Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 53
Offentligt
2528043_0001.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeren
cc. Medlemmerne af Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg
10. februar 2022
Kære Mattias Tesfaye,
Danmark formåede at få evakueret omkring 1.000 afghanere til Danmark i de hektiske
dage inden lufthavnen i Kabul lukkede, og Taliban havde taget den fulde kontrol. Nogle
blev evakueret på vegne af andre allierede lande, som til gengæld evakuerede personer
på danskerlisten.
Siden den spektakulære evakueringsindsats, har der i den offentlige debat været meget
begrænset fokus på, hvad der sker og skal ske med disse personer - indtil Politiken
forleden tog sagen op. Hovedparten sidder stadig, nu på femte måned, på danske
asylcentre beskyttet af Særloven om Midlertidig Opholdstilladelse for Personer, der i
Afghanistan har bistået danske myndigheder mv., som Folketinget vedtog i november
2021.
Allerede ved lovens vedtagelse stillede man en hurtig sagsbehandling i udsigt, og
regeringen meldte ud, at man inden jul forventede at have ca. 300 visiteringer til
kommunerne klar. Men ifølge organisationen Refugees Welcome nåede man kun at
færdiggøre meget få godkendelser sidste år.
Uden godkendt visitering til en kommune intet CPR-nummer, sundhedskort, Coronapas,
isoleres disse mennesker mere end nødvendigt. De synes ’parkeret’ under forhold, der
snarere minder om ophold på et udrejsecenter end målrettet indslusning, når de ikke
kan få tildelt en sagsbehandler, så der kan laves job- og/eller uddannelsesplaner.
FN-forbundet vil gerne opfordre til en hurtigere behandling af de udestående sager,
således at der kan sikres stabilitet for de evakuerede familier og deres fremtid. Disse
mennesker har mange kompetencer og erfaring i at arbejde sammen med danskere,
hvorfor det ikke burde være vanskeligt at få dem inkluderet på et arbejdsmarked, som
skriger efter arbejdskraft.
Som den humanitære og politiske situation ser ud i Afghanistan, synes det oplagt, at de
evakuerede ikke vil kunne vende tilbage til Afghanistan, når Særloven udløber efter 2 år.
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Henvendelse af 11/2-22 fra FN Forbundet vedr. opholdstilladelse til evakuerede afghanere
2528043_0002.png
Her kunne folketinget overveje at følge f.eks. Storbritannien og Sverige, hvor begge
lande har givet midlertidig opholdstilladelse i 5 år.
Vi vil også opfordre regeringen og de relevante myndigheder til ikke blot at
færdigbehandle alle udestående sager men også samtidig overveje, hvilke muligheder
de pågældende har for beskyttelse, når Særloven udløber. I den forbindelse noterer vi,
at det er muligt at søge om opholdstilladelse på andet grundlag, herunder asyl efter
Udlændingelovens § 7, selvom man har søgt eller fået opholdstilladelse efter Særloven.
FN-forbundet opfordrer derfor regeringen, Folketinget og de relevante myndigheder til
fornyet fokus på de evakueredes fremtidige status med henblik på at sikre dem den
nødvendige beskyttelse på både kort og lang sigt. I den sammenhæng synes løbende
informering af offentligheden om, hvorledes sagerne bliver løst, at være på sin plads.
Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at der også bør være fuld opmærksomhed på de
afghanere, som søgte asyl i Danmark
før
Talibans magtovertagelse, og som har fået
deres ansøgning afvist og skal udrejse. Den nye politiske situation i Afghanistan bør
betyde, at sådanne sager snarest genoptages med henblik på, at de pågældende får
afklaret deres status.
Med venlig hilsen,
Jens Christian Wandel
Forperson
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]