UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 39
Offentligt

...med

rødder i

udlandet

Undervisningsbog

til grundskole og

ungdomsuddannelser.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Undervisningsbog til grundskole

og ungdomsuddannelser

Bogen er udgivet af SOS Racisme

og Cphfacilitation

December 2021

Det er tilladt at printe, kopiere og distriburere

denne bog til undervisningsbrug.

Udgivet med støtte af:

Kulturministeriets pulje til almennyttige

kulturelle projekter

SILM-fonden

Cphfacilitation

Redaktionsgruppe og forfattere:

Anne Martens

Hjarn v. Zernichow Borberg

AD og layout: Stine Skøtt Olesen, nxtbrand.dk

ISBN: 978-87-982930-8-8

sosracisme.dk

cphfacilitation.dk

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Indholdsfortegnelse

Forord ........................................................................................4

Verdensmålene understøtter mangfoldighed .................................. 5

Statistikker viser tendenser .......................................................... 6

14 procent af danskerne har rødder i udlandet .............................. 6

Mange er meget unge ................................................................. 7

Over 200 forskellige lande............................................................ 8

Næsten al indvandring er i dag relateret til studie og erhverv ......... 9

Gennemgang af de ti udvalgte lande

Afghanistan .............................................................................. 10

Bosnien-Hercegovina ................................................................. 14

Irak .......................................................................................... 18

Iran.......................................................................................... 22

Libanon .................................................................................... 26

Marokko ................................................................................... 30

Pakistan.................................................................................... 35

Somalia .................................................................................... 38

Syrien....................................................................................... 42

Tyrkiet ...................................................................................... 46

Alle i Danmark .......................................................................... 50

Spørgsmål til inspiration der kan bruges i undervisningen ............. 54

Metodeafsnit – Ikke al statistik er offentlig tilgængelig ................. 56

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Forord

Undervisningsbogen har til formål at skabe nuancer og vække nysger-

righed om de danskere, som har rødder i en række udvalgte lande uden

for EU. Vi ønsker med bogen at give et statistisk overblik, som kan

bruges som afsæt til videre research og debat, for at finde fælles forstå-

else for de forskelle og ligheder, som vi danskere besidder på tværs af

vores – og vores forældres – forskellige geografiske ophav.

Bogen omhandler udvalgte kendte temaer fra integrationsdebatten,

men sat op på en anden måde, som efter vores opfattelse bedre un-

derstøtter FN´s verdensmål om mangfoldighed. Ofte anvendes der en

metodik, der opdeler danske og vestlige personer versus ikke-vestlige

personer og dermed i lande med

»hvide«

flertalsbefolkninger mod

resten af verden. Denne undervisningsbog vil i stedet beskrive den

store mangfoldighed, som den sidst nævnte gruppe repræsenterer med

udgangspunkt i de ti forskellige lande, hvorfra vi har flest medborgere.

Dem, som vi i bogen har kaldt danskere med rødder i udlandet. Vi

har dermed valgt at beskrive de ti største nationaliteter fra gruppen af

de såkaldte »ikke-vestlige lande«, da der i de sidste årtier især har været

særligt fokus på dem.

Grupperne af danskere med rødder udenfor Danmark er kommet

hertil i forskellige perioder, af forskellige årsager, fra forskellige kulturer

og med forskellige forudsætninger. Derfor ønsker vi med denne bog

at give et mere nuanceret billede af menneskerne bag grupperingerne

»indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande«

i Danmark.

Vi ønsker, at bogen skal danne grundlag for en konstruktiv debat både

på uddannelsesinstitutionerne i studiekredssammenhænge og andre

samtalefora, om hvilke forudsætninger vi hver især har, når vi lever og

agerer som danskere i vores fælles samfund.

Bagerst i publikationen har vi indsat begrebsforklaring. Her kan du

finde forklaring på hvordan Danmarks Statistik definerer de forskellige

grupperinger og begreber der benyttes i rapporten, herunder feks ”ind-

vandrere og efterkommere” eller ”vestlige og ikke-vestlige lande”. Det

er vigtigt at understrege, at det er Danmarks Statistiks begreber, og at

vi her i rapporten i høj grad har valgt at beskrive danskere med rødder

i udlandet på en mere inkluderende måde. Det betyder, at definitionerne

bliver en smule mere uklare, eksempelvis er »efterkommere« oftest

beskrevet som »født i Danmark med rødder i udlandet«.

Bogen er blevet til takket være økonomisk støtte fra Kulturministeriets

pulje til almennyttige kulturelle projekter og fra SILM-fonden samt

ressourcer stillet til rådig af rådgivnings- og videnhuset Cphfacilitation

ApS.

Selve bogen er udarbejdet i et konstruktivt samarbejde mellem

Cphfacilitation ApS og foreningen SOS Racisme.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Verdensmålene under-

støtter mangfoldighed

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter

alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i

verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til

alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer

ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på

at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene anerkender således, at social, økonomisk og miljø-

mæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt

forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå

holdbare udviklingsresultater.

Og alle lande skal bidrage. Uagtet landenes forskellige udgangs-

punkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, er globale.

Og det samme er konsekvenserne. Derfor er vi nødt til at

løse udfordringer i fællesskab.

Der er som nævnt 17 mål og mål nummer 4 handler

om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og

fremme alles muligheder for livslang læring

Vi ønsker med denne undervisningsbog at fremme

realiseringen af FN’s verdensmål - ikke mindst

punkt 4.7: »Inden 2030 skal alle elever have tilegnet

sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige

for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder

bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling

og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder,

ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og

ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af

etnisk mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig

udvikling«.

Denne undervisningsbog har især fokus på at bidrage til, at elever skal

tilegne sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for anerken-

delse af kulturel mangfoldighed.

Du kan læse mere om verdensmålene på www.verdensmaalene.dk.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Statistikker viser

tendenser

Integrationsdebatten i Danmark har i mange år været en fast del af

vores politiske kultur. Det er blevet normalen at have holdninger til

stort set alt i debatten, ofte baseret på det, som vi hører i de hurtige

nyheder og politiske slogans. Men ikke helt så ofte er der fokus på

menneskene bag tallene.

Der er lavet mange analyser for at understøtte denne debat. Analyser,

der ser på adfærd og udvikling hos de danskere, som har rødder i andre

lande. Næsten altid med udgangspunkt i kategoriseringerne »indvan-

drere« og »efterkommere« fra »vestlige« og »ikke-vestlige lande«. Fordi

det er de grupperinger Danmarks Statistik bruger. Men det er vigtigt

at holde sig for øje, at det er meget store grupper af mennesker - i alt

ca. 840.000 personer i 2021, hvis eneste egentlige fællesnævner er

deres tilknytning til udlandet – og til mange meget forskellige lande og

områder.

Bryder man grupperne lidt ned, kan statistikkerne bedre afspejle

menneskerne. Men det er stadig vigtigt at holde sig for øje, at grupperne

ikke bliver homogene af denne nedbrydning. Eksempelvis kan en

akademiker indvandret fra Somalia have flere fællestræk med en dansk

akademiker, end vedkommende har med en anden flygtning, selv om

denne person også er fra Somalia.

Vi benytter i denne bog oprindelseslandet som hovedgruppering.

Desuden deles nogle steder op på i »indvandrere« og »efterkommere«.

Det gøres for at vise en eventuel udvikling fra den gruppe af menne-

sker, der er indvandret hertil, til dem, der er blevet født her i landet.

14 procent af danskerne har rødder i udlandet

Selv om vi i denne bog arbejder med andre grupperinger end

»ikke-vestlige« lande, kommer her et lille afsnit, der kort beskriver de

mange forskellige lande og verdensdele en masse danskere kommer fra

eller har oprindelse i, fordi deres forældre eller bedsteforældre ind-

vandrede fra disse lande. Det er gjort for at give et overblik over, hvor

mange af os danskere, der har rødder i udlandet.

Blandt de personer som er kategoriseret med »dansk oprindelse«, er

der skønsmæssigt også 107.000 personer, som har en mor eller far, der

er indvandret fra et ikke-vestligt land

. Denne gruppe er kategoriseret

som »danskere« i statistikken, selv om de ligesom efterkommergruppen

også er født i Danmark og er børn af en indvandrer.

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af indvandrere og deres børn

født i Danmark (efterkommere) har cirka 14 procent af borgerne i

Danmark oprindelse uden for Danmark.

1: Hjarn von Zernichow Borberg, Integration - her går det godt, DJØF Forlag, 2019.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

FIGUR 1

BEFOLKNINGEN OPDELT PÅ

DERES OPRINDELSE FORDELT PÅ

DANMARK OG VERDENSDELE

Europa uden for EU-27

EU-27

Amerika 4%

Afrika Asien

Dansk oprindelse

86%

Kilde: statistikbanken.dk, FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2021.

FIGUR 2

BEFOLKNINGEN OPDELT

EFTER DANMARKS STATISTIKS

HERKOMSTGRUPPER

Indvandrere 11%

Efterkommere

Dansk oprindelse

86%

Kilde: statistikbanken.dk, FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2021.

Mange er meget unge

Danskere med rødder i andre lande har samlet set en meget anderledes

aldersfordeling end de, som statistisk defineres »dansk oprindelse«. Det

er vigtigt at huske på, når man sammenligner befolkningsgrupper, da

vi har forskellig adfærd i forskellige perioder af vores liv, så en meget

ung population eksempelvis ofte i høj grad er under uddannelse, har

højere kriminalitetsrater og i lavere grad er en del af arbejdsmarkedet

sammenlignet med en ældre aldersgruppe. Laver man sammenlignende

statistik, vil det derfor være nødvendigt at tage højde for den forskellige

aldersfordeling i tallene. Det bliver desværre ikke altid gjort, hvorfor

man kan se nogle eksempler på misforståelser i den offentlige debat;

eksempelvis når man taler om »prisen på en efterkommer«

hvor man

ofte har glemt, at hvis størstedelen går i skole, er de på nuværende

tidspunkt en udgift, men på sigt kan de meget vel blive en indtægt, når

de når ud på arbejdsmarkedet.

Den store forskel i aldersfordeling er selvsagt et udtryk for, hvor mange

generationer man har været i landet. Men også for, at CPR-registret

først blev oprettet i 1968, hvorfor vi ikke har statistik opdelt på her-

komst fra før 1968.

2: Hjarn von Zernichow Borberg, Integration - her går det godt, DJØF Forlag, 2019.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Over 200 forskellige lande

Danskere med rødder i udlandet har rødder i mere end 200 forskellige

lande. Nogle nationalitetsgrupper er meget store, som eksempelvis per-

soner med rødder i Tyrkiet, hvilket over 60.000 personer i Danmark

har, mens andre nationaliteter er meget små. Hvor mange, der lever i

Danmark med oprindelse i de forskellige lande, handler både om, hvor

mange der er indvandret og hvor længe siden det er. Der er også natur-

ligt personer, som efter mindst en generation glider ud af statistikken

og ender i kategorien »danskere«.

Ser man på danskere med tyrkisk baggrund, så kom mange hertil for at

arbejde for mere end 40 år siden. En stor del af denne gruppe har i dag

børn og børnebørn i Danmark, som jo taler og lever dansk, men som i

statistisk definition kan være såkaldte tyrkiske efterkommere. Personer

født i Danmark med rødder i Tyrkiet udgjorde i starten af 2020 cirka

31.000 personer, hvilket svarer til knap en femtedel af hele gruppen af

unge født i Danmark med rødder i udlandet. Indvandrergruppen er

kun en smule større med cirka 33.000 personer med rødder i Tyrkiet,

men her svarer det til kun til cirka ni procent af alle indvandrere i

Danmark.

Andre nationaliteter er primært kommet på grund af uroligheder i

deres hjemland, hvorfor der har været specifikke år, hvor mange per-

soner er kommet hertil. Det kan eksempelvis være personer fra Syrien

og Bosnien-Hercegovina. Cirka 60 procent af de personer, der lever i

Danmark med syrisk baggrund, kom hertil i 2015-2016 og cirka 70

procent af personer fra Bosnien-Hercegovina kom hertil i 1995.

TABEL 1:

10 OPRINDELSESLANDE

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Antal

31.344

14.496

11.914

11.702

10.018

8.283

6.644

5.935

5.825

4.658

110.819

165.174

Andel

19%

67%

100%

INDVANDRERE

Syrien

Tyrkiet

Irak

Iran

Bosnien-Hercegovina

Pakistan

Afghanistan

Libanon

Somalia

Marokko

I alt 10 lande

I alt ikke-vestlige lande

Antal

35.659

33.219

21.894

17.571

16.599

14.483

13.941

13.140

11.196

5.961

183.663

357.466

Andel

10%

51%

100%

EFTERKOMMERE

Tyrkiet

Libanon

Irak

Pakistan

Somalia

Syrien

Bosnien-Hercegovina

Afghanistan

Marokko

Iran

I alt 10 lande

I alt ikke-vestlige lande

Kilde: Danmarks Statistiks statikbank, FOLK1C, samt egne beregninger.

Når det er vigtigt at nævne, er det for at pointere, at forskellige natio-

nalitetsgrupper er kommet hertil under forskellige forhold og er blevet

mødt med forskellige krav stillet fra de danske myndigheders side i

forskellige perioder af Danmarkshistorien. Desuden er de er blevet

integreret i det danske samfund med forskellige medbragte forudsæt-

ninger eksempelvis uddannelsesniveau eller mængden af traumatiseret

bagage.

Alt det har betydning for, hvordan grupperne har udviklet sig over

årerne, eksempelvis både i forhold til tilknytning til uddannelse taget

her i landet og tilknytning til arbejdsmarkedet.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Næsten al indvandring er i dag relateret til studie

og erhverv

Selvom der først findes statistik for opholdsgrundlag i Statistikbanken

fra og med 1997, så kan man tydelig se en tendens på de seneste 20 år

fra 1999 til 2019. For 20 år siden var familiesammenføringer den mest

dominerende kategori inden for opholdstilladelser givet til personer fra

eksempelvis Afrika og Asien. I 2019 er den markant mindre, og den

største kategori er nu uden sammenligning studie og erhverv, jævnfør

tabel 2. Forskellige opholdsgrundlag afspejler hvilke forudsætninger

eller forhold man har haft, ligesom der stilles forskellige krav til for-

skellige opholdsgrundlag.

Ser man på antallet, kommer der dobbelt så mange indvandrere i dag

som for 20 år siden, men antallet af personer med asyl eller familie-

sammenføring er markant mindre, mens hele stigningen ligger i studie

og erhverv.

TABEL 2:

INDVANDRERNES OPHOLDSGRUNDLAG 1999

OG 2019 FORDELT PÅ VERDENSDELE

Andel i procent af ver-

densdel i alt

1999

Europa

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Asien

Oceanien

Statsløse

I alt antal

2019

Europa

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Asien

Oceanien

Statsløse

I alt antal

Asyl

4.455

1.783

Familie-

sammenføring

9.419

3.221

Studie og

erhverv

7.587

31.854

EU/EØS

5.706

36.864

Øvrige inkl.

adoption

1.984

426

100

I alt procent

100

I alt antal

13.590

3.273

1.815

911

8.734

417

411

29.151

42.587

2.488

5.375

5.230

17.264

847

357

74.148

Kilde: Statstikbanken.dk, VAN66 samt egne beregninger.

Tabel 2 kan bruges til at få en indikation af, hvilke forudsætninger

nogle indvandrere har og dermed forældregenerationen til de børn,

som er født i Danmark, og som statistisk kaldes »efterkommere«.

Mange indvandrere er i perioder kommet hertil for at få beskyttelse og

har ikke alle sammen haft kompetencer til at få sig et arbejde med det

samme.

Udviklingen har siden ændret sig, så indvandrere i Danmark for

størstedelens vedkommende nu kommer til Danmark netop på grund

af deres kvalifikationer, der kan bruges på det danske arbejdsmarked.

Det betyder alt andet lige, at i takt med, at indvandrergruppen ændrer

sig, vil vi – med forsinket effekt – se, at deres børn også har andre

forudsætninger. Det er allerede påvist, at en større og større andel af

indvandrernes børn får sig en uddannelse

3: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2019, side 66.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

afghanistan

Afghanistan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Størstedelen er indvandret

BORGERE MED AFGHANSK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

13.954

6.077

Mænd

7.680

3.102

Kvinder

6.274

2.975

Der er i 2021 godt 20.000 danskere med

afghanske rødder i Danmark. Størstedelen

svarende til cirka 70 procent er indvandret

hertil.

Kilde: Statistikbanken.dk FOLK1C. Data vedrører 2021.

De fleste danskere med rødder i

Afghanistan er flygtet eller

familiesammenført hertil

INDVANDRING FRA AFGHANISTAN FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSE

Asyl

Familiesammenføring

Afghanistan har i de sidste mange årtier

været et af de farligste steder i verden, og

mange er flygtet derfra og ud i hele verden.

Som det ses i nedenstående billede, kom der

især mange flygtninge fra Afghanistan ved

årtusindskiftet og så kom der igen en bølge

i 2010 og 2016. I begyndelsen af nullerne

kom også en stor andel afghanere hertil via

familiesammenføring.

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Danskere med afghanske rødder

er meget unge

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED AFGHANSK BAGGRUND

Der er cirka 3.100 børn under 10 år, som

er født i Danmark med afghanske rødder.

Det svarer til lidt over halvdelen (cirka 52

procent) af alle børn og unge, som er født i

Danmark med afghanske rødder.

60%

52%

50%

39%

40%

30%

29%

26%

20%

14%

10%

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

10-19 år

13%

2% 1%

10-19 år

0-9 år

70-79 år

20-29 år

80 år +

1% 0% 0% 0% 0% 0%

70-79 år

50-59 år

30-39 år

40-49 år

80 år +

60-69 år

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2021.

2020

0-9 år

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Bor i hele landet

GEOGRAFISK PLACERING FOR BORGERE MED AFGHANSK BAGGRUND

afghanistan

Danskere med rødder i Afghanistan bor

nogenlunde spredt rundt i landet, og det i

lidt højere grad end eksempelvis danskere

med afghanske rødder. Da personer med

afghanske rødder er kommet indenfor de

seneste årtier, har mange været boligplaceret

og altså spredt rundt i landet i forbindelse

med, at de har fået en opholdstilladelse i

Danmark.

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Markant flere mænd end kvinder er i

beskæftigelse

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR MÆND OG KVINDER

100

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

danskere indvandret fra Afghanistan

(indvandrere) i alderen 30 til 64 år, er den

på cirka 63 procent for mænd og cirka 38

procent for kvinder.

Procent

Mænd

Kvinder

Kilde: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43.

Data vedrører 2019.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Uddannelses- og beskæftigelses-

frekvensen er blandt de højeste

i Danmark

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED RØDDER I AFGHANISTAN

Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen

var i 2019 cirka 92 procent for de lidt over

1.000 16-24-årige, som er født i Danmark

med afghanske rødder. Til sammenligning

var den cirka 88 procent for alle 16-24-

årige i Danmark

. Blandt de lidt over 300

20-24-årige, som er født i Danmark, har

flere end 7 ud af 10 færdiggjort enten en

ungdomsuddannelse eller en videregående

uddannelse. Det er nogenlunde på niveau

(cirka 73 procent) med alle andre 20-24-

årige i Danmark.

Videregående

10%

Grundskole

28%

Gymnasial

uddannelse

60%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Lille andel af personer med rødder i

Afghanistan er straffet

DØMTE DANSKERE MED AFGHANSKE RØDDER

Kigger man på kriminaliteten blandt

personer med rødder i Afghanistan, så er

den lav. Andelen af skyldige personer efter

straffeloven (cirka 158 personer), lov om

euforiserende stoffer (cirka 110 personer)

og våbenloven (cirka 21 personer) er som

det ses i figuren ganske lavt, når det sættes i

forhold til alle personer over 14 år, som har

afghanske rødder. Antallet af dømte personer

i 2019 kan ikke lægges sammen, da de

samme personer kan være dømt for overtræ-

delse af eksempelvis straffeloven og lov om

euforiserende stoffer (En del af særlovene i

Danmark).

100

1,1

0,8

0,1

Procent

98,8

99,2

99,9

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Cirka 73 procent af danskere med afghanske rødder stemte ved seneste folketingsvalg i 2019. Det var lidt over 8

procentpoint højere end ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i Danmark var cirka 85

procent. Der var cirka 6.000 danskere med afghanske rødder, som havde stemmeret ved folketingsvalget i 2019 .

Hvis cirka 720 flere med afghanske rødder stemte ville deres stemmeprocent være på cirka 85 procent.

4: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

osnien-hercegovi

Bosnien-Hercegovina

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Størstedelen af personer med rødder i

Bosnien-Hercegovina er indvandret

BORGERE MED BOSNISK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 godt 23.000 danskere med

rødder i Bosnien-Hercegovina. Størstedelen

ca 71% er født i Bosnien-Hercegovina og

dermed indvandret til Danmark (indvan-

drere).

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

16.536

6.750

Mænd

8.181

3.530

Kvinder

8.355

3.220

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

Stor andel indvandret som følge af

borgerkrigen i Ex-Jugoslavien

INDVANDRING FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSE

Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i

begyndelsen af 1990’erne medførte, at et

stort antal asylansøgere i perioden 1992-

1996 indrejste fra det tidligere Jugoslavien

til Danmark. Langt størstedelen af de

indrejste kom fra Bosnien-Hercegovina.

Med en særlov, den såkaldte »Bosnierlov«,

i 1995 fik en stor andel af denne gruppe

opholdstilladelser som flygtninge i de

følgende år.

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Asyl

Familiesammenføring

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Langt de fleste er mellem 30 og 69 år

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED RØDDER I BOSNIEN-HERCEGOVINA

Langt de fleste indvandrere fra Bosnien-

Hercegovina er i dag mellem 30 og 69 år,

hvilket betyder, at langt de fleste enten var

børn, unge eller mellem 25 og 45 år, da de

kom til Danmark først som asylansøgere og

siden fik opholdsgrundlag som flygtninge.

Det ses meget tydeligt på aldersfordelingen

af personer født i Danmark med rødder i

Bosnien-Hercegovina, at de har været her i

landet i meget kort tid, idet næsten alle er

under 30 år.

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

0% 1%

50-59 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

60-69 år

70-79 år

10-19 år

0-9 år

23%

19%

33%

37%

30%

22%

19%

0% 0% 0% 0% 0% 0%

70-79 år

80 år +

60-69 år

50-59 år

20-29 år

40-49 år

10-19 år

80 år +

0-9 år

30-39 år

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2. Data vedrører 2021.

2020

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

osnien-hercegovi

Spredt relativt meget rundt i landet –

mange i Jylland

GEOGRAFISK PLACERING FOR BORGERE MED BAGGRUND I

BOSNIEN-HERCEGOVINA

Danskere med rødder i Bosnien-Hercegovina

bor relativt spredt i landet med en stor del bo-

siddende i Jylland (66 pct). Af dem, bor flest

i Region Syddanmark, hvor 8.305 personer

bor, svarende til 36 pct af alle danskere med

rødder i Bosnien-Hercegovina bosiddende i

Danmark.

Cirka halvdelen bor i den almene bolig-

sektor og den anden halvdel i ejerbolig,

andelsbolig med videre

Kilde: Danmarks Statistik. Data vedrører 2021.

Kvinder og mænd har næsten samme

beskæftigelsesfrekvens

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR DANSKERE INDVANDRET FRA

BOSNIEN-HERCEGOVINA

100

Mænd

Kvinder

Kilde: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43.

Data vedrører 2019.

6: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne, 21. juni 2021, Danmarks Statistik.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

Procent

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

danskere indvandret fra Bosnien-Hercego-

vina (indvandrere) i alderen 30 til 64 år, er

den på cirka 59 procent for mænd og cirka

53 procent for kvinder.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

19 pct af de 20-24-årige har allerede

en videregående uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED RØDDER I BOSNIEN-HERCEGOVINA

Det er ret få unge født i Danmark med

rødder i Bosnien-Hercegovina, som er gamle

nok til at være igennem uddannelsessystemet,

og blandt de cirka 1.400 personer mellem

20 og 24 år har halvdelen færdiggjort enten

en ungdomsuddannelse eller videregående

uddannelse.

Ganske mange unge med rødder i

Bosnien-Hercegovina er fortsat i gang

med at uddanne sig eller er i beskæftigelse.

Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen

var i 2019 på cirka 89 procent for lidt over

2.400 16-24-årige, som er født i Danmark

med rødder i Bosnien-Hercegovina. Til

sammenligning er den cirka 88 procent for

alle 16-24-årige i Danmark

Videregående

19%

Grundskole

22%

Gymnasial

uddannelse

51%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Få med rødder i Bosnien-Hercegovina

har fået en dom

DØMTE DANSKERE MED RØDDER I BOSNIEN-HERZEGOVINA

Kriminaliteten blandt personer med rødder

i Bosnien-Hercegovina viser, at andelen som

er dømt skyldige efter straffeloven, lov om

euforiserende stoffer og våbenloven er lav.

Procent

100

0,9

0,4

0,1

99,1

99,6

99,9

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Næsten 69 procent af danskere med rødder i Bosnien-Hercegovina stemte ved seneste folketingsvalg i 2019,

hvilket var nogenlunde på samme niveau som ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i

Danmark var på cirka 85 procent i 2019

7: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet.

8: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

irak

Irak

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Flere mænd end kvinder

BORGERE MED IRAKISK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 godt 34.000 danskere med

irakiske rødder i Danmark. De fleste er

indvandret til Danmark svarende til cirka

64 procent, og der er indvandret flere mænd

end kvinder svarende til cirka 55 procent af

alle indvandrede er mænd.

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

21.943

12.080

Mænd

11.972

6.245

Kvinder

9.971

5.835

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK11C. Data vedrører 2021.

Mange flygtede til Danmark omkring

årtusindeskiftet

INDVANDRINGEN FRA IRAK FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSESTYPE

Indvandringen fra Irak til Danmark

begyndte for alvor i løbet af 1990erne, og

siden har indvandringen svinget afhængig af

sikkerhedssituationen i Irak. I de sidste 15 år

har der stort set ikke været nogen indvan-

dring fra Irak sammenlignet med 1990erne.

Familiesammenføringerne har til en vis grad

fulgt asyltallene.

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Asyl

Familiesammenføring

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

80 procent af danskere med irakiske

rødder er under 20 år

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED IRAKISK BAGGRUND

Langt størstedelen af de irakiske indvandreres

børn, der er født i Danmark, svarende til at

cirka 80 procent er under 20 år.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

0-9 år

10-19 år

20-29 år

10-19 år

80 år +

30-39 år

0-9 år

1% 2%

18%

23%

18%

12%

32%

45%

21%

0% 0% 0% 0% 0%

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80 år +

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2. Data vedrører 2021.

2020

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Spredt ud over hele landet

GEOGRAFISK PLACERING FOR BORGERE MED IRAKISK BAGGRUND

Danskere med rødder i Irak bor i hele landet

med centrering i de større byer.

Cirka to-tredjedele af danskere med irakiske

rødder bor i den almene boligsektor.

Der bor næsten 1 million danskere i den

almene boligsektor, heraf er cirka 21.500

med irakiske rødder

. De udgør dermed

cirka 2,1 procent af alle beboere i den alme-

ne boligsektor. Cirka 6.250 danskere med

irakiske rødder bor i et af de »særligt socialt

udsatte boligområder« svarende til 20 pro-

cent af dem med irakiske rødder og dermed

bor cirka 8 ud af 10 personer et andet sted

irak

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Flere irakiske indvandrede mænd end

kvinder mellem 30 og 64 år er i

beskæftigelse

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR MÆND OG KVINDER

100

Procent

Mænd

Kvinder

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

danskere indvandret fra Irak (indvandrere)

i alderen 30 til 64 år, er den på cirka 49

procent for mænd og cirka 35 procent for

kvinder.

De cirka 3.800 unge, som er født i Danmark

med irakiske rødder, er godt med, når der

ses på deres tilknytning til uddannelsessyste-

met og arbejdsmarkedet. Uddannelses- og

beskæftigelsesfrekvensen er cirka 86 procent

for 16-24-årige født i Danmark med irakiske

rødder. Til sammenligning er den cirka 88

procent for alle 16-24-årige i Danmark

Kilde: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021,

side 43. Data vedrører 2019.

9: Beboere i den almene boligsektor 2019, Landsbyggefonden, side 17.

10: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne, 21. juni 2021, Danmarks Statistik.

11: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Cirka 68 procent har mindst

en ungdomsuddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED IRAKISKE RØDDER

Der er kun cirka 1.745 20-24-årige født i

Danmark med rødder i Irak, hvorfor man

skal være varsom med at tolke på tallene.

Cirka 68 procent har enten en ungdoms-

uddannelse eller en videregående uddan-

nelse som højest fuldførte uddannelse. Den

samme procentandel for alle 20-24-årige i

Danmark er cirka 73 procent.

Videregående

11%

Grundskole

32%

Gymnasial

uddannelse

54%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Kriminaliteten blandt danskere med

rødder i Irak er lav

DØMTE MED IRAKISKE RØDDER I 2019

Andelen af dømte personer efter straffeloven,

lov om euforiserende stoffer og våbenloven

blandt danskere med irakiske rødder er lav.

Procent

100

1,8

1,1

0,3

98,2

98,9

99,7

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Næsten 70 procent af danskere med rødder i Irak stemte ved seneste folketingsvalg i 2019, hvilket var cirka 7

procentpoint højere end ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i Danmark var cirka 85

procent i 2019

12: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Iran

iran

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Langt de fleste er indvandret

til Danmark

DANSKERE MED IRANSK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 knap 22.500 danskere med

iranske rødder i Danmark. Næsten otte ud

af ti er indvandret (cirka 79 procent), og

cirka 57 procent er mandlige indvandrere.

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

17.702

4.769

Mænd

10.044

2.484

Kvinder

7.658

2.285

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

Siden 2009 er en del indvandret for

at arbejde

INDVANDRING FRA IRAN FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSE

Danskere med iranske rødder er kommet

hertil over flere perioder, hvor der har været

uroligheder i Iran ligesom der i perioder ses

en stigning i indvandrere fra Iran, som er

kommet til Danmark for at arbejde.

900

800

700

600

5 00

400

300

200

100

Asyl

Familiesammenføring

Studie

Erhverv

EU/EØS/Øvrige

2005

2015

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Personer født i Danmark med rødder i

Iran er næsten alle under 35 år

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED IRANSK BAGGRUND

Der er knap 4.800 børn og unge født i

Danmark med rødder i Iran. Blandt

indvandrerne er der en større spredning,

dog er de fleste mellem 30 år og 70 år.

50%

35%

45%

32%

45%

28%

30%

40%

27%

35%

25%

30%

20%

25%

15%

20%

21%

32%

23%

18%

21%

16%

18%

12%

21%

15%

10%

0% 0% 0% 0%

0% 0% 0% 0% 0%

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2 samt egne beregninger. Data vedrører 2021.

2020

år

70-+

år

60-69

60-

50-59

år

50-

40-49

år

40-

30-39

år

30-

20-29

år

20-29

år

10-19

år

10-

år

0-9

år

0-9

år

år +

70-

60-69 år

60-

50-59

år

50-

40-49

år

40-

30-39

år

30-

20-29

år

20-29

10-19

år

10-

år

0-9

år

70-79

70-79 år

80 år +

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

80 år +

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Spredt ud over hele landet

GEOGRAFISK PLACERING FOR BORGERE MED IRANSK BAGGRUND

Danskere med rødder i Iran bor i hele landet

med centrering i de større byer.

Cirka 4 ud af 10 danskere med iranske

rødder bor i den almene boligsektor.

Der bor næsten 1 million danskere i den

almene boligsektor, heraf er cirka 9.400 med

iranske rødder

. De udgør dermed under

1 procent af alle beboere i den almene bo-

ligsektor. Cirka 6 ud af 10 bor andre steder,

eksempelvis i private lejeboliger, ejerboliger

med videre.

iran

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Kvindernes beskæftigelsesfrekvens er

ikke langt fra mændenes

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR MÆND OG KVINDER

100

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

30-64-årige danskere indvandret fra Iran er

den på cirka 59 procent for mænd og cirka

52 procent for kvinder

Procent

Mænd

Kvinder

Kilde: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43.

Data vedrører 2019.

13: Beboere i den almene boligsektor 2019, Landsbyggefonden, side 17.

14: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

8 ud af 10 har mindst en gymnasial

eller videregående uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED IRANSKE RØDDER

Der er kun cirka 754 20-24-årige født i

Danmark med rødder i Iran, hvorfor man

skal være forsigtig med at tolke på tallene.

Cirka 80 procent af dem har færdiggjort en

uddannelse, som er højere end grundskolen,

hvilket også betyder, at niveauet er cirka syv

procentpoint højere end samlet set for alle

20-24-årige i Danmark.

Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen

er cirka 88 procent for de cirka 1.375

16-24-årige født i Danmark med iranske

rødder, så det svarer til præcist det niveau

på cirka 88 procent, som gælder for alle

16-24-årige i Danmark

Videregående

17%

Grundskole

20%

Gymnasial

uddannelse

61%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Størstedelen af personer med rødder i

Iran er ikke straffet

DØMTE MED IRANSKE RØDDER

Vil man kigge på kriminaliteten blandt

danskere med rødder i Iran, kan man

eksempelvis tage udgangspunkt i andelen af

skyldige personer efter straffeloven, lov om

euforiserende stoffer og våbenloven. Som

det ses, var det en lille andel, som er dømt

skyldige i 2019 svarende til henholdsvis 236

personer, 139 personer og 23 personer. Man

kan ikke bare lægge disse tal sammen, da de

samme personer eksempelvis kan være dømt

for overtrædelse af straffeloven og våbenloven.

100

1,2

0,7

0,1

Procent

98,8

99,3

99,9

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Cirka 70,5 procent af danskere med iranske rødder stemte ved seneste folketingsvalg i 2019, hvilket var lidt

over tre procentpoint over stemmeprocenten ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i

Danmark var cirka 85 procent i 2019

15: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet.

16: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

libanon

Libanon

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Stort set lige mange er indvandret og

født i Danmark

BORGERE MED LIBANESISK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 knap 28.000 danskere med

libanesiske rødder i Danmark. En stor gruppe

af dem, som er indvandret fra Libanon, er

statsløse palæstinensere. Knap halvdelen er

indvandret (48 pct). Det betyder, at mere

end halvdelen af danskere med palæstinensi-

ske rødder svarende til cirka 14.600 personer

er født i Danmark. Det gør dem til den

næststørste gruppe af alle de danskere med

udenlandske rødder, som er født i Danmark.

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

13.207

14.586

Mænd

7.101

7.537

Kvinder

6.106

7.049

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

Størstedelen er familiesammenført

INDVANDRING FRA LIBANON FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSER

Danskere med libanesiske rødder er de

sidste 20-25 år hovedsageligt indvandret til

Danmark i forbindelse med familiesammen-

føring. Formentlig med den store gruppe af

statsløse palæstinensere som fik opholdstilla-

delse som flygtninge før 1997, eksempelvis

i forbindelse med vedtagelsen af særloven i

1992, og derfor ikke fremgår af figuren.

160

140

120

100

Asyl

Familiesammenføring

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Langt de fleste født i Danmark

er mellem 20 og 29 år

50%

45%

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED LIBANESISK BAGGRUND

45%

Indvandrerne er for langt de fleste vedkom-

mende mellem 30 og 60 år. Deres børn født

i Danmark er relativt til de øvrige grupper

af danskere med udenlandske rødder ældre,

idet lidt over halvdelen er mellem 20 og 40

år, mens resten er under 20 år.

50%

40%

45%

35%

40%

30%

35%

44%

32%

33%

25%

30%

25%

20%

15%

10%

23%

25%

18%

23%

18%

29%

21%

12%

11%

16%

3% 3%

1% 2%

80 år +

0% 0% 0% 0% 0%

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

2020

år

70-79

år

70-

år

60-69

60-

50-59 år

år

50-

år

40-49

år

40-

30-39 år

år

30-

år

20-29

år

20-

år

10-19

år

10-

0-9

år

0-9

år

70-

60-69 år

60-

50-59

år

50-

40-49

år

40-

30-39

år

30-

20-29

år

20-

10-19

år

10-

0-9

år

0-9

år

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

70-79 år

80 år +

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Spredt ud over hele landet

GEOGRAFISK PLACERING FOR BORGERE MED LIBANESISK BAGGRUND

Danskere med rødder i Libanon bor i hele

landet med centrering i de større byer.

Der bor næsten 1 million danskere i den

almene boligsektor, heraf er næsten 19.000

med libanesiske rødder. De udgør dermed

cirka 1,9 procent af alle beboere i den

almene boligsektor. Cirka 8.000 danskere

med libanesiske rødder bor i et af de »særligt

socialt udsatte boligområder« svarende til

cirka 30 procent og dermed bor cirka 7 ud

af 10 personer et andet sted.

libanon

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

59 procent har uddannet sig efter

grundskolen

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED LIBANESISKE RØDDER

Videregående

13%

Gymnasial

uddannelse

41%

Grundskole

40%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Næsten 6 ud af 10 blandt de cirka 3.150

20-24-årige født i Danmark har færdiggjort

enten en ungdomsuddannelse eller en vide-

regående uddannelse, heraf har seks procent

har taget sig en erhvervsfaglig uddannelse,

hvilket svarer til næsten 200 personer. Det

betyder, at denne gruppe er blandt de grup-

per i Danmark med udenlandske rødder,

som har relativt flest som har færdiggjort en

erhvervsuddannelse. Til sammenligning har

mere end 7 ud af 10 20-24-årige i Danmark

mere end grundskolen som højeste uddan-

nelse. Selvom man ikke har færdiggjort en

højere uddannelse end grundskolen, kan

man fint enten være i gang med at uddanne

sig eller være i beskæftigelse.

Uddannelses- og beskæftigelsesfrekven-

sen er cirka 79 procent for de cirka 5.645

16-24-årige født i Danmark med libanesiske

rødder. Til sammenligning er den cirka 88

procent for alle 16-24-årige i Danmark

Hvis cirka 500 flere af disse danskere med li-

banesiske rødder var i gang med at uddanne

sig eller fik sig et job, så ville deres uddan-

nelses- og beskæftigelsesfrekvens komme op

på cirka 88 procent.

17: Beboere i den almene boligsektor 2019, Landsbyggefonden, side 17.

18: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Kvinderne er i høj grad udenfor

arbejdsmarkedet

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR MÆND OG KVINDER

Procent

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen

for danskere indvandret fra Libanon

(indvandrere) i alderen 30 til 64 år, er den

på cirka 49 procent for mænd og cirka 30

procent for kvinder. Selvom andelen af

kvinder i beskæftigelse er lav, så har deres

børn klaret sig godt.

100

Mænd

Kvinder

Kilde: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43.

Data vedrører 2019.

Meget få personer med rødder i

Libanon er straffet

DØMTE PERSONER MED LIBANESISKE RØDDER

Procent

Ser man på kriminaliteten blandt personer

med rødder i Libanon, eksempelvis på an-

delen af skyldige personer efter straffeloven,

lov om euforiserende stoffer og våbenloven,

så er det en lille andel, som er blevet dømt

skyldige.

100

2,7

1,8

0,0

97,3

98,2

99,5

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Næsten 62 procent af danskere med libanesiske rødder stemte ved seneste folketingsvalg i 2019, hvilket var

cirka 19,5 procentpoint over stemmeprocenten ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i

Danmark var cirka 85 procent i 2019

19: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Marokko

marokko

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Knap 12.000 danskere har rødder

i Marokko

BORGERE MED MAROKKANSK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 knap 12.000 danskere med

marokkanske rødder i Danmark, hvor cirka

den ene halvdel (cirka 51 procent) er ind-

vandret til Danmark og den anden halvdel

svarende til cirka 6.000 personer er født i

Danmark.

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

5.988

5.867

Mænd

2.935

3.004

Kvinder

3.053

2.863

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

Størstedelen familiesammenført

INDVANDRING FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSE

Danskere med marokkanske rødder er de

sidste tyve år hovedsageligt indvandret til

Danmark i forbindelse med familiesammen-

føring. De er formentlig blevet familiesam-

menført med både danskere og indvandrere,

som for den sidste gruppes vedkommende er

indvandret fra Marokko før 1997. Ind-

vandrere fra Marokko er blandt dem, som

begyndte at indvandre til Danmark tilbage i

1970’erne. 1. januar 1997 var der cirka.700

voksne indvandrere fra Marokko i Danmark.

250

Asyl

Familiesammenføring

Erhverv

200

150

100

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Personer født i Danmark med

marokkanske rødder er ikke

kun børn og unge

50%

45%

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED MAROKKANSK BAGGRUND

45%

Blandt dem, som er født i Danmark, er cirka

8 procent over 40 år, hvilket også bekræfter,

at deres forældre må være kommet til

Danmark før 1997, jævnfør tidligere.

35%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1% 2%

24%

28%

32%

28%

30%

23%

18%

14%

21%

18%

14%

18%

21%

17%

12%

80 år +

0% 0% 0% 0% 0%

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2021.

2020

70-79 år

år

70-

år

60-69

60-

50-59

år

50-

40-49

år

40-

30-39

år

30-

20-29

år

20-

10-19

år

10-

0-9

år

0-9

år

70-79 år

år

70-

60-69 år

60-

50-59

år

50-

40-49

år

40-

30-39

år

30-

20-29

år

20-

10-19

år

10-

0-9

år

0-9

år

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

80 år +

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Især bor mange i Århus og København

GEOGRAFISK PLACERING FOR BORGERE MED MAROKKANSK BAGGRUND

Danskere med rødder i Marokko er centreret

i de større byer.

marokko

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Kvinderne født i Danmark er i langt

højere grad tilknyttet arbejdsmarkedet

BESKÆFTIGELSESFREKVENS 30-39-ÅRIGE FØDT I DANMARK MED

MAROKKANSKE RØDDER SAMT DERES FÆDRE

0,8

80%

0,8

0,7

70%

0,7

0,6

60%

0,6

0,5

50%

0,5

0,4

40%

0,4

0,3

30%

0,3

0,2

20%

0,2

0,1

10%

0,1

65%

65% 65% 65%

65%

65% 65% 65%

66%

66% 66% 66%

Fædre

Døtre

Sønner

Beskæftigelsesfrekvensen for cirka 1.000

30-39-årige født i Danmark med marokkan-

ske rødder viser, at både mænd og kvinder

har en beskæftigelsesfrekvens på niveau eller

lidt over sammenlignet med deres fædre, da

de var i samme alder (30-39-årige).

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen

for danskere indvandret fra Marokko

(indvandrere) i alderen 30 til 64 år, er den

på cirka 65 procent for mænd og cirka 47

procent for kvinder

. Således er beskæftigel-

sesprocenten højere for de 30-39-årige

kvinder med marokkanske rødder, som er

født i Danmark, end for de 30-64-årige

indvandrerkvinder, uanset alder, og som for

en dels vedkommende formentlig også er

mødre til de førnævnte 30-39-årige kvinder.

Fædre

Sønner

Fædre Fædre Døtre Døtre

Fædre

Døtre

Døtre Sønner Sønner

Sønner

Kilde: Danmarks Statistik. Data vedrører 2019.

20: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

34 pct har grundskole som højeste

uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK MED

MAROKKANSKE RØDDER

Der er cirka 970 20-24-årige født i

Danmark med marokkanske rødder. Det er

tale om en lille gruppe danskere på næsten

1.000 personer. Blandt dem har en tredjedel

grundskolen som højest fuldførte uddannelse

mens resten har uddannet sig efter grund-

skolen. Til sammenligning har cirka 27 pro-

cent af alle 20-24-årige i Danmark grund-

skolen som højeste uddannelse, men de kan

være i gang med at uddanne sig, ligesom de

kan være i beskæftigelse. Fik blot cirka 68

af de cirka 326, som kun har grundskolen

som højeste uddannelse, færdiggjort en

uddannelse på et højere niveau, så vil cirka

73 procent have mere end grundskolen og

cirka 27 procent grundskolen som højeste

uddannelse svarende til niveauet blandt alle

20-24-årige i Danmark.

Videregående

13%

Gymnasial

uddannelse

49%

Grundskole

34%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Næsten ingen med rødder i Marokko

er dømt

DØMTE DANSKERE MED MAROKKANSKE RØDDER

Kriminaliteten blandt personer med rødder i

Marokko er lav. Andelen af skyldige personer

efter straffeloven er cirka 1,7 procent, for

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

cirka 1,6 procent og for overtrædelse af

våbenloven cirka 0,2 procent. Som det ses,

var det en lille andel, der blev dømt skyldige,

hvad enten straffen var en bøde, en betinget

dom eller fængsel (ubetinget frihedsstraf ).

100%

90%

80%

70%

60%

5 0%

40%

30%

20%

10%

1,7%

1,6%

0,2%

98,3%

98,4%

99,8%

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Vidste du, at ….

Over 65 procent af danskere med marokkanske rødder stemte ved seneste folketingsvalg i 2019, hvilket var

næsten 19 procentpoint over stemmeprocenten ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i

Danmark var cirka 85 procent i 2019

21: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

pakistan

Pakistan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Næsten lige mange født her og

i Pakistan

BORGERE MED PAKISTANSK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 godt 25.000 danskere med

pakistanske rødder i Danmark. Lidt flere er

født i Pakistan og dermed indvandret end

født i Danmark (efterkommere).

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

14.548

11.778

Mænd

7.503

5.974

Kvinder

7.045

5.804

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

I de sidste årtier er mange kommet

for at arbejde

INDVANDRING FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSE

Danskere med pakistanske rødder har

ligesom eksempelvis danskere med tyrkiske

rødder en lang historie her i landet og er en

af de første større grupper, der kom hertil i

nyere tid.

De pakistanske indvandrere kom ligesom

tyrkerne her til landet op igennem slutnin-

gen af 1960’erne, inviteret af den danske

regering for at dække datidens arbejdsmar-

kedsbehov. Efter det fulgte nogle årtier,

hvor en del fik familiesammenføring til

de først indvandrede. Siden 2008 er rigtig

mange indvandret fra Pakistan for at arbejde

ligesom de første pakistanske indvandrere

gjorde i sin tid.

700

600

5 00

400

300

200

100

Asyl

Familiesammenføring

Studie

Erhverv

EU/EØS/Øvrige

2005

2015

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Børn og unge født i Danmark er

relativt gamle

50%

ALDERSFORDELING FOR DANSKERE MED PAKISTANSKE RØDDER

45%

Fordi gruppen har været i Danmark i

flere generationer, ser man det tydeligt på

aldersfordelingen, hvor de, der er indvandret,

udgør den ældre del af befolkningen, typisk

fordi de er kommet som yngre og nu er ved

at blive ældre i Danmark, mens deres børn,

som er født i Danmark, på den ene side

stadigvæk er forholdsvis unge, men på den

anden side helt klart er blandt de ældste i

forhold til alle dem, som er født i Danmark

med udenlandske rødder.

30%

40%

35%

25%

30%

20%

25%

15%

20%

23%

22%

17%

32%

21%

20%

25%

19%

23%

18%

21%

11%

21%

15%

10%

12%

1% 2%

0% 0% 0% 0%

0% 0% 0% 0% 0%

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2. Data vedrører 2021.

2020

år

60-69 år

50-59

år

40-49

år

30-39

år

20-29

år

20-

år

10-19

år

0-9

år

70-79 år

år

60-69 år

50-59

år

40-49

år

30-39

år

20-29

år

20-

år

10-19

år

0-9

år

70-79 år

80 år +

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

80 år +

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Bor stort set kun i de store byer

GEOGRAFISK PLACERING FOR DANSKERE MED PAKISTANSKE RØDDER

Danskere med rødder i Pakistan bor meget

centreret i de store byer. Således ses det

tydeligt, at der bor flest i Århus, Odense

og i København og forstæderne omkring

København.

pakistan

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Sønner klarer sig bedre

end deres fædre

BESKÆFTIGELSESFREKVENS 30-39-ÅRIGE FØDT I DANMARK MED

PAKISTANSKE RØDDER SAMT DERES FÆDRE

0,8

80%

0,8

0,7

70%

0,7

0,6

60%

0,6

0,5

50%

0,5

0,4

40%

0,4

0,3

30%

0,3

0,2

20%

0,2

0,1

10%

0,1

80%

70%

71%

60%

66% 66% 66%

50%

40%

30%

20%

10%

Fædre Fædre Døtre

Fædre

Døtre

Døtre Sønner Sønner

Sønner

67%

65% 65% 65%

60%

Fædre

Døtre

Sønner

Beskæftigelsesfrekvensen for 30-39-årige

født i Danmark med rødder i Pakistan viser,

71%

67%

sønner har en højere beskæftigelsesfre-

60%

kvens end deres fædre, da deres fædre var i

Fædre

samme alder, men dette ikke er tilfældet for

Døtre

døtrene. Der er den lidt lavere svarende til

Sønner

60 procent.

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

danskere indvandret fra Pakistan (indvan-

drere) i alderen 30 til 64 år, er den på cirka

75 procent for mænd og cirka 43 procent

for kvinder

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Data vedrører 2019.

22: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

17 procent af de 20-24-årige har

en videregående uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED PAKISTANSKE RØDDER

66 procent af de cirka 1.400 20-24-årige

født i Danmark med pakistanske rødder har

som minimum gymnasiet som højeste fuld-

førte uddannelse, heraf har 17 procent en

videregående uddannelse. Den tilsvarende

andel som på det tidspunkt har færdiggjort

sig en videregående uddannelse er for alle

20-24-årige blot én procent.

Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen

er cirka 85 procent. for 16-24-årige født i

Danmark med rødder i Pakistan. Til sam-

menligning er den cirka 88 procent for alle

16-24-årige i Danmark

Videregående

17%

Gymnasial

uddannelse

45%

Grundskole

34%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Personer med rødder i Pakistan

er sjældent straffet

DØMTE DANSKERE MED PAKISTANSKE RØDDER

Slutteligt kigger vi på kriminaliteten blandt

danskere med rødder i Pakistan.

Andelen af dømte danskere med rødder i

Pakistan efter straffeloven, lov om eufori-

serende stoffer og våbenlov er ganske lille i

2019.

100

1,2

0,8

0,1

Procent

98,8

99,2

99,9

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Næsten 70 procent af danskere med pakistanske rødder stemte ved seneste folketingsvalg i 2019. Det var næsten

15 procentpoint højere end ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i Danmark var cirka

85 procent i 2019

23: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Data vedrører 2019.

24: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

somalia

Somalia

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Godt 21.000 danskere har rødder

i Somalia

DANSKERE MED SOMALISK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 godt 21.000 danskere med

rødder i Somalia. Halvdelen er indvandret

(52 pct).

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

11.160

10.071

Mænd

5.714

5.078

Kvinder

5.446

4.993

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

Asyl og familiesammenføring er

primær grund til indvandring

INDVANDRING FRA SOMALIA FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSER

1200

1000

800

600

400

200

Danskere med rødder i Somalia er de

sidste 25-30 år indvandret til Danmark i

forbindelse med både beskyttelse (asyl) og

familiesammenføring. Der findes dog kun

data fra og med 1997, men der var også en

indvandring fra Somalia tidligere, eksempel-

vis i begyndelsen af 1990’erne og dermed før

1997.

Asyl

Familiesammenføring

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Personer født i Danmark med rødder

i Somalia er meget unge

50%

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED SOMALISK BAGGRUND

45%

Blandt personer født i Danmark med

rødder i Somalia ses en aldersfordeling som

minder meget om alle andre personer født

i Danmark med rødder i udlandet. De er

meget unge i forhold til alle danskere under ét.

50%

40%

45%

35%

40%

30%

35%

45%

32%

25%

30%

20%

25%

20%

15%

10%

18%

17%

23%

25%

31%

21%

18%

19%

21%

24%

12%

1% 2%

70-79 år

80 år +

0% 0% 0% 0% 0%

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk., FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2021.

2020

år

70-

60-69 år

60-

50-59 år

år

50-

40-49 år

år

40-

30-39 år

år

30-

20-29 år

år

20-

10-19 år

år

10-

0-9

år

0-9

år

70-

60-69 år

60-

50-59 år

år

50-

40-49 år

år

40-

30-39 år

år

30-

20-29 år

år

20-

10-19 år

år

10-

0-9 år

år

0-9

år

70-79 år

80 år +

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Mange bor i Jylland

GEOGRAFISK PLACERING FOR DANSKERE MED SOMALISKE RØDDER

Danskere med rødder i Somalia bor spredt

i hele landet. Der er stort set lige så mange

bosiddende i Region Midtjylland som i

Region Hovedstaden.

somalia

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Mænds beskæftigelsesfrekvens er 11

procentpoint højere end kvinders

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR MÆND OG KVINDER

100

Procent

Mænd

Kvinder

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

danskere indvandret fra Somalia (indvandre-

re) i alderen 30 til 64 år, er den på cirka 46

procent for mænd og cirka 35 procent for

kvinder.

Deres børn født i Danmark er derimod

enten i uddannelse eller i beskæftigelse

svarende til cirka 78 procent blandt de cirka

3.600 16-24-årige. Til sammenligning er

det cirka 88 procent for alle 16-24-årige

Forskellen på 10 procentpoint svarer til cirka

360 16-24-årige født i Danmark med rødder

i Somalia. Hvis de kommer i gang med at

uddanne sig eller i beskæftigelse så vil deres

niveau komme op på niveauet på cirka 88

procent for alle 16-24-årige.

Kilde: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43.

25: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Data vedrører 2019.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

64 procent har mere end grundskolen

som højeste uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED RØDDER I SOMALIA

Der er cirka 1.800 20-24-årige født i

Danmark med rødder i Somalia. Blandt

dem har cirka 36 procent grundskolen som

højest fuldførte uddannelse, mens resten

svarende til cirka 64 procent har uddannet

sig efter grundskolen. Blandt alle 20-24-årige

i Danmark har cirka 27 procent grundskolen

som højeste fuldførte uddannelse.

Videregående

12%

Gymnasial

uddannelse

51%

Grundskole

36%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Langt de fleste begår ikke kriminalitet

DØMTE DANSKERE MED SOMALISKE RØDDER

Ser man på kriminaliteten blandt personer

med rødder i Somalia, så begår langt de

færreste kriminalitet. Andelen af skyldige

personer som er dømt efter straffeloven, lov

om euforiserende stoffer og våbenloven ligger

lavt. Eksempelvis blev cirka 500 personer

dømt for overtrædelse af straffeloven i 2019

svarende til cirka 3,6 procent. Til sammen-

ligning var den 4,3 procent i 2015.

100

3,5

1,2

2,4

0,8

0,1

0,4

Procent

96,5

98,8

97,6

99,2

99,9

99,6

Procent

Straffelov i

alt

Straffelov alt

Lov om eufori serende stoffer

Våbenlov

Ikke st raffede

Straffede

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Cirka 65 procent af danskere med rødder i Somalia stemte ved seneste folketingsvalg i 2019, hvilket var cirka 8,6

procentpoint over stemmeprocenten ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i Danmark

var cirka 85 procent i 2019

26: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

syrien

Syrien

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Langt størstedelen er indvandret

BORGERE MED SYRISK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 godt 44.000 danskere med

rødder i Syrien. Størstedelen svarende til

cirka 80 procent er indvandret, og blandt

dem er et lille flertal mænd svarende til cirka

56 procent. Med knap 36.000 personer

indvandret fra Syrien, så er denne gruppe

blandt de største etniske grupper i Danmark

med rødder i udlandet.

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

35.678

8.702

Mænd

19.848

4.481

Kvinder

15.830

4.221

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

De fleste er kommet hertil siden 2014

INDVANDRING FRA SYRIEN FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSE

Danskere med rødder i Syrien er hoved-

sageligt flygtet hertil det sidste årti, hvor der

har været borgerkrig i landet siden og som

begyndte i forbindelse med det arabiske

forår tilbage i 2010-2011. De er indvandret

til Danmark i forbindelse med både beskyt-

telse (asyl) og familiesammenføring.

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

1997

1998

Asyl

Familiesammenføring

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Mange små børn født her

50%

45%

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED SYRISK BAGGRUND OG HERKOMST

45%

Cirka 6.500 børn med rødder i Syrien er

født i Danmark er mellem 0 og 9 år. Også

blandt indvandrergruppen ser man, at de

er meget unge, og at en stor del er børn og

unge.

90%

40%

80%

35%

70%

30%

60%

25%

50%

78%

32%

23%

18%

21%

20%

40%

15%

30%

10%

20%

10%

11%

23%

19%

23%

15%

12%

1% 2%

2% 1%

10% 10%

2% 0% 0% 0% 0% 0%

0% 0% 0% 0% 0%

80 år +

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2 og egne beregninger.

2020

år

60-69

år

50-59

år

40-49

år

30-39

år

20-29

år

10-19 år

20-

år

0-9

år

70-79

år

60-69

år

50-59

40-49

år

30-39

år

20-29

år

10-19

20-

år

0-9

år

år +

år

70-79

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Størstedelen bor i Jylland

GEOGRAFISK PLACERING FOR BORGERE MED SYRISK BAGGRUND

Der bor langt flere danskere med rødder i

Syrien i Jylland end der gør på Sjælland og

allerflest bor i Region Syddanmark.

Ca. 6.250 danskere med syriske rødder bor i

et af de »særligt socialt udsatte boligområder«

svarende til cirka 8 procent af dem med

syriske rødder og dermed bor mere end 9 ud

af 10 personer et andet sted

syrien

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Mændenes beskæftigelsesfrekvens er

tre gange så høj som kvindernes

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR MÆND OG KVINDER

100

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

danskere indvandret fra Syrien (indvandrere)

i alderen 30 til 64 år, så er den på cirka 60

procent for mænd og cirka 20 procent for

kvinder.

Procent

Mænd

Kvinder

Kilde: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43.

27: Beboere i den almene boligsektor 2019, Landsbyggefonden, side 17.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Næsten 64 pct har en

ungdomsuddannelse som højeste

uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED RØDDER I SYRIEN

Cirka 64 procent af de cirka 460 20-24-åri-

ge født i Danmark med rødder i Syrien har

som minimum færdiggjort en ungdomsud-

dannelse.

Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen er

cirka 82 procent. for de cirka 855 16-24-åri-

ge født i Danmark med syriske rødder. Til

sammenligning er den cirka 88 procent

for alle 16-24-årige i Danmark

. Var blot

cirka 53 flere 20-24-årige født i Danmark

med syriske rødder enten var i uddannelse

eller i beskæftigelse, så ville uddannelses- og

beskæftigelsesprocenten være på 88 procent.

Videregående

11%

Gymnasial

uddannelse

47%

Grundskole

39%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Kun lille andel af personer med

syriske rødder dømte

DØMTE DANSKERE MED SYRISKE RØDDER

Andelen af skyldige personer efter straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer og våben-

loven. Som det ses, var det en lille andel, der

blev dømt skyldige i eksempelvis 2019.

Procent

100

1,4

0,6

0,3

98,6

99,4

99,7

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Næsten 66 procent af danskere med syriske rødder stemte ved seneste folketingsvalg i 2019. Den samlede valg-

deltagelse for alle i Danmark var cirka 85 procent i 2019

. Cirka 2.100 stemte ved seneste folketingsvalg, selvom

der er betydelig flere personer med rødder i Syrien i Danmark. Det skyldes, at det kræver dansk statsborgerskab

at stemme ved et folketingsvalg. Det tager flere år og flere slags krav at opnå dansk statsborgerskab, hvilket ingen

af de mange syriske indvandrere, som kom i årene 2015-2016, endnu kan opfylde.

28: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Data vedrører 2019.

29: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

tyrkiet

Tyrkiet

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Lige mange født her og i Tyrkiet

DANSKERE MED TYRKISK BAGGRUND FORDELT PÅ KØN OG HERKOMST

Der er i 2021 knap 65.000 danskere med

tyrkiske rødder i Danmark og Tyrkiet er det

land, som flest danskere har rødder i i denne

undersøgelse. Stort set lige mange er født i

Danmark (efterkommere) og født i Tyrkiet

(indvandrere).

HERKOMST

Indvandrere

Født i Danmark

I alt

33.297

31.493

Mænd

17.281

16.042

Kvinder

16.016

15.451

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

Historisk kom danskere med rødder i

Tyrkiet for at arbejde

INDVANDRING FRA TYRKIET FORDELT PÅ OPHOLDSTILLADELSER

Danskere med tyrkiske rødder har en lang

historie og er en af de første større grupper,

der kom hertil i nyere tid.

De tyrkiske indvandrere kom her til landet

op igennem slutningen af 1960’erne og i

begyndelsen af 1970’erne inviteret af den

danske regering for at dække datidens

arbejdsmarkedsbehov. Tyrkerne var den

største gruppe og blev dengang kaldt

»fremmedarbejder« eller »gæstearbejdere«.

I dag indvandrer væsentligt færre tyrkiske

statsborgere til Danmark end tidligere. Og

sådan har det været siden årtusindeskiftet. I

mange årtier var der mange familiesammen-

føringer til danskere med tyrkisk baggrund,

men det er ikke længere så ofte tilfældet.

1200

Asyl

Familiesammenføring

Studie

Erhverv

EU/EØS/Øvrige

1000

800

600

400

200

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Statistikbanken.dk, VAN8A.

Danskere med tyrkiske rødder har

været i Danmark i flere generationer

50%

ALDERSFORDELING FOR BORGERE MED TYRKISK BAGGRUND SAMT

45%

BORGERE MED DANSK OPRINDELSE

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

30%

27%

34%

Gruppen af danskere med rødder i Tyrkiet

har været i Danmark i flere generationer.

Derfor er danskere indvandret fra Tyrkiet

generelt blandt de ældste blandt de mange

danskere, som har rødder i udlandet. Tilsva-

rende er deres børn, som er født i Danmark,

også de ældste blandt de mange unge, som

har udenlandske rødder.

32%

23%

18%

16%

21%

18%

12%

14%

23%

21%

22%

0% 0% 0% 0%

Indvandret

Født i Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2. Data vedrører 2021.

2020

år

60-69

50-59

år

40-49

år

30-39

år

20-29

år

20-

år

10-19

år

0-9

år

60-69 år

50-59

år

40-49

år

30-39

år

20-29

år

20-

10-19

år

0-9

år

år +

år

70-79

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

70-79 år

80 år +

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Bor hovedsageligt i hovedstadsområdet

GEOGRAFISK PLACERING FOR MEDBORGERE MED TYRKISK BAGGRUND

Danskere med rødder i Tyrkiet bor hoved-

sageligt i Region Hovedstaden. Der bor mar-

kant flere danskere med rødder i Tyrkiet i

hovedstadsområdet, når man sammenligner

med alle danskere med rødder i udlandet.

Det er især i hovedstadskommunerne samt i

Slagelse Kommune, at der bor mange perso-

ner med rødder i Tyrkiet.

tyrkiet

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

Både døtre og sønner er i højere grad

i beskæftigelse end deres fædre

BESKÆFTIGELSESFREKVENS 30-39-ÅRIGE FØDT I DANMARK MED

TYRKISKE RØDDER OG DERES FÆDRE

0,8

80%

0,8

0,7

70%

0,7

0,6

60%

0,6

0,5

50%

0,5

0,4

40%

0,4

0,3

30%

0,3

0,2

20%

0,2

0,1

10%

0,1

Fædre Fædre Døtre

Fædre

Døtre

Døtre Sønner Sønner

Sønner

65% 65% 65%

62%

80%

70%

60%

66% 66% 66%

50%

40%

30%

20%

10%

Fædre

Døtre

Sønner

65%

65% 65% 65%

Kilde: Danmarks Statistik særkørsel. Data vedrører 2020.

Beskæftigelsesfrekvensen for danskere ind-

vandret fra Tyrkiet i alderen 30 til 64 år er

70%

65%

den

62%

cirka 67 procent for mænd og cirka

på

47 procent for kvinder

. For deres børn går

det endnu bedre. Beskæftigelsesfrekvensen

for 30-39-årige født i Danmark med bag-

grund i Tyrkiet viser, at både mænd (sønner)

og kvinder (døtre) har en højere beskæfti-

gelsesfrekvens end deres fædre havde, da de

var i samme alder. Det vil sige, at børn af

tyrkiske indvandrere i højere grad end deres

fædre formår at være i beskæftigelse, hvilket

som oftest hænger sammen med, at de også

er bedre uddannet.

Fædre

Døtre

Sønner

30: Indvandrere i Danmark 2020, Danmark Statistik 2021, side 43.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Halvdelen af de 20-24-årige har mindst

en gymnasial uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE FØDT I DANMARK

MED TYRKISKE RØDDER

To-tredjedele af de 20-24-årige født i

Danmark med tyrkiske rødder har færdig-

gjort enten en ungdomsuddannelse eller en

videregående uddannelse.

Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen

er cirka 85 procent. for 16-24-årige født i

Danmark med tyrkiske rødder. Til sam-

menligning er den cirka 88 procent for alle

16-24-årige i Danmark

. Var blot cirka

270 flere 20-24-årige født i Danmark med

tyrkiske rødder enten i uddannelse eller i

beskæftigelse, så ville uddannelses- og

beskæftigelsesprocenten være på 88 procent.

Videregående

uddannelse

12%

Erhvervsfaglig

uddannelse

Grundskole

35%

Gymnasial

uddannelse

47%

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Andel dømte blandt danskere med

rødder i Tyrkiet lav

DØMTE PERSONER MED TYRKISKE RØDDER

Kriminaliteten blandt personer med rødder

i Tyrkiet viser, at også blandt personer med

rødder i Tyrkiet er det en lille andel som

er dømt for mere alvorlige forbrydelser.

Andelen af skyldige personer dømt efter

straffeloven, lov om euforiserende stoffer og

våbenloven er lav.

100

0…

0,2

Procent

99,0

99,2

99,8

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

Vidste du, at ….

Næsten 63 procent af danskere med tyrkiske rødder stemte ved seneste folketingsvalg i 2019. Det var næsten 9

procentpoint højere end ved folketingsvalget i 2015. Den samlede valgdeltagelse for alle i Danmark var i 2019 på

cirka 85 procent

31: Særkørsel fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Data vedrører 2019.

32: Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019, Københavns Universitet.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

alle i danmark

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

Alle i Danmark

Når man sammenligner, er det naturligt at gøre det i

forhold til alle personer, som bor i Danmark uanset

etniske oprindelse. Så her gennemgås kort, hvordan de

forskellige benyttede nøgletal og statistikker ser ud, når

man ser på det samlede billede af alle i Danmark.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Næsten 5,9 millioner borgere i Danmark

DANSKERE FORDELT PÅ KØN

Antallet af borgere i Danmark nærmere sig

med hastige skridt seks millioner, i 2021 var

der cirka 5,85 millioner borgere i Danmark.

I alt

5.850.189

Mænd

2.910.605

Kvinder

2.939.584

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK1C. Data vedrører 2021.

Jævn fordeling af alle aldersgrupper

ALDERSFORDELINGEN PÅ ALLE BORGERE I DANMARK

Indtil 80-års alderen er der relativt små for-

skelle på antal borgere i hver aldersgruppe.

16%

14%

12%

10%

0-9 år

10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år

80 år +

12%

10%

13%

12%

13%

14%

11%

10%

Kilde: Statistikbanken.dk, FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2021.

Flere bor vest for Storebælt end øst for

Storebælt

GEOGRAFISK PLACERING AF ALLE BORGERE I DANMARK

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2021.

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Størstedelen er i arbejde

BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN FOR MÆND OG KVINDER

100

alle i danmark

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for

alle danskere mellem 30 og 64 år, så er den

på cirka 83 procent for mænd og cirka 77

procent for kvinder.

Procent

Kvinder

Mænd

Kilde: Statistikbanken.dk. Data vedrører 2019.

Kun hver fjerde har grundskolen som

højest fuldførte uddannelse

HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE FOR 20-24-ÅRIGE

Videregående

Grundskole

27%

Blandt de helt unge (20 til 24 år) danskere

har langt størstedelen læst videre efter

grundskolen.

Erhvervsfaglig

uddannelse

12%

Gymnasial

uddannelse

60%

Kilde: Særkørsel, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Data vedrører 2020.

Lille andel straffet

DØMTE PERSONER I DANMARK

100

0,4

0,3

0,1

Procent

99,6

99,7

99,9

Kriminaliteten blandt personer i Danmark

har i flere år været faldende. Ser man på

kriminaliteten defineret som andelen af

skyldige personer efter straffeloven, lov om

euforiserende stoffer og våbenloven, så var

der tale om en lille andel, der i 2019 blev

dømt skyldige.

Straffelov i alt

Lov om eufori serende stoffer

Ikke st raffede

Straffede

Våbenlov

Kilde: Statistikbanken.dk, STRAFNA4 og FOLK2 samt egne beregninger.

Data vedrører 2019.

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Spørgsmål til

inspiration der

kan bruges i

undervisningen

Ord skaber virkelighed

Hvilke argumenter er der for og imod at bruge kategori-

seringen »ikke-vestlige« om personer i Danmark?

Vil du kalde dig selv »ikke-vestlig« eller dine venner for

»ikke-vestlige«?

Hvad synes du om denne bogs måde at omtale og

definere personer med rødder i udlandet?

Hvilke argumenter er der for og imod at bruge kategori-

seringen »efterkommer«?

Vil du kalde dig selv »efterkommer« eller dine venner

for »efterkommere«?

Hvem er danske i Danmark?

God integration – hvad er det egentlig?

Hvornår er man integreret i Danmark?

Hvad er integration efter din mening?

Synes du at man er integreret som borgergruppe, hvis en

række statistiske nøgletal er lavere end de samme nøgletal

viser for alle andre i Danmark?

Er det tal, der afgør om man er integreret? Er der andre

ting, du vil fremhæve?

Synes du at man er integreret som gruppe, hvis en række

statistiske nøgletal er højere end de samme nøgletal viser

for alle andre i

Danmark?

Hvad er succesfuld integration, hvis der tages udgangs-

punkt i bogens statistikker? Høj beskæftigelse, mange

der læser videre eller måske noget helt andet?

Med udgangspunkt i statistikkerne…

På hvilke områder synes du at der ud fra statistikkerne

er forskel på danskere med udenlandske rødder og andre

danskere? – Hvilke forskelle?

Hvilke oprindelseslande har en aldersfordeling, der

minder om den for alle i Danmark?

Med udgangspunkt i statistikkerne synes du så at

medierne giver et retvisende billede af hvordan det går

med integrationen, f.eks. i forhold til kriminalitet blandt

unge?

Kan I nævne andre forhold, som er forbundet med et

oprindelsesland, som kan øge risikoen for kriminalitet

(feks alder, køn, socioøkonomi)?

Synes du at der er en stor eller en lille forskel mellem

de mange borgergrupper med rødder i udlandet,

eksempelvis Tyrkiet og Pakistan?

Hvorfor er der en generel tendens til, at der er flere

mænd end kvinder blandt indvandrere?

For hvilke borgergrupper med rødder i udlandet går

det fremad eller tilbage med eksempelvis deltagelsen i

folketingsvalgene?

Hvad har det af betydning for ens forudsætninger i

Danmark om man er kommet til Danmark på flugt fra

krig eller for at arbejde med den uddannelse, man har

taget i hjemlandet? Undersøg om uddannelser fra andre

lande godtages i Danmark.

Hvordan har reglerne for hvor flygtninge må bo når de

får asyl ændret sig over årene? Hvad har det af betydning

for integrationen?

Hvilken betydning har det hvilken politik der bliver ført

i Danmark, når en udlænding kommer hertil?

Tror du at det er berigende/lærerigt for en klasse at

elevsammensætningen er en blanding af danskere med

rødder i udlandet og andre danskere?

Giver det mening, at der er et verdensmål som handler

om mangfoldighed?

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Metodeafsnit

Ikke al statistik

er offentlig

tilgængelig

Undervisningsbogen benytter data fra Danmarks

Statistik. Der er en række begrænsninger i forhold til

hvor meget data der er tilgængeligt. Det være sig både

om man kan dele op på indvandrere og efterkommere,

nationalitet samt eksempelvis hvor mange år man kan

trække i databasen.

Data for beskæftigelse, geografi og kriminalitet har ikke

været mulig at dele op på indvandrere og efterkommere

pr nationalitet via de gængse statistikker i Statistikban-

ken, hvorfor vi for så vidt angår geografi og kriminalitet

har accepteret at arbejde med en sammenlægning af

første og anden generation, og at vi ved beskæftigelse

har fået tal for efterkommere via særkørsel fra Danmarks

Statistik som kun var tilgængelig for tre lande (Pakistan,

Marokko og Tyrkiet).

Begrebsforklaring

Herunder ses begrebsforklaring fra Danmarks Statistik.

Det er disse begreber der er benyttet i de statistikker, der

fremgår i denne publikation.

Indvandrere

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er

både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der

ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og

personen er født i udlandet, opfattes personen også som

indvandrer.

Efterkommere

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene

er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis

der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og

personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen

også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der

er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres

børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som

personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte

forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab,

vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Børn af efterkommere

Børn af efterkommere har forældre, hvoraf mindst én er

efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindel-

se. Børnene er i Danmarks Statistiks normale definition

kategoriseret som enten personer med dansk oprindelse

eller efterkommere. De kan også benævnes som børn af

efterkommere-D og børn af efterkommere-E. Børn af

efterkommere-D er normalt kategoriseret som personer

med dansk oprindelse, da mindst én forælder er født i

Danmark og har dansk statsborgerskab. Børn af efter-

kommere-E er normalt kategoriseret som efterkommere,

da ingen af forældrene er født i Danmark og har dansk

statsborgerskab.

Herkomst

Når man taler om herkomst skelner man mellem indvan-

drere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse.

Personer med dansk oprindelse er personer, hvor mindst

en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene

er danske statsborgere, født i Danmark. Når en eller

begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk

Kilde: www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/

indvandrere-og-efterkommere

– med rødder i udlandet –

undervisningsbog

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som

efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid

begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive

klassificeret som efterkommere.

Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af foræl-

drene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes

personen også som efterkommer.

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er

danske statsborgere, født i Danmark.

Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældre-

ne, og personen er født i udlandet, opfattes den pågæl-

dende som indvandrer.

Oprindelsesland

Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:

- Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet

defineret ud fra personens egne oplysninger. - Er per-

sonen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet

er lig med fødelandet. - Er personen efterkommer,

antages det, at oprindelseslandet er lig med statsbor-

gerskabslandet.

- Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslan-

det ud fra dennes fødeland. - Hvis dette er Danmark,

bruges statsborgerskabslandet.

- Når begge forældre kendes, defineres oprindelseslan-

det ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsbor-

gerskabsland.

Vestlige lande

Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Cana-

da, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge,

San Marino, Schweiz,Storbritannien, USA og Vatikan-

staten.

Ikke-vestlige lande

Ikke-vestlige lande omfatter de europæiske lande Alba-

nien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien,

Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland,

Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande

i Afrika, Syd- og Mellemamerika og Asien. Alle lande

i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt

statsløse.

Asylansøger

En asylansøger er en person, som søger om opholdstil-

ladelse med henvisning til de paragraffer i Udlændin-

geloven, som vedrører flygtninge, og hvis sag endnu

ikke er endeligt afsluttet. Asylansøgere er ikke tilmeldt

folkeregistret (med mindre de har opholdstilladelse på

andet grundlag, fx som familiesammenførte) og indgår

derfor ikke i statistikken over befolkningen i Danmark.

En asylansøgning er en hændelse, dvs. at en person, som

søger om asyl mere end en gang i løbet af en periode,

indgår flere gange i statistikken.

Opholdsgrundlag

Personer, der ikke er danske eller nordiske statsborgere,

skal have en gyldig opholdstilladelse for at opholde sig

her i landet i længere tid end 3 måneder.

Opholdstilladelser kan klassificeres efter de paragraffer i

Udlændingeloven, som danner grundlaget for tilladelsen.

I statistikken anvendes følgende fire grupper:

- Opholdstilladelser i asylsager, som yderligere kan

opdeles i flygtningestatus og andet grundlag

- Tilladelser til familiesammenføring, som kan deles i

tre grupper vedrørende for det første ægteskab og fast

samlivsforhold, for det andet mindreårige børn, og

for det tredje forældre over 60 år

- EF/EØS-opholdsbeviser

- Andre opholdstilladelser

Kilde: www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere

undervisningsbog

– med rødder i udlandet –

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)

Undervisningsbogen har til formål at skabe nuancer og vække

nysgerrighed om de danskere, som har rødder i en række udvalgte

lande uden for EU. Vi ønsker med bogen at give et statistisk over-

blik, som kan bruges som afsæt til videre research og debat, for at

finde fælles forståelse for de forskelle og ligheder, som vi danskere

besidder på tværs af vores – og vores forældres – forskellige

geografiske ophav.

Grupperne af danskere med rødder udenfor Danmark er kommet

hertil i forskellige perioder, af forskellige årsager, fra forskellige

kulturer og med forskellige forudsætninger. Derfor ønsker vi

med denne bog at give et mere nuanceret billede af gruppen af

de såkaldte

»indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande«

Danmark.

Vi ønsker, at bogen skal danne grundlag for en konstruktiv debat

både på uddannelsesinstitutionerne i studiekredssammenhænge og

andre samtalefora, om hvilke forudsætninger vi hver især har, når

vi lever og agerer som danskere i vores fælles samfund.

ISBN 978-87-982930-8-8

ISBN: 978-87-982930-8-8

9 788798 293088