UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 35
Offentligt

Regeringens Integrationshandlingsplan

Status på indsatsen i 2021

December 2021

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Regeringens Integrationshandlingsplan

Udlændinge- og Integrationsministeriet

ISBN 978-87-93396-68-5

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 Købehavn K

Tlf: +45 61 98 40 00

E-mail: [email protected]

www.uim.dk

December 2021

Udgivelsen kan frit hentes på www.uim.dk

Udlændinge- og Integrationsministeriets udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegen-

givelse

03 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forord

Hvis vi ser tilbage på de seneste 50 år, er der kommet mange udlændinge til Danmark.

Det har givet os store integrationsudfordringer – og uanset, hvem der måtte sidde i min

stol i fremtiden, vil udfordringerne fortsætte de næste mange år.

Men heldigvis er der igennem de seneste mange år taget en række nødvendige initiativer,

som løbende har strammet udlændingepolitikken. Det har tidligere regeringer gjort, og

det gør den nuværende regering også. Derfor har vi i disse år en historisk lav tilstrømning;

både antallet af personer, der søgte om asyl, og antallet, der endte med at få asyl, var i

2020 det laveste, man har målt siden 1998, hvor man begyndte at måle på den nuvæ-

rende måde. Det gavner integrationen. Når en kommune skal boligplacere 5 flygtninge i

stedet for 50, bliver det lettere at integrere dem.

Og det går i den rigtige retning.

Uddannelsesniveauet for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere – især kvinderne –

er stille og roligt i gang med at bevæge sig mod niveauet for personer med dansk oprin-

delse. Ser vi på kriminalitetsstatistikkerne, så ligger indvandrere med ikke-vestlig bag-

grund fortsat alt for højt i statistikkerne, men det går trods alt den rigtige vej. Og det går

også stille og roligt fremad, når det kommer til beskæftigelse.

Integrationsdebattens overskrift bør således være, at glasset er halvt fyldt.

På flere områder handler det også om, hvem vi ser på. Vi kommer ikke uden om, at der

er store forskelle mellem de enkelte indvandrergrupper – og at indvandrere fra MENAP-

landene og Tyrkiet på de fleste områder klarer sig væsentligt dårligere end andre ikke-

vestlige indvandrere fra eksempelvis Sri Lanka eller Vietnam. Vi slører udfordringen, hvis

vi slår det hele sammen.

F.eks. er gabet i beskæftigelsesfrekvensen mellem MENAPT kvinderne og etnisk danske

kvinder på 40 procentpoint. Det er det samme gab, som der var for 10 år siden. Det er et

problem for de arbejdsgivere, som mangler arbejdskraft. Det er et problem for samfun-

det, som ser en gruppe af mennesker, der ikke bidrager til fællesskabet. Men det er først

og fremmest et problem for børnene. De børn oplever sikkert masser af kærlighed og

sammenhold, men regeringen og jeg ønsker, at de skal opleve mere end det. De skal op-

leve en mor, som kommer hjem og fortæller om en hverdag ude i det danske samfund.

Det er her, man lærer at forstå det danske samfund, det danske sprog, og at man i Dan-

mark har pligt til at forsørge sig selv.

Vi skal væk fra, at rigtig mange udlændinge, der kommer hertil, starter tilværelsen i et

sikkerhedsnet – kontanthjælpssystemet – som de ikke vikler sig ud af igen. Derfor foreslår

regeringen, at vi erstatter den eksisterende forsørgelseslogik med en arbejdslogik og en

arbejdspligt. Vi skal i langt højere grad møde nye borgere med tydelige krav og forvent-

ninger. Er det ikke muligt for den enkelte at finde et ordinært job, skal de borgere, der

ikke er integreret, og som modtager en ydelse, i en 37-timers arbejdspligt. Det vil sige, at

de skal have en hverdag, der som det klare udgangspunkt svarer til det at gå på arbejde

fuld tid, 37 timer om ugen. Og der skal være en tæt sammenhæng mellem indsats og

ydelse. Ligesom når man går på arbejde, hvor man også får løn for en indsats.

04 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Målet er, at flere kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver en del af det danske fælles-

skab – ikke, at de parkeres i en 37-timers arbejdspligt.

Succesfuld integration kræver også, at man definerer sig selv som en dansk medborger –

og ikke alene som medlem af en religiøs eller kulturel gruppe. Det går ikke, at man vælger

Danmark til som et land at opholde sig i, men ikke som et samfund, man skal bidrage til

og deltage aktivt i. Det resulterer i parallelsamfund.

Parallelsamfund udfordrer sammenhængskraften i et samfund som det danske, der byg-

ger på en forudsætning om, at man bidrager til fællesskabet og bekender sig til grund-

læggende frihedsrettigheder og demokratiske spilleregler. Derfor glæder det mig, at det

er et bredt flertal i Folketinget, der er enige om, at de integrationsudfordringer, som pa-

rallelsamfund medfører, skal bekæmpes. Og vi ser allerede i dag, at det går den rigtige

vej.

Og vi må heller ikke svigte ofrene for social kontrol eller vende det blinde øje til under-

trykkelsen af især visse kvinders og pigers frihedsrettigheder. Alle – uanset etnisk her-

komst eller køn – har ret til at træffe egne valg i livet om kærester, seksualitet, tro og

uddannelse. Også på dette område er der bred opbakning i Folketinget, og vi har allerede

strammet lovgivningen på området og tilført midler til forebyggelse og håndtering af

æresrelaterede sager. Regeringen vil blive ved med at tage udfordringerne alvorligt. Det

er afgørende, at vi som samfund fortsat støtter det enkelte menneske i kampen for basale

frihedsrettigheder og retten til et liv uden kontrol, vold og tvang.

Hverken de igangværende eller kommende integrationstiltag kan dog løse alle udfordrin-

ger med parallelsamfund, negativ social kontrol eller manglende integration på arbejds-

markedet. Vi skal arbejde videre med at løse disse udfordringer mange år endnu. Det er

en proces, som samfundet og staten skal understøtte, men selve beslutningen om at tage

Danmark til sig ligger hos den enkelte.

Med de skridt, regeringen har taget i 2021, er vi kommet lidt længere på en lang rejse

mod et samfund præget af mindre splittelse og mere fællesskab. I dette dokument kan I

læse mere om integrationsområdet i tal og hovedindsatserne, der fremmer og styrker

integrationen.

Mattias Tesfaye

Udlændinge- og integrationsminister

København, december 2021

05 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indholdsfortegnelse

1.0

Indledning

1.1 Indledning .................................................................................................................... 8

1.2 Sammenfatning ........................................................................................................... 8

2.0

Integrationsområdet i tal

2.1 Befolkningstal ............................................................................................................ 10

2.2 Stigende beskæftigelse, men fortsat stort beskæftigelsesgab for indvandrere

og efterkommere med oprindelse i MENAPT ................................................................. 10

2.3 Flygtninge har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet ............................................... 11

2.4 Igu-ordningen ............................................................................................................ 11

2.5 Relativt lavt uddannelsesniveau blandt borgere med oprindelse i MENAPT,

men udviklingen går den rette vej................................................................................... 13

2.6 Mange oplever negativ social kontrol, men der er sket en positiv udvikling i

omfanget ......................................................................................................................... 13

2.7 Hårdhændet børneopdragelse/vold.......................................................................... 15

2.8 Kvinder med oprindelse i MENAPT er overrepræsenterede på krisecentre ............. 15

2.9 Holdninger til børns valg af kæreste, ægtefælle eller om hvorvidt de har sex

før ægteskab.................................................................................................................... 15

3.0

Hovedindsatser på integrationsområdet

3.1 Udspil om 37-timers arbejdspligt .............................................................................. 17

3.2 Indsatsen mod parallelsamfund – status på boligområdet ....................................... 17

3.3 Aftale om blandede boligområder – næste skridt i kampen mod

parallelsamfund ............................................................................................................... 18

3.4 Bedre fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser ......................................... 19

3.4.1 To modeller til fordeling .............................................................................. 19

3.4.2 Skønnede konsekvenser af elevfordelingsmodellen ................................... 20

3.4.3 Mulighed for at give udfordrede gymnasier en ”frisk start” ....................... 20

3.5 Aftale om udmøntning af finanslovsramme til styrket indsats mod negativ

social kontrol ................................................................................................................... 20

06 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.5.1 Uddannelse og opkvalificering af fagfolk til opsporing og håndtering

af negativ social kontrol........................................................................................ 20

3.5.2 Inddragelse af civilsamfundsaktører – bevilling til foreningen Søstre

mod Vold og Kontrol (SVK) ................................................................................... 20

3.5.3 Styrket exit for ofre for negativ social kontrol, herunder etablering af

flere overgangspladser ......................................................................................... 21

3.5.4 Udvidelse af sikkerhedskonsulentordningen ............................................... 21

3.6 Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske

personer .......................................................................................................................... 21

3.7 Etablering af krisecenter til LGBTI-personer ............................................................. 22

3.8 Foreningsdeltagelse og integration ........................................................................... 23

3.8.1 Nyt samarbejde mellem UIM, DBU, DIF og DGI der skal sikre at flere

børn og unge med anden etnisk baggrund bliver aktive i foreningslivet ............. 23

3.8.2 Get2sport ..................................................................................................... 24

3.9 Aftale om Børnene Først ........................................................................................... 24

3.9.1 Målrettede bestemmelser om negativ social kontrol, æresrelaterede

konflikter og ekstremisme i Barnets lov ............................................................... 25

3.9.2 Alle børn skal kende deres rettigheder ....................................................... 25

3.9.3 Analyse om underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund ............... 25

3.9.4 Udgående indsatsteam ................................................................................ 25

3.9.5 Tydeliggørelse af pligter, ansvar og forventninger til forældre samt

børns rettigheder i Danmark ................................................................................ 25

3.10 Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol ......... 25

3.11 Lovforslag om REM mv. ........................................................................................... 26

3.12 Særlov om afghanske flygtninge ............................................................................. 27

07 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Indledning

1.1 Indledning

Den årlige integrationshandlingsplan giver en overordnet status for udviklingen på inte-

grationsområdet og for de af regeringens igangsatte og planlagte indsatser på området.

Målsætningen for integrationsindsatsen er at skabe rammerne for, at indvandrere og

flygtninge får bedre uddannelse og gode danskkundskaber, at alle har adgang til arbejds-

markedet og dermed mulighed for at være selvforsørgende, og for et samfund, hvor der

er et fællesskab om fundamentale værdier, samtidig med at mangfoldighed og personlig

frihed trives. For at understøtte denne målsætning har regeringen igangsat eller planlagt

en række større indsatser på integrationsområdet i 2021, som beskrives i de nedenstå-

ende afsnit.

Integrationshandlingsplanen består af tre kapitler. I kapitel 2 redegøres i tal for udviklin-

gen på integrationsområdet, herunder beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesniveau for

ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet

og selvforsørgelsesgrad samt oplevet negativ social kontrol blandt ikke-vestlige unge. I

kapitel 3 redegøres for de større indsatser på integrationsområdet i 2021.

Regeringens hovedindsats på integrationsområdet i 2021 omfatter overordnet tre te-

maer:



Indsats for aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet og tilegnelse af det danske sprog,

her-

under udspil om 37-timers arbejdspligt.



Indsats mod dannelse af parallelsamfund,

herunder aftale om elevfordeling på de

gymnasiale uddannelser og aftale om blandede boligområder.



Indsats mod negativ social kontrol og antidemokratiske værdier og normer,

herunder

aftale om Børnene Først og lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse

fysiske og juridiske personer.

1.2 Sammenfatning

Kapitel 2 beskriver dels udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen og uddannelsesniveau for

ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet

og selvforsørgelsesgrad ved hjælp af Udlændinge- og Integrationsministeriets egne be-

regninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Flere indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT

er kommet i arbejdet i

løbet af de seneste år, men der er stadig et betydeligt beskæftigelsesgab ift. personer

med dansk oprindelse. Ligeledes er uddannelsesgabet mellem 25-29-årige med oprin-

delse i MENAPT og 25-29-årige med dansk oprindelse mindsket betragtelig de seneste 10

år, men der er forsat et væsentligt uddannelsesgab.

Kapitel 2 beskriver dels oplevet negativ social kontrol blandt ikke-vestlige unge ved hjælp

af Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse. Der er sket en

positiv udvikling i omfanget af social kontrol, men der er stadig en stor andel af ikke-vest-

Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.

08 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

lige unge, som har oplevet social kontrol. Generelt har nydanskerne med oprindelse i ME-

NAPT mere konservative holdninger til deres børns valg af kæreste, ægtefælle og om,

hvorvidt de har sex før ægteskabet i forhold til nydanskere fra de øvrige ikke-vestlige

lande og personer med dansk oprindelse. Godt hver tredje af de 30+ årige med oprindelse

i MENAPT, synes ikke, at det er i orden at deres datter får en kæreste med en anden

religiøs overbevisning end datterens egen.

Kapitel 3 redegør og viser status for de hovedindsatser, der har haft særlig betydning for

integrationsområdet i løbet af 2021.

Der er i løbet af 2021 blevet igangsat en række initiativer, som blandt andet skal fremme

integrationen på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og samfundets demokratiske

værdifællesskab.

Regeringen har blandt andet præsenteret et forslag om at indføre en 37-timers arbejds-

pligt med henblik på at sikre, at flere nytilkomne og andre borgere med et integrations-

behov kommer i arbejde og bidrager til samfundet.

Derudover har regeringen og en række af Folketingets partier ligeledes indgået en ny af-

tale om elevfordeling på de gymnasiale uddannelser. Aftalen skal bremse den alvorlige

udvikling, hvor flere gymnasier i de større byer oplever social polarisering og etnisk op-

deling.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har herudover indgået en aftale om reformen

Børnene Først, der skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.

Endeligt har regeringen og et bredt politisk flertal i Folketinget også indgået en ny politisk

aftale om bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalen sikrer, at boligområder, der står på

kanten til at udvikle sig til parallelsamfund, får nye redskaber til at sikre en mere blandet

beboersammensætning.

09 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.0 Integrationsområdet i tal

Dette kapitel beskriver udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen og uddannelsesniveau for

ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet

og selvforsørgelsesgrad samt oplevet negativ social kontrol blandt ikke-vestlige unge.

2.1 Befolkningstal

Den 1. januar 2021 boede der i alt 817.000 indvandrere og efterkommere i Danmark, som

udgør 14 pct. af befolkningen. Knap 523.000 indvandrere og efterkommere – eller knap

9 pct. af befolkningen – har oprindelse i ikke-vestlige lande. Heriblandt er der hhv.

284.920 indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT (5 pct. af befolkningen)

og 237.720 indvandrere og efterkommere med oprindelse i de øvrige ikke-vestlige lande

(4 pct. af befolkningen).

2.2 Stigende beskæftigelse, men fortsat stort beskæftigelsesgab for indvan-

drere og efterkommere med oprindelse i MENAPT

Flere indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT er kommet i arbejde i lø-

bet af de seneste år, men der er stadig et betydeligt beskæftigelsesgab ift. personer med

dansk oprindelse. Mens 54 pct. af 18-64-årige mænd med oprindelse i MENAPT var i løn-

modtagerbeskæftigelse i 2. kvartal 2021, var den tilsvarende andel blandt personer med

dansk oprindelse 76 pct. For kvinderne er tallene hhv. 46 pct. og 75 pct.,

jf. figur 1.

Figur 1.

Andel 18-64-årige i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på oprindelse og køn, 4. kvartal

2010-2020, og 1. og 2. kvartal 2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Dansk oprindelse, mænd

Oprindelse i MENAPT, mænd

Øvrig ikke-vestlig oprindelse, mænd

Dansk oprindelse, kvinder

Oprindelse i MENAPT, kvinder

Øvrig ikke-vestlig oprindelse, kvinder

Anm.: Personer i lønmodtagerbeskæftigelse inkluderer personer i støttet og ordinær beskæftigelse.

Anm.: Der er ikke korrigeret for eventuelle sæsonudsving.

Kilde: Udlændinge-og Integrationsministeriets udlændingedatabase, IMLON01B.

10 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.3 Flygtninge har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet

Deloittes rapport

Analyse af flygtninges fastholdelse i beskæftigelse

fra 2019 viser, at

flygtninge generelt har en relativt løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt flygtninge

og familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i perioden 1997-2016 og var i al-

deren 17-36 år ved indvandring, er det kun omkring 20 pct., der er selvforsøgende hele

året efter 20 års ophold i Danmark. Til sammenligning er den tilsvarende andel blandt

personer med dansk oprindelse lidt over 60 pct.

Rapporten viser endvidere, at selvforsørgelsesgraden for flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge er stigende i de første otte år efter indvandring. Mændenes selvforsør-

gelsesgrad stiger til omkring 40 pct., mens tallet for kvinderne er væsentligt lavere og

omkring 25 pct. efter otte år i landet. Herefter falder selvforsørgelsesgraden blandt

mænd, jo længere tid de har været i landet, mens selvforsørgelsesgraden er nogenlunde

stabil for kvinder.

2.4 Igu-ordningen

Igu-ordningen er en trædesten til arbejdsmarkedet for nytilkomne flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge mellem 18 og 39 år, som har haft folkeregisteradresse i Dan-

mark i mindre end 10 år. Et igu-forløb er 2-årigt og består af en praktikdel og en skoledel.

I perioden juli 2016-september 2021 er der registreret ca. 2.704 aftaler,

jf. figur 2.

Antallet

af registrerede aftaler var højest i 2017, med lidt over 1.100 aftaler. Siden begyndelsen af

2019 er der registreret i alt 860 forløb, dvs. antallet af nyregistrerede forløb er faldet

markant. I 2021 oprettes der knap 10 igu-forløb pr. måned.

Figur 2.

Antal registrerede igu-forløb, juli 2016-september 2021.

160

140

120

100

500

2.000

1.500

1.000

3.000

2.500

juli

april

januar

oktober

2016

2017

2018

2019

2020

oktober

januar

2021

Antal registrerede igu-forløb (venstre akse)

Akkumuleret antal af registrerede forløb (højre akse)

Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for særligt den seneste måned være vurderet for lavt.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Deloittes rapport kan tilgås digitalt

her.

11 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

april

juli

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lidt over 4 ud af 10 igu-forløb gennemføres,

jf. figur 3.

Andelen af kvinder, der gennem-

fører igu, er ca. 5 pct. point højere end andelen af mænd.

Figur 3.

Status for igu-forløb, som vurderes til at skulle være afsluttet senest pr. 31. marts

2021, fordelt på køn.

I alt (1.963)

Kvinder (605)

Mænd (1.358)

10%

42%

45%

40%

20%

30%

40%

Afbrudt

50%

60%

54%

53%

55%

70%

80%

90%

100%

Gennemført

Aldrig påbegyndt

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 31. marts 2021.

Anm.: Tallene er foreløbige.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Knap 6 ud af 10 gennemførte igu-forløb karakteriseres ved, at den tidligere igu-ansatte

enten er i lønmodtagerbeskæftigelse eller modtager SU/SVU

, mens 5 pct. er på SHO-

ydelse,

jf. figur 4.

Ca. 44 pct. af de igu-forløb, der bliver afbrudt eller aldrig påbegyndt,

kendetegnes ved, at personerne er på offentlig forsørgelse (ekskl. SU/SVU) 3 måneder

efter et endt forløb.

Figur 4.

Igu-forløb, som vurderes at være afsluttet senest pr. 31. marts 2021, fordelt på status

for igu-forløb og forsørgelsesstatus 3 måneder efter afsluttet forløb.

Afbrudt (1.061)

Aldrig påbegyndt (84)

Gennemført (818)

10%

29%

50%

20%

30%

40%

15%

17%

3%5%

50%

60%

70%

10%

40%

51%

32%

80%

90% 100%

Lønmodtagerbeskæftigelse

Hverken lønindkomst eller offentlig forsørgelse

Dagpenge

SU/SVU modtagere

SHO-ydelse mv.

Andet

Anm.: I parentes angives antallet af igu-forløb, der vurderes at være gennemført senest pr. 31. marts 2021.

Anm.: Kategorien ’Andet’ inkluderer jobafklaring, barselsdagpenge, sygedagpenge samt status som udrejst eller

død. Kategorien ’SHO-ydelse mv.’ inkluderer selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp

og uddannelseshjælp. Kategorien ’Dagpenge’ inkluderer dagpenge og supplerende dagpenge.

Anm.: Tallene er foreløbige.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Stati-

stik, Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en uddannelsesstøtte, der giver mulighed

for efter- eller videreuddannelse i arbejdstiden.

12 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.5 Relativt lavt uddannelsesniveau blandt borgere med oprindelse i ME-

NAPT, men udviklingen går den rette vej

Blandt de 25-29-årige indvandrere, der er indvandret som 0-12 årige, og efterkommere

med oprindelse i MENAPT har 46 pct. af mændene og 67 pct. af kvinderne en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse (dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse) i

2020, mod 73 pct. af mændene og 80 pct. af kvinderne med dansk oprindelse. Der er

således et betydeligt uddannelsesgab,

jf. figur 5.

Uddannelsesgabet mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse er mindsket

betragteligt i løbet af de seneste 10 år. Andelen af mænd med oprindelse i MENAPT, som

har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget med 12 procent-

point fra 2010 til 2020, mens andelen for kvinder med oprindelse i MENAPT er steget med

16 procentpoint i samme periode.

Figur 5.

Andel 25-39-årige, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse,

fordelt på oprindelse og køn, 2010-2020.

Mænd

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

Kvinder

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Dansk oprindelse

MENAP-lande og Tyrkiet

Øvrige ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

MENAP-lande og Tyrkiet

Øvrige ikke-vestlige lande

Anm.: Erhvervskompetencegivende uddannelse omfatter erhvervsfaglig, kort, mellemlang og lang videregående ud-

dannelse samt bacheloruddannelse.

Anm.: Nogle personer med en højst gennemført udenlandsk uddannelse kan indgå i opgørelsen som personer med

højst gennemført dansk uddannelse. Det skyldes, at det ikke er muligt at afgøre, hvorvidt uddannelsen er dansk eller

udenlandsk, i enkelte datakilder vedr. personernes uddannelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase, IMUDD042.

2.6 Mange oplever negativ social kontrol, men der er sket en positiv udvik-

ling i omfanget

Der har været en positiv udvikling i omfanget af negativ social kontrol, når det gælder

muligheden for selv at vælge ægtefælle/kæreste: Færre 18-29-årige indvandrere og ef-

terkommere med ikke-vestlig oprindelse oplever at blive begrænset i deres valg af kære-

ste eller ægtefælle siden 2012,

jf. figur 6.

13 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

2020

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der er forsat en stor andel af ikke-vestlige unge, som har oplevet social kontrol: 17 pct. af

kvinderne og 14 pct. af mændene med ikke-vestlig oprindelse i alderen 18-29 år oplever

at få begrænset deres frihed til selv at vælge kæreste eller ægtefælle

jf. figur 6.

Als Research undersøgelse

Unges oplevelser af negativ social kontrol

fra 2018 viser, at

andelen af unge i alderen 15-17 år, som oplever at blive begrænset i deres valg af kæreste

eller ægtefælle, er endnu større blandt de 18-29 årige. Af de 15-27-årige med ikke-vestlig

baggrund er det således 37 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene, der oplever at blive

begrænset af familien,

jf. figur 7.

Figur 6.

Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der

oplever at få begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg

af kæreste eller ægtefælle, pct.

40%

30%

20%

10%

2012

2014

2016

Mænd

Kvinder

2018

2020

19%

32%

28%

17%

21%

13%

21%

14%

17%

Anm: Der foreligger kun en opgørelse for de angivne år.

Anm.: Udviklingen er signifikant (P-værdi <0,05)

Anm.: Indvandrere, som har boet i Danmark i under 3 år, er ikke inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Udlændinge-og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse

Figur 7.

Andelen af 15-17 årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og

personer med dansk eller vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestem-

melse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og med hensyn til valg af

uddannelse og venner, pct.

Vælg af kæreste

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Ikke-vestlig oprindelse

Drenge

Dansk og vestlig oprindelse

Piger

Ikke-vestlig oprindelse

Mænd

Dansk og vestlig oprindelse

Kvinder

24%

37%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

12%

Valg af uddannelse og venner

10%

Kilde: Als Research ”Unges oplevelser af negativ social kontrol”, 2018.

I Udlændinge-og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse er det først i

2021 muligt at opdele indvandrere og efterkommere efter, om de har oprindelse i hhv.

MENAPT og øvrige ikke-vestlige lande.

Als Research undersøgelse kan tilgås digitalt

her.

14 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.7 Hårdhændet børneopdragelse/vold

VIVES

børneforløbsundersøgelse,

SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet

, fra

2021 viser, at børn i indvandrerfamilier i højere grad end danske børn er udsat for vold i

opdragelsen.

SPOR er en spørgeskemabaseret forløbsundersøgelse, der følger mere end 50.000 børn

fra spæd- og småbørnsalderen op til voksenlivet.

Mindst hvert ottende barn i SPOR har oplevet en eller anden grad af hårdhændet opdra-

gelse/vold i løbet af de seneste to måneder i form af dask, rusk, smæk eller slag. Andelen

stiger med barnets alder, men de mest markante forskelle ses i relation til forældres til-

knytning til arbejdsmarkedet samt forældres herkomst, hvor 36 pct. af børn af efterkom-

mere eller indvandrere har oplevet hårdhændet opdragelse/vold.

2.8 Kvinder med oprindelse i MENAPT er overrepræsenterede på krisecen-

tre

Kvinder med oprindelse i MENAPT er overrepræsenteret på kvindecentre,

jf. tabel 1.

Tæt

på halvdelen af de 18-24-årige kvinder med ophold på kvindekrisecentre havde oprin-

delse i MENAPT.

Tabel 1.

Kvinder i alderen 18 år og derover på kvindekrisecentre i 2019, fordelt på oprindelse

og alder, antal og pct.

18-24-årige

Antal

Ikke-vestlig oprindelse, MENAPT

Ikke-vestlig oprindelse, øvrige lande

Vestlig oprindelse

Dansk oprindelse

I alt

160

135

346

Andel

46 %

12 %

39 %

100 %

25-39-årige

Antal

295

207

493

1.079

Andel

27 %

19 %

46 %

100 %

40 år og derover

Antal

133

331

605

Andel

22 %

16 %

55 %

100 %

Antal

588

346

137

959

2.030

I alt

Andel

29 %

17 %

47 %

100 %

Anm: Opgørelsen omfatter ikke kvinder med anonymt ophold. Der er ca. 6 pct. af populationen, hvor Danmarks Sta-

tistik ikke har korrekt cpr.nr., som ikke indgår i ovenstående opgørelse.

Anm.: Tallene summerer ikke til totalen på grund af afrundinger.

Anm.: Alderen er opgjort ultimo året. Det skal bemærkes, at tallene ikke er korrigeret for baggrundsfaktorer og at

forskellene mellem indvandrere og kvinder med dansk baggrund også kan skyldes forhold som ressourcer og net-

værk.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

2.9 Holdninger til børns valg af kæreste, ægtefælle eller om hvorvidt de har

sex før ægteskab

Generelt har nydanskere med oprindelse i MENAPT mere konservative holdninger til de-

res børns valg af kæreste, ægtefælle og til, hvorvidt de har sex før ægteskabet i forhold

til nydanskere fra de øvrige ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse,

jf. figur

Godt hver tredje af de 30+-årige med oprindelse i MENAPT, synes ikke, at det er i orden,

at deres datter får en kæreste med en anden religiøs overbevisning end datterens egen.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Børneforløbsundersøgelsen fra VIVE kan tilgås digitalt

her.

15 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det samme gælder for hver ottende af de 30+-årige med dansk oprindelse og hver sy-

vende blandt de 30+-årige med oprindelse i de øvrige ikke vestlige lande,

jf. figur 3.

Godt halvdelen af de 30+-årige med oprindelse i MENAPT, synes ikke, at det er i orden,

at deres datter har sex før ægteskab. Det samme gælder for 2 pct. af de 30+-årige med

dansk oprindelse og 17 pct. af de 30+-årige med oprindelse i de øvrige ikke-vestlige lande,

jf. figur 8.

Figur 8.

Andelen der er helt uenige eller uenige i, at det er i orden, at deres datter hhv. får en

kæreste med en anden religiøs overbevisning end sin egen, bliver gift med en person med en

anden religiøs overbevisning end sin egen og har sex før ægteskab.

60%

51%

50%

45%

40%

32%

30%

25% 25%

30%

20%

15%

12%

4% 5%

17%

14%

11%

10%

14% 15%

10%

18-29 år

30+ år

18-29 år

MENAPT

30+ år

18-29 år

30+år

Dansk oprindelse

Øvrig ikke-vestlig

Kæreste med en person med en anden religiøs overbevisning end sin egen

Gift med en person med en anden religiøs overbevisning end sin egen

Sex før ægteskab

Anm.: Indvandrere, som har boet i Danmark i under 3 år, er ikke inkluderet i opgørelsen.

Anm.: Der er anvendt vægtede svar fra 4.963 respondenter. Figuren summerer ikke til 100, da besvarelserne ’ved

ikke’ og ’ønsker ikke at svare’ er udeladt i figuren. Besvarelserne ”Helt uenig” og ”uenig” er slået sammen.

Kilde: Udlændinge-og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse 2021.

16 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.0 Hovedindsatser på integrationsområdet

Dette kapitel beskriver de hovedindsatser, der har haft særlig betydning for integrations-

området i løbet af 2021.

3.1 Udspil om 37-timers arbejdspligt

Regeringen har den 7. september 2021 præsenteret reformudspillet

”Danmark kan mere

I”,

som skal få endnu flere i arbejde og sikre, at flere bidrager til samfundet bl.a. ved at

indføre en 37-timers arbejdspligt.

Baggrunden for regeringens forslag om en 37-timers arbejdspligt er, at der i dag er for

mange med ikke-vestlig baggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet. 6 ud af 10 kvin-

delige indvandrere og efterkommere fra MENAPT er uden job. Det er et problem for kvin-

derne, men det er også et problem for deres børn og for sammenhængskraften i det dan-

ske samfund.

Regeringen tror på, at den bedste vej til en vellykket integration er ved at have et arbejde.

Det er på arbejdspladsen, at man skaber et netværk og lærer det danske sprog. Hvis man

ikke kan finde et job, er det næstbedste at have en hverdag, som svarer til at gå på ar-

bejde. Derfor foreslår regeringen, at alle nytilkomne og andre borgere i kontanthjælpssy-

stemet med et integrationsbehov, som udgangspunkt skal bidrage i 37 timer om ugen for

at modtage den fulde ydelse. Indsatsen kan f.eks. bestå af nyttejobs, virksomhedspraktik

og danskundervisning.

Med en 37-timers arbejdspligt ønsker regeringen at skabe en tæt sammenhæng mellem

borgerens indsats og ydelse. Den eksisterende forsørgelseslogik skal erstattes af en ar-

bejdslogik. Det skal være tydeligt for den enkelte, at hvis man ikke møder op i sin indsats,

og hvis man ikke har en lovlig grund til fraværet, trækkes man i sin ydelse den pågældende

dag. Målet er at få flere tættere på et ordinært arbejde. Men arbejdspligten stiller også

krav til, at man kommer ud ad døren om morgenen og deltager aktivt i det danske sam-

fund.

Målgruppen for en 37-timers arbejdspligt skal i første omgang være alle modtagere af

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO-ydelse) samt uddannel-

ses- og kontanthjælpsmodtagere, der har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire

år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse. Det sva-

rer til en målgruppe på ca. 18.000 personer. Målgruppen omfattes gradvist bl.a. for at

understøtte omstillingen i kommunerne.

Regeringens udspil til en 37-timers arbejdspligt drøftes pt. med Folketingets partier.

3.2 Indsatsen mod parallelsamfund – status på boligområdet

I foråret 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget aftalerne om bekæmpelse af parallel-

samfund. Initiativerne i aftalerne på

boligområdet, børne- og ungeområdet og politiets

område

skal sikre, at der i 2030 ikke er flere parallelsamfund i Danmark.

På

boligområdet

er der indført nye definitioner og flere kategorier af boligområder, som

har fået nye og differentierede redskaber til målrettet at forbedre beboersammensæt-

ningen og omdanne boligområderne til velfungerende bydele.

17 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

udsatte boligområder

der som minimum opfylder to ud af fire kriterier vedr. beskæfti-

gelse, kriminalitet, uddannelse og indkomst, er der bl.a. indført obligatoriske udlejnings-

regler. Nye regler gør det desuden lettere at omdanne områderne via salg og nedrivning.

Det samme gælder i parallelsamfundsområder, der opfylder minimum to sociale kriterier

og har en høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Omdannelsesområder

er boligområder, der har været på listen over parallelsamfund i de

seneste fem år. Her skal der udarbejdes en udviklingsplan for, hvordan andelen af almene

familieboliger inden 2030 er nedbragt til maksimalt 40 pct. I 2021 er 17 udviklingsplaner

under implementering. Alle planerne er godkendt af indenrigs- og boligministeren.

Der blev i forbindelse med parallelsamfundsaftalerne indgået aftale om at afsætte ca. 10

mia. kr. fra Landsbyggefonden til omdannelser, dvs. salg, nedrivning, renoveringer, bedre

infrastruktur og boligsociale indsatser i perioden 2019-2026.

Initiativerne har allerede vist en effekt i forhold til regeringens mål. Der er sket et markant

fald i antallet af områder på listerne over udsatte boligområder fra parallelsamfundslov-

givningen trådte i kraft i 2018 og frem til 2021. Pr. 1. december 2021 er der 20 områder

på listen over udsatte boligområder, mod 43 i 2018. På listen over parallelsamfund er der

pr. 1. december 2021 12 boligområder mod 29 i 2018. Antallet af omdannelsesområder

er faldet til 10 i 2021 mod 15 i 2018.

Regeringens ghettorepræsentanter følger indsatsen mod parallelsamfund, ligesom In-

denrigs- og Boligministeriet har etableret et implementeringsforum, hvor kommuner

med omdannelsesområder mødes med relevante ministerier. Desuden afrapporteres der

årligt om indsatserne i redegørelse om parallelsamfund, ligesom der afholdes et top-

møde.

Senest er der i juni 2021 i kredsen bag parallelsamfundsaftalen på boligområdet indgået

aftale om at indføre en ny områdekategori for boligområder, der har brug for en forebyg-

gende indsats. Her indføres ligeledes udlejningsregler, som skal forbedre beboersam-

mensætningen og muligheder for omdannelse.

3.3 Aftale om blandede boligområder – næste skridt i kampen mod paral-

lelsamfund

I juni 2021 indgik kredsen bag parallelsamfundsindsatserne (regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance) en ny politisk aftale,

som skal forebygge, at flere boligområder udvikler sig til parallelsamfund.

Det er aftalt at indføre en ny områdekategori for boligområder der er tæt på at blive ud-

satte. Områderne betegnes forebyggelsesområder og kommuner og boligorganisationer

får nye redskaber og pligt til at sætte yderligere ind.

Forebyggelsesområder er store boligområder, der ikke optræder på listen over udsatte

boligområder, men hvor andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet, dømt for krimi-

nalitet, som kun har grundskole og en lav indkomst, er relativt høj. Udover at opfylde

minimum to af de fire sociale kriterier skal andelen af indvandrere og efterkommere fra

ikke-vestlige lande overstige 30 pct. Der er 62 forebyggelsesområder pr. 1 december

2021.

18 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ligesom i udsatte boligområder indføres obligatoriske udlejningsregler, som skal styrke

beboersammensætningen. Fleksible udlejningskriterier skal give fortrinsret til boligsø-

gende i uddannelse og arbejde og kommuner må ikke anvise boligsøgende, der for nyligt

er dømt, kan forventes at skabe utryghed, ikke er europæiske statsborgere eller modta-

ger integrationsydelse.

Herudover er det aftalt, at nedrivning af almene boliger kan godkendes i forebyggelses-

områder, hvis der er behov for at omdanne området med henblik på at forebygge alvorlig

udsathed eller fastholde en positiv udvikling.

Med aftalen kan alle kommuner desuden indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning

med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.

Endelig gennemføres en generel opdatering af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

Terminologien ændres, så ghettoområder fremover betegnes parallelsamfund og hårde

ghettoområder betegnes omdannelsesområder. Reglerne om bytte og fremleje i udsatte

boligområder strammes, sådan at udlejningskriterier vedr. uddannelse og beskæftigelse

også gælder her. Endelig skal boligområder have været på listen over parallelsamfund i

fem år mod tidligere fire år før de kategoriseres som omdannelsesområder.

For at understøtte indsatsen mod parallelsamfund er der med den nye aftale afsat 500

mio. kr. i Landsbyggefondens til indsatser i nye udviklingsplaner.

Lovforslaget der udmønter aftalen trådte i kraft 30. november 2021.

3.4 Bedre fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser

Regeringen indgik den 10. juni 2021 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om ”Den Ko-

ordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser”. Aftalen indebærer en ny

model for fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser med ikrafttræden fra skole-

året 2023/24. Løsningen giver gymnasierne en mere balanceret elevsammensætning og

sikrer, at gymnasier i udkantsområder kan overleve. Fordelingen af elever sker som noget

nyt i en landsdækkende fordelingsmekanisme, som man kender det fra de videregående

uddannelser. Fordelingen sikrer, at så mange unge som muligt får deres førsteprioritet

inden for de fastsatte fordelingsregler.

3.4.1 To modeller til fordeling

Landet inddeles i såkaldte fordelingszoner og afstandszoner. I begge zoner kan eleverne

søge en gymnasial afdeling, hvor i landet de vil, og udgangspunktet for fordelingen er

elevernes egne prioriteringer. I fordelingszoner, som er i og omkring København, Aarhus

og Odense, sikrer modellen, at de gymnasiale afdelinger har en blanding af unge med

forskellig forældrebaggrund for at undgå, at unge kun møder unge med samme baggrund

som dem selv, fx i forhold til social, kulturel eller etnisk baggrund. Det sker ved, at de

enkelte gymnasiale afdelinger har plads til et bestemt antal ansøgere inden for tre for-

skellige forældreindkomstgrupper. I resten af landet, de såkaldte afstandszoner, hvor

elevsammensætningen i forvejen er i bedre balance, vægtes transporttid, og reglerne

fortsætter stort set som i dag.

19 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.4.2 Skønnede konsekvenser af elevfordelingsmodellen

Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser skønnes at nedbringe

antallet af afdelinger med en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst. De bereg-

ningstekniske eksempler viser, at antallet af gymnasier med en høj andel elever med ikke-

vestlig herkomst vil falde. Det skal bemærkes, at beregningerne er behæftet med usik-

kerhed, blandt andet fordi de er foretaget på baggrund af elevernes nuværende søge-

mønstre under gældende regler. Den nye model må forventes at påvirke søgemønstrene,

ligesom der er andre forhold, der ikke kan modelleres præcist.

3.4.3 Mulighed for at give udfordrede gymnasier en ”frisk start”

Den 4. oktober 2021 indgik forligskredsen bag aftalen en tillægsaftale om midlertidigt

stop for optag på udvalgte institutioner. Aftalen giver seks særligt udfordrede institutio-

ner mulighed for en frisk start ved at lukke for optaget af nye førsteårselever på alle eller

dele af deres uddannelsesudbud i ét skoleår (2022/23). De berørte institutioner vil mod-

tage et særtilskud, således at de kan opretholde deres personale og driftsudgifter.

3.5 Aftale om udmøntning af finanslovsramme til styrket indsats mod ne-

gativ social kontrol

Den 25. januar 2021 indgik regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen og Alternativet en aftale om udmøntningen af finanslovsramme på i alt 40 mio. kr.

i perioden 2021-2024 til en styrket indsats mod negativ social kontrol.

Aftalen omfatter følgende fire indsatsområder:

Uddannelse og opkvalificering af fagfolk til opsporing og håndtering af negativ social

kontrol

Inddragelse af civilsamfundsaktører – bevilling til foreningen Søstre mod vold og

kontrol

Styrket exit for ofre for negativ social kontrol, herunder etablering af flere udslus-

ningsboliger

Udvidelse af sikkerhedskonsulentordningen

3.5.1 Uddannelse og opkvalificering af fagfolk til opsporing og håndtering af negativ

social kontrol

Der er indgået kontrakt med Københavns Professionshøjskole om udvikling af hhv. et

samtaleværktøj og et udredningsværktøj målrettet jobcentermedarbejdere, og der er

indledt samarbejde med fire kommuner (København, Aarhus, Odense og Helsingør), som

skal kvalificere værktøjerne gennem behovsafdækning og test. Værktøjerne forventes

færdigudviklet og implementeret i de fire testkommuner i løbet af første kvartal 2022.

Udvikling og afprøvning af modul til efter- og videreuddannelse af lærere og andre fag-

professionelle undervisere og pædagoger gennemføres i samarbejde med den samlede

professionshøjskolesektor gennem Danske Professionshøjskoler (DP). Modulet forventes

færdigudviklet i foråret 2022.

3.5.2 Inddragelse af civilsamfundsaktører – bevilling til foreningen Søstre mod Vold og

Kontrol (SVK)

Der er indgået resultatkontrakt med SVK den 12. april 2021 om tilskud til fire hovedspor

i SVKs bredere indsats: 1) netværksskabende aktiviteter for foreningens frivillige, 2) sam-

arbejde og forankring i øvrige civilsamfund, 3) afvikling af oplysningskampagner, konfe-

rencer og undervisningsmaterialer samt 4) Udvikling af best practice til udrulning i andre

kommuner.

20 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.5.3 Styrket exit for ofre for negativ social kontrol, herunder etablering af flere over-

gangspladser

På baggrund af en puljeansøgning er der indgået aftale med Kvindecenterfonden Danner-

huset om etablering af fire nye overgangspladser til kvinder, evt. med børn, der bryder

med deres familier som følge af negativ social kontrol

Endvidere har Udlændingestyrelsen i samarbejde med SIRI udviklet en webinar-række for

landets krisecentre, som afholdes i perioden 2021-2024. På Webinarerne bliver der oplyst

om reglerne for familiesammenføring og inddragelse af opholdstilladelse, herunder bl.a.

med særlig fokus på hensynet til samlivsophør på grund af fysisk og psykisk vold. Samtidig

vejledes der om muligheden for at opnå opholdstilladelse på andet grundlag. Udlændin-

gestyrelsen har desuden oprettet en hotline med specialiseret rådgivning til krisecenter-

medarbejdere og kvinder i målgruppen.

SIRI har indgået resultatkontrakt med Dannerstiftelsen i april 2021 om tilskud til Danner-

stiftelsens rådgivning og psykologstøtte til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, her-

under til rådgivning på flere sprog. Bevillingen anvendes til at udbygge den del af Danner-

stiftelsens projekt ”Sig det til nogen - Migrant”, der er målrettet kvinder med migrantbag-

grund.

SIRI har indgået resultatkontrakt med RED Center i maj 2021 om udvidelse af det eksiste-

rende tilbud om psykologstøtte og terapi i regi af RED Center mod æresrelaterede kon-

flikter, hvor unge gennem psykologsamtaler kan få hjælp til at udvikle strategier til at

håndtere deres livssituation samt kan modtage traumebehandling. Foreløbig har 121 bor-

gere deltaget i psykologforløb, og 37 borgere har deltaget i gruppeforløb om traumebe-

handling.

Der er endeligt afsat midler til opdatering og drift af Mærk app’en, der er et hjælpered-

skab, som giver hurtig vejledning til unge, der står i en æresrelateret konflikt. Der er iden-

tificeret en række funktioner, som app’en evt. vil kunne indeholde.

3.5.4 Udvidelse af sikkerhedskonsulentordningen

SIRI har indgået resultatkontrakter om både videreførelsen og udvidelsen af sikkerheds-

konsulentordningen med de fire kommuner Aalborg, Aarhus, København og Odense.

Kommunerne har efterfølgende ansat nye sikkerhedskonsulenter, og SIRI har i 4. kvartal

2021 tilrettelagt og gennemført opkvalificering af de nye sikkerhedskonsulenter for at

sikre, at alle kan varetage funktionen.

3.6 Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridi-

ske personer

Med henblik på at imødegå, at antidemokratiske kræfter kan give donationer til trossam-

fund, foreninger m.v. i Danmark – og dermed købe sig til indflydelse – fremsatte regerin-

gen den 11. november 2020 lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse

fysiske og juridiske personer.

Lovforslaget blev vedtaget den 9. marts 2021, og trådte i kraft den 15. marts 2021.

21 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lovens formål er at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske

statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modar-

bejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

ved at give donationer.

Med loven kan udlændinge- og integrationsministeren, efter indstilling fra Udlændinge-

styrelsen, træffe afgørelse om, hvorvidt fysiske og juridiske personer, der modarbejder

eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, skal

optages på en offentlig forbudsliste. En person kan kun optages på listen, hvis der er en

vis sandsynlighed for, at den pågældende person har til hensigt at yde en donation til en

eller flere modtagere i Danmark.

Forud for konkrete afgørelser høres Udenrigsministeriet om eventuelle udenrigspolitiske

konsekvenser af optagelse af den pågældende på forbudsliste. Vurderer Udenrigsmini-

steriet, at optagelse af den pågældende person på den offentlige forbudsliste vil kunne

få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, undlader udlændinge- og integrationsmi-

nisteren at optage vedkommende på forbudslisten.

Det er efter loven forbudt at modtage en eller flere donationer, der enkeltvis eller tilsam-

men inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en

fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste. En overtrædelse

af forbuddet vil kunne straffes med bøde. I tilfælde, hvor modtageren først efter modta-

gelsen bliver bekendt med at have modtaget en donation fra en person på forbudslisten,

skal modtageren returnere donationen til donator eller, hvis dette ikke er muligt, over-

føre den til en konto, der administreres af Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er færd med at implementere loven. Der er i den

forbindelse oprettet en ny enhed i Udlændingestyrelsen, som fremadrettet skal arbejde

med forbudslisten, herunder finde og vurdere potentielle kandidater til listen.

3.7 Etablering af krisecenter til LGBTI-personer

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev i forbindelse

med aftale om finansloven for 2021 enige om at styrke indsatsen for LGBTI+ personer

med en etnisk minoritetsbaggrund, og der er afsat 5,0 mio. kr. årligt i perioden 2021-

2024.

Minoritetsetniske LGBTI+ personer er en særlig udsat målgruppe, da de som dobbeltmi-

noritet i højere grad er udsat for homofobi, vold, æresrelaterede overgreb og negativ

social kontrol m.v. i visse etniske minoritetsmiljøer end, hvad der er tilfældet for LGBTI+

personer med etnisk dansk baggrund. Undersøgelsen Nydanske LGBT-personers levevil-

kår fra 2015 viser, at 33 pct. af nydanske LGBT-personer har overvejet at begå selvmord

inden for det seneste år, mens det gælder for 19 pct. af de øvrige LGBT-personer. Under-

søgelsen viser også, at 13 pct. af nydanske LGBT-personer har været udsat for vold og 18

pct. for voldstrusler fra deres familie.

En række organisationer påpeger også, at ophold på de eksisterende krisecentre kan

være en psykisk belastning for LGBTI+ personer med minoritetsetnisk baggrund bl.a.

fordi, gruppen i nogle tilfælde oplever homofobi og chikane fra andre beboere. Målgrup-

pen har ofte PTSD eller store psykiske vanskeligheder, og de oplever desuden en høj grad

22 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

af ensomhed. De har endvidere behov for hjælp til at søge job eller uddannelse, finde en

bolig, betale regninger og lignende.

Det nye krisecenter er målrettet minoritetsetniske LGBTI+ personer, som er udsat for fy-

sisk og psykisk vold samt er ofre for æresrelaterede konflikter. Krisecentret rummer plads

til seks personer fra hele landet, to indslusningspladser og to overgangsboliger. Krisecen-

tret vil, udover at tilbyde ophold, tage hånd om beboernes udfordringer og hjælpe dem

videre til en selvstændig tilværelse efter endt ophold. De særlige udfordringer, som mål-

gruppen har, vil blive klarlagt i en indledende afdækning, som skal danne grundlag for

udvikling af krisecentertilbuddet samt for en rådgivnings- og vejledningsindsats tilpasset

målgruppens særlige problemstillinger.

SIRI har den 19. juli 2021 indgået aftale med RED Center mod æresrelaterede konflikter

om at løse opgaven i samarbejde med Sabaah (forening for minoritetsetniske LGBT+ per-

soner) og Als Research (forsknings- og rådgivningsvirksomhed). Krisecentret forventes åb-

net 1. kvartal 2022.

Krisecentret bliver en del af den samlede organisation RED Center. Rådgivnings- og vejle-

derindsatsen vil blive varetaget af RED Rådgivning i samarbejde med Sabaah. Als Research

forestår den indledende afdækning af målgruppen og dens støttebehov i samarbejde

med RED Center, Sabaah og SIRI. Als Research udvikler og implementerer en registrerings-

og dokumentationspraksis i samarbejde med RED Center og SIRI.

3.8 Foreningsdeltagelse og integration

Aktiv foreningsdeltagelse kan bidrage til øget integration. Børn med anden etnisk bag-

grund, herunder særligt piger er imidlertid mindre foreningsaktive sammenlignet med

børn med dansk oprindelse, ligesom der er betydeligt færre foreningstilbud i de udsatte

boligområder. F.eks. viser en DBU-undersøgelse fra 2019, at 7 procent af klubmedlem-

merne var indvandrere og efterkommere, mens de udgør 14 procent af den samlede be-

folkning.

3.8.1 Nyt samarbejde mellem UIM, DBU, DIF og DGI der skal sikre at flere børn og

unge med anden etnisk baggrund bliver aktive i foreningslivet

UIM, DBU, DIF og DGI er derfor blevet enige om et nyt fælles samarbejde, hvor alle for-

pligter sig til at arbejde for at få flere børn og unge med anden etnisk baggrund til at blive

en del af foreningslivet, samt at få deres forældre ind som frivillige i foreningslivet. Alt

sammen med det formål at styrke integrationen af disse grupper. Udgangspunktet er, at

når børn træder ind på en fodboldbane, i en gymnastiksal eller en boksering, er det idræt-

ten, fællesskabet og det gensidige møde, det handler om. Ikke sociale, kulturelle eller

etniske baggrunde.

I første omgang arbejdes der på at få kortlagt dækkende tal for deltagelsen i idrætsfor-

eninger i dag samt de faktorer, som hindrer og fremmer nydanskernes deltagelse i idræts-

foreninger. Det skal efterfølgende danne grundlag for fastlæggelsen af nationale målsæt-

ninger med henblik på at få flere børn og unge med anden etnisk baggrund, herunder

særligt piger og kvinder, til at blive en del af foreningslivet, samt at få deres forældre

aktiveret som frivillige. Alt sammen med det formål at styrke integrationen.

23 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Målingen af deltagelsen i idrætsforeninger foretages som et led i Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse 2022 og gentages hver andet år. Da-

taindsamlingen gennemføres af Danmarks Statistik. Ministeriet samarbejder dertil med

bl.a. VIVE om udviklingen af spørgerammerne.

Målingen forventes at være klar til offentliggørelse medio juni 2022.

3.8.2 Get2sport

Get2Sport er organiseret under DIF og målet med indsatsen er, at børn og unge under 18

år, der bor i de definerede ghettoområder eller i et af de andre udsatte boligområder,

bliver idrætsaktive i en lokal idrætsforening og profiterer af den positive sociale kapital,

som et engagement i foreningslivet kaster af sig.

Kernen i DIF get2sports indsats er, at de tilbyder støtte til praktiske og ressourcemæssige

udfordringer i lokale idrætsforeninger for at sikre, at de frivilliges rolle kommer til at ligne,

hvad man traditionelt forstår ved at være f.eks. træner i en idrætsforening. Det gøres

blandt andet ved at aflaste de frivillige fra de mere socialpædagogiske og administrative

udfordringer. Denne støtte gør, at foreningerne i langt højere grad end tidligere er i stand

til at fastholde og tiltrække nye medlemmer og frivillige.

De seneste år har get2sport haft særlig fokus på at rekruttere piger – dette har de blandt

andet gjort via get2fodboldskolerne. I forbindelse med, at der har været fokus på at re-

kruttere kvindelige deltagere, har der også i en del foreninger været fokus på at engagere

og uddanne kvindelige trænere/assistenter, som kan fungere som rollemodeller for de

yngre spillere. Inddragelse af frivillige med etnisk minoritetsbaggrund er vigtigt, fordi for-

eningerne derved i højere grad formår at afspejle lokalområdet, ligesom de frivillige med

etnisk minoritetsbaggrund har en særlig adgang til miljøet og derved kan fungere som

rollemodeller for de børn og unge, der deltager i foreningerne.

Den nuværende bevilling til get2Sport udløber efter 2021. Regeringen har derfor sammen

med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance besluttet at afsætte 6,4 mio.

kr. årligt i 2022-2024 til videreførelse og udbredelse af get2Sport, jf. Aftale om udmønt-

ning af reserven til foranstaltninger på bevillingen social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-

området for 2021-2024.

3.9 Aftale om Børnene Først

Regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Libe-

ral Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blev i maj 2021 enige om reformen

Børnene Først. Reformen skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i

dag. Aftalen løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfa-

set med 734 millioner kroner om året.

Aftalepartierne vil sørge for, at hjælpen gives tidligere og med den rette indsats fra start.

Børns mistrivsel skal opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så der kan sættes

ind med de rigtige indsatser, før problemerne vokser sig for store, og barndommen er

gået.

En del af initiativerne i aftalen er knyttet til integrationsområdet, det drejer sig om føl-

gende:

24 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.9.1 Målrettede bestemmelser om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter

og ekstremisme i Barnets lov

Der skal stilles krav om beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ

social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme i kommunerne. Derudover skal

kommunerne have pligt til at foretage en risikovurdering i forbindelse med udredning af

barnets behov, inden forældrene inddrages i sager om æresrelaterede konflikter.

Hertil kommer, at den faglige rådgivning af kommunerne skal styrkes, hvorfor Styrelsen

for International Rekruttering og Integration og Socialstyrelsen skal udarbejde faglige vej-

ledninger om udvalgte emner og regler, som kommunerne har behov for vejledning om

ift. målgruppen.

Bestemmelserne om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme

skal indgå i en ny Barnets Lov om hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov, der

skal træde i kraft 1. april 2023.

3.9.2 Alle børn skal kende deres rettigheder

Der gives støtte til at oprette rettighedsskoler nær de boligområder, som er på regerin-

gens ghettoliste fra 2020, med henblik på at sikre, at alle børn uanset etnisk baggrund

kender til og har forståelse for deres rettigheder. Der er i oktober 2021 udmeldt en an-

søgningspulje på 12,7 mio. kr. som relevante organisationer kan søge.

3.9.3 Analyse om underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund

Der skal foretages en analyse af underretninger i familier med ikke-vestlig baggrund, som

bl.a. skal afdække, hvordan det kan være, at der er markant flere underretninger på børn

med ikke-vestlig baggrund men færre tidlige anbringelser. Analysen foretages i 2022.

3.9.4 Udgående indsatsteam

Der etableres et udgående indsatsteam med deltagelse af Socialstyrelsen, Ankestyrelsen

og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der skal tilbyde rådgivnings- og

udviklingsforløb til kommunerne samt sparring til fagpersoner med skærpet underret-

ningspligt. Indsatsteamet vil starte forløb op primo 2022.

3.9.5 Tydeliggørelse af pligter, ansvar og forventninger til forældre samt børns ret-

tigheder i Danmark

Der etableres et rådgivningstilbud i Styrelsen for International Rekruttering og Integration

til kommunerne om familierettede indsatser til minoritetsetniske familier. Rådgivningen

skal både omfatte, hvordan kommunernes eksisterende familieindsatser kan tilrettelæg-

ges og udvides, så de tager højde for de problematikker, der kan være i nogle minoritets-

etniske familier, og hvilke yderligere indsatser der har vist sig virksomme over for disse

problematikker. Der ansættes to familiekonsulenter til at varetage opgaven ultimo 2021.

3.10 Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social

kontrol

Ingen børn skal vokse op i hjem, hvor der er risiko for deres sikkerhed og udvikling. Det

er en hovedprioritet for regeringen at slå hårdt ned på dem, der udøver vold eller negativ

social kontrol mod børn.

Regeringen har derfor indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative,

Nye Borgerlige og Liberal Alliance om en række initiativer, der bl.a. skal beskytte børn fra

25 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

indvandrerfamilier imod vold og være med til at forebygge, at børn fra indvandrerfamilier

vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol.

Der er brug for flest mulige tiltag for at sikre børns trivsel og tryghed, og med det brede

politiske flertal bag aftalen skal initiativerne være med til at bidrage til et overordnet mål

om, at børn fra indvandrerfamilier får samme muligheder som etnisk danske børn.

Regeringen vil derfor fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2021-2022, hvor det

bl.a. vil blive foreslået at skærpe vandelskravet, der stilles i forbindelse med ansøgninger

om tidsubegrænset opholdstilladelse, så også udlændinge, der er idømt en ubetinget

straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bør-

nebortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindreårige

og tildækningstvang, vil blive udelukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det

samme vandelskrav gælder i forbindelse med ægtefællesammenføring til herboende ud-

lændinge, der ikke er nordiske statsborgere eller flygtninge, og vil blive foreslået skærpet

på samme måde.

Derudover vil karensreglen for familiesammenføring med børn blive foreslået udvidet,

således at der som udgangspunkt ikke vil kunne gives familiesammenføring til et barn i

en periode på ti år, hvis den herboende forælder eller dennes ægtefælle/samlever er

idømt fængselsstraf for at sende et (andet) barn på genopdragelsesrejse i udlandet. Det

betyder, at hvis en forælder idømmes fængselsstraf for at sende sit barn på genopdragel-

sesrejse, vil vedkommende som udgangspunkt ikke kunne få familiesammenført et andet

barn her til landet de næste ti år.

Endvidere vil det blive foreslået, at straffen for gentagen vold og for mishandling og grov

vold begået mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand bliver skær-

pet med en tredjedel.

Endelig bliver det foreslået at indføre sanktioner i ydelsessystemet for alle personer, der

er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer. Konkret betyder det, at den

nuværende karantæneordning for bandekriminelle foreslås udvidet til også at gælde

denne personkreds.

3.11 Lovforslag om REM mv.

I november fremsatte regeringen et lovforslag om ændring af integrationslovens bestem-

melser om Rådet for Etniske Minoriteter samt ændring af rammerne for de kommunale

integrationsråd. Lovforslaget lægger op til at gennemføre en justering af Rådet for Etniske

Minoriteters navn og virke samt at forenkle bestemmelsen om etablering og udvælgelse

af medlemmer til integrationsrådene i kommunerne.

Baggrunden for justeringerne er et ønske om at fortsætte og udvikle den sammenhæn-

gende integrationsindsats. Integrationsindsatsen skal bl.a. løftes ved at kvalificere dialog

og idéer om god integration og ved at lade alle stemmer, der har viden, engagement og

erfaring på området, komme til orde med henblik på at sikre, at rådets virke kan kvalifi-

cere udfordringerne og debatten om integration i Danmark.

26 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der lægges således op til at

fokus

for Rådet for Etniske Minoriteters rådgivning af mini-

steren ændres fra at være rådgivning om spørgsmål af betydning for flygtninge og ind-

vandrere til at være rådgivning om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i

Danmark.

Det foreslås i sammenhæng med ændringen af rådets virke, at rådet ændrer navn til ”Det

Nationale Integrationsråd”, således at rådets navn vil afspejle rådets justerede virke og

rolle.

Lovforslaget lægger endvidere op til at foretage en justering af rammerne for de kommu-

nale integrationsråd, således at de kommunale integrationsråd fremover generelt vil

skulle rådgive og informere kommunalbestyrelsen om forhold af betydning for den lokale

integrationsindsats fremfor at afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrati-

onsindsats i kommunen og om de selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller intro-

duktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Ændringen har til formål at

justere og udvide fokus for integrationsrådene, så det i højere grad er hele den sammen-

hængende integrationsindsats, der vil være omdrejningspunktet for integrationsrådenes

virke og at skabe parallelitet til den foreslåede ændring af Rådet for Etniske Minoriteters

virke.

Lovforslaget lægger endelig op til, at rammerne for at udpege medlemmer til de kommu-

nale integrationsråd forenkles, således at kommunalbestyrelserne stilles frit til lokalt at

beslutte, hvor mange medlemmer et integrationsråd skal bestå af, samt hvilke kvalifika-

tioner, egenskaber, erfaringer m.v., der er behov for, at et integrationsråd i kommunen

skal besidde.

3.12 Særlov om afghanske flygtninge

Et bredt flertal blandt Folketingets partier indgik den 11. august 2021 en politisk aftale

om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning. Aftalen in-

debar bl.a., at regeringen skulle fremsætte et lovforslag, der skulle etablere et midlerti-

digt opholdsgrundlag for evakuerede afghanere omfattet af aftalen.

Folketinget vedtog den 11. november 2021 lovforslag om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Der kan i henhold til

loven meddeles et toårigt opholdsgrundlag til udlændinge, der i Afghanistan f.eks. har

haft arbejdsmæssig tilknytning til den danske ambassade eller forsvaret, eller som efter

aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af bl.a. FN eller NATO. Opholdstilladelserne

vil ikke kunne forlænges, men de pågældende vil have mulighed for at ansøge om op-

holdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder om asyl.

Meddelelse af opholdstilladelse efter særloven indebærer bl.a., at de pågældende und-

tages fra kravet om arbejdstilladelse, ligesom de vil have adgang til undervisning og ud-

dannelse under deres ophold i Danmark.

Det er regeringens vurdering, at det er til gavn for Danmark såvel som for personerne

omfattet af særloven, hvis de pågældende hurtigst muligt tilbydes en integrationsindsats.

Indsatsen har bl.a. til formål at de pågældende lærer dansk, samt at få dem ud på det

danske arbejdsmarked. Det gavner både den enkelte og det danske samfund, særligt hen-

set til den aktuelle mangel på arbejdskraft. Integrationsindsatsen byder endvidere på læ-

ring og erfaring, som de pågældende kan trække på både i og uden for Danmark.

27 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Regeringens Integrationshandlingsplan 2021, fra udlændinge- og integrationsministeren

De pågældende vil derfor i henhold til særloven blive omfattet af integrationslovens reg-

ler om bl.a. integrationsindsats og boligplacering, der dels sikrer forudsætningerne for, at

de pågældende kan deltage i og bidrage til det danske samfund, dels sikrer en hensigts-

mæssig geografisk fordeling af de pågældende.

28 / 28 Regeringens Integrationshandlingsplan