Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 55
Offentligt
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved
genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til
familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021,
[som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021], foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d,
og
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra
d,
ændres »3 år, eller« til: »2 år, jf. dog § 37 m, eller«.
2.
I
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 44 a, stk. 5,
ændres »stk. 27« til: »stk. 26«.
3.
I
§ 9, stk. 4, 2. pkt., stk. 39,
og
§ 48 g
ændres »stk. 36-38« til: »stk. 35-
37«.
4.
I
§ 9, stk. 6, nr. 1, stk. 19, 3. pkt., stk. 24, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
og
nr. 7, 2. pkt.,
ændres »stk. 31« til: »stk. 30«.
5.
I
§ 9, stk. 14, 1. pkt.,
ændres »stk. 23« til: »stk. 22«.
6.
I
§ 9, stk. 17,
ændres »stk. 12, 13 eller 17« til: »stk. 12-14 eller 18«.
7.
I
§ 9, stk. 18, 2. pkt.,
ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
8.
I
§ 9, stk. 20, nr. 1,
ændres »hvor forælderen har haft opholdstilladelse i
mere end de sidste 3 år, jf. stk. 1, nr. 2, litra d« til: »hvor det efter stk. 1, nr.
2, litra d, jf. § 37 m, er muligt at opnå opholdstilladelse efter bestemmelsen
eller, hvis fristen bliver kortere end 3 måneder som følge af ophævelse af en
beslutning efter § 37 m, fra tidspunktet for ophævelse af denne beslutning«.
9.
§ 9, stk. 21,
ophæves.
Stk. 22-43 bliver herefter stk. 21-42.
10.
I
§ 9, stk. 22,
der bliver stk. 21, ændres »stk. 32« til: »stk. 31«.
11.
I
§ 9, stk. 27, 2. pkt.,
der bliver stk. 26, 2. pkt., ændres »stk. 26« til: »stk.
25«.
12.
I
§ 9, stk. 29,
der bliver stk. 28,
stk. 30, 1. pkt.,
der bliver stk. 29, 1. pkt.,
stk. 31, 3. pkt.,
der bliver stk. 30, 3. pkt.,
§ 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt.,
og
nr. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 24« til: »stk. 23«.
13.
I
§ 9, stk. 32, 1. pkt.,
der bliver stk. 31, 1. pkt., ændres »stk. 22« til: »stk.
21«.
14.
I
§ 9, stk. 36, 1. pkt.,
der bliver stk. 35, 1. pkt., ændres »stk. 39« til: »stk.
38«, og to steder ændres »stk. 34« til: »stk. 33«.
15.
I
§ 9, stk. 37, 1. pkt.,
der bliver stk. 36, 1. pkt., ændres »stk. 39« til: »stk.
38«, og »stk. 35« ændres til: »stk. 34«.
16.
I
§ 9, stk. 38, 1. pkt.,
der bliver stk. 37, 1. pkt., ændres »stk. 39« til: »stk.
38«.
17.
I
§ 9, stk. 40, 1. pkt.,
der bliver stk. 39, 1. pkt., ændres »stk. 34« til: »stk.
33«, og »stk. 35« ændres til: »stk. 34«.
18.
I
§ 9, stk. 42,
der bliver stk. 41, to steder i
§ 19, stk. 1, nr. 16,
i
§ 40 d
og
i
§ 48 f, 1. pkt.,
ændres »stk. 34 og 35« til: »stk. 33 og 34«.
19.
I
§ 9, stk. 43,
der bliver stk. 42, ændres »stk. 36-40« til: »stk. 35-39«.
20.
I
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-24, 34 og 35« til: »stk. 2-23, 33 og
34«.
21.
I
§ 9 c, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 26-33 og 36-43« til: »stk. 25-32 og
35-42«.
2
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
22.
I
§ 9 h, stk. 7, § 33 a, stk. 1,
og
§ 33 b, stk. 1, nr. 4,
ændres »stk. 25« til:
»stk. 24«.
23.
I
§ 11
indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk. 13.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding over 18 år, som indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse senest 2 år efter en afgørelse om, at udlændingens
opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, eller senest 2
år efter indrejsen, hvis udlændingen på tidspunktet for afgørelsen efter § 17,
stk. 3, opholdt sig uden for landet. Fristen regnes tidligst fra det fyldte 17.
år. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles, hvis udlændingen
opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-4 og 6-7, samt følgende betingelser, jf.
dog stk. 18:
1) Udlændingen har ikke i det sidste år forud for indgivelsen af
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil
udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse,
modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven bortset fra ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der
må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Danskbonus efter integrationslovens § 22 anses ikke som hjælp efter
integrationsloven.
2) Udlændingen har været i uddannelse eller ordinær
fuldtidsbeskæftigelse, jf. stk. 8, nr. 1, eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 1 år inden for de sidste 2 år forud for
afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller
være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles.«
Stk. 13-19 bliver herefter stk. 14-20.
24.
§ 17, stk. 2,
ophæves, og i
stk. 3
og
4,
der bliver stk. 2 og 3, udgår »og
2«.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
25.
§ 17, stk. 3, 2. pkt.,
der bliver stk. 2, 2. pkt., ophæves.
26.
I
§ 17
indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3.
Medmindre varigheden af udlændingens ophold og udlændingens
tilknytning til Danmark eller andre særlige grunde afgørende taler derimod,
anses en opholdstilladelse ikke for bortfaldet efter stk. 1, hvis udlændingens
3
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
ophold uden for landet skyldes, at udlændingen som mindreårig er sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
27.
Efter
§ 37 l
indsættes:
Ȥ
37 m.
Udlændinge- og integrationsministeren kan i tilfælde af
massetilstrømning af asylansøgere til Danmark beslutte at forlænge
perioden på 2 år, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra
d, og § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, til 3 år.«
28.
§ 44 c
affattes således:
Ȥ 44 c.
Kommunalbestyrelsen videregiver uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration oplysninger om en mindreårig
udlænding, hvis kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet
mistanke om en forestående eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen. Det samme gælder for
gennemførte genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen, uanset om udlændingen er blevet myndig efter
rejsen eller udlandsopholdet. Kommunalbestyrelsen videregiver løbende til
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration nye oplysninger omfattet af 1. eller 2. pkt.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration kan uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om en mindreårig
udlænding, når Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration har kendskab til eller begrundet mistanke om en
forestående eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af
negativ betydning for den mindreårige udlænding. Det samme gælder for
gennemførte genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen, uanset om udlændingen er blevet myndig efter
rejsen eller udlandsopholdet.
Stk. 3.
Til brug for vurderingen efter § 17, stk. 3, og § 39 a, stk. 3, nr. 5, og
stk. 8, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering
og Integration afholde en samtale med en mindreårig udlænding uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes
tilstedeværelse, når hensynet til den mindreårige udlændings bedste taler
herfor (børneoplysningssamtale). Den mindreårige udlænding har ret til at
lade sig bistå af andre. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan tilsidesætte en mindreårig udlændings valg
af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen ikke vil
4
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
varetage udlændingens interesser. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan udelukke en bisidder helt eller
delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for, at den mindreårige
udlænding kan udtrykke sig frit. En bisidder for en mindreårig udlænding
skal være fyldt 15 år. Straffelovens §§ 152-152 f finder tilsvarende
anvendelse for bisiddere for mindreårige udlændinge.«
29.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »stk. 26, 27 og 36-38« til: »stk. 25, 26 og 35-37«.
30.
I
§ 46, stk. 6
og
7,
udgår », stk. 3-9, 12, 14, 16 og 17«.
31.
I
§ 46 a, stk. 2, nr. 1,
og
§ 46 a, stk. 4,
ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 3«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, regnes fristen i udlændingelovens
§ 9, stk. 20, nr. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, fra lovens
ikrafttræden, hvis fristen som følge af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,
litra d, som ændret ved dennes lovs § 1, nr. 1, vil blive kortere end 3
måneder.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt.,
stk. 42, og § 11, stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september
2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., stk. 41, og § 11, stk. 20.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold
tilsiger.
5
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nyt udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser ved
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Ophævelse af 3-månedersreglen for bortfald af
opholdstilladelse ved genopdragelsesrejser og andet udlandsophold
af negativ betydning for skolegang og integration
2.1.3.2. Nyt udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser ved
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning
for udlændingen
2.2. Ophævelse af egen drift-sagsbehandling og den skærpede vurdering
ved familiesammenføring med børn
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ny videregivelsespligt og hjemmel til børneoplysningssamtale uden
deltagelse af forældre
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Ny videregivelsespligt for kommunerne i sager om
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning
for udlændingen
2.3.3.1.1. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
2.3.3.2. Børneoplysningssamtaler uden deltagelse af
forældremyndighedsindehaveren
2.4. Ny særlig adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for
personer med midlertidig beskyttelsesstatus
6
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen
M.A. mod Danmark
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.5.3.1. Ændring af perioden for udskydelse af
familiesammenføring
2.5.3.2. Håndtering af massetilstrømning af asylansøgere til
Danmark
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folketinget vedtog i marts 2021 regeringens lovforslag om en styrket indsats
mod negativ social kontrol (lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af
straffeloven, lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven
(Styrket indsats mod negativ social kontrol m.v.) og lov nr. 416 af 13. marts
2021 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af regler om
familiesammenføring med børn og regler om udvisning)).
Dette lovforslag har til formål at fortsætte indsatsen mod negativ social
kontrol ved at sikre, at et barns opholdstilladelse som det klare
udgangspunkt ikke bortfalder efter et længerevarende ophold i udlandet som
led genopdragelsesrejse m.v.
Regeringen er meget opmærksom på, at der forekommer tilfælde af
genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for
mindreårige udlændinge, og på de konsekvenser det kan have for børnene.
Det kan være ud fra en forestilling – typisk hos forældrene – om, at deres
barn har taget danske kulturelle og sociale normer til sig og derfor er blevet
7
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
for dansk
set i forhold til værdierne i et oprindelsesland, som forældrene
stadig identificerer sig med og tillægger stor betydning. Det kan også være
med henblik på, at barnet skal indgå i et arrangeret tvangsægteskab.
Regeringen finder det uacceptabelt, at børn mod deres vilje fastholdes i
social kontrol og sendes til et andet land med det formål at fralægge sig
danske normer og værdier.
Det er regeringens opfattelse, at de gældende regler for bortfald af
opholdstilladelser rammer børn, der er sendt på genopdragelsesrejse eller
andet udlands udlandsophold af negativ betydning, uhensigtsmæssigt.
Regeringen ønsker derfor et nyt udgangspunkt for bortfald af en
opholdstilladelse i disse tilfælde, der skal virke som en forsikring for
udlændinge, der som mindreårige sendes på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning, om, at den pågældende ved
tilbagevenden til Danmark ikke skal risikere usikkerhed om sit
opholdsgrundlag og opleve at skulle bøde for forældrenes handlinger.
En ændring af bortfaldsreglerne kan i denne forbindelse ikke stå alene, og
derfor ønsker regeringen at styrke ordningen ved en udvidet pligt for
kommunerne til at videregive oplysninger, der er relevante for
udlændingemyndighederne i forhold til at kunne identificere tilfælde af
genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning.
I
den
forbindelse
foreslår
regeringen
endvidere,
at
udlændingemyndighederne skal kunne afholde en samtale med en
mindreårig udlænding uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til den mindreårige
udlændings bedste taler herfor. En sådan samtale skal både kunne tilbydes
på myndighedernes initiativ eller efter den mindreåriges eget ønske.
Endvidere foreslår regeringen en ny særlig adgang til tidsubegrænset
opholdstilladelse for udlændinge, der har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, og som konsekvens heraf ikke har haft mulighed for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse efter samme lempeligere regler som andre
unge udlændinge.
Endelig følger lovforslaget følge op på Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2021 i sagen M.A. mod
8
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Danmark vedrørende den 3-årige udskydelse af adgangen til
familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. Det
vil som følge af dommen blive foreslået at nedsætte 3-årsfristen til en 2-
årsfrist.
Endvidere
indeholder
lovforslaget
forslag
til
en
bemyndigelsesbestemmelse,
således
at
udlændinge-
og
integrationsministeren i tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere til
Danmark kan sætte perioden på 2 år op til 3 år.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nyt udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser ved
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen
2.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når
udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder
endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år
her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har
opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I
de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller
tjeneste, der træder i stedet herfor.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 2, bortfalder en opholdstilladelse ud over
de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, når en mindreårig udlænding har opholdt
sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 572
af 31. maj 2010. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2009-10, A, L 188 som fremsat, side 54, at
genopdragelsesrejser udgør et stort problem i hvert enkelt tilfælde, det sker.
En genopdragelsesrejse kan have meget alvorlige konsekvenser for det
enkelte barn både under og efter opholdet. Også genopdragelsesrejser af
kortere varighed kan have alvorlige konsekvenser for et barn, herunder i
forhold til barnets skolegang og dets sociale netværk i Danmark. Også
genopdragelsesrejser på under 6 måneder kan således have væsentlig
negativ betydning for børns integration i det danske samfund. Den
9
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
daværende regering ønskede at understrege over for forældre, der overvejer
at sende et barn på genopdragelsesrejse, at dette ikke accepteres.
Begrebet genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration skal forstås i overensstemmelse med
udlændingelovens § 44 c om kommunernes underretnings- og
vejledningspligt, jf. også nedenfor pkt. 2.3.1, og er gennemgået i
bemærkningerne til lov nr. 567 af 18. juni 2012, jf. Folketingstidende 2011-
12, A, L 150 som fremsat, side 9-10. Heraf fremgår det:
"Af bemærkningerne til udlændingelovens § 44 c om kommunal
indberetningspligt ved
mistanke om eller kendskab til
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
børns skolegang og integration, jf. lovforslag nr. L 94 af 30. november
2005, afsnit 3.2, fremgår det, at længerevarende udlandsophold vil kunne
have karakter af en genopdragelsesrejse eller have negativ betydning for
børnenes skolegang og integration i Danmark, hvis formålet med
opholdet er at vanskeliggøre eller modvirke barnets integration her i
landet gennem social, kulturel eller religiøs genopdragelse. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis barnet sendes til forældrenes hjemland for at
gå på koranskole og blive undervist i antidemokratiske værdier, hvis
barnet sendes til hjemlandet for at holdes indespærret i hjemmet, hvis
piger i forbindelse med konflikter om ære og skam sendes til hjemlandet
for at tvinges til at gå i burka eller for at indgå ægteskab efter forældrenes
ønske, eller hvis barnet sendes til hjemlandet for i øvrigt at blive påvirket
sprogligt og socialt på en måde, der er til skade for integrationen i
Danmark. Udlandsophold med henblik på kulturforståelse og
identitetsdannelse, der skal give børnene en større forståelse for
oprindelseslandet og deres egne rødder, samt ferie og familiebesøg kan
derimod være positive for barnets personlige udvikling, såfremt
opholdene ikke er så lange, at de påvirker skolegang og
danskkundskaber.
Som det fremgår, beror forskellen mellem en genopdragelsesrejse og
andre former for udlandsophold på opholdets formål og indhold. Det
genopdragende aspekt er rettet mod tilfælde, hvor opholdet har negativ
betydning for et barns skolegang, integration og øvrige liv i Danmark,
fordi formålet er at påvirke barnet socialt, kulturelt og religiøst ved
genopdragelse, således at barnets integration i Danmark hæmmes. Det er
ikke afgørende, hvilket land barnet rejser til.
10
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis formålet med rejsen angives at være uddannelsesmæssigt, må der
ved vurderingen af, om der rent faktisk er tale om en
genopdragelsesrejse, lægges vægt på, om udlandsopholdet har et reelt
uddannelsesmæssigt sigte.
Der kan lægges vægt på, om opholdet ligger i naturlig forlængelse af
barnets hidtidige uddannelse. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et
uddannelsesophold (f.eks. et highschool- eller et collegeophold) er en
normal og fagligt udviklende fortsættelse af den hidtidige skolegang i
Danmark. Det kan f.eks. dreje sig om en periode af en gymnasial
uddannelse, der er påbegyndt og forventes afsluttet i Danmark, men hvor
det andet år tages på en udenlandsk uddannelsesinstitution, hvorfra et
ophold normalt kan godskrives, dvs. kan træde i stedet for en
uddannelsesperiode i Danmark.
Der kan endvidere lægges vægt på, om opholdet har et alment
uddannelsesmæssigt sigte. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der er tale
om almene uddannelsesinstitutioner, som har til formål generelt at styrke
det enkelte barns almene viden og dannelse. Er der derimod f.eks. tale
om, at adgang til uddannelsesinstitutionen er baseret på kriterier, som er
af en karakter, som ikke er uddannelsesmæssig, f.eks. elevernes køn,
religion, etniske oprindelse m.v., og hvor der dermed er eller kan være
grund til at antage, at opholdets formål på institutionen ikke reelt er
uddannelsesmæssigt, vil dette tale for, at et ophold har karakter af en
genopdragelsesrejse. Ved vurderingen heraf vil det også indgå, om der
foreligger oplysninger fra danske myndigheder om, at en
uddannelsesinstitutions filosofi og undervisning er baseret på
antidemokratiske værdier.
Formålet med et længerevarende udlandsophold er ikke nødvendigvis
uddannelse. Således kan der også være tale om et ophold, der har til
formål at bidrage til barnets kendskab til, forståelse og tolerance af andre
kulturer.
Ved vurderingen af, om et sådant ophold har karakter af en
genopdragelsesrejse, kan der bl.a. lægges vægt på, om opholdet er
tilrettelagt således, at barnets skolegang, danskkundskaber og øvrige
integration ikke bliver negativt påvirket. I den forbindelse vil det have
betydning, om opholdet er lagt således, at barnet er så lidt fraværende fra
skole som muligt, f.eks. hvis opholdet er tilrettelagt naturligt i forbindelse
med barnets skoleferier, og om barnets eventuelle yderligere fravær er
11
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
varslet over for og tilrettelagt med skolen, således at barnet kan lave
lektier på egen hånd og ikke fagligt kommer bagud under opholdet. Tages
et barn således ud af skolen midt i skoleåret uden varsel og sendes på et
længerevarende udlandsophold uden uddannelsesmæssigt sigte, jf.
ovenfor, kan det tale for, at rejsen er en genopdragelsesrejse.
Sondringen mellem genopdragelsesrejser og almindelige rejser må i
øvrigt bero på, om der er tale om rejser, som sker i overensstemmelse
med barnets egne ønsker, hvor barnet selv har været inddraget i opholdets
planlægning, og hvor de forudsætninger, der har ligget til grund for
barnets frivillige deltagelse i rejsen, ikke efterfølgende ændres i negativ
retning."
Efter udlændingelovens § 17, stk. 4, vil en opholdstilladelse, der er givet i
medfør af § 7 (asyl) og § 8 (kvoteflygtninge) først ophøre efter stk. 1 og 2,
når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået
beskyttelse i et tredje land.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Udlændinge- og Integrationsministeriet er meget opmærksomt på, at der
forekommer tilfælde af genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af
negativ betydning for mindreårige udlændinge, og på de konsekvenser det
kan have for børnene.
Det kan være ud fra en forestilling – typisk hos forældrene – om, at deres
barn har taget danske kulturelle og sociale normer til sig og derfor er blevet
for dansk set i forhold til værdierne i et oprindelsesland, som forældrene
stadig identificerer sig med og tillægger stor betydning. Det kan også være
med henblik på, at barnet skal indgå i et arrangeret tvangsægteskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det uacceptabelt, at børn mod
deres vilje fastholdes i social kontrol og sendes til et andet land med det
formål at fralægge sig danske normer og værdier.
Efter de gældende regler bortfalder en opholdstilladelse automatisk, når en
udlænding opgiver sin bopæl her i landet eller opholder sig i udlandet i en
længere periode. Er barnet sendt på genopdragelsesrejse, bortfalder barnets
opholdstilladelse dog allerede efter 3 måneder, og barnet vil kun på ny
kunne få opholdstilladelse med henvisning til sin herboende familie, hvis
hensynet til barnets tarv taler herfor.
12
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Uanset det i denne vurdering skal tillægges særlig vægt, hvis barnet imod
sin vilje har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning, er der flere eksempler på tilfælde, hvor
børnene ikke kan få en ny opholdstilladelse, eller hvor et nyt
opholdsgrundlag kun vil kunne opnås ved en ansøgning om asyl.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
bestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 2, hvorefter opholdstilladelsen
bortfalder efter 3 måneder, hvis barnet har været på genopdragelsesrejse
mv., uhensigtsmæssigt rammer børnene. Endvidere bidrager bestemmelsen
til, at et barn, der allerede er sendt på genopdragelsesrejse i hjemlandet, både
skal forholde sig til en pludselig forandret hverdag og samtidig kan blive
yderligere belastet af frygten for at miste sin danske opholdstilladelse.
En ophævelse af udlændingelovens § 17, stk. 2, kan imidlertid ikke stå
alene, idet opholdstilladelsen fortsat vil kunne bortfalde efter de tidsrum på
6 eller 12 måneder, der gælder generelt, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1,
og som Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke finder anledning til at
ændre.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at problemstillingen i stedet
bør imødegås ved et nyt udgangspunkt, hvorefter bortfaldsreglerne ikke
finder anvendelse, når opholdet uden for Danmark skyldes, at udlændingen
som mindreårig har været sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen.
En sådan ordning skal virke som en forsikring for mindreårige udlændinge,
der sendes på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen, om, at den pågældende ved tilbagevenden til
Danmark ikke skal risikere usikkerhed om sit opholdsgrundlag og opleve at
blive straffet for forældrenes handlinger.
Da ordningen forudsætter, at en genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen kan lægges til grund,
indebærer den en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.
Samtidig skal der tages højde for, at der kan være tilfælde, hvor varigheden
af udlændingens ophold og udlændingens tilknytning til Danmark eller
andre særlige grunde afgørende taler for, at der bør lægges større vægt på
forældrenes principielle ret til at bestemme, hvor deres barn skal bo. I
13
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
sådanne tilfælde bør udlændingens opholdstilladelse fortsat kunne bortfalde
efter de almindelige regler.
Højesteret afsagde den 7. november 2012 kendelse i en sag, hvor en
nigeriansk drengs (A) opholdstilladelse var bortfaldet (U.2013.388H). A var
indrejst som 3-årig i Danmark for at blive familiesammenført med sin
herboende far. Hans mor kom til Danmark 2 år senere, og familien boede
sammen, indtil forældrene 7 år senere blev separeret. Under et ophold i
Nigeria, da A var 12 år, anbragte moren ham på kostskole, hvor han gik til
han var 16 år. A var som 15-årig i Danmark i ca. 2 måneder, hvorefter han
rejste tilbage til Nigeria. Moren, der havde foranstaltet, at A's
opholdstilladelse i Danmark blev forlænget under A's ophold i Nigeria,
indgav ved A's tilbagevenden til Danmark ansøgning om, at A's
opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet.
Udlændingestyrelsen traf herefter afgørelse om, at A's opholdstilladelse var
bortfaldet efter udlændingelovens § 17, stk. 1, og at der ikke kunne
dispenseres herfra i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 3 (dengang § 17,
stk. 2). Udlændingestyrelsens afgørelse blev stadfæstet af det daværende
ministerium for flygtninge, indvandrere og integration og indbragt for
domstolene i medfør af den dagældende udlændingelovs § 52.
Højesteret vurderede, at ministeriets afgørelse udgjorde et uproportionalt
indgreb i A's ret til privatliv og familieliv. Højesteret inddrog i dommens
præmisser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) dom
af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no. 38058/09), hvor
Domstolen fandt, at Danmark havde krænket Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privat- og
familieliv, og Højesteret fremhævede bl.a. følgende:
"I præmis 65 udtalte Domstolen, at Osman havde tilbragt de formative år
af sin barndom og ungdom i Danmark, nemlig fra sit syvende til sit
femtende år, at hun talte dansk, at hun havde gået i skole i Danmark, og
at hendes nære familie var i Danmark. Under disse omstændigheder fandt
Domstolen, at det krævede tungtvejende grunde at retfærdiggøre
myndighedernes afslag på hendes ansøgning om at generhverve sin
opholdstilladelse. I præmis 69 udtalte Domstolen, at de danske
myndigheder ikke kunne se bort fra børns ret til respekt for deres privatliv
og familieliv, selv om formålet med lovgivningen var at modvirke
genopdragelsesrejser. I præmis 73 udtalte Domstolen endvidere, at
udøvelsen af forældremyndighed er et grundlæggende aspekt af
14
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
familielivet, og at pleje og opdragelse af børn nødvendigvis forudsætter,
at forældrene bestemmer, hvor barnet skal bo, og også giver forældrene
ret til at pålægge forskellige begrænsninger i børnenes frihed.
Myndighederne kan imidlertid ved afgørelse om generhvervelse af
opholdstilladelse ikke se bort fra barnets egen interesse, herunder barnets
ret til respekt for sit privatliv og familieliv."
Højesteret anførte herefter bl.a.:
"Ved proportionalitetsbedømmelsen i den foreliggende sag må der efter
Højesterets opfattelse lægges vægt på, at A, der på tidspunktet for
ansøgningen om, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for
bortfaldet, var 16 år, havde tilbragt en væsentlig del af sine formative år
her i landet, idet han flyttede til Danmark som 3-årig og boede her i
landet, indtil han var mere end 12 år gammel. Han havde gået i dansk
skole fra 1. klasse indtil begyndelsen af 7. klasse, og det må lægges til
grund, at han kunne tale, læse og skrive dansk. Hans nærmeste familie,
forældre og søskende, boede her i landet. Der må under disse
omstændigheder, hvor A – trods sit ca. 4-årige ophold i Nigeria – havde
en stærk tilknytning til Danmark, kræves tungtvejende grunde for at
retfærdiggøre Integrationsministeriets afgørelse om at afslå ansøgningen
om ikke at anse hans opholdstilladelse for bortfaldet.
Efter Højesterets opfattelse foreligger der ikke sådanne tungtvejende
grunde. Det bemærkes herved, at As mor i oktober 2005, da han var 12
år, anbragte ham på en kostskole i Nigeria. Højesteret finder, at moderens
bestemmelse over ham ikke skal komme A til skade med den virkning,
at der ses bort fra hans egne interesser, herunder hans ret til respekt for
sit privatliv og familieliv i form af en stærk tilknytning til Danmark. Det
kan ikke føre til en anden vurdering, at han som 15-årig i september 2008,
hvor han havde været i Danmark på nogle ugers ferie, rejste tilbage til
Nigeria og fortsatte sin skolegang dér i mere end et år.
På den anførte baggrund finder Højesteret, at Integrationsministeriets
afgørelse af 3. juni 2010, hvorefter ministeriet ikke fandt grundlag for at
bestemme, at As opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, udgør
et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv og familieliv i strid med
artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention."
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vil en mindreårig
udlændings egne handlinger i forbindelse med en genopdragelsesrejse eller
15
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen set i forhold til
udlændingens alder, modenhed og styrke til at modsætte sig sine forældres
beslutning kunne indgå i myndighedernes vurdering af, om udlændingens
opholdstilladelse skal anses for bortfaldet.
Det vil dog kræve tungtvejende grunde at lade sådanne handlinger komme
udlændingen til skade, og der vil altid skulle ske en samlet
proportionalitetsvurdering, hvor alle sagens omstændigheder skal indgå,
herunder udlændingens ret til privat- og familieliv.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Ophævelse af 3-månedersreglen for bortfald af opholdstilladelse
ved genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration
Det foreslås, at udlændingelovens § 17, stk. 2, hvorefter en opholdstilladelse
ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder, når en mindreårig
udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende
måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration, ophæves.
Forslaget vil indebære, at en mindreårig udlændings opholdstilladelse ikke
vil bortfalde, fordi han eller hun har opholdt sig uden for landet i mere end
3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.
Det ville isoleret set betyde, at en mindreårig udlændings opholdstilladelse,
også ved udlandsophold, der har karakter af en genopdragelsesrejse m.v.,
ville bortfalde efter de almindelige regler, det vil sige bl.a., hvis opholdet
uden for landet havde varet i mere end 6 eller 12 på hinanden følgende
måneder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.
Forslaget skal dog ses i sammenhæng med forslaget om et nyt udgangspunkt
for bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser og andre
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, jf. nedenfor pkt.
2.1.3.2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.
16
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.1.3.2. Nyt udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser ved
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen
Det foreslås, at medmindre varigheden af udlændingens ophold og
udlændingens tilknytning til Danmark eller andre særlige grunde afgørende
taler derimod, vil en opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet efter
stk. 1, hvis en udlændings ophold uden for landet skyldes, at udlændingen
som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold
af negativ betydning for udlændingen.
Forslaget vil indebære et nyt udgangspunkt, når det efter en konkret
vurdering kan lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen. I så fald vil opholdstilladelsen ikke bortfalde, uanset at
bopælen i Danmark må anses for opgivet, eller at opholdet i udlandet har
varet længere end 6 eller 12 på hinanden følgende måneder.
Det vil være en forudsætning, at udlændingen var mindreårig ved udrejsen.
Derimod vil det være uden betydning, hvis udlændingen er fyldt 18 år på
det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne skal vurdere, om
udlændingen har været sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen.
I vurderingen af, om udlændingen har været sendt på genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, vil alle
relevante oplysninger, herunder udlændingens egne oplysninger, skulle
indgå, jf. også pkt. 2.3.3.2, og hvis der ikke er konkret grund til at betvivle
oplysninger, der kommer udlændingen til gode, skal de lægges til grund.
Er der grund til at tvivle på oplysningerne, f.eks. hvis udlændingens
oplysninger er udbredt upræcise eller udlændingens forklaring
usammenhængende, undvigende eller utroværdig, således at det må
konstateres, at der er tale om omgåelse, vil det ikke skulle lægges til grund,
at udlændingen har været på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold
af negativ betydning for udlændingen. Der vil ved vurderingen af
udlændingens egne oplysninger skulle tages højde for udlændingens alder
og situation.
Begrebet genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen vil skulle forstås på samme måde som hidtil, jf.
ovenfor pkt. 2.1.1. Det foreslås dog, at der i bestemmelsen ikke længere
17
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
henvises specifikt til uddannelse og integration, således at der i stedet skal
tages udgangspunkt i, om udlandsopholdet har været af negativ betydning
for udlændingen generelt set.
Som det fremgår ovenfor, er det i bemærkningerne til lov nr. 567 af 18. juni
2012, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 150 som fremsat, side 9-10,
anført, at længerevarende udlandsophold vil kunne have karakter af en
genopdragelsesrejse eller have negativ betydning for skolegang og
integration bl.a., hvis piger i forbindelse med konflikter om ære og skam
sendes til hjemlandet for at indgå ægteskab efter forældrenes ønske, eller
hvis barnet sendes til hjemlandet for i øvrigt at blive påvirket sprogligt og
socialt på en måde, der er til skade for integrationen i Danmark.
Det bemærkes, at religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og andre
ægtskabslignende forhold også vil være omfattet, ligesom den situation,
hvor en dreng sendes til hjemlandet for at indgå i en religiøs vielse mv. efter
forældrenes ønske, vil være omfattet. Det bemærkes i den forbindelse, at
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke hidtil har set sådanne
tilfælde ved behandlingen af sager om bortfald af opholdstilladelse i
forbindelse med en genopdragelsesrejse mv.
Det bemærkes endvidere, at også udlandsophold under forhold, der bringer
den mindreårige udlændings sundhed eller udvikling i alvorlig fare, vil være
omfattet.
Kan det lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, og at opholdstilladelsen derfor ikke er bortfaldet, vil der skulle
træffes en konstaterende afgørelse herom, jf. dog straks nedenfor.
Selvom det kan lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, vil der kunne være omstændigheder, der gør, at
opholdstilladelsen alligevel bør anses for bortfaldet. Det kan f.eks. være,
hvis udlændingens tidligere ophold i Danmark kun har været kortvarigt,
eller hvis udlændingens tilknytning til Danmark i øvrigt er ringe.
Der vil derfor skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Er der
tale om en udlænding, der er født og opvokset i Danmark eller er kommet
til Danmark i en tidlig alder og har haft en sædvanlig opvækst i Danmark,
herunder gået i daginstitution og skole, vil selv en langvarig
18
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen på adskillige år som udgangspunkt ikke kunne begrunde, at
opholdstilladelsen skal anses for bortfaldet.
Er der derimod tale om en udlænding, som kun har haft ophold i Danmark i
ganske få år eller kortere tid forud for genopdragelsesrejsen eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, vil længden og
karakteren af rejsen samt barnets tilknytning til Danmark – eller andre
vestlige lande med socialt og kulturelt værdifællesskab med Danmark –
have større betydning for, om opholdstilladelsen vil skulle anses for
bortfaldet.
Der vil således være tale om en skønsmæssig vurdering, hvor alle relevante
forhold vil skulle indgå og afvejes over for hinanden. Varigheden af
udlændingens tidligere ophold og tilknytning til Danmark vil altid skulle
indgå i vurderingen.
I vurderingen vil også skulle inddrages praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols fortolkning af særlig artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for privat-
og familieliv, herunder hensynet til, hvor udlændingen har haft sine
formative år. I denne vurdering vil også FN's konvention om Barnets
Rettigheder skulle inddrages, hvis udlændingen fortsat er mindreårig.
En mindreårig udlændings egne handlinger i forbindelse med en
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen set i forhold til udlændingens alder, modenhed og styrke til at
modsætte sig sine forældres beslutning vil kunne indgå i myndighedernes
vurdering af, om udlændingens opholdstilladelse skal anses for bortfaldet.
Det vil dog kræve tungtvejende grunde at lade sådanne handlinger komme
udlændingen til skade, og der vil altid skulle ske en samlet
proportionalitetsvurdering, hvor alle sagens omstændigheder skal indgå,
herunder udlændingens ret til privat- og familieliv.
Hvis der ikke er konkret grund til at betvivle oplysninger om udlændingens
bestræbelser på at komme tilbage til Danmark, skal de lægges til grund.
Kan det lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, men taler varigheden af udlændingens tidligere ophold,
19
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingens tilknytning til Danmark eller andre særlige grunde afgørende
imod en bevarelse af opholdstilladelsen, vil der skulle træffes en
konstaterende afgørelse om bortfald af opholdstilladelsen.
Det vil ikke være en forudsætning for at anvende den foreslåede
bestemmelse,
at
den
mindreårige
udlænding
og/eller
forældremyndighedsindehaveren indgiver en ansøgning om, at
opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, ligesom den foreslåede
bestemmelse vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en mindreårig
udlænding indgiver en ansøgning uden forældremyndighedsindehaverens
tiltrædelse heraf.
Ved behandlingen af en sag efter den foreslåede bestemmelse vil
udlændingemyndighederne skulle være opmærksomme på, om
forældremyndighedsindehaverens varetagelse af sagen strider mod den
mindreårige udlændings tarv, hvilket efter en konkret vurdering vil kunne
bevirke, at den mindreårige udlænding selv bør kunne varetage sine
partsbeføjelser, og at forældremyndighedsindehaverens indsigt i sagen og
udøvelse af partsrettigheder begrænses efter forvaltningslovens almindelige
regler herom.
Det foreslåede nye udgangspunkt, hvorefter en opholdstilladelse ikke skal
anses for bortfaldet ved genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af
negativ betydning for udlændingen, vil finde anvendelse uanset
udlændingens opholdsgrundlag.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at opholdstilladelser meddelt på
baggrund af udlændingelovens § 7 (asyl) og § 8 (kvoteflygtninge) først vil
ophøre, dvs. bortfalde, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i
hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land, jf. § 17, stk. 4. Det
gælder, uanset om der måtte være grundlag for at anse opholdstilladelsen
for bortfaldet efter § 17, stk. 1, jf. den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3.
Udlændingestyrelsen vil således skulle træffe afgørelse i første instans bl.a.,
når udlændingens opholdstilladelse er meddelt på grundlag af
familiesammenføring. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse som
medfølgende familie på bl.a. studie- og erhvervsområdet, vil afgørelsen i
første instans skulle træffes af Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
20
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har
oplyst, at styrelsen i praksis hidtil ikke har set eksempler på
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen i sager om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlemmer på bl.a. studie- og erhvervsområdet.
En afgørelse om, at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet, vil kunne
indbringes for enten Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet efter
udlændingelovens almindelige regler herom, jf. også lovforslagets § 1, nr.
31.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.
2.2. Ophævelse af egen drift-sagsbehandling og den skærpede
vurdering ved familiesammenføring med børn
2.2.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark
fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos
forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har
stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person a) har
dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c)
har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, d) har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller e) har
tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for
varigt ophold.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år,
hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet
til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som
følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9,
stk. 2-24, 34 og 35, nævnte betingelser er opfyldt.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 21, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft opholdstilladelse efter stk. 1, nr.
2, som er bortfaldet efter § 17, kun gives, såfremt hensynet til ansøgerens
tarv taler derfor. Ved denne vurdering skal barnets opvækst og
familiemæssige og sociale netværk her i landet tillægges særlig vægt. Hvis
21
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 2, er bortfaldet, som følge af at barnet
imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, skal
dette også tillægges særlig vægt ved vurderingen af hensynet til barnets tarv.
Bestemmelsens 1. pkt. blev indsat i 2004, og det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 6205-6206:
"Som anført i afsnit 3.1. er der eksempler på, at nogle herboende forældre
sender deres børn tilbage til forældrenes hjemland eller et naboland hertil
på såkaldte genopdragelsesrejser, for at de kan blive opdraget der og
præget af dette lands værdier og normer. Dette forekommer særligt i
situationer, hvor barnet har sociale problemer her i landet.
Efter udlændingelovens § 17 bortfalder en opholdstilladelse som
udgangspunkt, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark.
Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden
for landet i mere end seks på hinanden følgende måneder. Er
udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
og har udlændingen lovligt boet mere end to år her i landet, bortfalder
opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for
landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Et barn, der sendes på genopdragelsesrejse til forældrenes hjemland,
risikerer således at miste sit opholdsgrundlag. I praksis medfører dette, at
barnet skal indgive ansøgning om en ny opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, såfremt det ønskes, at barnet på ny
skal have ophold her i landet. Er betingelserne for opholdstilladelse
fortsat opfyldt, meddeles barnet herefter opholdstilladelse på ny.
Dette indebærer, at barnets herboende forældre – i forbindelse med
overvejelser om at sende barnet på en genopdragelsesrejse – kan have en
ganske høj grad af vished for, at barnet atter vil blive meddelt
opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring af børn.
Med henblik på yderligere at modvirke sådanne eksempler finder
regeringen, at der ved siden af de i afsnit 3.1. og 3.2. nævnte forslag i
sådanne situationer kun bør være et krav på igen at blive meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis hensynet
til barnets tarv taler derfor. Herved sendes et klart signal til de forældre,
der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse, om, at en sådan
22
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
praksis ikke accepteres af hensyn til barnet og barnets integration her i
landet.
I disse tilfælde, hvor adskillelsen er forårsaget af forældrenes egen
frivillige beslutning, er hensynet til barnets tarv således alene afgørende
for, om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, skal
meddeles på ny, uanset barnet fortsat opfylder betingelserne herfor. Der
henvises til afsnit 3.5. for en nærmere beskrivelse af forholdet til FN’s
børnekonvention og det heri indeholdte krav om, at barnets tarv i alle
foranstaltninger vedrørende børn skal komme i første række."
Bestemmelsens 2. og 3. pkt. blev indsat i 2012 og skal ses på baggrund af
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) afgørelse af 14.
juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl. no. 38058/09), hvor
Domstolen fandt, at Danmark – selvom forældremyndighedens indehaver
normalt kan træffe afgørelse om et barns bopæl, og det er et legitimt hensyn
at forhindre genopdragelsesrejser – ved vurderingen af, om barnet igen
kunne få ret til at tage ophold i Danmark, ikke i tilstrækkeligt omfang havde
vægtet barnets tarv, herunder at barnet havde opholdt sig i Danmark i sine
formative år, at alle barnets nærmeste familiemedlemmer var i Danmark, og
at barnet ikke var udrejst frivilligt.
Ved vurderingen af hensynet til barnets tarv skal barnets opvækst og
familiemæssige og sociale netværk her i landet således tillægges særlig
vægt. Hvis den tidligere opholdstilladelse er bortfaldet som følge af, at
barnet imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration,
skal dette også tillægges særlig vægt ved vurderingen af hensynet til barnets
tarv. Nærmere herom fremgår af Folketingstidende 2011-12, A, L 150 som
fremsat, side 22-23.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det efter ansøgning bestemmes, at
en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte
tilfælde. Anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet,
skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om
udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, jf. §
9, stk. 21, § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 21, eller § 9 c, stk. 1.
Udlændingelovens § 17, stk. 3, 2. pkt., betyder, at Udlændingestyrelsen i
alle tilfælde, hvor en mindreårig udlændings opholdstilladelse er bortfaldet
efter § 17, stk. 1 eller 2, af egen drift skal vurdere, om der kan meddeles en
23
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
ny opholdstilladelse. Denne vurdering skal foretages efter kriterierne i
udlændingelovens § 9, stk. 21. Udlændingelovens § 17, stk. 3, 2. pkt., har
den særlige funktion, at spørgsmålet om meddelelse af en ny
opholdstilladelse kan behandles, uden at der skal betales det
ansøgningsgebyr, som ellers ville skulle betales i medfør af
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1 eller 2. Nærmere herom fremgår af
Folketingstidende 2011-12, A, L 150 som fremsat, side 11-12.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Reglerne i udlændingelovens § 9, stk. 21, og § 17 indebærer, at et
familiesammenført barns opholdstilladelse kan bortfalde, og at der samtidig
skal tages stilling til, om barnet kan meddeles en ny opholdstilladelse på
samme grundlag.
Det forhold, at den oprindelige opholdstilladelse er bortfaldet, har den
betydning, at en ny opholdstilladelse kun kan meddeles, hvis hensynet til
barnets tarv taler derfor. Barnets opvækst og familiemæssige og sociale
netværk her i landet skal tillægges særlig vægt, ligesom det skal tillægges
særlig vægt, hvis den oprindelige opholdstilladelse bortfaldt som følge af,
at barnet imod sin vilje opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det hensigtsmæssigt og mere
gennemskueligt, hvis vurderingen af barnets tilknytning til Danmark og en
eventuel genopdragelsesrejse mv., i stedet for den nuværende toleddede
sagsbehandling, allerede indgår i vurderingen af, om opholdstilladelsen skal
anses for bortfaldet. Fører denne vurdering til, at barnet ikke bør miste sin
opholdstilladelse, bør opholdstilladelsen derfor ikke anses for bortfaldet i
første række.
En sådan ordning vil til dels allerede følge af forslaget om et nyt
udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser og
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, hvorefter det
klare udgangspunkt vil være, at opholdstilladelsen
ikke
skal anses for
bortfaldet i sådanne tilfælde. I disse tilfælde vil der således allerede ved
vurderingen af spørgsmålet om bortfald af opholdstilladelsen skulle tages
stilling til betydningen af varigheden af udlændingens ophold (dvs.
udlændingens opvækst) og udlændingens tilknytning til Danmark (dvs.
udlændingens familiemæssige og sociale netværk her i landet). Det forhold,
at udlændingen imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
24
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingen, vil også allerede skulle indgå i vurderingen. Endelig vil FN's
konvention om Barnets Rettigheder, dvs. navnlig princippet om hensynet til
barnets tarv, være inddraget i vurderingen. De kriterier, som indgår i
udlændingelovens § 9, stk. 21, vil med lovforslagets vedtagelse således
allerede indgå i vurderingen af bortfaldsspørgsmålet efter den foreslåede §
17, stk. 3, i udlændingeloven.
Udlændingelovens § 9, stk. 21, vil herefter kun have selvstændig betydning
i tilfælde, hvor en opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens §
17, stk. 1, og hvor udlændingens ophold uden for landet ikke skyldes, at
udlændingen som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen.
Da hensigten med udlændingelovens § 9, stk. 21, imidlertid er at sende et
klart signal til de forældre, der overvejer at sende et barn på
genopdragelsesrejse, jf. ovenfor pkt. 2.2.1, er det Udlændinge- og
Integrationsministeriet opfattelse, at bestemmelsen ikke bør videreføres og
dermed gælde for situationer, hvor opholdet uden for landet netop ikke
skyldes en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den særlige
vægtning af barnets opvækst og familiemæssige og sociale netværk her i
landet også i disse tilfælde allerede bør indgå i vurderingen af, om barnets
opholdstilladelse skal anses for bortfaldet.
Der vil således alene være tale om, at vurderingen flyttes fra et led i
sagsbehandlingen til et andet.
Som følge af dette finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
Udlændingestyrelsen ikke længere af egen drift skal vurdere, om en ny
opholdstilladelse som familiesammenført barn kan meddeles, når den
oprindelige opholdstilladelse – som følge af den vurdering, der er beskrevet
ovenfor – anses for bortfaldet. Der vil i disse tilfælde ikke længere være
særlige hensyn, der kan begrunde, at en ny ansøgning om opholdstilladelse
skal behandles af egen drift, herunder uden krav om betaling af
ansøgningsgebyr.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udlændingelovens § 9, stk. 21, ophæves.
25
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, om et nyt
udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser og
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, hvorefter det
klare udgangspunkt vil være, at opholdstilladelsen
ikke
skal anses for
bortfaldet i sådanne tilfælde. I disse sager vil de forhold, som indgår ved
vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 21, allerede indgå i
vurderingen af bortfaldsspørgsmålet efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. afsnit 2.2.1 og 2.2.2.
Det forudsættes, at udlændingemyndighederne ved vurderingen af, om en
opholdstilladelse skal anses for bortfaldet, inddrager praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende fortolkningen af
artikel 8 (om ret til respekt for privat- og familieliv) i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, herunder hensynet til, hvor udlændingen
har haft sine formative år, og også, hvis udlændingen fortsat er mindreårig,
inddrager relevante principper i FN's konvention om Barnets Rettigheder.
Det vil både skulle gælde i sager, hvor spørgsmålet om bortfald af
udlændingens opholdstilladelse skal vurderes efter den foreslåede § 17, stk.
3, i udlændingeloven, og i sager, hvor der ikke er tale om, at udlændingen
som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold
af negativ betydning for udlændingen, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3, 1.
pkt.
Det foreslås endvidere, at udlændingelovens § 17, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil indebære, at Udlændingestyrelsen, når en mindreårig
udlændings opholdstilladelse anses for bortfaldet, ikke længere i forbindelse
med denne afgørelse af egen drift skal vurdere, om udlændingen kan
meddeles ny opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 21, § 9 c,
stk. 1, jf. § 9, stk. 21, eller § 9 c, stk. 1.
I tilfælde, hvor en mindreårig udlændings opholdstilladelse anses for
bortfaldet, vil udlændingen i stedet selv kunne indgive ny ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark. Det vil svare til, hvad der allerede gælder for
opholdstilladelser, der er meddelt af Styrelsen for International Rekruttering
og Integration, og som bortfalder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og 25.
26
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.3. Ny videregivelsespligt og hjemmel til børneoplysningssamtale uden
deltagelse af forældre
2.3.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 44 c, stk. 1, underretter kommunalbestyrelsen
Udlændingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til
eller begrundet mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig
uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for
deres skolegang og integration.
Efter udlændingelovens § 44 c, stk. 2, skal en kommunalbestyrelse, der
gennemfører en forebyggende samtale med eller tilbyder anden form for
særlig støtte til forældrene til en mindreårig udlænding, jf. § 11, stk. 3, og §
52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, på grund af kendskab til eller
begrundet mistanke om, at den mindreårige udlænding opholder sig uden
for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration, i den forbindelse oplyse forældrene
om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 17.
Efter udlændingelovens § 44 c, stk. 3, skal underretning efter stk. 1
indeholde oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført en
forebyggende samtale med eller tilbudt forældrene til en mindreårig
udlænding, der er omfattet af stk. 1, anden form for særlig støtte efter
reglerne i § 11, stk. 3, og § 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, og
om kommunalbestyrelsen i den forbindelse har orienteret forældrene om
reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. stk. 2.
Udlændingelovens § 44 c skal ses i sammenhæng med udlændingelovens §
17, stk. 2, hvorefter en opholdstilladelse bortfalder, når en mindreårig
udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende
måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration. Rækkevidden af dette er beskrevet
nærmere ovenfor under pkt. 2.1.1.
Efter udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, kan Udlændingestyrelsen,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan
skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument,
eller inddrage et sådant dokument, når udlændingen er mindreårig, og der er
grund til at antage, at udlændingen ellers vil blive sendt til udlandet til
forhold, der bringer den pågældendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare,
27
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
eller for at indgå ægteskab eller for at indgå i en religiøs vielse uden
borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold.
Udlændingestyrelsen skal efter § 39 a, stk. 8, fastsætte en frist for afgørelser
truffet efter stk. 3, nr. 5, der ikke kan overstige 1 år. Fristen kan forlænges
med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i den periode, der er fastsat af
Udlændingestyrelsen, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Afgørelser truffet efter
stk. 3, nr. 5, kan dog kun gælde, indtil den mindreårige udlænding fylder 18
år.
Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., kan den, der er part i en sag, på
ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af
andre. Det følger imidlertid af § 8, stk. 2, at retten til at lade sig repræsentere
eller bistå ikke gælder, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere
eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Efter forældreansvarslovens § 1 a er børn og unge under 18 år under
forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Efter værgemålslovens § 1, stk. 1, er børn og unge under 18 år, der ikke har
indgået ægteskab, mindreårige og dermed umyndige. Efter
værgemålslovens § 2, stk. 1, er indehaveren af forældremyndigheden værge
for den mindreårige. Er der fælles forældremyndighed, er indehaverne
begge værger.
Forældremyndighed
indebærer
som
udgangspunkt,
at
forældremyndighedsindehaveren udøver barnets rettigheder på barnets
vegne og således optræder på barnets vegne i forhold til bl.a. domstolene og
administrative myndigheder. Det indebærer også, at rollen som
forældremyndighedsindehaver og værge rækker videre end beføjelserne
som være partsrepræsentant eller bisidder efter forvaltningslovens § 8, stk.
1.
Forældremyndighedsindehaverens adgang til at varetage barnets interesser
og behov som legal partsrepræsentant følger således umiddelbart af
forældreansvarsloven og værgemålsloven og forudsætter ikke beslutninger
om partsrepræsentation i de enkelte relevante sager.
I 2020 blev Koordinationsenheden for ufrivillige udlandsophold oprettet af
Udlændinge- og Integrationsministeriet. Enhedens sekretariatsfunktion
28
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
varetages af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. I
enheden deltager repræsentanter fra Udenrigsministeriets Borgerservice,
Udlændingestyrelsen og sikkerhedskonsulenter. Derudover samarbejder
enheden med hjemkommunen, ligesom andre myndigheder inddrages ad
hoc, f.eks. politiet.
Koordinationsenheden kan både vejlede myndigheder, udlændinge og
danske statsborgere om, hvordan man kan forholde sig, hvis der er risiko for
kommende ufrivillige udlandsophold, eller hvis det formodes, at der
allerede er etableret et ufrivilligt udlandsophold. De myndigheder, der er
repræsenteret i koordinationsenheden, vil også kunne være behjælpelige
med at iværksætte konkrete relevante sagsgange, procedurer og indsatser
inden for egen myndighedsudøvelse, som vil kunne hjælpe en udlænding
eller dansk statsborger, der er eller har været udsat for et ufrivilligt
udlandsophold.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Efter de gældende regler indtræder kommunens underretningspligt først, når
en mindreårig udlændings opholdstilladelse som udgangspunkt er bortfaldet
som følge af en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration af mere end 3 måneders varighed.
Det er Udlændingestyrelsens erfaring, at underretningspligten kun fører til
ganske få underretninger og ikke optimalt bidrager til Udlændingestyrelsens
identifikation af sager, hvor der kan være mistanke om, at en udlænding er
sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen. Da det ofte er forældrene, der udfylder og
indgiver en ansøgning om dispensation fra bortfald på vegne af deres børn,
vil der heller ikke i den forbindelse tilgå Udlændingestyrelsen oplysninger
om en eventuel genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for den, ansøgningen angår.
Underretningspligten understøtter endvidere ikke, at Udlændingestyrelsen
modtager de fornødne oplysninger, der vil kunne begrunde en afgørelse om
at nægte udstedelse af særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding
eller inddragelse af et sådant dokument samt fastsættelse af en frist for en
sådan afgørelse efter udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8, da
underretningspligten først indtræder efter udrejsen.
Det er af afgørende betydning for at kunne identificere sager, hvor der vil
kunne træffes afgørelse efter det foreslåede nye udgangspunkt for bortfald
29
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
af opholdstilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, eller afgørelse om nægtelse
af udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegitimation til mindreårige
udlændinge, at udlændingemyndighederne får de nødvendige oplysninger.
Udlændingestyrelsen kan i visse tilfælde i regi af koordinationsenheden for
ufrivillige udlandsophold modtage oplysninger, når der er mistanke om, at
en udlænding opholder sig ufrivilligt i udlandet. Dette sikrer imidlertid ikke
i tilstrækkelig grad, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kommer i besiddelse af alle relevante
oplysninger fra kommunen til brug for vurderingen af, om der er tale om en
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen. Det sikrer heller ikke i tilstrækkelig grad, at
Udlændingestyrelsen på så tidligt et tidspunkt som muligt får de nødvendige
oplysninger til brug for afgørelser om nægtelse af udstedelse eller
inddragelse af særlig rejselegitimation til mindreårige udlændinge under
henvisning til udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5.
F.eks. kan oplysninger om eller indicier på en forestående
genopdragelsesrejse bidrage til sagsoplysningen i forbindelse med en senere
behandling af en ansøgning om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, som indgives under eller efter udlændingens ophold i udlandet,
og som er udfyldt af udlændingens forældre eller under deres påsyn.
Kommunernes underretningspligt bør derfor ændres fra alene en pligt til at
underrette om sager om udlandsophold på over 3 måneder til en
videregivelsespligt for relevante oplysninger til brug for vurderingen af, om
der er tale om en forestående, aktuel eller gennemført genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, eller
begrundet mistanke om et sådant ophold.
I sådanne tilfælde bør udlændingen også kunne tilbydes en samtale, hvor
forældrene ikke deltager, og hvor udlændingen i fortrolighed vil kunne
uddybe de forhold, som udlændingen har opholdt sig under i udlandet. En
sådan samtale bør også kunne finde sted efter udlændingens eget ønske.
Såvel Udlændingestyrelsen som Styrelsen for International Rekruttering og
Integration træffer afgørelse om bortfald af udlændinges opholdstilladelser,
alt efter den pågældende udlændings opholdsgrundlag. Overordnet træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse på asyl- og familiesammenføringsområdet,
mens Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer
afgørelse på erhvervs- og studieområdet.
30
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Kommunernes videregivelsespligt bør derfor ikke kun gælde i forhold til
Udlændingestyrelsen, men også i forhold til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, således at kommunerne skal videregive de
relevante oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i tilfælde, hvor udlændingens opholdstilladelse er meddelt af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, f.eks. som
medfølgende familiemedlem til en arbejdstager. Ligeledes bør også
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne afholde
samtaler som nævnt ovenfor.
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Ny videregivelsespligt for kommunerne i sager om
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen
Det foreslås, at udlændingelovens § 44 c om kommunernes
underretningspligt, der hænger sammen med 3-månedersreglen i
udlændingelovens § 17, stk. 2, ophæves og erstattes af en ny og videre
videregivelsespligt.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver vil skulle videregive oplysninger til
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om en mindreårig udlænding, hvis kommunalbestyrelsen har
kendskab til eller begrundet mistanke om en forestående eller aktuel
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen. Det samme foreslås at gælde for gennemførte
genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, uanset om udlændingen er blevet myndig efter rejsen eller
udlandsopholdet.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere løbende skulle videregive nye
relevante oplysninger til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Det foreslås desuden, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver skal kunne indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om en
mindreårig udlænding, når Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integration har kendskab til eller begrundet
mistanke om en forestående eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet
31
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlandsophold af negativ betydning for den mindreårige udlænding. Det
samme foreslås at gælde for gennemførte genopdragelsesrejser og andre
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, uanset om
udlændingen er blevet myndig efter rejsen eller udlandsopholdet.
Med den foreslåede ordning ændres kommunernes underretningspligt,
hvorefter der alene underrettes om sager om udlandsophold på over 3
måneder, til en pligt til videregivelse af relevante oplysninger, når der er
kendskab til eller begrundet mistanke om en genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, uanset opholdes
længde og om opholdet er forestående, igangværende eller gennemført.
Med den foreslåede ordning får Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration også som noget nyt adgang til selv
at indhente oplysninger fra kommunerne ved kendskab til eller begrundet
mistanke om et sådant ophold.
Det er formålet med den foreslåede ordning i højere grad at styrke
udlændingemyndighedernes kendskab til disse sager, så myndighederne
allerede i forbindelse med f.eks. en ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke
skal anses for bortfaldet, eller i forbindelse med en ansøgning om udstedelse
af særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding, vil være i besiddelse
af (flere) oplysninger om, at der er tale om et tilfælde, hvor der kan være
grund til at antage, at den mindreårige udlænding vil blive sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, eller at udlændingen har været på en sådan rejse.
Alle oplysninger, der kan have betydning for Udlændingestyrelsens og
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om der
er tale om en forestående, aktuel eller gennemført genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, eller begrundet
mistanke om et sådant ophold, vil være omfattet af videregivelsespligten og
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations adgang til på eget initiativ at indhente oplysninger. Det foreslås
således, at der skabes hjemmel til, at der kan udveksles flere oplysninger
mellem kommunalbestyrelsen og udlændingemyndighederne, end der er
hjemmel til i dag i den gældende udlændingelovs § 44 c, hvorefter der alene
underrettes om sager om udlandsophold på over 3 måneder.
Det vil eksempelvis kunne være oplysninger om, at en udlænding i en
periode ikke er mødt i skole eller er taget ud af skolen midt i skoleåret uden
32
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
varsel. Det vil også eksempelvis kunne være oplysninger fra en udlænding
om at skulle på et ferieophold efter forældrenes bestemmelse, men hvor
udlændingen ikke er bekendt med opholdets nærmere indhold. Endvidere
vil det f.eks. kunne være oplysninger om, at en forælder har udøvet vold
mod barnet eller tvang over for barnet, forudsat at oplysningerne, herunder
omstændighederne omkring volden og/eller tvangen, må antages at have
betydning for vurderingen af, om der er tale om en genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen. Det vil f.eks.
kunne være, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet som en reaktion
på, at barnet følger danske normer og værdier.
Begrebet genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen vil skulle forstås på samme måde som beskrevet
ovenfor under pkt. 2.1.3.2.
Om kommunalbestyrelsen vil skulle videregive oplysninger til
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration afhænger af opholdsgrundlaget for den udlænding,
oplysningerne vedrører. Kommunalbestyrelsen vil have adgang til
oplysninger herom gennem Udlændingeinformationsportalen og vil i
tvivlstilfælde kunne rette henvendelse til en af styrelserne.
Modtager Udlændingestyrelsen oplysninger fra en kommunalbestyrelse
vedrørende en udlænding, der hører under Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations sagsområder, vil Udlændingestyrelsen skulle
videresende oplysningerne til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og omvendt. Det følger af den almindelige regel i
forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvorefter en forvaltningsmyndighed, der
modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, så
vidt muligt skal videresende henvendelsen til rette myndighed.
Det bemærkes i den forbindelse, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration har oplyst, at styrelsen i praksis ikke har set eksempler på
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for en
udlænding vedrørende udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlemmer på bl.a. studie- og erhvervsområdet.
Det foreslås herudover, at kommunernes pligt efter udlændingelovens § 44
c, stk. 2, til at vejlede om bortfaldsreglerne i forbindelse med en
forebyggende samtale eller anden form for særlig støtte ikke videreføres,
idet lovforslagets § 1, nr. 26, vil indebære et nyt udgangspunkt, hvorefter en
33
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse som udgangspunkt ikke skal anses for bortfaldet, når en
udlænding som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, jf. ovenfor pkt.
2.1.3.2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28.
2.3.3.1.1. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Der vil efter forslaget blive tale om behandling af oplysninger i form af
udveksling
af
personoplysninger,
der
er
omfattet
af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, 9 og 10 og databeskyttelsesloven,
mellem Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og kommunalbestyrelserne.
Der vil efter forslaget blive tale om udveksling af oplysninger mellem
kommunalbestyrelsen
og
Udlændingestyrelsen
og
mellem
kommunalbestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration med henblik på udlændingemyndighedernes vurdering af, om en
opholdstilladelse skal anses for bortfaldet eller ej, jf. forslaget til
udlændingelovens § 17, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 26, og om
betingelserne for nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation eller
inddragelse heraf samt fastsættelse af en frist for en sådan afgørelse efter
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8, er opfyldt, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 28.
Om forholdet til forvaltningsloven og de databeskyttelsesretlige regler
bemærkes følgende:
Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved lov
nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers
informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer
som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt
medieansvarslovens
anvendelse
på
offentligt
tilgængelige
informationsdatabaser m.v.), at for manuel videregivelse af oplysninger om
enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed
gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i
artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og
10 og artikel 77, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
34
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
oplysninger (databeskyttelsesforordningen), jf. § 2, stk. 1, i
databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger).
Endvidere fremgår det af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for
videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der
helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at for
elektronisk videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder
gælder
reglerne
om
behandling
af
personoplysninger
i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Databeskyttelsesloven
supplerer
og
gennemfører
databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 1. Loven
og forordningen gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling.
Videregivelse og indhentelse af oplysninger om fysiske personer til og fra
en anden offentlig myndighed er en behandling af personoplysninger, der er
omfattet af de nævnte regler.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række
grundlæggende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al
behandling af personoplysninger. Det følger i den forbindelse af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger
skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede (litra a), indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål
og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(litra b), være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (litra c), og at
oplysninger endvidere skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er
muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger
behandles (litra d).
35
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget indebærer som nævnt, at der efter omstændighederne kan blive
tale
om
videregivelse
af
personoplysninger
mellem
forvaltningsmyndigheder i form af almindelige oplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, følsomme oplysninger, jf. artikel 9,
f.eks. visse oplysninger om religiøse og etniske forhold og oplysninger om
strafbare forhold, jf. artikel 10.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som vedrører
almindelige personoplysninger, er behandling af personoplysninger kun
lovlig, hvis og i det omfang behandling er nødvendig af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Artikel 6, stk. 1, litra e, kan anvendes som direkte behandlingshjemmel, men
der er efter artikel 6, stk. 2, mulighed for, at man kan fastsætte mere
specifikke
bestemmelser
for
at
tilpasse
anvendelsen
af
databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med henblik
på overholdelse af stk. 1, litra c) og e).
Videre fremgår det af artikel 6, stk. 3, at EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt
forhold til det legitime formål, der forfølges. Der gælder således et
proportionalitetsprincip.
Det er vurderingen, at der er hjemmel i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, til at videregive almindelige personoplysninger i en
sag fra en kommunalbestyrelse til Udlændingestyrelsen og fra en
kommunalbestyrelse til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, med henblik på, at udlændingemyndighederne kan vurdere, om
en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet eller ej, jf. lovforslagets § 1,
nr. 26, og om betingelserne for nægtelse af udstedelse af særlig
rejselegitimation eller inddragelse heraf samt fastsættelse af en frist for en
sådan afgørelse efter udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8,
foreligger, jf. lovforslagets § 1, nr. 28. Der er herved lagt vægt på, at
videregivelsen af oplysningerne er nødvendig af hensyn til
udlændingemyndighedernes anvendelse af de særlige udlændingeretlige
regler om genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen.
Det er endvidere vurderingen, at den nævnte behandling, der er omhandlet i
artikel 6, stk. 1, litra e, er nødvendig for udførelsen af en opgave i
36
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
samfundets
interesse
eller
som
henhører
under
offentlig
myndighedsudøvelse, som udlændingemyndighederne mv. har fået pålagt,
jf. artikel 6, stk. 3, 2. pkt. I den forbindelse er det vurderingen, at de
foreslåede regler angiver formålet med behandlingen af oplysningerne, og
at nødvendighedskravet således er opfyldt på baggrund af de opgaver, der
efter
lovforslaget
påhviler
kommunalbestyrelsen
og
udlændingemyndighederne efter udlændingeloven i sager om
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen.
Som det er anført ovenfor, indebærer forslaget, at der efter
omstændighederne vil kunne blive tale om videregivelse af
personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder i form af også
følsomme oplysninger, jf. artikel 9 i databeskyttelsesforordningen, f.eks.
visse oplysninger om religiøse og etniske forhold.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er der som
udgangspunkt forbud mod behandling af personoplysninger om race eller
etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data,
biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person,
helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle
forhold eller seksuelle orientering.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, finder (forbuddet i)
artikel 9, stk. 1, ikke anvendelse, og behandling er således lovlig efter f.eks.
artikel 9, stk. 2, litra f, som kan anvendes som direkte behandlingshjemmel,
på betingelse af, at behandling er nødvendig for at et retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Det fremgår desuden af artikel 9, stk. 2, litra g, at forbuddet ikke finder
anvendelse – således at der kan ske behandling – hvis behandling er
nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det
mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til
databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.
Det er vurderingen, at den nævnte behandling er nødvendig af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra g, herunder navnlig hensynet til korrekte afgørelser i sager om
37
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
genopdragelsesrejser eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen. I den forbindelse er det også vurderingen, at
proportionalitetskravet, jf. artikel 9, stk. 2, litra g, er opfyldt på baggrund af
udførsel af de ovennævnte lovbestemte opgaver i disse sager, der påhviler
udlændingemyndighederne. I den forbindelse henvises der endvidere til, at
der er tale om tungtvejende hensyn til mindreårige udlændinges rettigheder
og trivsel.
Endelig bemærkes, at administrationen af den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 28, i forhold til behandling af følsomme
personoplysninger forudsættes at ske således, at der hos myndighederne
fastsættes passende og i visse tilfælde specifikke foranstaltninger i forhold
til den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at den, der virker inden
for den offentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, jf.
forvaltningslovens § 27, og at dette også vil gælde i sager med spørgsmål
om bortfald af opholdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3, og i sager med spørgsmål om nægtelse af
udstedelse af særlig rejselegitimation eller inddragelse heraf samt
fastsættelse af en frist for sådanne afgørelser efter udlændingelovens § 39 a,
stk. 3, nr. 5, og stk. 8. Det bemærkes endvidere, at de omhandlede
myndigheder ved udvekslingen af personoplysninger, som er nødvendig for
behandlingen af disse sager, vil skulle overholde de generelle principper for
behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
5. Der henvises til det ovenfor anførte herom.
Det bemærkes, at der ved behandlingen af følsomme oplysninger omfattet
af databeskyttelsesforordningen artikel 9 også samtidig skal være et lovligt
grundlag for behandling i forordningens artikel 6. Efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som gengivet ovenfor,
er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandling er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
Da der er tale om følsomme oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, må de oplysninger, der videregives, ikke gå videre end
formålet, jf. herved også artikel 5 om behandlingsprincipperne. Det betyder
f.eks., at ikke alle sagsakter i en konkret sag må videregives, hvis de
oplysninger, der er relevante for en høring i en sag om genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, kan
udskilles.
38
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget indebærer som nævnt, at der efter omstændighederne vil kunne
blive tale om videregivelse af personoplysninger mellem
forvaltningsmyndigheder i form af også oplysninger om strafbare forhold,
jf. artikel 10 i databeskyttelsesforordningen.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., må behandling af
personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller
tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun
foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har
hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver
passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Efter
databeskyttelseslovens
§
8,
der
supplerer
databeskyttelsesforordningens artikel 10 og fastsætter regler om, hvornår
der må ske behandling af oplysninger om strafbare forhold, må der for den
offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold,
medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., må de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1, ikke videregives.
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3, kan videregivelse dog ske,
hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, kan behandling af oplysninger i de
tilfælde, der er reguleret i stk. 1-4, i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i
databeskyttelseslovens § 7, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
2, litra f, er opfyldt.
Det er vurderingen, at der er hjemmel i databeskyttelsesforordningens
artikel 10, 1. pkt., til i en sag fra kommunalbestyrelsen til
Udlændingestyrelsen og fra kommunalbestyrelsen til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration at videregive oplysninger om
strafbare forhold, som udlændingemyndighederne skal anvende ved
vurderingen af, om en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet eller ej, jf.
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk. 3, og om
betingelserne for nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation eller
inddragelse heraf samt fastsættelse af en frist for en sådan afgørelse efter
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8, er opfyldt. Der er herved
lagt vægt på, at videregivelsen af oplysningerne foretages under kontrol af
39
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
en offentlig myndighed og det ovenfor anførte om myndighedsudøvelse, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Der er endvidere lagt vægt på, at videregivelse efter databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 2, nr. 3, kan ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af
en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe, og at videregivelsen fra kommunalbestyrelsen til
Udlændingestyrelsen eller fra kommunalbestyrelsen til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration i en sag er nødvendig for sagens
behandling som en del af sagsoplysningen med henblik på vurderingen af,
om en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet eller ej, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk. 3, og om betingelserne for
nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation eller inddragelse heraf
samt fastsættelse af en frist for en sådan afgørelse efter udlændingelovens §
39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8, er opfyldt.
Der er således hjemmel for den i lovforslaget foreslåede udveksling af
oplysninger mellem myndigheder.
2.3.3.2. Børneoplysningssamtaler
uden
deltagelse
af
forældremyndighedsindehaveren
Det foreslås endvidere i udlændingelovens § 44 c at indsætte hjemmel til, at
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration kan afholde en samtale med en mindreårig udlænding uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes
tilstedeværelse, når hensynet til den mindreårige udlændings bedste taler
herfor (børneoplysningssamtale).
En børneoplysningssamtale skal kunne afholdes til brug for
Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering efter udlændingelovens § 17, stk. 3, af, om en
opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet efter stk. 1, fordi
udlændingens ophold uden for landet skyldes, at udlændingen som
mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af
negativ betydning for udlændingen. Der henvises nærmere herom til
lovforslagets § 1, nr. 26, og bemærkningerne hertil.
Udlændingestyrelsen skal også kunne afholde en børneoplysningssamtale
til brug for Udlændingestyrelsens vurdering efter udlændingelovens § 39 a,
stk. 3, nr. 5, af, om udstedelse af særlig rejselegitimation til en mindreårig
udlænding skal nægtes, eller at en allerede udstedt særlig rejselegitimation
40
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
skal inddrages, eller om fristen for en sådan afgørelse skal forlænges, jf. §
39 a, stk. 8, fordi der er grund til at antage, at den mindreårige udlænding
ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer den pågældendes
sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller for at indgå ægteskab eller for
at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet
ægteskabslignende forhold.
Formålet med en børneoplysningssamtale vil være at give den mindreårige
udlænding mulighed for mundtligt og i fortrolighed at redegøre for
familieforhold, konflikter og andre forhold, som kan underbygge, at
udlændingen har været eller måske er i fare for at blive sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, i de sager, hvor det er tilfældet.
En børneoplysningssamtale vil kunne afholdes på Udlændingestyrelsens og
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations såvel som på den
mindreårige udlændings foranledning og ønske.
En ansøgning om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, eller
en ansøgning om udstedelse af særlig rejselegitimation kan eksempelvis
være udfyldt af eller under opsyn af forældrene, hvor den mindreårige ikke
har haft mulighed for at tilkendegive, at et (forestående) udlandsophold er
eller har været ufrivilligt eller er af en anden karakter end oplyst i
ansøgningen. I sådanne tilfælde vil udlændingen i stedet efterfølgende
kunne rette henvendelse til udlændingemyndighederne og anmode om en
børneoplysningssamtale i fortrolighed.
Tilsvarende vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kunne tilbyde en børneoplysningssamtale, hvis
styrelsen er i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at der kan være tale
om en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for udlændingen. En mindreårig udlænding vil ikke have pligt til at deltage
i en børneoplysningssamtale, men vil skulle have oplysninger om samtalens
formål og rammer, og at udeblivelse vil kunne have betydning for
opholdsgrundlaget eller afgørelsen vedrørende særlig rejselegitimation.
Henset
til
formålet
med
og den
særlige karakter af
børneoplysningssamtalerne er det Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at der er et væsentligt behov for specialregulering af spørgsmålet
om underretning af forældremyndighedsindehaveren og partsrepræsentation
41
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
i den foreslåedes § 44 c, stk. 3, således at de rettigheder, der tilkommer
forældremyndighedsindehavere, fraviges.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil skulle foretage en konkret vurdering af, om væsentlige
hensyn til den mindreårige taler for, at forældremyndighedsindehaveren
ikke orienteres om mødet og ikke deltager i mødet. Hvor der er kendskab til
eller en begrundet mistanke om en genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for den mindreårige udlænding, vil
hensynet til den mindreårige udlænding ofte tale for, at
forældremyndighedsindehaveren ikke underrettes om mødet og ikke
deltager heri.
Endvidere vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kunne udelukke en bisidder, når der er bestemte
grunde til at antage, at bisidderen ikke vil varetage udlændingens interesser,
eller at bisidderens deltagelse i mødet skønnes at have betydning for, om
udlændingen kan udtrykke sig frit, jf. nedenfor. Denne situation vil
eksempelvis kunne forekomme, hvor bisidderen ikke fremstår tilstrækkelig
moden til at kunne støtte udlændingen under samtalen, eller hvor bisidderen
reelt varetager forældrenes interesser i strid med den mindreårige
udlændings interesser.
Det forudsættes, at kontakten mellem Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration og den mindreårige udlænding
i relevante tilfælde sker på en måde, hvor der ikke er risiko for, at
forældrene, f.eks. ved monitorering af post, herunder digital post, sendt til
udlændingen, får kendskab til samtalen, f.eks. ved at etablere kontakt via
udlændingens skole eller bopælskommune.
Det forudsættes med ordningen, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration udpeger et passende antal
sagsbehandlere, der skal afholde børneoplysningssamtaler, og som
opkvalificeres med henblik på at afholde samtaler med mindreårige. Kun i
særligt hastende tilfælde, hvor formålet med en børneoplysningssamtale vil
forspildes, hvis samtalen ikke afholdes med kort varsel, skal samtalen kunne
afholdes af en sagsbehandler uden denne opkvalificering, hvis en
opkvalificeret sagsbehandler ikke er til rådighed.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil på udlændingemyndighedernes hjemmesider skulle oplyse
42
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
om muligheden for som mindreårig udlænding at anmode om en
børneoplysningssamtale som led i deres generelle borgerrettede vejledning.
I tilknytning til muligheden for børneoplysningssamtaler foreslås det, at en
mindreårig udlænding har ret til at lade sig bistå af andre og således medtage
en bisidder ved børneoplysningssamtalen, men at Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne
tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at bisidderen ikke vil varetage barnets eller den unges
interesser. Ligeledes skal Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kunne udelukke en bisidder helt
eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller
den unges uforbeholdne mening belyst. En bisidder for et barn eller en ung
skal være fyldt 15 år.
Desuden foreslås det, at straffelovens §§ 152-152 f om tavshedspligt med
hensyn til oplysninger, en person bliver bekendt med som led i offentligt
hverv eller tjeneste, finder tilsvarende anvendelse for bisiddere for
mindreårige udlændinge.
Forslaget skal sikre, at f.eks. en skolekammeret eller en ældre søskende, der
ikke som bisidder virker i offentlig tjeneste eller hverv eller udfører opgaver
efter aftale med en offentlig myndighed, pålægges en tavshedspligt for
oplysninger, den pågældende bliver bekendt med i forbindelse med en
børneoplysningssamtale, og som ikke bør komme til andres kendskab.
I forbindelse med iværksættelsen af en børneoplysningssamtale vil
Udlændingestyrelsen henholdsvis Styrelsen for International Rekruttering
og Integration skulle oplyse den mindreårige udlænding om retten til at
medtage en bisidder.
De almindelige regler i forvaltningsloven og offentlighedsloven om bl.a.
aktindsigt, partshøring mv. vil i øvrigt finde anvendelse i forbindelse med
udlændingemyndighedernes behandling af en sag om, hvorvidt en
opholdstilladelse skal anses for bortfaldet eller ej, jf. den foreslåede § 17,
stk. 3, og en sag om udstedelse af særlig rejselegitimation eller inddragelse
heraf og fastsættelse af en frist for en sådan afgørelse efter
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8. Det bemærkes i den
forbindelse, at oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med en
børneoplysningssamtale, ligesom oplysningen om at en sådan samtale har
været afviklet, forudsættes at kunne undtages fra aktindsigt efter
43
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. I sådanne tilfælde må
udlændingemyndighederne være opmærksomme på den særlige konflikt,
som den mindreårige udlændings oplysninger kan give anledning til i
forhold til forældrene, og det deraf følgende behov for at beskytte den
mindreårige udlænding. En anmodning fra forældrenes side om aktindsigt
må derfor altid føre til, at der foretages en konkret afvejning med henblik på
vurderingen af, om forvaltningslovens bestemmelser om undtagelse fra
aktindsigt kan bringes i anvendelse, ligesom udlændingemyndighederne bør
overveje at inddrage kommunen i spørgsmålet om udlevering af oplysninger
til forældrene.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28.
2.4. Ny særlig adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse
2.4.1. Gældende ret
Der kan efter udlændingelovens § 11, stk. 3, efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, hvis udlændingen
opfylder 9 grundlæggende betingelser. Det følger således af § 11, stk. 3, nr.
1-9, at følgende betingelser skal være opfyldt:
1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 7, i mindst 8 år, jf.
dog stk. 5 og 6, og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f,
9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3. Hvis opholdstilladelsen er meddelt
efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., eller § 9 q, stk. 2, på baggrund
af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for
opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab
eller samlivsforhold.
2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-
224, § 225, jf. § 216, eller §§ 243-246.
4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er
givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke
overstiger 100.000 kr.
5) Udlændingen har ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af
44
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension
eller træder i stedet herfor. Danskbonus efter integrationslovens § 22 anses
ikke som hjælp efter integrationsloven.
6) Udlændingen har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring,
jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at
acceptere indholdet heraf.
7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
8) Udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 3 år og 6 måneder inden
for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det
tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
De grundlæggende betingelser betyder således, at udlændingen skal have
haft opholdstilladelse i 8 år, ikke er idømt ubetinget straf af en vis varighed
for alvorlig kriminalitet, ikke har forfalden gæld til det offentlige, er
selvforsørgende,
har
underskrevet
en
opholds-
og
selvforsørgelseserklæring, har bestået Prøve i Dansk 2 eller anden
danskprøve på samme eller højere niveau, har været i beskæftigelse og
fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er efter udlændingelovens §
11, stk. 4, endvidere betinget af, at udlændingen opfylder 2 ud af 4
supplerende betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens
§ 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års
deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 4 år inden for de sidste
4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt
270.000 kr. de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-
niveau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
45
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
De supplerende betingelser kan således opfyldes, hvis udlændingen har
bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab, har
været i længerevarende beskæftigelse, har haft en vis årlig indkomst eller
har bestået Prøve i Dansk 3 eller anden danskprøve på samme eller højere
niveau.
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 8, nr. 1, at ansættelsesforhold,
hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en
gennemsnitlig
ugentlig
arbejdstid
på
mindst
30
timer
(fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed ved beregningen af,
om en udlænding har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6
måneder inden for de sidste 4 år, jf. stk. 3, nr. 8.
Ved siden af de almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse
gælder nogle særlige ordninger for forskellige persongrupper, hvor der
stilles færre eller tilpassede krav.
Det gælder udlændinge, der bortset fra opholdskravet på 8 år i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, opfylder alle grundlæggende og alle 4
supplerende betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5, udlændinge, som
har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension,
seniorpension eller tidlig pension, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, og
udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 13.
Endvidere gælder en særlig ordning efter udlændingelovens § 11, stk. 12,
hvorefter der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, som har været i uddannelse eller
ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, og som
opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 17.
Det betyder, at unge udlændinge kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
uden at skulle opfylde de grundlæggende beskæftigelseskrav i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og uden at skulle opfylde nogen
af de supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Unge udlændinge skal i stedet på ansøgningstidspunktet være mellem 18 og
19 år og have været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden
46
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
afslutningen af folkeskolen. Om det sidstnævnte krav fremgår det af
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 188
som fremsat, side 70, at dette både gælder udlændinge, som efter
folkeskolens afslutning færdiggør en uddannelse, og som, på tidspunktet
hvor udlændingen søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, er i
beskæftigelse, udlændinge, som efter folkeskolens afslutning er i
beskæftigelse i en periode og på tidspunktet, hvor udlændingen søger om
tidsubegrænset opholdstilladelse er i gang med en uddannelse, og
udlændinge som har været i uafbrudt beskæftigelse eller under uafbrudt
uddannelse efter folkeskolens afslutning og frem til tidspunktet, hvor
udlændingen søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det afgørende er
således ikke, i hvor lang tid udlændingen har arbejdet eller været i
uddannelse, men at udlændingen har været i gang siden afslutningen af
folkeskolen og frem til, at udlændingen søger om tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Udlændingelovens § 11, stk. 12, henviser ikke som § 11, stk. 3, nr. 8, til
selvstændig erhvervsvirksomhed eller til § 11, stk. 8, om
fuldtidsbeskæftigelse, men Udlændingestyrelsen fortolker i praksis § 11,
stk. 12, i overensstemmelse med bestemmelserne om beskæftigelse i § 11,
stk. 3, nr. 8, og § 11, stk. 8, nr. 1. Det betyder, at ordinær beskæftigelse her
i landet med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer anses
for fuldtidsbeskæftigelse, og at selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes
som fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af
hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse og har haft et
omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitligt mindst 30 timer
om ugen.
Henvisningen i udlændingelovens § 11, stk. 12, til stk. 17, betyder, at
ansøgeren undtages fra at opfylde en eller flere af betingelserne i § 11, stk.
4-7, hvis betingelsen eller betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi
hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det. De krav,
en ansøger kan undtages fra, er kravene om, at ansøgeren ikke må have
forfalden gæld til det offentlige, ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, har underskrevet eller
accepteret en opholds- og selvforsørgelseserklæring og har bestået Prøve i
Dansk 2 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Indgiver en udlænding ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter
det fyldte 19. år, kan udlændingen ikke meddeles tidsubegrænset
47
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse efter ordningen i udlændingelovens § 11, stk. 12, men vil
skulle opfylde de almindelige betingelser i stk. 3 og 4. Det betyder, at
udlændingen vil skulle opfylde beskæftigelseskravene samt mindst 2 af de
supplerende betingelser.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
En udlænding, der i ungdomsårene har været sendt på genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, vil som
følge af opholdet ikke have haft mulighed for at være i uddannelse eller
ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen og vil derfor
ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter den særlige ordning
i udlændingelovens § 11, stk. 12. Det gælder, uanset at udlændingen
kommer til Danmark og indgiver ansøgning inden det fyldte 19. år.
Det kan blive opfattet af den unge udlænding som en straf for noget,
udlændingen ikke selv har haft indflydelse på, da den unge som følge heraf
først 3�½ år senere, hvor beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk.
3, nr. 8, tidligst vil kunne opfyldes, vil have en reel mulighed for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse.
På samme vis som der i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 12, tages
særligt hensyn til unge udlændinge, som har været i uddannelse eller
ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, finder
Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der er et særligt hensyn at tage
til unge udlændinge, der har været sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, og som uforskyldt
ikke vil kunne opfylde betingelserne i § 11, stk. 12.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der for disse
udlændinge bør indføres en ny særlig ordning med et tilpasset sæt
betingelser, således at der inden for en frist på 2 år efter en afgørelse om, at
udlændingens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf.
udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, eller 2 år efter
indrejsen, hvis udlændingen på tidspunktet for afgørelsen efter § 17, stk. 3,
opholdt sig uden for landet, vil kunne meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt, end hvis de almindelige
betingelser skulle være opfyldt. Fristen vil dog skulle tage højde for, at der
ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge under 18 år.
De tilpassede betingelser skal være rimelige og realistiske i forhold til den
særlige situation, udlændingen befinder sig i. Opfylder udlændingen
48
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
betingelserne inden for fristen på 2 år, er det et udtryk for, at udlændingen
ønsker at høre til det danske samfund og arbejde videre for sin egen
integration.
De almindelige betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-4 og 6-7,
vil skulle opfyldes på lige fod med andre ansøgere om tidsubegrænset
opholdstilladelse. En udlænding skal f.eks. ikke kunne meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse efter den særlige ordning, hvis
udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel.
Efter de almindelige betingelser er modtagelse af offentlig hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven som udgangspunkt til hinder
for tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk.
3, nr. 5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det hensigtsmæssigt at
tilpasse selvforsørgelseskravet, således at der er rum for modtagelse af
offentlig hjælp i op til et år uden, at den unge udlænding vil blive afskåret
fra den særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse. Det vil tage
højde for, at en udlænding, der har været på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, kan have behov for at
modtage offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven i en periode, hvor udlændingen skal (gen)finde fodfæste i
Danmark og bearbejde sine oplevelser.
Det er herudover Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en
tilpasset betingelse, hvorefter udlændingen ikke må have modtaget offentlig
hjælp i mindst det seneste år af den periode på 2 år, hvor der vil være adgang
til at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den nye særlige
ordning, dels vil give rum for den nødvendige hjælp efter hjemkomsten, dels
vil give udlændingen et incitament til at blive selvforsørgende.
Efter de almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse skal
udlændingen have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de
sidste 4 år samt antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt,
hvor afgørelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse træffes, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det hensigtsmæssigt at
tilpasse beskæftigelseskravet, således at der tages højde for, at den unge
49
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlænding ikke har haft mulighed for at søge om tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den særlige ordning for unge udlændinge i
udlændingelovens § 11, stk. 12, fordi udlændingen har været afskåret fra at
være i kontinuerlig uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden
afslutningen af folkeskolen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at en tilpasset
betingelse, hvorefter udlændingen skal have været i uddannelse eller
ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed
i mindst 1 år inden for de sidste 2 år forud for afgørelsen om tidsubegrænset
opholdstilladelse og også på afgørelsestidspunktet være tilknyttet
arbejdsmarkedet eller være under uddannelse, dels vil give rum for den
nødvendige hjælp efter hjemkomsten, f.eks. et krisebehandlingsforløb, dels
vil give den unge udlænding et incitament til at blive (gen)integreret i
uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ny særlig ordning i udlændingelovens § 11,
hvorefter der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding
over 18 år, som indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
senest 2 år efter en afgørelse om, at udlændingens opholdstilladelse ikke
skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, eller senest 2 år efter indrejsen, hvis
udlændingen på tidspunktet for afgørelsen efter § 17, stk. 3, opholdt sig uden
for landet.
Ordningen
vil
således
omfatte
udlændinge,
for
hvem
udlændingemyndighederne har truffet afgørelse om, at udlændingens
opholdstilladelse ikke anses for bortfaldet, fordi den unges udlandsophold
skyldes en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen, jf. den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3, der er beskrevet i lovforslagets afsnit 2.1.3.2.
Disse udlændinge vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse tidligst 1
år efter Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations afgørelse om, at opholdstilladelsen ikke anses for bortfaldet,
hvis udlændingen kommer i arbejde eller uddannelse og ikke modtager
kontanthjælp el.lign., jf. nedenfor.
Opholdt udlændingen sig uden for landet på tidspunktet for afgørelsen efter
udlændingelovens § 17, stk. 3, vil fristen på 2 år skulle regnes fra indrejsen
50
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
i Danmark. Derved tages der højde for en situation, hvor udlændingen på
grund af lokale udrejserestriktioner eller lignende forhindringer ikke er
genindrejst i Danmark, når der træffes afgørelse i spørgsmålet om bortfald
af udlændingens opholdstilladelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i tilknytning hertil, at fristen
på 2 år til at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter
den særlige ordning tidligst bør regnes fra det fyldte 17. år. Forslaget vil
modvirke, at udlændinge, der som helt unge sendes på og vender tilbage fra
en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, afskæres fra at kunne benytte den særlige ordning, hvis de 2
år efter afgørelsen efter udlændingelovens § 17, stk. 3, endnu ikke er fyldt
18 år og derfor ikke vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det vil også betyde, at disse udlændinge vil kunne opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse i tilknytning til det fyldte 18. år, hvis de nedennævnte
tilpassede betingelser er opfyldt.
Det foreslås, at udlændinge omfattet af den særlige ordning skal kunne
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen opfylder
betingelserne i stk. 3, nr. 1-4 og 6-7, samt følgende tilpassede betingelser:
1) Udlændingen har ikke i det sidste år forud for indgivelsen af ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra ydelser af
mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,
eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet
herfor. Danskbonus efter integrationslovens § 22 anses ikke som hjælp efter
integrationsloven.
2) Udlændingen har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse,
jf. stk. 8, nr. 1, eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 1 år
inden for de sidste 2 år forud for afgørelsen om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være
under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles.
Forslaget vil indebære, at udlændingen skal have boet lovligt her i landet i
mindst 8 år (§ 11, stk. 3, nr. 1), ikke er idømt ubetinget straf af en vis
varighed for alvorlig kriminalitet (§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3), ikke har forfalden
gæld til det offentlige (§ 11, stk. 3, nr. 4), har underskrevet en opholds- og
51
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
selvforsørgelseserklæring (§ 11, stk. 3, nr. 6), og har bestået Prøve i Dansk
2 eller anden danskprøve på samme eller højere niveau (§ 11, stk. 3, nr. 7).
For så vidt angår kravet om lovlig bopæl i mindst 8 år vil beregningsreglen
i udlændingelovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, finde anvendelse. Det betyder
bl.a., at ophold i udlandet, der ikke fører til bortfald af opholdstilladelsen,
medregnes i 8-årskravet som lovlig bopæl her i landet.
Forslaget vil endvidere indebære, at udlændingen herudover skal opfylde
selvforsørgelses- og beskæftigelses-/uddannelseskrav, der også stilles efter
de almindelige betingelser, men som er tilpasset den særlige situation,
udlændinge omfattet af den foreslåede nye ordning befinder sig i.
Det foreslåede tilpassede selvforsørgelseskrav adskiller sig fra det
almindelige selvforsørgelseskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, ved,
at udlændingen kun i 1 år forud for indgivelsen af ansøgningen om
tidsubegrænset opholdstilladelse ikke må have modtaget offentlig hjælp
omfattet af bestemmelsen i modsætning til normalt 4 år. Bortset herfra
forudsættes de to bestemmelser administreret på samme måde.
Det foreslåede tilpassede beskæftigelseskrav adskiller sig endvidere fra det
almindelige beskæftigelseskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9,
ved, at beskæftigelsesperioden vil udgøre mindst 1 år inden for de sidste 2
år forud for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse,
i modsætning til normalt 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
Da det forventes af udlændingen, at denne arbejder for at genopbygge sin
integration i og tilknytning til Danmark, vil alene beskæftigelse her i landet
kunne indgå i beregningen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 8, nr. 1.
På samme vis som for unge udlændinge, der kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 12, vil også uddannelse
kunne indgå i opfyldelsen af det tilpassede beskæftigelses-
/uddannelseskrav.
Det foreslåede tilpassede beskæftigelses-/uddannelseskrav forudsættes
herudover administreret på samme måde, som udlændingelovens § 11, stk.
3, nr. 8 og 9, administreres, for så vidt angår beskæftigelse og selvstændig
erhvervsvirksomhed, og på samme måde, som udlændingelovens § 11, stk.
12, administreres, for så vidt angår uddannelse.
52
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås endelig, at en udlænding skal kunne undtages fra at opfylde en
eller flere af betingelserne, hvis betingelsen eller betingelserne ikke kan
kræves opfyldt, fordi hensynet til Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,
tilsiger det.
Kravene om, at udlændingen skal have boet lovligt her i landet i mindst 8 år
(§ 11, stk. 3, nr. 1) og ikke er idømt ubetinget straf af en vis varighed for
alvorlig kriminalitet (§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3), vil der ikke kunne undtages
fra. Dette vil svare til, hvad der gælder for andre udlændinge, der ansøger
om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.
2.5. Ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for
personer med midlertidig beskyttelsesstatus
2.5.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, der
ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf på baggrund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af
vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig
beskyttelsesstatus).
Udlændingelovens § 7, stk. 3, omfatter udlændinge, der ikke er omfattet af
flygtningekonventionen, men som har krav på beskyttelse mod overgreb
efter andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, fordi der
består en reel risiko for overgreb mod enhver alene i kraft af en
tilstedeværelse på området. En opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 3, meddeles tidsbegrænset med en varighed på højst 1 år og efter 3 år
for højst 2 år ad gangen, jf. § 16, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 744 af
22. april 2021 om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelsen).
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som
samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere
varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
53
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn
under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når
barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast
samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark
fastboende person har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de
sidste 3 år.
Endelig fremgår det af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med
henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end
forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik
på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler
derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark
fastboende person har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de
sidste 3 år.
Af bemærkningerne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 2015-16,
tillæg A, L 87 som fremsat, side 11-12, fremgår følgende:
"Karakteren af opholdet her i landet for en udlænding, som er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, må
normalt betragtes som så usikker og varigheden af opholdet så
begrænset, at den pågældendes familie bl.a. under hensyn til
opretholdelsen af en effektiv immigrationspolitik ikke bør
meddeles opholdstilladelse her i landet, før udlændingen har
opholdt sig tre år her i landet.
Det foreslås på denne baggrund, at der ikke skal kunne meddeles
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 i forhold til
udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 3, før vedkommende har haft en sådan opholdstilladelse i
mere end de sidste 3 år.
Hvis
den
pågældende
udlænding
har
krav
på
familiesammenføring
efter
Danmarks
internationale
forpligtelser inden for de første 3 år, vil dette skulle meddeles
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Beskyttelsesbehovets forventede midlertidige karakter
sammenholdt med, at opholdstilladelsernes varighed alene er et
54
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
år ad gangen, medfører imidlertid, at parternes samlede
tilknytning til Danmark ikke har en sådan karakter, at der i
almindelighed foreligger en pligt til at tillade
familiesammenføring
efter
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Det bemærkes i den forbindelse, at der fortsat vil være tale om
en ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til
familiesammenføring, men alene udskyder denne i lyset af
udlændingens særlige midlertidige opholdsretlige status.
Der skal som hidtil meddeles familiesammenføring – også inden
for de første tre års ophold her i landet – hvis Danmarks
internationale forpligtelser konkret tilsiger det. Dette gælder
f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har
passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den
herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I
sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være
særligt indgribende allerede inden for de første tre år. Ligeledes
kan der i forhold til børn være situationer, hvor FN’s
børnekonvention, herunder konventionens artikel 3, stk. 1, om
hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal
gives tilladelse til familiesammenføring på et tidligere
tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den
herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis forældre søger
om familiesammenføring.
Hvis en udlænding, som har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, indgiver en ansøgning om
familiesammenføring, inden vedkommendes opholdstilladelse
eventuelt forlænges efter 3 år, skal udlændingemyndighederne
af egen drift behandle ansøgningen efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ikke ønsker,
at ansøgningen behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingemyndighedernes sagsbehandling vil fortsat blive
tilrettelagt således, at en ansøgning om familiesammenføring
efter udlændingelovens § 9, som indgives mindre end 2 måneder
før det tidspunkt, hvor udlændingen opfylder kravet om tre års
ophold i Danmark, ikke skal afslås under henvisning til, at
kravet til længden af opholdet i Danmark endnu ikke er opfyldt.
55
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
I sådanne tilfælde skal ansøgningen derimod behandles med
henblik på, at sagen kan afgøres hurtigst muligt efter, at den
pågældende har opholdt sig 3 år i landet, og der er truffet
afgørelse i sagen om forlængelse af den midlertidige
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3."
Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år,
hensynet til barnets tarv, taler derfor.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk.
1, jf. bl.a. bemærkningerne til § 1, nr. 3, i Folketingstidende 2001-02 (2.
samling), tillæg A, side 4018, at der i alle tilfælde, hvor nægtelse af
familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, og hvor der ikke efter andre bestemmelser er mulighed for at
tillade familiesammenføring, vil skulle meddeles opholdstilladelse efter
bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Ansøgninger om familiesammenføring til familiemedlemmer, der ikke er
omfattet af udlændingelovens § 9, skal således behandles efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det kan f.eks. være en ægtefælle, som ikke er fyldt 24 år, eller forældre eller
søskende, der ansøger om familiesammenføring med et herboende barn,
ligesom en ansøgning fra en mindreårig udlænding, der er fyldt 15 år, skal
behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder endvidere
anvendelse, hvis en udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke har haft denne opholdstilladelse i mere
end de sidste 3 år, men har krav på familiesammenføring efter Danmarks
internationale forpligtelser. Det gælder uanset, hvilken familiemæssig
tilknytning der er tale om, idet ægtefæller, samlevere og børn ikke kan
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, før den herboende
har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de
sidste 3 år.
Udlændingemyndighederne er forpligtet til at efterleve Danmarks
internationale
forpligtelser,
herunder
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 (om ret til respekt for privat- og
56
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
familieliv), ved behandlingen af de enkelte sager og skal således i hver
enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering, hvor relevant praksis
fra navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inddrages. Der
foretages således i de enkelte tilfælde en konkret vurdering af, om der er
krav på familiesammenføring, idet der vil kunne være særlige situationer,
hvor hensynet til familiens enhed tilsiger, at der skal meddeles
opholdstilladelse.
Det indebærer også, at meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af hensynet til Danmarks
internationale forpligtelser ikke forudsætter indgivelse af en særskilt
ansøgning om opholdstilladelse efter denne bestemmelse, når der er indgivet
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1.
Af bemærkningerne til bestemmelserne om adgang til familiesammenføring
for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, jf. Folketingstidende 2015-
16, tillæg A, L 87 som fremsat, side 12-13, fremgår det endvidere:
"Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at
bestemmelsen ikke indebærer en generel og ubetinget ret til
familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 har en
umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres
familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger
om familiesammenføring med en herboende person, foretages
en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens
samlede omstændigheder er proportionalt – bl.a. ud fra
Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen – at meddele
afslag på opholdstilladelse. Menneskerettighedsdomstolen
lægger i sin praksis i den forbindelse vægt på en flerhed af
momenter, herunder:
– konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil
blive brudt,
– tidspunktet for familielivets etablering,
– årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt,
herunder om det skyldes den herboende persons eget frie valg,
– karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat,
der søges om familiesammenføring i,
– den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til
oprindelsesstaten,
– momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket
en overtrædelse af statens lovgivning om immigration,
57
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
– om der foreligger hensyn til offentlige orden, der taler for
udelukkelse fra statens område,
– om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde
afhængig af den herboende person,
– om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve
familielivet i et andet land, samt
– om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser
til det land, hvor udlændingen opholder sig.
De anførte momenter er nærmere beskrevet i Jon Fridrik
Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for
praktikere, 3. udgave 2010, side 719f med henvisning til praksis.
Der
henvises
for
en
beskrivelse
af
Menneskerettighedsdomstolens praksis endvidere til Peer
Lorenzen
m.fl.,
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention, 3. udgave 2011, side 740ff."
Derudover fremgår det af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1, at et barn,
som opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af
forældrene eller anden fast omsorgsperson, kun, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor, kan gives
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, hvis der
ansøges herom senest 3 måneder efter, at den anden forælder har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3
år.
2.5.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen M.A.
mod Danmark
Den 9. juli 2021 afsagde Storkammeret ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) dom i sagen M.A. mod Danmark
(appl. no. 6697/18 [GC]) (M.A.-dommen).
Sagen vedrørte en syrisk statsborger med midlertidig beskyttelsesstatus og
dennes ægtefælle. Udlændingestyrelsen meddelte i 2016 parret afslag på
ægtefællesammenføring under henvisning til, at den herboende ikke havde
haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste
3 år som krævet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, og at der
ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
der talte for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1. Udlændingenævnet stadfæstede senere i 2016 afgørelsen.
58
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Afgørelsen blev indbragt for domstolene og henvist til Østre Landsret, der i
2017 frifandt Udlændingenævnet. Senere i 2017 stadfæstede Højesteret
landsrettens dom.
Domstolen fandt i sin dom af 9. juli 2021 med stemmerne 16-1, at Danmark
har krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 8 (retten til respekt for privat- og familieliv).
Den 1. oktober 2021 sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet et notat
med en juridisk vurdering af Domstolens dom i M.A.-sagen til Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg (UUI 2020-21, alm. del, bilag 183).
Som det fremgår af notatets pkt. 4, udtalte Domstolen bl.a., at de generelle
forhold i et land kan blive så alvorlige, at enhver tilbagesendt person vil
være i reel risiko for at blive udsat for umenneskelig behandling i henhold
til EMRK artikel 3, alene på grund af vedkommendes tilstedeværelse der.
Da beskyttelsen i EMRK artikel 3 er ubetinget, og der derfor ikke kan
indføres begrænsninger som følge af et stigende antal personer med krav på
denne beskyttelse, anerkendte Domstolen, at det i en situation med
massetilstrømning vil være tilladt inden for staternes skønsmargin at
prioritere beskyttelsen af disse personer frem for at tillade
familiesammenføring under hensyn til familiens enhed efter EMRK artikel
8.
Nærmere om rammerne for staternes skønsmargin udtalte Domstolen
endvidere, at staterne har en bred skønsmargin i forhold til at fastsætte regler
om at udskyde adgangen til familiesammenføring for andre flygtninge end
flygtninge med konventionsstatus. Domstolen lagde dog til grund, at denne
skønsmargin ikke kan være ubegrænset og er underlagt en
proportionalitetsvurdering, og fastslog på den baggrund, at mens Domstolen
ikke så grund til at betvivle rationalet bag den 2-årige udskydelse af
adgangen til familiesammenføring, som er fastsat i artikel 8 i EU-
familiesammenføringsdirektivet, fandt Domstolen, at efter 2 år får de
uoverstigelige hindringer for at nyde familielivet i hjemlandet gradvist
større betydning. Domstolen anførte i forlængelse heraf, at selvom EMRK
artikel 8 ikke kan anses for at pålægge en stat en generel forpligtelse til at
tillade familiesammenføring på dens territorium, kræver konventionens
genstand og formål en forståelse og anvendelse af dens bestemmelser på en
sådan måde, at de er praktiske og effektive – ikke blot teoretiske og
illusoriske i deres anvendelse i en konkret sag. Domstolen henviste til, at
dette effektivitetsprincip er et generelt fortolkningsprincip, der omfatter alle
59
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
konventionens bestemmelser samt dens tilhørende protokoller. Domstolen
henviste også til, at 3 år i alle tilfælde er en lang periode at være adskilt fra
sin familie, når et familiemedlem opholder sig i et land karakteriseret ved
vilkårlig voldsudøvelse og mishandling af civile, og når det er anerkendt, at
der er uoverstigelige forhindringer for udøvelse af familielivet dér.
Derudover vil den reelle adskillelse uundgåeligt være længere end
venteperioden på grund af dels tiden, der går i forhold til selve flugten, og
dels sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgningen om
familiesammenføring.
I forhold til den konkrete sag fandt Domstolen, at den indførte udskydelse
af adgangen til familiesammenføring i 3 år kun giver begrænset mulighed
for at tage konkrete og individuelle hensyn til familiens enhed, og at der
ikke gives mulighed for at vurdere situationen i hjemlandet med henblik på
at fastslå de faktiske udsigter for en mulig tilbagevenden dertil eller
forhindringer for dette. 3-årsreglen virkede derfor for den herboende i sagen
som et ufravigeligt krav om at måtte tåle en længerevarende adskillelse fra
sin ægtefælle uden hensyntagen til familiens enhed i lyset af den sandsynlige
varighed af disse forhindringer.
Endelig bemærkede Domstolen, at den betydelige nedgang i antallet af
asylansøgninger til Danmark i 2016 og 2017 ikke førte til en ændring af 3-
årsreglen i forbindelse med revisionsloven i 2018 (lov nr. 562 af 29. maj
2018 om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af
bestemmelse om revision af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus for
visse udlændinge)).
Som det fremgår af pkt. 5.1 i Udlændinge- og Integrationsministeriets notat
af 1. oktober 2021, er det på baggrund af dommens præmisser ministeriets
vurdering, at Domstolen overordnet anerkender, at der kan fastsættes regler
om at udskyde adgangen til familiesammenføring for andre flygtninge end
flygtninge med konventionsstatus, og at staterne bør indrømmes en vid
skønsmargin i forhold til beslutningen om at indføre sådanne regler.
Selvom Domstolen anerkender en 2-årig venteperiode, indebærer dette efter
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke, at Domstolen ikke
ville anerkende, at en udskydelse af adgangen til familiesammenføring i 3
år for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus er mulig efter EMRK
artikel 8 i særlige tilfælde.
60
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
I en situation som den aktuelle, hvor Danmark ikke oplever en
massetilstrømning af asylansøgere, vil der dog ikke være grundlag for at
udskyde adgangen til familiesammenføring i mere end 2 år. Det betyder, at
der efter ansøgning vil skulle meddeles opholdstilladelse med henblik på
familiesammenføring, når den herboende udlænding har haft midlertidig
beskyttelsesstatus i mindst 2 år, og når de øvrige betingelser for
familiesammenføring er opfyldt eller må fraviges som følge af hensynet til
familiens enhed.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det
ikke vil være foreneligt med EMRK at administrere en 2-årig udskydelse af
familiesammenføring absolut. Der vil således som hidtil skulle gives
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inden 2 år i tilfælde,
hvor et afslag på det tidspunkt må antages at være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser som følge af særlige individuelle forhold, f.eks.
alvorlig sygdom.
Samtidig med oversendelsen af notatet til Udlændinge- og
Integrationsudvalget den 1. oktober 2021 sendte Udlændinge- og
Integrationsministeriet notatet til Udlændingestyrelsen med anmodning om
at indrette sin administration efter notatet og således meddele
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til flygtninge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, senest efter 2 år,
når der i øvrigt er grundlag herfor. Notatet blev ligeledes sendt til
Udlændingenævnet til orientering.
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
I notatet af 1. oktober 2021 med en juridisk vurdering af M.A.-dommen har
Udlændinge- og Integrationsministeriet i pkt. 5.3 om konsekvenser for
udlændingeloven bemærket, at 3-årsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 1,
er forudsat som den klare hovedregel og meddelelse af opholdstilladelse før
udløbet af 3-årsfristen – efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 – som en
undtagelse hertil.
På baggrund af den juridiske vurdering af dommen og som følge af den
aktuelle situation, hvor Danmark ikke oplever en massetilstrømning af
asylansøgere, indebærer den nuværende administration, at 3-årsreglen i
udlændingelovens § 9, stk. 1, ikke anvendes, og at familiesammenføring
meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når den herboende har haft
midlertidig beskyttelsesstatus i mere end de sidste 2 år.
61
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingelovens § 9, stk. 1, bør derfor ændres, således at perioden for
udskydelse af familiesammenføring ændres fra 3 år til 2 år, idet det ikke er
retvisende, at reglen giver udtryk for en retstilstand, der reelt ikke er
gældende.
Det er endvidere vurderingen, at der som hidtil skal tages konkret og
individuel stilling til, om der foreligger ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, der betyder, at der skal meddeles
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en ægtefælle eller samlever
og/eller børn, i tilfælde, hvor den herboende ikke har haft opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i den påkrævede periode, dvs. nu 2 år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at
midlertidig beskyttelsesstatus meddeles for højst 1 år ad gangen de første 3
år, og at der derfor parallelt eller kortere tid forud for en ansøgning om
familiesammenføring vil være taget stilling til, om den herboende
udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7,
stk. 3, fortsat har et beskyttelsesbehov, hvilket er en forudsætning for, at den
pågældende vil kunne få familiesammenføring til Danmark.
Danmark modtog i 2014 14.792 asylansøgninger, hvilket var næsten en
fordobling i forhold til 2013, hvor Danmark modtog 7.557 asylansøgninger.
I 2015 modtog Danmark 21.316 asylansøgninger, hvilket svarer til næsten
en tredobling i forhold til 2013-niveauet.
Uanset, at der både nationalt og på EU-plan siden 2015 er iværksat tiltag for
at undgå en ny massetilstrømning af asylansøgere, bør der tages højde for,
at en sådan situation igen kan opstå i fremtiden.
Det er, som nævnt ovenfor, Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at Domstolen ikke med dommen i M.A.-sagen har afvist, at en
udskydelse af adgangen til familiesammenføring i 3 år for udlændinge med
midlertidig beskyttelsesstatus er mulig efter EMRK artikel 8 i særlige
tilfælde.
Derfor finder Udlændinge- og Integrationsministeriet det mest
hensigtsmæssigt, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til
at forlænge perioden for udskydelse af familiesammenføring til 3 år, hvis
der opstår en ny situation med massetilstrømning af asylansøgere, hvor det
vurderes nødvendigt at prioritere beskyttelsen af disse personer frem for at
tillade familiesammenføring under hensyn til familiens enhed.
62
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
En sådan bemyndigelse vil betyde, at en forlængelse af perioden for
udskydelse af familiesammenføring vil kunne sættes i kraft med kort varsel.
Dette vil også indebære, at en beslutning om at udskyde adgangen til
familiesammenføring i 3 år med en herboende flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus, vil skulle ophæves, således at udskydelsen af
familiesammenføring igen bliver 2 år, når situationen ændres på en sådan
måde, at en udskydelse af familiesammenføring i 3 år ikke længere vil være
mulig efter EMRK artikel 8.
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.5.3.1. Ændring af perioden for udskydelse af familiesammenføring
Det foreslås, at 3-årsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9,
stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, ændres, således at der ikke
vil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 med
henblik på familiesammenføring med en udlænding, der har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, før vedkommende har
haft denne opholdstilladelse i mere end de sidste 2 år.
Udlændingemyndighedernes sagsbehandling vil fortsat skulle tilrettelægges
således, at der ikke skal meddeles afslag under henvisning til, at perioden –
på fremover 2 år – i udlændingelovens § 9, stk. 1, ikke er opfyldt, hvis
ansøgningen om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 er
indgivet indtil 2 måneder før det tidspunkt, hvor den herboende udlænding
opfylder kravet. I sådanne tilfælde skal ansøgningen behandles med henblik
på, at sagen kan afgøres hurtigst muligt efter, at den herboende udlænding
opfylder kravet om mere end 2 års opholdstilladelse, og der er truffet
afgørelse om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter § 7, stk.
3.
Der vil skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1, inden for de første 2 års ophold her i landet, hvis Danmarks internationale
forpligtelser konkret tilsiger det. Dette svarer til den retstilstand, der har
været gældende ved den tidligere administration af 3-årsreglen.
Det indebærer, at der i disse sager – og uden en særskilt ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 – som hidtil vil skulle
ske en afvejning af de relevante kriterier i forhold til oplysningerne i den
enkelte sag, jf. ovenfor pkt. 2.5.1.
63
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Som eksempler kan nævnes, hvis personen i Danmark før udrejsen fra
hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet eller har
alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag
på familiesammenføring være særligt indgribende allerede inden for de
første 2 år. Ligeledes kan der i forhold til børn være situationer, hvor også
FN's børnekonvention, herunder konventionens artikel 3, stk. 1, om
hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal gives tilladelse
til familiesammenføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis ansøgeren er et mindreårigt barn af den herboende og ved et
afslag på familiesammenføring til Danmark vil være uden omsorgspersoner
i hjemlandet.
De nævnte eksempler er ikke udtryk for en udtømmende opremsning, men
angiver nogle tilfælde, hvor det i praksis generelt er blevet vurderet, at et
afslag på opholdstilladelse vil stride imod Danmarks internationale
forpligtelser. Også andre personlige forhold vil kunne føre til meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter en konkret og
individuel vurdering.
Herudover vil der skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, i visse helt særlige situationer, hvor en herboende udlænding
har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 7, stk. 3, i mindre end 2
år, men har haft et andet opholdsgrundlag før meddelelsen af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en udlænding, der oprindelig er
familiesammenført med sin herboende ægtefælle med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, selv søger om asyl og opnår opholdstilladelse
efter § 7, stk. 3, og hvor udlændingens tidligere ophold som
ægtefællesammenført efter en konkret og individuel vurdering vil skulle
tillægges vægt i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
familiesammenføring fra udlændingens barn.
Kan det således i en sådan situation lægges til grund, at der også under
udlændingens ophold som ægtefællesammenført har været uoverstigelige
hindringer for udøvelse af familielivet mellem udlændingen og dennes barn
– fordi udlændingen som følge af retten til et familieliv med ægtefællen ikke
kan henvises til et andet land, typisk et fælles hjemland – vil perioden som
ægtefællesammenført skulle tillægges vægt, således at der vil være grundlag
for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis
denne periode og den periode, udlændingen har haft opholdstilladelse efter
64
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 7, stk. 3, udgør mere end 2 år. Dette hænger sammen med, at udlændingen
også under opholdet som ægtefællesammenført ikke har kunnet henvises til
at udøve familielivet med sit barn i et andet land.
Et afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende
udlænding endnu ikke har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år, og at der ikke er grundlag for at meddele
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, vil ikke være til hinder
for, at det pågældende familiemedlem indgiver en ny ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring, f.eks.
fordi der er sket en sådan ændring i den pågældendes personlige forhold, at
den pågældende nu mener sig berettiget til familiesammenføring.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.5.3.2. Håndtering af massetilstrømning af asylansøgere til Danmark
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i udlændingeloven,
hvorefter udlændinge- og integrationsministeren i tilfælde af
massetilstrømning af asylansøgere til Danmark kan beslutte at forlænge den
foreslåede periode på 2 år i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9,
stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, jf. afsnit 2.5.3.1, til 3 år.
Forslaget vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren i
bekendtgørelsesform vil kunne bestemme, at udskydelsen af adgangen til
familiesammenføring med en herboende flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus forlænges, således at familiesammenføring efter
udlændingelovens § 9 vil være betinget af, af den herboende person har haft
sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste
3 år. Det vil svare til den retstilstand, der var gældende indtil Domstolens
dom i M.A.-sagen.
Ved "massetilstrømning" vil skulle forstås en ekstraordinær situation, hvor
antallet af asylansøgere, der indrejser i Danmark, stiger markant, og hvor
det vurderes nødvendigt at prioritere beskyttelsen af disse personer frem for
at tillade familiesammenføring under hensyn til familiens enhed.
Indrejsetallet vil efter en konkret vurdering kunne karakteriseres som
massetilstrømning i bestemmelsens forstand, når indrejsetallet er markant
højere end ellers, og situationen kan karakteriseres som ekstraordinær og
forventes at påvirke modtagesystemet og muligheden for at absorbere
flygtninge i kommunerne mærkbart samt de offentlige udgifter væsentligt.
65
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på en ekstraordinær belastning
ikke kun af indkvarteringskapaciteten, men også af andre områder, f.eks. i
forhold til tilstrækkeligt kvalificeret personale, sundhedsydelser og
undervisningstilbud til medfølgende børn i den undervisningspligtige alder.
Derudover kan massetilstrømning forøge de integrationsmæssige
udfordringer og dermed begrænse kommunernes muligheder for at løse
sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, da integrationsindsatsen i
høj grad varetages lokalt.
Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser, dvs. EMRK artikel 8 og
Domstolens praksis. Anvendelse af bemyndigelsen til at udskyde
familiesammenføring i 3 år vil således forudsætte, at en situation med
massetilstrømning af asylansøgere har en sådan karakter, at en forlængelse
af perioden for udskydelse af familiesammenføring til 3 år ikke vil stride
imod EMRK artikel 8 og Domstolens praksis, dvs. M.A.-dommen og
eventuelle senere relevante domme.
Dette indebærer også, at en beslutning om at udskyde adgangen til
familiesammenføring i 3 år med en herboende flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus vil skulle ophæves, når antallet af asylansøgere igen er
faldet til et niveau, der ikke kan begrunde en udskydelse, og når situationen
på den baggrund ikke længere kan karakteriseres som ekstraordinær.
Et fald i antallet af asylansøgere vil dog ikke uden videre skulle føre til, at
beslutningen om at udskyde adgangen til familiesammenføring i 3 år skal
ophæves, hvis der er konkrete grunde til at antage, at antallet af asylansøgere
igen vil stige markant efter forholdsvis kort tid. Det kan f.eks. være
oplysninger om nye eller ændrede ruter og metoder for bevægelser i
migrationsstrømme eller årstidsbestemte grunde til en nedgang i
tilstrømningen.
Også i perioder, hvor adgangen til familiesammenføring med en herboende
flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus er udskudt i 3 år i medfør af
den foreslåede bestemmelse, vil der skulle meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på et tidligere tidspunkt, hvis Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger det efter en konkret og individuel
vurdering i den enkelte sag, jf. nærmere ovenfor pkt. 2.5.3.1.
66
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udnyttes, vil
bekendtgørelsen skulle finde anvendelse for ansøgninger om
familiesammenføring, der indgives efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Det vil betyde, at familiesammenføring i sager, hvor ansøgningen indgives
efter bekendtgørelsens ikrafttræden, som udgangspunkt vil være betinget af,
at den herboende person har haft sin opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år. Er ansøgningen
indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden, vil familiesammenføring som
udgangspunkt være betinget af, at den herboende person har haft sin
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2
år.
Ved en efterfølgende ophævelse af bekendtgørelsen, vil 2-årsfristen i de
omhandlede bestemmelser i § 9, stk. 1, gælde igen, og såvel verserende som
nye sager, der indgives efter bekendtgørelsens ophævelse, vil skulle
behandles i overensstemmelse hermed.
Det skyldes som nævnt ovenfor, at bekendtgørelsen vil skulle ophæves, når
antallet af asylansøgere igen er faldet til et niveau, der ikke kan begrunde en
udskydelse af adgangen til familiesammenføring, og når situationen på den
baggrund ikke længere kan karakteriseres som ekstraordinær, og en fortsat
udskydelse således vurderes at stride imod EMRK artikel 8.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27.
Endelig foreslås det som konsekvens af forslaget om at nedsætte 3-årsfristen
for adgangen til familiesammenføring til en frist på 2 år og forslaget til den
nye bestemmelse i udlændingelovens § 37 m, hvorefter 2-årsfristen kan
udskydes til 3 år i tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere til Danmark,
at ændre udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1.
Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at det fremgår, at fristen på 3
måneder for at indgive ansøgning om familiesammenføring med et barn skal
regnes fra det tidspunkt, hvor det er muligt for barnet at opnå
opholdstilladelse efter den tidsmæssige betingelse i udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, litra d, dvs. når den herboende forælder har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år eller, hvis fristen
er forlænget til 3 år i medfør af § 37 m, når den herboende forælder har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
67
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget vil indebære, at der er sammenhæng mellem den periode,
adgangen til familiesammenføring for en flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus er udskudt, og hvornår fristen på 3 måneder for at indgive
ansøgning om familiesammenføring med et barn under 15 år begynder at
løbe.
Når udskydelse af adgangen til familiesammenføring nedsættes fra 3 år til 2
år, vil der som konsekvens heraf skulle tages højde for, at ansøgningsfristen
på 3 måneder i nogle tilfælde allerede vil være udløbet eller være kortere
end 3 måneder som følge af det tidspunkt, hvor ansøgningsfristen vil skulle
regnes fra i medfør af det ovenstående forslag.
Denne problemstilling er, hvis lovforslaget vedtages, både relevant ved
lovens ikrafttræden og i en eventuel fremtidig situation, hvor en beslutning
truffet efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 37 m måtte blive
ophævet.
Har en herboende forælder således på dette tidspunkt haft opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år og 3 måneder,
vil ansøgningsfristen efter udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1, allerede
være udløbet.
Har en herboende forælder på samme tidspunkt haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år, men i mindre end 2
år og 3 måneder, vil ansøgningsfristen være kortere end 3 måneder,
afhængigt af hvor længe forælderen har haft opholdstilladelse.
Det foreslås derfor at indsætte en overgangsbestemmelse, jf. lovforslagets §
2, stk. 2, og samtidig at ændre udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1, således,
at ansøgningsfristen på 3 måneder vil skulle regnes fra tidspunktet for
ophævelse af en beslutning efter udlændingelovens § 37 m, hvis fristen som
følge af denne beslutning ellers ville blive kortere end 3 måneder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, og § 2,
stk. 2.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
De foreslåede ændringer er kønsneutrale.
68
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslagene skal bidrage til at styrke indsatsen mod genopdragelsesrejser og
anden negativ social kontrol i forhold til begge køn. Det kan eksempelvis
være med henblik på, at den unge skal tilegne sig en kultur og værdier, der
væsentligt adskiller sig fra den danske, eller med henblik på, at den unge
skal indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet
ægteskabslignende forhold.
Forslagene skal også bidrage til, at udlændinge af begge køn, der har været
udsat for en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning, ikke mister deres opholdsgrundlag i Danmark som følge af det
ufrivillige udlandsophold og får mulighed for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse på vilkår, der nogenlunde svarer til den gældende særlige
ordning for unge udlændinge.
Genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for den
enkelte udlænding formodes imidlertid i højere grad at ramme
piger/kvinder, selvom det også forekommer, at drenge/mænd sendes på
sådanne ophold.
De foreslåede ændringer af udlændingeloven forventes derfor at have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
[Under udarbejdelse]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
[Under udarbejdelse]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
[Under udarbejdelse]
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
69
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af
EU-reglerne om fri bevægelighed.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2022 til den 23.
marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Asylret,
Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Handicaporganisation (DSI), Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Rederier, Det Danske Spejderkorps, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp
Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, DUI-LEG og Virke,
Finans Danmark, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen
Grønlandske Børn, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre),
HK/Danmark,
Indvandrermedicinsk
klinik,
Odense
Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen,
Institut
for
Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM),
Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud
Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga
for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption &
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn
To forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),
Mellemfolkeligt Samvirke, OMEP, Plums Fond for fred, økologi og
bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet,
Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS Racisme,
Søstre mod vold og kontrol, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional
Representation for Northern Europe), Ungdommens Røde Kors, UNICEF
Danmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3F og 3F Privat Service,
Hotel og Restauration (3F PSHR).
70
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2532755_0071.png
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for [Under udarbejdelse]
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser [Under udarbejdelse]
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for [Under udarbejdelse]
erhvervslivet
Administrative konsekvenser [Under udarbejdelse]
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser [Under udarbejdelse]
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø-
og
konsekvenser
Ingen
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
Ingen
Ingen
naturmæssige Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles
71
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i
Danmark fastboende person over 24 år, der har haft opholdstilladelse efter
§ 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i
Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos
forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har
stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med henblik på ophold
hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens
indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold
som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos
barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2,
litra d,
og
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra d,
ændres, således at der ikke vil kunne
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 med henblik på
familiesammenføring med en udlænding, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, før vedkommende har haft denne
opholdstilladelse i mere end de sidste 2 år, jf. dog § 37 m.
Udlændingemyndighedernes sagsbehandling vil fortsat skulle tilrettelægges
således, at der ikke skal meddeles afslag under henvisning til, at perioden –
på fremover 2 år – i udlændingelovens § 9, stk. 1, ikke er opfyldt, hvis
ansøgningen om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 er
indgivet indtil 2 måneder før det tidspunkt, hvor den herboende udlænding
opfylder kravet. I sådanne tilfælde skal ansøgningen behandles med henblik
på, at sagen kan afgøres hurtigst muligt efter, at den herboende udlænding
opfylder kravet om mere end 2 års opholdstilladelse, og der er truffet
afgørelse om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter § 7, stk.
3.
Der vil skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1, inden for de første 2 års ophold her i landet, hvis Danmarks internationale
forpligtelser konkret tilsiger det. Dette svarer til den retstilstand, der har
været gældende ved den tidligere administration af 3-årsreglen.
72
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det indebærer, at der i disse sager – og uden en særskilt ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 – som hidtil vil skulle
ske en afvejning af de relevante kriterier i forhold til oplysningerne i den
enkelte sag, jf. pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som eksempler kan nævnes, hvis personen i Danmark før udrejsen fra
hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet eller har
alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag
på familiesammenføring være særligt indgribende allerede inden for de
første 2 år. Ligeledes kan der i forhold til børn være situationer, hvor også
FN's børnekonvention, herunder konventionens artikel 3, stk. 1, om
hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal gives tilladelse
til familiesammenføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis ansøgeren er et mindreårigt barn af den herboende og ved et
afslag på familiesammenføring til Danmark vil være uden omsorgspersoner
i hjemlandet.
De nævnte eksempler er ikke udtryk for en udtømmende opremsning, men
angiver nogle tilfælde, hvor det i praksis generelt er blevet vurderet, at et
afslag på opholdstilladelse vil stride imod Danmarks internationale
forpligtelser. Også andre personlige forhold vil kunne føre til meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter en konkret og
individuel vurdering.
Herudover vil der skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, i visse helt særlige situationer, hvor en herboende udlænding
har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 7, stk. 3, i mindre end 2
år, men har haft et andet opholdsgrundlag før meddelelsen af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en udlænding, der oprindelig er
familiesammenført med sin herboende ægtefælle med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, selv søger om asyl og opnår opholdstilladelse
efter § 7, stk. 3, og hvor udlændingens tidligere ophold som
ægtefællesammenført efter en konkret og individuel vurdering vil skulle
tillægges vægt i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
familiesammenføring fra udlændingens barn.
Kan det således i en sådan situation lægges til grund, at der også under
udlændingens ophold som ægtefællesammenført har været uoverstigelige
73
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
hindringer for udøvelse af familielivet mellem udlændingen og dennes barn
– fordi udlændingen som følge af retten til et familieliv med ægtefællen ikke
kan henvises til et andet land, typisk et fælles hjemland – vil perioden som
ægtefællesammenført skulle tillægges vægt, således at der vil være grundlag
for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis
denne periode og den periode, udlændingen har haft opholdstilladelse efter
§ 7, stk. 3, udgør mere end 2 år. Dette hænger sammen med, at udlændingen
også under opholdet som ægtefællesammenført ikke har kunnet henvises til
at udøve familielivet med sit barn i et andet land.
Et afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende
udlænding endnu ikke har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år, og at der ikke er grundlag for at meddele
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, vil ikke være til hinder
for, at det pågældende familiemedlem indgiver en ny ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring, f.eks.
fordi der er sket en sådan ændring i den pågældendes personlige forhold, at
den pågældende nu mener sig berettiget til familiesammenføring.
Henvisningen i bestemmelserne til udlændingelovens § 37 m skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 27, om forslag til indsættelse af en
ny § 37 m i udlændingeloven. Efter denne bestemmelse vil udlændinge- og
integrationsministeren i tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere til
Danmark kunne beslutte at forlænge perioden på 2 år, der er nævnt i § 9,
stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, til 3
år.
Henvisningen til udlændingelovens § 37 m betyder således, at
familiesammenføring efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d,
og § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, først vil kunne opnås efter 3 år, hvis udlændinge-
og integrationsministeren i medfør af § 37 m har besluttet at udskyde
adgangen til familiesammenføring fra 2 år til 3 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og bemærkningerne til § 1, nr. 27.
Til nr. 2-5
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9, stk. 4, 1.
og
2. pkt., stk.
6, nr. 1, stk. 14, 1. pkt., stk. 19, 3. pkt., stk. 24, 3. pkt., stk. 39, § 19, stk. 1,
74
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
nr. 6, 2. pkt.,
og
nr. 7, 2. pkt., § 44 a, stk. 5,
og
§ 48 g,
vil indebære en
ajourføring af henvisninger til bestemmelser i udlændingelovens § 9.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1,
nr. 9, hvori udlændingelovens § 9, stk. 21, foreslås ophævet.
Til nr. 6
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles
bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i
Danmark fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset
opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 15, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboende person
1) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed,
2) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf.
§ 216, eller §§ 243-246,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand
med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger
100.000 kr.,
4) ikke i de sidste 4 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har
modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller
ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,
5) har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf.
integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at
acceptere indholdet heraf,
6) har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau,
7) har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år
forud for ansøgningen om opholdstilladelse og
75
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
8) fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt,
hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 16, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende person opfylder mindst
en af følgende betingelser:
1) Den herboende person har bestået en medborgerskabsprøve, jf.
integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet
gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
2) Den herboende person har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de seneste 4 år og
6 måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse.
3) Den herboende person har haft en årlig skattepligtig indkomst på
gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor
opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-
niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 17, at når den herboende person
er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3 og 4, eller efter
§ 11, stk. 12, 13 eller 17, anses betingelserne i stk. 15, nr. 1-8, og stk. 16 for
opfyldt.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 13, kan der, uanset at betingelserne i stk.
3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, og stk. 4, nr. 1-4, ikke er opfyldt, meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et
stærkt tilknytningsforhold til Danmark. Det drejer sig om udlændinge, der
tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft
dansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der
har tilknytning til det danske mindretal i Argentina.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 9, stk. 17,
at indsætte en henvisning til
udlændingelovens § 11, stk. 14, og at ændre henvisningen til § 11, stk. 17,
til § 11, stk. 18.
Forslaget skyldes, at der med lovforslagets § 1, nr. 23, indsættes et nyt stk.
13 i udlændingelovens § 11, og at udlændingelovens § 11, stk. 13 og 17,
herefter bliver stk. 14 og 18.
76
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget vil indebære, at udlændinge, der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den foreslåede ny bestemmelse i udlændingelovens §
11, stk. 13, såvel som udlændinge, der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den gældende udlændingelovs § 11, stk. 13, der
bliver stk. 14, vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 9,
stk. 17.
Til nr. 7
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 18, at har den herboende person
nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, seniorpension
eller tidlig pension, anses betingelserne i stk. 15, nr. 7 og 8, og stk. 16, nr. 2
og 3, for opfyldt. Hvis en herboende person over 18 år har opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt
tilknytningsforhold til Danmark, anses betingelserne i stk. 15, nr. 7 og 8, og
stk. 16, nr. 2 og 3, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den herboende efter
§ 11, stk. 13, ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 9, stk. 18, 2. pkt.,
at ændre henvisningen
til § 11, stk. 13, til § 11, stk. 14.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23,
hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 13 i udlændingelovens § 11,
hvorefter stk. 13 bliver stk. 14.
Til nr. 8
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i
Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos
forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har
stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3
år.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1, at et barn, som opholder
sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller
anden fast omsorgsperson, kun, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor, kan gives
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom senest 3 måneder
efter det tidspunkt, hvor den anden forælder har haft opholdstilladelse efter
77
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, jf. udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d.
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 9, stk. 20, nr. 1,
ændres, således at
fristen på 3 måneder for at indgive ansøgning regnes fra det tidspunkt, hvor
det efter stk. 1, nr. 2, litra d, jf. § 37 m, er muligt at opnå opholdstilladelse
efter bestemmelsen eller, hvis fristen bliver kortere end 3 måneder som følge
af ophævelse af en beslutning efter § 37 m, fra tidspunktet for ophævelse af
denne beslutning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 27, om
indsættelse af en ny § 37 m i udlændingeloven.
Forslaget vil indebære, at der er sammenhæng mellem den periode,
adgangen til familiesammenføring for en flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus er udskudt, og hvornår fristen på 3 måneder for at indgive
ansøgning om familiesammenføring med et barn under 15 år begynder at
løbe.
Når udskydelse af adgangen til familiesammenføring nedsættes fra 3 år til 2
år, vil der som konsekvens heraf skulle tages højde for, at ansøgningsfristen
på 3 måneder i nogle tilfælde allerede vil være udløbet eller være kortere
end 3 måneder som følge af det tidspunkt, hvor ansøgningsfristen vil skulle
regnes fra i medfør af det ovenstående forslag.
Denne problemstilling er, hvis lovforslaget vedtages, både relevant ved
lovens ikrafttræden og i en eventuel fremtidig situation, hvor en beslutning
truffet efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 37 m måtte blive
ophævet.
Har en herboende forælder således på dette tidspunkt haft opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år og 3 måneder,
vil ansøgningsfristen efter udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1, allerede
være udløbet.
Har en herboende forælder på samme tidspunkt haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år, men i mindre end 2
år og 3 måneder, vil ansøgningsfristen være kortere end 3 måneder,
afhængigt af hvor længe forælderen har haft opholdstilladelse.
78
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget vil betyde, at ansøgningsfristen på 3 måneder vil skulle regnes fra
tidspunktet for ophævelse af en beslutning efter udlændingelovens § 37 m,
hvis fristen som følge af denne beslutning ellers ville blive kortere end 3
måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 9
Efter udlændingelovens § 9, stk. 21, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2
(familiesammenføring af et barn under 15 år), i tilfælde, hvor ansøgeren
tidligere har haft opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter
§ 17, kun kan gives, såfremt hensynet til ansøgerens tarv taler derfor. Ved
denne vurdering skal barnets opvækst og familiemæssige og sociale netværk
her i landet tillægges særlig vægt. Hvis opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 2,
er bortfaldet, som følge af at barnet imod sin vilje har opholdt sig uden for
landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration, skal dette også tillægges særlig vægt
ved vurderingen af hensynet til barnets tarv.
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 9, stk. 21,
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, om et nyt
udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser og
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, hvorefter det
klare udgangspunkt vil være, at opholdstilladelsen
ikke
skal anses for
bortfaldet i sådanne tilfælde. I disse sager vil de forhold, som indgår ved
vurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 21, allerede indgå i
vurderingen af bortfaldsspørgsmålet efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. afsnit 2.2.1 og 2.2.2.
Det forudsættes, at udlændingemyndighederne ved vurderingen af, om en
opholdstilladelse skal anses for bortfaldet, inddrager praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende fortolkningen af
artikel 8 (om ret til respekt for privat- og familieliv) i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, herunder hensynet til, hvor udlændingen
har haft sine formative år, og også, hvis udlændingen fortsat er mindreårig,
inddrager relevante principper i FN's konvention om Barnets Rettigheder.
79
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det vil både skulle gælde i sager, hvor spørgsmålet om bortfald af
udlændingens opholdstilladelse skal vurderes efter den foreslåede § 17, stk.
3, i udlændingeloven, og i sager, hvor der ikke er tale om, at udlændingen
som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold
af negativ betydning for udlændingen, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3, 1.
pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10-22
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9, stk. 22, stk. 27, 2. pkt.,
stk. 29, stk. 30, 1. pkt., stk. 31, 3. pkt., stk. 32, 1. pkt., stk. 36, 1. pkt., stk. 37,
1. pkt., stk. 38, 1. pkt., stk. 40, 1. pkt., stk. 42-43, § 9 c, stk. 1, 2.
og
3. pkt., §
9 h, stk. 7, § 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt., nr. 7, 1. pkt.,
og
nr. 16, § 33 a,
stk. 1, § 33 b, stk. 1, nr. 4, § 40 d
og
§ 48 f, 1. pkt.,
vil indebære en ajourføring
af henvisninger til bestemmelser i udlændingelovens § 9.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1,
nr. 9, hvori udlændingelovens § 9, stk. 21, foreslås ophævet.
Til nr. 23
Der kan efter udlændingelovens § 11, stk. 3, efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, hvis udlændingen
opfylder 9 grundlæggende betingelser:
1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 7, i mindst 8 år, jf.
dog stk. 5 og 6, og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f,
9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3. Hvis opholdstilladelsen er meddelt
efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., eller § 9 q, stk. 2, på baggrund
af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for
opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab
eller samlivsforhold.
2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-
224, § 225, jf. § 216, eller §§ 243-246.
80
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er
givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke
overstiger 100.000 kr.
5) Udlændingen har ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension
eller træder i stedet herfor. Danskbonus efter integrationslovens § 22 anses
ikke som hjælp efter integrationsloven.
6) Udlændingen har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring,
jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at
acceptere indholdet heraf.
7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
8) Udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 3 år og 6 måneder inden
for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det
tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 11, stk. 13,
at indsætte en ny særlig
adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse, hvorefter der, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, som indgiver
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse senest 2 år efter en afgørelse
om, at udlændingens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. §
17, stk. 3, eller senest 2 år efter indrejsen, hvis udlændingen på tidspunktet
for afgørelsen efter § 17, stk. 3, opholdt sig uden for landet. Fristen regnes
tidligst fra det fyldte 17. år. Tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-4 og 6-7,
samt følgende betingelser, jf. dog stk. 18:
1) Udlændingen har ikke i det sidste år forud for indgivelsen af ansøgning
om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra ydelser af
mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,
eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet
81
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
herfor. Danskbonus efter integrationslovens § 22 anses ikke som hjælp efter
integrationsloven.
2) Udlændingen har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse,
jf. stk. 8, nr. 1, eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 1 år
inden for de sidste 2 år forud for afgørelsen om meddelelsen af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være
under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles.
Den foreslåede ordning vil således omfatte udlændinge, for hvem
udlændingemyndighederne har truffet afgørelse om, at udlændingens
opholdstilladelse ikke anses for bortfaldet, fordi den unges udlandsophold
skyldes en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen, jf. den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3, der er beskrevet i lovforslagets afsnit 2.1.3.2.
Disse udlændinge vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse tidligst 1
år efter Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations afgørelse om, at opholdstilladelsen ikke anses for bortfaldet,
hvis udlændingen kommer i arbejde eller uddannelse og ikke modtager
kontanthjælp el.lign., jf. nedenfor.
Opholdt udlændingen sig uden for landet på tidspunktet for afgørelsen efter
udlændingelovens § 17, stk. 3, vil fristen på 2 år skulle regnes fra indrejsen
i Danmark. Derved tages der højde for en situation, hvor udlændingen på
grund af lokale udrejserestriktioner eller lignende forhindringer ikke er
genindrejst i Danmark, når der træffes afgørelse i spørgsmålet om bortfald
af udlændingens opholdstilladelse.
Fristen på 2 år vil tidligst skulle regnes fra det fyldte 17. år. Dette vil
modvirke, at udlændinge, der som helt unge sendes på og vender tilbage fra
en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, afskæres fra at kunne benytte den særlige ordning, hvis de 2
år efter afgørelsen efter udlændingelovens § 17, stk. 3, endnu ikke er fyldt
18 år og derfor ikke vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Det vil også betyde, at disse udlændinge vil kunne opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse i tilknytning til det fyldte 18. år, hvis de tilpassede
betingelser er opfyldt.
82
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Træffer Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering
og Integration afgørelse om, at en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet,
men omgøres denne afgørelse efterfølgende af Udlændingenævnet eller
Flygtningenævnet, vil nævnets afgørelse være bestemmende for beregning
af fristen.
Den foreslåede ordning vil indebære, at udlændingen skal have boet lovligt
her i landet i mindst 8 år (§ 11, stk. 3, nr. 1), ikke er idømt ubetinget straf af
en vis varighed for alvorlig kriminalitet (§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3), ikke har
forfalden gæld til det offentlige (§ 11, stk. 3, nr. 4), har underskrevet en
opholds- og selvforsørgelseserklæring (§ 11, stk. 3, nr. 6), og har bestået
Prøve i Dansk 2 eller anden danskprøve på samme eller højere niveau (§ 11,
stk. 3, nr. 7).
For så vidt angår kravet om lovlig bopæl i mindst 8 år vil beregningsreglen
i udlændingelovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, finde anvendelse. Det betyder
bl.a., at ophold i udlandet, der ikke fører til bortfald af opholdstilladelsen,
medregnes i 8-årskravet som lovlig bopæl her i landet.
Forslaget vil endvidere indebære, at udlændingen herudover skal opfylde
selvforsørgelses- og beskæftigelses-/uddannelseskrav, der også stilles efter
de almindelige betingelser, men som er tilpasset den særlige situation,
udlændinge omfattet af den foreslåede nye ordning befinder sig i.
Det foreslåede tilpassede selvforsørgelseskrav adskiller sig fra det
almindelige selvforsørgelseskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, ved,
at udlændingen kun i 1 år forud for indgivelsen af ansøgningen om
tidsubegrænset opholdstilladelse ikke må have modtaget offentlig hjælp
omfattet af bestemmelsen i modsætning til normalt 4 år. Bortset herfra
forudsættes de to bestemmelser administreret på samme måde.
Det foreslåede tilpassede beskæftigelseskrav adskiller sig endvidere fra det
almindelige beskæftigelseskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9,
ved, at beskæftigelsesperioden vil udgøre mindst 1 år inden for de sidste 2
år forud for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse,
i modsætning til normalt 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
Da det forventes af udlændingen, at denne arbejder for at genopbygge sin
integration i og tilknytning til Danmark, vil alene beskæftigelse her i landet
kunne indgå i beregningen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 8, nr. 1.
83
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
På samme vis som for unge udlændinge, der kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 12, vil også uddannelse
kunne indgå i opfyldelsen af det tilpassede beskæftigelses-
/uddannelseskrav.
Det foreslåede tilpassede beskæftigelses-/uddannelseskrav forudsættes
herudover administreret på samme måde, som udlændingelovens § 11, stk.
3, nr. 8 og 9, administreres, for så vidt angår beskæftigelse og selvstændig
erhvervsvirksomhed, og på samme måde, som udlændingelovens § 11, stk.
12, administreres, for så vidt angår uddannelse.
Det foreslås endelig, at en udlænding skal kunne undtages fra at opfylde en
eller flere af betingelserne, hvis betingelsen eller betingelserne ikke kan
kræves opfyldt, fordi hensynet til Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,
tilsiger det.
Kravene om, at udlændingen skal have boet lovligt her i landet i mindst 8 år
(§ 11, stk. 3, nr. 1) og ikke er idømt ubetinget straf af en vis varighed for
alvorlig kriminalitet (§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3), vil der ikke kunne undtages
fra. Dette vil svare til, hvad der gælder for andre udlændinge, der ansøger
om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter udlændingelovens § 17, stk. 2, bortfalder en opholdstilladelse ud over
de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, når en mindreårig udlænding har opholdt
sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det dog efter ansøgning bestemmes,
at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte
tilfælde. Anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet,
skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om
udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 21, eller § 9 c, stk. 1.
84
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 17, stk. 4, ophører en opholdstilladelse, der er
givet i medfør af §§ 7-8, først efter stk. 1 og 2, når udlændingen frivilligt
har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 17, stk. 2,
ophæves.
Forslaget vil indebære, at en mindreårig udlændings opholdstilladelse ikke
vil bortfalde, fordi han eller hun har opholdt sig uden for landet i mere end
3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.
Det ville isoleret set betyde, at en mindreårig udlændings opholdstilladelse,
også ved udlandsophold, der har karakter af en genopdragelsesrejse m.v.,
ville bortfalde efter de almindelige regler, det vil sige bl.a., hvis opholdet
uden for landet havde varet i mere end 6 eller 12 på hinanden følgende
måneder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1.
Forslaget skal dog ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 26, om et
nyt
udgangspunkt
for
bortfald
af
opholdstilladelser
ved
genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen.
Forslaget vil endvidere medføre en teknisk rykning, der vil indebære bl.a.,
at dispensationsadgangen i udlændingelovens § 17, stk. 3, vil blive § 17, stk.
2.
Det foreslås endvidere i udlændingelovens
§ 17, stk. 3
og
4,
der bliver stk.
2 og 3, at »og 2« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring, idet udlændingelovens § 17, stk. 2,
som der henvises til, foreslås ophævet, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 25
Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det efter ansøgning bestemmes, at
en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte
tilfælde. Anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet,
skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om
85
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, jf. §
9, stk. 21, § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 21, eller § 9 c, stk. 1.
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 17, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, om
ophævelse af udlændingelovens § 9, stk. 21, vil indebære, at
Udlændingestyrelsen, når en mindreårig udlændings opholdstilladelse anses
for bortfaldet, ikke længere i forbindelse med denne afgørelse af egen drift
skal vurdere, om udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 21, eller § 9 c, stk. 1.
I tilfælde, hvor en mindreårig udlændings opholdstilladelse anses for
bortfaldet, vil udlændingen i stedet selv kunne indgive ny ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark. Det vil svare til, hvad der allerede gælder for
opholdstilladelser, der er meddelt af Styrelsen for International Rekruttering
og Integration og bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når
udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder
endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år
her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har
opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I
de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller
tjeneste, der træder i stedet herfor.
Det foreslås i udlændingeloven at indsætte en ny
§ 17, stk. 3,
hvorefter en
opholdstilladelse, medmindre varigheden af udlændingens ophold og
udlændingens tilknytning til Danmark eller andre særlige grunde afgørende
taler derimod, ikke anses for bortfaldet efter stk. 1, hvis udlændingens
ophold uden for landet skyldes, at udlændingen som mindreårig er sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen.
86
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget vil indebære et nyt udgangspunkt, når det efter en konkret
vurdering kan lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen. I så fald vil opholdstilladelsen ikke bortfalde, uanset at
bopælen i Danmark må anses for opgivet, eller at opholdet i udlandet har
varet længere end 6 eller 12 på hinanden følgende måneder.
Det vil være en forudsætning, at udlændingen var mindreårig ved udrejsen.
Derimod vil det være uden betydning, hvis udlændingen er fyldt 18 år på
det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne skal vurdere, om
udlændingen har været sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen.
I vurderingen af, om udlændingen har været sendt på genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, vil alle
relevante oplysninger, herunder udlændingens egne oplysninger, skulle
indgå, jf. også pkt. 2.3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og
hvis der ikke er konkret grund til at betvivle oplysninger, der kommer
udlændingen til gode, skal de lægges til grund.
Er der grund til at tvivle på oplysningerne, f.eks. hvis udlændingens
oplysninger er udbredt upræcise eller udlændingens forklaring
usammenhængende, undvigende eller utroværdig, således at det må
konstateres, at der er tale om omgåelse, vil det ikke skulle lægges til grund,
at udlændingen har været på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold
af negativ betydning for udlændingen. Der vil ved vurderingen af
udlændingens egne oplysninger skulle tages højde for udlændingens alder
og situation.
Begrebet genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen vil skulle forstås på samme måde som hidtil, jf.
pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås dog, at der
i bestemmelsen ikke længere henvises specifikt til uddannelse og
integration, således at der i stedet skal tages udgangspunkt i, om
udlandsopholdet har været af negativ betydning for udlændingen generelt
set.
Som det fremgår under pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
er det i bemærkningerne til lov nr. 567 af 18. juni 2012, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 150 som fremsat, side 9-10, anført, at længerevarende
udlandsophold vil kunne have karakter af en genopdragelsesrejse eller have
87
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
negativ betydning for skolegang og integration bl.a., hvis piger i forbindelse
med konflikter om ære og skam sendes til hjemlandet for at indgå ægteskab
efter forældrenes ønske, eller hvis barnet sendes til hjemlandet for i øvrigt
at blive påvirket sprogligt og socialt på en måde, der er til skade for
integrationen i Danmark.
Det bemærkes, at religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og andre
ægtskabslignende forhold også vil være omfattet, ligesom den situation,
hvor en dreng sendes til hjemlandet for at indgå i en religiøs vielse mv. efter
forældrenes ønske, vil være omfattet.
Det bemærkes endvidere, at også udlandsophold under forhold, der bringer
den mindreårige udlændings sundhed eller udvikling i alvorlig fare, vil være
omfattet.
Kan det lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, og at opholdstilladelsen derfor ikke er bortfaldet, vil der skulle
træffes en konstaterende afgørelse herom, jf. dog straks nedenfor.
Selvom det kan lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, vil der kunne være omstændigheder, der gør, at
opholdstilladelsen alligevel bør anses for bortfaldet. Det kan f.eks. være,
hvis udlændingens tidligere ophold i Danmark kun har været kortvarigt,
eller hvis udlændingens tilknytning til Danmark i øvrigt er ringe.
Der vil derfor skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Er der
tale om en udlænding, der er født og opvokset i Danmark eller er kommet
til Danmark i en tidlig alder og har haft en sædvanlig opvækst i Danmark,
herunder gået i daginstitution og skole, vil selv en langvarig
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen på adskillige år som udgangspunkt ikke kunne begrunde, at
opholdstilladelsen skal anses for bortfaldet.
Er der derimod tale om en udlænding, som kun har haft ophold i Danmark i
ganske få år eller kortere tid forud for genopdragelsesrejsen eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, vil længden og
karakteren af rejsen samt barnets tilknytning til Danmark – eller andre
vestlige lande med socialt og kulturelt værdifællesskab med Danmark –
88
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
have større betydning for, om opholdstilladelsen vil skulle anses for
bortfaldet.
Der vil således være tale om en skønsmæssig vurdering, hvor alle relevante
forhold vil skulle indgå og afvejes over for hinanden. Varigheden af
udlændingens tidligere ophold og tilknytning til Danmark vil altid skulle
indgå i vurderingen.
I vurderingen vil også skulle inddrages praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols fortolkning af særlig artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for privat-
og familieliv, herunder hensynet til, hvor udlændingen har haft sine
formative år. I denne vurdering vil også FN's konvention om Barnets
Rettigheder skulle inddrages, hvis udlændingen fortsat er mindreårig.
En mindreårig udlændings egne handlinger i forbindelse med en
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen set i forhold til udlændingens alder, modenhed og styrke til at
modsætte sig sine forældres beslutning vil kunne indgå i myndighedernes
vurdering af, om udlændingens opholdstilladelse skal anses for bortfaldet.
Det vil dog kræve tungtvejende grunde at lade sådanne handlinger komme
udlændingen til skade, og der vil altid skulle ske en samlet
proportionalitetsvurdering, hvor alle sagens omstændigheder skal indgå,
herunder udlændingens ret til privat- og familieliv.
Hvis der ikke er konkret grund til at betvivle oplysninger om udlændingens
bestræbelser på at komme tilbage til Danmark, skal de lægges til grund.
Kan det lægges til grund, at udlændingen har været sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, men taler varigheden af udlændingens tidligere ophold,
udlændingens tilknytning til Danmark eller andre særlige grunde afgørende
imod en bevarelse af opholdstilladelsen, vil der skulle træffes en
konstaterende afgørelse om bortfald af opholdstilladelsen.
Det vil ikke være en forudsætning for at anvende den foreslåede
bestemmelse,
at
den
mindreårige
udlænding
og/eller
forældremyndighedsindehaveren indgiver en ansøgning om, at
opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, ligesom den foreslåede
bestemmelse vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en mindreårig
89
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlænding indgiver en ansøgning uden forældremyndighedsindehaverens
tiltrædelse heraf.
Ved behandlingen af en sag efter den foreslåede bestemmelse vil
udlændingemyndighederne skulle være opmærksomme på, om
forældremyndighedsindehaverens varetagelse af sagen strider mod den
mindreårige udlændings tarv, hvilket efter en konkret vurdering vil kunne
bevirke, at den mindreårige udlænding selv bør kunne varetage sine
partsbeføjelser, og at forældremyndighedsindehaverens indsigt i sagen og
udøvelse af partsrettigheder begrænses efter forvaltningslovens almindelige
regler herom.
Det foreslåede nye udgangspunkt, hvorefter en opholdstilladelse ikke skal
anses for bortfaldet ved genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af
negativ betydning for udlændingen, vil finde anvendelse uanset
udlændingens opholdsgrundlag.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at opholdstilladelser meddelt på
baggrund af udlændingelovens § 7 (asyl) og § 8 (kvoteflygtninge) først vil
ophøre, dvs. bortfalde, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i
hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land, jf. § 17, stk. 4. Det
gælder, uanset om der måtte være grundlag for at anse opholdstilladelsen
for bortfaldet efter § 17, stk. 1, jf. den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 17, stk. 3.
Udlændingestyrelsen vil således skulle træffe afgørelse i første instans bl.a.,
når udlændingens opholdstilladelse er meddelt på grundlag af
familiesammenføring. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse som
medfølgende familie på bl.a. studie- og erhvervsområdet, vil afgørelsen i
første instans skulle træffes af Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
En afgørelse om, at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet, vil kunne
indbringes for enten Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet efter de
almindelige regler, jf. også lovforslagets § 1, nr. 31.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 27
90
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås efter udlændingelovens § 37 l at indsætte
§ 37 m,
hvorefter
udlændinge- og integrationsministeren i tilfælde af massetilstrømning af
asylansøgere til Danmark kan beslutte at forlænge perioden på 2 år, der er
nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9, stk. 1, nr. 3,
litra d, til 3 år.
Forslaget vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren i
bekendtgørelsesform vil kunne bestemme, at udskydelsen af adgangen til
familiesammenføring med en herboende flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus forlænges, således at familiesammenføring efter
udlændingelovens § 9 vil være betinget af, af den herboende person har haft
sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste
3 år. Det vil svare til den retstilstand, der var gældende indtil Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) dom i M.A.-sagen.
Ved "massetilstrømning" vil skulle forstås en ekstraordinær situation, hvor
antallet af asylansøgere, der indrejser i Danmark, stiger markant, og hvor
det vurderes nødvendigt at prioritere beskyttelsen af disse personer frem for
at tillade familiesammenføring under hensyn til familiens enhed.
Indrejsetallet vil efter en konkret vurdering kunne karakteriseres som
massetilstrømning i bestemmelsens forstand, når indrejsetallet er markant
højere end ellers, og situationen kan karakteriseres som ekstraordinær og
forventes at påvirke modtagesystemet og muligheden for at absorbere
flygtninge i kommunerne mærkbart samt de offentlige udgifter væsentligt.
Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på en ekstraordinær belastning
ikke kun af indkvarteringskapaciteten, men også af andre områder, f.eks. i
forhold til tilstrækkeligt kvalificeret personale, sundhedsydelser og
undervisningstilbud til medfølgende børn i den undervisningspligtige alder.
Derudover kan massetilstrømning forøge de integrationsmæssige
udfordringer og dermed begrænse kommunernes muligheder for at løse
sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, da integrationsindsatsen i
høj grad varetages lokalt.
Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser, dvs. EMRK artikel 8 og
Domstolens praksis. Anvendelse af bemyndigelsen til at udskyde
familiesammenføring i 3 år vil således forudsætte, at en situation med
massetilstrømning af asylansøgere har en sådan karakter, at en forlængelse
af perioden for udskydelse af familiesammenføring til 3 år ikke vil stride
91
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
imod EMRK artikel 8 og Domstolens praksis, dvs. M.A.-dommen og
eventuelle senere relevante domme.
Dette indebærer også, at en beslutning om at udskyde adgangen til
familiesammenføring i 3 år med en herboende flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus vil skulle ophæves, når antallet af asylansøgere igen er
faldet til et niveau, der ikke kan begrunde en udskydelse, og når situationen
på den baggrund ikke længere kan karakteriseres som ekstraordinær.
Et fald i antallet af asylansøgere vil dog ikke uden videre skulle føre til, at
beslutningen om at udskyde adgangen til familiesammenføring i 3 år skal
ophæves, hvis der er konkrete grunde til at antage, at antallet af asylansøgere
igen vil stige markant efter forholdsvis kort tid. Det kan f.eks. være
oplysninger om nye eller ændrede ruter og metoder for bevægelser i
migrationsstrømme eller årstidsbestemte grunde til en nedgang i
tilstrømningen.
Også i perioder, hvor adgangen til familiesammenføring med en herboende
flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus er udskudt i 3 år i medfør af
den foreslåede bestemmelse, vil der skulle meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på et tidligere tidspunkt, hvis Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger det efter en konkret og individuel
vurdering i den enkelte sag, jf. nærmere pkt. 2.5.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Hvis den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udnyttes, vil
bekendtgørelsen skulle finde anvendelse for ansøgninger om
familiesammenføring, der indgives efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Det vil betyde, at familiesammenføring i sager, hvor ansøgningen indgives
efter bekendtgørelsens ikrafttræden, som udgangspunkt vil være betinget af,
at den herboende person har haft sin opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år. Er ansøgningen
indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden, vil familiesammenføring som
udgangspunkt være betinget af, at den herboende person har haft sin
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2
år.
Ved en efterfølgende ophævelse af bekendtgørelsen, vil 2-årsfristen i de
omhandlede bestemmelser i § 9, stk. 1, gælde igen, og såvel verserende som
92
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
nye sager, der indgives efter bekendtgørelsens ophævelse, vil skulle
behandles i overensstemmelse hermed.
Det skyldes som nævnt ovenfor, at bekendtgørelsen vil skulle ophæves, når
antallet af asylansøgere igen er faldet til et niveau, der ikke kan begrunde en
udskydelse af adgangen til familiesammenføring, og når situationen på den
baggrund ikke længere kan karakteriseres som ekstraordinær, og en fortsat
udskydelse således vurderes at stride imod EMRK artikel 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Efter udlændingelovens § 44 c, stk. 1, underretter kommunalbestyrelsen
Udlændingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til
eller begrundet mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig
uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for
deres skolegang og integration.
Efter udlændingelovens § 44 c, stk. 2, skal en kommunalbestyrelse, der
gennemfører en forebyggende samtale med eller tilbyder anden form for
særlig støtte til forældrene til en mindreårig udlænding, jf. § 11, stk. 3, og §
52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, på grund af kendskab til eller
begrundet mistanke om, at den mindreårige udlænding opholder sig uden
for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for skolegang og integration, i den forbindelse oplyse forældrene
om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 17.
Efter udlændingelovens § 44 c, stk. 3, skal underretning efter stk. 1
indeholde oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført en
forebyggende samtale med eller tilbudt forældrene til en mindreårig
udlænding, der er omfattet af stk. 1, anden form for særlig støtte efter
reglerne i § 11, stk. 3, og § 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, og
om kommunalbestyrelsen i den forbindelse har orienteret forældrene om
reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. stk. 2.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i udlændingelovens § 44 c.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 c, stk. 1,
fastsætter, at
kommunalbestyrelsen uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
93
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration videregiver oplysninger om en mindreårig udlænding, hvis
kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet mistanke om en
forestående eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af
negativ betydning for udlændingen. Det samme gælder for gennemførte
genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, uanset om udlændingen er blevet myndig efter rejsen eller
udlandsopholdet. Kommunalbestyrelsen videregiver løbende til
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration nye oplysninger omfattet af 1. eller 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 c, stk. 2,
fastsætter, at
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver kan
indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om en mindreårig
udlænding, når Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration har kendskab til eller begrundet mistanke om en
forestående eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af
negativ betydning for den mindreårige udlænding. Det samme gælder for
gennemførte genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen, uanset om udlændingen er blevet myndig efter
rejsen eller udlandsopholdet.
Med den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 44 c, stk. 1 og 2,
ændres kommunernes underretningspligt, hvorefter der alene underrettes
om sager om udlandsophold på over 3 måneder, til en pligt til videregivelse
af relevante oplysninger, når der er kendskab til eller begrundet mistanke
om en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for udlændingen, uanset opholdes længde og om opholdet er forestående,
igangværende eller gennemført. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration får også som noget nyt adgang til
selv at indhente oplysninger fra kommunerne ved kendskab til eller
begrundet mistanke om et sådant ophold.
Det er formålet med den foreslåede ordning i højere grad at styrke
udlændingemyndighedernes kendskab til disse sager, så myndighederne
allerede i forbindelse med f.eks. en ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke
skal anses for bortfaldet, eller i forbindelse med en ansøgning om udstedelse
af særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding, vil være i besiddelse
af (flere) oplysninger om, at der er tale om et tilfælde, hvor der kan være
grund til at antage, at den mindreårige udlænding vil blive sendt på
94
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, eller at udlændingen har været på en sådan rejse.
Alle oplysninger, der kan have betydning for Udlændingestyrelsens og
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om der
er tale om en forestående, aktuel eller gennemført genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, eller begrundet
mistanke om et sådant ophold, vil være omfattet af videregivelsespligten og
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations adgang til på eget initiativ at indhente oplysninger. Det foreslås
således, at der skabes hjemmel til, at der kan udveksles flere oplysninger
mellem kommunalbestyrelsen og udlændingemyndighederne, end der er
hjemmel til i dag i den gældende udlændingelovs § 44 c, hvorefter der alene
underrettes om sager om udlandsophold på over 3 måneder.
Det vil eksempelvis kunne være oplysninger om, at en udlænding i en
periode ikke er mødt i skole eller er taget ud af skolen midt i skoleåret uden
varsel. Det vil også eksempelvis kunne være oplysninger fra en udlænding
om at skulle på et ferieophold efter forældrenes bestemmelse, men hvor
udlændingen ikke er bekendt med opholdets nærmere indhold. Endvidere
vil det f.eks. kunne være oplysninger om, at en forælder har udøvet vold
mod barnet eller tvang over for barnet, forudsat at oplysningerne, herunder
om omstændighederne omkring volden og/eller tvangen, må antages at have
betydning for vurderingen af, om der er tale om en genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen. Det vil f.eks.
kunne være, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet som en reaktion
på, at barnet følger danske normer og værdier.
Begrebet genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen vil skulle forstås på samme måde som beskrevet
under pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Om kommunalbestyrelsen vil skulle videregive oplysninger til
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration afhænger af opholdsgrundlaget for den udlænding,
oplysningerne vedrører. Kommunalbestyrelsen vil have adgang til
oplysninger herom gennem Udlændingeinformationsportalen og vil i
tvivlstilfælde kunne rette henvendelse til en af styrelserne.
Modtager Udlændingestyrelsen oplysninger fra en kommunalbestyrelse
vedrørende en udlænding, der hører under Styrelsen for International
95
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Rekruttering og Integrations sagsområder, vil Udlændingestyrelsen skulle
videresende oplysningerne til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og omvendt. Det følger af den almindelige regel i
forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvorefter en forvaltningsmyndighed, der
modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, så
vidt muligt skal videresende henvendelsen til rette myndighed.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 c, stk. 3,
fastsætter, at
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration til brug for vurderingen efter udlændingelovens § 17, stk. 3, og
§ 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8, kan afholde en samtale med en mindreårig
udlænding uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden
dennes tilstedeværelse, når hensynet til den mindreårige udlændings bedste
taler herfor (børneoplysningssamtale). Den mindreårige udlænding har ret
til at lade sig bistå af andre. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan tilsidesætte en mindreårig
udlændings valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at
bisidderen ikke vil varetage udlændingens interesser. Udlændingestyrelsen
og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan udelukke en
bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for, at
den mindreårige udlænding kan udtrykke sig frit. En bisidder for en
mindreårig udlænding skal være fyldt 15 år. Straffelovens §§ 152-152 f
finder tilsvarende anvendelse for bisiddere for mindreårige udlændinge.
En børneoplysningssamtale skal kunne afholdes til brug for
Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering efter udlændingelovens § 17, stk. 3, af, om en
opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet efter stk. 1, fordi
udlændingens ophold uden for landet skyldes, at udlændingen som
mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af
negativ betydning for udlændingen. Der henvises nærmere herom til
lovforslagets § 1, nr. 26, og bemærkningerne hertil.
Udlændingestyrelsen skal også kunne afholde en børneoplysningssamtale
til brug for Udlændingestyrelsens vurdering efter udlændingelovens § 39 a,
stk. 3, nr. 5, af, om udstedelse af særlig rejselegitimation til en mindreårig
udlænding skal nægtes, eller at en allerede udstedt særlig rejselegitimation
skal inddrages, eller om fristen for en sådan afgørelse skal forlænges, jf. §
39 a, stk. 8, fordi der er grund til at antage, at den mindreårige udlænding
ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer den pågældendes
sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller for at indgå ægteskab eller for
96
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet
ægteskabslignende forhold.
Formålet med en børneoplysningssamtale vil være at give den mindreårige
udlænding mulighed for mundtligt og i fortrolighed at redegøre for
familieforhold, konflikter og andre forhold, som kan underbygge, at
udlændingen har været eller måske er i fare for at blive sendt på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, i de sager, hvor det er tilfældet.
En børneoplysningssamtale vil kunne afholdes på Udlændingestyrelsens og
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations såvel som på den
mindreårige udlændings foranledning og ønske.
En ansøgning om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, eller
en ansøgning om udstedelse af særlig rejselegitimation kan eksempelvis
være udfyldt af eller under opsyn af forældrene, hvor den mindreårige ikke
har haft mulighed for at tilkendegive, at et (forestående) udlandsophold er
eller har været ufrivilligt eller af en anden karakter end oplyst i ansøgningen.
I sådanne tilfælde vil udlændingen i stedet efterfølgende kunne rette
henvendelse til udlændingemyndighederne og anmode om en
børneoplysningssamtale i fortrolighed.
Tilsvarende vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kunne tilbyde en børneoplysningssamtale, hvis
styrelsen er i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at der kan være tale
om en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for udlændingen. En mindreårig udlænding vil ikke have pligt til at deltage
i en børneoplysningssamtale, men vil skulle have oplysninger om samtalens
formål og rammer, og at udeblivelse vil kunne have betydning for
opholdsgrundlaget eller afgørelsen vedrørende særlig rejselegitimation.
Henset
til
formålet
med
og den
særlige karakter af
børneoplysningssamtalerne er det Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at der er et væsentligt behov for specialregulering af spørgsmålet
om underretning af forældremyndighedsindehaveren og partsrepræsentation
i den foreslåede § 44 c, stk. 3, således at de rettigheder, der tilkommer
forældremyndighedsindehavere, fraviges.
I forbindelse med iværksættelsen af en børneoplysningssamtale vil
Udlændingestyrelsen henholdsvis Styrelsen for International Rekruttering
97
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
og Integration skulle oplyse den mindreårige udlænding om retten til at
medtage en bisidder.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil skulle foretage en konkret vurdering af, om væsentlige
hensyn til den mindreårige taler for, at forældremyndighedsindehaveren
ikke orienteres om mødet og ikke deltager i mødet. Hvor der er kendskab til
eller en begrundet mistanke om en genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for den mindreårige udlænding, vil
hensynet til den mindreårige udlænding ofte tale for, at
forældremyndighedsindehaveren ikke underrettes om mødet og ikke
deltager heri.
Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations beslutninger om at afholde samtalen med den
mindreårige udlænding uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
og uden dennes deltagelse ikke udgør en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Disse beslutninger har således karakter af procesledende
beslutninger om sagens oplysning. Det betyder, at Udlændingestyrelsen
eller Styrelsen for International Rekruttering og Integrations beslutning
herom ikke vil kunne påklages særskilt med udsættelse af sagen til følge.
Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations beslutning vil i stedet kunne gøres gældende i forbindelse med
en klage over Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations afgørelse efter udlændingelovens § 17, stk. 3,
eller Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 39 a, stk. 3,
nr. 5, og stk. 8.
Endvidere vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kunne udelukke en bisidder, når der er bestemte
grunde til at antage, at bisidderen ikke vil varetage udlændingens interesser,
eller bisidderens deltagelse i mødet skønnes at have betydning for, om
udlændingen kan udtrykke sig frit, jf. nedenfor. Denne situation vil
eksempelvis kunne forekomme, hvor bisidderen ikke fremstår tilstrækkelig
moden til at kunne støtte udlændingen under samtalen, eller hvor bisidderen
reelt varetager forældrenes interesser i strid med den mindreårige
udlændings interesser.
Det bemærkes, at Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations beslutning om at tilsidesætte barnets eller den
unges valg af bisidder eller at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et
98
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
møde, ikke udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at
Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations beslutning herom ikke vil kunne påklages særskilt med
udsættelse af sagen til følge. Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations beslutning vil i stedet kunne gøres
gældende i forbindelse med en klage over Udlændingestyrelsens eller
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse efter
udlændingelovens § 17, stk. 3, eller Udlændingestyrelsens afgørelse efter
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8.
Forslagets 6. pkt., vil indebære, at straffelovens §§ 152-152 f om
tavshedspligt med hensyn til oplysninger, en person bliver bekendt med som
led i offentligt hverv eller tjeneste, finder tilsvarende anvendelse for
bisiddere for mindreårige udlændinge.
Det vil betyde, at også bisiddere for mindreårige udlændinge, der ikke er
omfattet af personkredsen nævnt i straffelovens §§ 152-152 f, på tilsvarende
vis vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder eller, hvis
forholdet begås med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder, med fængsel
indtil 2 år.
Forslaget skal sikre, at f.eks. en skolekammerat eller en ældre søskende, der
ikke som bisidder virker i offentlig tjeneste eller hverv eller udfører opgaver
efter aftale med en offentlig myndighed, pålægges en tavshedspligt for
oplysninger, den pågældende bliver bekendt med i forbindelse med en
børneoplysningssamtale, og som ikke bør komme til andres kendskab.
Det forudsættes, at kontakten mellem Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration og den mindreårige udlænding
i relevante tilfælde sker på en måde, hvor der ikke er risiko for, at
forældrene, f.eks. ved monitorering af post, herunder digital post, sendt til
udlændingen, får kendskab til samtalen, f.eks. ved at etablere kontakt via
udlændingens skole eller bopælskommune.
Det forudsættes med ordningen, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration udpeger et passende antal
sagsbehandlere, der skal afholde børneoplysningssamtaler, og som
opkvalificeres med henblik på at afholde samtaler med mindreårige. Kun i
særligt hastende tilfælde, hvor formålet med en børneoplysningssamtale vil
forspildes, hvis samtalen ikke afholdes med kort varsel, skal samtalen kunne
99
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
afholdes af en sagsbehandler uden denne opkvalificering, hvis en
opkvalificeret sagsbehandler ikke er til rådighed.
De almindelige regler i forvaltningsloven og offentlighedsloven om bl.a.
aktindsigt, partshøring mv. vil i øvrigt finde anvendelse i forbindelse med
udlændingemyndighedernes behandling af en sag om, hvorvidt en
opholdstilladelse skal anses for bortfaldet eller ej, jf. den foreslåede § 17,
stk. 3, og en sag om udstedelse af særlig rejselegitimation eller inddragelse
heraf og fastsættelse af en frist for en sådan afgørelse efter
udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8. Det bemærkes i den
forbindelse, at oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med en
børneoplysningssamtale, ligesom oplysningen om at en sådan samtale har
været afviklet, forudsættes at kunne undtages fra aktindsigt efter
forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. I sådanne tilfælde må
udlændingemyndighederne være opmærksomme på den særlige konflikt,
som den mindreårige udlændings oplysninger kan give anledning til i
forhold til forældrene, og det deraf følgende behov for at beskytte den
mindreårige udlænding. En anmodning fra forældrenes side om aktindsigt
må derfor altid føre til, at der foretages en konkret afvejning med henblik på
vurderingen af, om forvaltningslovens bestemmelser om undtagelse fra
aktindsigt kan bringes i anvendelse, ligesom udlændingemyndighederne bør
overveje at inddrage kommunen i spørgsmålet om udlevering af oplysninger
til forældrene.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 46, stk. 1,
vil indebære en
ajourføring af henvisninger til bestemmelser i udlændingelovens § 9.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,
nr. 9, hvori udlændingelovens § 9, stk. 21, foreslås ophævet.
Til nr. 30
Efter udlændingelovens § 46, stk. 6, træffes afgørelser om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14, 16 og 17, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p af Udlændingestyrelsen,
efter at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet
afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede.
100
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 46, stk. 7, træffes afgørelser om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14, 16 og 17, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 b af Udlændingestyrelsen, efter at udlændinge-
og integrationsministeren har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for
opholdstilladelsen fortsat er til stede.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 46, stk. 6
og
7,
at », stk. 3-9, 12, 14, 16
og 17« udgår.
Henvisningerne er til dels misvisende, idet alene udlændingelovens § 11,
stk. 3, 5 og 12, er hjemmelsbestemmelser, mens § 11, stk. 4, 6-9, 14, 16 og
17, som bestemmelsen henviser til i dag, er materielle bestemmelser, der
inddrages i vurderingen af en ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Der er således tale om en forenkling af bestemmelserne, idet forslaget ikke
efterlader tvivl, om hvilke sager Udlændingestyrelsen skal forelægge for
Styrelsen for International Rekruttering og Integration henholdsvis
udlændinge- og integrationsministeren.
Ændringerne vil ikke indebære ændringer i eller udvidelse af de nævnte
udlændingemyndigheders sagsgange. Udlændingestyrelsen vil således ikke
med forslaget skulle forelægge en sag for Styrelsen for International
Rekruttering og Integration eller udlændinge- og integrationsministeren,
hvis der er grundlag for at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 11, stk.
10, hvorefter en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises,
hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de
oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset
opholdstilladelse kan meddeles.
Til nr. 31
Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det efter ansøgning bestemmes, at
en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte
tilfælde. Anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet,
skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om
udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 21, eller § 9 c, stk. 1.
101
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsens og
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter
udlændingeloven påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 5 og 7 og §
53 a.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 1, kan Udlændingenævnet
endvidere behandle klager over Udlændingestyrelsens og Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations konstatering af, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§ 9 d-9 f, 9 i-9
n, 9 p eller 9 q er bortfaldet, jf. §§ 17-18. Det samme gælder klager over
afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 4, kan Udlændingestyrelsens afgørelser
vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, påklages til udlændinge- og
integrationsministeren. Det samme gælder Udlændingestyrelsens
konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2, er
bortfaldet, jf. §§ 17-18, og klager over afslag på ansøgninger om, at en sådan
opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a,
stk. 2.
Det foreslås i udlændingelovens
§ 46 a, stk. 2, nr. 1,
og
§ 46 a, stk. 4,
at
ændre »stk. 3« til: »stk. 2 og 3«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 24,
hvorved udlændingelovens § 17, stk. 3, bliver stk. 2, og lovforslagets § 1,
nr. 26, hvorved der indsættes et ny stk. 3 i udlændingelovens § 17.
Forslaget vil indebære, at også afgørelser om bortfald af opholdstilladelse,
hvor det er lagt til grund, at udlændingens ophold uden for landet skyldes,
at udlændingen som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, men hvor varigheden
af udlændingens ophold og udlændingens tilknytning til Danmark eller
andre særlige grunde afgørende taler derimod, at opholdstilladelsen ikke
skal anses for bortfaldet, vil kunne indbringes for Udlændingenævnet.
Det vil gælde, når opholdstilladelsen, der er bortfaldet, er meddelt efter
udlændingelovens § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§ 9 d-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller
9 q.
102
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Er opholdstilladelsen, der er bortfaldet, meddelt efter udlændingelovens § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, kan afgørelsen indbringes for Flygtningenævnet, jf.
§ 53 a, stk. 1, nr. 3.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
at ved behandlingen af en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, regnes
fristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1, som ændret ved denne lovs §
1, nr. 8, fra lovens ikrafttræden, hvis fristen som følge af udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d, som ændret ved dennes lovs § 1, nr. 1, vil blive
kortere end 3 måneder.
Den foreslåede § 2, stk. 2, vil betyde, at fristen på 3 måneder for at indgive
ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
2, litra d, med et barn, som opholder sig i hjemlandet eller et andet land
sammen med den ene af forældrene eller anden fast omsorgsperson, vil
skulle regnes fra lovens ikrafttræden, hvis fristen som følge af, at
udskydelsen af adgangen til familiesammenføring nedsættes fra 3 år til 2 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ellers ville blive kortere end 3 måneder.
Forslaget vil have betydning i sager, hvor den herboende forælder på
tidspunktet for lovens ikrafttræden enten har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år og 3 måneder, eller
har haft denne opholdstilladelse i mere end de sidste 2 år men mindre end 2
år og 3 måneder, og hvor ansøgningsfristen på 3 måneder ellers vil være
enten udløbet eller kortere end 3 måneder.
Det foreslås i
§ 2, stk. 3,
at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 31, 3. pkt., stk. 42, og § 11, stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26.
september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., stk. 42,
og § 11, stk. 20.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og
integrationsministeren nærmere regler om, hvornår det kan anses for
godtgjort, at den herboende person råder over en selvstændig bolig af
rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 19, 2. pkt., og stk. 24, 2. pkt., og om
kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt. Der er i medfør af
103
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
bemyndigelsen udstedt bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om
opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om
kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 42, fastsætter udlændinge- og
integrationsministeren regler om danskprøven på A1-niveau og
danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34 og 35, herunder regler om lovligt
forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere,
betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i
prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder,
klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau
og danskprøven på A2-niveau. Der er i medfør af bemyndigelsen udstedt
bekendtgørelse nr. 902 af 6. juni 2020 om danskprøve på A1-niveau og
danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge med senere
ændringer.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 19, kan udlændinge- og
integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte
nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne
betinges af, at udlændingen har en integrationsrelevant tilknytning til
Færøerne. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 12 og 18, vil udlændingelovens § 9, stk.
31, 3. pkt., og stk. 42, blive § 9, stk. 30, 3. pkt., og stk. 41, og som følge af
lovforslagets § 1, nr. 23, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 13 i
udlændingelovens § 11, vil udlændingelovens § 11, stk. 19, blive § 11, stk.
20.
Den foreslåede § 2, stk. 3, vil betyde, at regler, som er eller måtte blive
fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., stk. 42, og § 11,
stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, vil forblive i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af
udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., stk. 41, og § 11, stk. 20.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven
ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
104
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1910 af 26. september 2021, [som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 2623 af 28. december
2021], foretages følgende ændringer:
§ 9.
Der kan efter ansøgning gives
1.
I
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2,
opholdstilladelse til
litra d,
og
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra d,
ændres »3
1) en udlænding over 24 år, som samlever på år, eller« til: »2 år, jf. dog § 37 m, eller«.
fælles bopæl i ægteskab eller i fast
samlivsforhold af længere varighed med en i
Danmark fastboende person over 24 år, der
a)-c) ---
d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk.
3, i mere end de sidste 3 år, eller
e) ---
2) et ugift mindreårigt barn under 15 år af en
i Danmark fastboende person eller dennes
ægtefælle,
når
barnet
bor
hos
forældremyndighedens indehaver og ikke
gennem fast samlivsforhold har stiftet
selvstændig familie, og når den i Danmark
fastboende person
a)-c) ---
d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk.
3, i mere end de sidste 3 år, eller
e) ---
3) en mindreårig udlænding med henblik på
ophold hos en anden i Danmark fastboende
person
end
forældremyndighedens
indehaver, når opholdstilladelsen gives med
henblik på adoption, ophold som led i et
plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler
derfor, ophold hos barnets nærmeste familie,
og når den i Danmark fastboende person
105
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
a)-c) ---
d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk.
3, i mere end de sidste 3 år, eller
e) ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
skal, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod, betinges af, at den
herboende person, som det påhviler at
forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år
stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr.
til dækning af eventuelle fremtidige
offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven til
ansøgeren, jf. stk. 27. Hvis ansøgeren har
bestået danskprøven på A1-niveau eller A2-
niveau, andre danskprøver på et tilsvarende
eller højere niveau eller en afsluttende prøve
i dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., udgør det angivne beløb i 1. pkt. det
beløb, som kommunalbestyrelsen efter stk.
36-38 kan nedsætte den økonomiske
sikkerhed
til.
Udlændinge-
og
integrationsministeren fastsætter nærmere
regler om den økonomiske sikkerhed. Det
angivne beløb i 1. pkt. er fastsat i 2018-
niveau og reguleres fra og med 2019 én gang
årligt
den
1.
januar
efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
skal, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, betinges af, at
1) den herboende person godtgør at råde
over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, jf. stk. 31,
Lovforslaget
2.
I
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 44 a, stk. 5,
ændres
»stk. 27« til: »stk. 26«.
3.
I
§ 9, stk. 4, 2. pkt., stk. 39,
og
§ 48 g
ændres
»stk. 36-38« til: »stk. 35-37«.
4.
I
§ 9, stk. 6, nr. 1, stk. 19, 3. pkt., stk. 24, 3.
pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
og
nr. 7, 2. pkt.,
ændres »stk. 31« til: »stk. 30«.
106
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
2)-3) ---
Stk. 7-13.
---
Stk. 14.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er
indgivet samtidig med en ansøgning fra
ansøgerens barn om opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter
stk. 23. Dette gælder dog ikke, hvis
ansøgerens barn kan henvises til at tage
ophold hos nærtstående familie i hjemlandet
og hensynet til barnets tarv ikke taler
derimod, eller hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, i
øvrigt taler derimod.
Stk. 15-16.
---
Stk. 17.
Er den herboende person meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11,
stk. 3 og 4, eller efter § 11, stk. 12, 13 eller
17, anses betingelserne i stk. 15, nr. 1-8, og
stk. 16 for opfyldt.
Stk. 18.
Har den herboende person nået
folkepensionsalderen eller fået tildelt
førtidspension eller seniorpension, anses
betingelserne i stk. 15, nr. 7 og 8, og stk. 16,
nr. 2 og 3, for opfyldt. Hvis en herboende
person over 18 år har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse på baggrund af et stærkt
tilknytningsforhold til Danmark, anses
betingelserne i stk. 15, nr. 7 og 8, og stk. 16,
nr. 2 og 3, for opfyldt på tilsvarende vilkår,
som den herboende efter § 11, stk. 13, ville
kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 19.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor,
betinges af, at den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, i tiden
indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke
hjælp i form af enkeltstående ydelser af
Lovforslaget
5.
I
§ 9, stk. 14, 1. pkt.,
ændres »stk. 23« til:
»stk. 22«.
6.
I
§ 9, stk. 17,
ændres »stk. 12, 13 eller 17«
til: »stk. 12-14 eller 18«.
7.
I
§ 9, stk. 18, 2. pkt.,
ændres »stk. 13« til:
»stk. 14«.
107
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er
direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser,
der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt
væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at
den herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk.
31.
Stk. 20.
Et barn, som opholder sig i
hjemlandet eller et andet land sammen med
den ene af forældrene eller anden fast
omsorgsperson, kan, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler herfor, kun gives
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvis der
ansøges herom, senest 3 måneder efter at den
anden forælder er meddelt opholdstilladelse
her i landet eller, hvis den anden forælder har
dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af
de andre nordiske lande, er tilmeldt
folkeregisteret. Fristen regnes dog fra et
senere tidspunkt i følgende tilfælde:
1)
Når
forælderen
er
meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, regnes
fristen fra det tidspunkt, hvor forælderen
har haft opholdstilladelse i mere end de
sidste 3 år, jf. stk. 1, nr. 2, litra d.
2)-3) ---
Stk. 21.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har
haft opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som
er bortfaldet efter § 17, kun gives, såfremt
hensynet til ansøgerens tarv taler derfor. Ved
denne vurdering skal barnets opvækst og
familiemæssige og sociale netværk her i
landet tillægges særlig vægt. Hvis
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 2, er
bortfaldet, som følge af at barnet imod sin
vilje har opholdt sig uden for landet på
Lovforslaget
8.
I
§ 9, stk. 20, nr. 1,
ændres »3 år, jf. stk. 1,
nr. 2, litra d« til: »2 år, jf. stk. 1, nr. 2, litra d,
jf. dog § 37 m«.
9.
§ 9, stk. 21,
ophæves.
Stk. 22-43 bliver herefter stk. 21-42.
108
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
genopdragelsesrejse
eller
andet
udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration, skal dette også
tillægges særlig vægt ved vurderingen af
hensynet til barnets tarv.
Stk. 22.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil
stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 32.
Stk. 23.
---
Stk. 24.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3,
skal, når opholdstilladelsen gives som led i et
plejeforhold eller med henblik på ophold hos
barnets nærmeste familie, betinges af, at den
herboende person påtager sig at forsørge
ansøgeren, og at den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, i tiden
indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke
hjælp i form af enkeltstående ydelser af
mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er
direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser,
der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives
med henblik på ophold hos barnets nærmeste
familie, endvidere betinges af, at den
herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk.
31.
Stk. 25-26.
---
Stk. 27.
Er en opholdstilladelse betinget af, at
den herboende person har skullet stille
økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der
senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, skal
kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det
beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling
for hjælpen. Stk. 26, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Lovforslaget
10.
I
§ 9, stk. 22,
der bliver stk. 21, ændres
»stk. 32« til: »stk. 31«.
11.
I
§ 9, stk. 27, 2. pkt.,
der bliver stk. 26, 2.
pkt., ændres »stk. 26« til: »stk. 25«.
109
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
Stk. 28.
---
Stk. 29.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, i hvilket omfang den herboende
person eller ansøgeren inden for en i
anmodningen nærmere angiven periode har
modtaget hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5,
stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 24, 1. og 2. pkt.
Stk. 30.
Kommunalbestyrelsen indberetter til
Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller
den herboende person modtager hjælp efter
lov
om
aktiv
socialpolitik
eller
integrationsloven, og om omfanget af sådan
hjælp, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk.
24, 1. og 2. pkt. Kommunalbestyrelsens
videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan
ske uden samtykke. 1. og 2. pkt. finder kun
anvendelse, hvis opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen og den herboende
person ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf.
stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 19, 1. pkt.
Stk. 31.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om den herboende persons
boligforhold,
herunder
antallet
af
beboelsesrum og beboere i boligen.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke
fra den herboende person til brug for sin
udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det
Fælleskommunale Persondatasystem med
Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det
formål at tilvejebringe oplysning om antallet
af beboelsesrum i boligen og antallet af
beboere, der er tilmeldt den pågældende
adresse.
Udlændinge-
og
integrationsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvornår det kan anses for
godtgjort, at den herboende person råder over
Lovforslaget
12.
I
§ 9, stk. 29,
der bliver stk. 28,
stk. 30, 1.
pkt.,
der bliver stk. 29, 1. pkt.,
stk. 31, 3. pkt.,
der bliver stk. 30, 3. pkt.,
§ 19, stk. 1, nr. 4,
nr. 6, 1. pkt.,
og
nr. 7, 1. pkt.,
ændres »stk.
24« til: »stk. 23«.
110
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf.
stk. 6, stk. 19, 2. pkt., og stk. 24, 2. pkt., og
om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1.
pkt.
Stk. 32.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, hvorvidt meddelelse af
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, åbenbart
vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 22.
Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives
uden samtykke fra den eller de personer, som
udtalelsen angår.
Stk. 33-35.
---
Stk. 36.
Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning nedsætte den økonomiske
sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog
stk. 39, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for
den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 34, eller
en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis
stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.
Stk. 37.
Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning nedsætte den økonomiske
sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog
stk. 39, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for
den frist, der er nævnt i stk. 35, har bestået
danskprøven på A2-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2.
pkt., har fundet anvendelse.
Stk. 38.
Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning nedsætte den økonomiske
sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog
stk. 39, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået
en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Lovforslaget
13.
I
§ 9, stk. 32, 1. pkt.,
der bliver stk. 31, 1.
pkt., ændres »stk. 22« til: »stk. 21«.
14.
I
§ 9, stk. 36, 1. pkt.,
der bliver stk. 35, 1.
pkt., ændres »stk. 39« til: »stk. 38«, og to
steder ændres »stk. 34« til: »stk. 33«.
15.
I
§ 9, stk. 37, 1. pkt.,
der bliver stk. 36, 1.
pkt., ændres »stk. 39« til: »stk. 38«, og »stk.
35« ændres til: »stk. 34«.
16.
I
§ 9, stk. 38, 1. pkt.,
der bliver stk. 37, 1.
pkt., ændres »stk. 39« til: »stk. 38«.
111
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har
fundet anvendelse.
Stk. 39.
Nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed efter stk. 36-38 kan alene ske i et
sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed
udgør mindst 60.000 kr.
Stk. 40.
Udlændingen skal ved tilmelding til
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 34, og ved
tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf.
stk. 35, betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis
udlændingen ikke betaler gebyr, kan
udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2.
pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er
omfattet af EU-reglerne.
Stk. 41.
---
Stk.
42.
Udlændinge-
og
integrationsministeren fastsætter regler om
danskprøven på A1-niveau og danskprøven
på A2-niveau, jf. stk. 34 og 35, herunder
regler om lovligt forfald, hvornår prøverne
anses
for
bestået,
udpegning
af
prøveafholdere, betingelser for at deltage i
prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage
i prøverne, prøvernes indhold og
gennemførelse,
klagemuligheder,
klagefrister og prøver, der kan træde i stedet
for danskprøven på A1-niveau og
danskprøven på A2-niveau.
Stk. 43.
Beløbene, der er angivet i stk. 36-40,
er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og
med 2019 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 9 c.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed og, hvis udlændingen er
under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler
derfor. Medmindre særlige grunde, herunder
Lovforslaget
17.
I
§ 9, stk. 40, 1. pkt.,
der bliver stk. 39, 1.
pkt., ændres »stk. 34« til: »stk. 33«, og »stk.
35« ændres til: »stk. 34«.
18.
I
§ 9, stk. 42,
der bliver stk. 41, to steder i
§ 19, stk. 1, nr. 16,
i
§ 40 d
og i
§ 48 f, 1. pkt.,
ændres »stk. 34 og 35« til: »stk. 33 og 34«.
19.
I
§ 9, stk. 43,
der bliver stk. 42, ændres
»stk. 36-40« til: »stk. 35-39«.
20.
I
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-24,
34 og 35« til: »stk. 2-23, 33 og 34«.
21.
I
§ 9 c, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 26-33
og 36-43« til: »stk. 25-32 og 35-42«.
112
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
hensynet til familiens enhed og, hvis
udlændingen er under 18 år, hensynet til
barnets tarv, taler derimod, betinges
opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende
person af, at de i § 9, stk. 2-24, 34 og 35,
nævnte
betingelser
er
opfyldt.
Bestemmelserne i § 9, stk. 26-33 og 36-43,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2-7.
---
Lovforslaget
§ 9 h.
---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Hvis en ansøgning, der er omfattet af
22.
I
§ 9 h, stk. 7, § 33 a, stk. 1,
og
§ 33 b,
stk. 1, afvises på andet grundlag end
stk. 1, nr. 4,
ændres »stk. 25« til: »stk. 24«.
manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 25, § 9
a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk.
3 og 4, § 9 i, stk. 4 og 5, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9
k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, §
9 m, stk. 3 og 4, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk.
10-12, § 11, stk. 10, og § 47 b og regler
udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal
gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på
750 kr.
Stk. 8-15.
---
§ 11.
---
Stk. 2-19.
---
23.
I
§ 11
indsættes efter stk. 12 som nyt
stykke:
»Stk. 13.
Medmindre der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan
der
meddeles
tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år,
som indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse senest 2 år efter en
afgørelse
om,
at
udlændingens
opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, eller senest 2 år
efter indrejsen, hvis udlændingen på
113
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
Lovforslaget
tidspunktet for afgørelsen efter § 17, stk. 3,
opholdt sig uden for landet. Fristen regnes
tidligst fra det fyldte 17. år. Tidsubegrænset
opholdstilladelse kan meddeles, hvis
udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3,
nr. 1-4 og 6-7, samt følgende betingelser, jf.
dog stk. 18:
1) Udlændingen har ikke i det sidste år
forud for indgivelsen af ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, og
indtil udlændingen vil kunne meddeles
tidsubegrænset
opholdstilladelse,
modtaget offentlig hjælp efter lov om
aktiv
socialpolitik
eller
integrationsloven bortset fra ydelser af
mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse,
eller ydelser, der må sidestilles med
løn eller pension eller træder i stedet
herfor.
Danskbonus
efter
integrationslovens § 22 anses ikke
som hjælp efter integrationsloven.
2) Udlændingen har været i uddannelse
eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse, jf.
stk. 8, nr. 1, eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 1 år
inden for de sidste 2 år forud for
afgørelsen
om
meddelelse
af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet eller være
under uddannelse på det tidspunkt,
hvor tidsubegrænset opholdstilladelse
vil kunne meddeles.«
Stk. 13-19 bliver herefter stk. 14-20.
§ 17.
---
Stk. 2.
Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk.
24.
§ 17, stk. 2,
ophæves, og i
stk. 3
og
4,
der
1, bortfalder en opholdstilladelse, når en bliver stk. 2 og 3, udgår »og 2«.
mindreårig udlænding har opholdt sig uden Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
114
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
for landet i mere end 3 på hinanden følgende
måneder på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration.
Stk. 3.
Det kan dog efter ansøgning
bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal
anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte
tilfælde. Anses en mindreårig udlændings
opholdstilladelse for bortfaldet, skal
Udlændingestyrelsen i forbindelse med
afgørelsen vurdere, om udlændingen kan
meddeles ny opholdstilladelse efter § 9, stk.
1, nr. 2, jf. § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 1, jf. § 9,
stk. 21, eller § 9 c, stk. 1.
Stk. 4.
En opholdstilladelse, der er givet i
medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1 og
2, når udlændingen frivilligt har taget bopæl
i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et
tredje land.
Stk. 5.
---
§ 19.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan
inddrages:
1)-3) ---
4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at
udlændingen eller den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9,
stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 19, 1. og 2. pkt., og
stk. 24, 1. og 2. pkt., og udlændingen eller
den herboende person modtager sådan hjælp.
5) ---
6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en
herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 9,
stk. 6, nr. 1, stk. 19, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.,
og den herboende person ikke længere kan
godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 31,
finder tilsvarende anvendelse.
Lovforslaget
25.
§ 17, stk. 3, 2. pkt.,
der bliver stk. 2, 2.
pkt., ophæves.
26.
I § 17 indsættes efter stk. 3, der bliver stk.
2, som nyt stykke:
»Stk. 3.
Medmindre varigheden af
udlændingens ophold og udlændingens
tilknytning til Danmark eller andre særlige
grunde afgørende taler derimod, anses en
opholdstilladelse ikke for bortfaldet efter stk.
1, hvis udlændingens ophold uden for landet
skyldes, at udlændingen som mindreårig er
sendt på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
115
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
7) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af,
at en herboende person godtgør at råde over
en selvstændig bolig af rimelig størrelse,
fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk.
6, nr. 1, stk. 19, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt., og
disse særlige grunde ikke længere foreligger,
og den herboende person ikke kan godtgøre
at råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 31,
finder tilsvarende anvendelse.
8)-15) ---
16) Når opholdstilladelsen er betinget af, at
udlændingen består en danskprøve, jf. § 9,
stk. 34 og 35, og udlændingen ikke har
bestået prøven inden for de frister, der er
nævnt i § 9, stk. 34 og 35.
17)-18) ---
Stk. 2-11.
---
§ 33 a.
En udlænding har ret til at blive her i
landet under behandlingen af en ansøgning
om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 d eller
en ansøgning om opholdstilladelse, som
tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25,
§ 9 a, stk. 5 eller 6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9,
§ 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l,
stk. 2, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2,
eller § 9 q, stk. 11.
Stk. 2-3.
---
§ 33 b.
Der tillægges opsættende virkning i
følgende tilfælde:
1)-3) ---
4) Ved ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, som tillades indgivet her i
landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 7, § 9 c,
stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, §
9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 4, § 9 n,
stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk. 12.
5) ---
Lovforslaget
116
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
Stk. 2.
---
Lovforslaget
27.
Efter
§ 37 l
indsættes:
Ȥ
37
m.
Udlændinge-
og
integrationsministeren kan i tilfælde af
massetilstrømning af asylansøgere til
Danmark beslutte at forlænge perioden på 2
år, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9,
stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9, stk. 1, nr. 3, litra
d, til 3 år.«
§ 40 d.
I forbindelse med at en udlænding
skal aflægge de prøver, der er nævnt i § 9, stk.
34 og 35, og § 9 f, stk. 5, 1. pkt., kan
prøveafholder uden udlændingens samtykke
fra Udlændinge- og Integrationsministeriets
personregister over udlændinge indhente
oplysninger om udlændingens
1)-6) ---
§ 44 a.
---
Stk. 2-4.
---
Stk.
5.
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet,
Udlændingestyrelsen,
Styrelsen
for
International Rekruttering og Integration,
kommunalbestyrelsen,
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9,
stk. 27, politiet og Udlændingenævnet kan
uden samtykke indhente de oplysninger i
indkomstregisteret, som er nødvendige for
udførelsen af myndighedens virksomhed
eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden
skal
træffe
efter
udlændingeloven.
Stk. 6-20.
---
§ 44 c.
Kommunalbestyrelsen underretter
28.
§ 44 c affattes således:
Udlændingestyrelsen om sager, hvor
Ȥ 44 c.
Kommunalbestyrelsen videregiver
kommunalbestyrelsen har kendskab til eller uden samtykke fra forældremyndighedens
117
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
begrundet mistanke om, at mindreårige
udlændinge har opholdt sig uden for
Danmark i mere end 3 på hinanden følgende
måneder på genopdragelsesrejser eller andre
udlandsophold af negativ betydning for deres
skolegang og integration.
Stk. 2.
En kommunalbestyrelse, der
gennemfører en forebyggende samtale med
eller tilbyder anden form for særlig støtte til
forældrene til en mindreårig udlænding, jf. §
11, stk. 3, og § 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om
social service, på grund af kendskab til eller
begrundet mistanke om, at den mindreårige
udlænding opholder sig uden for landet på
genopdragelsesrejse
eller
andet
udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration, skal i den
forbindelse oplyse forældrene om reglerne
om bortfald af opholdstilladelse, jf. § 17.
Stk. 3.
Underretning efter stk. 1 skal
indeholde
oplysning
om,
hvorvidt
kommunalbestyrelsen har gennemført en
forebyggende samtale med eller tilbudt
forældrene til en mindreårig udlænding, der
er omfattet af stk. 1, anden form for særlig
støtte efter reglerne i § 11, stk. 3, og § 52, stk.
3, nr. 3 og 9, i lov om social service, og om
kommunalbestyrelsen i den forbindelse har
orienteret forældrene om reglerne om
bortfald af opholdstilladelse, jf. stk. 2.
Lovforslaget
indehaver til Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for International Rekruttering og
Integration oplysninger om en mindreårig
udlænding, hvis kommunalbestyrelsen har
kendskab til eller begrundet mistanke om en
forestående eller aktuel genopdragelsesrejse
eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændingen. Det samme
gælder for gennemførte genopdragelsesrejser
og andre udlandsophold af negativ betydning
for udlændingen, uanset om udlændingen er
blevet
myndig
efter
rejsen
eller
udlandsopholdet.
Kommunalbestyrelsen
videregiver løbende til Udlændingestyrelsen
eller Styrelsen for International Rekruttering
og Integration nye oplysninger omfattet af 1.
eller 2. pkt.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan
uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver
indhente
oplysninger
fra
kommunalbestyrelsen om en mindreårig
udlænding, når Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for International Rekruttering og
Integration har kendskab til eller begrundet
mistanke om en forestående eller aktuel
genopdragelsesrejse
eller
andet
udlandsophold af negativ betydning for den
mindreårige udlænding. Det samme gælder
for gennemførte genopdragelsesrejser og
andre udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, uanset om udlændingen er
blevet
myndig
efter
rejsen
eller
udlandsopholdet.
Stk. 3.
Til brug for vurderingen efter § 17, stk.
3, og § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8, kan
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration
afholde en samtale med en mindreårig
udlænding
uden
samtykke
fra
118
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
Lovforslaget
forældremyndighedens indehaver og uden
dennes tilstedeværelse, når hensynet til den
mindreårige udlændings bedste taler herfor
(børneoplysningssamtale). Den mindreårige
udlænding har ret til at lade sig bistå af andre.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan
tilsidesætte en mindreårig udlændings valg af
bisidder, hvis der er bestemte grunde til at
antage, at bisidderen ikke vil varetage
udlændingens
interesser.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan
udelukke en bisidder helt eller delvis fra et
møde, hvis det skønnes af betydning for, at
den mindreårige udlænding kan udtrykke sig
frit. En bisidder for en mindreårig udlænding
skal være fyldt 15 år. Straffelovens §§ 152-
152 f finder tilsvarende anvendelse for
bisiddere for mindreårige udlændinge.«
29.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »stk. 26, 27 og 36-
38« til: »stk. 25, 26 og 35-37«.
§ 46.
Afgørelser efter denne lov træffes med
de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og 10,
og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og 36-
38, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2.
pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog
§ 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Afgørelser om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14, 16
og 17, til udlændinge med opholdstilladelse
efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p træffes af
Udlændingestyrelsen, efter at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration har
truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for
opholdstilladelse fortsat er til stede.
Stk. 7.
Afgørelser om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14, 16
og 17, til udlændinge med opholdstilladelse
efter § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen,
30.
I
§ 46, stk. 6
og
7,
udgår », stk. 3-9, 12,
14, 16 og 17«.
119
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
efter
at
udlændinge-
og
integrationsministeren har truffet afgørelse
om,
hvorvidt
grundlaget
for
opholdstilladelsen fortsat er til stede.
Stk. 8-11.
---
Lovforslaget
§ 46 a. ---
Stk. 2.
Udlændingenævnet kan endvidere
31.
I
§ 46 a, stk. 2, nr. 1,
og
§ 46 a, stk. 4,
ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 3«.
behandle klager over:
1) Udlændingestyrelsens og Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations
konstatering af, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§
9 d-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q er bortfaldet, jf.
§§ 17-18. Det samme gælder klager over
afslag på ansøgninger om, at en
opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2.
2)-4) ---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Udlændingestyrelsens afgørelser
vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
2, kan påklages til udlændinge- og
integrationsministeren. Det samme gælder
Udlændingestyrelsens konstatering af, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2,
er bortfaldet, jf. §§ 17-18, og klager over
afslag på ansøgninger om, at en sådan
opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2.
Stk. 5-9.
---
§ 48 f.
Udlændingestyrelsen bedømmer, om
en udlænding har bestået danskprøven på A1-
niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. § 9,
stk. 34 og 35. Udlændingestyrelsens
bedømmelse af, om en udlænding har bestået
prøverne, kan påklages til Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Klagen skal indgives
til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
120
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gældende formulering
senest 7 dage efter at resultatet af
bedømmelsen er meddelt den pågældende
udlænding. Klager, der indgives senere,
afvises.
§ 48 g.
Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter § 9, stk. 36-38, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Lovforslaget
121