UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 37: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag EU-Domstolen, C-607/21, État Belge, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 37
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og In-

tegrationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag for EU-

Domstolen C-607/21, État belge.

1. Indledning

Conseil d’État i Belgien har ved kendelse af 14. september 2021 forelagt EU-

Domstolen en række præjudicielle spørgsmål, som vedrører fortolkningen af

begrebet familiemedlemmer i opstigende linje til en unionsborger eller den-

nes ægtefælle eller partner,

som forsørges af unionsborgeren,

jf. opholdsdi-

rektivets

artikel 2, nr. 2, litra d).

Den forelæggende ret ønsker bl.a. oplyst, hvilken betydning det har for vur-

deringen af, om der er tale om et familiemedlem, der forsørges af unionsbor-

geren, at familiemedlemmet på tidspunktet for ansøgningen om opholdsret

efter opholdsdirektivet

allerede befinder

sig i den medlemsstat, hvor unions-

borgeren opholder sig.

Endvidere ønskes det oplyst, om et familiemedlem, som er udrejst fra oprin-

delseslandet flere år forud for indgivelse af ansøgningen om opholdsret, kan

anvende den dokumentation for forsørgelse, der er udstedt før udrejsen, og

hvis det ikke er tilfældet, efter hvilke kriterier det skal vurderes, om der fore-

ligger et forsørgelsesforhold i opholdsdirektivets forstand.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den belgiske retssag, der har givet anledning til den præjudicielle forelæg-

gelse, vedrører en marokkansk statsborger (sagsøger), som i 2011 indrejser i

Belgien og indgiver ansøgning efter national ret om familiesammenføring

med sin søn, der er belgisk statsborger. Ansøgningen afslås, da det efter bel-

gisk ret ikke længere er muligt for slægtninge i opstigende linje til belgiske

statsborgere at få familiesammenføring.

Moderen indgiver herefter i 2015 og igen i 2017 ansøgning om opholdsret

efter opholdsdirektivet som slægtning i opstigende linje til sønnens neder-

landske samlever, der udøver retten til fri bevægelighed i Belgien. Som do-

kumentation for, at hun er blevet forsørget af den nederlandske statsborger og

sin søn, vedlægger hun dokumentation fra Marokko for perioden 2010-2011.

10. januar 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-opholdskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,

73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF,

EUT L 158, 30.4.2004,

s. 77–123.

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 37: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag EU-Domstolen, C-607/21, État Belge, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ansøgningerne afslås af de belgiske myndigheder med henvisning til, at den

forelagte dokumentation for forsørgelsesforholdet i sagsøgers oprindelses-

land er for gammel, og at det ikke fremgår, at udgifterne er afholdt af sagsø-

gers søn og dennes nederlandske samlever.

Sagsøger gør gældende, at spørgsmålet om forsørgelse skal vurderes på bag-

grund af den materielle afhængighed, der forelå i oprindelseslandet, og at den

tid, der er forløbet siden hendes indrejse og indgivelse af den første ansøgning

om familiesammenføring efter nationale regler, ikke ændrer ved gyldigheden

eller kvaliteten af den foreliggende dokumentation.

3. Relevante retsregler og dansk administrativ praksis

Opholdsdirektivet fastlægger betingelserne for udøvelsen af retten til fri be-

vægelighed og ophold i medlemsstaterne for unionsborgere og deres familie-

medlemmer.

Det følger af opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2, at et familiemedlem fra et

tredjeland, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der udøver retten

til fri bevægelighed i en værtsmedlemsstat i medfør af opholdsdirektivets ar-

tikel 7, stk. 1, litra a)-c), har ret til ophold i mere end tre måneder i samme

værtsmedlemsstat.

Efter opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra d), omfatter ”familiemedlem-

mer” tillige forældre til ægtefællen eller partneren til en unionsborger, der

udøver retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, når forælderen for-

sørges af unionsborgeren eller dennes ægtefælle eller partner.

Det følger af opholdsdirektivets artikel 14, stk. 2, at unionsborgere og deres

familiemedlemmer har ret til ophold som omhandlet i artikel 7, hvis de opfyl-

der betingelserne herfor.

I dansk ret er opholdsdirektivet bl.a. gennemført ved EU-opholdsbekendtgø-

relsen

I dansk administrativ praksis anses forsørgelsesbetingelsen for familiemed-

lemmer omfattet af opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra d), for at være en

løbende betingelse for opholdsretten for denne persongruppe, indtil de pågæl-

dende opnår tidsubegrænset opholdsret efter fem års lovligt ophold.

Bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af

Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Spørgsmålet om, hvorvidt opretholdsretten for et familiemedlem til en EU-arbejdstager er betinget af,

at familiemedlemmet løbende forsørges af EU-arbejdstageren i værtsmedlemsstaten, er forelagt EU-

Domstolen i en verserende præjudiciel sag for EU-Domstolen C-488/21, Chief Appeals Officer m.fl.,

som den danske regering har afgivet indlæg i. Se Notat til Folketingets Europaudvalg af 6. december

2021.

Side

2/4

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 37: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag EU-Domstolen, C-607/21, État Belge, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som følge heraf ville de danske myndigheder i en situation som den forelig-

gende kræve dokumentation for, at der reelt var tale om en forsørgelsessitua-

tion i familiemedlemmets hjemland forud for indrejsen, og at familiemedlem-

met fortsat forsørges i perioden fra dennes indrejse, og indtil den pågældende

indgiver sin ansøgning.

Ved vurderingen af forsørgelsesforholdet lægges der vægt på, om det kan do-

kumenteres, at familiemedlemmet henset til sine økonomiske forhold ikke er

i stand til at sørge for sine grundlæggende fornødenheder og at behovet for

forsørgelse reelt dækkes af unionsborgeren eller dennes ægtefælle eller part-

ner.

4. Regeringens interesse i sagen

Regeringens interesse vedrører navnlig spørgsmålet om hvilken dokumenta-

tion, der kan kræves som bevis for et forsørgelsesforhold i en situation som

den foreliggende, hvor ansøgning om opholdsret som forsørget familiemed-

lem ikke indgives i forbindelse med indrejsen på værtsmedlemsstatens om-

råde.

Det er regeringens opfattelse, at forsørgelsesbetingelsen i artikel 2, nr. 2, litra

d), er en løbende grundbetingelse, og regeringen vil i et skriftligt indlæg i

sagen argumentere for, at det dermed er en betingelse for den afledte opholds-

ret, at familiemedlemmet

fortsat forsørges

af unionsborgeren i værtsmed-

lemsstaten. I en situation som den foreliggende vil der således kunne kræves

dokumentation for, at forsørgelsesforholdet bestod forud for indrejsen, og at

det fortsat består på ansøgningstidspunktet.

Efter regeringens opfattelse finder dette støtte i såvel ordlyden af opholdsdi-

rektivets artikel 2, nr. 2, litra d), og artikel 14, stk. 2, som i EU-Domstolens

retspraksis.

For så vidt angår betingelserne for at kunne anses for omfattet af artikel 2, nr.

2, litra d), følger det af Domstolens retspraksis, at status som familiemedlem,

der ”forsørges” af en unionsborger, som har gjort brug af sin ret til fri bevæ-

gelighed, følger af en faktisk situation, der er karakteriseret ved, at familie-

medlemmet, henset til sine økonomiske og sociale forhold, ikke er i stand til

at sørge for sine grundlæggende fornødenheder, og at familiemedlemmets

materielle behov sikres af den pågældende unionsborger eller dennes partner.

Dette afhængighedsforhold skal foreligge i det pågældende familiemedlems

hjemland eller i det land, hvorfra denne ankommer, på det tidspunkt, hvor den

pågældende ansøger om at slutte sig til unionsborgeren.

Af retspraksis følger

det endvidere, at det forhold, at unionsborgeren eller dennes partner faktisk

forsørger det pågældende familiemedlem ikke i sig selv er bevis for, at der

Se i denne retning dom af 20.6.2013, sag C-20/12, Giersch m.fl., og af 15.12.2016, forenede sager C-

401/15-C-403/15, Depesme m.fl.

Jf. herved dom af 9.1.2007, sag C-1/05, Jia, præmis 35 og 37, og dom af 16.1.2014, sag C-423/12,

Reyes, præmis 20-22, og i samme retning dom af 5.9.2012, sag C-83/11, Rahman, præmis 33.

Side

3/4

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 37: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag EU-Domstolen, C-607/21, État Belge, fra udlændinge- og integrationsministeren

et behov for materiel støtte hos familiemedlemmet,

eller at der foreligger et

reelt forsørgelsesforhold

Regeringen vil i indlægget argumentere for, at de kriterier, som Domstolen

har opstillet for, hvornår et familiemedlem kan anses for at være forsørget af

en unionsborger, finder tilsvarende anvendelse i en situation som den forelig-

gende. Efter regeringens opfattelse indebærer dette, at der også i denne situa-

tion skal fremlægges tilstrækkelig dokumentation for, at familiemedlemmet i

oprindelseslandet ikke var i stand til at sørge for sine grundlæggende fornø-

denheder, og at det var unionsborgeren og dennes partner, der forestod den

materielle forsørgelse af familiemedlemmet på dette tidspunkt. Endvidere

skal der fremlægges dokumentation for, at forsørgelsesforholdet fortsat består

på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, og myndighederne skal tage stil-

ling til, om betingelserne for den afledte opholdsret er opfyldt.

Se i denne retning dom i sag C-1/05, Jia, præmis 42.

4/4

Side