Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 62
Offentligt
UDKAST
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del - Bilag 62
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsple-
jeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om krimi-
nalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i ud-
landet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem
med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)
§1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. de-
cember 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, § 28
i lov nr. 982 af 26. maj 2021, lov nr. 157 af 31. januar 2022 og § 2 i lov nr.
158 af 31. januar 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »pensioner« til: »udslusningsfængsler«.
2.
Efter § 1 indsættes før overskriften før
§ 2:
Ȥ
1 a.
Regeringen kan indgå traktat mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Kosovo om brugen af fængsel i Gjilan til fuldbyrdelse af fæng-
selsstraf eller forvaring med tilhørende samarbejdsaftale.
Stk. 2.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan med hen-
blik på gennemførelse af de aftaler, som er nævnt i stk. 1, bestemme, at
fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring skal ske i de fængselsfaciliteter,
som er omfattet af disse aftaler.
Stk. 3.
Denne lov og regler fastsat i medfør heraf finder anvendelse ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i medfør af stk. 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse af fængsels-
straf eller forvaring efter stk. 2 og 3, herunder om fravigelse af regler i denne
lov, i det omfang det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i medfør af stk. 2.
Stk. 5.
Sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke regler på sund-
hedsområdet, der med de nødvendige tilpasninger og fravigelser, skal finde
anvendelse for den sundhedsfaglige behandling af indsatte, der foretages i
de fængselsfaciliteter, der er omfattet af stk. 2. Sundhedsministeren kan end-
videre fastsætte regler om fravigelse af reglerne på sundhedsområdet i det
omfang det er nødvendigt for at sikre patientsikkerheden eller lægemiddel-
forsyningen i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af stk. 2.
Stk. 6.
Databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og rets-
håndhævelsesloven finder anvendelse for behandling af personoplysninger
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
i fængselsfaciliteter, hvor der skal ske fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i medfør af stk. 2.
Stk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for behandling af
personoplysninger i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i medfør af stk. 2.«
3.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »skal der være« til: »hører«, og efter »kriminalfor-
sorgsområder« indsættes: »og en institution i Kosovo«.
4.
I
§ 2
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Institutionen i Kosovo kan udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt kriminalforsorgsområderne.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
5.
I
§ 42, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »stk. 3 og 4«: », herunder om andelen
af vederlaget, der skal opspares for indsatte, der er udvist af landet ved
dom«.
6.
I
§ 42, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt. som
3.
og
4. pkt.:
»Det kan i den forbindelse fastsættes, at det påhviler indsatte, der er ud-
vist af landet ved dom, at tegne en privat sundhedsforsikring, og at tvangs-
opsparede midler efter stk. 4 skal anvendes til dækning heraf. Der kan des-
uden fastsættes regler om løsladelsesbeløb, herunder at visse indsatte, der er
udvist af landet ved dom, ikke er omfattet heraf.«
7.
I
§ 50, 2. pkt.,
ændres »tidsrum af 3 måneder« til: »tidsrum af op til 6
måneder«, og efter »udeblevet« indsættes: »uden lovlig grund«.
8.
Efter § 50 indsættes før overskriften før
§ 51:
Ȥ
50 a.
Kriminalforsorgsområdet bestemmer, om indsatte, der er idømt
tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen
bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningsfængsel,
når
1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen, og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Stk. 2.
Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måneder før forventet
prøveløsladelse.
§ 50 b.
Udover at de betingelser, der er nævnt i § 50 a, skal være opfyldt,
kan der alene ske udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning
2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
og kontrol, hvis den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at
udstationering under intensiv overvågning og kontrol kan gennemføres, og
personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, med-
deler samtykke til, at den indsatte kan udstationeres til den fælles bopæl.
Stk. 2.
Til brug for afgørelsen af, om den indsatte opfylder betingelserne
for udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol, fo-
retages en nærmere vurdering og undersøgelse af den indsattes forhold, her-
under vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og
psykiske tilstand. Der kan alene ske udstationering til egen bopæl under in-
tensiv overvågning og kontrol, hvis den dømte medvirker til undersøgelsen.
§ 50 c.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udstationering til
egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningsfæng-
sel, herunder om behandling af sager om udstationering, om vilkår, om kon-
trol og tilsyn m.v., og om tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering.«
9.
I
§ 53, stk. 3,
indsættes efter 3. pkt. som
4. pkt.:
»Justitsministeren fastsætter desuden regler om forbud mod besøg i et
tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet uden
lovlig grund efter tilsigelse til afsoning.«
10.
I
§ 66 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Politiets Efterretningstjeneste kan elektronisk indhente oplysnin-
ger om indsatte direkte fra registre og systemer i kriminalforsorgen, i det
omfang indhentelsen må antages at have betydning for varetagelsen af ef-
terretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11.
I
§ 67
indsættes efter »En indsat skal«: », jf. dog stk. 2,«.
12.
I
§ 67
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Kriminalforsorgsområdet kan i helt særlige tilfælde undlade at
ikende disciplinærstraf efter stk. 1.«
13.
I
§ 68, stk. 1
og
3,
indsættes efter »bøde«: », midlertidigt udgangsforbud,
midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af ret-
ten til brevveksling, midlertidig begrænsning af retten til telefoni«.
14.
I
§ 68
indsættes som
stk. 5-8:
3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
»Stk.
5.
Midlertidig begrænsning af retten til telefoni kan alene ikendes
over for indsatte, som afsoner i lukket fængsel eller arresthus.
Stk. 6.
Midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til
besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling og midlertidig be-
grænsning af retten til telefoni kan ikke ikendes over for livstids- og forva-
ringsdømte, der er omfattet af reglerne i §§ 49 a og 55 a-57 a, eller som er
afskåret kontakt efter § 59 b.
Stk. 7.
Disciplinærstraffen fastsættes under hensyn til overtrædelsens art
og omfang og under hensyn til, i hvilken type afsoningsinstitution den ind-
satte afsoner.
Stk. 8.
Disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje forseelse.«
15.
I
§ 69, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »en uges« til: »to ugers«.
16.
Efter § 69 indsættes:
Ȥ
69 a.
Ved ikendelse af midlertidigt udgangsforbud som disciplinær-
straf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til
et tidsrum af højst 3 måneder.
Stk. 2.
Er den indsatte ikendt midlertidigt udgangsforbud, kan udgang
ikke finde sted. Dog kan der undtagelsesvis gives tilladelse til udgang, hvis
helt særlige omstændigheder taler derfor.
§ 69 b.
Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til besøg som
disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og
omfang til et tidsrum af højst 3 måneder.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til besøg,
må alene modtage besøg af nærtstående.
Stk. 3.
En midlertidig begrænsning af retten til besøg påvirker ikke den
indsattes ret til at modtage besøg efter § 51, stk. 2 og 3, og berører ikke den
indsattes ret efter § 54.
§ 69 c.
Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til brevveks-
ling som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædel-
sens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til brev-
veksling, må alene brevveksle med nærtstående.
Stk. 3.
En midlertidig begrænsning af retten til brevveksling påvirker ikke
den indsattes ret til at brevveksle efter § 56, stk. 1.
4
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
§ 69 d.
Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til telefoni
som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens
art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til tele-
foni, må alene telefonere med nærtstående.
Stk. 3.
En midlertidig begrænsning af retten til telefoni påvirker ikke den
indsattes mulighed for at telefonere med de personer og myndigheder mv.,
som er nævnt i § 56, stk. 1.«
17.
I
§ 70, stk. 1,
ændres »4 uger« til: »14 dage«.
18.
I
§ 70
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Uanset stk. 1 kan der i særlige tilfælde ikendes strafcelle i et tids-
rum på over 14 dage, dog højst 4 uger.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
19.
I
§ 79, stk. 2,
indsættes efter »beskæftigelsesmæssige«: », sociale«.
20.
I
§ 101, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »ulønnet arbejde«: »i private virk-
somheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige, offentligt
støttede eller har almennyttige formål«.
21.
I
§ 113, stk. 1,
indsættes som
5. pkt.:
»Er den dømte indsat til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i
medfør af § 1 a, stk. 2, indbringes sagen for Københavns Byret.«
22.
I
§ 116
indsættes som
stk. 3-5:
»Stk.
3.
Bestemmer retten, at en sag, som er indbragt for Københavns
Byret i medfør af § 113, stk. 1, 5. pkt., skal behandles mundtligt, kan retten
træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af tele-
kommunikation med billede.
Stk. 4.
Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation
med billede efter stk. 3, kan den dømtes advokat møde i retten eller deltage
ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end den
dømte.
Stk. 5.
Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation
med billede efter stk. 3, kan justitsministeren møde i retten eller deltage i
retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede.«
23.
I
§ 123
indsættes som
stk. 2:
5
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
»Stk.
2.
Bestemmelserne i § 113, stk. 1, 5. pkt., og § 116, stk. 3-5, finder
tilsvarende anvendelse på øvrige afgørelser efter denne lov, som er indbragt
til prøvelse for retten.«
§2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 2591 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 2600 af 28.
december 2021, § 1 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 226
af 15. februar 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 79 b, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Kontaktforbud omfatter endvidere ikke andre indsatte, som den, der har
et kontaktforbud, er placeret på afdeling med under afsoning af en friheds-
straf i en af kriminalforsorgens institutioner.«
2.
I
§ 119
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er
ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det
dobbelte.«
3.
I
§ 119 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er
ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det
dobbelte.«
§3
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, som
ændret ved § 2 i lov nr. 2600 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 2601 af
28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 769
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Er der afsagt dom i sagen, hvorved den tiltalte er idømt ubetinget
fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, som er undergivet of-
fentlig påtale, kan den tiltalte desuden varetægtsfængsles, hvis der efter det
om den tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at vedkom-
mende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.
I
§ 769, stk. 3,
som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«, og
efter »§ 769, stk. 2« indsættes: »og 3«.
3.
I
§ 775, stk. 1,
indsættes efter »bøde«: »midlertidigt udgangsforbud, mid-
lertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til
brevveksling, midlertidig begrænsning af muligheden for telefoni«.
4.
I
§ 775, stk. 2,
ændres »4 uger« til: »14 dage«.
5.
I
§ 775
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Uanset stk. 2 kan der i særlige tilfælde ikendes strafcelle i et tids-
rum på over 14 dage, dog højst 4 uger.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
6.
I
§ 775
indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 5:
»Stk.
6.
Bestemmelserne i § 68, stk. 5, 7 og 8, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter.«
7.
I
§ 809, stk. 2,
og
§ 811, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »hospital for sindslidende«
til: »psykiatrisk afdeling«.
8.
I
§ 811, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
ændres »et hospital for sindslidende« til: »en
psykiatrisk afdeling«.
§4
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 3. maj 2021, som ændret
ved § 2 i lov nr. 447 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 530 af 27. marts 2021 og §
5 i lov nr. 1169 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 197, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »erstatningspådragende forhold«:»,
medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffe-
sager«.
§5
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af
7. januar 2022, foretages følgende ændring:
7
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
1.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »erstatningspådragende forhold«: »,
medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffe-
sager«.
§6
I lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller
sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås
visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-
19) foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk.
5.
Ved pådømmelse efter 1. juli 2022 af forhold omfattet af § 1, nr.
1, skal der ikke ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 6.
Straffelovens § 81 d, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
finder, uanset stk. 5, fortsat anvendelse.«
§7
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1037 af 30. august 2017, som æn-
dret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1569 af 18. december 2018 og senest ved § 1 i lov
nr. 2400 af 14. december 2021, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 24, stk. 3, nr. 4,
udgår »eller Kriminalforsorgens uddannelse til fæng-
selsbetjent eller transportbetjent«.
§8
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som æn-
dret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni
2021, § 21 i lov nr. 2055 af 16. november 2021 og § 3 i lov nr. 2326 af 28.
december 2021, foretages følgende ændringer:
1.
§ 22
ophæves.
2.
§ 45, stk. 10,
ophæves.
Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.
3.
§ 48, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
8
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
§9
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar
2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og senest ved
§ 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 4, 4. pkt.,
udgår: »eller danskbonus efter integrationslovens §
22«
2.
§ 33, stk. 1, nr. 10,
ophæves.
§ 10
I arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,
som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ
3 a.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at arbejdsmiljøloven
finder anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller for-
varing i et fængsel i Kosovo i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse
af straf m.v.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om lovens anvendelse,
herunder om fravigelse af regler i loven, i det omfang, det er nødvendigt
som følge af de særlige omstændigheder ved fuldbyrdelse af fængselsstraf
eller forvaring i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«
§ 11
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 7
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke 4:
»Stk.
4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der af-
soner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2.
§ 9, stk. 41,
ophæves.
Stk. 42-43 bliver herefter til stk. 41-42.
9
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
3.
I
§ 9 b, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »landet«: »eller der afsoner en fæng-
selsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.«.
4.
I
§ 11, stk. 3, nr. 5,
udgår: »Danskbonus efter integrationslovens § 22
anses ikke som hjælp efter integrationsloven.«
5.
I
§ 32, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »som indrejseforbuddet vedrører«: »,
jf. dog stk. 7.«.
6.
I
§ 32
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk.
7.
Er udlændingen i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. indsat til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring i Ko-
sovo, regnes indrejseforbuddet fra datoen for udrejsen eller udsendelsen der-
fra. Er udlændingen tilbageført her til landet efter fuldbyrdelsen af fæng-
selsstraffen eller forvaringen i Kosovo, regnes indrejseforbuddet dog fra da-
toen for den efterfølgende udrejse af Danmark.«
Stk. 7-9 bliver herefter til stk. 8-10.
7.
I
§ 33
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Er udlændingen i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. indsat til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring i Ko-
sovo, vedrører udrejsefristen, jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, udrejse derfra. Er
udlændingen under fuldbyrdelsen eller forvaringen tilbageført her til landet
med henblik på at udrejse, vedrører udrejsefristen dog udrejse af Danmark.«
8.
I
§ 33 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der af-
soner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.«
9.
I
§ 37 a,
indsættes som
stk. 11:
»Stk.
11.
Stk. 8-10 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der
afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.«
10.
I
§ 42 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »indgiver« til: »har indgivet«.
11.
I
§ 46, stk. 3,
ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
10
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
12.
I
§ 46, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Hjemrejsestyrelsen kan i forbindelse med en udlændings afsoning af
en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyr-
delse af straf m.v., træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og person-
fotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1.«
13.
I
§ 46 a, stk. 2,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer 4:
»4)
Kriminalforsorgens afgørelser efter § 48, stk. 5.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
14.
I
§ 48
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Kriminalforsorgen kan i forbindelse med en udlændings afso-
ning af en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og
personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 4, og § 40 b, stk. 1,
og stk. 2, nr. 3. Indgrebet skal ske så skånsomt, som omstændighederne til-
lader det, og kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.«
15.
I
§ 48 a, stk. 3, 2. pkt.,
udgår », der opholder sig her i landet,«.
16.
I
§ 53 a, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes efter »landet«: »eller der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse
af straf m.v.,«.
17.
I
§ 53 a, stk. 2, 6. pkt.,
indsættes efter »udlandet«: », medmindre udlæn-
dingen afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«.
18.
I
§ 53 b
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om,
at Dansk Flygtningehjælps samtaler med ansøgere, der afsoner en fængsels-
straf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., afholdes via telefonmøde, telekommunikation med billede eller lig-
nende kommunikationsmiddel.«
19.
I
§ 56
indsættes som
stk. 10:
»Stk.
10.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om,
at Flygtningenævnets behandling af en klage over en afgørelse truffet over
for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til §
1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., foretages uden for Danmark.«
11
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
§ 12
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 26. maj 2021, som ændret
senest ved § 23 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter
§ 1
indsættes i kapitel 1:
Ȥ
1 a.
Denne lov finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der
afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
Stk. 2.
En udlænding omfattet af stk. 1 har pligt til at udrejse derfra, hvor
udlændingen i henhold til § 1 a, stk. 2 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
afsoner en fængselsstraf eller forvaring.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om
udlændingens udrejse efter stk. 2, herunder regler om fravigelse af visse
regler i denne lov, i det omfang det er nødvendigt for at sikre udrejsen.«
2.
I
§ 21
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Kriminalforsorgen kan i forbindelse med en udlændings afso-
ning af en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. varetage opgaver efter denne lov. Kriminalforsor-
gen kan om nødvendigt anvende den fornødne magt.«
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1,
nr. 11-18, og § 3, nr. 3-6.
Stk. 3.
Lovens § 6, nr. 1, har virkning for beregning af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet ved den endelige tildeling, jf. SU-lovens § 22 og § 22
a, fra støtteåret 2022 og derefter.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om danskbonus, der
er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
gældende regler i integrationslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af
22. juni 2020, anvendelse.
Stk. 5.
§ 4 finder anvendelse for gældssaneringer, hvor begæringen om
gældssanering er indgivet efter lovens ikrafttræden. Er begæringen indgivet
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
12
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Stk. 6.
Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 42, i udlændingeloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingeloven §
9, stk. 41.
§ 14
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 4 kan ved kon-
gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger.
13
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning.............................................................................................. 19
2. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 21
2.1. Leje af fængselspladser i udlandet ..................................................... 21
2.1.1. Ratificering af traktat om leje af fængselspladser i Kosovo ....... 21
2.1.1.1. Den politiske aftale................................................................... 21
2.1.1.2. Det forventede traktatgrundlag................................................. 23
2.1.1.3. Om implementeringen af traktaten ........................................... 25
2.1.1.4. Om Kosovo .............................................................................. 28
2.1.2. Fængslets placering i kriminalforsorgens organisation ............... 30
2.1.2.1. Gældende ret ............................................................................ 30
2.1.2.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................. 31
2.1.2.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 32
2.1.3. Muligheden for at fuldbyrde fængselsstraf eller forvaring i Kosovo
............................................................................................................... 32
2.1.3.1. Gældende ret ............................................................................ 32
2.1.3.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................. 33
2.1.3.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 33
2.1.4. Indsattes rettigheder og pligter i forbindelse med afsoning i Kosovo
............................................................................................................... 35
2.1.4.1. Gældende ret ............................................................................ 35
2.1.4.2. Justitsministeriets og Sundhedsministeriets overvejelser ........ 42
2.1.4.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 44
2.1.5. Databeskyttelseslovgivningen ..................................................... 50
2.1.5.1. Gældende ret ............................................................................ 50
2.1.5.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................. 51
2.1.5.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 51
2.1.6. Om værneting og øget mulighed for anvendelse af
telekommunikation med billede ved domstolsprøvelse ........................ 53
2.1.6.1. Gældende ret ............................................................................ 53
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.6.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................. 54
2.1.6.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 55
2.1.7. Om arbejdsmiljø i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf i
et fængsel i Kosovo ............................................................................... 56
2.1.7.1. Gældende ret ............................................................................ 56
2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser ................................... 57
2.1.7.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 58
2.1.8. Regler om udlændinges udrejse .................................................. 59
2.1.8.1. Gældende ret ............................................................................ 59
2.1.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ............. 59
2.1.8.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 61
2.1.9. Bistand til magtanvendelse under udlændingemyndighedernes
sagsbehandling i Kosovo ....................................................................... 62
2.1.9.1. Gældende ret ............................................................................ 62
2.1.9.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ............. 64
2.1.9.3. Den foreslåede ordning ............................................................ 65
2.1.10. Beregning af indrejseforbud ...................................................... 67
2.1.10.1. Gældende ret .......................................................................... 67
2.1.10.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ........... 67
2.1.10.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 68
2.1.11. Bedømmelse af udrejsefrist ....................................................... 68
2.1.11.1. Gældende ret .......................................................................... 68
2.1.11.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ........... 69
2.1.11.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 69
2.1.12. Pålæg af undersøgelse for sygdomme omfattet af epidemiloven
............................................................................................................... 70
2.1.12.1. Gældende ret .......................................................................... 70
2.1.12.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ........... 70
2.1.12.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 71
2.1.13. Adgang til at søge asyl mv. ....................................................... 72
2.1.13.1. Gældende ret .......................................................................... 72
2.1.13.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ........... 84
2.1.13.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 88
15
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.14. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser .................. 97
2.1.14.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ... 97
2.2. Revision af disciplinærstraffesystemet......................................... 103
2.2.1. Bedre understøttelse af fængselsbetjentenes faglige skøn ........ 103
2.2.1.1. Gældende ret .......................................................................... 103
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................... 103
2.2.1.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 104
2.2.2. Nye disciplinærstraffe og mulighed for større bøder ................ 105
2.2.2.1. Gældende ret .......................................................................... 105
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................... 105
2.2.2.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 106
2.2.3. Proportionalitet og effekt i disciplinærstraffesystemet ............. 109
2.2.3.1. Gældende ret .......................................................................... 109
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................... 110
2.2.3.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 112
2.2.4. Justering af varigheden ved ikendelse af strafcelle som
disciplinærstraf .................................................................................... 114
2.2.4.1. Gældende ret .......................................................................... 114
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................... 115
2.2.4.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 116
2.2.5. Disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter .......................... 116
2.2.5.1. Gældende ret .......................................................................... 116
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................... 117
2.2.5.3. Den foreslåede ordning .......................................................... 118
2.3. Udførelse af samfundstjeneste i private virksomheder ................ 118
2.3.1. Gældende ret ............................................................................. 118
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 119
2.3.3. Den foreslåede ordning ............................................................. 120
2.4. Øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af gæld for
personer pålagt straffesagsomkostninger ............................................ 121
2.4.1. Gældende ret ............................................................................. 121
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 124
16
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.4.3. Den foreslåede ordning ............................................................. 125
2.5. Håndtering af belægget som følge af straffelovens § 81 d, stk. 2 126
2.5.1. Gældende ret ............................................................................. 126
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 129
2.5.3. Den foreslåede ordning ............................................................. 130
2.6. Initiativer til imødegåelse af udeblivelse fra afsoning ................. 132
2.6.1. Gældende ret ............................................................................. 132
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 136
2.6.3. Den foreslåede ordning ............................................................. 137
2.7. Udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel
............................................................................................................. 138
2.7.1. Gældende ret ............................................................................. 138
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 140
2.7.3. Den foreslåede ordning ............................................................. 142
2.8. Strammere økonomiske vilkår for udvisningsdømte ................... 143
2.8.1. Gældende ret ............................................................................. 143
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 145
2.8.3. Den foreslåede ordning ............................................................. 146
2.9. Faste løsladelsesdage.................................................................... 147
2.9.1. Gældende ret ............................................................................. 147
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 148
2.9.3. Den foreslåede ordning ............................................................. 149
2.10. Skærpelse af straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens
institutioner.......................................................................................... 149
2.10.1. Gældende ret ........................................................................... 149
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................ 152
2.10.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 152
2.11. Rækkevidden af kontaktforbuddet efter straffelovens § 79 b, stk. 1,
for indsatte på specialiserede terrorafdelinger .................................... 154
2.11.1. Gældende ret ........................................................................... 154
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser ...................................... 155
2.11.3. Den foreslåede ordning .................................................... 156
17
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.12. Politiets Efterretningstjenestes adgang til kriminalforsorgens
registre og systemer ............................................................................. 157
2.12.1. Gældende ret ........................................................................... 157
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................ 159
2.12.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 162
2.13. Afskaffelse af danskbonus for selvforsørgede udlændinge........ 164
2.13.1. Gældende ret ........................................................................... 164
2.13.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ............ 165
2.13.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 166
2.14. Ophævelse af bestemmelse om højeste fribeløb under lønnet praktik
på uddannelsen til fængsels- og transportbetjent ................................ 167
2.14.1. Gældende ret ........................................................................... 167
2.14.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser ............ 168
2.14.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 168
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................. 168
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. . 168
5. Administrative konsekvenser for borgerne ......................................... 169
6. Klimamæssige konsekvenser .............................................................. 169
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ................................................ 169
8. Forholdet til EU-retten ........................................................................ 169
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................... 170
10. Sammenfattende skema ..................................................................... 170
18
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
1. Indledning
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti er enige om en ny aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-
2025. Flerårsaftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af krimi-
nalforsorgen med en væsentlig forøgelse af kapaciteten og en målrettet ind-
sats for at fastholde og rekruttere de nødvendige fængselsbetjente. Samtidig
skal der sættes hårdt ind over for de indsatte, som ikke vil et liv uden krimi-
nalitet, mens de, som ønsker at være en del af samfundet, skal hjælpes bedre
på vej.
Kriminalforsorgen står aktuelt over for en grundlæggende driftsudfordring
med et historisk højt belæg, stor mangel på fængselsbetjente og for få fæng-
sels- og arrestpladser. Flerårsaftalen sætter derfor særligt fokus på, at balan-
cen i kriminalforsorgen genoprettes, så kriminalforsorgen i de kommende
år har bedre forudsætninger for at bidrage til tryghed og sikkerhed i samfun-
det.
Dette lovforslag har til formål at implementere en række af de initiativer,
som fremgår af flerårsaftalen, og som kræver lovændringer.
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i bl.a. straffuldbyrdelsesloven
med henblik på, at sikre de retlige rammer for, at udvisningsdømte kan af-
sone fængselsstraf eller forvaring i et fængsel i Kosovo under afsoningsfor-
hold, der grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler, samt ud-
lændinge- og hjemrejseloven med henblik på at sikre de retlige rammer for,
at asylsagsbehandling og udsendelse kan ske i og fra Kosovo.
Lovforslaget indeholder derudover forslag til ændringer i straffuldbyrdel-
sesloven med henblik på at revidere disciplinærstraffesystemet. Der lægges
i den forbindelse op til at indføre en række nye typer af disciplinærstraf,
ligesom der lægges op til, at det i helt særlige tilfælde skal være muligt at
undlade at ikende disciplinærstraf. Der lægges desuden op til, at der som
noget nyt skal lægges vægt på typen af afsoningsinstitution, når disciplinær-
straffen fastsættes. Endelig lægges der op til, at det skal være muligt at
ikende større bøder i form af disciplinærstraf, end tilfældet er i dag, ligesom
der lægges op til, at strafcelle fremadrettet og som udgangspunkt højst kan
ikendes i et tidsrum på 14 dage i modsætning til 4 uger, som tilfældet er i
dag.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer i straffuldbyrdelses-
loven med henblik på at muliggøre, at samfundstjeneste skal kunne udføres
hos private erhvervsvirksomheder.
19
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Lovforslaget indeholder desuden forslag til ændringer i konkursloven og
gældsinddrivelsesloven med henblik på at sidestille gæld fra straffeomkost-
ninger med anden gæld.
Lovforslaget indeholder også ændringer i lov nr. 349 af 2. april 2020, med
hvilken bl.a. straffelovens § 81 d om strafskærpelse for covid-19-relateret
kriminalitet blev indført. Formålet med ændringerne er at gennemføre fler-
årsaftalens initiativ om håndtering af belæg, der udspringer af strafskærpel-
sen for covid-19-relateret kriminalitet. Ændringerne indebærer, at personer,
der har begået svindel mv. med hjælpepakker, mens straffelovens § 81 d var
i kraft, men som på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden endnu ikke har
modtaget endelig dom herfor, skal kunne idømmes indtil dobbelt straf
frem for indtil firedobbelt straf
i forhold til den straf, der ville være idømt
for tilsvarende forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med co-
vid-19-epidemien i Danmark.
Lovforslaget indeholder derudover ændringer i straffuldbyrdelsesloven og
retsplejeloven med henblik på at indføre initiativer til imødegåelse af ude-
blivelse fra afsoning. Der lægges i den forbindelse op til, at det skal være
muligt at begrænse udeblevne indsattes ret til få besøg i op til 3 måneder
med undtagelse af besøg fra nærtstående, og ret til udgang, så tilladelse til
udgang ikke kan gives i op til 6 måneder. Derudover lægges der op til at
skabe øgede muligheder for varetægtsfængsling af personer efter dom, hvis
der efter det om den tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage,
at vedkommende vil udeblive efter tilsigelse til afsoning.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer i straffuldbyrdelsesloven med
henblik på at etablere en ny udstationeringsmodel, som forpligter kriminal-
forsorgen til at tage spørgsmål om udstationering til bopæl med fodlænke
eller udslusningsfængsel op for indsatte, der er idømt tidsbestemt fængsels-
straf i 6 måneder eller derover.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer i straffuldbyrdelsesloven med
henblik på at indføre strammere økonomiske vilkår for udvisningsdømte
indsatte. Der lægges i den forbindelse op til, at udvisningsdømte, der straks
efter endt afsoning udsendes med bistand fra udlændingemyndighederne,
eller efter afsoningen varetægtsfængsles med henblik på senere udsendelse,
ikke skal have krav på løsladelsesbeløb. Derudover lægges der op til, at an-
delen af den tvungne opsparing af løn for beskæftigelse skal øges fra 15 pct.
til 50 pct. for udvisningsdømte. Endelig lægges der op til at skabe hjemmel
til, at der kan fastsættes regler om pligt til at tegne sundhedsforsikring for
tvangsopsparede midler for udvisningsdømte.
20
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Lovforslaget indeholder også ændringer i straffuldbyrdelsesloven med hen-
blik på, at der kan fastsættes regler om, at der fremover som udgangspunkt
skal ske løsladelse i starten af arbejdsugen (mandag-onsdag).
Lovforslaget indeholder derudover ændringer i straffuldbyrdelsesloven med
henblik på, at PET lettere kan få adgang til oplysninger om indsatte, som er
relevante til varetagelse af PET’s sikkerhedsmæssige opgaver, herunder til
brug for bekæmpelse af terrorisme.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer i straffeloven med henblik på
at gøre det muligt for bl.a. terrordømte indsatte at afsone i samme afdeling i
den pågældende afsoningsinstitution uden at overtræde de gældende regler
i straffelovens § 79 b om kontaktforbud.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer i straffeloven med henblik på at
skærpe straffen for vold begået mod ansatte i kriminalforsorgens institutio-
ner. Lovforslaget indebærer, at strafskærpelsen gennemføres gennem en for-
dobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat af
domstolene for tilsvarende forhold af vold begået mod ansatte i kriminalfor-
sorgens institutioner.
Lovforslaget indeholder også ændringer i integrationsloven, udlændingelo-
ven og lov om en aktiv socialpolitik med henblik på at afskaffe danskbonus-
sen i integrationsloven for selvforsørgede udlændinge, som har bestået
Prøve i Dansk 2 eller en tilsvarende eller højere prøve i dansk.
Som følge af, at fængsels- og transportbetjentelever pr. 1. januar 2022 er
overgået til fuld basisløn under uddannelse indeholder lovforslaget endelig
en konsekvensændring i SU-loven, så det ikke længere fremgår heraf, at ud-
dannelsessøgende ved kriminalforsorgens uddannelse til fængselsbetjent el-
ler transportbetjent kan få højeste fribeløb, når den uddannelsessøgende
gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte,
eller har lønnet orlov fra uddannelsen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Leje af fængselspladser i udlandet
2.1.1. Ratificering af traktat om leje af fængselspladser i Kosovo
2.1.1.1. Den politiske aftale
Kriminalforsorgen står i en situation, hvor udvisningsdømte udlændinge op-
tager for mange pladser i fængslerne. I 2020 lagde udvisningsdømte således
i gennemsnit beslag på 368 pladser i fængslerne. Aftalepartierne er som en
del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 enige om, at der
21
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
skal lejes 300 fængselspladser i udlandet. Det er hensigten, at fængselsplad-
serne skal anvendes til udvisningsdømte fra lande uden for EU og EØS, og
at de udvisningsdømte efter afsoning af straffen i videst muligt omfang skal
udsendes direkte til deres hjemland. Afsoningen i udlandet skal ske under
danske straffuldbyrdelsesregler og under fysiske forhold, der grundlæg-
gende svarer til de forhold, der gælder i danske fængsler. Aftalepartierne er
desuden enige om, at Folketingets Ombudsmands tilsyn og behandling af
klager også skal gælde for udvisningsdømte i det fængsel, der lejes i udlan-
det, på samme måde som for udvisningsdømte i fængsler i Danmark, lige-
som nationale og internationale tilsynsorganer samt organisationer skal
kunne føre tilsyn og få adgang til fængslet på samme måde som i Danmark.
Endvidere er aftalepartierne enige om, at fængslet skal være underlagt en
dansk ledelse, som skal være ansvarlig for at sikre, at afsoningen sker i over-
ensstemmelse med danske regler og Danmarks internationale forpligtelser.
Med aftalen forudsættes det, at der indgås en folkeretligt bindende aftale
(traktat) mellem Danmark og et andet land om leje af fængselspladser. En
sådan aftale skal have den nødvendige retlige fasthed i beskrivelsen af afta-
leparternes rettigheder og forpligtelser og det skal sikres, at aftalen kan gen-
nemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Danmark har på nuværende tidspunkt ikke indgået aftale med andre lande
om leje af fængselspladser. Den 20. december 2021 underskrev Danmark
og Republikken
Kosovo (herefter ”Kosovo”) imidlertid en hensigtserklæ-
ring (letter
of intent)
om at arbejde hen imod færdiggørelsen af en traktat
om dansk leje af
Gjilan Detention Facility (herefter ”Gjilan”). Fængslet skal
ifølge erklæringen huse 300 indsatte og vil skulle undergå ombygninger
m.v. for at kunne leve op til danske fængselsstandarder samt Danmarks in-
ternationale forpligtelser. Det er forventningen, at de første indsatte fra Dan-
mark vil kunne overføres til Gjilan i begyndelsen af 2023. Det er i den for-
bindelse forståelsen med Kosovo, at Danmark vil kunne anvende fængslet
til brug for overførsel af udvisningsdømte udlændinge fra tredjelande, idet
Danmark dog ikke vil kunne overføre personer, der er dømt for overtrædelse
af terrorbestemmelserne, krigsforbrydere eller personer, som er terminalt
syge, eller som på grund af alvorlige psykiske lidelser vil have brug for be-
handling uden for fængslet.
Denne del af lovforslaget vil
for det første
indebære, at regeringen kan indgå
en traktat og tilhørende samarbejdsaftale med Kosovo i overensstemmelse
hensigtserklæringen.
22
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Formålet med denne del af lovforslaget er
for det andet
at skabe det retlige
grundlag for, at udvisningsdømte udlændinge vil kunne fuldbyrde fængsels-
straffe eller forvaring i Kosovo i overensstemmelse med aftalen om krimi-
nalforsorgens økonomi 2022-2025. Det foreslås derfor, at der fastsættes et
udgangspunkt om, at fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo
vil skulle ske efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven og regler udstedt i
medfør deraf. Der lægges dog også op til, at justitsministeren bemyndiges
til at fravige reglerne i det omfang, det er nødvendigt, for at fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring kan gennemføres i Kosovo. Der henvises i øv-
rigt til lovforslagets pkt. 2.1.2-2.1.13. Endvidere lægges der bl.a. op til at
skabe det retlige grundlag for, at asylsagsbehandling kan ske i Kosovo, at
udsendelse af de indsatte kan ske direkte fra Kosovo, at sundhedsbehandlin-
gen i fængslet kan ske i overensstemmelse med danske standarder og at de
danske ansatte og indsatte sikres et arbejdsmiljø, som er i overensstemmelse
med danske standarder.
2.1.1.2. Det forventede traktatgrundlag
Der pågår på nuværende tidspunkt forhandlinger mellem Danmark og Ko-
sovo om indgåelse af en traktat om leje af fængselspladser i Gjilan. Trakta-
ten vil udgøre en folkeretligt bindende aftale om dansk anvendelse af et
fængsel i Gjilan i Kosovo til fuldbyrdelse af danske fængselsstraffe eller
forvaringsdomme.
Det forventes, at
traktatens første del
kommer til at indeholde formålsbe-
stemmelser samt regler om fælles forpligtelser og lovvalg. Det vil i den for-
bindelse komme til at fremgå, at formålet med traktaten er at regulere for-
hold, som relaterer sig til eller udspringer af fuldbyrdelse af danske domme
i fængslet i Gjilan. Det forventes, at Kosovo bl.a. forpligtes til at lave juste-
ringer af fængslets faciliteter i overensstemmelse med de krav, som fastsæt-
tes af Danmark. Det er endvidere forventningen, at det vil komme til at
fremgå, at Danmarks internationale forpligtelser finder anvendelse ved fuld-
byrdelsen af rettigheder og pligter efter traktaten, herunder i relation til
fængslets faciliteter, transporten af indsatte, strafforfølgning i Kosovo samt
behandlingen i øvrigt af indsatte i og uden for fængslet, og at Kosovo for-
pligter sig til at medvirke til overholdelse heraf. De danske regler vil skulle
anvendes ved fuldbyrdelsen af fængselsstraffe eller forvaring, ligesom ret-
lige spørgsmål vedrørende fuldbyrdelsen af straffen vil blive behandlet af
danske domstole. Det forventes at blive præciseret i traktatens første del, at
de danske regler, der finder anvendelse, bl.a. omfatter databeskyttelsesreg-
lerne, så personoplysninger, der udveksles med fængslet, alene må anvendes
til at forfølge formålene med traktaten, og at personoplysninger modtaget
23
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
fra Danmark kun må videregives til andre dele af Kosovo, andre tredjelande
eller internationale organisationer under visse nærmere betingelser.
I
traktatens anden del
forventes der at blive fastsat regler om fængslet og
kompetencefordelingen mellem den danske institutionsleder og den lokale
kosovariske administrative leder. Det vil bl.a. komme til at fremgå, at ar-
bejdssproget i fængslet vil være engelsk, ligesom Kosovo forpligtes til at
stille 300 fængselspladser til rådighed med en størrelse, som er i overens-
stemmelse med danske regler herfor. Fængslet vil i øvrigt skulle være i en
stand, hvor institutionslederen kan sikre overholdelsen af danske regler for
straffuldbyrdelse. Der forventes at blive fastsat regler om, at den danske in-
stitutionsleder vil være ansvarlig for, at de indsatte under afsoningen i
fængslet behandles inden for rammerne af straffuldbyrdelsesloven og Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder i forhold til brugen af magt. Den
lokalt ansatte administrative leder vil under den danske institutionsleders
overordnede ansvar blive ansvarlig for ledelsen af de lokalt ansatte fæng-
selsbetjente, som vil blive oplært i danske regler for myndighedsudøvelse
mv. Klager fra indsatte vil skulle behandles af institutionslederen.
Det forventes, at
traktatens tredje del
vil indeholde regler om selve fuldbyr-
delsen af straffen, herunder regler om placeringen af indsatte i fængslet, ud-
gang og løsladelse. Det forventes at komme til at fremgå, at personer, som
er dømt for terror eller krigsforbrydelser, ikke skal afsone i fængslet i Ko-
sovo, ligesom personer, som er terminalt syge eller har en alvorlig psykisk
lidelse med behov for behandling uden for fængslet, ikke skal afsone i
fængslet. Der vil desuden blive fastsat regler for transport af indsatte, her-
under regler om, at transport af indsatte uden for fængslet på Kosovos terri-
torium sker efter kosovariske regler, ligesom der vil blive fastsat regler om
sundhedsbehandling, dødsfald, selvmordsforsøg i fængslet, undvigelser,
sikkerheden i og uden for fængslet samt mulighed for evakuering af fængs-
let i nødsituationer.
Det forventes, at
traktatens fjerde og femte del
kommer til at indeholde reg-
ler, der relaterer sig til strafbare forhold samt indgivelse af ansøgninger om
asyl.
Det forventes, at
traktatens sjette del
kommer til at indeholde regler om ad-
gangen til fængslet, herunder at tilsyn med fuldbyrdelsen af fængselsstraf
eller forvaring er underlagt danske regler, og at tilsynsmyndigheder har mu-
lighed for at udøve deres beføjelser efter danske regler, ligesom advokater
24
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
vil have adgang til at udføre juridiske tjenester i fængslet. Derudover for-
ventes det at komme til at fremgå, at den danske institutionsleder og danske
ansatte har immunitet i fængslet.
Det forventes, at
traktatens syvende og ottende del
kommer til at indeholde
regler om den danske betaling for brugen af fængslet i Kosovo, regler for
konfliktløsning og voldgift, samt regler om erstatningsansvar. Endelig vil
der blive fastsat regler for aftalens ikrafttræden og ophør.
Det er forventningen, at der som supplement til traktaten vil blive indgået
en samarbejdsaftale om den nærmere implementering af traktaten. Der vil i
samarbejdsaftalen bl.a. blive fastsat bestemmelser om fængslets indretning
og organisering, håndteringen af transportopgaven, gennemførelsen af be-
skæftigelse og andre aktiviteter i fængslet, de indsattes kontakt med omver-
denen, samt nærmere regler om ansvarsfordeling.
2.1.1.3. Om implementeringen af traktaten
Hensigten med at indgå en aftale med Kosovo om leje af fængselspladser i
Gjilan er at muliggøre en forøgelse af kriminalforsorgens kapacitet, uden at
det påvirker bemandingssituationen i Danmark i væsentlig grad.
Fængselspladserne er alene tænkt anvendt til udvisningsdømte fra lande
uden for EU og EØS. Ordningen vil blive implementeret således, at det vil
være Direktoratet for Kriminalforsorgen, der beslutter, at en udvisnings-
dømt udlænding skal afsone i fængslet i Kosovo. Der vil i hvert enkelt til-
fælde forud for overførslen skulle foretages en konkret vurdering af, om
Danmarks internationale forpligtelser er til hinder for, at den pågældende
overføres til afsoning i Kosovo. Det forudsættes, at dømte uden børn i Dan-
mark vil blive placeret i fængslet forud for dømte, som har børn i Danmark.
Da der er tale om udvisningsdømte, hvor domstolene på tidspunktet for
dommen har vurderet, at det er muligt at udvise den pågældende inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til pri-
vatliv og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8, må det antages, at der som udgangspunkt vil kunne ske
overførsel til afsoning i Kosovo.
Organisatorisk vil fængslet blive oprettet som en selvstændig (dansk) myn-
dighed under Direktoratet for Kriminalforsorgen (herefter
”direktoratet”).
Institutionen vil være underlagt en dansk institutionsleder (en såkaldt
”governor”), som organisatorisk vil være en del af ledelseskæden i direkto-
ratet. Institutionslederen vil være ansvarlig for fængslet, herunder rammerne
for fuldbyrdelsen af straffen, opretholdelsen af orden og sikkerhed, ram-
25
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
merne for de indsattes sundhed og sundhedsfaglige behandling. Institutions-
lederen vil derudover være ansvarlig for, at de indsatte behandles i overens-
stemmelse med straffuldbyrdelsesloven og anden relevant dansk lovgivning
samt Danmarks internationale forpligtelser. Institutionslederen vil også
være ansvarlig for de ansattes magtanvendelse over for de indsatte, herunder
tilbageholdelsesforanstaltninger med henblik på at opretholde orden og sik-
kerhed i fængslet, af sikkerhedsmæssige årsager eller for at forhindre und-
vigelser. Institutionslederen vil desuden være ansvarlig for de ansattes magt-
anvendelse i forbindelse med udlændingemyndighedernes sagsbehandling.
Enhver adgang til fængslets område vil skulle ske efter aftale med instituti-
onslederen, ligesom transport af indsatte til og fra fængslet i Kosovo vil
skulle ske på instruks fra institutionslederen eller den ansvarlige danske
myndighed. Transporten vil i øvrigt skulle ske efter kosovariske regler, her-
under kosovariske regler om magtanvendelse, dog således at transport og
eventuel magtanvendelse skal ske i overensstemmelse med Danmarks inter-
nationale forpligtelser. Institutionslederen vil have beføjelse til at pålægge
disciplinærstraffe for overtrædelser begået af indsatte, herunder i forbin-
delse med transport til og fra fængslet, i overensstemmelse med reglerne i
straffuldbyrdelsesloven.
Institutionslederen vil skulle have en dansk stab under sig, der bl.a. vil bestå
af enkelte fængselsbetjente, administrative medarbejdere, herunder juridisk
personale, sundhedsfagligt personale, socialrådgivere, tolke mv.
Udover den danske institutionsleder vil der være en lokalansat administrativ
leder (en såkaldt ”director”), som vil
indgå i et administrativt hierarki un-
derlagt institutionslederens daglige ledelse. Den administrative leder vil
have en understøttende funktion i forhold til den danske institutionsleder, da
den administrative leder vil have indgående kendskab til faciliteterne og lo-
kale forhold. Den lokalansatte administrative leder vil skulle forvalte fæng-
selsfaciliteterne og have ansvaret for det lokalansatte fængselspersonale. Al
øvrigt personale i fængslet vil være lokalansatte, som vil indgå i et admini-
strativt hierarki under den administrative leder og institutionslederen med
sidstnævnte som den overordnede ansvarlige for fængslet.
Myndighedsudøvelsen i fængslet vil skulle ske i overensstemmelse med de
almindelige forvaltningsretlige regler, som gælder for forvaltningsmyndig-
heder i Danmark, herunder offentlighedsloven, forvaltningsloven, arkivlo-
ven samt uskrevne retsgrundsætninger. Som anført ovenfor under pkt.
2.1.1.1, fremgår det af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025,
26
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
at Folketingets Ombudsmands tilsyn og behandling af klager også skal
gælde for udvisningsdømte i det fængsel, der lejes i udlandet.
De indsatte i fængslet vil have de samme rettigheder og pligter, herunder
adgang til besøg, udgang, beskæftigelse mv., som hvis de afsonede i et
dansk fængsel. Det kan dog efter en konkret vurdering være nødvendigt at
fravige udgangspunktet, hvis det er nødvendigt for fuldbyrdelsen af straffen
i fængslet, dog således, at der altid vil skulle lægges afgørende vægt på, at
de indsattes forhold grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler.
Sundhedsbehandling vil som udgangspunkt skulle ske i Danmark. Udgangs-
punktet fraviges, hvis behandlingen kan foretages af sundhedspersonalet i
fængslet, eller hvis behandlingen kræver indlæggelse på et hospital i et min-
dre antal dage og, hvor tilstanden ikke tydeligt kræver overførsel til Dan-
mark, og derfor kan foregå på et kosovarisk hospital. Endvidere kan behand-
lingen foregå på et kosovarisk hospital, hvis overførsel til Danmark ikke er
mulig grundet den dømtes tilstand. Behandlingen på et kosovarisk hospital
vil finde sted efter kosovariske sundhedsregler dog således, at det sker inden
for Danmarks internationale forpligtelser. I tilfælde, hvor sundhedsbehand-
lingen kan ske i fængslet, vil den sundhedsfaglige behandling, som måtte
være nødvendig at foretage i fængslet, så vidt muligt skulle ske i overens-
stemmelse med danske sundhedsretlige regler, herunder danske standarder
og patientsikkerhedsmæssige garantier. En beslutning om at overføre en
indsat til behandling i Danmark træffes endeligt af institutionslederen med
inddragelse af sundhedspersonalet.
Den danske institutionsleder vil være ansvarlig for at sikre rammerne for
den sundhedsfaglige behandling, og at de indsatte behandles inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser. Fængslet vil som ethvert
andet dansk behandlingssted være underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed, som dog i dette tilfælde foreslås at skulle føre et frekvensbaseret
og reaktivt sundhedsfagligt tilsyn.
Dansk politi vil skulle ledsage de dømte mellem lufthavnen i Danmark og
lufthavnen i Kosovo. Transport af indsatte på kosovarisk territorium, herun-
der f.eks. fra lufthavnen til fængslet, foretages af kosovarisk personale, dog
således, at det sker inden for Danmarks internationale forpligtelser.
Hvis de dømte søger om asyl i Danmark, mens de befinder sig i Kosovo, vil
ansøgningen blive anset for indgivet i Danmark. De danske udlændinge-
myndigheder vil i den forbindelse skulle behandle ansøgningen om asyl og
herunder træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende vil kunne meddeles
27
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
opholdstilladelse i Danmark i henhold til udlændingelovens regler. Det til-
sigtes med den påtænkte ordning, at Udlændingestyrelsens asylsagsbehand-
ling vil foregå i Kosovo, hvor Udlændingestyrelsen vil have mulighed for
bl.a. at afholde fysiske samtaler med ansøgeren. Det tilsigtes endvidere, at
Flygtningenævnets behandling af sagerne vil foregå i Danmark. Det bety-
der, at ansøgeren i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af en sag
vil skulle bringes til Danmark, hvor den pågældende midlertidigt vil skulle
opholde sig med henblik på at deltage i et nævnsmøde.
Det er hensigten, at de dømte efter endt afsoning om muligt vil skulle ud-
sendes direkte fra Kosovo til deres hjemland. Det tilsigtes med den påtænkte
ordning, at Hjemrejsestyrelsens sagsbehandling vil foregå i Kosovo. I til-
fælde, hvor udsendelse ikke kan ske umiddelbart efter endt afsoning, vil
vedkommende under ledsagelse af dansk politi blive transporteret til Dan-
mark efter endt afsoning.
I tilfælde af kortvarige udsendelseshindringer vil personen
som det også
er tilfældet i Danmark
kunne varetægtsfængsles i Kosovo efter hjemrejse-
lovens regler med henblik på efterfølgende udsendelse.
2.1.1.4. Om Kosovo
Kosovo er en stat på Balkanhalvøen, der erklærede sig uafhængig af Serbien
i 2008. Samme år trådte landets nye forfatning i kraft efter ni års FN-admi-
nistration. Kosovo afholdte sit første parlamentsvalg i 2010. Kosovo er ikke
medlem af FN. Pr. september 2020 har 97 FN-medlemsstater ud af 193,
heraf 22 EU-lande, inklusive Danmark, anerkendt landet som en selvstæn-
dig stat. Kosovo er en parlamentarisk republik. Landet har en præsident og
en premierminister. Præsidentens rolle er primært ceremoniel, men præsi-
denten har også en rolle i udenrigspolitiske sammenhænge og har kontrollen
over Kosovos militær.
I oktober 2015 underskrev EU og Kosovo en stabiliserings- og associerings-
aftale med henblik på en eventuel tiltrædelse af EU. Aftalen mellem EU og
Kosovo omfatter ti hovedpunkter, som Kosovo skal efterleve, herunder en
række generelle principper om bl.a. respekt for de demokratiske principper
og menneskerettighederne, principperne i international ret, retsstatsprincip-
pet samt de markedsøkonomiske principper. Videre omfatter aftalen punkter
som politisk dialog, regionalt samarbejde, frie varebevægelser, arbejdskraf-
tens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser og kapital, tilnær-
melse af Kosovos lovgivning til EU’s politikker om frihed, sikkerhed og
retfærdighed, samarbejdspolitikker, finansielt samarbejde og tilsyn. Koso-
vos fremtidige EU-integration er dog også knyttet til gennemførelsen af den
28
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
EU-faciliterede dialog mellem Kosovo og Serbien. Som led i aftalen optræ-
der Kosovo også i EU-Kommissionens udvidelsesstrategipapir, der giver en
status på fremskridtet for hvert kandidatland og potentielle kandidatlande
inden for aftalens nævnte områder. Den seneste rapport er fra 2020.
Kosovo er, som anført ovenfor, ikke medlem af FN eller Europarådet. For
så vidt angår Europarådet har der ikke været iværksat formelle optagelses-
procedurer. I artikel 22 i Kosovos forfatning er bl.a. Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention dog angivet som en af otte internationale kon-
ventioner m.v., der finder direkte anvendelse i Kosovo, og det er angivet, at
disse konventioner m.v. har forrang for nationale retskilder. De øvrige kon-
ventioner m.v.
med forrang for nationale retskilder er FN’s Verdenserklæ-
ring om Menneskerettigheder, Den Internationale Konvention om Borger-
lige og Politiske Rettigheder og dets protokoller, Europarådets Rammekon-
ventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal,
FN’s Konvention for Af-
skaffelse af Alle Former for Racediskrimination,
FN’s Konvention om Af-
skaffelse af Alle Former for Diskrimination af Kvinder,
FN’s Konvention
om Barnets Rettigheder,
FN’s Konvention mod
Tortur og anden Grusom
Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf. I forfatningens
artikel 53 fastslås, at de grundlæggende rettigheder i forfatningen skal for-
tolkes i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol.
En række internationale aktører er involveret i at føre tilsyn med overhol-
delsen af menneskerettigheder, demokratiske institutioner og retsstatsprin-
cippet i Kosovo. Det gælder bl.a. Europarådets Torturkomités (CPT) tilsyn
med menneskerettighedskrænkelser og forholdene for frihedsberøvede.
Derudover fører de kosovariske myndigheder tilsyn
heriblandt den koso-
variske ombudsmand. Ombudsmanden har siden 2015 fungeret som Koso-
vos organ for nationale forebyggelsesmekanismer i overensstemmelse med
Torturkonventionens valgfrie protokol, OPCAT. Det betyder, at den koso-
variske ombudsmand generelt skal føre tilsyn med institutioner for friheds-
berøvede for at kontrollere forholdene og behandlingen af de indsatte. Ko-
sovo er dog ikke folkeretligt bundet af de nævnte forpligtelser, ligesom
manglende overholdelse af forpligtelserne ikke kan indbringes for folkeret-
lige organer, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
CPT har i 2021 udgivet en rapport på baggrund af et tilsynsbesøg i Kosovo
i 2020, som omhandlede tilsyn med frihedsberøvede. I rapporten følges op
på en tidligere kritik i forbindelse med et besøg i 2015. Det fremgår af CPT-
rapporten fra 2021, at der er registreret en positiv udvikling siden besøget i
2015, herunder bl.a. ved istandsættelse af fysiske faciliteter og indvielsen af
29
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
nye faciliteter, ligesom belægget i fængslerne er væsentligt under den sam-
lede kapacitet. Der blev dog i forbindelse med tilsynsbesøget rapporteret om
korruption i visse fængsler, ligesom der i visse fængsler blev rapporteret om
overskridelser af magtbeføjelser blandt ansatte. CPT har på den baggrund
anført i rapporten, at de relevante myndigheder bør skærpe indsatsen i for-
hold til bekæmpelsen af korruption i fængslerne og straffe de involverede,
ligesom der skal være nøje opsyn med de ansattes brug af magt over for de
indsatte. I rapporten har CPT desuden indskærpet, at alle indsatte skal sikres
mulighed for at tilbringe en rimelig andel af dagen i fri luft, ligesom der skal
være mulighed for forskellige aktiviteter, som f.eks. beskæftigelse og
idrætsudøvelse. Endelig har CPT i rapporten anerkendt, at der siden 2015 er
sket adskillige forbedringer af sundhedsbehandlingen i fængslerne, herun-
der med behørig bemanding af uddannet sundhedspersonale.
2.1.2. Fængslets placering i kriminalforsorgens organisation
2.1.2.1. Gældende ret
Den samlede kriminalforsorg hører under Justitsministeriet, jf. straffuldbyr-
delseslovens § 2, stk. 1.
Direktoratet varetager den centrale ledelse og administrative fuldbyrdelse af
straf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 2.
Under direktoratet hører en række kriminalforsorgsområder, jf. § 2, stk. 3.
De enkelte kriminalforsorgsområder udgør én myndighed, der består af en
områdeledelse, nogle centrale områdefunktioner placeret i et områdekontor
samt de kriminalforsorgsinstitutioner, der er placeret inden for området, jf.
Folketingstidende 2013-14, A, L 190 som fremsat, side 7. Antallet af krimi-
nalforsorgsområder, deres geografiske afgræsning samt fordelingen af lo-
kale kriminalforsorgsinstitutioner imellem områderne er fastsat ved be-
kendtgørelse nr. 424 af 9. april 2015 om kriminalforsorgsområder under Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgsområderne hører således organisatorisk under direktoratet
og indgår i et sædvanligt administrativt over-/underordnelsesforhold.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 5, 1. pkt., at justitsministe-
ren i sager af større eller principiel betydning kan beslutte at overtage direk-
toratets eller et kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven. På tilsva-
rende vis kan direktoratet i sager af større eller principiel betydning beslutte
at overtage et kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven, jf. § 2, stk. 5,
2. pkt. Bestemmelsen etablerer en adgang for Justitsministeriet og direkto-
ratet til i sager af større eller principiel betydning at overtage kriminalfor-
sorgsområdernes afgørelseskompetence i enkeltsager eller i grupper af sager
30
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
(såkaldt call-in). Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor kriminalfor-
sorgsområdets beføjelser er fastsat i straffuldbyrdelsesloven, jf. Folketings-
tidende 2013-14, A, L 190 som fremsat, side 34.
På andre områder vil adgangen til call-in følge af over-/underordnelsesfor-
holdet mellem Justitsministeriet, direktoratet og kriminalforsorgsområ-
derne. Justitsministeriet og direktoratet vil således også i disse tilfælde
kunne beslutte at overtage områdernes kompetence i enkeltsager eller i
grupper af sager, herunder i sager, som ikke har større eller principiel be-
tydning. Der kan f.eks. være tale om afgørelser vedrørende meddelelse af
prøveløsladelse. Adgangen til call-in gælder, uanset om der er rekursadgang
til direktoratet, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 190 som fremsat, side
34.
Der er i straffuldbyrdelseslovens § 111 fastsat nærmere regler om admini-
strativ klageadgang. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at afgørelser, der
træffes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, ikke kan påklages til
højere administrativ myndighed. Efter stk. 2 kan afgørelser, der træffes i
henhold til straffuldbyrdelsesloven af andre myndigheder end kriminalfor-
sorgens myndigheder, heller ikke indbringes for højere administrativ myn-
dighed.
Justitsministeren kan dog efter stk. 3 fastsætte regler om, at afgørelser, der
er truffet af kriminalforsorgsområderne, jf. stk. 1, eller af andre myndighe-
der end kriminalforsorgens myndigheder, jf. stk. 2, kan påklages til direkto-
ratet.
Bemyndigelsen i § 111, stk. 3, er udmøntet i en række bekendtgørelser.
F.eks. er der i bekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2022 om anbringelse og
overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring fastsat
regler om, at kriminalforsorgsområdernes afgørelser efter straffuldbyrdel-
seslovens § 22, stk. 2-5, om anbringelse i lukket fængsel, kan påklages til
direktoratet.
2.1.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Kriminalforsorgen er organiseret således, at de enkelte fængsler i Danmark
er underlagt et kriminalforsorgsområde, der varetager opgaver vedrørende
gennemførelsen af straffuldbyrdelsen. Fængslet i Kosovo vil som udgangs-
punkt være en institution på lige fod med fængsler i Danmark.
På grund af den særlige konstruktion vil institutionen i Kosovo være under-
lagt en dansk ledelse, der vil være ansvarlig for, at afsoningen sker i over-
ensstemmelse med straffuldbyrdelsesloven og anden dansk lovgivning samt
31
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Danmarks internationale forpligtelser. Det skal ske ved løbende monitore-
ring og kontrol af afsoningsforholdene ligesom relevante tilsynsorganer for-
udsættes at få adgang til at føre tilsyn i fængslet.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse derfor mest hensigtsmæssigt, at
fængslet i Kosovo indgår i kriminalforsorgens organisation på en sådan
måde, at den danske institutionsleder refererer direkte til direktoratet, og at
den danske institutionsleder har de samme beføjelser som kriminalforsorgs-
områderne.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Der vil med anvendelsen af fængslet i Kosovo blive foretaget dansk myn-
dighedsudøvelse på fremmed territorium.
Det foreslås, at fængslet i Kosovo vil blive etableret som en selvstændig
institution under direktoratet. Fængslet vil således ikke være tilknyttet et
kriminalforsorgsområde, som ellers forudsat i straffuldbyrdelseslovens § 2,
stk. 3.
Myndighedsudøvelsen vil blive varetaget af ansatte i kriminalforsorgen i
Danmark, som arbejder i fængslet, og af lokalt ansatte. De kompetencer,
som normalt udføres af et kriminalforsorgsområde vil skulle varetages af
lederen af institutionen, dog således at visse opgaver af større betydning vil
blive behandlet af direktoratet, ligesom direktoratet, som det allerede er til-
fældet i dag, i sager af større eller principiel betydning kan beslutte at over-
tage et kriminalforsorgsområdes beføjelse efter loven, jf. straffuldbyrdelses-
lovens § 2, stk. 5, 2. pkt.
Det forudsættes i den forbindelse, at direktoratet i højere grad end tilfældet
er med kriminalforsorgsområderne, vil udnytte adgangen til call-in.
Den foreslåede ordning vil indebære, at de indsatte vil kunne klage over
afgørelser truffet af institutionen, såfremt der er hjemmel til at påklage af-
gørelser truffet af et kriminalforsorgsområde, jf. de bekendtgørelser, der er
udstedt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3. Der vil blive fast-
sæt nærmere regler for klageadgangen ved bekendtgørelse.
2.1.3. Muligheden for at fuldbyrde fængselsstraf eller forvaring i Ko-
sovo
2.1.3.1. Gældende ret
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, at fængselsstraf fuld-
byrdes i fængsel eller arresthus. Efter bestemmelsens stk. 2 kan fængsels-
32
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
straf dog efter reglerne i § 78 om anbringelse i og overførsel til særlig insti-
tution m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og
institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen. Efter stk. 3, kan fængselsstraf
i særlige tilfælde fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvåg-
ning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a- 78 f.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 105, at forvaring fuldbyrdes efter
reglerne i lovens kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af
straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe med den undtagelse, at
forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt fæng-
selsstraf, herunder forvaring, kan fuldbyrdes i fængsler i udlandet, som Dan-
mark har lejet.
2.1.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår hverken af straffuldbyrdelsesloven eller forarbejderne hertil, at
fængselsstraf eller forvaring idømt af en dansk domstol kan afsones i et land,
som Danmark har indgået aftale med.
For at sikre et klart retsgrundlag er det Justitsministeriets vurdering, at der
bør skabes klar hjemmel til, at der kan ske fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i de fængselsfaciliteter, som vil være omfattet af aftalen mellem
Kosovo og Danmark.
En sådan bestemmelse bør efter Justitsministeriets vurdering udformes på
en sådan måde, at målgruppen i samarbejdet mellem Danmark og Kosovo
løbende vil kunne justeres med henblik på en optimal udnyttelse af de lejede
fængselspladser i Kosovo. Der bør således ikke ved lov foretages en nær-
mere afgrænsning af den målgruppe, der vil kunne afsone i Kosovo, men
bestemmelsen bør udmøntes således, at justitsministeren, eller den der be-
myndiges dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller for-
varing skal ske i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af en aftale med
Kosovo.
2.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1
a, stk. 2, hvorefter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan
bestemme, at fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring skal ske i de
fængselsfaciliteter, som er omfattet af en aftale mellem Danmark og Ko-
sovo, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Der lægges i den forbindelse op til, at fuld-
byrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i de nævnte fængselsfaciliteter kan
ske uden den dømtes samtykke.
33
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det forventes, at traktaten vil indeholde en bestemmelse om, at Kosovo vil
forpligte sig til at overholde Danmarks internationale forpligtelser inden for
traktatens anvendelsesområde. Derudover vil det være udgangspunktet, at
forholdene i det pågældende fængsel vil være i overensstemmelse med kra-
vene til bl.a. indretning og afsoningsforhold, som de er forudsat i straffuld-
byrdelsesloven, og at fængslet også i den henseende lever op til Danmarks
internationale forpligtelser.
Den foreslåede ordning indeholder ikke en nærmere afgrænsning af mål-
gruppen for afsoning i Kosovo. Det skyldes, at målgruppen for afsoning i
Kosovo vil kunne justeres i samarbejdet med Kosovo om leje af fængsels-
pladser med henblik på en optimal udnyttelse af de lejede fængselspladser i
Kosovo.
Det forudsættes imidlertid, at der
i overensstemmelse med hensigtserklæ-
ringen
vil blive fastsat nærmere regler om, at personer, som er dømt for
terror eller krigsforbrydelser, ikke vil skulle afsone i fængslet i Kosovo, li-
gesom personer, som er terminalt syge eller har en alvorlig psykisk lidelse
med behov for behandling uden for fængslet, ikke vil skulle afsone i fængs-
let. Det er desuden hensigten, at fængslet indledningsvis alene vil skulle an-
vendes til udvisningsdømte fra lande uden for EU eller EØS.
Det forudsættes endvidere, at der i hvert tilfælde vil skulle foretages en kon-
kret vurdering af, om den pågældende indsatte kan afsone i fængslet i Ko-
sovo, således at afsoning i fængslet vil ske inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser, herunder den indsattes ret til privat- og familie-
liv. Da der er tale om udvisningsdømte, hvor domstolene på tidspunktet for
dommen har vurderet, at det er muligt at udvise den pågældende inden for
rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til re-
spekt for privatliv og familieliv efter EMRK artikel 8, må det antages, at
udvisningsdømte som udgangspunkt vil kunne overføres til afsoning i Ko-
sovo. Ordningen forudsættes implementeret således, at dømte uden børn i
Danmark placeres i fængslet forud for dømte, som har børn i Danmark.
Det bemærkes, at reglerne om overførsel til fortsat afsoning i en anden stat
i medfør af lovbekendtgørelse nr. 740 af 18. juli 2005 om international fuld-
byrdelse af straf mv. ikke vil finde anvendelse på fuldbyrdelse af fængsels-
straf eller forvaring i henhold til traktaten mellem Danmark og Kosovo i
medfør af straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2. Nærværende lovforslag æn-
drer således ikke reglerne for overførsel til fortsat afsoning i udlandet i med-
før af lov om international fuldbyrdelse af straf mv.
34
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det bemærkes endvidere, at det med den foreslåede ordning forudsættes, at
reglerne i lov nr. 117 af 11. februar 2020 om udlevering til eller fra Danmark
ikke vil finde anvendelse i den situation, hvor der modtages en anmodning
om udlevering fra den stat, hvor den indsatte allerede afsoner og dermed
befinder sig (i dette tilfælde Kosovo). Udleveringsloven vil således alene
finde anvendelse på udlevering til og fra Danmark. Det fremgår dog af afta-
len mellem Danmark og Kosovo, at indsatte, der fuldbyrder straffen i Ko-
sovo i henhold til traktaten, og som begæres udleveret af en tredje stat, vil
blive overført til Danmark med henblik på behandling af udleveringsanmod-
ningen efter reglerne i udleveringsloven.
2.1.4. Indsattes rettigheder og pligter i forbindelse med afsoning i Ko-
sovo
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.1.1. Om straffuldbyrdelsesloven generelt
Straffuldbyrdelsesloven finder anvendelse på fuldbyrdelse af fængsels-
straffe, bødestraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring, jf. lo-
vens § 1.
Straffuldbyrdelsesloven regulerer forhold af betydning for tilrettelæggelsen
af den indsattes afsoning. Det fremgår af lovens § 3, at fuldbyrdelse
af en
straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse
som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en krimi-
nalitetsfri tilværelse.
Det fremgår desuden af lovens § 4, at der ikke under
fuldbyrdelsen af straf må pålægges en person andre begrænsninger i tilvæ-
relsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve straffen.
Af særlig relevans ved fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller forvaring i et
fængsel i udlandet kan desuden nævnes bl.a. lovens regler om valg af afso-
ningsinstitution, sundhedsbehandling, udgang og besøg, jf. afsnit 2.1.4.1.1.
- 2.1.4.1.7.
2.1.4.1.2. Valg af afsoningsinstitution
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 (§§ 20-30) indeholder regler om valg af
afsoningsinstitution mv. og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1, at fuldbyrdelsen af
fængselsstraf normalt sker i åbent fængsel. I § 22, stk. 2-5 er angivet en
række tilfælde, hvor fuldbyrdelse af fængselsstraf kan ske i lukket fængsel.
Det fremgår bl.a. af § 22, stk. 4, nr. 1, at fuldbyrdelsen af fængselsstraf kan
ske i lukket fængsel, hvis der efter de i øvrigt foreliggende oplysninger om
den dømte og efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at
den dømte ved anbringelse i åbent fængsel vil undvige. Udvisningsdømte
35
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
udlændinge anbringes som hovedregel i lukket fængsel i medfør af straf-
fuldbyrdelseslovens § 22, stk. 4, nr. 1.
Med aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 blev det besluttet
at etablere et udvisningsfængsel i Ringe Fængsel, som er et lukket fængsel,
som skal huse de udvisningsdømte udlændinge, der tidligere har været ind-
sat på de særlige udrejseafdelinger i Nyborg Fængsel og Enner Mark Fæng-
sel. Det har således været målsætningen så vidt muligt at samle udvisnings-
dømte i Ringe Fængsel eller i nærheden heraf.
Det fremgår endvidere af straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 1, at fængsels-
straf, så vidt det er praktisk muligt, skal fuldbyrdes i nærheden af den døm-
tes hjemsted, samt
at der ved afgørelsen af, i hvilket åbent eller lukket
fængsel eller i hvilket arresthus den dømte skal anbringes, endvidere skal
tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-, ud-
dannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold. Af § 23, stk. 2, fremgår
en række undtagelser hertil, herunder at reglen i stk. 1 kan fraviges af hen-
syn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens instituti-
oner, jf. § 23, stk. 2, nr. 2.
2.1.4.1.3. Retten til sundhedsbehandling
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 45, stk. 1, at en indsat har ret til
lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand. Det er forudsat i be-
mærkningerne til bestemmelsen, at kriminalforsorgens klientel i sundheds-
mæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med befolkningen i almin-
delighed, jf. også grundprincippet i § 4, jf. Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 3780. Af § 45, stk. 4, fremgår, at justitsministeren kan fast-
sætte regler om sundhedsmæssig bistand til indsatte.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om sundhedsbehandling suppleres
af en række administrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 399
af 9. april 2015 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens
institutioner. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at de indsatte be-
handles af en læge, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet. Det fremgår
af § 2, stk. 2 og 3, at den indsatte, hvis lægen finder det nødvendigt, skal
behandles af en speciallæge uden for institutionen eller søges indlagt på
hospital, overføres til Vestre Hospital eller til ligeartet institution under
kriminalforsorgen med henblik på ophold på sygeafdeling. Det fremgår
endvidere af stk. 4, at indsatte med behov for psykiatrisk bistand indlægges
på en psykiatrisk afdeling eller hospital eller overføres til Herstedvester
Fængsel. Det fremgår af § 8, stk. 1, at hvis den indsatte ønsker samtale
med en læge eller sygeplejerske, skal denne finde sted snarest muligt.
36
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
De indsattes ret til tandbehandling følger af bekendtgørelsens kapitel 3.
Indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring, og som skal opholde sig
i kriminalforsorgens institutioner i tre måneder eller mere, har ret til de
typer af tandbehandling, hvortil der ydes tilskud efter sundhedsloven og
regler udstedt efter sundhedsloven. De indsatte har desuden ret til tandbe-
handling omfattende aftagelig protese samt nødvendig lokalbedøvelse el-
ler enorale røntgenundersøgelser i tilknytning til de nævnte tandbehand-
linger. Andre indsatte har ret til nødbehandling.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 18, at varetægtsarrestanter og indsatte,
som udstår fængselsstraf eller forvaring, og som skal opholde sig i krimi-
nalforsorgens institutioner i tre måneder eller mere, skal tilbydes tandef-
tersyn, når den pågældende har været indsat i tre måneder, og ikke har
været til tandeftersyn i 30 måneder. Indsatte tilbydes i øvrigt tandeftersyn,
når den behandlende tandlæge vurderer, at der er behov herfor.
Behandling af indsatte i fængsler skal som ved behandling i det øvrige
sundhedsvæsen ske i overensstemmelse med de grundlæggende regler om
patienters retsstilling i sundhedsloven, herunder reglerne om medinddra-
gelse i beslutninger, informeret samtykke til behandling, information, akt-
indsigt og tavshedspligt.
Behandlingen er også underlagt de samme patientsikkerhedsmæssige ga-
rantier som ved behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Det gælder kravet
til sundhedspersoner om at udøve sit virke med omhu og samvittigheds-
fuldhed, reglerne om forbeholdt virksomhed, anvendelse af medhjælp og
journalføringspligt i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed og reglerne om tilsyn, klage og erstatning i sund-
hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-
senet.
For kriminalforsorgens institutioner gælder særlige regler i forhold til for-
deling, opsplitning og udlevering af lægemidler. Det fremgår af lægemid-
dellovens § 39, stk. 3, nr. 8, at kriminalforsorgens institutioner må fordele,
opsplitte og udlevere lægemidler, som bruges i behandling af indsatte. Det
betyder, at kriminalforsorgens institutioner i et vist omfang uden tilladelse
fra Lægemiddelstyrelsen må have medicinskabe eller -rum, hvorfra sund-
hedspersoner, der opfylder visse nærmere uddannelseskrav, kan ekspedere
lægemidler efter en læges ordination til de indsatte. Kriminalforsorgens
institutioner har ligeledes mulighed for at håndtere håndkøbslægemidler
uden for eventuelle medicinskabe til de indsatte.
37
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Lægemidler til brug i kriminalforsorgens institutioner, der er omfattet af
lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 8, skal håndteres i overensstemmelse
med bekendtgørelse nr. 1109 af 30. juni 2020 om medicinskabe eller -rum
samt håndkøbslægemidler i kriminalforsorgens institutioner.
Efter de gældende regler i lægemiddellovens § 39, stk. 1, må kriminalfor-
sorgen ikke udføre lægemidler til en anden stat, uden en tilladelse fra Læ-
gemiddelstyrelsen. Kriminalforsorgen må heller ikke indføre lægemidler
fra en anden stat uden en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Kriminalfor-
sorgens aktiviteter med lægemidler adskiller sig fra de aktiviteter, som Læ-
gemiddelstyrelsen efter gældende praksis giver tilladelse til efter lægemid-
dellovens § 39, stk. 1.
2.1.4.1.4. Retten til misbrugsbehandling
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 1, at en indsat har ret
til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug, medmindre afgørende
sikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod. Det fremgår endvi-
dere af § 45 a, stk. 2, at en indsat, der er udvist af landet ved dom, ikke har
ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige
forhold taler herfor. Særlige forhold kan navnlig foreligge, hvor der er ud-
sigt til, at en udvisningsdømt skal afsone i lang tid, og andre konkrete
grunde taler for det, f.eks. hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den
indsattes helbred. Forslaget begrænser ikke de indsattes ret til somatisk
behandling. Udvisningsdømte har således samme adgang som andre ind-
satte til at modtage f.eks. abstinens- og substitutionsbehandling (metadon-
nedtrapning mv.) eller anden lægelig behandling, der relaterer sig til stof-
misbrug. Der henvises til de almindelige bemærkninger til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2016-17, L 130 som fremsat, s. 7.
2.1.4.1.5. Retten til udgang
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, at en indsat kan få til-
ladelse til udgang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelses-
mæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre
personlige hensyn, der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte
i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straf-
fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen, og hvis hen-
synet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen.
Straffuldbyrdelseslovens regler om udgang suppleres af en række admini-
strative forskrifter i bl.a. bekendtgørelse nr. 176 af 31. januar 2022 om ud-
gang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsor-
gens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).
38
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, at det ved vurderingen af
risiko for misbrug af udgangstilladelsen skal tillægges særlig vægt, hvis den
indsatte skal udvises af landet ved løsladelsen. Endvidere fremgår det af §
2, stk. 2, at det for udvisningsdømte
ud over den sædvanlige vurdering af
faren for misbrug
skal overvejes, om der kan antages at være fare for, at
den indsatte vil misbruge udgangen til at unddrage sig den videre strafud-
ståelse ved at udrejse af landet eller til at unddrage sig effektuering af ud-
visningsbeslutningen.
For indsatte, der er straffet for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i
tiden mellem dom og afsoning, skærpes vurderingen af risikoen for misbrug
af udgangstilladelsen yderligere, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, nr.
1.
Det er i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 4, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, der træffer afgørelse om tilladelse til udgang til ud-
visningsdømte. Det gælder for alle udvisningsdømte, uanset straffens
længde og uanset udgangsformål. Afgørelsen træffes på baggrund af en ind-
stilling fra kriminalforsorgsområdet. Desuden skal politiet høres, inden der
træffes afgørelse om tilladelse til ledsaget såvel som uledsaget udgang til
udvisningsdømte, jf. udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 9.
Efter § 31, stk. 1, i udgangsbekendtgørelsen kan en indsat få tilladelse til
udgang til særlige formål. Det drejer sig om udgang til at besøge en nært-
stående person, der er alvorligt syg, at være til stede ved en nærtstående
persons begravelse, udgang til retten eller andre offentlige myndigheder,
herunder Flygtningenævnet, politiet og Hjemrejsestyrelsen samt til sund-
hedsbesøg. I praksis får udvisningsdømte særligt udgangstilladelse til ud-
gange til særlige formål efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, herun-
der især til retten eller andre offentlige myndigheder og sundhedsbesøg.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 49 a, at en
indsat, der er idømt
fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse,
som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke kan opnå tilladelse til udgang,
før der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil
vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år, medmindre udgang
sker til bestemte særlige formål eller med henblik på at vurdere den forva-
ringsdømtes farlighed.
2.1.4.1.6. Retten til besøg
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, at en indsat har ret til
mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af
to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilladelse til besøg
39
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
i videre omfang end nævnt i 1. pkt. Efter stk. 2 har en indsat uden de i stk.
1 nævnte begrænsninger ret til at modtage besøg af den advokat, der er be-
skikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der
har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det
samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter retsplejelovens § 733 er
antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
En
udenlandsk indsat har desuden uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret
til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
Af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 1, fremgår, at en indsat, der udstår
fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en be-
stemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, uanset § 51, stk. 1, ikke
uden tilladelse må få besøg i de første 10 år af den idømte straf af fængsel
på livstid, eller indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i de før-
ste 10 år. Det fremgår af § 51 a, stk. 2, at kriminalforsorgen meddeler tilla-
delse til besøg fra nærtstående eller personer, som den indsatte havde kon-
takt til før varetægtsfængslingen. Der kan meddeles tilladelse til besøg af
andre personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Det fremgår af §
51 a, stk. 3, at stk. 1 ikke finder ikke anvendelse på besøg fra de personer,
som er nævnt i § 51, stk. 2. Det fremgår af § 51 a, stk. 5, at det påhviler den
indsatte at påvise, at en person er nærtstående, eller at der er etableret kon-
takt før varetægtsfængslingen.
2.1.4.1.7. Fuldbyrdelse af forvaring
I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 105, stk. 1, fuldbyrdes forvaring
efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 2 om almindelige bestemmelser for
fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe med
den undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Hersted-
vester.
Efter § 105, stk. 2, fastsætter justitsministeren regler om fuldbyrdelse
af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedrørende tilladelse til ud-
gang, overførsel til anden institution
og prøveudskrivning En overvejende
del af de administrative forskrifter, som er udstedt i medfør af straffuld-
byrdelsesloven, er også udstedt i medfør af denne bestemmelse, og finder
således også anvendelse på fuldbyrdelse af forvaring.
2.1.4.1.8. Fællesskab
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1, at en indsat så vidt
muligt skal have adgang til fællesskab med andre indsatte. Det fremgår af
§ 33, stk. 3, at den indsatte, såfremt denne selv ønsker det og forholdene
tillader det, fuldbyrder fængselsstraf uden eller med begrænset fællesskab.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,
at den indsattes ret til at
afsone sin straf uden eller med begrænset fællesskab med andre indsatte
40
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
hermed lovfæstes. Det fremgår desuden, at såfremt det af praktiske grunde
ikke er muligt at afsone uden fællesskab i den institution, hvor den indsatte
er anbragt, kan den indsatte anmode om at blive overført til afsoning i ar-
resthus, jf. lovforslagets § 28, stk. 3, nr. 2, hvoraf fremgår, at en indsat i et
fængsel kan overføres til arresthus, hvis den indsatte selv ønsker det og sær-
lige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det. Fremsætter
den dømte sit ønske om afsoning uden fællesskab, før straffuldbyrdelsen
påbegyndes, kan anbringelse eventuelt ske i arresthus, jf. lovforslagets § 21,
stk. 4, nr. 2, hvoraf fremgår, at fængselsstraf i øvrigt kun kan fuldbyrdes i
arresthus, hvis den dømte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller
andre personlige forhold taler for det. Endelig forudsættes det i forarbej-
derne til bestemmelsen, at den dømte som hidtil så vidt muligt skal have
adgang til at opholde sig i eget opholdsrum om natten. Der henvises til Fol-
ketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 3774.
2.1.4.1.9. Beskæftigelse
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, at en indsat har ret og
pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden
godkendt aktivitet. Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 746 af 27.
april 2021 om beskæftigelse m.v. for indsatte i kriminalforsorgens instituti-
oner, at
den tid, en indsat skal anvende på beskæftigelse, skal holdes inden
for de til enhver tid gældende normer på arbejdsmarkedet, herunder even-
tuelle normer for overarbejde.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 2, at en indsat, der er ud-
vist af landet ved dom, ikke kan være beskæftiget ved uddannelse, under-
visning eller programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor.
Særlige forhold kan bl.a. foreligge, hvis en bestemt uddannelse, undervis-
ning eller programvirksomhed konkret vurderes ikke at være rettet mod re-
socialisering, men derimod har til formål at sikre, at selve afsoningen kan
forløbe hensigtsmæssigt. Der kan desuden foreligge særlige forhold, såfremt
der er udsigt til, at en udvisningsdømt skal afsone i lang tid, inden der kan
ske løsladelse og udsendelse til hjemlandet, eller den pågældende kan over-
føres til fortsat afsoning i sit hjemland. Der bør i den forbindelse være kon-
krete grunde til at tilbyde en bestemt uddannelse. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, L
130, s. 5-6.
2.1.4.1.10. Forvaltningsretten
Ud over straffuldbyrdelsesloven er der en række retsområder, som regulerer
myndighedsudøvelsen i forbindelse med den indsattes fuldbyrdelse af fæng-
41
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
selsstraf. Kriminalforsorgen er således underlagt almindelige forvaltnings-
retlige regler, herunder lov om offentlighed i forvaltningen (offentligheds-
loven) og forvaltningsloven samt uskrevne retsgrundsætninger og princip-
per, også når de udøver myndighed i udlandet.
2.1.4.2. Justitsministeriets og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.4.2.1. Om ordningen generelt
Det er en forudsætning i aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-
2025, at indsatte i fængslet i udlandet skal afsone under danske straffuldbyr-
delsesregler og under fysiske forhold, der grundlæggende svarer til de for-
hold, der gælder i danske fængsler, og inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser. Fuldbyrdelse af fængselsstraffen eller forvarin-
gen i Kosovo skal således som udgangspunkt ikke påvirke den indsattes ret-
tigheder og pligter efter straffuldbyrdelsesloven.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der på den baggrund bør etableres
klar hjemmel til, at straffuldbyrdelseslovens regler som udgangspunkt vil
finde anvendelse ved fuldbyrdelsen af straffen i fængslet i Kosovo. Dette
udgangspunkt bør tillige omfatte bestemmelser, som er fastsat i medfør af
straffuldbyrdelsesloven.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der i praksis vil opstå behov for at
fastsætte regler, herunder regler om fravigelse af visse af straffuldbyrdelses-
lovens bestemmelser, med henblik på den praktiske gennemførelse af fuld-
byrdelse af straf i et fængsel i Kosovo. Det er vanskeligt på forhånd at klar-
lægge i fuldt omfang, hvilke regler, herunder fravigelser af straffuldbyrdel-
seslovens regler, fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo
konkret vil give anledning til, ligesom der løbende vil kunne opstå nye be-
hov for at gøre konkrete fravigelser.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der bør etableres en
generel bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om fuld-
byrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i fængslet i Kosovo, herunder reg-
ler om fravigelse af straffuldbyrdelseslovens bestemmelser, som er nødven-
dige for den praktiske gennemførelse af fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller
forvaring i fængslet i Kosovo. Det vil skulle tillægges afgørende betydning
ved udstedelsen af reglerne, at de indsattes forhold grundlæggende svarer til
forholdene i et dansk fængsel, ligesom Danmarks internationale forpligtel-
ser skal overholdes.
42
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.4.2.2. Patientsikkerhedsmæssige rammer for den sundhedsfaglige be-
handling i fængslet i Kosovo
Det er Justitsministeriets vurdering, at kriminalforsorgen vil skulle sørge
for, at indsatte, som fuldbyrder fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, til-
bydes sundhedsbehandling, som er på niveau med den sundhedsbehandling,
der ville blive ydet ved afsoning i et dansk fængsel. I de tilfælde, hvor den
indsatte overføres til et hospital i Kosovo, og således behandles efter Koso-
vos lovgivning, vil det være et krav, at den behandling, som måtte blive
udført, lever op til Danmarks internationale forpligtelser.
Behandling vil også i visse tilfælde kunne ske i fængslet. Det er Justitsmi-
nisteriets opfattelse, at indsatte, som behandles i fængslet, så vidt muligt bør
behandles på lige fod med indsatte i fængsler i Danmark. Behandlingen bør
således så vidt muligt ske i overensstemmelse med danske sundhedsretlige
regler, herunder danske standarder og patientsikkerhedsmæssige garantier.
Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse bl.a. indebære, at behandlin-
gen i fængslet skal ske på ansvar af en dansk læge. Den danske institutions-
leder i fængslet vil have det overordnede organisatoriske ansvar for behand-
lingsstedet, herunder for at sikre, at behandlingsstedet er organiseret på en
sådan måde, at sundhedspersoner er i stand til at varetage deres opgaver
fagligt forsvarligt og overholde de pligter, som følger af lovgivningen.
Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse også indebære, at behandlin-
gen i fængslet så vidt muligt bør ske i overensstemmelse med de grund-
læggende regler om patienters retsstilling i sundhedsloven, herunder reg-
lerne om medinddragelse i beslutninger, informeret samtykke til behand-
ling, information, aktindsigt og tavshedspligt. Derudover bør regler om
sundhedspersoners pligter, herunder bl.a. kravet til sundhedspersoner om
at udøve sit virke med omhu og samvittighedsfuldhed og journalførings-
pligt, samt reglerne om forbeholdt virksomhed og anvendelse af medhjælp
finde anvendelse ved behandling i fængslet.
Fængslet og behandlingen bør i relevant omfang være omfattet af Styrel-
sen for Patientsikkerheds tilsyn, ligesom de indsatte som andre patienter
bør have adgang til at klage over behandlingen og søge om erstatning. Det
er Sundhedsministeriets vurdering, at de indsatte bør behandles med læge-
midler, som er markedsført i Danmark, og som kan rekvireres fra et dansk
apotek. Dette skal sikre, at de indsatte behandles med sikre, effektive og
godkendte lægemidler tilsvarende indsatte i kriminalforsorgens institutio-
ner i Danmark.
43
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det er videre Sundhedsministeriets vurdering, at de danske regler om
håndtering af lægemidler i kriminalforsorgens institutioner i Danmark som
udgangspunkt bør finde anvendelse i videst muligt omfang, for at sikre, at
de indsattes ret til lægebehandling og den deraf affødte håndtering af læ-
gemidler sker på en patientsikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
2.1.4.3. Den foreslåede ordning
2.1.4.3.1. Om ordningen generelt
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1
a, stk. 3, hvorefter loven og regler fastsat i medfør heraf vil finde anvendelse
på fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo. Hermed fastsættes
et klart udgangspunkt om, at de indsatte, som afsoner i Kosovo, har de
samme rettigheder og pligter, som hvis de afsonede fængselsstraffen eller
forvaringsdommen i Danmark.
Med ordningen vil de indsatte i udgangspunktet have samme ret til f.eks.
besøg, udgang, beskæftigelse, sundhedsbehandling mv., som de ville have
ved afsoning i et dansk fængsel. Da der kan være konkrete praktiske forhold,
som nødvendiggør fastsættelsen af nærmere regler, herunder fravigelse af
straffuldbyrdelseslovens regler, foreslås det, at der indføres en bestemmelse
i § 1 a, stk. 4, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse
af fængselsstraf eller forvaring efter stk. 2 og 3, herunder om fravigelse af
visse regler i straffuldbyrdelsesloven, i det omfang, det er nødvendigt for
fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i medfør af stk. 2.
Det forudsættes, at bestemmelsen i § 1 a, stk. 4, alene vil blive anvendt til
at fastsætte regler, herunder regler om fravigelse af straffuldbyrdelseslovens
regler, som er nødvendige for gennemførelsen af fuldbyrdelsen i fængslet i
Kosovo. Heri ligger, at opretholdelsen af den regel, som ønskes fraveget,
skal være uforenelig med fuldbyrdelsen af straffen i fængslet i Kosovo med
de begrænsninger, der måtte ligge heri. Der forudsættes således, at der ikke
kan ske fravigelse af regler i straffuldbyrdelsesloven på baggrund af rent
ressourcemæssige hensyn, medmindre opretholdelsen af den regel, som øn-
skes fraveget, vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, som ikke står i
rimeligt forhold til reglens betydning for den indsattes forhold under fuld-
byrdelse af straf.
Det forudsættes, at der således f.eks. vil kunne fastsættes nærmere regler
for, hvor og hvorledes sundhedsbehandlingen efter straffuldbyrdelseslovens
§ 45 skal foregå i fængslet i Kosovo. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler
om, i hvilke situationer den indsatte skal behandles i henholdsvis Danmark,
på et kosovarisk hospital eller i fængslet under ansvar af en dansk autoriseret
44
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
læge. Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler om, at
indsatte ikke har ret til nødvendig sundhedsbehandling.
Endvidere vil det være muligt at fastsætte regler om fravigelse af reglerne
for valg af afsoningsinstitution og overførsel mellem afsoningsinstitutioner,
således at der på baggrund af nogle nærmere bestemte kriterier kan ske af-
soning i fængslet i Kosovo uafhængigt af den dømtes bopæl i Danmark, og
således at mulighederne for at blive overført til anden afsoningsinstitution i
visse tilfælde indskrænkes ved afsoning i fængslet i Kosovo. Afgørelser
herom vil dog i alle tilfælde skulle træffes i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser.
Der vil dertil være mulighed for at fastsætte nærmere regler for afviklingen
af besøg og udgang for at sikre, at de pågældende
med de begrænsninger
som afvikling af besøg over landegrænser vil have
har mulighed for at
modtage besøg og komme på udgang i et omfang svarende til straffuldbyr-
delseslovens regler, ligesom der vil kunne fastsættes regler for, at udgang
som udgangspunkt vil skulle finde sted i Danmark, medmindre formålet
med udgangstilladelsen tilsiger, at det sker i Kosovo. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis formålet med udgangstilladelsen er at besøge en nærtstående
person, som er alvorligt syg, i Kosovo, eller hvis der er tale om udgang til
et retsmøde i Kosovo.
Der vil desuden
afhængig af de nærmere sikkerhedsmæssige foranstalt-
ninger og vurderingen heraf
kunne fastsættes regler, som giver mulighed
for at føre videosamtaler med nærtstående i et vist omfang i forbindelse med
fuldbyrdelse af straf i Kosovo. Der forventes desuden etableret fysiske ram-
mer for besøg svarende til besøgsrammerne i et dansk fængsel. Endelig vil
der kunne fastsættes regler om muligheden for transportstøtte til besøg for
børn af indsatte.
Der vil også være mulighed for at tilpasse reglerne om disciplinærstraf, idet
det bl.a. fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 67, stk. 1, nr. 5, at der kan
ikendes disciplinærstraf
ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer el-
ler andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, ligesom
det fremgår af
§ 67, stk. 1, nr. 7, at der kan ikendes disciplinærstraf ved
overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en
selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen.
Da det forventes, at fængslet i Kosovo hovedsalig vil blive indrettet med
dobbeltceller, vil der i øvrigt kunne ske fravigelse af det i straffuldbyrdel-
sesloven fastsatte udgangspunkt om, at den indsatte har ret til at afsone sin
straf uden eller med begrænset fællesskab med andre indsatte, jf. ovenfor
45
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
under afsnit 2.1.4.1.8, således at dømte, som skal fuldbyrde fængselsstraf
eller forvaring i fængslet i Kosovo, og som ønsker at afsone uden eller med
begrænset fællesskab, alene vil kunne fuldbyrde straffen uden eller med be-
grænset fællesskab i det omfang, det er muligt i fængslet i Kosovo af hensyn
til den fulde udnyttelse af kapaciteten i fængslet. Der vil således ikke kunne
ske afsoning i fængslet i Kosovo eller overførsel fra fængslet i Kosovo til et
fængsel eller en arrest i Danmark med henvisning til, at man ønsker at af-
sone uden eller med begrænset fællesskab.
Der vil kunne opstå øvrige tilfælde, hvor afsoningen i Kosovo nødvendig-
gør en fravigelse af straffuldbyrdelseslovens regler, som det på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at forudse.
Det vil dog i alle tilfælde skulle tillæg-
ges betydning ved udstedelsen af reglerne, at de indsattes forhold grundlæg-
gende svarer til forholdene i et dansk fængsel, ligesom Danmarks internati-
onale forpligtelser skal overholdes.
Det bemærkes, at da fængslet i Kosovo vil blive etableret som en institution
under direktoratet, jf. afsnit 2.1.2.3, vil institutionen være en selvstændig
dansk myndighed. Som en følge heraf vil de almindelige forvaltningsretlige
regler, som gælder for øvrige forvaltningsmyndigheder, herunder bl.a. of-
fentlighedsloven, forvaltningsloven, arkivloven samt uskrevne retsgrund-
sætninger tillige finde anvendelse i det pågældende fængsel.
2.1.4.3.2. Patientsikkerhedsmæssige rammer for den sundhedsfaglige be-
handling i fængslet i Kosovo
Justitsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelses-
lovens § 1 a, stk. 4, kunne fastsætte regler om, i hvilke situationer de indsatte
skal modtage sundhedsbehandling i fængslet i Kosovo.
Med henblik på at sikre at den behandling, der kan ske i fængslet i Kosovo,
sker efter danske patientsikkerhedsmæssige standarder, foreslås det, at der
indføres en bestemmelse, hvorefter sundhedsministeren vil kunne fastsætte
regler om, hvilke regler på sundhedsområdet, der med de nødvendige tilpas-
ninger og fravigelser, skal finde anvendelse for den sundhedsfaglige be-
handling af indsatte, der foretages i de fængselsfaciliteter, der omfattes af
traktaten mellem Danmark og Kosovo.
Den foreslåede bemyndigelse til sundhedsministeren vil alene kunne ud-
møntes, når justitsministeren har fastsat regler om, i hvilke situationer ind-
satte skal behandles i selve fængslet i Kosovo.
46
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om de sundheds-
faglige og patientsikkerhedsmæssige forhold i et fængsel i Kosovo. Den fo-
reslåede bemyndigelse til sundhedsministeren skal sikre, at det med de nød-
vendige tilpasninger og fravigelser bliver muligt at lade regler, som gælder
for andre behandlingssteder i Danmark, og som varetager hensynet til pati-
entsikkerheden, vil finde anvendelse også for fængslet i Kosovo. Bemyndi-
gelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler for den sundhedsfaglige
behandling, der foregår i det kosovariske sundhedsvæsen.
Det er efter Sundhedsministeriets vurdering vanskeligt på forhånd at klar-
lægge i fuldt omfang, hvilke regler, der med de nødvendige tilpasninger og
fravigelser, vil skulle gælde for at sikre bl.a. patientsikkerhed, og der kan
således ikke udtømmende i fuldt omfang redegøres for, hvilke regler be-
myndigelsen vil blive anvendt til at sætte i kraft. Hvilke regler, der konkret
anses for nødvendige at sætte i kraft vil bl.a. afhænge af lokale forhold, pa-
tientsikkerhedsmæssige standarder, sprog m.v. De samme hensyn vil også
kunne begrunde, at reglerne ikke sættes i kraft, fordi de vil kunne være umu-
lige eller uforholdsmæssigt vanskelige at implementere eller overholde.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet til at sikre, at den
sundhedsfaglige behandling, som måtte være nødvendig at foretage i fængs-
let, så vidt muligt sker på samme vilkår som ved afsoning i Danmark, her-
under i overensstemmelse med danske sundhedsretlige regler, standarder og
patientsikkerhedsmæssige garantier.
Det er på den baggrund forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at visse centrale dele af sundhedsloven vil skulle
finde anvendelse. Det gælder bl.a. reglerne om patienters retsstilling i sund-
hedslovens afsnit III, herunder reglerne om patienters medinddragelse i be-
slutninger, informeret samtykke til behandling, information, aktindsigt og
tavshedspligt. Det gælder også reglerne om Styrelsen for Patientsikker-
heds tilsyn med behandlingssteder i lovens kapitel 66 for så vidt angår den
behandling, der foretages i fængslet af det dansk ledede sundhedsperso-
nale.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at sætte lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)
helt eller delvist i kraft. Der kan eksempelvis være tale om reglerne om
sundhedspersoners pligter, herunder bl.a. reglerne om, at autoriserede
sundhedspersoner under udøvelsen af deres virksomhed er forpligtet til at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af med-
hjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v., reglerne om forbeholdt
47
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
virksomhed for visse grupper af sundhedspersoner, og regler om anven-
delse af medhjælp og journalføringspligt. Derudover vil reglerne om Sty-
relsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner kunne være re-
levante at sætte i kraft i forhold til den behandling, der foretages i fængslet
af dansk autoriserede sundhedspersoner.
Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og
erstatningsloven) vil også kunne være relevant at sætte helt eller delvist i
kraft. Det gælder bl.a. reglerne om muligheden for at klage til Styrelsen for
Patientklager over behandlingssteder og behandlingsforløb og til Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn over autoriserede sundhedspersoners sundheds-
faglige virksomhed. Det vil ligeledes kunne være relevant at sætte reglerne
om den særlige patienterstatningsordning i kraft.
Der vil også blive fastsat regler, som sikrer, at Styrelsen for Patientsikkerhed
har adgang til lokaler og til de nødvendige oplysninger. Tilsvarende gælder
for så vidt angår adgangen til oplysninger for Styrelsen for Patientklager og
Patienterstatningen.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også kunne anvendes til at sætte lov om
lægemidler helt eller delvist i kraft. Det gælder bl.a. reglerne for kriminal-
forsorgens institutioners fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler,
som bruges i behandling af indsatte. I forlængelse heraf vil bemyndigelsen
også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at lægemidler til brug i
fængslet i Kosovo skal håndteres i overensstemmelse med bekendtgørelse
nr. 1109 af 30. juni 2020 om medicinskabe eller -rum samt håndkøbslæge-
midler i kriminalforsorgens institutioner med de eventuelle nødvendige til-
pasninger og fravigelser. Det vil desuden kunne være relevant at sætte læ-
gemiddellovgivningens regler om indberetning af bivirkninger i kraft.
Reglerne vil kunne sættes i kraft med de nødvendige tilpasninger og fravi-
gelser. Det betyder for det første, at love vil kunne sættes i kraft helt eller
delvist. Hermed sikres det, at der ikke sættes bestemmelser i love i kraft,
som ikke er relevante eller i praksis ikke vil kunne overholdes eller imple-
menteres. Det betyder også, at de love og bestemmelser, som påtænkes sat i
kraft, vil kunne sættes i kraft med de tilpasninger, som vurderes at være
nødvendige for, at reglerne vil kunne implementeres og fungere i praksis.
Muligheden for at fastsætte regler med de nødvendige fravigelser vil eksem-
pelvis kunne være relevant i forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn
med behandlingssteder, som forventes sat i kraft. Hertil bemærkes, at reg-
lerne forventes sat i kraft med den tilpasning, at styrelsen forventes at fore-
taget et frekvensbaseret tilsyn med behandlingsstedet og institutionsledelsen
48
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
som driftsherre og ikke et risikobaseret tilsyn som efter gældende ret. Der-
udover vil der eksempelvis kunne være tale om, at opgaver, som efter loven
er pålagt én myndighed overlades til en anden, hvis det f.eks. af praktiske
grund forekommer mest hensigtsmæssigt. Der vil også kunne være tale om
fravigelser af regler om sprogkrav, som ikke vil kunne overholdes som følge
af fængslets placering.
Det bemærkes, at der i takt med at ordningen gennemføres, også kan vise
sig behov for, at sætte øvrige love på sundhedsområdet med de nødvendige
tilpasninger i kraft, hvis det måtte være nødvendigt for sikre, at den sund-
hedsfaglige behandling, som måtte være nødvendig at foretage i fængslet,
så vidt muligt sker på samme vilkår som ved afsoning i Danmark, herunder
i overensstemmelse med danske sundhedsretlige regler, standarder og pati-
entsikkerhedsmæssige garantier.
Det foreslås endvidere at bemyndige sundhedsministeren til at fastsætte reg-
ler om fravigelse af reglerne på sundhedsområdet, i det omfang det er nød-
vendigt for at sikre patientsikkerheden eller lægemiddelforsyningen i de
fængselsfaciliteter, der er omfattet af stk. 2.
Bestemmelsen er tiltænkt anvendt i tilfælde, hvor de gældende regler på
sundhedsområdet i Danmark er til hinder for, at de påtænkte sundhedsfag-
lige aktiviteter i fængslet kan lade sig gøre. Et eksempel herpå er reglerne
for udførsel af lægemidler fra Danmark til andre stater, jf. afsnit 2.1.4.1.3.,
der i praksis forventes at være til hinder for, at lægemidler kan udføres fra
Danmark til fængslet.
Med henblik på at muliggøre anvendelsen af lægemidler markedsført i Dan-
mark forventes bestemmelsen anvendt til at fastsætte regler om kriminalfor-
sorgens mulighed og vilkår for udførsel af lægemidler, herunder lægemidler
med euforiserende stoffer, fra Danmark til den kriminalforsorgsinstitution,
der er placeret i Kosovo. Der vil i forlængelse heraf blive fastsat regler, som
skal sikre, at lægemidler, der er udført af kriminalforsorgen til fængslet i
Kosovo, som udgangspunkt ikke genindføres til Danmark.
Der kan, i takt med at ordningen gennemføres, også vise sig behov for at
fravige andre regler på sundhedsområdet i Danmark. Anvendelsen af be-
stemmelsen vil dog være begrænset til det nødvendige for, at de sundheds-
faglige aktiviteter i fængslet i Kosovo, kan lade sig gøre.
49
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.5. Databeskyttelseslovgivningen
2.1.5.1. Gældende ret
I Danmark er kriminalforsorgens behandling af personoplysninger i almin-
delighed reguleret af reglerne i retshåndhævelsesloven, når behandlingen
sker med henblik fuldbyrdelse af straf eller andre retshåndhævelsesformål,
jf. herved lovens § 1, stk. 1.
Ud over retshåndhævelseslovens § 56 om forholdet til
Færøerne og Grøn-
land
indeholder retshåndhævelsesloven og dens forarbejder ikke nogen nær-
mere afgrænsning af lovens geografiske anvendelsesområde.
Når personoplysninger behandles til andre formål end retshåndhævelse, som
f.eks. personaleadministration og sundhedspleje, er behandlingen i almin-
delighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven.
Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens geografiske an-
vendelsesområde er afgrænset til aktiviteter for dataansvarlige og databe-
handlere etableret i henholdsvis Unionen eller Danmark, jf. forordningens
artikel 3, stk. 1, og lovens § 4, stk. 1. Endvidere gælder forordningen og
loven for dataansvarlige og databehandlere etableret uden for Unionen, hvis
de behandler personoplysninger om personer, der opholder sig i henholdsvis
Unionen eller Danmark, og
behandlingsaktiviteterne vedrører
udbud af va-
rer eller tjenester til sådanne registrerede eller overvågning af sådanne regi-
streredes adfærd, jf. herved forordningens artikel 3, stk. 2, og lovens § 4,
stk. 3. Desuden gælder forordningen på behandling af personoplysninger,
som foretages af en dataansvarlig, der ikke er etableret i Unionen, men et
sted, hvor medlemsstaternes nationale ret i øvrigt gælder i medfør af folke-
retten, jf. forordningens artikel 3, stk. 3. Efter databeskyttelseslovens 4, stk.
2, gælder loven og regler udstedt i medfør af loven for den behandling, som
udføres for danske diplomatiske repræsentationer.
Retshåndhævelsesloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven fastsætter bl.a. betingelser for, hvornår personoplysninger må behand-
les, og krav, der skal iagttages, når personoplysninger behandles. Endvidere
fastsætter databeskyttelseslovgivningen nogle rettigheder for de personer,
som oplysningerne omhandler (de registrerede), herunder en oplysnings-
pligt og ret til indsigt.
Herudover fastsætter databeskyttelseslovgivningen regler om, hvornår der
kan ske overførsel af personoplysninger til lande uden for EU og EØS (tred-
jelande). Efter reglerne kan der som udgangspunkt kun ske overførsel af
personoplysninger til et tredjeland, hvis tredjelandet er karakteriseret som et
50
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
såkaldt sikkert tredjeland, eller der er stillet fornødne garantier for beskyt-
telsen af oplysningerne f.eks. i en international aftale.
2.1.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er forventningen, at det kommer til at fremgår af traktatens første del,
at den danske databeskyttelseslovgivning finder anvendelse ved fuldbyr-
delse af danske straffe i Kosovo, herunder ved fuldbyrdelse af en beslutning
om udvisning samt ved forhold vedrørende asyl, og at Datatilsynet kan føre
tilsyn hermed. Af traktatens første del forventes det endvidere at komme til
at fremgå, at personoplysninger, der udveksles med fængslet i Kosovo, kun
må anvendes for at forfølge formålet med traktaten. Desuden er det fastsat,
at videregivelse af personoplysninger til andre myndigheder i Kosovo, andre
tredjelande og internationale organisationer skal ske i overensstemmelse
med databeskyttelseslovgivningens regler om bl.a. tredjelandsoverførsler,
ligesom der er fastsat en særlig procedure for sådanne videregivelser. Bag-
grunden for disse dele af traktaten er bl.a. at sikre, at der kan foretages de
nødvendige overførsler af personoplysninger fra Danmark til Kosovo i over-
ensstemmelse med databeskyttelseslovgivningens regler om tredjelands-
overførsler.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det give anledning til tvivl, om eller
i hvilken udstrækning den foreslåede ordning med oprettelse af en dansk
myndighed i Kosovo er omfattet af databeskyttelseslovgivningens geogra-
fiske anvendelsesområde og Datatilsynets kompetence til at føre tilsyn med
overholdelsen af lovgivningen. Derfor bør det efter Justitsministeriets vur-
dering fastsættes, at databeskyttelseslovgivningen finder anvendelse herfor.
Med henblik på at sikre fornødne garantier for overførsel af personoplys-
ninger fra Danmark til fængslet i Kosovo er der efter Justitsministeriets vur-
dering endvidere behov at implementere traktatens bestemmelser om formål
med anvendelse af personoplysninger, der udveksles med fængslet, og pro-
ceduren for videregivelse af personoplysninger til andre myndigheder i Ko-
sovo mv. Der vil også kunne blive behov for at fastsætte nærmere regler om
behandling af personoplysninger med henblik på at gennemføre samarbejds-
aftalen med Kosovo om fuldbyrdelse af danse straffe i fængslet. Sådanne
regler fastsættes efter Justitsministeriets opfattelse bedst i en bekendtgø-
relse.
2.1.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1
a, stk. 6, hvorefter databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og
51
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
retshåndhævelsesloven finder anvendelse for behandling af personoplysnin-
ger i fængselsfaciliteter, hvor der skal ske fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 2.
Fængslet i Kosovo vil således i forbindelse med fuldbyrdelse af danske
fængselsstraffe og forvaring skulle overholde de samme databeskyttelses-
regler som i Danmark, herunder betingelser for og krav til behandling af
personoplysninger, regler om registrerede rettigheder og betingelserne for
overførsel af personoplysninger til tredjelande. Den foreslåede bestemmelse
indebærer endvidere, at Datatilsynet vil have beføjelse til at føre tilsyn med
behandlingen af personoplysninger, som foretages i forbindelse med fuld-
byrdelse af fængselsstraf eller forvaring i fængslet, jf. herved databeskyttel-
seslovens § 27 og retshåndhævelseslovens § 37.
Det bemærkes, at overførsel af personoplysninger til et tredjeland skal ske
under iagttagelse af reglerne herom i databeskyttelsesforordningens kapitel
V (artikel 44-50) og retshåndhævelseslovens afsnit VII (§§ 32-36).
Databeskyttelsesforordningens artikel 44 og retshåndhævelseslovens § 32
fastsætter generelle principper, som skal overholdes i forbindelse med over-
førslen af personoplysninger til et tredjeland. Det fremgår af bestemmel-
serne, at reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel V og retshåndhæ-
velseslovens afsnit VII overordnet set har til formål at sikre, at det beskyt-
telsesniveau, som fysiske personer garanteres inden for EU/EØS, ikke un-
dermineres ved overførsel til et tredjeland.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 45 og retshåndhævelseslovens §
33 kan overførsel ske, hvis Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om,
at tredjelandet har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Ved fraværet af en tilstrækkelighedsafgørelse fremgår det af
databeskyttel-
sesforordningens
artikel 46, stk. 2, litra a, at overførsel kan ske, hvis der ved
et retligt bindende instrument (f.eks. en international aftale), som kan hånd-
hæves mellem offentlige myndigheder eller organer, sikres fornødne garan-
tier for beskyttelsen af personoplysninger, jf. artikel 46, stk. 1. For så vidt
angår
retshåndhævelsesloven
kan der efter lovens § 34, stk. 1, bl.a. ske over-
førsel, hvis der i en international aftale er givet fornødne garantier for be-
skyttelsen af personoplysninger, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, eller den dataansvar-
lige har vurderet alle forhold i forbindelse med overførslen af personoplys-
ninger og konkluderet, at der findes de fornødne garantier for beskyttelsen
af personoplysninger, jf. § 34, stk. 1, nr. 2.
52
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 6, skal sammen med de forventede
relevante bestemmelser i traktatens første del sikre, at der foreligger sådanne
fornødne garantier, idet personoplysninger herved også efter overførsel vil
nyde et beskyttelsesniveau, der i det væsentligste svarer til det, der gælder i
Danmark.
Med henblik herpå foreslås det endvidere, at der indsættes en bestemmelse
i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 7, hvorefter justitsministeren bemyndi-
ges til at
fastsætte nærmere regler for behandling af personoplysninger i
forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i medfør af
den foreslåede stk. 2.
Det er hensigten, at der herved vil skulle fastsættes nærmere regler for i
nødvendigt omfang at implementere traktatens bestemmelser om behand-
ling af personoplysninger samt eventuelt andre relevante dele af traktaten
og samarbejdsaftalen med Kosovo om fuldbyrdelse af danske straffe i
fængslet.
2.1.6. Om værneting og øget mulighed for anvendelse af telekommuni-
kation med billede ved domstolsprøvelse
2.1.6.1. Gældende ret
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 112, at visse endelige administra-
tive afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af
denne kan kræves indbragt til prøvelse for retten. Den udvidede adgang til
domstolsprøvelse gælder alene for de i § 112 nævnte administrative afgø-
relser, som omfatter bl.a. afgørelse om disciplinærstraf i form af strafcelle i
mere end 7 dage samt afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse. Det er ved
valget af, hvilke typer afgørelser, der skal omfattes af den udvidede adgang
til domstolsprøvelse lagt vægt på, at det er afgørelser, som har lighed med
straffesager eller i øvrigt har særlig indgribende betydning for den indsatte.
Ordningen gælder ikke for afgørelser, som er begrundet i hensynet til opret-
holdelsen af orden og sikkerhed i fængslet, jf. Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 3753.
Efter § 113 sker
indbringelse af sagen for byretten i den retskreds, hvor den
institution, som den pågældende var indsat i på tidspunktet for den oprin-
delige afgørelse, er beliggende. Er den indsatte senere overført til en anden
institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds, hvor
den institution, som den dømte er anbragt i, er beliggende. Er den dømte
ikke frihedsberøvet, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den
dømte bor eller opholder sig. Har den dømte ikke kendt bopæl eller op-
holdssted, indbringes sagen for Københavns Byret.
53
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Af § 116, stk. 1, fremgår det, at sagen behandles på skriftligt grundlag, med-
mindre retten bestemmer andet. Retten kan stille krav om tilvejebringelse af
yderligere oplysninger. Behandles sagen mundtligt, træffer retten bestem-
melse om afhøring af den dømte og andre og om tilvejebringelse af beviser
i øvrigt, jf. § 116, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3754, at det efter Straffelov-
rådets opfattelse bør overlades til retten at træffe bestemmelse om, hvorvidt
en sag efter sin karakter bør behandles mundtligt. Der er efter rådets opfat-
telse grund til at tro, at et stort antal sager allerede ved modtagelsen vil være
tilstrækkeligt oplyst, så retten i mange tilfælde umiddelbart vil kunne træffe
sin afgørelse, efter at den dømte eller dennes advokat i et skriftligt indlæg
har haft lejlighed til at udtale sig om kriminalforsorgens begrundelse for den
pågældende afgørelse. Rådet har derfor fundet det hensigtsmæssigt og for-
svarligt at foreslå, at sagerne, selv om hovedprincippet i retsplejen er mundt-
lighed, som udgangspunkt behandles skriftligt, men således at retten - også
af egen drift - kan træffe bestemmelse om mundtlig behandling.
Der er visse afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven, som ikke er omfattet
af den udvidede adgang til domstolsprøvelse i straffuldbyrdelseslovens §
112. Disse kan i stedet indbringes for retten i medfør af grundlovens § 63,
stk. 1.
2.1.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, vil der efter
Justitsministeriets vurdering være behov for at præcisere, hvilken retskreds
indbringelse af en sag i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 112 skal ske
til. Det vurderes i den forbindelse mest hensigtsmæssigt at lade sagerne be-
handle ved Københavns Byret, som det også er tilfældet, hvis den dømte
ikke har kendt bopæl eller opholdssted.
Det er udgangspunktet, at sagerne behandles skriftligt. Retten kan dog af
egen drift bestemme, at en sag skal behandles mundtligt. Ved fastsættelsen
af regler om videoretsmøder bør der tages hensyn til betydningen af parter-
nes fysiske tilstedeværelse. Justitsministeriet har i den forbindelse tillagt det
vægt, at sagerne allerede i dag som udgangspunkt behandles skriftligt, hvor-
for sagerne som udgangspunkt ikke kræver personlig tilstedeværelse.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der, henset til visse af sagernes ka-
rakter samt det konkrete uforholdsmæssige ressourceforbrug ved at trans-
portere den dømte til et retsmøde i Danmark, bør fastsættes et udgangspunkt
54
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
om, at et retsmøde i tilfælde, hvor retten har besluttet, at en sag, skal be-
handles mundtligt og hvor den dømte er indsat i fængslet i Kosovo, gennem-
føres ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Det findes i øvrigt hensigtsmæssigt og forsvarligt, at den dømtes advokat i
disse tilfælde kan møde fysisk i retten eller deltage ved anvendelse af tele-
kommunikation med billede fra et andet sted end den dømte, og at justits-
ministeren deltager i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med
billede. Det forudsættes i den forbindelse, at Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen deltager på vegne af justitsministeren.
De foreslåede regler om værneting og mulighed for anvendelse af telekom-
munikation med billede, som finder anvendelse ved domstolsprøvelse efter
straffuldbyrdelseslovens § 112, bør efter Justitsministeriets vurdering på
samme måde gælde for domstolsprøvelse af andre afgørelser efter loven.
2.1.6.3. Den foreslåede ordning
For at skabe sikkerhed om rette værneting i sager, hvor den dømte er indsat
til afsoning i fængslet i Kosovo, foreslås det, at der indføres en bestemmelse,
hvorefter sager, som indbringes af en dømt, som er indsat til fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i Kosovo efter straffuldbyrdelseslovens § 1 a,
stk. 2, indbringes for Københavns Byret.
Det foreslås endvidere, at der indføres en mulighed for, at disse sager kan
behandles ved anvendelse af telekommunikation med billede. Der foreslås
således indsat en bestemmelse, hvorefter retten kan træffe bestemmelse om,
at retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med bil-
lede, hvis sagen er indbragt for Københavns Byret, når den dømte fuldbyr-
der fængselsstraf eller forvaring i Kosovo i henhold til traktaten. Bestem-
melsen vil også finde anvendelse i forbindelse med behandlingen under
kære, jf. straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter den døm-
tes advokat kan vælge at møde frem i retten eller deltage ved anvendelse af
telekommunikation med billede fra et andet sted end den dømte, i ovenstå-
ende tilfælde, hvor den dømte deltager ved anvendelse af telekommunika-
tion med billede. Endelig foreslås det, at der indsættes en bestemmelse,
hvorefter justitsministeren i tilfælde, hvor den dømte deltager ved anven-
delse af telekommunikation med billede, deltager i retsmødet ved anven-
delse af telekommunikation med billede. Det forudsættes i den forbindelse,
som anført, at Direktoratet for Kriminalforsorgen deltager på vegne af
justitsministeren.
55
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter reglerne
om værneting og muligheden for anvendelse af telekommunikation med bil-
lede i tilfælde, hvor den dømte fuldbyrder straffen i fængslet i Kosovo, til-
lige finder anvendelse på øvrige sager, som indbringes for retten.
Det vil i hvert enkelt tilfælde tilkomme retten at beslutte, om gennemførel-
sen af retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede kan ske
på forsvarlig vis, idet det dog forudsættes, at retsmøderne, hvor retten har
bestemt, at sagen skal behandles mundtligt, som udgangspunkt gennemføres
ved anvendelse af telekommunikation med billede, medmindre tungtve-
jende grunde tilsiger, at afholdelse af retsmødet bør ske ved fysisk frem-
møde.
2.1.7. Om arbejdsmiljø i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf
i et fængsel i Kosovo
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.1.1. Om den geografiske afgrænsning af arbejdsmiljølovens anvendel-
sesområde
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, at loven omfatter arbejde, der udfø-
res for en arbejdsgiver.
Det fremgår af lovens § 90, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Der er ikke i øvrigt i loven eller forarbejderne hertil foretaget nogen geogra-
fisk eller territorial afgrænsning af lovens anvendelsesområde.
Selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af arbejdsmiljøloven, så følger det
dog af almindelige retsgrundsætninger, at loven kun gælder for arbejde, der
udføres i Danmark. Dette kommer også til udtryk i Arbejdstilsynets faste
praksis.
2.1.7.1.2. Om arbejdsmiljølovens anvendelse på indsattes arbejde i fængsler
Arbejdsmiljøloven finder anvendelse på arbejdsmiljøet for indsatte i fængs-
ler, når de udfører arbejde.
Det arbejde, som indsatte udfører på institutionernes særlige arbejdspladser,
som f.eks. værksteder m.v., betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, jf.
lovens § 2, stk. 1. I de situationer, hvor indsatte udfører arbejde, der efter
sin karakter lige så vel kunne foregå uden for fængslet, f.eks. i møbelpro-
duktion eller gartneri, er arbejdet således omfattet af lovens hovedområde.
56
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den indsatte har typisk pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed og er
undergivet fængslets instruktionsbeføjelse. Samtidig stiller fængslet ar-
bejdsrum og redskaber til rådighed for arbejdets udførelse, og fængslet bæ-
rer risikoen for arbejdsresultatet.
Det fremgår i øvrigt også af straffuldbyrdelseslovens § 40, at arbejdspladser
i fængsler skal være indrettet således, at arbejdsforholdene for de indsatte er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Det er i bemærkningerne til denne bestemmelse forudsat, at kriminalforsor-
gens varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver kan begrunde fravigelser af
kravene til arbejdspladsernes indretning. Det samme gælder de bygnings-
mæssige forhold, idet de særlige fængselsmæssige forhold undertiden be-
virker, at lovgivningens regler om flugtveje, placering af vinduer mv. må
fraviges. Der henvises til bemærkningerne til straffuldbyrdelseslovens § 40,
jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3778.
Når Arbejdstilsynet fører tilsyn med fængsler, fører Arbejdstilsynet også til-
syn med de værksteder m.v., hvor indsatte arbejder. Arbejdstilsynet kan
træffe afgørelse i forhold til fængslerne, hvis der sker overtrædelser af ar-
bejdsmiljøloven i værkstederne. Det kan f.eks. være, hvis der arbejdes ved
rundsav med skæring i træ uden tilstrækkelig udsugning, eller hvis de ma-
skiner, der anvendes, ikke er sikret i forhold til afskærmning eller lignende.
Det betragtes som en arbejdsulykke, hvis en indsat kommer til skade i for-
bindelse med arbejdet på et værksted. Det kan f.eks. være i forbindelse med
arbejde ved en maskine, men der kan også være tale om en arbejdsulykke,
når der f.eks. sker vold i forbindelse med indsattes arbejde i et værksted.
Arbejdsulykker skal anmeldes efter de almindelige regler herom.
2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Da arbejdsmiljøloven ikke har nogen nærmere geografisk afgrænsning, er
det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der bør skabes en hjemmel til,
at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at arbejdsmiljøloven finder an-
vendelse i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i et
fængsel i Kosovo i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 1a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
Bestemmelsen forudsættes udmøntet således, at beskæftigelsesministeren
kan bestemme, at arbejdsmiljøloven finder anvendelse på arbejdsmiljøet for
danske ansatte, som er beskæftiget i det pågældende fængsel i Kosovo. Det
forudsættes i den forbindelse, at arbejdsmiljøloven ikke vil finde anvendelse
på arbejdsmiljøet for de lokalt ansatte.
57
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemyndigelsen kan endvidere benyttes til at bestemme, at det arbejde, som
indsatte udfører i fængslet i Kosovo, er omfattet af arbejdsmiljøloven sva-
rende til den gældende praksis for indsattes arbejde udført i fængsler i Dan-
mark.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det med den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse i § 3 a, stk. 2, kan sikres, at der udarbejdes regler,
der kan tage højde for den endelige fastlæggelse af ordningen, herunder med
mulighed for at fravige regler i loven, hvis det er nødvendigt som følge af
de særlige omstændigheder ved fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forva-
ring i Kosovo.
2.1.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 3 a, stk. 1, i arbejdsmil-
jøloven, hvorefter beskæftigelsesministeren kan bestemme, at arbejdsmiljø-
loven finder anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i medfør af § 1a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Med bemyndigelsen vil det blive fastlagt, at arbejdsmiljøloven, på samme
måde som i Danmark, vil gælde for de danske ansatte, som skal beskæftiges
i fængslet i Kosovo. Det drejer sig bl.a. om institutionslederen, enkelte
fængselsbetjente, administrative medarbejdere m.fl. Der henvises til lov-
forslagets afsnit 2.1.2.
Med bemyndigelsen vil det endvidere blive fastlagt, hvordan arbejdsmiljø-
loven skal omfatte det arbejde, som indsatte udfører i et fængsel i Kosovo.
Bemyndigelsen forudsættes udmøntet således, at det svarer til den gældende
praksis for fængsler i Danmark, jf. afsnit 2.1.4.1.9.
Med bemyndigelsen skal det endelig fastlægges, at det danske arbejdstilsyn
kan føre tilsyn med overholdelsen af arbejdsmiljøloven i fængslet i Kosovo
i det omfang, den finder anvendelse i fængslet. Der skal fastlægges nærmere
regler om, hvordan dette tilsyn kan foregå, herunder omfang og kadence
herfor. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om samarbejde med andre
danske myndigheder, som også skal føre tilsyn i fængslet i Kosovo.
Endelig vil der kunne fastsættes nærmere regler om fravigelse af arbejds-
miljølovens regler i det omfang, det er nødvendigt som følge af de særlige
omstændigheder ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i et fæng-
sel i Kosovo.
58
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.8. Regler om udlændinges udrejse
2.1.8.1. Gældende ret
Hjemrejseloven udgør det primære retsgrundlag for Hjemrejsestyrelsens ad-
ministration af udsendelsesområdet. Hjemrejseloven regulerer forhold, der
knytter sig til myndighedernes arbejde med udlændinge, der skal udrejse af
landet. Loven indeholder således bl.a. bestemmelser om rettigheder og plig-
ter for udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, herunder
for udlændinge, der er udvist ved dom.
Loven indeholder bl.a. regler om udrejsepligt og udrejse med bistand fra
myndigheder, pligt til at medvirke til en frivillig udrejse og mulighed for at
modtage hjemrejsestøtte i den forbindelse.
Det fremgår således af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter
reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået dan-
ske myndigheder m.v., ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt
til at udrejse.
Hjemrejselovens § 1, stk. 1, fastslår princippet om, at en udlænding skal
udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet. Det
følger af bemærkningerne til hjemrejselovens § 1, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, A L 203 som fremsat, side 110, at der ved udrejse forstås,
at udlændingen skal forlade Danmarks territorium.
Hjemrejseloven indeholder endvidere bestemmelser, der gør det muligt at
varetægtsfængsle en udlænding med henblik på udsendelse, lige som der
efter loven kan foretages tvangsindgreb i form af eksempelvis tvangsmæssig
fremstilling for en ambassade eller beslaglæggelse af en udlændings gen-
stande.
2.1.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Som led i aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er det beslut-
tet, at der skal lejes 300 fængselspladser i udlandet. Det er hensigten, at
fængselspladserne skal anvendes til udvisningsdømte fra lande uden for EU
og EØS, og at de udvisningsdømte efter fuldbyrdelse af fængselsstraffen
ikke skal tilbage til Danmark, men derimod i videst muligt omfang skal ud-
sendes direkte fra Kosovo til deres hjemland.
Dette lovforslag har derfor til formål bl.a. at skabe det retlige grundlag for,
at domsudviste udlændinge kan indsættes til fuldbyrdelse af en fængsels-
straf eller forvaring i Kosovo, lige som der skal skabes det retlige grundlag
59
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
for at sikre, at udlændingen i videst mulige omfang efter fuldbyrdelsen af
straffen udrejser eller udsendes til deres hjemland.
Det vil kræve, at Hjemrejsestyrelsen igangsætter og i videst mulige omfang
færdiggør hjemrejsesagsbehandlingen under fuldbyrdelsen af fængselsstraf-
fen eller forvaringen i Kosovo. Det er derfor nødvendigt, at styrelsen i et
vist omfang er tilstede i Kosovo, lige som styrelsen skal have de hjemmels-
mæssige forudsætninger for at varetage de nødvendige opgaver, der er for-
bundet med udlændingens udrejse.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at hjemrejseloven, som udgør det primære retsgrundlag for administrationen
af udsendelsesområdet, bør finde anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelse
af en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at hjemrejselo-
ven i sin helhed skal læses i sammenhæng med § 1, og dermed i sin helhed
relaterer sig til udrejse fra Danmark. Det er på denne baggrund Udlændinge-
og Integrationsministeriets vurdering, at hjemrejseloven ikke uden særskilt
regulering vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding afsoner
en fængselsstraf eller forvaring i en anden stat og forudsættes at udrejse der-
fra.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det bør
fremgå af hjemrejseloven, at loven finder tilsvarende anvendelse for en ud-
lænding, der i forbindelse med reglerne i straffuldbyrdelsesloven er indsat
til fuldbyrdelse en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo. Det bør ligeledes
tydeligt fremgå, at udrejsepligten vedrører udrejse derfra.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der i praksis
vil kunne opstå behov for at fravige visse af hjemrejselovens bestemmelser
med henblik på at kunne gennemføre hjemrejsesagsbehandlingen og sikre
den domsudviste udlændings udrejse fra Kosovo.
Det er vanskeligt på forhånd at klarlægge i fuldt omfang, hvilke fravigelser
af hjemrejseloven, som fuldbyrdelse af fængselsstraf i og efterfølgende ud-
rejse fra Kosovo giver anledning til, ligesom der løbende vil kunne opstå
nye behov for at gøre konkrete fravigelser. Det er på den baggrund ministe-
riets vurdering, at udlændinge- og integrationsministeren bør bemyndiges
til at kunne fastsætte nærmere regler om udlændingens udrejse fra Kosovo,
herunder regler om fravigelse af hjemrejselovens bestemmelser, som er nød-
vendige for at sikre udrejsen.
60
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i hjemrejseloven, hvorefter
loven finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der i henhold til den
foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner en
fængselsstraf eller forvaring.
Baggrunden for forslaget er, at de domsudviste udlændinge, der skal fuld-
byrde en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, i videst mulige omfang skal
udrejse derfra, når straffen eller forvaringen er fuldbyrdet. Hjemrejsestyrel-
sen bør derfor have et hjemmelsgrundlag, der sikrer, at styrelsen effektivt
kan varetage udsendelsesopgaven i Kosovo.
Forslaget indebærer, at hjemrejseloven i sin helhed vil kunne finde anven-
delse i forbindelse med en udlændings fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller
forvaring i Kosovo efter den foreslåede § 1 a, stk. 2, i straffuldbyrdelseslo-
ven. Det betyder bl.a. at hjemrejselovens bestemmelser vedrørende medvir-
ken, hjemrejsestøtte, varetægtsfængsling, tvangsfremstilling og beslaglæg-
gelse vil kunne finde anvendelse for udlændinge, der er indsat i fængslet i
Kosovo.
For så vidt angår varetægtsfængsling, indebærer forslaget, at udlændinge,
når fængselsstraffen er afsonet, vil kunne varetægtsfængsles efter hjemrej-
selovens regler herom med henblik på udsendelse fra Kosovo, såfremt be-
tingelserne herfor er opfyldt.
Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen vil skulle administrere reglerne i
hjemrejseloven på samme måde, som hvis udlændingen fuldbyrdede sin
fængselsstraf eller forvaring i Danmark.
For så vidt angår foranstaltninger under Hjemrejsestyrelsens sagsbehand-
ling, der indebærer tvang og magtanvendelse, henvises til lovforslagets §
12, nr. 2 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse, hvorefter en udlæn-
ding, der i henhold til den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 1 a, stk. 2, afsoner en fængselsstraf eller forvaring, vil have pligt til at
udrejse derfra, hvor udlændingen afsoner en fængselsstraf eller forvaring.
Forslaget indebærer, at der indføres en pligt for udlændinge
der efter den
foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i Kosovo
til at udrejse derfra. Det sikres her-
med, at udlændingen er bekendt med, hvad der forventes af den pågældende,
61
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
når straffen er fuldbyrdet, herunder at det i udgangspunktet er udlændingens
eget ansvar at sørge for sin udrejse fra Kosovo.
Der vil være tilfælde, hvor udlændingen af forskellige årsager ikke kan ud-
rejse fra eller udsendes af Kosovo. Det kan derfor være nødvendigt at tilba-
geføre udlændingen enten midlertidigt eller mere permanent til Danmark.
Det kan f.eks. være udlændinge, der ikke vil medvirke til hjemrejsen, og
som ikke kan tvangsmæssigt udsendes eller udlændinge, der efter endt afso-
ning er henvist til tålt ophold i Danmark. Det kan også være udlændinge,
over for hvem en varetægtsfængsling efter hjemrejseloven ikke kan iværk-
sættes eller opretholdes, f.eks. fordi der ikke er reel udsigt til udsendelse.
Der kan ligeledes være tilfælde, hvor det af hensyn til rejserute, antallet af
transiteringer mv. vurderes mest hensigtsmæssigt at tilbageføre udlændin-
gen (kortvarigt) til Danmark med henblik på at effektuere udsendelsen her-
fra. For disse udlændinge vil det fortsat skulle gælde, at pågældende er for-
pligtet til at udrejse fra Danmark i medfør af hjemrejselovens § 1, stk. 1.
Det foreslås videre, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om udlændingens udrejse fra Kosovo, herunder
regler om fravigelse af regler i hjemrejseloven i det omfang, det er nødven-
digt for at sikre udlændingens udrejse efter straffuldbyrdelsen.
Der vil endvidere ikke kunne fastsættes eller fraviges regler alene på bag-
grund af rent ressourcemæssige hensyn, medmindre opretholdelsen af den
regel, som ønskes fraveget, vil medføre uforholdsmæssige omkostninger,
som ikke står i rimeligt forhold til reglens betydning for udlændingen.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes nærmere regler om, at en udlænding,
der afsoner en fængselsstraf i Kosovo, vil være omfattet af muligheden for
at modtage hjemrejsestøtte. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter
hjemrejselovens § 8 om hjemrejsestøtte gælder et krav om, at udlændingen
opholder sig i Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12, nr. 1 og bemærkningerne hertil.
2.1.9. Bistand til magtanvendelse under udlændingemyndighedernes
sagsbehandling i Kosovo
2.1.9.1. Gældende ret
Politiet bistår efter udlændingeloven og hjemrejseloven udlændingemyn-
dighederne under asyl- og hjemrejsesagsbehandlingen ved foranstaltninger,
der indebærer anvendelse af tvang og magt.
62
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det fremgår af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, at der optages omgå-
ende fingeraftryk af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter §
7, stk. 1-3. Derudover kan der efter stk. 2, nr. 3 og 4, endvidere optages
fingeraftryk af en udlænding, hvis det skønnes hensigtsmæssigt med henblik
på identifikation eller identitetskontrol af den pågældende, eller hvis dette
skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af
rejsedokument af den pågældende.
Det fremgår af udlændingelovens § 40 b, stk. 1, at der optages personfoto-
grafi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om
forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog
stk. 11. Derudover kan der efter stk. 2, nr. 1 og 3, optages personfotografi
af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på iden-
tifikation eller identitetskontrol af den pågældende, eller hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse og fremskaffelse af rejsedoku-
ment til den pågældende.
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændin-
geloven med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og 9, og af § 4 d, stk. 3
og 4, § 9, stk. 26, 27 og 36-38, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt.,
§ 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., træffes af udlændin-
gestyrelsen.
Afgørelser om optagelse af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge,
som ansøger om opholdstilladelse efter § 7, jf. udlændingelovens § 40 a, stk.
1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1, træffes således af Udlændingestyrelsen.
Det fremgår af henholdsvis § 40 a, stk. 10, og § 40 b, stk. 10, at optagelse af
fingeraftryk og personfotografi skal ske så skånsomt, som omstændighe-
derne tillader det, og at indgrebet om nødvendigt kan ske med den fornødne
magtanvendelse. Såfremt, der i forbindelse med optagelse af fingeraftryk er
nødvendigt at anvende magt, herunder fysisk fastholdelse, bistås Udlændin-
gestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen af politiet.
Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, træffes afgørelser efter bl.a. § 40 a, stk.
1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 40 b, stk. 2, nr. 1 og
4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, af vedkommende politidirektør. Det bemærkes
i denne forbindelse, at efter udlændingelovens § 48, stk. 4, kan udlændinge-
og integrationsministeren delegere kompetence til at træffe afgørelse i 1.
instans i sager om optagelse af fingeraftryk og personfotografi af udlæn-
dinge, som ansøger om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40 a, stk. 1,
nr. 1, og 40 b, stk. 1, til vedkommende politidirektør. Om den indledende
asylregistrering henvises i øvrigt til afsnit 2.1.14.3.1.
63
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Politiets bistand efter udlændingelovens §§ 40 a og 40 b omfatter anvendelse
af den nødvendige magt i forbindelse med optagelse af fingeraftryk og per-
sonfotografi, herunder om nødvendig fysisk fastholdelse mv.
Det fremgår af hjemrejselovens § 1, at en udlænding, der efter reglerne i
udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndig-
heder m.v., ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.
Det fremgår af stk. 3, at en udlænding omfattet af stk. 1 om nødvendigt ud-
rejser med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bi-
står Hjemrejsestyrelsen.
Politiets bistand efter hjemrejselovens § 1 omfatter bl.a. transport af friheds-
berøvede udlændinge, vurdering af sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbin-
delse med en ledsaget udsendelse, herunder udfærdigelse af en sikkerheds-
vurdering, samt fysisk ledsagelse under udsendelsen.
Det fremgår af hjemrejselovens § 17, at retten kan bestemme, at en udlæn-
ding, der ikke medvirker til at fastlægge sin identitet eller til at tilvejebringe
rejsedokumenter til sin udrejse, skal fremstilles for hjemlandets myndighe-
der eller et andet lands repræsentation, hvis det skønnes nødvendigt med
henblik på udsendelse af udlændingen.
Politiets bistand efter hjemrejselovens § 17 omfatter forelæggelse af sagen
for retten med henblik på indhentelse af retskendelse til tvangsfremstilling
samt fysisk ledsagelse til den faktiske fremstilling.
Det fremgår af hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at dokumenter og gen-
stande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings
identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at
være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skøn-
nes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding.
Politiets bistand efter hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., omfatter, hvis der
ikke foreligger samtykke, forelæggelse af sagen for retten med henblik på
indhentelse af retskendelse til ransagning og beslaglæggelse samt effektue-
ring af det egentlige tvangsindgreb.
2.1.9.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Som det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens §
§ 1, nr. 3, foreslås fængslet etableret som en institution under Direktoratet
for Kriminalforsorgen, og myndighedsudøvelsen vil blive varetaget af dan-
ske ansatte i kriminalforsorgen i Danmark og af lokalt ansatte.
64
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den danske institutionsleder vil være overordnet ansvarlig for fængslet, her-
under ansvarlig for at sikre, at de indsatte behandles i overensstemmelse
med dansk lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser. Dette inde-
bærer bl.a., at den danske institutionsleder vil være ansvarlig for de ansattes
magtanvendelse over for de indsatte, herunder også den magtanvendelse,
som de lokalt ansatte under kriminalforsorgen bistår udlændingemyndighe-
derne med i forbindelse med asyl- og hjemrejsesagsbehandlingen.
Det forventes, at det vil fremgå af aftalen mellem Danmark og Kosovo, at
transport af indsatte på kosovarisk territorium, herunder f.eks. fra lufthavnen
til fængslet, vil skulle foretages af kosovarisk personale. Under transporten
vil der kunne anvendes magt og magtmidler, hvis det er nødvendigt af sik-
kerhedsmæssige grunde og med henblik på at sikre en uforstyrret transport.
Udlændingemyndighederne vil i forbindelse med behandling af sager om
asyl og udsendelse i Kosovo kunne have behov for bistand til foranstaltnin-
ger, der indebærer anvendelse af tvang eller magt. Det er imidlertid i lov-
givningen forudsat, at det er politiet, der bistår udlændingemyndighederne i
sådanne situationer.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at der bør være klar og udtrykkelig hjemmel til, at kriminalforsorgen kan
varetage opgaver efter udlændingeloven og hjemrejseloven, og at kriminal-
forsorgens opgavevaretagelse om nødvendigt kan ske ved anvendelse af
magt.
2.1.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i hjemrejseloven om, at kri-
minalforsorgen i forbindelse med en udlændings afsoning af en fængsels-
straf eller en forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. kan varetage opgaver efter hjemrejseloven, og at kriminalforsor-
gen om nødvendigt kan anvende den fornødne magtanvendelse.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven
om, at kriminalforsorgen i forbindelse med en udlændings afsoning af en
fængselsstraf eller en forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyr-
delse af straf m.v., kan træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og per-
sonfotografi efter § § 40 a, stk. 1 nr. 1 og stk. 2, nr. 3 og 4, og § 40 b, stk. 1
og stk. 2, nr. 1-3. Indgrebet skal ske så skånsomt, som omstændighederne
tillader det, og det kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanven-
delse. For så vidt angår den foreslåede ordning for kriminalforsorgens ad-
65
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
gang til at optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som ansø-
ger om asyl, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, og 40 b, stk. 1, hen-
vises i øvrigt til afsnit 2.1.10.1.
Forslaget indebærer, at der skabes et klart og udtrykkeligt hjemmelsgrund-
lag i udlændingeloven og hjemrejseloven for, at kriminalforsorgen, herun-
der også lokalt ansatte i Kosovo, der er ansat under kriminalforsorgen, vil
kunne bistå udlændingemyndigheder ved opgaver relateret til asyl- eller
hjemrejsesagsbehandlingen, og at kriminalforsorgen om nødvendigt kan an-
vende den fornødne magtanvendelse.
Kriminalforsorgen vil således kunne bistå udlændingemyndighederne ved
optagelse af biometri, ved transport af frihedsberøvede udlændinge og ved
ledsagelse til tvangsfremstillinger, der foregår i Kosovo ved anvendelse af
video fra fængslet samt ransagning og beslaglæggelse.
Magtanvendelsen vil skulle opfylde de almindelige betingelser om propor-
tionalitet, nødvendighed og forsvarlighed mv., som følger af dansk lovgiv-
ning, herunder af straffuldbyrdelseslovens § 62. Den danske institutionsle-
der vil være ansvarlig for, at magtanvendelsen sker i overensstemmelse med
dansk lovgivning samt Danmarks internationale forpligtelser.
Den praktiske tilrettelæggelse af kriminalforsorgens bistand til magtanven-
delse vil blive fastsat lokalt mellem udlændingemyndighederne og krimi-
nalforsorgen.
Politiets bistand ved forelæggelse af sager for retten, herunder spørgsmål
om iværksættelse og opretholdelse af varetægtsfængsling efter § 14 samt
ved indhentelse af retskendelser til tvangsfremstilling eller beslaglæggelse
vil ikke være omfattet af forslaget. Ledsagelse under fysiske fremstillinger
for hjemlandets myndigheder i Danmark vil heller ikke være omfattet. Det
vil således fortsat være politiet, der bistår Hjemrejsestyrelsen efter samme
retningslinjer, som hvis udlændingen befandt sig i Danmark. Det vil endvi-
dere være politiet, der bistår Hjemrejsestyrelsen ved gennemførelsen af en
tvangsmæssig undersøgelse for en sygdom omfattet af epidemiloven. Det
vil desuden være politiet, der bistår Hjemrejsestyrelsen ved ledsagede ud-
sendelser, herunder ved vurdering af sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbin-
delse med en ledsaget udsendelse, udfærdigelse af en sikkerhedsvurdering,
samt fysisk ledsagelse under udsendelsen.
Der henvises til lovforslagets § 11, nr. 9, § 12, nr. 2 og bemærkningerne
hertil.
66
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.10. Beregning af indrejseforbud
2.1.10.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at der fastsættes et ind-
rejseforbud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny
må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, hvis udlæn-
dingen er udvist.
Bestemmelsen gælder bl.a. udvisning på grund af kriminalitet (ved dom,
kendelse eller administrativ afgørelse i henhold til udlændingelovens §§ 22-
24, 25 a, stk. 1, eller 25 c). Indrejseforbuddets anvendelsesområde og varig-
hed fastsættes i den afgørelse, hvorved indrejseforbuddet meddeles.
Udvisning ved dom, kendelse eller administrativ afgørelse som følge af kri-
minalitet efter udlændingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, og § 25 c, er ikke
omfattet af udsendelsesdirektivets regler, og et indrejseforbud, der meddeles
efter bestemmelsen, gælder alene for Danmark.
Det fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., at et indrejseforbud
regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som forbud-
det vedrører. Et indrejseforbud, der alene er gældende i Danmark beregnes
derfor fra den dato, hvor den pågældende forlader dansk territorium.
2.1.10.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Indrejseforbudsreglerne har til bl.a. til formål at understøtte, at udvisning fra
Danmark er en alvorlig retsfølge.
De gældende indrejseforbudsregler medfører, at et indrejseforbud meddelt
en domsudvist udlænding, der indsættes til fuldbyrdelse af en fængselsstraf
eller forvaring i Kosovo, vil skulle regnes fra tidspunktet, hvor udlændingen
ved transporten til afsoning forlader dansk territorium. Fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen eller forvaringen vil dermed indgå i beregningen indrejse-
forbuddet.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke en hen-
sigtsmæssig retstilstand og stemmer i øvrigt ikke overens med indrejsefor-
budsreglernes formål. Dertil kommer, at udlændinge, der skal fuldbyrde en
fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, reelt vil have en bedre retsstilling end
udlændinge, hvis fuldbyrdelse sker i Danmark, og for hvem indrejseforbud-
det først vil blive beregnet efter fuldbyrdelsen og den efterfølgende udrejse
af Danmark.
67
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter
indrejseforbuddet for så vidt angår en udlænding, der er indsat til fuldbyr-
delse af en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, og som udrejser eller ud-
sendes herfra, regnes fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen af den
stat.
Forslaget indebærer, at beregningen af indrejseforbuddet vil knytte sig til
udrejsen eller udsendelsen af d Kosovo efter den foreslåede § 1 a, stk. 2, i
straffuldbyrdelsesloven.
Der vil kunne være tilfælde, hvor udlændingen af forskellige årsager ikke
kan udrejse fra eller udsendes af Kosovo. Det kan derfor være nødvendigt
at tilbageføre udlændingen enten midlertidigt eller mere permanent til Dan-
mark.
Det kan f.eks. være udlændinge, der ikke vil medvirke til hjemrejsen, og
som ikke kan tvangsmæssigt udsendes eller udlændinge, der efter afsonin-
gen af fængselsstraffen eller forvaringen er henvist til tålt ophold i Danmark.
Det kan også være udlændinge, over for hvem en varetægtsfængsling efter
hjemrejseloven ikke kan iværksættes eller opretholdes, f.eks. fordi der ikke
er reel udsigt til udsendelse. Der kan ligeledes være tilfælde, hvor det af
hensyn til rejserute, antallet af transiteringer mv. vurderes mest hensigts-
mæssigt at tilbageføre udlændingen (kortvarigt) til Danmark med henblik
på at effektuere udsendelsen herfra.
For disse udlændinge foreslås det, at indrejseforbuddet regnes fra datoen for
den efterfølgende udrejse eller udsendelse, hvor udlændingen forlader dansk
territorium.
Der henvises til lovforslagets § 11, nr. 6 og bemærkningerne hertil.
2.1.11. Bedømmelse af udrejsefrist
2.1.11.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at en afgørelse eller
beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør
af reglerne i kapitel 1 og 3-4a ikke har ret til at opholde sig i landet, skal
indeholde en frist for udrejse.
68
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Er udvisning sket ved dom, fastsætter Hjemrejsestyrelsen udrejsefristen til
straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 5, 1. pkt., jf. § 46, stk. 10. Udrejsefri-
sten regnes fra tidspunktet for løsladelse, jf. § 33, stk. 5,2. pkt. Sker der
prøveløsladelse, regnes udrejsefristen fra dette tidspunkt.
2.1.11.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingelo-
vens bestemmelser om bedømmelse af udrejsefristen vedrører udrejse fra
Danmark.
Udlændinge, der efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslo-
vens § 1 a, stk. 2 indsættes til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring
i Kosovo, vil således isoleret set have udrejst i overensstemmelse med sin
udrejsefrist på tidspunktet for løsladelse eller prøveløsladelse i Kosovo, al-
lerede fordi den pågældende ikke opholder sig på dansk territorium.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udrejsefristen,
herunder bedømmelsen af, om udrejse er sket inden for den fastsatte frist,
for udlændinge, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, bør
vedrøre udrejsen derfra.
Om en udrejse er sket i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist indgår
bl.a. som et moment i vurderingen af, om den pågældende medvirker til sin
udrejse eller ej. Det kan have betydning for, om en udrejse skal ske påset
eller ledsaget, lige som det kan have betydning i forhold til eventuel fast-
sættelse af hjemrejsestøtte ved udrejsen.
Der vil være tilfælde, hvor det af praktiske hensyn i relation til rejseplan-
lægningen mv. er hensigtsmæssigt eller ligefrem nødvendigt at tilbageføre
udlændingen kortvarigt til Danmark, således at udlændingen udrejser herfra.
I de tilfælde, er det ministeriets opfattelse, at bedømmelse af udrejsefristen
vil skulle vedrøre udrejsen fra Danmark.
2.1.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven om, at ud-
rejsefristen for så vidt angår en udlænding, der er indsat til fuldbyrdelse af
en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, og som skal udrejse derfra, ved-
rører udrejsen fra Kosovo.
Forslaget indebærer, at Hjemrejsestyrelsens bedømmelse af, hvorvidt ud-
lændingen udrejser i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, vil være
knyttet op på udrejsen fra Kosovo
og ikke udrejsen fra Danmark i forbin-
delse med transporten til afsoning.
69
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt.
betyder, at udrejsefristen vil skulle fastsættes til straks og regnes fra tids-
punktet for løsladelse. Udlændingen vil således have pligt til at udrejse
straks efter, at udlændingen har afsonet sin fængselsstraf i Kosovo.
Det foreslås endvidere, at i det tilfælde hvor en udlænding under fuldbyr-
delsen af fængselsstraffen eller forvaringen tilbageføres til Danmark med
henblik på at udrejse, vedrører udrejsefristen udrejse fra Danmark. Det vil
eksempelvis være tilfældet, hvis det af praktiske hensyn til rejseplanlægnin-
gen er mest hensigtsmæssigt eller ligefrem nødvendigt at udrejsen sker fra
Danmark. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis det i praksis ikke er muligt at
rejse til destinationslandet fra Kosovo, eller hvor antallet af transiteringer
mv. gør det mest hensigtsmæssigt, at udrejsen sker fra Danmark.
Bestemmelsen omfatter alene tilbageførsel af en udlænding under fuldbyr-
delsen. For udlændinge, der efter fuldbyrdelsen tilbageføres til Danmark
med henblik på at udrejse, vil udrejsen skulle vedrøre udrejse fra Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 11, nr. 8 og bemærkningerne hertil.
2.1.12. Pålæg af undersøgelse for sygdomme omfattet af epidemiloven
2.1.12.1. Gældende ret
Hjemrejsestyrelsen kan efter udlændingelovens § 37 a, stk. 8, i det omfang,
det er nødvendigt for at sikre en udlændings udrejse, pålægge en udlænding
uden lovligt ophold at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af epide-
miloven. Efterkommer udlændingen ikke pålægget, kan udlændingen om
nødvendigt ved politiets bistand og under eventuel anvendelse af magt frem-
stilles for en sundhedsperson til en undersøgelse for en sygdom omfattet af
epidemiloven.
Sundhedsmyndighederne, sundhedspersoner, sundhedsvæsenet og Hjemrej-
sestyrelsen kan efter § 37 a, stk. 9, i forbindelse med en sådan undersøgelse
behandle personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, i det omfang,
behandlingen er nødvendig for udlændingens udrejse. Behandlingen kan ske
uden udlændingens samtykke. Efter § 37 a, stk. 10, kan oplysningerne efter
stk. 8 og 9 uden udlændingens samtykke videregives til andre lande og pri-
vate aktører i det omfang, det er nødvendigt for udlændingens udrejse.
2.1.12.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at muligheden
for at pålægge og
om nødvendigt
gennemtvinge en undersøgelse for en
sygdom omfattet af epidemiloven, vedrører en udlændings udrejse fra Dan-
mark. Det er derfor vurderingen, at bestemmelsen aktuelt ikke vil kunne
70
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
finde anvendelse for en udlænding, der er indsat til fuldbyrdelse en fæng-
selsstraf eller forvaring i Kosovo, og som skal udrejse derfra.
Det er fortsat i vidt omfang nødvendigt med dokumentation for, at en ud-
lænding ikke er smittet med covid-19, når udlændingen skal udrejse eller
udsendes. Det er derfor afgørende at sikre, at en undersøgelse for en sygdom
omfattet af epidemiloven kan pålægges og eventuelt gennemtvinges, uanset
at udlændingen har fuldbyrdet en fængselsstraf i Kosovo.
2.1.12.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter
bestemmelserne vedrørende pålæg af undersøgelse for sygdomme omfattet
af epidemiloven finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår en udlæn-
ding, der efter straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner en fængselsstraf
eller forvaring.
Forslaget indebærer, at Hjemrejsestyrelsen vil kunne pålægge en udlænding,
der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, at lade sig undersøge
for sygdomme omfattet af epidemiloven, hvis det er nødvendigt med hen-
blik på at sikre udlændingens udrejse derfra.
Forslaget indebærer endvidere, at hvis en udlænding, der afsoner en fæng-
selsstraf i Kosovo, ikke efterkommer pålægget om at lade sig undersøge for
eksempelvis covid-19, kan politiet om nødvendigt og ved anvendelse af den
fornødne magt fremstille udlændingen for en sundhedsperson med henblik
på at gennemføre undersøgelsen.
Forslaget indebærer videre, at sundhedsmyndighederne, sundhedspersoner,
sundhedsvæsenet og Hjemrejsestyrelsen vil kunne behandle personoplys-
ninger, herunder helbredsoplysninger, i det omfang, det er nødvendigt for
udrejsen fra en anden stat, og at oplysningerne kan videregives til andre
lande og private aktører i det omfang, det er nødvendigt for udlændingens
udrejse.
Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i ordningen, hvorfor det forud-
sættes, at ordningen administreres på samme måde, som hvis udlændingen
var indsat til afsoning efter straffuldbyrdelsesloven eller varetægtsfængslet
efter hjemrejseloven på dansk territorium.
Der henvises til § 11, nr. 9 og bemærkningerne hertil.
71
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.13. Adgang til at søge asyl mv.
2.1.13.1. Gældende ret
2.1.13.1.1. Indgivelse af ansøgning om asyl
Udlændingeloven indeholder de almindelige regler for udlændinges indrejse
og ophold i Danmark. Loven omfatter bl.a. regler om indgivelse af ansøg-
ning om opholdstilladelse, visum, asyl, familiesammenføring, arbejdstilla-
delse, permanent opholdstilladelse, bortfald og inddragelse af opholdstilla-
delser samt udvisning og afvisning af udlændinge.
De fleste typer af opholdstilladelse skal som udgangspunkt indgives uden
for landet og kan bl.a. indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens
hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3
måneder, og det er således ikke en forudsætning for behandlingen af ansøg-
ningen, at ansøgeren opholder sig i Danmark. Dette gør sig gældende for
ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 (familiesam-
menføring), § 9 a, stk. 2, nr. 1-11 og 14, og stk. 3 (beskæftigelse), § 9 c, stk.
1 (ganske særlige grunde), §§ 9 f (religiøse forkyndere m.fl.), 9 i-9 n (ud-
dannelse, au pair, praktikophold m.fl.), 9 p (beskæftigelse som følge af Dan-
marks internationale forpligtelser) og 9 q (visse pensionister, der er gået på
pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder).
Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d (udlændinge,
som tidligere har haft dansk indfødsret) kan dog indgives her i landet, og
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 a, stk. 2, nr.
1-11 og 14, og stk. 3, § 9 c, stk. 1, §§ 9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q kan efter
betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 9
c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9
m, stk. 3, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2 eller § 9 q, stk. 11, tillades indgivet her i
landet.
For enkelte opholdsgrundlag er det efter udlændingeloven imidlertid en be-
tingelse, at man opholder sig i Danmark ved indgivelsen af ansøgningen.
Dette gør sig gældende for ansøgning om asyl efter § 7, stk. 1-3, og ansøg-
ning om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Det er tilsvarende en betingelse for indgivelse af ansøgning om opholdstil-
ladelse efter § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede) og stk. 3 (uledsagede min-
dreårige), at ansøgeren opholder sig i Danmark. Det bemærkes i den forbin-
delse, at opholdstilladelse efter § 9 b, stk. 1, 9, c, stk. 2 og stk. 3, kun kan
meddeles til udlændinge, der har indgivet en ansøgning om asyl i Danmark.
Udlændingelovens regler om meddelelse af asyl fremgår af udlændingelo-
vens § 7.
72
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændin-
gen vurderes at være omfattet af FN’s flygtningekonvention af 28. juli 1951.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis det vurde-
res, at udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende be-
handling eller straf.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives der efter ansøgning opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af stk. 2, hvor
risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig
situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på ci-
vile.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 4, kan opholdstilladelse efter stk. 1-3 næg-
tes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller
hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen
må antages at kunne opnå beskyttelse. Afgørelse efter 1. pkt. kan træffes,
uanset om udlændingen er omfattet af stk. 1-3.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, skal som nævnt ind-
gives i Danmark, jf. forudsætningsvis udlændingelovens § 7 og udlændin-
gebekendtgørelsens § 20, stk. 1. Det er efter de gældende regler således ikke
muligt at indgive en ansøgning om asyl, hvis man ikke opholder sig i Dan-
mark på ansøgningstidspunktet.
En ansøgning betragtes som indgivet, såfremt en udlænding på nogen måde
giver udtryk for at være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af
udlændingelovens § 7 ved tilbagevenden til sit hjemland eller tidligere op-
holdsland. Ønsket om at søge beskyttelse (asyl) behøver ikke at blive ud-
trykt på en bestemt måde. Det er alene afgørende, at udlændingen giver ud-
tryk for frygt for, hvad der kan ske ved en tilbagevenden til hjemlandet eller
tidligere opholdsland.
2.1.13.1.2. Den indledende og efterfølgende asylregistrering
Når en udlænding indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7 (asyl), bliver den pågældende ansøger registreret med navn,
fødselsdata og nationalitet på baggrund af oplysninger fra ansøgeren eller
data, som fremgår af dokumenter vedrørende ansøgeren. I forbindelse her-
73
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
med bliver ansøgerens fingeraftryk og personfotografi optaget og registre-
ret, jf. udlændingelovens §§ 40 a og 40 b, ligesom der foretages en sammen-
ligning af ansøgerens fingeraftryk med fingeraftryk i det centrale Eurodac-
system (den såkaldte Eurodac-høring) og VIS (Visuminformationssyste-
met). Som omtalt nedenfor er det efter aftale mellem Justitsministeriet og
Udlændinge- og Integrationsministeriet politiet, der indtil videre varetager
den indledende asylregistrering.
Optagelse af fingeraftryk og den efterfølgende videregivelse til Eurodac
sker via særligt teknisk udstyr og foretages som nævnt af politiet, der er
særlig udpeget myndighed. I forbindelse med søgninger og registreringer i
Eurodac foretager politiet også en manuel verifikation.
I henhold til Eurodac-forordningen er Danmark internationalt forpligtet til
omgående at optage fingeraftryk af udlændinge, der ansøger om asyl i Dan-
mark, og videregive oplysninger til det centrale Eurodac-system. Det frem-
går således af Eurodac-forordningens artikel 9, at medlemsstaterne omgå-
ende optager fingeraftryk af samtlige fingre af alle ansøgere om internatio-
nal beskyttelse, der er fyldt 14 år, og snarest muligt og senest 72 timer efter,
at vedkommendes ansøgning om international beskyttelse som defineret i
artikel 20, stk. 2, i Dublin-forordningen er indgivet, videregiver disse sam-
men med de i artikel 11, litra b)-g), i nærværende forordning omhandlede
oplysninger til det centrale system.
Eurodac-forordningen har til formål at give medlemsstaterne bedre mulig-
hed for at identificere en udlænding, der har indgivet en ansøgning om asyl,
og dermed lette fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af ansøgningen efter Dublinforordningen. Der henvises for så
vidt angår Dublinforordningen til afsnit 2.1.14.1.3 nedenfor.
Når den indledende registrering mv. er tilendebragt, foretager Udlændinge-
styrelsen den såkaldte efterfølgende asylregistrering, hvor styrelsen bl.a. op-
tager biometri (fingeraftryk og personfotografi) til brug for udstedelse af
evt. opholdskort og opretter et person-id, som er det, udlændingemyndighe-
derne anvender ved identifikation af bl.a. asylansøgere i sagsbehandlings-
øjemed.
Ved kongelig resolution af 10. september 2019, jf. bekendtgørelse nr. 946
af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem mi-
nistrene, blev ressortansvaret for en række sagsområder bl.a. omfordelt mel-
lem justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren.
74
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det blev herunder besluttet, at ressortansvaret for registrering af asylansø-
gere skulle overføres fra justitsministeren til udlændinge- og integrations-
ministeren pr. 16. september 2019.
Hensigten med ressortdelingen var, at udlændingemyndighederne fremover
skulle varetage opgaven vedrørende registrering af asylansøgere, herunder
registrering, søgning i relevante databaser samt optagelse af foto og finger-
aftryk med henblik på identifikation mm. Politiet ville skulle bistå, hvis der
var behov for at anvende magt eller i øvrigt behov for tvangsindgreb i for-
bindelse med asylregistreringen.
Det indgik i ressortdelingsaftalen, at opgaven med at registrere asylansøgere
skulle overdrages den 1. august 2020, dog således at den indledende regi-
strering af asylansøgere, der blev varetaget af politikredsene, først skulle
overdrages den 1. januar 2021. Endvidere indgik det i ressortdelingsaftalen,
at Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet frem mod
den 1. januar 2021 i fællesskab skulle afdække en fremtidig løsningsmodel
for de situationer, hvor politiet antræffer en udlænding, der ansøger om in-
ternational beskyttelse (asyl), rundt om i landet. Løsningsmodellen skulle
træde i kraft den 1. januar 2021, medmindre andet blev aftalt.
Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet er senest blevet
enige om, at den ordning, hvorefter politiet varetager den indledende asyl-
registrering i hele landet, herunder i Center Sandholm, skal fortsætte uæn-
dret efter 1. januar 2021 og indtil videre.
Det er udlændingemyndighederne, der efter ressortoverdragelsen har det
retlige ansvar for, at der foretages en fuld asylregistrering af de udlændinge,
der ansøger om international beskyttelse (asyl) i Danmark. Det retlige an-
svar er overtaget uafhængigt af, hvornår den faktiske overtagelse af opgaven
med asylregistreringen måtte ske, ligesom det retlige ansvar overtaget uaf-
hængigt af, at politiet efter den 1. januar 2021 fortsat bistår udlændingemyn-
dighederne.
2.1.13.1.3. Udlændingestyrelsens indledende asylsagsbehandling
Når en udlænding påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7
(asyl), træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning
eller overførsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a eller kapitel 5
b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2
eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25, nr. 2, eller §
25 b og i givet fald udsendelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt.
Dette gælder tilsvarende for udlændinge, der opholder sig i Danmark uden
75
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
opholdstilladelse, og som har søgt asyl i en anden medlemsstat uden at have
opnået international beskyttelse.
Det betyder, at når asylregistreringen er afsluttet, påbegyndes den indle-
dende asylfase, hvor Udlændingestyrelsen skal beslutte, om asylansøgnin-
gen skal realitetsbehandles i Danmark. Der vil i denne forbindelse skulle
tages stilling til, hvorvidt ansøgeren efter udlændingelovens kapitel 5 a skal
overføres til et andet land i medfør af Dublinforordningen.
Efter udlændingelovens § 29 a, stk. 1, i kapitel 5 a kan en udlænding over-
føres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen eller efter
en overenskomst eller et hertil svarende arrangement, som Danmark har ind-
gået med et eller flere lande i tilslutning til Dublinforordningen.
Efter udlændingelovens § 29 b i kapitel 5 b kan Udlændingestyrelsen end-
videre afvise en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, såfremt udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet Dublin-
land. En afgørelse om afvisning efter udlændingelovens kapitel 5 b vil lige-
ledes kunne træffes efter, at der er truffet afgørelse om realitetsbehandling
af asylansøgningen i Danmark.
Ved Dublinforordningen forstås Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013, som fastsætter kriterierne og proceduren
til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands-
statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne. Formålet med forord-
ningen er bl.a. at sikre, at en asylansøgning kun behandles én gang og kun
af den medlemsstat, der er ansvarlig herfor.
Den ansvarlige medlemsstat vil efter reglerne i Dublinforordningens artikel
18 være forpligtet til at overtage eller tilbagetage en asylansøger og være
ansvarlig for at behandle eller afslutte behandlingen af asylansøgningen.
Efter Dublinforordningens § 17, stk. 1, kan en medlemsstat imidlertid be-
slutte at behandle en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet
af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, selv om behandlingen af an-
søgningen ikke påhviler den pågældende medlemsstat efter kriterierne i for-
ordningen. I sager vedrørende asylansøgere, herunder frihedsberøvede asyl-
ansøgere, foretager Udlændingestyrelsen en vurdering af, hvorvidt det i den
konkrete sag vil være mere hensigtsmæssigt at behandle asylsagen i Dan-
mark i stedet for at anmode en anden medlemsstat om at overtage behand-
lingen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis asylsagen kan behandles efter den
76
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
særlige ÅG-procedure (åbenbart grundløs) eller den særlige ÅGH-proce-
dure (åbenbart grundløs haste), eller hvis mindstetiden for udlændingens
reststraf umuliggør, at den pågældende vil kunne blive overført til en anden
medlemsstat efter Dublinforordningen som følge af de gældende frister her-
for.
Det bemærkes, at efter Dublinforordningens artikel 21 skal en medlemsstat,
der ønsker at anmode en anden medlemsstat om overtagelse, snarest muligt
og under alle omstændigheder inden for en frist på tre måneder efter, at asyl-
ansøgningen er indgivet, anmode denne anden medlemsstat om at overtage
ansøgeren. I tilfælde af et hit med data registreret i Eurodac, skal anmodnin-
gen sendes senest to måneder efter modtagelsen af hittet.
I den indledende asylfase vil ansøgeren i de fleste tilfælde og kort tid efter
ansøgningens indgivelse blive indkaldt til en første samtale med Udlændin-
gestyrelsen (oplysnings- og motivsamtale), hvor formålet med samtalen of-
test bl.a. er at fastlægge ansøgerens identitet, rejserute og asylmotiv.
Forpligtelsen til at afholde en oplysnings- og motivsamtale følger af udlæn-
dingelovens § 48 e, stk. 3. Derudover følger det af artikel 4 i Dublin-forord-
ningen, at der som udgangspunkt skal afholdes en personlig samtale med
ansøgeren.
Afvisninger og overførsler efter udlændingelovens kapitel 5 a og 5 b må kun
finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekon-
ventionen af 28. juli 1951, hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure,
og hvor udlændingen ikke vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf eller videresendelse til et land, hvor en sådan risiko består, jf. udlæn-
dingelovens § 48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt. En afgørelse om afvisning eller over-
førsel til en anden medlemsstat efter udlændingelovens kapitel 5 a og 5 b
kan påklages til Flygtningenævnet i medfør af § 53 a, stk. 1, nr. 1. I henhold
til udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. og 5. pkt., har en udlænding, der har
påklaget en afgørelse efter udlændingelovens kapitel 5 a ret til at opholde
sig i Danmark, indtil Flygtningenævnet har behandlet klagen.
I den indledende asylfase har udlændingen ikke et formelt opholdsgrundlag
i Danmark. Udlændingen kan dog i denne periode ikke udsendes af Dan-
mark, idet dette vil kunne være i strid med forbuddet mod refoulement, jf.
udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt.
77
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.13.1.4. Udlændingestyrelsens realitetsbehandling
Såfremt Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om undladelse af afvisning,
udvisning, overførsel eller udsendelse, har udlændingen ret til at få sin an-
søgning om asyl realitetsbehandlet i Danmark, jf. udlændingelovens § 48 a,
stk. 2. Udlændingen vil under sagens behandling have ret til at opholde sig
i Danmark (processuelt ophold) efter udlændingelovens § 33 a, stk. 1.
Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan op-
holde sig i Danmark under sagens behandling, registrerer Udlændingesty-
relsen udlændingen som asylansøger, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2.
Udlændingestyrelsen vil efter afgørelsen om realitetsbehandling af ansøg-
ningen i Danmark dog fortsat have mulighed for at afvise ansøgningen efter
udlændingelovens kapitel 5 b. Dernæst påbegyndes vurderingen af asylan-
søgningen, og asylsagen realitetsbehandles enten i den såkaldte normalpro-
cedure eller i åbenbart grundløs- eller i åbenbart grundløs haste-proceduren
efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1 og 2.
Det følger af udlændingelovens § 48 a, stk. 3, 1. pkt., at hvis Udlændinge-
styrelsen træffer afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning eller over-
førsel og i givet fald udsendelse, skal asylansøgeren gøres bekendt med ad-
gangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp med henblik
på rådgivning. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fast-
sætte nærmere regler om, at asylansøgere, der opholder sig i Danmark, alle-
rede forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøres bekendt med ad-
gangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp, jf. udlæn-
dingelovens § 48 a, stk. 3, 2. pkt.
Asylansøgere har herefter ret til at blive i landet under asylsagens behand-
ling, jf. udlændingelovens § 33 a, stk. 1. De kan ikke udsendes under det
processuelle ophold og har som udgangspunkt ret til indkvartering og for-
sørgelse af Udlændingestyrelsen, indtil de meddeles opholdstilladelse, ud-
rejser eller udsendes af Danmark, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, jf. dog
stk. 3 og 4.
Udlændingestyrelsen afholder efter oplysnings- og motivsamtalen som ud-
gangspunkt minimum én uddybende asylsamtale med udlændingen, med-
mindre sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen
på baggrund af oplysningerne afgivet under oplysnings- og motivsamtalen.
Det kan endvidere ikke afvises, at styrelsen vil skulle afholde yderligere
samtaler med henblik på tilstrækkelig oplysning af sagen.
78
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
I dag afholdes samtlige samtaler, herunder oplysnings- og motivsamtaler
samt de uddybende asylsamtaler, som udgangspunkt ved fysisk tilstedevæ-
relse af en repræsentant fra Udlændingestyrelsen, ansøgeren og en tolk
(medmindre ansøgeren taler et tilstrækkeligt dansk til, at behandlingen kan
foregå på dansk). Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., kan en asylan-
søger i øvrigt på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsen-
tere eller bistå af andre. Ansøgeren vil dog ikke kunne lade sig repræsentere
af andre og ikke selv møde op til samtalen.
I tilfælde af, at en ansøger er frihedsberøvet, gennemføres samtalen ved, at
en repræsentant for Udlændingestyrelsen og en tolk møder op i fængslet el-
ler arresten, hvor ansøgeren er frihedsberøvet.
Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt vil kortere samtaler med Udlændin-
gestyrelsen kunne foregå via telekommunikation med billede. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvor formålet med samtalen alene er at partshøre an-
søgeren om resultatet på en sprogtest, ægthedsvurdering af fremlagte eller
beslaglagte dokumenter el.lign.
2.1.13.1.5. Flygtningenævnets asylsagsbehandling
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ med en lands-
dommer eller højesteretsdommer som formand og dommere som næstfor-
mænd, jf. udlændingelovens § 53, stk. 1 og 2. Flygtningenævnets sammen-
sætning og virke er reguleret i udlændingelovens § 53, som ikke indeholder
nogen regler om, hvor nævnet geografisk skal foretage sin sagsbehandling.
Afgørelser om asyl træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans. Såfremt ud-
lændingestyrelsen træffer afgørelse om afslag på asyl til en udlænding, der
opholder sig her i landet, påklages afgørelsen automatisk til Flygtningenæv-
net, medmindre asylsagen behandles i åbenbart grundløs-proceduren efter
udlændingelovens § 53 b, stk. 1. For udlændinge, der er meddelt afslag på
opholdstilladelse efter § 7, vil afgørelsen dog først blive automatiske påkla-
get, hvis udlændingen ikke frafalder sin klage inden 14 dage fra afgørelsen
er kommet pågældende til kundskab, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4.
pkt.
En klage over afslag på asyl har opsættende virkning efter udlændingelo-
vens § 53 a, stk. 2, 5. pkt., og udlændingen har således ret til at blive i Dan-
mark, indtil Flygtningenævnet har truffet endelig afgørelse i sagen.
79
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter åbenbart grundløs-proceduren i henhold til udlændingelovens § 53 b,
stk. 1, kan Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtninge-
hjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må
anses for åbenbart grundløs. I forbindelse med Udlændingestyrelsens fore-
læggelse af sagen for Dansk Flygtningehjælp vil ansøgeren have mulighed
for en samtale med Dansk Flygtningehjælp.
Flygtningenævnets møder er som udgangspunkt mundtlige, jf. udlændinge-
lovens § 56, stk. 2.
Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat for udlændingen,
medmindre denne selv har antaget en sådan, jf. udlændingelovens § 55, stk.
1. I praksis beskikker Flygtningenævnet en advokat for ansøgeren i alle sa-
ger, der behandles på mundtligt nævnsmøde. Såfremt det ikke ud fra hensy-
net til sagens fremme kan anses for forsvarligt, at den advokat, som udlæn-
dingen ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at be-
skikke den pågældende som advokat for udlændingen, jf. udlændingelovens
§ 55, stk. 2, 1. pkt. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor advokaten,
som udlændingen ønsker beskikket, først har mulighed for at deltage i et
nævnsmøde måneder efter, at sagen er klar til nævnsbehandling. Ønsker ud-
lændingen i stedet en anden advokat beskikket, skal Flygtningenævnet be-
skikke den pågældende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter udlændin-
gelovens § 55, stk. 2, 1. pkt., jf. 2. pkt. Det forudsættes, at der forud for
nævnsmødet afholdes et møde mellem ansøgeren og den advokat, ansøgeren
har fået beskikket, med eventuel deltagelse af en tolk. Hvis asylansøgeren
er frihedsberøvet, bliver den pågældende transporteret af politiet eller kri-
minalforsorgen fra fængslet eller arresthuset til mødet i Flygtningenævnet.
Politiet eller kriminalforsorgen vil i tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige
årsager vurderes nødvendigt, være til stede under nævnets behandling af sa-
gen.
2.1.13.1.6. Afgørelser om udsendelse i henhold til udlændingelovens § 49 a
og forbuddet mod refoulement
Det fremgår af udlændingelovens § 26 c, at en afgørelse om udvisning med-
fører, at udlændingens ret til ophold bortfalder. Det betyder, at en udlæn-
ding, som på tidspunktet for afgørelsen om udvisning, havde en tidsbegræn-
set eller tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet, mister sin opholdstil-
ladelse uanset sit tidligere opholdsgrundlag.
Efter udlændingelovens § 49 a skal Udlændingestyrelsen forud for Hjemrej-
sestyrelsens udsendelse af en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter
80
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1, eller 2 (kvoteflygtninge), og som er
udvist ved dom, træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes,
jf. udlændingelovens § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendel-
sen.
Udlændingelovens § 31 indeholder det såkaldte refoulementsforbud, dvs.
forbuddet mod at udsende eller udvise en udlænding til et land, hvor udlæn-
dingen risikerer dødsstraf eller overgreb omfattet af § 31, stk. 1, eller forføl-
gelse omfattet af § 31, stk. 2, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod
videresendelse til et sådant land
Refoulementsforbuddet i § 31, stk. 1 og 2, afspejler Danmarks internationale
forpligtelser efter henholdsvis EMRK artikel 3 og flygtningekonventionens
artikel 33, stk. 1.
Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur, umenneskelig eller ned-
værdigende behandling eller straf. Beskyttelsen i artikel 3 er absolut og har
eksterritorial virkning, hvilket bl.a. indebærer, at Danmark ikke kan udsende
en person til et land, hvis der er en konkret og individuel risiko for, at den
pågældende herved vil blive udsat for forhold omfattet af artikel 3. I henhold
til artikel 13 om adgang til effektive retsmidler indeholder konventionen i
øvrigt en forpligtelse for staten til at foretage en uafhængig og indgående
prøvelse af en påstand om, at en udvisning, udsendelse eller udlevering vil
være i strid med forbuddet mod tortur.
Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, må en flygtning ikke udvi-
ses eller afvises til områder, hvor vedkommende risikerer forfølgelse om-
fattet af flygtningekonventionen eller derfra udsendes til et land, hvor det er
tilfældet. Dette gælder dog ikke, hvis flygtningen med rimelig grund må an-
ses for en fare for statens sikkerhed eller efter en endelig dom for en særlig
farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet.
Hvis udlændingen, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§
7 eller 8, ikke samtykker i en udsendelse, påhviler det Hjemrejsestyrelsen af
egen drift at forelægge sagen for Udlændingestyrelsen. Styrelsen vil i for-
bindelse med sagens behandling afholde en samtale med udlændingen (en
såkaldt § 31-samtale) med henblik på en vurdering af, hvorvidt en udsen-
delse vil være i strid med udlændingelovens § 31, stk. 1 eller 2.
Udlændingen vil under § 31-samtalen blive spurgt ind til sit oprindelige
asylmotiv og eventuelle nye asylmotiver, der ikke tidligere er taget stilling
til, f.eks. fordi de er opstået efter den oprindelige opholdstilladelse blev
81
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
meddelt. Udlændingen vil i øvrigt blive spurgt ind til sine personlige for-
hold, herunder sin tilknytning til Danmark.
Såfremt det vurderes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning, vil Udlæn-
dingestyrelsen kunne indkalde udlændingen til yderligere samtaler.
Efter § 49 a skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, tillige
indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7. Hvis refoulementsforbuddet er til hinder for ud-
sendelsen af en udlænding, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt ud-
lændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, eller om ved-
kommende er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 10.
Det bemærkes herved, at efter udlændingelovens § 10, stk. 3, kan en udlæn-
ding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning
efter §§ 22-24 eller § 25, ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, med-
mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Udlændingestyrelsens afgørelse om, at udlændingelovens § 31 ikke er til
hinder for en udsendelse, anses automatisk for påklaget til Flygtningenæv-
net, og klagen har opsættende virkning, jf. § 53 a, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter udlæn-
dingelovens §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Hvis der imidlertid er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold,
jf. § 26, og udvisningen efter § 49 ikke er iværksat, kan den pågældende
begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved an-
klagemyndighedens foranstaltning, jf. udlændingelovens § 50, stk. 1.
I sager, hvor der er rejst spørgsmål om eventuel ophævelse af udvisning ef-
ter udlændingelovens § 50, vil Flygtningenævnets behandling af spørgsmå-
let om, hvorvidt den pågældende kan udsendes, jf. § 31, jf. § 49 a, som ud-
gangspunkt afvente rettens stillingtagen til, hvorvidt udvisningen oprethol-
des.
Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets behandling af sager efter § 49
a svarer i vid udstrækning til behandlingen af almindelige spontansager,
hvorfor der i øvrigt henvises til afsnit 2.1.13.1.4 og 2.1.13.1.5.
82
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.13.1.7. Adgang til at søge humanitær opholdstilladelse
Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde
befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter
afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Humanitær opholdstilla-
delse efter § 9 b, stk. 1, gives efter praksis f.eks. til personer, der lider af
meget alvorlige fysisk eller psykisk sygdom, som ansøgeren ikke kan mod-
tage behandling for i sit hjemland.
Humanitær opholdstilladelse gives kun helt undtagelsesvis og kun efter en
konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Afgørelserne
træffes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. udlændingelovens §
46, stk. 4. Der er ikke administrativ klageadgang for udlændinge- og inte-
grationsministerens afgørelser om humanitær opholdstilladelse.
En ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b, stk. 1, kan kun
indgives af en udlænding, der opholder sig i Danmark og er registreret som
asylansøger efter § 48 e, stk. 2, jf. § 9 b, stk. 2. En udlænding vil således
først kunne indgive ansøgning om humanitær opholdstilladelse, når den på-
gældende har indgivet ansøgning om asyl, og Udlændingestyrelsen har truf-
fet afgørelse om, at ansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark. En ud-
lænding, der har fået inddraget eller nægtet forlængelse af en opholdstilla-
delse efter § 7 (asyl), eller hvis asylopholdstilladelse er bortfaldet, vil ikke
have adgang til at ansøge om humanitær opholdstilladelse.
Det er efter de gældende regler således ikke muligt at indgive en ansøgning
om humanitær opholdstilladelse, hvis man ikke opholder sig i Danmark på
ansøgningstidspunktet.
Afgørelser om humanitær opholdstilladelse træffes bl.a. på baggrund af den
dokumentation, der er vedlagt ansøgningen, eller som indsendes under sags-
behandlingen om ansøgerens personlige og helbredsmæssige forhold. Det
følger således af udlændingelovens § 9 b, stk. 3, at en humanitær opholds-
tilladelse er betinget af, at udlændingen selv fremlægger nødvendig doku-
mentation for sine helbredsmæssige forhold. En ansøger om humanitær op-
holdstilladelse indkaldes således ikke til samtale med Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet.
Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 9 b, stk.
1, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet uden ansøgerens samtykke
indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren
efter § 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet samt indhente
83
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
helbredsoplysninger om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren og Udlæn-
dingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., at en udlænding, som
har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan gives opholdstilla-
delse efter bl.a. § 9 b, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om,
at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding,
som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredje-
landsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b eller er meddelt indrejsefor-
bud efter § 32, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, stk. 4, 2. pkt.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., betyder, at udlæn-
dinge, som har et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, er ude-
lukket fra at blive meddelt bl.a. humanitær opholdstilladelse, medmindre
vedkommende er omfattet er undtagelserne i 2. pkt. En udlænding, som har
et indrejseforbud på baggrund af en udvisningsdom, vil på denne baggrund
ikke kunne meddeles humanitær opholdstilladelse, hvis udlændinge ikke har
været udrejst i to år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i sager, hvor der meddeles afslag
på humanitær opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 10,
stk. 4, 1. pkt., og hvor udlændingen fortsat opholder sig i Danmark, vejlede
udlændingen om, at udlændingen i medfør af udlændingelovens § 50 har
mulighed for at indbringe spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for
domstolene, hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i den pågældendes
forhold, jf. udlændingelovens § 26. Der kan om udlændingelovens § 50 i
øvrigt henvises til afsnit 2.1.14.1.6.
Hvis retten dernæst ophæver udvisningen, vil udlændingen kunne meddeles
humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, hvis den
pågældende i øvrigt opfylder betingelser herfor.
Såfremt ansøgeren ikke ønsker at indbringe spørgsmålet om ophævelse af
udvisningen for retten, eller retten ikke finder anledning til at ophæve ud-
visningen, jf. udlændingelovens § 50, vil Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet vurdere, om den pågældende vil være i en situation, hvor det vil stride
mod artikel 3 i EMRK at udsende den pågældende, og i så fald henvise den
pågældende til tålt ophold, indtil vedkommende kan udsendes af landet.
2.1.13.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
For udlændinge uden et lovligt opholdsgrundlag i Danmark skal de fleste
typer af opholdstilladelser som udgangspunkt indgives uden for landet, og
84
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
det er således ikke en forudsætning for behandlingen af en ansøgning, at
ansøgeren opholder sig i Danmark. Ansøgning om asyl efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 1-3, og humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9 b, stk. 1, kan derimod kun indgives af udlændinge, der opholder sig i Dan-
mark.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der i udlæn-
dingeloven bør tilvejebringes grundlag for, at en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf på en dansk fængselsplads i Kosovo, vil kunne indgive en an-
søgning om opholdstilladelse efter reglerne om asyl og humanitær opholds-
tilladelse i Danmark under samme betingelser, som gælder for udviste ud-
lændinge, der afsoner i Danmark.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der
som en konsekvens heraf bør indføres et tilstrækkeligt grundlag, der gør det
muligt for udlændingemyndighederne at behandle en ansøgning om asyl ef-
ter udlændingelovens § 7, der indgives af en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk.
2. Det bemærkes i tilknytning hertil, at asylsager som det klare udgangs-
punkt afgøres på baggrund af ansøgerens mundtligt forklaring over for ud-
lændingemyndighederne.
Det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyn-
dighedernes behandling af asylsager vedrørende udlændinge, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, vil skulle gennemføres efter en pro-
cedure, der svarer til den almindelige asylprocedure, der anvendes i forhold
udlændinge, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i Danmark. Den al-
mindelige asylprocedure indebærer navnlig, at Udlændingestyrelsens og
Flygtningenævnets behandling af asylsager som udgangspunkt gennemfø-
res på mundtlige møder med fysisk tilstedeværelse af ansøgeren. Der kan
herom henvises til afsnit 2.1.13.1.4. og 2.1.13.1.5.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det i asylsager har betydning, at myn-
dighederne kan foretage en vurdering af ansøgerens troværdighed, og at det
efter ministeriets vurdering vil kunne være vanskeligt at foretage en vurde-
ring af troværdigheden via telekommunikation eller lignende kommunikati-
onsmiddel. I tilfælde, hvor der er tvivl om ansøgerens troværdighed, vil tviv-
len skulle komme ansøgeren til gode.
Anvendelse af telekommunikation eller lignende kommunikationsmiddel
vil således kunne medføre, at myndighederne ikke vil opnå det fornødne
grundlag til at fastslå, om den pågældende udlænding er berettiget til be-
skyttelse, hvorfor der vil skulle meddeles opholdstilladelse til asylansøgere
85
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
i situationer, hvor en anvendelse af den almindelige procedure ville have
ført til meddelelse af afslag på ansøgningen. Tilsvarende vil flere udlæn-
dinge
uanset at de måtte være udelukket fra at få opholdstilladelse som
følge af f.eks. alvorlig kriminalitet
kunne anses for at være i risiko for
forfølgelse eller overgreb omfattet af refoulementsforbuddet i udlændinge-
lovens § 31, stk. 1 og 2, hvilket vil medføre flere udlændinge på tålt ophold.
Det er dog samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
kortere samtaler, som Udlændingestyrelsen vil skulle afholde med de på-
gældende, vil kunne foregå via telekommunikation med billede. Dette kan
f.eks. være i tilfælde, hvor formålet med samtalen alene er at partshøre an-
søgeren om resultatet på en sprogtest, ægthedsvurdering af fremlagte eller
beslaglagte dokumenter el.lign.
For så vidt angår ansøgerens muligheder for at afholde møder med Dansk
Flygtningehjælp eller sin advokat, såfremt pågældende har antaget en sådan,
er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der som ud-
gangspunkt skal være samme adgang til at afholde fysiske møder med an-
søgeren, som hvis ansøgeren afsonede i et dansk fængsel. Det er dog samti-
dig ministeriets vurdering, at disse samtaler i vidt omfang vil kunne foregå
via telefonmøde eller telekommunikation med billede eller lignende kom-
munikationsform.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en ordning,
hvorefter Udlændingestyrelsen vil skulle afholde fysiske møder med asyl-
ansøgeren, forudsætter, at styrelsen vil være til stede i Kosovo i form af
personale, som i relevant omfang rejser til Kosovo eller er fast udstationeret
i Kosovo. Det bemærkes herved, at det ud fra formålet med afsoningsord-
ningen ikke vurderes hensigtsmæssigt, at en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, vil skulle overføres tilbage til Dan-
mark alene på den baggrund, at den pågældende indgiver en ansøgning om
asyl. Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsens realitetsbehandling
af en ansøgning om asyl som udgangspunkt indebærer afholdelse af flere
samtaler med ansøgeren, hvilket afhængigt af sagens kompleksitet vil kunne
indebære, at den pågældende i en længere periode vil skulle opholde sig i
Danmark og derved vil optage en fængselsplads i et dansk fængsel.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet, hvorvidt Flygtninge-
nævnets mundtlige nævnsmøder vil kunne afholdes i udlandet. Det bemær-
kes herved, at Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ,
der udøver myndighed i Danmark, og at Flygtningenævnet efter udlændin-
gelovens § 56, stk. 9, selv fastsætter sin forretningsorden. Det betyder, at
86
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Flygtningenævnet bl.a. selv fastsætter, hvordan og hvornår afviklingen af
konkrete sager skal foregå.
Endvidere vil en ordning, hvorefter Flygtningenævnets behandling foreta-
ges i udlandet giver anledning til bl.a. en række praktiske problemstillinger.
Ved Flygtningenævnets mundtlige behandling af en sag medvirker nævnets
formand eller en næstformand, som er dommere, og yderligere to af Flygt-
ningenævnets medlemmer, der henholdsvis er udpeget af advokatrådet og
af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Flygtningenævnet bistås på mø-
det af en medarbejder fra Flygtningenævnets Sekretariat. Desuden indkaldes
ansøgeren og den pågældendes beskikkede advokat samt en repræsentant
for Udlændingestyrelsen. Der vil således kunne være væsentlige udfordrin-
ger i forhold til at beramme de enkelte nævnsmøder, idet en række personer,
der ikke har arbejde i relation til Flygtningenævnet som hovedbeskæftigelse,
alle skal rejse til Kosovo samtidig, hvilket vil kunne give anledning til for-
længet sagsbehandlingstid. Hertil kommer, at det som følge af ressourcefor-
bruget vil have betydelige konsekvenser, såfremt nævnsmødet kort tid forud
for afviklingen må udsættes f.eks. på baggrund af sygdom hos nævnsmødets
aktører, herunder ansøgeren.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de principielle
såvel som de praktiske overvejelser taler for, at Flygtningenævnets sagsbe-
handling foretages i henhold til den gældende procedure, hvorefter Flygt-
ningenævnets mundtlige nævnsmøder afvikles i Danmark. Det er dog sam-
tidig ministeriets opfattelse, at der bør tilvejebringes mulighed for, at Flygt-
ningenævnets behandling af sager vedrørende udlændinge, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk.
2, vil kunne foregå i udlandet, såfremt der skulle opstå behov herfor. Der er
i denne forbindelse lagt vægt på, at det ikke kan afvises, at der ud fra en
helhedsvurdering af ressourceforbruget og hensynet til en effektiv afvikling
af sagerne i praksis vil opstå behov for, at Flygtningenævnets behandling af
sagerne generelt eller i konkrete tilfælde foretages i udlandet. Dette kunne
f.eks. være i tilfælde af, at det skulle vise sig vanskeligt at få de pågældende
udlændinge bragt midlertidigt til Danmark inden for periode, der er hen-
sigtsmæssig for sagens afvikling eller for en effektuering af en beslutning
om udsendelse.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det efter Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets opfattelse er afgørende, at nævnsmødernes kan afvikles
med fysisk tilstedeværelse af ansøgeren, uden at sagsbehandlingstiden bli-
ver uforholdsmæssig lang, sammenholdt med sagsbehandlingstiden for lig-
nende sager, hvor ansøgeren ikke afsoner i udlandet. Dertil kommer, at en
87
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
sådan ordning efter ministeriets opfattelse alene vil skulle regulere, hvor
nævnsmøderne geografisk vil skulle afvikles og således ikke ændre på, at
det derudover alene er Flygtningenævnet, der har kompetence til at tilrette-
lægge behandlingen af de enkelte sager.
2.1.13.3. Den foreslåede ordning
2.1.13.3.1. Indgivelse af ansøgning om asyl fra dansk fængselsplads i Ko-
sovo
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 7 indsættes et nyt stykke, hvorefter
udlændingelovens § 7, stk. 1-3, vil finde anvendelse på en udlænding, der
afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslo-
vens § 1 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i henhold til den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelseslovens 1 a, stk. 2, vil kunne indgive en ansøgning om asyl og
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, såfremt be-
tingelserne herfor er opfyldt. En udlænding, der afsoner en fængselsstraf
eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil som
følge heraf desuden kunne nægtes opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, hvis
udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis ud-
lændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må anta-
ges at kunne opnå beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4.
Det betyder, at en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i
henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil have samme adgang til
at indgive en ansøgning om asyl, som en udlænding, der i en tilsvarende
situation afsoner en fængselsstraf eller forvaring i Danmark, og at ansøgnin-
gen vil have samme retsvirkning, som hvis den havde været indgivet under
afsoning her i landet.
Myndighederne vil i overensstemmelse med de gældende regler skulle fo-
retage den indledende asylregistrering efter udlændingelovens §§ 40 a og 40
b. På baggrund af den kongelige resolution af 10. september 2019, jf. be-
kendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretningernes
fordeling mellem ministrene, er det udlændingemyndighederne, der har det
retlige ansvar for, at der foretages fuld asylregistrering. Den indledende
asylregistrering, herunder i forhold til optagelse af fingeraftryk og person-
fotografi efter §§ 40 a, stk. 1, nr. 1 og 40 b, stk. 1, foretages dog i praksis
fortsat af politiet efter aftale mellem justitsministeren og udlændinge- og
integrationsministeren jf. afsnit 2.1.13.1.2.
88
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at den indledende asylregistrering, herunder i forhold til
optagelse af fingeraftryk og personfotografi, i praksis vil kunne foretages i
Kosovo i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det
betyder, at der vil skulle tilvejebringes fornødne faciliteter og IT-udstyr med
henblik på, at myndighederne i overensstemmelse med Eurodac-forordnin-
gen vil kunne optage fingeraftryk og videregive oplysningerne til det cen-
trale Eurodac-system. Da politiet som udgangspunkt ikke vil være til stede
i fængslet i Kosovo, vil der være mulighed for, at Udlændingestyrelsen eller
Hjemrejsestyrelsen vil kunne optage fingeraftryk og personfotografi af an-
søgeren. Indtil der er fundet en varig IT-løsning i forhold til understøttelse
af udlændingemyndighedernes asylregistrering, vil der dog være behov for,
at informationerne sendes til politiet i Danmark med henblik på den videre
registrering.
Uanset, at det efter ressortoverdragelsen er udlændingemyndighederne, der
har det retlige ansvar for, at der foretages fuld asylregistrering, er det efter
udlændingelovens § 46 navnlig Udlændingestyrelsen, der har kompetence
til at træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter
udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1. For at sikre, at der i
videst mulige omfang vil være personale til stede i Kosovo til at foretage
den indledende asylregistrering, foreslås det, at der i udlændingeloven tilve-
jebringes hjemmel til, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med en udlæn-
dings afsoning af en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyr-
delseslovens § 1 a, stk. 2, vil kunne træffe afgørelse om optagelse af finger-
aftryk og personfotografi. Det foreslås desuden, at optagelse af fingeraftryk
og personfotografi i forbindelse med den indledende asylregistrering i rele-
vant omfang vil kunne optages af kriminalforsorgen. Som det følger af de
gældende regler for politiets optagelse af fingeraftryk og personfotografi,
vil kriminalforsorgens optagelse af fingeraftryk skulle ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader det, og indgrebet vil om nødvendigt kunne ske
med den fornødne magtanvendelse.
Baggrunden for forslaget er, at der med henblik på bl.a. at overholde frister
for optagelse af fingeraftryk efter Eurodac-forordningen vil kunne opstå be-
hov for, at kriminalforsorgen vil kunne varetage opgaven med optagelse af
fingeraftryk i det tilfælde, at udlændingemyndighederne ikke er til stede i
fængslet. Det bemærkes, at det forudsættes, at kriminalforsorgen alene vil
optage fingeraftryk og personfotografi efter den foreslåede bestemmelse,
hvis det f.eks. af praktiske grunde ikke er muligt for udlændingemyndighe-
derne at gøre dette. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at kri-
minalforsorgen generelt skal varetage opgaven med optagelse af fingeraf-
89
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
tryk og personfotografi. Kriminalforsorgen vil efter den foreslåede bestem-
melse generelt kunne bistå udlændingemyndighederne med fornøden magt-
anvendelse, hvis der undtagelsesvist skulle være et behov herfor i forbin-
delse med udlændingemyndighedernes optagelse af fingeraftryk og person-
fotografi. Det bemærkes i den forbindelse, at kriminalforsorgen allerede i
dag efter retsplejelovens og straffuldbyrdelseslovens regler i visse tilfælde
har kompetence til at optage fingeraftryk og personfotografi, herunder ved
anvendelse af magt i fornødent omfang. Der kan om den foreslåede ordning
for så vidt angår kriminalforsorgens magtanvendelse i øvrigt henvises til
afsnit 2.1.9.
Efter den indledende asylregistrering påbegyndes den indledende asylfase,
hvilket indebærer, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med gæl-
dende regler snarest muligt vil skulle træffe afgørelse om afvisning, udvis-
ning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1. Der vil
i denne forbindelse bl.a. skulle tages stilling til, hvorvidt ansøgeren efter
udlændingelovens kapitel 5 a skal overføres til et andet land i medfør af
Dublinforordningen. Det vil efter de gældende regler være Hjemrejsestyrel-
sen, der vil varetage opgaven i forhold til en eventuel overførsel af ansøge-
ren til en anden medlemsstat.
Såfremt Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om undladelse af afvisning
eller overførsel, vil udlændingen have ret til at få realitetsbehandlet sin an-
søgning om asyl. Det foreslås, at udlændingen, som det gælder for asylan-
søgere efter de gældende regler, under behandlingen af sagen vil have ret til
at opholde sig i Danmark (processuelt ophold), uanset at vedkommende op-
holder sig i udlandet på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Forslaget
vil alene have betydning i det tilfælde, hvor en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, tilbageoverføres fra Kosovo til Dan-
mark for herefter at blive løsladt.
Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan op-
holde sig i Danmark under sagens behandling, vil Udlændingestyrelsen
skulle registrere udlændingen som asylansøger efter udlændingelovens § 48
e, stk. 2. Det forudsættes med lovforslaget, at Udlændingestyrelsen vil
træffe afgørelse efter § 48 e, stk. 2, uanset, at udlændingen afsoner en fæng-
selsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2.
Efter ansøgeren er registreret efter § 48 e, stk. 2, vil Udlændingestyrelsen
endelig skulle realitetsbehandle asylansøgningen, hvilket enten vil skulle
ske i den såkaldte normalprocedure eller i åbenbart grundløs-proceduren ef-
90
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
ter udlændingelovens § 53 b, stk. 1 eller 2. Det bemærkes, at asylansøgnin-
gen i denne forbindelse også vil kunne blive afvist, jf. udlændingelovens §
29 b. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsens realitetsbehandling såvel
som den indledende asylregistrering vil kunne foretages i Kosovo.
For så vidt angår udviste udlændinge, der afsoner en fængselsstraf eller for-
varing på en dansk fængselsplads i Kosovo, og som tidligere har haft op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1, eller 2, vil Ud-
lændingestyrelsen efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 49
a forud for en udsendelse af udlændingen skulle træffe afgørelse om, hvor-
vidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtyk-
ker i udsendelsen. En sådan afgørelse vil efter udlændingelovens § 49 a til-
lige skulle indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholds-
tilladelse efter § 7.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke omfatter bestemmelser, der regulerer til-
rettelæggelsen af Udlændingestyrelsens sagsbehandling, herunder i forhold
til, hvor sagsbehandlingen vil skulle finde sted, såfremt udlændingen afso-
ner på en fængselsplads i udlandet. Det betyder, at Udlændingestyrelsen i
praksis vil kunne foretage sagsbehandlingen af asyl- og § 49 a-sager i såvel
Danmark som i Kosovo. Det bemærkes i den forbindelse, at det imidlertid
med den foreslåede ordning tilsigtes, at asylregistreringen såvel som Ud-
lændingestyrelsens samtaler i forbindelse med asylansøgninger eller sager,
der behandles efter udlændingelovens § 49 a, vil skulle foregå i udlandet.
Dette vil enten kunne gøres ved fast udstationering af personale eller ved et
rejsehold, der i relevant omfang rejser til Kosovo for at afholde samtaler
med de pågældende udlændinge og foretage anden relevant sagsbehandling.
I overensstemmelse med gældende praksis vil kortere samtaler, som Udlæn-
dingestyrelsen vil skulle have med de pågældende, dog efter omstændighe-
derne kunne foregå via telekommunikation med billede eller andet fyldest-
gørende kommunikationsmiddel. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor for-
målet med samtalen alene er at partshøre ansøgeren om resultatet på en
sprogtest, ægthedsvurdering af fremlagte eller beslaglagte dokumenter
el.lign. Det forudsættes herved, at der i Kosovo vil skulle tilvejebringes for-
nødne faciliteter til afholdelse af møder samt teknisk udstyr til fjernkommu-
nikation.
Det bemærkes, at ansøgeren ligeledes vil skulle have mulighed for fysiske
møder og fjernkommunikation med Dansk Flygtningehjælp eller sin advo-
kat, såfremt pågældende har antaget en sådan. Det må dog forventes, at an-
søgerens møder med Dansk Flygtningehjælp og sin advokat i betydeligt om-
91
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
fang vil kunne gennemføres via telefonmøde, telekommunikation med bil-
lede eller lignende kommunikationsmiddel. For så vidt angår Dansk Flygt-
ningehjælps rådgivning og retshjælp til asylansøgere henvises der i øvrigt
til bemærkningerne nedenfor.
Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke på betingelserne for at indgive ansøgning
om asyl for så vidt angår udlændinge, der ikke afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2. Det betyder, at
medmindre man afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straf-
fuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil det som i dag udelukkende være muligt
at indgive ansøgning om asyl, såfremt man opholder sig i Danmark.
Udlændinge, der i henhold til straffuldbyrdelsesloven, afsoner en fængsels-
straf eller forvaring i Kosovo, vil blive omfattet af de samme regler for ind-
bringelse af klager til Flygtningenævnet, som gælder for andre udlændinge
efter udlændingelovens § 53. Det betyder bl.a., at såfremt Udlændingesty-
relsen træffer afgørelse om afslag på asyl til en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk.
2, påklages afgørelsen automatisk til Flygtningenævnet, medmindre asylsa-
gen behandles i åbenbart grundløs-proceduren efter udlændingelovens § 53
b, stk. 1. Afgørelsen vil dog først blive automatiske påklaget, hvis udlæn-
dingen ikke frafalder sin klage inden 14 dage fra afgørelsen er kommet på-
gældende til kundskab, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt. En klage
over afslag på asyl vil have opsættende virkning efter udlændingelovens §
53 a, stk. 2, 5. pkt., og udlændingen vil således ikke kunne hjemsendes i
henhold til udlændingestyrelsens afgørelse, før Flygtningenævnet har truffet
endelig afgørelse i sagen, eller klagen er frafaldet.
Der foreslås som udgangspunkt ingen ændringer i forhold til den gældende
procedure for Flygtningenævnets behandling af sager. En klage over Ud-
lændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl eller en afgørelse om, at re-
foulementsforbuddet i § 31, stk. 1 eller 2, ikke vil være til hinder for udsen-
delse af ansøgeren, vil således indebære, at ansøgeren i forbindelse med
nævnets behandling som udgangspunkt vil skulle bringes midlertidigt til
Danmark med henblik på at afvikle et nævnsmøde i henhold til bestemmel-
serne i Flygtningenævnets forretningsorden. Ansøgerens ophold i Danmark
vil i denne forbindelse udelukkende være med henblik på nævnsbehandlin-
gen, og det forudsættes således, at den pågældende efter nævnsmødet hur-
tigst muligt vil skulle tilbageoverføres til fængslet i Kosovo, hvor den på-
gældende afsoner sin fængselsstraf.
92
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det forudsættes således, at Flygtningenævnets såvel som Udlændingestyrel-
sens sagsbehandling vil skulle gennemføres efter den almindelige asylpro-
cedure, der anvendes i forhold udlændinge, der afsoner en fængselsstraf el-
ler forvaring i Danmark. Det betyder, at Udlændingestyrelsens og Flygtnin-
genævnets behandling af asylsager som udgangspunkt gennemføres på
mundtlige møder med fysisk tilstedeværelse af ansøgeren. Der henvises i
øvrigt til afsnit 2.1.13.1.4. og 2.1.13.1.5.
Det foreslås i imidlertid, at udlændinge- og integrationsministeren bemyn-
diges til at kunne fastsætte regler om, at Flygtningenævnets behandling af
en klage over en afgørelse truffet over for en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i henhold til den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, foregår i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler, hvorefter Flygtningenævnets mundtlige
behandling af klager vedrørende udlændinge, der afsoner en fængselsstraf
eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil skulle
foregå uden for Danmark.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at det ikke kan afvises, at der ud fra en
helhedsvurdering af ressourceforbruget og hensynet til en effektiv afvikling
af sagerne i praksis vil opstå behov for, at Flygtningenævnets behandling af
sagerne generelt eller i konkrete tilfælde foretages i udlandet. Dette vil f.eks.
kunne være i tilfælde af et stort antal sager, der skal behandles i Flygtninge-
nævnet eller i tilfælde af, at det skulle vise sig vanskeligt, at få de pågæl-
dende udlændinge bragt midlertidigt til Danmark inden for en periode, der
ikke er uhensigtsmæssig for sagernes afvikling eller for effektueringen af en
afgørelse om udvisning.
I det omfang, det bliver relevant for behandlingen af sagerne at fastsætte
regler om, at dette skal foregå uden for Danmark, vil Flygtningenævnets
medlemmer, der er udpeget til at medvirke under sagens behandling, skulle
rejse til Kosovo, hvor der vil blive stillet lokaler mv. til rådighed med hen-
blik på afholdelsen af et nævnsmøde med ansøgeren. Det forudsættes her-
ved, at nævnsmøde i udlandet vil kunne gennemføres efter samme proce-
dure, som gælder for Flygtningenævnets mundtlige nævnsmøder i Danmark,
med fysisk deltagelse af ansøgerens advokat, en tolk og en repræsentant for
Udlændingestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeren vil efter bestemmelsen kunne fast-
sætte regler, hvorefter Flygtningenævnets behandling af alle sager, som ved-
93
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
rører udlændinge, der er afsoner en fængselsstraf eller forvaring efter straf-
fuldbyrdelsesloven § 1 a, stk. 2, og som behandles på mundtlige nævnsmø-
der, som udgangspunkt vil skulle afvikles i Kosovo. Udlændinge- og Inte-
grationsministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde
dette udgangspunkt vil kunne fraviges. Dette vil eksempelvis kunne være i
tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager ikke vurderes forsvarligt at
afvikle et nævnsmøde i Kosovo.
Der vil ligeledes efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler,
hvorefter der i konkrete tilfælde vil skulle ske afvikling af det mundtlige
nævnsmøde i udlandet, såfremt hensynet til sagens fremme afgørende taler
for det. Der vil i forbindelse med vurderingen heraf skulle lægges vægt på,
hvorvidt en behandling af sagen i Danmark i det konkrete tilfælde ikke vil
være mulig eller væsentligt vil forsinke sagens afvikling.
Forslaget ændrer derudover ikke på, at det alene er Flygtningenævnet, der
fastsætter, hvordan og hvornår afviklingen af konkrete sager skal foregå.
Der vil således udelukkende kunne fastsættes regler om den geografiske pla-
cering af de mundtlige nævnsmøder, og det vil bl.a. fortsat være op til næv-
net inden for udlændingelovens rammer at beslutte, hvorvidt den enkelte sag
vil skulle behandles på skriftligt eller mundtligt grundlag.
For så vidt angår de sikkerhedsmæssige foranstaltninger på nævnsmøder så-
vel som under Udlændingestyrelsens samtaler med de indsatte, bemærkes
det, at det er den danske institutionsleder og herunder kriminalforsorgen, der
vil være ansvarlig for at opretholde orden og sikkerhed i fængslet.
Som beskrevet ovenfor vil det fortsat være udgangspunktet, at Flygtninge-
nævnets behandling foregår i Danmark, og det er således udelukkende til-
tænkt, at ministeren vil kunne fastsætte regler om Flygtningenævnets be-
handling af sager i udlandet, såfremt det ud fra en helhedsvurdering opstår
behov for, at sager, der berammes til mundtlige nævnsmøder, behandles i
Kosovo.
Det foreslås derudover, at der i udlændingeloven foretages enkelte ændrin-
ger, der vil medføre, at asylansøgere, der indgiver ansøgning om asyl under
afsoningen af en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdel-
seslovens § 1 a, stk. 2, vil blive omfattet af de samme regler som asylansø-
gere, der i Danmark indgiver en ansøgning om asyl.
Der vil således gælde de samme regler, herunder for Udlændingestyrelsens
pligt til at gøre ansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse
med Dansk Flygtningehjælp samt Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.
94
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen efter udlændinge-
lovens § 42 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ikke har forsørgelsesforpligtelse over for
udlændinge, der afsoner straf eller i øvrigt er frihedsberøvet. Udlændinge-
styrelsens forsørgelsesforpligtelse vil således først blive relevant, hvis ud-
lændingen overføres tilbage til Danmark og ikke længere er frihedsberøvet.
Ændringerne skal ses i lyset af, at de relevante gældende regler forudsætter,
at ansøgeren opholder sig Danmark.
Det forudsættes med den foreslåede ordning, at det vil være muligt for
Dansk Flygtningehjælp, i forhold til varetagelsen af rådgivning og retshjælp
til asylansøgere, i vidt omfang at afholde samtaler med ansøgerne via fjern-
kommunikation, f.eks. via telefonmøder eller telekommunikation med bil-
lede.
For så vidt angår sager, der behandles i åbenbart grundløs-proceduren efter
udlændingelovens § 53 b, stk. 1 og 2, foreslås det på denne baggrund, at
udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Dansk
Flygtningehjælps samtale med ansøgeren afholdes via telefonmøde, tele-
kommunikation med billede eller lignende kommunikationsmiddel.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det væsentligt, at åbenbart grundløs-
og åbenbart grundløs haste-proceduren også i tilfælde, hvor ansøgeren er
indsat i fængslet i Kosovo, kan anvendes så fleksibelt som muligt, hvorfor
det er væsentligt, at der er et tilstrækkeligt grundlag for, at sagsbehandlingen
vil kunne afvikles hurtigt.
Hensigten med bestemmelsen er således at tilvejebringe mulighed for, at
samtalerne mellem Dansk Flygtningehjælp og ansøgeren praktisk kan gen-
nemføres, uden det er nødvendigt, at ansøgeren transporteres til Danmark,
eller en repræsentant fra Dansk Flygtningehjælp rejser til Kosovo.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler, hvorefter
det vil være udgangspunktet, at Dansk Flygtningehjælps samtaler efter ud-
lændingelovens § 53 b afholdes via telefonmøde, telekommunikation med
billede eller lignende kommunikationsform. Der vil ligeledes kunne fastsæt-
tes regler, hvorefter samtalerne i konkrete tilfælde afholdes via telefonmøde,
telekommunikation med billede eller lignende kommunikationsmiddel.
Dette vil f.eks. kunne være af hensyn til sagens fremme.
Der vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsættes undtagelser til et ud-
gangspunkt om, at samtalerne ikke afholdes fysisk. Dette vil f.eks. kunne
være tilfældet, såfremt hensynet til vurderingen af ansøgerens troværdighed
95
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
afgørende taler for, at mødet afholdes fysisk, og mødet vil kunne gennem-
føres uden en uhensigtsmæssig forsinkelse af sagens afvikling.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt Dansk Flygtningehjælp finder,
at en vurdering af ansøgerens troværdighed er af væsentlig betydning for
sagen, og at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøge-
rens forklaring, vil Dansk Flygtningehjælp efter de gældende regler kunne
nedlægge veto mod sagens fortsatte behandling i åbenbart grundløs-proce-
duren. Der vil således ved fastsættelse af regler efter den foreslåede bestem-
melse skulle tages behørigt hensyn til balancen mellem hensynet til en ef-
fektiv fremme af sagerne og hensynet til Dansk Flygtningehjælps mulighe-
der for at vurdere ansøgerens troværdighed.
2.1.13.3.2. Indgivelse af ansøgning om humanitær opholdstilladelse fra
dansk fængselsplads i Kosovo
Det foreslås, at udlændingelovens § 9 b, stk. 2, ændres, således at en udlæn-
ding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til den foreslåede
bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil kunne indgive en
ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
stk. 1.
Den foreslåede ændring medfører, at en udlænding, der afsoner en fængsels-
straf eller forvaring på en dansk fængselsplads i medfør af den foreslåede
bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, og som er registreret
som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, vil kunne indgive en
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 9 b, stk. 1.
Det betyder, at en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i
henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil have samme adgang til
at indgive en ansøgning om humanitær opholdstilladelse, som en udlæn-
ding, der i en tilsvarende situation afsoner en fængselsstraf eller forvaring i
Danmark.
Forslaget ændrer ikke i øvrigt på betingelserne for indgivelse af ansøgning
om humanitær opholdstilladelse for så vidt angår udlændinge, der ikke af-
soner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens
§ 1 a, stk. 2. Det betyder, at medmindre man afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil det som i
dag udelukkende være muligt at indgive ansøgning om humanitær opholds-
tilladelse, såfremt man opholder sig i Danmark.
Det bemærkes, at det følger af udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., at en
udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan gives
96
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
opholdstilladelse efter bl.a. § 9 b, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for
en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2,
stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b eller er meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, stk. 4, 2. pkt.
En udlænding, der afsoner en udvisningsdom i udlandet, vil have indrejse-
forbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, og vil således ikke kunne
meddeles humanitær opholdstilladelse, uanset om betingelserne for en hu-
manitær opholdstilladelse i øvrigt måtte være opfyldt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i sager, hvor der meddeles afslag
på humanitær opholdstilladelse til en alvorlig syg udlænding under henvis-
ning til udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., og hvor udlændingen fortsat
opholder sig i Danmark, vejlede udlændingen om, at udlændingen i medfør
af udlændingelovens § 50 efter nærmere fastsatte betingelser har mulighed
for at indbringe spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for domstolene,
hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i den pågældendes forhold, jf. ud-
lændingelovens § 26. Der kan om udlændingelovens § 50 i øvrigt henvises
til afsnit 2.1.1.6.
Såfremt ansøgeren ikke ønsker at indbringe spørgsmålet om ophævelse af
udvisningen for retten, eller retten ikke finder anledning til at ophæve ud-
visningen, jf. udlændingelovens § 50, vil Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet vurdere, om den pågældende vil være i en situation, hvor det vil stride
mod artikel 3 i EMRK at udsende den pågældende, og i så fald henvise den
pågældende til tålt ophold, indtil vedkommende kan udsendes af landet.
2.1.14. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.1.14.1.
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention
(EMRK)
2.1.14.1.1. Jurisdiktion
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) ar-
tikel 1, at medlemsstaterne skal sikre enhver person under deres jurisdiktion
de rettigheder og friheder, der angives i konventionen.
Udøvelse af jurisdiktion er således en nødvendig forudsætning for, at en
medlemsstat kan blive ansvarlig for handlinger eller undladelser i strid med
EMRK, som kan tilregnes staten. Udøvelse af jurisdiktion er som udgangs-
punkt begrænset til medlemsstatens territorium, jf. f.eks. Menneskeret-
97
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
tighedsdomstolens dom af 7. juli 2011 i sagen Al-Skeini m.fl. mod Storbri-
tannien, præmis 131, og Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention
for praktikere, 5. udgave (2020), side 50.
En medlemsstat kan dog i helt særlige situationer pådrage sig ansvar efter
EMRK for handlinger eller undladelser begået uden for statens territorium.
Dette kan efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(Menneskerettighedsdomstolen) bl.a. være tilfældet, hvis medlemsstaten
udøver offentlig myndighed med territorialstatens samtykke, eller hvis med-
lemsstaten udøver fysisk og faktisk kontrol over individer, jf. Menneskeret-
tighedsdomstolens dom af 7. juli 2011 i sagen Al-Skeini m.fl. mod Storbri-
tannien, præmis 133-140.
Det er vurderingen, at Danmark vil blive anset for at udøve jurisdiktion i
relation til afsoningen i fængslet i Kosovo, der bl.a. vil være underlagt dansk
ledelse og danske straffuldbyrdelsesregler. Det er endvidere vurderingen, at
Danmark efter omstændighederne vil blive anset for at udøve jurisdiktion
over visse forhold med tilknytning til afsoningen, herunder i forbindelse
med transport til fængslet.
I det følgende redegøres for de bestemmelser i EMRK, der navnlig må an-
tages at være af betydning for afsoning i fængslet i Kosovo.
2.1.14.1.2. EMRK artikel 3
Det følger af EMRK artikel 3, at ingen må underkastes tortur og ej heller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Forbuddet er ab-
solut og tillader ikke nogen undtagelser.
Det følger af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at forholdene under
frihedsberøvelse kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Menneske-
rettighedsdomstolen foretager i den forbindelse en helhedsvurdering af af-
soningsforholdene, hvor domstolen bl.a. inddrager cellens størrelse, i hvil-
ket omfang der er tale om overbelægning, sanitære forhold, hygiejne, mu-
lighed for rekreation og fysisk aktivitet, adgang til dagslys, ventilation og
varme, og lægelig behandling og kontrol med den indsattes helbredstilstand.
Endvidere kan også frihedsberøvelsens varighed og karakteren af den begå-
ede kriminalitet indgå, jf. jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af
28. oktober 1998 i sagen Assenov m.fl. mod Bulgarien, og dom af 15. de-
cember 2005 i sagen Georgiev mod Bulgarien, samt Jon Fridrik Kjølbro,
a.st., side 310 f.
Særligt hvad angår cellestørrelse, følger det af Menneskerettighedsdomsto-
lens praksis, at hver enkelt indsat i en flerpersoners celle som udgangspunkt
98
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
skal have 3 m
2
gulvareal eller personligt rum til rådighed. Hvis der er 3 m
2
eller mindre til rådighed, vil der være en stærk formodning for, at forholdene
er i strid med artikel 3, som statens må afkræfte. Hvis der er mellem 3 og 4
m
2
til rådighed for den enkelte indsatte, vil det afhænge af en konkret vur-
dering af de øvrige afsoningsforhold, og hvis der er mere end 4 m
2
til rådig-
hed, vil der normalvis ikke være en krænkelse af EMRK artikel 3, jf. Men-
neskerettighedsdomstolens dom af 20. oktober 2016 i sagen Muršić mod
Kroatien, præmis 136-141.
En behandling, som indsatte udsættes for under frihedsberøvelse, kan ud-
gøre en krænkelse af artikel 3 i EMRK. Det følger i den forbindelse af prak-
sis fra Menneskerettighedsdomstolen, at hvis en person fremfører en rime-
ligt begrundet påstand om, at vedkommende har været udsat for behandling
i strid med bestemmelsen, kan medlemsstaten efter omstændighederne være
forpligtet til at foretage en effektiv og officiel undersøgelse af forholdene.
Efterforskningen skal i den forbindelse være egnet til at lede til identifika-
tion og eventuel strafforfølgning af de ansvarlige, jf. Menneskerettigheds-
domstolens dom af 6. april 2000 i sagen Labita mod Italien, præmis 131.
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, vil afsoning i fængslet i Kosovo ske i
henhold til danske straffuldbyrdelsesregler, og de indsatte vil afsone under
forhold, der svarer til forholdene i danske fængsler, herunder hvad angår
magtanvendelse, transport, sundhedsbehandling og de fysiske forhold i
fængslet. Det forudsættes derudover, at afsoningsordningen i praksis ud-
møntes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, og at
Kosovo efter aftalen er forpligtet til at medvirke til, at Danmarks internati-
onale forpligtelser overholdes. Det bemærkes hertil, at fængslet vil være un-
derlagt dansk ledelse, der vil være ansvarlig for at sikre ovenstående, her-
under ved løbende monitorering og kontrol af afsoningsforholdene, og at
relevante tilsynsorganer vil have adgang til at udføre tilsyn i fængslet.
Det forudsættes, at Kosovo foretager de nødvendige ombygninger og repa-
rationer af fængslet, således at forholdene i fængslet svarer til forholdene i
danske fængsler og overholder Danmarks internationale forpligtelser.
Det bemærkes desuden, at der i hvert enkelt tilfælde forud for overførsel til
afsoning i Kosovo vil blive foretaget en vurdering af, om Danmarks inter-
nationale forpligtelser er til hinder herfor.
Det er på den baggrund vurderingen, at afsoningsordningen kan udformes
inden for rammerne af EMRK artikel 3.
99
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.1.14.1.3. EMRK artikel 8
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Rettigheden er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb heri, hvis ind-
grebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund
(opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte
anerkendelsesværdige formål, herunder af hensyn til den nationale sikker-
hed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at fore-
bygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres ret og frihed, jf. artikel 8, stk. 2.
Menneskerettighedsdomstolen anerkender i sin praksis, at adskillelse og af-
stand fra familie er en uundgåelig følge af frihedsberøvelse, og EMRK giver
ikke frihedsberøvede ret til selv at vælge afsoningssted. I helt særlige til-
fælde vil frihedsberøvelse af en person langt fra den pågældendes familie
efter omstændighederne kunne udgøre et indgreb i den pågældendes ret til
familieliv derved, at besøg fra familie gøres vanskelig eller umulig. Det er i
den forbindelse afgørende, at myndighederne giver mulighed for og om nød-
vendigt bistår den frihedsberøvede med at bevare kontakten til nære fami-
liemedlemmer, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. marts
2017 i sagen Polyakova m.fl. mod Rusland, og Jon Fridrik Kjølbro, a.st.,
side 1005 f.
I den forbindelse vil også de konkrete afsoningsforhold, herunder begræns-
ning i muligheden for besøg og kommunikation med omverdenen, kunne
udgøre et indgreb efter artikel 8, idet Menneskerettighedsdomstolen dog
som nævnt anerkender, at frihedsberøvelse uundgåeligt medfører begræns-
ninger i retten til privatliv og familieliv. Domstolen anerkender således, at
nogle kontrolforanstaltninger, herunder for så vidt angår antallet af familie-
besøg og overvågning af sådanne besøg, kan være berettigede, men sådanne
begrænsninger må kunne retfærdiggøres konkret og være egnede og nød-
vendige, jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af 30. juli 2015 i sagen
Khoroshenko mod Rusland, præmis 123-126.
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, vil afsoning i fængslet i Kosovo ske i
henhold til danske straffuldbyrdelsesregler, og de indsatte vil afsone under
forhold, der svarer til forholdene i danske fængsler, herunder hvad angår
mulighederne for besøg og fængslets faciliteter til gennemførelse heraf. De
indsatte i fængslet i Kosovo vil således have ret til besøg i samme omfang
som indsatte i danske fængsler.
100
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at afsoningsordningen i praksis udmøntes inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser, og at Kosovo efter aftalen
er forpligtet til at medvirke til, at Danmarks internationale forpligtelser over-
holdes. Det bemærkes hertil, at fængslet vil være underlagt dansk ledelse,
der vil være ansvarlig for at sikre ovenstående, herunder ved løbende moni-
torering og kontrol af afsoningsforholdene, og at relevante tilsynsorganer
vil have adgang til at udføre tilsyn i fængslet.
Der vil i hvert enkelt tilfælde forud for overførsel til afsoning i Kosovo blive
foretaget en vurdering af, om Danmarks internationale forpligtelser er til
hinder herfor, herunder navnlig for så vidt angår den pågældendes ret til
privatliv og familie. Det bemærkes i den forbindelse, at ordningen alene
omfatter udvisningsdømte, hvor domstolene på tidspunktet for dommen har
vurderet, at det er muligt at udvise den pågældende inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til respekt for privat-
liv og familieliv efter artikel 8.
Det bemærkes endvidere, at det i vurderingen af, om den pågældende kan
overføres til afsoning i Kosovo, vil skulle indgå, hvorvidt den pågældende
har mindreårige børn. Det bemærkes hertil, at ordningen vil blive imple-
menteret således, at dømte uden børn i Danmark placeres i fængslet forud
for dømte, som har børn i Danmark.
Det bemærkes desuden, at det forudsættes, at Kosovo foretager de nødven-
dige ombygninger og reparationer af fængslet, således at forholdene i fængs-
let svarer til forholdene i danske fængsler og overholder Danmarks interna-
tionale forpligtelser, herunder med henblik på at etablere de fysiske rammer
for gennemførelse af besøg til de indsatte og muligheder for andre former
for kommunikation med familie og pårørende i form af bl.a. videounderstøt-
telse.
Det er på den baggrund vurderingen, at afsoningsordningen kan udformes
inden for rammerne af EMRK artikel 8.
2.1.14.1.4. EMRK artikel 14
Det følger af EMRK artikel 14, at nydelsen af de i EMRK anerkendte ret-
tigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social op-
rindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
ethvert andet forhold. Den opregnede liste af diskriminationsgrunde er der-
med ikke udtømmende.
101
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bestemmelsen omfatter efter Menneskerettighedsdomstolens praksis såvel
direkte som indirekte forskelsbehandling.
Som det fremgår af bestemmelsen, gælder forbuddet mod diskrimination
alene forskelsbehandling for så vidt angår rettigheder og friheder, der er an-
erkendt i EMRK. Det er ikke et krav, at der foreligger en krænkelse af øvrige
materielle bestemmelser i konventionen, og det er uden betydning, at den
påståede diskrimination vedrører en rettighed, som ikke kræves efter kon-
ventionen, men som staten frivilligt vælger at yde. Efter Menneskeret-
tighedsdomstolens praksis er det derudover afgørende for, om der foreligger
en krænkelse af bestemmelsen, at der er tale om forskelsbehandling i sam-
menlignelige situationer, og om der er en objektiv og rimelig begrundelse
for forskelsbehandlingen, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 1279 ff.
Det er vurderingen, at diskriminationsforbuddet i artikel 14, i det omfang
der er dansk jurisdiktion, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor, vil være gældende for udvis-
ningsdømte, der afsoner i fængslet i Kosovo. Det vil bl.a. kunne være tilfæl-
det i relation til konkrete afsoningsvilkår, jf. artikel 5, og mulighed for at
opretholde kontakt med familie mv., jf. artikel 8.
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, vil afsoning i fængslet i Kosovo ske i
henhold til danske straffuldbyrdelsesregler, og de indsatte vil afsone under
forhold, der svarer til forholdene i danske fængsler, herunder hvad angår
vilkår for besøg, tilbud under afsoning, klageadgang over forhold under af-
soningen, fysiske faciliteter, mulighed for udgang og prøveløsladelse og
sundhedsbehandling.
Det forudsættes, at afsoningsordningen i praksis udmøntes inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser, og at Kosovo efter aftalen
er forpligtet til at medvirke til, at Danmarks internationale forpligtelser over-
holdes. Det bemærkes hertil, at fængslet vil være underlagt dansk ledelse,
der vil være ansvarlig for at sikre ovenstående, herunder ved løbende moni-
torering og kontrol af afsoningsforholdene.
Det bemærkes endvidere, at det med ordningen forudsættes, at Kosovo fo-
retager de nødvendige ombygninger og reparationer af fængslet, således at
forholdene i fængslet svarer til, hvad der kræves efter dansk ret om afsoning
i danske fængsler, og overholder Danmarks internationale forpligtelser.
Det er på den baggrund vurderingen, at afsoningsordningen kan udformes
inden for rammerne af artikel 14.
102
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.2. Revision af disciplinærstraffesystemet
2.2.1. Bedre understøttelse af fængselsbetjentenes faglige skøn
2.2.1.1. Gældende ret
De gældende regler om disciplinærstraf findes i straffuldbyrdelseslovens §§
67-72 i lovens kapitel 11 om disciplinærstraf, konfiskation og modregning
af erstatningsbeløb.
Straffuldbyrdelseslovens § 67 regulerer hvilke forseelser, der ikendes disci-
plinærstraf for.
Det fremgår således af § 67, at en indsat af kriminalforsorgsområdet skal
ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af § 32, ved udeblivelse, undvi-
gelse eller forsøg herpå, ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter §
38, stk. 1, ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter
§ 60 a, ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer,
der er forbudt efter den almindelige lovgivning, ved overtrædelse af de reg-
ler eller anvisninger, der gælder for rygning i institutionen, ved overtrædelse
af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig
krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen, ved overtrædelse af regler
fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan
medføre disciplinærstraf, ved overtrædelse af regler fastsat af kriminalfor-
sorgsområdet, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre
disciplinærstraf, ved overtrædelse af § 51 a, stk. 1, § 55 a, stk. 1, eller § 57
a, stk. 1, ved overtrædelse af § 59 a, stk. 1, og ved overtrædelse af § 59 a,
stk. 3.
Den gældende bestemmelse indebærer, at det er obligatorisk for kriminal-
forsorgsområdet at ikende disciplinærstraf i de situationer, som er nævnt i §
67, nr. 1-12. Ikendelse af disciplinærstraf forudsætter, at det bevismæssigt
kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyldig i det pågældende
forhold.
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er aftale-
partierne enige om, at disciplinærstraffe, der anvendes over for indsatte, der
bryder de ordens- og sikkerhedsmæssige regler i fængsler og arresthuse, er
et redskab i incitamentsstyringen af de indsatte, som ikke lever op til deres
pligter og ikke indordner sig efter de fælles regler. Aftalepartierne er dog
også enige om, at det nuværende disciplinærstraffesystem ikke altid funge-
rer efter hensigten.
103
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Aftalepartierne er med afsæt i praktikerudvalgets rapport om anvendelse,
oplevelse og effekt af kriminalforsorgens disciplinærstraffe og andre admi-
nistrative reaktioner fra februar 2018 på den baggrund enige om at revidere
disciplinærstraffesystemet for at sikre mere effektive reaktioner, så reakti-
onstypen i højere grad er i overensstemmelse med forseelsens alvor.
Der skal i den forbindelse bl.a. sikres bedre mulighed for, at fængselsbe-
tjente bedre kan udøve deres faglige skøn, således at det bliver muligt i helt
særlige tilfælde at fravige kravet om, at der skal ikendes disciplinærstraf i
tilfælde af en forseelse.
Justitsministeriet finder, at denne del af aftalen bør implementeres ved, at
der i straffuldbyrdelseslovens § 67 indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
kriminalforsorgsområdet i helt særlige tilfælde kan undlade at ikende disci-
plinærstraf i de tilfælde, hvor der ellers i dag ville være en pligt for krimi-
nalforsorgsområdet til at gøre dette. Bestemmelsen bør afgrænses således,
at den finder anvendelse i helt særlige tilfælde, således at disciplinærstraf-
fesystemet fortsat bygger på et princip om nultolerance over for de indsatte,
som udviser foragt for fællesskabet i fængsler og arrester, og som gentagne
gange bryder reglerne i fængslet.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres mulighed for at fravige kravet i straffuldbyrdel-
seslovens § 67 om, at det i en række tilfælde er obligatorisk at ikende disci-
plinærstraf. Den foreslåede bestemmelse i § 67, stk. 2, indebærer således, at
kriminalforsorgsområdet i helt særlige tilfælde kan undlade at ikende disci-
plinærstraf efter § 67, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det i helt særlige tilfælde kan
besluttes at undlade at ikende disciplinærstraf, selvom en indsat har begået
én eller flere af de forseelser, som er opregnet i § 67, stk. 1, nr. 1-12.
Bestemmelsen er tiltænkt at have et snævert anvendelsesområde, jf. dens
afgrænsning til at finde anvendelse i helt særlige tilfælde. Om der foreligger
helt særlige omstændigheder vil afhænge af en konkret vurdering i det en-
kelte tilfælde. Det forudsættes, at der alene vil foreligge helt særlige om-
stændigheder, hvor en undladelse af ikendelse af disciplinærstraf
selv i
form af en advarsel
ud fra en faglig vurdering ikke vurderes at være hen-
sigtsmæssig ud fra et ordens- og sikkerhedsmæssigt hensyn.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en indsat over lang tid ikke har
begået disciplinære forseelser, eller hvor der i øvrigt iagttages gode frem-
skridt hos den indsatte på trods af den begåede disciplinærforseelse, og hvor
104
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
det samtidig fagligt vurderes at være kontraproduktivt at ikende en discipli-
nærstraf. En forudsætning for bestemmelsens anvendelse er dog i alle til-
fælde, at den pågældende disciplinære forseelse er af beskeden karakter, ek-
sempelvis hvis forseelsen udgør en overtrædelse af rygeforbuddet.
2.2.2. Nye disciplinærstraffe og mulighed for større bøder
2.2.2.1. Gældende ret
Straffuldbyrdelseslovens § 68 indeholder regler om hvilke disciplinær-
straffe, der kan anvendes. Efter § 68, stk. 1, kan som disciplinærstraf anven-
des advarsel, bøde og strafcelle, idet strafcelle dog kun kan anvendes for
visse nærmere opregnede forhold eller forsøg herpå, jf. § 68, stk. 2.
Ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf fastsættes bødens størrelse un-
der hensyn til overtrædelsens art og omfang, jf. § 69, stk. 1. Bøden kan dog
højst udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales
indsatte for en uges beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som
er beregnet til dækning af personlige fornødenheder. Beløbet udregnes på
grundlag af bekendtgørelse nr. 2519 af 14. december 2021 om satser for
vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (2022). Som
konsekvens af § 1, nr. 1, i den nævnte bekendtgørelse kan bødebeløbet ak-
tuelt maksimalt udgøre 412,55 kr.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Med aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er det besluttet, at
der skal indføres nye typer af disciplinærstraf med henblik på at udvide kri-
minalforsorgens reaktionsmuligheder. En sådan udvidelse vil understøtte
udøvelsen af fængselsbetjentenes faglige skøn. Samtidig vil de nye typer af
disciplinærstraf skulle anvendes på en sådan måde, at der sikres gennemsig-
tighed og lighed over for den indsatte.
Justitsministeriet finder, at denne del af aftalen bør gennemføres ved, at der
i straffuldbyrdelsesloven indføres 4 nye typer af disciplinærstraf. Disse ud-
gør midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg,
midlertidig begrænsning af retten til brevveksling og midlertidig begræns-
ning af retten til telefoni. Der er ikke i dag mulighed for at ikende discipli-
nærstraffe, som relaterer sig til udgang, besøg, brevveksling eller telefoni.
I lighed med det, som forudsættes i flerårsaftalen, finder Justitsministeriet,
at de nye disciplinærstraffe, der angår den indsattes mulighed for at få besøg,
brevveksle eller telefonere, bør afgrænses til ikke at omfatte den indsattes
nærtstående. Den indsatte vil således eksempelvis fortsat kunne modtage
besøg fra nær familie, forudsat at den konkrete besøgende har tilladelse til
105
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
besøg, uanset at den indsatte er ikendt disciplinærstraf i form af f.eks. mid-
lertidig begrænsning af retten til besøg.
Hvad angår anvendelsen af midlertidig begrænsning af udgang, finder
Justitsministeriet, at bestemmelsen skal afgrænses sådan, at der fortsat und-
tagelsesvis skal være mulighed for at tillade udgang, hvis helt særlige om-
stændigheder taler derfor.
Anvendelsen af de nye typer af disciplinærstraf bør desuden maksimalt
kunne vare i 3 måneder.
Med flerårsaftalen er det desuden besluttet, at bødeniveauet, når der ikendes
en sådan disciplinærstraf, skal skærpes, således at der bliver mulighed at
ikende større bøder, end tilfældet er i dag. Efter de gældende regler kan en
bøde maksimalt udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der
udbetales indsatte for én uges beskæftigelse, med fradrag af den del af ve-
derlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.
Justitsministeriet finder, at det maksimale bødeniveau bør fordobles, således
at bødebeløbet maksimalt kan udgøre et beløb svarende til det almindelige
vederlag, der udbetales indsatte for to ugers beskæftigelse. Der vil fortsat
skulle ske fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til dækning af
personlige fornødenheder.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1, har til for-
mål at indføre 4 nye typer af disciplinærstraffe, således at disse nye discipli-
nærstraffe kan ikendes på lige fod med de gældende disciplinærstraffe i form
af advarsel, bøde og strafcelle.
Der foreslås i den forbindelse desuden indført 4 nye bestemmelser i straf-
fuldbyrdelsesloven, der nærmere regulerer indholdet af de 4 nye foreslåede
typer af disciplinærstraf.
Det følger af den foreslåede § 69 a, stk. 1, at ved ikendelse af midlertidigt
udgangsforbud som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til
overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder. Af den fore-
slåede bestemmelses stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den indsatte er ikendt
midlertidigt udgangsforbud, kan udgang ikke finde sted. Udgangsforbuddet
indebærer således, at udgang ikke kan finde sted i den pågældende periode.
Det betyder også, at en eventuel udgangstilladelse, der er givet før forbud-
dets ikrafttræden, suspenderes.
106
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Uanset ovenstående udgangspunkt kan der efter bestemmelsens stk. 2, 2.
pkt. undtagelsesvis meddeles tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstæn-
digheder taler derfor. Det forudsættes, at bestemmelsen forstås i overens-
stemmelse med den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46,
stk. 4, 2. pkt.
Således vil der eksempelvis navnlig foreligge helt særlige omstændigheder,
hvor der er tale om spørgsmål om udgang til et særligt formål som nævnt i
udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
formålet med udgangen er, at den indsatte skal deltage i retsmøder, eller hvis
vedkommende skal deltage i en nærtstående persons begravelse eller lig-
nende.
Der er dog også mulighed for at tillade udgang i andre tilfælde, hvor næg-
telse heraf vil være særligt indgribende for den indsatte. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis en indsat har frigang til arbejde og skal løslades inden for de
næste 3 måneder, idet den pågældendes løsladelsessituation i så fald kan
blive langt mindre gunstig, hvis den indsatte mister sit arbejde i forbindelse
med, at tilladelsen til frigang bortfalder.
På den anden side vil kravet om helt særlige omstændigheder normalt ikke
kunne anses for opfyldt, hvis der ønskes udgang med henblik på indgåelse
af ægteskab eller varetagelse af personlige interesser.
En tilladelse til udgang i ovenstående tilfælde forudsætter desuden under
alle omstændigheder, at de almindelige betingelser for udgang er opfyldt.
Der må f.eks. ikke være bestemte grunde til at antage, at den indsatte i for-
bindelse med udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straf-
fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede § 69 b, stk. 1, indebærer, at ved ikendelse af midlertidig be-
grænsning af retten til besøg som disciplinærstraf fastsættes varigheden un-
der hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder.
Efter den foreslåedes bestemmelses stk. 2 må en indsat, der er ikendt mid-
lertidig begrænsning af retten til besøg, alene modtage besøg af nærtstående.
Den midlertidige begrænsning indebærer således, at den indsatte afskæres
besøg fra andre end nærtstående, medmindre den nærtstående er meddelt
afslag på besøg på baggrund af ordens- og sikkerhedsmæssige forhold, jf.
besøgsbekendtgørelsens § 4.
107
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger desuden af den foreslåede bestemmelses stk. 3, at en midlertidig
begrænsning af retten til besøg ikke påvirker den indsattes ret til at modtage
besøg efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2 og 3, og at en sådan be-
grænsning desuden ikke berører den indsattes ret efter lovens § 54.
Det foreslås således, at en midlertidig begrænsning af retten til besøg ikke
vil finde anvendelse på besøg efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2 og
3, om henholdsvis ret til besøg fra visse advokater, og reglen om udenland-
ske indsattes ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære
repræsentanter. Det foreslås desuden, at en midlertidig begrænsning af ret-
ten til besøg ikke skal berøre den indsattes ret til at have sit barn med sig i
institutionen efter lovens § 54.
Det følger af den foreslåede § 69 c, stk. 1, at ved ikendelse af midlertidig
begrænsning af retten til brevveksling som disciplinærstraf fastsættes varig-
heden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst
3 måneder. Af den foreslåede bestemmelses stk. 2 følger, at en indsat, der
er ikendt midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, alene må brev-
veksle med nærtstående.
Den midlertidige begrænsning indebærer således, at den indsatte afskæres
fra at brevveksle med andre end nærtstående.
Det følger desuden af den foreslåede bestemmelses stk. 3, at en midlertidig
begrænsning af retten til brevveksling ikke påvirker den indsattes ret til at
brevveksle efter § 56, stk. 1. Det foreslås således, at den indsatte, uanset
ikendelse af en midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, fortsat
ukontrolleret kan brevveksle med de personer og myndigheder mv., som er
nævnt i lovens § 56, stk. 1.
Det følger af den foreslåede § 69 d, stk. 1, at ved ikendelse af midlertidig
begrænsning af retten til telefoni som disciplinærstraf fastsættes varigheden
under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 må-
neder. Af den foreslåede bestemmelses stk. 2 følger, at en indsat, der er
ikendt midlertidig begrænsning af retten til telefoni, alene må telefonere
med nærtstående.
Den midlertidige begrænsning indebærer således, at den indsatte afskæres
fra at telefonere med andre end nærtstående. Den indsatte kan dog efter den
gældende regel i straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, være afskåret fra at
føre telefonsamtaler med bl.a. nærtstående.
108
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger desuden af den foreslåede bestemmelses stk. 3, at en midlertidig
begrænsning af retten til telefoni ikke påvirker den indsattes mulighed for
at telefonere med de personer og myndigheder mv., som er nævnt i § 56,
stk. 1. Det foreslås således, at den indsatte, uanset ikendelse af en midlerti-
dig begrænsning af retten til telefoni, fortsat ukontrolleret kan telefonere
med de personer og myndigheder mv., som er nævnt i § 56, stk. 1.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede nye typer af disciplinærstraffe skal
fastsættes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 68, stk.
7 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Med lovforslaget foreslås desuden, at der foretages en ændring af straffuld-
byrdelseslovens § 69, stk. 1, 2. pkt., således at det maksimale niveau for en
bøde, der ikendes som disciplinærstraf, fordobles. Niveauet foreslås dermed
højst at kunne udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der
udbetales for to ugers beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget,
som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.
2.2.3. Proportionalitet og effekt i disciplinærstraffesystemet
2.2.3.1. Gældende ret
Som nævnt under punkt 2.2.2.1 kan der i dag ikendes disciplinærstraf i form
af advarsel, bøde eller strafcelle. Strafcelle kan dog kun ikendes i de tilfælde,
der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2.
Det følger af lovens § 68, stk. 3, at disciplinærstraf i form af bøde og straf-
celle kan ikendes i forening. Af § 68, stk. 4, følger desuden, at fuldbyrdelse
af disciplinærstraf helt eller delvist kan undlades på betingelse af, at den
indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller en ny disci-
plinær forseelse.
Af lovens § 69, stk. 1, følger, at ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf
fastsættes bødens størrelse under hensyn til overtrædelsens art og omfang.
Ligeledes følger det af § 70, stk. 1, at ved ikendelse af strafcelle som disci-
plinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og om-
fang til et tidsrum af højst 4 uger.
Der findes ikke i dag regler i straffuldbyrdelsesloven, som regulerer valget
af typen af disciplinærstraf ud over reglen i § 69, stk. 2, der regulerer, hvor-
når strafcelle kan anvendes.
109
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er med aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 besluttet, at
disciplinærstraffesystemet skal revideres, således at der sikres mere effek-
tive sanktioner og større proportionalitet i sanktionssystemet. Dette skal ses
i sammenhæng med, at en bedre effekt af disciplinærstraffene forudsætter,
at de indsatte oplever reaktionerne som tab af privilegier, som de nødigt vil
undvære. Aftalepartierne er i den forbindelse enige om, at der skal sikres
mere proportionalitet i disciplinærstraffesystemet, således at de hårdeste
sanktioner kun i helt særlige tilfælde skal kunne anvendes ved overtrædelse
af de mildeste disciplinære forseelser som f.eks. rygeforbuddet.
Samtidig er aftalepartierne enige om, at et revideret disciplinærstraffesy-
stem skal have fokus på nultolerance over for de indsatte, som udviser foragt
for fællesskabet i fængsler og arrester, og som gentagne gange bryder reg-
lerne i fængslet. Med henblik på at understøtte dette nultoleranceprincip er
aftalepartierne enige om, at der skal indføres en konsekvensordning, således
at der ved hver tredje disciplinære forseelse udløses en mærkbar og markant
reaktion. Formålet hermed er, at den indsatte skal opleve en reel konsekvens
af en gentagen uacceptabel adfærd. Den mærkbare og markante reaktion
skal være proportional med den konkrete forseelses karakter.
Efter de gældende regler for ikendelse af disciplinærstraf, vil der ved udmå-
lingen af straffen skulle tages hensyn til overtrædelsens art og omfang. Det
er således overtrædelsens karakter, der er styrende for udmålingen af disci-
plinærstraffen, som således skal være proportional med arten og omfanget
af den konkrete forseelse.
Som led i implementeringen af aftalen om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025 finder Justitsministeriet, at der bør indføres en regel, der inde-
bærer, at fastsættelse af disciplinærstraffen også skal ske under hensyn til i
hvilken type afsoningsinstitution, den indsatte afsoner.
Indførelsen af et sådant selvstændigt moment skal understøtte, at discipli-
nærstraffesystemet skal hvile på en tilgang om ret og pligt. Formålet er så-
ledes at sikre en bedre effekt af disciplinærstraffene, hvilket forudsætter, at
de indsatte oplever reaktionerne som tab af privilegier, som de ikke vil und-
være. I den forbindelse har det en betydning, at indsatte afsoner i forskellige
regimer.
En indsat, der afsoner i lukket fængsel eller arresthus, kan f.eks. opleve en
ikendelse af strafcelle som mindre indgribende, end hvis strafcelle anvendes
over for en person, der afsoner i åbent fængsel. Det skyldes, at den indsatte
i et lukket fængsel i forvejen afsoner i et mere lukket regime, hvor der er
110
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
mindre adgang til fællesskab, end den indsatte, der afsoner i åbent regi. Om-
vendt kan en indsat, der afsoner i lukket fængsel, opleve en disciplinærstraf
som et midlertidig udgangsforbud som værende mere begrænsende, end en
indsat der afsoner i åbent regi, da sidstnævnte indsatte afsoner under mere
åbne forhold.
Som led i understøttelsen af et effektivt og mærkbart disciplinærstraffesy-
stem bør der desuden ved fastsættelsen af disciplinærstraffen lægges vægt
på, om den indsatte eksempelvis har udgangstilladelse, før der ikendes en
disciplinærstraf i form af midlertidig begrænsning af retten til udgang. Dette
gør sig også gældende, hvis den indsatte f.eks. ikke generelt modtager be-
søg, da en midlertidig begrænsning af retten til besøg i så fald må forventes
ikke at være mærkbart over for den indsatte.
Justitsministeriet finder, at bl.a. de ovenstående forhold har betydning for
effekten af en ikendt disciplinærstraf, og dermed at forholdene har betyd-
ning for, om disciplinærstraffen virker efter sin hensigt. På den baggrund
bør der ved fastsættelsen af disciplinærstraffen inddrages et hensyn til, i
hvilken type afsoningsinstitution den indsatte afsoner.
Det skal samtidig sikres, at disciplinærstraffesystemet er gennemsigtigt for
den indsatte, og at disciplinærstraffene desuden ikendes på lige vilkår mel-
lem de indsatte. Det forudsættes dermed som efter gældende praksis, at de
såkaldte normalreaktionsskemaer anvendes, og at disse bl.a. som følge af
det ovenfor angivne kan have et forskelligt indhold afhængig af den type
afsoningsinstitution, som den indsatte afsoner i.
For yderligere at understøtte fængselsbetjentenes faglige skøn finder Justits-
ministeriet desuden, at de foreslåede nye disciplinærstraffe, der er beskrevet
nærmere ovenfor under punkt 2.2.2.3, bør kunne ikendes i forening og be-
tinget. Som det fremgår under punkt 2.2.3.1, er det allerede i dag muligt at
ikende disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle i forening og betinget.
Det vil konkret indebære, at det vil være muligt
som det også er tilfældet
i dag for bøde og strafcelle
at kombinere anvendelsen af de forskellige
typer af disciplinærstraf. Samtidig er det muligt at gøre dem betinget af, at
den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller en ny
disciplinær forseelse. Disciplinærstraffen vil uanset muligheden for at
ikende en sådan i forening skulle fastsættes under hensyn til overtrædelsens
omfang, således at det i alle tilfælde sikres, at disciplinærstraffen er propor-
tional med den konkrete forseelse.
111
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
I tillæg til et moment, som indebærer, at der skal tages hensyn til, i hvilken
type afsoningsinstitution den indsatte afsoner, finder Justitsministeriet, at
der fortsat skal lægges vægt på overtrædelsens art og omfang i selve udmå-
lingen af disciplinærstraffen. Den ikendte disciplinærstraf skal således, som
det også er tilfældet i dag, i alle tilfælde være proportional, hvilket som
nævnt også gælder i tilfælde, hvor der ikendes en disciplinærstraf, hvor flere
typer disciplinærstraf ikendes i forening, eventuelt i betinget form.
Justitsministeriet finder desuden, at der bør indføres en ny bestemmelse,
som indebærer, at disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje forseelse.
Gentagne disciplinære forseelser bør generelt tillægges skærpende vægt ved
udmålingen af disciplinærstraffen. Når en indsat 3 gange har begået en di-
sciplinærforseelse, bør der ikendes en mærkbar og markant sanktion, alene
ud fra det hensyn, at den indsatte nu ad flere omgange ikke har rettet ind i
overensstemmelse med disciplinærstraffens formål.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 68 indføres et nyt stk. 7,
hvorefter disciplinærstraffen fastsættes under hensyn til overtrædelsens art
og omfang og under hensyn til, i hvilken type afsoningsinstitution den ind-
satte afsoner.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal lægges vægt på to mo-
menter, når disciplinærstraffen fastsættes. Som det ene moment skal der
lægges vægt på overtrædelsens art og omfang. Herved sigtes til, at valget af
disciplinærstraf
i overensstemmelse med gældende praksis
skal være
proportional med den pågældende forseelse.
Som det andet moment skal der lægges vægt på, i hvilken type afsoningsin-
stitution den indsatte afsoner. Herved sigtes til, at der i valget af type af
disciplinærstraf i relevant omfang skal tages hensyn til, i hvilken type afso-
ningsinstitution den indsatte afsoner, herunder om der er tale om åbent eller
lukket fængsel.
Med dette moment sigtes der desuden til, at fastsættelsen af disciplinærstraf-
fen skal ske under hensyn til, hvad der konkret må antages at være en mærk-
bar disciplinærstraf over for den indsatte. Således vil det eksempelvis have
en begrænset mærkbar effekt at ikende disciplinærstraf i form af en midler-
tidig begrænsning af retten til udgang, hvis den indsatte i forvejen ikke har
en udgangstilladelse. Dette gør sig ligeledes gældende for de andre typer af
nye disciplinærstraffe.
112
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der foreslås desuden indført en ny § 68, stk. 5, hvorefter disciplinærstraf i
form af en midlertidig begrænsning af retten til telefoni alene kan ikendes
over for indsatte, som afsoner i lukket fængsel eller arresthus. Forslaget skal
ses i sammenhæng med, at disciplinærstraffene skal have reel effekt over
for de indsatte. Således vil en midlertidig begrænsning af retten til telefoni
ikke kunne håndhæves effektivt over for indsatte i åbne fængsler, da disse
indsatte efter de gældende regler har adgang til at leje en fastmonteret mo-
biltelefon til brug i eget opholdsrum, jf. § 9 i telefonbekendtgørelsen.
Der foreslås endvidere indført en ny § 68, stk. 6, hvorefter disciplinærstraf i
form af midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til
besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling og midlertidig be-
grænsning af retten til telefoni ikke kan ikendes over for livstids- og forva-
ringsdømte, der er omfattet af reglerne i §§ 49 a og 55 a-57 a eller sådanne
dømte, der er afskåret kontakt efter § 59 b. Bestemmelsen skal ses i lyset af,
at livstidsdømte og visse forvaringsdømte er underlagt særlige regler om
udgang, besøg, brevveksling og telefoni, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 49
a og 55 a-57 a, hvorefter sådanne indsatte i 10 år ikke uden tilladelse må
modtage eksempelvis besøg og desuden alene må modtage besøg fra nært-
stående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægts-
fængslingen. Derudover må den omfattede gruppe af indsatte som udgangs-
punkt ikke komme på udgang i de første 10 år af afsoningen. Endelig kan
gruppen af indsatte afskæres fra retten til besøg, brevveksling og telefoni i
et nærmere bestemt tidsrum. Den omfattede gruppe af indsatte vil således
allerede være eller kunne være underlagt de begrænsninger, som de nævnte
disciplinærstraffe medfører. I det omfang det er tilfældet, foreslås det derfor,
at de pågældende disciplinærstraffe ikke kan anvendes over for den pågæl-
dende gruppe af indsatte. Det indebærer således, at de pågældende livstids-
og forvaringsdømte vil være omfattet af de foreslåede regler, når de pågæl-
dende regler, som er nævnt ovenfor, ikke længere finder anvendelse, det vil
sige efter udløbet af de 10 år.
Det foreslås desuden, at det i § 68, stk. 8, fastsættes, at disciplinærstraffen
skal skærpes ved hver tredje forseelse. Bestemmelsen angår således selve
udmålingen af disciplinærstraffen, eksempelvis størrelsen af en bøde eller
længden på et midlertidigt udgangsforbud.
Som led i et hensyn til overtrædelsens art og omfang, jf. omtalen ovenfor,
forudsættes det med bestemmelsen, at det generelt
og i overensstemmelse
med gældende praksis
tillægges skærpende betydning, at den pågældende
gentagne gange begår disciplinære forseelser.
113
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås i den forbindelse, at disciplinærstraffen skal skærpes ved hver
tredje forseelse. Bestemmelsen indebærer således, at der skal ikendes en
mere markant og skærpet sanktion, når en disciplinær forseelse begås tredje
gang. Det samme vil gøre sig gældende sjette gang, niende gang osv. Den
skærpede og markante reaktion vil i alle tilfælde skulle være proportional
med den konkrete forseelses karakter.
Med den foreslåede bestemmelse tages der højde for, at det generelt skal
tillægges skærpende betydning ved udmålingen af disciplinærstraffen, at der
gentagne gange begås en disciplinær forseelse. Ved hver tredje forseelse har
den indsatte således vist, at disciplinærstraffen ikke har virket efter sit for-
mål.
Det forudsættes med bestemmelsen, at reglen finder anvendelse, uanset om
de tre begåede forhold kan anses som ligeartede. Således vil der også skulle
ikendes en mere markant og skærpet sanktion i de tilfælde, hvor den tredje
forseelse har en anden karakter end de to forudgående. Det forudsættes des-
uden med bestemmelsen, at der i overensstemmelse med gældende praksis
kan indtræde forældelse mellem de pågældende forseelser, således at der
eksempelvis ikke tillægges den tredje forseelse skærpende betydning, hvis
der er gået lang tid, f.eks. flere år, mellem forseelserne.
Det foreslås desuden, at straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 3, ændres, såle-
des at de 4 nye typer af disciplinærstraffe indskrives i bestemmelsen. Den
foreslåede ændring vil medføre, at de 4 nye typer af disciplinærstraffe vil
kunne ikendes i forening, ligesom det i dag er tilfældet for disciplinærstraf i
form af bøde eller strafcelle. En disciplinærstraf vil ved anvendelse af be-
stemmelsen altid skulle fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og
omfang.
Med indførelsen af de nye typer af disciplinærstraffe vil det desuden også
efter den gældende regel i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 4, være muligt
at ikende de nye disciplinærstraffe i betinget form.
2.2.4. Justering af varigheden ved ikendelse af strafcelle som discipli-
nærstraf
2.2.4.1. Gældende ret
Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under
hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1. En indsat, der er ikendt strafcelle, an-
bringes i særlig afdeling eller eget opholdsrum eller i et arresthus. Under
anbringelsen er den indsatte udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge
114
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre kon-
krete grunde taler herimod, jf. § 70, stk. 1 og 2.
Justitsministeren kan efter § 70, stk. 3, fastsætte regler om udståelse af straf-
celle. Bekendtgørelse nr. 105 af 30. januar 2019 om udståelse af strafcelle,
anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager (discipli-
nærstrafbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af bl.a. denne bestemmelse. I
bekendtgørelsens §§ 2 og 3 er der bl.a. fastsat regler om udståelse af straf-
celle. Det følger f.eks. af § 2, stk. 4, at der i forbindelse med udståelse af
strafcelle kan tillades begrænset fællesskab, hvis særlige forhold i det en-
kelte tilfælde taler for det.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 71, stk. 1, at en indsat kan anbringes
i forhørscelle, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende har
overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre strafcelle som discipli-
nærstraf, og hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af under-
søgelser i disciplinærsagen. Efter stk. 2 må anbringelse i forhørscelle ikke
udstrækkes i længere tid, end undersøgelsen nødvendiggør, og kan højst
vare i 5 dage. Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, fra-
drages i udståelsen af strafcelle, jf. stk. 3, og anbringelse i forhørscelle sker
efter samme regler som udståelse af strafcelle, jf. stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af disciplinærstraf efter
lovens § 72. Bekendtgørelse nr. 105 af 30. januar 2019 om udståelse af straf-
celle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager (disci-
plinærstrafbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af bl.a. denne bestemmelse.
I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om behandlingen af disciplinær-
sager samt regler om administrativ klageadgang.
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er aftale-
partierne enige om, at der skal justeres på de gældende regler om discipli-
nærstraf i form af strafcelle. Aftalepartierne er i den forbindelse enige om,
at strafcelleanbringelse som udgangspunkt højst bør vare i 14 dage. Samti-
dig er aftalepartierne enige om, at det i særlige tilfælde kan være nødvendigt
at bryde med udgangspunktet om, at strafcelle højst kan ikendes i 14 dage.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet ved håndtering af særligt udfordrende og
udadreagerende indsatte, eksempelvis bandemedlemmer, som udviser for-
agt for fængselspersonalet.
Det følger desuden af praktikerudvalgets rapport om anvendelse, oplevelse
og effekt af kriminalforsorgens disciplinærstraffe og andre administrative
reaktioner fra februar 2018, at det er erfaringen, at anbringelse i enerum selv
115
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
i kort tid influerer på den menneskelige psyke. Det følger desuden af rap-
porten, at praktikerne er enige om, at mereffekten ved at gennemføre ube-
tinget strafcelleanbringelse af længere varighed end cirka 14 dage er ganske
ringe i forhold til risikoen for både den indsattes helbred og medarbejder-
sikkerhed. Bl.a. på denne baggrund er der enighed i praktikerudvalget om,
at strafcelle kun ganske undtagelsesvis bør ikendes i mere end 14 dages va-
righed.
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås ændringer i straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, 1. pkt., med
henblik på at fastsætte, at varigheden af strafcelle fremover højst kan være
14 dage.
Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 70, stk. 2, der inde-
bærer, at strafcelle uanset stk. 1 i særlige tilfælde kan ikendes i et tidsrum
på over 14 dage, dog højst 4 uger.
Ved »særlige tilfælde« forstås eksempelvis, at der er tale om grove genta-
gelsestilfælde, eller hvor ikendelse af strafcelle på mere end 14 dage findes
nødvendigt for at håndtere særligt udfordrende eller udadreagerende ind-
satte.
Det bemærkes, at bestemmelsen i lovens § 70, stk. 1, 2. pkt., opretholdes,
således at det for unge under 18 år gælder, at tidsrummet fastsættes til højst
7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen.
2.2.5. Disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter
2.2.5.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 775, stk. 1, at der kan ikendes varetægtsarre-
stanter disciplinærstraf i form af advarsel, bøde og strafcelle. De nævnte di-
sciplinærstraffe kan anvendes i forening. Det følger af § 775, stk. 2, at ved
ikendelse af strafcelle fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 4 uger.
For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, medmindre
sagen angår vold mod personale i institutionen.
Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten udelukket fra fælles-
skab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i in-
stitutionen medmindre konkrete grunde taler herimod.
Varetægtsarrestanter har desuden efter omstændighederne mulighed for at
modtage besøg, brevveksle og telefonere samt mulighed for at komme på
udgang.
116
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger således bl.a. af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en varetægtsarre-
stant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed
i varetægtsfængslet tillader det. Arrestanten har altid ret til ukontrolleret be-
søg af sin forsvarer.
Desuden følger det af lovens § 771, stk. 5, at når særlige omstændigheder
taler derfor, kan kriminalforsorgsområdet med politiets samtykke give en
varetægtsarrestant udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum.
Varetægtsarrestanter har efter gældende praksis en snæver adgang til at
komme på udgang. Der skal således foreligge særlige omstændigheder,
f.eks. at en nærtstående person er alvorligt syg. Der kan også efter en kon-
kret vurdering foreligge særlige omstændigheder, hvis udgang sker til vare-
tagelse af personlige interesser af en vis vægt.
Efter § 772, stk. 1, har en varetægtsarrestant ret til at modtage og afsende
breve. Det er efter bestemmelsen desuden muligt for politiet at gennemse
breve, tilbageholde breve mv. Efter § 772, stk. 2, har en varetægtsarrestant
ret til ukontrolleret brevveksling med en række personer og myndigheder
mv.
Efter § 776 fastsætter justitsministeren nærmere regler om behandlingen af
varetægtsarrestanter. I medfør af bl.a. denne bestemmelse er bekendtgørelse
nr. 173 af 31. januar 2022 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)
udstedt. Det følger af bekendtgørelsens §§ 72-76, at en varetægtsarrestant
efter nærmere bestemte betingelser har mulighed for at føre telefonsamtaler,
men at denne mulighed kan begrænses, f.eks. hvis det findes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Som led i en revision af disciplinærstraffesystemet i straffuldbyrdelsesloven
finder Justitsministeriet, at der tilsvarende bør foretages ændringer af de re-
levante bestemmelser i retsplejeloven, som regulerer muligheden for at
ikende disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter.
Varetægtsarrestanter har i dag mulighed for efter omstændighederne at
komme på udgang, få besøg, brevveksle og telefonere. Uanset at varetægts-
arrestanters mulighed herfor efter bestemmelserne i retsplejeloven generelt
er mere begrænset set i forhold til afsonere, hvis forhold reguleres efter straf-
fuldbyrdelsesloven, findes det hensigtsmæssigt i videst muligt omfang at
stille varetægtsarrestanter på samme måde som afsonere i relation til disci-
plinærstraf.
117
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.2.5.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås ændringer i retsplejelovens § 775, stk. 1, med henblik på, at de
4 nye typer af disciplinærstraffe, som beskrevet ovenfor under pkt. 2.2.2.3,
også vil være mulige at anvende over for varetægtsarrestanter.
Anvendelsen af de nye disciplinærstraffe berører ikke en varetægtsarrestants
ret til ukontrolleret besøg fra sin forsvarer efter retsplejelovens § 771, stk.
1, 5. pkt., samt retten til ukontrolleret brevveksling efter § 772, stk. 2.
Der foreslås derudover ændringer i retsplejelovens § 775, stk. 2, med hen-
blik på, at fastsætte, at strafcelle over for varetægtsarrestanter som udgangs-
punkt højst kan vare i 14 dage.
Det foreslås derudover, at der indsættes et nyt stykke i § 775 med henblik
på, at der i særlige tilfælde kan ikendes disciplinærstraf i et tidsrum på over
14 dage, dog højst 4 uger. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16,
for en nærmere beskrivelse af de momenter, som er relevante for at vurdere,
om der er tale om et særligt tilfælde i bestemmelsens forstand. Det bemær-
kes i den forbindelse, at bestemmelsen i § 755, stk. 2, 2. pkt., opretholdes,
således at det for unge under 18 år gælder, at tidsrummet fastsættes til højst
7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen.
Det foreslås desuden, at straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 5, 7 og 8, skal
finde tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 13, for en nærmere beskrivelse af indholdet af de
nævnte bestemmelser.
2.3. Udførelse af samfundstjeneste i private virksomheder
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 62, stk. 1, kan retten afsige betinget dom med vilkår
om samfundstjeneste, såfremt betinget dom uden vilkår om samfundstjene-
ste ikke findes tilstrækkelig, og hvis tiltalte findes egnet hertil. Efter § 62,
stk. 3, er dommen betinget af, at den dømte i en prøvetid ikke begår strafbart
forhold, og at den pågældende overholder vilkår fastsat i medfør af § 63.
Det fremgår af straffelovens § 63, stk. 1, 1. pkt., at det som vilkår for udsæt-
telsen af fængselsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet sam-
fundstjeneste i mindst 30 og højst 300 timer.
Prøvetiden skal fastsættes til højst 2 år, jf. straffelovens § 63, stk. 3, 1. pkt.
Ud over en prøvetid skal der fastsættes en længstetid for udførelse af sam-
fundstjenesten, jf. straffelovens § 63 stk. 1, 2. pkt. Længstetiden skal udmå-
les i forhold til antallet af timer.
118
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Hvis den betingede fængselsstraf er fastsat til højst 3 måneder, ophører prø-
vetiden, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet, jf.
straffelovens § 63, stk. 3, 2. pkt.
Efter straffelovens § 63, stk. 4, skal den dømte undergives tilsyn i prøveti-
den, idet tilsynet dog ophører, når længstetiden for opfyldelse af samfunds-
tjenesten er udløbet, medmindre andet er bestemt i dommen. Retten kan
endvidere, hvis det findes formålstjenligt, fastsætte andre særvilkår efter lo-
vens § 57. Eventuelle særvilkår efter § 57 bortfalder, når længstetiden for
opfyldelse af samfundstjenesten er udløbet, medmindre andet er bestemt i
dommen.
Straffuldbyrdelseslovens § 101 er den grundlæggende bestemmelse om gen-
nemførelsen af samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 63 (dvs.
som vilkår i en betinget fængselsdom).
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 1, at vilkår om sam-
fundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 63, gennemføres af krimi-
nalforsorgen.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2, at vilkår om sam-
fundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet arbejde eller del-
tage i behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal timer inden
for den udmålte længstetid. Mindst to tredjedele af det fastsatte antal timer
skal gennemføres som ulønnet arbejde.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 4, at kriminalforsorgs-
området træffer bestemmelse om arbejdsstedet, hvor det ulønnede arbejde
skal udføres, og om den dømtes eventuelle deltagelse i behandlings- eller
uddannelsesprogram som en del af samfundstjenesten. Den dømte skal i øv-
rigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter om gennem-
førelsen af samfundstjenesten.
Som samfundstjenestesteder kan
inden for de nuværende regler
anven-
des institutioner og organisationer, som er offentlige, offentligt støttede eller
har almennyttige formål.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Kriminalforsorgen oplever udfordringer med at finde det tilstrækkelige antal
samfundstjenestesteder, der efter den gældende ordning kan udføres i insti-
tutioner og organisationer, som er offentlige, offentligt støttede eller har al-
mennyttige formål. Det er særligt vanskeligt at finde samfundstjenestesteder
med mulighed for afvikling i yderperioderne såsom i aftentimerne og i
119
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
weekender, hvilket er relevant for dømte, som er i regulært arbejde eller som
er under uddannelse.
For dømte, der gerne vil opnå et liv uden kriminalitet, er det centralt at få
skabt kontakt til potentielle fremtidige arbejdsgivere. Her kan et samfunds-
tjenestested spille en vigtig rolle.
Som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er aftale-
partierne enige om, at samfundstjeneste også skal kunne udføres hos private
erhvervsvirksomheder, såfremt den enkelte virksomhed er indstillet på at
modtage samfundstjenesteyderen.
De mest oplagte eksempler på arbejdspladser hos private erhvervsvirksom-
heder, som vil kunne anvendes til samfundstjeneste, er virksomheder eller
virksomhedstyper, der tidligere har været kommunale, men som løbende er
blevet udliciteret til private, og som desuden tidligere har været samfunds-
tjenestesteder i kriminalforsorgen. Som eksempel kan nævnes køkken- og
pedelopgaver på bl.a. plejehjem og institutioner samt medborgerhuse. Flere
af disse typer samfundstjenestesteder har traditionelt aftaget et større antal
personer, som udfører samfundstjeneste, idet der på flere af disse steder har
kunnet tilbydes aften- og weekendarbejde.
Straffelovrådet har i betænkning nr. 1545 fra 2014 om samfundstjeneste mv.
foreslået, at samfundstjeneste også skal kunne udføres hos private erhvervs-
virksomheder. Straffelovrådet lagde i denne forbindelse bl.a. vægt på, at der
ikke er noget strafferetligt eller straffuldbyrdelsesmæssigt til hinder for, at
samfundstjeneste afvikles hos private erhvervsvirksomheder.
Straffelovrådet lagde derudover vægt på, at myndighedsansvaret for tilsynet
og iværksættelsen af eventuelle sanktioner uændret vil ligge hos kriminal-
forsorgen, og at den overvågningsrolle, som den private erhvervsvirksom-
hed i sagens natur vil have i forhold til den dømte, ikke på det principielle
plan adskiller sig fra den overvågning, som private arbejdsgivere kan have
i forhold til personer, der afsoner en ubetinget fængselsstraf på bopælen un-
der intensiv overvågning og kontrol.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved en ændring af
straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2, 1. pkt.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås ændringer af straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2, 1. pkt.
Formålet er at skabe lovhjemmel til, at samfundstjeneste i form af ulønnet
arbejde også skal kunne udføres hos private erhvervsvirksomheder.
120
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det er fortsat kriminalforsorgen, der skal udmønte samfundstjenesten, her-
under visitere den dømte til et relevant arbejdssted samt føre kontrol og til-
syn med, at afviklingen af samfundstjenesten sker i overensstemmelse med
den idømte straf. Det er endvidere kriminalforsorgens opgave at sørge for,
at samfundstjenestesteder forinden indstilles og godkendes af De Regionale
Arbejdsmarkedsråd, bl.a. med henblik på at der ikke sker forvridning af kon-
kurrencen.
2.4. Øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af gæld for
personer pålagt straffesagsomkostninger
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af konkurslovens § 197, stk. 1, at skifteretten efter en skyldners
begæring kan afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godt-
gør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gælds-
sanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Er skyldneren håbløst forgældet, og vil en gældssanering medføre en varig
forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, vil skyldneren som hoved-
regel blive meddelt gældssanering, medmindre de forhold, der er nævnt i §
197, stk. 2, taler imod det.
Det fremgår af § 197, stk. 2, at en kendelse om gældssanering i almindelig-
hed ikke kan afsiges, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafkla-
rede, skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, en ikke
uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare forhold eller erstatningspådrag-
ende forhold, skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selvom skyld-
neren har haft rimelig mulighed herfor, skyldneren har indrettet sig med
henblik på gældssanering eller skyldneren har stiftet ny gæld, efter at gælds-
sanering er indledt.
Efter § 197, stk. 2, nr. 3, kan en kendelse om gældssanering som nævnt i
almindelighed ikke afsiges, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved
strafbare eller erstatningspådragende forhold. Det fremgår af forarbejderne
til § 197, stk. 2, nr. 3, at sagsomkostninger m.v. forbundet med en straffesag
må henregnes til gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, jf. Folketings-
tidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 322.
Det følger endvidere af forarbejderne til § 197, stk. 2, nr. 3, at en gældspost
vil kunne være ”ikke uvæsentlig” både ud fra en relativ vurdering i forhold
til skyldnerens samlede gæld og ud fra en absolut vurdering, jf. Folketings-
tidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 322. For en skyldner, der har en
samlet gæld på 250.000 kr., vil eksempelvis en gældforøgelse på 2.500 kr. i
121
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
almindelighed være uvæsentlig. Har skyldneren på den anden side f.eks. en
gæld på flere millioner kroner, vil en gældsforøgelse, der alene udgør få
procent af gældens samlede størrelse, men som i absolutte tal er betydelig,
efter omstændighederne kunne være væsentlig.
Saneres gæld, der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende for-
hold, i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet, vil det
kunne virke særligt stødende, og derfor skal sådanne krav være noget ældre
end anden gæld, før de kan gældssaneres, jf. Folketingstidende 2004-05, 2.
samling, tillæg A, side 322. Længden af den periode, der skal være forløbet,
inden der kan meddeles gældssanering, når gælden stammer fra strafbare
eller erstatningspådragende forhold, vil afhænge af en konkret vurdering af
omstændighederne ved pådragelsen af kravet.
De almindelige regler om eftergivelse af gæld til det offentlige svarer til
gældssaneringsreglerne i konkurslovens afsnit IV om gældssanering. Reg-
lerne for gældssanering finder anvendelse for såvel privat gæld som gæld til
det offentlige. Det er i modsætning til eftergivelse efter lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, der udelukkende omfatter gæld til det offentlige.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side
263, at det er hensigten med eftergivelsesreglerne, at de skal være parallelle
med reglerne om gældssanering. Ved lov nr. 825 af 19. december 1989 blev
der indført fælles retningslinjer på hele Skatteministeriets område vedrø-
rende eftergivelse og henstand for personer. Af de almindelige bemærknin-
ger i lovforslaget, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, spalte 157-158,
fremgår det om baggrunden for ændringerne, at der med forslaget blev taget
udgangspunkt i konkurslovens bestemmelser om gældssanering, idet det
også var hensigten at tilpasse skattevæsenets og toldvæsenets eftergivelses-
praksis til skifteretternes praksis i sager om gældssanering.
Det fremgår endvidere, at hensigten med forslaget var at etablere en ensartet
praksis inden for de nævnte myndigheder, der i realiteten behandler de
samme sager. Dette skulle medføre en ensartet behandling af borgerne og
dermed en styrkelse af retssikkerheden på dette område. Det anføres endvi-
dere, at harmoniseringen med gældssaneringsreglerne forventedes at ville
medføre, at man ofte kan undgå at gennemføre en gældssaneringssag ved
skifteretten, når der udelukkende eller i overvejende grad er tale om gæld til
skatte- og toldvæsenet.
122
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at
restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra en skyldner kan ef-
tergive gæld til det offentlige, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren
ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne
opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre
til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Eftergivelse kan dog i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldnerens
økonomiske forhold er uafklarede, skyldneren har handlet uforsvarligt i
økonomiske anliggender, en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare
forhold (dvs. at gælden bl.a. omfatter bøder og sagsomkostninger) eller er-
statningspådragende forhold, skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld,
selvom skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, skyldneren har indret-
tet sig med henblik på eftergivelse eller skyldneren har stiftet ny gæld til det
offentlige, efter at eftergivelsessag er indledt, jf. § 13, stk. 2, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
Ved afgørelse om eftergivelse skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis
skyldneren har anden betydelig gæld, kan eftergivelse nægtes, jf. § 13, stk.
3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Da en afgørelse om eftergivelse af gæld alene kan omfatte gæld til det of-
fentlige, skal der endvidere lægges vægt på, om skyldneren udelukkende
eller i overvejende grad har gæld til det offentlige. Er forholdet det, at skyld-
neren overvejende har gæld til private, vil restanceinddrivelsesmyndigheden
kunne eftergive gælden til det offentlige, men restanceinddrivelsesmyndig-
heden kan efter en konkret vurdering give afslag på eftergivelse på grund af
gældssammensætningen og henvise skyldner til i stedet at søge om gælds-
sanering ved skifteretten, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Skyldner skal således henvises til at søge gældssanering
ved skifteretten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssanering, at
skyldner kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Bestem-
melsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor de private kreditorer reelt har
opgivet at inddrive gælden, således at det alene er gælden til det offentlige,
der er et problem for skyldner. Udgangspunktet vil være, at skifteretten be-
handler sager, hvor skyldner har gæld både til private og offentlige kredito-
rer, mens restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om eftergi-
velse, når skyldner primært har gæld til det offentlige, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg A, side 266.
123
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Derudover kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstæn-
digheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse, jf. § 13, stk.
4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Alene skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1, jf.
§ 13, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Bestemmelserne i § 13, stk. 1-5, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige svarer i al væsentlighed til bestemmelserne i konkurslovens § 197, stk.
1-4 og 6.
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, jf.
§ 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I forbin-
delse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og
afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden, jf. § 14, stk. 1, 2.
pkt. Bestemmelserne i § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., svarer til konkurslovens §
198 om gældssanering. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen for-
rentning af gælden, jf. § 14, stk. 1, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Skatteministeren kan efter § 14, stk. 2, fastsætte nærmere reg-
ler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter stk. 1.
Det er sket i §§ 30 og 31 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om ind-
drivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer. Reglerne er afstemt
med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008
om gældssanering med senere ændringer.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Mange dømte står efter endt afsoning i en situation med betydelig gæld til
det offentlige som følge af sagsomkostninger i forbindelse med en eller flere
straffesager. Denne gæld kan være en væsentlig hindring for de dømte til at
tage skridt mod et liv uden kriminalitet.
I dag kan skyldnere under visse betingelser enten opnå gældssanering, der
både angår offentlig og privat gæld, eller eftergivelse af gæld til det offent-
lige. Begæring om gældssanering behandles af skifteretten efter reglerne i
konkursloven, mens ansøgning om eftergivelse af gæld indgives til Gælds-
styrelsen efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Som reglerne er i dag, kan gældssanering efter konkursloven og eftergivelse
af gæld efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i almindelighed
ikke finde sted, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller
erstatningspådragende forhold. Det omfatter bl.a. gæld, der udspringer af
straffesagsomkostninger.
124
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
For at motivere dømte til ikke at begå ny kriminalitet og dermed skabe mu-
lighederne for et tryggere Danmark er aftalepartierne bag aftalen om krimi-
nalforsorgens økonomi 2022-2025 enige om at forbedre mulighederne for,
at tidligere dømte kan blive fri for gæld fra sagsomkostninger, såfremt de
ved deres adfærd gør sig fortjent til det, og de ikke har økonomiske mulig-
heder for at afdrage på gælden.
Som en del af flerårsaftalen er aftalepartierne derfor enige om, at reglerne
om eftergivelse af gæld og gældssanering ændres, så gæld i form af straffe-
sagsomkostninger sidestilles med anden gæld.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre reglerne om gældssanering i konkursloven og reglerne
om eftergivelse af gæld i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, så
gæld i form af straffeomkostninger sidestilles med anden gæld.
Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 197, stk. 2, nr.
3, at en kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kan afsiges, hvis
en ikke uvæsentlig del af skyldneren gæld er pådraget ved strafbare eller
erstatningspådragende forhold. Dette omfatter bl.a. gæld i form af straffe-
sagsomkostninger.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 3, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, at eftergivelse af gæld til det offentlige i
almindelighed ikke kan ske, hvis en ikke uvæsentlig del af skyldnerens gæld
er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Dette omfat-
ter bl.a. gæld i form af straffesagsomkostninger.
Den foreslåede ordning indebærer, at gæld i form af straffesagsomkostnin-
ger vil kunne saneres i medfør af konkurslovens § 197, stk. 1, og eftergives
efter § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i højere grad
end efter de gældende regler, idet forekomst af gæld i form af straffesags-
omkostninger ikke længere vil føre til nægtelse af gældssanering og eftergi-
velse. Dette vil ligeledes gælde, selvom gælden i form af straffesagsomkost-
ninger udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede gæld. Gæld i form af
straffesagsomkostninger sidestilles på den måde med anden gæld. Ved
”sagsomkostninger pålagt i straffesager” forstås sagsomkostninger pålagt i
medfør af retsplejelovens § 1008.
Det foreslåede indebærer endvidere, at den eksisterende forudsætning i for-
arbejderne til konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 3, jf. Folketingstidende 2004-
05, 2. samling, tillæg A, side 322, om, at gæld, der er pådraget ved strafbare
eller erstatningspådragende forhold, skal være noget ældre end anden gæld,
125
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
før den kan gældssaneres, ikke vil gælde i relation til gæld i form af straffe-
sagsomkostninger.
Der fremgår ikke en tilsvarende forudsætning i forarbejderne til den oprin-
delige lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov nr. 1333 af 19
december 2008. Henset til at det dog fremgår af de almindelige bemærknin-
ger til forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. Folketings-
tidende 2008-09, tillæg A, side 263, at det er hensigten med eftergivelses-
reglerne, at de skal være parallelle med reglerne om gældssanering, må for-
udsætningen anses for ligeledes at gøre sig gældende for eftergivelsesreg-
lerne. Den eksisterende forudsætning om, at gæld, der er pådraget ved straf-
bare eller erstatningspådragende forhold, skal være noget ældre end anden
gæld, før den kan eftergives, vil med det foreslåede således ikke gælde i
relation til eftergivelse af straffesagsomkostninger.
Formålet med ordningen er, at gæld, der består af straffesagsomkostninger,
ikke i sig selv skal være en hindring for eftergivelse af gæld til det offentlige
eller gældssanering og dermed potentielt være til hinder for, at tidligere
dømte kan komme videre med en kriminalitetsfri tilværelse.
I forbindelse med ansøgning om gældseftergivelse eller begæring om gælds-
sanering vil de almindelige krav om eftergivelse og gældssanering fortsat
være gældende, herunder at skyldneren skal have stabile og afklarede øko-
nomiske forhold samt ikke må have handlet uforsvarligt i økonomiske an-
liggender, ikke må have undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren
har haft rimelig mulighed herfor, ligesom en væsentlig del af gælden fortsat
ikke må være pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
herunder eksempelvis bøder eller erstatning til ofre for forbrydelser.
2.5. Håndtering af belægget som følge af straffelovens § 81 d, stk. 2
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Straffelovens § 81 d’s gyldighed i tid
Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider,
hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammen-
hæng med covid-19) vedtog Folketinget bl.a. at indsætte en ny § 81 d i straf-
feloven.
Bestemmelsen indeholdt regler om strafudmåling for visse former for kri-
minalitet relateret til covid-19-epidemien i Danmark, jf. nærmere nedenfor
afsnit 2.5.1.2.
126
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det fulgte af en solnedgangsklausul i § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april
2020, at bl.a. bestemmelsen i straffelovens § 81 d skulle ophæves den 1.
marts 2021. Ved lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af lov om æn-
dring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Udskydelse af
solnedgangsklausul) blev solnedgangsklausulen imidlertid ændret, så straf-
felovens § 81 d forblev i kraft indtil den 1. januar 2022.
Den 1. januar 2022 blev straffelovens § 81 d ophævet. Det er imidlertid i
forarbejderne til solnedgangsklausulen forudsat, at strafskærpelserne i straf-
felovens § 81 d fortsat vil gælde for sager om forhold omfattet af bestem-
melsen, der er begået efter ikrafttræden af, men forud for ophævelsen af §
81 d, uanset om sagen pådømmes efter ophævelsen heraf. Der henvises til
Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som fremsat, side 18.
2.5.1.2. Indholdet af straffelovens § 81 d
Det fulgte af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
straffelovens §§ 119-122, 133-134 b, 135, 144, 161 og 163, § 172, jf. § 171,
stk. 1, § 189, § 247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263 a, § 285,
stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 286, jf. §§
276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 287, stk. 1, jf. §§ 276,
276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290, 290 a og
293, § 299, stk. 2, og §§ 300 a, 301 og 303, kunne forhøjes indtil det dob-
belte, hvis lovovertrædelsen havde baggrund i eller sammenhæng med co-
vid-19-epidemien i Danmark. Bestemmelsen omfattede primært formuefor-
brydelser, idet en række lovovertrædelser, der vedrører forbrydelser mod
den offentlige myndighed mv. samt den offentlige orden og fred, dog også
var omfattet.
Det forudsattes i forarbejderne til bestemmelsen, at strafniveauet for over-
trædelse af de i straffelovens § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser som
udgangspunkt skulle forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf,
der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke
havde baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark,
jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som fremsat, side 13.
Bestemmelsens anvendelse forudsatte, at lovovertrædelsen helt eller delvis
havde været motiveret af eller havde til formål at udnytte den situation, som
covid-19-epidemien i Danmark medførte. Det ville ifølge forarbejderne
bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder sær-
ligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen var opfyldt.
Det måtte dog i almindelighed antages, at betingelsen var opfyldt, hvis over-
127
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
trædelsen vedrørte hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved co-
vid-19-epidemien eller værnemidler såsom hånd-sprit og mundbind eller an-
dre knappe ressourcer i den konkrete situation.
Det ville derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser ved-
rørende værnemidler, der ikke udgjorde en knap ressource i den konkrete
situation, ville være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen.
Det blotte forhold, at der blev stjålet værnemidler i en sådan situation, ville
således ikke indebære, at overtrædelsen ville være omfattet af strafskærpel-
sen i straffelovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. justitsministerens besvarelse af 30.
marts 2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157.
Efter straffelovens § 81 d, stk. 2, kunne straffen forhøjes således, at den blev
fire gange så høj, såfremt en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser fandt
sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget blev opnået eller søgt
opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepak-
ker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.
Ifølge forarbejderne dækkede »hjælpepakker til imødegåelse af skadevirk-
ninger ved covid-19-epidemien« over de erhvervs- og jobrettede tiltag mv.,
som regeringen lancerede med henblik på at afbøde de negative økonomiske
konsekvenser af spredningen af covid-19 for danske lønmodtagere, arbejds-
pladser og virksomheder. Begrebet var dynamisk og omfattede hjælpepak-
ker, uanset om disse var vedtaget før eller efter lovens vedtagelse.
Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at strafniveauet for over-
trædelser omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 2, skulle være fire gange så
højt i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende
overtrædelser, der ikke havde baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 157 som
fremsat, side 15.
Ved udmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i forbindelse
med overtrædelser omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 2, skulle der lægges
vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding, jf. § 81 d, stk. 3.
Det forudsattes i den forbindelse, at der ved alle lovovertrædelser med bag-
grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvor en
person uberettiget opnåede eller søgte at opnå lån, kredit, støtte, tilskud eller
lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger
ved covid-19-epidemien og derigennem opnåede eller tilsigtede at opnå en
økonomisk vinding for sig selv eller andre, skulle udmåles en bøde som til-
lægsstraf. En bøde skulle således almindeligvis idømmes som tillægsstraf i
128
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
alle tilfælde, hvor en fysisk person idømtes en betinget eller ubetinget fæng-
selsstraf. Tillægsbøden skulle beregnes med udgangspunkt i den opnåede
eller tilsigtede vinding og fastsættes i overensstemmelse med strafskærpel-
sen i stk. 2, dvs. fastsættes som det firedobbelte af den opnåede eller tilsig-
tede vinding.
Hvis flere personer i fællesskab foretog de strafbare forhold, forudsattes der
udmålt en tillægsbøde til hver af disse personer. Det skulle også gælde i det
tilfælde, hvor en medarbejder havde foretaget de strafbare forhold på vegne
af et selskab.
Forhøjelse af bøden skulle ikke modsvares af en mindre fængselsstraf, og
idømmelse af en tillægsbøde skulle i almindelighed ikke afhænge af den
tiltalte persons betalingsevne.
Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 157 som fremsat, Folketingstidende
2019-20, tillæg A, samt til betænkningen over lovforslaget, jf. Folketingsti-
dende 2019-20, tillæg B.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Kriminalforsorgen står i en situation, hvor der er for få fængselspladser, og
hvor virkningen af strafskærpelserne vedrørende covid-19-relateret krimi-
nalitet forventes at forværre belægspresset i kriminalforsorgen betydeligt i
de kommende år. Aftalepartierne er som en del af aftalen om kriminalfor-
sorgens økonomi 2022-2025 på den baggrund enige om, at ordningen hvor-
efter personer, som har svindlet med hjælpepakker, og som derfor kan få
skærpet straffen til det firedobbelte, skal ændres, så de pågældende i stedet
kan få skærpet straffen til det dobbelte.
Initiativet har til formål delvis at imødegå det betydelige pres på belægget i
kriminalforsorgen, der følger af den nu ophævede § 81 d, stk. 2, i straffelo-
ven. Det forventes, at der de kommende år vil blive afsagt domme om ca.
850 forhold, der er begået før ophævelsen af straffelovens § 81 d, som er
omfattet af bestemmelsens stk. 2, og som må forventes at medføre en ganske
markant straf for de pågældende.
Det er således nødvendigt at tage skridt til at lette presset på belægget i kri-
minalforsorgen. Samtidig skal svindel mv. med hjælpepakker fortsat mødes
med hård konsekvens af retssystemet.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved en ændring af
lov nr. 349 af 2. april 2020.
129
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Formålet med ændringen er, at personer, der har begået svindel mv. med
hjælpepakker, mens straffelovens § 81 d fortsat var i kraft, men som endnu
ikke har modtaget endelig dom herfor, skal kunne idømmes indtil dobbelt
frem for indtil firedobbelt
straf i forhold til den straf, der ville være idømt
for tilsvarende forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med co-
vid-19-epidemien i Danmark. Samtidig er det hensigten, at sådanne perso-
ner fortsat skal kunne idømmes tillægsbøder, der er fire gange så høje som
den tillægsbøde, de pågældende ville være idømt i sager, der ikke omhandler
svindel mv. med hjælpepakker.
Det bemærkes, at det er forudsat med flerårsaftalen, at initiativet vil frigøre
ca. 250 fængselspladser i 2025.
2.5.3. Den foreslåede ordning
For det første foreslås det, at der ved pådømmelse efter 1. juli 2022 af for-
hold omfattet af lovens § 1, nr. 1, dvs. omfattet af den nu ophævede § 81 d
i straffeloven, ikke skal ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2,
som affattet ved lovens § 1, nr. 1.
Reglen i straffelovens § 81 d, stk. 2, omfatter lovovertrædelser, der er om-
fattet af § 81 d, stk. 1, som har fundet sted under sådanne omstændigheder,
at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller
lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger
ved covid-19-epidemien.
Forslaget vil have virkning for straffesager om sådanne forhold, som er be-
gået, mens straffelovens § 81 d var i kraft, og hvor der endnu ikke er afsagt
endelig dom på tidspunktet for nærværende lovforslags ikrafttræden. Ved
pådømmelsen af disse forhold vil domstolene
i stedet for strafskærpelses-
reglen i straffelovens § 81 d, stk. 2
alene skulle anvende strafskærpelses-
reglen i straffelovens § 81 d, stk. 1, som denne bestemmelse var affattet efter
§ 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020.
Virkningen heraf vil være, at straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes
til omkring det dobbelte
og altså ikke det firedobbelte
i forhold til den
straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der
ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Det bemærkes, at ændringer i straffelovgivningen som udgangspunkt ikke
har betydning for straffesager, der er endeligt påkendt. Som en undtagelse
hertil gælder dog straffelovens § 3, stk. 2, som indebærer, at hvis en ny lov
erklærer et forhold for straffrit, skal der ske bortfald af en endeligt idømt,
130
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
men endnu ikke fuldbyrdet straf. Bestemmelsen gælder imidlertid ikke i for-
hold til ændringer i lovgivningen, der kun fører til mildere straffe, og de
domfældte har i så fald intet krav på efterregulering, selv om straffen endnu
ikke er fuldbyrdet.
Den foreslåede straflempelse vil således ikke have betydning for personer,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har modtaget endelig dom for en
overtrædelse, hvor straffen er skærpet efter straffelovens § 81 d, stk. 2.
Sådanne domme vil skulle fuldbyrdes i overensstemmelse med de alminde-
lige regler for fuldbyrdelse af straffedomme. Dette gælder også i de tilfælde,
hvor personer har modtaget en endelig dom, hvor straffen er skærpet i med-
før af straffelovens § 81 d, stk. 2, men personen endnu ikke helt eller delvis
har afsonet straffen.
I forhold til verserende sager, dvs. sager, der er under behandling ved dom-
stolene, er det forventningen, at disse vil blive berostillet, indtil loven er
trådt i kraft, med henblik på at sikre den fulde belægsmæssige effekt af ini-
tiativet.
Det foreslås for det andet, at straffelovens § 81 d, stk. 3, som affattet ved §
1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020, fortsat finder anvendelse på pådøm-
melsen af ovennævnte forhold efter lovens ikrafttræden.
Straffelovens § 81 d, stk. 3, omhandler udmålingen af tillægsbøder efter
straffelovens § 50, stk. 2, i sager omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 2.
Forslaget vil have virkning for forhold omfattet af straffelovens § 81 d, der
er begået, mens bestemmelsen stadig var i kraft, hvorom der på tidspunktet
for nærværende lovforslags ikrafttræden ikke er afsagt endelig dom, og som
uden dette lovforslag ville skulle være behandlet efter straffelovens § 81 d,
stk. 2.
I sager vedrørende sådanne forhold vil der fortsat skulle idømmes en til-
lægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2. Tilsvarende forudsættes det fortsat
uanset at der skal ses bort fra strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d,
stk. 2
at tillægsbøden som udgangspunkt skal forhøjes til det firedobbelte
i forhold til praksis om forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien i Danmark, dvs. til det firedobbelte af den opnåede
eller tilsigtede vinding.
131
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.6. Initiativer til imødegåelse af udeblivelse fra afsoning
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Om indsattes adgang til udgang
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om udgang findes i §§ 46-50. Ved
udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra institutionen i et
bestemt tidsrum, der medregnes i straffetiden.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, kan en indsat få tilladelse til ud-
gang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, ar-
bejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige
hensyn, og der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbin-
delse med udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuld-
byrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen. Det er endvidere
en betingelse, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod ud-
gangstilladelsen.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 50 fastsætter justitsministeren regler om til-
ladelse til udgang. Det kan i forbindelse med sådanne regler bestemmes, at
tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i insti-
tutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen, samt at tilladelse til
udgang ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den
indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning. Det kan endvidere bestem-
mes, at den indsatte efter udgangsmisbrug er afskåret fra i et bestemt tidsrum
at forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangska-
rantæne).
Straffuldbyrdelseslovens regler om udgang suppleres en af række admini-
strative forskrifter i bekendtgørelse nr. 176 af 31. januar 2022 om udgang til
indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens insti-
tutioner (udgangsbekendtgørelsen).
Det fremgår af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at en indsat, der uden lovlig
grund er udeblevet efter tilsigelse til afsoning, i et tidsrum af 3 måneder fra
indsættelsen skal fratages muligheden for at kunne meddeles tilladelse til
udgang.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 31, stk. 3, at udgang kan gives, hvis sær-
lige omstændigheder taler derfor, uanset at der er truffet afgørelse om frata-
gelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter
tilsigelse til afsoning, jf. § 21, stk. 1.
132
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.6.1.2. Om indsattes ret til besøg
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om indsattes ret til besøg findes i §§
51-53.
En indsat, der afsoner fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens in-
stitutioner, har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed
og så vidt muligt af to timers varighed, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51, stk.
1, men der kan i den enkelte institution gives tilladelse til besøg i videre
omfang.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2, har en indsat uden de i stk. 1
nævnte begrænsninger ret til at modtage besøg af den advokat, der er be-
skikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der
har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det
samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter retsplejelovens § 733 er
antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 3, har en udenlandsk indsat uden de
i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, nævnte begrænsninger endvidere ret
til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, har en indsat, som af politiet
skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involve-
ret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og
om hvem politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den indsatte
skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skyde-
våben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er be-
gået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, ikke ret til at modtage
besøg af personer med tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden
tilsvarende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, skal besøg til en indsat, som af
politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe
af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,
overværes af personalet i institutionen, medmindre det er åbenbart, at det
ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hen-
syn til at forebygge kriminalitet.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 2, skal besøg til en indsat, som er
dømt for overtrædelse af en af de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens
12. eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen skønner at være radikali-
seret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, overværes af personalet i
133
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
institutionen, hvis dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og
ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at de besøgende skal indhente for-
udgående tilladelse til at besøge den indsatte, ligesom det kan gøres til et
vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 52.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 3, fastsætter justitsministeren regler
om gennemførelsen af de indsattes ret til besøg og om begrænsninger i
denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kri-
minalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn
til at forebygge kriminalitet, herunder om adgang for kriminalforsorgsom-
rådet til at træffe bestemmelse om forbud mod besøg af bestemte personer
og om gennemførelse af besøg under overværelse af personale i institutio-
nen. Det er i samme bestemmelse fastsat, at besøg af advokat, jf. § 51, stk.
1, altid skal være uoverværet.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om besøg suppleres af en række ad-
ministrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 177 af 31. januar
2022 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller
forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen).
Efter de gældende regler, er det ikke muligt at begrænse en indsats ret til
besøg på baggrund af, at den indsatte uden lovlig grund er udeblevet fra
afsoning.
2.6.1.3. Om varetægtsfængsling
Reglerne om, i hvilke tilfælde der kan ske varetægtsfængsling, findes i rets-
plejelovens kapitel 70.
Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, når der
er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertræ-
delse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt overtrædelsen efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,
og
der enten (1) efter
det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at vedkom-
mende vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen (sikringsarrest),
eller
(2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at
frygte, at vedkommende på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran
nævnte beskaffenhed (uskadeliggørelsesarrest), eller (3) der efter sagens
134
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskelig-
gøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller på-
virke andre (kollusionsarrest).
Retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, anvendes typisk, når (1) vedkommende
har holdt sig skjult for politiet eller har flugtplaner, (2) vedkommende har
tilknytning til Danmark og til andre lande, eller (3) vedkommende ingen
tilknytning har til Danmark.
Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, kan en sigtet endvidere varetægtsfængs-
les af hensyn til retshåndhævelsen (såkaldt retshåndhævelsesarrest). Efter
bestemmelsen kan en sigtet således varetægtsfængsles, når der foreligger en
særligt bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået
enten
(1) en
overtrædelse som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan
medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter
oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er
på fri fod,
eller
(2) en overtrædelse af en række nærmere angivne straffe-
lovsovertrædelser af overvejende personfarlig karakter, såfremt lovovertræ-
delsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville med-
føre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og hensynet til retshån-
dhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Efter retsplejelovens § 762, stk. 3, kan varetægtsfængsling bl.a. ikke anven-
des, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller
fængsel i højst 30 dage.
Bestemmelse om varetægtsfængsling har kun virkning indtil sagens afgø-
relse i retten. På begæring træffer retten efter afgørelsen bestemmelse om,
hvorvidt tiltalte under en eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværk-
sættes, skal varetægtsfængsles eller forblive varetægtsfængslet, jf. retsple-
jelovens § 769, stk. 1. Betingelserne for varetægtsfængsling efter sagens af-
gørelse er som udgangspunkt de samme som før sagens afgørelse, medmin-
dre tiltalte samtykker i at forblive varetægtsfængslet. Samtykker tiltalte, er
dette i sig selv tilstrækkeligt til fortsat varetægtsfængsling.
Ud over de anførte almindelige regler om varetægtsfængsling indeholder
retsplejelovens § 769, stk. 2, en særlig regel om adgang til varetægtsfængs-
ling efter fældende dom, når hensynet til retshåndhævelsen skønnes at
kræve, at den tiltalte ikke er på fri fod, under hensyntagen til, at den tiltalte
har tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verse-
rende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for
den gruppe, som den dømte har tilknytning til, som led i konflikten enten er
anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på
135
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
I 2020 udeblev 15,5 pct. af de tilsagte fra afsoning i kriminalforsorgen. Sam-
tidig havde 416 dømte pr. 24. november 2021 status som udeblevet fra tilsi-
gelse til afsoning og var dermed efterlyst med henblik på anholdelse til af-
soning.
Det fremgår af flerårsaftalen, at aftalepartierne er enige om, at det strider
mod hensynet til retshåndhævelsen, når dømte udebliver efter tilsigelse til
afsoning, ligesom udeblivelser har negative konsekvenser for kriminalfor-
sorgen.
Der er tidligere blevet iværksat en række initiativer med henblik på at redu-
cere antallet af dømte, som udebliver fra afsoning. Det drejer sig bl.a. om
vedtagelsen af lov nr. 1728 af 27. december 2016, som bl.a. indførte straf-
fuldbyrdelseslovens § 110 b om udeblivelse fra afsoning, ligesom kriminal-
forsorgen i efteråret 2017 har iværksat en række tiltag, der har til formål at
imødegå udfordringerne med udeblivelse fra afsoning, herunder målrettet
kommunikation til de tilsagte.
Antallet af dømte, der udebliver fra afsoning, er efter aftalepartiernes opfat-
telse fortsat for højt.
Som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er aftale-
partierne derfor enige om, at der skal fastsættes strammere regler for dem,
der uden lovlig grund udebliver fra afsoning, for at komme udfordringen
med udeblivelse fra afsoning til livs.
Aftalepartierne er enige om at begrænse rettighederne for personer, der ude-
bliver fra afsoning uden lovlig grund. Der er enighed om, at udeblevnes ret
til at få besøg skal begrænses i op til 3 måneder fra indsættelse med undta-
gelse af besøg fra nærtstående. Derudover er der enighed om, at deres ret til
at komme på udgang skal begrænses yderligere, så tilladelse til udgang som
udgangspunkt ikke kan gives i op til 6 måneder fra indsættelsen.
Begrænsningerne vil alene kunne finde anvendelse, hvis den pågældende er
udeblevet uden lovlig grund. Udeblivelsen skal således skyldes omstændig-
heder, som må lægges den udeblevne til last.
Endelig er der enighed om at udvide de eksisterende regler om varetægts-
fængsling, så der skabes øgede muligheder for at varetægtsfængsle personer
efter dom, hvis der vurderes at være en særlig risiko for udeblivelse.
136
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Justitsministeriet finder, at initiativerne bør gennemføres ved en udvidelse
af bemyndigelsesbestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens §§ 50 og 53
samt ved en udvidelse af muligheden for varetægtsfængsling efter dom, som
er reguleret i retsplejelovens § 769.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås ændringer af bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelses-
lovens § 50. Formålet er at skabe lovhjemmel til, at der kan fastsættes regler
om, at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af op til 6 måneder
fra indsættelsen, hvis den indsatte uden lovlig grund er udeblevet fra afso-
ning.
Hvis lovforslaget vedtages vil der i udgangsbekendtgørelsen blive fastsat
regler om, at udgang ikke kan gives i et tidsrum af op til 6 måneder fra ind-
sættelsen, hvis den indsatte uden lovlig grund er udeblevet fra afsoning.
Der vil i den forbindelse blive fastsat en undtagelse, hvorefter fratagelse af
muligheden for at kunne meddeles tilladelse til udgang vil skulle ske i et
kortere tidsrum i tilfælde, hvor fratagelse af muligheden for tilladelse til ud-
gang i 6 måneder vil være uforholdsmæssig, herunder hvor den indsatte
alene skal afsone en fængselsstraf af en varighed tæt på 6 måneder.
Den gældende ordning, hvorefter særlige omstændigheder kan begrunde til-
ladelse til udgang, uanset om der er truffet afgørelse om fratagelse af mulig-
hed for udgang på grund af udeblivelse fra afsoning, vil blive fastholdt.
Der foreslås derudover ændringer af bemyndigelsesbestemmelsen i straf-
fuldbyrdelseslovens § 53.
Formålet er at skabe lovhjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at det
skal være muligt at begrænse en indsats ret til besøg i en periode på 3 må-
neder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet fra afsoning uden lov-
lig grund.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der i besøgsbekendtgørelsen blive fastsat
regler om, at en indsat ikke har ret til at modtage i besøg i en periode på 3
måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte uden lovlig grund er udeblevet
fra afsoning.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, at begrænsningen ikke vil gælde for
besøg fra den indsattes nærtstående.
137
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det vil desuden blive fastsat, at begrænsningen ikke vil omfatte besøg fra
den dømtes nærtstående, samt ikke vil påvirke den indsattes ret til at mod-
tage besøg efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2 og 3, om henholdsvis
ret til besøg fra visse advokater, og reglen om udenlandske indsattes ret til
samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter og
den indsattes ret til at have sit barn med sig i institutionen efter straffuldbyr-
delseslovens § 54.
Endelig foreslås, at der i retsplejelovens § 769 indsættes et nyt stykke, der
skal give mulighed for varetægtsfængsling efter dom, hvis der efter det om
den tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at vedkom-
mende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7,
samt § 3, nr. 1 og 2.
2.7. Udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af en straf skal
ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til be-
hovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri
tilværelse.
En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyrdelsen betragtes i
den forbindelse som et almindeligt led i resocialiseringen, idet den dømte
derved kan vænnes til en tilværelse i frihed uden kriminalitet. Denne grad-
vise forøgelse af frihedsgraderne omtales i det følgende som udslusning.
Med betegnelsen udslusning sigtes bl.a. til muligheden for udgang, herunder
frigang og udstationering, muligheden for fortsat afsoning i kriminalforsor-
gens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen og til mu-
ligheden for prøveløsladelse, herunder prøveløsladelse efter noget for no-
get-ordningen.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om udgang findes i §§ 46-50. Ved
udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra institutionen i et
bestemt tidsrum, der medregnes i straffetiden.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, kan en indsat få tilladelse til ud-
gang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, ar-
bejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige
hensyn, og der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbin-
138
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
delse med udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuld-
byrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen. Det er endvidere
en betingelse, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod ud-
gangstilladelsen.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 50 fastsætter justitsministeren regler om til-
ladelse til udgang. Bekendtgørelse nr. 176 af 31. januar 2022 om udgang til
indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens insti-
tutioner (udgangsbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af bestemmelsen.
Der er i bekendtgørelsens kap. 11 fastsat nærmere regler om udstationering
til pension m.v.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 51, stk. 1, at indsatte, der udstår tidsbe-
stemt fængselsstraf på 5 måneder eller derover og opfylder de tidsmæssige
betingelser for udgang efter kapitel 9, kan få udgang i form af udstatione-
ring. Der kan tidligst gives tilladelse til udstationering, når en tredjedel af
straffen er udstået. Hvis særlige omstændigheder taler derfor, kan kriminal-
forsorgsområdet give indsatte i åbne institutioner, der udstår fængselsstraf i
under 8 år, tilladelse til udstationering, selvom betingelserne i 1. og 2. pkt.
ikke er opfyldt.
Udstationering gives i de tilfælde, der er nævnt i bekendtgørelsens § 44, stk.
2, 3 og 5, hvis udgang af praktiske grunde ikke kan gives som frigang, eller
hvis det skønnes formålstjenligt, at udgang gennemføres som udstatione-
ring.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 52, stk. 1, 1. pkt., at udstationering nor-
malt skal ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstationering til
egen bopæl med fodlænke, jf. kapitel 12. Der er i bekendtgørelsens § 52,
stk. 2-4 og 6, fastsat nærmere tidsmæssige grænser for udstationering.
Der er i bekendtgørelsens kap. 12 fastsat nærmere regler om udstationering
til egen bopæl med fodlænke.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 55, stk. 1, at indsatte, der opfylder de
tidsmæssige betingelser for udgang efter kapitel 9, kan få udgang i form af
udstationering til egen bopæl med fodlænke, når det findes formålstjenligt
af hensyn til den indsattes familieforhold, afsoningsforløb eller resocialise-
ring. Indsatte, der udstår straf på under et års fængsel, kan dog kun helt und-
tagelsesvis udstationeres til egen bopæl med fodlænke.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 55, stk. 2, at udstationering til egen bo-
pæl med fodlænke kan gives, når en tredjedel af straffetiden er udstået, og
139
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op til løsladelsestidspunktet, even-
tuelt i forlængelse af en udstationering efter kapitel 11.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 55, stk. 3, at en indsat ud over de i § 55,
stk. 1, nævnte tilfælde kan få tilladelse til udstationering til egen bopæl med
fodlænke i de tilfælde, der er nævnt i § 44, stk. 2, 3 og 5, hvis den pågæl-
dende af geografiske årsager ikke kan gennemføre frigangen, fordi det ikke
er muligt at tilbringe fritiden i en institution tæt ved arbejds- eller kursusste-
det, jf. § 46.
Der er i bekendtgørelsens § 59 fastsat en række særlige betingelser for ud-
stationering til egen bopæl med fodlænke. Det fremgår bl.a. heraf, at tilla-
delse til udstationering til egen bopæl med fodlænke kun kan meddeles, hvis
den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udstationering
med fodlænke kan gennemføres, at personer, der har samme bopæl som den
indsatte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan udstås
på den fælles bopæl, og at der ikke kan meddeles tilladelse til udstationering
til egen bopæl med fodlænke, hvis denne udstationeringsform som følge af
den indsattes forhold ikke findes hensigtsmæssig.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 60, at udstationering til egen bopæl med
fodlænke forudsætter, at der er sikret den indsatte passende arbejde eller
andet underhold, og at den indsatte erklærer at ville overholde de vilkår, der
fastsættes for udstationeringen.
Udstationering til pension eller til egen bopæl med fodlænke sker efter de
gældende regler efter ansøgning fra den indsatte og forudsætter, at der er et
særligt udstationeringsformål.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Det kan være udfordrende for mange indsatte at vænne sig til livet uden for
fængslet. Aftalepartierne bag flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025 er enige om, at flere indsatte skal have mulighed for langsomt at
tilpasse sig livet uden for murene under tæt kontrol og støtte fra kriminal-
forsorgens personale.
Som en del af flerårsaftalen er aftalepartierne derfor enige om, at der skal
justeres på reglerne for udslusning fra fængsel med henblik på at sikre, at
der i højere grad bygges en bro til det omkringliggende samfund, hvor ind-
satte under tæt opsyn af kriminalforsorgen kan fastholdes i f.eks. arbejde,
uddannelse og en stof- og kriminalitetsfri tilværelse.
140
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Initiativet skal være med til at underbygge en tilgang baseret på ret og pligt,
hvor dømte, der er motiverede for at arbejde og uddanne sig mv. og har vist
at de kan overholde kriminalforsorgens retningslinjer under deres afsoning,
får bedre rammer og støtte i deres arbejde for at skabe sig en kriminalitetsfri
tilværelse.
Aftalepartierne er enige om at gøre udstationering til eget hjem med fod-
lænke eller kriminalforsorgens udslusningsfængsler til et normalt led i afso-
ningen for indsatte med en tidsbestemt fængselsstraf på over 6 måneder og
forlænge perioden for udstationering, så indsatte kan udstationeres, efter 1/3
af straffen er udstået i indtil otte måneder før forventet prøveløsladelse. Mu-
ligheden for udstationering skal kun gælde for indsatte, som kriminalforsor-
gen efter en grundig screening vurderer vil overholde retningslinjerne for
udstationering, og under hensyn til retshåndhævelsen.
Aftalepartierne har samtidig besluttet, at der som en del af initiativet etable-
res fire nye udslusningsfængsler, som skal fordeles geografisk på tværs af
Danmark. De nye udslusningsfængsler skal skabe rammerne om, at flere
indsatte i afslutningen af deres afsoning får mulighed for en overgang til et
liv uden kriminalitet under tæt opsyn og støtte fra kriminalforsorgens per-
sonale.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til kriminalforsorgens ud-
slusningsfængsler, bidrager til at lette overgangen til et liv uden for murene.
Kriminalforsorgen vurderer, at langt de fleste indsatte har gavn af udslus-
ning, samt at udstationering bidrager til at forebygge ny kriminalitet, idet
det f.eks. er muligt under faste rammer og løbende kontrol fra kriminalfor-
sorgen at fastholde afsoneren i bl.a. arbejde og uddannelse og understøtte
kontakt til familie. Under udstationering vil kriminalforsorgen kunne rea-
gere, hvis afsoneren ikke møder i beskæftigelse eller forsømmer sin mis-
brugsbehandling, hvilket kan være afgørende for at undgå tilbagefald til ny
kriminalitet.
Kriminalforsorgen vurderer desuden, at udstationering til udslusningsfæng-
sel eller til egen bopæl med fodlænke vil forbedre mulighederne for at fast-
holde og støtte dømte i at etablere positive sociale kontakter til f.eks. sports-
foreninger og andre prosociale aktiviteter, der bidrager til at undgå ny kri-
minalitet.
Herudover kan øget mulighed for udstationering afhjælpe manglen på fæng-
selspladser såvel som fængselsbetjente. Kriminalforsorgen vurderer derfor,
141
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
at man med fordel kan forskyde belægget fra fængsler til andre afsonings-
former, både for at sikre en bedre løsladelsesproces for de indsatte og for at
mindske belægget i fængsler og arrester.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at indføre nye
bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven om udstationering til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol eller udslusningsfængsel.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås der en ny udstationeringsmodel, som skal udgøre
et normalt led i afsoningen af en fængselsstraf.
Det foreslås for det første, at der indføres en bestemmelse i straffuldbyrdel-
seslovens § 50 a, hvorefter kriminalforsorgsområdet bestemmer, om ind-
satte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan ud-
stationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til ud-
slusningsfængsel, når en tredjedel af straffen er udstået, der ikke skønnes at
være risiko for misbrug af udstationeringen, og hensynet til retshåndhævel-
sen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Udstationering vil efter den foreslåede bestemmelse tidligst kunne ske 8 må-
neder før forventet prøveløsladelse. Det gælder alle former for prøveløsla-
delse efter afsoning af tidsbestemt straf, således straffelovens § 38, stk. 1 §
38, stk. 2 eller § 40 a. Indsatte, som forventes løsladt på endt straf, fordi
prøveløsladelse skønnes utilrådelig, vil ikke kunne udstationeres efter den
foreslåede bestemmelse.
Det forudsættes, at kriminalforsorgen yder støtte til boligsøgning mv. på et
tidligt tidspunkt under afsoningen for at øge chancerne for, at der kan være
en bolig til rådighed, når der resterer 8 måneder af afsoningen.
Det foreslås for det andet, at der indføres en bestemmelse i straffuldbyrdel-
seslovens § 50 b, hvorefter der alene kan ske udstationering til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol, hvis den indsattes boligforhold er af
en sådan beskaffenhed, at udstationering under intensiv overvågning og
kontrol kan gennemføres, og personer, der har samme bopæl som den
dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at den indsatte kan
udstationeres til den fælles bopæl.
Til brug for afgørelsen af, om den indsatte opfylder betingelserne for udsta-
tionering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol, skal krimi-
nalforsorgen foretage en nærmere vurdering og undersøgelse af den indsat-
tes forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold
142
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
samt fysiske og psykiske tilstand. Der kan alene ske udstationering til egen
bopæl under intensiv overvågning og kontrol, hvis den dømte medvirker til
undersøgelsen.
Det foreslås for det tredje, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 50 c, hvorefter justitsministeren fastsætter nær-
mere regler om udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol eller til udslusningsfængsel, herunder om behandling af sager om
udstationering, om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v., og om tilbagekaldelse
af tilladelser til udstationering.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive foretaget ændringer i udgangsbe-
kendtgørelsen. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om ud-
stationering, herunder om behandling af sager om udstationering, om vilkår,
om tilsyn og kontrol m.v., og om tilbagekaldelse af tilladelser til udstatio-
nering.
Der vil desuden i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3, blive
fastsat en administrativ klageadgang for afslag på udstationering efter den
foreslåede udstationeringsordning.
De foreslåede bestemmelser forudsættes anvendt i lyset af de kapacitets-
mæssige forhold i kriminalforsorgen. Udstationering til udslusningsfængsel
forudsætter således, at der er den fornødne kapacitet i et af kriminalforsor-
gens udslusningsfængsler.
Den med lovforslaget foreslåede udstationeringsordning supplerer den gæl-
dende ordning, som forudsætter at der er et særligt udstationeringsformål.
2.8. Strammere økonomiske vilkår for udvisningsdømte
2.8.1. Gældende ret
Efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 1, skal en indsat have udbetalt ve-
derlag for sin beskæftigelse. Vederlag skal også udbetales til indsatte, der
ikke kan tilbydes beskæftigelse, eller som er uden beskæftigelse efter § 38,
stk. 3. Det samme gælder indsatte, der på grund af sygdom er fraværende
fra beskæftigelse.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, opsparer kriminalforsorgsområ-
det en andel af vederlaget efter stk. 1, der udbetales til den indsatte senest
på tidspunktet for løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest på tidspunk-
tet for hjemrejsen. Udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med
udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse, modregnes i det op-
sparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne.
143
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 5, fastsætter justitsministeren regler
om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan i den forbindelse fastsætte regler om, at
andre indsatte, der er fraværende fra beskæftigelse, skal have udbetalt ve-
derlag for beskæftigelse. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om
ordningerne, der er omtalt i § 42, stk. 3 og 4.
Der er i bekendtgørelse nr. 746 af 27. april 2021 om beskæftigelse m.v. af
indsatte i kriminalforsorgens institutioner fastsat nærmere regler om bl.a.
tvungen opsparing og løsladelsesbeløb.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 1, at kriminalforsorgsområdet
efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, 1. pkt., opsparer 15 % af den ind-
sattes vederlag for beskæftigelse, som indsættes på en spærret konto.
Efter bekendtgørelsens § 23, stk. 1, kan kriminalforsorgsområdet løbende
modregne udgifter i det opsparede beløb, som den indsatte selv skal afholde
i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse,
hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 1, at kriminalforsorgsområdet
skal undlade at tilbageholde yderligere beløb til opsparingen, hvis det kan
konstateres, at den tvungne opsparing åbenbart overstiger de samlede udgif-
ter, som den indsatte vil skulle afholde i forbindelse med udgang og løsla-
delse, herunder eventuel efterfølgende hjemrejse.
Det fremgår derudover af bekendtgørelsens § 29, stk. 1, at personer, der ud-
står fængselsstraf eller forvaring, og som på den beregnede løsladelsesdato
har haft en opholdstid på mere end 60 dage, får udbetalt et løsladelsesbeløb,
jf. § 31. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at der ikke kan modregnes i
beløbet.
Det fremgår af § 1, nr. 12, i bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til
indsatte i kriminalforsorgens institutioner (2022), at løsladelsesbeløbet ud-
gør 549,61 kr. (2022-niveau). Løsladelsesbeløbet er tænkt anvendt til små-
fornødenheder i forbindelse med løsladelsen.
Personer, der har bopæl i Danmark, har ret til alle sundhedslovens ydelser,
jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Med bopæl i sundhedslovens forstand forstås
folkeregistrering i det Centrale Personregister (CPR), jf. sundhedslovens §
7, stk. 2. Personer, der er omfattet af forordning nr. 883/04/EF om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger har adgang til den behandling, der er
144
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
nødvendig under midlertidigt ophold i Danmark. Personer, der ikke har bo-
pæl i Danmark, har adgang til akut og fortsat sygehusbehandling, jf. sund-
hedslovens §§ 8 og 80.
Med akut sygehusbehandling forstås den sygehusbehandling, der ydes i til-
fælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kro-
nisk sygdom m.v., jf. sundhedslovens § 80, stk. 1, og § 5, stk. 1, i bekendt-
gørelse nr. 675 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. Med fort-
sat sygehusbehandling forstås den sygehusbehandling, der ydes, når det un-
der de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise per-
sonen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller
personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. sundheds-
lovens § 80, stk. 2.
Regionsrådet opkræver efter sundhedslovens § 81, stk. 2, betaling af patien-
ten for akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80. Be-
handlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de forelig-
gende omstændigheder skønner det rimeligt.
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, vil således som udgangspunkt
skulle betale for akut og fortsat sygehusbehandling.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
Aftalepartierne bag flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-
2025 mener ikke, at det er rimeligt, at udvisningsdømte udlændinge optager
pladser og ressourcer i danske fængsler og arrester, der i forvejen er pressede
på pladser. Formålet med en udvisningsdom er netop, at den dømte skal for-
lade Danmark, og kriminalforsorgens ressourcer skal derfor så vidt muligt
ikke anvendes på udvisningsdømte, ligesom kriminalforsorgen ikke skal
bruge kræfter på at reintegrere udvisningsdømte i det danske samfund.
Som en del af flerårsaftalen er aftalepartierne derfor enige om, at udvis-
ningsdømte, inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,
skal underlægges strammere økonomiske vilkår.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at beløb, som indsatte under
visse betingelser får udbetalt i forbindelse med løsladelse, skal afskaffes for
udvisningsdømte, der efter endt afsoning udsendes med bistand fra udlæn-
dingemyndighederne, eller efter afsoningen varetægtsfængsles med henblik
på senere udsendelse.
Aftalepartierne er derudover enige om, at andelen af den tvungne opsparing
af løn for beskæftigelse øges fra 15 pct. til 50 pct. for udvisningsdømte. De
145
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
yderligere tvangsopsparede midler vil alene kunne anvendes til dækning af
hjemrejseudgifter. Den øgede tvangsopsparing vil skulle udbetales, hvis ef-
fektueringen af udsendelsen af den pågældende efter løsladelse umiddelbart
må anses for udsigtsløs.
Aftalepartierne ønsker desuden, at udvisningsdømte indsatte forpligtes til at
tegne en forsikring, der dækker sundhedsbehandling, og at tvangsopsparede
midler i den forbindelse anvendes til dækning af forsikringen.
Justitsministeriet finder, at initiativerne bør gennemføres ved en ændring af
bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 5.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås ændringer af bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelses-
lovens § 42, stk. 5.
Formålet er at skabe lovhjemmel til, at der kan fastsættes regler om andelen
af vederlaget, der skal opspares for udvisningsdømte, samt at udvisnings-
dømte kan forpligtes til at tegne en forsikring, der dækker sundhedsbehand-
ling uden for kriminalforsorgen, og at tvangsopsparede midler i den forbin-
delse skal anvendes til dækning af forsikringen.
Formålet er derudover at skabe lovhjemmel til, at der kan fastsættes regler
om løsladelsesbeløb, herunder at visse udvisningsdømte ikke er omfattet af
retten til løsladelsesbeløb.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive fastsat administrative regler om
tvungen opsparing og løsladelsesbeløb for udvisningsdømte.
Det vil blive fastsat, at andelen af den tvungne opsparing af løn for beskæf-
tigelse øges fra 15 pct. til som udgangspunkt 50 pct. for udvisningsdømte.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, at de
yderligere
tvangsopsparede mid-
ler (35 pct. af tvungne opsparing af løn for beskæftigelse) alene vil kunne
anvendes til dækning af hjemrejseudgifter, og at den øgede tvangsopsparing
vil skulle udbetales, hvis effektueringen af udsendelsen af den pågældende
efter løsladelse umiddelbart må anses for udsigtsløs. Den forskelsbehand-
ling, der sker isoleres dermed til hjemrejseudgifter.
Det forudsættes, at ordningen administreres i overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet. I det omfang kriminalforsorgsområdet kan konsta-
tere, at den
yderligere
tvungne opsparing (15-50 pct. af den tvungne opspa-
ring af vederlag for beskæftigelse) åbenbart overstiger de samlede udgifter,
146
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
som den pågældende vil skulle afholde i forbindelse med hjemrejse, forud-
sættes det således, at kriminalforsorgsområdet undlader at tilbageholde
yderligere beløb til opsparingen. Et sådant beløb vil skulle udbetales til den
indsatte.
Det kan endvidere fastsættes, at udvisningsdømte kan forpligtes til at tegne
en forsikring, der dækker sundhedsbehandling uden for kriminalforsorgen,
og at tvangsopsparede midler skal anvendes til dækning af forsikringen.
Bemyndigelsen vil alene blive benyttet til at fastsætte regler om pligt til at
tegne sundhedsforsikring for tvangsopsparede midler, hvis det viser sig
praktisk muligt at gennemføre en sådan ordning, herunder at der kan findes
udbydere af en sådan sundhedsforsikring, og at der kan findes en rimelig
præmie.
Det vil derudover blive fastsat, at udvisningsdømte, der straks efter endt af-
soning udsendes med bistand fra udlændingemyndighederne, eller efter af-
soningen varetægtsfængsles med henblik på senere udsendelse, ikke har
krav på løsladelsesbeløb.
2.9. Faste løsladelsesdage
2.9.1. Gældende ret
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 1, at løsladelse sker efter
endt strafudståelse eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse
eller benådning.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 2, fastsætter justitsministeren regler
om tidspunktet for løsladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning
af dette tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en fremrykning er begrundet i
væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre særlige hensyn.
Der er i bekendtgørelse nr. 855 af 28. juni 2017 om løsladelse af dømte, der
udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om
bl.a. fremrykket løsladelse.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at indsatte, der udstår fæng-
selsstraf i 30 dage eller derover, kan løslades den nærmest forudgående hele
hverdag, i påsken dog også påskelørdag, hvis løsladelsesdatoen falder på en
lørdag, søndag eller søgnehelligdag, og den pågældende selv ønsker det, jf.
dog stk. 2-3.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 21, stk. 2, at løsladelsen højst kan frem-
rykkes med 3 dage.
147
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det fremgår af bekendtgørelsens § 21, stk. 3, at fremrykning af løsladelsen
efter stk. 1 kan undlades, hvis undvigelse eller udeblivelse fra udgang har
fundet sted inden for de sidste 4 uger før løsladelsesdatoen, eller der er en
bestyrket mistanke om, at undvigelse eller udeblivelse fra udgang tidligere
end 4 uger før løsladelsesdatoen har fundet sted med henblik på udnyttelse
af adgangen til fremrykning.
Det fremgår af bekendtgørelses § 22, at indsatte, der udstår fængselsstraf i
30 dage eller derover, kan løslades indtil 3 dage før løsladelsesdatoen, hvis
det er nødvendigt, for at den pågældende kan påbegynde dokumenteret be-
skæftigelse eller uddannelse, der er af væsentlig betydning for den pågæl-
dendes beskæftigelsesmæssige situation ved løsladelsen, når det af hensyn
til fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet underhold er afgørende
nødvendigt, at den pågældende kan betjenes på et offentligt kontor eller hos
en offentlig myndighed inden en weekend, i tilfælde, hvor der ellers ville
blive givet tilladelse til udgang med henblik på at besøge en nærstående per-
son, som er alvorligt syg, at være til stede ved en nærstående persons begra-
velse eller besøge nærstående personer ved vigtige familiebegivenheder, el-
ler hvis der opstår akut mangel på pladser i en institution.
Bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 2, kan
ikke benyttes til at fastsætte regler om, at løsladelse kan fremrykkes med
over 3 dage, fordi løsladelsesdatoen falder på en lørdag, søndag eller søgne-
helligdag. Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 3730 f. og 3795 f.
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser
Kommunerne er blandt de primære offentlige aktører, når det kommer til
kriminalitetsforebyggelse. De har det primære ansvar for borgernes beskæf-
tigelsesmæssige, boligmæssige og sociale forhold. Det er derfor centralt, at
kriminalforsorgen og kommunerne samarbejder tæt, særligt i forbindelse
med løsladelse.
En gennemgang af kriminalforsorgens løsladelsespraksis har vist, at op til
36 pct. af de indsatte løslades fredag, lørdag og søndag, herunder langt stør-
stedelen om fredagen. Løsladelser op til en weekend vanskeliggør, at løs-
ladte med behov for at opsøge kommunen, banken og lignende kan gøre
dette, inden disse lukker for weekenden. Det kan øge risikoen for, at den
løsladte begår ny kriminalitet med henblik på at få adgang til bolig, penge,
mad, tobak, narkotika m.v., eller kan medføre, at de løsladte mister motiva-
tionen til at opsøge den hjælp, som vedkommende er berettiget til i det of-
fentlige system.
148
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er aftale-
partierne på den baggrund enige om at justere retningslinjerne for løsladelse,
så der fremover som udgangspunkt kun løslades i starten af arbejdsugen
(mandag-onsdag) for derved at sikre, at den løsladte har mulighed for at søge
hjælp hos kommunen, gå i banken mv. umiddelbart efter løsladelse.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved en ændring af
bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 2.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås ændringer i bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelses-
lovens § 79, stk. 2.
Formålet er at skabe lovhjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at der
som udgangspunkt skal ske løsladelse i starten af arbejdsugen (mandag-ons-
dag), og at løsladelsen i den forbindelse højest kan fremrykkes med op til 4
dage. Formålet er derudover at skabe lovhjemmel til, at der kan fastsættes
regler om, at der som udgangspunkt skal ske løsladelse nærmest forudgå-
ende onsdag, hvis løsladelsesdatoen falder på 2. påskedag.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive foretaget ændringer i løsladelses-
bekendtgørelsen. Det vil i den forbindelse blive fastsat, at der som udgangs-
punkt skal ske løsladelse i starten af arbejdsugen (mandag-onsdag), og at
løsladelsen i den forbindelse højest kan fremrykkes med op til 4 dage. Det
vil derudover blive fastsat, at der som udgangspunkt skal ske løsladelse nær-
mest forudgående onsdag, hvis løsladelsesdatoen falder på 2. påskedag. Der
vil ikke i den forbindelse skulle foretages en konkret vurdering af, om den
pågældende indsatte har behov for at nå på kommunen, i banken m.v.
De gældende regler om mulighed for at undlade fremrykning på baggrund
af undvigelse eller udeblivelse fra udgang vil i den forbindelse blive fast-
holdt.
2.10. Skærpelse af straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens
institutioner
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Straffelovens § 119
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver vold, truer med at
øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds
fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør
af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet
eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan
149
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at fore-
tage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse
af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er
begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod
den pågældende i dennes fritid.
Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a., at personer, der optræder
som repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb
og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold og trusler,
som denne funktion medfører, herunder således at de uhindret kan udføre
deres opgaver, jf. Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3338.
Den beskyttede personkreds omfatter bl.a. polititjenestemænd, anklagere,
dommere, ansatte ved afsonings- og behandlingsinstitutioner (f.eks. fæng-
selsfunktionærer, faglærere, sundhedspersonale og pædagoger), ansatte ved
kommunale institutioner (f.eks. lærere, socialrådgivere, sagsbehandlere, an-
satte ved skoler, fritids- og plejehjem), ansatte i den offentlige befordring
(f.eks. togpersonale, buschauffører), sundhedspersonale ansat i offentlige
institutioner (f.eks. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og
–hjælpere),
kommunale parkeringsvagter og politikere.
Den beskyttede personkreds omfatter tillige ansatte i private virksomheder,
der efter aftale udfører opgaver på det offentliges vegne, herunder bl.a. bus-
chauffører, der er ansat ved et privat busselskab, jf. Østre Landsrets dom af
9. april 2002 (gengivet i UfR 2002.1644 Ø), og ansatte ved selvejende insti-
tutioner, der drives for offentlige midler, jf. Vestre Landsrets dom af 23.
april 2008 (gengivet i TfK 2008.526 V).
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om chikane, trusler og
vold mod offentligt ansatte mv., at anklagemyndigheden i sager om vold
mod offentligt ansatte mv. jf. straffelovens § 119, stk. 1, hvor den pågæl-
dende er ustraffet, og hvor forholdet ikke falder ind under § 119 b, som ud-
gangspunkt skal nedlægge påstand om ubetinget fængsel i mindst 30 dage,
hvis der er tale om mindre alvorlig vold, og ubetinget fængsel i mindst 40-
60 dage, hvis der er tale om en ”ordinær” voldssag.
Det fremgår endvidere af Rigsadvokatmeddelelsen, at hvis forholdet er be-
gået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller hvis forholdet er begået
mod den pågældende i dennes fritid, jf. straffelovens § 119, stk. 1, 2. pkt.,
150
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
skal anklagemyndigheden som udgangspunkt nedlægge påstand om en for-
højelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den frihedsstraf,
der ellers ville være blevet fastsat af domstolene.
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 119 fastsættes af domstolene på
baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte
sag. Som følge af de forskelligartede omstændigheder, der kan foreligge i
sager om overtrædelse af § 119, er der stor variation i udmålingen af straf
for overtrædelse af bestemmelsen.
2.10.1.2. Straffelovens § 119 b
Efter straffelovens § 119 b straffes den, der med genstande angriber nogen
af de i § 119 nævnte personer, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fast-
sættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at for-
holdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet
er begået mod den pågældende i dennes fritid.
Med ordet ”genstande” forstås enhver rørlig
ting. Eksempler herpå er sten,
fyrværkeri, våben af enhver art og væsker såsom vand, maling eller urin.
Omfattet af bestemmelsen vil eksempelvis være, at der affyres romerlys el-
ler kastes med sten efter betjente, der er ved at forsøge at dæmme op for
optøjer eller efter brandmænd under en brandslukning, at en togkonduktør
angribes med en peberspray, eller at der affyres fyrværkeri eller kastes med
sten efter pleje- eller sygepersoner, der er på vej ud for at tilse en borger.
Slag og spark og andre angreb, hvor gerningsmanden alene gør brug af sin
egen krop, falder derimod uden for bestemmelsens anvendelsesområde, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 23 som fremsat, s. 5.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2020-21, til-
læg A, L 23 som fremsat, side 5, at bestemmelsen ikke indebærer en nykri-
minalisering i forhold til det, der allerede er strafbart efter § 119, stk. 1, men
er indsat for at muliggøre en strafforhøjelse på en tredjedel i forhold til den
straf, der hidtil har været fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser
af straffelovens § 119, stk. 1.
Det følger endvidere af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 23 som fremsat, side 10, at hvis der er er tale om et
forhold begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i samme om-
råde foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller om et
forhold begået mod en person tilhørende den beskyttede persongruppe i den
151
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
pågældendes fritid, forudsættes det med lovforslaget, at der skal ske en yder-
ligere forhøjelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den fri-
hedsstraf, der ellers ville blive fastsat efter § 119 b.
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser
Kriminalforsorgen oplever, at de indsatte i landets fængsler og arrester i lø-
bet af de seneste 10-15 år generelt er blevet mere forhærdede og konfliktsø-
gende end tidligere. Kriminalforsorgen oplever således en generel forråelse
af miljøet i fængslerne, arresthusene og udslusningsfængslerne, hvilket bl.a.
kommer til udtryk ved en række alvorlige overfald mod de ansatte. Det går
hårdt ud over arbejdsmiljøet, ligesom alt for mange fængselsbetjente udviser
symptomer på bl.a. PTSD, angst og stress.
Som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er aftale-
partierne på den baggrund enige om, at der skal slås hårdt ned på vold begået
mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner, og at straffen for vold mod
ansatte i kriminalforsorgens institutioner derfor skal skærpes, så strafni-
veauet fordobles.
Ansatte i kriminalforsorgens institutioner, der er i løbende kontakt med de
indsatte, befinder sig således i en særligt udsat situation, hvor der i forbin-
delse med deres daglige arbejde er risiko for, at der opstår situationer med
voldelige indsatte. Bl.a. som følge af de fysiske forhold kan de ansatte ikke
nødvendigvis blot fjerne sig fra sådanne voldelige indsatte og på den måde
undgå konflikt, når der opstår farlige situationer. De ansatte i kriminalfor-
sorgens institutioner har derfor i udpræget grad behov for det ekstra værn
mod den risiko for vold, som deres funktion medfører, og som også er bag-
grunden for den særlige beskyttelse i straffelovens §§ 119 og 119 b.
Derfor bør det forhold, at et voldsforhold er begået mod en ansat i kriminal-
forsorgens institutioner, være en særskilt skærpende omstændighed ved
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 119 b, der medfører, at straf-
fen kan forhøjes indtil det dobbelte.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes nye stykker i henholdsvis straffelovens § 119
og § 119 b, som angiver, at hvis der øves vold, som er omfattet af § 119, stk.
1, eller § 119 b, mod en ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan
straffen forhøjes indtil det dobbelte.
Den foreslåede strafskærpelse vil omfatte alle tilfælde, hvor en ansat i en af
kriminalforsorgens institutioner udsættes for vold under udførelsen af tjene-
sten eller hvervet eller i anledning af samme. Udover tilfælde, hvor volden
152
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
begås i kriminalforsorgens institutioner, vil det f.eks. også kunne være ved
transport af indsatte til og fra retten, i forbindelse med bevogtning af den
indsatte under en evt. hovedforhandling eller ved ledsaget udgang af ind-
satte.
Det bemærkes, at den beskyttede personkreds i den foreslåede bestemmelse
i § 119, stk. 5, er personale ansat i kriminalforsorgens institutioner, som er
beskyttet efter straffelovens § 119, stk. 1. Derimod vil ansatte, som alene
falder inden for beskyttelsen i straffelovens § 119, stk. 2, ikke være omfattet
af den beskyttede personkreds.
Strafskærpelsen forudsættes at medføre, at der som udgangspunkt sker en
fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat
af domstolene i overensstemmelse med gældende praksis for tilsvarende
voldsforhold begået mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner.
Det betyder eksempelvis, at en sag om vold mod en fængselsbetjent efter
straffelovens § 119, stk. 1, der i dag ville udløse en straf på 3 måneders
fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle udløse en straf på 6 måne-
ders fængsel.
Der tilsigtes ikke med lovforslaget nogen ændring i anvendelsesområdet for
straffelovens § 119, stk. 1, eller § 119 b, ligesom der heller ikke tilsigtes en
ændring i de forhold, der i almindelighed skal anses som skærpende eller
formildende omstændigheder.
Hvis forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i om-
rådet foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, vil dette
således
ligesom i dag
skulle indgå som en yderligere skærpende om-
stændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 119, stk. 1, 2. pkt.
og § 119 b, 2. pkt. Det samme gælder, hvis forholdet er begået mod den
pågældende i dennes fritid, jf. straffelovens § 119, stk. 1, 2. pkt. og § 119 b,
2. pkt.
Det vil derudover fortsat i almindelighed skulle indgå som en skærpende
omstændighed, at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet
eller udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter, jf. straffelovens § 81, nr. 12.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder,
153
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-
pitel 10.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget § 2, nr. 2 og 3.
2.11. Rækkevidden af kontaktforbuddet efter straffelovens § 79 b, stk.
1, for indsatte på specialiserede terrorafdelinger
2.11.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 79 b, stk. 1, kan den, som idømmes ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136,
stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13.
kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, ved dommen gives
et opholdsforbud efter § 79 b, stk. 2, og et kontaktforbud efter § 79 b, stk. 3.
Et opholdsforbud og et kontaktforbud kan idømmes sammen med en helt
eller delvis ubetinget frihedsstraf eller sammen med en anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette omfatter anbringelsesdomme
og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69, hvor der sker friheds-
berøvelse, og forvaring efter straffelovens § 70.
Forbuddene idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et
opholdsforbud og/eller et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at
forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at de omfattede personer ikke
fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og at forhindre, at de
pågældende rekrutterer andre til de radikaliserede miljøer,
jf. Folketingsti-
dende 2019-20, tillæg A, L 130 som fremsat, side 7.
Efter straffelovens § 79 b, stk. 3, 1. pkt., indebærer et kontaktforbud, at den
dømte ikke må søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de
overtrædelser, der er nævnt i § 79 b, stk. 1. Det er forudsat i forarbejderne
til bestemmelsen, at et kontaktforbud omfatter kontakt med alle personer,
der på ethvert givent tidspunkt har modtaget en endelig dom for overtræ-
delse af en af de i § 79 b, stk. 1, nævnte terrorbestemmelser, jf. Folketings-
tidende 2019-20, tillæg A, L 130 som fremsat s. 28.
Det følger endvidere af forarbejderne til § 79, stk. 3, at udtrykket »kontakte«
omfatter enhver personlig, skriftlig, telefonisk og digital kontakt med per-
soner, der er omfattet af kontaktforbuddet, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 130 som fremsat, s. 28.
154
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter straffelovens § 79 b, stk. 3, 2. pkt., omfatter kontaktforbuddet dog ikke
den dømtes nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod
Danmarks internationale forpligtelser.
Politiet kan efter § 79 b, stk. 4, meddele tilladelse til kontakt med en person,
der er omfattet af et kontaktforbud, hvis det af særlige grunde må anses for
beføjet.
Det fremgår af straffelovens § 79 b, stk. 5, at et kontaktforbud gives på tid
fra 1 år til 10 år regnet fra endelig dom.
Endvidere fremgår det af straffelovens § 124 a, stk. 1, at overtrædelse af et
forbud efter § 79 b, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2 år
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeren nedsatte i december 2020 en tværministeriel indsatsgruppe
vedrørende løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte. I septem-
ber 2021 fremkom indsatsgruppen i sin første rapport med en række anbe-
falinger ift. indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under
varetægtsfængsling og afsoning, herunder bl.a. at der indføres mulighed for
placering af terrordømte og radikaliserede indsatte i en særligt specialiseret
terrorafdeling.
De seneste år er antallet af terrordømte og -sigtede samt radikaliserede i de
danske fængsler og arrester steget, ligesom antallet af indsatte, som vurderes
at være i risiko for at være radikaliserede, også er steget.
Som en del af flerårsaftalen er aftalepartierne derfor enige om, at der med
afsæt i indsatsgruppens anbefalinger skal ske en styrkelse af indsatsen over
for terrordømte og -sigtede samt radikaliserede indsatte under varetægts-
fængsling og afsoning. Der skal bl.a. indføres et nyt og mere fleksibelt sik-
kerhedsregime for placering af terrordømte og radikaliserede indsatte.
Indsatsgruppens rapport fra september 2021 indeholder bl.a. tiltag om op-
rettelse af en specialiseret terrorafdeling i kriminalforsorgen til indledende
vurdering af terrordømte og begrænsning af påvirkning via omplacering af
særligt farlige terrordømte.
Formålet med at placere nye terrordømte i en specialiseret afdeling er dels
at sikre, at disse placeres i en institution med en fysisk sikkerhed svarende
til den højeste sikkerhedsklasse, hvilket aktuelt er sikkerhedsklasse 1, og at
skabe de bedste forudsætninger for grundige og specialiserede vurderinger
af deres risikoprofil, dels at begrænse truslen og påvirkningen fra særligt
bekymrende indsatte.
155
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
De særligt specialiserede terrorafdelinger vil således råde over specialiseret
personale, der blandt andet skal sikre, at kontakt mellem indsatte på afdelin-
gen sker under forsvarlige og kontrollerede forhold. Det forudsættes desu-
den, at samplacering alene finder sted på baggrund af en konkret sikkerheds-
vurdering og efter høring af Politiets Efterretningstjeneste.
Gennemførelsen af disse tiltag vil indebære, at terrordømte i videre omfang
end i dag vil blive samplaceret på afdelinger i kriminalforsorgens institutio-
ner. Som følge heraf vil en terrordømt i nogle tilfælde som følge af sine
afsoningsforhold kunne have kontakt med andre terrordømte under afsonin-
gen.
Som reglerne er i dag, kan den, som idømmes en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtræ-
delse af straffelovens terrorbestemmelser, ved dommen gives et kontaktfor-
bud. Kontaktforbuddet indebærer, at den dømte ikke uden politiets tilladelse
må tage nogen form for kontakt til personer, som er dømt for overtrædelse
af straffelovens terrorbestemmelser.
Da kontakt mellem indsatte, der af kriminalforsorgen er blevet placeret på
samme afdeling, er en naturlig følge af denne samplacering, er det Justits-
ministeriets vurdering, at der er behov for at indføre en undtagelse til straf-
felovens bestemmelser om kontaktforbud således, at kontaktforbuddet ikke
omfatter andre indsatte, som den, der har et kontaktforbud, er placeret på
afdeling med under afsoning af en frihedsstraf i en af kriminalforsorgens
institutioner.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i straffelovens § 79 b, stk. 3, indsættes et 3. punktum,
hvoraf det fremgår, at et kontaktforbud ikke omfatter andre indsatte, som
den, der har et kontaktforbud, er placeret på afdeling med under afsoning af
en frihedsstraf i en af kriminalforsorgens institutioner.
Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at personer, som er idømt
et kontaktforbud efter straffelovens § 79 b, stk. 1, kan placeres på samme
afdeling som andre terrordømte, uden at de derved sættes i en situation, hvor
de som følge heraf overtræder deres kontaktforbud.
Den foreslåede ordning vil medføre, at et kontaktforbud ikke vil være over-
trådt, hvis en indsat, som ved sin dom er givet et kontaktforbud, har kontakt
med andre terrordømte, som han af kriminalforsorgen under sin afsoning er
blevet placeret på afdeling med. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor den
indsatte kontakter andre terrordømte, som den pågældende afsoner sammen
156
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
med, mens vedkommende er på udgang, eller mens sådanne andre terror-
dømte er på udgang. Sådan kontakt vil fortsat udgøre en overtrædelse af
forbuddet.
Kontaktforbuddet vil derudover
i overensstemmelse med de gældende
regler
være overtrådt, hvis den dømte søger at kontakte personer, der er
omfattet af kontaktforbuddet, som enten er løsladt eller afsoner på en anden
afdeling end den pågældende.
2.12. Politiets Efterretningstjenestes adgang til kriminalforsorgens re-
gistre og systemer
2.12.1. Gældende ret
2.12.1.1. Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte mv.
Kriminalforsorgens behandling af personoplysninger til retshåndhævelses-
formål er i almindelighed reguleret af retshåndhævelsesloven, der bl.a. fast-
sætter betingelser for, hvornår kriminalforsorgen må behandle, herunder vi-
deregive, personoplysninger.
Efter retshåndhævelseslovens § 9 må kriminalforsorgen bl.a. behandle al-
mindelige personoplysninger, når det er nødvendigt for at forebygge, efter-
forske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde straffe-
retlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod
den offentlige sikkerhed. For så vidt angår følsomme personoplysninger, så-
som oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk eller religiøs over-
bevisning mv., må disse som udgangspunkt ikke behandles, medmindre det
er strengt nødvendigt til sådanne formål, jf. retshåndhævelseslovens § 10.
Endvidere er der i retshåndhævelsesloven fastsat nogle grundlæggende prin-
cipper, som skal iagttages, når der behandles personoplysninger, jf. lovens
§ 4. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger, der behandles, skal være
relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves
til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles.
Herudover følger det af straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1, at kriminal-
forsorgen kan indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og
personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis orden-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens indsats mod
radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge kri-
minalitet taler herfor.
Bestemmelsen blev indført som led i en styrkelse af kriminalforsorgens ef-
terretningsarbejde, således at kriminalforsorgen bl.a. kunne blive bedre i
157
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
stand til løbende at vurdere trusler samt risici i forhold til konkrete indsatte.
I den forbindelse fandt man det afgørende, at efterretningsanalyser og trus-
selsvurderinger af enkeltpersoner kan videregives fra kriminalforsorgen til
f.eks. politiet, hvis det vurderes nødvendigt for at understøtte den modta-
gende myndigheds opgaver.
Kriminalforsorgen kan således med hjemmel i § 66 b, stk. 1, af egen drift
iværksætte efterretningsarbejde med henblik på at indsamle oplysninger,
som kan videregives til andre myndigheder, herunder politiet og PET.
2.12.1.2.
PET’s tilvejebringelse og behandling af oplysninger
PET’s tilvejebringelse og behandling af oplysninger, herunder personoplys-
ninger, er generelt reguleret af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET),
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017 (PET-loven) med senere æn-
dringer, kapitel 2, 5 og 6.
Det følger af lovens § 3, at PET kan indsamle og indhente oplysninger, der
kan have betydning for tjenestens virksomhed. Af § 4 følger det, at andre
forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET skal videregive oplys-
ninger til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at
have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-
gelse og efterforskning af straffelovens kapitel 12 og 13. Det følger af be-
mærkningerne til § 4, at afgivende forvaltningsmyndigheder ikke selv vil
skulle foretage en vurdering af, om denne videregivelsesbetingelse er op-
fyldt, men lægge PET’s vurdering til grund. Det tilkommer herefter Tilsynet
med Efterretningstjenesterne
at efterprøve PET’s vurdering af, om oplys-
ningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af straffelovens kapitel 12 og 13.
Lovens kapitel 5 indeholder regler om PET’s interne behandling af oplys-
ninger. Det følger bl.a. af lovens § 6 a, at oplysninger skal behandles i over-
ensstemmelse med god databehandlingsskik (stk. 1), og at oplysninger, som
behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere,
end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne ind-
samles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles (stk. 3).
Det følger af lovens § 7, stk. 1, at PET kan behandle enhver personoplys-
ning, hvis behandlingen sker med samtykke, må antages at have betydning
for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-
forskning af overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødven-
dig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver. Efter bestemmelsen i § 7,
stk. 2, kan justitsministeren
fastsætte nærmere regler om PET’s behandling
af personoplysninger. Bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om Politiets
158
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske
personer er udstedt i medfør af bl.a. denne bestemmelse.
Efter lovens § 9, stk. 1, skal PET, medmindre andet følger af lov eller be-
stemmelser fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om fysiske og juridiske
personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskning ret-
tet mod sådanne personer, når der ikke i forbindelse med undersøgelsen eller
efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for de seneste 15 år.
Sletning af oplysninger efter stk. 1, kan dog undlades, hvis væsentlige hen-
syn til varetagelsen af PET’s opgaver, jf. lovens § 1, gør
det nødvendigt, jf.
§ 9, stk. 2.
Det følger desuden af lovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt., at hvis PET i forbindelse
med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter mv.,
ikke længere opfylder betingelserne i bl.a. § 7, stk. 1, skal disse slettes, uan-
set om slettefristen på 15 år i § 9 eller frister fastsat i medfør af bl.a. § 7, stk.
2, er udløbet.
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, at aftale-
partierne er enige om, at der skal ske en styrkelse af indsatsen over for ter-
rordømte og -sigtede samt radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling
og afsoning. I den forbindelse fremgår det, at systematiseringen og specia-
liseringen af risikovurderingerne af terrordømte og radikaliserede indsatte
skal styrkes, og at der skal indføres en mere proaktiv efterretningsindsats i
fængslerne og arresterne.
Aftalens initiativer har afsæt i en række anbefalinger fra en tværministeriel
indsatsgruppe vedrørende terrordømte og radikaliserede indsatte (Bjelke-
gruppen) fra september 2021. Indsatsgruppen er nedsat til at gennemgå det
eksisterende system og udvikle en langsigtet plan for, hvordan Danmark
bedst håndterer truslen fra terrordømte og radikaliserede indsatte både under
afsoning og efter løsladelse.
Center for Terroranalyse vurderer, at radikaliserede indsatte i fængslerne
kan udgøre en terrortrussel både under afsoning og efter løsladelse. Denne
trussel kan udgå fra personer, der er dømt eller sigtede i terrorrelaterede sa-
ger, samt fra andre voldsparate personer, der påbegynder eller fortsætter en
radikaliseringsproces under varetægtsfængsling eller afsoning. Radikalise-
ring i fængslerne kommer desuden til udtryk ved udbredelse af ekstremisti-
ske netværk og ideologisk påvirkning af andre. Der kan endvidere udgå en
terrortrussel fra radikaliserede indsatte mod personale i fængsler og arrest-
huse.
159
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
For at imødegå denne trussel har Bjelkegruppen bl.a. anbefalet, at der for-
ankres en såkaldt forbindelsesofficer fra PET i kriminalforsorgen. Det frem-
går, at forbindelsesofficeren skal bidrage til en mere proaktiv efterretnings-
indsats og et tættere operativt samarbejde.
Myndighedssamarbejdet mellem kriminalforsorgen og PET er allerede ble-
vet styrket markant siden oprettelsen af en specialisereret enhed i kriminal-
forsorgens sikkerhedsorganisation, der specifikt fokuserer på radikalisering
og voldelig ekstremisme. På baggrund af udviklingen i den ekstremistiske
fængselspopulation bør samarbejdet ifølge Bjelkegruppen yderligere inten-
siveres, herunder med en øget gensidig udveksling af oplysninger og tættere
koordinering.
Operative, efterretningsgenererende indsatser og efterforskninger i et tæt
befolket og kontrolleret fængselsmiljø er yderst vanskelige og indebærer en
risiko for afdækning af PET’s arbejde.
I et sådant vanskeligt operationsmiljø
kan en forbindelsesofficer fra PET bidrage til en mere proaktiv efterret-
ningsindsats karakteriseret ved fleksibilitet og samarbejde.
Forbindelsesofficeren fra PET vil yderligere kunne bidrage til at imødegå
risikoen for personafhængighed og uforholdsmæssigt ressourceforbrug i
forbindelse med udveksling af oplysninger og efterretninger. Derudover vil
forbindelsesofficeren kunne spille en væsentlig rolle i et kommende arbejde
med at formalisere standarder og processer for udveksling af efterretninger
angående bekymringskategoriserede personer i fængsler og arresthuse.
PET, herunder forbindelsesofficerer, har som anført ovenfor under pkt.
2.12.1.2 adgang til at indhente oplysninger, herunder personoplysninger, fra
bl.a. kriminalforsorgen, hvis oplysningerne kan have betydning for tjene-
stens virksomhed. Kriminalforsorgen er forpligtet til at videregive oplysnin-
gerne, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at have betyd-
ning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og ef-
terforskning af straffelovens kapitel 12 og 13.
PET har ikke i dag en direkte elektronisk adgang til sådanne oplysninger
hos kriminalforsorgen.
Det kan imidlertid være nødvendigt for PET at indhente oplysninger meget
hurtigt og på alle tider af døgnet. Dette
set i sammenhæng med hensynet
til statens sikkerhed og den aktuelle trusselsvurdering
betyder, at de nu-
værende procedurer og sagsgange ikke er tilstrækkeligt hurtige, smidige og
effektive. Den nuværende ordning indebærer, at indhentning af oplysninger
160
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
skal ske fysisk. Det gælder eksempelvis oplysninger om institutionsplace-
ring, samplacering med andre indsatte, hvem vedkommende har gang- og
cellefællesskab med, om vedkommende er indsat i et åbent eller lukket
fængsel, hvem uden for kriminalforsorgens institutioner, der er godkendt til
besøg og telefonopkald, telefonaktivitet, faktiske besøg, disciplinærsager,
sikkerhedsvurderinger, optagne telefonsamtaler og lignende. Ligeledes skal
selve den forudgående anmodning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om
at udlevere oplysningerne også overdrages fysisk. Oplysninger, der i det væ-
sentligste kan fremfindes med et simpelt registeropslag, bliver derfor til
flere, længerevarende transportopgaver, hvor løsningen desuden fordrer, at
det sker inden for almindelig kontortid.
PET’s nuværende muligheder
for at få oplysninger fra kriminalforsorgens
registre og systemer til varetagelsen af tjenestens opgaver indebærer såle-
des, at PET’s opgavevaretagelse i disse tilfælde bliver mindre
effektiv.
Justitsministeriet finder, at det er af afgørende betydning for PET’s opgave-
varetagelse med bl.a. forebyggelse og efterforskning af terrorisme, at efter-
retningstjenesten har hurtig og effektiv adgang til oplysninger om indsatte,
der er nødvendige
for varetagelsen af PET’s opgaver med at forebygge og
efterforske terrorisme mv.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der som led i implementeringen
af den nye flerårsaftale bør indføres mulighed for direkte elektronisk adgang
for PET til at indhente oplysninger hos kriminalforsorgen, når det er nød-
vendigt for varetagelsen af efterretningstjenestens opgaver vedrørende fore-
byggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og
13.
Eftersom PET’s arbejde i vidt omfang er forebyggende,
vil det være væsent-
ligt, hvis PET
gennem en hurtig og direkte elektronisk adgang til registre
og systemer i kriminalforsorgen
via forbindelsesofficerer i kriminalforsor-
gen eller lignende får mulighed for at fremsøge og indhente oplysninger om
en indsat, når oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen
af PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædel-
ser af straffelovens kapitel 12 og 13. Den forebyggende indsats er afhængig
af, at tjenesten har adgang til oplysninger om aktører, netværk, grupper og
enkeltpersoner, som udgør en trussel mod statens sikkerhed. Endvidere er
det helt centralt for PET’s muligheder for at modvirke trusler, f.eks. mod
statens sikkerhed, at PET straks kan følge op på efterretninger herom fra en
udenlandsk samarbejdspartner.
161
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efterretningsarbejde har ofte karakter af ”at lægge et puslespil”, hvor en-
keltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor op-
lysningen, når den sammenkædes med andre af efterretningstjenestens op-
lysninger, kan have afgørende betydning for bl.a. det terrorforebyggende
arbejde og indsatsen mod fængselsradikalisering. En hurtig, selvstændig og
direkte elektronisk adgang til oplysningerne i registre og systemer i krimi-
nalforsorgen vurderes at ville
gøre PET’s forebyggende og efterforsknings-
mæssige indsats mere effektiv.
2.12.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at PET elektronisk kan indhente oplysninger om indsatte di-
rekte fra registre og systemer i kriminalforsorgen, i det omfang indhentelsen
må antages at have betydning for varetagelsen af efterretningstjenestens op-
gaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straf-
felovens kapitel 12 og 13.
Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med PET-lovens § 4.
Med den foreslåede ordning vil PET ikke vil være afhængig af, at kriminal-
forsorgen skal fungere som mellemled for tjenestens indhentning af oplys-
ninger efter PET-lovens § 4. Efter PET-lovens § 4 er kriminalforsorgen i
dag forpligtet til at videregive oplysningerne, hvis PET vurderer, at oplys-
ningerne må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opga-
ver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelo-
vens kapitel 12 og 13. Det kan som nævnt ovenfor være nødvendigt for PET
at indhente oplysninger meget hurtigt og på alle tider af døgnet. Forslaget
vil således effektivisere PET’s opgavevaretagelse på dette område, hvor ti-
den ofte kan være en afgørende faktor for PET’s reaktionsmuligheder mv.
Ordningen vil dermed understøtte en mere effektiv opgaveløsning i PET.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at PET kan indhente de pågældende
oplysninger, hvis de »må antages at have betydning« for varetagelsen af ef-
terretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Kriteriet forudsættes at
skulle forstås på samme måde som det, der fremgår af PET-lovens § 4.
PET kan efter bestemmelsen indhente oplysninger fra registre og systemer.
Begreberne »registre og systemer« skal forstås bredt. Det omfatter først og
fremmest sagsbehandlingssystemer, men det afgørende efter bestemmelsen
er, om der er tale om oplysninger, som er i kriminalforsorgens besiddelse,
uanset om oplysningerne findes i et sagsbehandlingssystem.
162
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det er som udgangspunkt alene forbindelsesofficeren fra PET, der skal have
direkte elektronisk adgang til kriminalforsorgens registre og systemer. For-
bindelsesofficeren vil herefter i nødvendigt omfang kunne videregive de
indhentede oplysninger fra kriminalforsorgens systemer internt i PET. Det
er under alle omstændigheder en forudsætning, at den direkte elektroniske
adgang er begrænset til få medarbejdere hos PET, som f.eks. forbindelses-
officerer i kriminalforsorgen eller lignende.
Adgangen forudsættes afgrænset til søgning på bestemte personer eller per-
songrupper, der er fastsat på forhånd mellem PET og Direktoratet for Kri-
minalforsorgen. Samtidig forudsættes det, at søgemulighederne så vidt mu-
ligt afgrænses til de pågældende personer og de dele af registrene og syste-
merne, hvor
der må antages at være oplysninger af betydning for PET’s op-
gavevaretagelse vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser
af straffelovens kapitel 12 og 13. Endvidere forudsættes det, at der føres
kontrol med de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-medarbej-
dere foretager.
Ved PET’s anvendelse af bestemmelsen, herunder ved
fastlæggelsen af for-
bindelsesofficerens direkte elektroniske adgang til kriminalforsorgens regi-
stre og systemer samt indhentelse af oplysninger heri, forudsættes det, at
relevante bestemmelser i PET-loven overholdes. Det indebærer eksempel-
vis, at PET-lovens § 6 a og § 7 om efterretningstjenestens interne behandling
af oplysninger skal iagttages.
Den foreslåede bestemmelse vil på den baggrund ikke indebære, at PET
kan behandle personoplysninger i videre omfang, end hvad der er muligt
efter gældende regler i PET-loven.
Samtidig vil ordningen ikke indebære, at kriminalforsorgen vil skulle vide-
regive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af PET-lovens § 4.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at de oplysninger, der vil kunne
indhentes direkte fra kriminalforsorgens registre og systemer efter den fore-
slåede bestemmelse, ikke vil gå ud over, hvad kriminalforsorgen på anmod-
ning vil være forpligtet til at udlevere til PET i dag.
For så vidt angår kriminalforsorgens behandling af personoplysninger på
grundlag af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b,
stk. 2, vil dette efter Justitsministeriets vurdering kunne ske i overensstem-
melse med retshåndhævelseslovens regler.
Den foreslåede ordning indebærer desuden ikke ændringer i Tilsynet for Ef-
terretningstjenesternes mulighed for at føre kontrol med PET efter kapitel 9
163
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
i PET-loven eller Datatilsynets mulighed for at føre kontrol med kriminal-
forsorgen efter retshåndhævelseslovens § 37.
2.13. Afskaffelse af danskbonus for selvforsørgede udlændinge
2.13.1. Gældende ret
Bestemmelsen i integrationslovens § 22 blev oprindeligt indsat ved § 2 i lov
nr. 320 af 25. april 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integra-
tionsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ligningsloven (Ned-
sættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg).
Det fremgår af bemærkninger til § 22 i integrationsloven, jf. Folketingsti-
dende 2017-18, A, L 120, som fremsat, side 7, at der er behov for, at alle
flygtninge og familiesammenførte lærer det danske sprog, også selvom de
pågældende er selvforsørgende enten via beskæftigelse eller ægtefællefor-
sørgelse. Det fremgår videre, at formålet med at indføre en adgang til at
modtage en bonus for de selvforsørgede flygtninge og familiesammenførte
udlændinge for en bestået danskprøve var at skabe et direkte økonomisk in-
citament til at lære dansk for denne gruppe af flygtninge og familiesammen-
førte, der ikke har ret til danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af den gældende § 22, stk. 1, i integrationsloven, at en udlæn-
ding, der er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2, 3 eller 4, der er blevet
tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionspro-
gram, jf. § 16, stk. 1, 2 eller 9, ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om
aktiv socialpolitik og efter den 1. januar 2018 har bestået Prøve i Dansk 2,
jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller
FVU-læsning, trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk,
efter ansøgning kan modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit
engangsbeløb på 6.494 kr. (2021-niveau).
Prøve i Dansk 2 er bestået, hvis der opnås et karaktergennemsnit på mindst
6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
Udlændingen skal selv ansøge kommunen om danskbonus og fremlægge
dokumentation for, at danskprøven er bestået.
Med bestemmelsen stilles der det samme danskprøvekrav for ret til dansk-
bonus efter integrationsloven, som der gælder for retten til danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik.
164
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter § 22, stk. 2, kan danskbonus efter stk. 1 kun udbetales én gang. En
udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik, kan ikke modtage danskbonus igen efter stk. 1.
Efter § 22, stk. 3, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere
regler for, hvilke prøver i dansk der er på tilsvarende niveau som eller højere
niveau end dem, der er nævnt i stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelserne i § 22, stk. 3, er udmøntet ved bekendtgø-
relse nr. 617 af 27. maj 2018 om danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik
og integrationsloven. Der er heri fastsat nærmere regler for, hvilke prøver i
dansk, som er på et tilsvarende eller højere niveau end dem, der er nævnt i
integrationslovens § 22, stk. 1.
2.13.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Det fremgår af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, at afta-
lepartierne er enige om at afskaffe bonussen for gennemførelse af danskud-
dannelse, som en række selvforsørgede udlændinge i dag kan modtage, efter
de har bestået en prøve i Dansk 2 eller en prøve på tilsvarende eller højere
niveau. Initiativet medfører et finansieringsbidrag, der medgår til finansie-
ringen af aftalen.
Forslaget om at afskaffe danskbonus for selvforsørgede udlændinge, der er
omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2, 3 eller 4, og som ikke modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, skal ses i lyset
af, at der også uden muligheden for at opnå en bonus for at lære dansk på et
vist niveau, vurderes at være et stort incitament for selvforsørgede udlæn-
dinge til at lære dansk.
Den gruppe af udlændinge, der er omfattet af integrationslovens § 22, er
selvforsørgede via eksempelvis beskæftigelse, uddannelse eller ægtefælle-
forsørgelse.
Der er således tale om en gruppe af flygtninge- og familiesammenførte ud-
lændinge, som viser en vis vilje og et engagement til at lade sig integrere i
Danmark ved blandt andet at være i job eller under uddannelse.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den personlige
udvikling, den enkelte selvforsørgede udlænding opnår ved at tilegne sig det
danske sprog for eksempel med henblik på nemmere at kunne begå sig på
sin arbejdsplads, sin uddannelse eller med henblik på at kunne begå sig i
165
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
samfundet, i sig selv udgør et stærkt incitament til at lære dansk for denne
gruppe af udlændinge.
Endvidere bemærkes, at de gældende krav til danskkundskaber, der stilles
over for de udlændinge, som søger om tidsubegrænset opholdstilladelse el-
ler dansk indfødsret, tillige må anses for at udgøre et væsentligt incitament
til at tilegne sig det danske sprog.
2.13.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at muligheden for, efter ansøgning, at modtage dansbonus for
selvforsørgede udlændinge efter integrationslovens § 22 ophæves.
Den foreslåede ophævelse af integrationslovens § 22 vil medføre, at selv-
forsørgede flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er omfattet
af integrationslovens § 2, stk. 2, 3 eller 4, der er blevet tilbudt et selvforsør-
gelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, jf. integrations-
lovens § 16, stk. 1, 2 eller 9, og efter den 1. januar 2018 har bestået Prøve i
Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller FVU-læsning, trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere
prøve i dansk, ikke længere vil kunne ansøge om at modtage danskbonus.
Det foreslås endvidere, at adgangen til efter ansøgning at modtage danskbo-
nus, skal ophæves fra den 1. juli 2022. Ansøgninger om danskbonus indgi-
vet inden lovens ikrafttræden, vil dog skulle behandles efter de hidtidige
gældende regler i integrationslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af
22. juni 2020, hvilket vil indebære, at de udlændinge, som har indgivet en
ansøgning om danskbonus efter integrationslovens § 22, forud for lovens
ikrafttræden, og som opfylder betingelserne i integrationslovens § 22, vil
være berettigede til at modtage danskbonus efter de hidtil gældende regler i
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020.
Den foreslåede ophævelse af integrationslovens § 22 vil endvidere inde-
bære, at bekendtgørelse nr. 617 af 27. maj 2018 om danskbonus efter lov
om aktiv socialpolitik og integrationsloven vil blive justeret, således at be-
kendtgørelsen alene vil fastsætte nærmere regler for beregning og udbeta-
ling af danskbonus efter lov om aktiv socialpolitiks § 22, stk. 4, samt regler
for hvilke prøver i dansk, ud over de i denne lovs § 22, stk. 4, nævnte, som
er på et tilsvarende niveau eller højere, og som dermed giver ret til dansk-
bonus.
Bekendtgørelsen vil have hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 22,
stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.
166
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.14. Ophævelse af bestemmelse om højeste fribeløb under lønnet prak-
tik på uddannelsen til fængsels- og transportbetjent
2.14.1. Gældende ret
En uddannelse i Danmark giver ret til statens uddannelsesstøtte (SU), når
uddannelses- og forskningsministeren har godkendt dette, og godkendelsen
ikke senere er tilbagekaldt. Dette følger af § 3, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 om statens uddannelsesstøtte.
Det er blandt andet en betingelse for, at en uddannelse kan godkendes som
SU-berettigende, at uddannelsen er ulønnet, jf. SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 3.
SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Den endelige tildeling sker
efter udgangen af hvert støtteår i forbindelse med indkomstkontrollen. Her
sammenholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen den uddannelsessø-
gendes egenindkomst i støtteåret med årsfribeløbet eller uddannelsesfribe-
løbet. Årsfribeløbet og uddannelsesfribeløbet er sammensat af månedlige
fribeløb, og størrelsen heraf afhænger af den uddannelsessøgendes uddan-
nelsesmæssige status i hver enkelt måned, jf. nedenfor. Overstiger egenind-
komsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb,
skal den uddannelsessøgende tilbagebetale hele eller en del af den modtagne
støtte. Dette følger af SU-lovens kapitel 6 og 7.
Det laveste fribeløb på 13.876 kr. (2022-niveau) til uddannelsessøgende på
videregående uddannelser gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende
modtager SU til videregående uddannelse, jf. SU-lovens § 24, stk. 1.
Det mellemste fribeløb på 20.329 kr. (2022-niveau) gælder i måneder, hvor
den uddannelsessøgende har fravalgt SU, har orlov fra uddannelsen, er er-
klæret studieinaktiv, eller er i lønnet praktik som en del af uddannelsen, jf.
SU-lovens § 24, stk. 2.
Det højeste fribeløb på 39.128 kr. (2022-niveau) gælder i måneder, hvor den
uddannelsessøgende er uden for uddannelse, ikke har flere klip til en vide-
regående uddannelse og ikke modtager slutlån eller ikke opfylder de grund-
læggende betingelser for retten til SU, herunder aldersbetingelsen m.v., jf.
SU-lovens § 24, stk. 3. Det højeste fribeløb gælder endvidere i måneder,
hvor den uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse eller kriminal-
forsorgens uddannelse til fængselsbetjent eller transportbetjent gennemgår
perioder med praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet
orlov fra uddannelsen, jf. SU-lovens § 24, stk. 3, nr. 4.
167
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.14.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
Det er med aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 besluttet at
indføre fuld basisløn på kriminalforsorgens uddannelser, så både fængsels-
og transportbetjente fra og med januar 2022 modtager løn under hele uddan-
nelsen. Den nye ordning gælder både for uddannelsessøgende, der er i gang
med uddannelserne den 1. januar 2022, og som har fået SU under uddannel-
serne indtil da, og for uddannelsessøgende, der påbegynder en af uddannel-
serne i 2022.
Da kriminalforsorgens uddannelser til fængsels- og transportbetjent fra og
med januar 2022 overgik til fuld basisløn under uddannelsen, er uddannel-
serne fra og med januar 2022 ikke længere SU-berettigende, og de uddan-
nelsessøgende ophører med at være berettiget til at modtage SU under ud-
dannelsesforløbet.
SU-lovens § 24, stk. 3, nr. 4, der fastsætter, at visse uddannelsessøgende kan
få højeste fribeløb i måneder, hvor de gennemgår perioder med praktik, der
ikke giver ret til SU, har derfor
for så vidt angår kriminalforsorgens ud-
dannelser til fængsels- og transportbetjent
mistet sin relevans fra og med
støtteåret 2022.
2.14.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås som en konsekvens af ovenstående at ændre SU-lovens § 24,
stk. 3, nr. 4, så det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at den uddannel-
sessøgende ved Kriminalforsorgens uddannelse til fængselsbetjent eller
transportbetjent kan få højeste fribeløb, når den uddannelsessøgende gen-
nemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller
har lønnet orlov fra uddannelsen.
Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre adgang til højeste fri-
beløb for uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse, når den ud-
dannelsessøgende ved politiets grunduddannelse gennemgår perioder med
praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlov fra
uddannelsen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser er under afklaring.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
168
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets klimamæssige konsekvenser er under afklaring.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Danmark er tilknyttet Dublinforordningen og Eurodac-forordningen på mel-
lemstatsligt grundlag via en parallelaftale, jf. 2006/188/EF Rådets afgørelse
af 21. februar 2006 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fælles-
skab og Kongeriget Danmark om udvidelse af bestemmelserne i Rådets for-
ordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til af-
gørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asyl-
ansøgning, der er indgivet af en tredjelandsborger i en af medlemsstaterne,
og Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til
sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af
Dublin-konventionen til også at omfatte Danmark. For en nærmere beskri-
velse af Dublinforordningens og Eurodac-forordningens indhold henvises
til afsnit 2.1.14.1.
Efter Danmarks parallelaftale til Dublin- og Eurodac-forordningens artikel
5, stk. 2, fremgår det, at Danmark skal afholde sig fra at indgå internationale
aftaler, som kan påvirke eller ændre anvendelsesområdet for de nævnte for-
ordninger, og som vedrører fastsættelse af ansvaret for behandling af asyl-
ansøgninger eller foranstaltninger vedrørende sammenligning af tredje-
landsstatsborgeres fingeraftryk.
I det omfang, at udlændinge, der under afsoning af en fængselsstraf i hen-
hold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, søger asyl, vurderes det, at
Dublin- og Eurodac-forordningen vil finde anvendelse. Danmark vil dermed
efter Dublinforordningens regler kunne blive ansvarlig for behandlingen af
ansøgningen om international beskyttelse, ligesom Danmark vil kunne an-
mode en anden medlemsstat om at overtage ansøgeren, såfremt denne vur-
deres at være ansvarlig for behandlingen. Endvidere vil Danmark være for-
pligtet til at registrere ansøgeren med fingeraftryk i det centrale Eurodac-
system i henhold til Eurodac-forordningens regler.
Reglerne for udførsel af lægemidler til tredjelande er delvist reguleret af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001
om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler.
169
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0170.png
UDKAST
Det er vurderingen, at direktivet ikke vil være til hinder for, at der fastsættes
regler om lægemiddelhåndtering i medfør af den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
-
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
[Under afklaring]
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
[Under afklaring]
[Under afklaring]
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
[Under afklaring]
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Ingen
170
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0171.png
UDKAST
Forholdet til EU- Ingen EU-retlige aspekter
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
171
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foretages en navneforandring af kriminalforsorgens pensioner, så de
fremover benævnes »udslusningsfængsler« for derved at tydeliggøre, at
dømtes ophold på en sådan institution er en del af afsoningen. Der er i den
forbindelse ikke tiltænkt nogle indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 1, at fængselsstraffe, bødestraffe,
betingede domme, samfundstjeneste og forvaring fuldbyrdes efter reglerne
i loven.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 1
a, stk. 1,
hvorefter regeringen kan indgå traktat mellem Kongeriget Danmark
og Republikken Kosovo om brugen af fængsel i Gjilan til fuldbyrdelsen af
danske fængselsstraffe eller forvaring med tilhørende samarbejdsaftale.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Folketinget giver samtykke til,
til at regeringen kan ratificere traktaten med Kosovo om brugen af fængslet
i Gjilan til fuldbyrdelse af danske fængselsstraffe og den til traktaten hø-
rende samarbejdsaftale, jf. grundlovens § 19.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 2,
at justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring skal
ske i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af disse aftaler. Bestemmelsen
forudsættes udmøntet således, at Direktoratet for Kriminalforsorgen bemyn-
diges til at bestemme, at fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring kan
ske i fængslet i Kosovo. Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i Ko-
sovo vil kunne ske uden den pågældendes samtykke.
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der er ikke med bestemmelsen foretaget en nærmere afgrænsning af mål-
gruppen for afsoning i fængslet i Kosovo. Der vil i forbindelse med udmønt-
ningen af bestemmelsen blive fastsat nærmere regler for, hvilke personer
som kan afsone i Kosovo. Det forudsættes i den forbindelse, at personer,
som er dømt for terror eller krigsforbrydelser, ikke vi skulle afsone i fængs-
let i Kosovo, ligesom personer, som er terminalt syge eller har en alvorlig
psykisk lidelse med behov for lægehjælp uden for fængslet, ikke vil skulle
afsone i fængslet. Det er desuden hensigten, at fængslet alene vil skulle an-
vendes til udvisningsdømte fra lande uden for EU eller EØS. Ordningen vil
blive implementeret således, at dømte uden børn i Danmark placeres i
fængslet forud for dømte, som har børn i Danmark.
Det forudsættes endvidere, at der i hvert tilfælde vil skulle foretages en kon-
kret vurdering, således at afsoning i fængslet sker inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser, herunder den indsattes ret til privat-
og familieliv. Da der er tale om udvisningsdømte, hvor domstolene på tids-
punktet for dommen har vurderet, at det er muligt at udvise den pågældende
inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder ret-
ten til respekt for privatliv og familieliv efter EMRK artikel 8, må det anta-
ges, at udvisningsdømte som udgangspunkt vil kunne overføres til afsoning
i Kosovo.
Det er justitsministeren, eller den der bemyndiges dertil, som vil skulle
træffe bestemmelse om fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Ko-
sovo. Bemyndigelse af en anden myndighed (Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen) til at træffe bestemmelse om afsoning i Kosovo vil skulle ske ved
bekendtgørelse. En beslutning om, at en person vil skulle afsone i fængslet
i Kosovo, vil være at anse for en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
vil være omfattet af forvaltningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Der vil således
ikke være adgang til partsaktindsigt og dermed heller ikke partshøring og
fuld begrundelse.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 3,
at straffuldbyrdelsesloven vil finde anvendelse
ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i medfør af stk. 2, jf. dog
stk. 4. Hermed fastsættes et klart udgangspunkt om, at de indsatte, som af-
soner i fængslet i Kosovo, vil bevare de samme rettigheder og pligter i straf-
fuldbyrdelsesloven, som hvis de afsonede fængselsstraffen eller forvarings-
dommen i et dansk fængsel. Med ordningen vil de indsatte således i ud-
gangspunktet have samme ret til f.eks. besøg, udgang, beskæftigelse, sund-
hedsbehandling, m.v., som de ville have ved afsoning i et dansk fængsel.
Det forudsættes desuden, at de almindelige forvaltningsretlige regler, som
173
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
gælder for forvaltningsmyndigheder, herunder bl.a. offentlighedsloven, for-
valtningsloven, arkivloven samt uskrevne retsgrundsætninger tillige vil
finde anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelse af straf i Kosovo.
Med bestemmelsen fastsættes i øvrigt et udgangspunkt om, at de regler, som
er fastsat i medfør af straffuldbyrdelsesloven, tillige vil finde anvendelse
ved fuldbyrdelse af straffen i Kosovo.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 4,
at justitsministeren fastsætter regler om fuldbyr-
delse af fængselsstraf eller forvaring efter stk. 2 og 3, herunder om fravi-
gelse af visse regler i straffuldbyrdelsesloven i det omfang, det er nødven-
digt for fuldbyrdelsen efter stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at kunne fast-
sætte regler om fravigelse af visse regler i straffuldbyrdelsesloven, i det om-
fang, det er nødvendigt for den praktiske gennemførelse af fuldbyrdelse ef-
ter stk. 2. Bemyndigelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor indholdet af
den regel, som ønskes fraveget, er uforenelig med fuldbyrdelsen af straffen
i Kosovo med de begrænsninger, der måtte ligge heri. Der vil således ikke
kunne ikke ske fravigelse af regler i straffuldbyrdelsesloven på baggrund af
rent ressourcemæssige hensyn, medmindre opretholdelsen af den regel, som
ønskes fraveget, vil medføre helt uforholdsmæssigt bebyrdende omkostnin-
ger, som ikke står i rimeligt forhold til reglens betydning for den indsattes
forhold under fuldbyrdelse af straf.
Der forudsættes, at der f.eks. vil kunne fastsættes nærmere regler for, hvor
og hvorledes sundhedsbehandlingen af de indsatte efter straffuldbyrdelses-
lovens § 45 skal foregå. Der vil således bl.a. kunne fastsættes regler om, i
hvilke situationer den indsatte skal behandles i Danmark, i det kosovariske
sundhedsvæsen eller i fængslet under ansvar af en dansk autoriseret læge.
Reglerne vil skulle leve op til danske forhold og Danmarks internationale
forpligtelser. Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at indsatte ikke har ret til nødvendig sundhedsbehandling.
Endvidere vil det være muligt at fastsætte regler om fravigelse af reglerne
for valg af afsoningsinstitution og overførsel mellem afsoningsinstitutioner,
således at der på baggrund af nogle nærmere bestemte kriterier kan ske af-
soning i fængslet i Kosovo uafhængigt af den dømtes bopæl i Danmark, og
således at mulighederne for at blive overført til anden afsoningsinstitution i
visse tilfælde indskrænkes ved afsoning i fængslet i Kosovo. Afgørelser
herom vil dog i alle tilfælde skulle træffes i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser.
174
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der vil være mulighed for at fastsætte nærmere regler for afviklingen af be-
søg og udgang for at sikre, at de pågældende
med de begrænsninger som
afvikling af besøg over landegrænser vil have
har mulighed for at modtage
besøg og komme på udgang i et omfang svarende til straffuldbyrdelseslo-
vens regler, ligesom der vil kunne fastsættes regler for, at udgang som ud-
gangspunkt finder sted i Danmark, medmindre formålet med udgangstilla-
delsen tilsiger, at det sker i Kosovo. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis for-
målet med udgangstilladelsen er at besøge en alvorligt syg person i Kosovo,
eller hvis der er tale om udgang til et retsmøde i Kosovo. Der vil desuden,
afhængig af de nærmere sikkerhedsmæssige foranstaltninger og vurderin-
gen heraf, kunne fastsættes regler, som giver mulighed for at føre videosam-
taler med nærtstående i et vist omfang i forbindelse med fuldbyrdelse af straf
i Kosovo. Der forventes desuden etableret fysiske rammer for besøg sva-
rende til besøgsrammerne i et dansk fængsel, herunder de såkaldte besøgs-
lejligheder. Endelig vil der kunne fastsættes regler om muligheden for trans-
portstøtte til besøg for f.eks. børn af indsatte.
Der vil også være mulighed for at tilpasse reglerne om disciplinærstraf, idet
det bl.a. følger af straffuldbyrdelseslovens § 67, stk. 1, nr. 5, at der kan iken-
des disciplinærstraf
ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, ligesom det
fremgår af
§ 67, stk. 1, nr. 7, at der kan ikendes disciplinærstraf ved over-
trædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selv-
stændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen.
Da fængslet i Kosovo hovedsageligt vil blive indrettet med dobbeltceller,
vil der i øvrigt kunne ske fravigelse af det i straffuldbyrdelsesloven fastsatte
udgangspunkt om, at den indsatte har ret til at afsone sin straf uden eller med
begrænset fællesskab med andre indsatte, jf. afsnit 2.1.4.1.8, således at
dømte, som skal fuldbyrde fængselsstraf eller forvaring i fængslet i Kosovo,
og som ønsker at afsone uden eller med begrænset fællesskab, alene vil
kunne fuldbyrde straffen uden eller med begrænset fællesskab i det omfang,
det er muligt i fængslet i Kosovo af hensyn til den fulde udnyttelse af kapa-
citeten i fængslet. Der kan således ikke ske overførsel fra fængslet i Kosovo
til et fængsel eller en arrest i Danmark med henvisning til, at man ønsker at
afsone uden eller med begrænset fællesskab.
Der vil kunne opstå øvrige tilfælde, hvor afsoningen i Kosovo nødvendig-
gør en fravigelse af straffuldbyrdelseslovens regler.
Det vil skulle tillægges
afgørende betydning ved udstedelsen af reglerne, at de indsattes forhold
grundlæggende svarer til forholdene i et dansk fængsel, ligesom Danmarks
internationale forpligtelser skal overholdes.
175
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Behandling af indsatte i fængsler skal som ved behandling i det øvrige sund-
hedsvæsen ske i overensstemmelse med de grundlæggende regler om pati-
enters retsstilling i sundhedsloven, herunder reglerne om medinddragelse i
beslutninger, informeret samtykke til behandling, information, aktindsigt og
tavshedspligt.
Behandlingen er også underlagt de samme patientsikkerhedsmæssige garan-
tier som ved behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Det gælder kravet til
sundhedspersoner om at udøve sit virke med omhu og samvittigheds-
fuldhed, reglerne om forbeholdt virksomhed, anvendelse af medhjælp og
journalføringspligt i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed og reglerne om tilsyn, klage og erstatning i sund-
hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse-
net.
Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 8, at kriminalforsorgens in-
stitutioner må fordele, opsplitte og udlevere lægemidler, som bruges i be-
handling af indsatte. Det betyder, at kriminalforsorgens institutioner i et vist
omfang uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen må have medicinskabe el-
ler -rum, hvorfra sundhedspersoner, der opfylder visse nærmere uddannel-
seskrav, kan ekspedere lægemidler efter en læges ordination til de indsatte.
Kriminalforsorgens institutioner har ligeledes mulighed for at håndtere
håndkøbslægemidler uden for eventuelle medicinskabe til de indsatte.
Lægemidler til brug i kriminalforsorgens institutioner, der er omfattet af læ-
gemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 8, skal håndteres i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 1109 af 30. juni 2020 om medicinskabe eller -rum samt
håndkøbslægemidler i kriminalforsorgens institutioner.
Efter de gældende regler må kriminalforsorgen ikke udføre lægemidler til
en anden stat, uden en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, jf. lægemiddello-
vens § 39, stk. 1. Kriminalforsorgen må heller ikke indføre lægemidler fra
en anden stat til Danmark uden en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Det er Sundhedsministeriets vurdering, at der
for at sikre danske standar-
der og patientsikkerhedsmæssige garantier i fængslet i Kosovo
vil være
behov for, at visse danske regler på sundhedsområdet med de nødvendige
justeringer og fravigelser sættes i kraft for behandlingen i fængslet.
Det foreslås med
§ 1, a, stk. 5, 1.pkt.,
at sundhedsministeren fastsætter regler
om, hvilke regler på sundhedsområdet, der med de nødvendige tilpasninger
og fravigelser, skal finde anvendelse for den sundhedsfaglige behandling af
indsatte, der foretages i de fængselsfaciliteter, der er omfattet af stk. 2.
176
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede bemyndigelse vil alene kunne udmøntes i de situationer,
hvor justitsministeren efter det foreslåede § 1, stk. 4, har fastsat regler om, i
hvilke situationer de indsatte skal behandles i selve fængslet i Kosovo.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om
de sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold i fængslet i Ko-
sovo. Den foreslåede bemyndigelse til sundhedsministeren skal sikre, at det
med de nødvendige tilpasninger og fravigelser bliver muligt at lade regler,
som gælder for andre behandlingssteder i Danmark, herunder fængsler, og
som varetager hensynet til patientsikkerheden, også skal finde anvendelse
for fængslet i Kosovo. Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fast-
sætte regler for den sundhedsfaglige behandling, der foregår i det kosovari-
ske sundhedsvæsen.
Det er efter Sundhedsministeriets vurdering vanskeligt på forhånd at klar-
lægge i fuldt omfang, hvilke regler der med de nødvendige tilpasninger og
fravigelser vil skulle gælde for at sikre patientsikkerheden, og der kan såle-
des ikke udtømmende i fuldt omfang redegøres for, hvilke regler bemyndi-
gelsen vil blive anvendt til at sætte i kraft. Hvilke regler, der konkret anses
for nødvendige at sætte i kraft, vil bl.a. afhænge af lokale forhold, patient-
sikkerhedsmæssige standarder, sprog m.v. De samme hensyn vil også kunne
begrunde, at reglerne ikke sættes i kraft, fordi de vil kunne være umulige
eller uforholdsmæssigt vanskelige af implementere eller overholde.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet til at sikre, at den
sundhedsfaglige behandling, som måtte være nødvendig at foretage i fængs-
let, så vidt muligt sker på samme vilkår som ved afsoning i Danmark, her-
under i overensstemmelse med danske sundhedsretlige regler, standarder og
patientsikkerhedsmæssige garantier.
Det er på den baggrund forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte, at reglerne i sundhedslovens afsnit III om patienters retsstil-
ling vil skulle finde anvendelse. Det gælder reglerne om patienters medind-
dragelse i beslutninger, informeret samtykke til behandling, information,
aktindsigt og tavshedspligt. Herved sikres det, at indsatte i fængslet i Ko-
sovo på samme måde som patienter i det øvrige sundhedsvæsen og i fængs-
ler i Danmark sikres de grundlæggende rettigheder.
Det er også forventningen, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse
vil blive fastsat regler om, at regler om sundhedspersoners pligter vil skulle
gælde. Det vil bl.a. gælde reglerne i lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) om, at autori-
serede sundhedspersoner under udøvelsen af deres virksomhed er forpligtet
177
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af med-
hjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v., reglerne om forbeholdt
virksomhed for visse grupper af sundhedspersoner, og regler om anven-
delse af medhjælp og journalføringspligt. Herved sikres det, at de krav, der
gælder til sundhedspersoner og deres medhjælp, der udøver deres virksom-
hed i det danske sundhedsvæsen såvel som i fængsler i Danmark, også
gælder for de sundhedspersoner, som foretager behandling af indsatte i
fængslet i Kosovo.
Den foreslåede bemyndigelse forventes også anvendt til at sikre, at Styrel-
sen for Patientsikkerhed kan føre tilsyn med den behandling, der foretages
i fængslet. Det gælder reglerne i sundhedsloven om styrelsens tilsyn med
behandlingssteder, gebyrer for tilsynet, adgang til oplysninger og lokaler,
såvel som reglerne i autorisationsloven om tilsyn med sundhedspersoner,
herunder regler om sanktioner m.v. Sættes reglerne i kraft, vil det bl.a. be-
tyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de sundhedsmæssige forhold i
fængslet kan bringe patientsikkerheden i fare, kan give påbud til behand-
lingsstedet i fængslet under Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvori der
opstilles sundhedsmæssige krav til den pågældende virksomhed, eller give
påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis. Styrelsen
for Patientsikkerheds organisatoriske tilsyn vil omfatte tilsyn med al sund-
hedsfaglig behandling, som foretages i fængslet, uanset om behandlingen
udføres af dansk autoriserede sundhedspersoner eller kosovarisk personale,
idet den danske institutionsledelse vil have ansvar for, at al behandling ud-
ført i fængslet sker inden for fagligt forsvarlige rammer.
Det vil også betyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne føre tilsyn
med de dansk autoriserede sundhedspersoner, som udfører behandling i
fængslet, og at styrelsen i forbindelse med dette tilsyn vil kunne iværksætte
tilsynsforanstaltninger over for den dansk autoriserede sundhedspersonen
på baggrund af deres sundhedsfaglige virke. Sundhedsbehandling foretaget
i fængslet vil således kunne indgå i vurderingen af dansk autoriseret sund-
hedspersoners faglige virksomhed og egnethed på lige fod med behandlin-
ger, som foretages på behandlingssteder i Danmark.
Derudover forventes den foreslåede bemyndigelse anvendt til at sikre de
indsattes klage- og erstatningsadgang over den sundhedsfaglige behandling,
de har modtaget i fængslet. Det gælder bl.a. reglerne i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)
om muligheden for at klage til Styrelsen for Patientklager over behandlings-
steder og behandlingsforløb og til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over
autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Det vil også
178
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
gælde reglerne om den særlige patienterstatningsordning for behandlings-
og lægemiddelskader.
Det forventes også, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at lov om lægemidler skal gælde helt eller delvist. Det
gælder bl.a. reglerne for kriminalforsorgens institutioners fordeling, opsplit-
ning og udlevering af lægemidler, som bruges i behandling af indsatte. I
forlængelse heraf vil bemyndigelsen forventeligt blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at lægemidler til brug i den kriminalforsorgsinstitution, der
er placeret i Kosovo, skal håndteres i overensstemmelse med bekendtgørelse
nr. 1109 af 30. juni 2020 om medicinskabe eller -rum samt håndkøbslæge-
midler i kriminalforsorgens institutioner med de eventuelle nødvendige til-
pasninger og fravigelser. Det vil desuden kunne være relevant at sætte læ-
gemiddellovgivningens regler om indberetning af bivirkninger i kraft
Reglerne vil kunne sættes i kraft med de nødvendige tilpasninger og fravi-
gelser. Det betyder for det første, at love og regler fastsat i medfør heraf vil
kunne sættes i kraft helt eller delvist. Hermed sikres det, at der ikke sættes
bestemmelser i love i kraft, som ikke er relevante eller i praksis ikke vil
kunne overholdes eller implementeres. Det betyder også, at de love og be-
stemmelser, som påtænkes sat i kraft, vil kunne sættes i kraft med de tilpas-
ninger, som vurderes at være nødvendige for, at reglerne vil kunne imple-
menteres og fungere i praksis. Der vil f.eks. kunne være tale om, at opgaver,
som efter loven er pålagt én myndighed overlades til en anden, hvis det
f.eks. af praktiske grund forekommer mest hensigtsmæssigt. Der vil også
kunne være tale om fravigelser af regler om sprogkrav, som ikke vil kunne
overholdes som følge af fængslets placering i udlandet. Derudover vil der
eksempelvis kunne være tale om tilpasninger af reglerne om Styrelsen for
Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn med behandlingssteder, f.eks. med
henblik på at sikre et frekvensbaseret tilsyn i stedet for et risikobaseret til-
syn. Der vil også kunne være tale om tilpasning af love og bekendtgørelsers
anvendelsesområde, f.eks. den territoriale eller organisatoriske afgrænsning,
som kan være til hinder for, at reglerne ikke vil kunne gælde for forhold
uden for Danmark. Det skal understreges, at der ikke som fravigelse eller
tilpasning vil kunne ses fuldstændigt bort fra grundlæggende patientret-
tigheder, herunder regler om patienters retsstilling, tilsyn- klage- og erstat-
ningsadgang, derved at de ikke sættes i kraft. Fravigelse vil derimod kunne
omfatte fravigelse af særlige krav til måden, metoden, omfang eller lig-
nende, som rettigheden udøves på. Der kan eksempelvis være tale om må-
den en klagesag behandles eller en tilsynssag føres på, krav til journalføring
og indsigt.
179
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det bemærkes, at der i takt med at ordningen gennemføres, også kan vise
sig behov for, at sætte øvrige love på sundhedsområdet med de nødvendige
tilpasninger i kraft, hvis det måtte være nødvendigt for sikre, at den sund-
hedsfaglige behandling, som måtte være nødvendig at foretage i fængslet,
så vidt muligt sker på samme vilkår som ved afsoning i Danmark, herunder
i overensstemmelse med danske sundhedsretlige regler, standarder og pati-
entsikkerhedsmæssige garantier.
Med
§ 1, a, stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at sundhedsministeren endvidere kan
fastsætte regler om fravigelse af reglerne på sundhedsområdet, i det omfang
det er nødvendigt for at sikre patientsikkerheden eller lægemiddelforsynin-
gen i de fængselsfaciliteter, der er omfattet af stk. 2.
Bestemmelsen er tiltænkt anvendt i tilfælde, hvor de gældende regler på
sundhedsområdet i Danmark er til hinder for, at de påtænkte sundhedsfag-
lige aktiviteter i fængslet kan lade sig gøre. Et eksempel herpå er reglerne
for udførsel af lægemidler fra Danmark til andre stater, der i praksis forven-
tes at være til hinder for, at lægemidler kan udføres fra Danmark til fængslet.
Med henblik på at muliggøre anvendelsen af lægemidler markedsført i Dan-
mark forventes bestemmelsen anvendt til at fastsætte regler om kriminalfor-
sorgens mulighed og vilkår for udførsel af lægemidler, herunder lægemidler
med euforiserende stoffer, fra Danmark til den kriminalforsorgsinstitution,
der er placeret i Kosovo. Der vil i forlængelse heraf blive fastsat regler, som
skal sikre, at lægemidler, der er udført af kriminalforsorgen til fængslet i
Kosovo, som udgangspunkt ikke genindføres til Danmark.
Der kan, i takt med at ordningen gennemføres, også vise sig behov for at
fravige andre regler på sundhedsområdet i Danmark. Anvendelsen af be-
stemmelsen vil dog være begrænset til det nødvendige for, at de sundheds-
faglige aktiviteter i et fængsel i Kosovo kan lade sig gøre.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 6,
at databeskyttelsesforordningen, databeskyttel-
sesloven og retshåndhævelsesloven finder anvendelse for behandling af per-
sonoplysninger i fængselsfaciliteter, hvor der skal ske fuldbyrdelse af fæng-
selsstraf eller forvaring i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 2.
Således vil fængslet i Kosovo skulle overholde de samme databeskyttelses-
regler som fængsler i Danmark, herunder betingelser for og krav til behand-
ling af personoplysninger, regler om registrerede rettigheder og betingel-
serne for overførsel af personoplysninger til tredjelande.
180
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse indebærer i øvrigt, at Datatilsynet har beføjelse
til at føre tilsyn med behandlingen af personoplysninger i fængslet, som fo-
retages i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring, jf.
databeskyttelseslovens § 27 og retshåndhævelseslovens § 37.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 7,
at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
for behandling af personoplysninger i forbindelse med fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i medfør af den foreslåede stk. 2.
Det er hensigten, at der bl.a. skal fastsættes nærmere regler om formålet med
behandling af personoplysninger, der udveksles med fængslet i Kosovo, og
at databeskyttelseslovgivningens regler om tredjelandsoverførsler gælder
for videregivelse eller udlevering af personoplysninger til andre myndighe-
der i Kosovo, andre tredjelande eller internationale organisationer. Det er
endvidere hensigten, at det skal fastsættes procedurer for videregivelse af
personoplysninger fra fængslet til andre myndigheder i Kosovo, andre tred-
jelande og internationale organisationer. Desuden er det hensigten, at der i
nødvendigt omfang skal kunne fastsættes andre bestemmelser om behand-
ling af personoplysninger i fængslet med henblik på at gennemføre relevante
dele af traktaten og samarbejdsaftalen med Kosovo om fuldbyrdelse af dan-
ske straffe i fængslet.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 2, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 3
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 1, at Justitsministeriet er
den øverste administrative myndighed for kriminalforsorgen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet varetager den
centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i lovens § 1 nævnte
straffe, jf. stk. 2.
Under Direktoratet for Kriminalforsorgen skal der være et antal kriminal-
forsorgsområder, jf. stk. 3. Justitsministeren fastsætter antallet af kriminal-
forsorgsområder, områdernes geografiske placering og fordeling af lokale
kriminalforsorgsinstitutioner mellem områderne.
Justitsministeriet kan i sager af større eller principiel betydning beslutte at
overtage Direktoratet for Kriminalforsorgens eller et kriminalforsorgsområ-
181
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
des beføjelser efter loven. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tilsva-
rende i sager af større eller principiel betydning beslutte at overtage et kri-
minalforsorgsområdes beføjelser efter loven, jf. stk. 5.
Det foreslås, at »skal der være« ændres til »hører« i straffuldbyrdelseslovens
§ 2, stk. 1.
Der er tale om en sproglig ændring, der skal ses i sammenhæng med den
forslåede tilføjelse til bestemmelsen, jf. nedenfor.
Det foreslås, at »og en institution i Kosovo« indsættes efter »kriminalfor-
sorgsområder«.
Ændringen indebærer, at institutionen i Kosovo vil høre under Direktoratet
for Kriminalforsorgen, således at institutionen ikke vil indgå i et kriminal-
forsorgsområde.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 4
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 1, at Justitsministeriet er
den øverste administrative myndighed for kriminalforsorgen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet varetager den
centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i lovens § 1 nævnte
straffe, jf. stk. 2.
Under Direktoratet for Kriminalforsorgen skal der være et antal kriminal-
forsorgsområder, jf. stk. 3. Justitsministeren fastsætter antallet af kriminal-
forsorgsområder, områdernes geografiske placering og fordeling af lokale
kriminalforsorgsinstitutioner mellem områderne.
Justitsministeriet kan i sager af større eller principiel betydning beslutte at
overtage Direktoratet for Kriminalforsorgens eller et kriminalforsorgsområ-
des beføjelser efter loven. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tilsva-
rende i sager af større eller principiel betydning beslutte at overtage et kri-
minalforsorgsområdes beføjelser efter loven, jf. stk. 5.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens
§ 2, stk. 4,
hvorefter institutionen i Kosovo kan udøve de samme beføjelser,
der i denne lov er tillagt kriminalforsorgsområderne.
182
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fængslet i Kosovo vil have de
samme beføjelser, som i dag er tillagt kriminalforsorgsområderne efter straf-
fuldbyrdelsesloven eller bestemmelser udstedt i medfør deraf.
Myndighedsudøvelsen i fængslet vil blive varetaget af ansatte i kriminalfor-
sorgen i Danmark og af lokalt ansatte. De kompetencer, som normalt udfø-
res af det overordnede kriminalforsorgsområde vil i stedet skulle varetages
af lederen af institutionen, dog således at visse opgaver af større betydning
vil kunne behandles af direktoratet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 2, stk. 5,
2. pkt., eller i henhold til det almindelige over-/underordnelsesforhold.
Det forudsættes i den forbindelse, at direktoratet i højere grad end tilfældet
er med kriminalforsorgsområderne i dag vil være tilbøjelig til at udnytte ad-
gangen til call-in.
Den foreslåede ordning vil indebære, at de indsatte vil kunne klage over
afgørelser truffet af institutionen, såfremt der er hjemmel til at påklage af-
gørelser truffet af et kriminalforsorgsområde, jf. bekendtgørelser udstedt ef-
ter straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 4, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 5
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 5, at justitsministeren fast-
sætter regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og i den forbindelse kan fastsætte
regler om, at andre indsatte, der er fraværende fra beskæftigelse, skal have
udbetalt vederlag for beskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om
ordningerne nævnt i stk. 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens
§ 42, stk.
5, 2. pkt.,
at der endvidere kan fastsættes regler om ordningerne nævnt i stk.
3 og 4, herunder om andelen af vederlaget, der skal opspares for indsatte,
der er udvist af landet ved dom.
Den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 5, 2. pkt., vil
medføre, at der kan fastsættes regler om andelen af vederlaget, der skal op-
spares for indsatte, der er udvist af landet ved dom.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive fastsat nærmere administrative reg-
ler om tvungen opsparing for udvisningsdømte.
183
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det vil blive fastsat, at andelen af den tvungne opsparing af løn for beskæf-
tigelse øges fra 15 pct. til som udgangspunkt 50 pct. for udvisningsdømte.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, at de yderligere tvangsopsparede mid-
ler (35 pct. af tvungne opsparing af løn for beskæftigelse) alene vil kunne
anvendes til dækning af hjemrejseudgifter, og at den øgede tvangsopsparing
vil skulle udbetales, hvis effektueringen af udsendelsen af den pågældende
efter løsladelse umiddelbart må anses for udsigtsløs. Den forskelsbehand-
ling, der sker isoleres dermed til hjemrejseudgifter.
Udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med hjemrejse mod-
regnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne.
Det vil derudover blive fastsat, at en udvisningsdømt indsat, som har et be-
løb stående på opsparingskontoen ved løsladelsen, skal have beløbet udbe-
talt senest ved hjemrejsen.
Baggrunden for den tiltænkte administrative regel er, at udvisningsdømte
har højere udgifter til hjemrejse end ikke-udvisningsdømte har til udgang og
løsladelse.
Det forudsættes, at ordningen administreres i overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet. I det omfang kriminalforsorgsområdet kan konsta-
tere, at den
yderligere
tvungne opsparing (15-50 pct. af den tvungne opspa-
ring af vederlag for beskæftigelse) åbenbart overstiger de samlede udgifter,
som den pågældende vil skulle afholde i forbindelse med hjemrejse, forud-
sættes det således, at kriminalforsorgsområdet undlader at tilbageholde
yderligere beløb til opsparingen. Et sådant beløb vil skulle udbetales til den
indsatte.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 5, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 6
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 5, at justitsministeren fast-
sætter regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan i den forbindelse fastsætte
regler om, at andre indsatte, der er fraværende fra beskæftigelse, skal have
udbetalt vederlag for beskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om
ordningerne nævnt i stk. 3 og 4.
184
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger af den foreslåede
§ 42, stk. 5, 3. pkt.,
at det i den forbindelse kan
fastsættes, at det påhviler indsatte, der er udvist af landet ved dom, at tegne
en privat sundhedsforsikring, og at tvangsopsparede midler efter stk. 4 skal
anvendes til dækning heraf.
Den foreslåede § 42, stk. 5, 3. pkt., vil medføre, at der kan fastsættes regler
om, at udvisningsdømte forpligtes til at tegne en forsikring, der dækker
sundhedsbehandling uden for kriminalforsorgen, og at tvangsopsparede
midler skal anvendes til dækning af forsikringen.
Det forudsættes i den forbindelse, at det alene er de 15 pct. af den indsattes
vederlag for beskæftigelse, der tvangsopspares for alle indsatte i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, som vil kunne anvendes til dækning af
forsikringen. De
yderligere
tvangsopsparede midler (35 pct. af tvungne op-
sparing af løn for beskæftigelse) vil alene kunne anvendes til dækning af
hjemrejseudgifter, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Baggrunden for den tiltænkte bemyndigelsesbestemmelse er, at udvisnings-
dømte efter reglerne på sundhedsområdet alene har ret til akut og fortsat
sygehusbehandling, hvilket der som udgangspunkt opkræves betaling for,
medmindre det undtagelsesvist skønnes rimeligt at yde behandlingen veder-
lagsfrit. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
Bemyndigelsen vil alene blive benyttet, hvis det viser sig praktisk muligt at
gennemføre en sådan ordning, herunder at der kan findes udbydere af en
sådan sundhedsforsikring, og at der kan findes en rimelig præmie.
Det følger af den foreslåede
§ 42, stk. 5, 4. pkt.,
at der desuden kan fastsættes
regler om løsladelsesbeløb, herunder at visse indsatte, der er udvist af landet
ved dom, ikke er omfattet heraf.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive fastsat nærmere administrative reg-
ler om løsladelsesbeløb.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, at udvisningsdømte, der straks efter
endt afsoning udsendes med bistand fra udlændingemyndighederne, eller
efter afsoningen varetægtsfængsles med henblik på senere udsendelse ikke
har krav på løsladelsesbeløb.
Baggrunden for den tiltænkte administrative regel er, at denne gruppe af
udvisningsdømte ikke har samme behov for at få udbetalt et beløb i forbin-
delse med løsladelse, da der i den øvrige lovgivning på anden måde er taget
hånd om den udvisningsdømtes behov for småfornødenheder under selve
185
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
udsendelsen, når den forestås af udlændingemyndighederne, og under vare-
tægtsfængsling.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 6, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 7
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 50, 1. pkt., at justitsministeren
fastsætter regler om tilladelse til udgang. Det fremgår af bestemmelsens 2.
pkt., at det i forbindelse med sådanne regler kan bestemmes, at tilladelse til
udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og
efter udståelse af en bestemt del af straffen, samt at tilladelse til udgang ikke
kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er
udeblevet efter tilsigelse til afsoning.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 50, 2. pkt.,
at det i forbindelse med
sådanne regler kan bestemmes, at tilladelse til udgang ikke kan gives i et
tidsrum af op til 6 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet
uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning.
Den foreslåede ændring af § 50, 2. pkt., vil medføre, at der fastsættes regler
om, at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af op til 6 måneder
fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet uden lovlig grund efter tilsi-
gelse til afsoning.
Der foreslås ingen ændringer i, at der ved udeblivelse forstås, at den dom-
fældte ikke møder på det tidspunkt, hvortil den pågældende er tilsagt til af-
soning, og dette skyldes omstændigheder, som må lægges den pågældende
til last. Kan den domfældte derimod godtgøre, at undladelsen af at møde til
afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen skyldes omstændigheder, som
ikke kan lægges den pågældende til last
f.eks. i et tilfælde, hvor den dom-
fældte er mødt for sent som følge af en togforsinkelse el.lign.
er den på-
gældende ikke udeblevet uden lovlig grund. Hvis modtagerinstitutionen
skønner, at den overskridelse, der foreligger fra den dømtes side, må anses
for ubetydelig, kan det ligeledes lægges til grund, at den dømte ikke er ude-
blevet uden lovlig grund.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der i medfør af den foreslåede ændring af
straffuldbyrdelseslovens § 50 blive fastsat regler i udgangsbekendtgørelsen
om, at udgang ikke kan gives i et tidsrum af op til 6 måneder fra indsættel-
sen, hvis den indsatte uden lovlig grund er udeblevet fra afsoning.
186
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der vil i den forbindelse blive fastsat en undtagelse, hvorefter fratagelse af
muligheden for at kunne meddeles tilladelse til udgang vil skulle ske i et
kortere tidsrum i tilfælde, hvor fratagelse af muligheden for tilladelse til ud-
gang i 6 måneder vil være uforholdsmæssig, herunder hvor den indsatte
alene skal afsone en fængselsstraf af en varighed tæt på 6 måneder.
Den gældende ordning, hvorefter særlige omstændigheder kan begrunde til-
ladelse til udgang, uanset om der er truffet afgørelse om fratagelse af mulig-
hed for udgang på grund af udeblivelse fra afsoning, vil blive fastholdt.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 7, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 8
Det følger af den foreslåede
§ 50 a, stk. 1,
at kriminalforsorgsområdet be-
stemmer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6
måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol eller til udslusningsfængsel, når en tredjedel af straffen er udstået,
der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen, og hensynet
til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller
til udslusningsfængsel er som hidtil en udgangsform. Ved udgang forstås et
under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra fængsel eller arresthus i et bestemt
tidsrum, der medregnes i straffetiden.
Der vil udelukkende kunne træffes afgørelse om udstationering for personer,
der er idømt ubetinget fængselsstraf.
Det er ikke et krav, at den ubetingede fængselsstraf er idømt ved samme
dom, når blot den samlede fængselsstraf er mere end 6 måneder. Er en per-
son før, samtidig med eller efter idømmelsen af den fængselsstraf, som den
pågældende kan udstationeres fra, idømt straf af bøde, vil en sådan bødestraf
endvidere ikke afskære den pågældende fra at kunne blive udstationeret.
Der indføres med den foreslåede bestemmelse en pligt for kriminalforsorgen
til af egen drift at behandle spørgsmålet om udstationering i alle relevante
sager, dvs. sager hvor de tidsmæssige betingelser er opfyldt, jf. ovenfor.
187
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at udstationering skal
ske til egen bopæl med fodlænke, medmindre det vurderes mere formåls-
tjenligt, at udstationering sker til en af kriminalforsorgens udslusnings-
fængsler. Det kan eksempelvis være sager, hvor den indsatte ikke har egnet
bopæl, eller hvor personer i indsattes husstand ikke vil give samtykke til, at
der sker udstationering til egen bopæl med fodlænke. Der kan også være tale
om sager, hvor den indsatte har behov for pædagogisk støtte, som personalet
i et udslusningsfængsel kan give den pågældende under udstationering.
Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis afsoneren undtagelsesvis skal ud-
stationeres direkte fra et lukket fængsel, eller hvor den indsatte har afsonet
i lang tid, og hvor det vurderes, at den indsatte har brug for en mere gradvis
overgang fra fængsel til egen bopæl med fodlænke og det derfor findes mest
formålstjenligt, hvis den pågældende indledningsvis udstationeres til et ud-
slusningsfængsel.
Selvom det på det tidspunkt, hvor der resterer otte måneder til forventet prø-
veløsladelse, vurderes mere formålstjenligt, at den indsatte udstationeres til
udslusningsfængsel kan forholdene ændre sig i løbet af udstationeringen til
udslusningsfængsel, således at det på senere tidspunkt vurderes, at den på-
gældende bør udstationeres til egen bopæl med fodlænke.
Det er for det første en betingelse for udstationering, at en tredjedel af straf-
fen er udstået. Det har i den forbindelse ikke betydning hvor straffen er ud-
stået.
Den tid som den indsatte har været placeret i arresthus, herunder som vare-
tægtsarrestant, samt den tid som den pågældende har været anbragt i anden
institution efter straffuldbyrdelseslovens § 78 indgår i beregningen.
Det er for det andet en betingelse for udstationering, at der ikke skønnes at
være risiko for misbrug af udstationeringen.
Der bør således f.eks. ikke træffes afgørelse om udstationering, hvis den
dømte, f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller misbrug af eufo-
riserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-
givning, vurderes at være ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder
for udstationering.
Et yderligere eksempel på en sag, hvor der kan foreligge misbrugsrisiko,
kan være, hvis en indsat er dømt for vold mod sin nabo og ikke har været på
fri fod mellem dom og afsoning. I en sådan sag vil det helt klare udgangs-
punkt være, at den indsatte ikke vil kunne udstationeres til samme bopæl
188
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
med fodlænke. Tilsvarende vil en indsat, som har fået udgangskarantæne
eksempelvis pga. ny kriminalitet begået under udgang, som det helt klare
udgangspunkt heller ikke kunne udstationeres på grund af risikoen for mis-
brug af udstationeringen.
Det er for det tredje en betingelse for udstationering, at hensynet til retshån-
dhævelsen ikke i øvrigt
dvs. ud over misbrugsrisikoen
taler imod udsta-
tionering.
I vurderingen af misbrugsrisikoen og hensynet til retshåndhævelsen indgår
bl.a. kriminalitetens art og straffens længde, evt. tidligere straffe, evt. disci-
plinærsager under afsoning, udelukkelse fra fællesskab, overførsel fra åbent
til lukket fængsel, stofmisbrug samt udgangsmisbrug med deraf følgende
udgangskarantæne.
Det følger af den foreslåede
§ 50 a, stk. 2,
at udstationering efter stk. 1 tid-
ligst kan ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse.
Der ligger heri for det første en tidsmæssig betingelse om, at der tidligst kan
ske udstationering 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Det gælder alle
former for prøveløsladelse efter afsoning af tidsbestemt straf, således straf-
felovens § 38, stk. 1 § 38, stk. 2 eller § 40 a.
Der ligger for det andet en betingelse om, at der skal være en forventning
om, at den indsatte vil opfylde betingelserne for prøveløsladelse. Denne be-
tingelse skal være opfyldt i hele udstationeringsperioden. Indsatte, som for-
ventes løsladt på endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrådelig, vil
ikke kunne udstationeres.
Indsatte som er udstationeret til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol eller udslusningsfængsel vil dog fortsat opfylde betingelserne for
udstationering, hvis de i udstationeringsperioden uden egen skyld ophører
med at opfylde betingelserne for prøveløsladelse selvom udstationeringspe-
rioden derfor vil blive udstrakt til mere end 8 måneder.
Såfremt forholdene ændrer sig efter afslag på prøveløsladelse, således at den
indsatte senere opfylder betingelserne for prøveløsladelse, vil betingelsen
om, at der skal være en forventning om, at den indsatte vil opfylde betingel-
serne for prøveløsladelse være opfyldt.
Det følger af den foreslåede
§ 50 b, stk. 1,
at udover at de betingelser, der er
nævnt i § 50 a, skal være opfyldt, kan der alene ske udstationering til egen
bopæl under intensiv overvågning og kontrol, hvis den indsattes boligfor-
189
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
hold er af en sådan beskaffenhed, at udstationering under intensiv overvåg-
ning og kontrol kan gennemføres, og personer, der har samme bopæl som
den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at den indsatte kan
udstationeres til den fælles bopæl.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol er en
alternativ måde at udstå en idømt fængselsstraf på, og derfor bør denne af-
soningsform indebære stort set samme begrænsning i den dømtes bevægel-
sesfrihed som strafafsoning i et fængsel. Dette forudsætter ikke blot, at den
dømte har en bolig, hvor den pågældende kan pålægges at opholde sig under
udståelsen, men ligeledes, at boligen er af en sådan beskaffenhed, at det er
praktisk muligt at kontrollere, om den pågældende i udstationeringsperioden
opholder sig på bopælen i de tidsrum, som tilsynsmyndigheden foreskriver
Bor den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende bolig-
forhold af midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke
være opfyldt. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret
vurdering af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om udsta-
tionering kan finde sted til egen bopæl med den fornødne intensive overvåg-
ning og kontrol.
Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning og kontrol med
den dømte skal placeres i dennes hjem, skal tilsluttes strømforsyningen,
hvorfor det er et krav, at der i den dømtes bolig er indlagt strøm. Er dette
ikke tilfældet, kan der ikke ske udstationering til egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol.
Det er endvidere en betingelse for udstationering til egen bopæl, at personer,
der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler sam-
tykke til, at udstationering kan finde sted på den fælles bopæl. Samtykke fra
f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 18 år m.fl.,
der er direkte berørt af den dømtes udstationering til bopælen, vil således
skulle indhentes. Dette skyldes bl.a., at der i boligen skal installeres elektro-
nisk overvågningsudstyr, ligesom den overvågning og kontrol, der vil finde
sted i udstationeringsperioden, består i uanmeldte kontrolbesøg på bopælen.
Disse foranstaltninger nødvendiggør, at kriminalforsorgen har adgang til
den dømtes bopæl.
Det følger af den foreslåede
§ 50 b, stk. 2,
at der til brug for afgørelsen af,
om den indsatte opfylder betingelserne for udstationering til egen bopæl un-
der intensiv overvågning og kontrol, foretages en nærmere vurdering og un-
dersøgelse af den indsattes forhold, herunder vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Der kan alene ske
190
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol, hvis
den dømte medvirker til undersøgelsen.
Undersøgelsen har til formål at afdække, om den dømte opfylder betingel-
serne for udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol, herunder om den dømtes personlige forhold gør udstationering uhen-
sigtsmæssig.
Den dømtes nægtelse af at deltage i den nævnte undersøgelse vil medføre,
at der ikke kan ske udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning
og kontrol. Dette gælder ikke kun i tilfælde, hvor den dømte inden undersø-
gelsens iværksættelse tilkendegiver, at den pågældende ikke ønsker at med-
virke ved undersøgelsens foretagelse, men ligeledes i tilfælde, hvor den
dømte ikke samarbejder ved undersøgelsens foretagelse.
Det følger af den foreslåede
§ 50 c,
at justitsministeren fastsætter nærmere
regler om udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol eller til udslusningsfængsel, herunder om behandling af sager om udsta-
tionering, om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v., og om tilbagekaldelse af
tilladelser til udstationering.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der i medfør af den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse blive fastsat nærmere regler om udstationering.
Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om behandlingen af sager om
udstationering.
Der vil derudover blive fastsat regler om vilkår for udstationering, herunder
at der i den sidste halvdel af udstationeringsperioden kan fastsættes lempe-
ligere vilkår.
Dømte, der udstationeres til udslusningsfængsel, vil med den foreslåede
ordning som udgangspunkt blive undergivet de samme regler, som gælder
for udgang fra åbent fængsel (fængselsvilkår) i den første halvdel af udsta-
tioneringsperioden, mens de i den sidste halvdel af udstationeringsperioden
vil være undergivet de regler for udgang, der gælder for udslusningsfængslet
(svarende til de gældende pensionsvilkår).
Dømte, der udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol, vil med den foreslåede ordning i den første halvdel af udstationerings-
perioden som udgangspunkt blive undergivet fodlænkevilkår, mens den
dømte i sidste halvdel af perioden typisk vil være undergivet natlænkevilkår.
191
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om tilsynet med dømte, der
udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol. Der vil
i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om tilsynets gennemførelse,
herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk over-
vågning, kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Der vil desuden blive fastsat regler om tilbagekaldelse af tilladelser til ud-
stationering, herunder betingelser for tilbagekaldelse, samt virkningen af en
tilbagekaldelse.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, at afgørelser, der træf-
fes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, ikke kan påklages til hø-
jere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Der vil endelig i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3, blive fast-
sat en administrativ klageadgang for afslag på udstationering efter den fore-
slåede § 50 a.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 8, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 9
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 3, at justitsministeren fast-
sætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til besøg. Justitsministe-
ren fastsætter endvidere regler om begrænsninger i denne ret ud fra ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats
mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge krimina-
litet, herunder om adgang for kriminalforsorgsområdet til at træffe bestem-
melse om forbud mod besøg af bestemte personer og om gennemførelse af
besøg under overværelse af personale i institutionen. Besøg af advokat, jf. §
51, stk. 2, skal dog altid være uoverværet.
Det følger af den foreslåede
§ 53, stk. 3, 4. pkt.,
at justitsministeren desuden
fastsætter regler om forbud mod besøg i et tidsrum af 3 måneder fra indsæt-
telsen, hvis den indsatte er udeblevet uden lovlig grund efter tilsigelse til
afsoning.
Der foreslås ingen ændringer i, at der ved udeblivelse forstås, at den dom-
fældte ikke møder på det tidspunkt, hvortil den pågældende er tilsagt til af-
soning, og dette skyldes omstændigheder, som må lægges den pågældende
til last. Kan den domfældte derimod godtgøre, at undladelsen af at møde til
192
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen skyldes omstændigheder, som
ikke kan lægges den pågældende til last
f.eks. i et tilfælde, hvor den dom-
fældte er mødt for sent som følge af en togforsinkelse el.lign.
er den på-
gældende ikke udeblevet uden lovlig grund. Hvis modtagerinstitutionen
skønner, at den overskridelse, der foreligger fra den dømtes side, må anses
for ubetydelig, kan det ligeledes lægges til grund, at den dømte ikke er ude-
blevet uden lovlig grund.
Den foreslåede § 53, stk. 3, 4. pkt., vil medføre, at der fastsættes regler om
forbud mod besøg i et tidsrum af op til 3 måneder fra indsættelsen, hvis den
indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive fastsat regler om, at en indsat ikke
kan modtage besøg i et tidsrum af op til 3 måneder fra indsættelsen, hvis
den indsatte uden lovlig grund er udeblevet fra afsoning.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, at begrænsningen ikke vil gælde for
besøg fra den indsattes nærtstående.
Ved »nærtstående« forstås ægtefæller eller samlevende, børn, børnebørn,
forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til
hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at den kan ligestilles med disse
familiebånd.
Det vil desuden blive fastsat, at begrænsningen ikke vil omfatte besøg fra
den dømtes nærtstående, samt ikke vil påvirke den indsattes ret til at mod-
tage besøg efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2 og 3, om henholdsvis
ret til besøg fra visse advokater, og reglen om udenlandske indsattes ret til
samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter og
den indsattes ret til at have sit barn med sig i institutionen efter straffuldbyr-
delseslovens § 54.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 9, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 10
Som nævnt under lovforslagets pkt. 2.12.1.1 kan kriminalforsorgen bl.a. vi-
deregive oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til,
til PET, hvis bestemte betingelser er opfyldte, jf. straffuldbyrdelseslovens §
66 b, stk. 1. Herudover kan PET som nævnt under pkt. 2.12.1.2 under nær-
193
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
mere angivne betingelser kræve oplysninger udleveret fra bl.a. kriminalfor-
sorgen til varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og ef-
terforskning af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. PET-lovens § 4.
PET har således i dag forskellige muligheder for at få oplysninger fra kri-
minalforsorgens registre og systemer til varetagelsen af tjenestens opgaver
vedrørende forebyggelse og efterforskning af straffelovens kapitel 12 og 13.
Imidlertid har PET ikke en direkte elektronisk adgang til sådanne oplysnin-
ger i kriminalforsorgens registre og systemer.
Den foreslåede
§ 66 b, stk. 2,
vil indebære, at PET elektronisk kan indhente
oplysninger om indsatte direkte fra registre og systemer i kriminalforsorgen
i det omfang, indhentelsen må antages at have betydning for varetagelsen af
efterretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning
af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Kriteriet »må antages at have betydning« skal forstås på samme måde som
det, der fremgår af PET-lovens § 4. Begreberne »registre og systemer« skal
forstås bredt. Det omfatter først og fremmest sagsbehandlingssystemer, men
det afgørende efter bestemmelsen er, om der er tale om oplysninger, som er
i kriminalforsorgens besiddelse, uanset om oplysningerne findes i et sags-
behandlingssystem.
Det
bemærkes i den forbindelse, at PET’s direkte elektroniske adgang bl.a.
forudsættes så vidt muligt afgrænset til søgninger på bestemte personer eller
persongrupper, der er fastsat på forhånd mellem PET og Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Samtidig forudsættes det, at søgemulighederne afgræn-
ses til de pågældende personer og de dele af registrene og systemerne, hvor
der må antages at være oplysninger af betydning for PET’s opgavevareta-
gelse vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffe-
lovens kapitel 12 og 13. Endvidere forudsættes det, at der i fornødent om-
fang føres kontrol med de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-
medarbejdere foretager.
PET’s adgang vil herudover blive afgrænset således, at det
alene vil være få
medarbejdere hos PET, som f.eks. forbindelsesofficerer fra PET eller lig-
nende, der får direkte elektronisk adgang til kriminalforsorgens registre og
systemer med henblik på at kunne fremsøge oplysninger om de relevante
persongrupper og videregive disse internt i PET. Øvrige medarbejdere hos
PET
udover forbindelsesofficeren eller lignende
vil således ikke i med-
før af bestemmelsen kunne tildeles direkte elektronisk adgang til kriminal-
forsorgens registre og systemer.
194
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Som nævnt under lovforslagets pkt. 2.12.3 vil
PET’ indhentelse og behand-
ling af personoplysninger generelt skulle ske i overensstemmelse med reg-
lerne i PET-loven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer på denne baggrund ikke, at PET kan
behandle personoplysninger i videre omfang, end hvad der efter gældende
ret er muligt efter reglerne i PET-loven. Samtidig vil den foreslåede bestem-
melse ikke indebære, at kriminalforsorgen vil skulle videregive oplysninger
i videre omfang, end hvad der følger af PET-lovens § 4.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at de oplysninger, som PET vil
kunne indhente direkte fra kriminalforsorgens registre og systemer efter den
foreslåede bestemmelse, ikke vil gå ud over, hvad kriminalforsorgen på an-
modning vil være forpligtet til at udlevere til PET efter gældende ret i dag.
Den foreslåede ordning indebærer desuden ikke ændringer i Tilsynet for Ef-
terretningstjenesternes mulighed for at føre kontrol med PET efter kapitel 9
i PET-loven eller Datatilsynets mulighed for at føre kontrol med kriminal-
forsorgen efter retshåndhævelseslovens § 37.
Det tilkommer i den forbindelse Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET)
at føre kontrol med, at PET’s indhentning af oplysninger på grundlag af den
foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, sker i over-
ensstemmelse hermed. Hvis TET som led i sin tilsynsvirksomhed finder, at
PET har indhentet oplysninger i strid med den forslåede bestemmelse, un-
derretter TET Direktoratet for Kriminalforsorgen herom.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 11, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 67, at
en indsat skal ikendes disciplinærstraf i de tilfælde, som er opregnet i be-
stemmelsens nr. 1-12.
195
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i
§ 67, stk. 2,
vil medføre, at kriminalforsorgs-
området i helt særlige tilfælde kan undlade at ikende disciplinærstraf,
selvom der er grundlag herfor efter stk. 1.
Med udtrykket »helt særlige omstændigheder« sigtes til situationer, hvor en
undladelse af ikendelse af disciplinærstraf
selv i form af en advarsel
ud
fra en faglig vurdering ikke vurderes at være hensigtsmæssig ud fra et or-
dens- og sikkerhedsmæssigt hensyn. Det kan eksempelvis være tilfældet,
hvis en indsat over lang tid ikke har begået disciplinære forseelser, eller hvor
der i øvrigt iagttages gode fremskridt hos den indsatte på trods af den begå-
ede disciplinærforseelse, og hvor det samtidig fagligt vurderes at være kon-
traproduktivt at ikende en disciplinærstraf. En forudsætning for bestemmel-
sens anvendelse er dog i alle tilfælde, at den pågældende disciplinære forse-
else er af beskeden karakter, eksempelvis hvis forseelsen udgør en overtræ-
delse af rygeforbuddet. Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 12, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 13
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 68 er det mu-
ligt at ikende disciplinærstraf i form af bøde, advarsel eller strafcelle.
Den foreslåede ændring af
§ 68, stk. 1,
vil medføre, at der indføres 4 nye
typer af disciplinærstraffe. Disse udgør midlertidigt udgangsforbud, midler-
tidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til
brevveksling samt midlertidig begrænsning af retten til telefoni. For en de-
finition af de nye typer af disciplinærstraffe henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 15.
Ændringen vil indebære, at det vil være muligt at ikende de nye typer af
disciplinærstraf i de tilfælde, hvor den indsatte har overtrådt én eller flere af
de opregnede forhold i lovens § 67, nr. 1-12.
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 3, kan
disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle ikendes i forening.
Den foreslåede ændring af
§ 68, stk. 3,
vil medføre, at de 4 nye typer af
disciplinærstraffe i form af midlertidigt udgangsforbud, midlertidig be-
196
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
grænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveks-
ling samt midlertidig begrænsning af retten til telefoni indføres i bestem-
melsen.
Ændringen vil således medføre, at disciplinærstraf i form af bøde, midlerti-
digt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig
begrænsning af retten til brevveksling, midlertidig begrænsning af retten til
telefoni og strafcelle kan ikendes i forening.
Efter bestemmelsen vil det eksempelvis ved fastsættelsen af disciplinær-
straffen kunne bestemmes, at den indsatte skal ikendes en bøde sammen
med et midlertidigt udgangsforbud. Det forudsættes i alle tilfælde, at disci-
plinærstraffen fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 13, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 14
Den foreslåede
§ 68, stk. 5,
vil medføre, at midlertidig begrænsning af retten
til telefoni alene kan ikendes over for indsatte, som afsoner i lukket fængsel
eller arresthus. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at en midlertidig begræns-
ning af retten til telefoni ikke vil kunne håndhæves effektivt over for indsatte
i åbne fængsler, da disse indsatte har adgang til at leje en fastmonteret mo-
biltelefon til brug i eget opholdsrum, jf. § 9 i telefonbekendtgørelsen.
Den foreslåede
§ 68, stk. 6,
vil medføre, at midlertidigt udgangsforbud, mid-
lertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til
brevveksling og midlertidig begrænsning af retten til telefoni ikke kan iken-
des over for livstids- og forvaringsdømte, der er omfattet af reglerne i §§ 49
a og 55 a-57 a, eller som er afskåret kontakt efter § 59 b. Bestemmelsen skal
ses i lyset af, at livstidsdømte og visse forvaringsdømte er underlagt særlige
regler om udgang, besøg, brevveksling og telefoni, jf. straffuldbyrdelseslo-
vens §§ 49 a og 55 a-57 a, hvorefter sådanne indsatte i 10 år ikke uden tilla-
delse må modtage eksempelvis besøg og desuden alene må modtage besøg
fra nærtstående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før vare-
tægtsfængslingen. Derudover må den omfattede gruppe af indsatte som ud-
gangspunkt ikke komme på udgang i de første 10 år af afsoningen. Endelig
kan gruppen af indsatte afskæres fra retten til besøg, brevveksling og tele-
197
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
foni i et nærmere bestemt tidsrum. Den omfattede gruppe af indsatte vil så-
ledes allerede være eller kunne være underlagt de begrænsninger, som de
nævnte disciplinærstraffe medfører.
Den foreslåede
§ 68, stk. 7,
vil medføre, at disciplinærstraffen fastsættes un-
der hensyn til overtrædelsens art og omfang og under hensyn til, i hvilken
type afsoningsinstitution den indsatte afsoner.
Bestemmelsen regulerer valget af type af disciplinærstraf, eksempelvis om
en indsat skal ikendes bøde eller midlertidigt udgangsforbud som discipli-
nærstraf. Det bemærkes i den forbindelse, at det ligeledes foreslås, at disci-
plinærstraffene kan ikendes i forening, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, således
at f.eks. bøde og midlertidigt udgangsforbud kan ikendes i forening.
Ved valget af type af disciplinærstraf indebærer bestemmelsen, at der skal
lægges vægt på to momenter. Disse udgør »overtrædelsens art og omfang«,
samt »i hvilken type afsoningsinstitution den indsatte afsoner«.
Ved »overtrædelsens art og omfang« forstås, at valget af disciplinærstraf
skal være proportionalt med den disciplinærforseelse, som den pågældende
har begået. Herved forudsættes, at de hårdere sanktioner, f.eks. en relativt
høj bøde kombineret med en midlertidig begrænsning af den indsattes ret til
besøg, alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger en grovere
disciplinærforseelse, herunder forseelser der sker i gentagelsestilfælde.
Fastsættelsen af disciplinærstraffen skal desuden ske under hensyn til, i hvil-
ken type afsoningsinstitution den indsatte afsoner. Det indebærer, at valget
af type af disciplinærstraf
ud over kravet om, at straffen skal fastsættes
under hensyn til overtrædelsens art og omfang
i relevant omfang skal fo-
retages under hensyn til, i hvilket type afsoningsinstitution den indsatte af-
soner, herunder om der er tale om åbent eller lukket fængsel.
Eksempelvis kan en indsat, der afsoner i lukket fængsel, opleve en ikendelse
af strafcelle som mindre begrænsende, end hvis strafcelle anvendes over for
en person, der afsoner i åbent fængsel. Det skyldes, at den indsatte i et lukket
fængsel i forvejen afsoner i lukket regime, hvor der er mindre adgang til
fællesskab, end den indsatte der afsoner i åbent regi. Omvendt kan en indsat,
der afsoner i lukket fængsel, opleve en disciplinærstraf som et midlertidig
udgangsforbud som værende mere begrænsende, end en indsat der afsoner i
åbent regi.
Med momentet sigtes der desuden til, at fastsættelsen af disciplinærstraffen
skal ske under hensyn til, hvad der konkret må antages at være en mærkbar
198
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
disciplinærstraf over for den indsatte. Således vil det eksempelvis have en
begrænset mærkbar effekt at ikende disciplinærstraf i form af en midlertidig
begrænsning af retten til udgang, hvis den indsatte i forvejen ikke har en
udgangstilladelse. Dette gør sig ligeledes gældende for de andre typer af nye
disciplinærstraffe. Den nærmere fastlæggelse af, hvornår det giver mening
at anvende de nye typer af disciplinærstraffe vil blive fastsat på bekendtgø-
relsesniveau.
Det skal samtidig sikres, at disciplinærstraffesystemet er gennemsigtigt for
den indsatte, og at disciplinærstraffene desuden ikendes på lige vilkår mel-
lem de indsatte. Det forudsættes dermed som efter gældende praksis, at de
såkaldte normalreaktionsskemaer anvendes, og at disse bl.a. som følge af
det ovenfor angivne kan have et forskelligt indhold afhængig af den type
afsoningsinstitution, som den indsatte afsoner i.
Den foreslåede
§ 68, stk. 8,
vil medføre, at disciplinærstraffen skal skærpes
ved hver tredje forseelse. Bestemmelsen angår således selve udmålingen af
disciplinærstraffen, eksempelvis en bødes størrelse eller længden på et mid-
lertidigt udgangsforbud.
Bestemmelsen vil indebære, at der skal ikendes en mere markant og skærpet
sanktion, når en disciplinærforseelse begås tredje gang. Det samme vil gøre
sig gældende sjette gang, niende gang osv.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om de tre begåede
forhold kan anses som ligeartede. Således vil der også skulle ikendes en
mere markant og skærpet sanktion i det tredje tilfælde, uanset at den tredje
forseelse har en anden karakter end de to forudgående
Det forudsættes desuden med bestemmelsen, at der i overensstemmelse med
gældende praksis kan indtræde forældelse mellem de pågældende forseel-
ser, således at der eksempelvis ikke tillægges den tredje forseelse skærpende
betydning, hvis der er gået lang tid, f.eks. flere år, mellem forseelserne.
Den skærpede og markante reaktion, som ikendes i medfør af bestemmel-
sen, vil i alle tilfælde skulle være proportional med den konkrete forseelses
karakter.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 14, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
199
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til nr. 15
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 69, stk. 1, 2. pkt., at en disciplinær-
straf i form af bøde højst kan udgøre et beløb svarende til det almindelige
vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, med fradrag af
den del af vederlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornøden-
heder.
Den foreslåede ændring af
§ 69, stk. 1, 2. pkt.,
vil medføre, at bødens mak-
simum forhøjes til det dobbelte, således at bøden fremover højst kan udgøre
et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for to
ugers beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet
til dækning af personlige fornødenheder.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 15, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 16
Den foreslåede bestemmelse i
§ 69 a, stk. 1,
vil medføre, at varigheden af et
midlertidigt udgangsforbud som disciplinærstraf fastsættes under hensyn til
overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder. Det indebæ-
rer således, at varigheden af disciplinærstraffen skal være proportional med
arten og omfanget af den konkrete forseelse.
Den foreslåede
§ 69 a, stk. 2, 1. pkt.,
definerer det midlertidige udgangsfor-
bud. Et midlertidigt udgangsforbud indebærer således, at den indsatte ikke
må komme på udgang.
Hvis der er allerede er meddelt tilladelse til udgang, vil den foreslåede be-
stemmelse føre til, at udgangstilladelsen suspenderes.
Uanset ovenstående udgangspunkt kan der efter
§ 69 a, stk. 2, 2. pkt.,
und-
tagelsesvis meddeles tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder
taler derfor. Det forudsættes, at bestemmelsen forstås i overensstemmelse
med den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, 2.
pkt.
Således vil der eksempelvis navnlig foreligge helt særlige omstændigheder,
hvor der er tale om spørgsmål om udgang til et særligt formål som nævnt i
udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
formålet med udgangen er, at den indsatte skal deltage i retsmøder, eller hvis
200
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
vedkommende skal deltage i en nærtstående persons begravelse eller lig-
nende.
Der er dog også mulighed for at tillade udgang i andre tilfælde, hvor næg-
telse heraf vil være særligt indgribende for den indsatte. Det kan f.eks. også
være tilfældet, hvis en indsat har frigang til arbejde og skal løslades inden
for de næste 3 måneder, idet den pågældendes løsladelsessituation i så fald
kan blive langt mindre gunstig, hvis den indsatte mister sit arbejde i forbin-
delse med, at tilladelsen til frigang bortfalder.
På den anden side vil kravet om helt særlige omstændigheder normalt ikke
kunne anses for opfyldt, hvis der ønskes udgang med henblik på indgåelse
af ægteskab eller varetagelse af personlige interesser.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 69 b, stk. 1,
vil medføre, at varigheden af
en midlertidig begrænsning af retten til besøg som disciplinærstraf fastsæt-
tes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3
måneder. Det indebærer, at varigheden af disciplinærstraffen skal være pro-
portional med arten og omfanget af den konkrete overtrædelse.
Den foreslåede
§ 69 b, stk. 2,
definerer den midlertidige begrænsning af ret-
ten til besøg. En midlertidig begrænsning af retten til besøg indebærer såle-
des, at den indsatte alene må modtage besøg af nærtstående.
Ved »nærtstående« forstås ægtefæller eller samlevende, børn, børnebørn,
forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til
hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at den kan ligestilles med disse
familiebånd.
Således vil den indsatte efter bestemmelsen være afskåret fra at modtage
besøg fra andre end nærtstående i den pågældende periode. Et besøg fra en
nærtstående forudsætter dog under alle omstændigheder, at den pågældende
ikke har fået afslag på besøg på grund af andre forhold, jf. f.eks. besøgsbe-
kendtgørelsen § 4.
Den foreslåede
§ 69 b, stk. 3,
vil medføre, at en midlertidig begrænsning af
retten til besøg ikke påvirker den indsattes ret til at modtage besøg efter
straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2 og 3, og desuden ikke berører den ind-
sattes ret efter lovens § 54.
En midlertidig begrænsning af retten til besøg vil således ikke finde anven-
delse på den ret, som den indsatte har efter straffuldbyrdelseslovens § 51,
stk. 2 og 3, om henholdsvis ret til besøg fra visse advokater, og reglen om
udenlandske indsattes ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller
201
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
konsulære repræsentanter. Det foreslås desuden, at en midlertidig begræns-
ning af retten til besøg ikke skal berøre den indsattes ret til at have sit barn
med sig i institutionen efter lovens § 54.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 69 c, stk. 1,
vil medføre, at varigheden af
en midlertidig begrænsning af retten til brevveksling som disciplinærstraf
fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af
højst 3 måneder. Det indebærer, at varigheden af disciplinærstraffen skal
være proportional med arten og omfanget af den konkrete overtrædelse.
Den foreslåede
§ 69 c, stk. 2,
definerer den midlertidige begrænsning af ret-
ten til brevveksling. En midlertidig begrænsning af retten til brevveksling
indebærer således, at den indsatte alene må brevveksle med nærtstående.
Ved »nærtstående« forstås ægtefæller eller samlevende, børn, børnebørn,
forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til
hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at den kan ligestilles med disse
familiebånd.
Således vil den indsatte efter bestemmelsen være afskåret fra at brevveksle
med andre end nærtstående i den pågældende periode. Brevveksling med
nærtstående forudsætter dog under alle omstændigheder, at brevvekslingen
ikke i medfør af andre regler er begrænset, eksempelvis som følge af ordens-
og sikkerhedsmæssige hensyn.
Den foreslåede
§ 69 c, stk. 3,
vil indebære, at en midlertidig begrænsning af
retten til brevveksling ikke påvirker den indsattes ret til at brevveksle efter
§ 56, stk. 1. Det betyder, at den indsatte
uanset ikendelsen af en midlertidig
begrænsning af retten til brevveksling
fortsat ukontrolleret vil kunne brev-
veksle med de personer og myndigheder mv., som er nævnt i § 56, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 69 d, stk. 1,
vil medføre, at varigheden af
en midlertidig begrænsning af retten til telefoni som disciplinærstraf fast-
sættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst
3 måneder. Det indebærer, at varigheden af disciplinærstraffen skal være
proportional med arten og omfanget af den konkrete overtrædelse.
Den foreslåede
§ 69 d, stk. 2,
definerer den midlertidige begrænsning af ret-
ten til telefoni. En midlertidig begrænsning af retten til telefoni indebærer
således, at den indsatte alene må telefonere med nærtstående. Muligheden
for at telefonere med nærtstående forudsætter dog under alle omstændighe-
der, at denne ret ikke i medfør af andre regler er begrænset eksempelvis som
følge af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
202
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Ved »nærtstående« forstås ægtefæller eller samlevende, børn, børnebørn,
forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til
hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at den kan ligestilles med disse
familiebånd.
Således vil den indsatte efter bestemmelsen være afskåret fra at telefonere
med andre end nærtstående i den pågældende periode.
Den foreslåede
§ 69 d, stk. 3,
vil indebære, at en midlertidig begrænsning af
retten til telefoni ikke påvirker den indsattes mulighed for at telefonere med
de personer og myndigheder mv., som er nævnt i § 56, stk. 1. Bestemmelsen
vil således medføre, at den indsatte, uanset ikendelse af en midlertidig be-
grænsning af retten til telefoni, fortsat ukontrolleret kan telefonere med de
personer og myndigheder mv., som er nævnt i § 56, stk. 1. Dette dog under
forudsætning af, at den indsatte har ret til at telefonere efter lovens § 57, stk.
1, det vil sige, at det er praktisk muligt.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 16, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 17
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at ved ikendelse
af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til
overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger.
Den foreslåede ændring af
§ 70, stk. 1, 1. pkt.,
vil indebære, at varigheden
af strafcelle fremover som udgangspunkt højst kan være 14 dage.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 17, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 18
Den foreslåede bestemmelse i
§ 70, stk. 2,
vil indebære, at strafcelle uanset
den foreslåede ændring af stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, i særlige til-
fælde kan ikendes i et tidsrum på over 14 dage, dog højst 4 uger.
Ved »særlige tilfælde« forstås eksempelvis, at der er tale om grove genta-
gelsestilfælde, eller hvor ikendelse af strafcelle på mere end 14 dage findes
203
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
nødvendigt for at håndtere særligt udfordrende eller udadreagerende ind-
satte.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 18, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 19
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 2, at justitsministeren fast-
sætter regler om tidspunktet for løsladelsen samt om adgang til en kortere
fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en fremrykning er
begrundet i væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre særlige hensyn.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 79, stk. 2,
at justitsministeren fast-
sætter regler om tidspunktet for løsladelsen samt om adgang til en kortere
fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en fremrykning er
begrundet i væsentlige beskæftigelsesmæssige, sociale eller andre særlige
hensyn.
Den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 2, vil medføre,
at der kan fastsættes regler om tidspunktet for løsladelsen samt om adgang
til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en
fremrykning er begrundet i sociale hensyn.
Formålet med den foreslåede ændring er at skabe lovhjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at der som udgangspunkt skal ske løsladelse i starten
af arbejdsugen (mandag-onsdag), og at løsladelsen i den forbindelse højest
kan fremrykkes med op til 4 dage.
Formålet med den foreslåede ændring er at skabe lovhjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at der som udgangspunkt skal ske løsladelse i starten
af arbejdsugen (mandag-onsdag), og at løsladelsen i den forbindelse højest
kan fremrykkes med op til 4 dage. Formålet er derudover at skabe lovhjem-
mel til, at der kan fastsættes regler om, at der som udgangspunkt skal ske
løsladelse nærmest forudgående onsdag, hvis løsladelsesdatoen falder på 2.
påskedag.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at løsladelser op til en weekend
vanskeliggør, at løsladte med behov for at opsøge kommunen, banken og
lignende kan gøre dette, inden disse lukker for weekenden. Det kan øge ri-
sikoen for, at den løsladte begår ny kriminalitet med henblik på at få adgang
til bolig, penge, mad, tobak, narkotika m.v., eller det kan medføre, at den
204
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
løsladte mister motivationen til at opsøge den hjælp, som vedkommende er
berettiget til i det offentlige system.
Hvis lovforslaget vedtages, vil det blive fastsat i løsladelsesbekendtgørel-
sen, at der som udgangspunkt skal ske løsladelse i starten af arbejdsugen
(mandag-onsdag), og at løsladelsen i den forbindelse højest kan fremrykkes
med op til 4 dage. Det vil derudover blive fastsat, at der som udgangspunkt
skal ske løsladelse nærmest forudgående onsdag, hvis løsladelsesdatoen fal-
der på 2. påskedag. Der vil ikke i den forbindelse skulle foretages en konkret
vurdering af, om den pågældende indsatte har behov for at nå på kommunen,
i banken m.v.
De gældende regler om mulighed for at undlade fremrykning på baggrund
af undvigelse eller udeblivelse vil i den forbindelse blive fastholdt.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 19, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 20
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2, 1 pkt., at vilkår om
samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet arbejde eller
deltage i behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal timer
inden for den udmålte længstetid.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 101, stk. 2, 1. pkt.,
at vilkår om
samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet i private virk-
somheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige, offentligt
støttede eller har almennyttige formål eller deltage i behandlings- eller ud-
dannelsesprogram i det fastsatte antal timer inden for den udmålte længste-
tid.
Den foreslåede ændring af § 101, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at samfunds-
tjeneste kan udføres hos både private virksomheder og organisationer, som
er offentlige, offentligt støttede eller har almennyttige formål
Der foreslås ingen ændringer i, at vilkår om samfundstjeneste gennemføres
af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 1.
Der foreslås derudover ingen ændringer i, at mindst to tredjedele af det fast-
satte antal timer skal gennemføres som ulønnet arbejde, jf. straffuldbyrdel-
seslovens § 101, stk. 2, 2. pkt.
205
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der foreslås endelig ingen ændringer i, at samfundstjenesten skal afvikles
løbende over den udmålte længstetid og tidligst må være afviklet, når der er
forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger sær-
lige omstændigheder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 20, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 21
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 112, at visse endelige administra-
tive afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af
denne kan kræves indbragt til prøvelse for retten. Adgangen til domstols-
prøvelse gælder alene for de i § 112, stk. 1, nævnte administrative afgørel-
ser, som omfatter bl.a. afgørelse om disciplinærstraf i form af strafcelle i
mere end 7 dage samt afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse.
Efter § 113 sker
indbringelse af sagen for byretten i den retskreds, hvor den
institution, som den pågældende var indsat i på tidspunktet for den oprin-
delige afgørelse, er beliggende. Er den indsatte senere overført til en anden
institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds, hvor
den institution, som den dømte er anbragt i, er beliggende. Er den dømte
ikke frihedsberøvet, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den
dømte bor eller opholder sig. Har den dømte ikke kendt bopæl eller op-
holdssted, indbringes sagen for Københavns Byret.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 113, stk. 1, som
5. pkt.,
hvorefter sager, som indbringes af en dømt, som er indsat til fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i fængslet i Kosovo efter straffuldbyrdelseslo-
vens § 1 a, stk. 2, vil skulle indbringes for Københavns Byret.
Bestemmelsen indebærer, at klager efter straffuldbyrdelseslovens § 112 vil
skulle indbringes for Københavns Byret.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 21, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
206
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til nr. 22
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 116, stk. 1, at sagen behandles på
skriftligt grundlag, medmindre retten bestemmer andet. Retten kan stille
krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger. Behandles sagen mundt-
ligt, træffer retten bestemmelse om afhøring af den dømte og andre og om
tilvejebringelse af beviser i øvrigt, jf. § 116, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 116, stk. 3,
at retten kan træffe
bestemmelse om, at de sager, som er indbragt for Københavns Byret i med-
før af § 113, stk. 1, 5. pkt. skal behandles ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede. Bestemmelsen vil også finde anvendelse i forbindelse
med behandlingen under kære, jf. straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 3.
Det tilkommer i hvert enkelt tilfælde retten at beslutte, om gennemførelsen
af retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede kan ske på
forsvarlig vis, idet det dog forudsættes, at retsmøderne som udgangspunkt
gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med billede, medmin-
dre tungtvejende grunde tilsiger, at afholdelse af retsmødet sker ved fysisk
fremmøde.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i
§ 116, stk. 4,
at den
dømtes advokat, hvis retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekom-
munikation med billede efter stk. 3, kan møde frem i retten eller deltage ved
anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end den
dømte. Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse i
§ 116, stk. 5,
at
justitsministeren, hvis retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekom-
munikation med billede efter stk. 3, deltager i retsmødet ved anvendelse af
telekommunikation med billede. Det forudsættes i den forbindelse, at Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen deltager på vegne af justitsministeren.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 22, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 23
Visse afgørelser, som ikke kan indbringes af retten i medfør af straffuldbyr-
delseslovens § 112, indbringes for retten i medfør af grundlovens § 63.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 123, stk. 2,
at bestemmelserne
i § 113, stk. 1, 5. pkt., og § 116, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på
207
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
afgørelser, som er indbragt til prøvelse for retten i medfør af grundlovens §
63.
Bestemmelsen indebærer, at reglerne om værneting, samt reglerne om an-
vendelse af telekommunikation med billede, som finder anvendelse på sa-
ger, som indbringes for retten i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 112,
og hvor den dømte fuldbyrder straffen i fængslet i Kosovo, tillige anven-
delse på sager, som indbringes for retten i medfør af grundlovens § 63.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 23, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til § 2
Til nr. 1
Efter straffelovens § 79 b, stk. 1, kan den, som idømmes ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136,
stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13.
kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, ved dommen gives
et opholdsforbud efter § 79 b, stk. 2, og et kontaktforbud efter § 79 b, stk. 3.
Efter straffelovens § 79 b, stk. 3, 1. pkt., indebærer et kontaktforbud, at den
dømte ikke må søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de
overtrædelser, der er nævnt i § 79 b, stk. 1. Kontaktforbuddet omfatter dog
ikke den dømtes nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride
mod Danmarks internationale forpligtelser, jf. straffelovens § 79 b, stk. 3, 2.
pkt.
Det foreslås, at der indsættes et
3. pkt.
i straffelovens § 79 b, stk. 3, hvorefter
et kontaktforbud heller ikke omfatter andre indsatte, som den, der har et
kontaktforbud, er placeret på afdeling med under afsoning af en frihedsstraf
i en af kriminalforsorgens institutioner.
Det foreslåede indebærer, at personer, som er idømt et kontaktforbud efter
straffelovens § 79 b, stk. 1, kan placeres på samme afdeling som andre ter-
rordømte, uden at de derved sættes i en situation, hvor de som følge heraf
overtræder deres kontaktforbud.
208
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det betyder, at kontaktforbuddet ikke vil være overtrådt, hvis en indsat, som
ved sin dom er givet et kontaktforbud, har kontakt med andre terrordømte,
som han af kriminalforsorgen under sin afsoning er blevet placeret på
samme afdeling med. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor den indsatte kon-
takter terrordømte, som den pågældende afsoner sammen med, mens ved-
kommende er på udgang, eller mens sådanne andre terrordømte er på ud-
gang. Sådan kontakt vil fortsat udgøre en overtrædelse af forbuddet.
Kontaktforbuddet vil derudover
i overensstemmelse med de gældende
regler
være overtrådt, hvis den dømte søger at kontakte personer, der er
omfattet af kontaktforbuddet, som enten er løsladt eller afsoner på en anden
afdeling end den pågældende.
Der henvises i øvrigt til § 2, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 2 og 3
Det fremgår af straffelovens § 119, stk. 1, at den, som øver vold, truer med
at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds
fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør
af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet
eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan
person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at fore-
tage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at
forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet
er begået mod den pågældende i dennes fritid.
Det fremgår endvidere af straffelovens § 119 b, at den, der med genstande
angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, straffes med bøde eller fæng-
sel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende
omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse
af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted,
eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes nye stykker i henholdsvis
straffelovens §§ 119 og 119 b, som indebærer, at hvis der øves vold, som er
omfattet af § 119, stk. 1, eller § 119 b, mod en ansat i en af kriminalforsor-
gens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte.
209
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede strafskærpelse vil omfatte alle tilfælde, hvor en ansat i en af
kriminalforsorgens institutioner udsættes for vold under udførelsen af tjene-
sten eller hvervet eller i anledning af samme. Ansatte i f.eks. arresthusene,
transport- og bevogtningsenhederne, fængslerne samt pensionerne vil såle-
des være omfattet af den af strafskærpelsen beskyttede personkreds. Modsat
vil ansatte i f.eks. Kriminalforsorgen i Frihed ikke være omfattet. Udover
tilfælde, hvor volden begås i kriminalforsorgens institutioner, vil det f.eks.
også kunne være ved transport af indsatte til og fra retten, i forbindelse med
bevogtning af den indsatte under en evt. hovedforhandling, ved ledsaget ud-
gang af indsatte eller ved andre situationer, hvor den ansatte på grund af de
fysiske forhold eller sin funktion, ikke blot kan fjerne sig fra voldelige ind-
satte og på den måde undgå konflikt, når der opstår farlige situationer.
Det bemærkes, at den beskyttede personkreds i den foreslåede bestemmelse
i § 119, stk. 5, er alt personale ansat i kriminalforsorgens institutioner, som
er beskyttet efter straffelovens § 119, stk. 1. Derimod vil ansatte, som alene
falder inden for beskyttelsen i straffelovens § 119, stk. 2, ikke være omfattet
af den beskyttede personkreds.
Formålet med ændringen er at skærpe straffen for vold begået mod ansatte
i kriminalforsorgens institutioner.
Strafskærpelsen vil konkret medføre, at der som udgangspunkt skal ske en
fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat
af domstolene for tilsvarende forhold af vold begået mod ansatte i kriminal-
forsorgens institutioner.
Det betyder eksempelvis, at en sag om vold mod en fængselsbetjent efter
straffelovens § 119, stk. 1, der i dag ville udløse en straf på 3 måneders
fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle udløse en straf på 6 måne-
ders fængsel.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-
pitel 10.
Der henvises i øvrigt til § 2, nr. 2 og 3, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
210
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 762, stk. 1, at en sigtet kan varetægtsfængs-
les, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse,
som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og (1) der efter det om
sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage
sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller (2) der efter det om sigtedes for-
hold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny
lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller (3) der efter sagens
omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskelig-
gøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller på-
virke andre.
Retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, om unddragelse fra strafforfølgning eller
-fuldbyrdelse anvendes typisk, når (1) vedkommende har holdt sig skjult for
politiet eller har flugtplaner, (2) vedkommende har tilknytning til Danmark
og til andre lande, eller (3) vedkommende ingen tilknytning har til Danmark.
Det fremgår af retsplejelovens § 769, stk. 1, at bestemmelse om varetægts-
fængsling eller anden foranstaltning kun har virkning indtil sagens afgørelse
i retten. På begæring træffer retten efter afgørelsen bestemmelse om, hvor-
vidt tiltalte under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes,
skal varetægtsfængsles eller forblive varetægtsfængslet eller undergives for-
anstaltninger, der træder i stedet herfor. Ved bestemmelsen herom finder
reglerne i bl.a. § 762 tilsvarende anvendelse, medmindre tiltalte erklærer sig
indforstået med at forblive varetægtsfængslet eller undergivet anden foran-
staltning. Betingelserne for varetægtsfængsling efter sagens afgørelse er så-
ledes som udgangspunkt de samme som før sagens afgørelse.
Det følger af den foreslåede
§ 769, stk. 3,
at hvis der er afsagt dom i sagen,
hvorved den tiltalte er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en
lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, kan den tiltalte vare-
tægtsfængsles, hvis der efter det om den tiltaltes forhold oplyste er bestemte
grunde til at antage, at vedkommende vil udeblive uden lovlig grund efter
tilsigelse til afsoning.
Den foreslåede § 769, stk. 3, vil medføre, at tiltalte kan varetægtsfængsles i
visse sager, hvor der er afsagt en helt eller delvist fældende dom, hvis der
211
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
efter det om den tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at
vedkommende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse for det første være en betingelse
for varetægtsfængsling, at den tiltalte er idømt ubetinget fængsel i mere end
30 dage for en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale. Straffe-
rammen for den pådømte forbrydelse har ikke betydning.
For det andet vil det være en betingelse for varetægtsfængsling, at der efter
det om den tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at ved-
kommende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning.
Der vil som udgangspunkt være bestemte grunde til at antage, at den tiltalte
vil udeblive, hvis vedkommende tidligere er udeblevet uden lovlig grund
efter tilsigelse til afsoning.
Dette vil særligt kunne oplyses ved dokumentation fra Kriminalregisteret,
hvoraf det fremgår, hvorvidt den tiltalte har modtaget eller vedtaget et bø-
deforlæg eller tidligere er dømt for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens
§ 110 b om udeblivelse fra afsoning. Om der er tale om længerevarende eller
kortvarige udeblivelser fra afsoning, vil som det klare udgangspunkt være
uden betydning.
Ved vurderingen af, om der er bestemte grunde til at antage, at den tiltalte
vil udeblive uden lovlig grund skal der derudover lægges afgørende vægt på
vedkommendes personlige forhold. Der vil efter omstændighederne kunne
lægges vægt på sociale, familiære, erhvervsmæssige, økonomiske og bo-
pælsmæssige forhold. Disse forholds ustabilitet kan tale for en risiko for
udeblivelse.
Den foreslåede regel udgør et supplement til de eksisterende regler om va-
retægtsfængsling, herunder retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, jf. § 769, stk.
1, hvorefter en sigtet kan varetægtsfængsles, når der efter det om sigtedes
forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig for-
følgningen eller fuldbyrdelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse er det ikke et krav, at der skal være en
risiko for unddragelse ved flugt eller skjul, for at der kan ske varetægts-
fængsling. Efter den foreslåede bestemmelse er det tilstrækkeligt, at der ef-
ter det om den tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at
vedkommende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning,
men der stilles ikke i øvrigt krav om, at vedkommende mere aktivt vil for-
søge at unddrage sig straffens fuldbyrdelse.
212
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det er med den foreslåede bestemmelse forudsat, at der med henblik på at
fastholde en fornøden fasthed og konsekvens i retshåndhævelsen er behov
for at varetægtsfængsle tiltalte, hvis der efter det om den tiltaltes forhold
oplyste er bestemte grunde til at antage, at vedkommende vil udeblive uden
lovlig grund efter tilsigelse til afsoning. Det vil bero på en konkret vurde-
ring, om der i det enkelte tilfælde foreligger sådanne individuelle forhold,
som medfører, at det trods det nævnte retshåndhævelseshensyn ikke er på-
krævet, at den pågældende varetægtsfængsles efter den fældende dom. Det
vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, at det er lang tid siden, at
den tiltalte er udeblevet fra afsoning.
Den foreslåede bestemmelse vil finde tilsvarende anvendelse i forbindelse
med sager, som er fremmet til dom i tiltales fravær, hvis betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldt.
Er den tiltalte varetægtsfængslet efter dommen i medfør af den foreslåede
bestemmelse, følger det af retsplejelovens § 999, stk. 2, at straffedommen
skal fuldbyrdes, så snart det kan konstateres, at dommen er endelig.
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af retsplejelovens § 769, stk. 3, at indbringes den afgørelse, der
er truffet i sagen, for højere ret, og der i medfør af stk. 1 eller 2 er truffet
afgørelse om anvendelse af varetægtsfængsling eller andre foranstaltninger
efter afgørelsen, skal spørgsmålet om den fortsatte anvendelse heraf snarest
forelægges for den overordnede ret, hvortil afgørelsen er indbragt. Ved
denne rets behandling af spørgsmålet om varetægtsfængsling eller andre
foranstaltninger finder § 762, § 764, stk. 1, 3 og 4, §§ 765 og 766, § 767,
stk. 1, 1.-4. pkt., og stk. 2 og 3, § 768 og § 769, stk. 2, tilsvarende anven-
delse. Hvis retten har truffet afgørelse om, at ankesagen skal afgøres uden
mundtlig hovedforhandling, kan retten ved udløb af en frist efter 2. pkt., jf.
§ 767, stk. 1, bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal
fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. §
767, stk. 2, 2.-4. pkt., finder i så fald tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring af
§ 769, stk. 3,
som bliver stk. 4, er en konsekvens-
ændring som følge af forslaget til retsplejelovens § 769, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 3, nr. 1.
213
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Ændringen indebærer, at spørgsmålet om den fortsatte anvendelse af vare-
tægtsfængsling efter dom efter den foreslåede § 769, stk. 3, snarest skal fo-
relægges for den overordnede ret, hvortil afgørelsen er indbragt.
Endvidere indebærer ændringen, at retsplejelovens § 765 (om mindre ind-
gribende foranstaltninger end varetægtsfængsling) vil kunne finde anven-
delse på sager omfattet af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens §
769, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 2, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 775, stk. 1. pkt., er det
muligt at ikende disciplinærstraf i form af bøde, advarsel eller strafcelle.
Den foreslåede ændring af
§ 775, stk. 1,
vil medføre, at der indføres 4 nye
typer af disciplinærstraffe. Disse udgør midlertidigt udgangsforbud, midler-
tidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til
brevveksling samt midlertidig begrænsning af retten til telefoni.
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 3, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 4
Det fremgår af retsplejelovens § 775, stk. 2, 1. pkt., at ved ikendelse af straf-
celle som disciplinærstraf fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 4 uger.
Den foreslåede ændring af
§ 775, stk. 2,
vil indebære, at varigheden af straf-
celle fremover som udgangspunkt højst kan være 14 dage.
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 4, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
214
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse i
§ 775, stk. 3,
vil indebære, at strafcelle uanset
den foreslåede ændring af stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, i særlige tilfælde
kan ikendes i et tidsrum på over 14 dage, dog højst 4 uger.
Ved »særlige tilfælde« forstås eksempelvis, at der er tale om grove genta-
gelsestilfælde, eller hvor ikendelse af strafcelle på mere end 14 dage findes
nødvendigt for at håndtere særligt udfordrende eller udadreagerende ind-
satte.
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 5, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i
§ 775, stk. 6,
vil indebære, at bestemmelserne
i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse
på varetægtsarrestanter.
Det indebærer, at bestemmelsen om, at midlertidig begrænsning af retten til
telefoni alene kan ikendes over for indsatte, som afsoner i lukket fængsel
eller arresthus ligeledes vil finde anvendelse på varetægtsarrestanter.
Det indebærer desuden, at disciplinærstraffen skal fastsættes under hensyn
til overtrædelsens art og omfang og under hensyn til, i hvilken type afso-
ningsinstitution den indsatte afsoner. Det forudsættes med bestemmelsen, at
der herved lægges vægt på de samme momenter, som følger af straffuldbyr-
delseslovens § 68, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne
hertil.
Det indebærer endelig, at disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje
forseelse. Det forudsættes med bestemmelsen, at den skal forstås og anven-
des på samme måde som straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 8, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 6, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
215
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til nr. 7
Det fremgår af retsplejelovens § 809, stk. 2, at retten kan træffe bestemmelse
om, at sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindsli-
dende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i
anden egnet institution, hvis det er påkrævet.
Det fremgår af retsplejelovens § 811, stk. 2, at justitsministeren efter for-
handlinger med social- og ældreministeren og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er
indlagt på hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 809, stk. 2, når der
ikke i øvrigt er taget stilling hertil.
Det foreslås, at »hospital for sindslidende« ændres til »psykiatrisk afdeling«
i begge bestemmelser.
Den foreslåede ændring er udtryk for en sproglig modernisering, da hospital
for sindslidende er en forældet betegnelse. Der er i den forbindelse ikke til-
tænkt indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 7, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 8
Det fremgår af retsplejelovens § 811, stk. 3, at justitsministeren kan fast-
sætte regler om anvendelse af magt og sikringsmidler over for personer, der
er indlagt på hospital for sindslidende m.v. i medfør af en kendelse truffet
af retten, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens per-
sonale. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse
uden retskendelse af personer, der er indlagt på et hospital for sindslidende
m.v. i medfør af en kendelse truffet af retten, i forbindelse med transport,
der forestås af kriminalforsorgens personale.
Det foreslås, at »et hospital for sindslidende« ændres til »en psykiatrisk af-
deling«.
Den foreslåede ændring er udtryk for en sproglig modernisering, da hospital
for sindslidende er en forældet betegnelse. Der er i den forbindelse ikke til-
tænkt indholdsmæssige ændringer.
216
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 8, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 3, at kendelse om gældssa-
nering i almindelighed ikke kan afsiges, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er
pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Dette omfatter
bl.a. gæld i form af straffesagsomkostninger.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at det i konkurslovens
§ 197, stk. 2,
nr. 3,
fastsættes, at kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kan
afsiges, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller er-
statningspådragende forhold, medmindre der er tale om gæld fra sagsom-
kostninger pålagt i straffesager.
Ved
”sagsomkostninger pålagt i straffesager” forstås sagsomkostninger på-
lagt i medfør af retsplejelovens § 1008.
Det foreslåede medfører, at gæld i form af straffesagsomkostninger vil
kunne saneres i medfør af konkurslovens § 197, stk. 1, i højere grad end
efter de gældende regler, idet forekomst af gæld i form af straffesagsom-
kostninger ikke længere vil føre til nægtelse af gældssanering. Dette vil li-
geledes være tilfældet, selvom gælden i form af straffesagsomkostninger
udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede gæld. Gæld i form af straffe-
sagsomkostninger sidestilles på den måde med anden gæld.
I forbindelse med begæring om gældssanering efter konkursloven vil de al-
mindelige krav om gældssanering fortsat være gældende, herunder bl.a., at
en væsentlig del af gælden fortsat ikke må være pådraget ved strafbare eller
erstatningspådragende forhold, herunder eksempelvis bøder eller erstatning
til ofre for forbrydelser, medmindre der er tale om gæld fra sagsomkostnin-
ger pålagt i straffesager.
Der henvises i øvrigt til § 4, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
217
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 13, stk. 2, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, at eftergivelse af gæld til det offentlige i almindelighed ikke kan ske,
såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatnings-
pådragende forhold. Dette omfatter bl.a. gæld i form af straffesagsomkost-
ninger.
Det foreslås, at det i
§ 13, stk. 2, nr. 3,
i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige fastsættes, at eftergivelse af gæld til det offentlige i almindelighed
ikke kan ske, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller
erstatningspådragende forhold, medmindre der er tale om gæld fra sagsom-
kostninger pålagt i straffesager.
Ved
”sagsomkostninger pålagt i straffesager” forstås sagsomkostninger på-
lagt i medfør af retsplejelovens § 1008.
Det foreslåede medfører, at gæld i form af straffesagsomkostninger vil
kunne eftergives efter § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige i højere grad end efter de gældende regler, idet forekomst af gæld i
form af straffesagsomkostninger ikke længere vil føre til nægtelse af efter-
givelse. Dette vil ligeledes være tilfældet, selvom gælden i form af straffe-
sagsomkostninger udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede gæld. Gæld
i form af straffesagsomkostninger sidestilles på den måde med anden gæld.
I forbindelse med anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige efter
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil de almindelige krav om ef-
tergivelse efter lovens § 13, stk. 1-5, fortsat være gældende, herunder bl.a.
at en væsentlig del af gælden fortsat ikke må være pådraget ved strafbare
eller erstatningspådragende forhold, herunder eksempelvis bøder eller er-
statning til ofre for forbrydelser, medmindre der er tale om gæld fra sags-
omkostninger pålagt i straffesager.
Der henvises i øvrigt til § 5, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
218
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til § 6
Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider,
hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammen-
hæng med covid-19) blev der indsat en ny § 81 d i straffeloven.
Bestemmelsen i straffelovens § 81 d er ophævet pr. 1. januar 2022 i medfør
af solnedgangsklausulen i § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april 2020, som
ændret ved lov nr. 289 af 27. februar 2021. Det er imidlertid forudsat i be-
mærkningerne til solnedgangsklausulen, at strafskærpelserne i straffelovens
§ 81 d fortsat vil gælde for sager om forhold omfattet af bestemmelsen, der
er begået efter ikrafttræden af, men forud for ophævelsen af § 81 d, uanset
om sagen pådømmes efter ophævelsen heraf.
Det fremgik af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
en række straffelovsbestemmelser, kunne forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen havde baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epi-
demien i Danmark.
Det fremgik af straffelovens § 81 d, stk. 2, at hvis en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser havde fundet sted under sådanne omstændigheder, at der ube-
rettiget var opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende
kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved co-
vid-19-epidemien, kunne straffes forhøjes således, at den blev fire gange så
høj.
Det fremgik endvidere af straffelovens § 81 d, stk. 3, at der ved udmåling af
tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af §
81 d, stk. 2, skulle lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding. Det
er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at tillægsbøden skulle beregnes
med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsættes i
overensstemmelse med strafskærpelsen i stk. 2.
Med den foreslåede
§ 6, nr. 1,
foreslås det at indsætte en nye stk. 5 og 6 i §
4 i lov nr. 349 af 2. april 2020. Med bestemmelsen foreslås det at ændre
reglerne for behandlingen af sager vedrørende straffelovens § 81 d, stk. 2,
der pådømmes efter lovforslagets ikrafttræden den 1. juli 2022.
Med den foreslåede
stk. 5,
foreslås det, at der ved pådømmelse efter 1. juli
2022 af forhold omfattet af § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020
dvs.
forhold omfattet af den nu ophævede § 81 d i straffeloven
ikke skal ske
219
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 1, i
lov nr. 349 af 2. april 2020.
Forslaget vil have virkning for straffesager om forhold omfattet af den op-
hævede § 81 d, stk. 2, i straffeloven, som er begået, mens straffelovens § 81
d var i kraft, og hvor der endnu ikke er afsagt endelig dom på tidspunktet
for nærværende lovforslags ikrafttræden. Ved pådømmelsen af disse forhold
vil domstolene
i stedet for strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk.
2
alene skulle anvende strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk. 1,
som denne bestemmelse var affattet efter § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april
2020.
Virkningen heraf vil være, at straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes
til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af dom-
stolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammen-
hæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Med den foreslåede
stk. 6,
foreslås det, at straffelovens § 81 d, stk. 3, som
affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020, uanset den foreslåede
stk. 5, fortsat finder anvendelse.
Forslaget vil have virkning for forhold omfattet af straffelovens § 81 d, der
er begået, mens bestemmelsen stadig var i kraft, hvorom der på tidspunktet
for nærværende lovforslags ikrafttræden ikke er afsagt endelig dom, og som
uden dette lovforslag ville kunne medføre strafskærpelse efter straffelovens
§ 81 d, stk. 2.
I sager vedrørende sådanne forhold vil der fortsat skulle idømmes en til-
lægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2. Tilsvarende forudsættes det fortsat
uanset at der skal ses bort fra strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d,
stk. 2
at tillægsbøden som udgangspunkt skal forhøjes til det firedobbelte
i forhold til praksis om forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien i Danmark, dvs. til det firedobbelte af den opnåede
eller tilsigtede vinding.
Der henvises i øvrigt til § 6, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
220
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til § 7
Til nr. 1
Det fremgår af § 24, stk. 3, nr. 4, i SU-loven, at højeste fribeløb udgør 39.128
kr. (2022-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden,
hvor den uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse eller Kriminal-
forsorgens uddannelse til fængselsbetjent eller transportbetjent gennemgår
perioder med praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet
orlov fra uddannelsen.
Det foreslås, at SU-lovens
§ 24, stk. 3, nr. 4,
ændres, således at
»eller Kri-
minalforsorgens uddannelse til fængselsbetjent eller transportbetjent« udgår
.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Kriminalforsorgens uddannelser til
fængselsbetjent eller transportbetjent ikke længere er omfattet af de uddan-
nelser, hvortil der gives det højeste fribeløb i måneder med lønnet praktik
eller lønnet orlov fra uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til § 7, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af integrationslovens § 22, stk. 1, at en udlænding omfattet af
integrationslovens § 2, stk. 2, 3 eller 4 (flygtninge og familiesammenførte),
der er blevet tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et intro-
duktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, 2 eller 9, ikke modtager
hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp) og ef-
ter den 1. januar 2018 har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU-læsning, trin 2, jf.
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, kan efter ansøgning
modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit engangsbeløb på
6.494 kr. (2021-niveau).
221
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter § 22, stk. 2, kan danskbonus efter stk. 1 kun udbetales én gang. En
udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik, kan ikke modtage danskbonus igen efter stk. 1.
Efter § 22, stk. 3, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere
regler for, hvilke prøver i dansk der er på tilsvarende niveau eller højere
niveau end dem, der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås, at integrationslovens
§ 22
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af integrationslovens § 22 vil medføre, at selv-
forsørgede flygtninge eller familiesammenførte, som er omfattet af integra-
tionslovens § 2, stk. 2 eller 3, og som ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i
lov om aktiv socialpolitik, ikke længere vil kunne ansøge om at modtage
danskbonus, selvom den pågældende har bestået Prøve i Dansk 2 eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Det foreslås endvidere, at adgangen til efter ansøgning at modtage danskbo-
nus, skal ophæves fra den 1. juli 2022. Ansøgninger om danskbonus indgi-
vet inden lovens ikrafttræden vil dog skulle behandles efter de hidtidige gæl-
dende regler i integrationslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, hvilket vil indebære, at de udlændinge, som har indgivet en an-
søgning om danskbonus efter integrationslovens § 22, forud for lovens
ikrafttræden, og som opfylder betingelserne i integrationslovens § 22, vil
være berettigede til at modtage danskbonus efter de hidtil gældende regler i
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020.
Der henvises i øvrigt til § 8, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af integrationslovens § 45, stk. 10, at staten refunderer 100 pct.
af kommunalbestyrelsens udgifter til danskbonus efter § 22.
Bestemmelsen indebærer, at kommunerne fuldt ud får dækket deres udgifter
til danskbonus.
Det foreslås, at integrationslovens
§ 45, stk. 10,
ophæves.
222
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 1,
hvorefter det foreslås at ophæve integrationslovens § 22 om adgang til
danskbonus. Integrationslovens § 45, stk. 11 vil herefter blive stk. 10.
Der henvises i øvrigt til § 8, nr. 2, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 3
Det fremgår af integrationslovens § 48, stk. 1, 4. punkt, at det beløb, der er
anført i § 22, stk. 1, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra den 1. januar
2018 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at integrationslovens
§ 48, stk. 1, 4. pkt.
ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 1,
hvorefter det foreslås at ophæve integrationslovens § 22 om adgang til
danskbonus.
Der henvises i øvrigt til § 8, nr. 3, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 4, at personer, der tidli-
gere har opnået ret til dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller
danskbonus efter integrationslovens § 22, ikke har ret til danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 4, 1. pkt.
Det foreslås at ændre
§ 22, stk. 4, 4. pkt.,
således at »eller danskbonus efter
integrationslovens § 22« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 1,
hvorefter det foreslås at ophæve integrationslovens § 22 om adgang til
danskbonus.
223
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til § 9, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 33, stk. 1, nr. 10, at der ikke
foretages fradrag i den beregnede hjælp efter lov om aktiv socialpolitik for
en danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der
ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.
Det foreslås, at
§ 33, stk. 1, nr. 10,
ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 1,
hvorefter det foreslås at ophæve integrationslovens § 22 om adgang til
danskbonus.
Der henvises i øvrigt til § 9, nr. 2, og de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, at loven omfatter arbejde, der udfø-
res for en arbejdsgiver. Det følger af arbejdsmiljølovens § 90, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede
§ 3 a, stk. 1,
vil medføre, at beskæftigelsesministeren kan
bestemme, at arbejdsmiljøloven finder anvendelse i forbindelse med fuld-
byrdelse af fængselsstraf i et fængsel i Kosovo i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 3 a, stk. 2,
vil medføre, at beskæftigelses-
ministeren kan fastlægge mere præcise rammer for, hvordan den danske ar-
bejdsmiljølov kan finde anvendelse i fængslet i Kosovo i forhold til dels de
danske ansatte, dels de indsatte, når disse er beskæftiget med arbejde på
værksteder m.v. Bestemmelsen vil endvidere blive udnyttet til at fastlægge
224
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
rammerne for, hvordan Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med disse forhold,
herunder metoder, omfang og kadence.
Endelig vil der kunne fastsættes nærmere regler om fravigelse af arbejds-
miljølovens regler i det omfang, det er nødvendigt som følge af de særlige
omstændigheder ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i et fæng-
sel i Kosovo.
Der henvises i øvrigt til § 10, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til § 11
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændin-
gen vurderes at være omfattet af FN’s flygtningekonvention af 28. juli 1951.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis det vurde-
res, at udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende be-
handling eller straf.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives der efter ansøgning opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af stk. 2, hvor
risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig
situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på ci-
vile.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 4, kan opholdstilladelse efter stk. 1-3 næg-
tes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller
hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen
må antages at kunne opnå beskyttelse.
Det er en forudsætning for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 1-3, at ansøgningen indgives i Danmark. At en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 7 skal indgives her i landet fremgår i øvrigt
udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1.
225
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 7
indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter
udlændingelovens § 7, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på en udlæn-
ding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udlænding, der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i henhold til den foreslåede § 1 a, stk. 2, i straf-
fuldbyrdelsesloven, vil kunne indgive en ansøgning om asyl og meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt. En udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring
i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil som følge heraf desu-
den kunne nægtes opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, hvis udlændingen al-
lerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær
tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå
beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4.
Det betyder, at en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i
henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil have samme adgang til
at indgive en ansøgning om asyl, som en udlænding, der i en tilsvarende
situation afsoner en fængselsstraf eller forvaring i Danmark, og at ansøgnin-
gen vil have samme retsvirkning, som hvis den havde været indgivet under
afsoning her i landet.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af § 9, stk. 41 i udlændingeloven, at danskbonus efter integra-
tionslovens § 22 ikke anses som hjælp efter integrationsloven.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 9, stk. 41.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 1,
hvorefter det foreslås at ophæve integrationslovens § 22 om adgang til
danskbonus.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 2, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
226
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholds-
tilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde
befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter
afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 2, kan en ansøgning om humanitær op-
holdstilladelse efter § 9 b, stk. 1, kun indgives af en udlænding, der opholder
sig i Danmark og er registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2. Det er
efter de gældende regler således ikke muligt at indgive en ansøgning om
humanitær opholdstilladelse, hvis man ikke opholder sig i Danmark på an-
søgningstidspunktet.
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 9 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres, således at en
udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a,
stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. vil kunne indgive en ansøgning
om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Den foreslåede ændring medfører, at en udlænding, der afsoner en fængsels-
straf eller forvaring på en dansk fængselsplads i Kosovo i medfør af den
foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, og som er
registreret som asylansøger efter udlændingelovens§ 48 e, stk. 2, vil kunne
indgive en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §
9 b, stk. 1.
Det betyder, at en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i
udlandet efter straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil have samme adgang
til at indgive en ansøgning om humanitær opholdstilladelse, som en udlæn-
ding, der i en tilsvarende situation afsoner en fængselsstraf eller forvaring i
Danmark.
Forslaget ændrer ikke i øvrigt på betingelserne for indgivelse af ansøgning
om humanitær opholdstilladelse for så vidt angår udlændinge, der ikke af-
soner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens
§ 1 a, stk. 2.
Det bemærkes, at en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring
i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil have indrejseforbud
efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, og således som udgangspunkt ikke
vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10,
stk. 4, uanset om betingelserne for en humanitær opholdstilladelse i øvrigt
måtte være opfyldt. Udlændingen vil dog kunne henvises til muligheden for
227
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
at indbringe spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for domstolene, jf.
udlændingelovens § 50.
Såfremt ansøgeren ikke ønsker at indbringe spørgsmålet om ophævelse af
udvisningen for retten, eller retten ikke finder anledning til at ophæve ud-
visningen, jf. udlændingelovens § 50, vil Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet vurdere, om den pågældende vil være i en situation, hvor det vil stride
mod EMRK artikel 3 at udsende den pågældende, og i så fald henvise den
pågældende til tålt ophold, indtil vedkommende kan udsendes af landet.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 3, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 4
Det fremgår af § 11, stk. 3, nr. 5, 2. pkt., at danskbonus efter integrations-
lovens § 22 ikke anses som hjælp efter integrationsloven.
Det foreslås, at
§ 11, stk. 3, nr. 5, 2. pkt.,
udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 1,
hvorefter det foreslås at ophæve integrationslovens § 22 om adgang til
danskbonus.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 4, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 6, at et indrejseforbud regnes fra
datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som indrejseforbuddet
vedrører. Indrejseforbud efter stk. 1, nr. 3 og 4, regnes fra den dato, hvor
udlændingen opfylder betingelserne for at blive meddelt indrejseforbud ef-
ter bestemmelserne. Indrejseforbud efter stk. 1, nr. 5, regnes fra datoen for
konstateringen af, at udlændingen opfylder betingelserne for at blive med-
delt indrejseforbud, hvis udlændingen opholder sig uden for Danmark.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 32, stk. 6,
indsættes en henvisning
til den foreslåede § 32, stk. 7, jf. lovforslagets § 11, nr. 6.
228
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 11, nr. 6, foreslås
indsat et nyt stk. 7 i udlændingelovens § 32, hvorefter indrejseforbuddet for
en udlænding, der i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. er indsat til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo,
regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen derfra, og at såfremt udlæn-
dingen er tilbageført her til landet efter fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
eller forvaringen i Kosovo, regnes indrejseforbuddet dog fra datoen for den
efterfølgende udrejse eller udsendelse af Danmark.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 5, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 6
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at der fastsættes et indrej-
seforbud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny
må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, hvis udlæn-
dingen er udvist.
Bestemmelsen omfatter bl.a. udvisning på grund af kriminalitet (ved dom,
kendelse eller administrativ afgørelse i henhold til udlændingelovens §§ 22-
24, 25 a, stk. 1, eller 25 c).
Indrejseforbuddets anvendelsesområde og varighed fastsættes i den afgø-
relse, hvorved indrejseforbuddet meddeles.
Udvisning ved dom, kendelse eller administrativ afgørelse som følge af kri-
minalitet efter udlændingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, og § 25 c, er ikke
omfattet af udsendelsesdirektivets regler, og et indrejseforbud, der meddeles
efter bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 1, gælder således alene for Danmark.
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., at et indrejseforbud reg-
nes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som forbuddet
vedrører. Et indrejseforbud, der alene er gældende i Danmark beregnes der-
for fra den faktiske dato, hvor den pågældende forlader dansk territorium.
Dette lovforslag har til formål at skabe forudsætningerne for, at domsudviste
udlændinge kan indsættes til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring
i Kosovo. Det er i den forbindelse hensigten, at de udvisningsdømte efter
fuldbyrdelsen af fængselsstraffen i videst mulige omfang skal udrejse eller
udsendes fra Kosovo.
229
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i udlændingelovens
§
32, stk. 7, 1.pkt.,
hvorefter indrejseforbuddet for en udlænding, der i henhold
til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. er indsat til fuldbyrdelse
af en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, regnes fra datoen for udrejsen
eller udsendelsen derfra.
Baggrunden for forslaget er, at de gældende indrejseforbudsregler vil be-
tyde, at indrejseforbuddet regnes fra tidspunktet, hvor udlændingen trans-
porteres fra Danmark til fuldbyrdelse af fængselsstraffen Kosovo, og ikke
som formålet med reglen tilsiger
fra tidspunktet for udrejsen eller udsen-
delsen efter fuldbyrdelsen.
Forslaget indebærer, at beregningen af indrejseforbuddet knytter sig til ud-
rejsen eller udsendelsen af det land, hvor udlændingen har fuldbyrdet fæng-
selsstraffen.
Det foreslås desuden, at der i
§ 32, stk. 7, 2.pkt.,
indsættes en bestemmelse
om, at såfremt udlændingen er tilbageført her til landet efter fuldbyrdelsen
af fængselsstraffen eller forvaringen i Kosovo, regnes indrejseforbuddet dog
fra datoen for den efterfølgende udrejse eller udsendelse af Danmark.
Baggrunden for forslaget er, at der kan være tilfælde, hvor udlændingen af
forskellige årsager ikke kan udrejse eller udsendes af Kosovo, og hvor det
dermed er nødvendigt at tilbageføre pågældende enten midlertidigt eller
mere permanent til Danmark.
Det kan f.eks. være udlændinge, der ikke vil medvirke til hjemrejsen, og
som ikke kan tvangsmæssigt udsendes eller udlændinge, der efter fuldbyr-
delse af fængselsstraffen eller forvaringen er henvist til tålt ophold i Dan-
mark. Det kan også være udlændinge, over for hvem en varetægtsfængsling
efter hjemrejseloven ikke kan iværksættes eller opretholdes i Kosovo, f.eks.
fordi der ikke er reel udsigt til udsendelse. Der kan ligeledes være tilfælde,
hvor det af hensyn til rejserute, antallet af transiteringer mv. vurderes mest
hensigtsmæssigt at tilbageføre udlændingen kortvarigt til Danmark med
henblik på at effektuere udsendelsen herfra.
I disse tilfælde vil tidspunktet for, hvornår indrejseforbuddet sættes i gang
blive regnet fra udrejsen eller udsendelsen af Danmark.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 6, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
230
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til nr. 7
Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at en afgørelse eller
beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør
af reglerne i kapitel 1 og 3-4 a ikke har ret til at opholde sig i landet, skal
indeholde en frist for udrejse.
Er udvisning sket ved dom, fastsættes udrejsefristen til straks, jf. udlændin-
gelovens § 33, stk. 5, 1. pkt., jf. § 46, stk. 10. Udrejsefristen regnes fra tids-
punktet for løsladelse, jf. § 33, stk. 5, 2. pkt. Sker der prøveløsladelse, regnes
udrejsefristen fra dette tidspunkt.
Dette lovforslag har til formål at skabe forudsætningerne for, at domsudviste
udlændinge kan indsættes til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring
i Kosovo. Det er i den forbindelse hensigten, at de udvisningsdømte efter
fuldbyrdelsen af fængselsstraffen i videst mulige omfang skal udrejse eller
udsendes fra Kosovo.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i
§ 33, stk. 8, 1. pkt.,
hvorefter
udrejsefristen for en udlænding, der i henhold til § 1 a, stk. 2, i straffuldbyr-
delsesloven. er indsat til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring i
Kosovo, vedrører udrejsefristen, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, udrejse derfra.
Baggrunden for forslaget er, at udlændingelovens bestemmelser om bedøm-
melse af udrejsefristen vedrører udrejse fra Danmark. Udlændinge, der ind-
sættes til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, vil såle-
des have udrejst i overensstemmelse med sin udrejsefrist på tidspunktet for
løsladelsen i Kosovo, allerede fordi den pågældende ikke opholder sig på
dansk territorium.
Forslaget indebærer, at fastsættelsen og beregningen af udrejsefristen som
udgangspunkt vil vedrøre udrejse fra Kosovo.
Det foreslås desuden, at der indsættes en bestemmelse i
§ 33, stk. 8, 2. pkt.,
om, at såfremt udlændingen under fuldbyrdelsen eller forvaringen er tilba-
geført her til landet med henblik på at udrejse, vedrører udrejsefristen dog
udrejse af Danmark.
Baggrunden for forslaget er, at der kan være tilfælde, hvor det af praktiske
hensyn til rejseplanlægning mv. er mest hensigtsmæssigt eller ligefrem nød-
vendigt at udrejsen sker fra Danmark. Det kan eksempelvis være tilfældet,
hvis det i praksis ikke er muligt at rejse til destinationslandet fra Kosovo,
eller hvor antallet af transitering mv. gør det mest hensigtsmæssigt, at ud-
rejsen sker fra Danmark.
231
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Forslaget indebærer, at Hjemrejsestyrelsens bedømmelse af udrejsefristen
vil vedrøre udrejse fra Danmark, hvis udlændingen under fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen i Kosovo tilbageføres til Danmark med henblik på at ud-
rejse herfra.
Bestemmelsen omfatter alene tilbageførsel af en udlænding under fuldbyr-
delsen i Kosovo. For udlændinge, der efter fuldbyrdelsen tilbageføres til
Danmark med henblik på at udrejse, vil udrejsefristen skulle regnes fra tids-
punktet for, at udlændingen har fuldbyrdet fængselsstraffen i Kosovo.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 7, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 8
Efter udlændingelovens § 33 a, stk.1, har en udlænding ret til at blive her i
landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7
eller 9 d eller en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i
landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5 eller 6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i,
stk. 4, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 2, § 9
p, stk. 2, eller § 9 q, stk. 11.
Efter udlændingelovens § 33 a, stk. 2 kan en udlænding meddeles ret til at
blive her i landet under behandlingen af en anmodning om genoptagelse af
en afgørelse efter § 7, når anmodningen er indgivet inden udrejsefristens
udløb.
Efter udlændingelovens § 33 a, stk. 3, kan en udlænding, når ganske særlige
grunde taler derfor, meddeles ret til at blive her i landet under behandlingen
af følgende sager: 1) Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7,
når anmodningen er indgivet efter udrejsefristens udløb. 2) Ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 b. 3) Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-
9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q til en udlænding med indrejseforbud, jf. § 10, stk.
4. 4) Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 33 a
indsættes et
stk. 4,
hvorefter
stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner en fæng-
selsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
232
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det betyder, at en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller en forvaring
på en dansk fængselsplads i Kosovo i medfør af den foreslåede bestemmelse
i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, og som indgiver en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, i medfør af den foreslåede bestemmelse
i § 7, stk. 4, vil have ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling
(processuelt ophold), uanset at vedkommende opholder sig i udlandet på
tidspunktet for indgivelse af ansøgningen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at det af udlændingelovens
§ 33, stk. 1-3, forudsættes, at udlændingen opholder sig i Danmark ved ind-
givelsen af ansøgningen. Der vil således efter de gældende regler ikke kunne
meddeles en udlænding ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen
af en ansøgning, såfremt den pågældende opholder sig uden for Danmark
på tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Den foreslåede bestemmelse vil alene have betydning i det tilfælde, hvor en
udlænding, der i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner
en fængselsstraf eller en forvaring i Kosovo, tilbageoverføres fra Kosovo til
Danmark for herefter at blive løsladt.
En udlænding, der efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslo-
vens § 1 a, stk. 2, afsoner en fængselsstraf eller forvaring på en dansk fæng-
selsplads i Kosovo, og som under afsoningen indgiver en ansøgning om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, i henhold til den fore-
slåede bestemmelse i § 7, stk. 4, vil således blive stillet som en udlænding,
der i en tilsvarende situation afsoner en fængselsstraf eller forvaring i Dan-
mark.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 8, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 9
Det følger af udlændingelovens § 37 a, stk. 8, at Hjemrejsestyrelsen kan,
hvis det er nødvendigt med henblik på at sikre en udlændings udrejse, på-
lægge en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til
at opholde sig her i landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af
epidemiloven. En udlænding, der ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens på-
læg efter 1. pkt., kan om nødvendigt ved politiets bistand og under anven-
delse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virk-
233
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
somhed fremstilles for en sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 6, til under-
søgelse for en sygdom omfattet af epidemiloven. Hjemrejsestyrelsens pålæg
efter 1. pkt. kan påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Klagen
tillægges opsættende virkning, hvis påklage sker, inden 7 dage efter at på-
lægget er meddelt udlændingen.
Sundhedsmyndighederne, sundhedspersoner, sundhedsvæsenet og Hjemrej-
sestyrelsen kan i forbindelse med en undersøgelse omfattet af stk. 8 uden
udlændingens samtykke behandle personoplysninger, herunder helbredsop-
lysninger, i det omfang, behandlingen er nødvendig for udlændingens ud-
rejse, jf. bestemmelsens stk. 9.
Hjemrejsestyrelsen kan desuden uden udlændingens samtykke videregive
oplysninger omfattet af stk. 8 og 9 til andre lande og private aktører i det
omfang, videregivelsen er nødvendig for udlændingens udrejse, jf. stk. 10.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i
§ 37 a, stk. 11, 1, pkt.
hvor-
efter stk. 8-10 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner
en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyr-
delse af straf m.v.
Baggrunden for forslaget er, at dette lovforslag har til formål at skabe for-
udsætningerne for, at domsudviste udlændinge kan indsættes til fuldbyr-
delse af en fængselsstraf eller forvaring i Kosovo. Det er i den forbindelse
hensigten, at de udvisningsdømte efter fuldbyrdelsen af fængselsstraffen i
videst mulige omfang skal udrejse eller udsendes fra Kosovo.
Det er fortsat i vidt omfang nødvendigt med dokumentation for, at en ud-
lænding ikke er smittet med en sygdom omfattet af epidemiloven, når ud-
lændingen skal udrejse eller udsendes. Det er derfor afgørende at sikre, at
en undersøgelse for en sygdom omfattet af epidemiloven, herunder covid-
19, kan pålægges og eventuelt gennemtvinges, uanset at udlændingen har
afsonet en fængselsstraf i en anden stat end Danmark og skal udrejse derfra.
Forslaget indebærer, at Hjemrejsestyrelsen vil kunne pålægge en udlænding,
der afsoner en fængselsstraf i Kosovo, at lade sig undersøge for eksempelvis
covid-19, hvis det er nødvendigt med henblik på at sikre udlændingens ud-
rejse derfra.
Forslaget indebærer endvidere, at hvis en udlænding, der afsoner en fæng-
selsstraf i Kosovo, ikke efterkommer pålægget om at lade sig undersøge for
eksempelvis covid-19, kan politiet om nødvendigt og ved anvendelse af den
234
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
fornødne magt fremstille udlændingen for en sundhedsperson med henblik
på at gennemføre undersøgelsen.
Politiets magtanvendelse vil skulle ske i overensstemmelse med de gene-
relle betingelser i politiloven. Politiets magtanvendelse vil således skulle
være nødvendig og forsvarlig, og magtanvendelsen må alene ske med mid-
ler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges
beskyttet. Desuden skal magt anvendes så skånsomt, som omstændighe-
derne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til et minimum.
Forslaget indebærer videre, at sundhedsmyndighederne, sundhedspersoner,
sundhedsvæsenet og Hjemrejsestyrelsen kan behandle personoplysninger,
herunder helbredsoplysninger, i det omfang, det er nødvendigt for udrejsen
fra den stat, hvor udlændingen har fuldbyrdet sin fængselsstraf, og at oplys-
ningerne kan videregives til andre lande og private aktører i det omfang, det
er nødvendigt for udlændingens udrejse derfra.
Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i ordningen, hvorfor det forud-
sættes, at ordningen administreres på samme måde, som hvis udlændingen
fuldbyrdede fængselsstraffen på dansk territorium.
Det bemærkes, at det efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 8, er forudsat, at ud-
lændingen fremstilles for en sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 6. Der
tilsigtes med forslaget inden ændringer hertil. Det forudsættes således fort-
sat, at udlændingen fremstilles for en sundhedsperson, der er omfattet af
sundhedslovens § 6.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 9, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 10
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder
sig her i landet og indgiver ansøgning om asyl, udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, ind-
til udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller
udsendes. Der gælder en række undtagelser til Udlændingestyrelsens forsør-
gelsesforpligtelse, herunder har Udlændingestyrelsen ikke forsørgelsesfor-
pligtelse over for udlændinge, der har ret til forsørgelse efter anden lovgiv-
ning, herunder når udlændingen afsoner straf eller i øvrigt er frihedsberøvet,
jf. § 42 a, stk. 3, nr. 4, 1. pkt.
235
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås, at i
§ 42 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »indgiver« til »har indgivet«
således, at det efter bestemmelsen ikke er en forudsætning, at ansøgeren op-
holder sig i Danmark på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen.
En udlænding, der opholder sig her i landet og har indgivet en ansøgning
om asyl, vil således som i dag får dækket udgifterne til underhold og nød-
vendige sundhedsmæssige ydelser, indtil udlændingen meddeles opholdstil-
ladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en udlænding, der afsoner en fæng-
selsstraf eller forvaring i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffuld-
byrdelseslovens § 1 a, stk. 2, og som under denne afsoning indgiver en an-
søgning om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 4, som udgangspunkt vil være under Udlændinge-
styrelsens forsørgelsespligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, hvis ved-
kommende efterfølgende vil komme til at opholde sig i Danmark.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., har
Udlændingestyrelsen ikke forsørgelsesforpligtelse over for udlændinge, der
afsoner straf eller i øvrigt er frihedsberøvet. Udlændingestyrelsens forsør-
gelsespligt kan således først blive relevant, hvis udlændingen overføres til-
bage til Danmark og ikke længere er frihedsberøvet.
Forslaget indebærer derudover ikke ændringer i forhold til, hvilke person-
grupper Udlændingestyrelsen har forsørgelsesforpligt over for.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 10, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 11
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 3, at afgørelse om optagelse af
fingeraftryk efter § 40 a, stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter §
40 b, stk. 2, nr. 3, og afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter § 32,
stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt indrejseforbud efter §
32, stk. 9, træffes af Hjemrejsestyrelsen.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 46, stk. 3,
således at henvisningen
til udlændingelovens § 32, stk. 9, ændres til stk. 10.
236
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås
indsat et nyt stk. 7 i udlændingelovens § 32, hvorefter stk. 7-9 bliver til stk.
8-10.
Der er således tale om en konsekvensændring uden indholdsmæssige æn-
dringer.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 11, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 12
Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, optages der omgående finger-
aftryk af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3,
jf. dog stk. 11.
Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 1, optages der personfotografi af en ud-
lænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af
en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.
Det følger af henholdsvis § 40 a, stk. 10, og § 40 b, stk. 10, at optagelse af
fingeraftryk og personfotografi skal ske så skånsomt, som omstændighe-
derne tillader det, og at indgrebet om nødvendigt kan ske med den fornødne
magtanvendelse. Såfremt, der i forbindelse med optagelse af fingeraftryk er
nødvendigt at anvende magt, herunder fysisk fastholdelse, bistår politiet.
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, træffes afgørelser efter udlændingelo-
ven med de undtagelser, der fremgår af bl.a. § 46, stk. 2-5 og 9, af Udlæn-
dingestyrelsen.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsen har kom-
petencen til at træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk efter § 40 a, stk.
2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2, nr. 3, og afgørelse
om meddelelse af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse
af et allerede meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 9, træffes af Hjemrej-
sestyrelsen.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 46, stk. 3,
indsættes et
2. pkt.,
hvor-
efter Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med en udlændings fængselsstraf eller
forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., kan
træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter § 40
a, stk. 1 nr. 1, og § 40 b, stk. 1.
237
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at Hjemrejsestyrelsen efter udlændin-
gelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, og 40 b, stk. 1, vil kunne optage fingeraftryk
og personfotografi af en udlænding, der indgiver en ansøgning om asyl jf.
udlændingelovens § 7 i forbindelse med afsoning af en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2.
Hjemrejsestyrelsens afgørelser om optagelse af fingeraftryk efter udlændin-
gelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, og 40 b, stk. 1, vil efter udlændingelovens §
46 a, stk. 1, kunne påklages til Udlændingenævnet.
Det bemærkes, at ændringen ikke tilsigter nogen ændringer i kompetence-
fordelingen mellem Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen, men
alene giver mulighed for, at Hjemrejsestyrelsen vil kunne være Udlændin-
gestyrelsen behjælpelig med optagelse af fingeraftryk og personfotografi,
hvis der skulle opstå et praktisk behov herfor.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 12, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 13
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsens, Hjemrej-
sestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
gørelser efter udlændingeloven påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk.
4, 5 og 7 og § 53 a.
Efter § 46 a, stk. 2, nr. 3, kan Udlændingenævnet endvidere behandle klager
over politiets afgørelser om optagelse af fingeraftryk og personfotografi ef-
ter bl.a. udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4-9, og efter § 40 b, stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 46 a, stk. 2,
indsættes et nyt
nr. 4,
hvorefter Udlændingenævnet endvidere kan behandle klager over kriminal-
forsorgens afgørelser efter § 48, stk. 5.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at der med lovforslagets § 1, nr. 14, tilve-
jebringes mulighed for, at kriminalforsorgen i forbindelse med en udlæn-
dings afsoning af en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2,
i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., kan træffe afgørelse om optagelse af
fingeraftryk og personfotografi efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1 nr. 1,
og § 40 b, stk. 1.
238
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kriminalforsorgens afgørelser
om optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, nr. 2-3, og § 40 b, stk. 1 og stk. 2, nr. 1-3, vil kunne påklages Udlæn-
dingenævnet.
Adgangen til at klage til Udlændingenævnet over afgørelser truffet af kri-
minalforsorgen om optagelse af fingeraftryk og personfotografi vil således
svare til reglerne i § 46 a, stk. 1, og 46 a, stk. 2, nr. 3, om klageadgang til
Udlændingenævnet for afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og politiet.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 13, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 14
Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, optages der omgående finger-
aftryk af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3,
jf. dog stk. 11. Derudover kan der efter stk. 2, nr. 4, endvidere optages fin-
geraftryk af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik
på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende.
Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 1, optages der personfotografi af en ud-
lænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af
en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11. Der-
udover kan der efter stk. 2, nr. 3, optages personfotografi af en udlænding,
hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse og fremskaf-
felse af rejsedokument til den pågældende.
Det følger af henholdsvis § 40 a, stk. 10, og § 40 b, stk. 10, at optagelse af
fingeraftryk og personfotografi skal ske så skånsomt, som omstændighe-
derne tillader det, og at indgrebet om nødvendigt kan ske med den fornødne
magtanvendelse. Såfremt, der i forbindelse med optagelse af fingeraftryk er
nødvendigt at anvende magt, herunder fysisk fastholdelse, bistår politiet.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændinge-
loven med de undtagelser, der fremgår af bl.a. §§ 46 a-49, træffes af Udlæn-
dingestyrelsen.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsen har kom-
petencen til bl.a. at træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk efter § 40
a, stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2, nr. 3.
239
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter udlændingelovens § 48, stk. 4, kan udlændinge- og integrationsmini-
steren delegere kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om
optagelse af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som ansøger om
opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1, og 40 b, stk. 1, til
vedkommende politidirektør.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 48
indsættes et
stk. 5,
hvorefter
kriminalforsorgen i forbindelse med en udlændings afsoning af en fængsels-
straf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., kan træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og personfotografi
efter § 40 a, stk. 1 nr. 1, og stk. 2, nr. 4, og § 40 b, stk. 1, og stk. 2, nr. 3.
Indgrebet skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det, og kan
om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at kriminalforsorgen efter
udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, og 40 b, stk. 1, vil kunne optage
fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, der indgiver en ansøgning
om asyl jf. udlændingelovens § 7 i forbindelse med afsoning af en fængsels-
straf eller forvaring i henhold til den foreslåede bestemmelse i straffuldbyr-
delseslovens § 1 a, stk. 2. Derudover vil kriminalforsorgen kunne optage
fingeraftryk og personfotografi, hvis det skønnes hensigtsmæssigt med hen-
blik på fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, jf. udlændinge-
lovens § 40 a, stk. 2, nr. 4, samt § 40 b, stk. 2, nr. 3.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke tilsigter nogen overdragelse af kom-
petence fra Udlændingestyrelsen til kriminalforsorgen, men at bestemmel-
sen alene giver mulig for, at kriminalforsorgen vil kunne bistå udlændinge-
myndighederne med opgaven i forhold til at optage fingeraftryk, hvis der
skulle opstå et praktisk behov herfor.
Den foreslåedes bestemmelses 2. pkt. medfører, at kriminalforsorgen ved
varetagelsen af opgaver efter 1. pkt., hvis andet ikke er muligt, vil kunne
anvende den fornødne magt, herunder fysisk fastholdelse. Idet Udlændinge-
styrelsen og Hjemrejsestyrelsen ikke har mulighed for at anvende magt i
deres varetagelse af opgaver, forudsættes det i øvrigt, at kriminalforsorgen
vil kunne bistå udlændingemyndighederne, såfremt det i forbindelse med
udlændingemyndighedernes optagelse af fingeraftryk og personfotografi
skulle blive nødvendigt.
Den danske institutionsleder vil være ansvarlig for, at magtanvendelsen sker
i overensstemmelse med dansk lovgivning samt Danmarks internationale
forpligtelser. Kriminalforsorgens afgørelser om optagelse af fingeraftryk og
240
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
personfotografi efter vil efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 46 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, kunne påklages Udlæn-
dingenævnet.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 14, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 15
Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 3, 1. pkt., skal Udlændingestyrelsen gøre
en udlænding, hvis asylsag skal behandles her i landet, bekendt med adgan-
gen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Udlændinge-
lovens § 48 a, stk. 3, 2. pkt., bemyndiger udlændinge- og integrationsmini-
steren til at fastsætte regler, hvorefter Udlændingestyrelsen allerede forud
for en afgørelse om, at udlændingens asylsag skal behandles her i landet,
skal gøre en asylansøger, der opholder sig her i landet, bekendt med adgan-
gen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.
Det foreslås, at i
§ 48 a, stk. 3, 2. pkt.,
udgår betingelsen om, at en asylan-
søger opholder sig her i landet for at være omfattet af udlændinge- og inte-
grationsministerens kompetence til at fastsætte regler.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministe-
ren vil kunne fastsætte regler, hvorefter Udlændingestyrelsen forud for en
afgørelse om, at en udlændings asylsag skal behandles her i landet, vil skulle
gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med
Dansk Flygtningehjælp, når asylansøgeren afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslo-
vens § 1 a, stk. 2, og indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1-3, i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7,
stk. 4.
Det forudsættes, at udlændinge- og integrationsministeren vil anvende be-
myndigelsen til at fastsætte tilsvarende regler for udlændinge, der afsoner
en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a,
stk. 2, som der fastsættes for udlændinge, der afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i Danmark.
Den foreslåede ændring medfører således, at en udlænding, der efter den
foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner en
fængselsstraf eller forvaring på en dansk fængselsplads i Kosovo, og som
241
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
under afsoningen indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 1-3, i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 7, stk.
4, vil være stillet ligesom en udlænding, der i en tilsvarende situation afsoner
en fængselsstraf eller forvaring i Danmark efter de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 15, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt., at hvis Udlændinge-
styrelsen afslår at give opholdstilladelse efter § 7 til en udlænding, der op-
holder sig her i landet, træffer afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om
inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, eller træffer afgørelse efter § 32 b eller § 49 a om, at en udsendelse ikke
vil være i strid med § 31, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet.
Det foreslås, at
§ 53 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres således, at udlændinge, der
afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., omfattes af bestemmelsen.
Det betyder, at hvis Udlændingestyrelsen afslår at give opholdstilladelse ef-
ter § 7 til en udlænding, der opholder sig her i landet eller afsoner en fæng-
selsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2,
træffer afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af en op-
holdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller træffer afgø-
relse efter § 32 b eller § 49 a om, at en udsendelse ikke vil være i strid med
§ 31, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet.
Den foreslåede ændring medfører, at en afgørelse om afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 eller en afgørelse efter § 32 b eller 49 a om,
at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31, endvidere vil blive automa-
tisk påklaget til Flygtningenævnet, når afgørelsen er truffet over for en ud-
lænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuld-
byrdelseslovens § 1 a, stk. 2.
Det betyder, at en udlænding, der i henhold til den foreslåede bestemmelse
i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner en fængselsstraf eller forva-
ring på en dansk fængselsplads i Kosovo, og som under afsoningen indgiver
en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, i
henhold til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 4, vil
242
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
være stillet ligesom en udlænding, der i en tilsvarende situation afsoner en
fængselsstraf eller forvarings i Danmark efter de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 16, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 17
Det følger af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 5. pkt., at en påklage over
Udlændingestyrelsens afgørelse som nævnt i § 53 a, stk. 1, nr. 1-6, har op-
sættende virkning.
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 6. pkt., finder 5. pkt. ikke anvendelse
på klager over afgørelser om afvisning efter reglerne i kapitel 5 b eller på
klager over afgørelser om bortfald efter § 21 b, stk. 1, når udlændingen på
tidspunktet for klagen opholder sig i udlandet.
Såfremt udlændingen på tidspunktet for klagen opholder sig i udlandet, vil
en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald efter § 21 b, stk.
1, således ikke have opsættende virkning.
Det foreslås, at
§ 53 a, stk. 2, 6. pkt.,
ændres således, at der efter »udlandet«
indsættes », medmindre udlændingen afsoner en fængselsstraf eller forva-
ring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. «, hvorefter
5. pkt. ikke finder anvendelse på klager over afgørelser om afvisning efter
reglerne i kapitel 5 b eller på klager over afgørelser om bortfald efter § 21
b, stk. 1, når udlændingen på tidspunktet for klagen opholder sig i udlandet,
medmindre udlændingen afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold
til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Det betyder, at en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald
efter § 21 b, stk. 1, vil have opsættende virkning efter 5. pkt., såfremt kla-
geren opholder sig i udlandet som følge af afsoning af en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2.
Den foreslåede ændring medfører således, at udlændinge, der i henhold til
den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner
en fængselsstraf eller forvaring på en dansk fængselsplads i Kosovo, vil
blive stillet, som hvis de havde afsonet fængselsstraffen eller forvaringen i
Danmark.
243
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 17, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 18
Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen efter fore-
læggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om
opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når
ansøgningen må anses for åbenbart grundløs (de såkaldte ÅG- og ÅGH-sa-
ger). Udlændingelovens § 53 b, stk. 1, nr. 1-6, oplister en række eksempler
på, hvornår en ansøgning vil kunne anses for åbenbart grundløs.
Efter § 53 b, stk. 2, kan Udlændingestyrelsen, medmindre væsentlige hensyn
taler derimod, bestemme, at Dansk Flygtningehjælp samme dag, som Ud-
lændingestyrelsen forelægger en sag for Dansk Flygtningehjælp efter stk. 1,
skal meddele Udlændingestyrelsen, om Dansk Flygtningehjælp er enig i Ud-
lændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen må anses for åbenbart
grundløs. Udlændingestyrelsen kan endvidere bestemme, at Udlændinge-
styrelsens afhøring af ansøgeren og Dansk Flygtningehjælps samtale med
ansøgeren skal finde sted i lokaler i nær tilknytning til hinanden.
Det er i bemærkningerne til § 53 b, stk. 2, 2. pkt., forudsat, at Dansk Flygt-
ningehjælps samtaler med ansøgeren som udgangspunkt skal foregå i Dansk
Flygtningehjælps lokaler under anvendelse af en anden tolk end den Udlæn-
dingestyrelsen har anvendt. Der henvises herved til Folketingstidende 2001-
2002, A, L 152 som fremsat, side 98.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 53 b
indsættes et
stk. 4,
hvorefter
udlændinge- og Integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Dansk
Flygtningehjælps samtaler med ansøgere, der afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afholdes via
telefonmøde, telekommunikation med billede eller lignende kommunikati-
onsmiddel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren kan fastsætte regler, der fraviger fra det nuværende udgangspunkt
om, at Dansk Flygtningehjælps samtaler, der afholdes i forbindelse med fo-
relæggelser fra Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1 og 2, foregår fysisk.
Der vil således kunne fastsættes regler om, at Dansk Flygtningehjælps sam-
taler med ansøgeren afholdes f.eks. via telefonmøde eller telekommunika-
tion med billede.
244
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Hensigten med bestemmelsen er at tilvejebringe mulighed for, at samtalerne
mellem Dansk Flygtningehjælp og ansøgeren praktisk kan gennemføres,
uden det er nødvendigt, at ansøgeren transporteres til Danmark, eller en re-
præsentant fra Dansk Flygtningehjælp rejser til Kosovo.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det væsentligt, at åbenbart grundløs-
og åbenbart grundløs haste-proceduren anvendes så fleksibelt som muligt,
og at der er et tilstrækkeligt grundlag for, at sagsbehandlingen vil kunne
afvikles hurtigt.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler, hvorefter
det vil være udgangspunktet, at Dansk Flygtningehjælps samtaler efter ud-
lændingelovens § 53 b afholdes via telefonmøde, telekommunikation med
billede eller lignende kommunikationsform. Der vil ligeledes kunne fast-
sætte regler, hvorefter samtalerne i konkrete tilfælde afholdes via telefon-
møde, telekommunikation med billede eller lignende kommunikationsmid-
del. Dette vil f.eks. kunne være af hensyn til sagens fremme.
Der vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsættes undtagelser til et ud-
gangspunkt om, at samtalerne ikke afholdes fysisk. Dette vil f.eks. kunne
være tilfældet, såfremt hensynet til vurderingen af ansøgerens troværdighed
afgørende taler for, at mødet afholdes fysisk, og mødet vil kunne gennem-
føres uden en uhensigtsmæssig forsinkelse af sagens afvikling.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt Dansk Flygtningehjælp finder,
at en vurdering af ansøgerens troværdighed er af væsentlig betydning for
sagen, og at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøge-
rens forklaring, vil Dansk Flygtningehjælp efter de gældende regler kunne
nedlægge veto mod sagens fortsatte behandling i åbenbart grundløs-proce-
duren. Der vil således ved fastsættelse af regler efter den foreslåede bestem-
melse skulle tages behørigt hensyn til balancen mellem hensynet til en ef-
fektiv fremme af sagerne og hensynet til Dansk Flygtningehjælps mulighe-
der for at vurdere ansøgerens troværdighed.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 18, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 19
Udlændingelovens § 56 indeholder forskellige regler om Flygtningenævnets
sagsbehandling, herunder regler om, hvornår en sag kan behandles på skrift-
ligt grundlag, om Flygtningenævnets formands kompetence til at beslutte,
245
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
at en sag skal undergives særlig hurtig behandling, og om, at Flygtninge-
nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.
Efter udlændingelovens § 56, stk. 2, har udlændingen som udgangspunkt ret
til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet.
Efter udlændingelovens § 56, stk. 9, fastsætter Flygtningenævnet selv sin
forretningsorden.
Det foreslås, at der i
§ 56
indsættes et
stk. 10,
hvorefter udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Flygtningenævnets be-
handling af en klage over en afgørelse truffet over for en udlænding, der
afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til straffuldbyrdelseslo-
vens § 1 a, stk. 2, foregår i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler, hvorefter Flygtningenævnets mundtlige
behandling af klager fra udlændinge, der afsoner en fængselsstraf eller for-
varing i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, vil skulle foregå i
Kosovo.
Udlændinge- og Integrationsministeren vil efter bestemmelsen kunne fast-
sætte regler, hvorefter Flygtningenævnets behandling af alle sager, som ved-
rører udlændinge, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til
straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, og som behandles på mundtlige
nævnsmøder, som udgangspunkt vil skulle afvikles i Kosovo. Udlændinge-
og Integrationsministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, i hvilke
tilfælde dette udgangspunkt vil kunne fraviges. Dette vil eksempelvis kunne
være i tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager ikke vurderes for-
svarligt at afvikle et nævnsmøde i udlandet.
Der vil ligeledes efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler,
hvorefter der i konkrete tilfælde vil skulle ske afvikling af det mundtlige
nævnsmøde i udlandet, såfremt hensynet til sagens fremme afgørende taler
for det. Der vil i forbindelse med vurderingen heraf skulle lægges vægt på,
hvorvidt en behandling af sagen i Danmark i det konkrete tilfælde ikke vil
være mulig eller væsentligt vil forsinke sagens afvikling.
Der henvises i øvrigt til § 11, nr. 19, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
246
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Til § 12
Til nr. 1
Hjemrejseloven udgør det primære retsgrundlag for Hjemrejsestyrelsens ad-
ministration af udsendelsesområdet. Hjemrejseloven regulerer forhold, der
knytter sig til myndighedernes arbejde med udlændinge, der skal udrejse af
landet. Loven indeholder således bl.a. bestemmelser om rettigheder og plig-
ter for udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, herunder
for udlændinge, der er udvist ved dom.
Loven indeholder bl.a. regler om udrejsepligt og udrejse med bistand fra
myndigheder, pligt til at medvirke til en frivillig udrejse og mulighed for at
modtage hjemrejsestøtte i den forbindelse.
Det følger således af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter
reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået dan-
ske myndigheder m.v., ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt
til at udrejse.
Hjemrejselovens § 1, stk. 1, fastslår princippet om, at en udlænding skal
udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet. Det
følger af bemærkningerne til hjemrejselovens § 1, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, A L 203 som fremsat, side 110, at der ved udrejse forstås,
at udlændingen skal forlade Danmarks territorium.
Hjemrejseloven indeholder endvidere bestemmelser, der gør det muligt at
varetægtsfængsle en udlænding med henblik på udsendelse lige som der ef-
ter loven kan foretages tvangsindgreb i form af eksempelvis tvangsmæssig
fremstilling for en ambassade eller beslaglæggelse af en udlændings gen-
stande.
Dette lovforslag har til formål at skabe forudsætningerne for, at domsudviste
udlændinge kan indsættes til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring
i Kosovo. Det er i den forbindelse hensigten, at de udvisningsdømte skal
udrejse eller udsendes fra Kosovo, når fængselsstraffen er fuldbyrdet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at hjemrejselo-
ven i sin helhed skal læses i sammenhæng med § 1, og at loven dermed i sin
helhed relaterer sig til udrejse fra Danmark.
247
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det er på denne baggrund vurderingen, at hjemrejseloven ikke uden særskilt
regulering vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding er over-
ført til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring i en anden stat og
forudsættes at udrejse derfra.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i hjemrejselovens
§ 1
a, stk. 1,
hvorefter hjemrejseloven finder tilsvarende anvendelse for en ud-
lænding, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring i henhold til § 1 a, stk.
2, i straffuldbyrdelsesloven.
Forslaget indebærer, at hjemrejseloven i sin helhed vil skulle finde anven-
delse i forbindelse med en udlændings fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i Kosovo efter den foreslåede § 1 a, stk. 2, i straffuldbyrdelseslo-
ven. Dermed sikres, at hjemrejselovens rettigheder og pligter også vil gælde
domsudviste udlændinge, der afsoner fængselsstraf eller forvaring i Kosovo,
lige som hjemrejselovens bestemmelser om eksempelvis varetægtsfængs-
ling og øvrige tvangsindgreb vil kunne bringes i anvendelse under og efter
fuldbyrdelsen. Det betyder også, at varetægtsfængsling efter hjemrejselo-
vens § 14 med henblik på udsendelse vil kunne iværksættes efter fuldbyr-
delsen af fængselsstraffen, såfremt betingelserne herfor er opfyldet, herun-
der at der er reelt udsigt til udsendelse, og at varetægtsfængslingen vil kunne
ske i Kosovo.
Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen vil skulle administrere reglerne i
hjemrejseloven på samme måde, som hvis udlændingen fuldbyrdede fæng-
selsstraffen i Danmark og efterfølgende skulle udsendes herfra.
For så vidt angår foranstaltninger, der kræver tvang og magtanvendelse,
henvises til afsnit 2.1.9. og lovforslagets § 12, nr. 2.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse i
§ 1 a, stk. 2,
hvor-
efter en udlænding omfattet af stk. 1, har pligt til at udrejse derfra, hvor
udlændingen i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
afsoner en fængselsstraf eller forvaring.
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af forarbejderne til hjemrejselo-
ven, at der ved udrejse forstås, at udlændingen forlader Danmarks territo-
rium. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der bør
indføres en pligt for de udlændinge, der efter den foreslåede bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 2, afsoner en fængselsstraf eller forva-
ring i Kosovo, til at udrejse derfra.
248
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse i
§ 1 a, stk. 3,
hvor-
efter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om udlæn-
dingens udrejse efter stk. 2, herunder regler om fravigelse af visse regler i
hjemrejseloven i det omfang, det er nødvendigt for at sikre udrejsen.
Baggrunden for forslaget er, at det er vanskeligt på forhånd at klarlægge i
fuldt omfang, hvilke fravigelser af hjemrejseloven, som fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i og efterfølgende udrejsepligt fra Kosovo giver
anledning til, ligesom der løbende vil kunne opstå nye behov for at fastsætte
regler eller gøre konkrete fravigelser, herunder af hensyn til hjemrejsesty-
relsens sagsbehandling og effektuering af en udrejse.
Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne
fastsætte regler om udlændingens udrejse af Kosovo, herunder regler om
fravigelse af visse regler i loven i det omfang, det er nødvendigt for at sikre
udrejsen.
Udlændinge- og integrationsministeren vil med forslaget ikke få bemyndi-
gelse til at kunne fastsætte skærpede regler for domsudviste udlændinge, der
afsoner en fængselsstraf i Kosovo, og der vil ikke kunne fastsættes eller fra-
viges regler i hjemrejseloven alene på baggrund rent politiske hensyn.
Der vil endvidere ikke kunne fastsættes eller fraviges regler alene på bag-
grund af rent ressourcemæssige hensyn, medmindre opretholdelsen af den
regel, som ønskes fraveget, vil medføre uforholdsmæssige omkostninger,
som ikke står i rimeligt forhold til reglens betydning for udlændingen.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes nærmere regler om, at en udlænding,
der afsoner en fængselsstraf i Kosovo, vil være omfattet af muligheden for
at modtage hjemrejsestøtte. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter
hjemrejselovens § 8 om hjemrejsestøtte gælder et krav om, at udlændingen
opholder sig i Danmark.
Der henvises i øvrigt til § 12, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 2
Politiet er i hjemrejseloven tillagt en række opgaver forbundet med anven-
delse af tvang og magtanvendelse.
249
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger af hjemrejselovens § 1, at en udlænding, der efter reglerne i ud-
lændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndig-
heder m.v., ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.
Det følger af stk. 3, at en udlænding omfattet af stk. 1 om nødvendigt udrej-
ser med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår
Hjemrejsestyrelsen.
Politiets bistand efter hjemrejselovens § 1 omfatter bl.a. transport af friheds-
berøvede udlændinge, vurdering af sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbin-
delse med en ledsaget udsendelse, herunder udfærdigelse af en sikkerheds-
vurdering, samt fysisk ledsagelse under udsendelsen.
Det følger af hjemrejselovens § 17, at retten kan bestemme, at en udlænding,
der ikke medvirker til at fastlægge sin identitet eller til at tilvejebringe rej-
sedokumenter til sin udrejse, skal fremstilles for hjemlandets myndigheder
eller et andet lands repræsentation, hvis det skønnes nødvendigt med hen-
blik på udsendelse af udlændingen.
Politiets bistand efter hjemrejselovens § 17 omfatter forelæggelse af sagen
for retten med henblik på indhentelse af retskendelse til tvangsfremstilling
samt fysisk ledsagelse til den faktiske fremstilling.
Det følger af hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at dokumenter og gen-
stande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings
identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at
være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skøn-
nes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding.
Politiets bistand efter hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., omfatter, hvis der
ikke foreligger samtykke, forelæggelse af sagen for retten med henblik på
indhentelse af retskendelse til ransagning og beslaglæggelse samt effektue-
ring af det egentlige tvangsindgreb.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i
§ 21, stk. 6,
om, at kriminal-
forsorgen i forbindelse med en udlændings afsoning af en fængselsstraf eller
en forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven, kan varetage
opgaver efter hjemrejseloven. Kriminalforsorgen kan om nødvendigt an-
vende den fornødne magtanvendelse.
250
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Baggrunden for forslaget er, at fængslet i Kosovo vil blive etableret som en
institution under Direktoratet for Kriminalforsorgen, og at der vil være be-
hov for, at kriminalforsorgen i relevant omfang vil kunne bistå Hjemrejse-
styrelsen i forbindelse med hjemrejsesagsbehandlingen.
Det er imidlertid i hjemrejseloven er forudsat, at det er politiet, der bistår
Hjemrejsestyrelsen ved varetagelse af opgaver, der indebærer anvendelse af
tvang eller magtanvendelse. Det bør derfor klart fremgå, at kriminalforsor-
gen kan varetage sådanne opgaver.
Forslaget indebærer, at kriminalforsorgens ansatte i Kosovo vil kunne bistå
Hjemrejsestyrelsen ved opgaver efter hjemrejseloven, der indebærer anven-
delse af tvang eller magtanvendelse.
Kriminalforsorgen vil således kunne bistå Hjemrejsestyrelsen ved transport
af frihedsberøvede udlændinge på kosovarisk territorium, ved ransagning
og beslaglæggelse af genstande samt bistand til effektuering af tvangsfrem-
stillinger for hjemlandets myndigheder mv., der foregår i Kosovo ved an-
vendelse af videoudstyr.
Den danske institutionsleder vil være overordnet ansvarlig for fængslet, her-
under ansvarlig for at sikre, at de indsatte behandles i overensstemmelse
med dansk lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser. Dette inde-
bærer bl.a., at den danske institutionsleder vil være ansvarlig for de ansattes
magtanvendelse over for de indsatte, herunder også den magtanvendelse,
som de ansatte bistår Hjemrejsestyrelsen med i forbindelse med hjemrejse-
sagsbehandlingen.
Den praktiske tilrettelæggelse af kriminalforsorgens bistand til magtanven-
delse vil blive fastsat lokalt mellem udlændingemyndighederne og krimi-
nalforsorgen.
Politiets bistand ved forelæggelse af sager for retten, herunder spørgsmål
om iværksættelse og opretholdelse af varetægtsfængsling efter § 14 samt
ved indhentelse af retskendelser til tvangsfremstilling eller beslaglæggelse
er ikke omfattet. Det vil således fortsat være politiet, der bistår Hjemrejse-
styrelsen efter samme retningslinjer, som hvis udlændingen befandt sig i
Danmark.
Politiets ledsagelse og deltagelse i forbindelse med fysiske fremstillinger for
hjemlandets myndigheder, jf. § 17, er heller ikke omfattet. Det bemærkes i
den forbindelse, at såfremt udlændingen skal fremstilles for hjemlandets
myndigheder, vil det skulle foregå på en repræsentation i Danmark. Det vil
251
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
derfor være dansk politi, der ledsager ved transporten til og fra Kosovo, lige
som det vil være dansk politi, der deltager ved den fysiske fremstilling.
Det vil desuden være dansk politi, der bistår Hjemrejsestyrelsen ved ledsa-
gede udsendelser, herunder ved vurdering af sikkerhedsmæssige spørgsmål
i forbindelse med en ledsaget udsendelse, udfærdigelse af en sikkerhedsvur-
dering, samt fysisk ledsagelse under udsendelsen.
Der henvises i øvrigt til § 12, nr. 2, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til § 13
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli
2022.
Som nævnt i afsnit 2.5.1.1 i de almindelige bemærkninger er det i forarbej-
derne til solnedgangsklausulen vedrørende straffelovens § 81 d forudsat, at
strafskærpelserne i § 81 d fortsat vil skulle gælde for sager om forhold om-
fattet af bestemmelsen, der er begået efter ikrafttræden af, men forud for
ophævelsen af § 81 d, uanset om sagen pådømmes efter ophævelsen heraf.
Der henvises til Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som fremsat, side 18.
Nærværende lovforslags § § 6, nr. 1, fastsætter nye regler for behandlingen
af sådanne sager omfattet af straffelovens § 81 d, som denne var affattet
efter § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020, hvor der endnu ikke er afsagt
endelig dom på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden.
Den foreslåede § 6, nr. 1, vil således finde anvendelse på forhold omfattet
af straffelovens § 81 d, der blev begået, mens bestemmelsen var i kraft, og
hvorom der afsiges dom efter nærværende lovforslags ikrafttræden. I disse
sager skal der ses bort fra strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk.
2. Bestemmelsen om tillægsbøder i straffelovens § 81 d, stk. 3, vil fortsat
finde anvendelse i sager, der ville have været omfattet af § 81 d, stk. 2.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 2,
at den foreslåede § 1, nr. 8-16, og §
3, nr. 3-5, træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.
De omtalte ændringer vedrører lovforslagets hovedpunkt om revision af di-
sciplinærstraffesystemet.
252
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Baggrunden for, at denne del af lovforslaget foreslås at træde kraft på et
senere tidspunkt, er, at de nye regler forudsætter, at normalreaktionerne for
overtrædelse af de nye disciplinærstraffe fastsættes på tværs af kriminalfor-
sorgens institutioner, herunder således at der skelnes mellem typer af insti-
tutioner. Samtidig forudsætter de nye regler, at fængselspersonalet bliver
uddannet til at kunne ikende de nye typer af disciplinærstraffe. Endelig for-
udsætter de nye regler, at der sikres en tilstrækkelig systemunderstøttelse i
kriminalforsorgen.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 3,
at lovforslagets § 6, nr. 1, om æn-
dring af SU-lovens § 24, stk. 3, nr. 4, har virkning for beregning af årsfribe-
løbet eller uddannelsesfribeløbet ved den endelige tildeling, jf. SU-lovens §
22 og § 22 a, fra støtteåret 2022.
De uddannelsessøgende ved Kriminalforsorgens uddannelse til fængselsbe-
tjent eller transportbetjent overgår til lønnet uddannelse med fuld basisløn
fra den 1. januar 2022 og har fået bagudbetalt fuld basisløn fra den 31. januar
2022 for januar 2022. De uddannelsessøgende vil derfor ikke i hele støtte-
året 2022 være optaget på en SU-berettigende uddannelse.
Bestemmelsen vil fortsat være gældende for beregning af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet ved den endelige tildeling for støtteåret 2021 og tid-
ligere støtteår, uanset hvornår den endelige tildeling finder sted.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 4,
at loven ikke skal finde anvendelse
på ansøgninger om danskbonus, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger skal de hidtil gældende regler i integrationslovens §
22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, i stedet finde anvendelse.
Den foreslåede ændring i stk. 4 vil medføre, at ansøgninger indgivet inden
lovens ikrafttræden, vil blive behandlet efter de hidtidige gældende regler i
integrationslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020,
hvilket vil indebære, at de udlændinge, som har indgivet en ansøgning om
danskbonus efter integrationslovens § 22, forud for lovens ikrafttræden, og
som opfylder betingelserne i integrationslovens § 22, vil være berettigede
til at modtage danskbonus efter de hidtil gældende regler i lovbekendtgø-
relse nr. 1146 af 22. juni 2020.
Det foreslås i
stk. 5,
at lovens § 4, som vedrører konkursloven, finder an-
vendelse, hvor begæring om gældssanering er indgivet efter lovens ikraft-
træden. Er begæring om gældssanering indgivet før lovens ikrafttræden, fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
253
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6,
at regler fastsat i medfør af § 9, stk. 42, i udlændinge-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændin-
geloven § 9, stk. 41.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 42, fastsætter udlændinge- og integrations-
ministeren regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-ni-
veau, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået,
udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkræv-
ning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse,
klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for dansk-
prøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 902 af 6. juni 2020 om
danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammen-
førte udlændinge.
Som følge af lovforslagets § 11, nr. 2, hvorved det foreslås at udtage stk. 41
i udlændingelovens § 9, bliver udlændingelovens § 9, stk. 42 til § 9, stk. 41.
Den foreslåede stk. 6, betyder, at reglerne i bekendtgørelse nr. 902 af 6. juni
2020 om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for fami-
liesammenførte udlændinge, som er fastsat i medfør af udlændingelovens §
9, stk. 42, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der
udstedes i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 41.
Der henvises i øvrigt til § 13, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-
råde. Efter bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Straffuldbyrdelsesloven er ikke sat i kraft på Færøerne, men kan ved kon-
gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
254
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås på den baggrund, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Straffuldbyrdelsesloven kan ikke sættes i kraft for Grønland. For Grønland
findes de gældende regler om fuldbyrdelse af straf i kriminallov for Grøn-
land.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det
strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.
Derfor vil det ikke være relevant at sætte lovens § 2 i kraft for hverken Fæ-
røerne eller Grønland, og det foreslås på den baggrund, at lovens § 2 ikke
skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland
Færøerne og Grønland har egne retsplejelove, hvorfor det ikke vil være re-
levant at sætte lovens § 3 i kraft for hverken Færøerne eller Grønland, og
det foreslås på den baggrund, at lovens § 3 ikke skal kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås derudover, at lovens § 4 ved kongelig anordning skal kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forholder tilsiger.
Gældsinddrivelsesloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor § 5
heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 349 af 2. april 2020, hvori der fore-
slås ændringer med dette lovforslags § 6, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, idet Færøerne pr. 1. marts 2010 har overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en sær-
lig kriminallov, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som fremsat, side
18. De foreslåede ændringer i lov nr. 349 af 2. april 2020, jf. dette lov-
forslags § 6, vil således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
SU-loven, der ændres med dette lovforslags § 7, nr. 1, gælder ikke for Fæ-
røerne eller Grønland, og indeholder ikke hjemmel til at sætte loven i kraft
for Færøerne eller Grønland. Derfor gælder denne lovs § 7, nr. 1, heller ikke
for Færøerne og Grønland.
Efter integrationslovens § 68, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Det foreslås på den baggrund, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grøn-
land.
255
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det betyder, at lovens § 8 om ændring af integrationsloven ikke vil gælde
for Færøerne og Grønland, da integrationsloven ikke gælder for Færøerne
og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Efter lov om aktiv socialpolitik § 118, gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland.
Det betyder, at lovens § 9 om ændring af lov om aktiv socialpolitik ikke vil
gælde for Færøerne og Grønland, da lov om aktiv socialpolitik ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land.
Efter arbejdsmiljølovens § 90 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Det betyder, at lovens § 10 om ændring af arbejdsmiljøloven ikke vil gælde
for Færøerne og Grønland, da arbejdsmiljøloven ikke gælder for Færøerne
og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske for-
hold tilsiger.
Eftersom integrationsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland vil den
foreslåede ændring i § 11 heller ikke gælde for Færøerne og Grønland. Det
betyder, at lovens § 11 om ændring af udlændingeloven ikke vil gælde for
Færøerne og Grønland, da hverken integrationsloven eller udlændingeloven
gælder for Færøerne og Grønland.
Der henvises i øvrigt til § 14, nr. 1, og de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
256
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0257.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9.
december 2019, som ændret ved §
1 i lov nr. 1942 af 15. december
2020, § 28 i lov nr. 982 af 26. maj
2021, lov nr. 157 af 31. januar 2022
og § 2 i lov nr. 158 af 31. januar
2022, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
Overalt i loven ændres »pensio-
ner« til: »udslusningsfængsler«.
2.
Efter
§ 1
indsættes før overskrif-
ten før
§ 2:
Ȥ
1 a.
Regeringen kan indgå
traktat mellem Kongeriget Dan-
mark og Republikken Kosovo om
brugen af fængsel i Gjilan til fuld-
byrdelse af fængselsstraf eller for-
varing med tilhørende samarbejds-
aftale.
Stk. 2.
Justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, kan
med henblik på gennemførelse af
de aftaler, som er nævnt i stk. 1, be-
stemme, at fuldbyrdelse af fæng-
selsstraf eller forvaring skal ske i de
fængselsfaciliteter, som er omfattet
af disse aftaler.
Stk. 3.
Denne lov og regler fast-
sat i medfør heraf finder anvendelse
257
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0258.png
UDKAST
ved fuldbyrdelse af fængselsstraf
eller forvaring i medfør af stk. 2, jf.
dog stk. 4.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsæt-
ter regler om fuldbyrdelse af fæng-
selsstraf eller forvaring efter stk. 2
og 3, herunder om fravigelse af reg-
ler i denne lov, i det omfang, det er
nødvendigt for fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i med-
før af stk. 2.
Stk. 5.
Sundhedsministeren fast-
sætter regler om, hvilke regler på
sundhedsområdet, der med de nød-
vendige tilpasninger og fravigelser,
skal finde anvendelse for den sund-
hedsfaglige behandling af indsatte,
der foretages i de fængselsfacilite-
ter, der er omfattet af stk. 2.
Sundhedsministeren kan endvidere
fastsætte regler om fravigelse af
reglerne på sundhedsområdet i det
omfang det er nødvendigt for at
sikre patientsikkerheden eller læge-
middelforsyningen i de fængselsfa-
ciliteter, som er omfattet af stk. 2.
Stk. 6.
Databeskyttelsesforord-
ningen, databeskyttelsesloven og
retshåndhævelsesloven finder an-
vendelse for behandling af person-
oplysninger i fængselsfaciliteter,
hvor der skal ske fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i med-
før af stk. 2.
Stk. 7.
Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler for be-
handling af personoplysninger i
forbindelse med fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i
medfør af stk. 2.«
258
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0259.png
UDKAST
§ 2.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Under Direktoratet for Kri-
minalforsorgen skal der være et an-
tal kriminalforsorgsområder.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter
antallet af kriminalforsorgsområ-
der, områdernes geografiske af-
grænsning og fordelingen af lokale
kriminalforsorgsinstitutioner imel-
lem områderne.
Stk. 5.
Justitsministeren kan i sa-
ger af større eller principiel betyd-
ning beslutte at overtage Direktora-
tet for Kriminalforsorgens eller et
kriminalforsorgsområdes beføjel-
ser efter loven. Direktoratet for Kri-
minalforsorgen kan tilsvarende i sa-
ger af større eller principiel betyd-
ning beslutte at overtage et krimi-
nalforsorgsområdes beføjelser efter
loven.
Stk. 6.
I ansættelses- og persona-
lesager kan Direktoratet for Krimi-
nalforsorgens afgørelser ikke på-
klages til justitsministeren. Det
gælder dog ikke, hvor Direktoratet
for Kriminalforsorgen i første in-
stans har truffet afgørelse i discipli-
nærsager, og i andre sager, hvor der
er truffet afgørelse om afsked.
§ 42. ---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter
regler om ydelser efter stk. 1 og 2
og kan i den forbindelse fastsætte
regler om, at andre indsatte, der er
fraværende fra beskæftigelse, skal
have udbetalt vederlag for beskæf-
3.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »skal der
være« til: »hører«, og efter »krimi-
nalforsorgsområder«
indsættes:
»og en institution i Kosovo«.
4.
I
§ 2
indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk.
5.
Institutionen i Kosovo
kan udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt kriminalforsorgsområ-
derne.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
5.
I
§ 42, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes ef-
ter »stk. 3 og 4«: », herunder om an-
delen af vederlaget, der skal opspa-
res for indsatte, der er udvist af lan-
det ved dom«.
6.
I
§ 42, stk. 5,
indsættes efter 2.
pkt. som
3.
og
4. pkt.:
»Det kan i den forbindelse fast-
sættes, at det påhviler indsatte, der
259
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0260.png
UDKAST
tigelse. Der kan endvidere fastsæt- er udvist af landet ved dom, at tegne
tes regler om ordningerne nævnt i en privat sundhedsforsikring, og at
stk. 3 og 4.
tvangsopsparede midler efter stk. 4
skal anvendes til dækning heraf.
Der kan desuden fastsættes regler
om løsladelsesbeløb, herunder at
visse indsatte, der er udvist af lan-
det ved dom, ikke er omfattet
heraf.«
§ 50.
Justitsministeren fastsætter
regler om tilladelse til udgang. Det
kan i forbindelse med sådanne reg-
ler bestemmes, at tilladelse til ud-
gang først kan gives efter ophold i
et bestemt tidsrum i institutionen og
efter udståelse af en bestemt del af
straffen, samt at tilladelse til ud-
gang ikke kan gives i et tidsrum af
3 måneder fra indsættelsen, hvis
den indsatte er udeblevet efter tilsi-
gelse til afsoning. Det kan endvi-
dere bestemmes, at den indsatte,
hvis tilladelse til udgang afslås på
grund af fare for misbrug, jf. § 46,
stk. 1, nr. 2, eller hvis tilladelse til
udgang tilbagekaldes på grund af
misbrug eller fare herfor, jf. § 49,
nr. 1 og 2, er afskåret fra i et be-
stemt tidsrum at forlange en afgø-
relse af spørgsmålet om tilladelse
til udgang.
7.
I
§ 50, 2. pkt.,
ændres »tidsrum af
3 måneder« til: »tidsrum af op til 6
måneder«, og efter »udeblevet«
indsættes: »uden lovlig grund«.
8.
Efter § 50 indsættes før over-
skriften før § 51:
Ȥ
50 a.
Kriminalforsorgsområ-
det bestemmer, om indsatte, der er
idømt tidsbestemt fængselsstraf i
mere end 6 måneder, kan udstatio-
neres til egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol eller til ud-
slusningsfængsel, når
260
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0261.png
UDKAST
1) en tredjedel af straffen er ud-
stået,
2) der ikke skønnes at være ri-
siko for misbrug af udstationerin-
gen, og
3) hensynet til retshåndhævelsen
ikke i øvrigt taler imod udstatio-
nering.
Stk. 2.
Udstationering efter stk. 1
kan tidligst ske 8 måneder før for-
ventet prøveløsladelse.
§ 50 b.
Udover at de betingelser,
der er nævnt i § 50 a, skal være op-
fyldt, kan der alene ske udstatione-
ring til egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol, hvis den
indsattes boligforhold er af en så-
dan beskaffenhed, at udstationering
under intensiv overvågning og kon-
trol kan gennemføres, og personer,
der har samme bopæl som den
dømte, og som er over 18 år, med-
deler samtykke til, at den indsatte
kan udstationeres til den fælles bo-
pæl.
Stk. 2.
Til brug for afgørelsen af,
om den indsatte opfylder betingel-
serne for udstationering til egen bo-
pæl under intensiv overvågning og
kontrol, foretages en nærmere vur-
dering og undersøgelse af den ind-
sattes forhold, herunder vedkom-
mendes boligforhold, beskæftigel-
sesforhold samt fysiske og psyki-
ske tilstand. Der kan alene ske ud-
stationering til egen bopæl under
intensiv overvågning og kontrol,
hvis den dømte medvirker til under-
søgelsen.
261
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0262.png
UDKAST
§ 50 c.
Justitsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om udstatione-
ring til egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol eller til ud-
slusningsfængsel, herunder om be-
handling af sager om udstatione-
ring, om vilkår, om kontrol og til-
syn m.v., og om tilbagekaldelse af
tilladelser til udstationering.«
§ 53. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter
regler om gennemførelsen af de
indsattes ret til besøg. Justitsmini-
steren fastsætter endvidere regler
om begrænsninger i denne ret ud fra
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, af hensyn til kriminalfor-
sorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet, herunder
om adgang for kriminalforsorgs-
området til at træffe bestemmelse
om forbud mod besøg af bestemte
personer og om gennemførelse af
besøg under overværelse af perso-
nale i institutionen. Besøg af advo-
kat, jf. § 51, stk. 2, skal dog altid
være uoverværet.
Stk. 4.
---
§ 66 b. ---
Stk. 2.
Justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kriminal-
forsorgens virksomhed efter stk. 1.
9.
I
§ 53, stk. 3,
indsættes efter 3.
pkt. som
4. pkt.:
»Justitsministeren
fastsætter
desuden regler om forbud mod be-
søg i et tidsrum af 3 måneder fra
indsættelsen, hvis den indsatte er
udeblevet uden lovlig grund efter
tilsigelse til afsoning.«
10.
I
§ 66 b
indsættes som
stk. 2:
»
Stk. 2.
Politiets Efterretnings-
tjeneste kan elektronisk indhente
oplysninger om indsatte fra registre
og systemer i kriminalforsorgen, i
det omfang indhentelsen må anta-
ges at have betydning for varetagel-
sen af efterretningstjenestens opga-
262
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0263.png
UDKAST
ver vedrørende forebyggelse og ef-
terforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 67.
En indsat skal af kriminalfor-
sorgsområdet ikendes disciplinær-
straf
1) ved overtrædelse af § 32,
2) ved udeblivelse, undvigelse el-
ler forsøg herpå,
3) ved tilsidesættelse af beskæfti-
gelsespligten efter § 38, stk. 1,
4) ved nægtelse af afgivelse af
udåndingsprøve eller urinprøve ef-
ter § 60 a,
5) ved indtagelse af alkohol, eu-
foriserende stoffer eller andre stof-
fer, der er forbudt efter den almin-
delige lovgivning,
6) ved overtrædelse af de regler
eller anvisninger, der gælder for
rygning i institutionen,
7) ved overtrædelse af straffelov-
givningen, når overtrædelsen tillige
indebærer en selvstændig kræn-
kelse af orden eller sikkerhed i in-
stitutionen,
8) ved overtrædelse af regler fast-
sat af justitsministeren, når det i
reglerne er bestemt, at overtrædelse
kan medføre disciplinærstraf, og
9) ved overtrædelse af regler fast-
sat af kriminalforsorgsområdet, når
det i reglerne er bestemt, at over-
trædelse kan medføre disciplinær-
straf.
§ 68.
Som disciplinærstraf kan an-
vendes advarsel, bøde og strafcelle.
Stk. 2. ---
11.
I
§ 67
indsættes efter »En indsat
skal«: », jf. dog stk. 2,«.
12.
I
§ 67
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Kriminalforsorgsområ-
det kan i helt særlige tilfælde und-
lade at ikende disciplinærstraf efter
stk. 1.«
13.
I
§ 68, stk. 1
og
3,
indsættes ef-
ter »bøde«: », midlertidigt ud-
gangsforbud, midlertidig begræns-
ning af retten til besøg, midlertidig
263
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0264.png
UDKAST
Stk. 3.
Disciplinærstraf i form af
bøde og strafcelle kan ikendes i for-
ening.
Stk. 4.
Fuldbyrdelsen af discipli-
nærstraf kan helt eller delvis undla-
des på betingelse af, at den indsatte
i en bestemt periode ikke begår
strafbart forhold eller en ny disci-
plinærforseelse.
begrænsning af retten til brevveks-
ling, midlertidig begrænsning af
retten til telefoni«.
14.
I
§ 68
indsættes som
stk. 5-8:
»Stk.
5.
Midlertidig begræns-
ning af retten til telefoni kan alene
ikendes over for indsatte, som afso-
ner i lukket fængsel eller arresthus.
Stk. 6.
Midlertidigt udgangsfor-
bud, midlertidig begrænsning af
retten til besøg, midlertidig be-
grænsning af retten til brevveksling
og midlertidig begrænsning af ret-
ten til telefoni kan ikke ikendes
over for livstids- og forvarings-
dømte, der er omfattet af reglerne i
§§ 49 a og 55 a-57 a, eller som er
afskåret kontakt efter § 59 b.
Stk. 7.
Disciplinærstraffen fast-
sættes under hensyn til overtrædel-
sens art og omfang og under hensyn
til, i hvilken type afsoningsinstitu-
tion den indsatte afsoner.
Stk. 8.
Disciplinærstraffen skal
skærpes ved hver tredje forseelse.«
§ 69.
Ved ikendelse af bøde som di-
15.
I
§ 69, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »en
sciplinærstraf fastsættes bødens uges« til: »to ugers«.
størrelse under hensyn til overtræ-
delsens art og omfang. Bøden kan
dog højst udgøre et beløb svarende
til det almindelige vederlag, der ud-
betales indsatte for en uges beskæf-
tigelse, med fradrag af den del af
vederlaget, som er beregnet til dæk-
ning af personlige fornødenheder.
Stk. 2.
---
16.
Efter § 69 indsættes:
264
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0265.png
UDKAST
Ȥ
69 a.
Ved ikendelse af mid-
lertidigt udgangsforbud som disci-
plinærstraf fastsættes varigheden
under hensyn til overtrædelsens art
og omfang til et tidsrum af højst 3
måneder.
Stk. 2.
Er den indsatte ikendt
midlertidigt udgangsforbud, kan
udgang ikke finde sted. Dog kan
der undtagelsesvis gives tilladelse
til udgang, hvis helt særlige om-
stændigheder taler derfor.
§ 69 b.
Ved ikendelse af midler-
tidig begrænsning af retten til besøg
som disciplinærstraf fastsættes va-
righeden under hensyn til overtræ-
delsens art og omfang til et tidsrum
af højst 3 måneder.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt
midlertidig begrænsning af retten
til besøg, må alene modtage besøg
af nærtstående.
Stk. 3.
En midlertidig begræns-
ning af retten til besøg påvirker
ikke den indsattes ret til at modtage
besøg efter § 51, stk. 2 og 3, og be-
rører ikke den indsattes ret efter §
54.
§ 69 c.
Ved ikendelse af midler-
tidig begrænsning af retten til brev-
veksling som disciplinærstraf fast-
sættes varigheden under hensyn til
overtrædelsens art og omfang til et
tidsrum af højst 3 måneder.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt
midlertidig begrænsning af retten
til brevveksling, må alene brev-
veksle med nærtstående.
265
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0266.png
UDKAST
Stk. 3.
En midlertidig begræns-
ning af retten til brevveksling på-
virker ikke den indsattes ret til at
brevveksle efter § 56, stk. 1.
§ 69 d.
Ved ikendelse af midler-
tidig begrænsning af retten til tele-
foni som disciplinærstraf fastsættes
varigheden under hensyn til over-
trædelsens art og omfang til et tids-
rum af højst 3 måneder.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt
midlertidig begrænsning af retten
til telefoni, må alene telefonere med
nærtstående.
Stk. 3.
En midlertidig begræns-
ning af retten til telefoni påvirker
ikke den indsattes mulighed for at
telefonere med de personer og
myndigheder mv., som er nævnt i §
56, stk. 1.«
§ 70.
Ved ikendelse af strafcelle
som disciplinærstraf fastsættes va-
righeden under hensyn til overtræ-
delsens art og omfang til et tidsrum
af højst 4 uger. For unge under 18
år fastsættes tidsrummet dog til
højst 7 dage, medmindre sagen an-
går vold mod personale i institutio-
nen.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt
strafcelle, anbringes i særlig afde-
ling eller eget opholdsrum eller i et
arresthus. Under anbringelsen er
den indsatte udelukket fra fælles-
skab i institutionen. Unge under 18
år kan dog deltage i beskæftigelse i
institutionen, medmindre konkrete
grunde taler herimod.
17.
I
§ 70, stk. 1,
ændres »4 uger«
til: »14 dage«.
18.
I
§ 70
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk.
2.
Uanset stk. 1 kan der i
særlige tilfælde ikendes strafcelle i
et tidsrum på over 14 dage, dog
højst 4 uger.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3
og 4.
266
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0267.png
UDKAST
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter
regler om udståelse af strafcelle.
§ 79. ---
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
regler om tidspunktet for løsladel-
sen samt om adgang til en kortere
fremrykning af dette tidspunkt, her-
under i tilfælde, hvor en fremryk-
ning er begrundet i væsentlige be-
skæftigelsesmæssige eller andre
særlige hensyn.
§ 101. ---
Stk. 2.
Vilkår om samfundstjene-
ste indebærer, at den dømte skal ud-
føre ulønnet arbejde eller deltage i
behandlings- eller uddannelsespro-
gram i det fastsatte antal timer in-
den for den udmålte længstetid.
Mindst to tredjedele af det fastsatte
antal timer skal gennemføres som
ulønnet arbejde.
Stk. 3-4.
---
§ 113.
Indbringelse af sagen sker
for byretten i den retskreds, hvor
den institution, som den pågæl-
dende var indsat i på tidspunktet for
den oprindelige afgørelse, er belig-
gende. Er den indsatte senere over-
ført til en anden institution, kan sa-
gen i stedet indbringes for byretten
i den retskreds, hvor den institution,
som den dømte er anbragt i, er be-
liggende. Er den dømte ikke fri-
hedsberøvet, indbringes sagen for
byretten i den retskreds, hvor den
dømte bor eller opholder sig. Har
den dømte ikke kendt bopæl eller
opholdssted, indbringes sagen for
Københavns Byret.
Stk. 2-3.
---
19.
I
§ 79, stk. 2,
indsættes efter
»beskæftigelsesmæssige«: », soci-
ale«.
20.
I
§ 101, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »ulønnet arbejde«: »i private
virksomheder eller institutioner og
organisationer, som er offentlige,
offentligt støttede eller har almen-
nyttige formål«.
21.
I
§ 113, stk. 1,
indsættes som
5.
pkt.:
»Er den dømte indsat til fuldbyr-
delse af fængselsstraf eller forva-
ring i medfør af § 1 a, stk. 2, ind-
bringes sagen for Københavns By-
ret.«
267
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0268.png
UDKAST
§ 116.
---
Stk. 2.
---
22.
I
§ 116
indsættes som
stk. 3-5:
»Stk.
3.
Bestemmer retten, at en
sag, som er indbragt for Køben-
havns Byret i medfør af § 113, stk.
1, 5. pkt., skal behandles mundtligt,
kan retten træffe bestemmelse om,
at retsmødet gennemføres ved an-
vendelse af telekommunikation
med billede.
Stk. 4.
Gennemføres retsmødet
ved anvendelse af telekommunika-
tion med billede efter stk. 3, kan
den dømtes advokat møde i retten
eller deltage ved anvendelse af tele-
kommunikation med billede fra et
andet sted end den dømte.
Stk. 5.
Gennemføres retsmødet
ved anvendelse af telekommunika-
tion med billede efter stk. 3, kan
justitsministeren møde frem i retten
eller deltage i retsmødet ved anven-
delse af telekommunikation med
billede.«
23.
I
§ 123
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Bestemmelserne i § 113,
stk. 1, 5. pkt., og § 116, stk. 3-5, fin-
der tilsvarende anvendelse på øv-
rige afgørelser efter denne lov, som
er indbragt til prøvelse for retten.«
§2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1851 af 20. september 2021,
som ændret ved § 4 i lov nr. 2591 af
28. december 2021, § 1 i lov nr.
2600 af 28. december 2021, § 1 i
lov nr. 2601 af 28. december 2021
og § 1 i lov nr. 226 af 15. februar
268
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0269.png
UDKAST
2022, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 79 b. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ved kontaktforbud forstås
et forbud mod at søge at kontakte
personer, der er dømt for en eller
flere af de overtrædelser, der er
nævnt i stk. 1. Kontaktforbud om-
fatter dog ikke nærmeste familie-
medlemmer, i det omfang det ville
stride mod Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
Stk. 4-11.
---
§ 119. ---
Stk. 2-4.
---
1.
I
§ 79 b, stk. 3,
indsættes som
3.
pkt.:
»Kontaktforbud omfatter endvi-
dere ikke andre indsatte, som den,
der har et kontaktforbud, er placeret
på afdeling med under afsoning af
en frihedsstraf i en af kriminalfor-
sorgens institutioner.«
2.
I
§ 119
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Øves der vold, der er
omfattet af stk. 1, mod en person,
der er ansat i en af kriminalforsor-
gens institutioner, kan straffen for-
højes indtil det dobbelte.«
§ 119 b. ---
3.
I
§ 119 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Øves der vold, der er
omfattet af stk. 1, mod en person,
der er ansat i en af kriminalforsor-
gens institutioner, kan straffen for-
højes indtil det dobbelte.«
§3
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1835 af 15. september
2021, som ændret ved § 2 i lov nr.
2600 af 28. december 2021 og § 2 i
lov nr. 2601 af 28. december 2021,
foretages følgende ændringer:
269
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0270.png
UDKAST
§ 769. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Indbringes den afgørelse,
der er truffet i sagen, for højere ret,
og er der i medfør af stk. 1 eller 2
truffet afgørelse om anvendelse af
varetægtsfængsling eller andre for-
anstaltninger efter afgørelsen, skal
spørgsmålet om den fortsatte an-
vendelse heraf snarest forelægges
for den overordnede ret, hvortil af-
gørelsen er indbragt. Ved denne
rets behandling af spørgsmålet om
varetægtsfængsling eller andre for-
anstaltninger finder § 762, § 764,
stk. 1, 3 og 4, §§ 765 og 766, § 767,
stk. 1, 1.-4. pkt., og stk. 2 og 3, §
768 og § 769, stk. 2, tilsvarende an-
vendelse. Hvis retten har truffet af-
gørelse om, at ankesagen skal afgø-
res uden mundtlig hovedforhand-
ling, kan retten ved udløb af en frist
efter 2. pkt., jf. § 767, stk. 1, be-
stemme, at varetægtsfængslingen
eller foranstaltningen skal fortsætte
uden yderligere forlængelser, indtil
der er afsagt dom i sagen. § 767,
stk. 2, 2.-4. pkt., finder i så fald til-
svarende anvendelse.
§ 775.
Der kan ikendes varetægts-
arrestanter disciplinærstraf i form
af advarsel, bøde og strafcelle. De
nævnte disciplinærstraffe kan an-
vendes i forening.
Stk. 2.
Ved ikendelse af strafcelle
som disciplinærstraf fastsættes va-
righeden til et tidsrum af højst 4
uger. For unge under 18 år fastsæt-
tes tidsrummet dog til højst 7 dage,
medmindre sagen angår vold mod
personale i institutionen.
1.
I
§ 769
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk.
3.
Er der afsagt dom i sa-
gen, hvorved den tiltalte er idømt
ubetinget fængsel i mere end 30
dage for en lovovertrædelse, som er
undergivet offentlig påtale, kan den
tiltalte desuden varetægtsfængsles,
hvis der efter det om den tiltaltes
forhold oplyste er bestemte grunde
til at antage, at vedkommende vil
udeblive uden lovlig grund efter til-
sigelse til afsoning.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.
I
§ 769, stk. 3,
som bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-
3«, og efter »§ 769, stk. 2« indsæt-
tes: »og 3«.
3.
I
§ 775, stk. 1,
indsættes efter
»bøde«: »midlertidigt udgangsfor-
bud, midlertidig begrænsning af
retten til besøg, midlertidig be-
grænsning af retten til brevveks-
ling, midlertidig begrænsning af
muligheden for telefoni«.
4.
I
§ 775, stk. 2,
ændres »4 uger«
til: »14 dage«.
270
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0271.png
UDKAST
Stk. 3.
Under anbringelse i straf-
celle er varetægtsarrestanten ude-
lukket fra fællesskab i institutionen.
Unge under 18 år kan dog deltage i
beskæftigelse i institutionen, med-
mindre konkrete grunde taler her-
imod.
Stk. 4.
Bestemmelserne i §§ 65 og
66 i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. om anvendelse af håndjern og
sikringscelle finder tilsvarende an-
vendelse på varetægtsarrestanter.
5.
I
§ 775
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk.
3.
Uanset stk. 2 kan der i
særlige tilfælde ikendes strafcelle i
et tidsrum på over 14 dage, dog
højst 4 uger.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4
og 5.
6.
I
§ 775
indsættes efter stk. 4, som
bliver stk. 5:
»Stk.
6.
Bestemmelserne i § 68,
stk. 5, 7 og 8, i lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. finder tilsvarende an-
vendelse på varetægtsarrestanter.«
§ 809. ---
7.
I
§ 809, stk. 2,
og
§ 811, stk. 2, 1.
Stk. 2.
Findes det påkrævet, at sig-
pkt.,
ændres »hospital for sindsli-
tede indlægges til mentalundersø- dende« til: »psykiatrisk afdeling«.
gelse på hospital for sindslidende, i
institution for personer med vidtgå-
ende psykiske handicap eller i an-
den egnet institution, træffer retten
ved kendelse bestemmelse herom.
§ 811. ---
8.
I
§ 811, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
æn-
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter dres »et hospital for sindslidende«
forhandling med social- ældremini- til: »en psykiatrisk afdeling«.
steriet og sundhedsministeren fast-
sætte regler om meddelelse af tilla-
delse til udgang mv. til personer,
der er indlagt på hospital for sinds-
lidende mv. i medfør af § 809, stk.
2, når der ikke i øvrigt er taget stil-
ling hertil. Justitsministeren kan i
den forbindelse fastsætte, at afgø-
relser, der træffes i medfør af disse
regler, ikke kan indbringes for hø-
jere administrativ myndighed.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fast-
sætte regler om anvendelse af magt
271
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0272.png
UDKAST
og sikringsmidler over for perso-
ner, der er indlagt på et hospital for
sindslidende m.v. i medfør af § 809,
stk. 2, i forbindelse med transport,
der forestås af kriminalforsorgens
personale. Justitsministeren kan
endvidere fastsætte regler om un-
dersøgelse uden retskendelse af
personer, der er indlagt på et hospi-
tal for sindslidende m.v. i medfør af
§ 809, stk. 2, i forbindelse med
transport, der forestås af kriminal-
forsorgens personale.
§4
I konkursloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 775 af 3. maj 2021, som
ændret ved § 2 i lov nr. 447 af 9.
juni 2004, § 1 i lov nr. 530 af 27.
marts 2021 og § 5 i lov nr. 1169 af
8. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 197. ---
Stk. 2.
Kendelse om gældssanering
kan i almindelighed ikke afsiges,
såfremt
1)-2)
---
3) en ikke uvæsentlig gæld er på-
draget ved strafbare eller erstat-
ningspådragende forhold,
4)-6)
---
Stk. 3-6.
---
1.
I
§ 197, stk. 2, nr. 3,
indsættes ef-
ter »erstatningspådragende for-
hold«:», medmindre der er tale om
gæld i form af sagsomkostninger
pålagt i straffesager«.
§5
I lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr.
6 af 7. januar 2022, foretages føl-
gende ændring:
272
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0273.png
UDKAST
§ 13. ---
Stk. 2.
Eftergivelse kan i alminde-
lighed ikke finde sted, såfremt
1)-2)
---
3) en ikke uvæsentlig gæld er på-
draget ved strafbare eller erstat-
ningspådragende forhold,
4)-6)
---
Stk. 3-6.
---
1.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter
»erstatningspådragende forhold«:
», medmindre der er tale om gæld i
form af sagsomkostninger pålagt i
straffesager«.
§6
I lov nr. 349 af 2. april 2020 om æn-
dring af straffeloven, retsplejeloven
og udlændingeloven (Skærpet straf
for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19
og blokering af hjemmesider, hvor-
fra der begås visse lovovertrædel-
ser, som har baggrund i eller sam-
menhæng med covid-19) foretages
følgende ændring:
§ 4.
---
Stk. 1-4.
---
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk.
5.
Ved pådømmelse efter
1. juli 2022 af forhold omfattet af §
1, nr. 1, skal der ikke ske strafskær-
pelse efter straffelovens § 81 d, stk.
2, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1.
Stk. 6.
Straffelovens § 81 d, stk.
3, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, finder, uanset stk. 5, fortsat
anvendelse.«
§7
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse
nr. nr. 1037 af 30. august 2017, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1569
af 18. december 2018 og senest ved
273
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0274.png
UDKAST
§ 1 i lov nr. 2400 af 14. december
2021, foretages følgende ændring:
§ 24. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3.
Højeste fribeløb udgør
35.180 kr. (2013-niveau) for hver
måned i støtteåret eller uddannel-
sesperioden, hvor den uddannelses-
søgende
1)-3)
---
4) ved politiets grunduddannelse
eller Kriminalforsorgens uddan-
nelse til fængselsbetjent eller trans-
portbetjent gennemgår perioder
med praktik, der ikke giver ret til
uddannelsesstøtte, eller har lønnet
orlov fra uddannelsen,
5)-9) ---
Stk. 4-12. ---
1.
I
§ 24, stk. 3, nr. 4,
udgår »eller
Kriminalforsorgens uddannelse til
fængselsbetjent eller transportbe-
tjent«.
§8
I integrationsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1146 af 22. juni 2020,
som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af
29. december 2020, § 3 i lov nr.
1192 af 8. juni 2021, § 21 i lov nr.
2055 af 16. november 2021 og § 3 i
lov nr. 2326 af 28. december 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 22.
En udlænding omfattet af § 2,
1.
§ 22
ophæves.
stk. 2, 3 eller 4, der er blevet tilbudt
et selvforsørgelses- og hjemrejse-
program eller et introduktionspro-
gram, jf. § 16, stk. 1, 2 eller 9, ikke
modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov
om aktiv socialpolitik og efter den
1. januar 2018 har bestået Prøve i
Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl., eller FVU-læsning, trin
274
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0275.png
UDKAST
2, jf. lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeunder-
visning for voksne, eller tilsvarende
eller højere prøve i dansk, kan efter
ansøgning modtage en danskbonus,
som udbetales som et skattefrit en-
gangsbeløb på 6.494 kr. (2021-ni-
veau).
Stk. 2.
Der kan kun udbetales
danskbonus efter stk. 1 én gang. En
udlænding, der tidligere har opnået
ret til dansktillæg eller danskbonus
efter lov om aktiv socialpolitik, kan
ikke modtage danskbonus efter stk.
1.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrati-
onsministeren fastsætter nærmere
regler for, hvilke prøver i dansk der
er på tilsvarende niveau som eller
højere niveau end dem, der er
nævnt i stk. 1.
§ 45. ---
2.
§ 45, stk. 10,
ophæves.
Stk. 1-9. ---
Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.
Stk. 10.
Staten refunderer 100 pct.
af kommunalbestyrelsens udgifter
til danskbonus, jf. § 22.
Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen
skal tilvejebringe og meddele ud-
lændinge- og integrationsministe-
ren de oplysninger, herunder stati-
stiske oplysninger, som denne
måtte forlange om kommunalbesty-
relsens indsats.
§ 48.
Det beløb, der er anført i § 45,
3.
§ 48, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
stk. 8, er fastsat i 2010-niveau og
reguleres fra og med 2011 en gang
årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en sats-
reguleringsprocent. Det beløb, der
275
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0276.png
UDKAST
er anført i § 45, stk. 5, er fastsat i
2017-niveau og reguleres fra og
med 2018 en gang årligt den 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringspro-
cent. De beløb, der er anført i § 45,
stk. 4 og 9, er fastsat i 2016-niveau
og reguleres fra 2017 en gang årligt
den 1. januar med satsregulerings-
procenten efter lov om en satsregu-
leringsprocent. Det beløb, der er
anført i § 22, stk. 1, er fastsat i
2017-niveau og reguleres fra den 1.
januar 2018 en gang årligt den 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 2.
---
§9
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 241 af 12. fe-
bruar 2021, som ændret bl.a. ved §
2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og
senest ved § 2 i lov nr. 1171 af 8.
juni 2021, foretages følgende æn-
dringer:
§ 22. ---
1.
I
§ 22, stk. 4, 4. pkt.,
udgår: »eller
Stk. 1-3. ---
danskbonus efter integrationslo-
Stk. 4.
Kommunen yder efter an- vens § 22«
søgning en danskbonus til en per-
son, der modtager hjælp efter stk. 2
eller § 27 a, 2. pkt., og som har be-
stået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1,
i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., eller
FVU læsning trin 2, jf. lov om for-
beredende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne,
eller tilsvarende eller højere prøve i
276
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0277.png
UDKAST
dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus
består af et månedligt tillæg til inte-
grationsydelsen på 1.541 kr. (2017-
niveau) inden for en 6 måneders pe-
riode
§ 33.
---
2.
§ 33, stk. 1, nr. 10,
ophæves.
Stk. 1, nr. 1-9. ---
Stk. 1, nr. 10.
En danskbonus ef-
ter integrationsloven udbetalt til an-
søgerens ægtefælle. Der ses bort fra
danskbonus i 2 år efter udbetalings-
tidspunktet.
Stk. 2. ---
§ 10
I arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 2062 af 16. november
2021, som ændret ved § 2 i lov nr.
2588 af 28. december 2021, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ
3a.
Beskæftigelsesministe-
ren kan bestemme, at arbejdsmiljø-
loven finder anvendelse i forbin-
delse med fuldbyrdelse af fæng-
selsstraf eller forvaring i et fængsel
i Kosovo i medfør af § 1 a, stk. 2, i
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om lovens anven-
delse, herunder om fravigelse af
regler i loven, i det omfang, det er
nødvendigt som følge af de særlige
omstændigheder ved fuldbyrdelse
af fængselsstraf eller forvaring i
medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.«
§ 11
277
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0278.png
UDKAST
I udlændingeloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1910 af 26. september
2021, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 2623 af 28. december 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk.
1-3 kan nægtes, hvis udlændingen
allerede har opnået beskyttelse i et
andet land, eller hvis udlændingen
har nær tilknytning til et andet land,
hvor udlændingen må antages at
kunne opnå beskyttelse. Afgørelse
efter 1. pkt. kan træffes, uanset om
udlændingen er omfattet af stk. 1-3.
§ 9.
---
Stk. 2-40.
---
Stk. 41.
Danskbonus efter integra-
tionslovens § 22 anses ikke som
hjælp efter integrationsloven.
Stk. 42.
Udlændinge- og integra-
tionsministeren fastsætter regler
om danskprøven på A1-niveau og
danskprøven på A2-niveau, jf. stk.
34 og 35, herunder regler om lov-
ligt forfald, hvornår prøverne anses
for bestået, udpegning af prøveaf-
holdere, betingelser for at deltage i
prøverne, opkrævning af gebyr for
at deltage i prøverne, prøvernes
indhold og gennemførelse, klage-
muligheder, klagefrister og prøver,
der kan træde i stedet for danskprø-
ven på A1-niveau og danskprøven
på A2-niveau.
Stk. 43.
Beløbene, der er angivet i
stk. 36-40, er fastsat i 2018-niveau
og reguleres fra og med 2019 én
1.
I
§ 7
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke 4:
»Stk.
4.
Stk. 1-3 finder tilsva-
rende anvendelse på en udlænding,
der afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2,
i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2.
§ 9, stk. 41,
ophæves.
Stk. 42-43 bliver herefter til stk.
41-42
278
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0279.png
UDKAST
gang årligt den 1. januar efter sats-
reguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 9 b.
---
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstil-
ladelse efter stk. 1 kan kun indgives
af udlændinge, der opholder sig her
i landet, og som er registrerede som
asylansøgere efter § 48 e, stk. 2.
Ved behandlingen af en ansøgning
om opholdstilladelse efter stk. 1
kan Udlændinge- og Integrations-
ministeriet uden ansøgerens sam-
tykke indhente de akter, der er ind-
gået i sagen om opholdstilladelse til
ansøgeren efter § 7, fra Udlændin-
gestyrelsen eller Flygtningenævnet
samt indhente helbredsoplysninger
om ansøgeren fra indkvarterings-
operatøren og Udlændingestyrel-
sen.
Stk. 3.
---
§ 11.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Medmindre der er grund-
lag for at inddrage opholdstilladel-
sen efter § 19, kan der efter ansøg-
ning meddeles tidsubegrænset op-
holdstilladelse til en udlænding
over 18 år, hvis:
1-4) ---
5) Udlændingen har ikke i de sid-
ste 4 år forud for indgivelsen af an-
søgning om tidsubegrænset op-
holdstilladelse, og indtil udlændin-
gen vil kunne meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse, modta-
get offentlig hjælp efter lov om ak-
tiv socialpolitik eller integrations-
loven bortset fra hjælp i form af en-
3.
I
§ 9 b, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »landet«: »eller der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i hen-
hold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v.«.
4.
I
§ 11, stk. 3, nr. 5,
udgår:
»Danskbonus efter integrationslo-
vens § 22 anses ikke som hjælp ef-
ter integrationsloven.«
279
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0280.png
UDKAST
keltstående ydelser af mindre be-
løbsmæssig størrelse, der ikke er di-
rekte relateret til forsørgelse, eller
ydelser, der må sidestilles med løn
eller pension eller træder i stedet
herfor. Danskbonus efter integrati-
onslovens § 22 anses ikke som
hjælp efter integrationsloven.
6-9) ---
Stk. 4-19.
---
§ 32.
---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Et indrejseforbud regnes
fra datoen for udrejsen eller udsen-
delsen af det område, som indrejse-
forbuddet vedrører. Indrejseforbud
efter stk. 1, nr. 3 og 4, regnes fra
den dato, hvor udlændingen opfyl-
der betingelserne for at blive med-
delt indrejseforbud efter bestem-
melserne. Indrejseforbud efter stk.
1, nr. 5, regnes fra datoen for kon-
stateringen af, at udlændingen op-
fylder betingelserne for at blive
meddelt indrejseforbud, hvis ud-
lændingen opholder sig uden for
Danmark.
Stk. 7.
Et indrejseforbud, der er
meddelt en udlænding, som er om-
fattet af EU-reglerne, ophæves efter
ansøgning, hvis den pågældendes
personlige adfærd ikke længere kan
anses for at udgøre en reel, umid-
delbar og tilstrækkelig alvorlig
trussel imod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed. I vurderin-
gen inddrages enhver ændring af de
forhold, der begrundede udstedel-
sen af indrejseforbuddet. Der skal
tages stilling til en ansøgning om
5.
I
§ 32, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes ef-
ter »som indrejseforbuddet vedrø-
rer«: », jf. dog stk. 7.«.
6.
I
§ 32
indsættes efter stk. 6 som
nyt stykke:
»Stk.
7.
Er udlændingen i hen-
hold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v. indsat til fuld-
byrdelse af en fængselsstraf eller
forvaring i Kosovo, regnes indrej-
seforbuddet fra datoen for udrejsen
eller udsendelsen derfra. Er udlæn-
dingen tilbageført her til landet ef-
ter fuldbyrdelsen af fængselsstraf-
fen eller forvaringen i Kosovo, reg-
nes indrejseforbuddet dog fra da-
toen for den efterfølgende udrejse
af Danmark.«
Stk. 7-9 bliver herefter til stk. 8-
10.
280
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0281.png
UDKAST
ophævelse af indrejseforbuddet in-
den 6 måneder fra ansøgningens
indgivelse. Uden for de tilfælde,
der er nævnt i 1. pkt., kan et indrej-
seforbud efter stk. 1, nr. 2 eller 6,
eller i forbindelse med udvisning
efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, op-
hæves, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens en-
hed, taler derfor. Herudover kan et
indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, op-
hæves, hvis udlændingen har for-
ladt landet i overensstemmelse med
en fastsat udrejsefrist.
Stk. 8.
Et indrejseforbud bortfal-
der i følgende tilfælde:
1) Når den pågældende under de i
§ 10, stk. 3-6, nævnte betingelser
meddeles opholdstilladelse efter §§
7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.
2) Når den pågældende, efter at
der er foretaget en vurdering sva-
rende til den i stk. 7, 1. og 2. pkt.,
nævnte vurdering, får udstedt et re-
gistreringsbevis eller opholdskort,
jf. § 6.
3) Når den pågældende ophører
med at være omfattet af de restrik-
tive foranstaltninger som nævnt i
stk. 1, nr. 3.
4) Når den pågældende ophører
med at være optaget på listen som
nævnt i § 29 c, stk. 1.
Stk. 9.
Et indrejseforbud, der er
meddelt i medfør af stk. 1, nr. 2 el-
ler 6, kan forkortes, hvis en udlæn-
ding medvirker til udrejsen, jf.
hjemrejselovens § 3, stk. 3. Indrej-
seforbuddet kan ikke forkortes til
281
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0282.png
UDKAST
mindre end halvdelen af det alle-
rede meddelte.
§ 33.
---
7.
I
§ 33
indsættes som
stk. 8:
Stk. 1-7.
---
»Stk.
8.
Er udlændingen i hen-
hold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v. indsat til fuld-
byrdelse af en fængselsstraf eller
forvaring i Kosovo, vedrører udrej-
sefristen, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 5,
udrejse derfra. Er udlændingen un-
der fuldbyrdelsen eller forvaringen
tilbageført her til landet med hen-
blik på at udrejse, vedrører udrejse-
fristen dog udrejse af Danmark.«
§ 33 a.
---
Stk. 1-3.
---
8.
I
§ 33 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Stk. 1-3 finder tilsva-
rende anvendelse for en udlænding,
der afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2,
i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.«
9.
I
§ 37 a,
indsættes som
stk. 11:
»Stk.
11.
Stk. 8-10 finder til-
svarende anvendelse for en udlæn-
ding, der afsoner en fængselsstraf
eller forvaring i henhold til § 1 a,
stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.«
§ 37 a.
---
Stk. 2-10.
---
§ 42 a.
En udlænding, der opholder
10.
I
§ 42 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
sig her i landet og indgiver ansøg- »indgiver« til: »har indgivet«.
ning om opholdstilladelse i medfør
af § 7, får udgifterne til underhold
og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser dækket af Udlændingesty-
relsen, indtil udlændingen medde-
les opholdstilladelse, eller udlæn-
dingen udrejser eller udsendes, jf.
dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En
udlænding som nævnt i 1. pkt., der
282
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0283.png
UDKAST
er blevet meddelt opholdstilladelse
i medfør af § 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c
eller § 9 e, får udgifterne til under-
hold og nødvendige sundhedsmæs-
sige ydelser dækket af Udlændinge-
styrelsen indtil det tidspunkt, hvor
ansvaret for udlændingen overgår
til kommunalbestyrelsen, jf. inte-
grationslovens § 4, stk. 2, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2-15.
---
§ 46.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Afgørelse om optagelse af
fingeraftryk efter § 40 a, stk. 2, nr.
4, og optagelse af personfotografi
efter § 40 b, stk. 2, nr. 3, og afgø-
relse om meddelelse af indrejsefor-
bud efter § 32, stk. 1, nr. 6, og om
forkortelse af et allerede meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 9,
træffes af Hjemrejsestyrelsen.
Stk. 4-9.
---
11.
I
§ 46, stk. 3,
ændres »stk. 9«
til: »stk. 10«.
12.
I
§ 46, stk. 3,
indsættes som
2.
pkt.:
»Hjemrejsestyrelsen kan i for-
bindelse med en udlændings afso-
ning af en fængselsstraf eller forva-
ring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov
om fuldbyrdelse af straf m.v.,
træffe afgørelse om optagelse af
fingeraftryk og personfotografi ef-
ter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b,
stk. 1.«
§ 46 a.
---
13.
I
§ 46 a, stk. 2,
indsættes efter
Stk. 2.
Udlændingenævnet kan nr. 3 som nyt nummer 4:
endvidere behandle klager over:
»4)
Kriminalforsorgens afgørel-
1) Udlændingestyrelsens og Sty- ser efter § 48, stk. 5.«
relsen for International Rekrutte-
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
ring og Integrations konstatering af,
at en opholdstilladelse meddelt ef-
ter § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§ 9
d-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q er bort-
faldet, jf. §§ 17-18. Det samme
gælder klager over afslag på ansøg-
ninger om, at en opholdstilladelse
ikke skal anses for bortfaldet, jf. §
17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2.
283
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0284.png
UDKAST
2) Styrelsen for International Re-
kruttering og Integrations konstate-
ring af, at en opholdsret efter § 6 er
ophørt.
3) Politiets afgørelser efter § 28,
stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt., § 34, § 40
a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 40 b,
stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4-9, § 43, stk. 2, og § 48, stk. 4.
4) Afgørelser, der træffes i 1. in-
stans af en færøsk myndighed i
medfør af § 46 i, jf. dog stk. 6, nr.
8.
Stk. 3-9.
---
§ 48.
---
14.
I
§ 48
indsættes som
stk. 5:
Stk. 2-4.
---
»Stk.
5.
Kriminalforsorgen kan
i forbindelse med en udlændings af-
soning af en fængselsstraf eller for-
varing i henhold til § 1 a, stk. 2, i
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
træffe afgørelse om optagelse af
fingeraftryk og personfotografi ef-
ter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.
4, og § 40 b, stk. 1, og stk. 2, nr. 3.
Indgrebet skal ske så skånsomt,
som omstændighederne tillader det,
og kan om nødvendigt ske med den
fornødne magtanvendelse.«
§ 48 a.
---
15.
I
§ 48 a, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »,
Stk. 2.
---
der opholder sig her i landet,«.
Stk. 3.
Træffer Udlændingestyrel-
sen afgørelse om undladelse af af-
visning, udvisning, overførsel eller
udsendelse, skal Udlændingestyrel-
sen gøre asylansøgeren bekendt
med adgangen til at sætte sig i for-
bindelse med Dansk Flygtninge-
hjælp. Udlændinge- og integrati-
onsministeren kan fastsætte regler,
284
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0285.png
UDKAST
hvorefter
Udlændingestyrelsen
forud for Udlændingestyrelsens af-
gørelse skal gøre en asylansøger,
der opholder sig her i landet, be-
kendt med adgangen til at sætte sig
i forbindelse med Dansk Flygtnin-
gehjælp.
§ 53 a.
---
Stk. 2.
Klage til Flygtningenæv-
net over Udlændingestyrelsens af-
gørelse om afvisning eller overfør-
sel efter reglerne i kapitel 5 a eller
5 b, der indgives til Udlændingesty-
relsen, senere end 7 dage efter at
udlændingen har fået meddelelse
om afgørelsen, afvises. Klage til
Flygtningenævnet over Udlændin-
gestyrelsens afgørelse om varighe-
den af en tidsbegrænset opholdstil-
ladelse meddelt efter § 7, stk. 1 og
2, og § 8, der indgives til Udlændin-
gestyrelsen, senere end 4 uger efter
at udlændingen har fået meddelelse
om afgørelsen, afvises. Afslår Ud-
lændingestyrelsen at give opholds-
tilladelse efter § 7 til en udlænding,
der opholder sig her i landet, træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse om
nægtelse af forlængelse eller om
inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 el-
ler 2, eller træffer Udlændingesty-
relsen efter § 32 b eller § 49 a afgø-
relse om, at en udsendelse ikke vil
være i strid med § 31, anses afgø-
relsen for påklaget til Flygtninge-
nævnet. For så vidt angår udlæn-
dinge, der af Udlændingestyrelsen
er meddelt afslag på opholdstilla-
delse efter § 7, anses afgørelsen dog
16.
I
§ 53 a, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes
efter »landet«: »eller der afsoner en
fængselsstraf eller forvaring i hen-
hold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v.,«.
17.
I
§ 53 a, stk. 2, 6. pkt.,
indsættes
efter »udlandet«: », medmindre ud-
lændingen afsoner en fængselsstraf
eller forvaring i henhold til § 1 a,
stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.«.
285
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0286.png
UDKAST
først for påklaget til Flygtninge-
nævnet efter 14 dage fra tidspunktet
for, at Udlændingestyrelsens afgø-
relse er kommet til udlændingens
kundskab. Påklage af en afgørelse
som nævnt i stk. 1, nr. 1-6, har op-
sættende virkning. 5. pkt. finder
ikke anvendelse på klager over af-
gørelser om afvisning efter reglerne
i kapitel 5 b eller på klager over af-
gørelser om bortfald efter § 21 b,
stk. 1, når udlændingen på tids-
punktet for klagen opholder sig i
udlandet.
Stk. 3-4.
---
§ 53 b.
---
18.
I
§ 53 b
indsættes som
stk. 4:
Stk. 2-3.
---
»Stk.
4.
Udlændinge- og integra-
tionsministeren kan fastsætte regler
om, at Dansk Flygtningehjælps
samtaler med ansøgere, der afsoner
en fængselsstraf eller forvaring i
henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., afholdes
via telefonmøde, telekommunika-
tion med billede eller lignende
kommunikationsmiddel.«
§ 56.
---
Stk. 2-9.
---
19.
I
§ 56
indsættes som
stk. 10:
»Stk.
10.
Udlændinge- og inte-
grationsministeren kan fastsætte
regler om, at Flygtningenævnets
behandling af en klage over en af-
gørelse truffet over for en udlæn-
ding, der afsoner en fængselsstraf
eller forvaring i henhold til § 1 a,
stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., foretages uden for Danmark.«
§ 12
286
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0287.png
UDKAST
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 982 af 26. maj 2021, som
ændret senest ved § 23 i lov nr.
2055 af 16. november 2021, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
Efter
§ 1
indsættes i kapitel 1:
Ȥ
1 a.
Denne lov finder tilsva-
rende anvendelse for en udlænding,
der afsoner en fængselsstraf eller
forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2,
i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Stk. 2.
En udlænding omfattet af
stk. 1 har pligt til at udrejse derfra,
hvor udlændingen i henhold til § 1
a. stk. 2, afsoner en fængselsstraf
eller forvaring.
Stk. 3.
Udlændinge- og integra-
tionsministeren kan fastsætte regler
om udlændingens udrejse efter stk.
2, herunder regler om fravigelse af
visse regler i denne lov, i det om-
fang det er nødvendigt for at sikre
udrejsen.«
§ 21.
---
Stk. 2-5.
---
2.
I
§ 21
indsættes efter stk. 5 som
nyt stykke:
»Stk.
6.
Kriminalforsorgen kan
i forbindelse med en udlændings af-
soning af en fængselsstraf eller for-
varing i henhold til § 1 a, stk. 2, i
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
varetage opgaver efter denne lov.
Kriminalforsorgen kan om nødven-
digt anvende den fornødne magt.«
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den
1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
287
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Lovudkast - om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2538242_0288.png
UDKAST
Stk. 2.
Justitsministeren fastsæt-
ter tidspunktet for ikrafttrædelse af
§ 1, nr. 11-18, og § 3, nr. 3-6.
Stk. 3.
Lovens § 6, nr. 1, har
virkning for beregning af årsfribe-
løbet eller uddannelsesfribeløbet
ved den endelige tildeling, jf. SU-
lovens § 22 og § 22 a, fra støtteåret
2022 og derefter.
Stk. 4.
Loven finder ikke anven-
delse på ansøgninger om danskbo-
nus, der er indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøg-
ninger finder de hidtil gældende
regler i integrationslovens § 22, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, anvendelse.
Stk. 5.
Lovens § 4 finder anven-
delse på gældssaneringer, hvor be-
gæring om gældssanering er indgi-
vet efter lovens ikrafttræden. Er be-
gæringen indgivet før lovens ikraft-
træden, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 6.
Regler fastsat i medfør af
§ 9, stk. 42, i udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.
september 2021, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af ud-
lændingeloven § 9, stk. 41.
§ 14
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men §§ 1 og 4 kan ved
kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
288