UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 20: Notat til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen sag C-402/21, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 20
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen sag C-

402/21, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid m.fl.

1. Indledning

En nederlandsk domstol (Raad van State) har ved kendelse af 23. juni 2021 forelagt

EU-Domstolen spørgsmål om fortolkningen af Associeringsrådets afgørelse nr.

1/80, som er vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen mellem EU og

Tyrkiet, i en sag om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning pga. kriminalitet.

Spørgsmålene vedrører standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, hvoref-

ter medlemsstaterne ikke må indføre nye begrænsninger i vilkårene for adgang til

beskæftigelse for tyrkiske arbejdstagere, samt artikel 14 i afgørelse nr. 1/80 om be-

grænsninger truffet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed.

Sagen rejser bl.a. spørgsmålet, om standstill-klausulen i artikel 13 indebærer, at

nye og strengere regler om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning pga. den

offentlige orden og sikkerhed ikke kan finde anvendelse på tyrkiske arbejdstagere,

medmindre disse nye regler opfylder de betingelser, som EU-Domstolen har op-

stillet for, hvornår medlemsstaterne på trods af standstill-klausulen alligevel kan

indføre begrænsninger i de rettigheder, som følger af afgørelse nr. 1/80.

2. Sagens faktiske omstændigheder

De nationale retssager, der har givet anledning til forelæggelsen, vedrører tre tyr-

kiske arbejdstagere (sagsøgerne), der har haft lovligt ophold i Nederlandene i mere

end 30 år, og som har fået inddraget deres opholdstilladelser og er udvist med ind-

rejseforbud, idet de er dømt for en række grove lovovertrædelser.

Tvisten i hovedsagerne er opstået som følge af, at Nederlandene i 2012 vedtog nye

regler, der bl.a. gør det muligt at inddrage en tidsubegrænset opholdstilladelse for

udlændinge, som har haft lovligt ophold i mere end 20 år, hvis de ved endelig dom

er idømt minimum 3 års fængsel for en grovere lovovertrædelse.

De nederlandske myndigheder gør bl.a. gældende, at artikel 13 ikke vil kunne gøres

gældende af tyrkiske arbejdstagere, der udgør en fare for den offentlige orden som

omhandlet i artikel 14 i afgørelse nr. 1/80.

Side

1/3

22. november 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integration

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Vera Hafstrøm Fandrup

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 33 21

[email protected]

2021 - 16516

1778431

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 20: Notat til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen sag C-402/21, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Sagsøgerne har gjort gældende, at standstill-klausulen i artikel 13 også forbyder nye

begrænsninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden, medmindre

sådanne begrænsninger opfylder kravene i EU-Domstolens retspraksis, dvs. at be-

grænsningerne skal være egnede til at opnå det tilsigtede formål og ikke gå videre

end nødvendigt.

3. Relevante retsregler

Den 12. september 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet

en associeringsaftale med det formål at styrke de økonomiske og handelsmæssige

forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraf-

tens frie bevægelighed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med Associeringsrådets afgørelse

nr. 1/80 af 19. september 1980, som bl.a. har til formål at forbedre rettighederne

for tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer.

Afgørelse nr. 1/80 giver ikke en tyrkisk arbejdstager en umiddelbar ret til indrejse,

ophold og beskæftigelse i en værtsstat, men alene en ret til at fortsætte en beskæf-

tigelse i en værtsstat.

Efter artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 må medlemsstaterne ikke indføre nye begræns-

ninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og

deres familiemedlemmer, der på medlemsstaternes områder har opnået opholds-

og arbejdstilladelse i henhold til national ret.

Endelig følger det af artikel 14 i afgørelse nr. 1/80, at bestemmelserne i afgørelsens

afsnit 1, herunder artikel 13, finder anvendelse med forbehold af begrænsninger

begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den of-

fentlige sundhed.

4. Regeringens interesse i sagen

Tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der i Danmark har opnået ret-

tigheder efter afgørelse nr. 1/80, og som begår kriminalitet, vil ligesom i Nederlan-

dene kunne få inddraget deres opholdstilladelse og blive udvist efter udlændinge-

lovens regler, sammenholdt med artikel 14 i afgørelse nr. 1/80,

uden at

standstill-

klausulen i artikel 13 har betydning herfor. De danske udvisningsregler er i lighed

med den nederlandske regler bygget op således, at betingelserne for udvisning

skærpes i takt med varigheden af udlændingens ophold.

Regeringen vil på denne baggrund afgive indlæg i sagen.

Regeringens interesse i sagen angår spørgsmålet om den eventuelle betydning af

standstill-klausulen i artikel 13 i forbindelse med indførelsen af nye regler om ud-

visning af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed.

Ved besvarelsen heraf vil regeringen argumentere for, at artikel 14 i afgørelse nr.

1/80 består

uafhængigt af standstill-klausulen i artikel

13 og udgør en

selvstændig

Side

2/3

hjemmel

for medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger, der begrænser retten

til ophold og arbejde, når den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed tilsiger det.

Standstill-klausulen kan således ikke påberåbes i relation til en medlemsstats ind-

førelse af nye regler for udvisning begrundet i disse hensyn.

Til støtte herfor vil regeringen bl.a. henvise til ordlyden af artikel 14, hvorefter be-

stemmelserne i afsnit 1 i afgørelse nr. 1/80, herunder artikel 13, finder anvendelse

med forbehold af begrænsninger begrundet i hensynet til den offentlige orden, sik-

kerhed og sundhed.

Det er regeringens opfattelse, at denne formulering indebærer,

at øvrige bestemmelser i afgørelse nr. 1/80

må vige for

foranstaltninger begrundet

i disse hensyn.

Regeringen vil i indlægget desuden argumentere for, at denne læsning underbyg-

ges af EU-Domstolens praksis, hvorefter en begrænsning, som har til formål eller

følge at undergive en tyrkisk statsborgers udøvelse af arbejdskraftens frie bevæge-

lighed på det nationale område mere restriktive betingelser end dem, der var gæl-

dende på datoen for afgørelse nr. 1/80’s ikrafttræden, er forbudt,

medmindre den

henhører under de begrænsninger, der er fastsat i artikel 14 i afgørelse nr. 1/80,

eller

hvis den er begrundet i et tvingende alment hensyn, som er egnet til at sikre

virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end nødvendigt for

at nå formålet.

I indlægget vil regeringen herudover henvise til bestemmelsernes grundlæggende

forskellige karakter og formål, samt den kontekst, hvori de indgår, herunder særligt

det økonomiske formål med associeringsaftalen og afgørelse nr. 1/80.

Se bl.a. dom af 7. november 2013 i sag C-225/12,

Demir,

præmis 40, dom af 12. april 2016 i sag C-

561/14,

Genc,

præmis 51, og dom af 29. marts 2017 i sag C-652/15,

Tekdemir,

præmis 33.

Side

3/3