Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 31
Offentligt
2502858_0001.png
Fra:
Lisa Blinkenberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. december 2021 15:36
Til:
Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget
Emne:
Vedr.: Syrien og Amnestys kritik af Udlændingestyrelsens seneste rapport
Kære politiker
Forud for samrådet på torsdag om syriske flygtninge sender jeg dig hermed Amnesty Internationals
bemærkninger til Udlændingestyrelsens seneste rapport om Syrien:
”Issues regarding return”.
Brevet er
sendt d.d. til Udlændingestyrelsens Landekontor, Asylkontoret i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Som det fremgår af brevet, kan vi ikke genkende det billede som Udlændingestyrelsen tegner af situationen
i Syrien. Vi mener, at rapporten indeholder unøjagtigheder og især fremstiller dialogen og kontakten til de
syriske myndigheder som problemfrie. Noget af det mest graverende er, at Udlændingestyrelsen i sin
rapport stadigvæk bruger det syriske udenrigsministerium som kilde til at understrege, at hvis en syrer har
forladt landet illegalt i forbindelse med krigen, eller ikke har afsonet værnepligt, kan de kontakte de syriske
myndigheder direkte for at rede trådene ud. Det siger sig selv, at en udtalelse fra de syriske myndigheder
ikke kan betragtes som objektiv. For en syrisk flygtning er det langtfra ufarligt at gå i dialog med en
efterretningstjeneste, der er notorisk kendt for at forfølge, fængsle, torturere og dræbe mennesker. Selv
hvis myndighederne går med til at fjerne den pågældende syrer fra listen over mistænkte eller eftersøgte,
viser Amnestys research, at det ingen garanti er for, at den hjemvendte syrer ikke tilbageholdes ved sin
ankomst. Den syriske efterretningstjeneste opererer fragmenteret og ukoordineret
og i øvrigt med
fuldstændig straffrihed.
På baggrund af vores kritik og seneste
rapport om Syrien
opfordrer vi endnu engang til, at alle syrere i
Danmark får beskyttelse. Der er for store risici for, at kvinder, børn og mænd ved en tilbagevenden til
Syrien vil blive underkastet de meget alvorlige krænkelser af menneskerettighederne såsom tortur,
mishandling, voldtægt mv. Det i sig selv bør give anledning til, at alle syrere tildeles beskyttelse. Det var
også vores budskab, da vi afleverede over 95.000 underskrifter til Mattias Tesfaye på FN’s
Menneskerettighedsdag den 10. december:
95.055 mennesker i fælles opråb: Stop inddragelsen af syriske
opholdstilladelser Amnesty International
Vi håber, at du også vil kæmpe for de syriske flygtninge i Danmark. Du må endelig kontakte mig for
spørgsmål eller kommentarer.
Med venlig hilsen,
Lisa Blinkenberg
Seniorrådgiver
Amnesty International, dansk afdeling
Telefon: +45 25 65 20 65