Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 39
Offentligt
CERD/C/DNK/CO/22-24
Uforkortet udgave
3. december 2021
FN's Komite til eliminering af racediskrimination
Konkluderende observationer af de 22. til 24. rapporter om Danmark
Godkendt af Komiteen på dens 105. møde (15. november- 3. december 2021)
1. Komiteen har vurderet de kombinerede 22.-24. periodiske rapporter om Danmark
(CERD/C/DK/22.24), indsendt som et samlet dokument og fremlagt af den danske stats
repræsentanter for den danske regering under Danmarks 16. foretræde for Komiteen ved dets
2849. og 2950. møde (se CERD/C/SR.2849 og 2850), som blev afholdt 23. og 24. november 2021.
På Komiteens 2859. møde 30. november 2021, blev de foreliggende konkluderende observationer
godkendt af Komiteen.
A Introduktion
2. Komiteen hilser udgivelsen af den 22.-24. periodiske rapport velkommen. Og hilser desuden
også den konstruktive dialog med den danske stats delegation velkommen, samt takker
delegationen for de informationer, der er tilvejebragt med henblik på udarbejdelsen af rapporten,
samt den yderligere skrevne information, der er tilvejebragt efter dialogen.
B. Positive aspekter
Komiteen hilser følgende politiske foranstaltninger, som den danske stat har foretaget, velkommen:
(a)Tildelingen af 26 mio. kr. over fire år til sårbare grønlændere i Danmark, og 12,3 mio. kr. til de
grønlandske huse (2019) for at fremme inklusion og forbedre servicen for grønlændere, der er
flyttet til Danmark.
(b) Den nationale strategi til bekæmpelse af mobning i Grønland, på basis af nationalitet, etnicitet
og sprog (2019).
(c) Stop Hadefuld Tale-kampagnen på Færøerne (2018)
(d) Aftalen med samfundsaktører om over 50 initiativer, der sigter på at forbedre beskæftigelses-
og integrationsmulighederne for flygtninge og familiesammenførte personer (2016).
(e) Udviklingen af en national handleplan til bekæmpelse af antisemitisme.
C. Bekymringer og anbefalinger
Dataindsamling
4. Mens den danske stat ikke anser det for relevant at indsamle oplysninger om etnicitet, er
Komiteen bekymret over, at manglen på data om etnicitet for de personer, der opholder sig i
Danmark, forhindrer at der kan ske en nøjagtig vurdering af de fremskridt der gøres, for at skabe
lige beskæftigelsesmuligheder for alle grupper, og uden diskrimination i forhold til de rettigheder,
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
der beskyttes af Konventionen. Manglen på data om etnicitet modvirker også udarbejdelsen af
effektive, offentlige politikker i overensstemmelse med Konventionen (art. 1.2).
Komiteen gentager sin tidligere anbefaling (CERD/C/DKK (20-21, para.7) - at den danske stat
reviderer sin dataindsamlingsproces for at sikre, at der indsamles data om etnicitet, i lyset
af forordningerne i art. 1 i Konventionen og i paragrafferne 10-12 i Komiteens retningslinier
om rapportering (CERD/C/2007/1).
Konventionen i nationale love
6. Mens det noteres, at Danmarks holdning er, at Konventionen, til trods for, at den ikke er
inkorporeret i de danske juridiske love, er en relevant og valid juridisk kilde, så er Komiteen
bekymret over det meget begrænsede antal tilfælde, hvor Konventionen bruges af danske
domstole. Dette begrunder den danske stat med, at en inkorporering af Konventionen i dansk
lovgivning, vil medføre en risiko for at Folketingets og regeringens magt overføres til domstolene
(art. 2), hvilket Komiteen ikke er overbevist om vil ske.
7. Komiteen anbefaler, at den danske stat fuldt ud inkorporerer Konventionen i den
nationale lovgivning, samt at den danske stat tager skridt til at udbrede Konventionens
forordninger til dommere, anklagere, advokater og lovens håndhævere, og uddanner dem i
disse forordninger for at smidiggøre brugen af Konventionens referencer og anvendelse af
de nationale domstole. Komiteen anbefaler desuden, at den danske stat tilvejebringer
opdaterede informationer i sin næste periodiske rapport om antallet af sager eller
beslutninger i hvilken de nationale domstole har påkaldt eller anvendt Konventionen,
herunder også i fortolkningsøjemed.
Håndhævelse af bestemmelser mod racediskrimination samt evaluering af politikker
8. Det bekymrer Komiteen, at til trods for en rapporteret stigning af tilfælde af racediskrimination
mod personer med etnisk minoritetsbaggrund i forskellige dele af det danske samfund, så
overvejer den danske stat ikke at udvikle en omfattende handleplan mod racisme, sådan som det
anbefales i Komiteens tidligere konkluderende observationer (CERD/C/DNK/CO/20-21, para.10).
Komiteen er desuden bekymret over det store gab, der er mellem antallet af sager om
racediskrimination, der registreres officielt, og så det langt større antal hændelser af
racediskrimination, der berettes om af personer med etnisk minoritetsbaggrund. Komiteen er
endvidere bekymret over manglen på omfattende analyser af virkningen af de politikker, der
stræber efter at eliminere racediskrimination (art. 2,4,6).
9. Komiteen anbefaler den danske stat, at
(a) Forstærke bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe hændelser med race--
diskrimination i forskellige dele af samfundet, især ved at udvikle og realisere en
omfattende national handlingsplan, der skal bekæmpe alle former for racediskrimination i
alle dets former, omhandlende mulig strukturel diskrimination, samt at samarbejde med og
engagere de påvirkede lokalsamfund i at udvikle og gennemføre denne plan;
(b) Gennemføre undersøgelser af årsagerne til det store gab mellem de officielt
rapporterede tilfælde af racediskrimination, der rapporteres af personer med etnisk
minoritets-baggrund; intensivere bestræbelserne for at øge opmærksomheden om
lovgivningen om racediskrimination, samt smidiggøre adgangen for ofre for
racediskrimination; tage skridt til at etablere en mekanisme, der integrerer forskellige
former for de informationer, der er indsamlet af relevante styrelser og statslige
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
myndigheder for derved lettere at kunne fastslå antallet af overtrædelser af love, der
forbyder racediskrimination, samt sikre, at sådanne data overvåges og analyseres
regelmæssigt.
Brug af begreberne "vestlig" og "ikke-vestlig"
10. Komiteen er bekymret over at begreberne "vestlig" og "ikke-vestlig" bruges i den danske stats
lovgivning og politikker uden nogen fornuftig begrundelse. Det kan føre til marginalisering og
stigmatisering af dem, der klassificeres som "ikke-vestlige"- og det kan skabe en distinktion mellem
dem, der anses for at være de "rigtige danskere", og de "andre" (art. 2).
11. Komiteen anbefaler, at den danske stat ophører med at bruge begreberne "vestlig" og
"ikke-vestlig" i sine politikker og love, og i stedet anvender begreber, som ikke risikerer at
skabe en skelnen, der kan resultere i stigmatisering, marginalisering eller indirekte
diskrimination mod nogen befolkningsgruppe.
"Parallelsamfundsplanen"
12. Komiteen er bekymret for, at den lovpakke, der tidligere gik under navnet "ghettopakken," har
en diskriminerende effekt på de etniske minoriteter. Komiteen er desuden bekymret over, at selv
om der er områder, der er klassificeret som "udsatte," og som allerede opfylder mindst to ud af fire
detaljerede socioøkonomiske kriterier, så kommer der yderligere et kriterium til: Såfremt et
boligområde har mindst 50 pct. beboere af "ikke-vestlig" oprindelse, da vil dette føre til, at sådanne
udsatte områder klassificeres som "parallelsamfund," at mere restriktive bestemmelser tages i
brug, og at der derved tilføjes et diskriminerende etnisk og racistisk element til disse love, der kan
resultere i stigmatisering indenfor forskellige områder af samfundslivet, fx beskæftigelse, boliger og
adgang til offentlige serviceydelser (art. 3,5).
13. Komiteen anbefaler den danske stat at:
(a) Afstå fra at bruge de procentvise andele af indvandrere og deres efterkommere fra ”ikke-
vestlige lande” i et bestemt område som basis for at anvende strengere lovgivning og
foranstaltninger.
(b) Foretage en omfattende gennemgang af, hvordan disse love og reguleringer i relation til
"parallelsamfund" virker, samt ændre eller ophæve enhver forordning, som direkte eller
indirekte diskriminerer mod nogen grupper under artikel (1) i Konventionen, herunder med
hensyn til deres rettigheder til bosættelse, beskæftigelse, undervisning eller lighed for
loven.
Grønland
14. Mens Komiteen noterer, at en strategi mod mobning blev vedtaget af Det Grønlandske
Landsstyre i 2019, så er det bekymrende, at manglen på fremskridt om, hvorvidt loven spiller
nogen rolle, når det gælder om at forbyde racediskrimination. Komiteen er desuden fortsat
bekymret for fra- været af et kompetent organ, der skal tage sig af klager over diskrimination,
baseret på race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse (art. 2,5).
15. Komiteen anbefaler, at Grønland indfører en omfattende antidiskriminations lovgivning,
der beskytter mod diskrimination for alle de grunde, der er nævnt i art. 1 (1) i Konventionen,
som dækker alle tilværelsens områder, og som opstiller en mekanisme gennem hvilken det
er muligt, at overvåge hadtale og virkningen af kampagnen mod mobning.
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
Færøerne
16. Mens Komiteen noterer sig, at den nationale kampagne mod hadtale er blevet gennemført, så
er Komiteen bekymret over, at Det Færøske Lagting har opgivet at vedtage loven, der forbyder
racediskrimination og fremmer obligatorisk ligebehandling på arbejdsmarkedet. Komiteen er fortsat
bekymret over manglen på fremskridt med hensyn til at etablere en national menneskerettigheds-
institution på Færøerne til trods for anbefalingerne fra 2017 af en arbejdsgruppe, der var nedsat af
Ministeriet for Udenrigsanliggende og Handel (art. 2,5).
17. Komiteen anbefaler, at de færøske myndigheder fortsætter bestræbelserne på at
vedtage loven, der forbyder diskrimination, at de fremskynder processen med at etablere en
national menneskerettighedsinstitution samt sikrer, at dens mandat dækker race-
diskrimination og er i overensstemmelse med de principper, der relaterer til status for
nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne (Paris-
principperne).
Hadforbrydelser og hadtale
18. Komiteen er bekymret over størrelsen af den danske stats underrapportering af racistiske
forbrydelser og episoder med hadtale, samt manglen på et omfattende system, der indsamler data
om sådanne hændelser. Komiteen er tillige bekymret over divergensen mellem antallet af
hadforbrydelser, der registreres af politiet, antallet af personer, der rejses tiltale mod, og antallet af
personer, der reelt dømmes i sager, hvor straffelovens art. 81 stk.6 eksplicit anvendes af
domstolene. Komiteen er desuden bekymret over manglen på et direkte forbud i straffeloven mod
foreninger, der fremmer racediskrimination, og et forbud mod at deltage i eller være medlem af en
sådan forening. Komiteen er yderligere bekymret over den fortsatte rapportering om den danske
politiske debat, der bidrager til fordomme og fremmedhad (art. 4).
19. Komiteen anbefaler den danske regering, at
(a) Fjerne de barrierer, der forhindrer ofre i at rapportere racistiske hadforbrydelser og
hændelser med hadtale, herunder skabe opmærksomhed blandt potentielle ofre for hvad
hadforbrydelser er, hvilke former for hadtale, der er strafbare iflg. straffeloven, samt ved at
opbygge tillid til det juridiske system og til kompetente myndigheders vilje til effektivt at
efterforske, forfølge og straffe hadforbrydelser og hadtale;
(b) Indføre foranstaltninger til at sikre, at alle racistisk motiverede forbrydelser, herunder
forbrydelser med både racistiske og andre motiver, effektivt undersøges og forfølges.
Staten må også udmønte denne del gennem foranstaltninger, samt undersøge om der kan
være huller vedrørende efterforskning, strafforfølgelse og tiltalerejsning, samt i, hvordan
domstolene anvender straffelovens paragraffer på hadforbrydelser;
(c) Etablere et omfattende dataindsamlingssystem hvor racistiske hadforbrydelser og
hændelser med hadtale registreres separat med fuldt specificerede data, fx krænkelsens
kategori, type af hadmotiv, målgruppe, juridisk opfølgning og resultat. Her bør
anbefalingerne i ”General Recommendation.35” om bekæmpelse af hadtale inddrages.
(d) Fortsætte dialogerne med Rigspolitiet og med de samfund, der er mest påvirket af
hadforbrydelser og hadtale, samt tage konkrete og regelmæssige initiativer, der opbygger
tilliden til myndighederne.
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
(e) Virkeliggøre forordningerne i Konventionens art. 4. Herunder et direkte forbud mod
foreninger og propagandaaktiviteter, der fremmer og opildner til vold og racediskrimination,
og gennem at styrke art. 4's bestræbelser på at tilvejebringe tydelige evidensbaserede data
og svare med modfortællinger som reaktion på propaganda og fake news vedrørende
politiske emner i den offentlige debat.
Racistisk profilering
20. Komiteen noterer sig, at sandsynligheden for, at en arrestation ikke fører til domfældelse, og at
sigtelsen for at have begået en forbrydelse bagefter droppes, er større for en person med etnisk
minoritetsbaggrund, sammenlignet med en person med etnisk dansk oprindelse, hvilket skyldes, at
politiet er mere tilbøjeligt til at mistænke personer med etnisk minoritetsbaggrund for - at begå
forbrydelser. Komiteen er ligeledes bekymret over manglen på et tydeligt forbud mod racistisk
profilering og manglen på retningslinjer som politiet og andre lovhåndhævende organer kan
operere efter med henblik på at forebygge og bekæmpe racistisk profilering. Komiteen er også
bekymret over den lave andel af politibetjente med ikke-dansk etnisk baggrund, idet disse kun
udgør ca. 2,3 pct. af politistyrken (art. 4).
21. Komiteen anbefaler den danske stat, at
(a) Sikre, at racistisk profilering er klart defineret og forbudt i lovgivningen. Og sikre at
politiet har klare operationelle retningslinjer, der kan anvendes i politiarbejdet ved
ransagninger, identitetscheck, og som skal forhindre racistisk profilering.
(b) Etablere en mekanisme, der systematisk kan registrere en anholdt persons etniske
oprindelse for derved at kunne få statistiske data med hensyn til etnisk profilering, samtidig
må det sikres at ingen databeskyttelsesforordninger overtrædes;
(c) Overvåge antallet af klager over
etnisk profilering
mod politiet og andre dele af
ordensmagten, styrelser, og effektivt følge op på disse klager;
(d) Intensivere bestræbelserne på at inkludere personer med ikke-dansk etnisk baggrund i
frontpersonellet som politibetjente for derved at forøge synligheden og bidrage til, at
reducere potentielt ubevidste racistiske profilerings praksisser.
Diskrimination på arbejdsmarkedet
22. Mens Komiteen noterer sig, at den danske stat tager initiativer til at integrere indvandrere og
personer med minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet, så beklager Komiteen manglen på
information om, hvilke metoder der tages i brug for at øge integrationen på arbejdsmarkedet for
andre minoriteter, herunder romaer. Komiteen beklager ligeledes manglen på officielle statistikker
om retssager, der handler om diskrimination ved beskæftigelse, da antallet kan sige noget om
mulig diskrimination på arbejdsmarkedet (art. 5).
23. Komiteen gentager anbefalingerne fra dets tidligere konkluderende observationer
(CERD/C/DNK/CO/20-21, para.15), at den danske stat udvider og forstærker sine initiativer
for at forbedre integrationen af ikke-danske statsborgere og personer, der tilhører
minoriteter, herunder romaer på arbejdsmarkedet, samt at håndtere den strukturelle
diskrimination, som de måtte møde på arbejdsmarkedet. Komiteen anbefaler ligeledes, at
den danske stat indsamler data om retssager, der omhandler diskrimination på
arbejdsmarkedet for at få et klart billede af situationen.
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
Tolkning på sundhedsområdet
24. Komiteen noterer, at den danske stat har gennemført en certificering af tolke for at sikre og
styrke kvaliteten af tolkningen i sundhedsvæsenet; det giver virksomheder mulighed for at søge om
autorisation som certificerede institutioner. Komiteen er imidlertid bekymret over rapporter om, at
adgangen til kvalificeret tolkning i de sprog, som flygtningene og migranter taler, er begrænset i
sundhedsvæsenet, og dermed risikerer at bringe de pågældendes rettigheder i fare (art.5).
25. Komiteen anbefaler, at den danske stat tager initiativ til at sikre, at den nye tolke-
certificeringsordning gennemføres på en måde, så den effektivt øger og sikrer kvaliteten af
den ydede tolkeservice indenfor sundhedsvæsenet for personer, der har brug for tolkning.
Især anbefales det, at den danske stat tilvejebringer adgang for kvalificerede og
veluddannede tolke i de sprog, der hyppigst bruges af flygtninge og migranter, samt sikrer
evalueringen deraf.
Situationen for COVID-19-pandemien
26. Komiteen er bekymret over, at personer fra de etniske minoritetssamfund har været mere
sårbare og uforholdsmæssigt ramt af Covis-19 pandemien, både når det gælder infektioner og
hvor alvorligt infektionen har påvirket deres sundhed efter. Det er ligeledes bekymrende, at til trods
for myndighedernes bestræbelser, så har testning og vaccinationsraten været lavere i de etniske
minoritetsgrupper (art. 5).
27. Komiteen anbefaler, at den danske stat yderligere styrker målrettede tiltag for at
beskytte etniske minoriteter mod COVID-19 og dens følger, især ved at øge test- og
vaccinationsraten blandt personer fra de etniske minoritetssamfund, samt tage initiativer,
der kan opbygge tillid i de etniske minoritetssamfund når det gælder
sundhedsforanstaltninger, der mindsker pandemien. Ved sådanne tiltag bør et bredt felt af
repræsentanter for minoriteterne inkluderes for at opbygge tillid mellem sundhedsvæsenet
og de etniske samfund.
Romaernes situation
28. Mens Komiteen noterer, at den danske stats opfattelse er, at velfærdssystemets ydelser tilgår
romaerne på lige fod med andre personer, der bor i landet, så bekymrer det Komiteen, at manglen
på statistikker, der oplyser om etnicitet, ikke tillader Komiteen at vurdere i hvilket omfang romaerne
får dækket deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder gennem statens velfærdssystemer.
Komiteen anerkender, at den lovgivning, der kriminaliserer personer der sover sammen i en ”lejr”,
der forstyrrer den offentlige orden, ikke referer til nationalitet eller etnicitet. Men samtidig noterer
Komiteen, at 453 ud af de 459 personer, der blev anklaget for ophold i de "ulovlige lejre", var
udenlandske statsborgere (art.2 og 5).
29. Komiteen anbefaler, at den danske stat tager initiativ til at evaluere, i hvilket omfang
romaerne nyder økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder på lige fod med resten af
befolkningen. Komiteen vil ligeledes anbefale, at den danske stat udarbejder en mulig roma-
specifik strategi, der er baseret på vurderinger i tæt samarbejde med medlemmer af
romasamfundet. Komiteen anbefaler desuden, at den danske stat tager initiativ til
foranstaltninger til at sikre, at forordninger, der kriminaliserer oprettelsen af og ophold i
”lejre”, ikke anvendes eller gennemtvinges på en diskriminerende måde.
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
2514200_0007.png
Diskrimination af personer af afrikansk herkomst
30. Komiteen hilser de nuværende og planlagte aktiviteter, der skærper agtpågivenheden omkring
slavehandel og den danske kolonihistorie velkommen, det gælder også at regeringen vil have et
udkast til en rapport klar i 2022 om mulige initiativer, der kan styrke kendskabet til den danske
kolonihistorie. Komiteen finder det dog bekymrende, at en oversigt fra EU's agentur for
Grundlæggende rettigheder fra 2019 viste, at hovedparten af personer af afrikansk oprindelse, der
indgår i undersøgelsen, har følt sig diskrimineret i de seneste fem år forud for undersøgelsen.
Komiteen er desuden bekymret over manglen på information fra statens side, om graden af
diskrimination og social eksklusion overfor personer af afrikansk herkomst (art 2 og 5)
31. Komiteen anbefaler, at den danske stat sikrer en uafhængig undersøgelse af situationen
for og diskriminationen af personer med afrikansk oprindelse, i dialog og i samarbejde med
det pågældende minoritetssamfund, og at der udarbejdes en strategi- og handlingsplan, der
kan håndtere diskriminationen af personer af afrikansk afstamning. Komiteen anbefaler
desuden, at den danske stat styrker bestræbelserne for at udbrede kendskabet til den
danske kolonihistorie, og anbefaler yderligere, at den danske stat opdaterer og styrker
udbredelsen af kendskabet til den danske kolonihistorie, og om konkrete handlinger i
perioden.
Flygtninge og asylansøgere
32. Komiteen er bekymret over at dansk lov tillader, at politiet konfiskerer værdifulde ejendele fra
asylansøgere, da dette kan have en negativ indvirkning på deres relation til det danske samfund,
og på længere sigt udsigterne for deres integration. Komiteen er ligeledes bekymret fordi den
danske stat omstøder eller nægter forlængelse af opholdstilladelse for personer fra Damascus og
Rif Damascus, som så ikke længere har midlertidig beskyttelsesstatus; det sker på trods af de
rapporterede risici de vil stå overfor, hvis de tilbagesendes til de nævnte områder, hvilket er en
krænkelse af princippet om non- refoulement.
1
Komiteen er desuden bekymret over den nylige tilføjelse til den danske fremmedlov (L 226). Den
udgør den juridiske ramme for at overføre asylansøgningsprocessen og efterfølgende beskyttelse
til et tredjeland udenfor EU. Komiteen er ligeledes bekymret for dens mulige ødelæggende effekt
på en effektiv beskyttelse af flygtninge (art. 2 og 5)
33. Komiteen anbefaler den danske stat, at
(a) Genoverveje den lov, der tillader politiet at konfiskere asylansøgernes værdifulde
ejendele, hvilket kan føre til et ”overdrevent” indgreb i individets ret til ejendom;
(b) Genoverveje vurderingen af Damascus og Rif Damascus som sikre områder, man kan
tilbagesende personer til. Det angår personer, hvis midlertidige beskyttelsesstatus er blevet
inddraget, eller hvis ansøgning om forlængelse af midlertidige beskyttelsesstatus er blevet
nægtet;
(c) Være opmærksom på dets forpligtigelser i henhold til international lov vedrørende
beskyttelsen af asylansøgere, og Komiteen anmoder den danske stat om i sin næste
1
(Red. grundlæggende princip i folkeretten, der forbyder et land, at tilbagesende udenlandske statsborgere
til et land, hvor de ville have en høj risiko for forfølgelse eller for tortur, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller død).
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
periodiske rapport at inkludere specifik information om den videre udvikling af loven (L
226).
Statsborgerskab
34. Komiteen er bekymret over, at de tiltagende restriktive bestemmelser, der er indført for at
kunne opnå et dansk statsborgerskab, har ført til en nedgang i antallet af børn og unge, der er født
og opvokset i Danmark, der kan opnå dansk statsborgerskab. Det bekymrer Komiteen, at dette vil
skabe barrierer for deres fulde tilhørsforhold til og identifikation med det danske samfund.
Komiteen er ligeledes bekymret over, at mennesker udelukkes fra at opnå statsborgerskab,
såfremt de har en ubetalt gæld i form af bøder, der overstiger 3.000 kr. Dette forekommer at være
overdrevent restriktivt, u-proportionelt og vil stille personer under uddannelse i en ufordelagtig
situation. Endelig er det bekymrende, at der til loven er tilføjet, at et barn, der er født af danske
forældre, der ulovligt er rejst ind i eller har opholdt sig i en "konfliktzone", kan afskæres fra at opnå
dansk statsborgerskab fra fødslen af. (art 5).
35. Komiteen anbefaler, at den danske stat evaluerer proportionaliteten i statsborgerskabs-
reglerne, der forhindrer personer, der er født og opvokset i Danmark i at opnå dansk
statsborgerskab, samt vurderer lovens virkning - især på unge mennesker. Det anbefales
ligeledes, at den danske stat sikrer, at bødestraffe på undervisningsrelateret gæld ikke
resulterer i overdrevne barrierer for at kunne opnå statsborgerskab. Komiteen anbefaler
yderligere, at den danske stat genovervejer enhver lov- der kan føre til en de facto
forhindring af statsborgerskabet ved fødsel - for børn, hvis forældre ulovligt er rejst ind i
eller har opholdt sig i en "konfliktzone", da dette kan føre til, at der etableres yderligere
barrierer for disse børns integration i det danske samfund.
Redskaber
36. Komiteen noterer sig, at Ligebehandlingsnævnet har undersøgt 116 sager fra 2019-2020 af
hvilke kun 18 fik støtte. Komiteen er derfor bekymret over, at ofrene for racediskrimination ikke har
tilstrækkelig viden om eller vilje til at indbringe sager for nævnet. Desuden noterer Komiteen, at
den danske stat på forskellig vis skal forbedre adgangen til kvalificerede og veluddannede tolke i
de sprog, der hyppigst tales af flygtninge og migranter, og Komiteen er bekymret over, at
adgangen til en sådan kvalitativ tolkning ikke løbende sikres (art 6).
37. Komiteen anbefaler, at den danske stat forøger bestræbelserne på at skærpe
opmærksomheden omkring muligheden for at klage til Ligebehandlingsnævnet og herved
når ud til de potentielle ofre for racediskrimination. Komiteen anbefaler tillige, at den
danske stat fremskynder bestræbelserne på at sikre adgang til kvalificerede og
veluddannede tolke indenfor de sprog, der hyppigst anvendes af flygtninge og migranter.
D. Andre anbefalinger
Ratifikation af andre traktater
38. Det må erindres, at menneskerettighederne er udelelige, og Komiteen opfordrer derfor
den danske regering om at overveje ratificeringen af de internationale menneskerettigheds-
traktater, der endnu ikke er blevet ratificeret. Det gælder især traktater, der indeholder
forordninger, som kan have direkte relevans til samfund, der er eller har været udsat for
racediskrimination, herunder den Internationale konvention til beskyttelse af migrant-
arbejderes rettigheder og medlemmer af deres familier.
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
Opfølgning af Durban-deklarationen og Handlingsprogrammet
39. I lyset af deklarationens generelle anbefaling nr. 33 (2009) om opfølgning af Durban
Revisionskonferencen, anbefaler Komiteen, at når konventionen skal gennemføres i den
nationale lovgivning, da skal den danske stat realisere Durban-deklarationen og
handlingsprogrammet, som vedtaget i september 2001 af Verdenskonferencen mod
racisme, racediskrimination, fremmedhad og relateret intolerance, og desuden tage
slutdokumenterne fra Geneve 2009 i betragtning. Komiteen anmoder derfor den danske stat
om at inkludere dem i sin næste periodiske rapport med specifikke informationer om
handlingsplaner samt andre forholdsregler, der tages for at gennemføre Durban-
deklarationen og handlingsplanerne på nationalt niveau.
Internationalt Årti for Personer af Afrikansk Oprindelse
40. I lyset af FN’s Generalforsamlings resolution 68/237 hvor forsamlingen erklærer årene
2015-2024 for det Internationale Årti for Personer af Afrikansk Oprindelse, og
generalforsamlingens resolution 69/16 om programaktiviteter til gennemførelsen af Årtiet,
anbefaler Komiteen, at den danske stat forbereder og gennemfører et passende program af
foranstaltninger og politikker, og at det sker i samarbejde med organisationer og
mennesker af afrikansk oprindelse. Komiteen anmoder derfor om, at den danske stat i sin
næste rapport inkluderer præcise informationer om de konkrete foranstaltninger, der er
vedtaget indenfor rammerne af Årtiet og tager ”General Recommendation.34” (2011) om
racediskrimination mod personer af afrikansk herkomst i betragtning.
Konsultationer med civilsamfundet
41. Komiteen anbefaler, at den danske stat i forbindelse med forberedelsen til den næste
periodiske rapport og som opfølgning til de nuværende konkluderede observationer, fort-
sætter med at konsultere og øge dialogen med de civilsamfundsorganisationer, der
arbejder med menneskerettigheder, og især de, der arbejder med at bekæmpe
racediskrimination.
Udbredelse af informationer
42. Komiteen anbefaler, at den danske stats rapporter gøres tilgængelige for offentligheden
når de udsendes, og at Komiteens konkluderende observationer med hensyn til disse
rapporter ligeledes skal være tilgængelige for de statslige styrelser og organer, der
beskæftiger sig med gennemførelsen af Konventionen, samt kommunerne. Rapporterne
skal desuden offentliggøres på Udenrigsministeriets hjemmeside, på dansk og på de sprog,
der officielt anvendes og andre ofte anvendte sprog, hvis det er rimeligt.
Opfølgning på de nuværende konkluderende observationer
43. I overensstemmelse med Konventionens art. 9 (1) og regel nr. 65 i dens procedurer
anmoder Komiteen den danske stat om, indenfor et år fra vedtagelsen af de nuværende
konkluderende observationer, at tilvejebringe informationer om gennemførelsen af de
anbefalinger, der findes i paragrafferne 19 (b) (hadforbrydelser og hadtale), 27 (COVID-19-
situationen), og 31 (diskrimination af personer af afrikansk oprindelse).
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
Paragraffer af særlig vigtighed
44. Komiteen henleder den danske stats opmærksomhed på den særlige vigtighed af
anbefalingerne i § 11 (brug af begreberne "vestlig" og "ikke-vestlig"), 13 (c) (parallel-
samfundsplanerne), 19 (c) (hadforbrydelser og hadtale) og 21 (a) (racistisk profilering), og
anmoder den danske stat om at tilvejebringe detaljeret information om de konkrete
initiativer, der tages for at gennemføre disse anbefalinger i den næste periodiske rapport.
Forberedelse af den næste periodiske rapport
45. Komiteen anbefaler, at den danske stat udsender de næste kombinerede 25. til 28.
periodiske rapporter som et enkelt dokument inden 8. januar 2027, og tager retningslinjerne
for rapportering i betragtning, som vedtaget af Komiteen
på
dens 71. session
(CERD/C/2007/1), og at den danske stat tager fat på alle de punkter, der nævnes i de
nuværende konkluderende observationer. I lyset af Generalforsamlingens resolution 68/268,
opfordrer Komiteen den danske stat om at iagttage grænsen for 21.200 ord i de periodiske
rapporter.