk. 9.

Udlændingestyrelsens afgørelser i sager, der er

truffet efter stk. 2, 3. pkt., kan ikke påklages til Udlændin-

genævnet eller anden administrativ myndighed.

Kapitel 7

Indgivelse af ansøgning efter udlændingeloven

§ 29.

En udlænding med opholdstilladelse efter denne

lov kan indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse

efter udlændingeloven. Er opholdstilladelsen inddraget, jf.

§ 10, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, kan ansøg-

ning om opholdstilladelse efter udlændingeloven kun indgi-

ves, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige

det.

Stk. 2.

En udlænding har ret til at blive her i landet under

behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter

udlændingeloven, som kan indgives her i landet, jf. stk. 1.

Kapitel 8

Fordeling af personer, der meddeles opholdstilladelse efter

denne lov

§ 30.

Integrationslovens § 4, stk. 2, samt §§ 6, 7, 8, 9

og 11 finder ikke anvendelse for personer, som meddeles

opholdstilladelse efter denne lov.

Stk. 2.

Ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for

personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov på-

hviler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet

for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. inte-

grationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets

overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansva-

ret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den først-

kommende hverdag.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen fastsætter for hver kommune

en forholdsmæssig andel af det samlede antal personer, som

meddeles opholdstilladelse efter denne lov, som skal bolig-

placeres i den pågældende kommune i det pågældende år.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visite-

ring efter integrationslovens § 10 på grundlag af kommuner-

nes forholdsmæssige andel i medfør af stk. 3, den pågælden-

des personlige forhold samt forholdene i kommunen.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsens bestemmelse om forholds-

mæssige andele efter stk. 3 og 4 kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 6.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter

nærmere regler om Udlændingestyrelsens fastsættelse af den

forholdsmæssige andel efter stk. 3.

Kapitel 9

Mulighed for etablering af midlertidig indkvartering

§ 31.

Byggeloven finder ikke anvendelse på eksisterende

bygninger og transportable konstruktioner, som tages mid-

lertidigt i brug til indkvartering af fordrevne fra Ukraine.

Stk. 2.

En bygning eller transportabel konstruktion om-

fattet af stk. 1 skal frembyde tilfredsstillende tryghed i

brand- og konstruktionsmæssig henseende. Der skal inden

ibrugtagning indhentes en udtalelse herom fra den relevante

kommunalbestyrelse.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 32.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-

gelse.

Kapitel 11

Ændringer i anden lovgivning

§ 33.

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910

af 26. september 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr.

2623 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 10,

ændres: »eller i medfør af en opholdstilla-

delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.« til:

», i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., eller i medfør af en opholdstilla-

delse efter lov om midlertidigt opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine«

§ 9 a, stk. 2, nr. 12,

udgår«: »eller hvis opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber,«.

§ 9 a, stk. 6, 3. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 12, der indgives,

efter« til: »stk. 2, nr. 12, jf. stk. 30, der indgives efter,«,

og efter »m.v.,« indsættes: »eller efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.

I § 9 a indsættes som stk. 30:

»Stk. 30.

Stk. 2, nr. 12, finder tilsvarende anvendelse for

udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

udløber.«

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

§ 34.

I hjemrejseloven, lov nr. 982 af 26. maj 2021, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, § 4 i lov nr.

1192 af 8. juni 2021 og § 23 i lov nr. 2055 af 16. november

2021, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »danske myndigheder m.v.,«:

»eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 35.

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146

af 22. juni 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29.

december 2020, § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, § 21 i lov

nr. 2055 af 16. november 2021 og § 3 i lov nr. 2623 af 28.

december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, nr. 4,

ændres »§ 9 e eller« til: »§ 9 e,«

§ 2, stk. 2, nr. 5,

ændres »danske myndigheder m.v.« til

»danske myndigheder m.v., eller«

§ 2, stk. 2,

indsættes som nr. 6:

»6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine«

Efter § 4 a indsættes:

»§ 4 b.

Integrationslovens bestemmelser om tidsfrister

for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud

efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede

tilbud efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen

for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. §

5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl. suspenderes, i tre måneder fra det tidspunkt, hvor an-

svaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen ef-

ter integrationslovens § 4, stk. 2, eller § 30, stk. 2, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, jf. dog stk. 3

Stk. 2.

I tilfælde af massetilstrømning kan suspensionspe-

rioden som anført i stk. 1 forlænges i yderligere op til tre

måneder.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at suspen-

dere eller at forkorte suspensionen af integrationslovens be-

stemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen

skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfan-

get af virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens §

17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse

skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl., såfremt antallet af person-

er, der bliver visiteret til den pågældende kommune ikke er

til hinder herfor.«

§ 10, stk. 4,

ændres »jf. § 4« til »jf. integrationslovens §

4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine«

§ 15 d, stk. 4,

ændres »jf. § 4« til »jf. integrationslovens

§ 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine«

§ 16, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »jf. § 4« til »jf. integrations-

lovens § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstil-

ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«

§ 19, stk. 2,

ændres »jf. § 4, stk. 2« til »jf. integrations-

lovens § 4, stk. 2 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«

§ 34,

ændres »jf. § 4« til »jf. integrationslovens § 4

eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine«

§ 36.

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020,

som ændret ved § 26 i lov nr. 2055 af 16. november 2021 og

§ 4 i lov nr. 2623 af 28. december 2021 foretages følgende

ændringer:

§ 2 c, nr. 5,

ændres » 9 e eller« til: » 9 e,«.

§ 2 c, nr. 6,

ændres » danske myndigheder m.v.« til:

» danske myndigheder m.v., eller«.

§ 2 c

indsættes som nr. 7:

»7) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine«.

§ 37.

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrun-

duddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7.

maj 2019, § 11 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov

nr. 722 af 27. april 2021 foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 3,

udgår »eller«.

§ 2, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 c, stk. 2.« til: »§ 9 c, stk. 2,

eller«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som nr. 5:

»5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine«.

§ 38.

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, som ænd-

ret ved § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, § 24 i lov

nr. 2055 af 16. november 2021, § 3 i lov nr. 2152 af 27.

november 2021 og § 5 i lov nr. 2532 af 22. december 2021,

foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 5,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra-

ine«.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§ 39.

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1868 af 28. september 2021, som ændret ved § 25 i lov

nr. 2055 af 16. november 2021 og § 1 i lov nr. 2152 af 27.

november 2021, foretages følgende ændring:

§ 19, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

»5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra-

ine,«.«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7

§ 40.

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1912 af

6. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni

2021, lov nr. 2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af

28. december 2021, foretages følgende ændringer

§ 25

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 i helt

særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde forældre

en plads inden for fristerne, undlade at forhøje tilskudspro-

centen, hvis kommunen inden for yderligere 2 måneder kan

anvise en plads til barnet, og den manglende overholdelse

af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget

et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine.«.

§ 41.

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170

af 24. januar 2022, foretages følgende ændringer:

§ 181, stk. 1, nr. 9,

udgår »eller«.

§ 181, stk. 1, nr. 10,

ændres »danske myndigheder m.v.«

til: »danske myndigheder m.v. eller«.

I § 181, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine.«

Kapitel 12

Territorialbestemmelse

§ 42.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-34 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske

forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Den omfattede persongruppe

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Adgang til familiesammenføring

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Indgivelse af ansøgning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Opholdstilladelsens ophør

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Udelukkelse fra opholdstilladelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Bortfald af opholdstilladelse

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Inddragelse af opholdstilladelse

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Oplysninger til brug for sagsbehandling og kontrolbestemmelser

2.8.1. Gældende ret

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Regler om forsørgelse og indkvartering mv. for udlændinge, der er indkvarteret

2.9.1. Gældende ret

2.9.1.1. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for udlændinge, der er indkvarteret

2.9.1.2. Ydelser til indkvarterede udlændinge

2.9.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.2.1. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for udlændinge, der er indkvarteret

2.9.2.2. Ydelser til indkvarterede udlændinge

2.10. Kontrakt om udførelse af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af asylindkvarteringsstederne og deltagel-

se i undervisning og aktivering

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Børn i den undervisningspligtige alder

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Fravigelse af hensyn til at sikre kapacitet, forsørgelse og indkvarteringsforhold

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13. Fordeling af personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14. Mulighed for etablering af midlertidig indkvartering

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15. Forholdet til anden lovgivning

2.15.1.1. Gældende ret

2.15.1.2 Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.15.2 Hjemrejseloven

2.15.2.1. Gældende ret

2.15.2.1.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

2.15.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15.3 Integrationsloven

2.15.3.1. Gældende ret

2.15.3.1.1. Integrationslovens persongruppe

2.15.3.1.2. Suspension af kommunalbestyrelsens forpligtelser

2.15.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15.3.2.1. Personer omfattet af integrationsloven

2.15.3.2.2. Suspension af kommunens forpligtelser

2.15.4. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.15.4.1. Gældende ret

2.15.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15.5. Lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

2.15.5.1. Gældende ret

2.15.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15.6. Statstilskud til erhvervsuddannelser

2.15.6.1. Gældende ret

2.15.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15.7. Mulighed for at undlade at forhøje tilskuddet for alle børn i dagtilbud ved manglende overholdelse af pasnings-

garanti

2.15.7.1. Gældende ret

2.15.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

De russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine

den 24. februar 2022 har medført en helt ekstraordinær situ-

ation i Danmark og i hele Europa, der står over for den må-

ske største humanitære krise i Europa i årtier. Det er kernen

i regeringens flygtningepolitik, at personer, der er fordrevet

fra konflikter, skal hjælpes i nærområdet til konflikten. Dan-

mark har derfor et særligt ansvar for at hjælpe, når der

er udbrudt krig i Danmarks nærområde og på europæisk

territorium. Det er regeringens opfattelse, at Danmark har et

særligt ansvar for at yde en humanitær bistand til Ukraine og

de omkringliggende lande og bistå vores europæiske naboer

med at modtage de personer, der som følge af krigen er

blevet fordrevet fra deres hjemland.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og

Kristendemokraterne blev den 4. marts 2022 enige om en

aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere. Aftalen inde-

bærer, at regeringen fremsætter et lovforslag, der tilvejebrin-

ger et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, så de pågældende under deres

ophold i Danmark sikres de bedst mulige forudsætninger for

hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt

være en del af det danske samfund.

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe et særligt og

midlertidigt opholdsgrundlag for personer, der som følge af

de russiske væbnede styrkers invasion af Ukraine er fordre-

vet fra Ukraine. Lovforslaget skal sikre, at der som følge

af den helt ekstraordinære situation vil være mulighed for

effektivt at yde en særlig indsats over for de personer, der

er fordrevet fra Ukraine, uanset om de pågældende i øvrigt

opfylder de almindelige betingelser for ophold efter udlæn-

dingelovens regler.

Formålet med lovforslaget er således også at undgå, at det

danske asylsystem kommer under så stort et pres, at syste-

met ikke kan følge med, hvilket ville medføre en væsentlig

ulempe for såvel de fordrevne fra Ukraine som andre, der

søger om beskyttelse i Danmark.

Opholdstilladelser meddelt efter lovforslaget vil have en

varighed frem til den 17. marts 2024 med mulighed for,

at ministeren efter inddragelse af de partier, der har stemt

for lovforslaget, kan bestemme, at opholdstilladelserne kan

forlænges til den 17. marts 2025.

Udlændinge, der meddeles midlertidig opholdstilladelse ef-

ter lovforslaget, vil samtidig have mulighed for at indgive

ansøgning om opholdstilladelse i Danmark efter udlændin-

gelovens bestemmelser, herunder om asyl.

Lovforslaget vil desuden sikre, at personer, der søger om

opholdstilladelse efter loven, får adgang til forsørgelse og

indkvartering hos Udlændingestyrelsen, medmindre de på-

gældende vælger at bo uden for asylindkvarteringssystemet,

ligesom de under sagens behandling vil have lovligt (proces-

suelt) ophold i Danmark.

Meddelelse af opholdstilladelse efter lovforslaget vil betyde,

at de pågældende vil have mulighed for at arbejde samt

have adgang til undervisning og uddannelse under deres

ophold. Derudover vil de pågældende blive omfattet af in-

tegrationslovens regler. De pågældende vil derved, hvis de

ikke er i arbejde og modtager en ydelse, skulle have tilbudt

et program efter integrationsloven, og vil derved modtage en

beskæftigelsesindsats og danskuddannelse, hvilket kan være

med til at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Der lægges

op til, at der med særloven indføres en slags ”håndbrem-

se”, som sikrer kommunerne fleksibilitet i integrationsind-

satsen. Kommunerne vil således i en periode kunne udsætte

eller berostille krav, regler mv. i forhold til integrationslo-

vens regler om program.

De pågældende vil ligeledes blive omfattet af reglerne om

boligplacering, der sikrer en hensigtsmæssig geografisk for-

deling.

Lovforslaget indeholder enkelte forslag om bestemmelser,

der fraviger udlændingelovens regler om bortfald og inddra-

gelse af opholdstilladelse, men udlændinge omfattet af lov-

forslaget vil i vid udstrækning være omfattet af reglerne i

udlændingeloven og dermed af de samme regler, som gæl-

der for andre udlændinge, der opholder sig i Danmark.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med henblik på bl.a. at tilvejebringe adgang til danske ud-

dannelser samt adgang for kommunerne til statsrefusion af

visse serviceydelser, der tilbydes den omfattede persongrup-

pe, indeholder lovforslaget endelig ændringer af anden lov-

givning på henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriets

samt Social- og Ældreministeriets områder.

1.2. EU-Rådets direktiv om midlertidig beskyttelse

EU har siden indledningen af de russiske væbnede styrkers

militære invasion af Ukraine den 24. februar 2022 haft et

stigende migrationspres på de østlige grænser på baggrund

af de mange tusinde personer, der er blevet fordrevet fra

Ukraine som følge af krigen.

I lyset af den ekstraordinære og exceptionelle situation,

fremsatte EU-Kommissionen den 2. marts 2022 et forslag

til Rådets gennemførelsesafgørelse om konstatering af mas-

setilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine i henhold

til artikel 5 i Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001

om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfæl-

de af massetilstrømning af fordrevne personer og om for-

anstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem

medlemsstaterne med hensyn til modtagelse af disse per-

soner og følgerne heraf (direktivet om midlertidig beskyttel-

se). Rådets gennemførelsesafgørelse ((EU) 2022/382) blev

vedtaget den 4. marts 2022.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks

stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Euro-

pæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, deltager Danmark imidlertid ikke i vedtagel-

sen af Rådets gennemførelsesafgørelse eller i direktivet om

midlertidig beskyttelse, som ikke er bindende for og ikke

finder anvendelse i Danmark. Lovforslaget indeholder dog

væsentlige lighedspunkter til direktivet og rådets gennem-

førselsafgørelse, herunder i forhold til den omfattede per-

songruppe og varigheden af de meddelte opholdstilladelser.

Formålet med direktivet om midlertidig beskyttelse er at

indføre minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i

tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer fra tred-

jelande, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og

at fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af

indsatsen med hensyn til at modtage disse personer og bære

følgerne heraf.

Den midlertidige beskyttelse skal i medfør af direktivets ar-

tikel 2 forstås som en usædvanlig procedure, som i tilfælde

af massetilstrømning eller forestående massetilstrømning af

fordrevne personer fra tredjelande, der ikke kan vende tilba-

ge til deres hjemland, sikrer de pågældende øjeblikkelig,

midlertidig beskyttelse, især hvis der også er risiko for, at

asylsystemet ikke kan håndtere denne tilstrømning, uden at

det vil gå ud over dets effektivitet og uden ulemper for de

pågældende personer og for andre, der anmoder om beskyt-

telse.

Det følger af Rådets gennemførelsesafgørelse, at ukrainske

statsborgere og tredjelandsstatsborgere eller statsløse per-

soner, der nyder international beskyttelse i Ukraine, og deres

familiemedlemmer (en ægtefælle eller en ugift partner i et

fast forhold, mindreårige ugifte børn eller andre nære slægt-

ninge, der boede sammen med familieenheden i et forsørgel-

sesforhold) vil opnå midlertidig beskyttelse, hvis de opholdt

sig i Ukraine den 24. februar 2022 eller inden. For tredje-

landsstatsborgere og statsløse, der opholdt sig i Ukraine den

24. februar eller inden med en permanent opholdstilladelse,

og som ikke kan vende tilbage til deres hjemland eller hjem-

region under sikre og varige forhold, kan medlemsstaterne

enten yde midlertidig beskyttelse eller passende beskyttelse

i henhold til deres nationale ret.

Medlemsstaterne kan også anvende gennemførelsesafgørel-

sen på andre personer, bl.a. tredjelandsstatsborgere, der op-

holder sig lovligt i Ukraine, og som ikke kan vende tilbage

til deres hjemland eller hjemregion under sikre og varige

forhold, og ukrainske statsborgere, der befandt sig på EU�½s

område lige inden den 24. februar 2022, f.eks. i forbindelse

med ferie eller arbejde.

Den midlertidige beskyttelse efter direktivet aktiveres i førs-

te omgang i et år. Perioden kan automatisk forlænges med

seks måneder ad gangen for en periode på højst ét år. Kom-

missionen kan foreslå Rådet at forlænge den midlertidige

beskyttelse med op til et år mere. Den kan også foreslå

Rådet at bringe den midlertidige beskyttelse til ophør, hvis

situationen i Ukraine gør det muligt at vende tilbage under

sikre og varige forhold. Den midlertidige beskyttelse kan

således højst vare i tre år.

Personer med midlertidig beskyttelse får i medfør af direkti-

vet ret til at arbejde som lønmodtagere eller selvstændige er-

hvervsdrivende, deltage i voksenundervisning, erhvervsud-

dannelse og erhvervspraktik, passende indkvartering, sociale

ydelser og lægehjælp.

Det bemærkes, at medlemsstaterne i en erklæring er blevet

enige om, at de ikke vil anvende artikel 11 i direktivet om

midlertidig beskyttelse, som fastslår, at en medlemsstat skal

tilbagetage en person, der har midlertidig beskyttelse på

dens område, hvis den pågældende uden tilladelse forbliver

på eller forsøger at indrejse på en anden medlemsstats områ-

de i den periode, der er omfattet af Rådets gennemførelses-

afgørelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Den omfattede persongruppe

2.1.1. Gældende ret

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal have et gyl-

digt opholdsgrundlag.

Udlændingelovens kapitel 1 regulerer, hvornår udlændinge

har ret til ophold i Danmark. Bl.a. kan udlændinge, der

er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde, indrejse og opholde sig her i

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

landet i 3 måneder fra indrejsen, jf. udlændingelovens §

2. Der kan endvidere bl.a. meddeles opholdstilladelse med

henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der opfylder

betingelserne for at få asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk.

1-3 (flygtninge), og § 8, stk. 1-2 (kvoteflygtninge). Der kan

endvidere bl.a. meddeles opholdstilladelse som følge af en

familiemæssig tilknytning efter udlændingelovens § 9, på

grundlag af beskæftigelse eller selvstændig virksomhed efter

§ 9 a, som følge af humanitære hensyn efter § 9 b, som følge

af særlige grunde efter § 9 c, med henblik på uddannelse

efter § 9 i, med henblik på au pair-ophold efter § 9 j eller

med henblik på erhvervspraktik efter § 9 k. En udlænding

kan have ret til at blive i Danmark under behandlingen af

en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 33 a, eller fordi en

klage over en afgørelse er blevet tillagt opsættende virkning

med hensyn til udrejsefristen, jf. udlændingelovens § 33 b.

Ansøgning om de fleste typer af opholdstilladelser skal som

udgangspunkt indgives uden for landet og kan bl.a. indgives

til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i

det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3

måneder. For enkelte opholdsgrundlag er det efter udlændin-

geloven imidlertid en betingelse, at udlændingen opholder

sig i Danmark ved indgivelsen af ansøgningen. Dette gør

sig gældende for ansøgning om asyl efter § 7, stk. 1-3, og

ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 b, stk. 1.

Er betingelserne for at opnå ophold efter udlændingelovens

regler ikke opfyldt, vil udlændingen som udgangspunkt have

pligt til at udrejse.

Ukraine er efter visumforordningens (Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november

2018 med senere ændringer) bilag II, jf. artikel 4, stk. 1,

et visumfrit land. Det følger dog af visumforordningen, at

visumfriheden alene gælder for ukrainske statsborgere med

et gyldigt biometrisk pas. Ukrainske statsborgere med et

gyldigt biometrisk pas er derfor som udgangspunkt fritaget

for at være i besiddelse af et visum, når de passerer med-

lemsstaternes grænser. Ukrainske statsborgere med gyldigt

biometrisk pas vil således som udgangspunkt kunne indrejse

visumfrit i Danmark og opholde sig i landet i op til 90

dage inden for en 180 dages periode. I særlige tilfælde kan

visumfrie ophold såvel som visumophold forlænges med et

ophold i Danmark på op til yderligere 90 dage, således at

udlændingen maksimalt kan have et ophold her i landet på

180 dage i alt.

Visumfri personer vil imidlertid fortsat skulle opfylde ind-

rejsebetingelserne efter Schengengrænsekodeksen (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.

marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) med senere ændringer). Det inde-

bærer bl.a., at politiet i forbindelse med indrejse vil skulle

vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse om afvis-

ning af indrejse, f.eks. hvis der er grund til at antage, at den

pågældende vil tage ophold uden fornøden tilladelse, f.eks. i

en periode ud over et visumfrit ophold.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale af 4. marts

2022 om lovgivning for fordrevne ukrainere lægges der med

lovforslaget op til, at der ved siden af udlændingelovens

bestemmelser tilvejebringes et særligt midlertidigt opholds-

grundlag, der vil kunne meddeles til udlændinge, der som

følge af de russiske væbnede styrkers militære invasion er

fordrevet fra Ukraine.

Ved fordrevet forstås i denne sammenhæng, at udlændingen

måtte forlade eller ikke vil kunne vende tilbage til Ukraine

under sikre og varige forhold i henhold til direktivet om

midlertidig beskyttelse. Det betyder, at der ikke længere

vil være grundlag for at meddele opholdstilladelse efter lov-

forslaget, såfremt Rådet i henhold til artikel 6 i direktivet

træffer afgørelse om, at den midlertidige beskyttelse efter

direktivet skal ophøre. Muligheden for at blive meddelt op-

holdstilladelse efter lovforslaget vil ophøre på datoen for

Rådets eventuelle afgøreles. Forbedringer i den sikkerheds-

mæssige situation i Ukraine i øvrigt vil således ikke kunne

danne grundlag for at meddele afslag på opholdstilladelse

efter lovforslaget, idet det afgørende vil være en eventuel

Rådsafgørelse efter direktivets artikel 6. Det betyder, at per-

songrupperne omfattet af lovforslaget som udgangspunkt vil

kunne meddeles opholdstilladelse frem til den 17. marts

2024, medmindre den midlertidige beskyttelse efter direkti-

vet er ophørt.

Der lægges i henhold til den politisk aftale af 4. marts 2022

op til, at ukrainske statsborgere og udlændinge med flygt-

ningestatus i Ukraine vil kunne meddeles opholdstilladelse

efter lovforslaget. Andre tredjelandsstatsborgere omfattes

derimod ikke af lovforslaget, da de i modsætning til flygt-

ninge må antages at kunne tage ophold i deres hjemland.

Det er for at blive meddelt opholdstilladelse ikke afgørende,

hvad der på det givne tidspunkt var begrundelsen for udrej-

sen, og en ukrainsk statsborger eller en udlænding, der den

24. februar 2024 havde status som flygtning i Ukraine, der

er udrejst f.eks. af studie- eller arbejdsrelaterede årsager,

dvs. i princippet uafhængigt af de russiske styrkers militære

invasion, vil således efter omstændighederne kunne medde-

les opholdstilladelse, såfremt den pågældende i øvrigt opfyl-

der betingelserne.

Ansøgerens alder vil i øvrigt ikke have betydning, og der vil

således kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget

f.eks. i tilfælde af, at der ansøges om opholdstilladelse på

vegne af en mindreårig, herunder et spædbarn, uanset om

barnet er ledsaget af en forældremyndighedsindehaver.

Den foreslåede § 1 i lovforslaget indeholder den nærmere

afgrænsning af, hvilken persongruppe der vil kunne medde-

les et midlertidigt ophold efter lovforslaget som hovedperso-

ner. Det bemærkes, at persongruppen i vidt omfang svarer

til persongruppen i EU-Rådets gennemførelsesafgørelse om

aktivering af direktivet om midlertidig beskyttelse, hvoref-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ter der bl.a. kan meddeles midlertidig opholdstilladelse til

Ukrainske statsborgere og udlændinge med international be-

skyttelse i Ukraine, såfremt kriterierne i gennemførelsesaf-

gørelsen i øvrigt er opfyldt.

Efter den foreslåede § 1, nr. 1, vil der kunne meddeles op-

holdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk statsborger,

og som den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukrai-

ne, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde

bopæl. Det er således en betingelse for at blive meddelt

opholdstilladelse efter bestemmelsen, at den pågældende ud-

lænding tidligst er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022,

og at den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde

bopæl i Ukraine.

Efter den foreslåede § 1, nr. 2, vil der endvidere kunne

meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som den 24.

februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den

24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine. Bestem-

melsen indebærer, at en tredjelandsstatsborger vil kunne

meddeles midlertidig opholdstilladelse i Danmark, såfremt

den pågældende tidligst er udrejst den 24. februar 2022, og

på tidspunktet for udrejsen havde lovligt ophold i Ukraine

på baggrund af regler om international beskyttelse, der må

sidestilles med de danske regler om asyl efter udlændingelo-

vens § 7. Baggrunden for bestemmelsen er, at en udlænding,

der har et anerkendt beskyttelsesbehov, er afskåret fra at

tage ophold i sit hjemland.

Efter den foreslåede § 1, nr. 3, vil der derudover kunne

meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk

statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som

flygtning i Ukraine, såfremt den pågældende opholdt sig

eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar

2022. Bestemmelsen indebærer, at en ukrainsk statsborger

eller en tredjelandsstatsborger med international beskyttelse

i Ukraine vil kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse,

såfremt den pågældende den 24. februar 2022 opholdt sig i

Danmark eller havde opholdstilladelse uden at opholde sig

her i landet på det tidspunkt. Kriterierne i bestemmelsen om

ukrainsk statsborgerskab eller status som flygtning er såle-

des sammenfaldende med kriterierne i henholdsvis § 1, nr. 1

og 2. Bestemmelsen adskiller sig dog fra nr. 1 og 2 ved, at

der ikke stilles betingelse om, at den pågældende tidligst er

udrejst af Ukraine den 24. februar 2022, såfremt ansøgeren

den 24. februar 2022 havde ophold eller opholdstilladelse i

Danmark.

Den foreslåede § 1, nr. 3, tilsigter, at en ukrainsk statsborger

eller en udlænding med status som flygtning i Ukraine, der

har opholdt sig i Danmark den 24. februar 2022 eller haft

opholdstilladelse her i landet på dette tidspunkt uden at op-

holde sig her på det tidspunkt, ikke stilles ringere end en

udlænding, der først er udrejst af Ukraine den 24. februar

2022 eller senere, i forhold til tilbagevenden til Ukraine. Be-

stemmelsen indebærer, at en ukrainsk statsborger, som har

opholdt sig i Danmark på f.eks. en erhvervsordning, som

studerende, som familiesammenført eller som medfølgende

familie til en arbejdstager, og som mister sin opholdstilla-

delse, f.eks. fordi denne udløber, inddrages eller bortfalder,

ikke skal være henvist til at tage tilbage til Ukraine. Det

samme vil gøre sig gældende for tredjelandsstatsborgere, der

den 24. februar 2022 havde international beskyttelse i Ukra-

ine, og som har haft ophold eller en gyldig opholdstilladelse

i Danmark den 24. februar 2022.

Det vil efter den foreslåede ordning være en betingelse for

at blive meddelt midlertidig opholdstilladelse efter loven, at

udlændingen i tilstrækkeligt omfang vil kunne dokumentere,

at den pågældende opfylder betingelserne i den foreslåede

§ 1. Dette vil i fornødent omfang kunne omfatte ansøge-

rens afgivelse af oplysninger om sin identitet, fremvisning

af identitetsbeviser og eventuel rejsedokumentation, samt

eventuel dokumentation for sin status som flygtning i Ukrai-

ne.

Det må antages, at en lang række ansøgere vil være i besid-

delse af pas og andre ID-dokumenter, der med tilstrækkelig

sikkerhed vil kunne dokumentere de pågældendes identite-

ter, og at sagerne derfor overvejende vil kunne behandles

umiddelbart på skriftligt grundlag. Udlændingestyrelsen vil

dog efter en konkret vurdering kunne foretage yderligere

sagsskridt, herunder indkalde ansøgeren til en samtale, så-

fremt der i sagen foreligger oplysninger eller særlige om-

stændigheder, der giver Udlændingestyrelsen anledning her-

til.

Der vil i praksis formentlig også være ansøgere, der under

de foreliggende omstændigheder har været nødsaget til at

udrejse hastigt af deres hjemland, og for hvem det således

vil være vanskeligt at fremlægge skriftlige dokumenter eller

lignende.

I det tilfælde, hvor en ansøger ikke umiddelbart kan doku-

mentere sin identitet eller sit opholdsgrundlag i Ukraine,

og der således er usikkerhed om ansøgerens identitet, herun-

der ukrainske statsborgerskab eller status som flygtninge i

Ukraine, vil Udlændingestyrelsen kunne henvise ansøgeren

til at rette henvendelse til den ukrainske ambassade, der

eventuelt vil kunne være behjælpelig med at bekræfte den

pågældendes identitet. Det forudsættes herved, at ansøgeren

– f.eks. i forbindelse med en verserende sag om asyl –

ikke har henvist til, at pågældende frygter forfølgelse eller

overgreb fra de ukrainske myndigheder, da pågældende i

dette tilfælde ikke vil kunne henvises til at rette henvendelse

til den ukrainske ambassade. Det bemærkes imidlertid, at

sådanne omstændigheder ikke vil kunne danne grundlag for,

at udlændingemyndighederne sænker dokumentationskravet.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen under hensynet til

en effektiv sagsbehandling som udgangspunkt vil kunne

lægge de af ansøgeren afgivne oplysninger om sin udrejse

til grund, medmindre der i det konkrete tilfælde er oplys-

ninger, der giver Udlændingestyrelsen anledning til at fore-

tage yderligere sagsskridt, herunder anmode om yderligere

oplysninger eller indkalde ansøgeren til en samtale.

Udlændingestyrelsen vil i øvrigt skulle foretage de sags-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

skridt, som styrelsen vurderer relevante for at sikre, at an-

søgerne opfylder betingelserne for meddelelse af opholds-

tilladelse efter lovforlaget. Udlændingestyrelsen vil på den

baggrund f.eks. kunne indkalde ansøgeren til en samtale i

forbindelse med en vurdering af, hvorvidt der reelt er tale

om den familierelation, som der søges om opholdstilladelse

på baggrund af, hvorvidt ansøgeren kan anses for at være

anerkendt flygtning i Ukraine, eller hvorvidt der er udeluk-

kelsesgrunde, der hindrer ansøgeren i at opnå opholdstilla-

delse efter særloven. Som det følger af gældende regler

for Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger efter

udlændingelovens regler, vil Udlændingestyrelsen i øvrigt

have adgang til at undersøge, om en udlænding er registre-

ret i Kriminalregisteret (KR) eller Schengen Informations

System II (SIS II).

Det bemærkes, at hensynet til en effektiv sagsbehandling

ikke vil kunne gå forud for hensynet til at sikre, at ansøgerne

opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse

efter lovforslaget.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen ved meddelelse

af en opholdstilladelse orienterer udlændingen om vedkom-

mendes rettigheder og vilkårene for opholdstilladelsen, her-

under i forhold til bortfald og inddragelse samt muligheder

for arbejde. Det forudsættes ligeledes, at Udlændingestyrel-

sen ved meddelelse af afslag vil vejlede ansøgeren om kla-

geadgangen til Udlændingenævnet og pligten til at udrejse,

såfremt vedkommende efter udlændingeloven ikke har et

opholdsgrundlag i Danmark. Udlændingestyrelsen vil i den

forbindelse i øvrigt kunne vejlede de pågældende om mulig-

hederne for at søge om asyl i Danmark. For så vidt angår

betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på bag-

grund af familiesammenføring efter lovforslagets § 1, stk. 2,

henvises der til lovforslagets pkt. 2.2.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at det ikke har været hensigten bag den politiske aftale

om lovgivning for fordrevne Ukrainere af 4. marts 2022,

at udlændinge, der allerede har opnået opholdstilladelse i

et andet land, herunder en midlertidig opholdstilladelse i et

andet EU-land efter direktivet om midlertidig beskyttelse,

skal kunne opnå opholdstilladelse efter lovforslaget. Det

bemærkes i denne forbindelse, at de pågældende i disse

tilfælde kan henvises til at tage ophold i det land, hvor

de i forvejen har opholdstilladelse. Dertil kommer, at det

efter Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse ikke

vil være formålstjenligt, såfremt en udlænding vil kunne

fortsætte med at indgive og meddeles midlertidig opholdstil-

ladelse i adskillige europæiske lande.

Det bemærkes, at den foreslåede afgrænsning i lovforslagets

§ 1 vil kunne føre til, at en gruppe af de personer, der

indrejser i Danmark på baggrund af forholdene i Ukraine,

vil falde uden for lovforslagets anvendelsesområde. Disse

personer vil være henvist til at søge om opholdstilladelse

efter udlændingelovens regler, herunder om asyl.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 1 vil

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede

§ 28, stk. 3, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet gjort

bekendt med afgørelsen.

2.2. Adgang til familiesammenføring

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24

år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast

samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fast-

boende person over 24 år, der har dansk indfødsret, har

statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §

8, har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

3, i mere end de sidste 3 år, eller har haft tidsubegrænset

opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter

ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt

barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller

dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens

indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet

selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende per-

son har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre

nordiske lande, har opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller

har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, kan der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding

med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende

person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstil-

ladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led

i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, op-

hold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark

fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab

i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere

end de sidste 3 år, eller har tidsubegrænset opholdstilladelse

eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Udlændingelovens § 9 indeholder herudover forskellige be-

tingelser, der normalt skal være opfyldt, for at der kan med-

deles familiesammenføring. Nogle betingelser er ufravigeli-

ge. Generelt gælder det, at flere af betingelserne ikke skal

stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed, taler imod at stille betingelsen.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der gives

opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grun-

de, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændin-

gen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder an-

vendelse i bl.a. de tilfælde, hvor familiesammenføring ikke

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

er mulig efter de almindelige regler, men hvor der som følge

af Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 –

skal meddeles familiesammenføring.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor det i forbindelse

med en ansøgning om ægtefællesammenføring ikke i for-

nøden grad kan godtgøres, at der er indgået et retsgyldigt

ægteskab eller etableret et fast samlivsforhold af længere

varighed, men hvor det efter en konkret vurdering kan læg-

ges til grund, at parret har etableret et beskyttelsesværdigt

familieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte. Centrale

momenter for vurderingen heraf er bl.a., hvorvidt parret er

samlevende, varigheden af forholdet og om parret har fået

børn eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for

hinanden.

På tilsvarende vis kan det være tilfældet, hvor et mindreårigt

barn over 15 år meddeles opholdstilladelse, selvom alders-

kravet på 15 år i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, ikke er

opfyldt, men hvor ganske særlige grunde – herunder hensy-

net til barnets tarv – taler for at imødekomme ansøgningen. I

denne vurdering indgår bl.a. oplysninger om, hvorvidt bar-

net har anden familie i hjemlandet, og om barnet forud for

ansøgningen har boet i hjemlandet med den nu herboende

forælder.

Der kan i ganske særlige tilfælde også gives opholdstilladel-

se til andre familiemedlemmer end ægtefæller og børn i

medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Bestemmelsen

administreres i denne forbindelse ganske restriktivt, og der

gives kun helt undtagelsesvis tilladelse.

Det vil også i disse situationer være en forudsætning, at et

afslag på opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, og der vil kun i helt særlige til-

fælde blive givet opholdstilladelse til eksempelvis forældre

til herboende voksne børn. Det vil være en betingelse herfor

bl.a., at det godtgøres, at der består en helt særlig tilknytning

mellem ansøger og den herboende, der rækker ud over, hvad

der følger af selve slægtskabet, og at de pågældende ikke

kan henvises til at udøve familielivet i et andet land.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale om lovgivning

for fordrevne Ukrainere af 4. marts 2022 lægges der med

lovforslaget op til, at der ved siden af udlændingelovens be-

stemmelser gives adgang til familiesammenføring for med-

følgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget

i samme husstand til den persongrupper, der fremgår af pkt.

2.1.

Den foreslåede § 2, stk. 1 og 2, indeholder den nærmere

afgrænsning af, hvem der vil kunne familiesammenføres

med en hovedperson efter lovforslaget.

Efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1, vil der kunne meddeles

opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, som samlever

på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af læn-

gere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstil-

ladelse efter lovens § 1.

Bestemmelsen vil omfatte enhver myndig ægtefælle uanset

nationalitet, når det kan lægges til grund, at der består et

retsgyldigt ægteskab eller et fast samlivsforhold mellem

ægtefællen og hovedpersonen med opholdstilladelse efter

lovens § 1. Ved fast samlivsforhold af længere varighed

forstås samliv uden for ægteskab på fælles adresse i normalt

ca. 1�½ til 2 år.

Endvidere vil opholdstilladelsen være betinget af, at parret

løbende opretholder samliv på fælles bopæl i Danmark, jf.

dog § 10, stk. 2, og § 11, jf. pkt. 2.7.2.

Forslaget til § 2, stk. 2, vil indebære, at meddelelse af op-

holdstilladelse efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1, yder-

ligere vil være betinget af, at familielivet bestod den 24.

februar 2022.

Det vil betyde, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter

den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1, til en ægtefælle eller fast

samlever, hvis ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet

er etableret efter denne dato. Indgår en udlænding med op-

holdstilladelse efter § 1, således et ægteskab under opholdet

i Danmark, eller etableres et fast samlivsforhold af længere

varighed i Danmark, vil en ansøgning om opholdstilladelse

til ægtefællen eller den faste samlever skulle behandles og

afgøres efter udlændingeloven.

Efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 2, vil der endvidere kun-

ne meddeles opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn af

en udlænding med opholdstilladelse efter § 1 eller § 2, stk.

1, nr. 1.

Bestemmelsen vil omfatte alle mindreårige ugifte børn, når

en af barnets forældre har opholdstilladelse efter lovens § 1,

dvs. som hovedperson, eller efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1,

dvs. som ægtefælle eller samlever til en hovedperson. Det

vil være barnets alder på ansøgningstidspunktet, der er af-

gørende for, om barnet er omfattet af bestemmelsen. Der

henvises derudover til den foreslåede § 21, stk. 6, om

udlændingemyndighedernes mulighed for at foranstalte en

dna-undersøgelse.

Adopterede børn og børn, der fødes efter udrejsen fra Ukrai-

ne, vil også være omfattet af bestemmelsen.

Børn, som hverken er biologiske eller adopterede børn af en

udlænding med opholdstilladelse efter lovens § 1, vil i visse

tilfælde kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse

i § 2, stk. 1, nr. 3, jf. nedenfor.

Efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, vil der derudover kun-

ne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har nær

familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstil-

ladelse efter § 1, og som forud for udrejsen fra Ukraine har

delt husstand med den pågældende og må anses for at have

været under den pågældendes forsørgelse.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bestemmelsen vil omfatte andre end ægtefæller, samlevere

og biologiske eller adopterede børn, uanset nationalitet, og

som har nær familiemæssig tilknytning til en hovedperson,

har været en del af hovedpersonens husstand og må anses

for at have været under hovedpersonens forsørgelse. Det

vil være en betingelse, at den familiemæssige relation ikke

alene er perifer, og at den familiemæssige tilknytning ikke

strider mod danske værdier og traditionelle familiekonstruk-

tioner.

Ved familiemæssig tilknytning forstås i denne sammen-

hæng, at de pågældende er biologisk beslægtet eller har

slægtskab gennem adoptionslignende forhold. Der forstås

endvidere en familiemæssig tilknytning, der vil kunne side-

stilles med et nært biologisk eller adoptionslignende slægt-

skab. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis en udlænding reelt

har haft egenskab af forælder, f.eks. en stedmor, ligesom det

vil være tilfældet for f.eks. et stedbarn, eller et barn, der på

baggrund af et adoptionslignende forhold reelt er en del af

familien.

Det vil være en betingelse for opholdstilladelse efter be-

stemmelsen, at ansøgeren forud for udrejsen fra Ukraine har

været en del af hovedpersonens husstand, og at hovedperso-

nen har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for

ansøgeren, der ikke har kunnet forsørge sig selv.

Et sådant tilfælde vil for eksempel kunne foreligge, hvis en

søskende eller en forælder til en udlænding med opholdstil-

ladelse efter § 1, på grund af alder eller sygdom har boet i

den pågældendes husstand og været afhængig af den pågæl-

dendes forsørgelse.

Derimod vil en udlænding ikke være omfattet af bestemmel-

sen, hvis udlændingen ikke kan anses for at have været

under hovedpersonens forsørgelse, f.eks. fordi udlændingen

har haft midler til egen forsørgelse og blot har delt husstand

med hovedpersonen af mere praktiske grunde.

Forslaget til § 2, stk. 2, vil indebære, at meddelelse af

opholdstilladelse efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, yder-

ligere vil være betinget af, at familielivet og forsørgelsesfor-

holdet bestod den 24. februar 2022.

Det vil betyde, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter

bestemmelsen, hvis ansøgeren den 24. februar 2022 ikke

længere var en del af hovedpersonens hustand eller ikke

længere var under hovedpersonens forsørgelse.

Det vil for eksempel være tilfældet, hvis der foreligger op-

lysninger om, at et nærtstående familiemedlem efter et af-

sluttet sygdomsforløb eller en ledighedsperiode var endeligt

fraflyttet husstanden eller på ny havde egne tilstrækkelige

midler forud for den 24. februar 2022.

Efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, vil der kunne meddeles

opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de tilfælde,

der er nævnt i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt

familieliv med en udlænding med opholdstilladelse efter §

1, og som samlever på fælles bopæl med denne

Bestemmelsen vil omfatte ansøgere, der ikke i fornøden

grad kan godtgøre, at der er indgået et retsgyldigt ægteskab

eller etableret et fast samlivsforhold af længere varighed,

men hvor det efter en konkret vurdering kan lægges til

grund, at parret har etableret et beskyttelsesværdigt familie-

liv.

I modsætning til sager, der behandles efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 1, vil det ved administrationen af den fore-

slåede bestemmelse, hvor ansøgeren er statsborger i et andet

land end Ukraine, ikke skulle vurderes, om Danmark er nær-

mest til at beskytte dette familieliv, eller om de pågældende

vil kunne henvises til at tage ophold i ansøgerens hjemland.

Centrale momenter for vurderingen heraf er bl.a., hvorvidt

parret et samlevende, varigheden af forholdet og om parret

har fået børn eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse

over for hinanden.

Endvidere vil opholdstilladelsen være betinget af, at parret

løbende opretholder samliv på fælles bopæl i Danmark, jf.

dog § 10, stk. 2, og § 11, jf. pkt. 2.7.2.

Forslaget til § 2, stk. 2, vil indebære, at meddelelse af op-

holdstilladelse efter den foreslåede § 2, 1, nr. 4, vil være

betinget af, at familielivet bestod den 24. februar 2022.

Den familierelation, der efter lovforslagets § 2, stk. 1, vil

kunne udgøre grundlaget for en opholdstilladelse efter loven

som familiesammenført til en hovedperson, vil skulle doku-

menteres eller på anden måde kunne anses for godtgjort.

Der vil i praksis formentlig være ansøgere, der under de

foreliggende omstændigheder har været nødsaget til hastigt

at udrejse fra Ukraine eller tage ophold et andet sted i Ukra-

ine, og for hvem det således vil være vanskeligt at fremlæg-

ge dokumentation for indgåelse af ægteskab, forældreskab,

samliv og forsørgelse.

Kan en udlænding ikke fremlægge den påkrævede doku-

mentation, vil udlændingemyndighederne skulle foretage en

sædvanlig vurdering af ansøgerens og den herboendes egne

oplysninger og evt. øvrige dokumenter. Udlændingestyrel-

sen vil endvidere kunne indkalde ansøgeren til en samtale

eller anmode om yderligere oplysninger, som eventuelt vil

kunne tilvejebringes gennem den ukrainske ambassade.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 2 vil

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede §

28, stk. 3, inden 8 uger efter ansøgeren eller den herboende

reference, hvis ansøgeren er mindreårig, er blevet gjort be-

kendt med afgørelsen, jf. § 28, stk. 3.

2.3. Indgivelse af ansøgning

2.3.1. Gældende ret

Med lovforslaget indføres et nyt opholdsgrundlag i Dan-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

mark. Der er som følge heraf ingen gældende ret i forhold

til, hvilke betingelser der stilles for indgivelse af ansøgning.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det tilsigtes med lovforslaget at yde bistand til de personer,

som er ankommet eller måtte ankomme til Danmark efter at

være blevet fordrevet fra Ukraine som følge af de russiske

væbnede styrkers militære invasion. Det foreslås på den

baggrund, at ansøgning om opholdstilladelse efter lovforsla-

gets § 1 vil skulle indgives i Danmark. Betingelsen vil være

opfyldt på det tidspunkt, hvor udlændingen ankommer til

den danske grænse, og det forudsættes således ikke, at den

pågældende fysisk er rejst ind i landet. Den foreslåede ord-

ning vil således svare til de danske regler for indgivelse af

ansøgning om asyl.

Det bemærkes, at baggrunden herfor er, at uanset den pågæl-

dende måtte være i besiddelse af et biometrisk pas og såle-

des være visumfritaget, vil den pågældende fortsat skulle

opfylde de øvrige indrejsebetingelser efter Schengengrænse-

kodeksen. Det indebærer bl.a., at poltiet for såvel de visum-

frie som de visumpligtige i forbindelse med indrejse vil

skulle vurdere, om der er grundlag for at træffe afgørelse om

afvisning af indrejse, f.eks. hvis der er grund til at antage,

at den pågældende vil tage ophold her i landet ud over det

tilladte ophold. Politiet vurderer i den forbindelse, om der

er grundlag for at tillade indrejse, uanset om en eller flere

indrejsebetingelser ikke er opfyldt.

Hensigten med den foreslåede ordning er således at sikre

grundlaget for, at en udlænding, der er blevet fordrevet fra

Ukraine, uanset om den pågældende opfylder de almindeli-

ge indrejsebetingelser, vil have mulighed for at indrejse i

landet og indgive ansøgning om opholdstilladelse efter lov-

forslaget. Det bemærkes, at det i øvrigt ikke vil være en

forudsætning for at få realitetsbehandlet en ansøgning efter

lovforslaget, at ansøgeren opholder sig lovligt i Danmark på

tidspunktet for ansøgningen.

I tilknytning hertil foreslås det endvidere, at en udlænding,

der ansøger om opholdstilladelse efter lovforslaget, vil have

ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling

på et processuelt ophold. Den pågældende vil således have

ret til at opholde sig i landet, til der er truffet en materiel

afgørelse om opholdsspørgsmålet. Den pågældende vil der-

med have et lovligt ophold i Danmark, men det processuelle

ophold giver ikke i sig selv udlændingen yderligere rettighe-

der, som eksempelvis ret til beskæftigelse eller videregående

uddannelse mv.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen til brug for ansøg-

ning om opholdstilladelse efter lovforslaget udarbejder et

særligt ansøgningsskema, der er tilpasset, så alle nødvendige

oplysninger til vurderingen af, hvorvidt betingelserne for

opholdstilladelse er opfyldt, afgives samlet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

der for familiemedlemmer til en udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, bør være mulighed

for at ansøge om opholdstilladelse, uanset at den pågælden-

de ikke opholder sig i Danmark. Dette skal ses i lyset af,

at det ikke kan afvises, at der vil kunne være tilfælde, hvor

en udlænding omfattet af lovforslagets § 1 er indrejst uden

sin familie, der ikke vil have mulighed for lovligt at rejse til

Danmark.

For at tilvejebringe mulighed for at nærtstående familiemed-

lemmer i disse tilfælde vil kunne familiesammenføres, fore-

slås det, at ansøgning om opholdstilladelse efter lovforsla-

gets § 2, stk. 1, både vil kunne indgives i Danmark og fra

udlandet.

Det vil betyde, at ægtefæller, faste samlevere, mindreårige

børn og visse andre udlændinge med nær familiemæssig

tilknytning kan blive familiesammenført med en udlænding

med opholdstilladelse efter § 1, selvom ansøgeren ikke op-

holder sig i Danmark. En ansøgning vil kunne indgives i

Danmark eller til en dansk repræsentation i udlandet. Ud-

lændingestyrelsen vil i øvrigt etablere mulighed for, at an-

søgning også kan sendes til Udlændingestyrelsen fra udlan-

det via en kontaktformular.

2.4. Opholdstilladelsens ophør

2.4.1. Gældende ret

Med lovforslaget indføres et nyt opholdsgrundlag i Dan-

mark. Der er som følge heraf ingen gældende ret i forhold

til, hvornår en opholdstilladelse ophører.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale af 4. marts

2022 om lovgivning for fordrevne ukrainere lægges der med

lovforslaget op til, at opholdstilladelser efter lovforslaget

vil skulle meddeles med henblik på et midlertidigt ophold i

Danmark. Det bemærkes, at tilsvarende gør sig gældende for

midlertidighedsdirektivet, hvorefter der som udgangspunkt

er adgang til midlertidig beskyttelse i et år fra aktiveringen

af direktivet med mulighed for forlængelse til maksimalt tre

år.

Det foreslås på den baggrund, at opholdstilladelse efter §§

1 og 2 meddeles med henblik på et midlertidigt ophold og

tidsbegrænses til den 17. marts 2024, der svarer til to år efter

lovforslagets forventede ikrafttræden. Det vil fra denne dato

således ikke længere være muligt at ansøge om opholdstilla-

delse eller blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslagets

bestemmelser, ligesom meddelte opholdstilladelser vil udlø-

be.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med

meddelelsen af opholdstilladelsen vejleder udlændingen om,

at opholdstilladelsen alene er gyldig til den 17. marts 2024,

og at den pågældende vil have pligt til at udrejse ved op-

holdstilladelsens ophør. Udlændingen vil i den forbindelse

endvidere skulle vejledes om, at såfremt vedkommende ikke

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

udrejser inden opholdstilladelsens udløb, vil udlændingen,

forudsat vedkommende ikke har opnået lovligt ophold på

andet grundlag, opholde sig i Danmark ulovligt, hvilket vil

kunne danne grundlag for udvisning efter udlændingelovens

regler herom.

Med henblik på at tilvejebringe mulighed for, at opholdstil-

ladelser efter lovforslaget vil kunne forlænges, foreslås det,

at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte

regler om forlængelse af allerede meddelte opholdstilladel-

ser til den 17. marts 2025.

Udlændinge- og integrationsministeren vil efter den foreslå-

ede ordning således kunne fastsætte regler om, at en op-

holdstilladelse, der er meddelt i perioden frem til den 17.

marts 2024 vil kunne forlænges til den 17. marts 2025,

ligesom der vil kunne fastsættes regler om, under hvilke be-

tingelser en opholdstilladelse vil kunne forlænges. Forlæn-

gelse af en opholdstilladelse vil herunder kunne betinges af,

at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat vil skulle være

til stede. Det betyder, at såfremt der efter den oprindelige

meddelelse af opholdstilladelse er indtruffet omstændighe-

der, der medfører, at ansøgeren ikke længere er berettiget

til opholdstilladelse efter lovforslaget, vil opholdstilladelsen

kunne nægtes forlænget. Dette vil f.eks. være i tilfælde

af, at ansøgeren er udrejst af Danmark med henblik på at

tage permanent ophold i et andet land eller på baggrund

af forhold, der i øvrigt vil kunne danne grundlag for en

inddragelse af opholdstilladelsen.

Derudover vil udlændinge- og integrationsministeren kunne

fastsætte regler om, hvorvidt en udlænding vil skulle ansøge

om forlængelse af sin opholdstilladelse, eller om Udlændin-

gestyrelsen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om for-

længelse af meddelte opholdstilladelser.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsmini-

steren vil kunne fastsætte regler om, at opholdstilladelser

efter lovforslaget, der meddeles den 17. marts 2024 eller se-

nere, vil meddeles tidsbegrænset til den 17. marts 2025. Det

betyder, at det ved fastsættelse af regler herom fortsat vil

være muligt efter den 17. marts 2024 at indgive og bli-

ve meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget. Opholdstilla-

delserne vil herefter tidsbegrænses til den 17. marts 2025

uden yderligere mulighed for forlængelse.

Det forudsættes, at udlændinge og integrationsministeren

senest ca. tre måneder før, at de opholdstilladelser, der er

meddelt efter lovforslag, udløber, inddrager de partier, der

har stemt for lovforslaget, i spørgsmålet om forlængelse.

Ved fastsættelse af regler om, at opholdstilladelser meddelt

efter lovforslaget kan forlænges til den 17. marts 2025, og

regler om, at opholdstilladelser, der meddeles den 17. marts

2024 eller senere, kan meddeles til den 17. marts 2025,

vil perioderne nævnt i lovforslagets §§ 11 og 12 forlænges

tilsvarende, jf. pkt. 2.6 og 2.7.

2.5. Udelukkelse fra opholdstilladelse

2.5.1. Gældende ret

Efter udlændingeloven kan eller skal udlændinge i særlige

tilfælde, herunder som følge af grov kriminalitet, udelukkes

fra at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-

ven. Udelukkelsesgrundene er nærmere defineret i udlæn-

dingelovens § 10.

Det fremgår således af udlændingelovens § 10, stk. 1, at en

udlænding ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f,

9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis 1) udlændingen må anses for

en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for

en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed eller, 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1

F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 2, at en udlæn-

ding uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre

særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler

derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9

p eller 9 q, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt

for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22,

23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, 2)

der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for

landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre

udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt forelig-

ger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter

reglerne i kapitel 4, 4) udlændingen ikke er statsborger i et

Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør

af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af

smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må

antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for

sine omgivelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlæn-

ding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse

med udvisning efter §§ 22-24 eller § 25, eller som har et

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med

bortfald efter § 21 b, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse

efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensy-

net til familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning

efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, eller som har indrejseforbud

efter § 32, stk. 1, nr. 2, kan gives opholdstilladelse efter §§ 7

og 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlæn-

ding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5,

ikke kan gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og §§

9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre ganske særlige

grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor,

dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være

forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding,

som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2,

stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b

eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 5, at en udlæn-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form

af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse

besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske

Union, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, ikke kan gives registrerings-

bevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6,

eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q,

medmindre særlige grunde taler derfor.

Det fremgår af udlændingelovens af § 10, stk. 6, at en ud-

lænding, som er optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c,

stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n,

9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler derfor.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 10, er en persongruppe, der er uønsket

i Danmark. Det gælder for eksempel udlændinge, der er

blevet udvist af Danmark som følge af grov kriminalitet,

eller udlændinge der uden for landet har begået et kriminelt

forhold, som ville have medført udvisning, såfremt pådøm-

melsen var sket her i landet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens udeluk-

kelsesgrunde og derfor ikke kan meddeles opholdstilladelse

efter udlændingeloven, heller ikke skal have adgang til at

opnå opholdstilladelse efter lovforslagets bestemmelser.

Det foreslås på denne baggrund, at udlændinge omfattet af

udelukkelsesgrunde – svarende til reglerne i udlændingelo-

vens § 10 – ikke skal kunne meddeles opholdstilladelse efter

lovforslaget.

Den foreslåede ordning medfører, at udlændinge omfattet

af udelukkelsesgrundene i lovforslagets § 6 ikke vil kunne

meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget. Det bemær-

kes, at hvis en udlænding f.eks. i forbindelse med et afslag

på opholdstilladelse på baggrund af udelukkelsesreglerne

henviser til, at pågældende i Ukraine vil være i risiko for

forhold omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl), vil udlæn-

dingen skulle vejledes om muligheden for at indgive ansøg-

ning om asyl.

Såfremt der i en sag foreligger oplysninger, der vil kunne

danne grundlag for udelukkelse, vil Udlændingestyrelsen

som anført i pkt. 2.3 kunne foretage yderligere sagsskridt,

herunder indkalde ansøgeren til en samtale, med henblik på

en nærmere afklaring af udelukkelsesspørgsmålet. Som det

følger af gældende regler for Udlændingestyrelsens behand-

ling af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens regler, vil Udlændingestyrelsen i øvrigt have adgang

til at undersøge, om en udlænding er registreret i Kriminal-

registeret (KR) eller Schengeninformationssystemet (SIS II).

Det bemærkes, at det efter den foreslåede ordning forudsæt-

tes, at vurderingen af, hvorvidt en ansøger er udelukket fra

at blive meddelt opholdstilladelse i henhold til lovforslaget

dels vil skulle foretages på baggrund ansøgerens egne oplys-

ninger samt eksempelvis erklæring om ikke at være omfat-

tet af en sanktionsliste og dels på opslag i relevante syste-

mer. Det betyder, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt

ikke af egen drift vil foretage en nærmere undersøgelse

af, om der foreligger udelukkelsesgrunde, såfremt der ikke

umiddelbart foreligger oplysninger, der ville kunne give an-

ledning hertil.

Der henvises til lovforslagets § 6.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 3 vil

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede

§ 21, stk. 1, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet gjort

bekendt med afgørelsen, jf. § 21, stk. 2, jf. dog § 21, stk. 4.

2.6 Bortfald af opholdstilladelse

2.6.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en op-

holdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i Dan-

mark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har

opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden føl-

gende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt

boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen

dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet

i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte

tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller

tjeneste, der træder i stedet herfor.

Bestemmelsens 2. og 3. pkt. indebærer således, at en op-

holdstilladelse bortfalder, hvis en udlænding opholder sig

uden for Danmark i mere end 6 eller 12 måneder i træk af-

hængig af bl.a., om udlændingens opholdstilladelse er med-

delt med henblik på midlertidigt ophold eller med mulighed

for varigt ophold.

Efter praksis bortfalder en tidsubegrænset opholdstilladelse

– ligesom opholdstilladelser meddelt med mulighed for va-

rigt ophold, når udlændingen lovligt har boet her i landet i

mere end 2 år – først, når udlændingen har opholdt sig uden

for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Det

gælder uanset, om opholdstilladelsen oprindeligt er meddelt

med mulighed for varigt ophold eller med henblik på mid-

lertidigt ophold.

Det følger af udlændingelovens § 21 b, stk. 1, 1. pkt., at

en opholdstilladelse som udgangspunkt bortfalder, hvis en

udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og

der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet

uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor

dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden.

Der kan i almindelighed ikke træffes afgørelse om bortfald

efter bestemmelsen i forhold til personer, som har haft et an-

erkendelsesværdigt formål med opholdet. I sådanne tilfælde

kan vedkommende som følge af opholdet i almindelighed

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ikke antages at indebære en fare for statens sikkerhed, andre

staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-

ge orden.

Det fremgår af Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 99

som fremsat, at som eksempler på ophold i et konfliktområ-

de, der har et anerkendelsesværdigt formål – og som dermed

falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde – kan

nævnes deltagelse i væbnede konflikter for et med Danmark

allieret lands styrker. Ligeledes fremgår det, at ophold i

et konfliktområde som led i arbejdet for en anerkendt nød-

hjælpsorganisation ligeledes har et sådant anerkendelsesvær-

digt formål, at det ikke vil være omfattet af udlændingelo-

vens § 21 b, stk. 1, 1. pkt.

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning.

Udlændingelovens § 17 om bortfald af opholdstilladelse

vil også finde anvendelse på udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse efter lovforslaget.

Endvidere gælder udlændingelovens § 17 for ukrainske

statsborgere, der er meddelt opholdstilladelse efter regler i

udlændingeloven.

Der er ukrainske statsborgere med opholdstilladelse her i

landet, som er udrejst, eller som ønsker at udrejse til Ukrai-

ne med et anerkendelsesværdigt formål. Det kan f.eks. være

for at forrette ukrainsk militærtjeneste, at udføre nødhjælps-

arbejde eller andet humanitært arbejde, enten som tilknyttet

en humanitær organisation eller på egen hånd. Det kan f.eks.

også være for at hjælpe familie eller andre nærtstående ud af

Ukraine.

Der kan også være ukrainske statsborgere, der er fordrevet

fra Ukraine, som meddeles opholdstilladelse efter lovforsla-

get, og som senere ønsker at vende tilbage til Ukraine med

et anerkendelsesværdigt formål.

Disse ukrainske statsborgere risikerer at miste deres op-

holdstilladelse, hvis deres ophold uden for Danmark varer

mere end 6 eller 12 måneder, jf. pkt. 2.6.1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at ukrainske

statsborgere, der udrejser til Ukraine med et anerkendelses-

værdigt formål, ikke bør stå i en situation, hvor de risikerer,

at deres opholdstilladelse bortfalder som følge af opholdets

varighed.

Det foreslås derfor, at ophold i Ukraine mellem den 24.

februar 2022 og den 17. marts 2024 ikke medregnes i tids-

rummene på 6 og 12 måneder i udlændingelovens § 17, stk.

1, 2. og 3. pkt., hvis udlændingen er ukrainsk statsborger, og

opholdet har haft et anerkendelsesværdigt formål.

Det vil betyde, at der ved en vurdering af, om en opholdstil-

ladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 17 som følge

af ophold uden for Danmark, vil skulle ses bort fra ophold

i Ukraine mellem den 24. februar 2022 og den 17. marts

2024, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger, og opholdet

har haft et anerkendelsesværdigt formål.

Den 24. februar 2022 er datoen for de russiske væbnede

styrkers militære invasion af Ukraine, og den 17. marts 2024

er den dato, hvor opholdstilladelser meddelt efter lovforsla-

get foreslås at udløbe, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Det bemærkes, at det samtidig foreslås, at udlændinge- og

integrationsministeren kan beslutte at forlænge perioden fra

den 17. marts 2024 til den 17. marts 2025 i forbindelse

med en beslutning om forlængelse af opholdstilladelser efter

lovforslaget, jf. § 3, stk. 2.

Udlændingelovens § 21 b om bortfald af opholdstilladelse

vil også finde anvendelse på udlændinge, der er omfattet af

lovforslaget.

Det bemærkes, at udlændinges udrejse til Ukraine for at for-

rette ukrainsk militærtjeneste i almindelighed vil anses for at

være et anerkendelsesværdigt formål, hvorfor der i sådanne

tilfælde ikke i almindelighed vil kunne træffes afgørelse om

bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b,

stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på en

konkret vurdering, om opholdet i Ukraine kan anses for at

være anerkendelsesværdigt, herunder om opholdet ikke kan

antages at påvirke udlændingen i en sådan grad, at det vil

kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden. Det vil bl.a. kunne indgå i vurderingen,

hvilke områder udlændingen har opholdt sig i, og hvilke

grupperinger udlændingen har tilsluttet sig under opholdet i

Ukraine.

Der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne her-

til.

En afgørelse om bortfald efter udlændingelovens § 17 og §

21 b vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændin-

gelovens § 46 a, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet gjort

bekendt med afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, hvis udlændin-

gen har en opholdstilladelse meddelt på andet grundlag end

asyl. Er udlændingen anerkendt som flygtning, jf. udlændin-

gelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1-2, vil afgørelsen

kunne påklages til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens

§ 53 a, stk. 1, nr. 3.

2.7. Inddragelse af opholdstilladelse

2.7.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 19 indeholder nærmere betingelser for,

hvornår en opholdstilladelse efter udlændingeloven kan ind-

drages.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en

tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundla-

get for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller

ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har

opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan

måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf.

§§ 7 og 8. Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn

til grundlaget for opholdstilladelsen.

Endvidere følger det af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.

3, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når

udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er

fastsat for opholdstilladelsen.

Bl.a. kan en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter

udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring)

inddrages, hvis ægtefællerne/de faste samlevende ikke læn-

gere samlever på fælles bopæl, eller hvis et barn, der er

familiesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,

ikke længere bor hos forældremyndighedens indehaver. Det

samme gælder, hvis den familiesammenførte ægtefælle eller

faste samlever eller det familiesammenførte barn er meddelt

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c. stk. 1. Til-

svarende kan en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt til

medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere efter ud-

lændingelovens § 9 m eller til medfølgende familie til uden-

landske studerende eller praktikanter efter § 9 n inddrages,

hvis ægtefællerne/de faste samlevere ikke længere samlever

på fælles bopæl, eller hvis et barn ikke længere bor hos

forældremyndighedens indehaver. Det samme gælder, hvis

den udenlandske arbejdstager, studerende eller praktikant får

inddraget opholdstilladelsen

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 2, at en tidsbe-

grænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid kan ind-

drages, 1) når udlændingen har opnået opholdstilladelsen

ved svig, 2) når der foreligger oplysninger om forhold, som

efter reglerne i § 10, stk. 1, ville udelukke udlændingen

fra opholdstilladelse, 3) når der foreligger oplysninger om

forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og

stk. 5, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, el-

ler 4) når en udlænding, der har opholdstilladelse efter §

7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet kortere-

varende ophold til det land, hvor den myndighed, der har

givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer

forfølgelse omfattet af § 7 og forholdene, der har begrundet

opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at ud-

lændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7

og § 8, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, henviser til ude-

lukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10. Der henvises

nærmere herom til lovforslagets 2.5.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 4, kan en tidsbegrænset

eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, hvis

en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller

et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberet-

tet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen

på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne

medføre udvisning efter udlændingelovens kapitel 4. Det

samme gælder, hvis udlændingen er indberettet til SIS II

som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive

foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til

indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer

eller Den Europæiske Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt.

sker efter konsultation i medfør af Schengenkonventionens

artikel 25 med myndighederne i et andet Schengenland.

Endelig følger det af udlændingelovens § 19, stk. 5, at

en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan

inddrages, såfremt en administrativ myndighed i et andet

Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Europæ-

iske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet

kunne medføre udvisning efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk.

1 eller stk. 2, nr. 3, eller § 25 c, har truffet endelig afgørelse

om udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et

Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af

et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages,

hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i

det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års

fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der

kan ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1. pkt., hvis

udlændingen er familiemedlem til en statsborger i et land,

der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug

af sin ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.

Det fremgår af udlændingelovens § 19 a, stk. 1, at når en

af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholds-

tilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, inddrages, medmindre

dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser. En opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk.

1, som er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning

til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7

eller § 8, stk. 1 eller 2, skal inddrages, hvis en af betingelser-

ne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmindre

dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser.

Ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser

finder § 26, stk. 1, anvendelse, jf. dog § 19 b. Dette fremgår

af udlændingelovens § 19 a, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal der ved afgørelse

om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9,

stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, tages særligt

hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede

som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller

udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug

eller anden overlast mv. her i landet. Det gælder uanset

varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Videre fremgår det af udlændingelovens § 19, stk. 8, at

der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse

meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q,

stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget

ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der

skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået ved

døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens op-

hold her i landet.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter Udlændingestyrelsens langvarige praksis medfører be-

stemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, at

udlændinge, der har haft mere end to års lovligt ophold

med opholdstilladelse, og som har gjort en indsats for at

blive integreret i det danske samfund, normalt kan bevare

opholdstilladelsen. Det er kun forekommet i meget begræn-

set omfang, at udlændinge, der har opholdt sig her i landet i

under to år, har kunnet bevare opholdstilladelsen. I sådanne

tilfælde vil opholdstilladelsen således normalt blive inddra-

get eller nægtet forlænget.

2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

der for udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget

i vidt omfang bør gælde regler om inddragelse af opholdstil-

ladelse i lighed med de regler om inddragelse af opholdstil-

ladelse, der gælder efter udlændingeloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder desuden, at

den helt særlige karakter af opholdet i øvrigt taler for,

at inddragelse af opholdstilladelse som udgangspunkt kun

undlades, hvis inddragelse vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Reglerne vil dermed svare til

udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladel-

ser meddelt til flygtninge og udlændinge, der er familiesam-

menført til flygtninge.

Det foreslås på denne baggrund, at en opholdstilladelse

meddelt efter lovforslaget skal inddrages, såfremt det grund-

lag, som er angivet i forbindelse med ansøgningen eller

tilladelsen, var urigtigt, eller hvis grundlaget for en op-

holdstilladelse efter § 2, stk. 1, ikke længere er til stede,

eller hvis udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved

svig. Opholdstilladelsen vil i sådanne tilfælde skulle inddra-

ges, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, jf. dog nedenfor om de foreslåe-

de bestemmelser i lovforslagets § 10, stk. 2, og § 11.

Det foreslås desuden, at en opholdstilladelse vil skulle ind-

drages, såfremt der foreligger oplysninger om forhold, som

efter reglerne i lovforslagets § 6 ville udelukke udlændingen

fra opholdstilladelse. Opholdstilladelse vil i sådanne tilfælde

altid skulle inddrages, medmindre inddragelse vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser.

De foreslåede bestemmelser om inddragelse svarer i deres

indhold til inddragelsesreglerne i udlændingelovens § 19,

stk. 1 og 2, og § 19 a. Det bemærkes imidlertid, at efter

udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, vil en tidsbegrænset

opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 skulle inddrages, hvis

forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde,

at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse eller over-

greb. Under henvisning til, at det efter Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse ikke kan anses at have

været hensigten bag den politiske aftale af 4. marts 2022, at

ændrede forhold i Ukraine skulle kunne danne grundlag for

inddragelse af en opholdstilladelse, vil det forhold, at grund-

laget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, alene

kunne danne grundlag for inddragelse af opholdstilladelser

efter § 2.

Hensynet til at sikre, at udlændinge med opholdstilladelse

efter lovforslagets § 1 ikke opnår ret til ophold her i landet

i unødigt lang tid efter, at direktivet om midlertidig beskyt-

telse ikke længere finder anvendelse for de øvrige EU-med-

lemsstater, vil i stedet blive varetaget i forbindelse med, at

udlændinge- og integrationsministeren efter inddragelse af

de partier, der har stemt for lovforslaget, tager stilling til, om

der skal ske forlængelse af opholdstilladelser efter den 17.

marts 2024, jf. lovforslagets § 3, stk. 2

Forslaget indebærer bl.a., at en opholdstilladelse meddelt

på baggrund af familiesammenføring efter lovforslagets §

2, stk. 1, skal inddrages, såfremt grundlaget for opholdstilla-

delsen ikke længere er til stede, medmindre inddragelse vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

dog den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 10, stk. 2

og § 11.

Grundlaget for en opholdstilladelse meddelt på baggrund af

familiesammenføring vil ikke længere være til stede, bl.a.

hvis en udlænding, der er blevet ægtefællesammenført efter

lovforslaget, har ophævet samlivet med sin ægtefælle.

Det foreslås, at der – i lighed med hvad der gælder efter

udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8 – ved afgørelsen om ind-

dragelse skal tages særligt hensyn til, hvis et samlivsophør

skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været

udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i

landet, eller at udlændingen, der er meddelt opholdstilladel-

se efter lovforslagets § 1, er afgået ved døden. Det gælder

uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Som det fremgår af pkt. 2.6.2, foreslås det, at ophold i

Ukraine mellem den 24. februar 2022 og den 17. marts 2024

ikke medregnes i tidsrummene på 6 og 12 måneder i udlæn-

dingelovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis udlændingen er

ukrainsk statsborger, og opholdet har haft et anerkendelses-

værdigt formål, således at der ved en vurdering af, om en

opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 17

som følge af ophold uden for Danmark, vil skulle ses bort

fra ophold i Ukraine i den nævnte periode, hvis udlændingen

er ukrainsk statsborger, og opholdet har haft et anerkendel-

sesværdigt formål.

I tilfælde, hvor en ukrainsk statsborger har opholdt sig i

Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og i den perio-

de derfor ikke har samlevet eller opholdt sig på fælles bopæl

med en ægtefælle, fast samlever, børn, der er familiesam-

menført efter udlændingeloven, eller medfølgende familie

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m eller

§ 9 n, dvs. opholdstilladelse som følge af familiemæssig

tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter §

9 a (beskæftigelse), § 9 i (studie) eller § 9 k (praktikant),

vil den familiesammenførtes opholdstilladelse kunne inddra-

ges efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvis-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ning til, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere

er til stede. Det vil også gælde i forhold til ægtefæller og

faste samlevere, der familiesammenføres efter lovforslagets

§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, jf. lovforslagets § 10, stk. 1, nr.

1. Endvidere vil det i en sådan situation kunne komme på

tale at inddrage en opholdstilladelse, der er meddelt efter

udlændingelovens § 9 m eller § 9 n, under henvisning til, at

udlændingen ikke har overholdt de betingelser, der er fastsat

for opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den fami-

liesammenførte ikke bør risikere at miste opholdstilladelsen

i sådanne tilfælde, hvor det manglende fælles samliv eller

ophold på fælles bopæl skyldes, at den ukrainske statsbor-

ger, som udlændingen er familiesammenført til, er udrejst til

Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål.

Det foreslås derfor, at en opholdstilladelse meddelt til en

ægtefælle eller fast samlever efter lovforslagets § 2, stk. 1,

nr. 1 eller 4, ikke kan inddrages efter den foreslåede bestem-

melse i § 10, stk. 1, nr. 1, og at en opholdstilladelse meddelt

til en ægtefælle, fast samlever eller barn efter udlændingelo-

vens § 9 eller § 9 c, stk. 1, eller til medfølgende familiemed-

lemmer efter udlændingelovens § 9 m eller § 9 n, indtil den

17. marts 2024, ikke kan inddrages efter udlændingelovens

§ 19, stk. 1, nr. 1, eller § 19, stk. 1, nr. 3, under henvisning

til, at de pågældende ikke længere bor sammen, hvis dette

skyldes, at den ukrainske statsborger, som den pågældende

er familiesammenført med, er udrejst til Ukraine med et

anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark

igen.

Herudover foreslås det, at en opholdstilladelse meddelt til

en ukrainsk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, (ægtefællesammenføring) indtil

den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, ikke kan inddrages

efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning

til samlivsophør, hvis dette skyldes, at den pågældende er

udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og

ikke er indrejst i Danmark igen.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor en ukrainsk statsbor-

ger med opholdstilladelse efter § 9 a med henblik på be-

skæftigelse, § 9 i med henblik på studie eller § 9 k med

henblik på et praktikantophold er udrejst til Ukraine med

et anerkendelsesværdigt formål, og af den grund vil kunne

få opholdstilladelsen nægtet forlænget eller inddraget efter

udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3. En opholdstilla-

delse efter § 9 a, § 9 i og § 9 k kan endvidere udløbe, mens

personen er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt

formål.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den med-

følgende familie til ukrainske arbejdstagere, studerende og

praktikanter ikke bør risikere at miste opholdstilladelsen i

sådanne tilfælde, hvor nægtelse af forlængelse, inddragelse

eller udløb af arbejdstagerens, den studerendes eller prakti-

kants opholdstilladelse skyldes, at vedkommende er udrejst

til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål.

Det foreslås derfor, at en opholdstilladelse efter § 9 m på

baggrund af familiemæssig tilknytning til en ukrainsk ar-

bejdstager og en opholdstilladelse efter § 9 n på baggrund

af familiemæssig tilknytning til en ukrainsk studerende eller

praktikant, ikke kan nægtes forlænget eller inddrages efter

udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvis-

ning til, at arbejdstageren, den studerende eller praktikan-

tens opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget,

eller at den herboende persons opholdstilladelse udløber,

hvis dette skyldes, at arbejdstageren, den studerende eller

praktikanten er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesvær-

digt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Det afgørende for, at en opholdstilladelse efter § 9 m eller §

9 n ikke skal inddrages eller nægtes forlænget, er således, at

nægtelse af forlængelse, inddragelse eller udløb af arbejdsta-

gerens, den studerendes eller praktikantens opholdstilladelse

er en følge af, at vedkommende er udrejst til Ukraine med et

anerkendelsesværdigt formål.

Det kan f.eks. være, hvis en ukrainsk arbejdstager siger sit

job op for at udrejse til Ukraine med et anerkendelsesvær-

digt formål, eller hvis arbejdstageren bliver afskediget, fordi

vedkommende ønsker at udrejse til Ukraine med et anerken-

delsesværdigt formål, hvorfor det ansættelsesforhold, der

danner grundlag for opholdstilladelsen ikke længere forelig-

ger. Det kan endvidere være en ukrainsk studerende, der

ikke længere er studieaktiv, fordi vedkommende udrejser til

Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål, hvorfor den

grundlæggende betingelse om studieaktivitet ikke længere er

opfyldt.

Derimod vil inddragelse af arbejdstagerens, den studerendes

eller praktikantens opholdstilladelse grundet andre forhold

end udrejse til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål

ikke være omfattet af forslaget. Det kan f.eks. være, hvis en

inddragelse skyldes, at arbejdstageren eller dennes medføl-

gende ægtefælle modtager ydelser efter lov om aktiv social-

politik.

For at sikre, at medfølgende familiemedlemmer til ukrainske

arbejdstagere, studerende og praktikanter kan blive i Dan-

mark, når arbejdstageren, den studerende eller praktikanten

er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og

ikke er indrejst i Danmark igen, foreslås det ligeledes, at en

opholdstilladelse efter § 9 m og § 9 n kan forlænges indtil

den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, når arbejdstageren,

den studerende og praktikanten er udrejst til Ukraine med et

anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark

igen.

Den 17. marts 2024 er den dato, hvor opholdstilladelser

efter lovforslaget foreslås at udløbe, jf. lovforslagets § 3,

stk. 1.

Det bemærkes, at det samtidig foreslås, at udlændinge- og

integrationsministeren, forbindelse med en beslutning om

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

forlængelse af opholdstilladelser efter lovforslaget, jf. § lov-

forslagets 3, stk. 2, kan beslutte at forlænge den periode,

hvor opholdstilladelser efter forslaget ikke vil kunne inddra-

ges, fra den 17. marts 2024 til den 17. marts 2025.

Det vil efter forslaget være en betingelse, at den ukrainske

statsborger, som udlændingen er familiesammenført til, ikke

er indrejst i Danmark igen. Den foreslåede ordning om, at

den familiesammenførtes opholdstilladelse ikke kan inddra-

ges som følge af, at de pågældende ikke samlever eller

opholder sig på fælles bopæl, vil således alene gælde under

den herboende persons ophold i Ukraine. Hvis den herboen-

de person efter tilbagevenden til Danmark ikke genoptager

samlivet eller opholdet på fælles bopæl, vil den familiesam-

menførtes opholdstilladelse således kunne inddrages efter

bestemmelserne i lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, og udlæn-

dingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 3.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne her-

til.

2.8. Oplysninger til brug for sagsbehandling og kontrol-

bestemmelser

2.8.1. Gældende ret

I forbindelse med sager om opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens regler, har en udlænding efter udlændingelo-

vens § 40, stk. 1, 1. pkt., oplysningspligt over for udlæn-

dingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele de

oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en

tilladelse i henhold til loven kan gives, inddrages eller bort-

falde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lov-

ligt her i landet.

Hvis oplysningspligten efter udlændingelovens § 40, stk. 1,

1. pkt., ikke opfyldes, kan dette i overensstemmelse med

almindelige forvaltningsretlige regler indebære, at f.eks.

en udlændings ansøgning om opholdstilladelse ikke imøde-

kommes.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., kan andre per-

soner, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til

brug for sagens behandling, pålægges at meddele de i 1. pkt.

nævnte oplysninger.

Til brug for identifikation og identitetskontrol af udlændin-

ge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på familie-

sammenførings-, erhvervs- og studieområdet mv. efter §§

9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, optages der efter

udlændingelovens § 40 f fingeraftryk og personfotografi af

udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 40 f, stk. 1, at til brug for

identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk

og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning

om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller

9 q eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse,

der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog

stk. 3 og 4.

Efter udlændingelovens § 40 f, stk. 2, registreres fingeraf-

tryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1 i et cen-

tralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International

Rekruttering og Integration.

Biometriske data, der optages i forbindelse med indgivelse

af en ansøgning, registreres i dag i Den Centrale Adressere-

gisterløsning for udlændinge (Carl2).

Efter udlændingelovens § 40 f, stk. 3, optages der ikke

personfotografi efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18

år og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold

hos forældremyndighedens indehaver. Undtagelsen i 1. pkt.

gælder ikke, hvis der til brug for udstedelse af opholdskort

optages personfotografi af udlændingen.

Efter udlændingelovens § 40 f, stk. 4, optages der ikke fin-

geraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske grunde

ikke er i stand hertil. Endvidere optages der ikke fingeraf-

tryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensig-

ten er, at udlændingen skal have fast ophold hos forældre-

myndighedens indehaver, eller hvis udlændingen er under 6

år. Undtagelsen i 2. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for ud-

stedelse af opholdskort optages fingeraftryk af udlændingen.

Efter udlændingelovens § 40 f, stk. 5, opbevares fingeraf-

tryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, i 20 år

efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet eller,

hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter

optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet. Fingeraf-

tryk og personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes,

hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Efter udlændingelovens § 40 f, stk. 6, kan fingeraftryk og

personfotografi, der er optaget efter stk. 1, behandles af

udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet

til de formål, der er nævnt i stk. 1.

Det betyder, at adgangen til de biometriske data i Den Cen-

trale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) er be-

grænset til de myndigheder, hvor behandlingen af biometri-

ske data er nødvendig af hensyn til udførelsen af de pågæl-

dende myndigheders opgaver, herunder at myndighederne i

den forbindelse kan identificere og kontrollere udlændinge.

Efter udlændingelovens § 47 b, stk. 1 og 2, kan en ansøg-

ning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9

n, 9 p eller 9 q afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med

ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af

fingeraftryk eller personfotografi, medmindre ansøgeren er

undtaget efter bestemmelserne i § 40 f, stk. 3 og 4.

Efter de gældende regler for Udlændingestyrelsens behand-

ling af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens regler, vil Udlændingestyrelsen i øvrigt have adgang

til at undersøge, om en udlænding er registreret i Kriminal-

registeret (KR) eller Schengen Informations System II (SIS

II).

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Fastlæggelse af udlændinges identitet er en vigtig del af ud-

lændingemyndighedernes behandling af sager om opholds-

tilladelse mv. For at fastslå en udlændings identitet gør

myndighederne bl.a. brug af optagelse og behandling af bio-

metrisk data (fingeraftryk og personfotografi).

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at der bl.a. med henblik på at sikre identifikationen og iden-

titetskontrollen af udlændinge, der ansøger om opholdstilla-

delse efter lovforslaget bør være den samme adgang til at

optage fingeraftryk og personfotografi, som der er efter de

gældende regler i udlændingelovens 40 f om optagelse af

fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der ansøger

om opholdstilladelse efter reglerne om bl.a. familiesammen-

føring.

Det foreslås derfor, at der til brug for identifikation og iden-

titetskontrol i forbindelse med behandlingen af sager om

opholdstilladelse efter lovforslaget optages fingeraftryk og

personfotografi af en udlænding svarende til reglerne for

udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter §§ 9, 9

a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke i øvrigt be-

grænser adgangen til at optage fingeraftryk og personfoto-

grafi efter udlændingelovens regler.

Med henblik på at sikre en effektiv optagelse af biometri,

foreslås det endvidere, at en ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget vil kunne afvises, hvis ansøgeren i forbin-

delse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfo-

tografi og fingeraftryk. Dette vil dog ikke gælde, hvis ansø-

geren er undtaget fra kravet om optagelse af biometri. Den

foreslåede ordning svarer til reglerne for optagelse af finger-

aftryk og personfotografi af udlændinge, der ansøger om

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9

i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. udlændingelovens § 47 b, stk. 1 og 2.

2.9. Regler om forsørgelse og indkvartering mv. for ud-

lændinge, der er indkvarteret

2.9.1. Gældende ret

2.9.1.1. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for udlæn-

dinge, der er indkvarteret

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt.,

at en asylansøger, der opholder sig her i landet, som

udgangspunkt får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen,

indtil vedkommende meddeles opholdstilladelse eller udrej-

ser eller udsendes, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3

og 4, og § 43, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., får en ud-

lænding, der bliver meddelt opholdstilladelse i medfør af

udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (asyl), § 9 b (familiesam-

menføring), § 9 c (humanitær opholdstilladelse) eller § 9 e

(opholdstilladelse efter kosovonødloven), udgifterne til un-

derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for

udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrati-

onslovens § 4, stk. 2, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3

og 4.

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, at har en

udlænding, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 42 a,

stk. 1, eller § 43, stk. 1, efter reglerne i udlændingelovens

kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får

udlændingen udgifterne til underhold og nødvendige sund-

hedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis

det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen,

jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 2, omfatter

bl.a. udlændinge, der er indrejst ulovligt eller opholder sig

ulovligt her i landet efter udløbet af visumperioden eller

perioden for visumfrit ophold, og som ikke efterfølgende

har fået tilladelse til deres ophold samt udlændinge, der

indrejser og opholder sig her i landet uden lovligt grundlag.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt indebærer bl.a., at

styrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, at de asyl-

ansøgere, der kommer til Danmark, har et sted at bo under

asylsagens behandling og frem til tidspunktet for udrejse

eller – ved meddelelse af asyl – overflytning til en kommu-

ne. Udlændingestyrelsen indgår i den forbindelse et samar-

bejde med en række indkvarteringsoperatører, som varetager

den daglige drift af de forskellige asylindkvarteringssteder,

jf. nærmere udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Indkvarterin-

gen sker som led i Udlændingestyrelsens almindelige virk-

somhed og har således som altovervejende udgangspunkt

karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Ved indkvarte-

ringen skal der så vidt muligt tages hensyn til sårbare

personer, herunder mindreårige, seksuelle minoriteter mv.,

ligesom de indkvarterede udlændinge sigtes mod at blive

placeret dér, hvor det efter en konkret vurdering er mest

hensigtsmæssigt, herunder i forhold til den sagsbehandlings-

fase, den enkelte befinder sig i.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, hviler på en grund-

læggende forudsætning om, at Udlændingestyrelsens for-

sørgelsespligt selvsagt først indtræder, såfremt udlændin-

gen ønsker at være omfattet. I praksis betyder dette, at

vedkommende skal lade sig indkvartere på et asylindkvar-

teringssted. Et fravalg vil omvendt ikke indebære, at den

pågældende af denne grund får ret til hjælp til forsørgelse

efter anden lovgivning. En udlænding, der ikke er indkvarte-

reret på et asylindkvarteringssted, vil alene være omfattet

af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, såfremt dette er

særskilt reguleret. Der gælder dog særlige regler for asylan-

søgere, som efter ansøgning til Udlændingestyrelsen og efter

nærmere fastsatte betingelser kan tage ophold uden for et

asylindkvarteringssted og modtage forsørgelse af Udlændin-

gestyrelsen, jf. udlændingelovens §§ 42 l og 42 k.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at en ud-

lænding skal flytte fra et asylindkvarteringssted til et andet,

jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7. En flytning kan bl.a.

være begrundet i ordenshensyn, hensyn til den enkelte el-

ler andre beboere, hensynet til den bedst mulige udnyttelse

af indkvarteringskapaciteten, tilknytningsforhold til særlige

grupper el. lign. En flytning kan også være begrundet i,

at den enkelte udlænding har udvist truende eller voldelig

adfærd over for personalet på asylindkvarteringsstedet. Hvis

en udlænding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens an-

visning om indkvartering, kan Udlændingestyrelsen pålægge

udlændingen at tage ophold på et indkvarteringssted efter

Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsens af-

gørelse om flyttepålæg kan ikke påklages.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 14, fastsætter Udlændin-

gestyrelsen nærmere regler om Udlændingestyrelsens eller

udlændinges afholdelse af udgifter til underhold og nødven-

dige sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42

a, stk. 1-4, herunder om beregningen af udgifterne til un-

derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt gen-

nemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens §

42 a, stk. 14, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L

11 som fremsat, side 18f, at de sundhedsmæssige ydelser,

som Udlændingestyrelsen dækker udgifterne til, omfatter

behandling, som anses for nødvendig, men ikke akut. Det

kan f.eks. være hospitalsbehandling, behandling ved special-

læger, psykologbehandling, tandlægebehandling m.v. I prak-

sis anses en sundhedsmæssig ydelse eller behandling for

nødvendig, hvis den er smertelindrende eller uopsættelig. En

behandling anses for uopsættelig, hvis den ikke kan vente,

til udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser,

fordi tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydelige risici

for livsvarige mén, udvikling af svær progression af sygdom

eller kronificering af tilstanden. Som eksempel på smerte-

lindrende behandling kan nævnes tandlægebehandling for

huller i tænderne.

Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsens forsørgel-

sesforpligtelse også dækker nødvendige sociale foranstalt-

ninger. En social foranstaltning kan være nødvendig, hvis

den – under hensyn til det midlertidige ophold som asylan-

søger mv. – må anses for væsentlig for den pågældende per-

sons livsvilkår. Som eksempler på nødvendige sociale foran-

staltninger kan nævnes personlig pleje og praktisk hjælp til

personer med betydelig nedsat funktionsevne, omsorg for og

pædagogisk arbejde med børn samt specialundervisning af

handicappede børn.

Det bemærkes, at børn og unge under 18 år, som er omfattet

af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, efter fast

praksis og under hensyntagen til FN’s Børnekonventions

artikel 2 og 24 har adgang til samme sundhedsbehandling

som herboende børn.

Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på afholdelse

af udgifter til sociale foranstaltninger og sundhedsmæssige

ydelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. udlændingelovens

§ 46 a, stk. 5.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42

a, stk. 3, er bl.a. asylansøgere ikke omfattet af Udlændinge-

styrelsens forsørgelsesforpligtelse, hvis den pågældende har

lovligt ophold her i landet efter udlændingelovens regler

herom, hvis udlændingens opholdssted ikke kendes, eller

hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden

lovgivning end lov om aktiv socialpolitik. Har udlændingen

indgået ægteskab med en herboende person, eller er udlæn-

dingen mindreårig og privat indkvarteret hos herboende for-

ældre i medfør af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, er den på-

gældende endvidere ikke omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgerforpligtelse, medmindre særlige grunde foreligger.

Endvidere kan Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens

§ 42 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., pålægge en udlænding at betale

udgifterne til udlændingens eller dennes families underhold

og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et

asylindkvarteringssted, såfremt udlændingen har tilstrække-

lige midler hertil.

2.9.1.2. Ydelser til indkvarterede udlændinge

En del af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter ud-

lændingelovens § 42 a kan opfyldes ved udbetaling af kon-

tante ydelser, jf. udlændingelovens § 42 b, eller ved etable-

ring af vederlagsfri bespisningsordning.

Efter udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 1. pkt., får en udlæn-

ding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sund-

hedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, udbe-

talt en grundydelse, som forudsættes at dække udlændingens

udgifter til kost, medmindre den pågældende er indkvarteret

på et asylindkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri be-

spisningsordning.

En udlænding kan få udbetalt et forsørgertillæg, hvis

vedkommende har forsørgelsespligt over for et barn under

18 år, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 3-7. Der kan kun

udbetales 1 forsørgertillæg pr. barn. Det gælder også i en

situation, hvor barnets forældre ikke er samlevende, og hvor

barnet bor på skift hos hver af forældrene, ligesom der højst

kan udbetales 2 forsørgertillæg pr. familie. Udlændinge, som

har forsørgelsespligt over for mere end to mindreårige børn,

får udbetalt et nedsat forsørgertillæg for det 3. og eventuelt

4. barn. Der kan ikke udbetales hverken forsørgertillæg eller

nedsat forsørgertillæg for flere end fire mindreårige børn pr.

familie.

Der udbetales ikke nedsat forsørgertillæg til udlændinge, der

ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvar-

teret på et asylindkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri

bespisningsordning, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 6, 2.

pkt.

En uledsaget udlænding under 18 år eller en udlænding

under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af el-

ler begge sine forældres familie, og som får udgifterne til

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket

af Udlændingestyrelsen, får udbetalt en tillægsydelse, jf. ud-

lændingelovens § 42 b, stk. 9.

Asylansøgere over 18 år i den indledende fase (fase 1),

og dem, der er registreret som asylansøgere, jf. udlændin-

gelovens § 48 e, stk. 2 (fase 2), og som får udgifterne til

underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket

af Udlændingestyrelsen, får kun udbetalt en tillægsydelse,

hvis de overholder deres kontrakt, hvori det er reguleret,

hvilke nødvendige opgaver, undervisning og aktivering ud-

lændingen skal deltage i.

Udlændingestyrelsens afgørelser om udbetaling af grund-

ydelser, forsørgertillæg, nedsat forsørgertillæg og tillægs-

ydelser, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, kan

ikke påklages, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 1.

Udlændinge, der ikke er registreret som asylansøgere (fase

1) eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre den

pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse),

og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændin-

gelovens § 33 b, eller den pågældende har indgivet ansøg-

ning om genoptagelse af asylsagen eller sagen om humani-

tær opholdstilladelse, og denne ansøgning har opsættende

virkning, får udbetalt dels et lavere forsørgertillæg pr. dag

og dels en lavere tillægsydelse pr. dag, jf. udlændingelovens

§ 42 b, stk. 5 og stk. 10, 2. pkt., end andre asylansøgere.

Efter udlændingelovens § 42 b, stk. 11, 1. pkt., udbetaler

indkvarteringsoperatøren de omhandlede ydelser. Takster for

kontante ydelser fremgår af udlændingelovens § 42 b, stk. 2,

4-6 og 19. I medfør af udlændingelovens § 42 b, stk. 17, er

ydelserne fastsat i 2016-beløb og reguleres fra og med 2017

én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten,

jf. lov om satsreguleringsprocent. De aktuelle takster for

grundydelse, forsørgertillæg, nedsat forsørgertillæg, tillægs-

ydelse og naturalieydelser fremgår af vejledning nr. 10110

af 8. december 2021 om regulering pr. 1. januar 2022 af

beløbssatser efter udlændingeloven m.v.

Efter udlændingelovens § 42 b, stk. 13, kan en udlænding

under Udlændingestyrelsens forsørgelse få udleveret natu-

ralieydelser, herunder i form af tøj- og hygiejnepakker, så-

fremt den pågældende har særligt behov herfor. De nærme-

re regler om naturalieydelser fremgår af bekendtgørelse nr.

1358 af 15. december 2005 om udlevering af naturalieydel-

ser til asylansøgere m.fl.

2.9.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

2.9.2.1. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for udlæn-

dinge, der er indkvarteret

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladel-

se efter lovforslaget og vælger at lade sig indkvartere på

et asylindkvarteringssted i videst muligt omfang skal have

samme muligheder for at kunne modtage Udlændingestyrel-

sens forsørgelse som indkvarterede asylansøgere, indtil de

meddeles opholdstilladelse.

Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1.

pkt., stk. 3-7 og 14, med de fornødne tilpasninger skal finde

tilsvarende anvendelse for udlændinge, som har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, og indtil

udlændingen meddeles opholdstilladelse.

Efter lovforslagets § 30, stk. 2, overgår ansvaret for en ud-

lænding, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget,

senest 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgø-

relse om visitation, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Falder

tidspunktet for ansvarets overgang i en weekend eller på en

helligdag, overgår ansvaret for den pågældende til kommu-

nalbestyrelsen den førstkommende hverdag.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes i lovforslaget, at

en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter lovfor-

slaget, skal have mulighed for at modtage forsørgelse af Ud-

lændingestyrelsen og blive indkvarteret på et asylindkvarte-

ringssted, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret efter lovforsla-

gets § 30, stk. 2, overgår til kommunalbestyrelsen, medmin-

dre de f.eks. selv har tilstrækkelige midler til at kunne betale

udgifterne til deres og deres families underhold og nødven-

dige sundhedsmæssige ydelser.

Det bemærkes, at der med den foreslåede ordning om Ud-

lændingestyrelsens forsørgelsespligt ikke følger en pligt for

de udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilla-

delse efter lovforslaget, til at skulle lade sig indkvartere på

et asylindkvarteringssted og modtage Udlændingestyrelsens

forsørgelse, jf. også nærmere om under pkt. 2.9. Den fore-

slåede ordning giver således de udlændinge, som indgiver

en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, mulig-

hed for at tilvælge Udlændingestyrelsens forsørgelse. Dette

forudsætter, at de pågældende lader sig indkvartere på et

asylindkvarteringssted, eksempelvis fordi de ikke selv har

alternativ indkvartering og/eller midler til at kunne betale

udgifterne til deres og deres families underhold og nødven-

dige sundhedsmæssige ydelser mv. Måtte de pågældende

være i besiddelse af tilstrækkelige midler, kan der efter om-

stændighederne blive tale om, at Udlændingestyrelsen kan

meddele pålæg om, at de pågældende skal betale for deres

underhold mv., jf. lovforslagets § 14.

Endvidere bemærkes, at Udlændingestyrelsens forsørgelses-

pligt helt grundlæggende handler om, at styrelsen har ansvar

for at sikre, at de udlændinge, der kommer til Danmark

og ønsker at modtage styrelsens forsørgelse, skal have et

sted at bo under ordnede forhold, kost og dækning af de øv-

rige mest basale behov, såsom tøj og nødvendig sundheds-

behandling mv. Ændringer i situationen, herunder særligt

antallet af indrejsende fordrevne udlændinge fra Ukraine,

kan derfor betyde, at niveauet for omfanget og rammerne for

Udlændingestyrelsens forsørgelse løbende må tilpasses efter

situationen, forudsat at dette sker under ordnede forhold og

under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der henvises herved til lovforslagets §§ 14 og 20.

Da Ankestyrelsen allerede i dag er klageinstans i forhold

til klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afhol-

delse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale

foranstaltninger, som er truffet vedrørende udlændinge, som

er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse,

foreslås det, at Ankestyrelsen tilsvarende skal behandle kla-

ger over Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af

udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstalt-

ninger, som er truffet efter den foreslåede bestemmelse om

styrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, for

de udlændinge, der efter lovforslagets § 14 er omfattet af

Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse.

Der henvises herved til lovforslagets § 28, stk. 6 .

2.9.2.2. Ydelser til indkvarterede udlændinge

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget, og er under Udlændingestyrelsens forsør-

gelse, fordi de er indkvarteret på asylindkvarteringssted og

i øvrigt opfylder de nærmere betingelser for at modtage sty-

relsens forsørgelse, skal have samme muligheder for at mod-

tage ydelser af Udlændingestyrelsen som asylansøgere, der

er registrerede som asylansøgere her i landet, jf. udlændin-

gelovens § 48 e, stk. 1 (fase 2), mens Udlændingestyrelsen

behandler deres ansøgning, og indtil kommunalbestyrelsen

overtager ansvaret for udlændingen.

Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 42 b, stk. 1-4,

stk. 6 og 7, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 9, stk. 10, 1. pkt., stk. 11,

1. pkt., stk. 13 og 17, med de fornødne tilpasninger finder

tilsvarende anvendelse for udlændinge, som har indgivet an-

søgning om opholdstilladelse efter lovforslaget og får udgif-

terne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser

dækket af Udlændingestyrelsen efter lovforslagets § 14.

Den foreslåede ordning betyder bl.a., at de omfattede ud-

lændinge på samme vis som for asylansøgere i fase 2, der

indkvarteret på et asylindkvarteringssted, vil kunne modtage

kontante ydelser til tøj, hygiejneartikler mv. og til kost, med-

mindre de pågældende udlændinge bor på et asylindkvarte-

ringssted med vederlagsfri bespisningsordning.

De kontante ydelser udgør en grundydelse, medmindre ud-

lændingen bor på et center med vederlagsfri bespisningsord-

ning, et forsørgertillæg for et eventuelt 1. og 2. barn og et

reduceret forsørgertillæg for et eventuelt 3. og 4. barn, hvis

udlændingen har forsørgerpligt over børn under 18 år, som

vedkommende er indkvarteret sammen med.

En uledsaget mindreårig udlænding eller en udlænding

under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller

begge sine forældres familie, og som får udgifterne til un-

derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen, vil tillige få udbetalt en tillægsydelse.

Der henvises herved til lovforslagets § 15, stk. 1.

Endvidere foreslås det, at en udlænding over 18 år, som

er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse,

og som har opholdt sig her i landet i mindre end 3 måneder

fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse efter lovforslaget, vil få udbetalt en til-

lægsydelse. Det bemærkes, at en udlænding over 18 år, som

er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse,

og som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra

tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget, vil skulle overholde sin

kontrakt som betingelse for (fortsat) udbetaling af tillægs-

ydelse.

Der henvises herved til lovforslagets § 15, stk. 2, og § 16.

Endvidere foreslås det, at indkvarteringsoperatørerne tillæg-

ges kompetencen til at afgøre, om voksne udlændinge har

overholdt sin kontrakt, jf. nærmere nedenfor under pkt. 2.10,

og dermed, om der kan udbetales tillægsydelse til den på-

gældende.

Der henvises herved til lovforslagets § 15, stk. 3.

2.10. Kontrakt om udførelse af nødvendige opgaver i

forbindelse med driften af asylindkvarteringsstederne og

deltagelse i undervisning og aktivering

2.10.1. Gældende ret

I den periode, hvor en asylansøger over 18 år opholder sig

her i landet, indtil den pågældende enten meddeles opholds-

tilladelse eller udrejser, skal den pågældende bl.a. deltage

i forskellige undervisnings- og aktiveringstilbud efter bl.a.

udlændingelovens §§ 42 e og 42 f, der regulerer, hvorledes

udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelses-

forpligtelse skal og i øvrigt har adgang til at deltage i under-

visning og aktivering, der udbydes af bl.a. indkvarterings-

operatører og andre samarbejdspartnere.

Endvidere skal asylansøgeren udføre nødvendige opgaver,

f.eks. madlavning til sig selv og familien eller deltagelse

i fælles madlavning på asylindkvarteringsstedet, såfremt

asylindkvarteringsstedet ikke har vederlagsfri bespisnings-

ordning, rengøring på egne værelser, daglig udvendig og

indvendig oprydning og rengøring af fællesområder samt

pasning og renholdelse af udenomsarealer.

Det bemærkes, at voksne udlændinge, der er indkvarteret på

et modtagecenter, ikke tilbydes undervisning og aktivering,

med undtagelse af asylansøgerkurset, jf. nærmere nedenfor,

medmindre de har opholdt sig her i landet i mere end 3

måneder fra tidspunktet fra udlændingens indgivelse af asyl-

ansøgningen, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 5, og § 42 f,

stk. 5.

Aktivering af asylansøgere tilrettelægges både internt i cen-

terregi og eksternt.

Efter udlændingelovens § 42 e, stk. 1, kan asylansøgere over

17 år i den indledende fase (fase 1), og dem, der er registre-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ret som asylansøgere, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2 (fa-

se 2), og som er indkvarteret på et asylindkvarteringscenter,

deltage i aktivering i form af andre opgaver end dem, der

er omfattet af udlændingelovens § 42 d, stk. 1. Det betyder

i praksis, at denne gruppe af asylansøgere kan hjælpe med

at udføre andre opgaver på centeret end de daglige, nødven-

dige opgaver – såkaldt intern aktivering. Det kan dreje sig

om f.eks. mindre vedligeholdelsesopgaver samt renholdelse

af udenomsarealer.

Herudover kan asylansøgere over 17 år, der er blevet regi-

streret som asylansøgere (fase 2), deltage i aktivering i en

intern produktionsvirksomhed i tilknytning til asylindkvarte-

ringssteder, i særligt tilrettelagt praktik uden for centeret af

kortere varighed eller ulønnet humanitært eller andet frivil-

ligt arbejde, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 2, 1. pkt. Den

interne produktionsvirksomhed på et asylindkvarteringssted

kan eksempelvis være et sy- eller cykelværksted.

Endelig kan asylansøgere i den indledende fase (fase 1), og

dem, der er registreret som asylansøgere (fase 2), deltage

i særskilt tilrettelagt aktivering, hvis ganske særlige grunde

taler derfor, jf. udlændingelovens § 42 e, stk. 3. Ganske

særlige grunde kan f.eks. være alvorlig sygdom, psykiske

lidelser eller høj alder.

Efter udlændingelovens § 42 e, stk. 4, bestemmer indkvarte-

ringsoperatøren, om en asylansøger skal deltage i aktivering

som nævnt i udlændingelovens § 42 e, stk. 1-3.

Efter udlændingelovens § 42 f, stk. 1, skal asylansøgere over

18 år, der befinder sig i den indledende fase (fase 1), med-

mindre særlige grunde taler derimod, deltage i et asylansøg-

erkursus, der skal give udlændingen et helt indledende kend-

skab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold

samt arbejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold. Asyl-

ansøgerkurset forudsættes påbegyndt, mens den pågælden-

de befinder sig på et modtagecenter. Hvis asylansøgeren

forinden asylansøgerkursets gennemførelse overføres til et

opholdscenter, skal asylansøgerkurset fortsættes og afsluttes

på opholdscenteret.

Asylansøgere over 18 år, der befinder sig i den indleden-

de fase (fase 1), og som har opholdt sig her i landet i

mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes

indgivelse af ansøgning om asyl, samt asylansøgere over

18 år, der er blevet registreret som asylansøgere (fase 2),

skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i

undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, jf.

udlændingelovens § 42 f, stk. 2, 1. pkt. Undervisningen

kan ud over engelskundervisning indeholde modersmålsun-

dervisning samt undervisning i fag, der dels giver asylansø-

geren færdigheder, som kan gavne integrationen her i landet,

hvis de pågældende meddeles opholdstilladelse her i landet,

dels forbereder asylansøgerne på en tilværelse i hjemlandet

eller tidligere opholdsland, hvis de pågældende får afslag på

asyl.

Asylansøgere, der er blevet registreret som asylansøgere (fa-

se 2), kan endvidere deltage i danskundervisning, jf. udlæn-

dingelovens § 42 f, stk. 2, 2. pkt.

Herudover kan asylansøgere over 18 år, der er blevet regi-

streret som asylansøgere (fase 2), deltage i undervisning i

andre fag, i det omfang en indkvarteringsoperatør tilbyder

sådan undervisning, jf. udlændingelovens§ 42 f, stk. 3. I

praksis kan der eksempelvis være tale om fremmedsprog,

tekniske fag og it-fag.

Endelig kan asylansøgere over 18 år i fase 1 og 2 deltage i

særskilt tilrettelagt undervisning, hvis ganske særlige grunde

taler derfor, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 4. Ganske

særlige grunde kan f.eks. være alvorlig sygdom, psykiske

lidelser eller høj alder.

Efter udlændingelovens § 42 f, stk. 8, bestemmer indkvarte-

ringsoperatøren, om en asylansøger skal deltage i undervis-

ning som nævnt bl.a. i udlændingelovens § 42 f, stk. 1-4.

Mens en asylansøger over 18 år får behandlet sin ansøgning

om asyl, skal asylansøgeren, der er indkvarteret på et asyl-

indkvarteringssted, indgå i en kontrakt med indkvarterings-

operatøren, jf. udlændingelovens § 42 c, stk. 1. Kontrakten

fastsætter omfang og indhold af de nødvendige opgaver

i forbindelse med driften af asylindkvarteringsstedet, som

udlændingen har pligt til at medvirke til udførelsen af, jf.

udlændingelovens § 42 d, det asylansøgerkursus, som ud-

lændingen skal deltage i, samt undervisning og aktivering

som aftalt eller fastsat af indkvarteringsoperatøren, jf. her-

ved udlændingelovens § 42 c, stk. 3, nr. 1-4.

Det følger af udlændingelovens § 42 c, stk. 2, at kontrakten

skal indgås på grundlag af den enkelte udlændings færdighe-

der og forudsætninger. Kontrakten indgås senest en uge efter

udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl). Kan der ikke opnås

enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af ind-

kvarteringsoperatøren.

Ud over udlændingelovens bestemmelser i §§ 42 d-f om

nødvendige opgaver, undervisning og aktivering er området

reguleret ved bekendtgørelse nr. 1224 af 12. august 2020 om

undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl., som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1973 af 13. oktober 2021.

2.10.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilla-

delse efter lovforslaget og er indkvarteret på et asylindkvar-

teringssted, så vidt muligt bør bruge ventetiden, hvor deres

ansøgning er under behandling, konstruktivt, således at der

skabes forudsætninger for, at de udlændinge, der meddeles

opholdstilladelse i Danmark, hurtigt og effektivt kan fort-

sætte deres liv og aktivt være en del af det danske samfund,

og at udlændingene på den baggrund bør tilbydes målrettet

aktivering og undervisning.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Grundet den helt særlige og ekstraordinære situation i Dan-

mark som følge af den forventede tilstrømning af fordrevne

udlændinge fra Ukraine og det forhold, at den foreslålede

ordning efter lovforslaget sigter mod en særlig og hurtig

behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter lovfor-

slaget, finder Udlændinge- og Integrationsministeriet imid-

lertid, at de pågældende udlændinge først bør have mulighed

for at deltage i en særligt tilrettelagt ordning om undervis-

ning og aktivering, mens deres ansøgning er under behand-

ling hos udlændingemyndighederne, hvis de pågældende

undtagelsesvist har opholdt sig i landet i mere end 3 må-

neder fra tidspunktet for deres indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget.

I tilknytning hertil finder Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, at 17-årige udlændinge, der indgiver en ansøgning

om opholdstilladelse efter lovforslaget, i videst muligt om-

fang bør have muligheden for at kunne deltage i den samme

særligt tilrettelagte ordning om undervisning og aktivering

som udlændinge over 18 år.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes en kontrakt for de ud-

lændinge over 18 år, der er indkvarteret på et asylindkvarte-

ringssted og får behandlet en ansøgning om opholdstilladel-

se efter lovforslaget, og som har opholdt sig i landet i mere

end 3 måneder fra tidspunktet for udlændingens indgivelse

af ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Kontrakten fastlægger omfanget og indholdet af de nødven-

dige opgaver, som udlændingen skal udføre, og den aktive-

ring og undervisning, som udlændingen skal deltage i.

Endvidere foreslås, som det gælder for andre udlændinge

over 18 år omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, at

der etableres et belønningssystem, således at de udlændinge,

der opfylder deres forpligtelser efter kontrakten, modtager

højere kontante ydelser end udlændinge, der ikke opfylder

deres forpligtelser efter kontrakten. Der henvises til pkt.

2.9.2.2 og 2.10.2 og lovforslagets § 15, stk. 3.

Den særlig tilrettelagte ordning med undervisning og even-

tuel aktivering skal give udlændingen et indledende kend-

skab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold

samt arbejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold.

Ydermere foreslås det, at kontraktens omfang og indhold i

videst muligt omfang tilpasses den enkelte udlændings fær-

digheder, kompetencer og den pågældende personlige for-

hold, ligesom kontrakterne skal tilpasses efter, om indkvar-

teringsoperatøren har mulighed for at stille undervisnings-

og aktiveringstilbud til rådighed. Ved særlige forhold som

f.eks. ved sygdom eller lignende kan udlændingen fritages,

ligesom de særlige lokale forhold, som indkvarteringsopera-

tørerne har i forhold til at drive asylindkvarteringsstederne,

kan betyde, at indkvarteringsoperatørerne alene er forpligtet

til at tilbyde undervisning og aktivering i de perioder og i

det omfang, som de særlige forhold tilsiger.

Videre foreslås det, at 17-årige udlændinge, der er indkvar-

teret på et asylindkvarteringssted og får behandlet en ansøg-

ning om opholdstilladelse efter lovforslaget, og som har

opholdt sig i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for

udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget, vil kunne deltage i den særligt tilrettelagte

ordning med undervisning og aktivering.

Der henvises herved til lovforslagets § 16.

2.11. Børn i den undervisningspligtige alder

2.11.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 42 g, stk. 1, 1. pkt., skal børn

i den undervisningspligtige alder, jf. § 34, stk. 1, i lov

om folkeskolen, som er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse, deltage i særskilt tilrettelagt under-

visning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der

almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte under-

visning. Børn, herunder asylansøgerbørn, i den skolepligtige

alder, er således i lighed med herboende børn undervisnings-

pligtige.

Undervisning i kommunale folkeskoler og andre skolefor-

mer kan træde i stedet for den særskilt tilrettelagte undervis-

ning, men dette forudsætter, at de kommunale skolemyndig-

heder henholdsvis vedkommende institution godkender en

anmodning fra indkvarteringsoperatøren. En anmodning om

optagelse i folkeskolen kan bl.a. fremsættes, hvis barnet er

privat indkvarteret efter udlændingelovens § 42 l, eller hvis

undervisning i folkeskolen vil være til gavn for det enkelte

barn. Ved en beslutning om sidstnævnte tages hensyn til

det enkelte barns sproglige og faglige modenhed samt til

varigheden af barnets ophold her i landet. Er barnet indkvar-

teret på et asylindkvarteringssted, tages der tillige hensyn til

den forventede varighed af barnets ophold på asylindkvarte-

ringsstedet.

Med hjemmel i udlændingelovens § 42 g, stk. 1, 2. og 3.

pkt., og efter forhandling med børne- og undervisningsmini-

steren og beskæftigelsesministeren er der fastsat nærmere

regulering af undervisning af børn efter udlændingelovens

§ 42 g i bekendtgørelse nr. 1224 af 12. august 2020 om

undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl., som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1973 af 13. oktober 2021.

Det følger heraf bl.a., at undervisningen på modtagecentre

skal give børnene et indledende kendskab til det danske

sprog og samfund. Hvis børnene opholder sig mere end

6 uger på et modtagecenter eller opholder sig på et andet

asylindkvarteringssted, skal den særskilt tilrettelagte under-

visning i indhold og omfang svare til den undervisning, der

tilbydes tosprogede elever i den danske folkeskole. Under-

visningen omfatter undervisning i dansk, engelsk og under-

visning i folkeskolens øvrige fag og obligatoriske emner

samt understøttende undervisning. Der skal så vidt muligt

tilbydes modersmålsundervisning og individuelt tilpassede

undervisningstilbud. Børn, hvis udvikling kræver en særlig

hensyntagen eller støtte, kan gives specialundervisning i det

omfang, der er mulighed herfor, og særlige undervisnings-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ordninger kan etableres for fysisk og psykisk handicappede

børn.

Endvidere følger det bl.a., at undervisningen tilrettelægges

med udgangspunkt i det enkelte barns særlige situation. Til-

rettelæggelsen skal tage hensyn til det enkelte barns alder

og forudsætninger og give det enkelte barn muligheder for

at anvende og udbygge allerede tilegnede kundskaber og

færdigheder. Tilrettelæggelsen kan endvidere i videst muligt

omfang tage hensyn til udskiftningen blandt børnene på

asylindkvarteringsstedet og til den gruppe af børn, som del-

tager i indkvarteringsoperatørens skoletilbud i længere tid.

2.11.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at børn i den

undervisningspligtige alder, der er under Udlændingestyrel-

sens forsørgelsespligt, i lighed med andre børn omfattet af

udlændingelovens § 42 g, stk. 1, så vidt muligt skal deltage i

særskilt tilrettelagt undervisning eller undervisning, der står

mål med, hvad der kræves efter den særskilt tilrettelagte

undervisning, jf. udlændingelovens § 42 g, stk. 1, 1. pkt., og

have de samme muligheder for at kunne deltage i undervis-

ning i kommunale folkeskoler og andre skoleformer.

Dette er baggrunden for, at det foreslås, at den gældende

bestemmelse i udlændingelovens § 42 g, stk. 1, skal finde

tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger, som

lovforslaget tilsiger.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsens forpligtelse til at

tilbyde særskilt tilrettelagt undervisning eller undervisning,

der står mål med, hvad der kræves efter den særskilt til-

rettelagte undervisning, helt grundlæggende handler om, at

styrelsen har ansvar for at sikre, at de undervisningspligti-

ge børn faktisk modtager undervisning. Ændringer i situa-

tionen, herunder særligt antallet af indrejsende fordrevne

udlændinge fra Ukraine, kan derfor betyde, at niveauet for

omfanget og rammerne for undervisningen løbende må til-

passes efter situationen, forudsat at dette sker under ordnede

forhold og under hensyntagen til gældende ret i øvrigt.

Der henvises herved til lovforslagets § 17.

2.12. Fravigelse af hensyn til at sikre kapacitet, forsør-

gelse og indkvarteringsforhold

2.12.1. Gældende ret

Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og dri-

ve asylindkvarteringssteder for udlændinge, der er undergi-

vet Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens

§ 42 a, stk. 5, 1. pkt. Opgaven med at tilvejebringe nye asyl-

indkvarteringssteder til udlændingene kan ske i samarbejde

med private organisationer eller selskaber eller statslige sty-

relser, som er godkendt hertil af udlændinge- og integrati-

onsministeren, eller kommuner, jf. udlændingelovens § 42 a,

stk. 5, 2. pkt.

Formålet med indkvarteringsopgaven er at sikre bl.a., at de

indkvarterede udlændinge får en værdig og tryg ventetid

under deres sags behandling og indtil overgangen til integra-

tion eller udrejse af Danmark. I den forbindelse er det vig-

tigt, at der skabes rum for etablering af ordnede indkvarte-

ringsforhold, og at Udlændingestyrelsen og indkvarterings-

operatørerne har de praktiske forudsætninger for at kunne

håndtere de udlændinge, der måtte ønske at blive indkvar-

teret, herunder modtage Udlændingestyrelsens forsørgelse,

således at udlændingenes basale behov opfyldes.

2.12.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

De russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine

den 24. februar 2022 har medført en helt ekstraordinær si-

tuation i Danmark, og der er allerede lagt et pres på den

eksisterende kapacitet til indkvartering af de fordrevne ud-

lændinge, som er indrejst i landet og har indgivet en ansøg-

ning om asyl.

Det må forventes, at langt de fleste af de fordrevne udlæn-

dinge, der allerede er indrejst i landet, og dem der løbende

vil indrejse i landet, vil indgive en ansøgning om opholds-

tilladelse efter lovforslaget. Ændringer i situationen, herun-

der særligt antallet af indrejsende fordrevne udlændinge fra

Ukraine, vil hurtigt kunne lægge et massivt pres på dels

Udlændingestyrelsens og indkvarteringsoperatørernes hånd-

tering af forsørgelse og indkvartering af de udlændinge,

der efter lovforslagets måtte ønske at blive indkvarteret på

et asylindkvarteringssted og modtage Udlændingestyrelsens

forsørgelse, og dels udlændingemyndighedernes behandling

af ansøgninger om opholdstilladelser efter lovforslaget.

Det er på baggrund heraf Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets opfattelse, at det er nødvendigt at skabe mulig-

hed for fremadrettet, såfremt tilstrømningen tilsiger dette,

at kunne fravige en række pligter for Udlændingestyrelsen

og indkvarteringsoperatørerne og rettigheder for de indkvar-

terede af hensyn til at sikre opretholdelse af kapacitet til

behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter lovfor-

slaget og sikre grundlæggende forsørgelse samt indkvarte-

ring af udlændinge, som indgiver ansøgning om opholdstil-

ladelse efter lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det i den for-

bindelse afgørende at sikre Udlændingestyrelsen og indkvar-

teringsoperatørerne mulighed for at allokere de nødvendige

ressourcer til prioritering af etablering og drift af indkvarte-

ring og forsørgelse til de udlændinge, der måtte ønske at

blive indkvarteret og modtage forsørgelse, ved at fravige en

række forpligtelser og rettigheder.

Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren i en

situation med ekstraordinært pres på Udlændingestyrelsens

kapacitet får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler for

en bestemt periode om fravigelse af pligter og rettigheder ef-

ter lovforslagets § 15, stk. 3, og §§ 16-19, om bl.a. indgåelse

af kontrakt om undervisning til de indkvarterede udlændinge

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

mv., når dette som følge af en større tilstrømning til landet er

nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling af ansøgnin-

ger om opholdstilladelse efter lovforslaget og etablering og

drift af forsørgelse samt indkvartering af udlændinge, som

indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Endvidere foreslås, at regler udstedt i medfør af den foreslå-

ede bemyndigelsesbestemmelse skal ophæves, når der ikke

længere er grundlag for fravigelsen af de pågældende rettig-

heder og pligter.

Der henvises herved til lovforslagets § 20.

2.13. Fordeling af personer, der meddeles opholdstilla-

delse efter denne lov

2.13.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt.,

at en asylansøger, der opholder sig her i landet, som

udgangspunkt får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen,

indtil vedkommende meddeles opholdstilladelse eller udrej-

ser eller udsendes, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3

og 4, og § 43, stk. 1.

En udlænding, der bliver meddelt opholdstilladelse i medfør

af udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (asyl), § 9 b (humanitær

opholdstilladelse), § 9 c (familiesammenføring) eller § 9 e

(opholdstilladelse efter kosovonødloven), får udgifterne til

underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket

af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret

for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. inte-

grationslovens § 4, stk. 2, jf. dog udlændingelovens § 42 a,

stk. 3 og 4.

Efter integrationslovens § 4, stk. 1, har kommunalbestyrel-

sen ansvaret for bl.a. boligplacering af flygtninge, der er

visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionspro-

grammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge,

jf. kapitel 3 a og 4, udbetaling af selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse eller overgangsydelse til udlændinge omfattet

af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introdukti-

onsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik, ud-

betaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samord-

ning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.

Det fremgår af integrationslovens § 4, stk. 2, at ansvaret

for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra

udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgø-

relsen om visitering, jf. § 10, stk. 1. Falder den 1. i en må-

ned i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for

en flygtning til kommunalbestyrelsen den førstkommende

hverdag. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes

samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1

før udgangen af den første hele måned efter afgørelsen om

visitering.

Det følger af reglerne i integrationslovens kapitel 3 om bo-

ligplacering, at nye flygtninge fordeles til landets kommuner

efter et kvotesystem. Formålet med kvotesystemet er at sikre

en jævn geografisk fordeling af udlændinge med henblik på

at opnå bedre forudsætninger for en vellykket integration

samt at sikre, at flere deltager i integrationsopgaven.

Efter integrationslovens § 6 udsender Udlændingestyrelsen

hvert år senest den 1. maj meddelelse om det antal flygt-

ninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles

opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet). Udlæn-

dingestyrelsen skal ændre et fastsat landstal på 8.000 eller

derunder, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i

det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end

40 pct. Udlændingestyrelsen skal ændre et fastsat landstal på

over 8.000, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres

i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere

end 25 pct.

Efter integrationslovens § 7 fastsætter Udlændingestyrelsen

det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for

de enkelte regioner i det kommende kalenderår. De fastsatte

regionskvoter udsendes samtidigt med landstallet. Ændres

landstallet for det indeværende eller kommende kalender-

år, jf. § 6, 2. og 3. pkt., fastsætter Udlændingestyrelsen

samtidig med udsendelsen af det ændrede landstal det antal

flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte

regioner i det pågældende år, jf. § 7, stk. 2.

Det fremgår af integrationslovens § 8, at kommunalbestyrel-

sen inden for en region skal søge at aftale, i hvilken kommu-

ne det antal, der er fastsat i regionskvoterne, jf. § 7, stk.

1, skal boligplaceres i det kommende år (aftalte kommune-

kvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden

den 10. september. Ændres de fastsatte regionskvoter, jf. §

7, stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen for hver kommune

i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret

inden for de enkelte kommuner i det indeværende eller kom-

mende kalenderår, jf. § 8, stk. 2. Har kommunalbestyrelser-

ne inden for en region ikke givet meddelelse om indgåelse

af en aftale efter § 8, stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden

den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen inden

den 30. september for hver kommune i regionen det antal

flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte

kommuner i det kommende år (fastsatte kommunekvoter),

jf. § 8, stk. 3.

Efter integrationslovens § 9, fastsætter udlændinge- og inte-

grationsministeren nærmere regler om landstal, jf. § 6, om

fastsættelse af regionskvoter, jf. § 7, og om indgåelse af

aftaler om og fastsættelse af kommunekvoter, jf. § 8.

Efter integrationslovens § 10, stk. 1, træffer Udlændingesty-

relsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til

en flygtning, afgørelse om, i hvilken kommune den pågæl-

dende skal tage bopæl (visitering), jf. dog stk. 2 vedrørende

uledsagede mindreårige.

Efter integrationslovens § 10, stk. 3, skal kommunalbesty-

relsen registrere en flytning, som visiteres til den pågæl-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

dende kommune i medfør af § 10, stk. 1 eller 2, i Det

Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den på-

gældende kommune. Det gælder uanset, om flygtninge i en

tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden

kommune som led i aktivering. Efter integrationslovens §

10, stk. 4, skal registrering i medfør af integrationslovens §

10, stk. 3, foretages med virkning senest fra den dato, hvor

ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen,

jf. § 4.

Det fremgår af integrationslovens § 10, stk. 5, at hvis den

ansvarlige kommunalbestyrelse ikke foretager registrering

af en flygtning omfattet af integrationslovens § 10, stk. 3, så

registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregis-

ter (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende

kommune. Registrering i medfør af integrationslovens § 10,

stk. 3 eller 5, finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl

eller ophold i kommunen fra den i integrationslovens § 10

stk. 4 nævnte dato, jf. integrationslovens § 10, stk. 6.

Udlændinge- og integrationsministeren kan i medfør af in-

tegrationslovens § 10, stk. 7, fastsætte nærmere regler om

Udlændingestyrelsens afgørelser efter integrationslovens §

10, stk. 1 eller 2 og om registrering i Det Centrale Personre-

gister, jf. integrationslovens § 10, stk. 3-6.

Efter integrationslovens § 11, træffer Udlændingestyrelsen

afgørelse om visitering på grundlag af de aftalte eller fastsat-

te kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8, den pågælden-

de flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommu-

nen.

Efter integrationslovens § 11 a, stk. 1, skal asylansøgere,

som er flyttet i egen bolig eller privat indkvarteret efter

hhv. udlændingelovens § 42 k (adgangen for asylansøgere til

at flytte i egen bolig) eller § 42 l (adgangen for asylansøgere

til at blive indkvarteret privat), som udgangspunkt visiteres

til den kommune, hvortil den pågældende er enten flyttet

eller indkvarteret. Hvis kommunens kvote på tidspunktet for

afgørelsen om visitering er opbrugt, skal Udlændingestyrel-

sen inden en afgørelse om visitering til kommunen indhente

en udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er

særlige grunde til, at pågældende og dennes familie ikke

skal boligplaceres i kommunen.

Udlændingestyrelsen kan dog visitere til en anden kommune

end nævnt i § 11 a, stk. 1, hvis ganske særlige forhold hos

den pågældende flygtning eller hos kommunen tilsiger det,

jf. § 11 a, stk. 2.

Det fremgår af integrationslovens § 12, stk. 2, at kommunal-

bestyrelsen ikke kan anvise et midlertidigt opholdssted eller

en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61

a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Efter § 12, stk. 7, kan udlændinge- og integrationsministeren

fastsætte nærmere regler om anvisning af et midlertidigt

opholdssted for flygtninge.

Bemyndigelsesbestemmelserne i lovens § 9, § 10, stk. 7, og

§ 12, stk. 7, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1290 af 31.

august 2020 om boligplacering af flygtningen, der i kapitel

2, 3, 4 og 5 i bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler

om bl.a. opgørelsesmetoder ift. opgørelse af landstal, samt

regions- og kommunekvoter og efterfølgende visitering af

flygtninge.

2.13.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning.

I overensstemmelse med den politiske aftale om lovgivning

for fordrevne ukrainere, lægges der med lovforslaget op til

at tilvejebringe et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til

personer, der grundet krigen med Rusland er fordrevet fra

Ukraine, så de pågældende under deres ophold i Danmark

sikres de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effek-

tivt at kunne fortsætte deres liv og være en del af det danske

samfund.

Indrejsetallet har de seneste år været historisk lavt, men

den aktuelle situation i Ukraine vurderes uforudsigelig med

hensyn til forventning om tilstrømning til Danmark.

Det fremgår af aftalen ”Den gode modtagelse af fordrevne

ukrainere” af 11 marts 2022 mellem regeringen og KL, at

der er i denne ekstraordinære situation, hvor der er krig i

Danmarks nærområde, er brug for nye initiativer, der hjæl-

per de fordrevne fra Ukraine. Det foreslås i forlængelse

heraf, at ukrainerne så hurtigt som muligt skal ud og bo i

kommunerne, og at kommunernes nuværende rammer for

midlertidige opholdssteder skal anvendes i videst mulige

omfang.

Det er forventningen, at sagsbehandlingstiden hos Udlæn-

dingemyndighederne som udgangspunkt vil være væsent-

ligt kortere end sagsbehandlingstiden for almindelige asylsa-

ger. For at sikre, at både børn og voksne, der bliver meddelt

opholdstilladelse efter loven, ikke kommer til at opholde

sig i indkvarteringssystemet unødigt længe, efter at de er

meddelt en opholdstilladelse, og for at de hurtigst muligt

vil kunne fortsætte deres liv og blive en del af det danske

samfund, foreslås det konkret, at ansvaret efter integrations-

lovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilla-

delse efter denne lov, skal overgå til kommunalbestyrelsen

ikke mere end 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrel-

sens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk.

1. Falder tidspunktet for ansvarets overgang i en weekend

eller på en helligdag, vil ansvaret for den pågældende over-

gå til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag.

Integrationslovens regler om, hvornår ansvaret for flygtnin-

ge overgår fra Udlændingestyrelsen til kommunalbestyrel-

sen, vil således ikke finde anvendelse for de personer, der

meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Når kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for de per-

soner, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, og

ansvaret for de pågældende er overgået til kommunalbesty-

relsen, vil det herefter være integrationslovens regler om,

hvilke opgaver kommunalbestyrelsen har over for flygtnin-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ge, der finder anvendelse for de pågældende personer, lige-

som de pågældende derudover vil være omfattet af integrati-

onslovens regler, jf. lovforslagets § 35, nr. 3.

Det fremgår af "Aftalen om modtagelse af fordrevne ukrai-

ner” af 11. marts 2022 mellem regeringen og KL, at forde-

lingen af personer med ophold efter særloven skal ske ved

en særskilt fordeling, hvor der tilstræbes en jævn fordeling

mellem kommunerne, så opgaven med at tage hånd om

ukrainerne kan ske på bedste vis. Det fremgår endvidere,

at udlændingemyndighederne løbende vil orientere kommu-

nerne om status, og der lægges op til, at fordelingsmodellen

genbesøges efter en periode på 3 måneder eller ved 10.000

meddelte opholdstilladelser efter særloven fra ikrafttrædelse

med henblik på at vurdere, om der er behov for justeringer.

Det foreslås derfor i den forbindelse, at Udlændingestyrel-

sen for hver kommune, fastsætter en forholdsmæssig andel

af det samlede antal personer, som meddeles opholdstilla-

delse efter denne lov, som vil skulle boligplaceres i den

pågældende kommune i det pågældende år.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsen ved denne fastsættelse

vil tage udgangspunkt i de beregningsmodeller for fordeling,

som efter de gældende regler finder anvendelse ved fastsæt-

telse af landstallet, samt ved fastsættelse af regional- og

kommunalkvoterne efter integrationslovens §§ 6, 7 og 8.

Endvidere foreslås det, at Udlændingestyrelsen ved afgørel-

se om visitering vil lægge vægt på kommunernes forholds-

mæssige andel, den pågældendes personlige forhold, samt

forholdene i kommunen.

Der vil ved afgørelse om visitering, som anført, blive taget

udgangspunkt i den opgørelsesmetode (matematiske model),

som Udlændingestyrelsen i dag benytter til at udregne og

fastsætte regions- og kommunekvoter. Det lægges endvidere

til grund, at Udlændingestyrelsen skal genbesøge fordelings-

modellen efter en periode på tre måneder eller ved 10.000

meddelte opholdstilladelser, for at undersøge, om der er be-

hov for genberegning. Hvis Udlændingestyrelsen beslutter

af foretage genberegning, vil kommunerne skulle orienteres

herom.

Der vil ved afgørelse om visitering, som anført, blive taget

udgangspunkt i den opgørelsesmetode (matematiske model),

som Udlændingestyrelsen i dag benytter til at udregne og

fastsætte regions- og kommunekvoter.

Det betyder, at Udlændingestyrelsen ved afgørelse om vi-

sitering, skal lægge afgørende vægt på kommunernes for-

holdsmæssige andel.

Ved afgørelse om visitering vil Udlændingestyrelsen så vidt

muligt tillige skulle lægge vægt på udlændingens personlige

forhold og forholdene i kommunen.

Flere af de personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som

allerede opholder sig her i landet hos herboende nærtstående

familie, og dem, der indrejser og tager ophold hos herboen-

de nærtstående familie, formodes at have et ønske om at

kunne blive boende sammen med, eller i nærheden af disse

efter de er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det vurderes umiddelbart, at sådan boligplacering hos eller

i nærheden af nærtstående familie kan være til gavn for

den nyankommnes evne til hurtigt at kunne fortsætte deres

liv og aktivt være en del af det danske samfund. Sådanne

personlige forhold vil derfor kunne inddrages i Udlændinge-

styrelsens afgørelse om visitering.

Flere herboende personer fra Ukraine er allerede i beskæf-

tigelse, og der er generelt en god beskæftigelsesfrekvens

blandt denne gruppe. For at understøtte indsatsen for at få

personer, som er fordrevet fra Ukraine, ud i det danske

samfund og i beskæftigelse skal Udlændingestyrelsen ved

afgørelse om visitering tillige lægge vægt på, om den på-

gældende allerede har et job eller kan godtgøre at have et

faktisk og reelt jobtilbud.

Det bemærkes endvidere, at ved visiteringen til en kommu-

ne af en person omfattet af lovforslaget finder de regler, som

udlændinge- og integrationsministeren fastsætter i medfør af

integrationslovens § 10, stk. 7, tilsvarende anvendelse. Det

betyder, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, i hvil-

ken kommune den pågældende skal bo, på baggrund af de

eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 1290 af 31. august

2020 om boligplacering af flygtninge. Udlændingestyrelsen

skal således ved afgørelse om visitering bl.a. lægge vægt på,

om den pågældende har godtgjort at have et faktisk og reelt

jobtilbud, eller om der foreligger ganske særlige personlige

forhold, herunder hvis den pågældende har nærtstående fa-

miliemæssig tilknytning til personer, der bor i Danmark, jf.

bekendtgørelsens § 12.

Bliver et barn eller ung, herunder uledsagede mindreårige

anbragt i en kommune og efterfølgende meddelt opholds-

tilladelse efter lovforslaget, træffer Udlændingestyrelsen

samtidig afgørelse om, i hvilken kommune barnet eller den

unge skal bo. Fordelingen sker med udgangspunkt i den

særskilte fordelingsmodel mellem landets kommuner, der

følger af denne lov, hvorefter den pågældende visiteres til

en kommune efter integrationslovens § 10. Det betyder, at

den eksisterende praksis for visitering af anbragte børn i

videst mulige omfang videreføres. Anbragte børn og unge

vil således som udgangspunkt ikke blive visiteret til den

anbringende kommune, men visiteret efter den særskilte for-

delingsmodel, medmindre særlige forhold taler imod. Om

statens refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp

efter serviceloven for uledsagede mindreårige henvises til §

41 i denne lov, der vedrører statslig refusion til kommuner-

ne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter

serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholds-

tilladelse.

Det bemærkes, at der ikke med den foreslåede bestemmelse

i § 30, stk. 4 vil kunne ske visitering til en kommune, alene

på baggrund af, at en udlænding bor eller opholder sig hos

nærtstående familie eller nære relationer i kommunen, hvis

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

den pågældende udlænding ikke ønsker det. Bestemmelsen

vil endvidere ikke gælde, hvis en udlænding bor eller ophol-

der sig hos familie, som ikke er nærtstående eller andre

relationer i kommunen.

Det bemærkes derudover, at det forhold, at en udlænding,

der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter denne

lov, under Udlændingestyrelsens behandling af sagen, har

taget ophold i egen bolig eller hos bekendte eller frivillige,

der har stillet en bolig eller et opholdssted til rådighed, ikke

i sig selv vil indebære, at den pågældende, ved opnåelse

af opholdstilladelse efter denne lov, vil blive visiteret til

samme kommune, som den pågældende har opholdt sig i.

Det bemærkes, at integrationslovens såkaldte flytteregler vil

gælde for personer, der meddeles opholdstilladelse efter lov-

forslaget. Det betyder, at personer der meddeles opholdstil-

ladelse efter lovforslagets §§ 1 eller 2, stk. 1, som altoverve-

jende hovedregel skal blive boende i den første kommune,

de visiteres til eller tager ophold i, når de får opholdstilladel-

se i Danmark efter reglerne i integrationslovens §§ 18 og

32. Familiesammenførte er omfattet af flyttereglerne, men

fordeles ikke til en kommune, da de forventes at tage ophold

hos den person, som de familiesammenføres med.

Det bemærkes, at familiesammenførte til personer, der er

meddelt opholdstilladelse efter denne lov, ligesom med fa-

miliesammenførte, jf. integrationslovens § 2, stk. 3 eller 4,

som altovervejende hovedregel ikke visiteres til en kommu-

ne, da den familiesammenførte forventes at tage ophold hos

den person, som der er sket familiesammenføring til. Ud-

lændingestyrelsen kan dog, hvis særlige grunde taler derfor,

træffe afgørelse om, at en familiesammenført er omfattet af

reglerne om boligplacering efter integrationslovens § 2, stk.

Det foreslås endvidere, at afgørelser, som Udlændingestyrel-

sen træffer om forholdsmæssige andele efter stk. 3, 4 og 5,

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen indebærer generelt, at de afgørelser, som

Udlændingestyrelsen træffer om forholdsmæssige andele i

medfør af loven, ikke vil kunne indbringes for udlændinge-

eller Integrationsministeriet eller anden administrativ myn-

dighed. Der vil alene være tale om afgørelser, som har be-

tydning for kommunalbestyrelsen.

Det foreslås endelig, at udlændinge- og integrationsmini-

steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de

forholdsmæssige andele, herunder regler om opgørelsesme-

tode og Udlændingestyrelsens genberegning som følge af

tilstrømning.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen

og kommunerne løbende vil holde status i forbindelse med

fordeling af personer, der meddeles opholdstilladelse efter

denne lov. Kommunerne skal kunne forberede sig på, hvor

stor en andel af personer, der får ophold efter denne lov, de

forventes at skulle modtage. Udlændingemyndighederne vil

løbende orientere kommunerne om status herpå, og herunder

mindst hver tredje måned orientere kommunerne om de ak-

tuelle fordelingsandele.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen som hidtil skal an-

vise et midlertidigt opholdssted eller bolig til en person, der

meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, efter reglerne i

integrationslovens § 12, stk. 1.

De regler, som ministeren fastsætter i integrationslovens §

12, stk. 7, om anvisning af et midlertidigt opholdssted til

flygtninge finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Det bemærkes endvidere, at de særlige regler, der gælder

i dag i planlovens § 5 u om midlertidige opholdssteder

til nyankomne flygtninge ligeledes finder anvendelse ved

etablering af midlertidige opholdssteder til personer, som

meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Bestemmelsen i § 5 u giver kommunerne mulighed for på

visse betingelse at fravige planlovens bestemmelser om til-

vejebringelse af lokalplaner, landzonetilladelser og dispen-

sationer fra lokalplaner mv. ved bygge- og anlægsarbejder

eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med

henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyan-

kommne flygtninge. Reglerne giver desuden mulighed for

at etablere sådanne midlertidige opholdssteder til nyankom-

ne flygtninge på arealer, hvor vejledende grænseværdier

for støj ikke er overholdt. Dispensationer og tilladelser på

grundlag af reglerne i § 5 u skal tidsbegrænses og kan højest

gives med en varighed på 5 år. Kommunalbestyrelsen kan

forlænge varigheden af disse dispensationer og tilladelser

med op til 2 år.

Kommunerne har således efter de gældende regler mulighed

for hurtigt at kunne afhjælpe et akut behov for midlertidig

opholdssteder til personer, der meddeles opholdstilladelse

efter lovforslaget.

2.14. Mulighed for etablering af midlertidig indkvarte-

ring

2.14.1. Gældende ret

Byggeloven finder anvendelse ved opførelse af ny bebyg-

gelse, herunder opsætning af transportable konstruktioner

samt anvendelsesændringer og ombygninger, som er væ-

sentlige med hensyn til bestemmelser i byggelovgivningen,

jf. byggelovens § 2, stk. 1. Hvis der sker en ændring i

anvendelsen af bebyggelse, som udløser skærpede krav i

medfør af byggeloven, f.eks. ændring fra erhverv til beboel-

se, skal der derfor søges om byggetilladelse, jf. byggelovens

§ 16, stk. 1.

Ved opførelse af ny bebyggelse, herunder opsætning af

transportable konstruktioner og ændret anvendelse af bygge-

ri, skal de regler, der gælder i medfør af byggeloven på

tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, overholdes.

Ansøgning om byggetilladelse skal indsendes til kommunal-

bestyrelsen, der herefter skal behandle ansøgningen. Hvis

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

projektet er mere komplekst i brand- og/eller konstruktions-

mæssig henseende, skal der tilknyttes én eller flere certifice-

rede rådgivere til udarbejdelse af dokumentation og kontrol

til brug for byggesagen. Inden bygningen kan tages i brug,

skal kommunalbestyrelsen give en ibrugtagningstilladelse.

2.14.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning.

På baggrund af den nuværende situation i Ukraine forventes

der at komme et stort antal fordrevne fra Ukraine til Dan-

mark. Dette kan lægge et massivt pres på den eksisterende

kapacitet til indkvartering.

Det foreslås derfor, at byggeloven ikke finder anvendelse på

eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som

tages midlertidigt i brug til indkvartering af fordrevne fra

Ukraine. En bygning eller transportabel konstruktion, som

tages midlertidigt i brug til dette formål, skal dog frembyde

tilfredsstillende tryghed i brand- og konstruktionsmæssig

henseende.

Adgangen til at fravige byggeloven, herunder det i medfør

af loven udstedte bygningsreglementet, vil alene kunne an-

vendes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre tilstræk-

kelige indkvarteringsmuligheder.

Byggeloven varetager en række hensyn, som har meget for-

skellig karakter spændende fra sundhed og energibesparende

hensyn til kerneområderne, som er at sikre personer mod

kollaps af bygningskonstruktioner og brand.

Særligt i bygninger til indkvartering af fordrevne fra Ukrai-

ne, hvor der kan være en høj koncentration af personer i

forhold til arealet, og hvor personerne ikke nødvendigvis

har kendskab til bygningen, er det vigtigt, at bygningen har

et acceptabelt brandsikringsniveau. Dette gælder både med

hensyn til risikoen for brandspredning, flugtvejsmuligheder

samt mulighed for hurtig detektering og alarmering i tilfæl-

de af en brand.

Endvidere er det vigtigt, at det vurderes, om bygningens

konstruktioner kan klare de normalt forekommende belast-

ninger, så der ikke opstår et helt eller delvist kollaps i en

bygning, der nu skal anvendes til beboelse. Dette er især

relevant, hvis ældre bygninger tages i brug.

Tilstrækkelig brandsikring af bygningerne samt sikring af,

at bygningernes konstruktioner er tilstrækkelige, bør derfor

ikke fraviges.

Fravigelse af bestemmelser i bygningsreglementet kan på

længere sigt også få indflydelse på den generelle sundhed

i disse bygninger. Dette kan f.eks. være forhold, som sik-

rer, at vandinstallationer er korrekt udført, så der ikke op-

står legionella, eller at der er tilstrækkelig ventilation, så

der ikke opstår skimmelsvamp mv. Så vidt mulig bør det

derfor tilstræbes, at bygningsreglementets sundhedsmæssige

bestemmelser også opfyldes i bygninger til indkvartering af

fordrevne fra Ukraine.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der med

kort varsel og uden ansøgning om byggetilladelse skal kun-

ne etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder til for-

drevne fra Ukraine, f.eks. i idrætshaller, erhvervsejendom-

me, nedlagte skoler, sygehuse, kaserner eller nedlagte ple-

jehjem. Bestemmelsen finder også anvendelse ved indkvar-

tering i privat beboelse og dertilhørende bygninger samt

sommerhuse mv. Bestemmelsen finder endvidere anvendel-

se på transportable konstruktioner, såsom telte og pavilloner,

og kan anvendes af kommuner, udlændingemyndigheder,

organisationer mv.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der forud for

indkvarteringen indhentes en udtalelse fra den relevante

kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan i forbindel-

se med deres udtalelse i den konkrete sag indhente fagligt

bidrag fra eksterne konsulenter, som f.eks. beredskabet eller

rådgivere. Varigheden af opholdet i den konkrete bygning

bør også tages i betragtning.

Hvis fordrevne fra Ukraine indkvarteres i byggeri, som i

dag ikke har en tilsvarende anvendelse, bør kommunalbesty-

relsen underrette beredskabet. Dette omfatter både byggeri,

hvor personbelastningen er væsentligt ændret, og bygninger

som skal anvendes til natophold.

2.15. Forholdet til anden lovgivning

2.15.1. Udlændingeloven

2.15.1.1. Gældende ret

Udlændingeloven indeholder de almindelige regler for ud-

lændinges indrejse og ophold i Danmark. Loven omfatter

bl.a. regler om visum, asyl, familiesammenføring, arbejdstil-

ladelse, permanent opholdstilladelse, bortfald og inddragelse

af opholdstilladelser, udvisning og afvisning af udlændinge

samt regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladel-

se.

En række af udlændingelovens regler finder anvendelse

for udlændinge generelt – uanset den pågældendes opholds-

grundlag. Dette gælder for eksempel for reglerne om udvis-

ning i udlændingelovens kapitel 4, bortfald af opholdstilla-

delse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, andre

staters sikkerhed eller den offentlige orden i § 21 b, og

ind- og udrejsekontrol i § 38. Andre regler finder i varie-

rende grad anvendelse afhængigt af karakteren af udlændin-

gens opholdsgrundlag, eller i tilfælde af ansøgning om op-

holdstilladelse, hvilken type af opholdsgrundlag der ansøges

om. Der kan herved for eksempel henvises til udelukkelses-

reglerne i § 10, der regulerer kriterierne for udelukkelse fra

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9

p og 9 q.

For så vidt angår udlændingelovens regler for indgivelse

af ansøgning om opholdstilladelse følger det af en række

bestemmelser, at det er en betingelse for indgivelse af an-

søgning her i landet, at ansøgeren har et lovligt ophold efter

udlændingelovens bestemmelser, og at ingen særlige grunde

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

taler herimod. Der kan herved bl.a. henvises til bestemmel-

serne i udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5, og § 9 c,

stk. 6.

2.15.1.2. Udlændinge og Integrationsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

udlændinge omfattet af lovforslaget som udgangspunkt skal

være underlagt de samme regler som andre udlændinge i

Danmark. Ministeriet finder derfor ikke, at den omfattede

persongruppe som udgangspunkt skal undtages fra de gene-

relle regler i udlændingeloven.

Udlændinge, der ansøger eller meddeles opholdstilladelse

efter lovforslaget, vil således være omfattet af de samme

generelle regler i udlændingeloven som andre udlændinge.

Det betyder bl.a., at en udlænding vil kunne udvises efter

reglerne i udlændingelovens kapitel 4, hvilket vil indebære,

at retten til ophold efter lovforslaget vil bortfalde, jf. udlæn-

dingelovens § 26 c. Det bemærkes i den forbindelse, at de

nævnte tidsrum i udlændingelovens §§ 22, 23 og 25 a vil

skulle regnes efter de almindelige regler i udlændingelovens

§ 27, stk. 1.

Ligeledes vil bl.a. udlændingelovens almindelige regler om

bortfald, jf. udlændingelovens § 17, finde anvendelse, jf.

dog pkt. 2.6.2 om den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 12.

Endelig vil bl.a. også udlændingelovens regler, herunder

regler fastsat i medfør af § 39 a, stk. 13, om udstedelse,

nægtelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til ud-

lændinge, finde anvendelse.

Eftersom udlændingelovens enkelte bestemmelser ofte fin-

der anvendelse for bestemte typer af opholdsgrundlag, vil

disse regler imidlertid ikke kunne finde anvendelse for ud-

lændinge omfattet af lovforslaget. En række forhold, der

almindeligvis reguleres af udlændingeloven, er således re-

guleret i lovforslaget. Dette er for eksempel tilfældet for

afgørelse om udelukkelse, der for udlændinge omfattet af

lovforslaget reguleres af lovforslagets § 6, men for andre

udlændinge reguleres af udlændingelovens § 10.

Udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil som

følge af deres ophold i Danmark have adgang til at ansøge

om bl.a. asyl efter udlændingelovens regler. Efter Udlændin-

ge- og Integrationsministeriets opfattelse bør der derudover

sikres mulighed for, at de pågældende, mens de kan fort-

sætte deres liv og aktivt tage del i det danske samfund, i

Danmark, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter

de af udlændingelovens øvrige regler, hvor ansøgning som

udgangspunkt alene kan indgives fra udlandet.

Det foreslås derfor, at en udlænding med opholdstilladelse

efter lovforslaget vil kunne indgive ansøgning om opholds-

tilladelse efter udlændingeloven her i landet.

Det betyder, at en udlænding på baggrund af sin opholdstil-

ladelse efter lovforslaget som udgangspunkt vil kunne indgi-

ve ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens

bestemmelser i lighed med, hvad der gælder for udlændinge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9

n, 9 p eller 9 q.

Det tilsigtes med bestemmelsen, at udlændinge med op-

holdstilladelse efter lovforslaget gives samme adgang til at

ansøge om opholdstilladelse på andet grundlag som udlæn-

dinge med opholdstilladelse efter udlændingeloven.

De omfattede udlændinge vil tilsvarende som andre udlæn-

dinge, der opholder sig i Danmark, således til en hver tid

kunne indgive ansøgning om asyl under deres ophold. Det

vil i øvrigt ikke være en betingelse for indgivelse af ansøg-

ning om asyl, at de pågældende har opholdstilladelse, og der

vil således bl.a. kunne indgives ansøgning om asyl i tilfælde,

hvor den pågældende endnu ikke er meddelt opholdstilladel-

se eller har fået inddraget sin opholdstilladelse.

Det forhold, at en udlænding meddeles opholdstilladelse

efter udlændingeloven, medfører ikke, at vedkommendes

opholdstilladelse efter lovforslaget bortfalder. En udlænding

vil således kunne have ret til at opholde sig i Danmark på

flere grundlag og vil kunne gøre brug af de rettigheder, der

er knyttet til de enkelte opholdsgrundlag. Det bemærkes i

øvrigt, at udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens regler, i øvrigt vil have mulighed for at indgive

ansøgning og blive meddelt opholdstilladelse efter lovforsla-

get.

For så vidt angår adgangen til beskæftigelse, foreslås det

i lovforslagets § 6, at udlændinge med opholdstilladelse ef-

ter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det

foreslås desuden, at udlændinge omfattet af lovforslaget skal

kunne meddeles opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilk-

nytningsordningen, når udlændingen er i et fast ansættelses-

forhold, der har haft en varighed af mindst 2 år, jf. herved

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12. Det bemærkes, at

der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, kan meddeles

opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding

med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

2.15.2. Hjemrejseloven

2.15.2.1. Gældende ret

2.15.2.1.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

Hjemrejselovens § 1, stk. 1, fastslår, at udlændinge uden

lovligt ophold her i landet har pligt til at udrejse.

Hjemrejselovens § 1, stk. 1, omfatter enhver udlænding, der

efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller ef-

ter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til person-

er, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

ikke har ret til at opholde sig her i landet. Udlændingelovens

kapitel 1 og 3-5 a indeholder bl.a. regler om betingelser

for indrejse og ophold, regler for bortfald, inddragelse og

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser og arbejdstilla-

delser, udvisning, overførelse og afvisning.

Pligten til at udrejse gælder således bl.a., men ikke udeluk-

kende, for en udlænding, der er meddelt endeligt afslag på

en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7 (asyl), eller som har frafaldet en sådan ansøgning om

asyl, en udlænding, der er udvist ved dom som følge af et

strafbart forhold, jf. udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c,

jf. § 49, en udlænding, der er udvist efter §§ 25 a-25 b, en

udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, en

udlænding, der har fået sin opholdstilladelse inddraget eller

nægtet forlænget efter § 19, stk. 1, eller en udlænding, der er

blevet meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse

efter § 9 (familiesammenføring), og hvis eventuelle klage

til Udlændingenævnet ikke er tillagt opsættende virkning,

jf. udlændingelovens § 33 b. Pligten til at udrejse gælder

endvidere for udlændinge, der ikke (længere) har opholdstil-

ladelse efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndighe-

der m.v.

Ved udrejse forstås, at udlændingen skal forlade Danmarks

territorium.

Bestemmelsen fastslår, at det er den pågældende udlændings

eget ansvar at sørge for sin udrejse, og at udrejse således

skal ske på udlændingens eget initiativ og ikke på de danske

myndigheders initiativ.

Pligten til at udrejse indtræffer fra det tidspunkt, hvor det

kan konstateres, at udlændingen ikke har et gyldigt opholds-

grundlag. Pligten til at udrejse er således ikke afhængig af,

at udlændingen er meddelt en endelig afgørelse eller beslut-

ning, hvorefter udlændingen ikke har ret til at opholde sig

her i landet, og hvormed der fastsættes en udrejsefrist efter

udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.

Hjemrejsestyrelsen foretager efter hjemrejselovens § 1, stk.

2, kontrol med, om en udlænding er udrejst. Dette indebæ-

rer, at Hjemrejsestyrelsen skal foretage kontrol af, hvorvidt

en udlænding er udrejst i overensstemmelse med forpligtel-

sen hertil, når den pågældende har modtaget en afgørelse

eller beslutning om, at vedkommende skal udrejse af lan-

det. Hjemrejsestyrelsen kan herudover foretage udrejsekon-

trol i andre sager, hvor Hjemrejsestyrelsen bliver bekendt

med, at en udlænding ikke har ret til at opholde sig her i

landet i henhold til reglerne i udlændingelovens kapitel 1

og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v.

Udrejsekontrollen omfatter sager, hvor Flygtningenævnet

har meddelt endeligt afslag på asyl, og hvor afgørelsen er

forkyndt for udlændingen i forbindelse med mødet. Udrej-

sekontrollen omfatter også sager, hvor udlændingen ikke

længere har ret til at opholde sig her i landet, herunder sager,

hvor studerende får deres opholdstilladelse inddraget eller

nægtet forlænget, og i tilfælde, hvor udlændinge, der ophol-

der sig i Danmark, og som bliver meddelt endeligt afslag på

eller får afvist en ansøgning om ægtefællesammenføring, er

pålagt at udrejse og ikke udrejser i overensstemmelse med

udrejsefristen.

Udrejsekontrol kan derudover foretages i sager, hvor en

udlænding er meddelt indrejseforbud som følge af, at ud-

lændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med en frist

herfor.

Er der en konkret grund til at antage, at en udlænding ophol-

der sig her i landet uden det fornødne opholdsgrundlag, vil

Hjemrejsestyrelsen altid foretage udrejsekontrol.

Kræver gennemførelse af udrejsekontrollen, at der anvendes

magt eller tvang for at sikre sig adgang til det sted, hvor

udlændingen opholder sig, skal Hjemrejsestyrelsen anmode

om politiets bistand.

Konstateres det ved udrejsekontrollen, at en udlænding ikke

er udrejst i overensstemmelse med pligten hertil, skal Hjem-

rejsestyrelsen tage de fornødne skridt for at sikre udlændin-

gens udrejse eller udsendelse.

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 3, at en udlænding

omfattet af bestemmelsen om nødvendigt udrejser med bi-

stand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt

bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende.

Dette indebærer, at en udlænding, der efter reglerne i udlæn-

dingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v., ikke har ret til at op-

holde sig her i landet, og som således har pligt til at udrejse,

om nødvendigt får bistand til at udrejse af Hjemrejsestyrel-

sen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen.

Hjemrejsestyrelsen vil, eventuelt med bistand fra politiet,

understøtte en udlændings udrejse for at sikre, at udlændin-

gen faktisk udrejser. Dette omfatter alle nødvendige, under-

støttende foranstaltninger, såsom selve den praktiske forbe-

redelse af udrejsen samt gennemførelsen heraf, herunder

eventuelt i form af en egentlig (tvangsmæssig) udsendel-

se. Efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen kan politiet bistå

ved foranstaltninger, der indebærer magt eller tvang.

Det anses for nødvendigt at understøtte en udlændings

udrejse, når udlændingen ikke har det fornødne opholds-

grundlag og ikke selv er i stand til at forestå sin udrejse eller

ikke vil medvirke til sin udrejse.

2.15.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det er et centralt princip i udlændingelovgivningen, at en

udlænding har pligt til at udrejse, når den pågældende ikke

har ret til at opholde sig her i landet. Det følger heraf, at det

er udlændingens eget ansvar at sørge for sin udrejse, når den

pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

at hjemrejselovens ordning, hvorefter det fastslås, at en ud-

lænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,

har pligt til at udrejse, og at udrejse om nødvendigt kan

ske med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, samt at politiet om

nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende, er et

afgørende element i udlændingelovgivningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det således

afgørende at understøtte en udlændings udrejse, når udlæn-

dingen ikke har ret til at opholde sig her i landet og ikke selv

er i stand til at forestå sin udrejse eller ikke vil medvirke

hertil, således at udlændingen ikke opholder sig unødvendigt

her i landet.

Medvirker udlændingen til sin udrejse, men formår udlæn-

dingen f.eks. ikke selv at planlægge denne, bistår Hjem-

rejsestyrelsen hermed. Medvirker udlændingen ikke til sin

udrejse, og udrejser udlændingen ikke inden for den fastsat-

te udrejsefrist, skal Hjemrejsestyrelsen, med den relevante

bistand fra politiet, understøtte en udsendelse af den pågæl-

dende. Dette vil kunne ske enten som en påset udsendelse

eller en ledsaget udsendelse og om nødvendigt ved politiets

anvendelse af magt og tvang.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

det grundlæggende princip om, at en udlænding har pligt til

at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig

her i landet, skal omfatte alle udlændinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den bag-

grund, at udlændinges forpligtelse til at udrejse, når den

pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet, tillige

bør omfatte udlændinge omfattet af den foreslåede lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine.

Det foreslås på den baggrund, at udlændinge, som har op-

nået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, omfattes af forpligtelsen til at udrejse, hvis den

pågældendes opholdstilladelse udløber, inddrages, bortfalder

eller på anden vis ophører, og den pågældende derved ikke

har ret til at opholde sig her i landet.

Pligten til at udrejse vil således tillige gælde for udlændinge

omfattet af den pågældende lov, som f.eks. får afslag på

opholdstilladelse efter loven eller som frafalder deres ansøg-

ning.

Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget vil medføre, at

udlændinge, der har opnået opholdstilladelse i henhold til

den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til per-

soner, der er fordrevet fra Ukraine, tillige vil være omfattet

af Hjemrejsestyrelsens kompetence til at føre kontrol med,

om en udlænding er udrejst, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 2.

Udrejser de pågældende udlændinge ikke, vil de endvidere

være omfattet af bestemmelsen i hjemrejselovens § 1, stk.

3, hvorefter det gælder, at om nødvendigt udrejser en udlæn-

ding omfattet af bestemmelsen med bistand fra Hjemrejse-

styrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsesty-

relsen i den henseende.

Det bemærkes, at de pågældende udlændinge omfattet af lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine, ikke efter den foreslåede ordning vil kunne

modtage hjemrejsestøtte efter hjemrejseloven.

2.15.3. Integrationsloven

2.15.3.1. Gældende ret

2.15.3.1.1. Integrationslovens persongruppe

Integrationslovens personkreds omfatter fire hovedgrupper

af udlændinge; flygtninge, familiesammenførte udlændinge

til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge og

indvandrere. Den nærmere afgrænsning af, hvilke udlændin-

ge, der er omfattet af de nævnte hovedgrupper, er fastsat i

integrationslovens § 2.

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 2, at der ved en

flygtning i denne lov blandt forstås 1) en udlænding med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), 2)

en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 b (humanitær opholdstilladelse), 3) en udlænding med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, medmindre

udlændingen er omfattet af stk. 3, 4, 5 eller 6 (familiesam-

menføring), 4) en udlænding med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 e (opholdstilladelse efter Kosovonød-

loven) eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-

stan har bistået danske myndigheder m.v.

2.15.3.1.2. Suspension af kommunalbestyrelsens forpligtel-

ser

Kommunerne er med de gældende regler i integrationsloven

bl.a. forpligtede til at tilbyde nyankomne flygtninge og fa-

miliesammenførte til flygtninge, der er berettiget til SHO-

ydelser et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram med det

hovedformål, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvfor-

sørgende gennem beskæftigelse. Programmet består ugent-

ligt af minimum 15 timers beskæftigelsesrettede indsatser

og op til 15 timers dansk. Der må maksimalt være 6 uger

mellem hvert virksomhedsrettede tilbud.

Integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, fastsætter således

regler om hhv. tilbud om helbredsmæssig vurdering af flygt-

ninge, selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, samt om

pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder for udlændinge,

som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Det følger af integrationslovens § 15 d, stk. 4, jf. stk. 1, at

kommunalbestyrelsen skal tilbyde visiterede flygtninge en

helbredsmæssig vurdering snarest muligt og senest 6 måne-

der efter at have overtaget ansvaret for udlændingen, hvis

kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering skønner, at

der er behov for en nærmere afdækning af den pågældendes

fysiske og psykiske helbredsforhold.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen skal tilbyde et selvforsørgelses- og hjemrejse-

program til udlændinge, som på tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende er

fyldt 18 år, og som er omfattet af integrationslovens § 2, stk.

2 eller 3.

Det følger af integrationslovens § 16, stk. 3, at selvforsør-

gelses- og hjemrejseprogrammet for flygtninge og familie-

sammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter 1) danskuddannel-

se og 2) beskæftigelsesrettede tilbud.

En udlænding, som tilbydes et selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets

enkelte dele. Programmets enkelte elementer fastlægges i en

kontrakt, som indgås mellem kommunalbestyrelsen og ud-

lændingen iht. integrationslovens § 19, jf. integrationslovens

§ 16, stk. 5.

Efter integrationslovens § 16, stk. 7, skal kommunalbesty-

relsen så vidt muligt give et virksomhedsrettet tilbud i

form af virksomhedspraktik efter integrationslovens § 23

b eller løntilskud efter integrationslovens § 23 c senest 2

uger efter at have overtaget ansvaret for den pågældende og

senest ved påbegyndelsen af selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmet.

Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 8, at selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogrammet har en varighed på 1

år. Opnår en udlænding ikke ordinær beskæftigelse eller

uddannelse for 1 år, skal selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

grammet forlænges. Det samlede selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogram kan dog højst have en varighed på 5 år.

Efter integrationslovens § 16 a, stk. 1, skal kommunalbesty-

relsen efter en nærmere fastsat frist pålægge en udlænding

over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat

frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som ud-

lændingen kan søge om optagelse på, hvis udlændingen har

ansøgt om ydelse, ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboen-

de børn, og efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være

i stand til at gennemføre en uddannelse, hvor udlændingen

under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller

lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af

integrationslovens § 16, stk. 3, for at være jobparat i de

første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den på-

gældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke

er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af

virksomhedspraktik eller løntilskud jf. integrationslovens §§

23 b og 23 c. Dette følger af integrationslovens § 17, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overta-

get ansvaret for udlændingen visitere den pågældende som

jobparat eller aktivitetsparat, jf. integrationslovens § 17, stk.

For jobparate udlændinge omfattet af integrationslovens §

16, stk. 3, skal beskæftigelsesrettede tilbud i medfør af

integrationslovens § 23 tilrettelægges som en kontinuerlig

virksomhedsrettet indsats. For jobparate udlændinge må der

maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet til-

bud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løn-

tilskud efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c, jf. integrati-

onslovens § 17 a, stk. 1.

Det fremgår endvidere af integrationslovens § 17 a, stk. 2,

at for jobparate udlændinge omfattet af integrationslovens

§ 16, stk. 3, skal tilbud om virksomhedspraktik eller løntil-

skud have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer

om ugen. I det første år af selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmet kan tilbud om nytteindsats efter integrationslo-

vens § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet. For

en aktivitetsparat udlænding fastsættes timetallet efter en

konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og be-

hov.

Det fremgår af integrationslovens § 18, at en udlænding,

som er visiteret til en kommune iht. integrationslovens § 10,

kan fortsætte sin deltagelse i et selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogram i en anden kommune end den, som udlændingen

er visiteret til iht. § 10, hvis kommunalbestyrelsen i den

pågældende kommuner accepterer at overtage ansvaret for

udlændingens selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Kom-

munen skal endvidere i visse tilfælde overtage ansvaret,

herunder hvis flytningen er af væsentlig betydning for den

pågældende udlændings integrationsforløb.

Efter integrationslovens § 19, skal kommunalbestyrelsen in-

den 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlæn-

ding omfattet af integrationslovens § 16 i samarbejde med

udlændingen udarbejde en kontrakt. Udlændingen skal un-

derskrive kontrakten. Udlændingen skal samtidig underskri-

ve en opholds- og selvforsørgelseserklæring. Erklæringen

udformes af udlændinge- og integrationsministeren. Udlæn-

dingens har ikke pligt til at underskrive kontrakten eller

erklæringen, hvis der foreligger ganske særlige omstændig-

heder.

Efter § 20, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen følge op på

en udlændings kontrakt efter integrationslovens § 19, ind-

til udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller

aftalt i kontrakten. Når en udlænding er visiteret som enten

job- eller aktivitetsparat efter integrationslovens § 17, skal

opfølgning finde sted mindst 4 gange inden for de første

6 måneder. Herefter skal opfølgning ske efter behov. For

udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær ud-

dannelse, og som ikke modtager selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse eller overgangsydelse, skal opfølgning kun ske

hver 12. måned, medmindre der konkret er behov for hyppi-

gere opfølgning. Opfølgningen skal ske ved en individuel

samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske tele-

fonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde.

Kommunalbestyrelsen skal henvise en udlænding, som er

omfattet af integrationslovens § 16, til danskuddannelse i

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl. senest 1 måned efter at have overtaget ansvaret for den

pågældende, jf. integrationslovens § 21, stk. 1.

Det fremgår af integrationslovens § 21, stk. 3, at tilbud

om danskuddannelse som led i selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogrammet eller introduktionsprogrammet, kan have en

varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen

kan påbegynde danskuddannelsen, og kan maksimalt udgøre

15 timer om ugen, jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl.

Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 1, nr. 1-3, at be-

skæftigelsesrettede tilbud kan bestå af 1) vejledning og op-

kvalificering, herunder forberedende forløb til virksomheds-

rettede tilbud efter integrationslovens § 23 a, 2) virksom-

hedspraktik, herunder nytteindsats efter integrationslovens §

23 b, eller 3) ansættelse med løntilskud efter integrationslo-

vens § 23 c.

Efter integrationslovens § 26 a, stk. 4, kan jobcenteret be-

slutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering

af sin jobsøgning i joblog på »Min side« på Jobnet, hvis ud-

lændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er

tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job-

centeret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver

i stand til af opfylde kravene.

Efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, skal jobcenteret yde

bistand, i forbindelse med at en udlænding lægger oplysnin-

ger på Jobnet, hvis udlændingen anmoder herom.

Det fremgår af integrationslovens § 26 b, stk. 7, at udlæn-

dinge løbende skal opdatere cv-oplysningerne, og jobcente-

ret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Efter § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl., skal danskuddannelse for udlændinge, der er

omfattet af integrationsloven, kunne påbegyndes senest en

måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret

for den pågældende.

2.15.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

2.15.3.2.1. Personer omfattet af integrationsloven

Der lægges med lovforslaget op til, at udlændinge, der med-

deles opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af inte-

grationsloven.

Det foreslås, at målgruppeangivelsen i integrationslovens §

2, stk. 2, udvides med et nyt nummer, hvorved udlændinge

meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget defineres som

flygtninge i integrationslovens forstand.

Dette omfatter både udlændinge omfattet af lovforslagets §

1, såvel som udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse

på baggrund af familiesammenføring efter lovforslagets § 2.

Det er ikke en betingelse for at blive meddelt opholdstilla-

delse efter lovforslaget, at udlændingen har et beskyttelses-

behov i henhold til udlændingelovens § 7 eller 8 (asyl). Det

skal i forlængelse heraf understreges, at der ved at defi-

nere de pågældende udlændinge som flygtninge efter inte-

grationsloven, således ikke er taget stilling til eventuelle

spørgsmål om, hvorvidt de pågældende personer opfylder

betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7 eller 8.

Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at personkred-

sen omfattet af lovforslaget vil blive defineret som flygt-

ninge i integrationslovens forstand, hvilket indebærer, at

de pågældende vil kunne modtage en integrationsindsats,

forudsat at integrationslovens øvrige betingelser herfor er

opfyldt. Integrationsindsatsen tager først og fremmest sigte

på, at nyankomne udlændinge opnår beskæftigelse, bliver

selvforsørgende, lærer dansk samt tilbydes en bolig.

Et program efter integrationsloven kan også være en styrke

i forhold til at skulle vende hjem, når et ophold i Danmark

ophører.

2.15.3.2.2. Suspension af kommunens forpligtelser

Indrejsetallet har i de seneste år været historisk lavt, men

den aktuelle situation i Ukraine vurderes uforudsigelig med

hensyn til forventning om tilstrømning til Danmark. En be-

tydelig stigning i tilstrømningen inden for en kort periode

kan indebære en belastning for kommunerne i forhold til

bl.a. de krav, der stilles til tilrettelæggelsen af integrations-

indsatsen.

Det fremgår af "Aftalen om modtagelse af fordrevne ukrai-

nere” af 11. marts 2022 mellem regeringen og KL, at der

udarbejdes en ordning, der giver kommunerne fleksibilitet

og mulighed for i en periode at udsætte eller berostille krav

m.v. til de forskellige integrationstilbud eller dele heraf, her-

under i forhold til virksomhedsrettede tilbud og danskunder-

visning. Det skal være med til at sikre, at kommunerne kan

håndtere modtagelsen af personer efter lovforslaget, og at

den lokale integration fortsat kan fungere godt og effektivt.

Det foreslås i forlængelse heraf, og af hensyn til kommuner-

nes arbejde med integrationen af nyankomne udlændinge,

der er omfattet af reglerne i integrationsloven om selvforsør-

gelses- og hjemrejseprogram, at integrationslovens bestem-

melser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal

tilvejebringe tilbud efter integrationslovens kapitel 3 a, 4

og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter inte-

grationslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår

danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1,

i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. sus-

penderes i tre måneder efter det tidspunkt, hvor ansvaret

for udlændingen er overgået til kommunalbestyrelsen, jf.

integrationslovens § 4, stk. 2 eller lovforslagets § 30, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at de tidsfri-

ster, der gælder for, hvornår kommunalbestyrelsen skal til-

vejebringe tilbud til den enkelte udlænding efter integrati-

onslovens kapitel 3 a, 4 og 5, bliver sat i bero i tre måne-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

der fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende

udlænding er overgået til kommunalbestyrelsen. De anfør-

te tidsfrister i integrationsloven vil derfor først begynde at

løbe tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overta-

get ansvaret for den pågældende udlænding. F.eks. hvis en

kommune har overtaget ansvaret for en udlænding den. 1.

april 2022. Fristen for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogrammet senest skal begynde, jf. integrationslovens §

16, stk. 6, vil herefter være den 1. august 2022 (3+1 måne-

der). Suspensionsperioden vil have den afledte konsekvens,

at tidspunktet for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmets varighed udløber, jf. integrationslovens § 16,

stk. 8, tillige vil blive udskudt med den samme periode, som

suspensionsperioden. Det samme vil gælde for den periode,

hvor den pågældende udlænding har ret til danskuddannelse,

jf. integrationslovens § 21, stk. 3, der ligeledes vil blive

udskudt med samme periode som suspensionsperioden.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at den anførte tids-

frist i integrationslovens § 16, stk. 6, om at selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet skal startes snarest muligt og se-

nest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget

ansvaret over en udlænding og § 16, stk. 7, om at kommu-

nalbestyrelsen så vidt muligt inden for to uger og senest

ved selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet påbegyndel-

se, skal give en udlænding, som modtager selvforsørgelse-

og hjemrejseydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af

virksomhedspraktik eller løntilskud, medmindre det er åben-

bart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virk-

somhedsrettet tilbud, vil blive suspenderet i tre måneder. Det

indebærer endvidere, at den anførte tidsfrist i integrationslo-

vens § 17, stk. 2, om at kommunalbestyrelsen tre måneder

efter at have overtaget ansvaret for udlændingen, skal visite-

re den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat, § 17

a, stk. 1, om at der for en jobparat udlænding maksimalt

må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud, og §

19, stk. 1, om at kommunalbestyrelsen inden en måned efter

at have overtaget ansvaret for en udlænding, i samarbejde

med udlændingen, skal have udarbejdet en kontrakt vil bli-

ve suspenderet i tre måneder. Det indebærer tillige, at kom-

munalbestyrelsens frist efter integrationslovens § 20, til at

følge op på en udlændings kontrakt, kommunalbestyrelsens

pligt efter integrationslovens § 21, stk. 1, til at henvise en

udlænding til danskuddannelse inden en måned efter at have

overtaget ansvaret for udlændinge, samt jobcenterets pligt

efter integrationsloven § 26 b, stk. 9, til at yde bistand til

udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis udlæn-

dingen anmoder herom, vil blive suspenderet i tre måneder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der vil

blive suspenderet fra omfanget af virksomhedsrettede tilbud

i integrationslovens § 17 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at

en jobparat, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal have tilbud

efter §§ 23 b (praktik) og 23 c (ansat i løntilskud) af en

varighed på mindst 15 timer om ugen. Det betyder, at der vil

kunne tilbydes en virksomhedsrettet indsats på færre end 15

timer om ugen, såfremt kommunen ikke har mulighed for at

tilbyde mere som følge af tilstrømningen.

Det indebærer endvidere, at reglen i § 5, stk. 1, i lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kunne

påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen

har overtaget ansvaret for den pågældende også vil blive

suspenderet i tre måneder.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at det fortsat

vil være udgangspunktet, at nyankomne udlændinge, der er

omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i in-

tegrationsloven, skal tilbydes en kontinuerlig virksomheds-

rettet indsats og danskuddannelse efter reglerne i lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med

bestemmelsen er alene at skabe fleksibilitet for kommuner-

ne, så kommunerne fortsat vil have mulighed for at tilbyde

nyankomne udlændinge en integrationsindsats.

Det foreslås endvidere, at suspensionsperioden i tilfælde af

massetilstrømning kan forlænges i yderligere op til tre må-

neder.

Den foreslåede ændring medfører, at det i tilfælde af masse-

tilstrømning, som kan indebære et uforholdsmæssigt stort

pres for en eller flere kommuners mulighed for at opfyl-

de pligten om, at udlændinge, der er omfattet af integrati-

onsloven, bl.a. skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering,

såfremt kommunen skønner, at der er behov herfor og

virksomhedsrettede tilbud i selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmet inden for visse tidsfrister, vil være muligt at

forlænge suspensionsperioden med yderligere tre måneder.

Ved massetilstrømning sigtes der herved til en situation,

hvor antallet af personer, der er blevet visiteret til kommu-

nerne afledt af tilstrømningen af personer, der er indrejst

medfører, at det ikke er muligt for den enkelte kommune at

tilbyde bl.a. virksomhedsrettede tilbud eller danskuddannel-

se inden for de fastsatte tidsfrister.

Formålet med bestemmelsen er at skabe yderligere fleksi-

bilitet over for de enkelte kommuner, hvis tilstrømningen

stiger markant, og kommunerne af den grund ikke vil have

kapacitet til at opfylde deres pligter over for de udlændinge,

der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-

met.

Det foreslås endelig at indføre en mulighed for kommunal-

bestyrelsen at beslutte ikke at suspendere eller at forkorte

integrationslovens bestemmelser om tidsfrister for, hvornår

kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter integra-

tionslovens kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomheds-

rettede tilbud efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt

tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbe-

gyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl., såfremt den pågældende kommune ikke

modtager flere udlændinge, end hvad kommunen har kapa-

citet til at integrere inden for integrationslovens rammer.

Den foreslåede bestemmelse giver de kommuner, der fort-

sat har kapacitet til at tilbyde nyankomne udlændinge, bl.a.

danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud allerede på

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende udlænding

er overgået til kommunalbestyrelsen, mulighed herfor.

Den foreslåede § 4 b indebærer ikke en suspension fra kom-

munalbestyrelsen forpligtelse til at anvise en udlænding, der

er omfattet af integrationslovens regler om selvforsørgelses-

og hjemrejseprogram et midlertidigt opholdssted, ligesom

den foreslåede § 4 b heller ikke suspenderer fra kommunal-

bestyrelsens ansvar for udbetaling af selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse.

2.15.4 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.15.4.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, som

er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, hvis

de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af

ansvaret er fyldt 18 år, have tilbud om et selvforsørgelses-

og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige

kommunalbestyrelse.

Efter integrationslovens § 21, stk. 1, skal kommunalbesty-

relsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for

en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til

danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl.

I henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl. skal kommunalbestyrelsen tilby-

de danskundervisning til nyankomne udlændinge over 18

år. Tilbuddet skal gives til alle, der enten har opholdstilla-

delse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark og er

folkeregistreret i kommunen.

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. son-

dres mellem hhv. integrationskursister (I-kursister) og selv-

forsørgerkursister (S-kursister).

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl. forstås ved I-kursister i medfør af samme lov en flygt-

ning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning,

der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgel-

ses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk.

1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises

til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf.

integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding

med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5)

en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 e.

I-kursistbegrebet svarer til den personkreds, der skal tilby-

des et integrationsprogram efter integrationslovens § 16. Der

henvises herved til Folketingstidende 2016-2017, Tillæg A,

L 175, som fremsat, side 20.

2.15.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 2, stk.

2, jf. lovforslagets § 35, foreslås det, at udlændinge med

opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af integrations-

loven og dennes tilbud om et selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogram efter integrationslovens § 16. Selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet omfatter efter integrationslovens

§ 21 et tilbud om danskuddannelse i henhold til lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer og af hensyn

til anvendelsen af lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl. i kommunerne foreslås det derfor at indføre

en henvisning i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl., til gruppen af udlændinge med opholdstil-

ladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeligt vil

fremgå, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter

lovforslaget, fremover vil blive omfattet af gruppen af inte-

grationskursister (I-kursister) efter § 2 c i lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.15.5. Lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

2.15.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, i lov om integrationsgrunduddannelse

(igu), at lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde

og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke

opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet

med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at

påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og

ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddan-

nelse (igu), at der i loven ved en flygtning forstås følgende:

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 9 b, stk. 1,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 9 c, stk. 2.

Bestemmelsen definerer flygtninge, som sammen med fa-

miliesammenførte til flygtninge, jf. § 2, stk. 2, udgør den

persongruppe, som er grundlaget for lovens målgruppe, jf.

lovens § 3, stk. 1.

Det fremgår af § 3, stk. 1 i lov om integrationsgrunduddan-

nelse (igu), at integrationsgrunduddannelsen kan påbegyn-

des af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er

fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i

Danmark i mindre end 10 år.

2.15.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejel-

ser og foreslåede ordning

Det fremgår af tillægsaftalen af 9. marts 2022 til aftale af

14. februar 2022, om videreførelse af integrationsgrundud-

dannelse (igu), at regeringen og arbejdsmarkedets parter

er enige om, at udlændinge mellem 18 år og 39 år med

opholdstilladelse efter lovforslaget, skal være omfattet af lov

om integrationsgrunduddannelse (igu), og at tillægsaftalen

skal træde i kraft på tidspunktet for ikrafttrædelse af lov om

midlertidigt ophold til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

På den baggrund foreslås det, at det aftalte gennemføres.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i lov om integrati-

onsgrunduddannelse (igu), vil medføre, at personer med op-

holdstilladelse meddelt efter lovforslaget, vil være omfattet

af lov om integrationsgrunduddannelse (igu), og vil kunne

tilbydes igu-forløb i det omfang, de pågældende i øvrigt er

inden for lovens målgruppe.

2.15.6. Statstilskud til erhvervsuddannelser

2.15.6.1. Gældende ret

§ 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, og

§ 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1868 af 28. september 2021, regulerer, hvornår

udenlandske elever og lærlinge på erhvervsuddannelser kan

indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige

taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne.

I tilskudsberegningen indgår bl.a. udenlandske elever og

lærlinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på

midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (kon-

ventionsflygtninge), § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), § 7,

stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), § 8, stk. 1 eller 2

(kvoteflygtninge), § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2 (uledsagede

mindreårige) eller lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v., jf. § 15, stk. 5, nr. 1 og 4, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, nr. 1 og 4, i lov om

erhvervsuddannelser.

Udenlandske elever og lærlinge, der er meddelt opholdstil-

ladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke om-

fattet af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og

indgår således ikke i tilskudsberegningen.

Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse er tilskud til uddannelsesinstitutionernes

fællesudgifter. Tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutio-

ner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutioner-

nes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og

arealer. Tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutionerne ved

færdiggørelse af uddannelse. Tilskud efter § 19, stk. 1, i

lov om erhvervsuddannelser er tilskud til dækning af de

direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skole-

undervisningen.

Udbud af erhvervsuddannelser til udenlandske elever og

lærlinge, der ikke indgår i beregningen af tilskud til uddan-

nelsesinstitutionen, skal ske som indtægtsdækket virksom-

hed, jf. § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og § 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om

en elev eller lærling indgår i tilskudsberegningen. Således

er det en betingelse for elevens eller lærlingens ret til sko-

leoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, jf. § 66 k, stk. 4, i

lov om erhvervsuddannelser, for refusion af virksomheders

lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. 2, og for ydelse af tilskud

til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev

eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale,

efter § 66 k, stk. 3, jf. § 66 k, stk. 4, at eleven eller lærlingen

indgår i tilskudsberegningen. Betingelsen gælder tilsvarende

i forhold til udenlandske elevers og lærlinges mulighed for

at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige

udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte

til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang

elever og lærlinge med en uddannelsesaftale i det relevante

hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra

arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om

erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervs-

uddannelser. Såfremt en udenlandsk elev eller lærling ikke

indgår i tilskudsberegningen, opnår eleven eller lærlingen

således heller ikke selv ret til ydelser og kan ikke udløse ret

for arbejdsgiveren eller det faglige udvalg til udbetaling af

ydelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår endvidere af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af

28. april 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2152 af 27.

november 2021, at det med hensyn til udenlandske elever og

lærlinge er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens

kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold

på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsud-

gifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter

kapitel 4, at eleven eller lærlingen indgår i tilskudsberegnin-

gen. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2 og 3 kan opnås af

arbejdsgivere, refusion efter lovens kapitel 2 a kan opnås

af kostafdelinger, mens elever, lærlinge, faglige udvalg m.fl.

kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere

af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at det med hensyn til udenlandske elever og lærlinge

er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever

og tilskud efter § 21 j, at eleven eller lærlingen indgår i

tilskudsberegningen. Opgørelsen af praktikårselever og til-

skud efter lovens § 21 j er en del af det lærepladsafhængige

AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger

hos arbejdsgivere.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om

tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af

1. juni 2021, om optagelse på kostafdelinger og om betaling

for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannel-

se, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever

og lærlinge, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter

reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Da udenlandske elever og lærlinge på erhvervsuddannelser-

ne, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine, ikke er omfattet af § 15, stk. 5, i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2,

i lov om erhvervsuddannelser, har denne elev- og lærlinge-

gruppe ikke rettigheder med hensyn til skoleoplæringsydel-

ser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser eller tilskud m.v. i

henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Til-

svarende gælder med hensyn til indkvartering på kostafde-

linger, hvor udenlandske elever og lærlinge, der er meddelt

opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

således tillige skal betale for indkvartering efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed.

2.15.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at

udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den fore-

slåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, bør have samme adgang til

erhvervsuddannelser med statstilskud som bl.a. udlændinge,

der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, og § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervs-

uddannelser indsættes et nyt nummer, hvorved udlændinge,

der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, omfattes af tilskudsberegningen.

Forslaget vil medføre, at udlændinge, der meddeles opholds-

tilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil ind-

gå i beregningen af tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse til uddannelsesin-

stitutionernes fællesudgifter, tilskud efter § 15, stk. 3, i lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutio-

nernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger

og arealer, tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse til institutionerne ved færdig-

gørelse af uddannelse og tilskud efter § 19, stk. 1, i lov

om erhvervsuddannelser til dækning af de direkte undervis-

ningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Forslaget vil endvidere medføre, at udlændinge omfattet af

den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til per-

soner, der er fordrevet fra Ukraine, vil få de samme rettighe-

der som øvrige elever og lærlinge på en erhvervsuddannelse,

der indgår i tilskudsberegningen, med hensyn til skoleoplæ-

ringsydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud

m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag eller indkvartering på kostafdelinger.

Forslaget vedrører alene de tilskudsmæssige forhold og af-

ledte rettigheder deraf for udlændinge omfattet af lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine, i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddan-

nelser, hvor de vil kunne indgå i tilskudsberegningen, og

uddannelsesinstitutionernes udbud således ikke skal ske som

indtægtsdækket virksomhed. Der ændres ikke i øvrigt ved

rammerne for de pågældende elevers og lærlinges adgang

til erhvervsuddannelserne eller tilrettelæggelse og indhold af

uddannelserne for sådanne elever og lærlinge.

2.15.7. Mulighed for at undlade at forhøje tilskuddet for alle

børn i dagtilbud ved manglende overholdelse af pasningsga-

ranti

Det er fastsat i dagtilbudslovens § 23, stk. 1, at alle børn

har adgang til at blive optaget i et dagtilbud indtil skole-

start, som er det tidspunkt, hvor barnet enten begynder i

fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud for under-

visningsstart, påbegynder hjemmeundervisning eller starter

i børnehaveklasse. Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk.

2, at kommunalbestyrelsen med undtagelse af den 5. juni og

den 24. december skal tilbyde forældre pasning i dagtilbud

(pasningsgaranti) efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3

på alle hverdage.

Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 3, at pasningsga-

rantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at

anvise plads i en alderssvarende daginstitution efter § 19,

stk. 2-4, eller dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3. Kommunen

kan dog ikke anvise plads i et dagtilbud, hvor hovedsproget

efter kommunalbestyrelsens beslutning, jf. dagtilbudslovens

§ 22 a, stk. 2, er engelsk, tysk eller fransk, til alle børn i

aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Hvis

forældrene ønsker en plads i umiddelbar forlængelse af de

26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4

uger til at tilbyde en plads.

Det er fastsat i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, at hvis kommu-

nalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien

anviser børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder,

plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitu-

tion eller enhed heri, der er beliggende i et boligområde,

der optræder på listen over udsatte boligområder, skal barnet

ligeledes tilbydes en plads i en anden daginstitution efter

dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, eller dagpleje efter § 21, stk.

2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Det følger af dagtilbudslovens § 24, stk. 1, at hvis kommu-

nalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest

fra den dato, hvor barnet skal anvises en plads efter § 23, be-

tragtes det som brud på pasningsgarantien. Dagtilbudslovens

§ 24, stk. 2 fastsætter, at såfremt kommunalbestyrelsen ik-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ke overholder pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen

med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til

rådighed enten:

1) dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en

anden kommune, jf. § 28,

2) dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. §

19, stk. 5, eller privat pasning, jf. § 80, eller

3) give tilskud til pasning af egne børn, jf. § 86.

Det følger af dagtilbudslovens § 24, stk. 3, at tilskuddet til

en plads i privatinstitution, samt tilskud til privat pasning

eller tilskud til pasning af egne børn maksimalt kan svare til

kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for

dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe.

Det er fastsat i dagtilbudslovens § 24, stk. 5, at kommunen

skal give tilskuddet til forældre indtil det tidspunkt, hvor

kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er

frigjort fra betaling for anden pasning.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 25, stk. 1, at kommunal-

bestyrelsen ved manglende overholdelse af pasningsgaran-

tien med virkning fra den 1. i den følgende måned skal

hæve tilskuddet til en plads i dagtilbud til mindst 78 pct.

for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgaran-

tien igen opfyldes og kommunalbestyrelsen har fastsat nye

tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.

Det følger af dagtilbudslovens § 25, stk. 2, at hvis kommu-

nalbestyrelsen ikke hæver tilskuddet for alle børn i kommu-

nen, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale det beløb til

forældrene, som tilskuddet uretmæssigt ikke er blevet for-

højet med.

Det er fastsat i dagtilbudslovens § 25, stk. 3, at hvis kom-

munalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde ikke kan tilbyde

en plads inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen und-

lade at forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 1, hvis kommu-

nalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en

plads til barnet.

Det fremgår af forarbejder til den gældende § 25, stk. 3,

jf. L 107 af 28. februar 2007, jf. folketingstidende 200-07,

fremsat den 28. februar 2007, folketingssamling 2006/07), at

helt ekstraordinære og enkeltstående situationer kan være:

– Hvis der sker et for kommunen uventet fald i antallet af

pladser, f.eks. som følge af opsigelse fra flere dagplejere

på én gang. Mindre kommuner som udelukkende eller i

meget høj grad har pladser gennem dagplejen vil således

være meget følsomme over for uventede ændringer i

antallet af dagplejere.

– Hvis en institution må evakueres/flyttes af miljømæssi-

ge grunde, således at børnene skal overflyttes til andre

dagtilbud og dette herved forsinker muligheden for opta-

gelse af nye børn.

– Hvis der opstår helt ekstraordinære situationer, som har

direkte sammenhæng med administrationen af anvisnin-

gen af pladser, f.eks. Edb-nedbrud eller enkeltstående

menneskelige fejl i forbindelse med administrationen af

kommunens pladsanvisning.

Følgende situationer anses ikke som helt ekstraordinære og

enkeltstående tilfælde, uanset at kommunalbestyrelsen ikke

har kunnet forudse situationen:

– Vedtagelse af ny lovgivning.

– Stigning i efterspørgslen som følge af tilflytning til kom-

munen.

– Højere fødselstal end forventet eller lignende planlæg-

ningsmæssige forudsætninger.

– Svingende efterspørgsel hen over året.

– Forsinkelser af projekteret byggeri eller lignende.

Det følger videre af samme forarbejder, at det er en forud-

sætning for at undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset

enkeltstående brud på pasningsgarantien i kommunen, at

overskridelsen af pasningsgarantien kan begrundes med helt

særlige situationer inden for kommunens dagtilbud eller ad-

ministrationen heraf. Herudover er det en forudsætning, at

kommunalbestyrelsen kan anvise en plads til barnet inden

for én måned efter den dato, hvor pasningsgarantien blev

brudt.

Der er herudover fastsat regler om pasningsgarantien i

bekendtgørelse nr. 2058 af 15. november 2021 om dagtil-

bud. Det følger af bekendtgørelsens § 3, at pasningsgaranti

efter dagtilbudslovens § 23 indebærer, at kommunalbestyrel-

sen skal anvise en plads i et dagtilbud til børn, fra de er

fyldt 26 uger og indtil skolestart. Det følger af § 3, stk. 3,

at et barn altid skal være sikret en plads i et dagtilbud efter

dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, senest

3 måneder efter det tidspunkt, hvor forældrene har ansøgt

om en plads. Det er videre fastsat i § 3, stk. 4, at kommunal-

bestyrelsen skal give forældrene skriftlig meddelelse om, fra

hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i et

dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk.

2 og 3 (garantidatoen).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at pasningsgarantien

ikke er opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen mod forældrenes

ønske anviser plads i et tilbud, der ikke er omfattet af dagtil-

budslovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3.

2.15.6. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at

der i lyset af situationen med krigen i Ukraine, hvor kom-

munerne forventes at modtage et større antal fordrevne, og

hvor mange vil have behov for at få deres barn optaget

i et dagtilbud, kan opstå pres på pasningsgarantien i den

enkelte kommune. Det er en situation, som kommunerne

ikke har kunnet forudse og dermed planlægge kapaciteten

efter. Det vurderes, at der på den baggrund er behov for at

indføre særregler, som vil indebære, at kommunerne i helt

særlige tilfælde ikke bliver økonomisk sanktioneret for at

bryde pasningsgarantien, jf. dagtilbudslovens § 25, stk. 1,

hvis kommunen i en kortere periode ikke kan overholde

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

pasningsgarantien og stille en plads til rådighed for alle

forældre inden for de frister, som er fastsat i lovgivningen.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen i

helt særlige tilfælde får mulighed for at undlade at forhøje

tilskudsprocenten for alle børn i dagtilbud i kommunen,

selvom kommunen ikke overholder pasningsgarantien, hvis

kommunalbestyrelsen inden for yderligere 2 måneder vil

kunne anvise en plads til barnet og den manglende overhol-

delse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har mod-

taget et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladel-

se efter lovforslaget.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed regu-

leret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Spørgsmålet om, hvorvidt udlændingemyndighederne må

behandle personoplysninger, er som udgangspunkt reguleret

i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om behand-

ling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger, arti-

kel 9, stk. 2, om behandling af følsomme personoplysninger

og databeskyttelseslovens § 8 om behandling af oplysninger

om strafbare forhold samt databeskyttelseslovens § 11 om

behandling af personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3,

er det muligt at opretholde og indføre mere specifikke be-

stemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6,

stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter be-

handling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger

kan ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt.

Med bestemmelserne i lovforslagets §§ 22-27, foreslås det,

at tilsvarende bestemmelser, som fremgår af udlændingelo-

vens § 40 e, 40 f, 44 a, § 45 a, stk. 1-3, § 45 c, og 47 b,

der i dag regulerer udlændingemyndighedernes behandling

af personoplysninger i sager om opholdstilladelse m.v. efter

udlændingeloven, vil skulle gælde for behandlingen af sager

om opholdstilladelse m.v. efter dette lovforslag.

I forhold til lovforslagets § 25 bemærkes det, at behand-

ling af personoplysninger for Politiets Efterretningstjeneste

(PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er reguleret

af databeskyttelseslovgivningen, jf. herved databeskyttelses-

lovens § 3, stk. 2, og retshåndhævelseslovens § 1, stk. 2,

men henholdsvis lov om Politiets Efterretningstjeneste, jf.

lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017 med senere æn-

dringer, og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1287 af 28. november 2017 med senere

ændringer.

Af bemærkningerne til PET-loven, jf. Folketingstidende

2012-13, A, L 161 som fremsat, side 16, og af bemærknin-

gerne til FE-loven jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 163

som fremsat, side 13, følger, at PET’s og FE’s udveksling

af oplysninger som led i opgavevaretagelsen på udlændin-

ge- og indfødsretsområdet ikke reguleres af PET-loven og

FE-loven, men derimod af særreglerne herom, der er fastsat

i udlændingelovens § 45 a. PET-loven og FE-loven regu-

lerer således ikke den særlige ordning efter udlændingelo-

vens § 45 a om udlændingemyndighedernes videregivelse

af oplysninger fra en sag efter udlændingeloven til PET og

FE, tjenesternes videregivelse af oplysninger til udlændin-

gemyndighederne og tjenesternes indbyrdes udveksling af

oplysninger.

Den foreslåede § 25 skal således i forhold hertil – på tilsva-

rende måde, som de pågældende myndigheder har mulighed

for i dag efter de gældende regler i udlændingelovens §

45 a – muliggøre udveksling af personoplysninger mellem

efterretningstjenesterne, Udlændingestyrelsen og Udlændin-

genævnet og dermed sikre det juridiske grundlag for, at der

f.eks. kan ske en forudgående kontrol af alle, der søger om

opholdstilladelse efter lovforslaget.

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger for udlæn-

dingemyndighederne efter de foreslåede bestemmelser i lov-

forslagets §§ 22-27, kan ske inden for rammerne af forord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det skyldes, at behandling

af oplysningerne for de deltagende offentlige myndigheder

vil være nødvendig af hensyn til deres opgaver på udlæn-

dingeområdet med behandling af ansøgninger om opholds-

tilladelser m.v. De foreslåede bestemmelser fastsættes som

nationale særregler for behandling af almindelige personop-

lysninger inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 er nød-

vendig ved behandlingen af sagerne om opholdstilladelse,

varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver m.v., vil dette

også kunne ske i medfør af de foreslåede bestemmelser. Det

vurderes, at der med de foreslåede bestemmelser vil være

hjemmel hertil, idet behandlingen i sådanne tilfælde vil være

nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende

eller forsvares, eller af hensyn til en væsentlig samfundsin-

teresse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,

litra f og g. De foreslåede bestemmelser vurderes således

at kunne fastsættes inden for rammerne af forordningens

artikel 9, stk. 2, litra f og g.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser navnlig har til

formål at sikre et klart og udtrykkeligt grundlag for Udlæn-

dingestyrelsens, Udlændingenævnets og efterretningstjene-

sternes muligheder for at kontrollere, at der ikke er forhold,

der taler imod, at udlændinge, der søger om opholdstilladel-

se efter lovforslaget, meddeles en sådan opholdstilladelse,

ligesom der sikres et klart og udtrykkeligt grundlag for en

efterfølgende effektiv identitetskontrol af udlændinge, der

opholder sig i Danmark, eller som ønsker at indrejse i lan-

det. Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse væsentligt, at der foreligger det nødvendige op-

lysningsgrundlag for, at der kan føres tilstrækkelig kontrol

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

med de udlændinge, der indrejser og opholder sig her i

landet. Dertil kommer, at det efter Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets opfattelse er væsentligt, at udlændinge, der

ansøger om opholdstilladelse efter lovforslagets bestemmel-

ser, underlægges regler, som svarer til reglerne for andre

udlændinge i tilsvarende situationer. Det tilsigtes således

ikke med lovforslaget, at Udlændingestyrelsen, Udlændin-

genævnet eller efterretningstjenesterne skal kunne behandle

flere kategorier af oplysninger, end de pågældende myndig-

heder allerede har mulighed for i forhold til udlændinge, der

søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestem-

melser. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at

der er et behov for udtrykkelig national regulering på de

omfattede områder.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har generelt

taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af betænk-

ning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen – og

de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning nr.

1565/2017, del I – bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i data-

beskyttelsesforordningen, herunder de grundlæggende prin-

cipper i forordningens artikel 5, også skal iagttages, når

der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede

bestemmelser.

Efter forslagets § 8, stk. 2, vil justitsministeren kunne be-

stemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter

stk. 1 om, hvorvidt udlændingen må anses for en fare for

statens sikkerhed, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan

videregives til den udlænding, vurderingen angår. Forslaget

indebærer således en fravigelse af databeskyttelsesforord-

ningens regler om oplysningspligt efter databeskyttelsesfor-

Tabel 1. Samlede offentlige udgifter

ordningens artikel 14 samt indsigtsret i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 15.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at bestem-

melserne kan fastsættes inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningens artikel 23, stk. 1, hvorefter medlems-

staterne ved lovgivningsmæssige foranstaltninger kan be-

grænse rækkevidden af forordningens bestemmelser om de

registreredes rettigheder mv., herunder indsigtsretten efter

forordningens artikel 15, når det er nødvendigt og forholds-

mæssigt af hensyn til bl.a. forebyggelse, efterforskning eller

retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af

strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og fore-

byggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed, samt kon-

trol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver

af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myn-

dighedsudøvelse.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Situationen i Ukraine udvikler sig løbende og med stor hast,

hvorfor de økonomiske konsekvenser er behæftet med væ-

sentlig usikkerhed. Det er beregningsteknisk lagt til grund,

at 20.000 personer vil være omfattet af den i lovforslaget

foreslåede ordning. Udviklingen indikerer, at der kan blive

tale om et markant højere antal personer. De faktiske afledte

merudgifter vil blandt andet afhænge af antallet og sammen-

sætningen af fordrevne personer, der meddeles ophold efter

den foreslåede ordning.

Lovforslaget forventes på det foreliggende grundlag at med-

føre væsentlige merudgifter for det offentlige, jf. nedenstå-

ende tabel 1.

Mio. kr. (2022

niveau)

Offentlige udgif-

ter før skat og

tilbageløb

Offentlige udgif-

ter efter skat og

tilbageløb

2022

2023

2024

2025

2026

2.368,4

2.303,6

796,3

6,3

2,5

2.214,2

2.077,5

691,5

6,3

2,5

Af de samlede økonomiske konsekvenser er 2.015,1 mio. kr. i 2022 og 648,6 mio. kr. i 2023 opgjort som DAC-rap-

porterbare udgifter, jf. gældende OECD DAC direktiv. Udgifterne i 2022 finansieres af § 6.3 Bistand til udviklingslan-

dene. Udgifterne i 2023 indarbejdes i opgørelsen af den samlede ramme for § 6.3 Bistand til udviklingslandene på

regeringens forslag til finanslov for 2023.

De resterende udgifter på 199,1 mio. kr. i 2022 er finansieret af de generelle reserver, herunder den reserve, der

forventes afsat som led i nationalt kompromis for dansk sikkerhedspolitik. Udgifterne i 2022 vil blive optaget på lov

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

om tillægsbevilling for finansåret 2022. De resterende udgifter i 2023 og frem er håndteret inden for de overordnede

økonomiske rammer og vil konkret være afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2023.

Tabel 2. Samlede offentlige udgifter på Indenrigs- og Boligministeriets område

Mio. kr. (2022 niveau)

Indenrigs- og Boligministeriet

§ 13.81.16. Tab på garantier for flygtninges fraflygt-

ningsudgifter i alment byggeri

2022

4,0

2023

4,0

2024

4,0

2025

0,0

2026

0,0

På Indenrigs- og Boligministeriet område kan merudgifterne henføres til tab af garantier for flygtninges fraflytningsud-

gifter i alment byggeri.

Tabel 3. Samlede offentlige udgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

Mio. kr. (2022 niveau)

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 14.11.78. Reserver og budgetregulering vedrøren-

de kommunale indkomstoverførsler

§ 14.31.01. Udlændingestyrelsen

§ 14.32.01. Drift og tilpasning af indkvarteringssy-

stemet

§ 14.32.02. Indkvartering og underhold af asylansø-

gere m.fl.

§ 14.32.10. Kontante ydelser mv. til asylansøgere

m.fl.

§ 14. 41.01. Hjemrejsestyrelsen

§ 14.62.12. IGU-bonus til private virksomheder

§ 14.71.03. Aktive tilbud og danskuddannelse til

udlændinge under introduktionsprogram

§ 14.71.04. Resultatstilskud

§ 14.71.05. Grundtilskud

§ 14.71.06. Hjælp i særlige tilfælde

§ 14.71.11. Forsørgelsesydelse ifm. program

2022

1.889,6

431,7

2023

1.520,0

562,5

2024

453,2

171,9

2025

1,8

0,0

2026

0,0

45,5

572,3

0,0

269,4

0,0

92,9

0,0

17,7

1,4

128,6

0,0

1,8

169,3

0,0

1,4

51,6

0,0

1,8

0,0

227,0

16,1

83,0

335,2

318,6

16,0

109,1

83,8

103,5

5,2

33,4

0,0

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

§ 14.72.03. Refusion af kommunernes udgifter til

uddannelsesgodtgørelse

4,0

7,5

2,4

0,0

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område kan merudgifterne henføres til drift og tilpasning ad indkvarterings-

systemet, aktive tilbud og danskuddannelse, resultattilskud, grundtilskud, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt

bonus til private virksomheder i igu-ordningen. Merudgifterne kan endvidere henføres til indkvartering og sagsbehand-

ling i Udlændingestyrelsen og til klagesagsbehandling i Udlændingenævnet.

Tabel 4. Samlede offentlige udgifter på Social- og Ældreministeriets område

Mio. kr. (2022 niveau)

Social- og Ældreministeriet

§ 15.26.58. Hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde

2022

375,8

2023

561,9

2024

186,1

2025

0,0

2026

0,0

På Social- og Ældreministeriets område kan merudgifterne henføres til refusion af kommunernes udgifter til hjælp til

flygtninge mv. i enkelttilfælde.

Tabel 5. Samlede offentlige udgifter på Beskæftigelsesministeriets område

Mio. kr. (2022 niveau)

Beskæftigelsesministeriet

§ 17.19.78. Reserver og budgetregulering vedrøren-

de indkomstoverførsler

§ 17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed

§ 17.35.20. Særlig støtte til modtagere af kontant-

hjælp m.fl.

§ 17.61.01. Ordinært børnetilskud

§ 17.61.02. Ekstra børnetilskud

§ 17.61.08. Det midlertidig børnetilskud

§ 17.62.02. Boligsikring

2022

29,9

10,2

2023

122,8

57,7

2024

67,0

27,8

2025

4,3

0,0

2026

2,5

0,0

2,3

0,0

12,9

1,9

6,2

4,3

0,0

2,5

0,0

0,9

0,4

9,6

8,3

10,1

5,2

0,0

47,3

8,8

4,5

0,0

22,8

0,0

På Beskæftigelsesministeriets område kan merudgifterne henføres til børnetilskud til enlige forsørgere, midlertidigt

børnetilskud, særlig støtte, boligsikring samt dimittend-dagpenge til igu-deltagere.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 6. Samlede offentlige udgifter på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Mio. kr. (2022 niveau)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 19.22.01. Københavns Universitet

§ 19.22.05. Aarhus Universitet

§ 19.22.11. Syddansk Universitet

§ 19.22.15. Roskilde Universitet

§ 19.22.17. Aalborg Universitet

§ 19.22.37. Danmark Tekniske Universitet

§ 19.22.45. IT-Universitet i København

§ 19.25.02. Aktivitetstilskud

§ 19.25.04. Resultat- og kvalitetstilskud til erhvervs-

akademier, professionshøjskoler mv.

§ 19.81.01. Statens uddannelsesstøtte — stipendier

2022

7,2

0,0

2023

5,7

0,0

2024

15,3

1,5

1,0

0,5

0,9

1,5

0,1

1,7

0,2

2025

0,0

2026

0,0

7,2

5,7

7,0

0,0

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan merudgifterne henføres til uddannelsestaxameter på de videre-

gående uddannelsesinstituioner på Uddannelses- og Forskningsområdet samt til stipendieudgifter fsva. både ungdoms-

uddannelser og de videregående uddannelser.

Tabel 7. Samlede offentlige udgifter på Børne- og Undervisningsministeriets område

Mio. kr. (2022 niveau)

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 20.31.01. Erhvervsuddannelser

§ 20.31.11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

§ 20.42.02. Almengymnasiale uddannelser

§ 20.42.11. Gymnasial supplering

§ 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser

§ 20.72.11. Integrationsgrunduddannelse

2022

61,5

26,7

1,1

12,9

2,0

5,9

2023

71,8

8,9

0,6

24,2

3,3

10,6

2024

30,2

1,1

0,0

11,9

1,4

3,9

2025

0,2

0,0

0,2

0,0

2026

0,0

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

På Børne- og Undervisningsministeriets område kan merudgifterne henføres til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddan-

nelser, arbejdsmarkedsuddannelser og integrationsgrunduddannelsen.

Tabel 8. Samlede offentlige udgifter på Kulturministeriet område

Mio. kr. (2022 niveau)

Kulturministeriet

§ 21.57.01. Folkehøjskoler

2022

0,3

2023

0,5

2024

0,3

2025

0,0

2026

0,0

På Kulturministeriets område kan merudgifterne henføres til en forventet øget aktivitet på folkehøjskoler. Udgifterne vil

dog afhænge af den konkrete aktivitet samt typen af kurser.

Tabel 9. Samlede offentlige udgifter på Skatteministeriets område

Mio. kr. (2022 niveau)

Skatter og Afgifter

§ 38.12.01. Børne- og ungeydelser

2022

0,2

2023

16,8

2024

16,1

2025

0,0

2026

0,0

På Skatteministeriets område kan merudgifterne henføres til

børne- og ungeydelse.

Det er vurderingen, at en ændring i antallet af overgivne

udlændinge til kommunerne og regionerne vil have karakter

af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af

det udvidede totalbalanceprincip.

Det bemærkes, at regeringen og KL med

Aftale om modta-

gelse af fordrevne ukrainere af 11. marts 2022 er enige

om, at ”den ekstraordinære situation vil medføre et pres

på den kommunale service på bl.a. dagtilbuds-, skole- og

sundhedsområdet. Samtidig står kommunerne over for en

stor opgave med hurtigst muligt at integrere og finde egnede

boliger til fordrevne ukrainere. Som følge af særloven, kan

kommunerne endvidere i et vist omfang varetage en række

opgaver, som i en normalsituation varetages af staten i asyl-

fasen. Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen

tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold

til serviceområderne, for 2022 i forbindelse med forhandlin-

gerne om kommunernes økonomi for 2023. ”

Lovforslaget vurderes at medføre en række implemente-

ringsmæssige konsekvenser for det offentlige, herunder i

form af øget sagsbehandling og nye sagsbehandlingsgange

samt nye muligheder for fravigelse af krav i henhold til

integrationsloven i kommunerne. Lovforslaget vil endvidere

medføre implementeringskonsekvenser i relation til den af

lovforslaget omfattede persongruppes underhold og indkvar-

tering, mens sagsbehandlingen pågår.

Det vurderes endvidere, at lovforslaget efterlever princip-

perne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholde ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. marts 2022

til den 15. marts 2022 været sendt i høring hos nedenstående

myndigheder. Den korte høringsperiode skal ses i lyset af

den helt ekstraordinære situation, som er baggrunden for

fremsættelsen af lovforslaget.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty

International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet,

Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK – Dansk Flygt-

ningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kir-

ke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur, Finansrådet, Flygtningenævnet,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-

ter, Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands selv-

styre), HK/Danmark, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik

- Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, In-

stitut for Menneskerettigheder, International Organization

for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL –

Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af

Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for

Fred og Frihed, (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,

Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To foræl-

dre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mel-

lemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-

Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvin-

dehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde

Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen

om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlændingenævnet,

UNHCR (Regional Representation for Northern Europe),

United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ældresagen,

Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune – Socialforvalt-

ningen, 3 F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F

PSHR).

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget skønnes med betydelig

usikkerhed at medføre økonomiske

konsekvenser for staten svarende til

ca. 2,4 mia. kr. i 2022, 2,3 mia. kr. i

2023, 796 mio. kr. i 2024, 6,3 mio.

kr. 2025 og 2,5 i 2026. Merudgifterne

finansieres af § 6.3 Bistand til udvik-

lingslandene og af de generelle reser-

ver, herunder den afsatte reserve som

led i nationalt kompromis for dansk

sikkerhedspolitik.

Lovforslaget vurderes at medføre im-

plementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige i form af øget sags-

behandling og nye sagsbehandlings-

gange samt nye muligheder for fra-

vigelse af krav i henhold til integra-

tionsloven i kommunerne. Lovforsla-

get vil endvidere medføre implemen-

teringskonsekvenser i relation den

af lovforslaget omfattede persongrup-

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

pes underhold og indkvartering, mens

sagsbehandlingen pågår.

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-re-

gulering/ Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Ingen væsentlige

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 1,

at der ef-

ter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en

udlænding, der er fordrevet fra Ukraine i følgende tilfælde:

1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24. febru-

ar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den pågælden-

de på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

2) Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som

flygtning i Ukraine og er den 24. februar 2022 eller senere

udrejst af Ukraine.

3) Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den 24.

februar 2022 status som flygtning i Ukraine og enten op-

holdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24.

februar 2022.

Ved fordrevet forstås i denne sammenhæng, at udlændingen

måtte forlade eller ikke vil kunne vende tilbage til Ukraine

under sikre og varige forhold i henhold til direktivet om

midlertidig beskyttelse. Det betyder, at der ikke længere

vil være grundlag for at meddele opholdstilladelse efter lov-

forslaget, såfremt Rådet i henhold til artikel 6 i direktivet

træffer afgørelse om, at den midlertidige beskyttelse efter

direktivet skal ophøre. Muligheden for at blive meddelt op-

holdstilladelse efter lovforslaget vil ophøre på datoen for

Rådets eventuelle afgørelse. Forbedringer i den sikkerheds-

mæssige situation i Ukraine i øvrigt vil således ikke kunne

danne grundlag for at meddele afslag på opholdstilladelse

efter lovforslaget, idet det afgørende vil være en eventuel

Rådsafgørelse efter direktivets artikel 6. Det betyder, at per-

songrupperne omfattet af lovforslaget som udgangspunkt vil

kunne meddeles opholdstilladelse frem til den 17. marts

2024, medmindre den midlertidige beskyttelse efter direkti-

vet er ophørt.

Det er for at blive meddelt opholdstilladelse ikke afgørende,

hvad der på det givne tidspunkt var begrundelsen for udrej-

sen, og en ukrainsk statsborger eller en udlænding, der den

24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, der

er udrejst f.eks. af studie- eller arbejdsrelateret årsager, dvs.

i princippet uafhængigt af de russiske styrkers invasion, vil

således efter omstændighederne kunne meddeles opholdstil-

ladelse, såfremt den pågældende i øvrigt opfylder betingel-

serne.

Ansøgerens alder vil i øvrigt ikke have betydning, og der vil

således kunne meddeles opholdstilladelse efter stk. 1 f.eks.

i tilfælde af, at der ansøges om opholdstilladelse på vegne

af en mindreårig, herunder et spædbarn, uanset barnet er

ledsaget af en forældremyndighedsindehaver.

Den foreslåede § 1, nr. 1, indebærer, at der vil kunne medde-

les opholdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk stats-

borger, og som den 24. februar 2022 eller senere er udrejst

af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen

havde bopæl. Det er for at blive meddelt opholdstilladelse

efter bestemmelsen således en betingelse, at den pågælden-

de udlænding tidligst er udrejst af Ukraine den 24. februar

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

2022, og at den pågældende på tidspunktet for udrejsen

havde bopæl i Ukraine.

Ved bopæl forstås i denne sammenhæng, at ansøgeren skal

have boet i Ukraine med henblik på et varigt ophold, uanset

om ansøgeren i længerevarende perioder f.eks. på grund

af arbejde eller studieophold måtte have opholdt sig uden

for landet. Ligeledes vil ansøgere, der på grund af et studie-

ophold eller en arbejdsrelateret udstationering efter omstæn-

dighederne kunne anses for at have bopæl i Ukraine, uanset

at de i en midlertidig periode har opgivet deres adresse i

Ukraine.

Den foreslåede § 1, nr. 2, indebærer, at der endvidere vil

kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som den

24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og

den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine. Be-

stemmelsen indebærer, at en tredjelandsstatsborger vil kunne

meddeles midlertidig opholdstilladelse i Danmark, såfremt

den pågældende tidligst er udrejst den 24. februar 2022, og

på tidspunktet for udrejsen havde lovligt ophold i Ukraine

på baggrund af regler om international beskyttelse, der må

sidestilles med de danske regler om asyl efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1-3. Det betyder, at bestemmelsen omfatter

udlændinge, der i Ukraine har en opholdstilladelse, der er

meddelt på baggrund af en asylretlig vurdering, f.eks. i

henhold til flygtningekonventionen eller Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Det er for at blive meddelt opholdstilladelse efter bestem-

melsen ikke en betingelse, at de danske myndigheder foreta-

ger en asylretlig vurdering efter udlændingelovens § 7, stk.

1-3. Det er således alene afgørende, at ansøgeren i Ukraine

har et opholdsgrundlag, der er meddelt på baggrund af en

asylretlig vurdering. Det forudsættes således ikke, at udlæn-

dingemyndighederne i forbindelse med behandlingen af en

ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget foretager

en konkret eller individuel vurdering af, om ansøgeren op-

fylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1-3.

Den foreslåede § 1, nr. 3, indebærer, at der derudover vil

kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er

ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status

som flygtninge i Ukraine, såfremt den pågældende enten

opholdt sig i Danmark eller havde opholdstilladelse i Dan-

mark den 24. februar 2022. Bestemmelsen indebærer, at

en ukrainsk statsborger eller en tredjelandsstatsborger med

international beskyttelse i Ukraine vil kunne meddeles mid-

lertidig opholdstilladelse, såfremt den pågældende fysisk

opholdt sig i Danmark eller havde opholdstilladelse den 24.

februar 2022. Kriterierne i bestemmelsen om ukrainsk stats-

borgerskab eller status som flygtning er sammenfaldende

med kriterierne i henholdsvis § 1, nr. 1 og 2. Bestemmelsen

adskiller sig dog fra nr. 1 og 2 ved, at der ikke stilles betin-

gelse om, at den pågældende tidligst er udrejst af Ukraine

den 24. februar 2022, såfremt ansøgeren den 24. februar

2022 havde ophold eller opholdstilladelse i Danmark.

Ved ophold forstås i denne sammenhæng, at ansøgeren har

opholdt sig fysisk i Danmark den 24. februar 2022. Det

er alene en betingelse, at ansøgeren fysisk opholdt sig

i Danmark, og det er således uden betydning, hvilket op-

holdsgrundlag udlændingen havde på det pågældende tids-

punkt. Ligeledes vil udlændinge, der ikke har haft noget

lovligt opholdsgrundlag kunne være omfattet.

Ved opholdstilladelse forstås, at ansøgeren den 24. februar

2022 havde et egentligt opholdsgrundlag efter udlændingel-

ovens bestemmelser, og det vil således efter bestemmelsen

ikke være tilstrækkeligt, at ansøgeren f.eks. blot havde ret

til at opholde sig i landet på et visum eller visumfri ophold

eller på et processuelt ophold, jf. udlændingelovens § 33

a, eller opsættende virkning med hensyn til en udrejsefrist,

jf. udlændingelovens § 33 b. Det vil derimod ikke være en

betingelse, at ansøgeren fysisk opholdt sig i Danmark på det

pågældende tidspunkt, og der vil således f.eks. kunne med-

deles opholdstilladelse, såfremt ansøgeren i en midlertidig

periode, f.eks. på grund af ferie, ikke befandt sig i Danmark

den 24. februar 2022.

Det vil efter den foreslåede ordning være en betingelse for

at blive meddelt midlertidig opholdstilladelse efter loven, at

udlændingen i tilstrækkeligt omfang vil kunne dokumentere,

at den pågældende opfylder betingelserne i den foreslåede

§ 1. Dette vil i fornødent omfang kunne omfatte ansøge-

rens afgivelse af oplysninger om sin identitet, fremvisning

af identitetsbeviser og eventuel rejsedokumentation, samt

eventuel dokumentation for sin status som flygtning i Ukrai-

ne.

Det må antages, at de fleste ansøgere vil være i besiddelse af

pas og andre ID-dokumenter, der med tilstrækkelig sikker-

hed vil kunne dokumentere de pågældendes identiteter, og

at sagerne derfor overvejende vil kunne behandles umiddel-

bart på skriftligt grundlag. Udlændingestyrelsen vil dog efter

en konkret vurdering kunne foretage yderligere sagsskridt,

herunder indkalde ansøgeren til en samtale, såfremt der i

sagen foreligger oplysninger eller særlige omstændigheder,

der giver Udlændingestyrelsen anledning hertil.

Der vil i praksis formentlig også være ansøgere, der under

de foreliggende omstændigheder måske har været nødsaget

til at udrejse hastigt af sit hjemland, og for hvem det således

vil være vanskeligt at fremlægge skriftlige dokumenter eller

lignende.

I det tilfælde, hvor en ansøger ikke umiddelbart kan doku-

mentere sin identitet eller sit opholdsgrundlag i Ukraine,

og der således er usikkerhed om ansøgerens identitet, herun-

der ukrainske statsborgerskab eller status som flygtning i

Ukraine, vil Udlændingestyrelsen kunne henvise ansøgeren

til at rette henvendelse til den ukrainske ambassade, der

eventuelt vil kunne være behjælpelig med at bekræfte den

pågældendes identitet. Det forudsættes herved, at ansøgeren

– f.eks. i forbindelse med en verserende sag om asyl –

ikke har henvist til, at pågældende frygter forfølgelse eller

overgreb fra de ukrainske myndigheder, da pågældende i

dette tilfælde ikke vil kunne henvises til at rette henvendelse

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

til den ukrainske ambassade. Det bemærkes imidlertid, at

sådanne omstændigheder ikke vil kunne danne grundlag for,

at udlændingemyndighederne sænker dokumentationskravet.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen under hensynet til

en effektiv sagsbehandling som udgangspunkt vil kunne

lægge de af ansøgeren afgivne oplysninger om sin udrejse

til grund, medmindre der i det konkrete tilfælde er oplys-

ninger, der giver Udlændingestyrelsen anledning til at fore-

tage yderligere sagsskridt, herunder anmode om yderligere

oplysninger eller indkalde ansøgeren til en samtale.

Udlændingestyrelsen vil i øvrigt skulle foretage de sags-

skridt, som styrelsen vurderer relevante for at sikre, at an-

søgerne opfylder betingelserne for meddelelse af opholds-

tilladelse efter lovforlaget, herunder særligt, hvor der er

oplysninger, der f.eks. tyder på svig, eller at vedkommende

vil skulle udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse

efter lovforslaget. Udlændingestyrelsen vil på den baggrund

f.eks. kunne indkalde ansøgeren til en samtale i forbindelse

med en vurdering af, hvorvidt der reelt er tale om den fami-

lierelation, som der søges om opholdstilladelse på baggrund

af, hvorvidt ansøgeren kan anses for at være anerkendt flygt-

ning i Ukraine, eller hvorvidt der er udelukkelsesgrunde,

der hindrer ansøgeren i at opnå opholdstilladelse efter særlo-

ven. Som det følger af gældende regler for Udlændingesty-

relsens behandling af ansøgninger efter udlændingelovens

regler, vil Udlændingestyrelsen i øvrigt have adgang til at

undersøge, om en udlænding er registreret i Kriminalregiste-

ret (KR) eller Schengen Informations System II (SIS II).

Det bemærkes, at hensynet til en effektiv sagsbehandling

dog ikke vil kunne gå forud for hensynet til at sikre, at ansø-

gerne opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstil-

ladelse efter lovforslaget.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen ved meddelelse

af en opholdstilladelse orienterer udlændingen om vedkom-

mendes rettigheder og vilkårene for opholdstilladelsen, her-

under i forhold til bortfald og inddragelse samt muligheder

for arbejde. Det forudsættes ligeledes, at Udlændingestyrel-

sen ved meddelelse af afslag vil vejlede ansøgeren om

klageadgangen til Udlændingenævnet og om pligten til at

udrejse, såfremt vedkommende efter udlændingeloven ikke

har et opholdsgrundlag i Danmark. Udlændingestyrelsen vil

i den forbindelse i øvrigt kunne vejlede de pågældende om

mulighederne for at søge om asyl i Danmark.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 1 vil

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede

§ 28, stk. 3, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet gjort

bekendt med afgørelsen, jf. § 28, stk. 3, jf. dog § 28, stk. 5.

Til § 2

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, stk. 1,

at der efter ansøgning

vil kunne meddeles opholdstilladelse til:

1) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl

i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed

med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter §

2) Et ugift mindreårigt barn af en udlænding med opholdstil-

ladelse efter § 1 eller nr. 1.

3) En udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning til

en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som forud

for udrejsen fra Ukraine har delt husstand med den pågæl-

dende og må anses for at have været under den pågældendes

forsørgelse.

4) En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr.

1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en

udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som samlever

på fælles bopæl med denne.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1, vil omfatte

enhver myndig ægtefælle uanset nationalitet, når det kan

lægges til grund, at der består et retsgyldigt ægteskab eller

et fast samlivsforhold mellem ægtefællen og hovedpersonen

med opholdstilladelse efter lovens § 1. Ved fast samlivsfor-

hold af længere varighed forstås samliv uden for ægteskab

på fælles adresse i normalt ca. 1�½ til 2 år.

Endvidere vil opholdstilladelsen være betinget af, at familie-

livet bestod den 24. februar 2022, jf. lovforslagets § 2, stk.

2, og at parret løbende opretholder samliv på fælles bopæl i

Danmark, jf. dog § 10, stk. 2, og § 11, jf. pkt. 2.7.2.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 2, vil omfatte

alle mindreårige ugifte børn, når en af barnets forældre har

opholdstilladelse efter lovens § 1, dvs. som hovedperson,

eller efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, dvs. som ægtefælle eller

samlever til en hovedperson. Det vil være barnets alder på

ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, om barnet er

omfattet af bestemmelsen. Der henvises derudover til den

foreslåede § 21, stk. 6, om udlændingemyndighedernes mu-

lighed for at foranstalte en dna-undersøgelse.

Adopterede børn og børn, der fødes efter udrejsen fra Ukrai-

ne, vil også være omfattet af bestemmelsen.

Børn, som hverken er biologiske eller adopterede børn af en

udlænding med opholdstilladelse efter lovens § 1, vil i visse

tilfælde kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse

i § 2, stk. 1, nr. 3, jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, vil omfatte

andre end ægtefæller, samlevere og biologiske eller adopte-

rede børn, uanset nationalitet, og som har nær familiemæs-

sig tilknytning til en hovedperson, har været en del af ho-

vedpersonens husstand og må anses for at have været under

hovedpersonens forsørgelse. Det vil være en betingelse, at

den familiemæssige relation ikke alene er perifer, og at den

familiemæssige tilknytning ikke strider mod danske værdier

og traditionelle familiekonstruktioner.

Ved familiemæssig tilknytning forstås i denne sammen-

hæng, at de pågældende er biologisk beslægtet eller har

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

slægtskab gennem adoptionslignende forhold. Der forstås

endvidere en familiemæssig tilknytning, der vil kunne side-

stilles med et nært biologisk eller adoptionslignende slægt-

skab. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis en udlænding reelt

har haft egenskab af forælder, f.eks. en stedmor, ligesom det

vil være tilfældet for f.eks. et stedbarn, eller et barn, der på

baggrund af et adoptionslignende forhold reelt er en del af

familien.

Det vil være en betingelse for opholdstilladelse efter be-

stemmelsen, at ansøgeren forud for udrejsen fra Ukraine har

været en del af hovedpersonens husstand, at hovedpersonen

har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for ansøge-

ren, der ikke har kunnet forsørge sig selv, og at familielivet

bestod den 24. februar 2022, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Et sådant tilfælde vil for eksempel kunne foreligge, hvis en

søskende eller en forælder til en udlænding med opholdstil-

ladelse efter § 1, på grund af alder eller sygdom har boet i

den pågældendes husstand og været afhængig af den pågæl-

dendes forsørgelse.

Derimod vil en udlænding ikke være omfattet af bestemmel-

sen, hvis udlændingen ikke kan anses for at have været

under hovedpersonens forsørgelse, f.eks. fordi udlændingen

har haft midler til egen forsørgelse og blot har delt husstand

med hovedpersonen af mere praktiske grunde.

Den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, vil omfatte ansøgere, der

ikke i fornøden grad kan godtgøre, at der er indgået et

retsgyldigt ægteskab eller etableret et fast samlivsforhold af

længere varighed, men hvor det efter en konkret vurdering

kan lægges til grund, at parret har etableret et beskyttelses-

værdigt familieliv.

I modsætning til sager, der behandles efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 1, vil det ved administrationen af den fore-

slåede bestemmelse, hvor ansøgeren er statsborger i et andet

land end Ukraine, ikke skulle vurderes, om Danmark er nær-

mest til at beskytte dette familieliv, eller om de pågældende

vil kunne henvises til at tage ophold i ansøgerens hjemland.

Centrale momenter for vurderingen heraf er bl.a., hvorvidt

parret et samlevende, varigheden af forholdet og om parret

har fået børn eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse

over for hinanden.

Endvidere vil opholdstilladelsen være betinget af, at familie-

livet bestod den 24. februar 2022, jf. lovforslagets § 2, stk.

2, og at parret løbende opretholder samliv på fælles bopæl i

Danmark, jf. dog § 10, stk. 2, og § 11, jf. pkt. 2.7.2.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 2, at opholdstilladelse

efter § 2, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kun vil kunne gives, hvis

familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar

2022.

Forslaget vil for så vidt angår ægtefæller og faste samlevere

betyde, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter den

foreslåede § 2, stk. 1, nr. 1, hvis ægteskabet er indgået eller

samlivsforholdet er etableret efter denne dato. Indgår en ud-

lænding med opholdstilladelse efter § 1 således et ægteskab

under opholdet i Danmark, eller etableres et fast samlivs-

forhold af længere varighed i Danmark, vil en ansøgning

om opholdstilladelse til ægtefællen eller den faste samlever

skulle behandles og afgøres efter udlændingeloven.

Forslaget vil herudover for så vidt angår udlændinge omfat-

tet af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, betyde, at der ikke kan

gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, hvis ansøgeren

den 24. februar 2022 ikke længere var en del af hovedperso-

nens hustand eller ikke længere var under hovedpersonens

forsørgelse.

Det vil for eksempel være tilfældet, hvis der foreligger op-

lysninger om, at et nærtstående familiemedlem efter et af-

sluttet sygdomsforløb eller en ledighedsperiode var endeligt

fraflyttet husstanden eller på ny havde egne tilstrækkelige

midler forud for den 24. februar 2022.

Forslaget vil endelig for så vidt angår udlændinge omfattet

af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4, betyde, at der ikke kan

gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, hvis det ikke

kan lægges til grund, at det beskyttelsesværdige familieliv

bestod den 24. februar 2022.

Den familierelation, der efter lovforslagets § 2, stk. 1, vil

kunne udgøre grundlaget for en opholdstilladelse efter loven

som familiesammenført til en hovedperson, vil skulle doku-

menteres eller på anden måde kunne anses for godtgjort.

Der vil i praksis formentlig være ansøgere, der under de

foreliggende omstændigheder har været nødsaget til hastigt

at udrejse fra Ukraine eller tage ophold et andet sted i Ukra-

ine, og for hvem det således vil være vanskeligt at fremlæg-

ge dokumentation for indgåelse af ægteskab, forældreskab,

samliv og forsørgelse.

Kan en udlænding ikke fremlægge den påkrævede doku-

mentation, vil udlændingemyndighederne skulle foretage en

sædvanlig vurdering af ansøgerens og den herboendes egne

oplysninger og evt. øvrige dokumenter. Udlændingestyrel-

sen vil endvidere kunne indkalde ansøgeren til en samtale

eller anmode om yderligere oplysninger, som eventuelt vil

kunne tilvejebringes gennem den ukrainske ambassade.

Der henvises til i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 2 vil

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede

§ 28, stk. 6, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet gjort

bekendt med afgørelsen, jf. § 28, stk. 6, jf. dog § 28, stk. 5.

Til § 3

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 1,

at opholdstilladelse

efter denne lov, meddeles med henblik på midlertidigt op-

hold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at opholdstilladel-

ser efter lovforslaget vil blive meddelt med henblik på mid-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

lertidigt ophold og vil udløbe ved udgangen af 17. marts

2024. Det betyder endvidere, at det fra denne dato ikke

længere vil være muligt at ansøge om eller blive meddelt

opholdstilladelse efter lovforslagets bestemmelser.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med

meddelelsen af opholdstilladelsen vejleder udlændingen om,

at opholdstilladelsen alene er gyldig til den 17. marts 2024,

og at den pågældende vil have pligt til at udrejse ved op-

holdstilladelsen ophør. Udlændingen vil i den forbindelse

endvidere skulle vejledes om, at såfremt vedkommende ikke

udrejser inden opholdstilladelsens udløb, vil udlændingen,

forudsat vedkommende ikke har opnået lovligt ophold på

andet grundlag, opholde sig i Danmark ulovligt, hvilket vil

kunne danne grundlag for udvisning efter udlændingelovens

regler herom.

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 2, at udlændinge- og

integrationsministeren kan fastsætte regler om, at opholdstil-

ladelser meddelt efter denne lov, kan forlænges til den 17.

marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren vil i den

forbindelse kunne fastsætte regler om betingelser for forlæn-

gelse og proceduren for behandling af sager om forlængel-

se. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at opholdstilladelser efter denne lov, der

meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles

tidsbegrænset til den 17. marts 2025.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. indebærer, at udlændin-

ge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler om

forlængelse af allerede meddelte opholdstilladelser til den

17. marts 2025. Det betyder, at udlændinge- og integrations-

ministeren vil kunne fastsætte regler om, at en opholdstilla-

delse, der er meddelt i perioden frem til den 17. marts 2024

vil kunne forlænges til den 17. marts 2025.

Udlændinge og integrationsministeren vil efter den foreslå-

ede bestemmelses 2. pkt. endvidere kunne fastsætte regler

om, under hvilke betingelser en opholdstilladelse vil kunne

forlænges, herunder regler om, at grundlaget for opholds-

tilladelse fortsat vil skulle være til stede. Det betyder, at

såfremt der efter den oprindelige meddelelse af opholdstil-

ladelse er indtruffet omstændigheder, der medfører, at an-

søgeren ikke længere er berettiget til opholdstilladelse ef-

ter lovforslaget, vil opholdstilladelsen kunne nægtes forlæn-

get. Dette vil f.eks. være i tilfælde af, at ansøgeren er udrejst

af Danmark med henblik på at tage permanent ophold i et

andet land eller på baggrund af forhold, der i øvrigt vil

kunne danne grundlag for en inddragelse af opholdstilladel-

sen. Der henvises herved til lovforslagets § 10.

Derudover vil udlændinge- og integrationsministeren efter

bestemmelsens 2. pkt. kunne fastsætte regler om, hvorvidt

en udlænding vil skulle ansøge om forlængelse af sin op-

holdstilladelse, eller om Udlændingestyrelsen af egen drift

vil skulle træffe afgørelse om forlængelse af meddelte op-

holdstilladelser.

Den foreslåede bestemmelses 3. pkt. indebærer, at udlændin-

ge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler om,

at opholdstilladelser efter lovforslaget, der meddeles den 17.

marts 2024 eller senere, vil kunne meddeles tidsbegrænset

til den 17. marts 2025.

Det betyder, at hvis der fastsættes regler efter 1. pkt. vil

det fortsat være muligt at indgive og blive meddelt opholds-

tilladelse efter lovforslaget. Opholdstilladelserne vil herefter

tidsbegrænses til den 17. marts 2025 uden yderligere mulig-

hed for forlængelse.

Det forudsættes, at udlændinge- og integrationsministeren

senest ca. tre måneder før, at de opholdstilladelser, der er

meddelt efter lovforslag, udløber, indrager de partier, der har

stemt for lovforslaget, i spørgsmålet om forlængelse.

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 3, at ved fastsættelse af

regler efter stk. 2, 1. og 3. pkt. forlænges perioderne nævnt i

§§ 11 og 12 tilsvarende.

Det betyder, at ved fastsættelse af regler om, at opholdstilla-

delser meddelt efter lovforslaget kan forlænges til den 17.

marts 2025, og regler om, at opholdstilladelser, der medde-

les den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles til den

17. marts 2025, vil skæringsdatoen den 17. marts 2024, der

fremgår af §§ 11 og 12, forlænges til den 17. marts 2025.

Til § 4

Det følger af den foreslåede

§ 4, stk. 1,

at en ansøgning om

opholdstilladelse efter § 1, skal indgives i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en ansøgning

om opholdstilladelse ikke vil kunne indgives uden for Dan-

mark. En ansøgning, der indgives fra udlandet, vil således

skulle afvises.

Betingelsen om, at ansøgningen skal indgives i Danmark,

vil være opfyldt på det tidspunkt udlændingen ankommer

til den danske grænse, og det forudsættes således ikke, at

den pågældende fysisk er rejst ind i landet. Den foreslåede

ordning vil således svare til de danske regler for indgivelse

af ansøgning om asyl.

Det følger af den foreslåede

§ 4, stk. 2,

at ansøgning om

opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, kan indgives i Danmark

eller uden for landet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at familiemedlem-

mer til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, i Dan-

mark såvel som uden for landet vil kunne indgive ansøgning

om opholdstilladelse. Det vil således ikke være en betingel-

se, at ansøgningen indgives i Danmark.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, at en udlænding

har ret til at blive her i landet under behandlingen af en

ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov, der indgives

her i landet. Retten til at blive her i landet bortfalder, hvis

udlændingen ikke inden 4 uger fra ansøgningens indgivelse

har fået optaget fingeraftryk og personfotografi, jf. § 16.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den foreslåede bestemmelses

1. pkt.

svarer i sit indhold til

udlændingelovens § 33 a. Bestemmelsen indebærer, at en

udlænding vil have ret til at opholde sig i Danmark under

sagens behandling på et processuelt ophold. Den pågælden-

de vil således have ret til at opholde sig i landet, til der er

truffet en materiel afgørelse om opholdsspørgsmålet. Den

pågældende vil dermed have et lovligt ophold i udlændin-

gelovens forstand, men det processuelle ophold giver ikke

i sig selv udlændingen yderligere rettigheder, som eksempel-

vis adgang til beskæftigelse eller videregående uddannelse

m.v. Det er en forudsætning for at have ret til at opholde

sig i Danmark under sagens behandling, at ansøgningen er

indgivet i Danmark.

Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. indebærer, at en ret til

at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om

opholdstilladelse bortfalder, såfremt ansøgeren ikke inden 4

uger fra ansøgnings indgivelse har fået optaget biometri, jf.

lovforslagets § 23.

Til § 5

Det følger af den foreslåede

§ 5,

at en ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 1 kan afvises, hvis udlændingen er

statsborger i et andet land uden for Ukraine eller allerede

har opnået opholdstilladelse i et andet land uden for Ukrai-

ne. For en udlænding, der den 24. februar 2022 havde sta-

tus som flygtning, kan en ansøgning alene afvises, såfremt

ansøgeren har opnået statsborgerskab eller opholdstilladelse

uden for Ukraine og sit hjemland.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke vil kun-

ne meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 i det

tilfælde, at udlændingen på tidspunktet for udlændingemyn-

dighedernes afgørelse har en gyldig opholdstilladelse i et

andet land uden for Ukraine. Eller i det tilfælde, hvor udlæn-

dingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine.

Der vil fortsat kunne indgives ansøgning om og opnås op-

holdstilladelse efter lovforslagets § 2, herunder for de af be-

stemmelsen omfattede familiemedlemmer, der er ukrainske

statsborgere.

For en udlænding, der den 24. februar 2022 havde status

som flygtning, kan en ansøgning dog alene afvises, såfremt

ansøgeren har opnået statsborgerskab eller opholdstilladelse

uden for Ukraine og sit hjemland, hvor pågældende er flyg-

tet fra.

Det betyder, at en ansøgning om opholdstilladelse vil kunne

afvises, såfremt ansøgeren har en gyldig opholdstilladelse

i et andet land, hvor den pågældende således må antage

at kunne opholde sig lovligt. Det vil f.eks. være i tilfælde

af, at en udlænding har opnået opholdstilladelse i et andet

EU-land efter direktivet om midlertidig beskyttelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en ansøgning kunne

afvises, uden der foretages en realitetsbehandling af ansøg-

ningen. Det vil sige, at ansøgningen vil kunne afvises, uden

der foretages en vurdering af, hvorvidt ansøgeren i øvrigt

opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse

efter lovforslaget.

Til § 6

Det følger af den foreslåede

§ 6, stk. 1,

at en udlænding

ikke kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller 3) udlændingen

anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af

28. juli 1951.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens §

10, stk. 1, og indebærer, at en udlænding i de nævnte tilfæl-

de vil være udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse

efter denne lov.

Det bemærkes, at bestemmelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-3,

gælder undtagelsesfrit og således ikke vil kunne fraviges

på grund af særlige individuelle forhold. En udlænding, der

må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig

trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed,

eller som er omfattet af flygtningekonventionens udelukkel-

sesgrunde, vil dermed under ingen omstændigheder kunne

meddeles opholdstilladelse efter denne lov.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 6, stk. 2,

kan en ud-

lænding uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ikke,

medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter denne lov,

hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold,

som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§

22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,

2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden

for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medfø-

re udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, 3)

der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre

udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, 4)

udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket i medfør

af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af

smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må

antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for

sine omgivelser.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens §

10, stk. 2.

Den foreslåede § 6, stk. 2,

nr. 1

indebærer, at en

udlænding vil kunne udelukkes fra at blive meddelt opholds-

tilladelse efter denne lov, såfremt udlændingen uden for lan-

det har begået kriminalitet, som kunne medføre udvisning

efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24. Dette har en selv-

stændig betydning i forhold til den foreslåede bestemmelse

i § 6, stk. 1, nr. 3, i det omfang den forbrydelse, der er

tale om, ikke er af en sådan karakter, at der er anledning

til at bringe flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde i

anvendelse. Bestemmelsen kan således anvendes over for

udlændinge, om hvem det antages, at den pågældende har

begået et forhold af en vis grovhed, jf. udlændingelovens §§

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

22-24, som dog ikke har karakter af en forbrydelse, der er

omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F.

For så vidt angår § 6, stk. 2,

nr. 4,

bemærkes, at i medfør

af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingelo-

ven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventio-

nen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et euro-

pæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesy-

stem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug

af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for

henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og

strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse

med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forord-

ningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende

ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter

udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at

træde i kraft medio 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil

»SIS II« i den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 4, skulle forstås

som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som

»SIS-forordningen«.

Efter den foreslåede bestemmelse

§ 6, stk. 3,

kan en udlæn-

ding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32,

stk. 1, i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens

§§ 22-24 eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. ud-

lændingelovens § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med bortfald

efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke gives opholdstil-

ladelse efter lovforslaget, medmindre særlige grunde, herun-

der hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding,

som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1,

i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 a,

§ 25 b eller § 25 c, eller som har indrejseforbud efter udlæn-

dingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, kan gives opholdstilladelse

efter lovforslaget, medmindre særlige grunde taler derimod.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens §

10, stk. 3, og indebærer, at en udlænding vil kunne udeluk-

kes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget,

såfremt vedkommende er udvist af Danmark med indrejse-

forbud, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed, taler for derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 1 og 2 og

3, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 32 af 13.

december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede

§ 6, stk. 4,

at en udlænding,

medmindre særlige grunde taler derfor, ikke kan meddeles

opholdstilladelse efter denne lov, hvis der foreligger om-

stændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 5

eller 6.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, som er omfattet

af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med

hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede

Nationer eller Den Europæiske Union, jf. udlændingelovens

§ 32, stk. 1, nr. 3, ikke vil kunne gives opholdstilladelse

efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 5, henvises til

bemærkningerne til lovforslag L 174 af 25. marts 2009, jf.

Folketingstidende 2008-09, tillæg A.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en udlænding, som

er optaget på den liste, der er nævnt i udlændingelovens § 29

c, stk. 1 (sanktionslisten), ikke vil kunne meddeles opholds-

tilladelse efter lovforslaget, medmindre særlige grunde taler

derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 6, henvises til

bemærkningerne til lovforslag L 48 af 9. november 2016, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A.

Der skal efter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2-4, ved

afgørelse af, hvorvidt der skal gives opholdstilladelse efter

lovforslaget, tages højde for, om sådanne særlige forhold gør

sig gældende, at der alligevel skal gives opholdstilladelse.

Der skal således foretages en afvejning mellem de i bestem-

melsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og

de grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der kan

tale for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 6, stk. 5,

indberetter

udlændingemyndighederne en udlænding, der er meddelt af-

slag på opholdstilladelse efter stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2,

som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger

i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæ-

iske Union.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen indebærer,

at udlændingemyndighederne skal indberette en udlænding

som uønsket i SIS II, hvis udlændingen er meddelt afslag

på opholdstilladelse som følge udelukkelsesgrundene efter

lovforslagets § 6, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021

om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltræ-

delse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forord-

ning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rej-

seinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om

oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordnin-

ger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssy-

stemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejse-

kontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde

og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tred-

jelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS

II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-for-

ordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i

kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsmini-

sterens fastsættelse heraf, at træde i kraft medio 2022. Når

ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 6,

stk. 5, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen«

vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3, kan

der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13.

december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets bemærknin-

ger.

Til § 7

Det følger af den foreslåede

§ 7,

at et indrejseforbud bortfal-

der, hvis en udlænding under de betingelser, der er nævnt i §

6, stk. 3 og 4, meddeles opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 32, stk. 8, og indebærer, at et fastsat indrejse-

bud vil bortfalde, hvis udlændingen meddeles opholdstilla-

delse under de i § 6, stk. 3 og 4, nævnte betingelser.

Det betyder, at et indrejseforbud vil bortfalde, såfremt der

ikke er grundlag for at udelukke udlændingen for opholdstil-

ladelse, og udlændingen derved meddeles opholdstilladelse.

Til § 8

Det følger af den foreslåede

§ 8, stk. 1,

at til brug for

behandlingen af en sag efter lovforslaget vurderer justitsmi-

nisteren, om udlændingen må anses for en fare for statens

sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen

af sagen.

Det følger af den foreslåede

§ 8, stk. 2,

at justitsministeren

kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurde-

ringen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan

videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsmi-

nisteren kan endvidere bestemme, at oplysningerne af sik-

kerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlæn-

dingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

Bestemmelserne svarer i deres indhold til henholdsvis ud-

lændingelovens § 45 b, stk. 1 og 2. For så vidt angår udlæn-

dingelovens § 45 b, stk. 1 og 2, henvises til bemærkningerne

til lovforslag L 209 af 28. april 2009, jf. Folketingstidende

2008-9, tillæg A.

Bestemmelserne indebærer, at det er justitsministeren, der

afgør, hvorvidt en udlænding må anses for en fare for statens

sikkerhed i henhold lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1.

Det følger af den foreslåede

§ 8, stk. 3,

at ved domstolspr-

øvelse af en farevurdering efter stk. 1 finder reglerne i

udlændingelovens kapitel 7 b anvendelse med de fornødne

tilpasninger.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår dom-

stolsprøvelse af en farevurdering efter udlændingeloven §

45 b. Bestemmelsen indebærer, at den særlige domstolsbe-

handling, der finder anvendelse for visse beslutninger truffet

i henhold til udlændingeloven, ligeledes finder anvendelse

for beslutninger truffet efter lovforslagets § 6. Det betyder,

at udlændingelovens § 45 h og 45 i tilsvarende vil finde

anvendelse i forhold til afslag på opholdstilladelser meddelt

efter lovforslaget.

Til § 9

Det følger af den foreslåede

§ 9,

at udlændinge med op-

holdstilladelse efter dette lovforslag er fritaget for krav om

arbejdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 14, stk. 1, der fritager en række udlændinge

med opholdstilladelse fra krav om arbejdstilladelse.

Til § 10

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 1,

at en opholds-

tilladelse efter dette lovforslag skal inddrages, medmindre

inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis

1) grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt,

eller grundlaget for en opholdstilladelse efter § 2, stk. 1,

ikke længere er til stede, jf. dog § 11,

2) opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller

3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne

i § 6, stk. stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke

udlændingen fra opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold i det væ-

sentligste til inddragelsesreglerne i udlændingelovens § 19,

stk. 1, sammenholdt med udlændingelovens § 19 a. Det be-

tyder, at betingelserne for inddragelse af en opholdstilladelse

efter lovforslaget med enkelte tilpasninger sidestilles regler-

ne i udlændingeloven for inddragelse af opholdstilladelser

meddelt efter §§ 7 og 8.

Det bemærkes imidlertid, at efter udlændingelovens § 19 vil

en tidsbegrænset opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 skulle

inddrages, hvis forholdene i hjemlandet har ændret sig på

en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer for-

følgelse. Under henvisning til lovforslagets § 10, stk. 1, nr.

1, vil dette ikke gøre sig gældende for udlændinge omfattet

af lovforslagets § 1, eftersom det forhold, at grundlaget for

opholdstilladelsen ikke længere er til stede, alene vil kunne

danne grundlag for inddragelse af opholdstilladelser efter §

2, stk. 1.

For så vidt angår muligheden for at meddele afslag på op-

holdstilladelse på baggrund af ændrede forhold i Ukraine

henvises der til lovforslagets pkt. 2.1.2 og bemærkningerne

til lovforslagets § 1.

Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 1, vil en opholdstilladel-

se skulle inddrages, hvis grundlaget for ansøgningen eller

tilladelsen var urigtigt, eller grundlaget for en opholdstilla-

delse efter § 2, stk. 1, ikke længere er til stede, jf. dog § 11.

Det betyder bl.a., at en opholdstilladelse, medmindre ind-

dragelse vil være i strid med Danmarks internationale for-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

pligtelser, vil skulle inddrages i tilfælde, hvor der er med-

delt opholdstilladelse på et fejlagtigt grundlag, dog uden

det skyldes svig. Det vil imidlertid være en betingelse, at

udlændingen reelt ikke var berettiget til at blive meddelt

opholdstilladelse, og at de forkerte oplysninger således har

haft afgørende betydning for afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at en op-

holdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, vil skulle inddrages,

såfremt grundlaget for en opholdstilladelse meddelt efter §

2, stk. 1, ikke længere er til stede, jf. dog § 11.

Dette vil være relevant for opholdstilladelser meddelt efter

lovforslagets § 2, stk. 1, hvor grundlaget for opholdstilladel-

sen ikke længere vil være til stede, f.eks. hvis en udlænding,

og den herboende, som den pågældende er blevet ægtefælle-

sammenført med, har ophævet samlivet uden for tilfælde,

der fremgår af § 11.

Det bemærkes, at en udlænding, der er meddelt opholdstil-

ladelse efter lovforslagets § 1, ikke vil kunne få inddraget

sin opholdstilladelse under henvisning til, at grundlaget ikke

længere er til stede.

Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 2, vil en opholdstil-

ladelse endvidere skulle inddrages, hvis opholdstilladelsen

er opnået ved svig. Det bemærkes i denne forbindelse, at

det er uden betydning, om det er ansøgeren selv eller en

tredjemand, herunder et familiemedlem, der har afgivet de

svigagtige oplysninger.

Endelig følger det af den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 3, at en

opholdstilladelse vil skulle inddrages, såfremt der foreligger

oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 4, stk. 1 og

stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen

fra opholdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 3, svarer i sit indhold udlæn-

dingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og vil indebære, at en

opholdstilladelse efter lovforslaget altid vil skulle inddrages,

hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,

eller for en alvorlig trussel for den offentlige orden, sikker-

hed eller sundhed, eller hvis udlændingen anses for omfattet

af artikel 1 F i flygtningekonventionen. Der henvises nær-

mere til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en opholdstilladelse

efter lovforslaget altid vil skulle inddrages, når der forelig-

ger oplysninger om forhold, som efter lovforslagets § 6, stk.

2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse. Det be-

tyder bl.a., at en opholdstilladelse vil skulle inddrages, hvis

udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som

kunne medføre udvisning ved dom, såfremt pådømmelsen

var sket her i landet. Der henvises nærmere til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 6, stk. 2.

Såfremt en udlænding, hvis opholdstilladelse er blevet ind-

draget, påberåber sig, at tvangsmæssig udsendelse vil være i

strid refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31, forud-

sættes det, at Udlændingestyrelsen vejleder den pågældende

om muligheden for at ansøge om asyl. Det bemærkes i den

forbindelse, at alene den omstændighed, at en udlænding

påberåber sig at være i risiko for forfølgelse eller overgreb

i sit hjemland, efter omstændighederne vil kunne betragtes

som en ansøgning om asyl. Der vil herefter ved asylsagens

afgørelse blive taget stilling til, om den pågældende kan

udsendes tvangsmæssigt.

For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3,

kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af

13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Efter den foreslåede bestemmelse § 10, stk. 2, skal der ved

afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af en opholdstil-

ladelse meddelt efter § 2, stk. 1, tages særligt hensyn til,

om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge

af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlæn-

dingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller

anden overlast m.v. her i landet, eller at den pågældende ud-

lænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, er afgået

ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens

ophold her i landet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 19, stk. 7 og 8. Bestemmelsen indebærer, at

inddragelse i særlige tilfælde vil kunne undlades, såfremt

opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af

samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændin-

gens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden

overlast, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 1er afgået ved døden.

For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 7, henvises

til bemærkningerne til lovforslag L 129 af 30. januar 2013,

jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A. For så vidt angår

udlændingelovens § 19, stk. 8, henvises til bemærkningerne

til lovforslag L 106 af 14. januar 2014, jf. Folketingstidende

2013-14, tillæg A.

Efter den foreslåede § 10, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen

uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholds-

tilladelse efter denne lov, afgive en udtalelse til Udlændin-

gestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som

kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for af-

gørelse af en sag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 19, stk. 9, og indebærer, at kommunalbesty-

relsen uden samtykke fra den pågældende udlænding vil

have mulighed for at afgive en udtalelse til Udlændingesty-

relsen om forhold som kommunalbestyrelsen skønner vil

være af betydning for afgørelse af en sag om inddragelse

efter stk. 1.

Bestemmelsen vil således bl.a. kunne finde anvendelse i

tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplys-

ninger, som peger i retning af, at grundlaget for en opholds-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilladelse var urigtigt eller ikke længere er til stede, eller at

udlændingen har opnået sin opholdstilladelse ved svig.

Efter den foreslåede § 10, stk. 4, indberetter udlændinge-

myndighederne en udlænding, der har fået sin opholdstilla-

delse inddraget i medfør af stk. 1, nr. 3, som uønsket i SIS

II.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen indebærer,

at udlændingemyndighederne skal indberette en udlænding

som uønsket i SIS II, hvis udlændingen er meddelt afslag

på opholdstilladelse som følge udelukkelsesgrundene efter

forslagets § 6, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021

om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltræ-

delse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forord-

ning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rej-

seinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om

oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordnin-

ger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssy-

stemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejse-

kontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde

og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tred-

jelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS

II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-for-

ordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i

kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsmini-

sterens fastsættelse heraf, at træde i kraft medio 2022. Når

ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 10,

stk. 4, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen«

vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

For så vidt angår udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 4, kan

der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13.

december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

En inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter den fore-

slåede §§ 1 og 2, stk. 1, vil kunne påklages til Udlændingen-

ævnet, jf. den foreslåede § 28, stk. 3, inden 8 uger efter

ansøgeren er blevet gjort bekendt med afgørelsen, jf. § 28,

stk. 3, jf. dog § 28, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets bemærknin-

ger.

Til § 11

Det foreslås i lovforslagets

§ 11, stk. 1,

at en opholdstilladel-

se meddelt efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, indtil den 17. marts

2024, jf. dog § 3, stk. 3. pkt., ikke kan inddrages efter § 10,

stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at de pågældende ikke bor

sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person, jf. § 1,

er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og

ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter lovforslagets

§ 11, stk. 2,

kan en opholdstilladelse

meddelt efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge

af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, §

9 m eller § 9 n, indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3,

stk. 3, ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1,

nr. 1 eller 3, under henvisning til, at de pågældende ikke

bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person er

udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og

ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter lovforslagets

§ 11, stk. 3,

kan en opholdstilladelse

meddelt til en ukrainsk statsborger efter udlændingelovens §

9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, indtil den 17. marts 2024,

jf. dog § 3, stk. 3, ikke inddrages efter udlændingelovens

§ 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at de pågældende

ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den pågældende er

udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og

ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter lovforslagets

§ 11, stk. 4,

kan en opholdstilladelse

meddelt efter udlændingelovens § 9 m eller § 9 n som følge

af familiemæssig tilknytning til en herboende person med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, § 9 i eller §

9 k, indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, ikke nægtes

forlænget eller inddrages efter udlændingelovens § 19, stk.

1, nr. 1 eller 3, under henvisning til, at den herboende person

får inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse, el-

ler at den herboende persons opholdstilladelse udløber, hvis

dette skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukrai-

ne med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst

i Danmark igen. Er personen med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 a, § 9 i eller § 9 k ikke indrejst i

Danmark igen, kan opholdstilladelsen efter § 9 m og § 9 n

forlænges indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3.

Det foreslås endvidere, at stk. 1, 2 og 4 alene finder anven-

delse, hvis den herboende person er ukrainsk statsborger, jf.

forslaget til

§ 11, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 skal ses i sammenhæng

med lovforslagets § 12, hvorefter der ved en vurdering af,

om en opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens

§ 17 som følge af ophold uden for Danmark i mere end 6

eller 12 måneder, vil skulle ses bort fra ophold i Ukraine

mellem den 24. februar 2022 og den 17. marts 2024, hvis

den herboende person er ukrainsk statsborger, og opholdet

har haft et anerkendelsesværdigt formål.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammen-

hæng med, at opholdstilladelse til ægtefæller og faste sam-

levede efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, til udlændinge,

der har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en

udlænding med opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 4, til udlændinge, der er familiesammenført

eller familiesammenføres efter udlændingelovens § 9, eller §

9 c, stk. 1, og til familiemedlemmer efter udlændingelovens

§ 9 m eller § 9 n er betinget af, at de pågældende bor

sammen med den person, de familiesammenføres med.

Hvis den herboende person er udrejst til Ukraine vil denne

betingelse ikke være opfyldt. Med andre ord vil grundlaget

for opholdstilladelsen ikke længere være til stede, jf. lovfor-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

slagets § 10, stk. 1, nr. 1, og udlændingelovens § 19, stk. 1,

nr. 1, eller de betingelser, der er fastsat for opholdstilladel-

sen, vil ikke være overholdt, jf. udlændingelovens § 19, stk.

1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 indebærer, at en op-

holdstilladelse meddelt til ukrainske statsborgeres familie-

medlemmer som nævnt ovenfor ikke vil kunne inddrages

efter lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, eller udlændingelovens

§ 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til, at de pågæl-

dende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboen-

de person er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt

formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Det vil være en betingelse for, at lovforslagets § 10, stk. 1,

nr. 1, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 3, ikke kan

anvendes, at det manglende samliv eller ophold på fælles

bopæl skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukrai-

ne med et anerkendelsesværdigt formål.

Der henvises herved til pkt. 2.7 og bemærkningerne til lov-

forslagets § 12.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, indebærer, at en

opholdstilladelse meddelt til en ukrainsk statsborger efter

udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, dvs.

ægtefællesammenføring, indtil den 17. marts 2024, jf. dog §

3, stk. 3, ikke kan inddrages efter udlændingelovens § 19,

stk. 1, nr. 1, under henvisning til samlivsophør, hvis dette

skyldes, at den pågældende er udrejst til Ukraine med et

anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark

igen.

Det vil være en betingelse for, at lovforslagets § 10, stk. 1,

nr. 1, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 3, ikke kan

anvendes, at den person, der er udrejst til Ukraine, ikke er

indrejst i Danmark igen.

Det betyder, at inddragelse af en opholdstilladelse efter lov-

forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, eller udlændingelovens § 19,

stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til, at de pågældende

ikke bor sammen, vil kunne ske, hvis den herboende person

efter tilbagevenden til Danmark ikke genoptager samlivet

eller opholdet på fælles bopæl. Den foreslåede bestemmelse

vil således kun gælde under opholdet i Ukraine.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, skal ses i sam-

menhæng med, at opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 m eller § 9 n på baggrund af familiemæssig tilknytning

til en udenlandsk arbejdstager (§ 9 a), studerende (§ 9 i)

eller praktikant (§ 9 k) er betinget af, at arbejdstageren, den

studerende og praktikanten har en opholdstilladelse.

Hvis den ukrainske arbejdstager, studerende eller praktikant

er udrejst til Ukraine, vil betingelserne for vedkommendes

opholdstilladelse konkret kunne anses for ikke længere at

være opfyldt. Det kan f.eks., være hvis den ukrainske ar-

bejdstager siger sit job op for at udrejse til Ukraine med

et anerkendelsesværdigt formål, eller hvis arbejdstageren

bliver fyret, fordi vedkommende ønsker at udrejse til Ukrai-

ne med et anerkendelsesværdigt formål. Det kan endvidere

være en ukrainsk studerende, der ikke længere er studieak-

tiv, fordi vedkommende udrejser til Ukraine med et anerken-

delsesværdigt formål. I sådanne tilfælde vil grundlaget for

opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 m eller § 9

n ikke længere være til stede, jf. udlændingelovens § 19,

stk. 1, nr. 1, eller de betingelser, der er fastsat for opholds-

tilladelsen, vil ikke være overholdt, jf. udlændingelovens §

19, stk. 1, nr. 3. Herudover kan en ukrainsk arbejdstagers,

studerendes eller praktikants opholdstilladelse udløbe, mens

vedkommende er udrejst til Ukraine.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, indebærer, at en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m eller § 9 n

ikke vil kunne nægtes forlænget eller inddrages efter udlæn-

dingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til,

at den ukrainske arbejdstagers, studerendes eller praktikants

opholdstilladelse nægtes forlænget, inddrages eller udløber,

hvis dette skyldes, at arbejdstageren, den studerende eller

praktikanten er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesvær-

digt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, indebærer endvi-

dere, at opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 m og

§ 9 n kan forlænges indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3,

stk. 3, hvis den ukrainske arbejdstager (§ 9 a), studerende (§

9 i) eller praktikant (§ 9 k) ikke er indrejst i Danmark igen.

Hermed sikres det, at medfølgende familiemedlemmer til

ukrainske arbejdstagere, studerende og praktikanter kan bli-

ve i Danmark, hvis arbejdstageren, den studerende eller

praktikanten er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesvær-

digt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse indtil

den 17. marts 2024, dvs. den dato, hvor opholdstilladelser

efter lovforslaget foreslås at udløbe, jf. lovforslagets § 3,

stk. 1.

Henvisningerne i § 11 til lovforslagets § 3, stk. 3, hænger

sammen med, at det samtidig foreslås, at udlændinge- og

integrationsministeren kan beslutte at forlænge den periode,

hvor inddragelse af opholdstilladelse efter den foreslåede

bestemmelse ikke vil kunne ske, fra den 17. marts 2024

til den 17. marts 2025 i forbindelse med en beslutning om

forlængelse af opholdstilladelser efter lovforslaget, jf. § 3.

Der henvises til i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.6.

Til § 12

Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en op-

holdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i Dan-

mark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har

opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden føl-

gende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt

boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen

dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet

i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller

tjeneste, der træder i stedet herfor.

Bestemmelsens 2. og 3. pkt. indebærer således, at en op-

holdstilladelse bortfalder, hvis en udlænding opholder sig

uden for Danmark i mere end 6 eller 12 måneder i træk af-

hængig af bl.a., om udlændingens opholdstilladelse er med-

delt med henblik på midlertidigt ophold eller med mulighed

for varigt ophold.

Det foreslås i lovforslagets

§ 12,

at ophold i Ukraine mellem

den 24. februar 2022 og den 17. marts 2024, jf. dog § 3,

stk. 3, ikke medregnes i de tidsrum, der er nævnt i udlændin-

gelovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis udlændingen er

ukrainsk statsborger, og opholdet har haft et anerkendelses-

værdigt formål.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ved en vurde-

ring af, om en opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændin-

gelovens § 17 som følge af ophold uden for Danmark i mere

end 6 eller 12 måneder, vil skulle ses bort fra ophold i Ukra-

ine mellem den 24. februar 2022 og den 17. marts 2024,

hvis den herboende er ukrainsk statsborger, og opholdet har

haft et anerkendelsesværdigt formål.

Et anerkendelsesværdigt formål kan f.eks. være, hvis ukrain-

ske statsborgere har haft ophold i Ukraine for at forrette

ukrainsk militærtjeneste, udføre nødhjælpsarbejde eller an-

det humanitært arbejde, enten som tilknyttet en humanitær

organisation eller på egen hånd. Endvidere kan det f.eks.

være ophold i Ukraine med henblik på at hjælpe familie

eller andre nærtstående ud af Ukraine.

Den 24. februar 2022 er datoen for de russiske væbnede

styrkers militære invasion af Ukraine, og den 17. marts 2024

er den dato, hvor opholdstilladelser efter lovforslaget fore-

slås at udløbe, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Den foreslåede henvisning i § 12 til lovforslagets § 3, stk.

3, hænger sammen med forslaget om, at udlændinge- og

integrationsministeren kan beslutte at forlænge perioden fra

den 17. marts 2024 til den 17. marts 2025 i forbindelse

med en beslutning om forlængelse af opholdstilladelser efter

lovforslaget, jf. § 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.7.

Til § 13

Det følger af den foreslåede

§ 13, stk. 1,

at en afgørelse,

hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i

medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde

sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse, hvis udlæn-

dingen ikke har ret til ophold på andet grundlag. Afgørelsen

skal meddeles skriftligt og indeholde oplysninger om regler-

ne i § 28, stk. 3 og 4. Efter anmodning gives udlændingen

en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste ele-

menter i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår

eller med rimelighed kan formodes at forstå.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte

tilpasninger til reglerne i udlændingelovens § 33, stk. 1,

og indebærer, at afgørelser, hvorved der meddeles en udlæn-

ding, at vedkommende i medfør af reglerne i lovforslaget

ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist

for udrejse.

Udlændingen har pligt til at udrejse i overensstemmelse med

den fastsatte udrejsefrist og vil ved fristens overskridelse

opholde sig i Danmark ulovligt. Det betyder, at udlændingen

herefter vil være omfattet af hjemrejselovens bestemmelser,

herunder at udlændingen vil kunne udsendes tvangsmæssigt,

hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises i den for-

bindelse til lovforslagets pkt. 2.15.2.

Bestemmelsen omfatter afslag på ansøgning om opholdstil-

ladelse og afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse.

Efter den foreslåede bestemmelses pkt. 2 vil en afgørelse

som nævnt i 1. pkt. skulle meddeles udlændingen skriftligt.

Endelig indebærer bestemmelsens 3. pkt., at udlændingen

efter anmodning vil skulle gives en skriftlig eller mundt-

lig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen eller

beslutningen på et sprog, vedkommende forstår eller med

rimelighed kan formodes at forstå.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 1, kan der

bl.a. henvises der til bemærkninger i lovforslag L 189 af

5.maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A.

Det følger af den foreslåede

§ 13, stk. 2,

at udrejsefristen

fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned,

hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændin-

gelovens § 2, stk. 4. I påtrængende tilfælde fastsættes udrej-

sefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes til et

senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler derfor, dog

ikke udover det tidspunkt, hvor en opholdstilladelse efter

denne lov senest ville være udløbet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for afgørelser

omfattet af stk. 1 vil der som udgangspunkt skulle fastsættes

en udrejsefrist på 7 dage i overensstemmelse med udrejsefri-

sten, der følger af udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt.

Såfremt udlændingen er omfattet af EU-reglerne, vil udrej-

sefristen dog skulle fastsættes til 1 måned. I påtrængende

tilfælde vil udrejsefristen dog skulle fastsættes til straks.

Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er

til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den

offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen

har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller

en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at

udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Ri-

siko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig

udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket

under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling,

eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om ud-

lændingen og opholdets varighed og karakter er grund til

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig

udsendelse.

Bestemmelsen indebærer endelig, at udrejsefristen kan fast-

sættes til et senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler

derfor. Særlige grunde kan for eksempel være hensynet til

skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social til-

knytning. Udrejsefristen vil dog ikke kunne fastsættes til

et senere tidspunkt end det tidspunktet, hvor en opholdstilla-

delse efter lovforslaget senest ville være udløbet. Det bety-

der, at udrejsefristen senest vil kunne fastsættes til den 17.

marts 2024, medmindre der efter § 3, stk. 2, er fastsat regler

om forlængelse og tidsbegrænsning af opholdstilladelser til

den 17. marts 2025.

Det følger af den foreslåede

§ 13, stk. 3,

at de regler i

udlændingelovens § 32 om indrejseforbud, der gælder for

udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 32, stk.

1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der

ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist fastsat

efter lovforslaget, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at der i overensstemmelse med

reglerne i udlændingeloven skal fastsætte et indrejseforbud,

såfremt udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med

udrejsefristen.

For udlændinge omfattet af EU-reglerne kan der dog alene

fastsættes et indrejseforbud, såfremt det er begrundet i hen-

synet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf.

udlændingelovens § 32, stk. 2. Der vil følgelig ikke kunne

fastsættes indrejseforbud i sager, hvor en udlænding omfat-

tet af EU-reglerne udvises af andre grunde, jf. opholdsdi-

rektivets artikel 15. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis

en unionsborger eller dennes familiemedlem ikke udrejser

i overensstemmelse med en pålagt udrejsefrist og opholder

sig her ulovligt.

Det bemærkes, at en tredjelandsstatsborger, som tidligere

har haft en opholdsret efter EU-reglerne, som udgangspunkt

også vil være omfattet af udlændingelovenes § 32, stk.

2, jf. EU-Domstolens dom af 10. september 2019 i sagen

C-94/18, Nalini Chenchooliah, idet den pågældende fortsat i

almindelighed vil være at anse for omfattet af de procedure-

mæssige garantier i opholdsdirektivets artikel 15.

Det følger af den foreslåede

§ 13, stk. 4,

at stadfæstes en

afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller frafaldes

klage, hvorved der er tillagt opsættende virkning, fastsættes

der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 33, stk. 3, og indebærer, at der i forbindelse

med en stadfæstelse af en afgørelse, der er tillagt opsættende

virkning, eller frafald af klage, vil skulle fastsættes en ny

frist for udrejse.

Bestemmelsen omfatter endvidere tilfælde, hvor der med-

deles afslag på en genoptagelsesanmodning, som er tillagt

opsættende virkning. Der vil således også i disse tilfælde

skulle fastsættes en ny udrejsefrist.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 3, henvises

der til bemærkninger i lovforslag L 189 af 5. maj 2020, jf.

Folketingstidende 2019-20, tillæg A.

Til § 14

Det følger af den foreslåede

§ 14, stk. 1,

at udlændingel-

ovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 3-7 og § 14, med de

fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse for de

udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget, og indtil udlændingen meddeles opholds-

tilladelse efter lovforslaget.

Endvidere følger det af den foreslåede

§ 14, stk. 2,

at en

udlænding, der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør

af lovforslaget, får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen

indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår

til kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 30, stk. 2, jf.

dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4.

De foreslåede bestemmelser vil medføre bl.a., at udlæn-

dinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse ef-

ter lovforslaget, får udgifterne til underhold og nødvendi-

ge sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrel-

sen, indtil de meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget,

såfremt de lader sig indkvartere på et asylindkvarterings-

sted. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bl.a. sikre,

at udlændingen får dækket udgifterne til underhold, tilby-

des indkvartering på et asylindkvarteringssted og modtager

nødvendige sundhedsmæssige ydelser på eller i tilknytning

til asylindkvarteringsstederne, frem til, at ansvaret for den

pågældende udlænding ved meddelelse af opholdstilladel-

se overgår til kommunalbestyrelsen efter den foreslåede be-

stemmelse i § 30, stk. 2.

Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse vil også dæk-

ke nødvendige sociale foranstaltninger. En social foranstalt-

ning kan være nødvendig, hvis den – under hensyn til det

midlertidige ophold som ansøger – må anses for væsentlig

for den pågældende persons livsvilkår.

Endvidere vil de foreslåede bestemmelser medføre bl.a., at

udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget, ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse, hvis den pågældende fravælger ind-

kvartering på et asylindkvarteringssted, hvis den pågælden-

de har lovligt ophold her i landet efter udlændingelovens

regler herom, hvis udlændingens opholdssted ikke kendes,

eller hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter

anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede § 14 medfører, sammenholdt med udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 7, 1. og 2. pkt., at det er Udlændinge-

styrelsen, der anviser udlændingene til at tage ophold på

et nærmere bestemt asylindkvarteringssted. Bestemmelserne

herom har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den foreslåede § 14, sammenholdt med udlændingelovens

§ 42 a, stk. 7, 4. pkt., vil endvidere medføre, at Udlændinge-

styrelsen kan pålægge den pågældende udlænding at tage

ophold på et asylindkvarteringssted efter styrelsens nærmere

bestemmelse, hvis en udlænding ikke efterkommer Udlæn-

dingestyrelsens anvisning. Et pålæg udgør en afgørelse i for-

valtningslovens forstand, hvilket indebærer, at forvaltnings-

lovens regler om partsrettigheder, herunder partshøring og

begrundelse, skal iagttages.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 14

kan ikke påklages, jf. lovforslagets § 28, stk. 7, 1. pkt. En

afgørelse efter lovforslagets § 14 om separat indkvartering

kan dog påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets §

28, stk. 7, 2. pkt.

Der henvises herved til lovforslagets § 28.

Den foreslåede § 14, sammenholdt med udlændingelovens

§ 42 a, stk. 4, vil endvidere medføre bl.a., at Udlændingesty-

relsen kan pålægge en udlænding, der indgiver en ansøgning

om opholdstilladelse efter lovforslaget og er indkvarteret på

at asylindkvarteringssted, at betale udgifterne til udlændin-

gens eller dennes families underhold og nødvendige sund-

hedsmæssige ydelser eller ophold på et asylindkvarterings-

sted omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, såfremt

udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Der kan pålæg-

ges betalingspligt for perioden til og med, ansvaret overgår

til kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 30, stk. 2.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter den foreslåede

§ 14 indtræder selvsagt først, såfremt udlændingen ønsker at

være omfattet. I praksis betyder dette, at vedkommende skal

lade sig indkvartere på et asylindkvarteringssted. Et fravalg

vil omvendt ikke indebære, at den pågældende af denne

grund får ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning.

En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilla-

delse efter lovforslaget og har taget ophold uden for et asyl-

indkvarteringssted, er ikke omfattet af den foreslåede § 14

og dermed ikke omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgel-

sespligt.

En udlænding, der frafalder eller meddeles endeligt afslag

på en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, og

hvor den fastsatte udrejsefrist er udløbet, jf. lovforslagets §

13, stk. 2, vil være omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-

gelsespligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, såfremt

vedkommende opfylder de nærmere betingelser herefter,

herunder lader sig indkvartere på at asylindkvarteringssted.

Det bemærkes, at der med lovforslaget sigtes til, at de

materielle betingelser for, hvornår Udlændingestyrelsen er

forpligtet til at afholde udgifter til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.

1, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4, tilsvarende

skal gælde for udlændinge, der indgiver en ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget, dog med de fornødne

tilpasninger, som lovforslaget tilsiger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.9.

Til § 15

Det følger af den foreslåede

§ 15, stk. 1,

at udlændingelo-

vens § 42 b, stk. 1-4, stk. 6 og 7, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 9,

stk. 10, 1. pkt., stk. 11, 1. pkt., stk. 13 og 17, med de fornød-

ne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse for udlændin-

ge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter

lovforslaget og får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen

efter lovforslagets § 14.

Det bemærkes, at der med dette lovforslag herved sigtes

på, at de materielle betingelser for, hvornår Udlændinge-

styrelsen efter udlændingelovens § 42 b er forpligtet til

at udbetale grundydelse, forsørgertillæg, herunder nedsatte

forsørgertillæg, og tillægsydelse til uledsagede mindreårige

samt udlændinge under 18 år under Udlændingestyrelsens

forsørgelse, tilsvarende skal gælde for udlændinge, der ind-

giver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget,

og indtil de pågældende meddeles opholdstilladelse efter

lovforslaget, dog med de fornødne tilpasninger, som lovfor-

slaget tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre bl.a., at en indkvar-

teret udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilla-

delse efter lovforslaget og er omfattet af Udlændingestyrel-

sens forsørgelsespligt, vil modtage den samme grundydelse,

forsørgertillæg, herunder evt. nedsat forsørgertillæg, som en

voksen asylansøger i fase 2 med samme familiemæssige

forhold, og tilsvarende afhængig af, om der er en vederlags-

fri bespisningsordning på asylindkvarteringsstedet eller ej,

mens Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen, og indtil

kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for udlændingen.

Grundydelsen vil blive forudbetalt hver 14. dag, og forsør-

gertillæg samt nedsat forsørgertillæg vil ligeledes blive for-

udbetalt hver 14. dag, idet forsøger- og nedsat forsørgertil-

læg dog, hvis særlige grunde taler derfor, kan udbetales for

kortere perioder ad gangen.

Det forudsættes, at ydelser, som Udlændingestyrelsen måtte

have udbetalt mindre end 14 dage før, at ansvaret for en ud-

lænding, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget,

overgår til kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 30, stk.

2, ikke vil blive forsøgt inddrevet.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at en

uledsaget mindreårig udlænding eller en udlænding under

18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge

sine forældres familie, og som får udgifterne til underhold

og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlæn-

dingestyrelsen, tillige vil få udbetalt en tillægsydelse, der

bagudbetales hver 14. dag.

Udlændingestyrelsens afgørelser om udbetaling af grund-

ydelser, forsørgertillæg, nedsat forsørgertillæg og tillægs-

ydelse til mindreårige uledsagede udlændinge samt en ud-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

lænding under 18 år, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3

og 7-9, vil ikke kunne påklages, jf. lovforslagets § 28, stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil ydermere medføre bl.a., at

en udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilla-

delse efter lovforslaget og er omfattet af Udlændingestyrel-

sens forsørgelsesforpligtelse, kan få udleveret naturalieydel-

ser, såsom f.eks. tøj-, hygiejne-, babytøj- og børnetøjpakker,

såfremt den pågældende har særligt behov herfor.

Der henvises herved til lovforslagets § 15, skt. 1.

Det følger af den foreslåede

§ 15, stk. 2,

at en udlænding

over 18 år, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget og får udgifterne til underhold og nødven-

dige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrel-

sen efter lovforslagets § 14, og som har opholdt sig her

i landet i mindre end 3 måneder fra tidspunktet for den

pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget, får udbetalt en tillægsydelse. Udlændin-

gelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 10, 1. pkt., stk.

11, 1. pkt., og stk. 17, finder med de fornødne tilpasninger

tilsvarende anvendelse.

Der henvises herved til lovforslagets § 15, stk. 2.

Udlændingestyrelsens afgørelser om udbetaling af tillægs-

ydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., vil

ikke kunne påklages, jf. lovforslagets § 28, stk. 8.

En udlænding, der meddeles endeligt afslag på en ansøgning

om opholdstilladelse efter lovforslaget, og hvor den fastsatte

udrejsefrist er udløbet, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, er om-

fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 2, såfremt vedkommende op-

fylder de nærmere betingelser herefter, herunder lader sig

indkvartere på at asylindkvarteringssted. De nærmere regler

efter udlændingelovens § 42 b om, hvorledes udlændinge

omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, får udbetalt

grundydelser, forsørgertillæg, eventuelt nedsat forsørgertil-

læg, eventuelle tillægsydelser, herunder hvis de overholder

deres hjemrejsekontrakt, mv., finder således anvendelse i

denne situation.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.9.

Det følger af den foreslåede

§ 15, stk. 3,

at en udlænding

over 18 år, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget og får udgifterne til underhold og nødven-

dige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrel-

sen efter den foreslåede § 14, og som har overholdt sin

kontrakt, jf. lovforslagets § 16, får udbetalt en tillægsydel-

se. Udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 10, 1.

pkt., stk. 11 og 17, finder med de fornødne tilpasninger

tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil medføre bl.a., at indkvarteringsoperatørerne

tillægges kompetencen til at afgøre, om voksne udlændinge

har overholdt kontrakten, jf. lovforslagets § 16, og dermed,

om der fortsat kan udbetales tillægsydelse til den pågælden-

de i perioden efter, at den pågældende har opholdt sig her

i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågæl-

dendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter

lovforslaget.

Der henvises herved til lovforslagets § 15, stk. 3.

Udlændingestyrelsens afgørelser om udbetaling af tillægs-

ydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., vil

ikke kunne påklages, jf. lovforslagets 28, stk. 8.

Til § 16

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 1,

at indkvarterings-

operatøren udarbejder en kontrakt for en udlænding over 18

år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt

efter lovforslagets § 14, og som har opholdt sig her i landet

i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes

indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter lovforsla-

get.

Forslaget vil medføre, at udlændinge over 18 år, der indgi-

ver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget,

er indkvarteret på et asylindkvarteringssted og bliver forsør-

get af Udlændingestyrelsen, jf. lovforslagets § 14, og som

uden at have modtaget en afgørelse om opholdstilladelse

har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tids-

punktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget, skal indgå en kontrakt

med indkvarteringsoperatøren, indtil den pågældende even-

tuelt meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget og frem

til, at kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for den på-

gældende.

Indkvarteringsoperatøren for det asylindkvarteringssted,

hvor udlændingen er indkvarteret, forestår udarbejdelsen af

kontrakten. Det forudsættes, at der anvendes en standardise-

ret kontraktform, således at det i tilfælde af udlændingens

flytning fra en indkvarteringsoperatør til en anden indkvar-

teringsoperatør er enkelt og overskueligt for den modtagen-

de indkvarteringsoperatør at overtage kontrakten i det om-

fang, det er praktisk muligt for den pågældende indkvarte-

ringsoperatør at tilbyde de undervisnings- og aktiveringstil-

tag, der måtte være indeholdt i kontrakten, jf. nedenfor.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 2, 1.

2. pkt.,

at kon-

trakten indgås mellem udlændingen og indkvarteringsopera-

tøren på grundlag af den enkelte udlændings individuelle

færdigheder og forudsætninger.

Kontraktens omfang og indhold tilpasses i videst muligt om-

fang den enkelte udlændings færdigheder, kompetencer og

den pågældendes personlige forhold, herunder alder, barsel

og den pågældendes eller pågældendes barns helbredsmæs-

sige forhold i form af f.eks. alvorlige fysiske og psykiske

sygdomme og lidelser, samt andre væsentlige psykosociale

forhold, ligesom kontrakten tilpasses andre forhold, som

indkvarteringsoperatøren finder relevante, herunder mang-

lende børnepasningsmuligheder.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 2, 3. pkt.,

at hvis

indkvarteringsoperatøren ikke har mulighed for at stille rele-

vante og meningsfulde undervisnings- og aktiveringstilbud

til rådighed, skal kontrakten tilpasses herefter.

Indkvarteringsoperatøren vil således kunne bestemme, at

udlændingen ikke skal tilbydes en eller flere former for

undervisning og aktivering, såfremt indkvarteringsoperatø-

ren ikke har mulighed for at tilbyde dette. Det bemærkes i

den forbindelse, at gennemførelsen af den foreslåede under-

visning og aktivering, jf. lovforslagets § 16, stk. 4, nr. 2

og 3, generelt afhænger af, om den pågældende indkvarte-

ringsoperatør praktisk kan tilrettelægge sådan undervisning

og aktivering, herunder under hensyn til ændringer i situa-

tionen, herunder særligt antallet af indrejsende fordrevne

udlændinge fra Ukraine, hvilket kan betyde, at niveauet

for omfanget og rammerne for undervisning og aktivering

løbende kan tilpasses efter situationen.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 3, 1. pkt.,

at kan

der ikke opnås enighed om kontraktens indhold, fastsættes

indholdet af indkvarteringsoperatøren.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding ikke kan blokere

for indgåelsen af en kontrakt, idet indkvarteringsoperatøren

i tilfælde af uenighed med udlændingen om kontraktens

indhold kan fastsætte dette. Det bemærkes, at forvaltnings-

loven også finder anvendelse i forbindelse med indkvarte-

ringsoperatørens afgørelser efter bestemmelsen, når indkvar-

teringsoperatøren er en privat organisation eller et privat

selskab. Der henvises til lovforslagets § 28, stk. 2.

Indkvarteringsoperatørens afgørelse efter den foreslåede be-

stemmelse i § 16, stk. 3, 1. pkt., vil kunne påklages til

Udlændingestyrelsen, jf. den ved lovforslagets § 28, stk. 2,

foreslåede bestemmelse, og Udlændingestyrelsens afgørelse

vil ikke kunne påklages, jf. lovforslagets § 28, stk. 9.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 3,

2. pkt.,

at kontrak-

ten løbende kan revideres.

Efter den foreslåede

§ 16, stk. 4,

fastlægger kontrakten om-

fang og indhold af, hvordan den enkelte udlænding skal

deltage i 1) nødvendige opgaver i forbindelse med driften af

indkvarteringsstedet, 2) undervisning, der skal give udlæn-

dingen et indledende kendskab til dansk sprog og danske

kultur- og samfundsforhold samt arbejdsmarkeds-, uddan-

nelses- og boligforhold, og 3) aktivering.

Det forudsættes herved, at det i kontrakten anføres, hvilke

nødvendige opgaver som udlændingen skal deltage i. De

nødvendige opgaver omfatter de opgaver, der er nødvendige

for at få asylindkvarteringsstedet til at fungere. Dette er

f.eks. madlavning til udlændingen sig selv og familien el-

ler deltagelse i fælles madlavning på asylindkvarteringsste-

det, såfremt asylindkvarteringsstedet ikke har bespisnings-

ordning, rengøring på egne værelser, daglig udvendig og

indvendig oprydning og rengøring af fællesområder samt

pasning og renholdelse af udenomsarealer.

Endvidere forudsættes det, at det i kontrakten anføres, hvor-

dan udlændingen skal deltage i undervisning, der skal give

udlændingen et indledende kendskab til dansk sprog og

danske kultur- og samfundsforhold samt arbejdsmarkeds-,

uddannelses- og boligforhold. Udgangspunktet er, at alle

udlændinge omfattet af den foreslåede § 16, stk. 1, skal

deltage i et særligt tilrettelagt kursus, hvorved udlændingene

gives et indledende kendskab til dansk sprog og danske

kultur- og samfundsforhold samt arbejdsmarkeds-, uddan-

nelses- og boligforhold, medmindre vedkommendes egne

forhold eller forhold hos indkvarteringsoperatøren tilsiger,

at vedkommende ikke skal deltage, jf. nærmere ovenfor om

den foreslåede § 16, stk. 2, 3. pkt.

Ydermere forudsættes det, at det i kontrakten anføres, hvor-

ledes udlændingen eventuelt skal deltage i aktivering. I

medfør af den foreslåede § 16, stk. 2, 3. pkt., vil indkvar-

teringsoperatøren kunne bestemme, at udlændingen pga. den

pågældendes forhold eller forhold hos indkvarteringsopera-

tøren ikke skal tilbydes aktivering, såfremt indkvarterings-

operatøren ikke har mulighed for at tilbyde dette. Aktivering

udgør udførelsen af andre opgaver end de nødvendige i

forbindelse med driften af asylindkvarteringsstedet.

Det er indkvarteringsoperatøren for det enkelte asylindkvar-

teringssted, der bestemmer, hvordan der skal tilbydes under-

visning og aktivering under hensyntagen til kvalifikationer-

ne og de personlige forhold for de indkvarterede udlændinge

og til de praktiske muligheder for så vidt angår undervisere,

lokaler mv. samt ændringer i situationen, herunder særligt

antallet af indrejsende fordrevne udlændinge fra Ukraine,

hvilket kan betyde, at niveauet for omfanget og rammerne

for undervisning og aktivering løbende må tilpasses efter

situationen.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 5,

at indkvarterings-

operatøren skal vejlede udlændingen, om, at den pågælden-

de får udbetalt en tillægsydelse, jf. lovforslagets § 15, stk. 3,

hvis den pågældende overholder sin kontrakt.

Det forudsættes generelt, at omfanget og indholdet af de

nødvendige opgaver og undervisnings- og aktiveringstiltag,

som indgår i kontrakten, beskrives på en for udlændingen

fyldestgørende, forståelig og overskuelig måde, således at

udlændingen ikke har vanskeligheder ved at udlede sine

konkrete forpligtelser af kontrakten. Det bemærkes i den

forbindelse, at da overholdelse af kontrakten foreslås at væ-

re en betingelse for, at udlændingen kan få udbetalt den

foreslåede tillægsydelse, jf. herved lovforslagets § 15, stk.

3, er det nødvendigt, at udlændingen ikke er i tvivl om

sine konkrete forpligtelser efter kontrakten. Kontrakten vil

således skulle indeholde en angivelse af de foreslåede be-

tingelser for udbetaling af tillægsydelsen, herunder at en

udlænding, der ikke har overholdt sin kontrakt en eller flere

dage i den periode, der ligger til grund for beregningen

af tillægsydelsen, medmindre særlige grunde taler derimod,

ikke får udbetalt tillægsydelse for det antal dage, hvor den

pågældende ikke har overholdt sin kontrakt, samt at en ud-

lænding, der ikke har overholdt sin kontrakt i mindre end

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

halvdelen af perioden, slet ikke får udbetalt tillægsydelsen,

medmindre særlige grunde taler derimod, jf. den foreslåede

§ 15, stk. 3, 2. pkt., sammenholdt med udlændingelovens §

42 b, stk. 11, 2.-4. pkt.

Endvidere skal det fremgå af kontrakten, at oplysningerne

fra en udlændings kontrakt uden udlændingens samtykke

videregives til en anden indkvarteringsoperatør ved udlæn-

dingens flytning fra et asylindkvarteringssted, som drives af

en indkvarteringsoperatør til et asylindkvarteringssted, som

drives af en anden indkvarteringsoperatør, til Udlændinge-

styrelsen efter anmodning fra styrelsen, og til kommunalbe-

styrelsen for en kommune, hvortil udlændingen visiteres i

forlængelse af en meddelt opholdstilladelse, jf. lovforslagets

§ 30, stk. 2 og 3.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 6,

at en 17-årig ud-

lænding, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgel-

sesforpligtelse efter lovforslagets § 14, og som har opholdt

sig i her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for

den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilla-

delse efter lovforslaget, kan deltage i den samme undervis-

ning og aktivering, jf. lovforslagets § 16, stk. 4, nr. 2 og 3,

indtil den pågældende eventuelt meddeles opholdstilladelse

efter lovforslaget og frem til, at kommunalbestyrelsen over-

tager ansvaret for den pågældende.

Det bemærkes, at der ikke udarbejdes kontrakt for udlæn-

dinge under 18 år, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, ligesom

kravet om overholdelse af kontrakten som betingelse for

udbetaling af tillægsydelse alene gælder udlændinge over

18 år, jf. lovforslagets § 15, stk. 3. 17-årige uledsagede

mindreårige udlændinge, der er omfattet af Udlændingesty-

relsens forsørgelsesforpligtelse efter lovforslagets § 14, vil,

som det gælder for andre uledsagede mindreårige udlændin-

ge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, få udbetalt

en tillægsydelse. Der henvises herved til lovforslagets § 15,

stk. 1.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 7,

at undervisning og

aktivering, jf. lovforslagets § 16, stk. 4, nr. 2 og 3, kan vare-

tages helt eller delvis af eksterne aktører eller kan erstattes

af undervisning og aktivering udbudt af eksterne aktører.

Efter den foreslåede

§ 16, stk. 8,

vil udlændinge- og integra-

tionsministeren kunne fastsætte nærmere regler om kontrak-

tens indgåelse, indhold og udformning. Bemyndigelsen vil

kunne anvendes med henblik på at sikre en ensartet praksis i

forbindelse med indkvarteringsoperatørernes administration

af reglerne efter den foreslåede § 16. Bemyndigelsen vil

således kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om

kontraktens indgåelse og revision, om det nærmere omfang

og indhold af kontraktens enkelte elementer og om udfor-

mningsmæssige krav til kontrakten.

Til § 17

Det følger af den foreslåede

§ 17,

at udlændingelovens §

42 g, stk. 1, med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende

anvendelse for børn i den undervisningspligtige alder, der

er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. lovfor-

slagets § 14.

Forslaget vil medføre, at børn i den undervisningspligtige

alder, der er under Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt,

jf. lovforslagets § 14, skal deltage i den særskilt tilrettelagte

undervisning eller undervisning, der står mål med, hvad

der kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning, jf.

udlændingelovens § 42 g, stk. 1, 1. pkt., og som tilbydes i

tilknytning til asylindkvarteringsstederne, og at disse under-

visningspligtige børn får de samme muligheder for at kunne

deltage i undervisning i kommunale folkeskoler og andre

skoleformer som andre børn omfattet af udlændingelovens §

42 g, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes i forhold til den

omfattede gruppe af børn i vidt muligt omfang anvendt i

overensstemmelse med gældende praksis efter udlændingel-

ovens § 42 g, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1224 af 12.

august 2020 om undervisning og aktivering mv. af asylan-

søgere m.fl., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1973 af

13. oktober 2021, dog med de fornødne tilpasninger, som

lovforslaget tilsiger, herunder under hensyn til den periode,

som barnet forventes at skulle være under Udlændingesty-

relsens forsørgelsesforpligtelse, ligesom ændringer i situati-

onen, herunder særligt antallet af indrejsende fordrevne ud-

lændinge fra Ukraine, kan betyde, at omfanget og rammerne

for undervisningen løbende må tilpasses efter situationen.

Det forudsættes, at fornødne tilpasninger vil skulle ske i

overensstemmelse med gældende ret i øvrigt.

Endvidere bemærkes, at Udlændingestyrelsens forsørgelses-

pligt helt grundlæggende handler om, at styrelsen har ansvar

for at sikre, at de udlændinge, der kommer til Danmark

og ønsker at modtage styrelsens forsørgelse, skal have et

sted at bo under ordnede forhold, kost og dækning af de

øvrige mest basale behov såsom tøj, varme og nødvendig

sundhedsbehandling mv. Ændringer i situationen, herunder

særligt antallet af indrejsende fordrevne udlændinge fra

Ukraine, kan derfor betyde, at niveauet for omfanget og

rammerne for Udlændingestyrelsens forsørgelse løbende må

tilpasses efter situationen, forudsat at dette sker under ord-

nede forhold og under hensyntagen til Danmarks internatio-

nale forpligtelser.

Til § 18

Det følger af den foreslåede

§ 18,

at udlændingeloven § 42 h

med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse

for udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens for-

sørgelsespligt, jf. lovforslagets § 14.

Forslaget vil medføre, at Udlændingestyrelsen og indkvar-

teringsoperatøren kan udveksle oplysninger, herunder oplys-

ninger om udlændingens rent private forhold og andre for-

trolige oplysninger, som er nødvendige for indkvarterings-

operatørernes udbetaling af kontante ydelser, jf. lovforsla-

gets § 15, uden udlændingens samtykke. Det vil f.eks. dreje

sig om stamoplysninger om den enkelte udlænding. Det

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

vil derudover dreje sig om sagsbehandlingsrelaterede oplys-

ninger, herunder oplysninger om den dato, hvor den pågæl-

dende er registreret her i landet, afgørelsestidspunktet, afgø-

relsens type, eksempelvis om den pågældende er meddelt

opholdstilladelse eller afslag herpå, samt den dato, hvor

ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrel-

sen. Endvidere vil det kunne dreje sig om oplysninger ved-

rørende forhold, der indebærer, at den pågældende ikke skal

have udbetalt hele eller dele af sine ydelser.

Endvidere vil forslaget medføre, at Udlændingestyrelsen og

indkvarteringsoperatørerne kan udveksle oplysninger, her-

under oplysninger om udlændingens rent private forhold og

andre fortrolige oplysninger, som er nødvendige for vareta-

gelse af administrationen efter de foreslåede bestemmelser

i §§ 16 og 17, uden udlændingens samtykke. Det vil f.eks.

dreje sig om stamoplysninger om den enkelte udlænding og

sagsbehandlingsrelaterede oplysninger, jf. ovenfor. Det vil

derudover kunne dreje sig om oplysninger vedrørende den

pågældendes kvalifikationer, herunder uddannelse og sprog-

kundskaber, samt om helbredsmæssige oplysninger.

Der vil efter den foreslåede § 18 både blive behandlet al-

mindelige ikkefølsomme personoplysninger med hjemmel

i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og

behandling af følsomme personoplysninger med hjemmel

i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf.

artikel 6, stk. 1, litra e.

Videregivelse af oplysninger i disse tilfælde vil skulle ske

i overensstemmelse med databeskyttelsesloven, jf. lov nr.

502 af 23. maj 2018, og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse).

Det bemærkes, at formålet med udvekslingen af oplysninger

er at sikre korrekt administration på indkvarteringsområdet,

herunder udbetaling af kontante ydelser. I den forbindelse

bemærkes det, at indkvarteringsoperatører, der er private or-

ganisationer eller selskaber, og deres ansatte ved bestemmel-

sen i straffelovens § 152 a har tavshedspligt med hensyn til

fortrolige oplysninger, som de bliver bekendt med gennem

løsningen af de opgaver med indkvartering, der udføres efter

aftale med Udlændingestyrelsen.

Flytter en udlænding, som er omfattet af Udlændingesty-

relsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, fra

et asylindkvarteringssted, som drives af en indkvarterings-

operatør, til et asylindkvarteringssted, som drives af en an-

den indkvarteringsoperatør, videregiver indkvarteringsope-

ratøren for det asylindkvarteringssted, hvorfra udlændingen

flytter, uden udlændingens samtykke oplysningerne fra ud-

lændingens kontrakt, jf. lovforslagets § 16, til indkvarte-

ringsoperatøren for det asylindkvarteringssted, hvortil ud-

lændingen flytter, jf. den foreslåede § 18, sammenholdt med

udlændingelovens § 42 h, stk. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at videregivelse af kontrak-

ten til den nye indkvarteringsoperatør er en forudsætning

for, at den nye indkvarteringsoperatør enkelt og overskueligt

kan overtage kontrakten i det omfang, det er praktisk muligt,

og dermed i det omfang, det er praktisk muligt fortsætte den

undervisning og aktivering, som er iværksat af den tidligere

indkvarteringsoperatør, jf. herved lovforslagets § 16. Det

forudsættes, at det af alle kontrakter fremgår, at oplysninger-

ne fra kontrakten uden udlændingens samtykke ved udlæn-

dingens flytning fra et asylindkvarteringssted, som drives af

en indkvarteringsoperatør, til et asylindkvarteringssted, som

drives af en anden indkvarteringsoperatør, videregives til

denne anden indkvarteringsoperatør.

Indkvarteringsoperatøren kan efter anmodning fra Udlæn-

dingestyrelsen uden udlændingens samtykke videregive op-

lysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. lovforslagets §

16, til Udlændingestyrelsen. Videregivelsen kan alene ske

efter Udlændingestyrelsens anmodning. Det kan f.eks. ske i

tilfælde, hvor en udlænding har påklaget indkvarteringsope-

ratørens afgørelse efter f.eks. den foreslåede § 28, stk. 2,

2. pkt. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet er at

sikre Udlændingestyrelsen det bedst mulige grundlag for

administrationen af forholdene for udlændingene, herunder

ved vurderingen af klager over indkvarteringsoperatørernes

afgørelser.

Det forudsættes, at det af alle kontrakter, jf. lovforslagets §

16, fremgår, at oplysningerne fra kontrakten uden udlændin-

gens samtykke kan videregives til Udlændingestyrelsen efter

anmodning herom fra styrelsen, og at oplysningspligten i

medfør af databeskyttelsesloven i øvrigt overholdes.

Til § 19

Det følger af den foreslåede

§ 19,

at udlændingelovens § 42

i med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse

for udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens for-

sørgelsespligt, jf. lovforslagets § 14.

Forslaget vil medføre, at udlændinge- og integrationsmini-

steren kan fastsætte regler om erstatning for skader, som

udlændinge, der opholder sig her i landet og er omfattet

af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, jf. lovforslagets §

14, forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader,

som påføres de pågældende udlændinge eller disses ejende-

le. Udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsæt-

te regler om forsikring mod sådanne skader. De hermed

forbundne udgifter vil skulle afholdes af staten.

Endvidere vil udlændinge- og integrationsministeren efter

forhandling med beskæftigelsesministeren kunne fastsætte

regler om, i hvilket omfang udlændinge, der opholder sig

her i landet og er omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-

gelse, jf. lovforslagets § 14, er omfattet af reglerne i lov

om arbejdsskadesikring. De hermed forbundne udgifter vil

skulle afholdes af staten.

Til § 20

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det følger af den foreslåede

§ 20, 1. pkt.,

at udlændinge-

og integrationsministeren kan fastsætte regler for en bestemt

periode om fravigelse af pligter og rettigheder efter lovfor-

slagets § 15, stk. 3, og § 6-19, når dette som følge af en

større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre ka-

pacitet til behandling af ansøgninger om opholdstilladelse

efter denne lov og etablering og drift af forsørgelse samt

indkvartering af udlændinge, som indgiver ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget.

Der vil med den forslåede bestemmelse kunne fastsættes

regler for hele eller dele af landet. I en mulig situation, hvor

der er behov for etablering af midlertidige indkvarterings-

forhold til modtagelse af nyankomne fordrevne udlændinge

fra Ukraine i Danmark tæt ved Danmarks grænser, vil det

således være muligt at anvende bemyndigelsesbestemmel-

sen, forudsæt at de øvrige betingelser er opfyldt, jf. straks

nedenfor.

Med betingelsen om, at regler i medfør af foreslåede § 20, 1.

pkt., alene kan fastsættes for en bestemt periode, stilles der

krav om, at bekendtgørelser udstedt i medfør af bestemmel-

sen indeholder en solnedgangsklausul, således at det sikres,

at fravigelse af rettigheder og pligter ikke opretholdes i læn-

gere tid end nødvendigt. Dette krav vil ikke være til hinder

for, at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund

af en ny proportionalitetsvurdering beslutter at forlænge en

bekendtgørelse udstedt i medfør af den foreslåede bestem-

melse, så længe også en forlængelse er afgrænset til en

nærmere bestemt periode.

Med betingelsen om, at fravigelse af rettigheder og pligter

i medfør af bestemmelsen alene kan ske, når det som følge

af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre

kapacitet til behandling af ansøgninger om opholdstilladelse

efter lovforslaget og etablering og drift af forsørgelse samt

indkvartering af udlændinge, som indgiver ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget, afgrænses anvendelses-

området til de situationer med ekstraordinært, pres hvor til-

strømningen af fordrevne udlændinge fra Ukraine medfører

eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige

funktioner og opgaver inden for udlændingemyndighedernes

og indkvarteringsoperatørernes område med at kunne opret-

holde og sikre behandlingen af ansøgninger om opholdstilla-

delse, herunder efter lovforslaget, samt etablering og driften

af forsørgelse og indkvartering.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgørel-

se både kunne fastsættes regler om fuldstændigt at begræn-

se, det vil sige suspendere, og regler om delvist at begrænse

en rettighed eller pligt. Begrænsninger kan indføres gradvist

i takt med udviklingen, behov og nødvendighed.

Det forudsættes, at enhver regel om suspendering eller del-

vis at begrænse en rettighed eller pligt skal ske i overens-

stemmelse med gældende ret i øvrigt.

Det følger af den foreslåede

§ 20, 2. pkt.,

at regler udstedt i

medfør af lovforslagets § 20, 1. pkt., skal ophæves, når der

ikke længere er grundlag for fravigelsen af de pågældende

rettigheder og pligter.

Herved understreges det, at regler udstedt i medfør af den

foreslåede § 20, 1. pkt., uanset solnedgangsklausul, ikke må

opretholdes, når det ikke længere er nødvendigt.

Til § 21

Det følger af den foreslåede

§ 21, stk. 1,

at en udlænding

skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedøm-

melse af, om en tilladelse i henhold til lovforslaget kan

meddeles eller inddrages. Udlændingen skal efter tilsigelse

give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin

rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgnin-

ger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at

de oplysninger, der er nævnt i lovforslagets § 21, stk. 1.,

1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og

anklagemyndigheden efter reglerne i lovforslagets § 25 og

§ 26. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med

oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at

meddele de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 40, stk. 1. Bestemmelsen indebærer en pligt

for de udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter

lovforslaget, til at meddele de oplysninger, som er nødvendi-

ge til en bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven

kan gives, inddrages eller bortfalde.

En ansøgers undladelse af at opfylde oplysningspligten vil

efter en konkret vurdering kunne medføre, at der meddeles

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, eller at en

meddelt tilladelse inddrages eller bortfalder.

Det følger af den foreslåede

§ 21, stk. 2,

at dokumenter og

genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå

en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller

som må antages at være af betydning for sagens oplysning,

kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Retsple-

jelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse

i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme om-

fang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre

fængselsstraf. Dette betyder, at beslaglæggelse af dokumen-

ter og genstande, der ønskes taget i bevaring, og ransagning

som udgangspunkt skal ske efter retskendelse. Tilsvarende

skal legemsindgreb i form af legemsundersøgelse som ud-

gangspunkt ske efter forudgående retskendelse. Indgreb kan

dog i visse tilfælde foretages uden retskendelse, f.eks. kan

ransagning foretages uden retskendelse, hvis der meddeles

samtykke til indgrebet. Tilsvarende kan legemsundersøgelse

foretages, såfremt der foreligger samtykke. Indgreb kan og-

så foretages uden forudgående retskendelse, hvis indgrebets

øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I

sådanne tilfælde skal sagen snarest muligst og senest inden

24 timer forelægges for retten, der ved kendelse afgør, om

indgrebet kan godkendes.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 40, stk. 9, 1. og 4. pkt. Bestemmelsen indebæ-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

rer, at dokumenter, herunder særligt legitimations- og rejse-

dokumenter af enhver art, og genstande, der kan bidrage til

at belyse udlændingens identitet eller tilknytning til andre

lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.

Det følger af den foreslåede

§ 21, stk. 3,

at udebliver en

udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter lov-

forslaget, efter at være tilsagt personligt til at møde hos

Udlændingestyrelsen, uden anmeldt lovligt forfald, bortfal-

der udlændingens ansøgning om opholdstilladelse. Tilsigel-

sen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivel-

se. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at en ansøgning ikke

skal anses for bortfaldet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte

tilpasninger til udlændingelovens § 40, stk. 10. Bestemmel-

sen indebærer, at en udlændings udeblivelse uden anmeldt

lovligt forfald fra at møde hos Udlændingestyrelsen efter

tilsigelse skal medføre, at ansøgningen uden videre bortfal-

der. Der skal således ikke træffes nogen afgørelse om, at

ansøgningen er bortfaldet. Det forudsættes imidlertid, at Ud-

lændingestyrelsen orienterer udlændingen om ansøgningens

bortfald.

Ansøgningens bortfald indebærer, at udlændingen, forudsat

at udlændingen ikke har ophold på andet grundlag, ikke vil

have ret til opholde sig i Danmark og således vil have pligt

til at udrejse.

Bortfald af en ansøgning er ikke til hinder for, at der på ny

ansøges om opholdstilladelse efter lovforslagets bestemmel-

ser.

Udlændingestyrelsen kan efter bestemmelsen beslutte, at en

ansøgning ikke skal anses for bortfaldet. Beslutning herom

vil f.eks. kunne træffes i tilfælde, hvor ansøgeren alene i et

enkeltstående tilfælde er udeblevet fra et møde med Udlæn-

dingestyrelsen, eller hvis udeblivelserne skyldes undskylde-

lige omstændigheder.

Efter den foreslåede

§ 21, stk. 4,

kan udgifter, som en ud-

lænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe

oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter lovfor-

slaget, alene kræves betalt af udlændingemyndighederne,

hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt,

har givet skriftligt tilsagn herom.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 40, stk. 4. Bestemmelsen indebærer, at ud-

gifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik

på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen

af en sag efter lovforslaget, alene vil kunne kræves betalt

af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne forinden

oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn her-

om. Bestemmelsen afskærer ikke myndighederne fra i sær-

lige tilfælde at betale i videre omfang, end der er givet

skriftligt tilsagn om.

Det følger af den foreslåede

§ 21, stk. 5,

at afgiver en person

en erklæring til oplysning i sager, der henhører under lovfor-

slaget, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklærin-

gen afgives på tro og love.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 40, stk. 6, og indebærer, at Udlændingestyrel-

sen og Udlændingenævnet vil kunne kræve, at en erklæring,

der er afgivet til oplysning af en sag efter lovforslaget, afgi-

ves på tro og love.

Det betyder, at afgivelse af en falsk erklæring vil kunne

straffes efter straffelovens § 161.

Efter den foreslåede

§ 21, stk. 6,

kan udlændingemyndighe-

derne ved behandling af en ansøgning efter lovforslaget,

kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren

oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal

danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-

undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige

tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for

tilstrækkeligt dokumenteret, eller med henblik på at fastslå

en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøgeren op-

lyser.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkel-

te tilpasninger til udlændingelovens § 40 c. Bestemmelsen

indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet

vil kunne stille krav om, at ansøgeren og den udlænding,

til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige til-

knytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen,

medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå

den familiemæssige tilknytning.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen eller Ud-

lændingenævnet i særlige tilfælde vil kunne stille krav om

en dna-undersøgelse, såfremt slægtsskabet ikke kan anses

for tilstrækkeligt dokumenteret eller hvis de dokumenter, der

er fremlagt, ikke kan ægthedsvurderes.

Ønsker ansøgeren eller den udlænding, til hvem ansøgeren

oplyser at have den familiemæssige tilknytning, ikke at

medvirke til en dna-undersøgelse, kan den pågældende ikke

tvinges hertil, men manglende medvirken kan tillægges pro-

cessuel skadevirkning. Der kan i denne forbindelse lægges

vægt på, med hvilken sikkerhed de foreliggende oplysninger

i sagen fastslår slægtskabet, og om den manglende medvir-

ken beror på undskyldelige omstændigheder.

Til § 22

Det følger af den foreslåede

§ 22,

at Udlændingestyrelsen

i egne sagsbehandlingssystemer foretager den endelige regi-

strering af følgende oplysninger om udlændinge, som med-

deles opholdstilladelse efter lovforslaget:

1) Navn.

2) Fødselsdato.

3) fødselsland.

4) statsborgerskabsforhold.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 40 e. Bestemmelsen indebærer, at Udlændin-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

gestyrelsen fastlægger en udlændings fulde navn, fødselsda-

to, fødselsland samt statsborgerskabsforhold og registrerer

oplysningerne i egne sagsbehandlingssystemer.

Opstår der tvivl om indholdet af de grundlæggende per-

sonoplysninger under andre myndigheders sagsbehandling,

f.eks. i forbindelse med en kommunes behandling af udlæn-

dingens anmeldelse af indrejse efter CPR-loven, er det ud-

lændingemyndighederne, der træffer afgørelse herom.

Udlændingestyrelsen kan efter anmodning fra udlændingen

selv, en anden offentlig myndighed eller på eget initiativ

træffe afgørelse om ændring af de registrerede personoplys-

ninger, der er registreret efter bestemmelsen, hvis det efter-

følgende viser sig, at oplysningerne ikke er korrekte, her-

under hvis udlændingen på et senere tidspunkt fremlægger

oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at udlændingen

har et andet navn eller fødselsdato m.v. end det, der er

registreret om den pågældende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til udlændingelo-

vens § 40 e i lovforslag L 11 af 2. oktober 2013, jf. Folke-

tingstidende 2013-14, tillæg A.

Til § 23

Det følger af den foreslåede

§ 23, stk. 1,

at der til brug for

identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk

og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning

om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der til brug for

identifikation og identitetskontrol optages fingeraftryk og

personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning

om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det følger af den foreslåede

§ 23, stk. 2,

at fingeraftryk

og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i

et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration.

De optagne biometriske data om udlændinge, der indgiver

ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget vil såle-

des i overensstemmelse med den nuværende ordning for

opholdstilladelser på bl.a. familiesammenførings-, erhvervs-

og studieområdet blive registreret sammen med udlændin-

gens stamdata i Den Centrale Adresseregisterløsning for

udlændinge (Carl2). Det er dog ikke en forudsætning, at

oplysningerne registreres i netop dette register, men i et cen-

tralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International

Rekruttering og Integration.

Det følger af den foreslåede

§ 23, stk. 3,

at der ikke optages

personfotografi efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18

år og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold

hos forældremyndighedens indehaver. Undtagelsen i 1. pkt.

gælder ikke, hvis der til brug for udstedelse af opholdskort

optages personfotografi af udlændingen.

Det følger af den foreslåede

§ 23, stk. 4,

at der ikke opta-

ges fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske

grunde ikke er i stand hertil. Endvidere optages der ikke

fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år

og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold hos

forældremyndighedens indehaver, eller hvis udlændingen er

under 6 år. Undtagelsen i 2. pkt. gælder ikke, hvis der til

brug for udstedelse af opholdskort optages fingeraftryk af

udlændingen.

Det følger af den foreslåede

§ 23, stk. 5,

at fingeraftryk og

personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 20 år

efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet eller,

hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter

optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet. Fingeraf-

tryk og personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes,

hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skabes hjem-

mel til, at fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der

indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget,

kan opbevares i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket

og personfotografiet. Hvis udlændingen meddeles opholds-

tilladelse, er opbevaringsperioden 10 år efter optagelsen

af fingeraftrykket og personfotografiet. Hvis udlændingen

meddeles dansk indfødsret, slettes fingeraftrykket og per-

sonfotografiet.

Det følger af den foreslåede

§ 23, stk. 6,

at fingeraftryk og

personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af

udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet

til de formål, der er nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at adgangen til de

biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for

udlændinge (Carl2) er begrænset til de myndigheder, hvor

behandlingen af biometriske data er nødvendig af hensyn til

udførelsen af de pågældende myndigheders opgaver, herun-

der at myndighederne i den forbindelse kan identificere og

kontrollere udlændinge.

Bestemmelserne i lovforslagets § 23, stk. 1-6, svarer i deres

indhold til udlændingelovens § 40 f, stk. 1-6. For så vidt an-

går udlændingelovens § 40 f, henvises der til bemærkninger-

ne til lovforslag L 703 af 8. juni 2017, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke begrænser

adgangen til at optage fingeraftryk og personfotografi efter

udlændingelovens regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets bemærknin-

ger.

Til § 24

Det følger af den foreslåede

§ 24, stk. 1,

at en ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget afvises, hvis ansøgeren

i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive

personfotografi. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast

ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Efter den foreslåede

§ 24, stk. 2,

kan en ansøgning om

opholdstilladelse efter lovforslaget afvises, hvis ansøgeren i

forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke

til optagelse af fingeraftryk. Dette gælder dog ikke, hvis

ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis

ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18

år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos

forældremyndighedens indehaver.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at ansøgning om op-

holdstilladelse efter lovforslaget med henblik på at sikre en

effektiv optagelse af biometri vil kunne afvises, hvis ansø-

geren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil

afgive personfotografi og fingeraftryk.

Det bemærkes dog, at en ansøgning ikke vil kunne afvises

under henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til opta-

gelse af personfotografi til brug for identifikation og identi-

tetskontrol, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er,

at pågældende skal have fast ophold hos forældremyndighe-

dens indehaver.

Det bemærkes endvidere, at en ansøgning i øvrigt ikke vil

kunne afvises under henvisning til, at ansøgeren ikke vil

medvirke til optagelse af fingeraftryk til brug for identifika-

tion og identitetskontrol, hvis ansøgeren af fysiske grunde

ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis

ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal

have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver.

Bestemmelserne svarer med enkelte tilpasninger til udlæn-

dingelovens § 47 b, stk. 1 og 2. Der kan herom bl.a. henvi-

ses til bemærkningerne til lovforslag L 703 af 8. juni 2017,

jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets bemærknin-

ger.

Til § 25

Det følger af den foreslåede

§ 25, stk. 1,

at Udlændingesty-

relsen og Udlændingenævnet uden udlændingens samtykke

kan videregive oplysninger fra en sag efter lovforslaget til

efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan

have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af

sikkerhedsmæssige opgaver.

Det følger af den foreslåede

§ 25, stk. 2,

at efterretnings-

tjenesterne uden udlændingens samtykke kan videregive

oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen og

Udlændingenævnet, i det omfang videregivelsen kan have

betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter

lovforslaget.

Det følger af den foreslåede

§ 25, stk. 3,

at efterretnings-

tjenesterne uden udlændingens samtykke indbyrdes kan ud-

veksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlæn-

dingelovens § 45 a, stk. 1-3, og indebærer, at Udlændinge-

styrelsen og Udlændingenævnet, for så vidt angår sager efter

lovforslaget, vil kunne udveksle oplysninger med efterret-

ningstjenesterne i overensstemmelse med udlændingelovens

regler. Der henvises til bemærkninger til udlændingelovens

§ 45 a, stk. 1-3, i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf.

Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Bestemmelsen begrænser ikke efterretningstjenesternes ad-

gang til at udveksle oplysninger med andre myndigheder,

herunder udenlandske myndigheder.

Til § 26

Det følger af den foreslåede

§ 26, stk. 1,

at Udlændingesty-

relsen og Udlændingenævnet uden udlændingens samtykke

kan videregive oplysninger fra en sag efter lovforslaget til

anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens

beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser

begået i eller uden for Danmark.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlæn-

dingelovens § 45 c, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at Ud-

lændingestyrelsen og Udlændingenævnet vil kunne videre

oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndighe-

den med henblik på anklagemyndighedens beslutning om,

hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller

uden for Danmark. Der henvises til bemærkningerne til ud-

lændingelovens § 45 c i lovforslag L 32 af 13. december

2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede

§ 26, stk. 2,

at Udlændingesty-

relsen og Udlændingenævnet endvidere efter anmodning fra

anklagemyndigheden og uden samtykke fra udlændingen

kan videregive oplysninger fra en eller flere sager efter lov-

forslaget, i det omfang videregivelsen må antages at have

betydning for anklagemyndighedens identifikation og straf-

forfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser

med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller

uden for Danmark.

Det følger af den foreslåede

§ 26, stk. 3,

at Udlændingesty-

relsen og Udlændingenævnet endvidere efter anmodning fra

anklagemyndigheden og uden samtykke fra udlændingen

kan videregive oplysninger fra en eller flere sager efter lov-

forslaget, i det omfang videregivelsen må antages at have

betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre

for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferam-

me på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlæn-

dingelovens § 45 c, stk. 2 og 3. Bestemmelserne indebærer,

at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, vil kunne

videregive oplysninger fra sager efter lovforslaget, i det

omfang videregivelsen må antages at have betydning for an-

klagemyndighedens efterforskning af en konkret forbrydelse

med en strafferamme på 6 år eller derover. Der henvises

til bemærkninger til udlændingelovens § 45 c, stk. 2 og 3,

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

i lovforslag L 11 af 8. oktober 2008, jf. Folketingstidende

2008-9, tillæg A.

Til § 27

Det følger af den foreslåede

§ 27,

at Udlændingestyrelsen

uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for

den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig,

eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens §

10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, videregiver oplysninger

om, 1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter

denne lov, eller 2) at udlændingens opholdstilladelse er bort-

faldet eller er inddraget og om udfaldet af en eventuel klage

herover.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkel-

te tilpasninger til udlændingelovens § 44 a. Bestemmelsen

indebærer, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens sam-

tykke vil kunne videregive oplysninger til kommunen om,

at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller at udlæn-

dingen opholdstilladelse er bortfaldet eller inddraget og ud-

faldet af en eventuel klage herover.

Når en udlænding meddeles opholdstilladelse, vil Udlændin-

gestyrelsen skulle videregive oplysningerne til kommunal-

bestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres

efter integrationslovens § 10, stk. 1.

I tilfælde, hvor en udlændings opholdstilladelse bortfalder

eller inddrages, videregiver Udlændingestyrelsen de nævn-

te oplysninger til kommunalbestyrelsen for den kommune,

hvor udlændingen bor eller opholder sig på afgørelsestids-

punktet eller på tidspunktet for konstateringen af, at op-

holdstilladelsen er bortfaldet. Hvis udlændingens opholdstil-

ladelse er konstateret bortfaldet, og udlændingen på dette

tidspunkt opholder sig i udlandet, videregives oplysningerne

om, at opholdstilladelsen er bortfaldet, til kommunalbesty-

relsen for den kommune, hvor udlændingen senest boede

eller opholdt sig forud for udrejsen.

For så vidt angår udlændingelovens § 44 a henvises der bl.a.

til bemærkninger i lovforslag L 152 af 28. februar 2002, jf.

Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Til § 28

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 1,

at afgørelser efter

denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, medmindre andet

fremgår af lovens enkelte bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det som udgangs-

punkt vil være Udlændingestyrelsen, der får kompetence til

at træffe afgørelser i sager om opholdstilladelse efter lovfor-

slaget.

Den foreslåede

§ 28, stk. 2, 1.

2. pkt.,

indebærer, at

afgørelser om indgåelse af kontrakt efter lovforslagets § 16,

stk. 3, 1. pkt., træffes af indkvarteringsoperatøren, jf. udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 5. Forvaltningsloven finder også

anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens af-

gørelser når indkvarteringsoperatøren er en privat organisa-

tion eller et privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.

5, 2. pkt.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Efter den foreslåede

§ 28, stk. 2, 3. pkt.,

kan indkvarterings-

operatørens afgørelser om indgåelse af kontrakt efter lovfor-

slagets § 16, stk. 3, 1. pkt., påklages til Udlændingestyrel-

sen.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 3,

at Udlændingesty-

relsens afgørelser efter lovforslaget kan påklages til Udlæn-

dingenævnet inden 8 uger efter, at klageren har fået medde-

lelse om afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for Udlæn-

dingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse

og afgørelser om inddragelse efter lovforslaget vil være

klageadgang til Udlændingenævnet. Desuden vil der være

klageadgang for så vidt angår afgørelser om nægtelse af

forlængelse, såfremt Udlændinge- og Integrationsministeren

efter lovforslagets § 3, stk. 2, fastsætter regler herom.

Fristen på 8 uger svarer til den normale frist for indgivelse

af klager til Udlændingenævnet i udlændingelovens § 46 a,

stk. 3.

Ved »fået meddelelse« forstås, at afgørelsen er kommet frem

til udlændingen eller dennes partsrepræsentant, hvis udlæn-

dingen har en sådan, enten ved forkyndelse eller ved almin-

delig eller digital post. Med hensyn til afgørelser sendt med

brev eller digital post henvises til Justitsministeriets vejled-

ning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister.

Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter lovforsla-

get, der er påklaget til Udlændingenævnet, vil skulle færdig-

behandles i overensstemmelse med loven, uanset det ikke

længere vil være muligt at meddele ansøgeren opholdstilla-

delse efter lovforslaget. Det bemærkes i denne forbindelse,

at efter lovforslagets § 3, stk. 1, vil det fra den 17. marts

2024 ikke længere være muligt at blive meddelt opholdstil-

ladelse, medmindre udlændinge- og integrationsministeren

efter lovforslagets § 3, stk. 2, har fast mulighed for at for-

længe opholdstilladelserne frem til den 17. marts 2025.

Selvom det ikke længere vil være muligt at blive meddelt

opholdstilladelse efter lovforslaget, vil en klager imidlertid

fortsat kunne have en interesse i, at en klage færdigbehand-

les, hvilket f.eks. vil kunne være tilfældet, hvis Udlændinge-

styrelsen har meddelt afslag under henvisning til, at ansøge-

ren har afgivet svigagtige oplysninger eller er udelukket fra

opholdstilladelse efter lovforslagets § 6.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 4,

at der tillægges

opsættende virkning ved afgørelser efter denne lov, der

påklages inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Fristen på 7 dage svarer til reglerne for at tillægge afgørelser

opsættende virkning i udlændingelovens § 33 b.

Det betyder, at retsvirkningerne af Udlændingestyrelsens af-

gørelse, herunder i forhold til udrejsefristen, ikke vil træde

i kraft, før der er truffet endelig afgørelse i sagen, såfremt

klagen er indgivet inden 7 dage.

Det bemærkes, at en klage højst vil kunne tillægges opsæt-

tende virkning indtil det tidspunkt, hvor en opholdstilladelse

efter denne lov senest ville være udløbet. Det betyder, at den

17. marts 2024 vil klager, der er indgiver forud for den 17.

marts 2014, ikke længere kunne have opsættende virkning,

ligesom klager, der indgives efter den 17. marts 2024, ikke

vil kunne tillægges opsættende virkning. Ved ministerens

fastsættelse af regler om forlængelse og tidsbegrænsning

efter § 3, stk. 2, vil klager kunne have opsættende virkning

til den 17. marts 2025.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 5,

at Udlændingen-

ævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, i

særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behandles eller

tillægges opsættende virkning, selv om fristen i stk. 3 eller 4

er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at uanset fristen i

henholdsvis stk. 3 og 4 er udløbet, kan en klage over Udlæn-

dingestyrelsens afgørelse behandles eller tillægges opsæt-

tende virkning, såfremt der foreligger særlige omstændighe-

der. I vurderingen af, om der foreligger særlige tilfælde, skal

det tages i betragtning, om der er undskyldende omstændig-

heder for fristens overskridelse, ligesom fristoverskridelsens

længde og sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver

klageren medhold, kan tillægges vægt.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlæn-

dingelovens § 33 b, stk. 2.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 6, 1. pkt.,

at Ankesty-

relsen vil skulle behandle klager over Udlændingestyrelsens

afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige

ydelser eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14,

for de udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14.

Forslaget medfører, at Udlændingestyrelsens afgørelser om

afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller so-

ciale foranstaltninger vedrørende udlændinge, som er om-

fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf.

lovforslagets § 14, vil kunne påklages til Ankestyrelsen,

herunder også f.eks. delvise afslag på afholdelse af udgif-

ter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltnin-

ger mv. Udlændingestyrelsens forhåndstilkendegivelser om,

hvorvidt styrelsen vil afholde udgifterne, vil, som det er

tilfældet i dag efter udlændingeloven, ikke i sig selv kunne

påklages.

Der vil som følge heraf være behov for udveksling af nød-

vendige og relevante oplysninger mellem det sted, hvor

udlændingen er indkvarteret, Udlændingestyrelsen, og An-

kestyrelsen m.fl. Der kan være tale om oplysninger vedrø-

rende f.eks. helbred, væsentlige sociale problemer og andre

rent private forhold om en eller flere identificerbare fysiske

personer, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-

gelsesforpligtelse, eller som har tilknytning til personer, som

er under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse.

Der vil efter den foreslåede § 28, stk. 6, 1. pkt., både bli-

ve behandlet almindelige ikkefølsomme personoplysninger

med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra e, og behandling af følsomme personoplysninger

med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Videregivelse af oplysninger i disse tilfælde vil skulle ske

i overensstemmelse med databeskyttelsesloven, jf. lov nr.

502 af 23. maj 2018, og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse).

Den foreslåede

§ 28, stk. 6, 2. pkt.,

indebærer, at de alminde-

lige klageregler i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område vil finde anvendelse

ved Ankestyrelsens behandling af sager om afholdelse af

udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstalt-

ninger vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets §

14, i det omfang, det er relevant i forhold til sagsbehandlin-

gen.

Forslaget vil medføre, at en klage vil skulle indgives til

Udlændingestyrelsen, som først vil skulle genoverveje, om

der er grundlag for at give klageren helt eller delvist med-

hold. Såfremt klagen ikke giver Udlændingestyrelsen anled-

ning til at ændre afgørelsen, vil styrelsen skulle sende kla-

gen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen vi-

dere til Ankestyrelsen. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse

med genvurderingen og forud for, at sagen oversendes til

Ankestyrelsen, skulle sørge for, at sagen er fuldt oplyst. Det

betyder, at Udlændingestyrelsen bl.a. vil skulle foretage en

fornyet partshøring efter reglerne i forvaltningslovens § 19,

stk. 1, såfremt klagebemærkningerne eller styrelsens gen-

vurdering giver anledning hertil.

Det vil være sagens parter, som i udgangspunktet er den

udlænding, som er omfattet af lovforslagets § 14, som er

klageberettigede i sager om afholdelse af udgifter til sund-

hedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger efter lov-

forslagets § 14.

Såfremt der er tale om et afslag på godkendelse af afholdel-

se af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale for-

anstaltninger, som allerede er iværksat, vil operatøren dog

være selvstændigt klageberettiget for så vidt angår spørgs-

målet om, hvem der skal afholde udgiften til behandlingen

eller foranstaltningen.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at der i konkrete afgørelser

om f.eks. mindreårige kan være andre end udlændingen eller

indkvarteringsoperatøren, som vil være klageberettiget, og

at de generelle forvaltningsretlige principper om partsbegre-

bet naturligt generelt finder anvendelse ved vurderingen af,

hvem der er klageberettiget.

Forslaget medfører endvidere, at Ankestyrelsen vil skulle

behandle sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssi-

ge ydelser eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets §

14 vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændinge-

styrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, ef-

ter § 52 b, jf. dog § 53, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område, hvorefter konkrete sager

om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller

sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14, vedrørende

udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens for-

sørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, i udgangspunktet

vil skulle afgøres på et møde med beskikkede medlemmer.

Sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser

eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14, vedrø-

rende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, vil tillige væ-

re omfattet af reglerne om udvidet votering, såfremt sagen

af Ankestyrelsens direktør skønnes at være af principiel eller

generel betydning, jf. § 55, stk. 2, nr. 7, i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område.

Det forudsættes, at Ankestyrelsens behandling af klager

over Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af ud-

gifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstalt-

ninger efter lovforslagets § 14, for de udlændinge, som er

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse,

jf. lovforslagets § 14, skal ske efter udlændingelovens §

46 a, stk. 5, med de fornødne tilpasninger som lovforslaget

tilsiger.

Forslaget vil i øvrigt indebære, at der vil være en klagefrist

på 4 uger for sager om afholdelse af udgifter til sundheds-

mæssige ydelser eller sociale foranstaltninger, vedrørende

udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens for-

sørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14.

Klager over Udlændingestyrelsens afgørelse om afholdelse

af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foran-

staltninger vedrørende udlændinge, som er omfattet af Ud-

lændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets

§ 14, vil ikke have opsættende virkning, jf. § 72 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets bemærknin-

ger.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 7, 1. pkt.,

at Udlæn-

dingestyrelsens afgørelser, som indeholder et pålæg om at

følge styrelsens anvisning af asylindkvarteringssted, jf. lov-

forslagets§ 14, ikke kan påklages. Udlændingen vil derimod

kunne anmode Udlændingestyrelsen om at genoptage afgø-

relsen, såfremt udlændingen ikke er enig i Udlændingesty-

relsens vurdering.

Styrelsens pålæg efter den foreslåede § 14, sammenholdt

med udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. og 4. pkt., vil

udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket

indebærer, at forvaltningslovens regler om partsrettigheder,

herunder partshøring og begrundelse, skal iagttages.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 7, 2. pkt.,

at en

afgørelse efter lovforslagets § 14 om separat indkvartering

dog kan påklages til Udlændingenævnet.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 8,

at Udlændingesty-

relsens afgørelser, der er truffet efter lovforslagets § 15,

sammenholdt med udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3 og

7-9, ikke kan påklages.

Forslaget vil medføre, at Udlændingestyrelsens afgørelser

efter lovforslagets § 15, stk. 1, om udbetaling af grundydel-

ser, forsørgertillæg, nedsat forsørgertillæg og tillægsydelser

til mindreårige uledsagede udlændinge samt udlændinge

under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller

begge sine forældres familie, ikke kan påklages.

Endvidere vil forslaget medføre, at Udlændingestyrelsens

afgørelser efter lovforslagets § 15, stk. 2, om udbetaling af

tillægsydelse til udlændinge over 18 år, der har opholdt sig

her i landet i mindre end 3 måneder fra tidspunktet for den

pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

efter lovforslaget, ikke kan påklages.

Ydermere vil forslaget medføre, at Udlændingestyrelsens

afgørelser efter lovforslagets § 15, stk. 3, om udbetaling

af tillægsydelse som følge af, at udlændingen over 18 år

har overholdt sig kontrakt, jf. lovforslagets § 16, ikke kan

påklages.

Det følger af den foreslåede

§ 28, stk. 9,

at Udlændingesty-

relsens afgørelser om indgåelse af kontrakter efter den fore-

slåede bestemmelse i § 16, stk. 3, 1. pkt., ikke kan påklages.

Til § 29

Det følger af den foreslåede

§ 29, stk. 1,

at en udlænding

med opholdstilladelse efter denne lov kan indgive ansøgning

her i landet om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Er

opholdstilladelsen inddraget, jf. lovforslagets § 10, eller

bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, kan ansøgning om

opholdstilladelse efter udlændingeloven kun indgives, hvis

Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det betyder, at en udlænding på baggrund af sin opholdstil-

ladelse efter lovforslaget som udgangspunkt vil kunne indgi-

ve ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens

bestemmelser i lighed med, hvad der gælder for udlændinge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9

n, 9 p eller 9 q.

Det forhold, at en udlænding meddeles opholdstilladelse ef-

ter udlændingeloven, vil i øvrigt ikke medføre, at vedkom-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

mendes opholdstilladelse efter lovforslaget bortfalder. En

udlænding vil således kunne have ret til at opholde sig i

Danmark på flere grundlag og vil kunne gøre brug af de ret-

tigheder, der er knyttet til de enkelte opholdsgrundlag. Det

bemærkes i øvrigt, at udlændinge, der har opholdstilladel-

se efter udlændingelovens regler, vil have mulighed for at

indgive ansøgning og blive meddelt opholdstilladelse efter

lovforslaget.

Bestemmelsen tilsigter navnlig at tilvejebringe en adgang

til i Danmark at ansøge om opholdstilladelse efter de af

udlændingelovens bestemmelser, hvorefter indgivelse af an-

søgning i Danmark er betinget af, at vedkommende har et

gyldigt ophold eller en gyldig opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens regler. Der kan i denne forbindelse f.eks. henvi-

ses til reglerne i udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 6,

og § 9 c, stk. 6.

Er opholdstilladelsen inddraget, jf. lovforslagets § 10, eller

bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, vil ansøgning om op-

holdstilladelse efter udlændingeloven kun kunne indgives,

hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det betyder, at en udlænding, over for hvem Udlændingesty-

relsen har truffet afgørelse om, at vedkommendes opholds-

tilladelse skal inddrages efter lovforslagets § 10 eller er

bortfaldet efter udlændingelovens § 17, alene vil kunne ind-

give en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelo-

ven, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige

dette.

Meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens be-

stemmelser eller ret til at opholde sig i Danmark på andet

grundlag medfører ikke, at en opholdstilladelse efter lovfor-

slaget bortfalder. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor ud-

lændingen har ret til at opholde sig i Danmark i medfør

af EU-opholdsbekendtgørelsen, idet EU-rettens almindelige

forrang indebærer, at reglerne i lovforslaget kun finder an-

vendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i

det omfang det er foreneligt med disse regler.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 29, stk. 2,

har en ud-

lænding ret til at blive her i landet under behandlingen af en

ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, som

kan indgives her i landet, jf. stk. 1.

Det betyder, at en udlænding, der har indgivet ansøg-

ning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, mens

vedkommende havde en opholdstilladelse efter lovforslaget,

vil have ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen

af sagen, herunder når opholdstilladelsen efter lovforslaget

er udløbet.

Til § 30

Det fremgår af den foreslåede

§ 30, stk. 1,

at integrations-

lovens § 4, stk. 2, vedrørende tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens overtagelse af ansvar for en flygtning, § 6,

vedrørende udsendelse af landstal, § 7, om fastsættelse af

regionskvoter, § 8, vedrørende fastsættelse af kommunekvo-

ter, § 9, vedrørende bemyndigelse til udlændinge- og inte-

grationsministeren om at fastsætte nærmere regler, og § 11,

om grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse om visi-

tering, ikke finder anvendelse for personer, som meddeles

opholdstilladelse efter lovforslaget.

Bestemmelsen indebærer, at disse bestemmelser i integrati-

onsloven ikke gælder for udlændinge, der er meddelt op-

holdstilladelse efter lovforslaget, uanset at de i øvrigt defi-

neres som flygtninge efter integrationslovens § 2, stk. 2, jf.

lovforslagets § 35, nr. 3.

Det fremgår af den foreslåede

§ 30, stk. 2,

at ansvaret efter

integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles

opholdstilladelse efter denne lov påhviler kommunalbesty-

relsen ikke mere end 4 dage fra tidspunktet for Udlændin-

gestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens

§ 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets overgang i

en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for den

pågældende til kommunalbestyrelsen den førstkommende

hverdag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de udlændinge,

der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, vil skulle

overgå til kommunerne hurtigere end hidtil. Det vil betyde,

at ansvaret for bl.a. boligplacering af de pågældende, der

er visiteret til den pågældende kommune, jf. integrationslo-

vens kapitel 3, selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer,

jf. kapitel 3 a og 4, udbetaling af selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse til udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og

hjemrejseprogram, vil overgå til kommunalbestyrelsen ikke

mere end 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens

afgørelse om visitering af udlændinge til den pågældende

kommune.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at både børn og

voksne, der bliver meddelt opholdstilladelse efter loven,

ikke kommer til at opholde sig i indkvarteringssystemet

unødigt længe, efter at de er meddelt en opholdstilladelse,

og for at de hurtigst muligt vil kunne fortsætte deres liv og

blive en del af det danske samfund, foreslås det konkret, at

ansvaret for personer, der meddeles opholdstilladelse efter

lovforslaget, skal overgå til kommunalbestyrelsen ikke mere

end 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørel-

se om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Falder

tidspunktet for ansvarets overgang i en weekend eller på en

helligdag, overgår ansvaret for den pågældende til kommu-

nalbestyrelsen den førstkommende hverdag.

Det bemærkes, at når kommunalbestyrelsen har overtaget

ansvaret for de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse

efter lovforslaget, og ansvaret for de pågældende er overgået

til kommunalbestyrelsen, vil det herefter være integrations-

lovens regler om, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen har

over for flygtninge, der finder anvendelse for de pågældende

personer, ligesom de pågældende derudover vil være omfat-

tet af integrationslovens regler på lige for med flygtninge, jf.

lovforslagets § 35, nr. 3.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det vil betyde bl.a., at kommunalbestyrelsen i den kommu-

ne, som en person, som meddeles opholdstilladelse efter

lovforslaget, visiteres til, som hidtil, har pligt til at registre-

re vedkommende i Det Centrale Personregister (CPR) som

tilflyttet landet i den pågældende kommune. Det gælder,

uanset om flygtninge i en tidsbegrænset periode midlerti-

digt tager ophold i en anden kommune som led i aktive-

ring. Sådan registrering skal ske med virkning senest fra

den dato, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kom-

munalbestyrelsen. Foretager den ansvarlige kommune ikke

sådan registrering af en omfattet person, registrerer Udlæn-

dingestyrelsen vedkommende i CPR som tilflyttet landet i

den pågældende kommune. Registrering af den pågældende,

som er visiteret til kommunen, skal ske, uanset om den

pågældende tager bopæl eller ophold i kommunen fra den

dato hvor kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for den

pågældende. Dette følger af integrationslovens § 10, stk.

3-6.

Det fremgår af den foreslåede

§ 30, stk. 3,

at Udlændinge-

styrelsen fastsætter en forholdsmæssig andel af det samlede

antal personer, som meddeles opholdstilladelse efter den

foreslåede lov, som vil skulle boligplaceres i den pågælden-

de kommune.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen for hver

kommune beregner en forholdsmæssig andel af den samle-

de mængde af personer, som meddeles ophold efter den

foreslåede lov, som den pågældende kommune vil skulle

modtage i det pågældende år.

Nærmere bestemt vil en kommune f.eks. kunne blive med-

delt, at den i et givent kalenderår vil skulle modtage 1.5

% af det antal personer, som i det pågældende år meddeles

ophold efter den foreslåede lov. Det konkrete antal, som

kommunen vil skulle modtage, vil herefter bero på den sam-

lede tilstrømning til Danmark af fordrevne fra Ukraine.

Det er Udlændingestyrelsen, som vil skulle fastsætte den

forholdsmæssige andel for hver kommune. Den forholds-

mæssige andel vil blive fastsat for et helt kalenderår ad gan-

gen. Hurtigst muligt efter en evt. vedtagelse af lovforslaget

vil Udlændingestyrelsen fastsætte en forholdsmæssig andel

for kommunerne i indeværende år (2022), og herefter vil

kommunerne blive orienteret om deres forholdsmæssige an-

del med ca. 3. måneders mellemrum eller ved 10.000 med-

delte opholdstilladelser efter lovforslaget. Om fordelingsmo-

dellen henvises til lovforslagets § 30, stk. 6, samt nedenfor.

Beregningsmodellen og fordelingen vil skulle genbesøges

efter en periode på 3 måned fra ikrafttrædelse eller ved

10.000 meddelte opholdstilladelser efter lovforslaget, med

henblik på at vurdere, om der er behov for justeringer. Den

foreslåede § 30, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede §

30, stk. 3, indebærer, at personer, som meddeles ophold efter

lovforslaget vil skulle fordeles efter en særskilt ordning og

ikke den ordning om fordeling via landstal og regional- og

kommunalkvoter, som er forankret i integrationslovens §§

6, 7 og 8. Der er således tale om parallelle fordelingsmeka-

nismer, sådan at modtagelse af et antal personer fordelt via

den fastsatte kommunalkvote eller regionsinterne kommuna-

le aftaler om fordeling efter integrationsloven ikke vil kunne

modregnes direkte i det antal personer, som skal modtages

som en forholdsmæssig andel af det antal personer, som

meddeles ophold efter lovforslaget. Der vil dog via forde-

lingsmodellen blive taget højde for befolkningssammensæt-

ningen m.v.

Det fremgår af den foreslåede

§ 30, stk. 4,

at Udlændinge-

styrelsen træffer afgørelse om visitering efter integrationslo-

vens § 10, på grundlag af kommunernes forholdsmæssige

andel i medfør af § 30, stk. 3, den pågældendes personlige

forhold, samt forholdene i kommunen.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen ved afgø-

relse om visitering til en kommune efter integrationslovens

§ 10, skal lægge afgørende vægt på de fastsatte forholds-

mæssige andele.

I den forbindelse skal der så vidt muligt også lægges vægt

på, om pågældende allerede har et job eller kan godtgøre at

have et faktisk og reelt jobtilbud.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at Udlændingestyrelsen

ved afgørelse om visitering skal tage hensyn til den pågæl-

dendes personlige forhold. Bestemmelsen vil således med-

føre, at personer der er fordrevet fra Ukraine, og som alle-

rede opholder sig hos herboende nærtstående familie eller

andre nære relationer i Danmark, vil have mulighed for

at blive visiteret til- og boligplaceret i en kommune, hvor

vedkommende allerede har nærtstående herboende familie.

Bestemmelsen vil ikke gælde, hvis en udlænding bor eller

opholder sig hos familie, som ikke er nærtstående eller an-

dre relationer i kommunen. Det bemærkes i den forbindelse,

at der ved nær relation skal forstås en mere tungtvejende

relation end f.eks. blot en relation der er etableret i forbin-

delse med evakueringen til eller foreløbig indkvartering i

Danmark.

Der kan i forbindelse med afgørelse om visitation lægges

vægt på det forhold, at vedkommende har mulighed for at

bo eller opholde sig hos den herboende familie eller anden

nære relation.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke på baggrund

af den foreslåede bestemmelse vil skulle visiteres til en

kommune alene på baggrund af, at en udlænding bor eller

opholder sig hos nærtstående familie, hvis den pågældende

udlænding ikke ønsker det.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke adgang for den en-

kelte til på baggrund af rent personlige ønsker at blive pla-

ceret i en bestemt kommune uden forankring i herboende

nærtstående familie eller nær relation.

Det forhold, at en udlænding, der har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse efter lovforslaget, under Udlændinge-

styrelsens behandling af sagen, har taget ophold i egen

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

bolig eller hos bekendte, vil ikke i sig selv indebære, at

den pågældende, ved opnåelse af opholdstilladelse efter lov-

forslaget, vil blive visiteret til samme kommune, som den

pågældende har opholdt sig i.

Ved visiteringen til en kommune af en person omfattet af

lovforslaget finder de regler, som udlændinge- og integrati-

onsministeren fastsætter i medfør af integrationslovens § 10,

stk. 7, tilsvarende anvendelse. De regler, som ministeren

fastsætter i integrationslovens § 12, stk. 7, om anvisning

af et midlertidigt opholdssted til flygtninge, finder ligeledes

tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Udlændingestyrelsen

træffer afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende

skal bo, på baggrund af de eksisterende regler i bekendtgø-

relse om boligplacering af flygtninge. Udlændingestyrelsen

skal således ved afgørelse om visitering bl.a. lægge vægt

på, om den pågældende har godtgjort at have et faktisk og

reelt jobtilbud, eller der foreligger ganske særlige personli-

ge forhold, herunder hvis den pågældende har nærtstående

familiemæssig tilknytning til personer, der bor i Danmark,

jf. bekendtgørelsens § 12. Hvis en person der meddeles op-

holdstilladelse efter lovforslaget, har en særlig tilknytning til

en kommune, som har fået fyldt sin forholdsmæssige andel

op, eller har et faktisk og reelt jobtilbud i den pågældende

kommune, kan visitering ske efter reglerne i bekendtgørel-

sens § 11.

Bliver et barn eller ung, herunder uledsagede mindreårige

anbragt i en kommune og efterfølgende meddelt opholds-

tilladelse efter lovforslaget, træffer Udlændingestyrelsen

samtidig afgørelse om, i hvilken kommune barnet eller den

unge skal bo. Fordelingen sker med udgangspunkt i den

særskilte fordelingsmodel mellem landets kommuner, der

følger af lovforslaget, hvorefter den pågældende visiteres

til en kommune efter integrationslovens § 10. Det betyder,

at den eksisterende praksis for visitering af anbragte børn i

videst mulige omfang videreføres. Anbragte børn og unge

vil således som udgangspunkt ikke blive visiteret til den

anbringende kommune, men visiteret efter den særskilte for-

delingsmodel, medmindre særlige forhold taler imod. Om

statens refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp

efter serviceloven for uledsagede mindreårige henvises til

§ 41 i lovforslaget, der vedrører statslig refusion til kommu-

nerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter

serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholds-

tilladelse.

Det bemærkes, at familiesammenførte til personer, der er

meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, ligesom med

familiesammenførte, jf. integrationslovens § 2, stk. 3 eller 4,

som altovervejende hovedregel ikke visiteres til en kommu-

ne, da den familiesammenførte forventes at tage ophold hos

den person, som der er sket familiesammenføring til. Ud-

lændingestyrelsen kan dog, hvis særlige grunde taler derfor,

træffe afgørelse om, at en familiesammenført er omfattet af

reglerne om boligplacering efter integrationslovens § 2, stk.

Det foreslås endvidere, at afgørelser, som Udlændingestyrel-

sen træffer om forholdsmæssige andele efter stk. 3 og 4,

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen indebærer generelt, at de afgørelser, som

Udlændingestyrelsen træffer om forholdsmæssige andele i

medfør af loven, ikke vil kunne indbringes for Udlændinge-

og Integrationsministeriet eller anden administrativ myndig-

hed. Der vil alene være tale om afgørelser, som har betyd-

ning for kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af den foreslåede

§ 30, stk. 6,

at udlændinge- og

integrationsministeren fastsætter nærmere regler om Udlæn-

dingestyrelsens fastsættelse af den forholdsmæssige andel

efter lovforslagets § 30, stk. 3.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrations-

ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

fastsættelsen af kommunernes forholdsmæssige andele efter

lovforslagets § 30, stk. 3, herunder regler opgørelsesmeto-

der, m.v.

Det er udgangspunktet, at fastsættelsen skal ske med ud-

gangspunkt i en matematisk model, som den Udlændinge-

styrelsen allerede benytter til fastsættelse af regions- og

kommunekvoterne, og som tager udgangspunkt i befolk-

ningsandelen i de enkelte kommuner, andelen af flygtninge

og indvandrere med ikke-vestlig baggrund (med undtagelse

af arbejdstagere, studerende, forskere og au-pairs mv.) samt

antallet af familiesammenførte til flygtninge. Det kan dog

ikke udelukkes, at der vil være behov for en vis grad af

tilpasning af opgørelsesmetoder mv., henset til forskellen

mellem fordeling til kommunerne ved hhv. regions- og kom-

munekvoter og en forholdsmæssig andel. Fordelingsmodel-

len vil derfor blive udarbejdet med eventuelle nødvendige

justeringer og tilretninger.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og kommunerne vil

holde løbende kontakt i forhold til Udlændingestyrelsens

sagsbehandling i forbindelse med fordeling af personer,

der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget. Kommu-

nerne skal kunne forberede sig på, hvor stor en andel af

personer, der får ophold efter lovforslaget, de forventes at

skulle modtage. Udlændingemyndighederne vil løbende ori-

entere kommunerne om status herpå, herunder mindst hvert

tredje måned eller pr. 10.000 personer som meddeles op-

holdstilladelse efter lovforslaget, orientere kommunerne om

de aktuelle fordelingsandele. Udlændingemyndighederne vil

løbende orientere kommunerne om status herpå, og herun-

der mindst hvert tredje måned eller ved 10.000 meddelte

opholdstilladelser efter lovforslaget.

Endelig bemærkes, at afgørelse om visitering efter integrati-

onslovens § 10 ikke kan påklages, jf. integrationslovens §

53, stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 31

De gældende regler i byggeloven, samt regler fastsat i med-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

før af byggeloven, herunder bygningsreglementet, skal som

udgangspunkt overholdes ved nyopførelse af byggeri, samt

ved anvendelsesændringer, der er væsentlige set i forhold til

loven.

Der kan dispenseres fra de materielle bestemmelser, når dis-

pensationen skønnes forenelig med de hensyn, der ligger til

grund for de enkelte bestemmelser. Dispensationsadgangen

omfatter ikke funktionskrav, hvor hensynet bag er brand-

eller sikkerhedshensyn. Der kan ikke efter gældende ret dis-

penseres fra de formelle krav, herunder kravet om byggetil-

ladelse.

Det foreslås i

§ 31, stk. 1,

at byggeloven ikke finder anven-

delse på eksisterende bygninger og transportable konstruk-

tioner, som tages midlertidigt i brug til indkvartering af

fordrevne fra Ukraine. Det betyder, at bebyggelse til dette

formål kan tages i brug uden ansøgning om byggetilladelse.

Det foreslås endvidere i

§ 31, stk. 2,

at bebyggelse omfattet

af stk. 1 skal frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og

konstruktionsmæssig henseende. Det forudsættes, at der for-

ud for ibrugtagning indhentes en udtalelse fra den relevante

kommunalbestyrelse.

Bestemmelsen indebærer, at det skal vurderes, om de hen-

syn, der ligger til grund for byggelovens bestemmelser

vedrørende konstruktive forhold og brandforhold, er iagtta-

get. Dette sker med henblik på at sikre, at bebyggelse, der

undtages efter denne lov, ikke udgør en uacceptabel sikker-

hedsmæssig risiko for beboerne eller andre, der opholder sig

i bygningerne.

Udtalelsen, som skal indhentes inden ibrugtagningen, vedrø-

rer kun brand- og sikkerhedsmæssige forhold.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der med

kort varsel og uden ansøgning om byggetilladelse, skal

kunne etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder til

fordrevne fra Ukraine, f.eks. i idrætshaller, erhvervsejen-

domme, nedlagte skoler, sygehuse, kaserner eller nedlagte

plejehjem. Bestemmelsen finder også anvendelse ved ind-

kvartering i privat beboelse og dertilhørende bygninger samt

sommerhuse mv. Bestemmelsen finder endvidere anvendel-

se på transportable konstruktioner, såsom telte og pavilloner.

Bolig- og Planstyrelsen kan udarbejde en generel vejledning

til anvendelse af bestemmelsen, såfremt der opstår behov

herfor.

Til § 32

Det foreslås i

§ 32, stk. 1,

at lovforslaget træder i kraft ved

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås endvidere i

§ 32, stk. 2,

at lovforslaget kan

stadfæstes staks efter dets vedtagelse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den helt eks-

traordinære situation, som er baggrunden for fremsættelsen

af lovforslaget. Der er derfor behov for, at de foreslåede

bestemmelser i lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt.

Til § 33

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse

efter stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herun-

der hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives,

hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i

medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne,

jf. § 6, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f,

9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller i medfør af en opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 9, stk. 10,

indsæt-

tes en henvisning til lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Ændringen medfører, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,

medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til fa-

miliens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis ansøgeren

har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§

1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, i

medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p

eller 9 q eller i medfør af en opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v., eller i medfør af en

opholdstilladelse efter lov om midlertidigt opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det betyder, at der vil kunne meddeles tilladelse til familie-

sammenføring til en udlænding, der har haft lovligt ophold

i Danmark i medfør af den foreslåede lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at

der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-

ding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9

m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en

udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-9 eller 11-14,

nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber,

når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft

en varighed af mindst 2 år.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens

§ 9 a,

stk. 2, nr. 12,

udgår henvisningen til udlændinge, hvis op-

holdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v., udløber, af bestemmelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-

stemmelse i § 9 a, stk. 30, hvorefter det foreslås, at be-

stemmelsen i § 9 a, stk. 2, nr. 12, skal finde tilsvarende

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-

stan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, udløber.

Af lovtekniske grunde foreslås det således at samle de grup-

per af udlændinge, der er omfattet af arbejdsmarkedstilknyt-

ningsordningen, når deres opholdstilladelse udløber, i en

særskilt bestemmelse. Den foreslåede ændring af § 9 a, stk.

2, nr. 12, er en konsekvens heraf.

Til nr. 3

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkeds-

tilknytningsordningen) og 13 (om jobskifte inden for samme

branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som

følge af arbejdsmarkedstilknytningsordningen), er reguleret

i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Det foreslås, at indsætte en henvisning til udlændingelovens

§ 9 a, stk. 30, i udlændingelovens

§ 9 a, stk. 6, 3. pkt.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 30, foreslås, at bestemmelsen i §

9 a, stk. 2, nr. 12, skal finde tilsvarende anvendelse for

udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

udløber.

Med bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 30, fore-

slås det således, at udlændinge med en opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine – ligesom udlændinge med opholdstil-

ladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til person-

er, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

i dag kan – skal kunne benytte arbejdsmarkedstilknytnings-

ordningen, når deres opholdstilladelse udløber. Bestemmel-

sen indebærer, at de grupper af udlændinge, der er omfattet

af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, når deres opholds-

tilladelse udløber, samles i en særskilt bestemmelse.

Med forslaget om at indsætte en henvisning til lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., foreslås det endvidere,

at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.

12, der indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, skal afvises, medmin-

dre særlige grunde taler herimod. Det svarer til, hvad der

i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse

efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i forlængelse af,

at deres opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v., er udløbet.

Særlige grunde kan eksempelvis være en kortere overskri-

delse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan doku-

menteres.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at

der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-

ding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9

m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en

udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-9 eller 11-14,

nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber,

når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft

en varighed af mindst 2 år.

Med udlændingelovens

§ 9 a, stk. 30,

foreslås det, at ud-

lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, skal finde tilsvarende

anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-

stan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, udløber.

§ 9 a, stk. 30’s henvisning til udlændinge, hvis opholdstilla-

delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., ud-

løber, skal ses i sammenhæng med forslaget om at lade en

tilsvarende henvisning udgå af udlændingelovens § 9 a, stk.

2, nr. 12.

Af lovtekniske grunde foreslås det således at samle de grup-

per af udlændinge, der er omfattet af arbejdsmarkedstilknyt-

ningsordningen, når deres opholdstilladelse udløber, i en

særskilt bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 30.

Herudover indebærer forslaget, at en udlænding, hvis op-

holdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber, vil kunne

meddeles opholdstilladelse, når udlændingen er i et fast an-

sættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Til § 34

Til nr. 1

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding,

der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a

eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v., ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til

at udrejse.

Det foreslås, at hjemrejselovens

§ 1, stk. 1,

ændres således,

at bestemmelsen tillige vil omfatte udlændinge, som ikke

eller ikke længere har ret til at opholde sig her i landet

efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine. Udlændinge, der ikke

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

efter den lov har ret til at opholde sig her i landet, er derfor

omfattet af pligten til at udrejse.

Baggrunden for forslaget er, at det er et grundlæggende

princip, at en udlænding har pligt til at udrejse, når den

pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at også udlændinge,

som har opnået opholdstilladelse i henhold til lovforslaget

vil blive omfattet af pligten til at udrejse, hvis den pågæl-

dendes opholdstilladelse udløber, inddrages, bortfalder eller

på anden vis ophører.

Pligten til at udrejse vil således tillige gælde for udlændinge

omfattet af lovforslaget som f.eks. får afslag på opholdstilla-

delse efter loven, eller som frafalder deres ansøgning.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at de på-

gældende udlændinge tillige vil være omfattet af Hjemrej-

sestyrelsens kompetence til at føre kontrol med, om en

udlænding er udrejst, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 2, og at

de pågældende udlændinge, hvis de ikke udrejser, vil være

omfattet af hjemrejselovens § 1, stk. 3, hvorefter det gælder,

at om nødvendigt kan en udlænding omfattet af hjemrejselo-

vens § 1, stk. 1, udrejse med bistand fra Hjemrejsestyrelsen,

samt at politiet om nødvendigt kan bistå Hjemrejsestyrelsen

i det henseende.

Endelig bemærkes, at den foreslåede ordning vil indebære,

at udlændinge, som har opnået opholdstilladelse i henhold

til lovforslaget, i øvrigt vil blive omfattet af reglerne i hjem-

rejseloven, herunder hjemrejselovens § 3 om medvirken. De

pågældende udlændinge vil dog ikke kunne modtage hjem-

rejsestøtte efter hjemrejseloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15.2 i lovforslagets bemærk-

ninger.

Til § 35

Til nr. 1.

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfat-

ter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvan-

drere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved

flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse ef-

ter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens §

9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er

omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6, 4) udlændingelovens

§ 9 e eller 5) udlændinge med opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås i integrationslovens

§ 2, stk. 2, nr. 4,

at lade

»eller« udgå af sætningen, således at sætningen afsluttes

med et komma.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 35, nr. 3, hvorefter det foreslås at tilføje gruppen

af udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget til

opregningen i integrationslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til pkt. 2.15.3.2.1 i lovforslagets bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfat-

ter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvan-

drere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved

flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse ef-

ter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens §

9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er

omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6, 4) udlændingelovens §

9 e, eller 5) udlændinge med opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås i integrationslovens

§ 2, stk. 2, nr. 5,

at ændre

punktummet til », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 35, nr. 3, hvorefter det foreslås at tilføje gruppen

af udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget til

opregningen i integrationslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til pkt. 15.3.2.1 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfat-

ter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvan-

drere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved

flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse ef-

ter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens §

9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er

omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6, 4) udlændingelovens §

9 e, eller 5) udlændinge med opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås, at der i integrationslovens

§ 2, stk. 2,

indsættes

et nr. 6, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter

lovforslaget bliver omfattet af integrationslovens regler for

flygtninge.

Det bemærkes, at det ikke er en betingelse for at blive med-

delt opholdstilladelse efter lovforslaget, at udlændingen har

et beskyttelsesbehov i henhold til udlændingelovens §§ 7

eller 8 (asyl). Det skal i forlængelse heraf understreges, at

der ved at klassificere de pågældende udlændinge som flygt-

ninge i integrationslovens forstand, ikke er taget stilling til

eventuelle spørgsmål om, hvorvidt de pågældende personer

opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse

efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.

Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at udlændin-

ge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil blive klassifi-

ceret som flygtninge i integrationslovens forstand, hvilket

indebærer, at de pågældende vil kunne modtage en integrati-

onsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser

herfor er opfyldt.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge omfattet af lovforslaget vil ligeledes blive om-

fattet af reglerne om boligplacering af flygtninge i integrati-

onslovens kapitel 3, hvilket bl.a. vil sikre en hensigtsmæssig

geografisk fordeling af personkredsen, der vil blive foretaget

bl.a. under hensyntagen til de pågældendes personlige for-

hold samt forholdene i kommunerne, jf. integrationslovens §

11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15.3.2.1 i lovforslagets be-

mærkninger.

Til nr. 4

Der er i integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 indsat en ræk-

ke tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilveje-

bringe en række tilbud til de nyankomne udlændinge, der er

omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet.

Det fremgår endvidere af integrationslovens § 17 a, stk. 2,

1. pkt., at for en jobparat udlænding omfattet af integrations-

lovens § 16, stk. 3 (selvforsørgelses- og hjemrejseprogram),

skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c (virksomhedspraktik og

løntilskud) have en varighed på gennemsnitligt mindst 15

timer om ugen.

Det fremgår endvidere af § 5, stk. 1, i lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl., at for udlændinge, der er

omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne

påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen

har overtaget ansvaret for den pågældende.

Det foreslås i integrationslovens

§ 4 b, stk. 1,

at integrations-

lovens bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunal-

bestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og

5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter integrati-

onslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår dansk-

uddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. suspenderes,

i en periode på op til tre måneder fra det tidspunkt, hvor

ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen

efter integrationslovens § 4, stk. 2 eller lovforslagets § 30,

stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at de tidsfri-

ster, der gælder for, hvornår kommunalbestyrelsen skal til-

vejebringe tilbud til den enkelte udlænding efter integrati-

onslovens kapitel 3 a, 4 og 5, bliver sat i bero i tre måne-

der fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende

udlænding er overgået til kommunalbestyrelsen. De anfør-

te tidsfrister i integrationsloven vil derfor først begynde at

løbe tre måneder efter at kommunalbestyrelsen har overta-

get ansvaret for den pågældende udlænding, f.eks. hvis en

kommune har overtaget ansvaret for en udlænding den. 1.

april 2022. Fristen for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogrammet senest skal begynde, jf. integrationslovens §

16, stk. 6, vil herefter være den 1. august 2022 (3+1 måne-

der). Suspensionsperioden vil have den afledte konsekvens,

at tidspunktet for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmets varighed udløber, jf. integrationslovens § 16,

stk. 8, tillige vil blive udskudt med den samme periode, som

suspensionsperioden. Det samme vil gælde for den periode,

hvor den pågældende udlænding har ret til danskuddannelse,

jf. integrationslovens § 21, stk. 3, der ligeledes vil blive

udskudt med samme periode som suspensionsperioden.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at den anførte tids-

frist i integrationslovens § 16, stk. 6, om at selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet skal startes snarest muligt og se-

nest en måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget

ansvaret over en udlænding og integrationslovens § 16, stk.

7, om, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt inden for to

uger og senest ved selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-

met påbegyndelse, skal give en udlænding, som modtager

selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, et virksomhedsrettet

tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, med-

mindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til

at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, vil blive suspende-

ret i tre måneder. Det indebærer endvidere, at den anførte

tidsfrist i integrationslovens § 17, stk. 2, om at kommunal-

bestyrelsen tre måneder efter at have overtaget ansvaret for

udlændingen, skal visitere den pågældende som jobparat

eller aktivitetsparat, § 17 a, stk. 1, om at der for en jobparat

udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virk-

somhedsrettet tilbud, og § 19, stk. 1, om at kommunalbesty-

relsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for

en udlænding, i samarbejde med udlændingen, skal have ud-

arbejdet en kontrakt vil blive suspenderet i tre måneder. Det

indebærer tillige, at kommunalbestyrelsens frist efter inte-

grationslovens § 20 til at følge op på en udlændings kon-

trakt, Kommunalbestyrelsens pligt efter integrationslovens §

21, stk. 1, til at henvise en udlænding til danskuddannelse

inden en måned efter at have overtaget ansvaret for udlæn-

dinge, samt jobcenterets pligt efter integrationsloven § 26 b,

stk. 9, til at yde bistand til udlændinge, der skal registrere

cv-oplysninger, hvis udlændingen anmoder herom, vil blive

suspenderet i tre måneder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der vil

blive suspenderet fra omfanget af virksomhedsrettede tilbud

i integrationslovens § 17 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at

en jobparat, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal have tilbud

efter §§ 23 b (praktik) og 23 c (ansat i løntilskud) af en

varighed på mindst 15 timer om ugen. Det betyder, at der vil

kunne tilbydes en virksomhedsrettet indsats på færre end 15

timer om ugen, såfremt kommunen ikke har mulighed for at

tilbyde mere som følge af tilstrømningen.

Det indebærer endvidere, at reglen i § 5, stk. 1, i lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kunne

påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen

har overtaget ansvaret for den pågældende også vil blive

suspenderet i op til tre måneder.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at det fortsat

vil være udgangspunktet, at nyankomne udlændinge, der er

omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i in-

tegrationsloven, skal tilbydes en kontinuerlig virksomheds-

rettet indsats og danskuddannelse efter reglerne i lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

bestemmelsen er alene at skabe fleksibilitet for kommuner-

ne, så kommunerne fortsat vil have mulighed for at tilbyde

nyankomne udlændinge en integrationsindsats.

Det foreslås endvidere i integrationslovens

§ 4 b, stk. 2.,

at i

tilfælde af massetilstrømning, kan suspensionsperioden som

anført i stk. 1, forlænges i yderligere op til tre måneder.

Den foreslåede ændring medfører, at det i tilfælde af masse-

tilstrømning, som kan indebære et uforholdsmæssigt stort

pres for en eller flere kommuners mulighed for at opfyl-

de pligten om, at udlændinge, der er omfattet af integrati-

onsloven, bl.a. skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering,

såfremt kommunen skønner, at der er behov herfor og

virksomhedsrettede tilbud i selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmet inden for visse tidsfrister, vil være muligt at

forlænge suspensionsperioden med yderligere op til tre må-

neder.

Ved massetilstrømning sigtes der herved til en situation,

hvor antallet af personer, der er blevet visiteret til kommu-

nerne afledt af tilstrømningen af personer, der er indrejst,

medfører, at det ikke er muligt for den enkelte kommune at

tilbyde bl.a. virksomhedsrettede tilbud eller danskuddannel-

se inden for de fastsatte tidsfrister.

Formålet med bestemmelsen er at skabe yderligere fleksi-

bilitet over for de enkelte kommuner, hvis tilstrømningen

stiger markant, og kommunerne af den grund ikke vil have

kapacitet til at opfylde deres pligter, over for de udlændinge,

der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-

met.

Det foreslås endelig i integrationslovens

§ 4 b, stk. 3.,

uanset stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte ikke at su-

spendere eller at forkorte suspensionen af integrationslovens

bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrel-

sen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og om-

fanget af virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens

§ 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse

skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl., såfremt antallet af person-

er, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er

til hinder herfor.

Den foreslåede bestemmelse giver de kommuner, der fort-

sat har kapacitet til at tilbyde nyankomne udlændinge, bl.a.

danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud allerede på

det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende udlænding

er overgået til kommunalbestyrelsen, en mulighed herfor.

Den foreslåede § 4 b indebærer ikke en suspension fra kom-

munalbestyrelsen forpligtelse til at anvise en udlænding, der

er omfattet af integrationslovens regler om selvforsørgelses-

og hjemrejseprogram et midlertidigt opholdssted, ligesom

den foreslåede § 4 b heller ikke suspenderer fra kommunal-

bestyrelsens ansvar for udbetaling af selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse.

Der henvises til pkt. 2.15.3.2.2 i lovforslagets bemærknin-

ger.

Til nr. 5.

Det fremgår af integrationslovens § 10, stk. 4, at registrering

i medfør af stk. 3 (registrering i Det Centrale Personregister

(CPR)) foretages med virkning senest fra den dato, hvor

ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen,

jf. § 4

Det foreslås i integrationslovens

§ 10, stk. 4,

at ændre »jf. §

4« til »jf. integrationslovens § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om

midlertidig ophold til personer, der er fordrevet fra Ukrai-

ne«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 30, stk. 2, hvorefter det foreslås, at ansvaret for

personer, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget

påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet

for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. inte-

grationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets

overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansva-

ret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den først-

kommende hverdag.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 6.

Det fremgår af integrationslovens § 15 d, stk. 4, at tilbud

efter stk. 1-3 (helbredsmæssig vurdering) skal gives snarest

muligt, og inden 6 måneder efter at kommunalbestyrelsen

har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4

Det foreslås i integrationslovens

§ 15 d, stk. 4,

at ændre »jf.

§ 4« til »jf. integrationslovens § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om

midlertidig ophold til personer, der er fordrevet fra Ukraine

m.v,«

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 30, stk. 2, hvorefter det foreslås at ansvaret for

personer, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget

påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet

for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. inte-

grationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets

overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansva-

ret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den først-

kommende hverdag.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 7.

Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 8, 1. pkt., at

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti-

onsprogrammet har en varighed på 1 år og skal tilrettelæg-

ges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær be-

skæftigelse inden for 1 år efter, at kommunalbestyrelsen har

overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det foreslås i integrationslovens

§ 16, stk. 8, 1. pkt.,

ændre »jf. § 4« til »jf. integrationslovens § 4 eller § 30, stk.

2, i lov om midlertidig ophold til personer, der er fordrevet

fra Ukraine«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 30, stk. 2, hvorefter det foreslås at ansvaret for

personer, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget

påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet

for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. inte-

grationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets

overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansva-

ret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den først-

kommende hverdag.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 8.

Det fremgår af integrationslovens § 19, stk. 2, at for flygt-

ninge kan kontrakten indgås, før kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygt-

ningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. §

4, stk. 2. Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i integrationslovens

§ 19, stk. 2,

at ændre »jf. §

4, stk. 2« til »jf. integrationslovens § 4, stk. 2, eller § 30, stk.

2, i lov om midlertidig ophold til personer, der er fordrevet

fra Ukraine«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 30, stk. 2, hvorefter det foreslås at ansvaret for

personer, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget

påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet

for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. inte-

grationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets

overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansva-

ret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den først-

kommende hverdag.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 10.

Det fremgår af integrationslovens § 34, at bestemmelserne

i dette kapitel (kapitel 6) finder anvendelse de første 5 år

efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for ud-

lændinge, jf. § 4.

Det foreslås i integrationslovens

§ 34,

at ændre »jf. § 4« til

»jf. integrationslovens § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midler-

tidig ophold til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 30, stk. 2, hvorefter det foreslås at ansvaret for

personer, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget

påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet

for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. inte-

grationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets

overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansva-

ret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den først-

kommende hverdag.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 36

Til nr. 1

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændin-

ge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning

eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der

henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses-

eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1,

eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til

danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. in-

tegrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

Det foreslås at ændre

§ 2 c, nr. 5,

i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl. således, at sætningen afsluttes

med et komma i stedet for », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 35, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af

udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget, til op-

remsningen i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

Til nr. 2

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændin-

ge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning

eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der

henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses-

eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1,

eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til

danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. in-

tegrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

Det foreslås i

§ 2 c, nr. 6,

i lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl.. således, at ændre punktummet til

», eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 35, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af

udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget, til op-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

remsningen i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

Til nr. 3

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændin-

ge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning

eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der

henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses-

eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1,

eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til

danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. in-

tegrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

Det foreslås, at der i

§ 2 c

i lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl. indsættes et nr. 7, hvorefter udlæn-

dinge med opholdstilladelse efter lovforslaget, vil blive om-

fattet af gruppen af integrationskursister (I-kursister).

Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 2, stk.

2, jf. lovforslagets § 35, foreslås det, at udlændinge med

opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af integrations-

loven og dennes tilbud om et selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogram efter integrationslovens § 16. Selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet omfatter efter integrationslovens

§ 21 et tilbud om danskuddannelse i henhold til lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Den foreslåede ændring indebærer, at det tydeligt fremgår,

at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovfor-

slaget, fremover vil blive omfattet af gruppen af integrati-

onskursister (I-kursister) efter § 2 c i lov om danskuddannel-

se til voksne udlændinge m.fl.

Til § 37

Til nr. 1

§ 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) defi-

nerer flygtninge, som sammen med familiesammenførte til

flygtninge i lovens § 2, stk. 2, definerer den persongruppe,

som danner grundlaget for lovens målgruppe, jf. lovens § 3,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 3,

i lov om integrationsgrundud-

dannelse (igo) at lade »eller« udgå af sætningen, således at

sætningen afsluttes med et komma.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den fore-

slåede ændring i lovforslagets § 35, nr. 3, hvori det foreslås

at tilføje gruppen af udlændinge, der har fået opholdstilla-

delse efter lovforslaget, som et nyt nummer 5 i lovens § 2,

stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

§ 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) defi-

nerer flygtninge, som sammen med familiesammenførte til

flygtninge i lovens § 2, stk. 2, definerer den persongruppe,

som danner grundlaget for lovens målgruppe, jf. lovens § 3,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 2. stk. 1, nr. 4,

i loven om integrationsgrun-

duddannelse (igu) at ændre punktummet til », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den fore-

slåede ændring i lovforslagets § 35, nr. 3, hvori det foreslås

at tilføje gruppen af udlændinge, der har fået opholdstilla-

delse efter lovforslaget, som et nyt nummer 5 i § 2, stk. 1 i

loven om intgrationsuddannelse (igu).

Der henvises til pkt. 2.15.5 i lovforslagets bemærkninger

Til nr. 3

Det fremgår af

§ 2, stk. 1,

i lov om integrationsgrunduddan-

nelse (igu), at der ved en flygtning i denne lov forstås

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 9 b, stk. 1,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 9 c, stk. 2.

Det foreslås, at der i

§ 2, stk. 1,

i loven om integrationsgrun-

duddannelse (igu) indsættes et nyt nr. 5, hvorefter en udlæn-

ding med opholdstilladelse efter lovforslaget, efter lov om

integrationsgrunduddannelse (igu) også vil blive defineret

som en flygtning.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i lov om integrati-

onsgrunduddannelse (igu), vil medføre, at personer med op-

holdstilladelse meddelt efter lovforslaget, vil blive defineret

som flygtninge i lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

og dermed vil kunne tilbydes igu-forløb i det omfang, de

pågældende i øvrigt kommer inden for lovens målgruppe, jf.

lovens § 3, stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.15.5.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 38

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse kan udenlandske elever og lærlinge på erhvervsud-

dannelser indgå i beregningen af en række aktivitetsbestem-

te statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne,

når eleven eller lærlingen er omfattet af bestemmelsens nr.

1-6. Det gælder bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstil-

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

ladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (flygtninge),

udlændingelovens § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge) og

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det har også betydning i en række andre bestemmelser,

om en elev eller lærling indgår i tilskudsberegningen. Efter

§ 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med

hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for

at opnå ret til skoleoplæringsydelse efter stk. 1, refusion

af lønudgifter mv. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at ele-

ven eller lærlingen indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende

er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis

dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og

opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring

og lign., i det omfang elever og lærlinge med en uddan-

nelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at

modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser

efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a,

stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en

betingelse for en række ydelser. Endeligt følger det af de

administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger

i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagel-

se på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering

på kostafdelinger af udenlandske elever og lærlinge, der

ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der i

§ 15, stk. 5,

i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse indsættes et nyt nr. 5 som omfatter

udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine

Forslaget vil medføre, at udenlandske elever og lærlinge

på erhvervsuddannelser, der er meddelt opholdstilladelse

lovforslaget, vil indgå i tilskudsberegningen efter lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever og lærlinge

efter en række andre regler sidestilles med andre elever

og lærlinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil

efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til

skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, og at der vil gælde

samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k,

stk. stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk.

3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet

af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til

reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs

udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte

til værktøj, værnemidler, befordring og lign., jf. § 67 a,

stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en

betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter

efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobi-

litetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i op-

gørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j. Endelig

vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger

af eleverne og lærlingene ikke vil skulle ske som indtægts-

dækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1.

juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for

kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15.16.

Til § 39

Til nr. 1

Efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan uden-

landske elever og lærlinge på erhvervsuddannelser indgå

i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxa-

metertilskud til uddannelsesinstitutionerne, når eleven eller

lærlingen er omfattet af bestemmelsens nr. 1-6. Det gælder

bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 1-3 (flygtninge), udlændingelovens

§ 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge) og efter lov om midler-

tidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har

bistået danske myndigheder m.v.

Det har også betydning i en række andre bestemmelser,

om en elev eller lærling indgår i tilskudsberegningen. Efter

§ 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med

hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for

at opnå ret til skoleoplæringsydelse efter stk. 1, refusion

af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at ele-

ven eller lærlingen indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende

er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis

dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og

opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring

og lign., i det omfang elever og lærlinge med en uddan-

nelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at

modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser

efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a,

stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en

betingelse for en række ydelser. Endeligt følger det af de

administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger

i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagel-

se på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering

på kostafdelinger af udenlandske elever og lærlinge, der

ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der i

§ 19, stk. 2,

i lov om erhvervsuddannel-

ser, indsættes et nyt nr. 5, som omfatter udlændinge, der er

meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Forslaget vil medføre, at udenlandske elever og lærlinge

på erhvervsuddannelser, der er meddelt opholdstilladelse

lovforslaget, vil indgå i tilskudsberegningen efter lov om

erhvervsuddannelser.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever og lærlinge

efter en række andre regler sidestilles med andre elever

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

og lærlinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil

efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til

skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, og at der vil gælde

samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k,

stk. stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk.

3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet

af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til

reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs

udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte

til værktøj, værnemidler, befordring og lign., jf. § 67 a,

stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en

betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter

efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobi-

litetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i op-

gørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j. Endelig

vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger

af eleverne og lærlingene ikke vil skulle ske som indtægts-

dækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1.

juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for

kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15.16 i lovforslagets bemærk-

ninger.

Til § 40

Til nr. 1

Efter dagtilbudslovens § 25 stk. 1, skal kommunalbestyrel-

sen ved manglende overholdelse af pasningsgarantien med

virkning fra den 1. i den følgende måned hæve tilskuddet

til en plads i en kommunal og selvejende og udliciteret

daginstitution og kommunal dagpleje til mindst 78 pct. for

alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgarantien

igen opfyldes, og kommunalbestyrelsen har fastsat nye til-

skudsprocenter og egenbetalingsandele.

Efter dagtilbudslovens § 25, stk. 3, kan kommunalbestyrel-

sen i ganske særlige tilfælde, hvor den ikke kan tilbyde

en plads inden for fristerne, undlade at forhøje tilskudspro-

centen uanset stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen inden for

yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 4 i dagtilbudslovens §

25.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen uanset stk. 1 i helt

særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde forældre

en plads inden for fristerne, kan undlade at forhøje tilskud-

sprocenten, hvis kommunen inden for yderligere 2 måneder

kan anvise en plads til barnet, og den manglende overholdel-

se af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget

et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en kommunen i

helt særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan overholde

pasningsgarantien og dermed overholde fristerne i lovgiv-

ningen, uanset dagtilbudslovens § 25, stk. 1, vil kunne und-

lade at hæve tilskudsprocenten for alle forældre i kommunen

fra de lovfastsatte minimum 75 procent, jf. dagtilbudslovens

§§ 31 og 33, til 78 pct. for en plads i kommunal, selvejende

eller udliciteret daginstitution, kommunal og privat dagpleje

og puljeordninger, med virkning fra den 1. i den følgende

måned, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 2

måneder fra pasningsgarantien er brudt, kan anvise en plads

til barnet, og den manglende overholdelse af pasningsgaran-

tien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal

børn, der er meddelt opholdstilladelse lovforslaget.

Ved eksemplificering kan dette beskrives ved, at en kom-

mune efter gældende regler i dagtilbudsloven i medfør af

reglerne om pasningsgaranti har pligt til at tilbyde forældre

en plads i et dagtilbud f.eks. den 16. marts, men kommu-

nen kan som følge af kapacitetsudfordringer ikke overholde

pasningsgarantien og tilbyde forældrene en plads den pågæl-

dende dato. I sådan en situation vil kommunen i medfør

af gældende regler med virkning fra den 1. i den følgende

måned skulle hæve tilskuddet til en plads i dagtilbud til

mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil

pasningsgarantien igen opfyldes, og kommunalbestyrelsen

har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunen i helt

særlige tilfælde vil kunne undlade at hæve tilskuddet til alle

børn i kommunen, selvom kommunen bryder pasningsga-

rantien, under forudsætning af at kommunen kan anvise en

plads til det pågældende barn eller børn inden for 2 måne-

der efter den dato (16. marts), hvor pasningsgarantien blev

brudt, og den manglende overholdelse af pasningsgarantien

skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn,

der er meddelt opholdstilladelse lovforslaget. Den foreslåe-

de bestemmelse ændrer ikke ved, at i tilfælde, hvor en kom-

mune ikke kan overholde pasningsgarantien, vil kommunen

i medfør af dagtilbudslovens § 24, stk. 1, med virkning fra

det tidspunkt, hvor kommunen er forpligtet til at stille en

plads til rådighed for de pågældende forældre, skulle:

1) dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en

anden kommune, jf. § 28,

2) dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. §

19, stk. 5, eller privat pasning, jf. § 80, eller

3) give tilskud til pasning af egne børn, jf. § 86.

Den foreslåede bestemmelse har et snævert anvendelsesom-

råde. Med helt særlige tilfælde forstås tilfælde, hvor en

kommune modtager et betydeligt antal børn, der er meddelt

opholdstilladelse efter lovforslaget, og hvor de pågælden-

de børn medfører et ekstraordinært stort pres på pasnings-

garantien, som betyder, at kommunen ikke kan overholde

pasningsgarantien i en kortere periode. Den foreslåede be-

stemmelse vil alene kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor

kommunen kan dokumentere, at den ikke kan overholde

pasningsgarantien som følge af, at kommunen har modtaget

et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse

efter lovforslaget, og hvor situationen i den enkelte kommu-

ne betyder, at kommunen ikke har mulighed for at tilpasse

dagtilbudsstrukturen på en måde, så de pågældende børn

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

kan optages i et dagtilbud inden for de frister, som er fastsat

i lovgivningen, jf. dagtilbudslovens § 23, stk. 3, og § 3,

stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2058 af 15/11/2021 om dagtilbud

(dagtilbudsbekendtgørelsen).

Helt særlige tilfælde vil f.eks. kunne være, at en kommune

modtager så mange børn, at det er nødvendigt, at kommu-

nen finder nye egnede lokaler til brug for dagtilbud og

skal ansætte et større antal nyt personale, hvor såvel egne-

de bygninger som aktuelle rekrutteringsudfordringer nogle

steder vil kunne vanskeliggøre kommunernes mulighed for

at tilpasse dagtilbudsstrukturen på en måde, så kommunen

kan overholde pasningsgarantien inden for de frister, som er

fastsat i lovgivningen.

Den foreslåede formulering om et »betydeligt antal børn«

skal forstås i relation til den enkelte kommunens dagtilbuds-

struktur og kapacitet. Med betydeligt antal forstås således

ikke, at en kommune skal modtage et bestemt antal børn,

der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, før, at

den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, idet

det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvor

mange børn den pågældende kommune vil kunne modtage

før, at den pågældende børnegruppe medfører et ekstraordi-

nært pres på pasningsgarantien. Det vil være den enkelte

kommune, der skal foretage en vurdering af, hvorvidt der i

kommunen forelægger helt særlige tilfælde, som betyder, at

den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse.

Formålet med forslaget er at give kommunerne øget fleksi-

bilitet i relation til reglerne om pasningsgaranti i helt særli-

ge tilfælde, hvor en kommune modtager et betydeligt antal

børn, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, der

er fordrevet fra Ukraine, som kommunerne ikke har kunnet

forudse og dermed planlægge kapaciteten efter, og hvor den

pågældende kommune med de redskaber, den har til rådig-

hed ikke har mulighed for at stille en plads til rådighed i et

dagtilbud inden for de frister, som følger af pasningsgaranti-

en.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne finde anvendel-

se i tilfælde, hvor en manglende overholdelse af pasningsga-

rantien beror på en stigning i efterspørgslen af et dagtilbud

som følge af almindelig og forudsigelig tilflytning til kom-

munen eller en situation, hvor kommunen har fejlbedømt

udviklingen i kapacitetsbehovet i kommunen. Den foreslåe-

de bestemmelse vil således alene kunne finde anvendelse

i tilfælde, hvor en kommune modtager et betydeligt antal

børn, der er meddelt opholdstilladelse efter llovforslaget, og

hvor kommunen kan dokumentere, at det er modtagelsen

af den pågældende børnegruppe, der har medført, at kom-

munen ikke kan overholde pasningsgarantien i en kortere

periode.

Til § 41

Til nr. 1-3

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170

af 24. januar 2022 (serviceloven), vedrører statslig refusion

til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for

hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer

af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen

anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse ef-

ter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller

8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af

en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,

som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende

person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når

tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9

c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år,

hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når

tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en

person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) §

9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8)

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en

tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som

har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller §

9 c, eller 9) § 9 e. Herudover finder statsrefusionsordningen

efter § 181, stk. 1, nr. 10, anvendelse for udlændinge, der

har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første

tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommu-

nens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af §

181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§

41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76,

stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse

bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgifts-

ydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse,

foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden

for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndigheds-

indehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren

ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet,

efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig as-

sistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse

til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne.

Efter § 181, stk. 3, i serviceloven yder staten refusion til

kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i

to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor

udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilla-

delsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives

dog alene statsrefusion, indtil den pågældende i en sammen-

hængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet

drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået

opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18

år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der foreslås med lovforslagets § 41, nr. 1 og 2, lovtekniske

ændringer af

§ 181, stk. 1, nr. 9

10,

i serviceloven som

følge af den med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslåede indsæt-

telse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer

som

§ 181, stk. 1, nr. 11,

i serviceloven, hvorefter udlændin-

ge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i

serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding,

der har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af

persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter

§ 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne

til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr.

1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2,

og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter

datoen for opholdstilladelsen efter lovforslaget. Derudover

vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181,

stk. 3, nr. 1, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter

til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for op-

holdstilladelsen efter lovforslaget, på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i

et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammen-

hængende periode på to år har klaret sig selv. Endelig vil

den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk.

3, nr. 2, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til

mindreårige, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil

den mindreårige er fyldt 18 år, eller barnets forældre får

lovligt ophold i Danmark.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give

kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til

hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der

har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, som når der

er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter

de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i

udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9

b, og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Til § 42

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i

§ 42, stk. 1,

at loven ikke skal gælde for

Færøerne og Grønland.

Det foreslås i

§ 42, stk. 2,

at lovens §§ 1-34 ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og

de grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslaget er sendt til de færøske og grønlandske myndig-

heder til udtalelse samtidig med fremsættelsen. Følger det

af udtalelserne, at loven helt eller delvist ønskes sat i kraft

for Færøerne eller Grønland, vil Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet gennemføre den videre proces i forhold til

vedtagelse og udstedelse af en anordning hurtigst muligt.

De færøske myndigheder har allerede forud for lovforslagets

fremsættelse tilkendegivet et ønske om, at loven delvist sæt-

tes i kraft for Færøerne for så vidt angår de regler, der

omhandler meddelelse mv. af midlertidig opholdstilladelse,

jf. lovforslagets kapitel 1-8.

Som angivet i bemærkningerne til lovforslaget, svarer en

række af de foreslåede bestemmelser i sit indhold – efter

omstændighederne med enkelte tilpasninger – til regler i

udlændingeloven gældende for Danmark. Det bemærkes i

den forbindelse, at de gældende anordninger om ikrafttræ-

den for henholdsvis Færøerne og Grønland af udlændingelo-

ven på en række punkter adskiller sig fra udlændingeloven

gældende for Danmark. Som opfølgning på et ønske om

helt eller delvist at sætte loven i kraft for Færøerne og Grøn-

land vil der i den forbindelse kunne foretages ændringer i

anordningerne svarende til indholdet af de relevante regler

i de gældende anordninger om ikrafttræden for henholdsvis

Færøerne og Grønland af udlændingeloven.

Det bemærkes for så vidt angår ændringerne af henholdsvis

integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl., lov om integrationsgrunduddannelse (igu),

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om

erhvervsuddannelser, dagtilbudsloven og lov om social ser-

vice, jf. lovforslagets §§ 35-41, at disse love ikke gælder for

Færøerne og Grønland, ligesom lovene heller ikke vil kunne

sættes i kraft ved kongelig anordning.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 33.

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.

september 2021, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 2623 af

28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 9. ---

Stk. 2-9. ---

Stk. 10.

Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmin-

dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft

mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller

§ 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, i medfør af en

opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller

i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v.

Stk. 11-43. ---

§ 9 a. ---

Stk. 2.

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en

udlænding,

1-11) ---

12) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m,

når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlæn-

ding med opholdstilladelse efter nr. 1-9 eller 11-14, nægtes

forlænget eller inddrages, eller hvis opholdstilladelse efter

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Af-

ghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber, når

udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en

varighed af mindst 2 år,

13-14)---

Stk. 3-5. ---

Stk. 6.

Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12

og 13, kan kun indgives af en udlænding, der opholder

sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk.

2, nr. 12, der indgives, senere end 7 dage efter at der er

truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller

om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§

7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig

tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk.

2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises, medmindre særlige grunde

taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2,

nr. 12, der indgives, efter at udlændingens opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er udlø-

bet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. En

udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse

efter stk. 2, nr. 12, i overensstemmelse med 1.-3. pkt., må

opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget

stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse

efter stk. 2, nr. 12. Ansøgning om

§ 9, stk. 10,

ændres: »eller i medfør af en opholdstilla-

delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.« til:

», i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., eller i medfør af en opholdstilla-

delse efter lov om midlertidigt opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 12,

udgår«: »eller hvis opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber,«.

§ 9 a, stk. 6, 3. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 12, der indgives,

efter« til: »stk. 2, nr. 12, jf. stk. 30, der indgives efter,«,

og efter »m.v.,« indsættes: »eller efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 23, der indgives efter udlø-

bet af opholdstilladelsen meddelt efter nr. 12 eller 13 eller

stk. 24, afvises.

Stk. 7-29. ---

§ 9 a

indsættes som stk. 30:

»Stk.

30.

Stk. 2, nr. 12, finder tilsvarende anvendelse for

udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

udløber.«

§ 34.

I hjemrejseloven, jf. lov nr. 982 af 26. maj 2021, som ændret

ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 og § 4 i lov nr. 1192 af

8. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 1.

En udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens

kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., ikke har ret til at opholde sig her i

landet, har pligt til at udrejse.

Stk. 2-5. ---

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »danske myndigheder m.v.,«:

»eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 35.

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni

2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december

2020, § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, § 21 i lov nr. 2055

af 16. november 2021 og § 3 i lov nr. 2623 af 28. december

2021, foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2.

Ved en flygtning forstås i denne lov

1-3) ---

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 e eller

5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midler-

tidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har

bistået danske myndigheder m.v.

Stk. 3-8. ---

I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 9 e eller« til: »§ 9 e,«.

I § 2, stk. 2, nr. 5, ændres »danske myndigheder m.v.« til:

»danske myndigheder m.v., eller«.

I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine.«

Efter § 4 a indsættes:

»§

4 b.

Integrationslovens bestemmelser om tidsfrister for,

hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter

kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud

efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for,

hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5,

stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

suspenderes, i en periode på op til tre måneder fra det tids-

punkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunal-

bestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, eller § 30,

stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine.«

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Stk. 2.

I tilfælde af massetilstrømning kan suspensionsperio-

den som anført i stk. 1 forlænges i yderligere tre måneder.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan kommunalbestyrelsen beslutte ikke

at suspendere integrationslovens bestemmelser om tidsfrister

for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud

efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede

tilbud efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen

for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. §

5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl., såfremt antallet af personer, der bliver visiteret til den

pågældende kommune ikke er til hinder herfor.«

§ 10. ---

Stk. 2-3 ---

Stk. 4.

Registrering i medfør af stk. 3 foretages med virkning

senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til

kommunalbestyrelsen, jf. § 4.

Stk. 5-7 ---

§ 15 d. ---

Stk. 2-3 ---

Stk. 4.

Tilbud efter stk. 1-3 skal gives snarest muligt, og

inden 6 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget

ansvaret for udlændinge, jf. § 4.

Stk. 5-10 ---

§ 16. ---

Stk. 2-7---

Stk. 8.

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller in-

troduktionsprogrammet har en varighed på 1 år og skal

tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå or-

dinær beskæftigelse inden for 1 år efter, at kommunalbesty-

relsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4. Opnår

udlændingen ikke ordinær beskæftigelse eller uddannelse

inden for 1 år, skal selvforsørgelses- og hjemrejseprogram-

men eller introduktionsprogrammet forlænges. Det samlede

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktions-

program kan dog højst have en varighed på 5 år.

Stk. 9-10 ---

§ 19. ---

Stk. 2.

For flygtninge kan kontrakten indgås, før kommunal-

bestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har

visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den

pågældende, jf. § 4, stk. 2. Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3-9 ---

§ 34.

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse, de

første 5 år efter at kommunalbestyrelsen har overtaget an-

svaret for udlændinge, jf. § 4.

§ 10, stk. 4,

ændres »jf. § 4« til: »jf. integrationslovens §

4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig ophold til personer,

der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 15 d, stk. 4,

ændres »jf. § 4« til: »jf. integrationslovens

§ 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig ophold til person-

er, der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 16, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »jf. § 4« til: »jf. integrations-

lovens § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig ophold til

personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 19, stk. 2,

ændres »jf. § 4, stk. 2« til: »jf. integrations-

lovens § 4, stk. 2 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig

ophold til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

§ 34,

ændres »jf. § 4« til: »jf. integrationslovens § 4 eller

§ 30, stk. 2, i lov om midlertidig ophold til personer, der er

fordrevet fra Ukraine«.

§ 36.

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.

lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, som ænd-

ret ved § 26 i lov nr. 2055 af 16. november 2021 og §

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

4 i lov nr. 2623 af 28. december 2021 foretages følgende

ændringer:

§ 2 c.

Ved en integrationskursist (I-kursist) forstås i denne

lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en

flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selv-

forsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens

§ 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge,

der henvises til danskuddannelse som led i introduktionspro-

grammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder

1-4) -- -

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 e eller

6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midler-

tidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har

bistået danske myndigheder m.v.

§ 2 c, nr. 5,

ændres », til: »§ 9 e, eller«.

§ 2 c, nr. 6,

ændres » danske myndigheder m.v.« til:

» danske myndigheder m.v., eller«.

§ 2 c

indsættes som nr. 7:

»7) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midler-

tidig opholdstilladelse til person, der er fordrevet fra Ukrai-

ne«.

§ 37.

I lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lov nr. 623

af 8. juni 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj

2019, § 11 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr.

722 af 27. april 2021 foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2.

Ved en flygtning forstås i denne lov

1-2) --

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 2.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

udgår», eller«.

§ 2, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 c, stk. 2.« til: »§ 9 c, stk. 2,

eller«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som nr. 5:

»5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midler-

tidig opholdstilladelse til person, der er fordrevet fra Ukrai-

ne«

§ 38.

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, § 24 i lov nr. 2055

af 16. november 2021, § 3 i lov nr. 2152 af 27. november

2021 og § 5 i lov nr. 2532 af 22. december 2021, foretages

følgende ændring:

§ 15. ---

Stk. 1-4. ---

Stk. 5.

Udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kan kun

indgå i beregningen efter stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de

1-4) –

Stk. 6-11. ---

§ 15, stk. 5,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§ 39.

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868

af 28. september 2021, som ændret ved § 25 i lov nr. 2055

af 16. november 2021 og § 1 i lov nr. 2152 af 27. november

2021, foretages følgende ændring:

§ 19. ---

Stk. 2.

Udenlandske elever og lærlinge kan kun indgå i be-

regningen efter stk. 1, hvis

1-4) ---

Stk. 3-12. ---

§ 19, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7

§ 40.

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1912 af 6. okto-

ber 2021, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021,

lov nr. 2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af 28.

december 2021, foretages følgende ændring:

§ 25. ---

Stk. 2-3 ---

§ 25

indsættes som stk. 4:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 i helt særli-

ge tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde forældre en

plads inden for fristerne, undlade at forhøje tilskudsprocen-

ten, hvis kommunen inden for yderligere 2 måneder kan

anvise en plads til barnet, og den manglende overholdelse

af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget

et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine.«

§ 41.

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.

januar 2022, foretages følgende ændringer:

§ 181.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til

en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1-8) --

9) udlændingelovens § 9 e eller

10) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

§ 181, stk. 1, nr. 9,

udgår »eller«.

§ 181, stk. 1, nr. 10,

ændres »danske myndigheder m.v.«

til: »danske myndigheder m.v. eller«.

§ 181, stk. 1,

indsættes som nr. 11:

»11) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine.«

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Lovudkast - lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

100