UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Notat til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag for EU-Domstolen C-488/21, Chief Appeals Officer m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 27
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og In-

tegrationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag for EU-

Domstolen C-488/21, Chief Appeals Officer m.fl.

1. Indledning

En irsk ret (Court of Appeal of Ireland) har ved kendelse af 27. juli 2021

forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål, som vedrører fortolknin-

gen af opholdsdirektivets

artikel 7, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra d) om op-

holdsretten for familiemedlemmer i opstigende linje, der forsørges af en EU-

arbejdstager.

Den forelæggende ret ønsker for det første oplyst, om opholdsretten for et

familiemedlem i opstigende linje til en EU-arbejdstager er betinget af, at fa-

miliemedlemmet også efter sin indrejse fortsat er afhængigt (forsørges) af

EU-arbejdstageren.

Med sit andet og tredje spørgsmål ønskes det oplyst, om opholdsdirektivet er

til hinder for, at en medlemsstat begrænser adgangen til sociale ydelser i form

af kontantydelser til et familiemedlem, fordi adgangen til ydelsen vil inde-

bære, at familiemedlemmet ikke længere kan anses for at være afhængigt (for-

sørget) af EU-arbejdstageren, samt om retten til sociale ydelser kan begræn-

ses med den begrundelse, at det pågældende familiemedlem ellers ville blive

en urimelig byrde for medlemsstatens sociale system.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den irske retssag, der har givet anledning til den præjudicielle forelæggelse,

vedrører en rumænsk statsborger (sagsøger), som tager ophold i Irland sam-

men med sin datter, der udøver retten til fri bevægelighed som arbejdstager.

Det er af de irske myndigheder ubestridt, at moderen ved indrejsen i 2017 var

omfattet af personkredsen i opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra d), idet

hun løbende er blevet forsørget af sin datter forud for indrejsen.

Efter indrejsen i Irland indgiver moderen en ansøgning om invaliditetsydelse,

som afslås af de irske myndigheder med henvisning til, at hendes opholdsret

som familiemedlem, der forsørges af en unionsborger, er betinget af, at hun

fortsat

forsørges, således at hun ikke bliver en urimelig byrde for det sociale

system.

6. december 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/ EØF, 72/194/ EØF,

73/148/ EØF, 75/34/ EØF, 75/35/ EØF, 90/364/ EØF, 90/365/ EØF og 93/96/ EØF,

EUT L 158,

30.4.2004, s. 77–123.

Side

1/5

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Notat til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag for EU-Domstolen C-488/21, Chief Appeals Officer m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ifølge de irske myndigheder fortabes opholdsretten som udgangspunkt, når

familiemedlemmet ikke længere forsørges.

3. Relevante retsregler og dansk administrativ praksis

Opholdsdirektivet fastlægger betingelserne for udøvelsen af retten til fri be-

vægelighed og ophold i medlemsstaterne for unionsborgere og deres familie-

medlemmer.

Efter opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra a), har en unionsborger, der er

arbejdstager, ret til at opholde sig i en anden medlemsstat i mere end tre må-

neder. Det følger af opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra d), at et familie-

medlem til en arbejdstager har ret til ophold i mere end tre måneder, når fa-

miliemedlemmet ledsager eller slutter sig til arbejdstageren i værtsmedlems-

staten.

Efter opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra d), omfatter ”familiemedlem-

mer” tillige forældre, ”som forsørges af unionsborgeren”.

Det følger af opholdsdirektivets artikel 14, stk. 2, at unionsborgere og deres

familiemedlemmer har ret til ophold som omhandlet i artikel 7, hvis de opfyl-

der betingelserne herfor. Det følger af samme bestemmelse, at hvis der i sær-

lige tilfælde er rimelig tvivl om, hvorvidt unionsborgeren eller dennes fami-

liemedlemmer opfylder betingelserne i artikel 7, kan medlemsstaterne under-

søge, om disse betingelser er opfyldt. Samtidig følger det af direktivets artikel

14, stk. 3, at unionsborgeres og deres familiemedlemmers benyttelse af værts-

medlemsstatens sociale system ikke automatisk må medføre foranstaltninger

til udsendelse.

I den forbindelse fremgår det af betragtning 10 til direktivet, at det bør und-

gås, at personer, der gør brug af retten til fri bevægelighed, bliver en urimelig

byrde for værtsmedlemsstatens sociale system i den første opholdsperiode,

hvorfor unionsborgeres og deres familiemedlemmers udøvelse af retten i

mere end tre måneder bør underkastes betingelser.

Af betragtning 16 til direktivet fremgår det, at så længe personer med op-

holdsret ikke er en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system,

bør de ikke udsendes, og at udsendelse derfor ikke bør være en automatisk

følge af, at vedkommende benytter det sociale system. Værtsmedlemsstaten

bør undersøge, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, og tage hensyn

til opholdets varighed, unionsborgerens personlige forhold og størrelsen af

den ydede støtte for at fastslå, om vedkommende er blevet en urimelig byrde

for dens sociale system, så der må træffes foranstaltninger til udsendelse.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i artikel 18 i

TEUF er præciseret i opholdsdirektivets artikel 24, stk. 1, hvorefter unions-

Side

2/5

borgere og familiemedlemmer, som opholder sig i en værtsmedlemsstat i hen-

hold til direktivet, har ret til ligebehandling med værtsmedlemsstatens egne

statsborgere.

I dansk ret er opholdsdirektivet bl.a. gennemført ved EU-opholdsbekendtgø-

relsen

Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, at den afledte op-

holdsret for bl.a. familiemedlemmer, der forsørges af en unionsborger, med-

mindre ganske særlige grunde taler derimod, er betinget af, at unionsborgeren

råder over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmernes underhold,

således at de pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville

falde det sociale system til byrde.

En ansøgning om sociale ydelser eller modtagelse heraf, såfremt betingel-

serne i dansk ret for modtagelse af den pågældende ydelse er opfyldt, vil ikke

automatisk medføre, at opholdsretten for et familiemedlem som i hovedsagen

anses for at være bortfaldet. Det vil bero på en konkret og individuel vurde-

ring, hvori der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om midlertidige økonomi-

ske vanskeligheder, størrelsen af den ydede støtte, varigheden af opholdet og

de personlige forhold i øvrigt. I en sag som den foreliggende vil de danske

myndigheder således ud fra en konkret vurdering kunne nå frem til, at op-

holdsretten er bortfaldet, hvis den pågældende modtager sociale ydelser i et

omfang, der indebærer, at den pågældende bliver en urimelig byrde, og de

personlige omstændigheder ikke tilsiger, at opholdsretten ikke skal bortfalde.

Det bemærkes, at der ikke i dansk ret findes en behovsbestemt invaliditets-

ydelse som i den irske sag.

4. Regeringens interesse i sagen

Da udfaldet af dommen i den foreliggende sag kan få betydning for dansk

praksis, vil regeringen afgive indlæg i sagen.

Regeringens interesse vedrører navnlig spørgsmålene om, hvorvidt opholds-

retten for et familiemedlem i opstigende linje til en EU-arbejdstager er betin-

get af, at familiemedlemmet også efter sin indrejse fortsat forsørges af EU-

arbejdstageren, og hvornår betingelsen om forsørgelse ikke længere kan anses

for opfyldt.

Det er regeringens opfattelse, at det er en løbende grundbetingelse for at be-

vare en afledt opholdsret som familiemedlem efter opholdsdirektivets artikel

7, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra d), at familiemedlemmet fortsat forsørges af

Bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af

Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Side

3/5

unionsborgeren i værtsmedlemsstaten. Det er endvidere regeringens opfat-

telse, at der kan stilles krav om, at sådanne familiemedlemmer ikke bliver en

urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system.

Regeringen vil i indlægget argumentere for, at den løbende grundbetingelse

om forsørgelse følger af ordlyden af artikel 2, nr. 2, litra d) med definitionen

af ”familiemedlem”, der indeholder kravet ”som forsørges af unionsborge-

ren” samt af hensynet til at beskytte medlemsstaternes offentlige finanser,

som er anerkendt i såvel direktivet, som i EU-Domstolens retspraksis.

Kravet om forsørgelse i opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra d), i relation

til familiemedlemmer bør fortolkes i lyset af bl.a. direktivets artikel 14 sam-

menholdt med betragtning 10 og 16 til direktivet. Formålet er efter regerin-

gens opfattelse at undgå, at unionsborgere og deres familiemedlemmer bliver

en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system.

Efter opholdsdirektivets artikel 24, stk. 1, 1. pkt., skal traktatens bestemmel-

ser anvendes uden forskelsbehandling på alle unionsborgere,

der i henhold til

opholdsdirektivet opholder sig i værtsmedlemsstaten,

og på værtsmedlems-

statens egne statsborgere. Kravet om ligebehandling er således betinget af, at

vedkommende opholder sig lovligt i værtsmedlemsstaten i henhold til op-

holdsdirektivet.

Det fremgår endvidere af Domstolens retspraksis, at status som familiemed-

lem, der ”forsørges” af en unionsborger, som har gjort brug af sin ret til fri

bevægelighed, følger af en faktisk situation, der er karakteriseret ved, at fa-

miliemedlemmets grundlæggende materielle behov sikres af den pågældende

unionsborger.

I den ovenfor nævnte retspraksis har Domstolen bl.a. forholdt sig til fortolk-

ningen af ”forsørgelse” i en indrejsesituation samt fastslået, at værtsmedlems-

staten kan kræve dokumentation for, at det materielle behov foreligger i fa-

miliemedlemmets hjemland eller i det land, hvor den pågældende opholder

sig på ansøgningstidspunktet. Domstolen ses imidlertid ikke at have taget stil-

ling til betydningen af betingelsen om forsørgelse i tiden herefter, herunder

om der er tale om en løbende betingelse. Deraf forelæggelsen af spørgsmålene

i denne sag.

Selvom EU-arbejdstagere samt deres familiemedlemmer nyder særlige ret-

tigheder, herunder i forhold til sociale ydelser, ændrer det efter regeringens

opfattelse ikke ved, at familiemedlemmer, således som disse defineres i arti-

kel 2, nr. 2, litra d), skal forsørges af en unionsborger. Denne betingelse, der

må anses for at være en grundlæggende betingelse, idet den er indeholdt i

selve definitionen af ”familiemedlem” i direktivet, skal – på samme måde

Se i denne retning bl.a. dom i sag C-1/05,

Jia,

præmis 35, og dom i sag C-423/12,

Reyes,

præmis 20-

21.

Side

4/5

som de øvrige betingelser i opholdsdirektivet – løbende være opfyldt, for at

såvel retten til ophold som ligebehandling i forhold til ydelser kan påberåbes.

Det er på baggrund af ovenstående betragtninger regeringens opfattelse, at

når grundbetingelsen om forsørgelse ikke er opfyldt, og når det pågældende

familiemedlem efter en konkret vurdering vil udgøre en urimelig byrde for

værtsmedlemsstatens sociale system, er betingelserne for lovligt ophold for

førnævnte familiemedlem ikke opfyldt.

Side

5/5