Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 39
Offentligt
2514199_0001.png
14. januar 2022
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Vedrørende: Konklusioner og
anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination, CERD,
samt
brug
af betegnelser som ”ikke-vestlige”, ”MENAP-Tyrkiet” og ”MENAPT-lande”
til diskrimination,
samt som bilag E-bogen: Med rødder i udlandet.
Til medlemmerne af Udvalget om Udlændinge og Integration!
1.
Om CERD’s eksamination af Danmark og kritik af opdeling i ”ikke-vestlige” og andre.
SOS Racisme og ni andre organisationer har indgivet en parallelrapport om racisme og
diskrimination i Danmark
1
, og en opfølgning
2
til FN’s Racediskriminationskomité: CERD. De kan ses
på CERD’s hjemmeside for 105. session under Danmark - eller på
SOSRacisme.dk/Materialer/Rapporter sammen med andet materiale fra eksaminationen,
herunder CERD’s konklusioner og anbefalinger
på engelsk. Vi har desuden vedhæftet
anbefalingerne på dansk
3
. En oversigt over de vigtigste links til rapporter, videoer om
eksaminationen, og de 10 organisationer ses her
4
. Ved den nylige eksamination af Danmark var
CERD rystet over flere love i Danmark, bl.a. den tidligere
såkaldte ”ghetto”-lovgivning,
som nu er
omdøbt til
”parallelsamfunds”-lovgivning.
Den blev udvidet med ny lovgivning for såkaldte
”forebyggelsesområder”
med
mindst 30% ”ikke-vestlige” beboere
23. november 2021 - få timer
før CERD begyndte sin eksamination af Danmark.
CERD påpegede under eksaminationen og i sine konklusioner og anbefalinger, at inddelingen af
den danske befolkning i: af dansk eller vestlig herkomst og af ikke-vestlig herkomst - og brugen
af denne inddeling til forskelsbehandling af mennesker i større almenboligområder ikke opfyldte
noget fornuftigt eller nødvendigt formål, og at det overtrådte Racediskriminations-
konventionen.
NB: nogle links virker langsomt - og bedst i browseren!
1
https://drive.google.com/file/d/1mPG9swAaNOJKNYy6eSkaNs90Sic_2KZ6/view
På dansk: https://demos.dk/wp-content/uploads/2020/11/ALTERNATIV-CERD-RAPPORT-OM-
DANMARK-2020-10.11-dansk-oversaettelse-m.-forside-2-4.pdf
2
https://drive.google.com/file/d/1aH8PpcMcjfPtaTdn-v0hz3dU5NsQmpC6/view
https://drive.google.com/file/d/1Wk7ixWx2PBPg7Dkc1tZqtSkvzDwicUNY/view
https://drive.google.com/file/d/1NuzA7zyEvvO6ZejNCLFDqJbxhFOnYv0B/view?usp=sharing
3
4
1
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
2514199_0002.png
Vi har set, hvorledes udlændingeministeren nu er begyndt at underopdele ikke-vestlige lande i
”MENAPT”-lande
og
”andre
ikke-vestlige
lande”.
Derfor vil vi gerne tillige sige fra over for denne
underopdeling i MENAPT-lande, hvor flertallet af befolkningen er muslimer, overvejende i
Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien, men også Tyrkiet. For denne inddeling er ligeledes
diskriminerende, ufornuftig og unødvendig.
Vores indtryk er, at udover at en del unge drenge, der før tilbragte megen tid på gaden, nu
hyppigere sidder hjemme bag en skærm, så har det kriminalitetsforebyggende arbejde gjort en del
for at mindske kriminaliteten, de steder hvor den var højest. Derfor er det med beklagelse, vi ser,
at mange kriminalitetsforebyggende tiltag ikke er fortsat - fx i boligområder.
2. En bog om, hvordan man kan omtale og blive mere nysgerrig på danskere med rødder i
udlandet, så den danske udlændingedebat og udlændingelovgivning i højere grad ville
bygge på fakta, end på stereotypier af danskere med rødder i udlandet.
SOS Racisme og CPHFacilitation udgav 20. december 2021 en undervisningsbog med en mængde
statistiske oplysninger ved kørsler fra Danmarks Statistik om danskere med rødder i ti såkaldt
”ikke-vestlige lande”.
Den er vedhæftet som e-bog i mailen til udvalget. Den kan findes på SOS
Racismes hjemmeside: sosracisme.dk/materialer/rapporter, og under sosracisme.dk/blog
5
ligger
den som både pdf-fil og som bladrefil. Bogen må downloades, kopieres og citeres. Der er udvalgt
de ti
såkaldt ”ikke-vestlige
lande”, som flest af
de ”ikke-vestlige”
danskere har rødder i, hvad enten
de er født i Danmark eller indvandret hertil, ni af de ti lande hører under Udlændingeministerens
såkaldte ”MENAPT-lande” eller ”MENAP-Tyrkiet-lande”.
Hvis Regeringen og Folketinget ville, kunne de glæde sig over, at der faktisk har fundet en kraftig
stigning sted i uddannelse og beskæftigelse af både kvinder og mænd med rødder i udlandet - især
hos de unge, der er født og opvokset i Danmark. Ligeledes ville de kunne glæde sig over en
dalende kriminalitet blandt disse danskere. Vi vil derfor foreslå udvalgsmedlemmerne at læse
bogen. Selv om den er tænkt som undervisningsbog til grundskolens øverste klasser og
ungdomsuddannelserne, kan de statistiske oplysninger i den måske også inspirere politikerne til
en udlændingelovgivning, som baserer sig på fakta, rettigheder og ikke-diskrimination, samt ting,
der virker.
I bogen kan man se store forskelle i beskæftigelsesraterne for danskere indvandret fra de enkelte
lande i alderen 30-64 år: fra 20% - 52% for kvinder og fra 30% - 75% for mænd. Men blandt unge
18-24-årige født i Danmark med udenlandske rødder er mellem 79% og 92% i arbejde eller under
uddannelse. Man kan desuden se forskelle på de i øvrigt små kriminalitetsrater mellem folk med
rødder i de ti herkomstlande i bogen, og nogle forskelle kan formentlig henføres til
alderssammensætningen og de sociale forhold. Så den nye skelnen mellem unge danskere med
herkomst fra ”MENAPT-lande”
og fra Danmark og fra andre
”vestlige”
og
”ikke-vestlige”
lande
giver heller ingen mening.
https://sosracisme.dk/blog/med-roedder-i-udlandet-undervisningsbog-til-ungdomsuddannelserne-og-
grundskolen/
5
2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
I analyserne ser man både ligheder og forskelle for danskere med rødder i de ti forskellige
oprindelige nationaliteter. Og når man sammenligner mellem de forskellige nationaliteter og
”alle i
Danmark”
ser man ligeledes både ligheder og forskelle. Nogle af de forskelle man ser, kan
forklares af forhold som alderssammensætningen af de forskellige grupper, - eller af, hvor mange
år, det er siden, de fleste fra disse lande kom til Danmark, eller af helbredsforhold, da en del med
rødder i udlandet kom som flygtninge, traumatiseret af krig og forfølgelse.
Blandt personer, der dømmes for kriminalitet, er unge mænd stærkt overrepræsenteret, mens
ældre kvinder og mænd er underrepræsenteret. Derfor kan den øgede kriminalitetsrate til dels
forklares af, at der er relativt flere unge blandt personer med udenlandske rødder.
Desuden: Hvis fx. 1,5% af danskere med rødder i et af de nævnte lande er dømt efter straffeloven
for kriminalitet det seneste år, betyder det jo omvendt, at 98,5% af danskere med rødder i det
land
ikke
er dømt for straffelovsovertrædelser det seneste år. Den statistiske risiko for at en
dansker med rødder i udlandet vil begå kriminalitet derfor lille.
Derfor virker det ulogisk og diskriminerende at behandle beboere i visse almennyttige bebyggelser
med over en bestemt andel
af ”ikke-vestlig” herkomst
med dobbelt strafudmåling og nedrivning
eller salg af billige familieboliger. Det ville give mere mening fx. at forsøge at fastholde unge i
uddannelse eller beskæftigelse, hjælpe med at skaffe praktik- og lærepladser til minoritetsunge,
der ikke selv kan finde dem, og bruge mentorer til unge, der ikke kan finde job, risikerer at droppe
ud af en uddannelse eller er begyndt på kriminalitet.
Anne Nielsen, SOS Racisme
vegne af de NGO’er m.v., der bidrog
til den Alternative Rapport til CERD om Danmark:
SOS Racisme, Danmark
CEDA - Center for Muslimers Rettigheder i Danmark
Demos
Almen Modstand ved Juragruppen
Refugees Welcome
Kvinder i Dialog
Muslimsk Ungdom i Danmark
Retspolitisk Forening
Global Aktion
ENAR Danmark
3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Henvendelse af 14. januar 2022 fra SOS Racisme om konklusioner og anbefalinger fra FN’s Komite mod racediskrimination (CERD)
Bilag 1. Uddrag af CERD’s anbefalinger til Danmark om begreberne
”vestlig” og ”ikke-vestlig”
og
om
”parallelsamfundslovgivningen”:
Brug af begreberne "vestlig" og "ikke-vestlig"
10. Komiteen er bekymret over at begreberne "vestlig" og "ikke-vestlig" bruges i den danske stats
lovgivning og politikker uden nogen fornuftig begrundelse. Det kan føre til marginalisering
og stigmatisering af dem, der klassificeres som "ikke-vestlige"- og det kan skabe en distinktion
mellem dem, der anses for at være de "rigtige danskere", og de "andre" (art. 2).
11. Komiteen anbefaler, at den danske stat ophører med at bruge begreberne "vestlig"
og "ikke-vestlig" i sine politikker og love, og i stedet anvender begreber, som ikke
risikerer at skabe en skelnen, der kan resultere i stigmatisering, marginalisering eller
indirekte diskrimination mod nogen befolkningsgruppe.
"Parallelsamfundsplanen"
12. Komiteen er bekymret for, at den lovpakke, der tidligere gik under navnet "ghettopakken,"
har en diskriminerende effekt på de etniske minoriteter. Komiteen er desuden bekymret over, at
selv om der er områder, der er klassificeret som "udsatte," og som allerede opfylder mindst to ud
af fire detaljerede socioøkonomiske kriterier, så kommer der yderligere et kriterium til: Såfremt et
boligområde har mindst 50 pct. beboere af "ikke-vestlig" oprindelse, da vil dette føre til, at
sådanne udsatte områder klassificeres som "parallelsamfund," at mere restriktive bestemmelser
tages i brug, og at der derved tilføjes et diskriminerende etnisk og racistisk element til disse love,
der kan resultere i stigmatisering indenfor forskellige områder af samfundslivet, fx beskæftigelse,
boliger og adgang til offentlige serviceydelser (art. 3,5).
13. Komiteen anbefaler den danske stat at:
(a) Afstå fra at bruge de procentvise andele af indvandrere og deres efterkommere fra ”ikke
vestlige lande” i et bestemt område som basis for at anvende strengere lovgivning
og foranstaltninger.
(b) Foretage en omfattende gennemgang af, hvordan disse love og reguleringer i relation til
"parallelsamfund" virker, samt ændre eller ophæve enhver forordning, som direkte eller
indirekte diskriminerer mod nogen grupper under artikel (1) i Konventionen, herunder
med hensyn til deres rettigheder til bosættelse, beskæftigelse, undervisning eller lighed
for loven.
44. Komiteen henleder den danske stats opmærksomhed på den særlige vigtighed af
anbefalingerne i § 11 (brug af begreberne "vestlig" og "ikke-vestlig"), 13 (c)
(parallelsamfundsplanerne), 19 (c) (hadforbrydelser og hadtale) og 21 (a) (racistisk
profilering), og anmoder den danske stat om at tilvejebringe detaljeret information om de
konkrete initiativer, der tages for at gennemføre disse anbefalinger i den næste periodiske
rapport.
4