Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 5
Offentligt
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Den tværministerielle indsatsgruppe vedrørende løsladelser af
terrordømte og radikaliserede indsatte
Indsatsen over for terrordømte og
radikaliserede indsatte under
varetægt og afsoning
Rapport 1 - Før løsladelse
1
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0002.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Den ekstremistiske fængselspopulation i både Danmark og Europa har inden for de seneste ti år
gennemgået en markant udvikling. For det første er antallet af både indsatte med terrorsager og andre
bekymringskategoriserede indsatte steget. For det andet er de indsattes profiler blevet mere
komplekse, bl.a. pga. en større variation i de indsattes ideologiske tilknytning, kapacitet,
kønsfordeling og straflængde.
I den seneste
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark
(VTD) fra marts 2021 vurderede Center for
Terroranalyse (CTA), at radikaliserede indsatte kan udgøre en trussel både under afsoning og efter
løsladelse. Truslen kan både udgå fra personer, der er dømt for terrorisme, samt fra andre voldsparate
indsatte, der påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces under fængsling.
Udviklingen i trusselsbilledet stiller store krav til de danske myndigheder og fordrer en gentænkning
af den eksisterende indsats og strategi på området. Derfor nedsatte justitsministeren i december 2020
en særlig tværministeriel indsatsgruppe, der i 2021 skal arbejde intensivt på at styrke indsatsen over
for løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte. Indsatsgruppen, der går under navnet
Bjelkegruppen, ledes af PET’s tidligere kontraterrorchef, Henrik Bjelke Hansen, og har deltagelse af
repræsentanter fra kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen, PET, Justitsministeriet samt Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
Bjelkegruppens opdrag er todelt. For det første skal gruppen gennemgå det eksisterende system og
myndighedssamarbejde i forhold til løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte med henblik
på at anbefale konkrete tiltag til forbedring. For det andet skal gruppen udvikle en langsigtet plan for,
hvordan Danmark bedst håndterer truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede personer i
fremtiden. Anbefalingerne skal baseres på et operativt servicetjek af den aktuelle danske indsats
kombineret med grundige undersøgelser af, hvordan andre europæiske lande håndterer
problemstillingen, herunder med fokus på, om der findes nye redskaber, der fremover bør tages i
anvendelse i en dansk kontekst.
Denne rapport er den første ud af en række rapporter, der vil blive udarbejdet af Bjelkegruppen i
2021. Den samlede leverance fra Bjelkegruppen forventes
1
at bestå af følgende to delrapporter og en
slutrapport:
♦
Rapport 1: Indsatsen under varetægt og afsoning (før
løsladelse).
♦
Rapport 2: Indsatsen ved (prøve)løsladelse og post-løsladelse (efter
løsladelse).
♦
Slutrapport: Bjelkegruppens samlede anbefalinger vedrørende indsatsen over for løsladelser af
…terrordømte
og radikaliserede indsatte.
Rapportens anbefalinger og forslag til tiltag er alene indsatsgruppens ansvar og ikke et udtryk for de
involverede myndigheders officielle holdning. Nogle anbefalinger og tiltag vil kræve yderligere
drøftelse og bearbejdning af de involverede myndigheder.
1
På grund af problemets presserende karakter er indsatsgruppen blevet bedt om at arbejde hurtigt og løbende præsentere
anbefalinger og forslag til tiltag til styregruppen. Afhængigt af resultaterne af de verserende undersøgelser og drøftelser
mellem myndighederne kan der forekomme ændringer i leveranceplanen.
2
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Indholdsfortegnelse
Ordliste............................................................................................5
Oversigt over anbefalinger og tiltag ...............................................6
Indledning .......................................................................................8
Baggrund.
Den ekstremistiske
fængselspopulation .......................................................................12
Indsatsområde 1.
Sikkerhedsregime
og placering...................................................................................20
Indsatsområde 2.
Risikovurdering og kompetence ...................................................28
Indsatsområde 3.
Operativ indsats ............................................................................35
Indsatsområde 4.
Forebyggende sikkerhed ...............................................................46
3
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Bilag 1...........................................................................................52
Litteratur .......................................................................................53
4
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Ordliste
Bekymringsindberettet
Indsat / indkvarteret / løsladt, som er blevet indberettet på grund af
bekymring for radikalisering i forbindelse med fængsling.
Indsat i kriminalforsorgens institutioner, som enten har en terrorsag eller er
indberettet pga. bekymring for radikalisering. Skalaen går fra 3 til 0, hvor 3
angiver den mest alvorlige bekymring. Se bilag 1 for en oversigt over
definitionerne af de enkelte bekymringskategorier.
Indsatte i fængsler, arresthuse eller psykiatriske centre, der enten er dømt
eller sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114-114 a-j, eller som afsoner
(dele af) en udenlandsk terrordom i Danmark.
Samlet betegnelse for personer, som er løsladt fra kriminalforsorgens
institutioner, og som har været dømt for
eller
mistænkes for at ville begå
handlinger, der er kriminaliseret i straffelovens terrorbestemmelser.
Samlet betegnelse for indsatte, der har begået eller mistænkes for at ville
begå handlinger, der er kriminaliseret i straffelovens terrorbestemmelser.
Sikkerhedsklasse betegner kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering af
indsatte. På nuværende tidspunkt har kriminalforsorgen fire
sikkerhedsklasser.
Sikkerhedsregime betegner kriminalforsorgens sikkerhedsmæssige
modsvar til sikkerhedsvurderingen af den indsatte. Sikkerhedsregimet,
herunder anvendelse af visitationer, er højest i sikkerhedsklasse 1, der
bruges som samlebetegnelse for de særligt sikrede afdelinger.
Personer, som er dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 a-j eller
som afsoner (dele af) en udenlandsk terrordom i Danmark. Betegnelsen
inkluderer både løsladte personer, der har udstået deres fængselsstraf, samt
indsatte, der fortsat afsoner.
Personer, som er sigtet for overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 a-j.
Terrordømte, der som følge af deres terrordom er udvist af Danmark.
Bekymringskategoriseret
Indsatte med terrorsager
Løsladte radikaliserede
Radikaliserede indsatte
Sikkerhedsklasse
Sikkerhedsregime
Terrordømte
Terrorsigtede
Udviste terrordømte
5
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0006.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Oversigt over anbefalinger og tiltag
Indsatsområde 1: Sikkerhedsregime og placering
Målsætning for indsatsområdet: Der skal indføres et kombineret sikkerhedsregime for
placering af terrordømte og radikaliserede indsatte.
Tiltag 1.1
Tiltag 1.2
Tiltag 1.3
Oprettelse af specialiseret terrorafdeling til indledende vurdering af terrordømte
med inspiration fra den franske model.
Begrænsning af påvirkning via omplacering af særligt farlige terrordømte og
bekymringsindberettede indsatte.
Etablering af særlige pladser til terrordømte kvinder i terrorafdeling og i Jyderup
Fængsel.
Indsatsområde 2: Risikovurdering og kompetence
Målsætning for indsatsområdet: Vurderingen af terrordømte og radikaliserede indsatte skal
systematiseres og specialiseres.
Tiltag 2.1
Tiltag 2.2
Tiltag 2.3
Tiltag 2.4
Tiltag 2.5
Implementering og udbredelse af VERA-2R til risikovurdering af terrordømte og
radikaliserede indsatte.
Opkvalificering af nøglemedarbejdere i radikaliseringsindsatsen, herunder med
fokus på risikovurdering.
Inkludering af psykologfaglige kompetencer i vurderingen af risiko og behov hos
terrordømte og radikaliserede indsatte.
Styrket myndighedssamarbejde om den indledende vurdering af nye terrordømte
med henblik på at sikre tilstrækkelige datakilder.
Specificering af bekymringskategorier i kriminalforsorgen med afsæt i
risikovurderingssystem.
Indsatsområde 3: Operativ indsats
Målsætning for indsatsområdet: Efterretningsindsatsen skal være mere proaktiv og det
operative myndighedssamarbejde skal være tættere.
Tiltag 3.1
Tiltag 3.2
Tiltag 3.3
Forankring af forbindelsesofficer fra PET i kriminalforsorgen.
Styrket informationssikkerhed i samarbejdet om terrordømte og radikaliserede
indsatte med henblik på mere effektiv deling af oplysninger.
Deltagelse af kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation i Center for Terroranalyse
(CTA).
6
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0007.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Tiltag 3.4
Tiltag 3.5
Tiltag 3.6
Tiltag 3.7
Tiltag 3.8
Tiltag 3.9
Tiltag 3.10
Tiltag 3.11
Undersøgelse af rammerne for indsatsen over for radikalisering og voldelig
ekstremisme under varetægt.
Bedre monitorering af besøgs- og ringetilladelse samt pengeoverførsler til
terrordømte.
Fokus på besiddelse af ulovlige mobiltelefoner og USB-stik med ekstremistisk
materiale.
Styrket operativ indsats via årlig opkvalificering af PET vedrørende rammer og
processer i fængsler og arresthuse.
Tidligere udsendelse af udviste terrordømte og radikaliserede indsatte via
oprettelse af operativ myndighedsgruppe.
Mærkningsordning for fokuspersoner, der er udvist af Danmark.
Undersøgelse af farlighedskriterium for varetægtsfængsling.
Sikring af overblik over den ekstremistiske fængselspopulation og udviklingen i
bekymringsindberetninger.
Indsatsområde 4: Forebyggende sikkerhed
Målsætning for indsatsområdet: Forebyggelse skal være en prioritetsopgave ud fra et
sikkerhedsperspektiv.
Tiltag 4.1
Tiltag 4.2
Tiltag 4.3
Tiltag 4.4
Tiltag 4.5
Professionalisering af kriminalforsorgens mentorkorps.
Tidligere PET-exitindsats over for terrordømte.
Mulighed for at gennemføre specifikke forebyggende sikkerhedsindsatser over for
udviste terrordømte.
Fortsat prioritering af midler til uddannelse, opkvalificering og
opmærksomhedsskærpende tiltag for kriminalforsorgens personale.
Større sammenhæng mellem den specifikke problemorienterede indsats og den
almene kriminalpræventive indsats.
7
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0008.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Indledning
Radikaliserede indsatte i fængsler og arresthuse har længe været en væsentlig faktor i terrortruslen
mod Danmark. I den seneste
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark
(VTD) fra marts 2021
vurderede Center for Terroranalyse (CTA), at radikaliserede indsatte kan udgøre en trussel både under
afsoning og efter løsladelse fra fængslet. Truslen kan både udgå fra personer, der er dømt for
terrorisme, samt fra andre voldsparate indsatte, der påbegynder eller fortsætter en
radikaliseringsproces under fængslingen.
2
På denne baggrund valgte justitsministeren i december 2020 at nedsætte en særlig indsatsgruppe, der
i 2021 skal arbejde intensivt på at styrke indsatsen over for løsladte terrordømte og radikaliserede
indsatte. Indsatsgruppen, der går under navnet Bjelkegruppen, ledes af tidligere kontraterrorchef i
Politiets Efterretningstjeneste (PET), Henrik Bjelke Hansen, og har deltagelse af repræsentanter fra
kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen, PET, Justitsministeriet (JM) samt Udlændinge- og
Integrationsministeriet (UIM).
Bjelkegruppen har fået følgende todelte opdrag af justitsministeren:
1.
“Operativt servicetjek”: Indsatsgruppen skal gennemgå det eksisterende system og
myndighedssamarbejde vedrørende løsladelser af terrordømte og andre radikaliserede
indsatte. Dette involverer dybdegående analyser af de underliggende problemstillinger
relateret til løsladelsessituationen samt et gennemsyn af de eksisterende indsatser på området.
Derudover skal indsatsgruppen komme med anbefalinger til nye operative indsatser og andre
relevante tiltag i forhold til bl.a. informationsudveksling, risikovurdering,
efterretningsanalyse, kontrolforanstaltninger, forebyggelse og udsendelse.
“Langsigtet strategi”: Indsatsgruppen skal udvikle en langsigtet plan for, hvordan Danmark
bedst håndterer truslen fra løsladte radikaliserede personer, herunder udviste personer, der
efter afsoning befinder sig på udrejsecentre i Danmark. Dette involverer grundige
undersøgelser af, hvordan andre lande håndterer problemstillingen med særlig fokus på, om
der findes nye redskaber, der fremover bør tages i anvendelse i kæden fra anholdelse og
varetægt over afsoning til prøveløsladelse og post-løsladelse samt eventuelt udsendelse. På
baggrund af disse undersøgelser skal indsatsgruppen ligeledes komme med anbefalinger til,
hvordan det transnationale samarbejde kan styrkes i forhold til håndteringen af løsladte
terrordømte og radikaliserede personer i andre europæiske lande.
2.
Bjelkegruppens arbejde skal føre til en række overordnede anbefalinger og konkrete forslag til
justering af indsatsen med henblik på at opnå et varigt løft af den samlede indsats på området.
Gruppen er blevet bedt om at arbejde hurtigt og skal derfor løbende præsentere væsentlige
konklusioner og konkrete forslag til styregruppen. Indsatsgruppens arbejde skal endvidere
2
CTA 2020; CTA 2021.
8
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0009.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
afrapporteres gennem to tematiske delrapporter og en samlet slutrapport, der præsenterer og
begrunder gruppens anbefalinger og forslag til tiltag.
Fokus for delrapport 1
Denne rapport er den første ud af to delrapporter, som Bjelkegruppen vil udarbejde i løbet af 2021.
Rapporten har fokus på indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte fra varetægt til
afsoning (før
løsladelse)
og indeholder Bjelkegruppens samlede anbefalinger og forslag til tiltag
vedrørende bekæmpelse af radikalisering i de danske fængsler og arresthuse.
Indsatsen under varetægt og afsoning er et essentielt første fokuspunkt i et servicetjek af det
eksisterende system og myndighedssamarbejde vedrørende løsladelser af terrordømte og
radikaliserede indsatte. Dette skyldes, at det er i denne første fase af indsatsen, at myndighederne for
alvor har mulighed for dels at arbejde kriminalitetsforebyggende med personer, der har udvist vilje
til at begå terrorrelaterede handlinger, dels at identificere voldsparate kriminelle, der er i risiko for
radikalisering. Som det forklares i de efterfølgende afsnit er fængslet et kontrolleret rum, der både
kan fungere som en arena for (yderligere) radikalisering og som et sted for såkaldt
disengagement
3
fra ekstremisme. Det er derfor afgørende at tilrettelægge en indsats under afsoning og varetægt, der
skaber de bedst mulige forudsætninger for at imødegå radikalisering og øge
disengagement
blandt
terrordømte og radikaliserede indsatte.
Anbefalingerne og tiltagene, der præsenteres i denne rapport, vedrører primært to grupper af indsatte.
For det første har rapporten fokus på terrordømte og terrorsigtede personer, der er indsatte i et dansk
fængsel eller arresthus. For det andet har rapporten fokus på indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, der er blevet bekymringskategoriseret pga. indberetninger vedrørende radikalisering.
Rapportens anbefalinger vedrører både danske statsborgere samt udviste udlændinge blandt de
terrordømte og radikaliserede indsatte.
4
Institutionelt har rapporten fokus på alle danske myndigheder, der spiller en rolle i indsatsen over for
terrordømte og radikaliserede indsatte i Danmark. Rapporten har dog særligt fokus på
kriminalforsorgen, der spiller den væsentligste rolle i sagsforløbet op til løsladelse.
Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation har i løbet af de seneste år gennemgået en reorganisering
og professionalisering, hvilket har bidraget markant til at styrke indsatsen over for radikalisering i
fængslerne. Eksempelvis blev der i forlængelse af
Den nationale handlingsplan for forebyggelse af
radikalisering
fra 2016 etableret en særskilt radikaliseringsenhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen
(DfK), der arbejder målrettet med håndteringen af indsatte med terrorsager samt andre indsatte i risiko
for radikalisering.
5
Disengagement
fra ekstremisme er en adfærdsmæssig ændring, hvor individet stopper sin deltagelse i ekstremistiske
aktiviteter.
Disengagement
er associeret med, men ikke synonymt med begrebet afradikalisering (deradicalization), der
henviser til den kognitive proces, hvor individet ændrer sin ideologi og overbevisninger. Jf. Horgan 2008; Silke 2011.
4
Bemærk dog at den samlede indsats vedrørende udviste terrordømte og radikaliserede indsatte, herunder personer på
tålt ophold, vil blive gennemgået mere indgående i delrapport 2.
5
Regeringen 2016.
3
9
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Bjelkegruppens anbefalinger i denne rapport tager udgangspunkt i den allerede markant styrkede
indsats over for radikalisering i fængslerne, men med fokus på at forfine indsatsen og pege på
konkrete forbedringsmuligheder, så indsatsen er gearet til at håndtere en fremtid med stigende
kompleksitet i såvel efterretningsbilledet som i sammensætningen af den ekstremistiske
fængselspopulation.
Metode og fremgangsmåde
Indsatsgruppen har fået i opdrag både at tænke langsigtet på baggrund af den nyeste viden på området
og at udvikle konkrete forslag til forbedring af den danske indsats. Rapporten indeholder derfor både
relativt overordnede anbefalinger vedrørende indsatsens struktur (langsigtet
strategi)
samt mere
praksisnære forslag, der primært vil have værdi for fagpersoner (operativt
servicetjek).
Det er en del af indsatsgruppens opdrag, at gruppens anbefalinger og forslag til tiltag skal udvikles
på baggrund af grundige undersøgelser af det eksisterende system i Danmark samt erfaringer fra andre
europæiske lande. For at leve op til dette opdrag arbejder Bjelkegruppen ud fra en flerstrenget
metodisk tilgang, der kombinerer metoder og datakilder fra forskning, praksis og efterretning.
I forhold til det
operative servicetjek
af den eksisterende indsats er der bl.a. foretaget review af
eksisterende strategiske dokumenter, vejledninger og manualer på området; udarbejdet analyser og
vurderinger af den aktuelle operative kontekst i samarbejde med relevante myndigheder; udført
interviews og semi-strukturerede brainstorm-sessioner med nøglemedarbejdere og ledere i indsatsen
for at identificere behov og udfordringer samt gennemført deltagende observation i praktikermøder
for at kortlægge praksis og huller på tværs af myndigheder.
I forhold til udviklingen af den
langsigtede strategi
på området er der bl.a. foretaget review af
forskningslitteraturen og policy-rapporter for at kortlægge den nyeste evidens på området;
gennemført komparative analyser af indsatser i Danmark og andre europæiske lande for at identificere
variationer; udarbejdet egne forskningsstudier og efterretningsanalyser for at dække huller i den
eksisterende viden samt gennemført spørgeskemaundersøgelser vedrørende andre relevante lande for
at identificere de nyeste redskaber.
Senere i 2021 vil Bjelkegruppen gennemføre studieture til relevante europæiske lande, bl.a. med
henblik på at styrke det transnationale samarbejde. Dette har dog indtil videre ikke været muligt
grundet corona-pandemien. Resultaterne af feltstudierne vil blive præsenteret i den næste delrapport
samt i slutrapporten.
Læsevejledning
Rapporten består af et baggrundsafsnit samt fire løsningsorienterede afsnit med anbefalinger og
forslag til tiltag. Baggrundsafsnittet beskriver udviklingen i den danske ekstremistiske
fængselspopulation og problemstillingen omkring fængselsradikalisering. De løsningsorienterede
afsnit nedbryder indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte i fire overordnede
indsatsområder, henholdsvis:
10
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
1)
2)
3)
4)
Sikkerhedsregime og placering.
Risikovurdering og kompetence.
Operativ indsats.
Forebyggende sikkerhed.
Hvert af de fire løsningsorienterede afsnit er opdelt i tre dele. Først beskrives den eksisterende praksis
og nyeste viden om det pågældende indsatsområde. Derefter præsenteres indsatsgruppens
overordnede målsætning for indsatsen på området. Afslutningsvis oplistes konkrete forslag, tiltag og
anbefalinger til forbedring af området. Denne struktur er valgt, da Bjelkegruppen har fået i opdrag
både at tænke langsigtet med afsæt i grundige undersøgelser og komme med konkrete praksisnære
anbefalinger til tiltag, der kan implementeres her og nu.
På grund af problemets presserende karakter er indsatsgruppen blevet bedt om at arbejde hurtigt og
løbende præsentere anbefalinger og forslag til tiltag. Nogle af tiltagene i denne rapport er derfor
allerede blevet præsenteret for de relevante myndigheder, og enkelte tiltag er allerede taget i brug
med gode resultater. Andre anbefalinger og forslag til tiltag vil kræve yderligere drøftelse og
bearbejdning af de relevante myndigheder.
11
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0012.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Baggrund.
Den ekstremistiske fængselspopulation
Den ekstremistiske fængselspopulation i Danmark har gennemgået en markant udvikling de seneste
år. For det første er antallet af domme og sigtelser for overtrædelser af straffelovens
terrorbestemmelser steget markant, så der i dag er et historisk højt antal indsatte med terrorsager.
6
For det andet identificerer kriminalforsorgen løbende indsatte fra den øvrige fængselspopulation med
bekymrende adfærd, hvilket indikerer, at radikalisering kan foregå i fængsler og arresthuse.
7
For det
tredje er sammensætningen af de ekstremistiske indsattes profiler blevet mere kompleks, herunder
pga. en større variation i de indsattes gerningsprofil, ideologiske tilknytning, kønsfordeling, kapacitet
og straflængde.
I de følgende afsnit beskrives en række grundlæggende parametre og udviklingstendenser vedrørende
den ekstremistiske fængselspopulation i Danmark. Formålet med gennemgangen er at skabe et
vidensbaseret fundament for at designe anbefalinger og tiltag, der reelt modsvarer udviklingen i
genstandspopulationen. Oplysningerne stammer primært fra forskningsstudier samt analyser
foretaget af kriminalforsorgen og PET. Populationsstatistikken i afsnittet er trukket i maj 2021,
hvorfor der skal tages forbehold for efterfølgende ændringer.
Udviklingen i terrorsager i Danmark
Antallet af terrorsager i Danmark har været drastisk stigende i en længere årrække. Siden vedtagelsen
af den danske antiterrorlov
8
den 31. maj 2002 har i alt 130 personer været sigtet for overtrædelse af
straffelovens terrorbestemmelser (§§114-114 a-j). Ud af disse 130 personer er 48 personer indtil
videre blevet dømt skyldige.
9
En enkelt af de 48 personer er dømt skyldig for overtrædelse af
terrorbestemmelserne to gange, hvilket betyder, at der pr. maj 2021 har været i alt 49 terrordomme i
Danmark (jf. Figur 1).
Langt de fleste terrordømte i Danmark er blevet ikendt en ubetinget fængselsstraf. Ud af 49
terrordomme har 40 resulteret i ubetinget fængsel, mens ni har medført en betinget eller delvis
betinget fængselsstraf. Den gennemsnitlige længde af fængselsstraffene har indtil videre været 4,6 år
med en variation på 2 måneder til 12 år. Herudover er en enkelt af de danske terrordømte blevet idømt
anbringelse i psykiatrisk afdeling uden en fastsat længstetid. Den store variation i fængselsstraffenes
længde afspejler de markante forskelle i de danske terrordømtes gerninger, der inkluderer alt fra
trusler og forsøg på finansiel støtte til angrebsplanlægning og udrejse til konfliktzoner.
Figur 1. Udviklingen i terrordomme og terrorsigtelser i Danmark siden 2002.*
6
7
Tal fra DfK og PET (maj 2021).
Tal fra DfK (maj 2021).
8
Lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven.
9
Tre af sagerne er anket til Højesteret og skal behandles i september 2021.
12
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0013.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
60
5
2
50
49
40
48
Sigtelser i nye terrorsager
44
30
38
28
20
21
16
10
9
13 3
0
10
13 8
7
3
4
3
5
4
65
6
9
20
15
23
23
32 25
22
19
Domme i højeste instans for
hver sag (kumulativ)
Domme i højeste instans for
hver sag
4
2
22
2 2
1
1
1
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
(maj)
*En person er dømt to gange, hvorfor det samlede tal for domme er 49.
Den samlede status pr. maj 2021 er, at 40 ud af de 48 terrordømte personer har udstået deres straf,
mens otte personer fortsat afsoner en terrordom i en dansk eller en udenlandsk institution.
10
Ud af de 40 terrordømte personer, der har udstået deres straf, befinder 11 sig i udlandet, mens 28
opholder sig i Danmark. Den sidste person er afgået ved døden. Ud af de 28 terrordømte, der befinder
sig i Danmark efter løsladelse, er 23 på fri fod, mens én er fængslet grundet ny kriminalitet, og fire
er varetægtsfængslet i medfør af udlændingeloven, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan
fuldbyrdes.
11
Ud af de 82 terrorsigtede personer, der (endnu) ikke er dømt skyldige, er 22 påtaleopgivet. Derudover
er 28 terrorsigtede personer aktuelt varetægtsfængslet inden dom, mens 22 personer er sigtet uden
varetægt. De sidste ti personer er varetægtsfængslet in absentia og udgøres primært af udrejste, der
fortsat opholder sig i en konfliktzone.
Det er således et vilkår, at terrordømte allerede befinder sig på fri fod i Danmark, og at deres antal
meget sandsynligt vil stige i de kommende år (jf. Figur 2).
Figur 2. Udvikling i løsladelser af terrordømte i Danmark (kumulativ).*
10
Seks personer afsoner i et dansk fængsel, mens en person er domsanbragt på et psykiatrisk center. En person afsoner i
Belgien. Tal fra DfK og PET (maj 2021).
11
Tal fra DfK og PET (maj 2021).
13
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0014.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
45
40
37
35
32
30
25
23
20
15
13
10
5
0
2
0
2009
9
6
3
2010
10
6
4
2011
11
7
4
2012
11
7
4
2013
7
6
7
6
7
6
9
7
9
9
9
9
13
13
16
14
21
I alt
30
28
Betinget
Ubetinget
41
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020 2021 (pr.
maj)
*En person er dømt og løsladt to gange, hvorfor det samlede tal for ubetingede domme er 41.”Ubetinget” = løsladt efter
ubetinget fængselsstraf. ”Betinget” = ophør af vilkår for betinget dom.
Stigningen i antallet af terrorsager i Danmark skyldes primært en styrket national og transnational
kontraterrorindsats, der har ført til, at flere personer, der har udført ulovlige handlinger motiveret af
ekstremistisk ideologi er blevet retsforfulgt og fængslet i Danmark.
På nationalt plan har en række politiske tiltag og ændringer i dansk lovgivning givet myndighederne
bedre muligheder for retsforfølgelse på kontraterrorområdet. Eksempelvis blev der i 2016 foretaget
en lovændring, der styrkede det strafferetlige værn mod deltagelse i væbnede konflikter for
terrorgrupper i udlandet dels gennem en strafforhøjelse og genindførelse af landsforræderi, dels
gennem en ny mulighed for at forbyde indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående
tilladelse.
12
Endvidere vedtog et bredt flertal i Folketinget i juni 2020 en skærpelse af straffen for
overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser gennem en generel forhøjelse af strafferammen med
i udgangspunkt to år samt en gennemgående forhøjelse af det gældende strafniveau med omkring det
halve i forhold til det da gældende strafniveau.
13
Ud over ændringerne i den nationale lovgivning har et styrket transnationalt samarbejde ligeledes
bidraget til, at flere personer med militant islamistiske sympatier er blevet efterforsket og retsforfulgt
i Danmark. For at imødegå bølgen af terrorangreb i Vesten inspireret eller dirigeret af
terrororganisationen Islamisk Stat intensiverede en række vestlige myndigheder i 2015-2016 det
transnationale samarbejde på kontraterrorområdet. I forbindelse hermed blev det besluttet at forstærke
anvendelsen af strafforfølgelse som et særskilt og målrettet redskab i kontraterrorindsatsen.
Danmarks deltagelse i det styrkede transnationale samarbejde, kombineret med en intensiveret
national indsats, har siden ført til flere succesfulde efterforskninger og straffesager rettet mod både
fremmedkrigere og personer, der har deltaget i angrebsplanlægning i Danmark.
12
”Lov om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte
krigsførende Magter.” Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2016.
13
Lov nr. 883 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven.
14
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0015.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Populationen af terrordømte i Danmark
En afledt konsekvens af den styrkede nationale og transnationale indsats er, at der i dag er en øget
koncentration af indsatte med terrorsager i de danske fængsler og arresthuse. Mens der i 2002 var to
indsatte med terrorsager i kriminalforsorgens institutioner, var der i maj 2021 39 indsatte med danske
terrorsager.
14
Denne stigning har betydet, at den procentvise andel, som de terrordømte og
terrorsigtede udgør af den samlede fængselspopulation, er vokset fra omkring 0,28 % i 2010 til 0,86
% i 2020.
15
Som i flere andre europæiske lande er der markante forskelle i de danske terrordømtes profiler,
herunder mht. deres kapacitet, netværk og gerningsprofil.
16
13 ud af 49 terrordomme i Danmark har
omhandlet personer, der deltog i angrebsplanlægning via et netværk. Disse personer inkluderer bl.a.
de dømte fra de prominente al-Qaida-relaterede terrorsager fra 00’erne kendt som “Glostrupsagen”,
“Vollsmosesagen” og “Glasvejssagen”. Herudover er 16 personer indtil videre blevet dømt for at
udrejse til en konfliktzone med henblik på at tilslutte sig en terrororganisation. To af de danske
terrordømte er dømt for trusler, mens 15 er dømt for facilitator-aktiviteter, dvs. for at have hjulpet
med at håndtere kommunikation, personer, værdier, varer, våben eller lignende. Afslutningsvis er tre
af de terrordømte karakteriseret som såkaldte soloaktører, dvs. personer, der planlægger eller udfører
et terrorangreb alene, eventuelt med inspiration fra ekstremistiske onlinenetværk (jf. Figur 3).
Figur 3. Typer af terrordomme i Danmark siden 2002.
13
16
Angrebsplanlægning (netværk)
Angrebsplanlægning (soloaktør)
Trusler om angreb
3
2
15
Facilitator
Udrejse
Til trods for at de ideologiske profiler for terrordømte i Europa overordnet set er blevet mere
komplekse
17
, har langt størstedelen af de personer, der er blevet dømt for terror i Danmark, haft
ideologisk tilknytning til militant islamisme. Hele 75 procent af de danske terrordømte udførte deres
14
Ud af disse var 28 terrorsigtede i varetægt inden dom, seks terrordømte (heraf tre ankesager), én terrordømt i forvaring
på en psykiatrisk afdeling og fire varetægtsfængslet i medfør af udlændingeloven efter endt afsoning. Tal fra DfK og PET
(maj 2021).
15
Tal fra DfK (maj 2021).
16
Neumann & Basra 2020.
17
Neumann & Basra 2020.
15
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0016.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
kriminelle handling med afsæt i et militant islamistisk motiv, herunder i flere tilfælde med inspiration
fra eller tilknytning til terrororganisationerne Islamisk Stat eller al-Qaida. De resterende 25 procent
handlede ud fra en variation af den venstreekstremistiske ideologi, eksempelvis ved at indsamle
midler for internationale terrororganisationer eller ved at udrejse til områder i Syrien omfattet af
straffelovens § 114 j. Ingen terrordømte i Danmark har indtil videre været tilknyttet den
højreekstremistiske ideologi til trods for, at trusselsniveauet for højreekstremisme blev hævet af CTA
i 2020.
18
Et bemærkelsesværdigt karakteristikum ved den danske population af terrordømte er, at ca. halvdelen
af de personer, der dømmes for terror i Danmark, også udvises ved dom. Ud af de 48 personer, der
har fået en terrordom i Danmark, er 22 personer blevet udvist i forbindelse med en ubetinget dom,
mens to personer er udvist i forlængelse af en delvis betinget terrordom. Den aktuelle status pr. maj
2021 er, at ti ud af de 22 terrordømte, der er udvist ubetinget, er udsendt af Danmark. Derudover
afsoner tre udviste personer fortsat i et dansk fængsel, mens fire er varetægtsfængslet efter endt
afsoning i medfør af udlændingelovens § 35, da deres udsendelsessag fortsat behandles. De resterende
fem personer er indkvarteret på et af landets udrejsecentre, idet det ikke har været muligt at udsende
dem. Hvis yderligere udsendelser af udviste terrordømte forsinkes eller ikke kan gennemføres,
risikerer udrejsecentrene dermed at blive en grobund for yderligere radikalisering pga.
sammenblandingen af terrordømte og personer, der grundet deres situation kan være modtagelige
over for ekstremistiske budskaber.
Radikaliserede indsatte i kriminalforsorgens institutioner
Det er ikke kun terrordømte og terrorsigtede, der udgør en udfordring i de danske fængsler og
arresthuse. Personer, der bliver bekymringsindberettet under fængsling pga. mistanke om
radikalisering, kan ligeledes udgøre en trussel både under afsoning og efter løsladelse.
19
Den samlede antal af bekymringskategoriserede indsatte har ligesom antallet af indsatte med
terrorsager været stigende inden for de seneste år. Den aktuelle status primo maj 2021 er, at
kriminalforsorgen har bekymringskategoriseret 88 indsatte pga. mistanke om radikalisering. Ud af
disse 88 var 39 indsatte med terrorsager (heraf en udenlandsk terrorsag), mens 49 var andre indsatte
fra den øvrige fængselspopulation, der er blevet indberettet pga. bekymring for radikalisering under
deres fængsling.
Figur 4 viser det samlede antal af indsatte i kriminalforsorgens institutioner, der har været
kategoriseret pga. bekymring for radikalisering og voldelig ekstremisme i perioden september 2019
til maj 2021. Skalaen går fra 3-0, hvor 3 betegner den mest alvorlige bekymring, mens 0 angiver, at
kriminalforsorgen ikke længere har en aktuel bekymring for radikalisering.
20
Figuren viser, at antallet
af personer i bekymringskategori 3 og 2 samlet set er steget markant gennem perioden. Da personer
i disse bekymringskategorier typisk placeres og håndteres i højsikkerhedsafdelinger i fængslerne,
18
19
CTA 2020.
CTA 2021.
20
Tal fra DfK (maj 2021).
16
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0017.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
skaber denne udvikling et øget pres på kriminalforsorgens sikkerhedsregimer og fysiske rammer (jf.
indsatsområde 1).
Figur 4. Udvikling i bekymringskategoriserede i kriminalforsorgens institutioner.
100
90
80
70
60
4
50
40
30
12
20
10
10
9
0
12
12
23
24
23
4
6
6
20
24
21
12
12
10
10
10
11
9
11
13
20
19
18
18
21
22
28
27
26
24
24
25
26
26
12
13
13
14
14
15
11
16
11
10
11
11
11
13
12
11
10
39
38
36
16
17
19
19
19
18
18
17
9
6
24
23
23
8
8
8
9
17
9
20
21
20
20
22
22
22
22
24
17
UK/NY
15
9
14
11
Kategori 0
Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
10
11
10
10
9
1
1
23
24
25
3
2
* Jf. bilag 1 for en oversigt over definitioner af bekymringskategorierne.
Ligesom de terrordømte og terrorsigtede er langt de fleste bekymringskategoriserede fra den øvrige
fængselspopulation indberettet pga. mistanke om militant islamistiske sympatier. Ikke desto mindre
er der større variation i de ideologiske profiler for de bekymringsindberettede indsatte fra den almene
fængselspopulation. Eksempelvis var syv indsatte i marts 2021 indberettet pga. bekymring for
tilknytning til højreekstremisme, hvoraf kriminalforsorgen vurderede, at tre var i de to højeste
bekymringskategorier.
21
Herudover identificerer myndighederne løbende indsatte med en mere diffus
ideologisk profil, der ikke entydigt kan kategoriseres inden for de kendte ideologiske strømninger.
Denne type komplekse profiler stiller store krav til personalets kompetenceniveau, herunder i
forbindelse med risikovurdering og identifikation af radikalisering (jf.
indsatsområde 2).
Udfordringen med fængselsradikalisering
Tendensen med en høj koncentrationen af terrordømte og radikaliserede indsatte i kriminalforsorgens
institutioner forventes at fortsætte i de kommende år. Truslen fra militant islamisme er fortsat
alvorligt, og der kan på kort til mellemlangt sigt falde dom i flere militant islamistiske terrorsager,
herunder vedrørende hjemvendte fremmedkrigere og angrebsnetværk.
22
Samtidigt hævede CTA
trusselsniveauet for vurderingen af terrortruslen fra højreekstremisme til generel
23
i 2020. Selvom
truslen fra højreekstremisme endnu ikke har manifesteret sig i terrordomme eller terrorsigtelser,
21
22
Tal fra DfK (maj 2021).
CTA 2021.
23
At truslen er “generel” vil sige, at der findes kapacitet og/eller hensigt til at begå terrorangreb samt mulig planlægning.
Jf. CTA 2020.
ok
t-1
9
no
v-
19
de
c-
19
ja
n-
20
fe
b-
20
m
ar
-2
0
ap
r-2
0
m
aj
-2
0
ju
n-
20
ju
l-2
0
au
g-
20
se
p-
20
ok
t-2
0
no
v-
20
de
c-
20
ja
n-
21
fe
b-
21
m
ar
-2
1
ap
r-2
1
m
aj
-2
1
se
p
-1
9
17
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0018.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
afspejles sympati for højreekstremisme allerede i bekymringsindberetninger fra kriminalforsorgen.
Det er derfor muligt, at der vil komme eksempler på andre ideologiske profiler, herunder
højreekstremister, blandt terrordømte i fremtiden. Når dette trusselsbillede anskues i kombination
med den politisk-strategiske linje, hvor der fortsat er en hård kurs mod radikalisering, og hvor de
strafferetlige indsatser anvendes som et væsentligt redskab i kampen mod terror, fremstår det
sandsynligt, at antallet af terrordømte og radikaliserede indsatte i kriminalforsorgens institutioner
fortsat vil være højt i de kommende år.
Koncentrationen af terrordømte og radikaliserede indsatte udfordrer – og vil fortsætte med at udfordre
– myndighedernes indsats på området, herunder de fysiske rammer, kompetenceniveauet,
efterretningsindsatsen og forebyggelsesarbejdet. Derudover medfører et højt antal terrordømte og
radikaliserede indsatte et behov for at udvikle redskaber, der kan imødegå, at radikaliserede indsatte
bruger tiden i fængslet til enten at udbygge deres netværk eller påvirke andre modtagelige indsatte i
en ekstremistisk retning.
Nyere terrorforskning fremhæver ofte fængselsradikalisering som en af de mest presserende
sikkerhedsudfordringer på kontraterrorområdet i Europa.
24
Radikalisering i fængslerne ses for det
første, når terrordømte og radikaliserede indsatte bruger deres tid i fængslet til at udbygge deres
netværk til andre radikaliserede personer og bestyrke hinanden i et ekstremistisk verdensbillede.
25
Denne dynamik intensiveres af, at indsatte med terrorsager ofte vil finde fællesskab med hinanden
pga. lignende oplevelser og fælles referencerammer.
For det andet medfører koncentrationen af ekstremistiske indsatte i fængslerne en risiko for, at
radikaliserede indsatte påvirker og mobiliserer andre indsatte fra den øvrige fængselspopulation i en
ekstremistisk retning. Personlige relationer og socialisering ind i et netværk med en fælles
forståelsesramme spiller ofte en central rolle i radikaliseringsprocesser både i og uden for
fængslerne.
26
I flere europæiske fængsler har der været eksempler på, at såkaldte “karismatiske
ledere” har spillet en væsentlig rolle i andre indsattes radikalisering. Flere studier har beskrevet,
hvordan karismatiske ledere har forsøgt at rekruttere udsatte eller skrøbelige indsatte ved at tilbyde
dem tilknytning til en gruppering af indsatte, der kan give dem en følelse af sikkerhed og stabilitet
under fængslingen.
27
For det tredje påpeger den internationale forskning, at frihedsberøvelse i sig selv kan bidrage til at
gøre nogle indsatte sårbare over for ekstremistisk ideologi. Mere specifikt kan en indsats tab af
tidligere netværk, levevis og status i forbindelse med et fængselsophold føre til en identitetsmæssig
krise, der kan få den indsatte til at påbegynde en søgen efter nye fællesskaber og holdepunkter i
tilværelsen.
28
I disse situationer kan ekstremistiske ideologier fremstå som tiltalende alternativer, da
24
Hamm 2013; Silke 2014; Neumann & Brunner 2016; Silke & Veldhuis 2017; Rushchenko 2019; Basra & Neumann
2020; LaFree, Jiang & Porter 2020; Hamming 2021.
25
UNOCD 2016; Silke & Veldhuis 2017.
26
Wiktorowicz 2005; Sageman 2008; Bjørgo 2011.
27
Hamm 2013; Khosrokhavar 2013; Silke & Veldhuis 2017; LaFree, Jiang & Porter 2020; Neumann & Basra 2020;
Hamming 2021.
28
Silke & Veldhuis 2017; Neumann & Basra 2020.
18
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0019.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
de er konstrueret til at tilbyde simple og kategoriske svar på komplekse personlige såvel som
samfundsmæssige problemstillinger.
29
Eksempelvis har studier vist, at militant islamistiske narrativer
om personlig frelse gennem “jihad” kan virke tiltrækkende for nogle kriminelle, da disse narrativer
både foreskriver en vej til tilgivelse for tidligere kriminalitet og samtidig tilbyder en måde at
legitimere en fortsat voldelig løbebane via en ideologisk retfærdiggørelse af volden.
30
Figur 5. Dimensioner af fængselsradikalisering.
Koordinering
Radikaliserede indsatte forstærker hinanden i ekstremistiske
overbevisninger, udbygger netværk og planlægger aktiviteter.
ideologiske
Påvirkning
Radikaliserede indsatte påvirker andre modtagelige og frustrerede indsatte i en
ekstremistisk retning.
Selvradikalisering
Frihedsberøvelse kan medføre en identitetsmæssig krise, der kan gøre nogle indsatte
sårbare over for ekstremistisk ideologi.
Fængsler og arresthuse kan således både fungere som et rum for netværksdannelse blandt
ekstremistiske indsatte og som en arena for radikalisering af andre voldsparate indsatte.
Omvendt kan fængsler og arresthuse også være et sted for kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse
af ekstremisme. Det er derfor afgørende at designe en indsats, der med udgangspunkt i
sammensætningen af den aktuelle ekstremistiske fængselspopulation skaber de bedst mulige
forudsætninger for at imødegå radikalisering og øge
disengagement
blandt radikaliserede indsatte.
De følgende afsnit indeholder Bjelkegruppens anbefalinger og forslag til tiltag til at styrke indsatsen
over for terrordømte og radikaliserede indsatte i danske fængsler og arresthuse.
29
30
Ingram 2015; Kirke 2015; Friis 2018.
Neumann 2010; Basra, Neumann & Brunner 2016; Crone 2016.
19
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0020.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Indsatsområde 1.
Sikkerhedsregime og placering
Et af de væsentligste redskaber til at imødegå radikalisering i fængsler er valg af sikkerhedsregime,
dvs. en overordnet strategi og praksis for, hvordan terrordømte og radikaliserede indsatte placeres i
forhold til henholdsvis hinanden og den øvrige fængselspopulation, samt hvilken sikkerheds- og
visitationspraksis der anvendes over for de indsatte.
Langt de fleste europæiske lande har inden for de sidste fem til ti år udviklet og professionaliseret
særlige sikkerhedsregimer målrettet indsatte med terrorsager. Overordnet set bliver primært fire typer
af sikkerhedsregimer anvendt i de europæiske fængsler.
31
I det første regime adskilles terrordømte
fra den øvrige fængselspopulation og samles i særlige terrorafdelinger dedikeret ekstremister
(koncentration). Omvendt adskiller det andet regime indsatte med terrorsager fra hinanden ved at
sprede dem ud på et stort antal afdelinger og integrere dem blandt indsatte fra den øvrige
fængselspopulation (spredning). Det tredje regime isolerer terrordømte både fra hinanden og fra den
øvrige fængselspopulation gennem en form for individuel separation (isolation).
32
Endelig er flere
lande begyndt at anvende et kombineret sikkerhedsregime, der blander elementer fra de tre andre
regimer ved at integrere flertallet af de terrordømte i den øvrige fængselspopulation, men med
mulighed for at samle eller isolere særligt bekymrende indsatte i specialiserede afdelinger dedikeret
til ekstremister (kombination).
Figur 6. Typer af sikkerhedsregimer anvendt i Europa.
Koncentration
Adskillelse af terrordømte fra andre indsatte via indsættelse i afdeling(er) dedikeret til
ekstremister.
Spredning
Isolation
Kombination
Adskillelse af terrordømte fra hinanden via integration med andre indsatte.
Adskillelse af terrordømte fra andre indsatte og fra hinanden via individuel separation.
Integration af terrordømte med andre indsatte, men med mulighed for at koncentrere
særligt bekymrende indsatte i en særskilt afdeling dedikeret til terrorister.
Fordelene og ulemperne ved de respektive sikkerhedsregimer debatteres blandt både praktikere og
forskere.
33
På nuværende tidspunkt er der ikke entydigt forskningsmæssigt eller efterretningsmæssigt
belæg for, at en af tilgangene er markant bedre end de andre. På den ene side kan en koncentration af
terrordømte i særlige terrorafdelinger øge risikoen for, at de terrordømte bruger deres tid i fængslet
til at planlægge aktiviteter og forstærke hinanden i et ekstremistisk verdensbillede. På den anden side
implicerer en spredning af terrordømte på afdelinger med alminidelige kriminelle en risiko for, at de
terrordømte vil påvirke og mobilisere andre indsatte i en ekstremistisk retning. Hertil kommer, at
31
32
Neumann & Basra 2020; Hill 2020; Hamming 2021.
Denne tilgang har dog en meget begrænset udbredelse i Europa og anvendes stort set aldrig på den totale population af
terrordømte, da fuld og permanent isolation er ulovlig i de fleste europæiske lande.
33
Veldhuis 2016; UNOCD 2016; Hill 2020; Neumann & Basra 2020; Hamming 2021.
20
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0021.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
brugen af de facto isolation skaber dårlige rammer for forebyggelse og kan bidrage til at styrke de
terrordømtes forestilling om at udgøre en særlig kategori af indsatte, der står i opposition til resten af
samfundet. Regimerne har derfor hver især fordele og ulemper i forhold til at imødegå radikalisering
og forebygge kriminalitet.
I praksis har der på europæisk plan tidligere været en overvægt af lande, der foretrak at adskille
terrordømte fra hinanden ved at sprede dem blandt indsatte fra den øvrige fængselspopulation
(spredning). I takt med at den ekstremistiske fængselspopulation i Europa er vokset i både størrelse
og kompleksitet, har flere lande dog ændret strategi, så der i dag er en mere ligelig fordeling af
tilgange.
34
Flere af de europæiske lande, der arbejder målrettet med fængselsradikalisering, har valgt at indføre
et kombineret sikkerhedsregime, hvor fængselsmyndighederne kan henholdsvis samle eller sprede de
terrordømte på baggrund af en konkret vurdering af deres risikoprofil og potentiale for rehabilitering
(kombination). Eksempelvis har både Belgien og England & Wales i henholdsvis april 2016 og juni
2017 åbnet specialiserede afdelinger til håndtering af særligt farlige terrordømte.
35
Ved at indføre
særligt specialiserede terrorafdelinger supplerer disse lande deres princip om at integrere terrordømte
i den øvrige fængselspopulation med en mulighed for at kunne koncentrere særligt farlige indsatte,
der eksempelvis har radikalisator-profil eller udad-reagerende voldelig adfærd.
Endvidere har flere af de førende lande på området indført en praksis med at samle indsatte med
terrorsager i særlige afdelinger i
en fast periode
i starten af enten deres varetægt eller afsoning.
Eksempelvis samler Spanien alle nye terrorsigtede i en transit-afdeling i Madrid med henblik på at
vurdere dem, inden de indkvarteres på deres endelige afsoningssted.
36
I samme stil samler Frankrig
terrordømte i en af landets syv radikaliseringsafdelinger i fire måneder umiddelbart efter
domsafsigelsen.
37
Formålet med den periodevise samling af nye terrordømte i specialiserede
afdelinger er at sikre en høj kvalitet i den indledende risikovurdering og derigennem skabe et solidt
fundament for at kunne udarbejde en valideret handleplan for den indsattes videre afsoning og
rehabilitering.
Figur 7. Oversigt over konkrete sikkerhedsregimer i europæiske fængsler.
38
England
& Wales
Kombination
Spredning af terrordømte blandt den øvrige fængselspopulation, men med
mulighed for at samle særligt farlige indsatte i små sikrede centre dedikeret til
ekstremister (Separation
Centres).
I 2020 var kun et terrorcenter med otte
pladser åbent.
Spredning af indsatte blandt den almene fængselspopulation, men med
mulighed for at koncentrere særligt farlige indsatte i dedikerede
Frankrig
Kombination
34
35
UNOCD 2016; Neumann & Basra 2020 ; Hamming 2021.
Renard 2020a; Basra 2020.
36
Carola García‑Calvo 2020.
37
Rougier & Micheron 2020.
38
Basra 2020; Rougier & Micheron 2020; Heide 2020; Carola García‑Calvo 2020; Renard 2020a; Hansen & Bjørgo
2020; Said 2020.
21
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0022.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
terrorafdelinger. Derudover samles alle terrordømte umiddelbart efter dom i én
af syv såkaldte QER-enheder (quartiers
d’évaluation de la radicalisation)
med
plads til 140 indsatte med henblik på at sikre kvalitet i den indledende
vurdering.
Holland
Koncentration Alle terrordømte samles i to specialafdelinger for terrorister med seks sektioner
og plads til maksimum 48 indsatte (Terroristen
Afdeling).
Kombination
Indsatte med terrorsigtelser samles indledningsvist i et særligt transit-fængsel,
hvor de vurderes. Derefter spredes de med mulighed for høj grad af isolation
fra andre indsatte.
Indsatte spredes som udgangspunkt blandt den almene fængselspopulation,
men særligt farlige ekstremistiske indsatte og indflydelsesrige radikalisatorer
samles i én af to enheder dedikeret til ekstremister med plads til 40 indsatte (D-
Rad:EX units).
Spredning af indsatte blandt den almene fængselspopulation, men med de
facto-isolation af særligt farlige ekstremistiske indsatte.
Terrordømte integreres i den øvrige fængselspopulation ud fra den betragtning,
at det er de samme kriminogene faktorer, der gør sig gældende hos denne
gruppe af indsatte som hos alle andre.
Spredning blandt den øvrige fængselspopulation, dog med mulighed for
placering i sektioner med særlige sikkerhedsforanstaltninger.
Spanien
Belgien
Kombination
Norge
Kombination/
Isolation
Spredning
Sverige
Tyskland
Spredning
I Danmark har man hidtil anvendt en de facto-spredningsstrategi, hvor indsatte med terrorsager så
vidt muligt er blevet spredt på forskellige fængsler og afdelinger. Denne tilgang er delvist en
konsekvens af ændringen af straffuldbyrdelseslovens bestemmelser fra 2016, der gav
kriminalforsorgen bedre muligheder for at sektionere radikaliserede indsatte i fængslerne med
henblik på at begrænse deres adgang til at påvirke andre indsatte.
39
Det hidtidige sikkerhedsregime
har endvidere været styret af en generel praksis om at sikre, at indsatte med terrorsager som
udgangspunkt afsoner i en af de to højeste sikkerhedsklasser, dvs. sikkerhedsklasse 1 eller 2.
Den markante stigning i antallet af indsatte med terrorsager i kriminalforsorgens institutioner,
udfordrer dog både håndhævelsen af kriminalforsorgens spredningsstrategi og den gældende praksis
om at placere denne gruppe af indsatte i sikkerhedsklasse 1 og 2. Hertil kommer, at kriminalforsorgen
har registreret en stor variation i de terrordømtes og terrorsigtedes adfærdsmønstre under fængsling,
hvilket fordrer en mere differentieret tilgang. Der er derfor behov for at gentænke det danske
sikkerhedsregime for placering af indsatte med terrorsager samt andre radikaliserede indsatte.
Målsætning for indsatsområdet: Der skal indføres et kombineret sikkerhedsregime
for placering af terrordømte og radikaliserede indsatte
39
Lov nr. 169 af 27. februar 2016 om ændring af straffuldbyrdelsesloven.
22
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0023.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
På baggrund af erfaringer fra andre europæiske lande anbefaler Bjelkegruppen, at Danmark indfører
et kombineret sikkerhedsregime, hvor den hidtidige spredningstilgang suppleres med muligheden for
at samle særligt farlige indsatte, herunder radikalisatorer, i én eller flere specialiserede afdelinger
målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte.
Den eller de specialiserede afdelinger skal kunne rumme dels nye terrordømte, der endnu ikke er
blevet risikovurderet (jf.
tiltag 1.1),
dels terrordømte og radikaliserede indsatte, der vurderes uegnede
til at blive spredt blandt andre indsatte fra den øvrige fængselspopulation (jf.
tiltag 1.2).
Afdelingen
bør indrettes, så den kan rumme og sektionere både mænd og kvinder (jf.
tiltag 1.3).
Den primære fordel ved et kombineret sikkerhedsregime er, at det giver myndighederne mulighed for
at tage hensyn til, at ikke alle terrordømte er ens. Mens nogle terrordømte har potentiale for
rehabilitering og derfor fortsat bør integreres i den almindelige fængselspopulation, bør særligt farlige
og ideologisk overbeviste indsatte i højere grad kunne adskilles fra andre modtagelige indsatte. Med
et kombineret sikkerhedsregime får kriminalforsorgen bedre muligheder for at tilrettelægge
placeringen af terrordømte ud fra deres specifikke profil og kan samtidig udnytte fordelene ved
specialiseret personale i forbindelse med den indledende vurdering af nye terrordømte.
Tiltag 1.1: Oprettelse af specialiseret terrorafdeling til indledende vurdering af
terrordømte med inspiration fra den franske model
Med inspiration fra den franske model
40
anbefales det, at terrordømte umiddelbart efter, at der er
afsagt dom i deres straffesag, placeres i transit på en særlig højsikkerhedsafdeling målrettet
terrordømte, inden anmeldelse til endeligt afsoningssted. Formålet med at indsætte terrordømte i en
specialiseret afdeling i starten af deres afsoningsforløb er dels at sikre, at nye terrordømte håndteres
i højeste sikkerhedsklasse, dels at skabe de bedste forudsætninger for, at specialiseret tværfagligt
personale kan foretage en grundig og professionel vurdering af de terrordømtes profil.
Ved at sikre, at samtlige terrordømte tidligt i deres afsoning bliver tilset af specialiseret personale,
opnås en høj kvalitet i den indledende vurdering, samtidig med at risikoen for, at væsentlige
bekymringer overses, minimeres. Særligt i den første fase af afsoningen er det altafgørende, at der
bliver foretaget en dybdegående, tværfaglig vurdering af de terrordømtes risikoprofil og potentiale
for rehabilitering. Dette vil skabe et solidt fundament for at kunne udarbejde en individualiseret og
gennemtænkt handleplan for de terrordømtes videre afsoningsforløb.
Det anbefales, at den indledende vurderingsperiode varer minimum seks måneder. Perioden på
minimum seks måneder er valgt, fordi man i evalueringen af den franske model har konstateret, at en
fire-måneders evalueringsperiode var for kort.
41
Frankrig har inden for de senere år oprettet syv såkaldte QER-enheder (quartiers
d’évaluation de la radicalisation)
med plads til 140 indsatte, hvor nye terrordømte vurderes af et tværfagligt hold umiddelbart efter deres dom i en fire-
måneders periode. Jf. Rougier & Micheron 2020.
41
Rougier & Micheron 2020.
40
23
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0024.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Efter de seks måneder kan kriminalforsorgens personale, i dialog med PET, vurdere, om den enkelte
terrordømte er egnet til at blive overflyttet til et af fængslerne i de fire kriminalforsorgsområder
42
, der
har afdelinger med et sikkerhedsniveau egnet til at håndtere terrordømte. Overflytningen bør kun ske,
hvis de terrordømte samarbejder og vurderes egnede til integration og rehabilitering. Hvis de omvendt
ikke samarbejder eller vurderes at have en profil for at kunne påvirke og radikalisere andre indsatte,
bør de forblive i den specialiserede afdeling efter de seks måneder.
Grundlaget for fortsat placering i den særlige terrorafdeling bør herefter vurderes hver tredje måned.
Maksimumforløbet, hvis en indsat ikke samarbejder, anbefales at være 12 måneder. Samarbejder en
terrordømt forsat ikke, placeres vedkommende i kriminalforsorgens højeste sikkerhedsregime
(aktuelt sikkerhedsklasse 1). Det bør herefter være en forudsætning for overførsel til mindre restriktivt
regime, at den terrordømte overføres til den særlige terrorafdeling med henblik på gennemførelse af
risiko- og behovsvurdering samt udarbejdelse af handlingsplan for forebyggelse af ny kriminalitet.
Muligheden for at blive overflyttet til et andet fængsel med et mindre restriktivt sikkerhedsregime og
bedre tilbud for beskæftigelse, uddannelse og aktivering giver de terrordømte et incitament for at
samarbejde med personalet om deres vurdering, handleplan og rehabilitering. Modellen kan dermed
bidrage til at styrke det præventive spor i de terrordømtes afsoning. I denne forbindelse er det dog
afgørende, at der i kombination med regimet indføres solide vurderingsmekanismer for at imødegå
såkaldt “falsk deltagelse”, hvor de terrordømte giver udtryk for at ville samarbejde for at blive flyttet
til bedre forhold uden reelt at ville afskrive sig ekstremisme (jf.
næste afsnit om risikovurdering).
For at undgå at terrordømte fra samme straffesag eller terrordømte med meget forskellige profiler
kommer til at afsone sammen, anbefales det, at den specialiserede terrorafdeling indeholder minimum
tre sektioner, så det er muligt at adskille de indsatte internt på afdelingen. Det er særlig vigtigt, at nye
terrordømte, der er ved at gennemgå den indledende vurdering, kan adskilles fra de terrordømte, der
er placeret på afdelingen, fordi de nægter at samarbejde om et rehabiliteringsprogram.
Tiltag 1.2: Begrænsning af påvirkning via omplacering af særligt farlige
terrordømte og bekymringsindberettede indsatte
Terrordømte med potentiale for rehabilitering bør fortsat integreres i den øvrige fængselspopulation,
men særligt farlige indsatte, der ikke vil samarbejde, bør i højere grad kunne adskilles fra andre
modtagelige indsatte via placering i højsikkerhedsafdelinger med specialiseret personale. Derfor
anbefaler Bjelkegruppen, at det gøres muligt at placere særligt farlige terrordømte på en
højsikkerhedsplads i en længere periode end den indledende vurderingsfase, hvis personalet vurderer,
at det er nødvendigt.
Konkret anbefales det, at terrordømte enten kan holdes i den særligt specialiserede terrorafdeling eller
kan flyttes til en anden højsikkerhedsplads efter den indledende vurderingsperiode, hvis de enten ikke
samarbejder, eller hvis de vurderes at være særligt farlige pga. hensigt om at udøve vold eller evne til
42
De fire områder er: Midt- og Nordjylland, Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark.
24
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0025.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
at radikalisere andre indsatte. Endvidere anbefaler Bjelkegruppen, at bekymringsindberettede indsatte
blandt den øvrige fængselspopulation skal kunne rykkes til den specialiserede terrorafdeling (jf.
tiltag
1.1)
under deres afsoning, hvis kriminalforsorgen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til
personalets sikkerhed eller risikoen for påvirkning.
Muligheden for at kunne adskille særligt farlige radikaliserede indsatte fra den øvrige
fængselspopulation er et væsentligt element i indsatsen mod fængselsradikalisering. International
forskning har vist, at radikalisering både i og uden for fængslerne i høj grad er et socialt fænomen,
og at særligt såkaldte “karismatiske ledere” kan spille en væsentlig rolle i fængselsradikalisering.
43
Afskåret fra tidligere netværk i et nyt hektisk miljø kan indsatte blive modtagelige over for påvirkning
fra stærke lederfigurer, der kan tilbyde dem en form for sikkerhed, stabilitet og meningsfællesskab.
44
Det er derfor afgørende for indsatsen, at myndighederne har mulighed for at kunne adskille
radikalisatorer fra påvirkelige indsatte.
Behovet for at kunne adskille særligt farlige radikaliserede indsatte fra den øvrige fængselspopulation
forstærkes yderligere af, at et lille antal af indsatte med terrorsager genererer markant flere hændelser
vedrørende orden og sikkerhed i fængslet sammenlignet med andre terrordømte og terrorsigtede. Seks
indsatte stod for 52 procent af ordens- og sikkerhedshændelser genereret af den samlede population
af terrordømte og terrorsigtede i perioden 2015-2020. Samtidig stod de ti mest udfordrende
terrordømte og terrorsigtede for langt de fleste voldelige episoder mod ansatte og andre medindsatte,
mens 17 terrordømte/-sigtede ikke genererede nogen ordens- og sikkerhedshændelser mellem 2015-
2020. Der er således stor variation i de terrordømte/-sigtedes adfærd, hvilket indikerer et behov for et
differentieret sikkerhedsregime.
Ved at give kriminalforsorgen muligheden for at omplacere særligt farlige indsatte til en
højsikkerhedsafdeling målrettet terrorister minimeres deres påvirkningsrum samtidig med, at man
sikrer, at de håndteres af højt specialiseret personale med særlige kompetencer i forhold til
målgruppen. Med andre ord afspejler tiltaget en “ret og pligt”-tilgang til afsoningen for terrordømte,
hvor de, der ønsker at deltage aktivt i et forebyggelsesforløb, får ret til overførsel til et mindre
restriktivt sikkerhedsregime, mens de, der ikke ønsker at samarbejde, får pligt til at afsone i højeste
sikkerhedsklasse.
Tiltag 1.3: Etablering af flere særligt sikrede pladser til terrordømte kvinder i
terrorafdeling og i Jyderup Fængsel
Kvindelige terrordømte udgør en særskilt problemstilling i forhold til placering, da kvindelige
indsatte i kriminalforsorgens institutioner som princip adskilles fra de mandlige indsatte.
45
Selvom terrordømte i Danmark historisk set primært har været mænd, viser både forskningen og
udviklingen i terrordomme i udlandet, at kvinders deltagelse i ekstremistiske aktiviteter er et reelt
43
44
Hamm 2013; Khosrokhavar 2013; Silke & Veldhuis 2017; LaFree, Jiang & Porter 2020; Hamming 2021.
Khosrokhavar 2013; Hamming 2021.
45
Jf. regel 11 i FN’s standardminimumsregler for behandling af indsatte i fængsler (“Nelson Mandela reglerne”).
25
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0026.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
problem, der ikke må negligeres.
46
Konkret er antallet af kvinder med tilknytning til militant
islamisme i kriminalforsorgens institutioner steget fra tre i maj 2020 til ni i marts 2021. De ni kvinder
omfatter bl.a. en kvindelig fremmedkriger, der har været varetægtsfængslet siden juli 2020, samt en
ung kvinde, der blev dømt for angrebsplanlægning i Danmark i 2017. Det er muligt, at flere kvinder
med tilknytning til militant islamisme på kort sigt kan blive sigtet og varetægtsfængslet, da en række
kvinder, der er udrejst fra Danmark til konfliktzoner i udlandet, fortsat opholder sig i bl.a. Syrien.
På grund af kriminalforsorgens spredningsprincip placeres kvindelige indsatte med terrorsager i dag
adskilt fra hinanden. Eftersom kvinder ikke placeres sammen med mænd, er terrordømte og
terrorsigtede kvinder i nogle tilfælde placeret i afdelinger, hvis sikkerhedsklasse ikke følger
sikkerhedsvurderingen af kvinderne. Såfremt flere kvindelige fremmedkrigere returnerer til Danmark
og indsættes i kriminalforsorgens institutioner, vil manglen på egnede pladser til kvinder med
terrorsager blive yderligere akut.
Kriminalforsorgens sektioneringsregime over for kvinderne kan endvidere blive udfordret af, at
Jyderup Fængsel i september 2021 omdannes til et rent kvindefængsel, hvilket kan føre til en samling
af terrordømte og radikaliserede kvinder i denne institution. Det er Bjelkegruppens vurdering, at de
planlagte fysiske rammer i Jyderup Fængsel på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkeligt omfang kan
modsvare den aktuelle udvikling i trusselsbilledet, hvor flere radikaliserede kvinder forventes at blive
indsat i et dansk fængsel.
På denne baggrund anbefaler Bjelkegruppen følgende tre justeringer af sikkerhedsregimet over for
kvindelige afsonere, der mistænkes for at være radikaliseret.
For det første bør kvindelige terrordømte så vidt muligt underlægges samme sikkerhedsregime som
terrordømte mænd. Terrordømte kvinder kan ligesom mændene udgøre en trussel både under og efter
afsoning
47
, og de bør derfor gennemgå de samme vurderingsprogrammer som mændene. Dette
betyder, at kvindelige terrordømte ligesom mandlige terrordømte altid bør indsættes i den
specialiserede terrorafdeling i minimum seks måneder umiddelbart efter deres dom (jf.
tiltag 1.1.).
For det andet anbefaler Bjelkegruppen, at der skabes bedre muligheder for at sektionere kvindelige
terrordømte og bekymringsindberettede indsatte på sektioner i sikkerhedsklasse 1 eller 2. For at undgå
en koncentration af terrordømte og bekymringsindberettede kvinder på få afdelinger i Jyderup
Fængsel har myndighederne i Bjelkegruppen igangsat en undersøgelse af, hvordan sektionering af
radikaliserede kvindelige indsatte kan opretholdes, efter at Jyderup Fængsel er trådt i kraft som
kvindefængsel. Konkret undersøges det, om det juridiske grundlag for håndtering af kvindelige
indsatte med terrorsager bør justeres, så det bliver muligt at håndterer kvinderne i sikkerhedsklasse 1
og 2 i andre institutioner. Endvidere undersøges det om de fysiske rammer i den lukkede del af
Jyderup Fængsel bør udvides med henblik på i højere grad at muliggøre sektionering af terrordømte
og radikaliserede kvinder i denne institution.
46
Hoyle et al. 2015; Gaub & Lisiecka 2016; Strømmen 2017; Patel 2017; Jacobsen 2016; Lahoud 2018; Cook & Vale
2018.
47
CTA 2021.
26
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0027.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
For det tredje anbefales det, at kvinder, der tydeligt påvirker andre indsatte i en ekstremistisk retning,
skal kunne placeres enten i den særlige terrorafdeling i en længere periode under deres afsoning
ligesom mændene. Denne anbefaling er baseret på viden om, at der blandt kvinder involveret i
terrorrelaterede aktiviteter findes personer, der udviser tegn på at have evne og vilje til at kunne
radikalisere andre kvinder. Det er derfor muligt, at der i fremtiden vil være behov for at kunne fjerne
nogle kvindelige indsatte fra andre modtagelige indsatte pga. risikoen for påvirkning. Det bemærkes,
at denne anbefaling introducerer et princip om, at sikkerhed bør prioriteres højere end køn, når det
omhandler placering af terrordømte indsatte. For at overholde FN’s standard for indsatte i fængsler
(”Nelson Mandela-reglerne”) er det dog nødvendigt at adskille kvinder og mænd i sektioner også i
forbindelse med afsoning i en terrorafdeling.
48
48
FN’s standardminimumsregler for behandling af indsatte i fængsler (“Nelson Mandela-reglerne”).
27
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0028.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Indsatsområde 2.
Risikovurdering og kompetence
Et andet centralt område i indsatsen vedrørende fængselsradikalisering er myndighedernes evne til at
identificere og vurdere risikofaktorer hos terrordømte og bekymringsindberettede indsatte.
Risikovurdering af radikaliserede indsatte har overordnet set to formål. Det første formål er at vurdere
risikoen for, at en indsat begår politisk motiveret vold enten under afsoning eller efter løsladelse. Det
andet formål er at kortlægge den indsattes behov, motivation og profil med henblik på at sammensætte
en indsats, der kan imødegå den indsattes specifikke risikofaktorer. Risikovurdering er således
afgørende for dels at imødegå recidiv, dels at sikre at terrordømte og radikaliserede indsatte bliver
håndteret sikkerhedsmæssigt forsvarligt under fængslingen.
49
Risikovurdering af muligt radikaliserede indsatte er aktuelt besværliggjort af, at indikationer på
radikalisering er blevet mere subtile, særligt inden for den militant islamistiske ideologi. Som
modsvar til myndighedernes intensiverede indsats over for militant islamisme har nogle militant
islamistiske netværk begrænset deres brug af meget åbenbare udtryksformer og manifeste ideologiske
symboler. Dette ses særligt i propagandaen og onlinefælleskaber
50
, men er også registreret i nogle
europæiske fængsler.
51
De mere subtile udtryksformer stiller store krav til myndighedernes evne til
at afkode og vurdere handlinger og udsagn, da kendskab til gruppernes praksis og symboler i stigende
grad er en forudsætning for at kunne opfange tegn på radikalisering.
Myndighederne er endvidere udfordret af, at der har været eksempler på, at militant islamistiske
indsatte i europæiske fængsler har benyttet såkaldt “falsk overholdelse” (false
compliance),
dvs. at
indsatte har givet udtryk for at ville samarbejde for at opnå en fordel uden reelt at have intention om
at afskrive sig den militant islamistiske ideologi.
52
Et af de mest alvorlige af disse eksempler er
Usman Khan, der udførte et terrorangreb i London i 2019 efter at have gennemført
afradikaliseringsprogrammer under afsoning og prøveløsladelse.
53
Et lignende tilfælde sås i Østrig i
november 2020, hvor Kujtim Fejzulai dræbte fire mennesker under prøveløsladelse efter at have
deltaget i et afradikaliseringsforløb.
54
De militante ideologiers subtile udtryksformer samt risikoen for såkaldt falsk overholdelse stiller
store krav til myndighedernes arbejdsgange og kompetencer i forbindelse med risikovurdering. Det
er derfor nødvendigt både at sikre et højt kompetenceniveau hos den specialiserede personalegruppe,
der foretager vurderingerne, og at udvikle systematiske arbejdsgange for risikovurdering, herunder
med brug af valide vurderingsredskaber.
49
50
UNOCD 2016; Pressman et al. 2018.
Friis 2018.
51
Neumann & Basra 2020.
52
Neumann & Basra 2020.
53
Weeks 2021.
54
Mehra & Coleman 2020.
28
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0029.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Flere europæiske lande er begyndt at supplere standard-vurderingsredskaber i fængslerne med
strukturerede vurderingsværktøjer specifikt designet til at vurdere risikofaktorer hos ekstremistiske
indsatte.
55
Dette skyldes en udbredt erkendelse af, at standard-vurderingsredskaber designet til at
afdække (almene) kriminogene faktorer ikke kan opfange alle aspekter af risikoen fra indsatte, der
har begået eller mistænkes at ville begå ideologisk motiveret vold.
56
Selvom intet vurderingsværktøj
entydigt kan forudsige, om en person vil begå terror, er der i nogen grad belæg for, at et
ekstremismespecifikt vurderingsværktøj – i kombination med høj faglighed – kan styrke vurderinger
ved at skabe gennemsigtighed, øge inter-reliabilitet og sikre, at vurderinger ikke baseres på præ-
undersøgelses-intuitioner.
57
Mens vurderingsredskaber vedrørende almene kriminogene faktorer er afprøvet og evalueret i stort
omfang, er værktøjer specifikt udviklet til at vurdere ekstremistiske indsatte relativt nye.
58
På
europæisk plan er de mest brugte vurderingsværktøjer målrettet ekstremister
Extremism Risk
Guidelines 22+
(ERG22+) og
Violent Extremism Risk Assessment Version 2 Revised Protocol
(VERA-2R). ERG22+ er udviklet af de britiske myndigheder og er efterfølgende blevet testet i andre
lande. VERA-2R stammer fra Canada, men er senere blevet implementeret i flere europæiske lande,
herunder Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland og Spanien.
Både VERA-2R og ERG22+ er baseret på metoden “struktureret professionel vurdering” (SPV), der
kombinerer en systematisk indikatordrevet evaluering med en professionel kvalitativ vurdering.
59
Formålet med metoden er at systematisere vurderingsprocessen uden at begrænse specialistens
mulighed for at bruge sin faglighed gennem rigide og ufleksible indikatorer kendt fra nogle
sundhedsvidenskabelige værktøjer.
60
SPV er blevet vurderet som den mest egnede tilgang til
risikovurdering af voldelige ekstremister af både forskere og praktikere, herunder i best practice-
guidelines fra FN og Det Europæiske Råd.
61
Figur 8. Oversigt over risikovurderingsværktøjer anvendt i europæiske fængsler.
England &
Wales
Frankrig
ERG22+.
Belgien
VERA-2R.
VERA-2R.
Norge
Intet
specifikt
radikalisering.
VERA-2R.
værktøj
til
Holland
Spanien
VERA-2R.
VERA-2R.
Sverige
Tyskland
VERA-2R og RADAR-ITE.
55
56
Neumann & Basra 2020; Hamming 2021.
Pressman et al. 2018.
57
UNOCD 2016; Powis, Randhawa-Horne & Bishopp 2019; Hall 2020.
58
UNOCD 2016; Heide, Zwan & Leyenhorst 2019; Neumann & Basra 2020; Hamming 2021.
59
Hamming 2021.
60
Pressman et al. 2018.
61
UNOCD 2016; Det Europæiske Råd 2016; Sarma 2017; Pressman et al. 2018.
29
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0030.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
I Danmark har der frem til medio 2020 ikke været anvendt et vurderingsværktøj specifikt designet til
at afdække risikofaktorer hos radikaliserede og ekstremistiske indsatte. Kriminalforsorgen har dog i
en længere årrække anvendt vurderingsmetoden “Level of Service/Risk-Need-Responsivity
(LS/RNR)”
62
til at screene indsatte for almene kriminogene faktorer og risiko for recidiv. I slutningen
af 2020 påbegyndte kriminalforsorgen implementeringen af det ekstremismespecifikke
vurderingsværktøj VERA-2R over for terrordømte.
Målsætning for indsatsområdet: Vurderingen af terrordømte og radikaliserede
indsatte skal systematiseres og specialiseres
På baggrund af undersøgelser af andre sammenlignelige europæiske lande anbefaler Bjelkegruppen,
at risikovurdering af terrordømte og radikaliserede indsatte systematiseres og specialiseres yderligere,
herunder via brug af et ekstremismespecifikt risikovurderingsværktøj.
Systematisk og specialiseret risikovurdering er en forudsætning for at kunne designe en differentieret
indsats under afsoning, der sikrer, at terrordømte og radikaliserede indsatte håndteres bedst muligt
med udgangspunkt i deres specifikke risikoprofil og potentiale for rehabilitering. En tidlig,
systematisk og tværfaglig risikovurdering vil bidrage til at minimere den risiko, der måtte udgå fra
de indsatte, både under afsoning og når de løslades.
I en tid, hvor antallet af radikaliserede indsatte stiger, er risikovurdering desuden et afgørende værktøj
for at kunne opdele terrordømte og radikaliserede indsatte i relevante sikkerhedsklasser og dermed
imødegå overbelægning i højsikkerhedsafdelingerne.
63
Tiltag 2.1: Implementering og udbredelse af VERA-2R til risikovurdering af
terrordømte og radikaliserede indsatte
For at sikre systematiske og specialiserede risikovurderinger er det nødvendigt med valide
arbejdsgange, der minimerer risikoen for, at vurderingerne baseres på præ-undersøgelses-intuitioner.
Derfor anbefaler Bjelkegruppen, at risikovurdering af terrordømte og radikaliserede indsatte styrkes
gennem fortsat implementering og udbredelse af et struktureret risikovurderingsværktøj, der specifikt
er målrettet ekstremister.
På baggrund af erfaringer og undersøgelser fra udlandet vurderer Bjelkegruppen, at VERA-2R aktuelt
er det mest brugbare ekstremismespecifikke risikovurderingsværktøj. VERA-2R har den umiddelbare
fordel, at det er det mest anvendte vurderingsværktøj blandt andre sammenlignelige europæiske
lande, hvorfor valg af dette redskab kan give en fordel i forbindelse med europæisk samarbejde på
området. Derudover har VERA-2R en række metodiske fordele sammenlignet med det andet hyppigt
brugte ekstremismeværktøj (ERG22+), idet VERA-2R i højere grad tager højde for kontekstuelle og
62
Risk-Need
-Responsivity er tre kriminalpræventive principper, som den kriminologiske forskning har fremhævet, at en
kriminalpræventiv indsats bør leve op til.
63
UNOCD 2016.
30
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0031.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
historiske faktorer i vurderingen. I evalueringen af den britiske kontraterrorindsats er ERG22+ blevet
kritiseret for at lave en voldsom undervurdering af den oprindelige terrorovertrædelses alvor.
64
Dette
skyldes, at der i brugen af ERG22+ bliver lagt for meget vægt på den indsattes egne udsagn frem for
at undersøge vedkommendes handlinger før fængsling, eksempelvis ved at gennemgå domsbøger
samt oplysninger fra politi og efterretning. Endvidere er ERG22+ blevet kritiseret
65
for at fokusere
for ensidigt på individuelle psykologiske faktorer hos den indsatte og dermed negligere sociale og
politiske faktorer, hvilket forskningen har dokumenteret spiller en væsentlig rolle for politisk
motiveret vold.
66
VERA-2R har et klart analytisk fokus på den indsattes historik og kontekst, samtidig med at værktøjet
kildemæssigt fordrer en inklusion af andre datakilder end samtaler med den indsatte, herunder
eksempelvis domsbøger og efterretninger.
67
Derudover har værktøjet ikke kun fokus på, hvordan
personer bliver involveret i terrorisme, men også på faktorer relateret til, hvordan personer kommer
ud af terrorisme, samt hvilke såkaldte “beskyttende faktorer”, der er tilknyttet deres profil.
68
VERA-
2R ser derfor ud til at kunne imødegå noget af den kritik, der har været rettet mod det britiske
vurderingsværktøj, hvorfor Bjelkegruppen anbefaler fortsat implementering og udbredelse af dette
værktøj.
69
Bjelkegruppen anbefaler, at de ekstremismespecifikke risikovurderinger med brug af VERA-2R
foretages i de indledende seks måneder af afsoningen for samtlige terrordømte, dvs. både danske
statsborgere og udviste indsatte, der er dømt for terrorisme i Danmark. Det er væsentligt, at der også
foretages grundige risikovurderinger af udviste indsatte, idet myndighederne har brug for at kende
deres profil for at kunne sammensætte en sikker og effektiv afsoning og senere udsendelse. Endvidere
anbefaler Bjelkegruppen, at VERA-2R anvendes i forlængelse af nye bekymringsindberetninger, der
er så alvorlige, at en ikke-terrordømt indsat i kriminalforsorgens institutioner placeres i den højeste
bekymringskategori (kategori 3).
Tiltag 2.2: Opkvalificering af nøglemedarbejdere i radikaliseringsindsatsen,
herunder med fokus på risikovurdering
Anvendelse af et risikovurderingsværktøj er ikke en eksakt videnskab, og værktøjets præcision
afhænger derfor i høj grad af kompetencerne hos de fagpersoner, der foretager vurderingerne.
70
64
65
Hall 2020.
Knudsen 2020; Hall 2020.
66
Eksempelvis kan markante eksterne begivenheder, såsom annonceringen af et kalifat, et terrorangreb i Europa eller
politiske uroligheder i en indsats nærområde, have betydning for, hvordan konkrete risikofaktorer udmønter sig hos
individet. Jf. Sageman 2008; Basra, Neumann & Brunner 2016; Crone 2016; Hegghammer 2016; Weeks 2021.
67
Pressman et al. 2018.
68
Forskningen fremhæver, at et fokus på beskyttende faktorer er væsentligt for afradikalisering. Jf. Pressman et al. 2018;
Silke 2011.
69
Hall 2020; Knudsen 2020.
70
UNOCD 2016; Neumann & Basra 2020; Hall 2020; Hamming 2021.
31
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0032.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Implementeringen af et nyt vurderingsværktøj bør derfor kombineres med kompetenceudvikling og
specialisering af personalet, der skal anvende det.
Det er afgørende, at der afsættes midler til, at kriminalforsorgens ressourcepersoner og
sikkerhedskoordinatorer kan gennemføre certificering i brugen af VERA-2R. Derudover er det
væsentligt at sikre, at kriminalforsorgens ressourcepersoner og sikkerhedskoordinatorer løbende
holdes opdateret på tendenser og redskaber, der kan styrke deres evne til at foretage kvalificerede
risikovurderinger. I undervisningen bør der tages højde for forskelle i ekstremismeformer samt
kulturelle og politiske forskelle, der kan have betydning for, hvordan konkrete risikofaktorer
udmønter sig hos forskellige typer af indsatte.
71
For at styrke myndighedssamarbejdet omkring risikovurdering anbefaler Bjelkegruppen, at relevante
nøglemedarbejdere fra myndigheder, som kriminalforsorgen samarbejder med omkring
fængselsradikalisering, også certificeres i brugen af VERA-2R. Dette skal bidrage til at sikre et fælles
sprog omkring risikovurdering, øge den tværgående vidensdeling og minimere tab ved
systemovergange. Som minimum bør relevante nøglemedarbejdere på fængselsområdet fra PET’s
forebyggende og operative centre deltage i undervisningen. Derudover bør Hjemrejsestyrelsen også
inkluderes i undervisningen med henblik på at styrke overgangen fra afsoning til udsendelse.
Det anbefales endvidere, at tovholdere fra infohusene på sigt certificeres i VERA-2R med henblik på
at sikre konsistens i risikovurderingen af terrordømte og radikaliserede indsatte fra afsoning til post-
løsladelse. Det fremstår uhensigtsmæssigt, at der aktuelt anvendes to forskellige
risikovurderingsværktøjer i indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte henholdsvis før
og efter løsladelse. For at skabe større konsistens i indsatsen bør det undersøges, om VERA-2R også
kan anvendes under prøveløsladelse og post-løsladelse. Hvorvidt dette kan lade sig gøre vil blive
undersøgt yderligere og uddybet i den kommende rapport 2 fra Bjelkegruppen.
Tiltag 2.3: Inkludering af psykologfaglige kompetencer i vurderingen af risiko og
behov hos terrordømte og radikaliserede indsatte
VERA-2R er et struktureret risiko- og behovsvurderingsværktøj, der kræver særlig certificering og et
indgående kendskab til risiko- og behovsfaktorer hos den ekstremistiske population. Redskabet er
udviklet af psykologer og psykiatere, og i sin grundstruktur afspejler redskabet et fokus på den enkelte
indsatte, dennes historik og opvækst samt løbebane i retning af voldelig ekstremistisk adfærd. I
sammenlignelige lande (f.eks. Sverige og Tyskland) er ansvaret for og den faglige støtte til
gennemførelsen af VERA-2R-vurderingen derfor placeret hos medarbejdere, der har en
psykologfaglig profil.
Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation har på nuværende tidspunkt ikke psykologfaglige
kompetencer til rådighed. Bjelkegruppen anbefaler derfor, at der i forlængelse af etableringen af den
særlige terrorafdeling og implementeringen af et struktureret risikoværktøj tilføjes psykologfaglige
71
UNOCD 2016; Neumann & Basra 2020; Hamming 2021.
32
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0033.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
kompetencer, der kan bidrage til udarbejdelsen af VERA-2R-vurderingerne samt i øvrigt følge den
enkelte klient tæt under afsoningsforløbet.
Tiltag 2.4: Styrket myndighedssamarbejde om den indledende vurdering af nye
terrordømte med henblik på at sikre tilstrækkelige datakilder
I evalueringen af den britiske kontraterrorindsats har der været kritik af, at risikovurderinger af
ekstremister i fængsler typisk bliver udarbejdet af personer, der ikke har adgang til det komplette
billede af sensitiv information. Når risikovurderinger i fængslerne bliver udført af personer, der ikke
har adgang til de nødvendige oplysninger, vil vurderingerne i for høj grad blive baseret på den
indsattes egne udsagn under afsoning frem for vedkommendes handlinger før fængsling. Dette er
problematisk, idet en indsats adfærd under fængsling ikke isoleret set er udslagsgivende for, om
vedkommende udgør en trussel efter afsoning.
72
For at sikre risikovurderingernes validitet er det derfor væsentligt at designe en arbejdsgang, der
sikrer, at centrale medarbejdere i kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation får stillet tilstrækkelige
oplysninger og efterretninger til rådighed i den indledende vurderingsfase af nye terrordømte. Dette
gøres først og fremmest ved at sikre, at evalueringsperioden har en varighed, der tidsmæssigt
muliggør indhentning og bearbejdning af tilstrækkelig data, før analyse og vurdering påbegyndes. I
indhentningsfasen er det særligt væsentligt at indhente retsbøger og historiske dokumenter fra før
anholdelse.
Derudover anbefales det, at andre relevante myndigheder, herunder efterretningstjenesten og politiet,
forpligtes til at understøtte kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation med at sikre tilstrækkelige
oplysninger i forbindelse med den indledende vurdering af terrordømte. Som i alle sager, der
omhandler ekstremisme og terrorisme, kan der være efterretninger og oplysninger, der ikke kan deles
uden for efterretningstjenesten, selvom de potentielt kan have betydning for risikovurderingen. Det
er derfor væsentligt, at PET fortsat udarbejder egne sikkerhedsvurderinger og trusselsvurderinger i
forlængelse af kriminalforsorgens risikovurderinger.
Det bør dog være efterretningstjenestens ambition at dele så mange relevante oplysninger så tidligt
som muligt med autoriserede brugere i kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation med henblik på at
sikre det bedst mulige grundlag for at designe en målrettet og effektiv indsats under afsoning. Hvis
relevante oplysninger ikke deles rettidigt med autoriserede brugere inden for rammerne af
sikkerhedscirkulærets bestemmelser
73
, kan det have en negativ indvirkning på kvaliteten af
kriminalforsorgens indsats over for terrordømte og radikaliserede indsatte under afsoning og dermed
på sigt øge truslen i forbindelse med løsladelse. Det er derfor en væsentlig opgave for PET at sikre,
at autoriserede, centrale samarbejdspartnere på fængselsområdet har den nødvendige viden til at
kunne foretage kvalificerede dispositioner over for indsatte, der vurderes at udgøre en trussel.
72
73
UNOCD 2016; Hall 2020.
CIR1H nr. 10338: Cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller
EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.
33
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Det forventes, at samarbejdet mellem PET og kriminalforsorgen vedrørende risikovurderinger vil
føre til en markant styrkelse af myndighedernes kendskab til de indsattes trusselsprofiler både under
afsoning og ikke mindst i forbindelse med løsladelse, hvor risikovurderingerne vil kunne styrke
vidensgrundlaget for at igangsætte de rigtige operative og forebyggende dispositioner.
Tiltag 2.5: Specificering af bekymringskategorier i kriminalforsorgen med afsæt i
risikovurderingssystem
Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation tildeler systematisk indsatte med terrorsager samt
bekymringsindberettede indsatte en såkaldt bekymringskategori. Bekymringskategorisering går fra 0
til 3, hvoraf 3 er den mest alvorlige (jf.
bilag 1).
Ved nye indberetninger kategoriseres den indsatte
på baggrund af en vurdering af bekymringens alvor sammenholdt med kriminalforsorgens andre
oplysninger og efterretninger. Bekymringskategoriseringen ligger efterfølgende til grund for
iværksættelse af eventuelle forebyggende og sikkerhedsmæssige tiltag, ligesom
bekymringskategorien medfører iværksættelse af politihøring ved udgang og prøveløsladelse.
Bjelkegruppen anbefaler, at kriminalforsorgen fortsat arbejder systematisk og struktureret med at
bruge risiko- og behovskortlægningen i forbindelse med tildeling og revurdering af
bekymringskategorier. Implementeringen og udbredelsen af VERA-2R vil kunne bidrage positivt til
denne arbejdsproces. Det bør desuden overvejes, om der skal oprettes en ny, særskilt kategori for
terrorsigtede, der endnu ikke har gennemgået risikovurdering med VERA-2R.
En oversigt over samtlige bekymringskategoriserede indsatte i kriminalforsorgens institutioner er de
seneste år blevet fremsendt til PET med fast interval. Bjelkegruppen vurderer, at denne praksis
bidrager positivt til at sikre løbende koordinering mellem de to myndigheder. Det anbefales dog, at
PET i højere grad giver kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation tilbagemeldinger i tilfælde, hvor
efterretningstjenesten ikke er enig i en indsats kategorisering.
34
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0035.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Indsatsområde 3.
Operativ indsats
Styrket risikovurdering (jf.
indsatsområde 2)
og et fleksibelt sikkerhedsregime (jf.
indsatsområde 1)
er afgørende elementer i at facilitere en stærk efterretningsmæssig indsats, der kan imødegå
radikalisering og rekruttering i de danske fængsler og arresthuse. Ikke desto mindre er der fortsat
brug for konkrete operative initiativer, der kan sikre, at den nødvendige viden om ekstremistiske
indsatte bliver indhentet, analyseret og formidlet til relevante aktører med henblik på at iværksætte
passende sikkerhedsforanstaltninger.
Nødvendigheden af en stærk operativ indsats allerede under afsoning aktualiseres af, at angreb
begået af løsladte radikaliserede personer i Europa i de seneste år typisk er blevet udført meget kort
tid efter gerningspersonernes løsladelse. I 2019 og 2020 blev syv terrorangreb i Europa begået af
tidligere indsatte, der var blevet løsladt mindre end et år forud for deres angreb. Hvis indsatsen først
påbegyndes op til løsladelsen af bekymrende indsatte, har myndighederne således relativt kort tid til
at iværksætte tilstrækkelige operative og modvirkende foranstaltninger.
Figur 9. Angreb i Europa udført af personer, der blev løsladt under et år før angrebet (2019-2020).
Dato for angreb
02-11-2020
04-10-2020
12-09-2020
20-06-2020
02-02-2020
29-11-2019
18-03-2019
Land
Østrig
Tyskland
Schweiz
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Holland
Gerningsperson (M/K)
Kutjim Fejzulai (M)
Abdullah al H. H. (M)
Omer A. (M)
Khairi Saad-Allah (M)
Sadesh Mamoor Faraz Amman (M)
Usman Khan (M)
Gökmen Tanis (M)
Tid fra løsladelse
Ca. 11 måneder
5 dage
Ca. 2 måneder
Ca. 2 uger
10 dage
Ca. 11 måneder
19 dage
Behovet for en stærk operativ indsats under varetægt og afsoning forstærkes yderligere af, at der på
europæisk plan er opstået en ny tendens med, at radikaliserede indsatte ikke kun begår angreb efter
løsladelse, men også allerede under fængsling.
74
CTA vurderer, at minimum tre voldelige angreb
med ekstremistisk motiv er blevet begået i europæiske fængsler siden 2015. To af de involverede
gerningsmænd i disse angreb afsonede domme for terrorrelaterede overtrædelser i forbindelse med
deres angreb, mens to var fængslet grundet domme for andre former for vold og en var en
besøgende til en radikaliseringsmistænkt indsat. Ud over de tre ekstremistiske fængselsangreb har
to terrordømte indsatte udført andre former for voldelige angreb under fængsling, som fortsat
undersøges for muligt ekstremistisk motiv.
74
CTA 2021.
35
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0036.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Figur 10. Angreb i europæiske fængsler med ekstremistisk motiv (2015-2020).
*
Dato for angreb
09-01-2020
Land
Storbritannien
Gerningsperson (M/K)
Baz Hockton (M)
Brusthom Ziamani (M)
05-03-2019
Frankrig
Michael Chiolo (M)
Hanane Aboulhana (K)
04-09-2016
Frankrig
Bilal Taghi (M)
Fængslet pga. ekstremisme
Nej (anden vold).
Ja (planlagt halshugning).
Nej (anden vold).
Nej (gæst i fængslet).
Ja (forsøg på udrejse).
* Ud over de oplistede angreb har to terrordømte i Frankrig, Mohammed Taha El Hannouni (fremmedkriger) og
Christian Ganczarski (deltagelse i terrorangreb) udført voldelige angreb under fængsling. Angrebene undersøges for
ekstremistisk motiv, men er ikke inkluderet i tabellen, da de ikke lever op til CTA’s kriterier for terrorangreb.
I Danmark varetages den operative indsats over for radikaliserede indsatte i fængslerne dels af
kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation, der arbejder målrettet med radikalisering og voldelig
ekstremisme i fængslerne, dels af PET, som er national efterretnings- og sikkerhedsmyndighed i
Danmark. Det operative samarbejde mellem disse myndigheder er afgørende for at sikre, at truslen
fra radikaliserede indsatte afdækkes og imødegås både under fængsling og efter løsladelse.
Målsætning for indsatsområdet: Efterretningsindsatsen skal være mere proaktiv og
det operative myndighedssamarbejde skal være tættere
Operative, efterretningsgenererende indsatser og efterforskninger i et tæt befolket og kontrolleret
fængselsmiljø er yderst vanskelige og indebærer en høj risiko for afdækning. Derfor har
Bjelkegruppens fokus i forhold til den operative indsats primært været at udvikle forslag til tiltag, der
kan styrke rammerne for en proaktiv efterretningsindsats karakteriseret af fleksibilitet og samarbejde.
Myndighedssamarbejdet mellem kriminalforsorgen, PET og politiet er allerede blevet styrket
markant siden oprettelsen af en specialisereret enhed i kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation,
der specifikt fokuserer på radikalisering og voldelig ekstremisme.
75
På baggrund af udviklingen i den
ekstremistiske fængselspopulation bør samarbejdet dog intensiveres yderligere, herunder med en øget
gensidig udveksling af oplysninger og tættere koordinering.
Det ændrede trusselsbillede medfører endvidere et behov for at udvikle den operative indsats i en
mere proaktiv retning. Erfaringer fra andre europæiske lande viser, at angreb kan ske allerede under
afsoning eller meget kort tid efter løsladelse. Derfor bør den operative indsats på tværs af
myndighederne starte så tidligt som muligt i forløbet og ikke først op til løsladelsen. Hvis indsatsen
igangsættes for sent, minimeres mulighederne for at arbejde med den indsatte og iværksætte relevante
sikkerhedsmæssige og forebyggende foranstaltninger.
75
Regeringen 2016.
36
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0037.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Der findes ingen fast opskrift. Målet er større råderum og tættere koordination i det operative
samarbejde. Den gennemgående målsætning i følgende forslag til tiltag er derfor at styrke de
overordnede rammer for et proaktivt og kreativt samarbejde.
76
Tiltag 3.1: Forankring af forbindelsesofficer fra PET i kriminalforsorgen
For at styrke det operative samarbejde mellem PET og kriminalforsorgen blev det i forbindelse med
det andet styregruppemøde i Bjelkegruppen besluttet, at der skal forankres en forbindelsesofficer
(FO) fra PET i kriminalforsorgen.
Forbindelsesofficeren fra PET vil kunne bidrage til at imødegå risikoen for personafhængighed og
uforholdsmæssigt ressourceforbrug i forbindelse med udveksling af oplysninger og efterretninger.
Derudover vil forbindelsesofficeren kunne spille en væsentlig rolle i det kommende arbejde med at
formalisere standarder og processer for udveksling af efterretninger angående
bekymringskategoriserede personer i fængsler og arresthuse. Ordningen vil således samlet set bidrage
til et endnu tættere samarbejde om den operative indsats under varetægt og afsoning.
FO-projektet udmøntes i den lovgivningsmæssige ramme, der blev etableret den 1. februar 2019, hvor
straffuldbyrdelseslovens § 66 b trådte i kraft. Bestemmelsen giver mulighed for, at kriminalforsorgen
kan indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt
til, til andre myndigheder, hvis ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens
eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller hensyn til bekæmpelse og
forebyggelse af kriminalitet taler herfor.
Tiltaget er godkendt på direktionsniveau i både kriminalforsorgen og PET. Den videre proces er, at
kriminalforsorgen og PET udarbejder en funktionsbeskrivelse, der nærmere præciserer opgaverne
samt betingelserne for adgange og udveksling af oplysninger via ordningen. I denne forbindelse bør
de nærmere juridiske rammer i forbindelse med adgangen til forskellige systemer på tværs af
myndigheder undersøges, og eventuelle juridiske hindringer fjernes.
Det er Bjelkegruppens vurdering, at det bør undersøges, om der kan foretages en ændring af
straffuldbyrdelseslovens § 66 b med henblik på at muliggøre, at efterretningstjenesten uden den
indsattes samtykke elektronisk kan indhente oplysninger om en indsat i kriminalforsorgens systemer
i det omfang indhentelsen kan have betydning for varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Ændringen kan eventuelt gennemføres med inspiration fra udlændingelovens § 45 a, stk. 4, der
muliggør at efterretningstjenesten kan indhente oplysninger om en udlænding fra registre og systemer
hos en række myndigheder på udlændingeområdet, hvis indhentelsen kan have betydning for
efterretningstjenestens varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
76
Det bemærkes, at det ikke er muligt inden for rammerne af en uklassificeret rapport nærmere at konkretisere de enkelte
efterretningsmæssige arbejdsgange i det operative arbejde, hvorfor nogle tiltag præsenteres kortfattet.
37
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0038.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Tiltag 3.2: Styrket informationssikkerhed i samarbejdet om terrordømte og
radikaliserede indsatte med henblik på mere effektiv deling af oplysninger
Myndighedernes samarbejde om terrordømte og radikaliserede indsatte beror ofte på deling af
klassificerede oplysninger. Det er derfor afgørende, at de involverede myndigheder i den operative
indsats over for terrordømte og radikaliserede indsatte har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger
for videregivelse, opbevaring og behandling af klassificerede dokumenter. Dette er bl.a. en
forudsætning for, at PET kan dele relevante efterretninger og vurderinger med autoriserede brugere i
de andre myndigheder, herunder i forbindelse med risikovurdering.
Klassificerede informationer skal behandles i overensstemmelse med sikkerhedscirkulærets
bestemmelser.
77
Beskyttelsen af informationerne udgøres af en række personalemæssige, fysiske,
informationstekniske og proceduremæssige foranstaltninger, der skal sikre, at informationerne
beskyttes mod uautoriseret indsigt og ændring samt er til rådighed for autoriserede brugere, når de
skal anvendes.
I forbindelse med opstarten af Bjelkegruppens arbejde blev der iværksat en proces med at forbedre
de sikkerhedsmæssige foranstaltninger hos de deltagende myndigheder med henblik på at øge og
effektivisere vidensdelingen på tværs af myndighederne – både i forbindelse med indsatsgruppens
arbejde og i den daglige drift. Det blev i forlængelse heraf vedtaget på første styregruppemøde for
Bjelkegruppen, at alle involverede myndigheder skal tilsluttes regeringens eksisterende
krisestyringsnetværk (REGNEM), hvilket vil muliggøre sikker kommunikation og dataudveksling.
78
Derudover blev det besluttet, at PET skal rådgive og bistå kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen m.fl.
med etableringen af relevante øvrige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at øge
vidensdelingen.
I denne forbindelse skal det bemærkes, at DfK allerede siden 2019 har fulgt de af PET anviste
forskrifter for opbevaring af klassificeret materiale. De anviste forskrifter er dog på nuværende
tidspunkt alene implementeret i DfK, hvorfor Bjelkegruppen anbefaler, at der arbejdes på, at øvrige
niveauer i kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation også bliver i stand til at kunne håndtere
materiale, der er klassificeret efter sikkerhedscirkulæret. Det kan derudover overvejes, om centrale
medarbejdere i både kriminalforsorgen og Hjemrejsestyrelsen bør modtage en egentlig
sikkerhedsbelæring eller systematisk indoktrinering i anvendelsen af og arbejdet med klassificeret
materiale.
77
CIR1H nr. 10338: Cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller
EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.
78
REGNEM er et kommunikationssystem til deling af skriftlige produkter og mundtlig kommunikation, som er godkendt
til håndtering af oplysninger klassificeret HEMMELIGT eller derunder. Jf. Regeringen 2014.
38
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0039.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Tiltag 3.3: Deltagelse af kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation i Center for
Terroranalyse (CTA)
Bjelkegruppen anbefaler, at kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation fremover fast deltager i
Center for Terroranalyse (CTA). Kriminalforsorgen og CTA har i forvejen et godt samarbejde, men
udviklingen i trusselsbilledet nødvendiggør en intensivering og formalisering af samarbejdet. Med
fast deltagelse af kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation i CTA vil kriminalforsorgens
specialiserede radikaliseringsmedarbejdere altid have opdateret og valideret viden om udviklingen i
trusselsbilledet, hvilket vil øge kriminalforsorgens evne til at identificere og imødegå radikalisering.
Derudover vil kriminalforsorgens deltagelse i CTA kunne bidrage til at styrke analyser og
trusselsvurderinger på fængselsområdet og i forbindelse med løsladelser.
Tiltag 3.4: Undersøgelse af rammerne for indsatsen over for radikalisering og
voldelig ekstremisme under varetægt
Det operative servicetjek har identificeret et behov for at styrke indsatsen mod radikalisering under
varetægt. I perioden 2005 til 2020 har terrordømte i Danmark i gennemsnit siddet varetægtsfængslet
i næsten to år fra deres sigtelsesdato til endelig dom i deres straffesag.
79
De lange
varetægtsfængslinger er en udfordring for danske myndigheder, idet de operative og forebyggende
muligheder under varetægt aktuelt er begrænsede. Dette er primært en udfordring i tilfælde, hvor
indsatte med terrorsager får korte fængselsstraffe, og hvor myndighederne derfor har meget kort tid
til at vurdere og arbejde med de indsatte under afsoning.
Erfaringer fra sammenlignelige lande i Europa viser, at angreb med ekstremistisk motiv kan ske både
under fængsling og meget kort tid efter løsladelse. For at imødegå denne trussel er det nødvendigt, at
kriminalforsorgen i større omfang end i dag har mulighed for at afdække og imødegå risikofaktorer
hos radikaliserede indsatte allerede under varetægt.
Bjelkegruppen vurderer, at den danske indsats over for radikalisering hos varetægtsarrestanter
besværliggøres af, at kriminalforsorgens medarbejdere og fortrolige arbejdsmetoder på
radikaliseringsområdet ikke i tilstrækkelig omfang er beskyttet under varetægt. Dette skyldes bl.a., at
der aktuelt er risiko for, at de særlige ressourcepersoner og sikkerhedskonsulenter, der arbejder med
radikalisering, kan blive indkaldt som vidner i de sigtedes straffesager.
En anden udfordring i forbindelse med indsatsen under varetægt er, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt for kriminalforsorgen at foretage en struktureret risikovurdering af terrorsigtede
indsatte, før der er afsagt endelig dom i deres straffesag. Eftersom arbejdsmetoderne omkring
risikovurderinger er interne og fortrolige, kan kriminalforsorgen ikke påbegynde risikovurderinger
under varetægt, hvis det ikke er muligt at beskytte arbejdsmetoderne. Dette kan skabe udfordringer,
79
Tal fra PET (januar 2021).
39
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0040.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
da grundig risikovurdering spiller en vigtig rolle i, at kriminalforsorgen kan udarbejde handleplaner
og håndtere indsatte med terrorsager på den mest sikkerhedsmæssigt forsvarlige måde.
Kriminalforsorgens indsats over for radikalisering og voldelig ekstremisme har gennemgået en
markant professionalisering de senere år, bl.a. som følge af en række initiativer i regeringens nationale
handlingsplan fra 2016.
80
Det er derfor en naturlig udvikling, at kriminalforsorgens specialiserede
personale på radikaliseringsområdet anvender interne og fortrolige arbejdsmetoder, der af hensyn til
indsatsen over for radikalisering og voldelig ekstremisme ikke bør afdækkes i forbindelse med en
straffesag.
I forlængelse af disse overvejelser anbefaler Bjelkegruppen, at der foretages en undersøgelse af, om
der kan sikres større beskyttelse af kriminalforsorgens personale og arbejdsmetoder under varetægt.
Dette kan eksempelvis gøres ved at undersøge om samtykke om vidneforklaring skal kunne nægtes
med henvisning til hensynet til indsatsen over for radikalisering i kriminalforsorgens institutioner.
Tiltag 3.5: Bedre monitorering af besøgs- og ringetilladelse samt pengeoverførsler
til terrordømte
Personer, der afsoner i kriminalforsorgens institutioner har ret til besøg, til telefonisk kontakt samt til
at modtage penge. Det gælder også for personer, der er dømt for terror. Af ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn samt af hensyn til kriminalforsorgens forebyggende indsats, anbefaler
Bjelkegruppen, at kriminalforsorgen på kort sigt styrker monitoreringen af besøgs- og ringetilladelser
samt af pengeoverførsler til og fra terrordømte. Monitoreringen skal modvirke afsoneres mulige
kontakt til andre terrordømte eller radikaliserede personer. Bjelkegruppen anbefaler endvidere, at
kriminalforsorgen på længere sigt digitaliserer anmodningen om besøgs- og ringetilladelser.
Tiltag 3.6: Fokus på besiddelse af ulovlige mobiltelefoner og USB-stik med
ekstremistisk materiale
Besiddelse af mobiltelefoner/USB-stik har i en længere årrække været en central
sikkerhedsudfordring i indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstremisme i fængsler og
arresthuse.
81
Selvom årsagen til, at indsatte anskaffer sig ulovlige mobiltelefoner typisk er et ønske
om at holde kontakten til pårørende
82
, har der været eksempler på, at indsatte har brugt mobiltelefoner
og USB-stik til at påvirke/true vidner eller til at opbevare ekstremistisk materiale.
83
Eftersom
forskningen viser, at ekstremistisk propaganda kan spille en rolle i radikalisering og rekruttering
84
, er
det væsentligt at imødegå spredning af denne type materiale.
80
81
Regeringen 2016.
Minke 2019; Rigsadvokaten 2016; Justitsministeriet 2016.
82
Minke 2019; Justitsministeriet 2016.
83
Larsen 2016;
84
Conway 2017; Friis 2018.
40
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0041.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
På grund af de ordens- og sikkerhedsmæssige udfordringer som ulovlige mobiltelefoner og USB-stik
kan afstedkomme i fængslerne, er der løbende blevet implementeret forskellige initiativer med
henblik på at imødegå problemet.
85
I 2007 blev indsattes uretmæssige besiddelse af mobiltelefoner i
fængsler og arresthuse kriminaliseret med risiko for pådragelse af disciplinærstraf og ubetinget
fængselsstraf på op til seks måneder. Endvidere vedtog Folketinget i juni 2016 en lovændring, der
styrkede indsatsen mod ulovlige mobiltelefoner gennem dels et øget sanktionsniveau, dels en række
tiltag vedrørende statisk sikkerhed, herunder mere restriktiv adgangskontrol (modvirkning
af
indsmugling)
og øget visitation (afsløring
af telefoner i fængslerne).
86
Der er således allerede
hjemmel i straffeloven og straffuldbyrdelsesloven til at sanktionere indsmugling og besiddelse af
mobiltelefoner, ligesom der i en årrække har været fokus på at styrke kriminalforsorgens evne til at
identificere indsmugling og besiddelse af ulovlige mobiltelefoner og USB-stik.
En evaluering finansieret af Justitsministeriet fra 2019 har konkluderet, at de indførte tiltag i
forlængelse af lovændringen i 2016 ser ud til at have haft den tilsigtede effekt, idet omfanget af
mobiltelefoner i de lukkede fængsler overordnet set er faldet.
87
Endvidere viser tal fra
kriminalforsorgen, at omfanget af fund af mobiler og USB-stik blandt de terrordømte indsatte
ligeledes har været forholdsvis begrænset i perioden 2015-2020. Det bør desuden bemærkes, at
Danmarks indsats over for ulovlige mobiltelefoner og USB-stik i fængsler er forholdsvis omfattende
sammenlignet med de andre skandinaviske lande. Eksempelvis har Norge, Sverige og Finland modsat
Danmark ikke kriminaliseret besiddelse af mobiltelefoner i fængsler, men betragter alene sagen som
et anliggende for fængslet.
På baggrund af disse betragtninger vurderer Bjelkegruppen, at rammerne for den nuværende indsats
over for besiddelse af ulovlige mobiltelefoner/USB-stik er tilstrækkelige. Lovændringerne fra 2016
og de efterfølgende tiltag vedrørende visitation, adgangskontrol og sanktionering vurderes at have
haft den tilsigtede effekt i forhold til at nedbringe antallet af mobiltelefoner i de lukkede fængsler.
Hertil kommer, at en yderligere skærpelse af indsatsen risikerer at skade det kriminalpræventive
arbejde. Konkret blev det i evalueringen af indsatsen fra 2019 påpeget, at et for ensidigt fokus på at
løse kontrolopgaver risikerer at skade fængselsbetjentenes mulighed for at prioritere det relationelle
arbejde med de indsatte, idet de bruger meget tid på visitation.
88
Bjelkegruppen vurderer derfor, at kriminalforsorgen har de nødvendige rammer for at kunne
identificere ulovlige mobiltelefoner og USB-stik hos radikaliserede indsatte. Det anbefales dog, at
det store fokus på at identificere mobiltelefoner og USB-stik fastholdes, da der fortsat i 2021 har
været et eksempel på, at indsatte har opbevaret ekstremistisk propaganda på USB-stik.
89
Endvidere
anbefales det, at alle USB-indgange i afdelings- og celle-tv, der ikke allerede er gjort inaktive, skal
inaktiveres ved plombering eller manuel beskadigelse af disse, da USB-indgange i tv blev anvendt i
forbindelse med det nævnte fund af USB-stik med ekstremistisk materiale i 2021.
85
86
Minke 2019.
Lov nr. 641 af 8. juni 2016 om styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v..
87
Minke 2019.
88
Minke 2019.
89
Kriminalforsorgen 2021.
41
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Tiltag 3.7: Styrket operativ indsats via årlig opkvalificering af PET vedrørende
rammer og processer i fængsler og arresthuse
Fængsler og arresthuse er en særlig operativ kontekst, og værdien af den operative indsats i disse
institutioner kræver kendskab til institutionernes administrative processer, fysiske forhold og
juridiske rammer. Derfor anbefaler Bjelkegruppen, at kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation
fremover afholder et årligt opkvalificeringsoplæg for relevante ledere og medarbejdere i PET
vedrørende grundlæggende forhold i kriminalforsorgens institutioner, der kan have betydning for
indsatsen mod fængselsradikalisering. Oplægget bør som minimum gennemgå de aktuelle fysiske og
juridiske rammer i danske fængsler og arresthuse samt de nyeste udviklinger i kriminalforsorgens
processer og arbejdsgange. Det nærmere koncept for opkvalificeringen udarbejdes i et klassificeret
notat af kriminalforsorgens og PET’s repræsentanter i Bjelkegruppen.
Tiltag 3.8: Tidligere udsendelse af udviste terrordømte og radikaliserede indsatte via
oprettelse af operativ myndighedsgruppe
Det operative servicetjek har vist, at udviste terrordømte og radikaliserede indsatte i nogen tilfælde
har afsonet fuld tid eller næsten fuld tid i et dansk fængsel, til trods for at lovgivningen muliggør, at
disse personer kan udsendes allerede ved afsoning af halv tid. Dette skaber et unødigt
kapacitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt pres i kriminalforsorgens højsikkerhedsafdelinger.
For at sikre hurtigere sagsbehandling og rettidig koordinering af udsendelser på kontraterrorområdet
har myndighederne involveret i Bjelkegruppen udviklet og nedsat en fast operativ myndighedsgruppe
vedrørende udsendelsessager for terrordømte og radikaliserede udlændinge. Den operative
myndighedsgruppe består af faste repræsentanter fra Hjemrejsestyrelsen, PET, Kriminalforsorgen,
Justitsministeriet, Udenrigsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Derudover kan
andre myndigheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og Udlændingestyrelsen, blive inddraget
efter behov.
Samarbejdet via den operative myndighedsgruppe skal bidrage til, at relevante myndigheder får
koordineret og prioriteret sager vedrørende udviste terrordømte og radikaliserede indsatte i
kriminalforsorgens institutioner. Disse sager er ofte komplekse og kræver derfor en systematisk og
tværgående gennemgang af sagernes retlige, sikkerhedsmæssige, udenrigspolitiske og praktiske
aspekter og hensyn.
Den overordnede strategiske linje er, at der altid skal iværksættes en målrettet indsats for, at udviste
terrordømte og radikaliserede udlændinge udsendes af Danmark så tidligt som muligt.
Udsendelsessager er ofte komplekse, og der kan i nogle tilfælde være sikkerhedsmæssige,
efterretningsmæssige eller retlige forhold, såvel som forhold relateret til retsfølelsen, der kan
vanskeliggøre tidlig udsendelse. Ikke desto mindre bør den operative myndighedsgruppe så vidt
muligt påbegynde behandlingen af udsendelsessager angående terrordømte og radikaliserede
42
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0043.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
udlændinge i danske fængsler senest et halvt år, før halvdelen af deres straf er afsonet, eller tidligst
muligt derefter, med henblik på at undersøge mulighederne for tidlig udsendelse. Mht. radikaliserede
personer, der er administrativt udvist, påbegyndes sagsbehandlingen umiddelbart efter den endelige
administrative afgørelse angående fratagelse af opholdsgrundlag og udvisning.
Det er vedtaget, at Hjemrejsestyrelsen har det koordinerende ansvar for den operative
myndighedsgruppe. Gruppen mødes kvartalsvis med henblik på at igangsætte, koordinere og evaluere
konkrete sager vedrørende udviste terrordømte og radikaliserede indsatte.
Bjelkegruppen har udarbejdet et cover, der beskriver den operative myndighedsgruppes formål,
organisering og konkrete arbejdsgange, herunder de overordnede kriterier for behandling af sager og
proces for drøftelse af enkeltsager.
90
Derudover har Bjelkegruppen varetaget facilitering af de første
møder i den operative myndighedsgruppe, hvor de mest akutte udsendelsessager blev behandlet.
Gruppen betragtes som implementeret og i drift. Det er Bjelkegruppens vurdering, at den operative
myndighedsgruppe allerede har bidraget til en markant styrkelse af myndighedernes koordinering af
konkrete udsendelsessager samt skabt et stærkt netværk for drøftelse af spørgsmål af principiel
karakter vedrørende udsendelser på kontraterrorområdet.
Tiltag 3.9: Mærkningsordning for fokuspersoner, der er udvist af Danmark
Hjemrejsestyrelsen er ansvarlig for behandling af udsendelsessager vedrørende terrordømte og
radikaliserede indsatte, der er udvist af Danmark. For at understøtte at Hjemrejsestyrelsen kan
iværksætte en målrettet indsats for, at udviste terrordømte og radikaliserede udlændinge udsendes af
Danmark så tidligt som muligt, er der behov for at vedligeholde et systematisk overblik over relevante
personer. Derfor anbefaler Bjelkegruppen, at kriminalforsorgen og PET fast orientere
Hjemrejsestyrelsen om terrordømte og radikaliserede indsatte, hvis udsendelsessag bør prioriteres ud
fra et sikkerhedsperspektiv.
I regi af Bjelkegruppen er det besluttet, at kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation fremover
systematisk orienterer Hjemrejsestyrelsen om hvilke udviste indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, der er bekymringskategoriseret. På kort sigt vil dette blive gjort via en kvartalsvis deling
af en samlet oversigt over udviste terrordømte og bekymringsindberettede indsatte. På længere sigt
undersøges muligheden for at give autoriserede medarbejdere i Hjemrejsestyrelsen elektronisk
adgang til en systemafgrænset oversigt over udviste og bekymringskategoriserede personer i
kriminalforsorgens radikaliseringssystem (RIS).
Det er ligeledes besluttet, at PET løbende skal orientere Hjemrejsestyrelsen om udviste indsatte, der
bør prioriteres ud fra et sikkerhedsperspektiv. Denne orientering vil foregå i forbindelse med de
kvartalsvise møder i den operative myndighedsgruppe (jf.
tiltag 3.8).
Desuden anbefaler
90
Jf. cover for den operative myndighedsgruppe vedrørende terrordømte og radikaliserede udlændinge (22. februar 2021).
43
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0044.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Bjelkegruppen, at PET årligt deler et varsel om, hvorvidt ændringer i efterretningsbilledet giver
anledning til, at der er særlige lande som Danmark på langt sigt bør prioritere udsendelsesaftaler med.
Afslutningsvis er det besluttet, at Hjemrejsestyrelsen indfører en mærkningsordning i styrelsens
sagsbehandlingssystem, der skal skabe overblik over, hvilke sager der vedrører terrordømte og/eller
radikaliserede udlændinge, der skal udsendes af landet. Mærkningsordningen omfatter udviste
terrordømte og radikaliserede indsatte i kriminalforsorgens institutioner samt udlændinge, hvis
opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b (fremmedkrigere m.fl.), og udlændinge, der er
administrativt udvist, fordi de anses for at være til fare for statens sikkerhed (§ 25).
Mærkningsordningen og orienteringerne fra kriminalforsorgen og PET er en forudsætning for, at
Hjemrejsestyrelsen kan varetage det koordinerende ansvar for rettidig behandling af enkeltsager i den
operative myndighedsgruppe.
Tiltag 3.10: Undersøgelse af farlighedskriterium for varetægtsfængsling
Det operative servicetjek af det eksisterende system har vist, at det er muligt, at der kan opstå farlige
situationer, hvis en terrorsigtet person enten ikke varetægtsfængsles efter anholdelse eller løslades
direkte fra varetægt, inden der er faldet endelig dom i straffesagen. For at reducere risikoen for, at
disse situationer opstår, anbefaler Bjelkegruppen, at det undersøges, om der kan indskrives et
farlighedskriterium i retsplejelovens § 762, stk. 1. Retsplejelovens § 762, stk. 1, muliggør
varetægtsfængsling ved begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år
og 6 måneder eller derover, når der er bestemte grunde til at antage, at sigtede enten vil unddrage sig
forfølgningen eller fuldbyrdelsen (§ 762, stk. 1, nr. 1), eller vil begå ny lovovertrædelse af den foran
nævnte beskaffenhed (§ 762, stk. 1, nr. 2), eller vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen (§ 762, stk.
1, nr. 3). Bjelkegruppen anbefaler, at det undersøges, om der kan indskrives en tilføjelse om, at en
sigtet person ligeledes kan varetægtsfængsles, hvis den sigtede vurderes at udgøre en fare for statens
sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden og sikkerhed i forbindelse med løsladelse
fra varetægt.
Tiltag 3.11: Sikring af overblik over den ekstremistiske fængselspopulation og
udviklingen i bekymringsindberetninger
Et løbende samlet overblik over udviklingen i bekymringsindberetninger og populationen af
ekstremistiske indsatte er afgørende for at kunne planlægge og justere den fremtidige indsats over for
fængselsradikalisering. Derfor anbefaler Bjelkegruppen, at kriminalforsorgens indberetningssystem,
RIS
91
, udbygges med statistikmoduler, så den løbende monitorering af bekymringskategoriserede
indsatte effektiviseres.
91
Kriminalforsorgen har siden 2017 haft et elektronisk indberetningssystem kaldet RadikaliseringsInformationsSystem
(RIS). Alle medarbejdere i kriminalforsorgen har adgang til RIS og kan foretage bekymringsindberetninger vedrørende
radikalisering. En indberetning i RIS indeholder foruden generelle stamdata på klienten en beskrivelse af den adfærd, der
44
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0045.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Endvidere anbefales det, at kriminalforsorgen og PET i samarbejde fremover udarbejder en kort årlig
rapport med udviklingen i nøgletal vedrørende den ekstremistiske fængselspopulation og mængden
af indberetninger på området. Rapporten bør ved årets udgang fremsendes til Retsudvalget og
offentliggøres på Folketingets hjemmeside. Formålet med rapporten er at bidrage til at sikre
gennemsigtighed og danne grundlag for strategiske og politiske prioriteringer i forhold til den
fremtidige indsats.
Endelig anbefales det, at myndighederne prioriterer arbejdet med at få udarbejdet dybdegående
tematiske analyser, der kan forklare mønstre og tendenser vedrørende den ekstremistiske
fængselspopulation. Analyserne kan med fordel udarbejdes via en højere grad af analysesamarbejde
mellem myndighederne, herunder kriminalforsorgen og PET.
ligger til grund for bekymringen. Bekymringsindberetningen sendes i første omgang til DfK, der efter modtagelsen
videresender bekymringsindberetningen i uredigeret form til PET.
45
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0046.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Indsatsområde 4.
Forebyggende sikkerhed
Den forebyggende sikkerhedsindsats er et væsentligt element i kriminalforsorgens hovedopgave med
at imødegå kriminalitet og spiller en afgørende rolle i den samlede danske indsats for at reducere
truslen fra terrordømte og radikaliserede indsatte. Selvom fængsler og arresthuse kan fungere som en
arena for radikalisering, kan disse institutioner også – med den rette indsats – være et sted for
kriminalitetsforebyggelse og
disengagement
92
fra ekstremisme.
De forebyggende sikkerhedsindsatser over for radikalisering i fængsler og arresthuse tjener
overordnet set tre formål: (1) at forebygge, at terrordømte og radikaliserede begår (ny) terrorrelateret
kriminalitet under eller efter deres afsoning (recidiv), (2) at forebygge, at øvrige indsatte radikaliseres
under deres afsoning, samt (3) at imødegå progression i et radikaliseringsforløb, hvorved en allerede
radikaliseret indsat i stigende grad accepterer anvendelsen af vold til at opnå politiske og ideologiske
mål.
Langt de fleste europæiske lande har igennem de sidste fem til ti år udviklet og professionaliseret
deres forebyggelsesindsatser målrettet terrordømte under og efter afsoning.
93
Danmark indgår
allerede aktivt i det europæiske samarbejde om at udvikle den forebyggende indsats på
fængselsområdet, hvilket bl.a. reflekteres i Danmarks deltagelse i EU’s praktikernetværk og
tilslutning til internationale standarder og anbefalinger, herunder rådskonklusioner fra EU.
På europæisk plan betragtes Danmark ofte som et foregangsland med hensyn til forebyggelse af
radikalisering. Den danske forebyggende sikkerhedsindsats i fængsler og arresthuse er baseret på en
dynamisk sikkerhedstilgang, hvor relationsarbejdet med de terrordømte og radikaliserede indsatte står
centralt. Konkret består den forebyggende sikkerhedsindsats i fængslerne af en kombination af
kriminalforsorgens almindelige forebyggende indsatser (relevante
initiativer)
samt en række
målrettede indsatser specifikt designet til radikaliserede personer (specifikke
initiativer).
De specifikke initiativer udgøres primært af det såkaldte exitprogram. Deltagelse i exitprogrammet
er frivilligt, men en betingelse for, at personer, der er dømt efter bestemmelserne i straffelovens §§
114-114 j, kan opnå prøveløsladelse. Programmet består bl.a. af tildeling af en mentor fra
kriminalforsorgens særlige mentorkorps, koordinering af indsatser og deling af oplysninger mellem
kriminalforsorgen og PET samt eventuelt tildeling af psykologbistand/terapi. Endvidere indgår der
som en del af programmet løbende samtaler med sagsbehandlende sikkerhedskonsulenter i
kriminalforsorgen.
Disengagement
fra ekstremisme er en adfærdsmæssig ændring, hvor individet stopper sin deltagelse i ekstremistiske
aktiviteter.
Disengagement
er associeret med, men ikke synonymt med begrebet afradikalisering (deradicalization), der
henviser til den kognitive proces, hvor individet ændrer sin ideologi og overbevisninger. Jf. Horgan 2008; Silke 2011.
93
Neumann & Basra 2020.
92
46
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0047.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
De specifikke initiativer kombineres med kriminalforsorgens øvrige kriminalitetsforebyggende
indsatser,
såsom
uddannelse,
beskæftigelsesrettede
tiltag,
misbrugsbehandling
og
programvirksomhed (f.eks. voldsforebyggelsesprogram og kognitive færdighedsprogrammer).
Formålet med disse initiativer er at adressere almene kriminogene faktorer hos de indsatte i løbet af
deres afsoningsforløb. Initiativerne er ikke specifikke for terrordømte og radikaliserede indsatte, men
kan være relevante, idet almene kriminogene faktorer kan spille en afgørende rolle i nogle indsattes
vej ud af ekstremisme, jf. den internationale terrorforskning.
94
Decideret effektmåling af forebyggende sikkerhedsindsatser er vanskelig, og der findes derfor få
evidensbaserede studier. Forskningen på området er stadig primært af teoretisk karakter med kun
enkelte empiriske studier.
95
Hertil kommer, at der er forskningsmæssig uenighed om, hvordan
afradikalisering og
disengagement
skal forstås, og i hvilket omfang det reelt er muligt.
96
Terror er dog for alvorlig en sikkerhedsudfordring til ikke at forsøge at forebygge det, og praktikere
involveret i det forebyggende arbejde har gode konkrete erfaringer med, at indsatsen kan have en
trusselsreducerende effekt. Selv i forløb, hvor en decideret afskrivning af ekstremistiske synspunkter
ikke (kan) opnås (afradikalisering), har den forebyggende indsats værdi, idet arbejdet bidrager til en
større forståelse af den indsattes farlighed og muliggør en bedre screening af truslen, der eventuelt
måtte udgå fra personen. Hertil kommer, at den forebyggende indsats er afgørende for, at
myndighederne så tidligt som muligt får opdaget, indberettet og adresseret radikalisering.
97
Med regeringens nationale handlingsplan fra 2016 blev der iværksat en række initiativer, der allerede
har bidraget markant til at styrke den forebyggende indsats i fængslerne. Koncentrationen af
ekstremistiske indsatte i kriminalforsorgens institutioner samt udviklingen i trusselsbilledet
introducerer imidlertid nye udfordringer, der fordrer et behov for fortsat fokus på at styrke den
forebyggende sikkerhedsindsats.
Målsætning for indsatsområdet: Forebyggelse skal være en prioritetsopgave ud fra
et sikkerhedsperspektiv
Sikkerhedsbetragtning bør være det centrale omdrejningspunkt i det forebyggende arbejde. Den
forebyggende indsats over for terrordømte og radikaliserede indsatte handler først og fremmest om
at reducere farlighed og imødegå trusler. Det er derfor væsentligt, at det forebyggende arbejde
tilrettelægges strategisk som en del af den samlede sikkerhedsindsats i fængsler og arresthuse.
Den forebyggende sikkerhedsindsats over for terrordømte og radikaliserede indsatte varetages først
og fremmest af kriminalforsorgens personale, der er tættest på de indsatte i det daglige. For at
personalet kan løse opgaven, er det nødvendigt, at de har tid, overskud og kompetence til at prioritere
den. I øjeblikket står kriminalforsorgen i en udfordrende situation i forhold til kapacitet, belægning
94
95
Hettiarachchi 2014; Marsden 2017.
Hamming 2021.
96
Horgan 2008; Horgan & Baddock 2010; Silke 2011; Silke 2014; Marsden 2014; RAN 2019; Hamming 2021.
97
Regeringen 2016.
47
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0048.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
og bemanding. På trods af en målrettet indsats med at øge antallet af pladser, forventes kapacitets- og
belægningsprocenten fortsat at stige fra 100,3 % i 2020 til 104,5 % i 2021.
98
Dette skal ses i
sammenhæng med, at kriminalforsorgen har haft en nettoafgang af fængselsbetjente.
Det er Bjelkegruppens vurdering, at det er en sikkerhedsudfordring, hvis kriminalforsorgens
personale ikke har tilstrækkelig tid og ressourcer til det forebyggende sikkerhedsarbejde.
Overbelægning og underbemanding kan skade det dynamiske sikkerhedsarbejde og medføre, at der
er mindre tid til at identificere og forebygge trusler.
99
I værste fald kan dette betyde, at radikalisering
ikke bliver opdaget og adresseret.
100
Det er derfor Bjelkegruppens overordnede anbefaling, at der
afsættes midler til, at kriminalforsorgen kan prioritere den forebyggende sikkerhedsindsats i fængsler
og arresthuse. Dette er afgørende for at reducere truslen fra terrordømte og radikaliserede indsatte
både under afsoning og efter løsladelse.
Tiltag 4.1: Professionalisering af kriminalforsorgens mentorkorps
Det specialiserede mentorkorps udgør hjørnestenen i kriminalforsorgens specifikke og
problemorienterede indsats over for terrordømte og radikaliserede. Den kriminalpræventive effekt
afhænger derfor i høj grad af mentorernes kompetencer og de rammer for mentorarbejdet, som
kriminalforsorgen tilbyder.
Internationalt har der de seneste år også været en stigende interesse for anvendelsen af
mentorindsatser over for målgruppen af terrordømte og radikaliserede indsatte. Selvom
forskningslitteraturen på dette område er præget af få empiriske og evidensbaserede studier, indikerer
flere studier, at mentorindsatser er en lovende forebyggende indsats.
101
Bjelkegruppen anbefaler derfor en yderligere professionalisering af det specialiserede mentorkorps
gennem styrket rekruttering, herunder med sikkerhedsgodkendelse af mentorerne, bedre uddannelse
og løbende opkvalificering af mentorerne i samarbejde med PET og SIRI samt dannelsen af et fælles
vidensgrundlag for mentorindsatsen.
Bjelkegruppen anbefaler endvidere, at der indføres krav om supervision i indsatsen, så mentorerne
kan drøfte tilgange og (konkrete) udfordringer i deres arbejde med eksperter på området. Derudover
anbefaler Bjelkegruppen, at der etableres et myndighedsfælles mentorkorps, der kan sikre
sammenhæng i indsatsen fra afsoning til post-løsladelse (mere
herom i rapport 2 fra Bjelkegruppen).
Afslutningsvis anbefaler Bjelkegruppen, at der løbende foretages evaluering af mentorindsatsen, og
at der gennemføres målrettet vidensopsamling med henblik på at sikre, at indsatsen bliver
evidensbaseret.
98
99
Kriminalforsorgen årsrapport 2020.
UNODC 2015.
100
Khosrokhavar 2013; Silke & Veldhuis 2017; Hamming 2021.
101
Winterbotham, 2020; Bertelsen 2018
48
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Tiltag 4.2: Tidligere PET-exitindsats over for terrordømte
Som noget særligt i Danmark er efterretningstjenesten involveret i de specifikke forebyggende
indsatser. I en årrække har PET i tæt samarbejde med kriminalforsorgen iværksat exitprogrammer
over for terrordømte og radikaliserede indsatte op til løsladelse. Dette er bl.a. beskrevet i
regeringshandlingsplanerne fra 2014 og 2016.
At efterretningstjenesten er involveret i de forebyggende indsatser i fængslerne har flere fordele. For
det første er PET’s deltagelse i de forebyggende forløb med til at styrke afdækningen af risikofaktorer
hos indsatte. For det andet spiller PET en væsentlig rolle i forhold til at validere den forebyggende
indsats i forhold til det bredere efterretningsbillede.
PET har gode erfaringer med exitindsatserne, og derfor ser Bjelkegruppen ingen grund til at anbefale
grundlæggende ændringer i indsatsen. Bjelkegruppen anbefaler dog, at PET’s deltagelse i
exitprogrammerne i fængslerne så vidt muligt ikke først startes op tæt på løsladelse, men så tidligt
som muligt i afsoningsforløbet, eventuelt allerede under varetægt. Denne anbefaling følger af den
overordnede målsætning om, at sikkerhedsindsatsen i fængslerne skal være proaktiv pga. risikoen for
angreb allerede under afsoning eller kort tid efter løsladelse. Det er endvidere Bjelkegruppens
vurdering, at længere exitforløb er med til at reducere truslen fra terrordømte og radikaliserede
indsatte, herunder ved at gøre det mindre sandsynligt, at en indsat lykkedes med såkaldt “falsk
overholdelse”.
Det er væsentligt at bemærke, at de seneste eksempler på europæiske terrorangreb begået af tidligere
terrordømte typisk er blevet udført af personer, der har været i civilsamfundsdrevne
afradikaliseringsforløb, hvor efterretningstjenester ikke har deltaget. Den danske forebyggende
sikkerhedsindsats er særlig, netop fordi PET og kriminalforsorgen samarbejder om en
helhedsorienteret og valideret indsats. Det er derfor Bjelkegruppens anbefaling, at dette samarbejde
om exitindsatsen fortsætter, men blot starter tidligere i afsoningsforløbet for terrordømte og
radikaliserede indsatte. Derudover bør det i relevante og forsvarlige tilfælde være muligt at starte
exitforløb for arrestanter i terrorsager allerede under varetægt.
Tiltag 4.3: Mulighed for at gennemføre specifikke forebyggende sikkerhedsindsatser
over for udviste terrordømte
Omkring halvdelen af de terrordømte i Danmark udvises som følge af deres dom. Konkret er 22
personer blevet udvist i forbindelse med en ubetinget dom, mens to personer er udvist i forlængelse
af en delvis betinget terrordom.
Der er i dag begrænsede muligheder for at arbejde forebyggende med udviste indsatte. I 2017 blev
der gennemført en lovændring vedrørende skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte, som
betyder, at terrordømte med en udvisningsdom i dag som udgangspunkt ikke bliver tilbudt deltagelse
i kriminalforsorgens uddannelses-, undervisnings-, program- og afradikaliseringtilbud.
49
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0050.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Den strategiske linje vedrørende udviste terrordømte er, at de skal udsendes hurtigst muligt, helst
allerede ved afsoning af halv tid.
102
I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at udsende
terrordømte pga. Danmarks internationale forpligtelser eller udfordringer med modtagerlandet.
Derfor kan udviste terrordømte risikere at blive overflyttet til et af Danmarks udrejsecentre efter endt
afsoning. En koncentration af udviste terrordømte på landets udrejsecentre kan udgøre en
sikkerhedsrisiko, særligt hvis myndighederne ikke har arbejdet forebyggende med de udviste i
forbindelse med fængsling.
Som følge af denne risiko, er det Bjelkegruppens anbefaling, at det skal være muligt at iværksætte en
specifik og problemorienteret forebyggende sikkerhedsindsats over for udviste indsatte. Så længe der
er en potentiel risiko for, at nogle udviste indsatte ikke kan udsendes af Danmark, er det ud fra et
sikkerhedsperspektiv nødvendigt at arbejde på at reducere truslen, der måtte udgå fra dem.
Muligheden for forebyggende forløb med udviste indsatte vil desuden give myndighederne bedre
forudsætninger for at monitorere og afdække eventuelle trusler fra udviste indsatte under afsoning,
herunder trusler mod personalet.
Det bemærkes, at andre europæiske lande, såsom Frankrig og Norge, har en forebyggende
sikkerhedsindsats rettet mod at reducere trusler fra udviste terrordømte. En række nordiske eksperter
på området har desuden argumenteret for, at det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt at arbejde
forebyggende med udviste terrordømte under afsoning med henblik på at reducere truslen fra de
indsatte.
103
Ud over at være det mest sikkerhedsmæssige forsvarlige kan et forebyggende forløb over
for udviste terrordømte sandsynligvis også i nogle tilfælde bidrage til at gøre udsendelse mere
sandsynligt. I hvilket omfang dette er tilfældet skal dog undersøges yderligere i forbindelse med
rapport 2 fra Bjelkegruppen.
Bjelkegruppen vil i forbindelse med rapport 2 komme med anbefalinger vedrørende den
forebyggende sikkerhedsindsats over for de udviste radikaliserede, der befinder på udrejsecentre i
Danmark efter endt afsoning. Det er sandsynligt, at Bjelkegruppen også her vil anbefale en styrkelse
af den forebyggende sikkerhedsindsats med henblik på at reducere truslen.
Tiltag 4.4: Fortsat prioritering af midler til uddannelse, opkvalificering og
opmærksomhedsskærpende tiltag for kriminalforsorgens personale
Kriminalforsorgen har siden 2015 haft fokus på at styrke kriminalforsorgens medarbejderes
kompetencer i arbejdet med radikalisering og voldelig ekstremisme. Indsatsen er tæt koordineret med
PET og øvrige relevante nationale myndigheder.
I perioden fra 2015-2020 er kriminalforsorgens og PET’s fælles undervisning blevet gjort tilgængelig
for mere end 900 fængsels- og transportbetjente i indsatsen mod radikalisering og voldelig
ekstremisme. Derudover har kriminalforsorgens 120 særlige ressourcepersoner, der arbejder med
102
Jf. cover for den operative myndighedsgruppe vedrørende terrordømte og radikaliserede udlændinge (22. februar
2021).
103
Albæk & Jensen 2021.
50
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
indsatte med terrorsager og andre radikaliserede indsatte, modtaget målrettet faglig opkvalificering i
området. I 2020 har kriminalforsorgen ligeledes udrullet et e-læringsforløb om radikalisering og
voldelig ekstremisme i kriminalforsorgen. Ved udgangen af 2020 havde godt 2600 medarbejdere med
klientkontakt gennemført e-læringsforløbet. Endelig har kriminalforsorgen i foråret 2021 styrket
sikkerhedsorganisationen med udpegelsen af en række sikkerhedskoordinatorer, der bl.a. har et
institutionsfagansvar for den lokale indsats mod radikalisering og voldelig ekstremisme.
Fortsat opmærksomhed på nødvendige og tilstrækkelige faglige kompetencer er en forudsætning for,
at kriminalforsorgens også fremover kan løse opgaven med terrordømte og radikaliserede indsatte.
Derfor anbefaler Bjelkegruppen, at der fortsat skal prioriteres midler til, at kriminalforsorgen kan
gennemføre uddannelse, opkvalificering og opmærksomhedsskærpende tiltag for personalet, så de er
i stand til at opdage og indberette bekymrende adfærd. Bjelkegruppen anbefaler samtidig, at der sker
en tættere faglig udveksling mellem udvalgte dele af kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation og
PET, så der kan ske en faglig opkvalificering af kriminalforsorgens personale med henblik at sikre,
at myndighederne arbejder systematisk med afradikalisering og
disengagement
inden for en fælles
faglig forståelsesramme.
Tiltag 4.5: Større sammenhæng mellem den specifikke problemorienterede indsats
og den almene kriminalpræventive indsats
En forebyggende indsats skal dels skabe motivation hos den indsatte til at forlade et ekstremistisk
miljø, dels understøtte etableringen af en ny tilværelse gennem eksempelvis uddannelse,
beskæftigelse, anger-management, psykolog m.m. Bjelkegruppen anbefaler derfor, at den specifikke
forebyggende sikkerhedsindsats rettet mod at adressere radikalisering i størst muligt omfang
samtænkes med den almene kriminalpræventive indsats i kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen foretager for alle indsatte en systematisk risiko- og behovsafdækning, der danner
rammen om den enkelte indsattes handleplan. Handleplanen adresserer sociale og personlige
udfordringer, der kan influere den enkeltes recidivrisiko. Kriminalforsorgen anvender den
evidensbaserede metode “LS/RNR” til at afdække den indsattes risiko- og behovsprofil, der
efterfølgende omsættes til en handleplan, der iværksætter generelle kriminalpræventive indsatser.
Med anvendelsen af VERA-2R (jf.
tiltag 2.1)
vil det fremover i større omfang være muligt at koble
de almene kriminalpræventive indsatser med de specifikke initiativer målrettet terrordømte og
radikaliserede indsatte.
Bjelkegruppen anbefaler desuden, at PET’s exitindsats koordineres med kriminalforsorgens generelle
og specifikke indsats på baggrund af de forskellige risiko- og behovsvurderinger. En
helhedsorienteret og fokuseret forebyggelsesindsats, der tilrettelægges på tværs af myndigheder, gør,
at alle involverede kan bidrage til at sikre kontinuitet i den enkeltes exit- og afradikaliseringsforløb.
51
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0052.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Bilag 1
Kriminalforsorgens bekymringskategorier
Kriminalforsorgens bekymringskategoriser defineres således:
Kategori 3
Bekymringen for, at den pågældende vil radikalisere andre, og/eller er voldsparat og
vil udføre ulovlige ekstremistiske handlinger til fare for andre, er markant. Der skal
være et skærpet fokus på den pågældende, og særlige tiltag skal iværksættes.
Bekymringsgraden er af en sådan karakter, at det vurderes, at vedkommende er
radikaliseret, og der kan være risiko for, at vedkommende enten radikaliserer andre,
eller at vedkommende bliver/er voldsparat og dermed kan udgøre en fare enten under
afsoning, under udgang eller efter endt afsoning. Der skal derfor være særlig fokus
på den pågældende.
Bekymringen er ikke stærk på baggrund af de foreliggende oplysninger. Der skal
derfor være fokus på den pågældende med henblik på en underbygning af
bekymringen.
Bekymringen er ikke aktuel, og der skal ikke være et bestemt fokus på den
pågældende i forhold radikalisering og voldelig ekstremisme. De konkrete
oplysninger vurderes ligeledes at give anledning til så lav en grad af bekymring, at
høring af politiet/PET ved udgang ikke længere vurderes nødvendig. PET skal dog
stadig underrettes ved (prøve-)løsladelse, herunder ved løsladelse af
varetægtsarrestanter.
Kategori 2
Kategori 1
Kategori 0
Inden bekymringskategorien nedjusteres fra 1 til 0, bliver PET hørt om eventuelle indvendinger mod
nedjusteringen.
52
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0053.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Litteratur
Albæk, M. & K. Jensen (2021) “International kritik af dansk praksis over for terrordømte.”
Jyllandsposten. 16. maj 2021.
Basra, R. (2020) “Extremist Offender Management in England & Wales.” I: Neumann, P. & Basra,
R. (red.)
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the Study of
Radicalisation (ICSR).
Basra, R., P. Neumann & C. Brunner (2016)
Criminal Pasts, Terrorist Futures: European Jihadists
and the New Crime-Terror Nexus.
London: International Centre for the Study of Radicalisation
(ICSR).
Bertelsen, P. (2018) “Mentoring in Anti-radicalisation. LGT: A Systematic Assessment, Intervention
and Supervision Tool in Mentoring.” I: Overland, G, Andersen, A., Førde, K. E., Grødum, K. & J.
Salomonsen (red.):
Violent Extremism in the 21st Century. International Perspectives.
Newcastle:
Cambridge Scholars Publishing.
Bjørgo, T. (2011) “Dreams and disillusionment: Engagement in and disengagement from militant
extremist group.”
Crime, Law and Social Change,
55(4): 277-285.
Crone, M. (2016) “Radicalization Revisited: Violence, Politics and the Skills of the Body.”
International Affairs,
93(3): 587-604.
CTA (2021) “Vurderingen af terrortruslen mod Danmark.” Center for Terroranalyse. Marts 2021.
CTA (2020) “Vurderingen af terrortruslen mod Danmark.” Center for Terroranalyse. Marts 2020.
Cook, J. & G. Vale (2018) “From Daesh to ‘Diaspora’: Tracing the Women and Minors of Islamic
State.” London: International Centre for the Study of Radicalisation (ICSR).
Conway, M. (2017) “Determining the Role of the Internet in Violent Extremism and Terrorism: Six
Suggestions for Progressing Research.”
Studies in Conflict & Terrorism,
40(1): 77-98.
Det Europæiske Råd (2016) “Guidelines for prison and probation services regarding radicalization
and violent extremism.” Vedtaget 2. marts 2016.
FN (2015) “70/175. United Nations Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners (the
Nelson Mandela Rules).” Tilgængelig via
https://undocs.org/A/RES/70/175.
Friis, SM. (2018)
Virtual Violence: Militant Imagery, Online Communication, and the Islamic State.
Ph.d. afhandling. Københavns Universitet.
53
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
García‑Calvo C. (2020) “Extremist Offender Management in Spain.” I: Neumann, P. & Basra, R.
(red.)
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the Study of
Radicalisation (ICSR).
Gaub F. & Lisiecka J. (2016) “Women in Daesh: Jihadist ‘cheerleaders, active operatives?” European
Union Institute for Security Studies (EUISS). Brief Issue 27.
Hall, J. (2020) “Terrorist Risk Offenders: Independent Review of Statutory Multi-Agency Public
Protection Arrangements.” Offentliggjort maj 2020.
Hamm, M. (2013)
The Spectacular Few: Prisoner Radicalization and the Evolving Terrorist Threat.
New York: New York University Press.
Hamming, T. (2021) ”Fængselsradikalisering og Løsladelser af Terrordømte: En Gennemgang af
Forskningslitteraturen.” København: Refslund Analytics.
Hansen, D. & T. Bjørgo (2020) “Extremist Offender Management in Norway”. I: Neumann, P. &
Basra, R. (red.):
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the
Study of Radicalisation (ICSR).
Heide, L. (2020) “Extremist Offender Management in the Netherlands.” I: Neumann, P. & Basra, R.
(red.)
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the Study of
Radicalisation (ICSR).
Hegghammer, T. (2016). “The future of jihadism in Europe: A pessimistic view.”
Perspectives on
Terrorism,
10(6).
Heide L., M. Zwan & M. Leyenhorst (2019) “The Practitioner's Guide to the Galaxy - A Comparison
of Risk Assessment Tools for Violent Extremism.” ICCT Research paper. September 2019
Hettiarachchi, M. (2014) “Sri Lanka’s Rehabilitation Programme: The Humanitarian Mission Two.”
I: R. Gunaratna og M. Bin Ali (red.)
Terrorist Rehabilitation: A New Frontier in Counter-Terrorism.
London: Imperial College Press.
Hill, G. (2020) “Prevention of Radicalization to Terrorism in Prisons: A Practical Guide.” I: Schmid,
A. (red.):
Handbook of Terrorism Prevention and Preparedness.
ICCT Press Publication.
Hodwitz, O. (2019) “The Terrorism Recidivism Study (TRS): Examining Recidivism Rates for Post-
9/11 Offenders.”
Perspectives on Terrorism,
13(2): 54–64.
Horgan, J (2008) “Deradicalization or Disengagement? A Process in Need of Clarity and a
Counterterrorism Initiative in Need of Evaluation.”
Perspectives on Terrorism
2(4): 3–8.
Horgan J. & K. Braddock (2010)“Rehabilitating the Terrorists?: Challenges in Assessing the
Effectiveness of De-Radicalization Programs.”
Terrorism and Political Violence,
22: 267–291.
54
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0055.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Hoyle, C., A. Bradford & R. Fernett (2015) “Becoming Mulan? Female Western Migrants to ISIS.”
London: The Institute for Strategic Dialogue (ISD).
Ingram, H. (2015) “The Strategic Logic of Islamic State Information Operations.”
Australian Journal
of International Affairs,
69(6): 729-752.
Jacobsen, S. (2016) “Mother, Martyr Wife or Mujahida: The Muslim Woman in Danish Online
Jihadism.”
Tidsskrift for Islamforskning,
10(1): 165-187.
Justitsministeriet (2016) “Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
straffeloven og Retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.).” Tilgængelig
via:
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l186/index.htm.
Khosrokhavar, F. (2013) “Radicalization in Prison: The French Case.”
Politics Religion & Ideology,
14(2): 284–306.
Kirke, X. (2015) “Violence and Political Myth: Radicalizing Believers in the Pages of Inspire
Magazine.”
International Political Sociology,
9(4): 283-294.
Knudsen RA. (2020) “Measuring radicalisation: risk assessment conceptualisations and practice in
England and Wales.”
Behavioral Sciences of Terrorism and Political Aggression,
12(1): 37-54.
Kriminalforsorgen (2021) “Målrettet indsats mod ulovligt elektronik i fængsler og arrester.” 21. april
2021.
LaFree, G., B. Jiang & L.C. Porter (2020) “Prison and Violent Political Extremism in the United
States.”
Journal of Quantitative Criminology,
36: 473–498.
Lahoud, N. (2018) “Empowerment or Subjugations: An Analysis of ISIL’s Gender Messaging.” UN
Women, Juni 2018.
Larsen, L.K. (2016). “Fængslede i terrorsagen har haft adgang til mobiler.” DR Nyheder den 29.
januar 2016. Tilgængelig via:
https://www.dr.dk/ligetil/faengslede-i-terrorsagen-har-haft-adgang-til-
mobiler.
Marsden, SV. (2017)
Reintegrating Extremists: Deradicalisation and Desistance.
Lancaster:
Palgrave Macmillan.
Mehra T. & J. Coleman (2020) “Vienna Attack: The Path of a Prospective (Foreign) Terrorist
Fighter.” ICCT, November 16.
Micheron, H. & B. Rougier (2020) “Extremist Offender Management in France.” I: Neumann, P. &
Basra, R. (red.)
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the
Study of Radicalisation (ICSR).
55
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2462256_0056.png
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Minke, LK. (2019) ”Evaluering af lov nr. 641 af 8. juni 2016: Styrket indsats mod mobiltelefoner i
fængsler m.v.” Indleveret til Justitsministeriet den 3. oktober 2019.
Neumann, P. & Basra, R. (2020)
Prisons and Terrorism: Extremist Offender Management in 10
European Countries.
London: International Centre for the Study of Radicalisation (ICSR).
Neumann, P. (2010)
Prisons and Terrorism: Radicalisation and De-radicalisation in 15 countries.
London: The International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence.
Patel, S. (2017) “The Sultanate of Women: Exploring female roles in perpetrating and preventing
violent extremism.” Australian Strategic Policy Institute Special Report.
Powis B., K. Randhawa-Horne & D. Bishopp (2019) “The Structural Properties of the Extremism
Risk Guidelines (ERG22+): a structured formulation tool for extremist offenders.” UK Ministry of
Justice.
Pressman, E., N. Duits, T. Rinne, & J. Flockton (2018) “VERA-2R: A structured professional
judgement approach.” European Commission.
RAN (2019) “Approaches to Countering Radicalisation and Dealing with Violent Extremist and
Terrorist Offenders in Prisons and Probation.” Radical Awareness Network.
Ranstorp, M. (2020) “Extremist Offender Management in Sweden.“ I: Neumann, P. & Basra, R. (red.)
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the Study of
Radicalisation (ICSR).
Regeringen (2016) “National handlingsplan for forebyggelse af radikalisering og bekæmpelse af
ekstremisme.” Oktober 2016.
Regeringen (2014) “National strategi for cyber- og informationssikkerhed – øget professionalisering
og mere viden.” December 2014.
Renard T. (2020a) “Extremist Offender Management in Belgium.” I: Neumann, P. & Basra, R. (red.)
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the Study of
Radicalisation (ICSR).
Renard T. (2020b) “Overblown: Exploring the Gap Between the Fear of Terrorist Recidivism and the
Evidence,”
CTC Sentinel,
13(4): 19–29.
Rigsadvokaten (2016) “Redegørelse om en række forhold om varetægtsfængslingen af arrestanterne
i sagen om angrebet ved Krudttønden samt Københavns Synagoge. København.” Rigsadvokatens
nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse af Kriminalforsorgen, Københavns Politi, Politiets
Efterretningstjeneste
og
Rigsadvokaten.
Tilgængelig
via:
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/reu/bilag/208/1607218/index.htm.
56
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Rushchenko, J. (2019) “Terrorist recruitment and prison radicalization: Assessing the UK experiment
of ‘separation centres’.’”
European Journal of Criminology,
16(3): 295–314.
Said, B (2020) “Extremist Offender Management in Germany.” I: Neumann, P. & Basra, R. (red.)
Extremist Offender Management in Europe.
London: International Centre for the Study of
Radicalisation (ICSR).
Sageman, M. (2008)
Leaderless Jihad: Terror Networks in the Twenty-First Century.
Philadelphia:
University of Pennsylvania Press.
Sarma, KM. (2017) “Risk assessment and the prevention of radicalization from nonviolence into
terrorism.”
American Psychologist,
72(3): 278-288.
Silke, A (2014) “Terrorists, extremist and prison: An introduction to the critical issues”. In: Silke, A
(eds.)
Prisons, Terrorism and Extremism. Critical Issues in Management, Radicalisation and Reform.
London: Routledge.
Silke A. (2011) “Disengagement or Deradicalization: A Look at Prison Programs for Jailed
Terrorists.”
CTC Sentinel,
4(1): 18–21.
Silke, A. & T. Veldhuis (2017) “Countering Violent Extremism in Prisons: A Review of Key Recent
Research and Critical Research Gaps.”
Perspectives on Terrorism,
11(5): 2-11
Strømmen, E. (2017) “Jihadi Brides or Female Foreign Fighters? Women in Da’esh – from
Recruitment to Sentencing.” GPS POLICY BRIEF.
UNODC (2016) “Handbook on the Management of Violent Extremist Prisoners and the Prevention
of Radicalization to Violence in Prisons.” Criminal Justice Handbook Series.
UNODC (2015) “Handbook on Dynamic Security and Prison Intelligence.” Criminal Justice
Handbook Series.
UNSC (2020) “Tenth report of the Secretary-General on the threat posed by ISIL (Da’esh) to
international peace and security and the range of United Nations efforts in support of Member States
in countering the threat.” United Nations Security Council Report. Februar 2020.
Veldhuis, T. (2016)
Prisoner Radicalization and Terrorism Detention Policy: Institutionalized Fear
or Evidence-Based Policy Making?
London: Routledge.
Vidino, L., & B. Clifford (2019) “A Review of Transatlantic Best Practices for Countering
Radicalisation in Prisons and Terrorist Recidivism.” ECTC Advisory Network Conference.
Weeks, D. (2021) “Lessons Learned from the U.K. Efforts to Deradicalize Terror Offenders.”
CTC
Sentinel,
14(3): 33-41.
57
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om første delrapport fra indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
BJELKEGRUPPEN
UKLASSIFICERET
SEPTEMBER 2021
Wiktorowicz, Q. (2005)
Radical Islam Rising: Muslim Extremism in the West.
Oxford: Rowman &
Littlefield.
Winterbotham, E. (2020) “How Effective Are Mentorship Interventions? – Assessing the Evidence
Base for Preventing and Countering Violent Extremism.” Royal United Services Institute.
Wright, C. (2019) “An Examination of Jihadi Recidivism Rates in the United States.”
CTC Sentinel
12(10): 26–31.
58