UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 139
Offentligt

Udfordringer relateret til

alafismeogjihadi-salafisme

iDanmark

Historik,aktuelleudviklinger

ogpraktiskeerfaringer

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kolofon

Udgivelse: Styrelsen for International

Rekruttering og Integration

Udgivelsesår: 2022

Materialet er samlet og redigeret af

Styrelsen for International

Rekruttering og Integration

Layout/design: Mouret.dk

ISBN digital: 978-87-93445-58-1

ISBN tryk: 978-87-93445-57-4

Publikationen kan downloades

på Nationalt Center for Forebyggelse

af Ekstremismes hjemmeside

stopekstremisme.dk.

Der kan frit citeres fra publikationen

med angivelse af kilde.

2 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Indhold

KAPITEL 1

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

1.10

Strategisk rådgiver (CTSS) ved Försvarshögskolan

......................................

Rapportens formål og fokus ........................................................................................... 8

Rapportens struktur........................................................................................................10

Metoder ..............................................................................................................................11

Begrænsninger .................................................................................................................12

Baggrund ............................................................................................................................12

Hvad er salafisme? .........................................................................................................15

Salafisme og jihadi-salafisme i kontekst..................................................................19

Hvorfor udgør salafisme en potentiel udfordring for den demokratiske

retsorden? ..........................................................................................................................23

Rapportens struktur........................................................................................................24

Litteraturliste.....................................................................................................................32

Introduktion

Magnus Ranstorp

Europæisk salafisme: Voldelig jihad, fredelig selvsegregering

og alt derimellem

Lorenzo Vidino

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Leder af forskningscenteret Program on Extremism

ved George Washington University, USA

.......................................................34

Indledning ...........................................................................................................................35

Jihadisterne .......................................................................................................................36

Kvietisterne ........................................................................................................................39

Gråzonen mellem salafisme og vold..........................................................................42

Salafisme som negativ social kontrol: fænomenet

hisba

...................................48

Myndigheders debatter om salafisme .......................................................................52

Litteraturliste.....................................................................................................................59

KAPITEL 2

KAPITEL 3:

Jihadi-salafismens udvikling i Danmark fra 1980’erne til 2013

Ann-Sophie Hemmingsen

Chefkonsulent ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

......61

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

Indledning ...........................................................................................................................62

Konflikter i andre lande siver ind i Danmark...........................................................63

Ikke kun de andres problem .........................................................................................64

De første danske terrorsager .......................................................................................65

Udrejse til konfliktområder ..........................................................................................68

Udviklingen af danske miljøer......................................................................................69

Den aktivistiske gren.......................................................................................................71

Afrunding ............................................................................................................................73

Litteraturliste.....................................................................................................................74

3 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 4

Den danske jihadistiske bevægelse 2013-2021

Tore Refslund Hamming

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

Senior Fellow ved International Centre for the Study of Radicalisation,

England

.........................................................................................................75

Introduktion........................................................................................................................76

Metodiske betragtninger ................................................................................................76

Baggrund: Konflikten i Syrien og polariseringen af det militante

islamistiske miljø .............................................................................................................77

Kaldet til Islam imploderer ...........................................................................................78

Islamisk Stats danske sympatisører .........................................................................80

Al-Qaidas loyale følgere .................................................................................................84

De danske terrorister .....................................................................................................85

Et miljø i opløsning? ........................................................................................................87

Litteraturliste.....................................................................................................................88

Fra kvindelig kriger til opdrager af næste generation:

Kvindespecifik salafi-propaganda i et 10-års perspektiv

Sara Jul Jacobsen

Postdoc ved Aarhus Universitet

....................................................................89

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Indledning ...........................................................................................................................90

Metodisk fremgangsmåde ............................................................................................91

Kvindespecifikke kald til væbnet kamp ....................................................................93

Vestlig feminisme og muslimsk søsterskab ..........................................................97

Moderskab og den næste generation ........................................................................98

Opsummering og konklusion ....................................................................................100

Litteraturliste...................................................................................................................103

KAPITEL 5

Fem politikredses erfaringer med bekymringer for

radikalisering relateret til militant islamisme

Malik Larsen

Fuldmægtig ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Strategisk rådgiver (CTSS) ved Försvarshögskolan

..................................

105

Indledning .........................................................................................................................106

Metode ...............................................................................................................................106

Om arbejdet med bekymringshenvendelser .........................................................107

Tendenser og udfordringer i forebyggelsesarbejdet ..........................................108

Udfordringer forbundet med øget sikkerhedsbevidsthed hos miljøerne .....109

Udfordringer forbundet med kriminalitet og bekymring for

terrorfinansiering...........................................................................................................110

Bekymringer med et element af radikalisering online udfordrer i

stigende grad...................................................................................................................110

Bekymringer med et element af psykiske problemstillinger udfordrer i

stigende grad...................................................................................................................111

Bekymringer angående børn udfordrer i stigende grad ....................................112

Bekymringer angående flygtninge, asylansøgere og udvisningsdømte .......112

Forskellige former for dialog med muslimske trossamfund ...........................113

Konklusion........................................................................................................................114

Litteraturliste...................................................................................................................115

KAPITEL 6

Magnus Ranstorp

6.1

6.2

6.3

6.4

6.4.1

6.4.2

6.4.3

6.4.4

6.4.5

6.4.6

6.5

6.6

6.7

4 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 7

Danske kommuners erfaringer med udfordringer relateret

til salafistisk orienterede personer

Mathias Kamper

AC-bachelor ved Aarhus Universitet

Professor ved Aarhus Universitet

............................................................. 116

Introduktion......................................................................................................................117

Salafisme..........................................................................................................................117

Population ........................................................................................................................118

Spørgeskema ..................................................................................................................119

Spørgeskemaets opbygning .......................................................................................119

Spørgeskemaets distribuering og dataindsamling .............................................124

Resultater .........................................................................................................................126

Baggrundsinformationer .............................................................................................126

Kendskab til og forståelse af salafisme ..................................................................130

Erfaringer med salafistisk orienterede personer inden for de seneste

to år ....................................................................................................................................134

Konklusion........................................................................................................................153

Litteraturliste...................................................................................................................155

Appendiks .........................................................................................................................155

Lasse Lindekilde

7.1

7.2

7.3

7.4

7.4.1

7.4.2

7.5

7.5.1

7.5.2

7.5.3

7.6

7.7

7.8

Kriminalforsorgens erfaringer med udfordringer relateret til

salafistisk orienterede personer

Mathias Kamper

AC-bachelor ved Aarhus Universitet

KAPITEL 8

Lasse Lindekilde

8.1

8.2

8.3

8.4

8.4.1

8.4.2

8.5

8.5.1

8.5.2

8.5.3

8.6

8.7

8.8

Professor ved Aarhus Universitet

............................................................. 156

Introduktion......................................................................................................................157

Salafisme..........................................................................................................................157

Population ........................................................................................................................158

Spørgeskema ..................................................................................................................159

Spørgeskemaets opbygning .......................................................................................159

Spørgeskemaets distribuering og dataindsamling .............................................165

Resultater .........................................................................................................................166

Baggrundsinformationer .............................................................................................167

Kendskab til og forståelse af salafisme ..................................................................170

Erfaringer med salafistisk orienterede indsatte/klienter inden for de

seneste to år ....................................................................................................................174

Konklusion........................................................................................................................198

Litteraturliste...................................................................................................................200

Appendiks .........................................................................................................................200

5 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 9

Danske moskéers erfaringer med udfordringer relateret til

salafisme og jihadi-salafisme

Malik Larsen

Fuldmægtig ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

....... 201

9.1

9.2

9.2.1

9.2.2

9.2.3

9.2.4

9.3

9.4

9.4.1

9.4.2

9.4.3

9.4.4

9.5

9.5.1

9.5.2

9.5.3

9.5.4

9.6

9.7

Indledning .........................................................................................................................202

Metodisk tilgang .............................................................................................................204

Hvordan er moskéerne blevet udvalgt? ..................................................................206

Hvad blev der spurgt ind til? .......................................................................................207

Refleksioner over forskerposition.............................................................................207

Komplementære metoder til analyse af interviewene .......................................208

Tidligere forskning.........................................................................................................212

Moskéernes erfaringer med salafisme ...................................................................212

Hvad forbandt moskéerne med begrebet ‘salafisme’? ......................................213

Moskéernes erfaringer med salafisme ...................................................................216

Moskéernes erfaringer med udfordringer relateret til salafisme ..................219

Moskéernes indtryk af salafistiske udviklinger ....................................................223

Moskéernes erfaringer med jihadi-salafisme .......................................................226

Hvad forbandt moskéerne med begrebet ‘jihadi-salafisme’? ..........................227

Moskéernes erfaringer med jihadi-salafisme .......................................................227

Moskéernes erfaringer med udfordringer relateret til jihadi-salafisme ......231

Fra passiv tolerance til aktiv afstandtagen ............................................................232

Afrunding ..........................................................................................................................235

Litteraturliste...................................................................................................................237

10.1

10.2

10.3

Strategisk rådgiver (CTSS) ved Försvarshögskolan

..................................

240

Generelle overvejelser..................................................................................................241

Workshop og perspektiver fra fagprofessionelle .................................................245

Litteraturliste...................................................................................................................249

Afsluttende refleksioner

Magnus Ranstorp

KAPITEL 10

6 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 1

Introduktion

MagnusRanstorp

Strategisk rådgiver (CTSS)

ved Försvarshögskolan

OVERSAT FRA ENGELSK

7 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

1.1

Rapportens formål og fokus

Denne rapport er udfærdiget på opdrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i

Danmark for at opnå større viden om danske erfaringer med udfordringer for samfund,

demokrati og borgere i relation til salafisme og jihadi-salafisme. I tæt samråd med Nati-

onalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE) agerede den svenske Försvars-

högskölan, repræsenteret ved Magnus Ranstorp, som koordinator for projektet. Dette

indebar at udvikle og designe flere elementer af nærværende rapport og udvælge

bidragsyderne og sikrede samtidig den videnskabelige kvalitet og relevans af de bestilte

bidrag fra andre involverede akademiske eksperter og offentlige myndigheder.

Tilblivelsen af dette projekt har været inspireret af udgivelsen af den svenske rapport

Between Salafism and Salafi-Jihadism: Influences and Challenges on Swedish Society

i 2018. Denne 265-siders lange rapport blev sponsoreret af den svenske Civilbered-

skabsstyrelse (MSB) og kortlagde de ideologiske forbindelser mellem forskellige sala-

fistiske og jihadi-salafistiske miljøer i Sverige i 17 forskellige byer. Desuden indeholdt

den analyser af salafistiske påvirkninger af det svenske samfund, som disse blev

beskrevet i over 70 kvalitative interviews med praktikere, der arbejder med forebyg-

gelse af voldelig ekstremisme (P/CVE). Den svenske rapport viste, at der eksisterede

et ideologisk kontinuum mellem forskellige former for salafisme, såvel voldelige som

ikkevoldelige, og at de svenske salafimiljøer var relativt store og havde en betydelig

negativ indflydelse på det demokratiske samfund i flere henseender. For det første

udviste salafistiske fællesskaber et udpræget had mod homoseksuelle, jøder, shiamus-

limer og andre ikke-salafistiske muslimer, der blev betegnet som “fjender af islam”. For

det andet hindrede salafistiske fællesskaber ikke-salafistiske muslimer, ikke-muslimer,

kvinder og homoseksuelle i frit at udøve deres individuelle, demokratiske rettigheder

og friheder gennem negativ social kontrol og parallelle retssystemer baseret på sharia.

Rapporten gav indblik i, hvordan det salafistiske økosystem var struktureret og orga-

niseret i forskellige byer, og hvordan man brugte da’wah (missionsarbejde) både on-

og offline, etablerede skoler som institutionelle platforme for udøvelse af indflydelse,

og hvordan aktiviteter i Sverige blev finansieret lokalt og gennem både statslige og

ikke-statslige donorer fra udlandet.

Idet der er betydelige forskelle imellem danske og svenske forhold i forbindelse med

salafistiske og jihadi-salafistiske miljøer, hvad angår størrelse, synlighed og deres

respektive aktiviteter og indflydelse, er projektet på opdrag fra NCFE udviklet koncep-

tuelt og operationelt forskelligt fra sit svenske modstykke.

Projektet har udviklet sig ad to primære spor. I 2019 gav NCFE Magnus Ranstorp

ansvaret for at invitere både internationale og danske eksperter til en international

konference om salafisme, der blev afholdt i København i november samme år. Konfe-

rencen samlede anerkendte internationale og danske forskere såvel som repræsen-

tanter for europæiske efterretningstjenester og myndigheder for at udforske forskellige

former for salafisme og jihadi-salafisme og deres medfølgende ideologiske manifesta-

tioner i både Danmark, Tyskland og Holland. Titlen på den efterfølgende konference-

rapport,

Contextualizing Salafism and Salafi Jihadism

, understregede nødvendigheden

af omhyggeligt at analysere forskellige former for salafisme og deres indflydelse på

demokratiet. Som den daværende kontorchef for NCFE bemærkede i rapportens forord,

”viste konferencen, at der er et behov for yderligere viden om salafisme og jihadi-

salafisme i en dansk kontekst.” Udgangspunktet for denne rapport om udfordringer

relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark er at betragte denne specifikke

religiøse retning fra mange forskellige vinkler.

Magnus Ranstorp et.al.

Mellan salafism och salafistisk jihadism: Påverkan mot och utmaningar för det svenska samhället

(Stockholm: Försvarshögskolan, 2018).

8 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

På baggrund af konferencen i 2019 blev det besluttet, at den danske undersøgelse

skulle tage udgangspunkt i udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme, som

forskere og andre eksperter havde identificeret i andre lande og på et mere generelt

plan. Formålet med den danske undersøgelse var at finde ud af, om der findes lignende

udfordringer i Danmark. I de delundersøgelser, der havde med kommuner, Kriminal-

forsorgen og majoritetsmuslimske miljøer at gøre, blev det formaliseret ved hjælp af

interview og spørgeskemaer angående erfaringer med adfærd, der skaber udford-

ringer enten for enkeltpersoner, grupper eller samfundet i bredere forstand. Det blev

også besluttet, at man skulle fokusere på de tilfælde, hvor salafisme giver anledning til

udford inger, og ikke på salafisme generelt. Rapportens mål er derfor ikke at bidrage

med ny viden om salafisme i Danmark generelt, men særligt om adfærd, der skaber

udfordringer for individer, grupper og samfund. Undersøgelsen omfatter udfordringer,

der stammer fra både salafisme og jihadi-salafisme, hvilket betyder, at rapporten ikke

alene handler om terrorisme eller ekstremisme, men også adresserer emner som

social isolation, negativ social kontrol, undergravning af demokratiet osv.

Rapportens fokus på salafisme og jihadi-salafisme har resulteret i en række metodiske

udfordringer, da det danske myndighedssamarbejde kun i et begrænset omfang har

benyttet sig af disse kategorier. Det betyder ikke, at relaterede udfordringer ikke har

været en del af samarbejdet mellem forskellige aktører, men at disse udfordringer som

regel er blevet adresseret med henvisning til andre begreber eller en anden termino-

logi. Det har derfor i undersøgelserne været nødvendigt at være omhyggelig med at

forklare, hvad der konkret er blevet spurgt om i spørgeskemaer og interviewsituationer,

og i introduktionen til denne rapport gøre opmærksom på, at forskellige begreber og

perspektiver kan have indflydelse på svarene, eller at svarene kunne se anderledes

ud, hvis andre ord var blevet benyttet i spørgsmålene. Derfor vedrører resultaterne

kun salafisme og jihadi-salafisme, og de kan ikke tolkes som noget andet. Erfaringerne

med jihadi-salafisme kan således ikke tolkes som udtryk for en bredere erfaring med

ekstrem islamisme (som jihadi-salafisme er en underkategori til). På lignende vis kan

erfaringer med salafisme ikke regnes for det samme som erfaringer med for eksempel

islamisme eller fundamentalisme, der repræsenterer bredere kategorier.

Projektets andet spor er konkret skredet frem ad to forskellige akser. For det første

indebar det udvælgelsen af relevant og førende akademisk ekspertise inden for jihadi-

salafisme til at give en baggrundsforståelse for, hvordan dette radikale miljø har udviklet

sig både internationalt og i en specifik dansk kontekst gennem de seneste årtier siden

1980’erne. Som en tragt indledes rapporten med et internationalt blik på salafistiske

og jihadi-salafistiske tendenser i Europa. Derefter undersøges grundlæggelsen af

jihadistiske miljøer i Danmark, hvorledes de har udviklet sig gennem tiden, hvordan

konflikten i Syrien tiltrak sig danske fremmedkrigere, der medførte interne stridigheder

mellem ekstremistiske grupper, som igen har indflydelse på radikalisering og ekstremi-

stiske elementer i det danske samfund. Endelig ser den på danske salafi-kvinders rolle

i propaganda på sociale medier. Tilsammen bidrager disse kapitler med nye indsigter i

dette mangefacetterede fænomen.

For det andet søger projektet at bidrage med enestående og evidensbaserede indsigter

i, hvordan politiet, kommunerne, Kriminalforsorgen og de organiserede majoritets-

muslimske miljøer i Danmark oplever udfordringer med salafisme og jihadi-salafisme.

Endelig søger rapporten på baggrund af dette samlede billede at undersøge implikati-

oner for den danske indsats med at udvikle tiltag og værktøjer til bekæmpelse af voldelig

ekstremisme og andre mulige udfordringer i forhold til salafisme. Denne del af projektet

omfattede et tæt samarbejde med NCFE og feedback fra en rådgivende følgegruppe, der

bestod af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Rigspolitiets Nationale Forebyggel-

sescenter (NFC), Politiets Efterretningstjeneste (PET), Kriminalforsorgen, SSP-samrådet,

Kommunernes Landsorganisation og Forsvarets Efterretningstjeneste. Den rådgivende

9 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

følgegruppe mødtes to gange under projektet for at diskutere projektets retning og resul-

tater. Det er vigtigt at understrege, at ansvaret for resultaterne af nærværende rapport

alene ligger hos redaktørerne og de enkelte forfattere, og at hverken de indsamlede data

eller konklusionerne repræsenterer nogen af de respektive offentlige myndigheders

politikker eller synspunkter blandt dem, der deltog i den rådgivende følgegruppe.

Rapportens overordnede resultater viser markante forskelle mellem den svenske og

den danske rapport om salafisme og jihadi-salafisme. Mens udfordringerne i Sverige

synes mere omfattende og udbredte, peger den danske undersøgelse på mere begræn-

sede udfordringer. Dette burde bidrage til at illustrere proportionaliteten af rapportens

resultater. Som det kom frem under en afsluttende workshop, genkendte de inviterede

fagprofessionelle fra blandt andet politi og kommuner de overordnede resultater fra de

gennemførte interviews og spørgeskemaundersøgelser i deres daglige arbejde. Works-

hoppens deltagere opfattede også resultaterne som et udtryk for, at der ikke er nogen

væsentlige problemer, der mangler faglig opmærksomhed, og at det lave niveau af

udfordringer hænger sammen med en velfungerende bred dansk forebyggende indsats.

1.2

Rapportens struktur

Der er fire grundlæggende dele i denne rapport:

•

For det første søger rapporten at give en bredere, kontekstbestemt forståelse for,

hvad salafisme indebærer som ideologi, og hvorledes den kan udgøre forskellige

udfordringer for den demokratiske samfundsorden.

•

For det andet bidrager rapporten med et akademisk overblik over den historiske

udvikling af salafisme og jihadi-salafisme i henholdsvis en europæisk og en dansk

sammenhæng. Som sådan undersøger den det europæiske salafimiljøs udvikling,

væsen og dynamikker, og hvordan forskellige grene af salafismen har udviklet sig

til vold eller til ikkevoldelige udfordringer for de europæiske regeringer. Derefter

udforsker og kontekstualiserer rapporten jihadi-salafismens udvikling i en dansk

sikkerhedssammenhæng, kortlægger dens udvikling fra 1980’erne og perioden fra

11. september 2001 over den skelsættende syriske konflikt, og hvordan den har

formet udviklingen af radikale jihadi-salafistiske miljøer op til i dag. Den søger lige-

ledes at forstå ændringer i kvinders rolle og deltagelse i promoveringen af online

salafi-narrativer i løbet af det seneste årti. Disse akademiske bidrag søger at skabe

den nødvendige forståelsessammenhæng i udviklingen af jihadi-salafisme som en

sikkerhedstrussel mod Danmark og at bidrage med nye indsigter i forskellige dyna-

mikker ved og dimensioner af jihadi-salafisme.

•

Tredje del af rapporten undersøger oplevelser og erfaringer med mulige udfordringer

hos de praktikere og fagprofessionelle i Danmark, der potentielt møder forskellige

manifestationer af salafisme og jihadi-salafisme i deres daglige arbejde. I særdeleshed

undersøger rapporten ved hjælp af forskellige metoder, politiets, kommunernes og

Kriminalforsorgens opfattelser af og erfaringer med udfordringer relateret til sala-

fisme og jihadi-salafisme. Disse vidnesbyrd, særligt i kapitlerne om kommunerne og

Kriminalforsorgen, bidrager med et evidensgrundlag angående omfanget af bestemte

problematikker og udfordringer i forbindelse med salafisme og jihadi- alafisme. Derud-

over er organiserede majoritetsmuslimske miljøer blevet adspurgt om deres oplevelse

af og erfaringer med udfordringer relateret til forskellige former for salafisme.

•

Den sidste del af rapporten reflekterer over en række fagprofessionelles reaktioner

på undersøgelsens resultater, som de kom til udtryk ved den afsluttende workshop.

De fagprofessionelle forholdt sig til undersøgelsens konklusioner samt vurderede,

hvilken betydning disse havde for den danske forebyggelsesindsats.

10 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

1.3

Metoder

Salafisme og jihadi-salafisme eksisterer ikke i et vakuum, men må forstås i deres

sammenhæng som et resultat af komplekse og forbundne faktorer, der samtidigt

skaber lokale dynamikker og transnationale forbindelser. En egentlig kortlægning af

lokaliserede salafistiske og/eller jihadi-salafistiske fællesskaber har ikke været en del

af ambitionen i dette projekt. Lokale miljøer, såvel salafistiske som jihadi-salafistiske

aktører, handler parallelt og er forbundet til hinanden i forskellig udstrækning. Disse

kan beskrives som et ”salafistisk økosystem” med indflydelsesrige imamer og talere,

moskeer, foreninger, forretningsforbindelser, uddannelsesinstitutioner, missionsk

arbejde (da’wah) både online og offline, sociale medier, indsamlinger, humanitære

indsamlinger og i visse tilfælde voldelig ekstremisme. Dette sammensurium af sala-

fistiske økosystemer er i varierende grad på én gang uafhængigt og forbundet med

det internationale salafistiske miljø af prædikanter og fællesskaber, samt oversøiske

finansieringsstrukturer. At kortlægge disse netværk og indfange deres sammenhænge

og bevægelser kræver betydelige analytiske og efterretningsmæssige ressourcer, som

overstiger mulighederne for denne rapport.

Udgangspunktet for denne rapport har været at opridse, hvorledes salafisme og jihadi

salafisme har udviklet sig gennem de seneste årtier i Europa og derefter, som en tragt,

gradvist bevæge sig mod en undersøgelse af, hvordan disse indbyrdes forbundne miljøer

historisk set er opstået i Danmark, og efterfølgende fokusere på specifikke aspekter,

såsom faciliterende ekstremistiske grupper og netværk og salafi-kvinders rolle på

sociale medier.

Rapportens anden del drejer sig om kvalitativt at måle eller bedømme,

hvordan forskellige fagprofessionelle opfatter de udfordringer, der vedrører salafisme

og jihadi-salafisme. Hver enkelt akademiske bidragsyder har skitseret det specifikke

omfang og den specifikke metode i forbindelse med deres respektive undersøgelser.

Hver bidragsyder er ansvarlig for sit eget arbejde, deres respektive konklusioner og

resultater.

Gennem open source-kilder er det muligt at indhente vigtige informationer om sala-

fisme og jihadi-salafisme både internationalt og i Danmark. Rapportens akademiske

bidragsydere har benyttet sig af hele paletten af tilgængelige forskningsressourcer;

alt fra internationale, peer-reviewed artikler og bøger, nyhedsrapporter, arkiver, rets-

dokumenter og transskriptioner, ministerielle rapporter, feltarbejde i form af interviews

med ekstremister,

interviews med offentlige institutioner, semi-strukturerede inter-

views med fagprofessionelle, til at høste data fra sociale medier. Nogle akademikere

har gennemført store undersøgelser af kommunernes og kriminalforsorgens medar-

bejdere. Kvalitative interviews har mestendels været anonymiserede af forskerne for

at sikre en høj grad af åbenhed hos de adspurgte og for at leve op til forskningsetiske

retningslinjer. Nogle interviews blev lydoptaget med det forbehold, at optagelserne blev

transskriberet og optagelserne umiddelbart derefter slettet for at sikre de intervie-

wedes anonymitet og fortrolighed.

Den sidste del af rapporten omhandler en mindre endagsworkshop afholdt hos NCFE

med fagprofessionelle og koordinatorer for forebyggelse af ekstremisme fra forskel-

lige kommuner samt repræsentanter fra offentlige organer, såsom NCFE, politiet og

Kriminalforsorgen. Workshoppens primære formål var at diskutere de resultater,

man havde fundet i undersøgelserne og interviewene med organiserede majoritets-

muslimske miljøer, og i bredere forstand reflektere over og drøfte, hvordan man kan

styrke indsatsen mod de udfordringer, salafisme og jihadi-salafisme stiller til den

Hvad angår ideologiske dimensioner, se venligst: M. Ranstorp (ed.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

(Copenhagen:

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020).

Adam Dolnick (red.)

Conducting Terrorism Field Research: A Guide

(Routledge, 2013). Se også:

https://www.

qualitativecriminology.com/pub/2jr2p5aw/release/1.

11 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

emokratiske retsorden i Danmark. Workshopdeltagernes identitet afsløres ikke for at

sikre anonymitet og åbenhed i meningsudvekslingerne. Ansvaret for nøjagtigheden af

workshopdiskussionernes opsummering ligger alene hos redaktøren.

1.4

Begrænsninger

Nærværende studie indebærer adskillige begrænsninger, der er nødvendige at frem-

hæve og diskutere. For det første er det vigtigt at forstå, at undersøgelsen ikke søger

at drage nogen overordnede eller fyldestgørende konklusioner, hvad angår salafistisk

og jihadi-salafistisk tilstedeværelse i og påvirkning af det danske samfund. I stedet er

målet at bidrage med øget viden og nye indsigter i dette komplekse spørgsmål ved at

fokusere på udvalgte dele af området. Dette projekt kan i øvrigt betragtes som et forsøg

på at genetablere salafisme som forskningsområde i Danmark. En stor del af den tidli-

gere forskning er mere end fem til ti år gammel, hvilket afspejler, at der ikke er blevet

udgivet meget på området i de seneste år.

For det andet består store dele af det empiriske materiale, der benyttes i de forskellige

kapitler, af open source-data grundet forskningsetiske overvejelser og retningslinjer.

Derfor er der en risiko for, at visse væsentlige aktører eller relevante materialer er

blevet overset. Men grundet disse miljøers lukkede karakter er den begrænsede adgang

til frit tilgængelige empiriske data desværre uundgåelig. Endelig kunne man sætte

spørgsmålstegn ved det begrænsede empiriske materiale baseret på direkte inter-

aktioner med salafistiske og jihadi-salafistiske aktører som sådan. Men, som blandt

andre Kathrine Elmose Jørgensen og Henriette Frees Esholdt viser,

er det at få kontakt

til lukkede, salafistiske miljøer og individer en kompliceret proces, der kræver tålmo-

dighed og gode kontakter. Desuden involverer det også betydelige personlige risici.

Mens sådanne empiriske data sikkert ville have været gavnlige, så retfærdiggør oven-

nævnte overvejelser den her anvendte tilgang. Når det er sagt, er der én bidragsyder

(Tore Hamming), som leverer et enestående indblik i denne verden ved hjælp af inter-

views med medlemmer af jihadistiske bevægelser i Danmark.

For det tredje spiller ekstern finansiering af salafisme og jihadi-salafisme fra Golf-

staterne en vigtig rolle, da disse finansieringsstrukturer af moskeer ofte er knyttet til

betingelser angående bestyrelsesposter, hvilket øver indflydelse på den faktiske ideo-

logiske retning.

På lignende vis udgør salafistisk fundraising til humanitære formål og

fordelingen af disse midler i udlandet en vigtig støttemekanisme for udbredelsen af

salafistiske ideologier. Selvom disse transnationale forbindelser er vigtige faktorer, der

indvirker på salafismen og jihadi-salafismen, har det ikke været muligt at undersøge

disse dimensioner inden for rammerne af dette projekt.

1.5

Baggrund

Gennem det seneste årti er salafisme blevet uløseligt forbundet med terrorisme og

ekstremisme af journalister og forskere i Danmark. I 2010 analyserede Michael Taarnby

og Lars Hallundbæk al-Shabaab og fremhævede internationaliseringen af militant isla-

misme i Somalia og dens sikkerhedsmæssige implikationer for Europa.

En af de første

danske nyhedsreportager, der nævner ”salafisme”, blev offentliggjort i 2011 i forbindelse

med retssagen i Chicago mod terroristen David Headley, som havde planlagt et større

terrorangreb mod Jyllands-Posten tilbage i 2009.

Det faldt sammen med udgivelsen

Ibid.

Magnus Ranstorp, et.al.,

Gränslös extremism

(Stockholm: Försvarshögskolan, 2021).

Michael Taarnby & Lars Hallundbæk,

”Al-Shabaab – The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the

Implications for Radicalisation Processes in Europe”

(finansieret af Justitsministeriet, Danmark, 26. februar 2010).

“Vælger Rana tavsheden i terrorsag mod JP?”,

TV2 Fyn

, 27. maj 2011.

12 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

af en undersøgelse fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns

Universitet i 2011 om ekstremistiske miljøer med særligt fokus på salafistiske grup-

per.

Dette studie fokuserede på en salafistisk ungdomsgruppe kaldet Tawhedforum,

som rekrutterede unge mennesker gennem gade-da’wah (missionsarbejde), inter-

net-da’wah, uddannelse og forelæsninger, først og fremmest i København. Baseret på

interviews med 25 individer undersøgte studiet socialiseringsprocesserne i salafisme

og vurderede, at der var omkring 20-30 regelmæssige deltagere i Tawhedforum og

yderligere 50 deltagere med en mere løs tilknytning. Sammenlignet med Hizb ut-Tahrir

var Tawhedforum mere løst organiseret og mindre hierarkisk. Studiet skitserede

den ideologiske tiltrækning og mobilisering, hvor salafistiske miljøer bidrog med en

stærk gruppeidentitet kombineret med et polariseret verdensbillede, der opdelte den

muslimske verden og Vesten og muslimer versus ikke-muslimer. Disse narrativer

udnyttede følelser af uretfærdighed, undertrykkelse og diskrimination mod muslimer

som en ”protestreligion” og præsenterede islam og en islamisk stat som et altomfav-

nende og attraktivt alternativ. Studiet konkluderede, at selvom de salafistiske miljøer

ikke promoverede vold (omend de heller ikke udelukkede muligheden for dens brug),

så var der elementer, der kunne betragtes som ekstremistiske ved deres ”tendens til

at betone antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres synspunkter, fjende-

billeder, polarisering og en vis attraktion over for jihadbegrebet i hvert fald i forhold til

globale kriser, der opfattes som en trussel mod ummaen”.

I 2012 udgav Ann-Sophie Hemmingsen en statusrapport angående antidemokratiske

og voldsfremmende islamistiske miljøer i Danmark, sponsoreret af Social- og Integra-

tionsministeriet, der gav et overblik over den eksisterende forskning og vidensbase

vedrørende militant islamisme.

Studiet nævner kortvarigt salafisme og de tre former

af salafisme identificeret af Quintan Wiktorowitz (puritansk, politisk og jihadi-salafisme)

og de forskellige udfordringer, det stiller til demokratiet i Danmark. Hemmingsen under-

streger, at disse kategorier er en del af et spektrum, hvor det er muligt at bevæge sig

mellem de forskellige. Studiet identificerer fire forskellige kategorier af organisations-

typer: Den klassiske – med fokus på udenlandske konflikter (hvor man følger en sheikh),

den nationalistiske – med fokus på en dansk kontekst, hvor man forsøger at indstifte

islamisk lov lokalt og er mere løst organiseret (Tawhedforum), national aktivisme – som

åbent erklærer ønsket om at etablere et kalifat i Danmark (Kaldet til Islam) og hierar-

kiske strukturer såsom Hizb ut-Tahrir. Studiet nævner også betydningen af udenlandske

forbindelser og særligt den indflydelse, ekstremisterne Omar Bakri Mohammed og

Anjem Choudary har øvet på danske militante islamistiske miljøer. Endvidere bidrager

studiet med et overblik over de mange terrorrelaterede sager i Danmark, der har ført til

terrorplaner og terrordomme. Studiet forsøger ikke at kortlægge de forskellige jihadi-

salafistiske miljøer eller give nogen dybdegående analyse af de bredere salafistiske

støttenetværk.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI - udgav en rapport i 2014 med titlen

“Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark – En kortlægning”, som kort-

lagde femten forskellige grupperinger i tre ekstremistiske ideologiske miljøer – højre-

orienterede, venstreorienterede autonome og militante islamister.

I denne undersø-

gelse havde man interviewet 11 akademiske eksperter og fagprofessionelle med viden

om militante islamistiske miljøer kombineret med andre spørgeskemaundersøgelser,

“Ekstremistiske miljøer med salafi-grupperinger i fokus”,

(Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns

universitet, 2011).

Ibid.: p.38.

Ann-Sophie Hemmingsen

, “Anti-demokratiske og voldsfremmende miljøer i Danmark, som bekender sig til islamistisk

ideologi: Hvad ved vi?”

(DIIS Report 2012:06).

Lisbeth Pedersen,

”Antidemokratiske og Ekstremistiske Miljøer i Danmark”

(SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

2014).

13 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

forskning og sociale medier som kilder. Den del, der fokuserede på militante islami-

stiske miljøer, identificerede fem forskellige grupperinger: Hizb ut-Tahrir, Kaldet til Islam,

Dawah-centret, Dawah-bærere, og Muslimsk Ungdomscenter (MUC). Undersøgelsen

forsøgte at kvantificere størrelsen af de forskellige grupper, hvor Hizb ut-Tahrir var den

største med et anslået medlemstal på mellem 100 og 150 på landsplan, Kaldet til Islam

havde 10-15 kernemedlemmer og op mod 200 sympatisører, Dawah-centret havde 50

medlemmer med 15 kernemedlemmer, og MUC i Østjylland havde 20 kernemedlemmer

i alderen 15-25 år og mellem 100 og 150 sympatisører, der deltog i arrangementer.

Foruden den akademiske forskningsindsats har adskillige journalister bidraget

med uvurderlig viden om og indsigt i terrorceller og planlagte terrorangreb. Morten

Skjoldager har bidraget med et dybdegående indblik i Said Mansours og andre radi-

kale imamers rolle, samt Glostrupsagen, Vollsmosesagen og Glasvejsagen.

Kaare

Gotfredsen endevendte Vollsmosesagen

, mens Kaare Sørensen afslørede detaljer

om David Headleys planlagte angreb mod Jyllands-Posten, såvel som det afvæbnede

komplot med de fire svenskere, der rejste fra Stockholm til København og havde plan-

lagt et Mumbai-inspireret angreb i december 2010.

Mette Albæk, Louise Dalsgaard

og Natascha Rée Mikkelsen fremviste detaljer om terroristen Omar Hussein og hans

angreb mod Krudtønden og den jødiske synagoge i februar 2010.

Jakob Sheikh har på

lignende vis givet et glimrende indblik i radikaliseringen og rekrutteringen af fremmed-

krigere fra Danmark, der rejste til Syrien for at tilslutte sig ISIS.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og dets Center for Terroranalyse (CTA) har løbende

analyseret udviklingen af terrortruslen mod Danmark, både fra danske og udenlandske

terrorkilder. I 2012 gjorde PET opmærksom på, at udenlandske terrorister var ved

at blive et sikkerhedsproblem med konsekvenser for terrortruslen mod Danmark.

Ved udgangen af 2013 vurderede CTA, at mindst 80 personer var rejst til Syrien fra

Danmark.

I slutningen af juni måned 2014 vurderede CTA, at over 100 personer var

rejst til Syrien for at tilslutte sig ISIS og andre jihadistiske grupper, og man vurderede,

at tilbagevendende fremmedkrigere til andre europæiske lande kunne udgøre en bety-

delig terrortrussel mod Danmark.

I oktober 2015 havde antallet af danske fremmed-

krigere nået 125 personer, hvoraf 10 procent var kvinder.

I 2021 offentliggjorde CTA

informationer om, at 160 personer fra Danmark var rejst til Syrien, hvoraf mere end

halvdelen var vendt tilbage til Danmark, og 32 fortsat var på fri fod i konfliktzonen.

Kort fortalt har der været et betydeligt akademisk, politisk og mediemæssigt fokus

gennem de seneste år på de voldsfremmende elementer i det militante islamistiske

miljø. Salafisme kan danne grobund for radikalisering i retningen af voldelige jihadi-

stiske ideer. Der har i mindre grad været fokus på salafisme og det ideologiske spek-

trum, der findes inden for salafismen, som kan flytte tilhængere fra ikkevoldelige til

voldelige overbevisninger og omvendt. Der har været et meget begrænset fokus på

Morten Skjoldager,

Truslen indefra: De danske terrorister

(Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2009); Morten Skjoldager,

Syv år

for PET: Jakob Scharfs tid

(People’s Press, 2016).

Kaare Gotfredsen,

Terrorsagen fra Vollsmose

(TV2, 2008).

Kaare Sørensen,

Halshug: Historien om en Terrorplan

, (People’s Press, 2013).

Mette Albæk, Louise Dalsgaard & Natascha Rée Mikkelsen,

Terroristen fra Nørrebro

(Politikens Forlag, 2019).

Jakob Sheikh,

Danmarks børn i hellig krig

(Lindhardt og Ringhof, 2015).

PET/CTA, “Foreign fighters – og truslen mod Danmark” (19. november 2012).

https://pet.dk/Publikationer/~/media/

CTA/20121119FinalFFUKLASS2pdf.ashx.

PET/CTA, “Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien”, (24. november 2013).

https://pet.dk/Publikationer/~/media/

CTA/20131124SyrienUKLASSENDENDpdf.ashx.

PET/CTA, ”Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien”, (26. juni 2014).

https://pet.dk/

Publikationer/~/media/CTA/20140626UKLASSCTAanalyseTruslenfraudrejstepersonerfraDanmarktipdf.ashx.

PET/CTA, “Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak”, (23. oktober 2015).

https://pet.dk/Publikationer/~/media/

Syrien20151023/TerrortruslenfraudrejstetilSyrienogIrakuklpdf.ashx.

PET/CTA, “Vurdering af terrortruslen mod Danmark”, (marts 2021).

https://pet.dk/Publikationer/~/media/VTD%20

2021/2021VTDDApdf.ashx.

14 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

andre udfordringer end de voldelige manifestationer. Der findes ingen rapporter, der

søger at forstå, hvordan fagprofessionelle praktikere, der arbejder med forebyggelse af

ekstremisme, offentlige myndigheder og majoritetsmuslimske organisationer opfatter

salafistisk indflydelse på og udfordringer for det danske samfund.

En vigtig grund til, at begrebet salafisme ikke benyttes af fagpersoner eller af politiet,

er ideologiens mangefacetterede karakter. I stedet benytter man ofte begrebet militant

islamisme eller ekstrem islamisme.

Salafisme kan være et forvirrende begreb, da det

har forskellige betydninger for forskellige mennesker. For muslimer er begrebet salafi

nogle gange associeret med noget positivt og fromt; en hengiven muslim. For andre

fremprovokerer begrebet salafi frygt og vrede, da det kan være associeret med vold

og terrorisme. Denne forvirring må ses i lyset af, at mange salafister aldrig kalder sig

selv ”salafi” eller al-salafiyya. Endvidere distancerer mange sunnimuslimer sig fra sala-

fisme og kritiserer dens tilhængere for ”deres overdrevne tilbøjelighed til at erklære

andre muslimer for at være ikketroende. Derfor sammenlignes salafister ofte med den

fanatiske, historiske sekt Kharijites.”

1.6

Hvad er salafisme?

Sunniislam er opdelt i fire primære

madhāhib

(islamiske lovskoler): Hanafi, Maliki,

Hanbali og Shafi’i. Disse fire lovskoler har diskuteret fortolkninger i århundreder og

beror på religiøse lærdes evne til at studere og fortolke givne spørgsmål ud fra den

respektive lovskoles metodologiske grundlag. Et grundlæggende element i traditionel

sunniislam i de fleste lovskoler er betydningen af den kæde af lærde, der er blevet

bygget videre på gennem tiden, og som kan spores hele vejen tilbage til profeten. I

modsætningen hertil springer salafisterne denne proces over og går direkte til profetens

og de fromme efterfølgeres direkte kilder. Den hollandske forsker Joas Wagemakers

har præcist beskrevet denne forskel på følgende måde, ved at låne en metafor fra den

britiske historiker Michael Cook: “Vi kan forestille os religion som en flod, der løber ned

ad bjerget og tager al slags skidt med sig: traditionalister, det vil sige sunnimuslimske

lærde, accepterer alt, floden tager med sig, som byggesten; fundamentalister bevæger

sig i stedet mod strømmen, tilbage til flodens udspring, mod det rene vand.”

Inden for forskningsområdet islamiske studier har begrebet salafisme været genstand

for megen debat. I lighed med begreber som politisk islam og islamisme er salafisme

en kollektiv betegnelse for forskellige retninger indenfor sunniislam, der knytter sig til

en bestemt fortolkningstradition. Selvom den nogle gange bliver associeret med terror-

organisationer som al-Qaeda eller Islamisk Stat (IS), er det vigtigt at understrege, at

salafisme ikke legitimerer ekstremisme eller vold som sådan. Tværtimod udgør volde-

lige salafister et mindretal inden for denne fortolkningstradition. Langt de fleste sala-

fister er af ikkevoldelig, apolitisk og puritansk overbevisning. Det er derfor afgørende

i forhold til at sætte salafisme i en kontekst at forstå forskellene mellem forskellige

former for salafisme.

Salafisme udgør et mindretal inden for forskellige fortolkningstraditioner i sunniislam.

Den søger at praktisere islam i overensstemmelse med de første tre generationer –

tilsammen kendt som

al-salaf al salihin.

De består af

sahaba,

profetens samtidige

Ifølge PET defineres militant islamisme som: ”en islamistisk ideologi, der legitimerer brugen af vold for at opnå politiske,

religiøse eller ideologiske mål.” Ibid.

Jakob Guhl,

“A Theoretical Introduction to Contemporary Salafism”

(Institute for Strategic Dialogue, 2021).

Magnus Ranstorp på vegne af EUs Radicalisation Awareness Network – Centre of Excellence,

“Factbook on Islamist Extremism:

A Practical Introduction”

(2019)

https://ec.europa.eu/home-affairs/system/files/2020-01/ran_factbook_islamist_extremism_

december_2019_en.pdf.

Fazlhasemi, Mohammad. ”Takfirism”. I SOU 2017:67.

Våldsbejakande extremism: En forskarantologi.

15 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

ledsagere,

tabi’in

, følgerne af

sahaba

tabi’ tabi’in

, følgernes følgere. At praktisere

som

al-salaf al-salihin anses af salafister som den sande og autentiske version af islam

og fungerer som sådan som retningslinje for et fuldstændigt liv, hvilket gør salafismen

til en filosofi, der følger princippet om ”fremgang gennem tilbagevenden.”

Salafister

er som sådan dogmatiske og bogstavelige i forhold til Koranen og

sunnah

(profetens

lære, gerninger og adfærd, hvem de anser som den perfekte muslim), idet de opfatter

dem som fuldkomne og tilstrækkelige til at vejlede alle muslimers liv. På den måde

bestræber salafister sig på at efterligne profeten ned til mindste detalje. Salafister

mener, at de praktiserer den mest autentiske trosform med henvisning til en hadith i

Sahih al-Bukhari (8:76:437), hvor profeten betegner de første tre generationer som de

bedste mennesker.

Salafister anser sig selv som legemliggørelsen af et oplyst fællesskab, en slags auten-

tisk og eksklusiv avantgarde, der forplanter sig, beskytter og forsvarer profetens lige

vej. Salafister skildrer sig selv som

ghuraba

(fremmede), da de er den eneste sekt, der

bliver reddet fra helvedesilden ud af treoghalvfjerds muslimske sekter.

Salafisme er dogmatisk og bogstavelig, og salafister ønsker uden tøven at adlyde og

følge deres forståelse af Koranen, skrifterne om profeten, sunnahen, såvel som praksis

og fortolkning af

al-salaf al salahin

På grund af den bogstavelige fortolkning af

Koranen såvel som den profetiske tradition afvises ethvert forsøg på, hvad der opfattes

som alternative eller moderne fortolkninger af religionen. Salafister benytter sig af en

”bogstavelig tilgang til islams grundlæggende skrifter, særligt Koranen og haditherne

(udsagn og levnedsberetninger, der tilskrives profeten) og en præference for ’transmis-

sion’ eller ’narration’ (

naql)

af disse skrifter, særligt haditherne, snarere end analoge

sammenligninger (qiyas), rationelle beviser (aql) eller meninger (

ra’y).”

Alle former for, hvad der opfattes som forandring, afvigelse eller fornyelse, anses som

syndige og som en afvisning af sandheden, der fordrer bekæmpelse af polyteisme

(shirk) og

kuffar

(ikketroende).

Mange salafister laver en binær distinktion imellem

troende og ikketroende og opererer med et strengt moralsk opdelingssystem, der

kategoriserer enhver opførsel som enten

haram

(forbudt) eller

halal

(tilladt), som skal

følges til punkt og prikke. For eksempel kategoriseres alle handlinger som enten rene

eller urene, hvor den urene handling legitimerer udøvelsen af

hisba

– at formane ret og

forbyde uret.

Salafister følger reglerne strengt og overvåger tæt overholdelsen af dette

moralske kodeks, der regulerer alle handlinger og sociale relationer mellem muslimer

og ikke-muslimer. Enhver afvigelse kræver afrettende foranstaltninger. Salafister over-

holder også forskrifter for påklædning og personlig fremtrædelse i overensstemmelse

med forbilledet salaf al-salih.

Salafister er stærkt optagede af bestræbelser på at bevare renhed, kæmpe imod og

rense islam for fornyelse af religionen (

bid’ah).

Salafister fokuserer på at rense reli-

gionen fra fornyelse eller genfortolkning gennem uddannelse (tarbiya), renselse

(tazkiyya) og da’wah blandt andre muslimer, mens nogle også promoverer segregering

i forhold til ikke-muslimer. Nogle salafister følger nøje doktrinen om al-wala’ wa-l-bara’

(loyalitet og fjendskab), hvilket henviser til, at muslimer skal udvise loyalitet over for

Shiraz Maher,

Salafi-Jihadism: The History of an Idea,

(London: Penguin Books, 2017): 7-8.

Joas Wagemakers,

Salafism in Jordan

(Cambridge: Cambridge University Press, 2016).

M. Ranstorp, F. Ahlin, P. Hyllengren & M. Normark,

Mellan salafism och salafistisk jihadism: Påverkan mot och utmaningar

för det

svenska samhället,

(Stockholm: Swedish Defence University, 2018): 23,

https://www.diva-portal.org/smash/get/

diva2:1231645/FULLTEXT02.pdf.

Frederic Wehrey and Anouar Boukhars,

Salafism in the Maghreb: Politics, Piety, and Militancy

(Oxford University Press, 2019).

J. Wagemakers, ‘A Purist Jihadi-Salafi: The Ideology of Abu Muhammad al-Maqdisi’,

British Journal of Middle Eastern Studies,

vol. 36, no. 2, (2009): 283.

R. Meijer,

Global Salafism: Islam’s New Religious Movement,

(New York: Oxford University Press, 2013): 11.

16 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

trosfæller og vende sig bort fra de ”vantro”. I følge denne forståelse bliver de, der ikke er

salafister, anset som ikketroende, der bør fordømmes eller ekskommunikeres (takfir).

De, der ikke lever op til salafismens standarder og normer, risikerer at blive stemplet

som

kuffar

(vantro),

murtaddun

(frafaldne),

rafidi

(afvisere) eller andre nedværdigende

termer. Begrebet

al-wala’ wa-l-bara’

(loyalitet og fjendskab) former alle aspekter af

sådanne salafisters hverdag og sociale relationer og giver disse salafister mulighed for

”at udpege politiske og religiøse trusler mod islam og muslimer.”

For salafister er princippet om at adskille ”godt” fra ”ondt” gennem

hisbah

(at formane

ret og forbyde uret) og

al-wala’ wa-l-bara’ (loyalitet og fjendskab) afgørende elementer

for at undgå ikke-islamiske, korrumperende indflydelser. Det anses også som en

prøvelse for salafister, ”der må bevise renheden af deres

niat

(hensigter) ved at undgå

korrumperende kræfter og derved demonstrere deres kærlighed til og frygt for Allah

(taqwa).”

For nogle salafister er interaktion med ikke-salafister kun tilladt, så længe det

er nødvendigt for at udføre

da’wah (missionsarbejde) for at omvende dem eller afrette

deres adfærd, og så længe det ikke fordærver den salafistiske tro og dens principper.

Salafi-doktrinen betoner strengt Guds enhed (

tawhid),

opretholdelsen af dogmatisk

renhed (

’aqida), såvel som for nogle salafisters vedkommende en total underkastelse

for Guds love og regler. Vægtningen af

tawhid

kan yderligere indebære opfattelsen

af Gud som den eneste retmæssige lovgiver. Som sådan er det enhver muslims pligt

at følge sharia fuldt ud. I forlængelse af denne tro afviser nogle salafister yderligere

det parlamentariske demokrati, fordi en sådan styreform giver menneskeskabte love

forrang for guddommeligt givne love.

Mens salafisme er baseret på en idealiseret version af islam, som betoner autenticitet

og renhed, er der flere forskellige metoder (manhaj), der kan benyttes for at opnå disse.

Følgelig er akademikere som Quintan Wiktorowicz tilbøjelige til at tale om forskellige

kategorier indenfor salafisme – puritansk, politisk og jihadistisk – hvor den primære

forskel ligger i deres respektive

manhaj

Som det fremgår af selve betegnelsen, er puritanske salafister særligt interesserede

i at opretholde religionens renhed, samt bekæmpe afvigende udøvelsesformer og

moderne fortolkninger.

Puritanske salafister er apolitiske og afviser endvidere brugen

af vold.

I stedet argumenterer de for, at de korrekte metoder til at implementere den

salafistiske tro er missionsarbejde (da’wah), renselse (tazkiyya) og religiøs uddannelse

(tarbiya).

Nogle puritanske salafister bestræber sig på en streng adskillelse mellem

muslimer og ikke-muslimer og en adskillelse mellem kvinder og mænd i strengt opdelte

sfærer. Desuden betragter puritanske salafister jihad som

fard kifayya,

hvilket betyder,

at adskillige betingelser skal være opfyldt, før man må tage del i voldelige handlinger.

Dette står i skarp kontrast til jihadi-salafister, der betragter det som en individuel pligt

(fard

ayn

). Puritanske salafister omtales nogle gange også som Madkhali-salafister.

Den anden kategori, politiske salafister, har en mere aktivistisk tilgang. De er hovedsa-

geligt interesserede i retspraksis i forbindelse med tingenes aktuelle tilstand (

al-fiqh

Sabine Damir-Geilsdorf, Mira Menzfield and Yasmina Hedider, ”Interpretations of al-wala’ wa-l-bara’ in Everyday Lives of

Salafis in Germany”,

Religions

, 10(2) (2019): p.124.

Chaplin, Chris. ”Communal Salafi learning and Islamic selfhood: examining religious boundaries through ethnographic

encounters in Indonesia.”

Ethnography

(2018).

Q. Wiktorowicz, ‘Anatomy of the Salafi Movement’,

Studies in Conflict & Terrorism,

vol.29, no.3, (2006): 208-209.

Wagemakers. ‘A Purist Jihadi-Salafi: The Ideology of Abu Muhammad al-Maqdisi’, (2009): 284.

Wiktorowicz, ‘Anatomy of the Salafi Movement’, (2006).

F.J. Buijs, ‘Muslims in the Netherlands: Social and Political Developments after 9/11’,

Journal of Ethnic and Migration Studies,

vol. 35, no. 3, (2009): 431.

Wiktorowicz (2006).

Buijs, ‘Muslims in the Netherlands: Social and Political Developments after 9/11’, (2009): 431.

17 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

al-waqi)

og er fortalere for anvendelsen af en salafistisk livsopfattelse på den poli-

tiske arena. Denne vægtning kan delvist tilskrives princippet om

tawhid

og Gud som

den eneste retmæssige lovgiver, hvorved alternative politiske systemer opfattes som

en udfordring til selve de centrale principper i islam.

Som sådan er det muligt, at

politiske salafister ikke alene selv ville tage afstand fra demokratiet og de demokra-

tiske myndigheder, men aktivt kunne søge at forhindre andre muslimer i at deltage i

demokratiske processer. Enkelte promoverer endvidere streng overholdelse af sharia,

overvåger afvigende adfærd blandt andre muslimer og forsøger nogle gange at udøve

social kontrol over visse geografiske områder.

Politiske salafister er også kendt som

Harakis (aktivister).

Endelig indtager jihadi-salafister et mere militant standpunkt og argumenterer for, at

det er utilstrækkeligt at sætte sin lid til fredelige og politiske metoder. I stedet giver

de udtryk for, at de nuværende omstændigheder og den nuværende situation faktisk

fordrer vold og revolution; ydermere tror de på, at ”kritik af andres uislamiske opførsel

i sidste ende kan og skal føre til at indlede jihad mod de vantro (kuffar).”

Fysisk kamp i

Guds navn og for hans sag betragtes endvidere som islams højdepunkt.

Derfor opfor-

drer jihadister til aktiv handling mod den nuværende politiske orden, hvor USA og deres

allierede anses for at føre krig mod islam og muslimer verden over.

Ved at hævde, at

det muslimske fællesskab (umma) er under angreb, og ved at henvise til princippet om

selvforsvar, retfærdiggøres den voldelige kamp.

Desuden betragtes jihad ikke alene

som legitim, men identificeres som en religiøs pligt for hver enkelt troende.

Marty-

rium anses endvidere for at være den ultimative gudshengivelse. Således tror jihadi-

salafister, at deres selvopofrelse for Gud vil blive belønnet i Paradis.

Det er vigtigt også

at påpege, at der findes passive måder, hvorpå de, der ikke kan deltage fysisk eller aktivt

i jihad, alligevel kan bakke op.

Jihadi-salafister er af den overbevisning, at der findes en individuel pligt for enhver

muslim til at kæmpe mod vantro regimer og udvide

dar al-islam

(islams hus). Blandt

nogle af disse betragtes Europa som

dar al-harb

(krigens hus). Jihadi-salafister søger

at føre vedvarende væbnet jihad, der betragtes som en individuel pligt, indtil dommedag.

Disse jihadi-salafister opererer med stærke kategoriseringer af fjender, der opfattes

som uislamiske og skal bekæmpes, samt en bestemt terminologi, der medvirker til at

umenneskeliggøre deres fjender. Jihadi-salafister betegnes undertiden også som Takfi-

ri-jihadister.

Mens Wiktorowicz’ typologi bidrager med et vigtigt udgangspunkt, bør det understreges,

at grænserne mellem de forskellige kategorier langt fra er tydelige. Det er vigtigt at

holde sig for øje, at de angivne kategorier inden for salafisme nogle gange er overlap-

pende og sammenblandede. De fleste forskere argumenterer for, at salafister afviser

de fire sunnimuslimske lovskoler (

madhab

), men der er dem, der hævder, at salafisme

er en metodologi og kan opstå inden for Maliki, Shafi’i, Hanbali og Hanafis respektive

lovskoler.

For eksempel henviser nogle salafister i vid udstrækning til lærde som Ibn

Taymiyyah og Ibn al-Qayyim.

Andre fastholder, at salafister alene er rodfæstede i den

strenge iagttagelse af Koranen, sunnah og de første generationer (al-salaf). Som Mark

Wiktorowicz (2006): 208.

Ranstorp et al (2018): 29.

Wagemakers (2009): 284.

Maher (2017): 32.

Ranstorp et al (2018): 29.

Maher (2017): 38-42.

Haykel. ‘On the Nature of Salafi Thought and Action’, (2013): 48-50.

A. Moghadam, ‘Motives for Martyrdom: Al-Qaida, Salafi Jihad, and the Spread of Suicide Attacks’,

International Security

, vol. 33,

no. 3, (Vinteren 2008/2009): 59.

Mohamed Ali, “Understanding Salafis, Salafism and Modern Salafism”,

Islamiyyat

41(1) (2019): pp.125-136.

Mohamed Bin Ali, ”Modern Salafism: One Ideology, Many Movements”,

Maydan

(9. marts, 2018).

18 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

Durie forklarer, er ”salafisme ikke så meget en organisation, som et verdenssyn og en

måde at afgøre religiøse spørgsmål på. Salafister vil muligvis identificere sig med en af

de islamiske lovskoler, men deres præference er ikke at afvige fra de første generatio-

ners fremgangsmåder.”

Det at følge en leder eller grundlægger af en lovskole anses

som

shirk,

da der ikke fandtes nogen

madhahib

på profetens tid.

Det er vanskeligt at afgøre, hvem der er salafist, og hvem der ikke er, da ”alle muslimer

kunne gøre krav på betegnelsen, siden det universelle islamiske ideal er at imitere

profeten og det tidlige fromme muslimske fællesskab (

al-salaf al-salih).”

Ifølge Wage-

makers ”er det strengheden og metodologien, hvormed salafister forsøger at leve op til

de standarder, der er fastsat af salaf og deres villighed til at rette deres lære og tro mod

det mål … som adskiller dem fra andre sunnimuslimer.”

Salafister holder sig nøje til

ritualer i hverdagen og i deres sociale relationer, hvilket ifølge dem selv demonstrerer

deres niveau af fromhed over for andre.

At udføre ritualer (ibadat) helt i overensstem-

melse med teksten er centralt for salafismen.

For mange salafister ”repræsenterer salafisme enkelhed, klarhed, sammenhæng og

en kæde af autenticitet, der fører tilbage til tidlig ortodoksi – det vil sige Koranen og

haditherne.”

For mange følgere giver det en fast moralsk ramme, der bidrager med

sikkerhed, en klar gruppeidentitet og en orientering, der er streng, evidensbaseret, ren

og fri for korruption. Salafismens tiltrækningskraft og tyngde er forankret i en opfat-

telse af ideologien som moralsk overlegen.

1.7

Salafisme og jihadi-salafisme i kontekst

Denne religiøse og ideologiske strømnings mangefacetterede karakter blev indfanget

i konferencerapporten

Contextualizing Salafism and Salafi Jihadism

, der udgør første

del af dette projekt om salafisme. Konferencerapporten understregede, at salafisme

alt for ofte bliver synonym med vold, voldelig ekstremisme og terrorisme i medierne

og den offentlige debat. Men de forskellige bidragsydere til rapporten argumenterede

for, at salafisme er meget mere kompleks og må forstås mere nuanceret og i sin rette

sammenhæng.

Salafisme har været genstand for megen diskussion – både akademisk, politisk og i

den offentlige debat. Der er i øjeblikket en vis uenighed om den nøjagtige betydning

og anvendelse af begrebet, hvilket har resulteret i mange generaliseringer, simplifice-

ringer og fejlopfattelser. Nogle journalister har en tilbøjelighed til uvægerligt at forbinde

salafisme med terrorisme. At nogle skaber en sådan forbindelse, er ikke enestående for

de danske medier. Som Jakob Skovgaard-Petersen understreger, har egyptiske medier

traditionelt anlagt en lignende strategi. I slutningen af det 20. århundrede var der en

tilbøjelighed i egyptiske medier og populærkulturproduktioner til at dæmonisere sala-

fister ved at portrættere dem som voldelige, politisk farlige og overdrevent religiøse

– hvorved man skabte primitive stereotyper. For at modvirke den potentielle trussel

fra salafismen har der interessant nok været en tendens til at tage lignende strategier

i brug, som salafisterne selv – ved at ”fremmedgøre” deres modstykke, samt portræt-

tere dem i sort-hvide termer. Selvom der blev anlagt nye strategier blandt egyptiske

Mark Durie, ”Salafis and the Muslim Brotherhood: What is the difference?”,

Middle East Forum,

(6. juni, 2013).

https://www.

meforum.org/3541/salafis-muslim-brotherhood/.

Henri Lauziére,

The Making of Salafism: Islamic Reform in the Twentieth Century

(Columbia University Press, 2016).

Mohamed Bin Ali, ”Modern Salafism: One Ideology, Many Movements”,

Maydan

(March 9, 2018).

Ibid.: p.3.

Emin Poljarevic, “In Pursuit of Authenticity: Becoming a Salafi”,

Comparative Islamic Studies

, Vol.8, No.1-2 (2012): p.152.

Hamid Sadek,

Sufis, Salafis and Islamists: The Contested Ground of British Islamic Activism

(London: I.B. Tauris, 2016): p.59.

Nærværende forfatter vil gerne takke sin kollega Linda Ahlerup (Försvarshögskolan), som på elegant vis bidrog med den

følgende opsummering af de forskellige tematiske bidrag til rapporten

Contextualizing Salafism and Salafi-Jihadism

(2020).

19 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

populærkulturelle TV-produktioner i begyndelsen af det 21. århundrede ved at skabe

religiøse rollemodeller som en måde at modvirke salafistiske idealer på,

så afhænger

denne tilgang fortsat af en forestilling om “dem og os”.

Joas Wagemakers har endvidere fremhævet to hovedtendenser i brugen af og synet

på salafisme i den offentlige debat, hvor man enten sidestiller den med sunniislam

eller med radikal islamisme.

Der er også en tendens til at forstå salafisme som et

homogent fænomen, snarere end at anerkende dens iboende fragmentering og de ideo-

logiske uoverensstemmelser inden for selvsamme fortolkningstradition. Selvom den

ofte fremstilles som en bogstavelig fortolkning af islam, har Susanne Olsson påpeget,

at virkeligheden er langt mindre ligetil. For eksempel viser de forskellige holdninger til

martyrium vs. selvmord henover det salafistiske spektrum tydeligt, at selv forskellige

salafistiske grupper er tilbøjelige til at fortolke haditherne og sunnah forskelligt. Som

sådan er det faktisk en oversimplificering at hævde, at salafisme repræsenterer en

bogstavelig læsning af Koranen og sunnah.

Hertil kommer, at de fleste analytikere, som har forsøgt at opnå en dybere forståelse

af salafisme og jihadi-salafisme, i det væsentlige har undladt at inddrage den store

mængde primærkilder, der er tilgængelige på arabisk, produceret og udbredt både

online og offline af de selvsamme aktører, man interesserer sig for. Som Nico Prucha

har påpeget, har analytikere en tilbøjelighed til primært at fokusere på den engelske

produktion, der udgår fra jihadi-grupper og ikke eftergå de faktiske salafistiske kilder

benyttet i det selvsamme materiale – hvorfor man potentielt overser vigtige sammen-

hænge imellem salafisme og jihadi-salafisme.

Hvad angår begrebet ”jihadi-salafisme”, har Nelly Lahoud endvidere argumenteret for,

at selve begrebet er misvisende. Det skyldes, at det antyder en afgrænsning mellem

religiøse overbevisninger, som jihadi-grupper såsom IS og al-Qaeda tilslutter sig, og

traditionelle sunnimuslimer. Men ifølge Lahoud vedrører forskellene mellem sunnimus-

limer og jihadi-salafister ikke fundamentale religiøse overbevisninger. I stedet angår

forskellene fortolkningen af substansen (såsom Koranen og haditherne) og som sådan

kilderne til den berettigelse, der understøtter politiske processer og institutioner. Derfor

bør diskussioner om politiske tiltag for at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme

ikke udelukkende fokusere på de potentielle mistænktes religiøse overbevisninger. Det

skyldes, at sådan en tilgang risikerer at udpege enhver sunnimuslim som potentiel jiha-

dist. På den anden side er det vigtigt at anerkende de religiøse forskelle

blandt

diverse

jihadi-salafistiske grupper. Det er nødvendigt for at få en bedre forståelse for deres

respektive verdensanskuelser, de interne dynamikker og deres tilbøjelighed til at ty til

forskellige former for vold.

På lignende vis er det endvidere vigtigt at anerkende de

forskellige sammenhænge, de respektive grupper indgår i.

Endnu en omstændighed, der må anerkendes i forhold til salafisme og jihadi-salafisme,

er betydningen af den digitale arena. For at forstå disse miljøer er der behov for at

J. Skovgaard-Petersen, ‘Salafism and Its Critics: A Note on the Role of Salafism in Arab Mass Media’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

(Copenhagen: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020):

pp. 14-21.

J. Wagemakers, ’Salafism: Generalisation, Conceptualisation and Categorisation’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism

and Salafi Jihadism,

(Copenhagen: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020): pp. 22-37.

S. Olsson, ’Different Types of Salafism: On Creed and Deed’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

(Copenhagen: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020): 50-51.

N. Prucha, ’Salafist Mindset: Jihadist Dialectic or the Salafist-Jihadist Nexus’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and

Salafi Jihadism,

(Copenhagen: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020): pp. 69-87.

N. Lahoud, ’Jihadism and Religious Ideology’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

(Copenhagen:

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020): pp. 55-68.

N. Prucha, ’Salafist Mindset: Jihadist Dialectic or the Salafist-Jihadist Nexus’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and

Salafi Jihadism,

(Copenhagen: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020): 69.

20 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

analysere disse aktørers onlineaktiviteter. Som fremhævet af Nico Prucha i hans analyse

af det såkaldte ”Caliphate Library” (en kanal, der tidligere blev styret af IS på den kryp-

terede sociale medieplatform Telegram, før den blev fjernet i november 2019), benytter

grupper som IS sig af en bred vifte af forskellige online platforme for at informere,

uddanne og overbevise deres følgere, sympatisører og målgrupper. Følgelig foregår

krigsførelse ikke længere alene offline, men finder også sted online – her handler

kampen om selve definitionen af visse begreber, såvel som at overbevise målgrup-

perne om, at det verdensbillede, en bestemt jihadi-salafistisk gruppe repræsenterer,

virkelig udgør ”sandheden”.

Som sådan bør online-dimensionen ikke forsømmes, da

den udgør en vigtig brik i puslespillet.

Hvis vi bevæger os fra disse bredere diskussioner om salafisme og jihadi-salafisme

til deres manifestationer i en dansk kontekst, er der i løbet af de senere år kommet

adskillige vigtige bidrag. Ét sådant vigtigt bidrag er Lene Kühles fremstilling af forholdet

mellem salafisme og danske moskéer. Grundet brugen af salafisme som et begreb, der

ses anvendt i politiske diskussioner i Danmark, hvilket har medført potentielle spæn-

dinger og sociale konsekvenser, er der meget få enkeltpersoner og moskéer i landet,

der har valgt at betegne sig som salafistiske. Ikke desto mindre er en række moskéer

og deres omgivende miljøer blevet identificeret som sådan af andre, hvilket indikerer,

at der faktisk er visse forbindelser mellem salafisme og i det mindste nogle få, danske

moskéer. Sådanne forbindelser kommer til udtryk på forskellig vis – det kan manife-

stere sig i alt fra, at moskéer eller deres centrale repræsentanter identificerer sig som

salafistiske til salafistiske aktiviteter, der finder sted, uden centrale repræsentanters

eller andre moskébrugeres viden om det. Ifølge Kühle har salafismens indflydelse

været tiltagende i Danmark siden 2011, hvor radikale personer historisk set har været

til stede i relation til visse moskéer og deres omkringliggende miljøer.

Men Kühle understreger også, at miljøerne i og omkring moskéerne har ændret sig

gennem tiden. For eksempel rejste mange af dem, der havde tilknytning til tidligere

fremtrædende salafistiske grupper, til Syrien for nogle år siden – og nogle af dem er

aldrig vendt tilbage. Endvidere er visse kontroversielle undervisere og imamer blevet

udvist eller udelukket fra visse moskéer. Derfor er det uvist, selvom salafismen virkelig

har haft en øget indflydelse i Danmark gennem det seneste årti, om denne indflydelse

er vokset på det seneste.

Selvom det kan være svært at vurdere salafismens nuværende indflydelse på det

danske samfund, er det fortsat vigtigt at holde sig for øje, at Danmark havde et større

antal fremmedkrigere per indbygger, der rejste til Syrien eller Irak, end de fleste andre

EU-medlemslande.

Ydermere har Danmark haft en relativt høj andel af kvindelige

fremmedkrigere i de seneste år, hvor én ud af syv fra Danmark har været kvinde.

I deres analyse og vurdering af terrortruslen i 2021 anslår Center for Terroranalyse

(CTA), at militante islamister fortsat udgør den primære terrortrussel mod Danmark.

Endvidere anslår CTA, at danskere, der er rejst til konfliktzonen i Syrien og Irak, kan

udgøre en trussel mod den danske stat eller danske interesser i udlandet – og at denne

vurdering gælder for såvel kvinder som mænd.

Prucha,’Salafist Mindset: Jihadist Dialectic or the Salafist-Jihadist Nexus’, (2020): pp. 69-87.

L. Kühle, ’Salafist Environments and Mosques in Denmark’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

(Copenhagen: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020): pp. 88-105.

Kühle, ’Salafist Environments and Mosques in Denmark’, (2020): pp. 88-105.

B. van Ginkel & E. Entenmann,

The Foreign Fighters Phenomenon in the European Union: Profiles, Threats & Policies,

(The

Hague: International Centre for Counter-Terrorism, ICCT, 2016): 51.

S. Jul Jacobsen, ’Female-specific Jihad Propaganda in Denmark’, i M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi

Jihadism,

(Copenhagen: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2020): pp. 106-126.

Center for Terroranalyse (CTA),

Assessment of the Terrorist Threat to Denmark

, (Søborg: Politiets Efterretningstjenste Center

for Terroranalyse, 2021),

https://www.pet.dk/Nyheder/2021/~/media/VTD%202021/2021VTDENGpdf.ashx.

21 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

I forbindelse med de kvindelige fremmedkrigere har Sara Jul Jacobsen gransket de

strategier blandt danske jihadi-salafistiske organisationer, der er specielt henvendt

til rekruttering af kvinder og blandt andet har været benyttet til at påkalde kvinder

til deltagelse jihad. Baseret på en undersøgelse og analyse af tekst- og lydmateriale,

som tre danske jihadi-salafistiske grupper har lagt ud på deres 16 officielle konti på

Facebook, fremhæver Jul Jacobsen, at disse organisationer fremstiller tre konceptuelle

positioner, som kvinder kan indtage, for at tage del i jihad – ”moder”, ”hustru til martyr”

og ”mujahida” (kvindelig kriger). Som sådan tildeles kvinder både militante og ikke-

militante roller i jihad. Sammenlignet med internationale jihad-organisationer hævder

Jul Jacobsen, at danske jihadi-salafistiske organisationer skiller sig ud ved deres

kvinde pecifikke propaganda. Det ses derved, at mens internationale organisationer

generelt synes at udelukke kvinder fra kamp, da opfordrer danske jihadi-salafistiske

organisationer eksplicit og gang på gang kvinder til at påtage sig en aktiv kamprolle

i jihad. Voldelig jihad fremlægges endvidere som en pligt baseret på doktriner om

defensiv jihad.

Jul Jacobsen argumenterer desuden for, at de følelser, der formidles i den kvindespeci-

fikke propaganda, som danske jihadi-salafistiske grupper udbreder, spiller en afgørende

rolle i den potentielle rekruttering og mobilisering af kvinder. Dansk jihadi-salafistisk

propaganda er i høj grad baseret på følelser som vrede og håb såvel som skam og

kærlighed. Ved at opbygge deres propaganda og motiverende narrativer omkring socialt

konstruerede følelser kan danske jihadi-salafistiske organisationer muligvis bidrage til

at udløse en potentiel trang til at handle blandt deres tilsigtede tilhørere.

Selvom kvinder historisk set har spillet og fortsat spiller en vigtig rolle i jihad, er forsk-

ning og forebyggende tiltag på området endnu tilbøjelige til at ignorere kønsaspektet –

og Danmark udgør på dette område ingen undtagelse.

Følgelig, for at opnå en fyldest-

gørende forståelse af jihadi-salafisme, må kønsdimensionen nødvendigvis medtages.

Bortset fra den trussel, de voldelige dele af den salafistiske bevægelse rummer, inklusiv

de mere end 150 danskere, der rejste ned for at slutte sig til forskellige terrorgrupper i

Syrien og Irak,

rummer salafismen forskellige udfordringer for det danske demokrati,

hvilket vil blive uddybet nedenfor. Selvom de ikke-jihadistiske dele af det salafistiske

spektrum ikke deltager i voldelige handlinger, udgør de en stærk ideologisk strømning,

der ofte søger at yde indflydelse på normer og adfærd indenfor visse grupper i samfun-

det.

Som Susanne Olsson fremhæver, mener adskillige dele af det salafistiske miljø, at

de har pligt til at ”påbyde ret og forbyde uret” – hvilket ofte resulterer i et ”moralpoliti”,

der søger at udøve kontrol over andre muslimer, såvel som andre minoriteter.

Dette

kan inkludere forsøg på at forhindre andre muslimer i at deltage i de demokratiske

processer såsom at stemme. En sådan indsats kan ydermere indebære en begræns-

ning af den frie bevægelighed for kvinder og piger – hvor man regulerer, hvem de mødes

med, hvordan de klæder sig og hvilke aktiviteter, de deltager i.

Desuden søger salafi-

ster generelt at opdele egengruppen fra fremmedgruppen, hvor man lægger vægt på

segregering og mange gange en medfølgende isolationisme.

En sådan indsats inde-

bærer desuden en streng opdeling af mænd og kvinder, hvorved kvinders rettigheder

Jul Jacobsen, ’Female-specific Jihad Propaganda in Denmark’, (2020).

Jul Jacobsen, (2020).

Center for Terroranalyse (CTA), ’Vurdering af terrortruslen mod Danmark’,

PET

, (2018-01-12),

https://www.pet.dk/

Nyheder/2018/~/media/VTD%202018/VurderingafterrortruslenmodDanmark2018pdf.ashx.

M. Ranstorp, F. Ahlin, P. Hyllengren & M. Normark,

Executive Summary: Between Salafism and Salafi-Jihadism: Influence and

Challenges for Swedish Society

, (Stockholm: Swedish Defence University, 2018): 13.

Olsson,

’Different Types of Salafism: On Creed and Deed’,

(2020): 42-46.

Ranstorp et al.,

Executive Summary: Between Salafism and Salafi-Jihadism,

(2018): 12.

Olsson, (2020): 42-46.

22 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

og friheder begrænses.

Følgelig udfordrer sådanne overbevisninger og praksisser

nogle af demokratiets helt centrale principper og risikerer at underminere nogle af de

basale menneskerettigheder og frihedsrettigheder for bestemte grupper og individer i

samfundet.

Men selvom salafismen som doktrin rummer en udfordring for grundlæggende demo-

kratiske principper, er det stadig problematisk at skildre salafisme på en unuanceret

måde fremfor at skabe en tilbundsgående indsigt i dens ideologiske grundlag. På tilsva-

rende måde er det vigtigt at holde sig for øje, at selvom der uden tvivl findes voldsfrem-

mende segmenter langs det salafistiske spektrum, så udgør disse anstiftere et klart

mindretal. For at kunne udforme nøjagtige og effektive foranstaltninger er det derfor af

den største vigtighed at indsamle dybdegående og nuanceret viden om det pågældende

fænomen.

1.8

Hvorfor udgør salafisme en potentiel udfordring for den demokratiske

retsorden?

Jihadi-salafisme medfører åbenlyse udfordringer for sikkerhed og demokrati gennem

den vold og terrorisme, man har oplevet i Danmark og verden over. På verdensplan er

det højeste antal, niveau og intensitet af voldelige terrorangreb primært knyttet til en

række jihadi-salafistiske grupper. Også det store antal fremmedkrigere fra forskellige

steder i verden, der sluttede sig til – og fortsat tilslutter sig – IS, al-Qaeda og andre

lignende jihadi-salafistiske grupper og problemet med fremmedkrigere hjemvendt

fra konfliktområder, vil sandsynligvis fortsat udgøre en alvorlig sikkerhedsudfordring

i fremtiden.

Ligeledes udgør de terrorister, der handler alene, men er inspireret af

jihadi-salafistisk ideologi, et anseeligt sikkerhedsproblem, som PET og andre sikker-

hedsmyndigheder har understreget. Men bortset fra volden; hvilke udfordringer stiller

den ikkevoldelige salafisme da den demokratiske retsorden overfor?

Mange salafister modsætter sig åbenlyst det sekulære demokrati, eftersom Guds auto-

ritet er den eneste legitime kilde til lovgivning. Som sådan anerkender de potentielt ikke

blandt andet grundlovens, regeringens, politiets og retssystemets berettigelse eller

andre demokratiske processer. For at overkomme en sådan afvisning af myndighed

promoveres parallelle retssystemer, der indskrænker kvinders rettigheder i forhold

til skilsmisse, arv, påklædning og sociale interaktioner. Samtidig vil nogle salafister

muligvis forsøge at forstærke følelsen af skuffelse og manglende tillid, der allerede

eksisterer blandt nogle muslimer bosat i Vesten, og således drive potentielle sympati-

sører ind i deres fold. Dette kan f.eks. gøres ved at pointere de muslimske fællesskabers

ufordelagtige status og islamofobi i de vestlige samfund og i stedet argumentere for, at

man bør vende ryggen til Vesten og vende tilbage til sine rødder og sin religion.

Mange salafister er dogmatiske og bogstavelige i deres bestræbelse på at følge profe-

tens ledsagere så tæt som muligt gennem ritualer, påklædning og en gennemgående

social regulering af adfærd. Salafisme tilskynder en binær distinktion mellem troende

og ikketroende og til at benytte et strengt moralsk kodeks, der kategoriserer al adfærd

som enten

haram

(forbudt) eller

halal

(tilladt), hvilket skaber moralske forskrifter, der

må følges ned til mindste detalje. Salafisme handler i høj grad om at ”opretholde skel”, at

skelne mellem renhed og retfærdige følgere og dem, der ikke er det. Som sådan stræber

nogle salafister efter en adskillelse mellem muslimer og ikke-muslimer, såvel som en

streng adskillelse mellem mænd og kvinder i hver deres sociale sfære. Denne tanke

om opdeling promoverer brugen af tørklæder og muligvis niqab/burka for at begrænse

Ranstorp et al., (2018).

See: Europol TE-SAT reports 2020.

23 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

fitna

(prøvelse) med hensyn til seksuel fristelse, såvel som en mulig begrænsning af

kvinders rolle og tilstedeværelse i det offentlige rum.

Denne kønsopdeling er central

for salafismen. Som Susanne Olsson skriver, ”synes spørgsmålet om ligestilling for

minoriteter i vestlige lande at være et vigtigt element, der medfører en klar distinktion

mellem egengrupper og fremmedgrupper, og som sådan at være en vigtig strategi for

identitetsdannelse og befæstelse af en gruppe.”

Nogle salafister isolerer sig også fra

det øvrige samfund, hvilket er motiveret af en følelse af ekstern trussel fra sekula-

rismen, særligt ved at styrke social segregering og udøve social kontrol ved at regulere,

at kvinder bliver hjemme.

Salafister er ofte også bange for, at ikke-islamisk indflydelse kan have en negativ indvirk-

ning på deres børns tro. Derfor investerer nogle salafister i koranskoler i weekenderne

og sommerlejre til deres børn og sender dem i islamiske børnehaver og på islamisk

uddannelse. Der er visse kendte tilfælde fra udlandet, hvor børn har været indesluttet

i et parallelt religiøst miljø med meget begrænset kontakt til det øvrige samfund hele

vejen fra børnehaven til gymnasiet. Uformel undervisning kan potentielt prædike intole-

rance, eksklusion, had og afvisning af dem, der har andre holdninger, samt medlemmer

af andre trosretninger, hvilket på længere sigt muligvis kan være underminerende for

den sociale sammenhængskraft og den ”vertikale” struktur i den demokratiske rets-

orden (forholdet mellem borgere og regering).

Nogle salafister udbreder modvilje mod demokratiske værdier i Vesten. Salafistiske

aktiviteter risikerer således at medvirke til en afvisning af demokratiet, aktiv opfor-

dring til intolerance, diskrimination og hadefulde udsagn mod andre minoritetsgrupper

(såsom jøder og shiamuslimer, der har dybe religiøse rødder) og at fremme isolationi-

stiske tendenser, herunder oprettelsen af enklavelignende samfund, hvor ikke-salafi-

stisk adfærd modvirkes på det kraftigste. Visse salafister er i sagens natur fjendtligt

indstillede overfor ikke-salafister og ikke-muslimer, som de anser for at være kuffar.

For at opsummere udgør salafisme en potentiel risiko og udfordring for den demo-

kratiske samfundsorden, idet den kan skabe polarisering, grundet nogle salafisters

had til ikke-salafister, og den kan hindre og indskrænke ikke-salafistiske muslimer,

ikke-muslimer, kvinder, homoseksuelle og andre selvidentificerede fjender fra frit at

kunne udfolde deres individuelle demokratiske frihed og rettigheder. Salafisme kan

også forværre segregering og fremme parallelle retssystemer, der underminerer den

demokratiske retsorden i de vestlige demokratier.

1.9

Rapportens struktur

Som tidlige nævnt er salafismens væsen og dens potentielle udfordringer for den

demokratiske retsorden kompleks og mangefacetteret. Den indledende del af rapporten

har handlet om at udlægge salafismens væsen som ideologi og at tilføje nye lag af viden

fra de konklusioner, der blev gjort i den foregående konferencerapport,

Contextualizing

Salafism and Salafi Jihadism

fra 2020. Den følgende oversigt skitserer nærværende

rapports tre hoveddele, der indeholder bidrag, som dækker forskellige aspekter af

projektet om salafisme og jihadi-salafisme i Danmark.

Lorenzo Vidino, ph.d., en erfaren og internationalt anerkendt ekspert indenfor isla-

misme og terrorisme, bidrager med et afgørende overblik over udviklingen af salafi-

stiske miljøer i Europa gennem de seneste tyve år. Hans bidrag påpeger salafismens

Uriya Shavit, ”Raising Salafi Children in the West”,

Islam and Christian-Muslim Relations

, Vol.28, No.3 (2017): p.335.

Susanne Olsson, “True, Masculine Men Are Not Like Women!”: Salafism between Extremism and Democracy,

Religions,

(11),

(2020): p.1-16.

24 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

ekstremt heterogene karakter, og hvordan salafistiske miljøer ofte er fragmenterede

og på kant med hinanden. Han argumenterer for, at kategoriseringen af salafisme i

de tre kategorier (puritansk, politisk og jihadistisk) risikerer at være forvirrende og

en oversimplificering. I stedet hævder han, at det er bedre at basere kategoriseringen

udelukkende på dens forhold til vold, idet den salafistiske bevægelse bør anses som et

kontinuum. Denne skala giver plads til at erkende, at enkeltpersoner og organisationer

kan befinde sig i en gråzone med hensyn til vold både intellektuelt og operationelt og

kan svinge i henhold til dynamiske faktorer, såsom kontekst, ydre pres og tilstedevæ-

relsen af forskellige muligheder.

Vidino kortlægger jihadi-salafisternes ankomst i Europa i 1980’erne, hvor de grund-

lagde operationsbaser, sofistikerede netværk og støtteinfrastrukturer, der førte tilbage

til deres terrororganisationer i Nordafrika og Mellemøsten. Udenlandske konflikter, som

dem i Bosnien, Tjetjenien, Kashmir og Afghanistan, blev i 1990’erne et trækplaster for

mobilisering af jihad. Disse krigsskuepladser blev senere erstattet af Irak i 2003 og igen

af Syrien i 2012, hvilket med tiden førte til, at mere end 5000 jihadister fra forskellige

europæiske lande rejste ned for at slutte sig til Islamisk Stat og andre jihadistiske grup-

peringer. Samtidig begyndte jihadi-salafister at angribe vestlige lande i terrorangreb

enten i tæt tilknytning til konfliktområderne eller ved at inspirere og støtte terrorister,

der handlede alene på europæisk jord.

Parallelt med jihadi-salafistiske aktiviteter har andre puritanske salafistiske miljøer

søgt at segregere sig selv fra ikke-salafistiske indflydelser og har skabt små, selvforsy-

nende mikrokosmos for deres tilhængere. Denne selv-segregering er blevet muliggjort

ved hjælp af salafistisk uddannelse, missionsarbejde, transnationale forbindelser og

den støtte, man har modtaget fra lande i den Arabiske Golf. Vidino hævder, at de euro-

pæiske salafistiske netværk er vokset gennem et netværk af moskeer, skoler og andre

undervisningsaktiviteter, samt ved at omfavne den teknologiske udvikling og brugen af

sociale medier. Endvidere argumenterer Vidino overbevisende for, at gråzonen mellem

salafisme og vold ses tydeligt ved adskillige radikale “transportbåndsorganisationer” i

forskellige europæiske lande, såsom Muhajiroun (Storbritannien), Sharia4Belgium og

Die Wahre Religion (Tyskland). Jihadi-salafistiske økosystemer eksisterer på tværs af

europæiske byer, hvor der findes specifikke knudepunkter for radikalisering.

Vidino diskuterer salafisternes rolle som udøvere af social kontrol gennem

hisba,

dominerende doktrin, der er baseret på Koranens befaling om at påbyde det, der er godt,

og forbyde det onde. Han skitserer, hvordan disse selvudnævnte håndhævere af moral

har gennemført intimideringskampagner ved at agere moralpoliti i adskillige europæ-

iske lande. I nogle tilfælde er disse moralkampagner blevet voldelige gennem selvtægt

og har resulteret i etableringen af såkaldte sharia-kontrollerede zoner. Vidino afslutter

sit kapitel med en diskussion af forskellige EU-regeringers diskussioner angående

salafisme, og hvorvidt det er en god idé at samarbejde med ikkevoldelige salafister og

islamister, eller om salafisme udgør et forstadie til jihadi-salafisme. Kapitlet fremhæver

i særlig grad det vanskelige forhold, der omhandler salafismens indvirkning på den

retslige, demokratiske samfundsorden i mange EU-lande og dens påvirkning af inte-

gration, social sammenhængskraft, samt individuelle menneske- og frihedsrettigheder.

Ann-SophieHemmingsen, ph.d., bidrager med et overblik over den jihadi-salafistiske

udvikling i Danmark fra 1980’erne indtil 2013, hvor konflikten i Syrien rasede, og Islamisk

Stat blev grundlagt. Ligesom de tendenser, der blev beskrevet af Vidino i det foregående

kapitel, fandt etableringen af jihadi-salafistiske netværk sted i Danmark, da nøgleper-

soner fra forskellige jihadistiske miljøer ankom i 1980’erne, hvor de søgte tilflugt fra

forfølgelse i deres hjemlande i Mellemøsten og Nordafrika eller søgte et tilflugtssted

efter at have deltaget i konflikterne i Afghanistan og andre steder. Hemmingsen argu-

menterer for, at flere generationer af jihadi-salafister har haft indflydelse på de danske

25 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

jihadi-salafistiske miljøer. Mens første og anden generation af jihadister havde fokus på

henholdsvis at rejse sig mod undertrykkende arabiske regimer og udenlandsk indblan-

ding og at billige terrorangreb mod Vesten, var den tredje generation af jihadi-salafister

påvirket af Vestens intervention i Mellemøsten, kontroverser som Muhammedtegnin-

gerne og tilblivelsen af “homegrown” europæiske ekstremistiske miljøer.

Dette kapitel viser, hvorledes konflikter i Nordafrika og Mellemøsten sivede ind i Danmark

i 1980’erne og 1990’erne gennem personer, der søgte et tilflugtssted i Danmark, hvoraf

nogle var medlemmer af terrorgrupper som den egyptiske

al-Gama’a al-Islamiyya

Prominent blandt disse var Said Mansour, der blev udvist af Danmark i 2019 og fik

frataget sit danske statsborgerskab grundet sin indblanding i terrorisme. En anden

var Guantánamo-fangen Slimane Hadj Abderrahmane, som blev fanget i 2002 for sin

forbindelse til al-Qaeda. Sidstnævnte sag faldt sammen med terrorangrebene i Madrid

i 2004 og i London i 2005, da spørgsmålet om såkaldt “homegrown” terrorisme opstod.

Hemmingsen kortlægger de første danske terrorsager og den centrale rolle, sagen om

Muhammedtegningerne spillede i mobiliseringen af jihadister og som inspiration for

terrorangreb både herhjemme og i udlandet. Glostrup-, Vollsmose- og Glasvej-sagerne

er glimrende eksempler på kompleksiteten i terrortruslen mod Danmark og spænd-

vidden af terroraktører, som i varierende grad er henholdsvis opstået i Vesten og/eller

har forbindelse til udenlandske terrorgrupper.

Hemmingsen giver desuden et overblik over danske fremmedkrigere, der rejste til

udlandet for at tilslutte sig den somaliske terrororganisation al-Shabaab mellem 2006

og 2013. Adskillige højtprofilerede terrorrelaterede sager har forbindelse til al-Sha-

baab, som det sås med selvmordsangrebet i Mogahdishu i 2009, der blev udført af to

danske statsborgere; angrebet i 2010 på tegneren Kurt Westergaard i hans hjem; og

de to danske brødre, der blev dømt for at have modtaget træning og terrorfinansie-

ring i 2014. Parallelt hermed udviklede der sig en tredje generation af jihadi-salafistisk

aktivisme i Danmark, der var centreret omkring gruppen Kaldet til Islam. Hemmingsen

diskuterer, hvordan Kaldet til Islam erklærede såkaldte ”shariah-zoner” i Tingbjerg som

en del af deres radikaliserings- og rekrutteringsstrategi og afslører det tætte forhold,

de havde til deres britiske modpart al-Muhajiroun. Kaldet til Islam fokuserede ikke kun

på voldsfremmende og militante budskaber, men også på emner som identitet, racisme,

dansk politik og islam på en mere åben måde og gennem tilgængelige sociale medier.

Denne ændrede kommunikationsstrategi og den øgede åbenhed var åbenlys, da mange

fra Kaldet til Islam rejste til Syrien i 2012-13 for at slutte sig til forskellige jihadistiske

grupperinger, der i sidste ende udkrystalliserede sig til Islamisk Stat (IS).

ToreHamming,

ph.d., leverer et omfattende og detaljeret overblik over udviklingen af

den jihadistiske bevægelse i Danmark fra 2013 frem til 2021. I denne periode er de

jihadistiske miljøer karakteriseret ved at være mere fragmenterede og mere ideologisk

forskelligartede, hvilket har medført organisatoriske splittelser. Dette kapitel er baseret

på omfattende antropologisk feltarbejde, både online og offline, og på interviews med

omtrent ti personer, der var eller fortsat er aktive i det militante islamistiske miljø i

Danmark. Nogle af de interviewede var medlemmer af Kaldet til Islam.

Kapitlet bidrager med en kort baggrundsfortælling om oprettelsen af Islamisk Stat i

Syrien og hvordan Shiraz Tariq, Kaldet til Islams leder, rejste til Syrien i december 2012

og senere sluttede sig til Islamisk Stat, hvis leder – al-Baghdadi – han svor troskab til.

Hamming tilvejebringer et fascinerende indblik i interne uenigheder indenfor Kaldet

til Islam over, hvorvidt man skulle følge Shiraz’ løfte om troskab til Islamisk Stat eller

snarere al-Qaedas linje, hvilket nogle medlemmer af Kaldet til Islam, der stadig var i

Danmark, var fortalere for. Splittelsen i Kaldet til Islam resulterede i en udbrydergruppe,

der kaldte sig Kaldets Nye Ungdom, som var mindre konfrontatorisk, mere religiøst

orienteret og stod i opposition til Islamisk Stat. Gruppens manglende evne til at opnå

26 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

støtte førte hurtigt til dens fald, hvilket skabte et organisatorisk vakuum i det danske

jihadistiske miljø, et tomrum som senere blev udnyttet af tilhængere af Islamisk Stat i

Danmark.

Hamming udstiller i fascinerende detaljegrad dynamikker i det jihadistiske miljø i

Danmark, der udvikler sig fra online stridigheder til voldelige fysiske konfrontationer

mellem rivaliserende grupper i København. I 2014 blev gruppen Millatu Ibrahim grund-

lagt. Den var loyal overfor Islamisk Stat og havde omkring 20-30 tilhængere. Ligesom

Kaldet til Islam fokuserede Millatu Ibrahim på gade-da’wah, der opsøgte konfrontation

og polarisering (hvilket gjorde det nemmere at isolere og rekruttere flere tilhængere).

Men Millatu Ibrahim var en kortvarig affære og ophørte officielt med at eksistere i 2016.

Både Kaldet til Islam og Millatu Ibrahim var pressede grundet tilknyttede personers

afrejse til Syrien og anholdelser udført af de danske myndigheder.

Kapitlet opridser, hvordan nye grupper opstod, såsom Sandhedens Vej og Team Dawah,

og hvordan disse grupper har benyttet gade-da’wah og andre sociale aktiviteter til at

sprede propaganda og rekruttere nye tilhængere. Team Dawah blev et nationalt projekt

med fokus på København, Aarhus, Aalborg og Svendborg. Interne konflikter ledte til yder-

ligere splittelser og fremkomsten af mindre grupperinger. Hamming leverer detaljer

angående disse mindre grupperingers indsats for at prioritere en online tilstedevæ-

relse og propagandaindsats, da de havde svært ved at integrere og infiltrere miljøer

med tilknytning til etablerede moskéer. Grupper, der var loyale over for Al-Qaeda, som

for eksempel Kaldets Nye Ungdom og Risalah (senere Islams Klare Budskab), anvendte

mere subtile metoder til at få adgang til moskéer og økonomisk støtte. Fokus for disse

al-Qaeda-loyale grupper blev primært religiøs uddannelse. Hamming afslutter kapitlet

med at undersøge terrorsager i Danmark, som har resulteret i et betydeligt øget pres

på disse jihadistiske individer, grupper og miljøer. I dag er det jihadistiske miljøs organi-

satoriske status temmelig svag, da mange af dets ledere og medlemmer enten er døde,

sidder i fængsel eller har forladt disse grupper.

Det sidste kapitel i den del af rapporten, der omhandler status af det danske jihadi-

salafistiske miljø, er skrevet af SaraJulJacobsen, ph.d., hvis bidrag fokuserer på den

rolle, kvinder og salafistisk propaganda henvendt til kvinder har spillet over en tiårig

periode. Kapitlet viser, hvordan militant propaganda var dominerende i perioden fra

2011 til 2017, hvor der var fokus på at kalde kvinder til væbnet jihad, og hvor væbnet

jihad blev fremstillet ikke blot som en nødvendig, men som en obligatorisk pligt for

kvinder at deltage i. Dette står i skarp kontrast til den propaganda, man ser mellem

2018 og 2021, hvor narrativet om strukturel diskrimination og bekæmpelse af muslimer

og islam i Danmark er de dominerende temaer. Det nutidige fokus for salafistisk propa-

ganda er i stedet på feminisme, søsterskab som muslimer og kvinders rolle som mødre.

Jul Jacobsens kapitel er baseret på en analyse af ti forskellige salafistiske grupper

gennem 35 tilgængelige profiler på Facebook, Twitter, Youtube og Instagram over

en tiårig periode. Disse grupper var geografisk spredte og forskellige, hvad angår

baggrund, religiøsitet, indstilling til væbnet aktion og politisk engagement. Materialet

er omfattende og består af mere end 20.000 tekster og videoer lagt ud på disse danske

salafistiske gruppers sider på sociale medier.

Den kønsspecifikke propaganda, der fokuserer på en væbnet indsats, følger den jiha-

distiske ideolog Abdallah Azzams doktrin om defensiv jihad som en individuel pligt

(fard’ayn) – også for kvinder. For danske kvinder genfortælles historier fra islams tidlige

år om heroiske kvinder, der bliver fremstillet som handlingsorienterede, heroiske og

voldelige. I modsætning hertil fokuserer propagandaen fra danske salafistiske grupper

i årene 2018-2021 på ikkevoldelige aspekter, der specifikt fokuserer på en modposition

til Vestens opfattelse af den “muslimske kvinde”. Her er fokus i stedet på at kritisere

27 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

Vestens liberale forståelse af frihed og Vestens forventninger til muslimske kvinder som

tilbagestående og konservative. Vestlig feminisme kritiseres på det kraftigste. Derimod

repræsenterer muslimske kvinder for tilhængere af salafisme et stærkt, forenet

søsterskab. I særdeleshed lovpriser propagandaen fokuseret på kvinder og moderskab

kvindens ansvar for at føde den næste generation af muslimer. Disse danske salafisters

narrativer er i overensstemmelse med online-propaganda, som både IS og al-Qaeda

promoverer. Det er vigtigt at anerkende kvinders handlekraft og den ønskede utopi, der

motiverer nogle salafistiske kvinder. Propagandaen afslører også de vanskeligheder,

salafistiske kvinder møder ved at skulle opdrage deres børn i Vesten.

Jul Jacobsen afslutter kapitlet med at reflektere over resultaterne i forhold til en fore-

byggende indsats. Ikke-militant propaganda kan også tjene som en drivkraft i radikali-

seringsprocesser, da den promoverer et narrativ, der skaber splittelse; om islam som

værende under ideologisk angreb fra Vesten og nødvendigheden af at komme andre

muslimer til undsætning. Denne defensive indstilling har indflydelse på eventuelle fore-

byggende indsatser. Der er behov for, at kvinders rolle i jihadi-salafistiske miljøer bliver

undersøgt og analyseret nærmere.

Kapitlerne i denne anden sektion giver et samlet billede af, hvordan omstændighederne

omkring og grundlaget for jihadi-salafisme tager sig ud i Danmark. Sammenlignet med

Sverige, hvor der ifølge den svenske sikkerhedstjeneste er over 2000 personer i jihadi-

salafistiske miljøer, som er voldsfremmende og udgør en sikkerhedstrussel,

er det

jihadi-salafistiske miljø i Danmark relativt lille og alvorligt påvirket af fremmedkrigeres

afrejse til Syrien, PET’s og politiets målrettede anholdelser og fragmentering på grund

af interne ideologiske splittelser og manglende organisering. Ikke desto mindre er det

vigtigt at anerkende, at det ikke er antallet, der er afgørende i forhold til sikkerheds-

mæssige overvejelser. Selv aktører, der handler alene, kan skabe kaos og rædsel, som

det tydeligt blev demonstreret i tilfældet med terroristen Omar Hussein og terroran-

grebet på Krudttønden og synagogen i København i februar 2015.

Det tredje afsnit af denne rapport omhandler opfattelsen af salafisme og jihadi-salafisme

og de udfordringer forbundet hermed, som politiet, Kriminalforsorgen, kommunerne og

de majoritetsmuslimske organisationer opfatter dem. Disse bidrag leverer en delvis

forståelse af den måde, hvorpå centrale statslige organer og lokale kommuner, der

laver forebyggende arbejde, forstår og opfatter spørgsmålet om salafisme og mulige

udfordringer i forbindelse hermed. Bidragene har benyttet sig af en række forskellige

metoder.

Det første bidrag til denne del af rapporten er udarbejdet af MalikLarsen og

Magnus

Ranstorp, ph.d., der har gennemført interview med forebyggelsesmedarbejdere i fem

politikredse. Kapitlet fokuserer særligt på den vurdering af bekymringshenvendelser,

som foregår i de tværfaglige fora, infohusene. Deltaljeret skelnen mellem forskellige

underkategorier til henholdsvis venstreekstremisme, højreekstremisme og ekstrem

islamisme/militant islamisme er ofte vanskelig og unødvendig i infohusenes arbejde.

Det har betydet, at det ikke har været muligt at spørge ind til erfaringer med salafisme

og jihadi-salafisme specifikt, fordi sådanne begreber ikke anvendes bredt. I stedet har

det været nødvendigt at tale om erfaringer med bekymringer for radikalisering relateret

til militant islamisme. Kapitlets fokus er dermed bredere end jihadi-salafisme, da denne

kan siges at udgøre en underkategori til militant islamisme.

Magnus Ranstorp et.al. Gränslös Extremism: En studie om transnationella kopplingar till svenska radikala miljöer

(Försvarshögskolan, 2021).

28 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

I interviewene blev der spurgt åbent ind til aktuelle tendenser og udfordringer i forbin-

delse med arbejdet med bekymringshenvendelser. De emner, som særligt stod frem,

viste sig i flere tilfælde at korrespondere med en række emner, som tidligere er blevet

adresseret i Center for Terroranalyses årlige trusselsvurderinger. Til forskel fra trus-

selsvurderingerne bidrager interviewene imidlertid med et indblik i, hvad bestemte

udviklinger har af betydning for den praktiske forebyggelsesindsats. Interviewperso-

nerne fremhævede for eksempel udfordringer i forhold til bekymringshenvendelser,

der indeholder et element af online radikalisering og/eller psykiske problemstillinger,

ligesom bekymringer angående børn (helt ned til 11-årsalderen) og flygtninge eller

udvisningsdømte i stigende grad udfordrede. Tilsammen tegnede interviewene et

billede af, at forskellige udviklinger de seneste få år har ændret, hvordan det konkrete

forebyggelsesarbejde udfolder sig. Udviklingerne illustrerer samtidig vigtigheden af

løbende at justere det etablerede forebyggelsesarbejde, således at nye udfordringer

kan håndteres.

MathiasKamperog

professorLasseLindekildehar foretaget to store, separate under-

søgelser online i forhold til erfaringer og udfordringer med salafisme og salafi-ori-

enterede individer. Den ene undersøgelse var henvendt til kommunale aktører med

forbindelse til SSP-koordinering, integrationsindsatser og/eller kommunale informa-

tionshuse, mens den anden undersøgelse blev omdelt blandt medarbejdere i Krimi-

nalforsorgen, der er specialuddannet til at arbejde med radikalisering. Begge undersø-

gelser, der var designet på lignende måder, fokuserede på arbejdsrelaterede personlige

erfaringer og udfordringer i forbindelse med salafisme og salafi-orienterede personer

gennem de seneste to år. En kort definition af salafisme blev udfærdiget i samråd med

dr. Magnus Ranstorp og NCFE, baseret på rapporten

Contextualizing Salafism and Sala-

fi-Jihadism

. En omfattende række spørgsmål blev formuleret i et spørgeskema og sendt

rundt til disse frontlinjearbejdere i tæt samarbejde med NCFE. De følgende resultater

blev fundet i de respektive undersøgelser:

Spørgeskemaundersøgelsen målrettet kommunerne

blev sendt rundt til 150 kommu-

nale infohustovholdere i 97 ud af 98 kommuner samt 371 fagprofessionelle, der

arbejder i den kommunale integrationsindsats i 76 ud af 98 kommuner. Spørgeske-

maundersøgelsens svarrate for denne kontaktede population var på under 36 % (190

respondenter). Spørgeskemaundersøgelsen viste, at et mindretal (16 %) havde haft

arbejdsrelaterede erfaringer med salafistisk orienterede personer inden for de seneste

to år, mens et flertal (85 %) havde hørt om begrebet salafisme. 14 % af responden-

terne vidste ikke, hvorvidt de havde haft arbejdsrelaterede erfaringer med salafistisk

orienterede personer. Spørgeskemaundersøgelsen viste endvidere, at dem med mest

relevant erfaring arbejdede inden for integrationsområdet og havde oplevet forskellige

former for problematisk adfærd relateret til salafisme. Størstedelen af denne proble-

matiske adfærd handlede om håndhævelse af religiøs påklædning, adskillelse mellem

mænd og kvinder i separate sfærer, diskriminerende bemærkninger mod personer med

andre overbevisninger end dem selv og begrænsning af seksuel orientering eller retten

til at udtrykke sine holdninger. Færre respondenter havde erfaring med vold, trusler

eller begrænsning af muligheden for at deltage i demokratiske aktiviteter eller tvang

af nogen til at bo i bestemte områder. Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at front-

linjearbejderne i varierende grad følte sig kvalificeret til at møde udfordringerne: Nogle

følte, de havde de nødvendige værktøjer og kompetencer, mens andre efterspurgte

mere viden og flere kvalifikationer.

Spørgeskemaundersøgelsen målrettet kriminalforsorgen

blev sendt til 121 særligt

uddannede ressourcepersoner inden for fængselssystemet. 68 personer besvarede

undersøgelsen, hvilket giver en svarrate på 56 %. Undersøgelsens design blev justeret,

så den passede til adfærden i et fængselsmiljø. Undersøgelsen viste, at et mindretal

(16 %) havde haft arbejdsrelaterede erfaringer med salafistisk orienterede personer

29 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

inden for de sidste to år. Heraf stammede de fleste fra lukkede fængsler og arresthuse.

18 % var ikke klar over, hvorvidt de havde haft arbejdsrelaterede erfaringer med salafi-

stisk orienterede personer. Næsten alle adspurgte (99 %) havde hørt om salafisme som

begreb og de fleste af dem (90 %) i forbindelse med deres arbejde – enten på kurser,

uddannelse eller til konferencer. Størstedelen kunne i forvejen skelne den faglige defini-

tion af salafisme, som den er operationaliseret i denne rapport, fra typiske fejlforståelser.

De fleste erfaringer med problematisk adfærd relateret til salafisme vedrørte bestræ-

belser på at forbyde deltagelse i demokrati, loyalitet alene overfor troende, manglende

anerkendelse af autoriteter og myndigheder, diskrimination mod andre trossystemer

og retfærdiggørelse af vold. Særligt blev der gjort opmærksom på en udfordring vedrø-

rende indsatte, som forsøgte at kontrollere fælleskøkkener og gårdaktiviteter, hvilket

fængselspersonalet følte var svært at gøre noget ved og konfrontere. Undersøgelsen

afslørede også, at frontlinjearbejderne i varierende grad følte sig kvalificeret til at møde

udfordringerne: Nogle følte, de havde de nødvendige værktøjer og kompetencer, mens

andre efterspurgte mere viden og flere kvalifikationer.

Begge spørgeskemaundersøgelser viser, at salafisme og jihadi-salafisme, ifølge front-

linjearbejdernes erfaring – det være sig ansatte i kommuner eller ved Kriminalforsorgen

– er relativt marginale fænomener. Det er muligt at forstå undersøgelsesresultaterne på

forskellige måder, hvilket undersøges nærmere i rapportens sidste kapitel. I de diskussi-

oner, der fandt sted i workshoppen, argumenterede nogle for, at det må opfattes som et

marginalt fænomen. Andre argumenterede for, at det sande omfang ikke er kendt, idet

begrebet salafisme ikke benyttes af offentlige myndigheder og kommuner. De hævdede,

at det faktiske problem kan være større, da det er svært at afgøre, hvem der er sala-

fister i forhold til konservative muslimer og andre religiøse orienteringer. Undersøgel-

serne viser dog, at frontlinjearbejdere har en rimelig god forståelse for, hvad salafisme

vil sige, også selvom de måske ikke selv ville kalde det sådan. Dette må anses som

det mest sandsynlige, undersøgelsens resultater taget i betragtning. Ikke desto mindre

har denne rapport ikke anslået omfanget af salafistiske miljøer, men snarere forsøgt

at undersøge opfattelsen af hvilke udfordringer, salafismen kan medføre i Danmark.

I workshoppens diskussioner gav nogle af de inviterede fagprofessionelle udtryk for,

at de følte en høj grad af tillid til at have de adækvate og nødvendige værktøjer og

træning til at konfrontere problemerne, mens andre efterspurgte flere værktøjer og

bedre kompetencer. Undersøgelsens design og resultater er vigtige retningslinjer for

fremtidige vurderinger af de fagprofessionelles forebyggende indsatser.

Det sidste kapitel i tredje sektion er skrevet af MalikLarsen, som stiller skarpt på danske

moskéers erfaringer med og udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme. I

dette studie interviewede Larsen 28 aktive og centrale personer fra mainstreammo-

skéer, systematisk udvalgt blandt Danmarks cirka 190 moskéer på baggrund af etni-

citet, størrelse og geografisk beliggenhed. Interviewene dækker de seks største moské-

miljøer i Danmark: Det arabiske, tyrkiske, somaliske, pakistanske, bosniske, “andre” og

shiamuslimske. Hvad geografisk beliggenhed angår, var de 28 interviews fordelt som

følger: 12 fra Sjælland, 9 fra Jylland og 7 fra Fyn. Interviewspørgsmålene fokuserede på

erfaringer med udfordringer relateret til salafisme, såsom segregering, ekstremisme,

antidemokratisk adfærd og negativ social kontrol.

Larsens interviews bidrager med et enestående indblik i, hvordan organiserede majori-

tetsmuslimske miljøer opfatter erfaringer med salafisme. Få af de adspurgte forbandt

salafisme med noget positivt, mens langt de fleste forbandt det med konflikt, et sort-

hvidt verdensbillede og anså salafisme som ufleksibel, intolerant og ekstrem. Salafisme

blev således af mange beskrevet som modparten i en intern muslimsk kulturkamp.

Interviewpersoner fra alle etniske miljøer forbandt salafisme med de arabiske og

somaliske miljøer, mens de tyrkiske, pakistanske, bosniske og shiamuslimske moskéer

ikke syntes at have nogen forbindelse til salafisme.

30 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

Kapitlet undersøger også mainstreammoskéernes erfaringer med personer, der

sympatiserer med jihadi-salafisme. Selvom de fleste erfaringer lå mere end tre år

tilbage, viste interviewene, at mens erfaringer med trusler og vold var sjældne blandt de

interviewende sunnimuslimer, var sådanne mere velkendte for shiamuslimer – hvilket

bevidner de stærke anti-shiamuslimske holdninger blandt nogle jihadi-salafister.

Endvidere beskrev nogle af de interviewede en udvikling i deres moskéer som konse-

kvens af erfaringerne med de omkring 160 danske muslimer, som gennem 2010’erne

udrejste til konfliktzonen i Syrien og Irak. Denne oplevelse har resulteret i en opvåg-

ning for mange moskéer i forhold til, hvordan bestemte verdensanskuelser hurtigt kan

forvandle sig til handling. Følgelig har mange moskéer ændret deres indstilling til folk,

der udtrykker sympati for en jihadi-salafistisk ideologi, og har øget deres kontrol med,

hvad der foregår i deres lokaler for at undgå uønsket rekruttering af deres børn og

unge. Som en følge heraf beskrives jihadi-salafistiske miljøer som mere isolerede fra

de majoritetsmuslimske miljøer end nogensinde før.

Endelig giver det sidste kapitel “Afsluttende refleksioner” af MagnusRanstorp, ph.d., et

indblik i en workshop med interessenter afholdt i begyndelsen af november 2021 med

ca. ti fagprofessionelle, der arbejder med forebyggelse af ekstremisme. Det primære

formål med denne workshop var at diskutere, hvordan man skal forstå eller fortolke

resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne med kommuner og Kriminalforsorgen,

samt interviewresultaterne fra politikredsene og de majoritetsmuslimske miljøer.

Bør forebyggelsesindsatsen kalibreres eller ændres på baggrund af resultaterne fra

kommunerne og Kriminalforsorgen samt interviewundersøgelserne? Bidrager resul-

taterne med nye indsigter eller grunde til at justere forebyggelsesindsatsen i forhold

til æresrelaterede konflikter eller kriminalpræventive tiltag? Denne sidste, korte del

bidrager med indsigter i, hvordan rapportens resultater flugter med den operationelle

virkelighed og de fagprofessionelles oplevede erfaringer.

31 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

1.10

Litteraturliste

Albæk, M., L. Dalsgaard & N. R. Mikkelsen. (2015).

Terroristen fra Nørrebro.

Politikens Forlag

Ali, M. (2019). “Understanding Salafis, Salafism and Modern Salafism”.

Islamiyyat

41 (1)

Ali, M. B. (2018, 9. marts). “Modern Salafism: One Ideology, Many Movements”.

Maydan

Buijs, F.J. (2009). “Muslims in the Netherlands: Social and Political Developments after 9/11”.

Journal of Ethnic

and Migration Studies

35 (3)

Center for Terroranalyse (CTA). (2012).

Foreign fighters – og truslen mod Danmark

. Center for Terroranalyse

Center for Terroranalyse (CTA). (2013).

Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien.

Center for

Terroranalyse

Center for Terroranalyse (CTA). (2014).

Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien.

Center for Terroranalyse

Center for Terroranalyse (CTA). (2015).

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak.

Center for

Terroranalyse

Center for Terroranalyse (CTA). (2018).

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

. Center for Terroranalyse

Center for Terroranalyse (CTA). (2021). “Assessment of the Terrorist Threat to Denmark”

Center for

Terroranalyse

Center for Terroranalyse (CTA). (2021).

Vurdering af terrortruslen mod Danmark.

Center for Terroranalyse

Chaplin, C. (2018). “Communal Salafi learning and Islamic selfhood: examining religious boundaries through

ethnographic encounters in Indonesia”.

Ethnography

Damir-Geilsdorf, S., M. Menzfield & Y. Hedider. (2019). “Interpretations of al-wala’ wa-l-bara’ in Everyday Lives

of Salafis in Germany”.

Religions

10 (2)

Dolnick, A. (red.) (2013). Conducting Terrorism Field Research: A Guide. Routledge

Durie, M. (2013, 6. juni). “Salafis and the Muslim Brotherhood: What is the difference?”.

Middle East Forum

Europol. (2020). TE-SAT reports. Europol

Fazlhasemi, M. (2017). “Takfirism”. I Våldsbejakande extremism: En forskarantologi. SOU

Gotfredsen, K. (2008).

Terrorsagen fra Vollsmose.

TV 2

Guhl, J. (2021).

A Theoretical Introduction to Contemporary Salafism

. Institute for Strategic Dialogue

Haykel, B. (2013). “On the Nature of Salafi Thought and Action”. I R. Meijer (red.), Global Salafism: Islam’s New

Religious Movement.

Oxford Scholarship Online

Hemmingsen, A. (2012).

Anti-demokratiske og voldsfremmende miljøer i Danmark, som bekender sig til isla-

mistisk ideologi: Hvad ved vi? DIIS Report

Jacobsen, S. J. (2020). “Female-specific Jihad Propaganda in Denmark”. I M. Ranstorp (red.),

Contextualising

Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Jensen, T. G. & K. Østergaard. (2011).

Ekstremistiske miljøer med salafi-grupperinger i fokus.

Institut for

Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Kühle, L. (2020). “Salafist Environments and Mosques in Denmark”. I M. Ranstorp (red.),

Contextualising

Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Lahoud, N. (2020). “Jihadism and Religious Ideology”. I M. Ranstorp (red.), Contextualising Salafism and Salafi

Jihadism.

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Lauziére, H. (2016).

The Making of Salafism: Islamic Reform in the Twentieth Century

. Columbia University

Press

Maher, S. (2017).

Salafi-Jihadism: The History of an Idea

. Penguin Books

Meijer, R. (2013). Global Salafism: Islam’s New Religious Movement. Oxford University Press

Moghadam, A. (2008). “Motives for Martyrdom: Al-Qaida, Salafi Jihad, and the Spread of Suicide Attacks”.

International Security

33 (3)

Olsson, S. (2010). “Different Types of Salafism: On Creed and Deed”. I M. Ranstorp (red.),

Contextualising

Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Olsson, S. (2020). “True, Masculine Men Are Not Like Women!”: Salafism between Extremism and Democracy”.

Religions

Pedersen, L. (2014).

Antidemokratiske og Ekstremistiske Miljøer i Danmark. SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd

Poljarevic, E. (2012). “In Pursuit of Authenticity: Becoming a Salafi”.

Comparative Islamic Studies

8 (1-2)

Prucha, N. (2020). “Salafist Mindset: Jihadist Dialectic or the Salafist-Jihadist Nexus”. I M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Ranstorp, M., F. Ahlin, P. Hyllengren & M. Normark. (2018). Executive Summary: Between Salafism and Salafi-

Jihadism: Influence and Challenges for Swedish Society. Swedish Defence University

32 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 1

Ranstorp M., F. Ahlin, P. Hyllengren & M. Normark. (2018). Mellan salafism och salafistisk jihadism: Påverkan

mot och utmaningar för det svenska samhället.

Försvarshögskolan

Ranstorp, M., Filip Ahlin, Linda Ahlerup & Magnus Normark. (2021). Gränslös Extremism: En studie om trans-

nationella kopplingar till svenska radikala miljöer

. Försvarshögskolan

Ranstorp M. (red.) (2020).

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af

Ekstremisme

Ranstorp, M. (2019).

Factbook on Islamist Extremism: A Practical Introduction.

EUs Radicalisation Awareness

Network – Centre of Excellence

Sadek, H. (2016).

Sufis, Salafis and Islamists: The Contested Ground of British Islamic Activism

. I.B. Tauris

Shavit, U. (2017). “Raising Salafi Children in the West”. Islam and Christian-Muslim Relations 28 (3)

Sheikh, J. (2015).

Danmarks børn i hellig krig

. Lindhardt og Ringhof

Skjoldager, M. (2009). Truslen indefra: De danske terrorister. Lindhardt og Ringhof

Skjoldager, M. (2016). Syv år for PET: Jakob Scharfs tid. People’s Press

Skovgaard-Petersen, J. (2020). “Salafism and Its Critics: A Note on the Role of Salafism in Arab Mass Media”.

I M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af

Ekstremisme

Sørensen, K. (2013).

Halshug: Historien om en Terrorplan. People’s Press

Taarnby, M. & L. Hallundbæk. (2010). Al-Shabaab - The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and

the Implications for Radicalisation Processes in Europe

. Finansieret af Justitsministeriet, Danmark

TV 2 Fyn. (27. maj 2011). “Vælger Rana tavsheden i terrorsag mod JP?”. TV 2 Fyn

van Ginkel, B. & E. Entenmann. (2016).

The Foreign Fighters Phenomenon in the European Union: Profiles,

Threats & Policies. International Centre for Counter-Terrorism, ICCT

Wagemakers, J. (2009). “A Purist Jihadi-Salafi: The Ideology of Abu Muhammad al-Maqdisi”.

British Journal of

Middle Eastern Studies

36 (2)

Wagemakers, J. (2016).

Salafism in Jordan

. Cambridge University Press

Wagemakers, J. (2020). “Salafism: Generalisation, Conceptualisation and Categorisation”. I M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Wehrey, F. & A. Boukhars. (2019).

Salafism in the Maghreb: Politics, Piety, and Militancy

. Oxford University

Press

Wiktorowicz, Q. (2006). “Anatomy of the Salafi Movement”. Studies in Conflict & Terrorism 29 (3)

33 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 2

Europæisksalafisme:

Voldeligjihad,

fredeligselvsegregering

ogaltderimellem

LorenzoVidino

Leder af forskningscenteret

Program on Extremism ved

George Washington University, USA

OVERSAT FRA ENGELSK

34 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

2.1

Indledning

I løbet af de seneste to årtier er salafisme i stigende grad blevet genstand for opmærk-

somhed og et stridspunkt i Europa, omend med forskellige grader af intensitet gennem

tiden og fra land til land. Siden angrebene d. 11. september 2001 og den bølge af

jihadrelaterede angreb og mobiliseringer, som kontinentet har oplevet, har europæere

diskuteret forskellige aspekter af denne ideologi og lignende bevægelser særligt med

henblik på dens forhold til vold.

Blandt centrale dele af såvel medier som politiske beslutningstagere er salafisme

nærmest ensidigt blevet associeret med ekstremisme og terrorisme, og mange frem-

stillinger af bevægelsen tenderer mod det stereotype og stærkt forsimplede.

I det

akademiske miljø og hos politi og efterretningstjenester er debatten som oftest bety-

deligt bedre informeret og mere nuanceret. Men også indenfor disse miljøer har der i

høj grad været fokus på forholdet mellem salafisme og vold – selvom der langt fra er

enighed om, hvordan det skal forstås.

Forvirringen skyldes til dels salafismens ekstremt heterogene natur, »en bevægelse,

der«, som den franske forsker Mohammed-Ali Adraoui formulerer det, »trækker på

samme kilder, men afspejler modsatrettede erfaringer.«

De mange strømninger,

der udgør bevægelsen, har et fælles grundlæggende trossystem (aqidah), men meget

forskellige metoder (

manhaj). I modsætning til Det Muslimske Broderskab og flere andre

islamistiske grupper mangler den salafistiske bevægelse alt, hvad der minder om en

samlet struktur og organisering.

Den er splittet i utallige strømninger, der ofte indgår i

voldsomme diskussioner med - hvis ikke ligefrem giver direkte kritik af - hinanden. Den

kan nærmere defineres som en overordnet ideologisk ramme, der er splittet af bety-

delige forskelle angående doktrin, hvorunder utallige entiteter og aktører, hvis orga-

nisationsniveau varierer betydeligt, handler; som oftest uafhængigt af og i indbyrdes

konkurrence med hinanden.

Forskere har længe forsøgt at kategorisere den komplekse bevægelse. Man kan argu-

mentere for, at den mest anvendte kategorisering kommer fra den amerikanske forsker

Quintan Wiktorowicz, som inddeler bevægelsen i tre grene: 1) Den puritanske/kvieti-

stiske, der skyr politik og fremhæver ikke-voldelig missionering, renselse og uddan-

nelse, 2) Den politiske, der fokuserer på at anvende religiøs overbevisning politisk og

3) Den jihadistiske, der antager en mere militant position og argumenterer for, at den

nuværende situation fordrer vold og revolution.

Skønt Wiktorowicz’ kategorier udgør en glimrende ramme for at kunne forstå den sala-

fistiske bevægelse, kan man hævde, at en lille ændring ville kunne forbedre den til tider

forvirrede og forenklede europæiske debat om sagen. I betragtning af den europæiske

debats vedvarende fokus på sikkerhed, kunne det muligvis være nyttigt udelukkende

at basere kategoriseringen på dens forhold til vold og således forestille sig den sala-

fistiske bevægelse som et kontinuum. I den ene ende af spektret ligger de jihadistiske

grene af bevægelsen, som gør vold til deres vigtigste træk, deres

raison d’être

. I den

modsatte ende ligger de stålfaste kvietistiske grene af bevægelsen, som ikke alene ikke

involverer sig i vold, men som af doktrinære grunde afskyr dens anvendelse, måske

undtagen i begrænsede tilfælde.

Joas Wagemakers, “Salafism: Generalisation, Conceptualisation and Categorisation,” i Magnus Ranstorp, red.,

Contextualising

Salafism and Salafi Jihadism,

Danish Centre for Prevention of Extremism, marts 2020.

Mohamed-Ali Adraoui,

Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues

(New York, Oxford University Press, 2020).

Se Brigitte Marechal,

The Muslim Brothers in Europe

(Leiden: Brill, 2008); and Lorenzo Vidino,

The Closed Circle: Joining and

Leaving the Muslim Brotherhood in the West

(New York, Columbia University Press, 2020).

Quintan Wiktorowicz, “The Anatomy of the Salafi Movement,”

Studies in Conflict and Terrorism,

Volume 29, 2006 - Issue 3.

35 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

Mange salafister er fast forankrede i en af yderpositionerne i dette spektrum, hvor

de enten ufortrødent påtager sig eller afviser volden. Men mange enkeltpersoner og

organisationer kan placeres et eller andet sted på dette spektrum i intellektuelle og

agerende gråzoner baseret på deres forhold til vold. I mange tilfælde fluktuerer deres

stilling hen over spektret og bevæger sig potentielt i begge retninger i tiltagende eller

aftagende grad, hvad angår støtte til og deltagelse i vold.

Ved at anvende dette spektrum som overordnet ramme vil dette kapitel forsøge at give

et overblik over den europæiske salafistiske scenes karakter og dynamik gennem de

seneste tyve år. Først ved at analysere spektrets to ekstremer - det jihadistiske og det

kvietiskiske. Derefter ved at skitsere dynamikker relateret til grene af den salafistiske

bevægelse, der gennem tiden har haft flertydige eller foranderlige forestillinger om og

forhold til vold - gråzonen langs spektret. Kapitlet afsluttes med et overblik over euro-

pæiske regeringers diskussioner vedrørende tiltag på området.

Det siger sig selv, at en analyse af udviklingen af alle aspekter af den salafistiske bevæ-

gelse i hele Europa er en monumental opgave, og det er på ingen måde muligt for et kort

kapitel at indfange alle dens finesser på blot nogenlunde nuanceret vis. Dynamikker

varierer også enormt fra land til land. På trods af disse forbehold søger dette kapitel

at bidrage til en bedre informeret debat om den salafistiske bevægelse i Europa og i

særdeleshed til dens kontroversielle, men yderst politisk relevante forhold til vold.

2.2

Jihadisterne

Individer og organisationer, der fulgte den voldelige gren af salafismen, begyndte at

etablere en vedvarende tilstedeværelse i Europa i slutningen af 1980’erne. Nogle var

militante individer fra forskellige lande i Mellemøsten og Nordafrika, som flygtede fra

forfølgelse af lokale regimer. Andre var veteraner fra konflikten mod sovjetterne i Afgha-

nistan, som ikke kunne vende tilbage til deres lande efter krigens afslutning.

Efter at

være kommet til Europa drog de fleste af dem fordel af Europas generøse indvandrings-

politik, frihedsrettigheder og rigdom til at fortsætte deres militante aktiviteter, sprede

propaganda, rekruttere nye tilhængere og rejse midler til deres kamp mod sekulære

regimer i deres hjemlande. Organisationer som egyptiske Gamaa Islamiya eller alge-

riske Den Væbnede Islamiske Gruppe (GIA) skabte sofistikerede netværk i hele Europa,

der ydede afgørende støtte til organisationernes arbejde i Nordafrika.

Det er i den

henseende værd at bemærke, at Gama Islamiyas leder Tal’at Fu’ad Qasim (også kendt

som Abu Talal al Qassimi) i flere år boede i København, hvorfra han styrede gruppens

aktiviteter, indtil han forsvandt under mystiske omstændigheder på Balkan i 1995.

I denne første fase af jihadisme i Europa viste de fleste jihadi-salafistiske organisationer

ingen tegn på voldelige intentioner i forhold til deres nye værtslande, som de alene

betragtede som midlertidige og yderst belejlige baser for deres operationer. Selvom

det tydeligt fremgik af deres propaganda, at de på det kraftigste misbilligede Europas

udenrigspolitik, sekulære samfund og følte antimuslimske bias, rettede jihadisterne

deres propagandaindsatser og voldelige aktiviteter mod deres hjemlande. En væsentlig

undtagelse til denne regel var Frankrig, der oplevede en bølge af angreb i midten af

1990’erne grundet den franske regerings støtte til det algeriske regime under borger-

krigen i Algeriet.

Petter Nesser,

Islamist Terrorism in Europe

(London, Hurst, 2018).

Daniel Benjamin and Steven Simon,

The Age of Sacred Terror

, (New York, NY: Random House, 2002).

Lorenzo Vidino,

Al-Qaeda in Europe: The New Battleground for International Jihad

(Amherst, NY: Prometheus Books, 2006).

Gilles Kepel,

Jihad: The Trail of Political Islam

(Cambridge, MA: Harvard University Press, 2002), pp. 8–13.

36 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

Denne første fase var også kendetegnet ved den operationelle adskillelse mellem

de forskellige jihadistiske grupperinger, der var aktive i Europa. Selvom de alle delte

samme ideologiske grundlag, havde netværk på baggrund af forskellige nationaliteter

en tendens til at opretholde en vis grad af autonomi i forhold til hinanden. Men dette

begyndte at ændre sig i midten af 1990’erne, da militante jihadister af forskellig oprin-

delse bosiddende i Europa begyndte at interagere med hinanden på slagmarkerne i

Bosnien samt i mindre grad Tjetjenien og Kashmir, i træningslejrene ledet af al-Qaeda i

Afghanistan og i nogle af knudepunkterne for Europas jihadister (hvoraf mange på det

tidspunkt var tæt knyttet til specifikke moskeer). Disse dynamikker førte til en gradvis

omend ikke altid total svækkelse af de nationale barrierer, der eksisterede mellem

europæiske jihadi-salafistiske netværk. Samtidig tog mange af dem det dengang

spirende al-Qaeda-netværk til sig, der samlede ligesindede militante jihadister til at

kæmpe under samme flag og flyttede den globale jihadistbevægelses primære fokus

fra regimer i regionen til USA og mere generelt Vesten.

Angrebene den 11. september 2001 – der meget sigende var ledet af en lille gruppe

militante individer, som var født i Mellemøsten og senere radikaliserede og rekrutte-

rede i Hamborg, hvilket var en klar indikation på den europæiske jihadistiske scenes

tiltagende betydning – igangsatte vigtige forandringer for europæisk jihadisme.

For

det første fik angrebet europæiske myndigheder til at være meget opmærksomme på

et fænomen, som man i store træk førhen havde ignoreret, og man igangsatte monito-

rering og afvikling af vigtige jihadistiske knudepunkter, der opererede overalt på konti-

nentet. Samtidig steg antallet af europæiske borgere, der blev tiltrukket af den jihadi-

stiske ideologi, markant, mens det skal siges, at det fortsat var statistisk ubetydeligt i

forhold til den samlede muslimske befolkning. En afgørende demografisk forandring i

europæisk jihadisme bestod i, at mange af disse nye tilhængere enten var født i Europa,

andengenerationsindvandrere eller konvertitter.

2000’erne var præget af en stabil og aktiv jihadistisk mobilisering. Invasionen af Irak i 2003

udløste en relativt stor tilstrømning af europæiske fremmedkrigere.

Og kontinentet blev

udsat for adskillige terrorangreb begået af europæiske jihadister. Det er kendetegnende for

den europæiske jihadismes forskelligartede karakter, også fra et operationelt synspunkt,

at nogle af angrebene var sofistikerede operationer direkte forbundet med al-Qaeda (først

og fremmest bombeattentaterne i marts 2004 i Madrid og bombeattentaterne i juli 2005 i

London), mens andre blev begået af individer, der tilskrev sig den jihadistiske ideologi, men

ikke havde formelle forbindelser med nogen organiseret gruppe.

I slutningen af 2000’erne og de tidlige 2010’ere syntes truslen fra jihadisterne at have

nået et stabilt leje uden yderligere stigning. Militante aktører og netværk var i den grad

stadig til stede og udførte en bred vifte af aktiviteter, herunder terrorangreb på euro-

pæisk jord. Men intensiteten af fænomenet syntes at være dalet i sammenligning med

de tidlige 2000’ere, og myndighederne havde et langt bedre greb om fænomenet. Men

alt dette ændrede sig i midten af 2012, da de oprindeligt fredelige protester mod Bashar

al Assads syriske regime hurtigt udviklede sig til en borgerkrig.

Store dele af det europæiske jihadistiske miljø blev mobiliseret, da jihadistiske militser

begyndte at spille en stadig mere central rolle i den syriske konflikt og udsendte videoer

Thomas Hegghammer,

The Caravan: Abdallah Azzam and the Rise of Global Jihad

(Cambridge University Press, 2020).

Final Report of the National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, juli 2004.

Timothy Holman (2015) Belgian and French Foreign Fighters in Iraq 2003–2005: A Comparative Case Study, Studies in Conflict

& Terrorism, 38:8, 603-621.

Bruce Hoffman and Fernando Reinares (Eds.):

The Evolution of the Global Terrorist Threat: From 9/11 to Osama bin Laden’s

Death

(Columbia University Press, 2016).

Charles Lister,

The Syrian Jihad: Al-Qaeda, the Islamic State and the Evolution of an Insurgency

(Oxford University Press,

2015).

37 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

om deres bedrifter, samt opfordringer til at slutte sig til dem via forskellige online-

platforme. Ifølge officielle skøn drog omkring 5000 europæiske indbyggere til Syrien

imellem 2013 og 2014, hvoraf langt de fleste tilsluttede sig Islamisk Stat samt i mindre

grad Jabhat al Nusra.

Antallet er på mange måder forbavsende højt. Sigende er det,

at europæiske muslimer er omtrent 16 gange overrepræsenteret blandt fremmedkri-

gere i Syrien og Irak sammenlignet med antallet af muslimer, der kom til fra andre

dele af verden.

Blandt de tilrejsende var blandt andre veteraner fra det europæiske

jihadistiske miljø, tilhængere af grene af salafismen, som befandt sig et sted i midten

af førnævnte spektrum og nu tog springet til det mere voldelige (mere herom senere),

samt individer der ikke havde nogen tidligere forbindelser til jihadi-salafisme – ikke

engang på et rent ideologisk plan.

En anden måde, hvorpå bølgen af jihadisme, der skyllede ind over Europa, manifeste-

rede sig sideløbende med udviklingen, der fandt sted i Syrien og Irak (opblomstringen

af adskillige jihadistiske grupperinger, tilstrømningen af fremmedkrigere, erobringen

af territorier og deklarationen af Kalifatet af Islamisk Stat), var den kraftige stigning i

terroraktiviteter og -angreb på europæisk jord. Mens nogle få hændelser havde fundet

sted tidligere (såsom angrebet i maj 2014 mod Det Jødiske Museum i Bruxelles), tiltog

fænomenet betydeligt efter september 2014, hvor ISIS’ ledelse opfordrede deres tilhæn-

gere til ikke at rejse til Kalifatet, men at udføre angreb i deres hjemlande. Det er sigende,

at mens Europol i 2012 meldte om 122 anholdelser i forbindelse med jihadistiske akti-

viteter og ingen angreb, nåede antallet af anholdelser i 2015 op på hele 687 og 150

dræbte i 17 forskellige attentater.

I alt undergik Europa i omegnen af 75 terrorangreb

inspireret af jihadisme fra erklæringen af Kalifatet i juni 2014 frem til september 2020.

Ifølge Europols oplysninger er lidt flere end 3000 individer desuden blevet anholdt for

jihadistiske aktiviteter i Europa fra 2015 til 2019.

Såvel angrebene som gerningsmændene er af meget heterogen karakter. Nogle angreb

var meget sofistikerede og meget dødbringende (omend nogle angreb var sidstnævnte,

men ikke førstnævnte, såsom lastbilattentatet i Nice i 2016), andre var improviserede

og amatøragtige. Nogle få var operationelt forbundet, om ikke andet så gennem onli-

nekommunikation, til organiserede grupper såsom Islamisk Stat, men de fleste blev

udført af enkeltstående gerningsmænd. Blandt gerningsmændene, der repræsenterede

den europæiske jihadi-salafismes ekstreme mangfoldighed, er trænede jihadister med

erfaring fra slagmarken og individer uden forudgående kompetencer eller tidligere

involvering i netværk; mænd og kvinder; nyligt ankomne immigranter og konvertitter;

karismatiske ledere og mennesker med psykiske problemer.

Siden sammenbruddet af ISIS’ erklærede kalifat og den generelle tilbagegang for

gruppen synes det europæiske jihadi-salafistiske miljø at have gennemgået en fase

med svækkelse og strategisk forvirring. Aktører og netværk, der støtter jihadistisk ideo-

logi, er stadig til stede i alle europæiske lande, men de har ikke mobiliseret sig med

samme intensitet som i de foregående år. Antallet af angreb i de sidste år af 2010’erne

gik markant tilbage, og der findes ikke nogen destinationer udenfor Europa, som kan

måle sig med Syriens magnetiske tiltrækningskraft i begyndelsen af samme årti.

Data according to EU Counter-Terrorism Coordinator Gilles de Kerchove, i Raffaello Pantucci, “A View From the CT Foxhole:

Gilles de Kerchove, European Union (EU) Counter-Terrorism Coordinator,”

CTC Sentinel

, august 2020, Bind 13, Nr. 8.

Fernando Reinares, “Jihadist Mobilization, Undemocratic Salafism, and Terrorist Threat in the European Union”.

Georgetown

Security Studies Review

, 2017.

“TE-SAT 2012: EU Terrorism Situation and Trend Report.” 2012. Haag, Holland: Europol. “TE-SAT 2016: EU Terrorism Situation

and Trend Report.” 2016. Haag, Holland: Europol.

Database opbevaret og løbende opdateret af forfatteren og Francesco Marone. Opdaterede tal indtil november måned 2017

samt metodologi er tilgængelige i Lorenzo Vidino, Francesco Marone og Eva Entenmann,

Fear Thy Neighbor: Radicalization

and Jihadist Attacks in the West,

rapport udført i samarbejde mellem GWU’s Program on Extremism, ISPI og ICCT The Hague.

14. juni, 2017. Tallet 75 er beregnet per september 2020.

TE-SAT 2020: ”EU Terrorism Situation and Trend Report.” 2020. The Hague, Netherlands. Page 12.

38 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

enerelt synes det europæiske jihadi-salafistiske miljø at have lidt under udviklingen i

Syrien og være usikker på, hvad den nærmeste fremtid vil bringe. Trods denne mangel

på strategisk retning vedbliver anholdelser og angreb at finde sted regelmæssigt i hele

Europa. Alene i efteråret 2020 bekræftede forskellige hændelser for eksempel, at en

jihadistisk trussel af meget heterogen art fortsat er aktuel. Hændelserne indbefatter

halshugningen af gymnasielæreren Samuel Paty i en forstad til Paris, angrebet i en kirke

i Nice, terroranslaget i Wien og andre mindre episoder i Frankrig, Tyskland og Schweiz.

2.3

Kvietisterne

På voldsspektret ligger i den anden ende af skalaen, modsat jihadisterne, de kvietistiske

salafister. Modsat det indtryk visse fremstillinger giver, tilhører mange europæiske

salafister denne kategori, som ikke deltager i, og faktisk i visse tilfælde på det kraftigste

tager afstand fra og udfordrer, brugen af vold. Den indbefatter flere meget fragmente-

rede grene, der ofte indgår i ophedede diskussioner med hinanden angående hvilken

sheik, man skal følge eller hvilken holdning, man skal tilskrive sig i forhold til specifikke

problemstillinger. Men fælles for dem alle er, at de fortæller deres følgere, at de skal

koncentrere sig om forhold vedrørende troen og holde sig væk fra vold (i det mindste i

Vesten og under de nuværende omstændigheder).

Ligesom alle andre grene af salafismen anser kvietisterne sig selv for at være islams

bannerførere; beskyttere af islams dogmer med ansvaret for at definere korrekt reli-

giøs praksis. Dette får salafisterne til bestandigt at stræbe mod at udvide deres viden

om religionen, fordybe sig i teksterne og i forelæsninger, der hjælper dem til at forstå

alle aspekter af islam og samtidig perfektionere deres daglige praktisering af den. De er

drevet af en forståelse af, at islam er et totalsystem, der regulerer alle livets aspekter

helt ned til, hvordan man skal børste sine tænder. Samtidig giver salafisternes selv-

forståelse som en slags avantgarde, der har genopdaget den autentiske islam, dem

følelsen af ansvar overfor andre muslimer (og potentielt nye konvertitter) for at få dem

med ind i folden.

Dawa

(missionsarbejde), hvad end den foregår gennem opsøgende

arbejde eller alene ved at handle dydigt og således statuere et eksempel til efterføl-

gelse, betragtes af kvietisterne som en af deres hovedopgaver.

Opfattelsen af at tilhøre et elitefællesskab, der står overfor den opgave at leve i et urent

miljø og være forhindret i at praktisere islam fuldt ud, får desuden europæiske salafi-

ster til at engagere sig i endeløse debatter om, hvordan man kan håndtere situationen.

De lærde foreslår to forskellige løsninger: emigration eller selvisolation. Fortalere for

den første mulighed argumenterer for, at det ikke er tilrådeligt og i nogle tilfælde direkte

haram

(syndigt) for en god muslim at leve i et ikke-muslimsk samfund, og at det er

obligatorisk at flytte til et sted, hvor flertallet er muslimer. Men selv blandt fortalere for

hijra

(emigration), er der delte meninger om den rette destination (hvorvidt det kan være

et hvilket som helst land med muslimsk flertal eller hvilket land, der har et samfund

og et retssystem, der kommer tættest på et salafistisk ideal), og hvorvidt der kan være

personlige undtagelser fra pligten til at flytte.

100

Visse grene af den europæiske salafistiske bevægelse har den indstilling, at

hijra

omend anbefalelsesværdig, ikke er en pligt, og at en god muslim kan respektere religi-

onens grundpiller ved at isolere sig selv fra det omgivende, korrumperende samfund.

”Som udgangspunkt,” skriver den tyske sikkerhedstjeneste, ”er salafister forpligtede til

alene at søge kontakt med de vantro, hvis det tjener missionerende formål. Hvis disse

indsatser ikke er succesfulde, skal kontakten afbrydes. Desuden fører salafisternes

100

Mohamed-Ali Adraoui,

Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues

(New York, Oxford University Press, 2020).

39 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

blotte udseende og opførsel som regel til deres isolation fra flertallet i samfundet.”

101

Gennem de seneste to årtier har mange salafistiske fællesskaber gjort en indsats for

at segregere sig fra det omkringliggende miljø og skabe selvforsynende sociale mikro-

kosmos for at begrænse kontakten med den udenforstående verden.

Nogle mindre grupper har for eksempel skabt små samfund i landlige egne af Frankrig.

Mere almindeligt er det, siden de fleste salafister bor i urbane områder, at forsøge at

fjerne så mange berøringsflader som muligt med det omkringliggende ikke-salafistiske

samfund. Mange salafister har derfor valgt at skabe deres egne kommercielle virksom-

heder, hvorved kontakten til ikke-muslimske kolleger begrænses.

102

På samme måde

vælger mange alternative uddannelsesmuligheder til deres børn, som ligger udenfor

det offentlige skolesystem. I lande, hvor retssystemet tillader det, som Sverige eller

Storbritannien, vil det betyde oprettelsen af egne skoler, der anerkendes og nogle gange

finansieres af regeringen. I andre lande, hvor mulighederne er mere begrænsede, kan

det betyde oprettelsen af undervisningstilbud efter skoletid for at ”korrigere” de syns-

punkter, der tillæres i de offentlige skoler. Eller det kan betyde til tider ulovligt at fjerne

børnene fra det offentlige skolevæsen og undervise dem hjemme. Den kendsgerning, at

nogle europæiske lande giver bedre muligheder for, at salafisterne kan oprette deres

egne mikrokosmos, har ført til mindre intra-europæiske hijra-mønstre, idet nogle sala-

fister fra forskellige lande på det kontinentale Europa er flyttet, særligt til Storbritan-

nien, hvor de finder det lettere at segregere sig fra det omkringliggende samfund.

Denne selvbestaltede adskillelse omfatter også kvietisternes uvilje mod at engagere sig

i politik.

103

Mange lærde salafister argumenterer for, at troende bør fokusere på renselse,

uddannelse og missionsarbejde og afstå fra alle former for politik. Dette omfatter også

demonstrationer, der anses som en efterligning af ikke-troende og kilde til uacceptabel

sammenblanding af kønnene. Samtidig er der dog mange europæiske salafister, der

følger prominente salafistiske sheiker fra Saudi-Arabien såsom Albani og Madkhali,

som argumenterer for, at selvom muslimer bør afholde sig fra politiske anliggender og

segregere sig fra det omkringliggende ugudelige samfund, så skal de dog respektere

den politiske orden, de lever under, selv i samfund hvor flertallet ikke er muslimer.

104

Denne måde at tænke på fører til en afvisning af vold, som, hvis den ikke er godkendt af

en legitim muslimsk leder (noget som ifølge salafistiske lærde enten ikke har eksisteret

siden ophævelsen af kalifatet i 1924, eller som er legemliggjort af nogle herskere i den

muslimske verden), anses for at udgøre et uberettiget politisk engagement.

Kvietistisk salafisme i alle dens afskygninger og forgreninger har bredt og forandret sig

betydeligt, siden den først ankom til Europa i 1980’erne.

105

Dens ankomst er uløseligt

forbundet med den opbakning, den fik fra Saudi-Arabien og i mindre grad fra andre

arabiske golflande – hvad end støtten kom direkte fra regeringen, fra principielt uafhæn-

gige, men dog regeringsrelaterede enheder, såsom Muslim World League eller World

Assembly of Muslim Youth, eller fra private donorer.

106

Hundredvis af millioner af dollars

i oliepenge finansierede opførelsen af store, ikoniske moskeer i forskellige europæiske

hovedstæder (såsom Bruxelles, Rom og Madrid) og utallige mindre moskeer over hele

101

102

103

104

105

106

Salafism in Germany: Proselytising efforts and jihad,

Bundesverfassungsschutz.

Mohamed-Ali Adraoui,

Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues

(New York, Oxford University Press, 2020).

s.63.

Det skal bemærkes, at der er en gren af salafismen, som Wiktorwitz korrekt har betegnet som politisk, der går ind for politisk

engagement. Denne retning, der nogle gange benævnes

harakis

, var særligt indflydelsesrig i Saudi Arabien i 1990’erne og har

været det i Egypten efter revolutionen i 2011. Den synes ikke at have mange tilhængere i Europa.

Mohamed-Ali Adraoui,

Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues

(New York, Oxford University Press, 2020).

Sadek Hamid, “The development of British Salafism,”

ISIM Review

, Spring 2008.

En fremragende analyse af dynamikkerne i dette fænomen i Nederlandene kan findes i

Saudi influences in the Netherlands.

Links between the Salafist mission, radicalisation processes and Islamic terrorism,

report by the AIVD, January 2005

(tilgængelig her:

https://english.aivd.nl/publications/publications/2005/01/06/saudi-influences-in-the-netherlands).

dynamikker, der er på spil i Nederlandene, er udbredte i hele Europa.

40 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

kontinentet. Man finansierede tillige forelæsninger af besøgende religiøse autoriteter

såvel som ophold for herboende; man udbød stipendier til europæiske muslimer, der

ville studere islam ved saudiarabiske universiteter og seminarer; muliggjorde massiv

distribuering af salafistisk litteratur på arabisk og adskillige europæiske sprog; betalte

for utallige missionsaktiviteter, såsom workshops, konferencer og alle mulige forskel-

lige events.

Den massive investering i at gøre salafistisk ideologi tilgængelig var sammenfaldende

med efterspørgslen fra mange europæiske muslimer. Blandt de europæiske muslimer,

som har taget salafismen til sig, er folk med vidt forskellige baggrunde; fra andengene-

rationsindvandrere til konvertitter af forskellig etnisk oprindelse, fra højtuddannede og

succesrige individer til plagede unge med kriminel baggrund.

107

Hver enkelt vil natur-

ligvis have sine egne grunde til at tage salafismen til sig, men generelt findes to over-

lappende faktorer, som almindeligvis fremhæves for at forklare fænomenet.

Den første er salafismens evne til at tilbyde klare regler og en veldefineret række af

præcise normer, der hævdes at have guddommeligt mandat, og som appellerer til

mange på grund af den struktur, de giver. Ifølge mange tilbyder salafismen på samme

måde en klar identitet til mennesker, som er splittede imellem deres muslimske

baggrund – ofte påvirket af deres forældres kulturelle arv – og deres tilværelse i de

sekulære, ikke-muslimske lande, hvor de er født.

108

Salafismen giver disse mennesker

en følelse af at høre til, selvværd, identitetsfølelse og retning og en tro på, at de tilhører

det eneste retskafne fællesskab, der er værd at tilhøre.

Selvom det skal siges, at salafismen fortsat kun tiltrækker et mindretal af europæ-

iske muslimer, har dens appel været støt stigende. Omend den økonomiske støtte, som

flere grene af bevægelsen tidligere modtog fra golflande, er svundet ind i de senere år

grundet bestemte ideologiske omrokeringer af dele af de herskende klasser i regionen,

så kan det europæiske kvietistisk-salafistiske miljø betegnes som voksende, velorgani-

seret og bredt favnende. Selvom der findes øjeblikke af samhørighed mellem forskel-

lige salafistiske aktører, så vedbliver bevægelsen at være relativt fragmenteret med

individuelle aktører og ideologiske grene, som ofte agerer uafhængigt af hinanden.

Nogle af disse aktører – særligt dem, der historisk set og fortsat nyder udenlandsk

finansiering – driver sofistikerede foretagender, der omfatter styringen af netværk af

moskeer, skoler og andre uddannelsesaktiviteter. Andre er mindre foretagender bestå-

ende af en karismatisk prædikant og dennes følgere. Uanset deres organisationsni-

veau har de fleste salafistiske netværk i Europa udvidet deres rækkevidde gennem det

seneste årti ved at tage den teknologiske udvikling til sig. Salafistisk ideologi er meget

udbredt online lige fra sofistikerede hjemmesider med mange forskellige funktioner til

livestreamede forelæsninger og interaktive diskussioner på adskillige interaktive plat-

forme.

109

På samme måde har salafistiske tv-kanaler haft stor fremgang, uanset om de

udsendes på arabisk fra Mellemøsten eller på diverse europæiske sprog.

Det er svært at forudsige, hvilken retning det europæiske kvietistisk-salafistiske miljø

vil bevæge sig i. Dets heterogene natur taget i betragtning er det muligt at forestille

sig, at forskellige retninger vil udvikle sig, vokse eller aftage og operere på forskellige

måder. Det er for ekstempel interessant at lægge mærke til, at nogle fremtrædende

107

108

109

For en detaljeret oversigt over europæiske salafisters socio-demografiske forhold med særligt fokus på Frankrig, se

Mohamed-Ali Adraoui,

Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues

(New York, Oxford University Press, 2020).

Den vel nok mest prominente teori om identitet som primærkilde til salafismens tiltrækningskraft kan findes i følgende værk:

Olivier Roy,

Globalized Islam: The Search for a New Ummah

(New York: Columbia University Press, 2006).

Brune Descamps, “Mouvance jihadiste francophone et reseaux sociaux,” i Bernard Rougier,

Les territoires conquis de

l’islamisme

(PUF, 2020).

41 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

tænkere og ledere fra miljøet er draget ud på intellektuelle rejser, der, som eksemplerne

med den amerikanske teolog Yasir Qadhi og den britiske Usama Hasan viser, kan afvige

ganske betragteligt fra hinanden, og som har ført dem til delvist at vokse fra de snævre

konturer af salafismen og undersøge nye måder at reflektere på.

110

2.4

Gråzonen mellem salafisme og vold

Som tidligere nævnt har meget af den europæiske debat omkring salafisme fokuseret

på dens forhold til vold. For bedre at forstå dette komplekse spørgsmål har forfatteren

foreslået en tilgang til det, der først fokuserer på de to yderpositioner: jihadi-salafisme,

som fuldt ud tager volden til sig, og den voldsafvisende kvietisme, der selvsagt ikke

går ind for vold. Derefter fokuserer tilgangen på det, der ligger imellem de to yder-

punkter, gråzonerne. Dette afsnit vil derfor analysere dele af de dynamikker, der gør sig

gældende i det komplekse forhold mellem visse grene af europæisk salafisme og vold.

Spørgsmålet kan til dels stilles op i forhold til den gamle, yderst polariserende, viden-

skabelige debat vedrørende forholdet mellem ekstremistiske ideer og voldelige hand-

linger.

111

Yderpositionerne betragter enten ekstremistiske ideer som bevæggrunden,

der driver individer til vold eller helt modsat betragter dem som en nærmest uvedkom-

mende faktor. Man kan argumentere for, at de fleste forskere og praktikere opererer

med en slags mellemvej, der hævder, at ekstremistiske ideer er et vigtigt element i

at drive folk til voldelig adfærd, men at andre faktorer, såsom psykologiske træk, ikke

er mindre afgørende. De fleste analyser er i det væsentlige enige om, at størstedelen

af de ’kognitivt radikale’, det vil sige individer, der abonnerer på radikale holdninger,

aldrig vil tage springet til at begå voldelige handlinger. Men samtidig forholder det sig

sådan, at enhver analyse, der ignorerer den ideologiske side af sagen, risikerer at være

fejlagtig.

112

En analyse fra 2008 udarbejdet af Europakommissionens Ekspertgruppe om Voldelig

Radikalisering udtrykker klart dette synspunkt ved at argumentere for, at radikalisering

finder sted ”i mødet mellem et befordrende miljø og en personlig løbebane.”

113

Hvis

”personlig løbebane” refererer til de psykologiske processer, der former det radikali-

serede individs beslutninger, så henviser ”befordrende miljø” til de steder, fysiske eller

virtuelle, hvor enkelte mennesker første gang introduceres til en radikal ideologi, og

hvor de sidenhen kan udvikle og pleje deres tilslutning til den.

Almindeligvis antages det, at voldelig politisk adfærd ikke opstår i et vakuum. Anvendt

på spørgsmålet om jihadisme i Europa argumenterer fortalere for denne tankegang

for, at ikke-voldelige salafistiske miljøer vil kunne udgøre et ideologisk

antechambre

for jihadisme ved at udbrede et bestemt narrativ, hvorpå voldelige grupper lettere kan

bygge videre og påvirke folk til at være mere modtagelige for deres verdenssyn. Dette

er den såkaldte ”transportbåndsteori” om radikalisering, der i sin mere nuancerede

form argumenterer for, at ikke alle salafister vil ty til vold – de fleste vil formodentligt

ikke – og at udviklingen sjældent er lineær. Samtidig argumenterer den for, at for dem,

der tyr til vold, var militante holdninger i salafistiske miljøer den nødvendige introduk-

tion til et verdensbillede, der er nærmest identisk med verdensbilledet hos grupper som

al-Qaeda og Islamisk Stat.

110

111

112

113

Sadek Hamid, “The development of British Salafism,” ISIM Review, Spring 2008.

See Alex P. Schmid,

Violent and Non-Violent Extremism: Two Sides of the Same Coin?

ICCT Research Paper, maj 2014.

Peter R. Neumann, “The Trouble with Radicalization,”

International Affairs,

89:4 (2013), 873-93.

Radicalisation Processes Leading to Acts of Terrorism

, rapport udarbejdet af Europakommissionens ekspertgruppe om

voldelig radikalisering, 15. maj, 2008.

42 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

Denne teori har både tilhængere og kritikere. Selvom dette kapitel ikke hævder én gang

for alle at kunne afgøre dens gyldighed, så sigter det mod at fremlægge beviser fra

det seneste årti, der viser en vis grad af sammenhæng i transportbåndets drivkraft

mod vold i flere europæiske salafistiske miljøer – men ikke alle, da der gives vigtige

undtagelser.

Et af de mest studerende eksempler i denne sammenhæng er formentlig den mili-

tante gruppe al Muhajiroun, der blev formet i Storbritannien af Omar Bakri i midten

af 1990’erne og senere blev ledet af Anjem Choudary.

114

Al Muhajiroun og det virvar af

navnekonstellationer, der erstattede det, efter gruppen blev gjort ulovlig af den britiske

regering i 2010, benyttede sig af en særdeles anti-lærd og aktivistisk form for sala-

fisme, der gjorde bevidst provokerende og opmærksomhedssøgende stunts til deres

varemærke. Gruppen selv indlod sig aldrig på voldelige aktiviteter, og dens ledere gjorde

hele tiden en indsats for ikke at komme i karambolage med den britiske terrorlovgiv-

ning. Ikke desto mindre var der lige fra begyndelsen en lind strøm af folk med tilknyt-

ning til al Muhajiroun, lige fra centrale skikkelser til sympatisører, der havde deltaget

i et par enkelte møder, som tog del i terroraktiviteter både i Storbritannien og i andre

lande. Raffaello Pantucci anslår meget sigende, at næsten halvdelen (23 ud af 51) af de

terroranslag, der blev planlagt eller udført i Storbritannien mellem 2000 og 2015, havde

en eller anden forbindelse til al Muhajiroun.

115

Det synes tillige, at et betydeligt antal britiske fremmedkrigere, der rejste til Syrien

efter 2012 for at slutte sig til forskellige jihadistiske grupper, havde forbindelser til al

Muhajiroun. Og det er faktisk konflikten i Syrien, der gør visse af ovennævnte trans-

portbåndsdynamikker temmelig åbenlyse over hele Europa. Et særligt klart eksempel

findes i Belgien, der er dét europæiske land, som har leveret det højeste antal frem-

medkrigere.

116

I begyndelsen af 2010’erne opnåede den lokale pendant til al Muhaji-

roun, Sharia4Belgium, berømmelse ved at praktisere nogle af de samme taktikker, som

var kendt fra deres britiske sidestykke: konfrontatoriske protester med det formål at

tiltrække sig medieopmærksomhed, afbrydelser af events og en aggressiv online tilste-

deværelse. De opnåede et betydeligt følge i visse urbane områder i Flandern og i og

omkring Bruxelles, men de involverede sig ikke i terrorhandlinger. De fleste belgiske

myndigheder anså Sharia4Belgum for at være udgjort af en flok problematiske og

polariserende kværulanter, men efter devisen ”gøende hunde bider ikke”, ikke som en

alvorlig terrortrussel.

Det ændrede sig drastisk i august 2012, da en håndfuld centrale medlemmer af Sharia-

4Belgium tog til Syrien for at slutte sig til forskellige jihadistiske grupper. I løbet af de

følgende måneder fulgte et større antal belgiske jihadist-spirer dem i en tilsyneladende

sneboldeffekt. Mange af de nye rejsende var randmedlemmer af Sharia4 elgium,

sympatisører eller personlige kontakter til centrale medlemmer, der allerede var i

Syrien.

117

Mange af disse fremmedkrigere havde også været involveret i to andre sala-

fistiske netværk, det såkaldte Resto Tawhid-netværk og Zerkani-netværket, som begge

havde tiltrukket mestendels personer med en kriminel baggrund i nabolaget Molenbeek

i Bruxelles. Ingen af disse grupper havde tidligere været involveret i voldelige aktiviteter,

men da det syriske jihad indtraf, mobiliserede et stort antal af deres tilhængere sig.

Sharia4Belgiums aktive deltagelse i mobiliseringen af sine netværk er uden tvivl en

af nøglerne til at forklare det uforholdsmæssigt store antal belgiske krigere i Syrien.

114

115

116

117

Michael Kenney,

The Islamic State in Britain: Radicalization and Resilience in an Activist Network

(Cambridge University Press,

2018).

Raffaello Pantucci,

We Love Death as You Love Life

(Hurst, 2015).

Van Ostaeyen, Pieter. 2016. “Belgian Radical Networks and the Road to the Brussels Attacks.”

CTC Sentinel

9 (6).

Van Ostaeyen, Pieter. 2016. “Belgian Radical Networks and the Road to the Brussels Attacks.”

CTC Sentinel

9 (6).

43 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

Faktisk ville et kort over de områder, belgiske fremmedkrigere kommer fra, vise en

meget ujævn fordeling med uforholdsmæssigt høje koncentrationer i de hovedsageligt

flamsktalende dele af landet (Antwerpen, Bruxelles og Vilvoorde), hvor Sharia4 elgium

118

og andre salafistiske netværk var aktive. Disse områder er unægtelig plaget af forskel-

lige socioøkonomiske udfordringer, men det er der mange andre dele af landet, der også

er, som ikke har oplevet tilnærmelsesvis sammenlignelige mobiliseringsniveauer.

En lignende dynamik gjorde sig gældende i nabolandet Holland, hvor små, uformelle

salafistiske grupper, såsom Sharia4Holland, Straatdawah og Behind Bars blev aktive

i begyndelsen af 2010’erne.

119

Disse grupper tog en al Muhajiroun-agtig form for akti-

visme til sig og blev mere og mere utilfredse med de almindelige salafistiske miljøer

i Holland, som mange af deres medlemmer oprindelig havde været en del af (mere

om det senere). Disse spændinger blev mere udtalte ved begyndelsen af den syriske

konflikt, idet hovedsageligt yngre, hollandskfødte, mere militante medlemmer af de nye

organisationer blev frustrerede over det gennemsnitlige hollandske salafistiske miljøs

uvilje mod at støtte deltagelse i konflikten. AIVD, den hollandske sikkerhedstjeneste,

beskriver denne udvikling på følgende måde:

Til at begynde med var det ikke klart, hvilken retning denne nye aktivistiske bevæ-

gelse ville tage. Lidt afhængigt af grupperne forholdt deres offentlige budskab

sig i det væsentlige indenfor de grænser, der er tilladt i henhold til hollandsk

lovgivning. Det samme gjorde sig gældende for de metoder, der blev anvendt til

at udbrede den. Ikke desto mindre blev jihadistisk retorik og symbolik åbenlyst

anvendt. Bevægelsen blev ledet af jihadister, og den tiltrak tilhængere af jihad.

Men der var ingen tegn på nogen intentioner om at begå vold, og i lang tid var

det at rejse afsted for at slutte sig til kamp andetsteds en sjældenhed. Først med

tilsynekomsten af Syrien som scene for jihad skiftede opmærksomheden endelig

fra dawah til reel deltagelse i hellig krig.

120

Analysen fortsætter:

Adskillige medlemmer af radikale islamistiske organisationer, såsom Sharia-

4Holland og Behind Bars, er blandt dem, der drog til Syrien for at tilslutte sig

jihad. Dette giver en indikation af, hvor udvisket grænsen mellem radikalisme og

jihadisme er blevet. Disse bevægelser har skabt et miljø, hvor mennesker med

lignende ideer mødes og udvikler radikale ideer til jihadistiske ideologier.

121

Disse dynamikker er ens stort set overalt i Europa. I Tyskland advarede myndighederne

længe om den salafistiske gruppe Die Wahre Religions aktiviteter; en gruppe med

søsterorganisationer i Schweiz, Sverige og andre europæiske lande. Die Wahre Religion

stod bag en kampagne for at distribuere millioner af koraner i Tyskland, mange af dem

via bemandede stande placeret i bycentre i myldretiden. Gruppen var åben omkring

dens modstand mod demokrati og gik ind for dødsstraf for homoseksuelle og ægte-

skabsbrydere, men den udøvede ikke vold. Dette ændrede sig med konflikten i Syrien,

da omkring 140 medlemmer af Die Wahre Religion ifølge tyske myndigheder rejste til

Syrien og sluttede sig til Islamisk Stat.

122

118

119

120

121

122

Van Ostaeyen, Pieter. 2016. “Belgian Radical Networks and the Road to the Brussels Attacks.”

CTC Sentinel

9 (6).

The Transformation of Jihadism in the Netherlands: Swarm Dynamics and New Strength

, AIVD, september 2014; Ineke

Roex, “The rise of public dawa networks in the Netherlands: Behind Bars, Sharia4Holland, and Straatdawah,” in Lorenzo

Vidino,

Sharia4: Straddling political activism and jihad in the West,

al Mesbar Studies and Research Centre, Dubai, 2015.

The Transformation of Jihad in the Netherlands: Swarm Dynamics and New Strength,

AIVD, 2014. Tilgængelig her:

https://english.aivd.nl/publications/publications/2014/10/01/the-transformation-of-jihadism-in-the-netherlands,

p.13.

The Transformation of Jihad in the Netherlands: Swarm Dynamics and New Strength,

AIVD, 2014. Tilgængelig her:

https://english.aivd.nl/publications/publications/2014/10/01/the-transformation-of-jihadism-in-the-netherlands,

p.13.

Robert Klages, “De Maizière: „Mit Religionsfreiheit nicht vereinbar,”

Der Tagesspiegel

, 15. november 15, 2016.

44 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

På lignende måde viste et omfattende studie af salafisme i Sverige foretaget af Det

Svenske Forsvarsuniversitet, at adskillige prominente ledere af det ikke-voldelige

svenske salafistiske miljø virkede som ”centrale brobyggere mellem de salafistiske

miljøer og de mere jihadi-salafistiske elementer.”

123

Rapporten bemærkede hyppige

overlap imellem de to grene af den lokale salafistiske bevægelse, hvor jihadister og

angiveligt ikke-voldelige miljøer delte moskeer, begivenheder og foredragskredse.

En analyse af de dynamikker, der bevirkede, at den sydfranske by Toulouse blev en

af landets mest centrale jihadistiske knudepunkter, udgør endnu et eksempel på dette

fænomen.

124

Salafister begyndte at tiltrække sig et følge i nogle af byens ringere stillede

kvarterer i midten af 1990’erne, hvor de overtog moskeer, der typisk var kontrolleret

af netværk forbundne til Tabligh-bevægelsen og Det Muslimske Broderskab. Karisma-

tiske salafistiske prædikanter skabte sig et følge blandt lokale unge, særligt blandt dem

med en kriminel baggrund (

salafo-délinquants

, som nogle i Frankrig kalder dem, der

hengiver sig til salafisme, men stadig tager del i de kriminelle aktiviteter, de var enga-

gerede i inden deres omvendelse).

Selvom det ikke var tilfældet for mange, endte flere af de lokale unge, der blev spundet

ind i salafismens fortryllelse, i sidste ende med at begå voldelige handlinger. En af de

første eksempler på dette var Mohamed Merah, der gennemførte en række angreb i

Toulouse-området i 2012, inden han døde i en skudveksling med det franske politi. Fæno-

menet tiltog, efterhånden som den syriske konflikt eksploderede. Brødrede Fabien og

Jean-Michel Clain, der var prominente medlemmer af det salafistiske miljø i Mirail-kvar-

teret i Toulouse, rejste til Syrien og tog snesevis af unge med sig fra Toulouse. Mange

medlemmer af det lokale miljø foretog det samme spring, hvilket gjorde Toulouses

andel af fremmedkrigere til en af Frankrigs største.

Baseret på deres analyse af fænomenet i Toulouse og talrige andre tilfælde i landet har

flere franske forskere argumenteret for, at urbane miljøer, i hvilke salafister er særligt

aktive, ofte bliver knudepunkter for radikalisering. Bernard Rougier taler om “écosy-

stèmes islamistes” i mindre områder af europæiske byer, hvor salafistiske påvirkninger

er udbredte.

125

Ifølge Rougier bliver det islamistiske narrativ konstant bekræftet i disse

små økosystemer; i kvarterets moskeer og kulturforeninger, i den ved halalslagteren

tilgængelige litteratur, i boderne på gågaden, i den islamiske dagpleje, til de store begi-

venheder, hvor en sheik fra Golfstaterne kommer og taler, i sportsklubben, i telebu-

tikken og så videre. Som sagt ville flertallet af mennesker, der er bosat i disse islami-

stiske økosystemer, aldrig være voldelige. Men man kan argumentere for, at de udgør

det ideelle miljø for jihadistiske budskaber, uanset om disse formidles personligt eller

bare spredes online.

Disse fænomener, der er blevet observeret på tværs af det europæiske kontinent, kan

bidrage med nogle indsigter i radikaliseringsfænomenet. Såvel forskere som politiske

beslutningstagere har længe formuleret forskellige teorier i forsøget på at forklare,

hvad det er, der driver et statistisk ubetydeligt, men ikke desto mindre bekymrende

antal europæiske muslimer til at tage en jihadistisk ideologi til sig. Samtidig med, at

man anerkender, at radikalisering er en yderst kompleks og særdeles individuel proces,

ofte formet af et lidet forstået samspil mellem strukturelle og personlige faktorer, foku-

serer mange teorier på social eksklusion. De argumenterer for, at europæiske muslimer

123

124

125

Magnus Ranstorp et. al, “Executive Summary: Between Salafism and Salafi: Jihadism,”

Swedish Defence University,

June

2018,

http://fhs.diva-portal.org/smash/get/diva2:1313715/FULLTEXT01.pdf.

Hugo Micheron, “Toulouse: la machine de prédication ou la fabrication sociale du jihadisme,” i Bernard Rougier,

Les territoires conquis de l’islamisme

(PUF, 2020). Pp. 225-51.

Bernard Rougier,

Les territoires conquis de l’islamisme

(PUF, 2020).

45 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

ikke er tilstrækkeligt integrerede, og at økonomisk og uddannelsesmæssig underpræ-

station er afgørende forklarende faktorer.

De hidtil beskrevne dynamikker sår en vis tvivl om denne tilgang og tilføjer et ekstra

lag af kompleksitet. Hvis det blot var et spørgsmål om socioøkonomiske betingelser,

hvordan kan det så være, at kun et statistisk ubetydeligt mindretal af de mange milli-

oner europæiske muslimer, hvoraf langt de fleste er udsat for samme niveau af margi-

nalisering, bliver radikaliserede? Det synes åbenlyst, at andre faktorer, der arbejder i

tandem med de sociale betingelser, er afgørende i forhold til at bestemme hvorfor og

hvordan, radikaliseringen finder sted. Thomas Hegghammer udtrykker, at selvom der

ikke kan herske tvivl om, at de fleste europæiske jihadister er økonomisk underprivi-

legerede, så er spørgsmålet, ”i hvilket omfang der er en årsagssammenhæng” mellem

deres marginalisering og deres radikalisering og, hvis der findes en sådan sammen-

hæng, ”hvad de præcise mekanismer er, og hvorledes økonomiske afsavn interagerer

med andre faktorer.”

126

Desuden kompliceres billedet yderligere gennem den ulige fordeling af radikalisering i

forskellige dele af Europa. Faktisk er de lande, der har oplevet det højeste antal af frem-

medkrigere per indbygger, central- og nordeuropæiske lande (såsom Sverige, Østrig

og Danmark), som traditionelt klarer sig betydeligt bedre på de parametre, der oftest

anvendes til at vurdere niveauet af integration og socioøkonomiske forhold (arbejds-

løshed, adgang til uddannelse, etc.), end det er tilfældet i de sydeuropæiske lande.

Paradoksalt nok har Spanien, Italien og andre sydeuropæiske lande ikke desto mindre

oplevet et betydeligt lavere niveau af radikalisering, end det er tilfældet i de central- og

nordeuropæiske lande.

127

Endelig har niveauet af radikalisering været ujævnt fordelt i de enkelte europæiske

lande. Nogle byer eller områder synes at have været vidne til et meget problematisk

niveau af radikalisering, mens andre områder i samme land med stort set identiske

demografiske forhold og sociale betingelser næsten synes at være blevet forskånet

for disse fænomener. Hvis begge byer oplever meget lignende integrationsproblemer,

hvorfor er det da, at snesevis af indbyggere fra én by rejser til Syrien eller slutter sig til

Islamisk Stat, mens kun ganske få fra en anden by gør det?

Dette er blot nogle af de kendsgerninger, der underminerer tanken om et lineært forhold

mellem manglende integration/socioøkonomisk marginalisering og radikalisering. Det

betyder ikke, at det ikke er vigtigt at forstå det sociale miljø, i hvilket radikaliseringen

finder sted, eller at omstændigheder med faktisk eller opfattet marginalisering ikke

kan bidrage til radikaliseringsprocessen. Det er klart, at enhver analyse, der udelader

de sociale betingelser, er ufuldstændig. Men en analyse, der kun fokuserer på dem og

udelader alle andre faktorer, vil ligeledes være behæftet med fejl.

Det kan hævdes i tråd med den ovenfor anførte analyse, at en salafistisk prædikants

handlinger, moskeen, organisationen eller i bredere forstand det gennemgribende

økosystem var det afgørende element, der bestemte, hvorfor et land med et højere inte-

grationsniveau observerede en højere grad af radikalisering end et land med et lavere

integrationsniveau, eller hvorfor én by frembragte et meget større antal jihadister end

en anden by med stort set de samme karakteristika. Radikalisering kan ikke beregnes

efter en matematisk formel, men det er klart, at tilstedeværelsen af salafistiske aktører

126

127

Thomas Hegghammer,

Revisiting the poverty-terrorism link in European jihadism

, lecture before the Society for Terrorism

Research annual conference, Leiden, 8. november, 2016.

Lorenzo Vidino, Francesco Marone og Eva Entenmann,

Fear Thy Neighbor: Radicalization and Jihadist Attacks in the West,

rapport fra PoE, ICCT and ISPI, 13. juni, 2017.

46 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

ofte udgør det ”befordrende miljø”, der henvises til af Europakommissionens Ekspert-

gruppe om Voldelig Radikalisering.

Dette er den analyse, adskillige europæiske sikkerhedseksperter er kommet frem til,

både i og udenfor offentlige myndigheders regi. Ved at undersøge den nylige mobilise-

ring af fremmedkrigere i Tyskland har Sean Reynolds og Mohammed Hafez f.eks. ”kun”

fundet ”moderat underbygning af teorien om manglende integration.” I stedet argumen-

terer de for, ”at størstedelen af beviserne peger på, at interpersonelle bånd i høj grad

er det, der driver fænomenet med de tyske fremmedkrigere. Rekruttering bestod af

gruppemobilisering og blokrekruttering indenfor indbyrdes forbundne radikale miljøer,

hvilket fik os til at konkludere, at netværk af ligemænd [peer-to-peer] er den vigtigste

mobiliseringsfaktor for tyske fremmedkrigere.”

128

Samtidig har nogle europæiske salafister spillet den diametralt modsatte rolle i forhold

til konflikten i Syrien, hvilket demonstrerer bevægelsens kompleksitet og fejlagtigheden

af enhver analyse, der forsøger at definere den i sin helhed. Mens flere salafistiske

strømninger fordømte Bashar al Assads nedslagtning af civile, nægtede de faktisk

at definere modstand mod det som en religiøs pligt og opfordrede tværtimod på det

kraftigste deres følgere til ikke at tage del i den. Sådanne holdninger blev fremsat af

de fleste salafistiske miljøer med tilknytning til lærde i Saudi-Arabien, der traditionelt

skyer politik og er fortalere for loyalitet mod det herskende regime, uanset hvilket det

måtte være. En særligt ihærdig fortaler for denne tankegang er Rabee’ Ibn Haadee

’Umayr al-Madkhalee, tidligere leder af Afdeling for Sunnah Studier ved det Islamiske

Universitet i Madina, som har et stort følge af tidligere studerende og disciple, der leder

salafistiske moskeer og skoler over hele Europa.

129

Det faktum, at Madkhalis og mange andre mestendels Saudi-tilknyttede lærde salafi-

ster var modstandere af mobiliseringen til Syrien – hvilket de også havde været i andre

nylige konflikter i Mellemøsten, der tiltrak fremmedkrigere – havde store sikkerheds-

mæssige konsekvenser i Europa. ”Der var en jihad i Afghanistan [mod Sovjetterne],

også i Tjetjenien,” udtalte en fransk salafist, som blev interviewet af Adraoui, ”Det er

der ikke i dag i Irak, ikke i Afghanistan. Når der ikke er nogen emir, er der ikke nogen

jihad.”

130

Opfattelsen af, at kun visse konflikter er legitime at deltage i, sanktioneret af

prominente lærde efter en konservativ vurdering af forskellige teologiske krav, deles

af mange europæiske salafister. Nogle vil sige, at den deles af flertallet, som følger de

konventionelle saudiarabiske salafistiske autoriteter, hvilket er det, der forhindrede en

meget større mobilisering af europæiske salafister til Syrien.

Disse spændinger indenfor forskellige salafistiske strømninger er fremragende eksem-

plificeret i den dynamik, der udspillede sig i Holland mellem slutningen af 2000’erne

og begyndelsen af 2010’erne. Forskellige salafistiske netværk har længe være aktive i

adskillige hollandske byer og har siden slutningen af 1990’erne været genstand for den

hollandske sikkerhedstjenestes opmærksomhed grundet deres forbindelse til terro-

risme, i det mindste ud fra et ideologisk synspunkt. Alligevel skriver AIVD i en rapport

fra 2015, der beskriver udviklingen af salafisme i landet, at fra 2009 ”fungerede salafi-

stiske moskeer, selvom de formidlede et intolerant, isolationistisk og antidemokratisk

budskab, ikke længere som grobund for jihadistisk terrorisme. Under et kombineret

128

129

130

Reynolds, Sean C., and Mohammed M. Hafez. 2017. “Social Network Analysis of German Foreign Fighters in Syria and Iraq,”

Terrorism and Political Violence

, februar, 1–26.

Mohamed-Ali Adraoui, Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues (New York, Oxford University Press, 2020).

Mohamed-Ali Adraoui,

Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues

(New York, Oxford University Press, 2020).

s.58.

47 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

pres fra den offentlige debat, regeringens politik og opposition internt i det muslimske

samfund, ekskluderede de aktivt ekstremister og afviste ekstremisme.”

131

Dette fænomen var særligt tydeligt ved Haags As Soennah Moske, en af landets mest

indflydelsesrige salafistiske institutioner.

132

As Soennahs ledelse begyndte at tale imod

jihadistiske grupper offentligt og advarede endda AIVD, da tidligere medlemmer af As

Soennahs menighed havde forsøgt at rejse til Somalia for at slutte sig til al Shabaab.

133

I frustration fik det en lille gruppe unge, hollandskfødte og mere ekstreme fra As Soen-

nah-menigheden til at forlade moskeen. De skabte omgående en række mindre orga-

nisationer (Sharia4Holland, Behind Bars og Straat Dawa), der tog del i en mere militant

form for aktivisme, som al Muhajiroun og Sharia4Belgium var pionerer for.

134

Modsæt-

ningen mellem de to grupper blev endnu mere bitter, da konflikten i Syrien eksplo-

derede. Mens As Soennah-miljøet urokkeligt fordømte mobiliseringen til Syrien, rejste

dem, der havde forladt det, afsted i hobetal for at slutte sig til Islamisk Stat og andre

grupper.

Den hollandske dynamik eksemplificerer rammende kompleksiteten i europæisk

salafisme og vanskeligheden ved at redegøre for dens forhold til vold. Etablerede

moskeer med forbindelse til Saudi-Arabien, der er ledet af emigrerede lærde fra

Mellemøsten med begrænset kendskab til Europa, deler faktisk nogle kerneværdier

med små, uformelle grupper som Sharia4Holland, Behind Bars og Straat Dawa, som

blev etableret hovedsageligt af hollandskfødte, muslimske andengenerationsind-

vandrere. Begge kan da også kategoriseres som tilhørende europæisk salafisme.

Men deres forskellige tilgang til vold er kun én af de faktorer, der viser, hvor forskel-

lige de er, og hvor problematisk det er at udarbejde én samlet analyse af forholdet

mellem salafisme og vold.

2.5

Salafisme som negativ social kontrol: fænomenet

hisba

Mens debatten om salafisme ofte fokuserer på dens forhold til radikalisering og terro-

risme, har et andet fænomen med episodiske forbindelser til vold, der også ofte udgår

fra europæiske salafistiske miljøer, fået betydeligt mindre opmærksomhed. Forskellige

manifestationer af undertrykkende negativ social kontrol, udøvet af små salafistiske

klynger i forskellige dele af Europa, udgør faktisk endnu et vigtigt, omend noget overset,

perspektiv i vurderingen af miljøets aktiviteter, fremtidige kurs og forhold til vold.

Stort set alle religiøst konservative og islamistiske grupper, der opererer i Europa, er

enige om, at de europæiske samfund moralsk har spillet fallit, og at muslimer, der bor i

disse lande, står overfor alvorlige udfordringer, hvis de ikke skal falde i sådanne fælder

som seksuel promiskuitet, druk, hasardspil og anden u-islamisk opførsel. Derfor gør

de en betydelig indsats for at opfordre europæiske muslimer til at opføre sig etisk og i

overensstemmelse med principperne i

sharia,

selvom de bor i sekulære samfund, hvor

muslimer er i mindretal. De arrangerer konferencer og udbreder litteratur, der vejleder

europæiske muslimer og søger at lede dem på vejen mod det gode, væk fra synden.

Denne adfærd er baseret på det islamiske begreb

hisba,

en mainstreammuslimsk

doktrin, der er baseret på Koranens påbud om at fremme det, som er godt, og forbyde

131

132

133

134

Salafism in the Netherlands: Diversity and dynamics,

AIVD, 2015. Tilgængelig her:

https://english.aivd.nl/publications/

publications/2015/09/24/salafism-in-the-netherlands-diversity-and-dynamics.

The Transformation of Jihadism in the Netherlands,

AIVD, 2014. Tilgængelig her:

https://english.aivd.nl/publications/

publications/2014/10/01/the-transformation-of-jihadism-in-the-netherlands.

Interview med AIVD-embedsmænd, juni 2017.

Ineke Roex, “Should we be scared of all Salafists in Europe? A Dutch case study,”

Perspectives on Terrorism

, 8(3), 2014.

48 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

det, som er forkert.

135

Islamiske lærde har længe debatteret forskellige aspekter af

det guddommelige påbud om at forbyde det onde, lige fra dets anvendelsesområde til

dets modaliteter. De fleste fastslår, at selvom det er enhver muslims pligt at forsøge at

hindre ondt med ord, er det kun en etableret autoritet i form af en islamisk stat, der har

pligt til ved magt at stoppe eller forebygge afvigelser fra islamiske normer. Men nogle

er uenige og argumenterer for, at når autoriteter svigter deres pligt til at håndhæve isla-

misk moral, så bør den enkelte muslim handle. Et lille antal europæiske islamister fra

forskellige teologiske og politiske strømninger argumenterer for, at en sådan dynamik

ikke alene gør sig gældende i muslimske lande, hvor autoriteter svigter håndhævelsen

sharia

, men også i lande hvor muslimer udgør et mindretal - og derfor også i Europa.

Disse marginale stemmer argumenterer for, at det er en guddommelig pligt at hånd-

hæve Guds love overalt, hvor der findes et muslimsk fællesskab uafhængigt af den

eksisterende politiske orden.

Det er baseret på dette argument, der kun deles af minoriteten selv i salafistiske miljøer,

at nogle salafistisk-inspirerede aktører bosat i Europa er indgået i det, der kan kaldes

tvangsmæssig

hisba

, hvor man med vold straffer muslimer, der forbryder sig mod

islamisk lov. I Europa forekommer episoder af

hisba

kun lejlighedsvis og i begrænset

omfang. Dynamikken i

hisba,

som den ses i muslimske lande, hvad end håndhæveren

er staten eller en ikke-statslig aktør, forekommer ikke i Europa andet end i væsentligt

reduceret form og kun i nogle områder. Alligevel har myndighederne i flere europæiske

lande gennem de seneste år observeret begrænsede, men dog bekymrende former for

religiøst inspireret patruljering foretaget af små grupper af salafister, der forsøger at

påtvinge den lokale muslimske befolkning deres strenge fortolkning af islamisk moral.

Handlingerne udført af disse selvbestaltede håndhævere af islamisk moral synes at

spænde fra intimidering til egentlige voldshandlinger, hvor de konkrete dynamikker

varierer betydeligt fra ét tilfælde til et andet og ofte er ganske vanskelige at vurdere.

Der er langt imellem bekræftede tilfælde af organiseret

hisba

i Europa. Ét af dem fandt

sted i 1990’erne omkring moskeen ved Londons Finsbury Park. Oprindelig grundlagt

som en almindelig, moderat moske for den store muslimske befolkningsgruppe i det

nordlige London blev Finsbury Park senere overtaget af den berygtede egyptiske imam

Abu Hamza al Masri og en lille gruppe af hans følgere i midten af 1990’erne.

136

Efter

at have intimideret moskeens forvaltere gjorde Abu Hamza stedet til dét, som efter-

retningstjenester fra forskellige lande på det tidspunkt betragtede som det ubestridte

hovedkvarter for jihadistiske aktiviteter i Europa.

Men ud over forskellige terrorrelaterede aktiviteter håndhævede Abu Hamza og hans

nærmeste tilhængere også en form for

hisba

i moskeens umiddelbare nærområde.

Ifølge højtstående britiske antiterror-officerer og lokale beboere intimiderede Hamza og

hans mænd frisører til ikke at klippe ”upassende frisurer”, muslimske kioskejere til ikke

at udstille og sælge ”umoralske blade og aviser” og muslimske restaurantejere til ikke

at servere alkohol fra slutningen af 1990’erne indtil Hamza blev anholdt i 2004.

137

Det

er uklart, om Hamza og hans følgere nogensinde fysisk overfaldt nogen, der ikke adlød

deres ordrer, men der er ingen tvivl om, at mændene – hvoraf de fleste var krigsvete-

raner fra Algeriet, Afghanistan og Bosnien – udøvede en omfattende og overbevisende

intimideringskampagne.

135

136

137

Spørgsmålet om

hisba

i islamisk teologi er blevet mesterligt undersøgt af Michael Cook, en af de mest prominente vestlige

forskere i islamisk historie. I 2001 udgav Cook et stort og meget informativt bind med titlen

Commanding Right and Forbidding

Wrong in Islamic Thought

(Cambridge: Cambridge University Press, 2001). I 2003 udgav han en kortere version med titlen

Forbidding Wrong in Islam

(Cambridge: Cambridge University Press, 2003).

Sean O’Neill and Daniel McGrory,

The Suicide Factory: Abu Hamza and the Finsbury Park Mosque

(London: Harper Collins,

2006), pp. 34—52.

Interview med Robert Lambert, juli 2012; interview med lokale beboere og forretningsdrivende, London, oktober 2012.

49 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

En lignende dynamik gjorde sig efter sigende gældende i slutningen af 2000’erne i den

catalanske by Lleida. Spanske og catalanske myndigheder, lokale og nationale nyheds-

medier samt aktivister fra lokalsamfundet har gentagne gange beskyldt ledelsen af

moskeen i Carrer del Nord, en gade i den multikulturelle del af det centrale Lleida, for

at drive et ”religiøst politi” i byen. I 2010 bragte avisen ABC med base i Madrid f.eks.

artikler, der citerede flere forskellige efterretningskilder, som hævdede, at en gruppe

bestående af et halvt dusin salafister med tæt tilknytning til moskeen ofte patruljerede

de smalle gader omkring Carrer del Nord-moskeen, hvor de tvang muslimske beboere

til at adlyde deres strenge fortolkning af

sharia.

138

Kilderne, som blev interviewet af ABC,

hævdede, at gruppen havde et sæt regler, og at de først advarede dem, der forbrød sig

imod det, derefter lagde pres på dem på forskellige måder og endelig, hvis folk endnu

ikke overholdt reglerne, truede dem eller anvendte egentlig vold. Avisen hævdede også,

at moskeen “gennem betroede individer fremmede indsættelsen af ’religiøst politi’ i

adskillige andre områder” af Lleida-provinsen.

139

Andre nyhedsmedier og lokale aktivi-

ster berettede om lignende historier, hvilket gjorde Lleidas

hisba

-patruljer til et natio-

nalt anliggende.

140

Disse påstande blev afvist af moskeens ledelse, der hævdede, at patruljens opgave “ikke

var at true eller tvinge, men snarere at undervise i det gode og advare om det onde.”

141

Men både spansk og catalansk politi og efterretningstjenester, som blev interviewet af

forfatteren, bekræfter, at der fra 2008 til 2010 var en gruppe på en håndfuld salafister,

der agerede som

hisba

-gruppe i et lille område af Lleida.

142

Mændene, alle med lange

skæg og iført traditionelle islamiske klæder, strejfede angiveligt rundt i små grupper i

nabolagets gader og irettesatte folk, der udviste en adfærd, mændene fandt upassende.

Der blev ikke indgivet anmeldelser imod dem, men myndighederne har flere indikati-

oner på, at gruppen udøvede et ekstremt pres på den lokale muslimske befolkning. Det

er sigende, at mændene identificerede sig selv, og af de lokale muslimer blev betegnet

som

muttawa,

det arabiske ord for islamisk moralpoliti.

143

Der findes ingen dokumen-

tation for, at gruppen nogensinde udførte voldelige handlinger, men myndighederne og

nogle aktivister fra nærmiljøet hævder, at truslen om vold var implicit.

144

Et lignende fænomen er såkaldt religiøs motiveret selvtægt. I adskillige kvarterer i

europæiske byer med en høj procentdel muslimske borgere har man set tilfælde af

grupper af muslimske mænd, ofte fra den samme moske, der danner vagtværn for at

udfordre den lokale påvirkning fra narkohandlere, prostitutionsringe og bander. Mens

nogle af disse er uproblematiske og endog har modtaget støtte fra lokale myndigheder

– medmindre vagtværnene beslutter sig for at ville erstatte politiet og tage loven i

egen hånd – har der også været tilfælde, hvor sådanne grupper, der ofte domineres

af personer med salafistisk eller mere generelt med en islamistisk baggrund, retter

sig mod ikke kun ulovlig, men også amoralsk adfærd efter deres standarder. Faktisk

har der været rapporter fra flere nordengelske byer om muslimske vagtværn, ledet af

personer med en islamistisk baggrund, der ikke alene har rettet sig imod narkohand-

lere og prostituerede, men også mod legitime forretninger, der solgte alkohol eller tillod

hasardspil.

145

138

139

140

141

142

143

144

145

“El Imán de Lérida Quiere Extender su Policía Islamista a Otras Ciudades,”

ABC

, 23. december, 2010.

“El Imán de Lérida Quiere Extender su Policía Islamista a Otras Ciudades,”

ABC

, 23. december, 2010.

Interview med Omar Charab, Bell Lloc d’Urgell, december 2012; se også “La Entidad Atlas Denuncia la Existencia de ‘Patrullas

Religiosas’ en Bares de Lleida,”

La Mañana

, 13. marts, 2010.

Antonio Baquero, “El Islam Ultraortodoxo Duplica las Mezquitas en Catalunya en 4 Años,”

El Periodico

, 13. juli 2008.

Interview med Mossos d’Esquadra, Policía Nacional, Guardia Civil, Guardia Urbana de Lleida og andre spanske og catalanske

myndigheder.

Interview med tjenestemænd fra Mossos d’Esquadra, Lleida, oktober 2012.

Interviews with Mossos d’Esquadra and other Catalan officials, Barcelona, Sabadell, Lleida and Mollet del Vallès, November

2012.

Interview med britiske tjenestemænd, juni 2014.

50 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

Et særligt problematisk tilfælde af salafistisk inspireret og religiøst motiveret overvåg-

ning, der senere udviklede sig til terrorhandlinger, er Beestons såkaldte Mullah Boys.

I kølvandet på terrorangrebene i London d. 7. juli 2005 afslørede undersøgelser udført

af politiet og journalister, at tre ud af de fire selvmordsbombere, der udførte angrebene,

havde været med i et vagtværn, som var blevet skabt nogle år forinden i den forsømte

forstad til Leeds, Beeston. Mohammed Siddique Khan, angrebenes leder, var en af de

førende medlemmer af gruppen, som bestod af mestendels andengenerationsindvan-

drere med pakistansk baggrund, der kaldte sig selv for Mullah Boys.

146

Cirka 15 til 20

personer tilhørte gruppen, som havde fundet sammen for at bekæmpe forekomsten af

narkotika i kvarteret. Dens medlemmer jog narkohandlere ud af området og gennem-

førte ”kold tyrker”-interventioner, hvor de med familiens samtykke kidnappede unge

muslimer, der var afhængige af stoffer og beholdt dem i en lejlighed i nærheden af

deres salafistiske moske, indtil de var blevet stoffri. Gruppen voksede hurtigt fra sit reli-

giøst betingede formål som nabolagsvagtværn, og nogle af dens centrale medlemmer

blev involverede i jihadistiske aktiviteter.

Alle disse omstændigheder peger på udbredte vanskeligheder ved at vurdere et uklart

fænomen. Endnu en faktor, der komplicerer tingene, er, at eksempler på

hisba

ofte er

enten under- eller overrapporterede. Eksempler på det første forekommer i de hyppige

tilfælde, hvor lokalsamfundet ikke rapporterer tilfælde af

hisba

til myndighederne.

Politifolk, politikere, journalister, socialrådgivere og ledere i lokalsamfundet i adskil-

lige europæiske lande, som forfatteren interviewede, har gentagne gange udtrykt det

synspunkt, at

hisba

i mange muslimske samfund er en lidet skjult hemmelighed. De

fleste er klar over, at det finder sted på et eller andet niveau, men ingen anmelder det;

for det meste af frygt for at blive straffet eller for ikke at udskamme det lokalsamfund,

man er en del af. I en vis forstand kan man sammenligne fænomenet med

omertà,

der

omgærder mafiaens aktiviteter i områder af det sydlige Italien.

Samtidig har visse tilfælde unægtelig været overrapporterede. Det var f.eks. tilfældet

i sommeren 2011, da forskellige områder i det østlige London blev overstrøet med

skriggule plakater og løbesedler med den gådefulde og faretruende overskrift ”Du går

nu ind i en

sharia

-kontrolleret zone – islamiske regler håndhæves her.”

147

Ophængt på

mure, ved busstoppesteder og på lygtepæle i kvarterer med en stor andel af muslimske

beboere identificerede de veldesignede skilte tillige angiveligt forbudte aktiviteter:

”Ingen alkohol”, ”Ingen spil”, ”Ingen musik eller koncerter”, ”Ingen pornografi eller prosti-

tution” og ”Ingen stoffer eller rygning.”

Folderne var lavet af Muslims Against Crusades og Islam4UK, begge udløbere af al

Muhajiroun.

148

I typisk al Muhajiroun-stil var deres ledere uvillige til at undskylde for

deres handlinger og glade for at modtage mediernes opmærksomhed. Islam4UK’s

leder, Anjem Choudary, påstod, at der var blevet trykt op til halvtredstusinde foldere

og hævdede, at Waltham Forest var på trapperne til at blive Storbritanniens første

sharia

-kontrollerede zone. ”Vi har hundreder, hvis ikke tusinder, af mennesker, som er

villige til at gå ud og sørge for, at vore love overholdes,” udtalte den London-fødte tidli-

gere advokat. “Dette er den bedste måde at håndtere fuldskab, usømmelighed, prosti-

tution og den slags nedrigt liv, man finder i Storbritannien, på.”

149

Han tilføjede også, at

146

147

148

149

Shiv Malik, “My Brother the Bomber,”

Prospect Magazine

, nummer 135, juni 2007.

Rebecca Camber, “‘No porn or prostitution’: Islamic extremists set up Sharia law controlled zones in British cities,”

Daily Mail

28. juli 2011.

For en relativt omfangsrig og opdateret beretning om al Muhajiroun og dens undergrupperinger, se Catherine Zara Raymond,

Al Muhajiroun and Islam4UK: The Group Behind the Ban,

International Centre for the Study of Radicalisation and Political

Violence, maj 2010.

Sue Reid, “As Islamic extremists declare Britain’s first Sharia law zone, the worrying social and moral implications,”

Daily Mail

, 29. juli 2011.

51 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

hans gruppe havde til hensigt, at ”drive området som en

sharia

-kontrolleret zone og

virkelig lægge kimen til et islamisk emirat i det lange løb.”

150

Britiske medier rapporterede på alarmerende vis indførelsen af ”Storbritanniens første

sharialovs-zone,” hvilket udløste kraftige fordømmelser fra politikere og intellektu-

elle af enhver politisk overbevisning og tro. I realiteten lignede kampagnen, iværksat

af Islam4UK og Muslims Against Crudades, de fleste andre af gruppernes aktiviteter:

publicity-stunts, der havde til formål at tiltrække sig mediernes opmærksomhed, at

provokere og at skabe splid. Trods deres lederes påstande, er der ingen rapporter om,

at nogen af gruppernes medlemmer – endsige de tusindvis af mennesker, Choudary

påberåbte sig – skulle have håndhævet foldernes dikta.

151

Byråds- og politifolk fjernede

sammen med lokale borgere og medlemmer af lokale muslimske samfund folderne, og

spørgsmålet blev hurtigt glemt.

Episoder som de al Muhajiroun-affilierede gruppers foregivne ”

sharia

-kontrollerede

zoner” er blevet benyttet af visse politikere og kommentatorer som bevis på en påstået

”snigende islamisering” af Europa. Ved at bygge et narrativ op omkring en påstået trussel

fra en voksende og gradvist mere selvsikker muslimsk befolkning i europæiske byer og

omkring dens øgede brug af islamisk lov har nogle nyhedsmedier og højreorienterede

bloggere argumenteret for, at tilfælde af

hisba

forekommer ekstremt hyppigt, og at hele

områder af stort set samtlige vesteuropæiske storbyer er

sharia

-kontrollerede og

facto

ikke-tilgængelige områder for etniske europæere. Det billede, som disse stemmer

maler, er politisk motiveret og meget langt fra virkeligheden.

På trods af de ovennævnte vanskeligheder, der umuliggør en bare tilnærmelsesvis

nøjagtig vurdering, udgør tvangsmæssig

hisba

formentligt et meget begrænset

fænomen i Europa; det finder sted, men ikke i noget stort omfang. Ikke desto mindre

bør fænomenet nok tiltrække sig større opmærksomhed grundet dets problematiske

indvirkning på de enkelte europæiske muslimers borgerrettigheder og på muslimske

samfund i bredere forstand. Dets mulige forbindelser til voldelig radikalisering, som det

var tilfældet med Mullah Boys, bør heller ikke overses.

2.6

Myndigheders debatter om salafisme

Som sagt har salafisme været meget omdiskuteret i europæiske sikkerheds-, lovgiv-

nings- og mediekredse gennem de seneste tyve år (omend med varierende grader af

intensitet og kompleksitet fra land til land). Debatten har ofte fokuseret på bevægelsens

forhold til vold – hvilket i det væsentlige kan koges ned til overvejelser om, hvorvidt

salafistiske ideer er med til at fremme vold, er neutrale i forhold til den, eller, som nogle

påstår, har en potentielt immuniserende effekt overfor jihadistisk vold. De svar, der er

blevet givet på disse komplekse spørgsmål, har været forskellige fra land til land og fra

ét tidspunkt til et andet.

Et af de første lande til at indgå i denne debat og, hvad der er endnu mere interessant,

implementere politiske vedtægter relativt dertil, var Storbritannien. Kort tid efter angre-

bene d. 11. september 2001 i USA skabte Scotland Yard Den Muslimske Kontaktenhed

(the Muslim Contact Unit, MCU), en specialiseret enhed, der havde til opgave at skabe

kontakt til det muslimske samfund og særligt til de dele af det, der hældte mod isla-

misme. MCU forsøgte at overkomme den tillidskløft, der gjorde sig gældende mellem

politiet og de mest konservative dele af det muslimske samfund. Dette gjorde de ved at

150

151

Rebecca Camber, “‘No porn or prostitution’: Islamic extremists set up Sharia law controlled zones in British cities,”

Daily Mail

, 28. juli 2011.

Interview med forskellige politifolk og lokale embedsmænd, London, juli og oktober 2012.

52 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

samarbejde med enheder, der ifølge MCU nød en fremtrædende status og havde første-

håndserfaringer med at tackle radikalisering på lokalt niveau.

Under vejledning af denne filosofi dannede MCU ”London Partnerskaberne” (”the London

partnerships”).

152

I ét af disse partnerskaber begyndte MCU at arbejde med lokale orga-

nisationer med tilknytning til Det Muslimske Broderskab. I et andet arbejdede MCU

sammen med salafistiske ledere i den sydlige del af London Brixton. Lokale salafistiske

ledere, hvoraf mange var jamaicanske konvertitter til islam, havde været aktive siden

1990’erne med at bekæmpe både stofmisbrug og jihadistisk rekruttering i kvarteret.

Efter 9/11 besluttede MCU sig for at udnytte Brixton-salafisternes ’street credit’ og gå

sammen med dem for at dæmme op for den voksende sympati for al-Qaeda i lokalsam-

fundet.

MCU’s uortodokse filosofi blev kendt blandt udøvere som lambertisme, navngivet efter

hjernen bag, Bob Lambert. Som erfaren politimand argumenterede Lambert for, at

de fra majoritetssamfundets synsvinkel mest oplagte samarbejdspartnere i form af

”ideelle ja-sigende” muslimske ledere mangler troværdighed i lokalsamfundet og viden

om radikalisering.

153

Han mente også, at kun islamister har ’street credit’ til at udfordre

al-Qaedas narrativ og yde indflydelse på unge muslimer og gik derfor ind for ”politifor-

handlinger, der kunne føre til partnerskab med muslimske grupper, som traditionelt

blev anset for at være undergravende for demokratiet.”

154

”Salafister og islamister har

ofte den bedste modgift til al-Qaedas propaganda, når den først har fået fat.”

155

Gennem en årrække samarbejdede britiske myndigheder ofte med og ydede finansielle

bidrag til en bred vifte af salafistiske og islamistiske organisationer. I nogle tilfælde var

denne tilgang drevet af en omhyggelig vurdering af den islamistiske karakter af deres

samarbejdspartnere, som det var tilfældet med MCU, og den klare overbevisning, at de

udgjorde de mest egnede partnere. I andre tilfælde, f.eks. i nogle tilfælde af finansiering

fra lokale byråd, blev partnerskaber indgået uden megen forudgående viden om part-

nerens beskaffenhed.

Men i slutningen af 2000’erne tog britiske myndigheder denne tilgang til samarbejde op

til revision og besluttede sig for ikke fremdeles at samarbejde med salafister og islami-

stiske aktører. De bevæggrunde, der fik britiske myndigheder til at ændre kurs – med en

temmelig bred politisk opbakning, der begyndte under partiet Labour og siden fortsatte

endnu mere stålfast under David Camerons konservative regering – er mange og over-

lappende. Én faktor i beslutningsprocessen var uden tvivl, at britiske medier med jævne

mellemrum afslørede tilfælde, hvor islamistiske aktører, der havde modtaget offentlige

støttemidler eller var blevet udråbt som moderate allierede af politikere, blev grebet i

at forsvare vilde konspirationsteorier og ekstremistiske holdninger eller i nogle tilfælde

i at have voldelige forbindelser. Det satte britiske politikere i alvorlig forlegenhed, når

deres evne til at vælge samarbejdspartnere på den måde blev gransket offentligt.

Men en anden bevæggrund vedrører dybere strategiske overvejelser omkring samar-

bejde med salafister og andre islamistiske grupper, som var blevet almindelig blandt

britiske politikere. Kritikere argumenterede for, at selv hvis man antog, at salafister og

andre ”ikke-voldelige islamister” kunne modvirke, at nogle unge muslimer begik terror,

opvejes sådanne kortsigtede gevinster på sikkerhedsområdet ikke af de langsigtede

konsekvenser af et sådant partnerskab. Kritikere fastholdt, at selvom kke-voldelige

152

153

154

155

Robert Lambert,

Countering Al-Qaeda in London: Police and Muslims in Partnership

(London: Hurst, 2011).

Interview med Robert Lambert, London, december 2008.

Robert Lambert, “Empowering Salafis and Islamists Against Al-Qaeda: A London Counterterrorism Case Study,”

Political Science & Politics

, 41: 31-35, 2008.

Robert Lambert, “Ignoring the lessons of the past,”

Criminal Justice Matters,

73, september 2008, p. 23.

53 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

islamister modsatte sig terrorhandlinger i Vesten, så havde de synspunkter og målsæt-

ninger, som er uforenelige med det sekulære og multireligiøse moderne Europa.

Betragtet som en del af problemet snarere end en del af løsningen argumenterede kriti-

kerne for, at den britiske regering ikke skulle legitimere og styrke dem ved at indgå i

nogen form for partnerskab med dem. De advarede om, at de langsigtede konsekvenser

for den sociale sammenhængskraft og integration ville være langt større end de endnu

ikke påviste kortsigtede fordele, der kunne opnås ved at forhindre terrorhandlinger.

Som Shiraz Maher og Martyn Frampton formulerede det, ”garanterede” den britiske

regering ved at indgå partnerskab med islamister ”for den selvsamme islamistiske

ideologi, der afføder et illiberalt, intolerant og anti-vestligt verdensbillede. Politiske og

teologiske ekstremister, der agerer med den myndighed, der følger med officiel aner-

kendelse, indoktrinerer unge mennesker med en ideologi, der er fjendtligt indstillet

overfor vestlige værdier.”

156

Ikke alle politikere og folk i antiterrorkredse i Storbritannien var enige i denne kritik af

de langsigtede negative sociale konsekvenser af samarbejdspolitikken med salafister

og islamister. Og tilsvarende var debatten delt, hvad effekten af en sådan politik angår.

Beviserne for, hvorvidt salafister var i stand til at standse radikaliseringsprocessen af

dem, der stræbte mod at blive jihadister og/eller afradikalisere enkeltpersoner, var ofte

utilstrækkelige af forskellige og overlappende grunde. Den første grund ligger deri, at

det ikke altid er ligetil at bedømme, om et enkelt element bevirkede afradikaliseringen

af en person eller, hvad der er endnu sværere at bevise, forhindrede en radikaliserings-

proces i at finde sted. Mange britiske antiterrortjeneste- og embedsmænd er enige om,

at salafister i nogle tilfælde lykkedes med det, men at de i mange andre tilfælde ikke

gjorde.

157

På samme måde førte det britiske eksperiment ikke til en klar konsensus blandt feltets

praktikere om salafisternes rolle i forhold til radikaliseringsprocessen. Forskellige

embedsmænd tog begrebet om ”stemningsmusik” til sig, hvilket implicerer, at salafi-

ster og andre islamister spredte et narrativ, der, omend ikke direkte voldeligt, kan være

fremmende for vold, hvorved det i det væsentlige fungerer som transportbånd for jiha-

distiske grupper. Andre modsatte sig denne forståelse. Et fortroligt dokument fra 2010,

fremlagt af den britiske regering for kabinettets Udvalg for Indre Anliggender, skitserer

disse spændinger: ”Det hævdes undertiden, at voldelige ekstremister er blevet terrori-

ster gennem et forbigående engagement med ikke-voldelig islamistisk ekstremisme,

som for eksempel den slags, der associeres med Muhajiroun eller Hizb ut Tahrir … Vi

mener ikke, det er korrekt at betragte radikalisering i dette land som en lige linje fra at

være forurettet over radikalisering til vold … Denne tese synes både at misforstå radika-

liseringsprocessen og at tillægge ideologiske faktorer unødig stor vægt.”

158

Som et eksempel på, hvor kompliceret sagen er, er det interessant at bemærke, at Bob

Lambert – der, som anført, var arkitekten bag den britiske tilgang med at indgå partner-

skaber med islamister imod jihadister – synes at tilslutte sig ideen om, at ikke-volde-

lige islamister danner et frugtbart miljø, som voldelige grupper kan arbejde i. “Men fra

al-Qaedas perspektiv,” skriver Lambert i sin bog, ”er vejen til at rekruttere en ung britisk

muslim fra et salafi- og islamistisk miljø generelt set kortere, end hvis man rekrutterer

en ung britisk muslim fra et Barelvi- eller sufi-miljø.”

159

156

157

158

159

Shiraz Maher og Martyn Frampton,

Choosing our friends wisely: Criteria for engagement with Muslim groups

, Policy Exchange,

2009.

Interview med britiske sikkerhedsfolk, 2008-15.

Andrew Gilligan, “Hizb ut Tahrir is not a gateway to terrorism, claims Whitehall report,”

The Telegraph

, 25. juli, 2010.

Robert Lambert,

Countering Al-Qaeda in London: Police and Muslims in Partnership

(London: Hurst, 2011). s. 66.

54 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

Lambert synes at bekræfte den analyse, der betragter fortællingen om ikke-voldelige

islamister som nogen, der former det intellektuelle grundlag for jihadister og således

essentielt set gør individer rede til at være mere modtagelige for jihadisternes rekrutte-

ringsindsats. Der, hvor Lambert adskiller sig fra kritikere af islamister, er i spørgsmålet

om, hvorledes dette slægtskab skal forstås. Netop grundet deres tætte slægtskab med

jihadister ”er salafister og islamister ofte bedst til at få øje på dem, og generelt set

har de de bedste modfortællinger til al-Qaeda-propaganda, når en sådan er begyndt at

udøve sin indflydelse på individer og samfund.”

160

Men det er tydeligt, at Lambert ser en

direkte sammenhæng mellem tilegnelsen af en islamistisk tankegang og dét potentielt

at tage springet til jihadisme.

Denne debat, der tog sin begyndelse i Storbritannien (og nu er delvist glemt der), har

siden nået flere lande i det kontinentale Europa, og fra tid til anden forlader den sikker-

hedstjenesternes fortrolige rum og bliver diskuteret i politiske kredse. Holdningerne

varierer, ikke bare fra sikkerhedstjeneste til sikkerhedstjeneste, men også i samme

tjeneste er der sjældent absolut enighed, hvilket vil sige, at det ikke er usædvanligt,

at forskellige embedsmænd indenfor samme tjeneste har modstridende opfattelser af

sagen.

Dét land, hvor sikkerhedsapparatet synes at have indtaget den mest barske holdning

til salafisternes indflydelse på radikalisering, er Tyskland, hvor både tyske føderale og

delstatslige sikkerhedstjenester konsekvent har advaret med urokkelig klarhed om, at

ikke-voldelige former for salafisme udgør et forstadie til jihadi-salafisme. ”Den ideologi,

salafisterne spreder, er grobund for islamistisk radikalisering i retningen af jihadistisk

salafisme og endda mod rekruttering til jihad,” hævder den tyske føderale sikker-

hedstjeneste Bundesverfassungsschutz. ”Salafistiske bestræbelser udgør et alvorligt

sikkerhedsproblem, grundet deres iboende ideologiske forkærlighed for vold og den

radikaliserende effekt af salafistisk ideologi,” lyder det videre. ”For medlemmer af et

salafistisk miljø er der kun et lille skridt til rent faktisk at bruge vold – som erfaringer

fra de senere år har vist.”

161

“Der er en betragtelig gråzone mellem de to retninger af

salafisme,” hævder sikkerhedstjenesten med henvisning til kvietistisk og jihadistisk

salafisme. ”Enkeltindivider eller grupperinger kan ikke altid klart identificeres som

hørende til den ene eller den anden. Dette skyldes også, at begge strømninger udviser

en forkærlighed for vold.”

162

Trods denne ekstremt negative indstilling fra de tyske sikkerhedstjenesters side debat-

teres ideen om at samarbejde med ”ikke-voldelige salafister” for at modvirke jihadis-

mens appel tillige i Tyskland, i det mindste i visse politiske kredse.

163

Berlins indenrigs-

senator Andreas Geisel satte for eksempel gang i en livlig debat, da han gjorde sig til

fortaler for at samarbejde med ikke-voldelige islamister for at genintegrere fremmed-

krigere hjemvendt fra Syrien og Irak. ”De er ikke venner af den grundlæggende liberale

demokratiske orden,” sagde han, ”det er jeg klar over. Men det er mennesker, der klart

siger, de ikke er rede til vold; at de afviser vold. Og det er derfor, ifølge de eksperter, der

fremlagde dette for Komiteen for Beskyttelse af Grundloven, at det er et fornuftigt skridt

at benytte disse strukturer til i det mindste i første omgang at omstille mennesker, der

tidligere var villige til at begå vold, til det ikke-voldelige spektrum – som et skridt på

vejen mod afradikalisering.”

164

Lignende debatter har fundet sted i andre europæiske

160

161

162

163

164

Robert Lambert,

Countering Al-Qaeda in London: Police and Muslims in Partnership

(London: Hurst, 2011). s. 67.

Salafist efforts,

Bundesverfassungsschutz. Tilgængelig her:

https://www.verfassungsschutz.de/en/fields-of-work/islamism-

and-islamist-terrorism/what-is-islamism/salafist-efforts.

Salafism in Germany: Proselytising efforts and jihad,

Bundesverfassungsschutz.

“Man kann Salafisten nicht mit Islamisten bekämpfen,”

Berlin Monitor

, 17. december, 2019.

Andreas Kopietz, “Islamisten in Berlin: Senat: Radikale sollen sich um Radikale kümmern,”

Berliner Zeitung,

6. maj, 2019.

55 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

lande, hvilket tydeligt understreger manglen på konsensus vedrørende salafismens

indflydelse på radikaliseringsprocessen.

Sikkerhedsvinklen er ikke den eneste, der er med til at forme diskussionen i regeringer

og efterretningstjenester vedrørende salafisme, selvom det fortsat i det væsentlige er

den dominerende. I flere europæiske lande bliver bevægelsen faktisk også analyseret

gennem rammerne for dens indvirkning på integration og social sammenhængskraft.

Og fra dette synspunkt er holdningerne hos stort set alle sikkerhedstjenester og langt

størstedelen af politikerne i overvældende grad negative. Ikke-voldelige salafisters

holdninger til sådanne spørgsmål som kvinders rettigheder, religionsfrihed og homo-

seksualitet, deres higen efter selvsegregering og deres indflydelse på integration er alle

spørgsmål, der giver anledning til alvorlig bekymring i hele Europa.

Ikke overraskende har Tysklands sikkerhedstjenester udstedt nogle af de strengeste

advarsler angående uforeneligheden mellem salafisme og demokrati. Bundesverfas-

sungsschutz argumenterer for, at ”Salafisme forhindrer integration, udgør et modkon-

cept til det vestlige fællesskab af delte værdier og fremmer udviklingen af parallelsam-

fund, der afviser den tyske regering og de offentlige myndigheder.” ”Dette er særligt

vigtigt i forbindelse med store immigrationsstrømme,” tilføjer sikkerhedstjenesten og

advarer mod flere salafistiske aktørers forsøg på at øve indflydelse på de flygtninge, der

er ankommet til Tyskland siden 2015.

165

Men sikkerhedstjenester over hele det kontinentale Europa deler i det væsentlige denne

vurdering. Belgiens Sûreté de l’Etat udtaler for eksempel, at mens truslen fra jihadi-

salafister er indlysende, så er truslen fra kvietistisk salafisme ikke mindre, da den er

”en fjende af vestlige og demokratiske værdier” og som sådan et ”samfundsmæssigt

problem.”

166

Ifølge belgiske myndigheder udgør salafister ”en trussel mod vores land”

grundet deres ”intolerante fortolkning af religion og mangel på anerkendelse af legiti-

miteten af belgisk lov” og en trussel mod grundlæggende rettigheder; i første omgang

overfor andre muslimer, som sikkerhedstjenesten angiver som de første ofre for sala-

fisternes intolerance. Nederlandenes AIVD advarer mod lignende forhold og fremhæver

den fare, det udgør for den demokratiske orden, at salafister forsøger at skabe et paral-

lelt retssystem.

167

I det hele taget synes der at herske i hvert fald delvis enighed blandt europæiske anti-

terrorinstanser om, at salafismen har en negativ indvirkning på de europæiske samfund

og at den, sammen med andre faktorer, kan være medvirkende til voldelig radikalise-

ring. Disse pointer er blevet klart opsummeret af EU’s antiterrorkoordinator Gilles de

Kerchove i et nyligt interview.

Vi bliver nødt til at gøre mere for at modvirke de ideologier, der giver næring

til terrorisme, særligt islamistisk ekstremisme. Mens der er en række faktorer,

der driver folk til at blive terrorister, ville terrorisme slet ikke eksistere uden

en underliggende ekstremistisk ideologi. Derfor bør vi ikke undgå dette svære

emne, men snarere tale om det. Mange almindelige muslimer er bekymrede

for islamistisk ekstremisme, der dominerer formidlingen af religiøse islamiske

tekster, støttet af velhavende donorer fra Golfområdet. Dette udgør et problem

for integrationen i EU, hvilket EU er begyndt at analysere indenfor og udenfor sine

grænser og er indgået i dialog med relevante tredjelande omkring. Det er vigtigt

165

166

167

Salafism in Germany: Proselytising efforts and jihad,

Bundesverfassungsschutz.

La Salafisme en Belgique: Mécanismes et Réalité,

Sûreté de l’Etat, 2018. Tilgængelig her:

https://justice.belgium.be/fr/

publications/le_salafisme_en_belgique_mecanismes_et_realite.

The Radical Dawa in Transition

, AIVD, oktober 2017. Tilgængelig her:

https://english.aivd.nl/publications/publications/2007/10/09/

the-radical-dawa-in-transition.

56 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

at bemærke de mange europæiske muslimer, der er bekymrede over ekstre-

mistiske islamistiske påvirkninger, som udfordrer de værdier, grundlæggende

rettigheder og retsprincipper, der binder Europa sammen.

168

Bekymringerne angående salafisternes indflydelse på integration og social sammen-

hængskraft gør sig ikke kun gældende i de europæiske sikkerhedstjenester. Faktisk har

et stigende antal politikere over hele Europa givet udtryk for lignende synspunkter i de

senere år. Og det er bemærkelsesværdigt, at mens det tidligere som oftest var højreori-

enterede stemmer, der ytrede bekymring angående salafisme, er emnet blevet mere og

mere almindeligt og optager politikere fra hele det politiske spektrum.

Det er sigende, at en af de mest fremtrædende kritikere af salafisternes og andre

”ikke-voldelige islamisters” sociale dagsorden er den franske præsident Emmanuel

Macron. I en skelsættende tale fra oktober 2020, blot den seneste i en række højtprofile-

rede bemærkninger om emnet, adresserede den franske præsident Emmanuel Macron

fænomenet på følgende måde:

Problemet er islamistisk separatisme. Dette bevidste, teoretiserede, politisk-

religiøse projekt, der udmønter sig i gentagne afvigelser fra republikkens værdier,

som ofte resulterer i oprettelsen af et modsamfund, og hvis manifestationer er

børn, der dropper ud af skolen, fremkomsten af lokal sport og kulturelle prak-

sisser som påskud for undervisningsprincipper, der ikke er i overensstemmelse

med republikkens love. Det er indoktrinering og gennem den, negationen af vores

principper, lighed mellem kvinder og mænd, menneskelig værdighed. Problemet

er denne ideologi, der hævder, at dens egne love er republikkens overlegne.

169

Den tiltagende bekymring over salafisme og mere generelt ikke-voldelig islamisme

kolliderer med det vanskelige ved at have med en bevægelse at gøre, som for det meste

opererer inden for lovens rammer. Også afhængigt af lokale omstændigheder vil nogle

salafisters retorik af og til være i strid med love vedrørende diskrimination, opildnen

eller antisemitisme. Men selv om det kan hævdes, at de er problematiske, er langt stør-

stedelen af de aktiviteter, europæiske salafister engagerer sig i (prædikener, politisk

engagement, fundraising, opførelse af moskeer og skoler etc.) ikke i sig selv ulovlige.

Generelt opererer salafister i vid udstrækning inden for lovens rammer og nyder en

forfatningsmæssigt sanktioneret ret til at gøre sig til fortalere for og arbejde henimod

en islamisk orden.

Europæiske myndigheders forsøg på at komme salafisternes indflydelse til livs er derfor

stødt på betydelige juridiske forhindringer. Flere lande har forsøgt at forbyde specifikke

salafistiske grupper. Men hvorimod forbud udstedt af den tyske regering har bestået

juridisk granskning, har domstolene i andre lande affærdiget dem som illegitime.

170

Men

også legitime forbud bliver mødt med udfordringer i forhold til deres effektivitet, da det

ikke er ualmindeligt for aktivister bag en forbudt gruppe blot at fortsætte deres aktivi-

teter under et andet navn – som tilfældet med de mange udbrydergrupper, der efter-

fulgte den britiske regerings forbud mod al Muhajiroun, demonstrerer.

171

På samme

måde har europæiske landes forsøg på at deportere enkelte salafistiske ktivister

168

169

170

171

Raffaello Pantucci, “A View From the CT Foxhole: Gilles de Kerchove, European Union (EU) Counter-Terrorism Coordinator,”

CTC

Sentinel

, august 2020, Bind 13, Nr. 8.

Transskriptionen af den franske præsident Emmanuel Macrons tale, 2. oktober 2020, er tilgængelig her:

https://www.elysee.

fr/emmanuel-macron/2020/10/02/la-republique-en-actes-discours-du-president-de-la-republique-sur-le-theme-de-la-

lutte-contre-les-separatismes.

Det er for eksempel tilfældet i Danmark med de gentagne forsøg på at forbyde Hizb ut Tahrir.

Joe Mulhall, “From Clowns to Contenders: The History and Development of al-Muhajiroun and its International Networks,” i

Lorenzo Vidino, red.,

Sharia4: Straddling political activism and jihad in the West,

al Mesbar Studies and Research Centre, 2015.

57 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

uden europæisk statsborgerskab haft blandede udfald og er ofte blevet forhindrede af

domstole grundet menneskerettighedsrelaterede forhold.

Det står derfor tiltagende klart for de fleste europæiske beslutningstagere og embeds-

mænd indenfor sikkerhedsområdet, der beskæftiger sig med spørgsmålet, at repres-

sive foranstaltninger utvivlsomt nogle gange vil være nyttige, men alene kan udgøre

en lille andel af svaret på salafismens udfordring, der fornemmes som mere og mere

presserende. Præcist hvilken form et sådant svar skal antage – et svar, der bør fokusere

på komplekse spørgsmål, såsom uddannelse, integration og teologi – er noget, der i

øjeblikket bliver drøftet og sandsynligvis vil variere fra land til land.

De politikker, der bliver vedtaget i de kommende år, vil sandsynligvis have en indfly-

delse på europæisk salafisme, selvom det endnu er umuligt at vide hvilken. På samme

måde vil andre faktorer, såsom den fortsatte støtte fra sponsorer i Golfen - eller mangel

på samme - uden tvivl have en indflydelse på bevægelsen som helhed og på domi-

nansen af visse tendenser fremfor andre inden for den. Samtidig er salafismen med

tiden blevet europæisk og udvikler strømninger, ideer og dynamikker, der er særegne

for kontinentet. Den komplicerede vekselvirkning mellem de mange eksterne og interne

faktorer, der øver deres indflydelse, vil forme, hvordan europæisk salafisme kommer til

at tage sig ud i de kommende år. Selvom det er meget svært at forudsige disse dyna-

mikker med noget, der blot minder om præcision, er det sandsynligt, som det allerede

har været tilfældet tidligere, at adskillige strømninger inden for den meget heterogene

bevægelse, der noget forenklet identificeres som europæisk salafisme, vil udvikle sig i

forskellige retninger.

58 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

2.7

Litteraturliste

ABC. (2010, 23. december). “El Imán de Lérida Quiere Extender su Policía Islamista a Otras Ciudades”.

ABC

Adraoui, M. A. (2020).

Salafism Goes Global: From the Gulf to the French Banlieues

. Oxford University Press

AIVD. (2005). Saudi influences in the Netherlands. Links between the Salafist mission, radicalisation processes

and Islamic terrorism.

AIVD

AIVD. (2014). The Transformation of Jihadism in the Netherlands:

Swarm Dynamics and New Strength. AIVD

AIVD. (2015). Salafism in the Netherlands: Diversity and dynamics. AIVD

AIVD. (2017). The Radical Dawa in Transition. AIVD

Baquero, A. (2008). “El Islam Ultraortodoxo Duplica las Mezquitas en Catalunya en 4 Años”.

El Periodico

Belgian Service Public Fédéral Justice. (2018).

La Salafisme en Belgique: Mécanismes et Réalité

. Sûreté de

l’Etat

Benjamin, D. & S.Simon. (2002).

The Age of Sacred Terror.

Random House

Berlin Monitor. (2019, 17. december). “Man kann Salafisten nicht mit Islamisten bekämpfen”.

Berlin Monitor

Bundesverfassungsschutz. (2020). “Salafism in Germany: Proselytising efforts and jihad”. I Magnus Ranstorp

(red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism. Danish Centre for Prevention of Extremism

Bundesverfassungsschutz. (ukendt årstal).

Salafist efforts

. Bundesverfassungsschutz

Camber, R. (2011, 28. juli). “No porn or prostitution: Islamic extremists set up Sharia law controlled zones in

British cities”. Daily Mail

Cook, M. (2001).

Commanding Right and Forbidding Wrong in Islamic Thought.

Cambridge University Press

Cook, M. (2003).

Forbidding Wrong in Islam.

Cambridge University Press

Descamps, B. (2020). “Mouvance jihadiste francophone et reseaux sociaux”. I Bernard Rougier (red.),

Les territoires conquis de l’islamisme.

PUF

Europakommissionens ekspertgruppe om voldelig radikalisering. (2008).

Radicalisation Processes Leading

to Acts of Terrorism

Europol. (2012).

TE-SAT 2012: EU Terrorism Situation and Trend Report

. Europol

Europol. (2016).

TE-SAT 2016: EU Terrorism Situation and Trend Report

. Europol

Europol. (2020).

TE-SAT 2020: EU Terrorism Situation and Trend Report

. Europol

Gilligan, A. (2010, 23. juli). “Hizb ut Tahrir is not a gateway to terrorism, claims Whitehall report”. The Telegraph

Hamid, S. (2008). “The development of British Salafism”.

ISIM Review

Hegghammer, T. (2016, 8. november). “Revisiting the poverty-terrorism link in European jihadism”. Lecture

before the Society for Terrorism Research annual conference

Hegghammer, T. (2020).

The Caravan: Abdallah Azzam and the Rise of Global Jihad.

Cambridge University

Press

Hoffman, B. & F. Reinares. (2016). The Evolution of the Global Terrorist Threat: From 9/11 to Osama bin Laden’s

Death.

Columbia University Press

Holman, T. (2015). “Belgian and French Foreign Fighters in Iraq 2003–2005: A Comparative Case Study”.

Studies in Conflict & Terrorism

38 (8)

Kenney, M. (2018).

The Islamic State in Britain: Radicalization and Resilience in an Activist Network

. Cambridge

University Press

Kepel, G. (2002).

Jihad: The Trail of Political Islam

. Harvard University Press

Klages, R. (2016). “De Maizière: Mit Religionsfreiheit nicht vereinbar”. Der Tagesspiegel

Kopietz, A. (2019, 6. maj). “Islamisten in Berlin: Senat: Radikale sollen sich um Radikale kümmern”.

Berliner

Zeitung

La Mañana. (2010, 13. marts). “La Entidad Atlas Denuncia la Existencia de ‘Patrullas Religiosas’ en Bares de

Lleida”. La Mañana

Lambert, R. (2008). “Empowering Salafis and Islamists Against Al-Qaeda: A London Counterterrorism Case

Study”. Political Science & Politics 41

Lambert, R. (2008). “Ignoring the lessons of the past”.

Criminal Justice Matters

Lambert, R. (2011).

Countering Al-Qaeda in London: Police and Muslims in Partnership

. Hurst

Lister, C. (2015).

The Syrian Jihad: Al-Qaeda, the Islamic State and the Evolution of an Insurgency

. Oxford

University Press

Maher, S. & M. Frampton. (2009).

Choosing our friends wisely: Criteria for engagement with Muslim groups

Policy Exchange

Malik, S. (2007). “My Brother the Bomber”.

Prospect Magazine

135

Marechal, B. (2008). “The Muslim Brothers in Europe”.

Muslim Minorities

59 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 2

Micheron, H. (2020). “Toulouse: la machine de prédication ou la fabrication sociale du jihadisme”. I Bernard

Rougier (red.),

Les territoires conquis de l’islamisme

. PUF

Mulhall, J. (2015). “From Clowns to Contenders: The History and Development of al-Muhajiroun and its

International Networks”. I Lorenzo Vidino (red.), Sharia4: Straddling political activism and jihad in the West. al

Mesbar Studies and Research Centre

National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States. (2004).

The 9/11 Commision Report: Final

Report of the National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States.

U.S. Government Printing

Office

Nesser, P. (2018).

Islamist Terrorism in Europe.

Hurst

Neumann, P. R. (2013). “The Trouble with Radicalization”. International Affairs 89 (4)

O’Neill, S. & D. McGrory. (2006). The Suicide Factory: Abu Hamza and the Finsbury Park Mosque. Harper Collins

Pantucci, R. (2015).

We Love Death as You Love Life

. Hurst

Pantucci, R. (2020). “A View From the CT Foxhole: Gilles de Kerchove, European Union (EU) Counter-Terrorism

Coordinator”.

CTC Sentinel

13 (8)

Pieter, V. O. (2016). “Belgian Radical Networks and the Road to the Brussels Attacks”.

CTC Sentinel

9 (6)

Ranstorp, M. & Filip Ahlin, Peder Hyllengren, Magnus Normark. (2018). “Executive Summary: Between Salafism

and Salafi-Jihadism. Swedish Defence University

Raymond, C. Z. (2010).

Al Muhajiroun and Islam4UK: The Group Behind the Ban

. International Centre for the

Study of Radicalisation and Political Violence

Reid, S. (2011, 29. juli). “As Islamic extremists declare Britain’s first Sharia law zone, the worrying social and

moral implications”. Daily Mail

Reinares, F. (2017). “Jihadist Mobilization, Undemocratic Salafism, and Terrorist Threat in the European Union”.

Georgetown Security Studies Review

Reynolds, S. C. & M. M. Hafez. (2017). “Social Network Analysis of German Foreign Fighters in Syria and Iraq”.

Terrorism and Political Violence

Roex, I. (2014). “Should we be scared of all Salafists in Europe? A Dutch case study”.

Perspectives on Terrorism

8 (3)

Roex, I. (2015). “The rise of public dawa networks in the Netherlands: Behind Bars, Sharia4Holland, and

Straatdawah”. I Lorenzo Vidino (red.),

Sharia4: Straddling political activism and jihad in the West

. al Mesbar

Studies and Research Centre

Rougier, B. (2010).

Les territoires conquis de l’islamisme

. PUF

Roy, O. (2006).

Globalized Islam: The Search for a New Ummah

. Columbia University Press

Schmid, A.P. (2014).

Violent and Non-Violent Extremism: Two Sides of the Same Coin?

ICCT Research Paper

Vidino, L. (2020).

The Closed Circle: Joining and Leaving the Muslim Brotherhood in the West

. Columbia

University Press

Vidino, L. (2006).

Al-Qaeda in Europe: The New Battleground for International Jihad

. Prometheus Books

Vidino, L. & F. Marone, E. Entenmann. (2017).

Fear Thy Neighbor: Radicalization and Jihadist Attacks in the

West

. GWU’s Program on Extremism, ISPI og ICCT

Wagemakers, J. (2020). “Salafism: Generalisation, Conceptualisation and Categorisation”. I Magnus Ranstorp

(red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism. Danish Centre for Prevention of Extremism

Wiktorowicz, Q. (2006). “The Anatomy of the Salafi Movement”. Studies in Conflict and Terrorism 29 (3)

60 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 3

Jihadi-salafismens

udviklingiDanmark

fra 1980’erne til 2013

Ann-SophieHemmingsen

Chefkonsulent ved Nationalt Center

for Forebyggelse af Ekstremisme

61 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

3.1

Indledning

I dette kapitel følger vi udviklingen af jihadi-salafisme i Danmark fra slutningen af

1980’erne, hvor de første udenlandske sympatisører slog sig ned, gennem 2000’erne,

hvor egentlige danske miljøer udviklede sig og op til 2013, hvor konflikten i Syrien og

gruppen Islamisk Stat fik afgørende betydning. Den videre udvikling følger i næste

kapitel, forfattet af Tore Hamming.

Siden konflikten i Syrien brød ud, og danskere begyndte at rejse dertil for at deltage

i kampe eller i opbygningen af det kalifat, som gruppen Islamisk Stat udråbte i juni

2014, har de dertil knyttede problematikker fyldt meget i både den offentlige debat

og indsatsen for at forebygge ekstremisme og radikalisering i Danmark. For de, som

ønsker at forstå disse problematikker bedre, er det relevant at kende til begivenheder

i Danmark, der gik forud. Danskeres udrejse til Syrien var nemlig ikke kun en reaktion

på begivenheder i Syrien, men også en fortsættelse af udviklingen af jihadi-salafisme

i Danmark, som begyndte i 1980’erne. Kendskab til denne historiske udvikling giver

desuden et bedre udgangspunkt for at forstå aktuelle og fremtidige udviklinger i både

jihadi-salafisme og ekstrem islamisme i Danmark.

Forståelsen af jihadi-salafisme i nærværende kapitel følger forklaringen i rapportens

indledning. Kort opsummeret betyder det, at jihadi-salafisme forstås som en sunni-

muslimsk religiøs praksis og livsstil, der gennem en bogstavelig læsning af koranen

hadith

-litteratur (beretninger om profetens handlinger og udtalelser) efterstræber

at imitere profeten og de tre første generationer af muslimer (

al-salaf al-salih

) på alle

måder og desuden legitimerer vold. Dette betyder, at tilhængere af jihadi-salafisme som

minimum mener, at vold er et legitimt middel til at løse de problemer, de er optaget af,

og nogle af dem mener ligefrem, at væbnet kamp i islams navn er en religiøs pligt for

muslimer på lige fod med for eksempel de fem daglige bønner og faste i ramadanmå-

neden.

Tilhængerne har dog ikke nødvendigvis en voldelig adfærd og selv dem, som har en

voldelig adfærd, har det kun lejlighedsvist. Som Thomas Hegghammer viser i sin bog

”Jihadi Culture”,

172

bruger selv jihadi-salafister, som deltager aktivt i væbnede konflikter,

i praksis kun en lille del af deres tid på voldelige handlinger. Det meste af tiden bruger

de på mindre spektakulære aktiviteter som diskussioner, socialisering, religiøse ritu-

aler, sange, poesi, film, sport og madlavning, der tilsammen udgør deres kultur. Jihadi-

salafisme behandles derfor i dette kapitel som et bredere fænomen end voldelige eller

andre stafbare handlinger.

I konferencerapporten ”Contextualising Salafism and Salafi Jihadism” forklarer Joas

Wagemakers,

173

hvordan jihadi-salafisme primært er udviklet siden slutningen af

1970’erne. I forlængelse heraf beskriver Lorenzo Vidino i sit kapitel i nærværende

rapport, hvordan jihadi-salafister begyndte at slå sig ned i Europa i slutningen af

1980’erne. Disse personer var ofte på flugt fra deres hjemlande i Mellemøsten og Nord-

afrika, eller de var udelukket fra at vende tilbage til disse hjemlande, fordi de havde

deltaget i konflikten i Afghanistan op gennem 1980’erne. I en række europæiske lande

fandt disse personer et helle, hvorfra de kunne fortsætte deres kamp. Det samme

billede genfinder vi i Danmark.

Jihadi-salafismen fandt således vej til Danmark i slutningen af 1980’erne, hvor tilhæn-

gere, som i andre lande var mistænkt eller dømt for terrorhandlinger, begyndte at slå sig

172

173

Hegghammer, Thomas, 2017,

Jihadi Culture. The Art and Social Practices of Militant Islamists,

Cambridge University Press.

Joas Wagemakers, 2020, “Salafism: Generalisation, Conceptualisation and Categorisation” in Magnus Ranstorp (ed.), 2020,

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism.

62 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

ned og udbrede deres holdninger og verdenssyn gennem blandt andet oplæg i moskeer

og interviews til danske medier.

174

Ligesom det var tilfældet i andre europæiske lande,

var disse personer primært optaget af konflikter i deres hjemlande, men med tiden

udviklede der sig netværk, som også rettede deres vrede imod Europa og Danmark.

I en international sammenhæng beskriver nogle forskere udviklingen af jihadi-

salafismen som værende præget af forskellige generationer.

175

Denne forståelses-

ramme giver også god mening i en dansk sammenhæng og strukturerer derfor dette

kapitel:

•

Den første generation af jihadi-salafisme opstod i slutningen af 1970’erne og var

optaget af at befri lande med muslimsk majoritetsbefolkning fra udenlandsk indblan-

ding og det, de mente var diktatorer, hvorefter de ville indføre islamisk styre. Denne

generation var blandt andet aktive i Ægypten og Afghanistan op gennem 1980’erne,

hvor de på forskellig vis søgte at bekæmpe udenlandsk indflydelse og vælte regerin-

gerne.

•

Den anden generation af jihadi-salafisme opstod i slutningen af 1980’erne, hvor

tilhængerne begyndte at sanktionere angreb på magtfulde vestlige lande, særligt USA,

som de holdt ansvarlige for problemerne i lande med muslimsk majoritetsbefolkning.

Det var med denne generation, at gruppen al-Qaida blev den primære repræsentant

for jihadi-salafismen og gennemførte angrebene i USA den 11. september 2001.

•

Den tredje generation af jihadi-salafisme opstod i 2000’erne. Denne generation var

ligesom de forrige generationer optaget af problemer i lande med muslimsk majo-

ritetsbefolkning og vestlige landes involvering heri, men dertil føjede de muslimers

vilkår i Vesten, særligt Europa, og krænkelser af islam. Med denne generation

begyndte grupper og enkeltpersoner, der mere eller mindre uafhængigt handlede

efter inspiration fra organiserede kræfter som al-Qaida, at gennemføre angreb i

deres vestlige hjemlande.

Forskellene mellem de tre generationer handler mere om fokus, prioriteringer og frem-

gangsmåder end om ideologiske forskelle, og det er ikke sådan, at de enkelte generati-

oner har erstattet de tidligere. Tværtimod eksisterer de i dag alle parallelt med hinanden

og konkurrerer om at repræsentere jihadi-salafismen. Det betyder, at jihadi-salafismen

i dag er kompleks og heterogen, og at den legitimerer vold som løsning på en bredere

palet af problemer. Samtidig betyder det, at den er præget af indre spændinger og

konflikter.

3.2

Konflikter i andre lande siver ind i Danmark

Selv om den første og anden generation af jihadi-salafisme primært var og er optaget af

problemer i lande med muslimsk majoritetsbefolkning og af magtfulde vestlige landes

involvering heri, bragte nogle af tilhængerne deres konflikter med sig ind i Danmark.

I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne tog flere personer, der i andre

lande var mistænkt eller dømt for terrorhandlinger, kortere eller længere ophold i

Danmark, hvilket i 2006 blev grundigt beskrevet af Michael Taarnby Jensen i rapporten

”Jihad in Denmark”.

176

Blandt disse personer havde flere tilknytning til ægyptiske

174

175

176

Ann-Sophie Hemmingsen, 2012,

Anti-demokratiske og voldsfremmende miljøer, som bekender sig til islamistiske ideologier.

Hvad ved vi?

DIIS Report 2012:06.

Se f.eks. Gilles Kepel, 2017

Terror in France. The Rise of Jihad in the West,

Princeton University Press.

Michael Taarnby Jensen, 2006,

Jihad in Denmark. An Overview and Analysis of Jihadi Activity in Denmark 1990-2006,

DIIS

Working Paper no 2006/35.

63 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

grupper, herunder gruppen

al-Gama’a al-Islamiyya

, som søgte at vælte den ægyptiske

regering og erstatte den med et islamistisk styre gennem brug af omfattende vold mod

blandt andre politikere, intellektuelle og turister i Ægypten.

En af dem, der i begyndelsen af 1990’erne tog ophold i Danmark, var en mand, som i

Ægypten var dømt for at have medvirket i mordet på den ægyptiske præsident Anwar

al-Sadat i 1981. Denne mand fik politisk asyl i Danmark og udbredte frit sine holdninger

her. I Danmark omgikkes han blandt andre Said Mansour, som i 2019 blev udleveret til

Marokko efter at være frataget sit danske statsborgerskab på baggrund af flere danske

terrordomme. De to gav sammen interviews til danske medier, hvor de berettede om

deres fælles sympati for en tredje mand, der i dag er kendt som Den Blinde Sheikh.

Denne mand havde blandt andet været mistænkt for ligeledes at have medvirket til

drabet på den ægyptiske præsident i 1981, og derudover havde han deltaget i den volde-

lige konflikt i Afghanistan op gennem 1980’erne. Herefter havde han bosat sig i USA,

hvorfra han flere gange besøgte Danmark blandt andet på invitation fra Said Mansour

og holdt foredrag om sine holdninger for interesserede. I USA medvirkede han samtidig

til planlægningen af det første angreb på World Trade Center i 1993, og for dette blev

han i 1995 idømt en straf på 240 år, som han afsonede indtil sin død i 2017.

177

Nogle måneder efter det første angreb på World Trade Center i februar 1993 satte tre

ægyptiske mænd ild til et hus nær Aarhus. Tilsyneladende var der tale om et jalousi-

drama, som bundede i, at de tre mænd mente, at husets ejer bar skylden for, at den enes

hustru havde forladt ham. Efterforskningen af sagen førte imidlertid til ransagninger af

de tre mænds hjem, og dér fandt politiet blandt andet kemikalier, som kunne anvendes

til fremstilling af sprængstof, en bombemanual, materiale med trusler mod Vesten, et

tegnet kort over området omkring den israelske ambassade i København og en adres-

sebog med kontaktinformation på flere af de personer, som havde været involveret i

angrebet på World Trade Center. Under den amerikanske retssag om dette angreb kom

det desuden frem, at fingeraftryk fra to af de tre mænd anholdt i Danmark var blevet

fundet på de anklagedes pas og papirer. De tre mænd havde alle ved deres ankomst til

Danmark i hhv. 1985 og 1992 fortalt de danske asylmyndigheder, at de var medlemmer

af ulovlige ægyptiske grupper og derfor havde behov for ly.

178

I Danmark blev der rejst

sag for brandstiftelsen i Aarhus mod de tre mænd, og de blev alle dømt herfor, men ikke

for andet selv om de internationale forbindelser blev søgt belyst i retten.

179

Disse personer bragte på forskellig vis deres konflikter med sig til Danmark, men de

rettede ikke deres vrede direkte mod Danmark, og i 1980’erne og 1990’erne var det

nok de færreste danskere, som interesserede sig for deres bagvedliggende agenda. Det

ændrede sig efter angrebene i USA den 11. september 2001.

3.3

Ikke kun de andres problem

I tiden lige efter angrebene i USA den 11. september 2001 var billedet af jihadi-salafisme

primært præget af gruppen al-Qaida, som i høj grad personificerede andengenera-

tions-jihadisme. I en dansk sammenhæng fremstod jihadismen derfor primært som

noget, der udsprang af konflikter langt væk fra Danmark, og en eventuel trussel mod

Danmark fremstod som noget, der ville komme udefra.

177

178

179

Se f.eks. Michael Taarnby Jensen, 2006,

Jihad in Denmark. An Overview and Analysis of Jihadi Activity in Denmark 1990-

2006

, DIIS Working Paper no 2006/35 og Ann-Sophie Hemmingsen, 2012,

Anti-demokratiske og voldsfremmende miljøer, som

bekender sig til islamistiske ideologier. Hvad ved vi?

DIIS Report 2012:06.

Morten Skjoldager, 2009,

Truslen indefra

, Lindhart & Ringhof.

Michael Taarnby Jensen, 2006,

Jihad in Denmark. An Overview and Analysis of Jihadi Activity in Denmark 1990-2006,

DIIS

Working Paper no 2006/35.

64 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

I begyndelsen af 2000’erne fik offentligheden små indblik i, hvordan nogle danskere

åbenbart valgte at rejse ud i verden og engagere sig i konflikterne der. Journalisterne

Hans Davidsen-Nielsen og Matias Seidelin udgav således i 2004 bogen ”Danskeren

på Guantánamo – den personlige beretning”,

180

som var baseret på interviews med

Slimane Hadj Abderrahmane, der var født i Danmark og opvokset dels i Danmark og

dels i Algeriet. Abderrahmane fortalte i bogen, hvordan han som stor dreng i Algeriet

fattede sympati for de algierske grupper FIS

181

og GIA

182

og løbende overvejede at enga-

gere sig i disse og i forskellige konflikter ude i verden, hvor muslimer led. I 1993, da

Abderrahmane var omkring 20 år, flyttede han tilbage til Danmark, hvor han begyndte

at studere matematik på Aarhus Universitet, men i slutningen af 1990’erne vandt hans

ønske om at engagere sig i konflikter tilsyneladende. Efter gennem længere tid at have

ledt efter nogen i Aarhus, der kunne bistå ham, rejste han i 2001 til Afghanistan. Der

blev han imidlertid anholdt, mistænkt for at være tilknyttet al-Qaida, og i 2002 blev han

overført til Guantanamo-lejren, hvorfra han i 2004 blev udleveret til Danmark.

183

Efter

sin hjemkomst stod Abderrahmane frem i danske medier og fortalte, at det i hans øjne

var legitimt at dræbe navngivne danske ministre, fordi disse i hans øjne var ansvarlige

for krigshandlinger i lande med muslimsk majoritetsbefolkning. I 2007 blev Abderrah-

mane dømt for at have stjålet breve indeholdende blandt andet pas og kreditkort fra sin

arbejdsplads i Post Danmark, og i 2013 blev han af familie og venner rapporteret død i

Syrien, hvilket dog ikke er bekræftet.

184

I midten af 2000’erne, hvor tredjegenerations-jihadismen, der var optaget af muslimers

vilkår i Vesten og krænkelser af islam, vandt frem, ændrede en række angreb i Europa

billedet af jihadi-salafisme som noget, der primært var knyttet til konflikter langt væk

og af truslen som noget, der kom udefra. Med drabet på den hollandske filminstruktør

Theo van Gogh i Amsterdam i 2004 og bombeangrebene i Madrid i 2004 og London i

2005 kom terrortruslen meget tættere på Danmark, og fordi mange af gerningsmæn-

dene bag disse angreb var født og opvokset i de samfund, som de angreb, rejste der

sig nye spørgsmål: Hvorfor vendte disse mennesker sig mod deres egne naboer, og var

der noget, samfundet kunne gøre? Det var i denne tid, man begyndte at tale om

radika-

liseringsprocesser

homegrown terrorisme,

og der blev både prioriteret forskning i

fænomenerne og igangsat udvikling af forebyggende indsatser. Det betyder, at vi i dag

har betydeligt mere viden om jihadi-salafisme efter midten af 2000’erne end før.

3.4

De første danske terrorsager

Midten og anden halvdel af 2000’erne var præget af dels en række danske terrorsager

og dels den krise, som opstod efter, at Jyllands-Posten den 30. september 2005 offent-

liggjorde 12 karikaturtegninger. I dette kapitel skal vi ikke beskæftige os nærmere med

krisen,

185

men blot konstatere, at jihadi-salafister hurtigt begyndte at bruge den til at

rekruttere og mobilisere. I april 2006 udsendte den daværende leder af al-Qaida, Osama

bin Laden, således en erklæring med titlen ”O People of Islam”, hvori han proklamerede,

at tegningerne var en værre forbrydelse end drab på kvinder og børn, og opfordrede alle

180

181

182

183

184

185

Hans Davidsen-Nielsen & Matias Seidelin, 2004,

Danskeren på Guantánamo – den personlige beretning

, Politiken.

Front Islamique du Salut/Den Islamiske Frelserfront var en algerisk gruppe, som arbejdede for at gøre Algeriet til en

islamisk stat. I 1991 dannede gruppen et parti, som vandt flere lokalvalg. Da partiet i 1992 stod til at vinde parlamentsvalget,

gennemførte militæret et kup, hvorefter partiet blev kendt ulovligt og mange tusinde medlemmer blev interneret i ørkenen.

Groupe Islamique Armé/Den Væbnede Islamiske Gruppe var en af de militante grupper i den borgerkrig, som opstod i Algeriet

efter militærkuppet i 1992.

Hans Davidsen-Nielsen & Matias Seidelin, 2004,

Danskeren på Guantánamo – den personlige beretning

, Politiken.

Se f.eks. Morten Skjoldager, Line Prasz og Claus Blok Thomsen, 2013, “Kontroversiel dansker kan være dræbt i Syrien”.

Politiken 18. februar 2013.

For et overblik over udviklingen af krisen se f.eks.:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-10-30-faa-overblikket-saadan-har-

muhammedkrisen-udviklet-sig-fra-2005-til-nu.

65 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

verdens muslimer til at dræbe tegnerne og straffe den danske regering. Derefter fulgte

lignende trusler fra andre ledende figurer i al-Qaida.

186

Tegningerne spillede en rolle i adskillige efterfølgende terrorsager både i Danmark og

i udlandet, og ifølge Politiets Efterretningstjeneste fik krisen stor betydning for terror-

truslen mod Danmark.

187

Af tjenestens vurdering af terrortruslen mod Danmark fra

marts 2021 fremgår det, at tegningerne i 2021 fortsat er en faktor, som kan påvirke

terrortruslen mod Danmark:

Siden tegningesagen har sager om opfattede krænkelser af islam (herefter

”krænkelsessager”), i nogle tilfælde relateret til debat om ytringsfrihed, været

en faktor i terrortruslen mod Danmark. I 2020 har hændelser i Danmark og

udlandet, der er blevet opfattet som krænkelser af islam, vist, at krænkelses-

sager i Danmark og udlandet fortsat har et betydeligt potentiale som drivkraft

for militante islamister. Reaktioner på krænkelsessager i udlandet og særligt i

Frankrig har været med til at sætte fokus på både historiske og aktuelle kræn-

kelsessager i Danmark.

188

Allerede inden tegningerne blev en faktor, så vi dog de første danske sager. I 2004 blev

Said Mansour, der som tidligere nævnt omgikkes de udenlandske jihadi-salafister, som

i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne tog ophold i Danmark, dømt for

besiddelse af en større mængde ammunition, en ladt pistol og hittegods samt for doku-

mentfalsk, og året efter blev han sigtet for at opfordre til terror gennem sit forlag al-Nur.

For dette blev han i 2007 idømt 3,5 års ubetinget fængsel.

189

Mansours opfordringer til

terror blev sat i forbindelse med den såkaldte Glostrup-sag, som tog sin begyndelse

i oktober 2005, hvor politiet anholdt op imod 30 personer mistænkt for at planlægge

terror.

Disse danske anholdelser udsprang af anholdelsen af en dansk og en svensk mand

i Bosnien og hang desuden sammen med anholdelser i både Storbritannien, Canada

og USA. Der var tale om et transnationalt netværk af ganske unge mænd, som i høj

grad interagerede med hinanden online og den 11. september 2005 valgte at uploade

et dokument på et online chatforum for al-Qaida-sympatisører, hvori de bekendtgjorde

etableringen af

al-Qaida i Nordeuropa

190

Samtidig med deres online aktiviteter var de

fleste af de unge mænd også i fysisk kontakt med lokale ideologer og prædikanter i

deres hjemlande. Eksempelvis havde nogle af de unge mænd i Danmark en relation

til Said Mansour, hvilket der blev lagt vægt på i begge retssager. Nogle af dem havde

også deltaget i en rejse til London i slutningen af 2004, hvor de blandt andet mødte

den engelske gruppe

al-Muhajiroun. Denne gruppe og dens betydning for udviklingen af

jihadi-salafisme i Danmark vender vi tilbage til lidt senere, men først skal vi lige afrunde

gennemgangen af de første danske terrorsager.

I 2007 begyndte den danske retssag mod fire af de unge mænd, som var blevet anholdt

i Glostrup-sagen i oktober 2005. To af de anklagede var kun 16 år ved anholdelsen, og

de stod anklaget for sammen med danskeren og svenskeren, som var blevet anholdt

i Bosnien, at have planlagt et angreb et sted i Europa. Under anholdelsen i Bosnien

havde man fundet våben, sprængstof, et selvmordsbælte, en video med vejledning til at

fremstille bomber og en video, hvor den danske og den svenske mand forklarede, at de

ville angribe et sted i Europa for at hævne krigene i Irak og Afghanistan. I den bosniske

186

187

188

189

190

Petter Nesser, 2015,

Islamist Terrorism in Europe. A History

, C. Hurst & Co.

Trusselvurderinger fra 2012 og frem kan tilgås på:

https://www.pet.dk/Publikationer/CTA-analyser.aspx.

Center for Terroranalyse, 2021, Vurdering af Terrortruslen mod Danmark, Politiets Efterretningstjeneste.

Se f.eks. DR, 2007, Mansour skyldig i opfordring til terror, dr.dk, 11. april 2007.

Manni Crone, 2008, ”Jihad uden kanon. Fra al-Qaeda til al-qaedisme?”,

Den Ny Verden

, 41, s. 37-45.

66 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

sag blev begge fundet skyldige, og i den danske sag blev den ene af de fire – en af

dem, som kun var 16 år ved anholdelsen – fundet skyldig og idømt syv års fængsel for

planlægning af terror. Efter afsoning af denne dom overfaldt han i 2013 digteren Yahya

Hassan

191

og blev idømt fem måneders fængsel herfor, hvorefter han ifølge flere danske

medier tilsluttede sig gruppen Islamisk Stat.

192

Glostrup-sagen satte for alvor truslen fra danske borgere på agendaen, og indtrykket

blev forstærket af de efterfølgende anholdelser i Vollsmose-sagen i 2006 og Glas-

vejs-sagen i 2007. Journalisterne Morten Skjoldager og Kaare Gotfredsen har ganske

detaljeret bekrevet disse tre første sager i deres bøger ”Truslen indefra”

193

og ”Terror-

sagen fra Vollsmose”,

194

så her skal de blot opsummeres. I Vollsmose-sagen blev tre

mænd fra Odense i 2007 dømt for planlægning af terror og for at have anskaffet sig

gødning, kemikalier og laboratorieudstyr, samt have fremstillet sprængstoffet TATP.

195

Glasvejs-sagen blev to mænd fra København i 2008 dømt for planlægning af terror og

for at have fremstillet og prøvesprængt sprængstoffet TATP. Den ene af de dømte havde

haft et ophold i Waziristan mellem Pakistan og Afghanistan, hvor han blandt andet havde

været i kontakt med al-Qaida og modtaget træning i fremstilling af sprængstoffer.

Gennem retssagen i Glasvejs-sagen blev det tydeligt, at de anklagede var del af den

samme personkreds, som de anklagede i Glostrup-sagen, og at de alle var del af noget,

der kunne beskrives som et dansk jihadi-salafistisk miljø.

196

Flere personer, som blev

afhørt i forbindelse med Glostrup-sagen og Glasvejs-sagen, blev efterfølgende dømt i

andre terrorrelaterede sager eller udrejste til konfliktområder i blandt andet Somalia

og Syrien.

Som det fremgår, fandt flere af disse første sager sted efter offentliggørelsen af tegnin-

gerne i 2005, og under retssagerne blev der spurgt ind til, om offentliggørelsen og den

efterfølgende krise havde haft betydning, men i ingen af sagerne fremstod nogen af

delene som centrale. Der fulgte dog andre sager, hvor tegningerne og krisen helt åben-

lyst spillede en central rolle.

I februar 2008 blev tre mænd anholdt i Aarhus mistænkt for at planlægge drab på Kurt

Westergaard, der havde tegnet en af de tolv karikaturtegninger, som Jyllands-Posten

offentliggjorde i 2005. Den ene af mændene blev hurtigt løsladt, mens de to andre, som

var tunesiske statsborgere, blev administrativt udvist på baggrund af en vurdering af,

at de var til fare for statens sikkerhed. Sagen, der blev kendt som Tuneser-sagen, førte

til stramninger af reglerne for udviste personer på tålt ophold og til indførelsen af en

ordning, hvor særligt udpegede forsvarsadvokater kan få adgang til Politiets Efterret-

ningstjenestes beviser, som deres klienter og offentligheden ikke må se, således at

disse beviser kan indgå i retssager. Derudover førte den til, at en lang række danske

aviser den 13. februar 2008 genoptrykte de tolv karikaturtegninger, hvilket førte til

endnu en krise og ifølge Politiets Efterretningstjeneste ”ændrede Danmarks status fra

at være et lejlighedsmål på niveau med andre vestlige lande til at være et højt priori-

teret terrormål.”

197

På denne baggrund fik Kurt Westergaard omfattende beskyttelse,

hvilket havde afgørende betydning, da han den 1. januar 2010 blev angrebet i sit hjem

191

192

193

194

195

196

197

Se f.eks. Jan Lauridtsen, 2013, ”Yahya Hassans overfaldsmand stod bag terrormanifest”,

TV2 19. november 2013.

Se f.eks. Thomas Klose Jensen, 2014, ”Terrordømt dansker kæmper for Islamisk Stat”,

DR 19. november 2014.

Morten Skjoldager, 2009,

Truslen indefra

, Lindhart & Ringhof.

Kaare Gotfredsen, 2008,

Terrorsagen fra Vollsmose

, TV 2.

Et meget ustabilt sprængstof, som kan fremstilles af lettilgængelige ingredienser.

Se f.eks. Morten Skjoldager, 2009,

Truslen indefra

, Lindhart & Ringhof og Ann-Sophie Hemmingsen, 2010,

The Attractions of

Jihadism. An Identity Approach to Three Danish Terrorism Cases and the Gallery of Characters around Them,

PhD Thesis,

Københavns Universitet.

Center for Terroranalyse, 2013,

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark,

Politiets Efterret-

ningstjeneste, 8. januar 2013.

67 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

af en mand bevæbnet med en økse. På grund af beskyttelsen undslap Westergaard

angrebet, som både byretten, landsretten og Højesteret fandt var et forsøg på terror

motiveret af Westergaards tegning.

I tillæg til disse to sager, hvor gerningsmændene var bosiddende i Danmark, var der

i slutningen af 2000’erne også adskillige angreb på danske interesser i udlandet.

Blandt andet blev den danske ambassade i Pakistan i juni 2008 mål for en bombe, som

al-Qaida tog ansvar for og italesatte som hævn for tegningerne. Derudover rejste flere

udlændinge til Danmark for at gennemføre angreb, ligesom der var anholdelser i andre

lande af personer, som var mistænkt for at planlægge angreb på enten Jyllands-Posten

eller Kurt Westergaard. Disse udenlandske sager var ikke udtryk for jihadi-salafisme i

Danmark, men to af dem bør alligevel nævnes her.

Den ene sag omhandler amerikaneren David Headley, som i 2009 blev anholdt i Chicago.

Han havde inden anholdelsen medvirket i planlægningen af dels en serie koordinerede

angreb i Mumbai i Indien, som blev gennemført i november 2008, og dels et angreb mod

Jyllands-Posten i København. I forbindelse med sin planlægning havde manden besøgt

Danmark i begyndelsen og midten af 2009, hvor han blandt andet optog videosekvenser

i København. Derudover havde Headley opholdt sig i samme område i Waziristan mellem

Pakistan og Afghanistan som en af de dømte i Glasvejs-sagen.

198

Den anden sag omhandler fire svenskere, som mellem jul og nytår i 2010 blev anholdt

i Storkøbenhavn med våben og ammunition. De havde gennem længere tid været over-

våget af myndighederne i Sverige, og af aflytninger derfra fremgik det, at de planlagde

at angribe en avis i København og desuden overvejede at angribe tilfældige danske

familier i deres hjem i juledagene. Tre af svenskerne blev anholdt i en lejlighed i Herlev,

som en herboende mand havde stillet til rådighed for dem. Ifølge den daværende chef

for Politiets Efterretningstjeneste var denne mand kendt af tjenesten som del af det

samme miljø, som de anholdte i Glostrup-sagen og Glasvejs-sagen. Der var dog ingen

beviser for, at han vidste, hvad svenskerne planlagde, og derfor blev der ikke rejst tiltale

mod ham.

199

Ligesom Headley havde en af svenskerne haft et ophold i samme område

i Waziristan mellem Pakistan og Afghanistan som en af de dømte i Glasvejs-sagen.

200

Begge disse udenlandske sager havde altså snitflader med både Glasvejs-sagen og

tegningekrisen.

Set fra et dansk perspektiv var det tidsmæssige sammenfald mellem offentliggø-

relsen af tegningerne og udviklingen af tredjegenerations-jihadisme særdeles uheldigt.

Tegningerne blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor nogle jihadi-salafister var begyndt

at udvide deres fokus til også at omhandle muslimers forhold i Vesten og krænkelser af

islam, og i den agenda passede tegningerne uhørt godt ind, som et konkret udtryk mod

hvilket vreden kunne rettes. Lige siden har karikaturtegninger været et fokuspunkt for

jihadi-salafister.

3.5

Udrejse til konfliktområder

Længe inden borgerkrigen i Syrien brød ud i 2012, og danskere begyndte at rejse dertil

for at deltage i kampene eller i opbygningen af det kalifat, som gruppen Islamisk Stat

udråbte i juni 2014, var danskere rejst til konfliktområder ude i verden. Som nævnt

rejste Slimane Hadj Abderrahmane i begyndelsen af 2000’erne til Afghanistan, og både

198

199

200

Morten Skjoldager, 2016,

Syv år for PET. Jakob Scharfs tid,

People’s Press.

Morten Skjoldager, 2016,

Syv år for PET. Jakob Scharfs tid,

People’s Press.

Morten Skjoldager, 2016,

Syv år for PET. Jakob Scharfs tid,

People’s Press.

68 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

før og efter dette rejste danskere til konfliktområder i lande som Afghanistan, Yemen,

Irak og Somalia.

201

I slutningen af 2000’erne tiltrak særligt det østafrikanske land Somalia mange

danskere. I Somalia udviklede en national konflikt sig således, at der omkring 2006

opstod en gruppe, som kaldte sig

al-Shabaab.

Denne gruppe tiltrak udlændinge fra

hele verden, og i 2009 svor al-Shabaab troskab til al-Qaida. Samme år gennemførte to

danske mænd hvert sit selvmordsangreb i Somalia. Disse angreb er udgangspunktet

for filmen ”Krigerne fra Nord” fra 2014,

202

som følger i fodsporene på en større gruppe

unge mænd fra Københavnsområdet, der sammen blev tiltrukket af al-Shabaab, hvor-

efter flere valgte at rejse til Somalia for enten at gennemføre selvmordsangreb eller

deltage i kampe. En af de unge mænd, som rejste i 2009, havde forud for sin afrejse

været anholdt i forbindelse med Glasvejs-sagen, og ifølge Center for Terroranalyse

(CTA) truede og fordømte al-Shabaab Danmark og den danske regering med reference

til tegningerne i to videoer fra 2008.

203

I 2013 vurderede Politiets Efterretningstjeneste, at op imod 40 personer bosiddende

i Danmark opholdt sig eller havde opholdt sig i Østafrika med henblik på at modtage

træning eller kæmpe for al-Shabaab.

204

Flere personer, som i Danmark blev dømt for

terrorrelaterede forbrydelser, havde tidligere været mistænkt for relationer til al-Sha-

baab. Således havde den mand, som nytårsdag i 2010 angreb Kurt Westergaard i hans

hjem, i 2009 været anholdt i Kenya under mistanke for at være tilknyttet al-Shabaab. En

af de fire svenskere, som blev anholdt i december 2010, havde ligeledes været anholdt

i Østafrika under mistanke for tilknytning til al-Shabaab i 2007 og havde derudover

været anholdt i Pakistan i 2009 under mistanke for at forsøge at tilslutte sig kampe i

Afghanistan. Som nævnt ovenfor havde en anden af svenskerne opholdt sig i Waziristan

mellem Afghanistan og Pakistan. Derudover blev to danske brødre i 2014 dømt for at

have forsøgt at finansiere og modtage træning hos al-Shabaab. Efter afsoning af denne

dom blev brødrene i 2019 dømt for svindel med NemID ved i 2016-17 ulovligt at have

installeret keyloggere på computere på biblioteker i Danmark, og i 2021 blev den ene

tiltalt for at have fortsat svindlen under sin afsoning.

205

3.6

Udviklingen af danske miljøer

Samtidig med at alle disse sager udspandt sig, udviklede jihadi-salafistiske miljøer sig

i Danmark, særligt omkring København og Aarhus. Siden begyndelsen af 1990’erne

havde der i Danmark eksisteret miljøer bestående af tilhængere af første- og andenge-

nerations-jihadisme. Disse miljøer var ikke videre organiserede, og de hverken interes-

serede sig for eller engagerede sig i det danske samfund, ligesom de ikke interagerede

med offentligheden. Tilhængerne lyttede til de samme kilder, som de var loyale overfor,

og de fulgte traditionelle måder at tildele autoritet og troværdighed på, hvor ældre auto-

matisk respekteres, og hvor man lytter til personer med uddannelse fra traditionelle

islamiske universiteter.

I midten af 2000’erne begyndte tredjegenerations-jihadi-salafismen at gøre sig gældende

også i Danmark med nye grupper og netværk af primært unge mennesker, som orien-

terede sig mere mod en dansk kontekst og forholdt sig mere til danske problematikker.

201

202

203

204

205

Center for Terroranalyser, 2012,

Foreign fighters og truslen mod Danmark,

Politiets Efterretningstjeneste, 19. november 2012.

Søren Steen Jensen og Nasib Farah, 2014,

Krigerne fra Nord,

Made in Copenhagen.

Center for Terroranalyse, 2013,

Al-Shabaab: Baggrund og status efter angrebet på Westgate shopping center i Nairobi,

Politiets Efterretningstjeneste, 23. september 2013.

Center for Terroranalyse, 2013,

Al-Shabaab: Baggrund og status efter angrebet på Westgate shopping center i Nairobi,

Politiets Efterretningstjeneste, 23. september 2013.

Morten Frandsen og Line Gertsen, 2021, ”Terrordømt tiltalt for millionsvindel fra lukket fængsel”, DR 29. oktober 2021.

69 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

Nogle af tilhængerne var desuden optaget af at få etableret et kalifat, som skulle samle

alle muslimer i hele verden, herunder også i Danmark. Ligesom første- og andenge-

nerationsmiljøerne var disse forholdsvis uformelle og uorganiserede. Der var således

ingen ledelser eller medlemskaber, og der var heller ikke et erklæret hierarki. Der var

nærmere tale om primært yngre mennesker, som søgte viden ved at gå til undervisning

og finde inspiration på egen hånd. Tilhængerne fokuserede i mindre grad på traditi-

onel uddannelse eller alder som kilde til autoritet, og de arrangerede selv både semi-

offentlige foredrag, konferencer og fester omkring højtider og lukkede foredrag, hvor

taleren på forhånd skulle godkende deltagerne. De uddelte også missionerende pjecer

ved moskeer og på gader og stræder, og de havde flere hjemmesider tilknyttet, ligesom

de annoncerede på både YouTube, Facebook og Twitter. Nogle tilhængere fulgte konse-

kvent faste, ugentlige begivenheder, men de fleste var løsere tilknyttet og shoppede

rundt mellem forskellige fora, som de fandt inspirerende.

I anden halvdel af 2000’erne voksede en mere aktivistisk gren af tredjegenerations-ji-

hadisme frem i Danmark. Denne gren havde et endnu stærkere fokus på Danmark, og

så var den langt mere organiseret og hierarkisk. Tilhængerne havde også en langt mere

aktivistisk og synlig profil og desuden et mere udtalt ønske om at etablere et kalifat i

Danmark. De involverede sig direkte i det danske samfund og stillede blandt andet op i

danske medier, ligesom de navngav sig selv som grupper og iscenesatte sig som offent-

lige debattører optaget af danske muslimers liv og levned. Et meget kendt eksempel fra

denne gren er gruppen

Kaldet til Islam.

I sommeren 2011 gik denne gruppe aktivt ud

i Københavnsområdet og agiterede imod deltagelse i det danske folketingsvalg, som

skulle afholdes i september 2011 og lavede derefter forskellige ikkevoldelige aktioner

i København. Flere af de personer, som grundlagde og repræsenterede gruppen Kaldet

til Islam, havde tidligere været anholdt i forbindelse med blandt andet Glostrup-sagen

og Glasvejs-sagen.

Gruppen Kaldet til Islam var både organiseret, koordineret og hierarkisk. Da de i efter-

året 2011 lavede en aktion i København, hvor de via klistermærker og interviews til

medier meddelte, at de havde etableret såkaldte “sharia-zoner” i Tingbjerg, stod navn-

givne personer således frem som talspersoner, og efterfølgende arrangerede gruppen

konferencer for at fremlægge deres synspunkter.

206

Videooptagelser af disse og af

gruppens oplysningsarbejde på gaderne i København blev gjort tilgængelige på deres

egen hjemmeside og profiler på sociale medier, som fremstod særdeles gennemarbej-

dede og visuelt sammenhængende. Tilhængere af denne aktivistiske gren anvendte i

højere grad end nogen andre internettet og især de sociale medier til at udbrede deres

synspunkter og henvende sig eksplicit til det omgivende samfund.

Ligesom i en international sammenhæng eksisterede de forskellige generationer af

jihadi-salafisme i Danmark sideløbende med hinanden, og der opstod jævnligt debatter

og konflikter. Et eksempel på en konflikt mellem tilhængere af forskellige generationer

udspandt sig, da gruppen Kaldet til Islam erklærede, at de havde etableret “sharia-zoner”

i København, og at de arbejdede på at etablere flere rundt om i Danmark. I december

2011 offentliggjorde en mand, der opfattede sig selv som en autoritet og bevægede sig

mellem anden- og tredjegenerations-jihadisme, på sin hjemmeside en artikel, hvori han

argumenterede mod ideen om at indføre kalifatet eller sharia i et land, hvor flertallet af

befolkningen ikke er muslimer. Dette affødte reaktioner fra personer tilknyttet Kaldet

til Islam, og den 31. december 2011 holdt autoriteten en tale under titlen “Rådgivning

til vore brødre fra Kaldet”, i hvilken han uddybede sin artikel og forholdt sig til reakti-

onerne fra gruppen Kaldet til Islam. Af denne tale fremgik det, at repræsentanter fra

206

Se f.eks. Lars Jellestad, 2015, ”Vi snakkede med formanden for Kaldet til Islam om hans forhold til demokrati og martyrer”,

VICE 30. maj 2015.

70 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

Kaldet til Islam havde beskyldt ham for at fornærme Gud og dertil havde omtalt ham

som en “såkaldt sheikh”, der var til grin. I sin tale beskyldte han til gengæld repræsen-

tanterne fra Kaldet til Islam for at være unge og uvidende og italesatte sig selv som en

far, der måtte sætte sine børn på plads. Han argumenterede endvidere for, at det er et

udtryk for uvidenhed, når nogle tror, at man kan eller skal indføre sharia i Danmark.

Han fortalte videre, at han og gruppen Kaldet til Islam på et tidligere tidspunkt rent

faktisk havde samarbejdet og blandt andet sammen havde afholdt en konference, som

argumenterede imod deltagelse i demokrati som reaktion på, at ungdomsafdelingen

af Islamisk Trossamfund i september 2011 havde inviteret en britisk sheikh til at tale

om, at muslimer bør deltage i demokratiet. Derudover fremhævede han i talen, at han

fortjente at blive respekteret for sin erfaring, viden og alder.

207

Tre danske ph.d.-afhandlinger

208

har beskæftiget sig indgående med dansk tredjegene-

rations-jihadisme, og herfra ved vi blandt andet, at for tilhængerne var der ikke kun tale

om religiøse eller politiske fora, hvor man diskuterede eller planlagde at gøre noget ved

de emner, som man var optaget af. Der var i høj grad også tale om sociale netværk, hvor

tilhængerne fandt og formede deres identitet, og hvor der foregik alskens sociale aktivi-

teter, såsom sportsbegivenheder, lejrture og fester, og hvor tilhængere hjalp hinanden i

deres privatliv. Derfor var der i miljøerne også tilhængere, som måske nok legitimerede

brugen af vold og hyldede dem, der havde en voldelig adfærd, men ikke nødvendigvis

selv nogensinde overvejede at gribe til vold, fordi de var der af helt andre grunde. Der

var også en del social kontrol i miljøerne, hvor man pressede hinanden til at overholde

de interne regler, og der var selverklærede autoriteter, som traf beslutninger om, hvor-

vidt tilhængere eksempelvis kunne lade sig skille fra en voldelig ægtefælle, hvordan de

skulle klæde sig, og hvilke jobs de kunne tage.

3.7

Den aktivistiske gren

Den aktivistiske gren af tredjegenerations-jihadisme og gruppen Kaldet til Islam var

ikke et dansk fænomen. De var del af en europæisk bevægelse, der i høj grad roterede

omkring den ovenfornævnte London-baserede gruppe, som en gruppe unge danskere

besøgte i 2004.

I juni 2004 rejste tolv unge mænd fra Danmark til London for at deltage i en konference,

hvor en af hovedtalerne var en mand ved navn Omar Bakri Muhammad. Han var leder

af den engelske gruppe

al-Muhajiroun, som havde eksisteret siden midten af 1990’erne

og var blevet kendt i den bredere offentlighed, da den i 2002 havde afholdt en konfe-

rence med titlen ”The Magnificent 19”, som hyldede gerningsmændene bag angrebene

den 11. september 2001. Hvad der foregik under de tolv unge mænds besøg i London

i juni 2004, er ikke offentlig kendt, men i de efterfølgende år blev flere af deltagerne

involveret i terrorsager,

209

herunder Glostrup-sagen og Glasvejs-sagen og i udrejse til

forskellige konfliktområder, herunder Syrien. Flere blev også centrale i udviklingen af

det jihadi-salafistiske miljø i Danmark.

Al-Muhajiroun blev i 2005 kendt ulovlig i England, men havde inden da allerede opløst

sig selv under dette navn og var begyndt at virke under andre navne. Under navnene

al-Ghurabaa

The Saved Sect

blev gruppen kendt ulovlig i 2006, hvorefter den virkede

207

208

209

Ann-Sophie Hemmingsen, 2012,

Anti-demokratiske og voldsfremmende miljøer, som bekender sig til islamistiske ideologier.

Hvad ved vi?

DIIS Report 2012:06.

Sara Jul Jacobsen, 2020, Kvindespecifik jihadpropaganda - Subjektspositioner, motiveringsnarrativer og mobiliserings-

potentiale: En undersøgelse af diskursive praksisser, materialitet og følelser i dansk online jihadisalafisme. Ph.d.-afhandling,

Roskilde Universitet, Mikkel Hjelt, 2020,

The Radical Milieu: A Socio-Ecological Analysis of Salafist Radicalization in Aarhus,

2007-17

, PhD Thesis, Aarhus Universitet og Ann-Sophie Hemmingsen, 2010,

The Attractions of Jihadism. An Identity Approach

to Three Danish Terrorism Cases and the Gallery of Characters around Them

, PhD Thesis, Københavns Universitet.

Morten Skjoldager, 2016,

Syv år for PET. Jakob Scharfs tid,

People’s Press.

71 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

under navnene

Islam4UK, Call to Submission, Islamic Path, London School of Sharia

Muslims Against Crusades

. Under disse navne blev den kendt ulovlig i 2011-12, og i

2014 blev den kendt ulovlig under navnene

Need4Khilafah, Shariah Project

Islamic

Dawah Association

210

Årsagen til, at gruppen gang på gang blev kendt ulovlig i England,

var, at den jf. Terrorism Act 2000 var involveret i terrorisme. Gruppen blev, under de

mange forskellige navne, gang på gang sat i forbindelse med konkrete terrorangreb,

men ved at virke under forskellige navne var den i stand til at holde sig i gang, og

ledelsen var i lange perioder i stand til at balancere på kanten af loven, således at den

kunne ytre sig uden selv at blive dømt. Disse strategiske greb hang muligvis sammen

med, at Omar Bakri Muhammad i 2005 forlod England og overlod ledelsen af gruppen

til en mand ved navn Anjem Choudary, som var uddannet jurist.

Al-Muhajiroun og den karismatiske Choudary inspirerede i slutningen af 2000’erne

ligesindede i flere europæiske lande til at danne mere organiserede grupper, der alle

havde en særdeles offentlig profil og var bevidst provokerende og konfrontatoriske.

Disse grupper omtalte alle sig selv med en række forskellige navne, herunder typisk

navne, der begyndte med

Sharia4

eller

Islam4

og endte med det land, de tilhørte.

211

Der

var eksempelvis Sharia4Belgium, Sharia4Holland, og også den danske gruppe Kaldet til

Islam kaldte sig sommetider Sharia4dk. Gruppen Kaldet til Islams åbenlyse inspiration

fra englænderne var også tydelig, da de i 2011 meddelte, at de havde etableret ”sharia-

zoner” i København. Dette skete nemlig kort tid efter, at den engelske gruppe havde

gjort det samme i London. Derudover var der også direkte personlig kontakt mellem

danskerne og englænderne, ligesom de linkede til hinandens hjemmesider og sociale

medier, og danskerne inviterede englænderne som talere til begivenheder.

212

Gruppen Kaldet til Islam havde ligesom englænderne og deres ligesindede i andre

europæiske lande en langt mere interagerende stil, end tidligere tiders jihadi-salafister.

Således arrangerede de både fysiske og virtuelle begivenheder, hvor deltagere kunne

stille spørgsmål og kommentere, og de åbnede også for debat på deres profiler på

sociale medier. Et helt nyt spor var gruppens målrettede fokus på frelse af muslimer,

som var slået ind på en kriminel løbebane. I slutningen af 2000’erne og begyndelsen

af 2010’erne forsøgte nogle af gruppens tilhængere således at omvende sådanne

personer gennem en brevkampagne til indsatte og ved at missionere i de københavnske

gader, hvor forskellige bander i denne periode havde en voldsom konflikt med hinanden.

Med den aktivistiske gren udviklede de danske jihadi-salafistiske miljøer sig – ligesom

tilsvarende miljøer i andre europæiske lande – fra at være lukkede miljøer til at være

langt mere synlige. Samtidig udviklede tredjegenerations-jihadismen en propaganda,

som ikke kun handlede om voldsfremmende og militante budskaber, men også om

emner som identitet, racisme, dansk politik og dansk islam, og som blev delt på åbne

hjemmesider og profiler på sociale medier.

Den propaganda, som grupper som Kaldet til Islam offentliggjorde i de første år, kunne

faktisk efterlade indtryk af, at gruppen slet ikke var jihadi-salafistisk, da den ikke

eksplicit legitimerede vold. Da krigen i Syrien brød ud, ændrede gruppens propaganda

sig dog hurtigt. Flere personer fra gruppen drog allerede i 2012 og 2013 til Syrien og

begyndte derfra at propagandere og rekruttere andre gennem de platforme, som de

tidligere havde etableret med deres bredere agenda. I sensommeren 2013 blev der

eksempelvis lagt en serie af film på YouTube, som bar titlen Den forglemte forpligtelse.

210

211

212

https://www.gov.uk/government/publications/proscribed-terror-groups-or-organisations--2/proscribed-terrorist-groups-

or-organisations-accessible-version.

Lorenzo Vidino, 2016, “Sharia4: From Confrontational Activism to Militancy”,

Perspectives on Terrorism, Vol. 9, Iss. 2, 2015.

Ann-Sophie Hemmingsen, 2016, “Plebeian Jihadism in Denmark: An Individualisation and Popularization Predating the

Growth of the Islamic State”,

Perspectives on Terrorism, Vol. 10, Iss. 6, 2016.

72 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

I disse film fortalte de udrejste om, hvor fantastisk det var at være i Syrien, og hvor

glade de lokale var for deres tilstedeværelse. Derudover opfordrede de meget ihærdigt

danske muslimer til at komme ned og være med til at opbygge et kalifat, som på sigt

skulle udvides til hele verden. I filmene fortalte de også om de kampe, som de deltog i,

og i en af filmene var der en passage, hvor fire mænd skød til måls efter fotos af danske

politikere og andre offentlige personer efter at have opfordret danskere til at gribe til

vold i Danmark.

213

3.8

Afrunding

Dette kapitel har kort opsummeret udviklingen af jihadi-salafisme i Danmark fra

1980’erne frem til 2013. Den videre udvikling følger i Tore Hammings kapitel.

Kapitlet har fulgt udviklingen af jihadi-salafismen i Danmark siden slutningen af

1980’erne, hvor sympatisører, der primært var optaget af forholdene i lande med

muslimsk majoritetsbefolkning, slog sig ned i Danmark, hvorefter der udviklede sig

sympatiserende miljøer her. Det har illustreret, hvordan de danske miljøer altid har

været påvirket af internationale begivenheder og strømninger, og hvordan de har

udviklet sig i interaktion med ligesindede miljøer i andre lande. Særligt væsentlig var

udviklingen af den tredje generation af jihadi-salafisme, som i midten af 2000’erne udvi-

dede jihadi-salafismens fokus til også at omhandle muslimers vilkår i Vesten og kræn-

kelser af islam. Samtidig udviklede den også sin propaganda fra at omhandle volds-

fremmende og militante budskaber til også at omhandle emner som identitet, racisme,

dansk politik og dansk islam, og den gjorde propagandaen langt mere tilgængelig på

åbne hjemmesider og profiler på sociale medier. Det tidsmæssige sammenfald mellem

udviklingen af denne version af jihadi-salafisme og tegningesagen fik stor betydning

for Danmark, fordi tegningerne passede uhørt godt ind i denne agenda, som et konkret

udtryk mod hvilket vreden kunne rettes.

Mange flere detaljer om miljøerne og deres udvikling kan findes i de publikationer, som

er nævnt undervejs i kapitlet og i alle de andre bøger, rapporter, artikler, podcasts, doku-

mentarprogrammer med videre, som efterhånden er udarbejdet af både forskere og

journalister. I disse findes også detaljer om flere sager, netværk, grupper og personer

end de, som er nævnt i dette kapitel.

213

Ann-Sophie Hemmingsen, 2014, ”Jeg en stat mig bygge vil. Når vesterlændinge drager til konfliktområder for at grundlægge

Utopia”,

Terrorisme og trusselsvurderinger

, ed. Lars Erslev Andersen, Dansk Institut for Internationale Studier.

73 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 3

3.9

Litteraturliste

Center for Terroranalyse. (2012).

Foreign fighters og truslen mod Danmark. Politiets Efterretningstjeneste

Center for Terroranalyse. (2013).

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark.

Politiets

Efterretningstjeneste

Center for Terroranalyse. (2013).

Al-Shabaab: Baggrund og status efter angrebet på Westgate shopping center

i Nairobi

. Politiets Efterretningstjeneste

Center for Terroranalyse. (2021).

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Politiets Efterretningstjeneste

Crone, M. (2008). “Jihad uden kanon. Fra al-Qaeda til al-qaedisme?”. Den Ny Verden 41

Davidsen-Nielsen, H. & M. Seidelin. (2004). Danskeren på Guantánamo – den personlige beretning. Politiken

Danmarks Radio. (2007, 11. april). “Mansour skyldig i opfordring til terror”

dr.dk

Frandsen, M. & L. Gertsen. (2021, 29. oktober) “Terrordømt tiltalt for millionsvindel fra lukket fængsel”.

Danmarks Radio

Gotfredsen, K. (2008).

Terrorsagen fra Vollsmose.

TV 2

Hegghammer, T. (2017).

Jihadi Culture. The Art and Social Practices of Militant Islamists.

Cambridge University

Press

Hemmingsen, A. (2010).

The Attractions of Jihadism. An Identity Approach to Three Danish Terrorism Cases

and the Gallery of Characters around Them

. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet

Hemmingsen, A. (2012).

Anti-demokratiske og voldsfremmende miljøer, som bekender sig til islamistiske

ideologier. Hvad ved vi? DIIS Report

Hemmingsen, A. (2014). “Jeg en stat mig bygge vil. Når vesterlændinge drager til konfliktområder for at

grundlægge Utopia”. I L. E. Andersen (red.),

Terrorisme og trusselsvurderinger

. Dansk Institut for Internationale

Studier

Hemmingsen, A. (2016) “Plebeian Jihadism in Denmark: An Individualisation and Popularization Predating the

Growth of the Islamic State”.

Perspectives on Terrorism

10 (6)

Hjelt, M. (2020). The Radical Milieu: A Socio-Ecological Analysis of Salafist Radicalization in Aarhus, 2007-17.

Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet

Jacobsen, S. J. (2020).

Kvindespecifik jihadpropaganda - Subjektspositioner, motiveringsnarrativer og

mobiliseringspotentiale: En undersøgelse af diskursive praksisser, materialitet og følelser i dansk online

jihadisalafisme. Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitet

Jellestad, L. (2015, 30. maj). “Vi snakkede med formanden for Kaldet til Islam om hans forhold til demokrati

og martyrer”. VICE

Jensen, M. T. (2006).

Jihad in Denmark. An Overview and Analysis of Jihadi Activity in Denmark 1990-2006

DIIS Working Paper 35

Jensen, S. S. & N. Farah. (2014)

Krigerne fra Nord.

Made in Copenhagen

Jensen, T. K. (2014, 19. november). “Terrordømt dansker kæmper for Islamisk Stat”. Danmarks Radio

Kepel, G. (2017).

Terror in France. The Rise of Jihad in the West.

Princeton University Press

Lauridtsen, J. (2013, 19. november). “Yahya Hassans overfaldsmand stod bag terrormanifest”. TV2

Nesser, P. (2015).

Islamist Terrorism in Europe. A History

. C. Hurst & Co

Skjoldager, M. (2009).

Truslen indefra

. Lindhart & Ringhof

Skjoldager, M. (2016).

Syv år for PET. Jakob Scharfs tid.

People’s Press

Skjoldager, M. & L. Prasz, C. B. Thomsen. (2013, 18. februar). “Kontroversiel dansker kan være dræbt i Syrien”.

Politiken

Vidino, L. (2015). “Sharia4: From Confrontational Activism to Militancy”.

Perspectives on Terrorism

9 (2)

Wagemakers, J. (2020). “Salafism: Generalisation, Conceptualisation and Categorisation” I M. Ranstorp (red.),

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

74 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 4

Dendanskejihadistiske

bevægelse2013-2021

ToreRefslundHamming

Senior Fellow ved International Centre

for the Study of Radicalisation, England

75 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

4.1

Introduktion

Der er siden 2013 sket store forandringer i det militante islamistiske miljø i Danmark.

Fra en periode karakteriseret af begyndende organisering og relativ ideologisk homo-

genitet er miljøet sidenhen fragmenteret, og en stigende ideologisk diversitet splitter

miljøet indefra. På trods af at den primære årsag til den organisatoriske og ideologiske

evolution var begivenheder, der fandt sted i Syrien, så skulle det vise sig også at have

afgørende betydning for miljøet i Danmark. Men skønt forandringerne og de interne

dynamikkers store indflydelse, er de aldrig blevet fyldestgørende beskrevet i littera-

turen. Resultatet er derfor en mangelfuld forståelse af det hjemlige ekstremistiske

214

miljø over de snart seneste ti år.

Årsagen til, at vi som vidensamfund har overset – eller glemt – at følge det ekstremi-

stiske miljø i Danmark, er, at fokus tilbage i 2013 rettede sig mod konflikten i Syrien

og Irak og ikke mindst mobiliseringen af danske militante islamister til konflikten i

Levanten. Den øjensynlige vigtighed af at følge og forstå disse danske

fremmedkrigere

overtrumfede mediernes og forskningens behov for at analysere, hvordan begivenhe-

derne påvirkede det ellers historisk aktive miljø i Danmark. Det skulle sidenhen vise

sig at give et skævt billede af sikkerhedstruslen i den offentlige debat, da empirien de

efterfølgende år understregede, at terrorangreb ikke i særligt omfang blev udført af

hjemvendte fremmedkrigere, men primært af personer fra de hjemlige miljøer, som

aldrig udrejste.

Dette kapitel bygger videre på Ann-Sophie Hemmingsens analyse af det militante isla-

mistiske miljø i Danmark siden 1980’erne. På baggrund af en empirisk gennemgang

fortæller det historien om et miljø, der sprængtes indefra på grund af begivenheder

uden for Danmarks grænser, og som i de efterfølgende år blev yderligere polariseret.

Kapitlet giver et unikt indblik i den organisatoriske og ideologiske udvikling i det danske

militante islamistiske miljø siden 2013, som ikke tidligere er blevet beskrevet, og

perspektiverer denne udvikling til terrortruslen mod Danmark.

4.2

Metodiske betragtninger

En af forklaringerne på den begrænsede forskning i det militante islamistiske miljø i

Danmark siden 2013 skal findes i de vanskelige vilkår for at få adgang til information

og komme tæt på grupper og individer. Miljøet har aldrig været nemt tilgængeligt, men

den stigende sikkerhedsbevidsthed over de seneste år har gjort udfordringen betydeligt

vanskeligere for forskere og journalister, der har haft en interesse i at beskrive miljøet.

Tilbage i perioden 2010-2013, da gruppen Kaldet til Islam var aktiv, var adgangen til

miljøet mere åben, ligesom aktørerne var mere eksplicitte i italesættelsen af deres

ideologiske holdninger.

215

Kaldet til Islam administrerede en hjemmeside og en YouTu-

be-kanal, og gruppen inviterede på eget initiativ forskere og journalister til at observere

deres arrangementer ud fra et mantra om, at negativ omtale ikke fandtes. Det mantra

er nu fortid, og grupper som individer forsøger nu aktivt at gå under mediernes og

forskningens radar for ikke at tiltrække unødig opmærksomhed. De administrerer ikke

længere hjemmesider, de er påpasselige med, hvordan de udadtil fremstår, og de har

begrænset interesse i at interagere med udenforstående aktører.

214

215

Igennem kapitlet bruger jeg termerne militant islamisme, jihadisme og ekstremisme synonymt. Grunden til, at jeg i

modsætning til flere kapitler i denne rapport ikke bruger termen ’jihadi-salafisme’ til at beskrive det bredere miljø eller

grupper er, at jeg finder det i strid med empirien. ’Jihadi-salafisme’ beskriver en religiøs kategori, som jeg mener sjældent er

dækkende for et miljø eller endda grupper, hvor der ofte er en teologisk diversitet. Jeg bruger derfor udelukkende begrebet til

at beskrive enkeltpersoner.

Ann-Sophie Hemmingsen, ‘Salafi Jihadism: Relying on fieldwork to study unorganized and clandestine phenomena,’

Ethnic and

Racial Studies

34:7 (2011): 1201-1215.

76 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

Denne forandring skyldes primært en øget sikkerhedsbevidsthed i miljøet som resultat

af den betydelige opmærksomhed, der var i forbindelse med, at et stort antal danskere

rejste til Syrien og Irak og de efterfølgende terrorretssager. Dette forstærkede det juri-

diske fokus på både tale og handling, understreget af flere terrordomme på baggrund af

opslag på Facebook, samt skabte en bekymring i miljøet for, at de ville komme i myndig-

hedernes søgelys. Så på trods af at de fortsat administrerer grupper på sociale medie-

platforme som Facebook, er de blevet yderst påpasselige med, hvordan de portrætterer

sig.

Dette kapitel bygger på flere års digitalt og fysisk antropologisk feltarbejde. For at

indsamle information har forfatteren over en årrække fulgt en række online profiler

og offentlige og private grupper på adskillige platforme. Flere profiler og grupper er

over årene ophørt med at eksistere eller har slettet materiale fra deres konti. Andet er

blevet taget ned på myndighedernes eller platformenes egen foranledning som del af

en indsats for at begrænse tilgængeligheden til ekstremistisk propaganda. Store dele

af materialet er dog i min besiddelse og gemt som del af et større arkiv over det danske

ekstremistiske miljø. Dette digitale materiale giver et vigtigt indblik i de centrale grup-

peringer, personer og virtuelle fora, som de har benyttet til at kommunikere og disse-

minere propaganda.

I forlængelse af det digitale antropologiske feltarbejde har jeg over en årrække været

i kontakt med ca. ti personer, som har været eller fortsat er aktive i det militante isla-

mistiske miljø i Danmark. Det involverer personer, der var med i indercirklen i Kaldet til

Islam, og som efterfølgende har været centrale aktører i flere af de grupperinger, der

kom efter Kaldet til Islam, og som sympatiserede med henholdsvis al-Qaida og Islamisk

Stat. Gruppen af personer inkluderer både mænd og kvinder, som jeg uden undtagelse

har interviewet eller haft samtaler med af adskillige omgange i perioden 2017-2021. De

har hver især bidraget med vigtig viden inde fra miljøet vedrørende spørgsmål omhand-

lende ideologi, organisatoriske strukturer og dynamikker samt om enkeltpersoner. Af

hensyn til deres sikkerhed er alle personerne efter aftale anonymiseret.

Grundet den begrænsede viden om det danske militante islamistiske miljø siden 2013 i

den eksisterende forskningslitteratur og i den bredere nyhedsdækning vil fokus i dette

kapitel være på at give en detaljeret empirisk beskrivelse af udviklingen for at bidrage

med så megen ny information som muligt. Ambitionen er derfor primært deskriptiv og i

mindre grad at teoretisere over udviklingen i miljøet eller opstille analytiske kategorier.

4.3

Baggrund: Konflikten i Syrien og polariseringen af det militante

islamistiske miljø

For at vi kan forstå udviklingen i det danske militante islamistiske miljø, er det nødven-

digt med en kort beskrivelse af den kontekst, som miljøet udviklede sig i relation til. I

denne henseende er det centralt at redegøre for situationen for den militante islami-

stiske bevægelse i Syrien i perioden 2013-2014, da den skulle vise sig at have afgø-

rende betydning for de rammer, som det danske miljø udviklede sig indenfor.

Da den syriske borgerkrig brød ud i 2011, var det ikke tilstedeværelsen af militante

islamister, der først dominerede fortællingen om krigen, men derimod de sekulære

oprørsgrupper. Det skulle dog ændre sig over årene, da først Ahrar al-Sham, efterfulgt

af Jabhat al-Nusra (JaN) og senest Islamisk Stat udviklede sig til prominente rebelgrup-

peringer med en militant islamistisk ideologi i kampen mod det syriske regime. Den

for dette kapitel centrale tematik i den syriske konflikt er dog begrænset til den interne

konflikt, der opstod mellem de militante islamistiske grupperinger, og særligt mellem

al-Qaida og Islamisk Stat, som skulle vise sig at have afgørende betydning for Kaldet til

Islams fremtid.

77 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

I sommeren 2011 krydsede seks medlemmer af Islamisk Stat i Irak (ISI) grænsen

indtil Syrien, hvor de etablerede JaN. Gruppen var fra sin start dermed en underaf-

deling af modergruppen i Irak, men i 2013 begyndte der at opstå spændinger mellem

de to grupper. Og herfra udspillede der sig en række hændelser, der kan koges ned på

følgende vis: JaN havde udviklet sig til en vigtig oprørsgruppe i den syriske konflikt,

men over tid var det blevet vanskeligere for ISI-ledelsen under Abu Bakr al-Baghdadi

at kontrollere sin syriske undergruppe, der begyndte at trodse al-Baghdadis autoritet.

Det resulterede i, at ISI i april 2013 ekspanderede fra Irak til Syrien og annoncerede,

at JaN blev opløst og indlemmet i ISI, der nu ændrede sit navn til Islamisk Stat i Irak

og Sham (ISIS). Lederen af JaN, Abu Muhammad al-Julani, reagerede ved at afgive

troskabsløfte direkte til al-Qaidas leder Ayman al-Zawahiri og dermed løsrive sig fra

al-Baghdadis autoritet. Miseren endte med, at al-Zawahiri blev nødsaget til at enga-

gere sig i den begyndende konflikt, og i interne breve til henholdsvis al-Baghdadi og

al-Julani bekendtgjorde al-Qaida lederen, at ISI skulle fortsætte med at være al-Qaidas

lokale gruppering i Irak, mens JaN forblev al-Qaidas gruppe i Syrien. Det ville al- ag-

hdadi på ingen måde finde sig i, og han gik direkte imod al-Zawahiris ordre, hvilket

førte til, at al-Qaida i februar 2014 udsendte en erklæring om, at gruppen ikke længere

havde forbindelse til al-Baghdadis gruppe, og dermed for første gang i organisationens

historie ekskluderede en lokal gruppe.

Splittelsen og den eskalerende konflikt mellem al-Qaida, og hvad der senere udviklede

sig til Islamisk Stat, havde omgående en polariserende effekt på det militante islami-

stiske miljø i Syrien. Særligt efter Islamisk Stats annoncering af gruppens kalifat i juni

2014 antog gruppen en ekstrem konfrontatorisk attitude til andre militante islamistiske

grupperinger. Islamisk Stat-ledelsen argumenterede, at det med etableringen af kali-

fatet ikke var legitimt at opretholde andre grupperinger, da kalifatet repræsenterede

den ultimative religiøse og politiske autoritet.

216

I en artikel i gruppens engelsksprogede

magasin

Dabiq

forklarede gruppen, at der ikke længere var en ’gråzone’ mellem de

sande troede og deres fjender – mantraet var nu, at enten var man med Islamisk Stat,

eller også var man imod gruppen.

217

Særligt blandt vestlige fremmedkrigere var der mange, der tilsluttede sig Islamisk

Stat.

218

Mens kalifatet som symbol var en effektiv rekrutterings- og mobiliseringsplat-

form, så gjorde det også Islamisk Stat attraktiv, at gruppen var godt organiseret, venligt

indstillet over for fremmedkrigere og ikke mindst enormt succesful med at indtage

territorium i Syrien og Irak. Men konflikten rystede ikke bare den jihadistiske bevæ-

gelse i Syrien og Irak, men i alle de lande, hvor der var aktive militante islamistiske

oprør. Eksisterende grupperinger fragmenterede eller skiftede side i konflikten, hvilket

resulterede i en særligt anspændt stemning i militante kredse i lande som Afghanistan,

Yemen og Somalia. Og så skulle den vise sig også at påvirke militante miljøer i Vesten,

heriblandt i Danmark.

4.4

Kaldet til Islam imploderer

Én af dem, som afgav troskabsløfte til Islamisk Stat, var Shiraz Tariq, lederen af den

danske gruppe Kaldet til Islam. I løbet af sommeren og efteråret 2012 rejste mere end

20 af Kaldet til Islams medlemmer fra Danmark til Syrien, hvor de tilsluttede sig en

gruppe bestående af fremmedkrigere, der kæmpede under JaN. Planen var, at hele

Kaldet til Islam skulle relokere til Syrien, men det projekt lykkedes aldrig på grund af de

begyndende organisatoriske problemer. Og i slutningen af december 2012 rejste Shiraz

216

217

218

Abu Muhammad al-Adnani, ‘This Is the Promise of Allah,’ 29. juni 2014.

Islamic State, ‘The extinction of the Grey Zone,’

Dabiq 7.

februar 2015.

Pieter Van Ostaeyen and Guy Van Vlierden, ’The Role of Belgian Fighters in the Jihadification of the Syrian War: From Plotting

Early in 2011 to the Paris and Brussels Attacks,’

European Foundation for Democracy

, 2017.

78 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

endelig selv til Syrien. Da konflikten mellem JaN og Islamisk Stat brød ud i april 2013,

var Shiraz en af de første til at afgive troskabsløfte til Islamisk Stats leder al-Baghdadi.

For Shiraz var det helt centrale bag hans beslutning, at al-Baghdadis gruppe tog godt

imod fremmedkrigere som ham selv. Skønt størstedelen af de Kaldet til Islam-med-

lemmer, der allerede var i Syrien, fulgte i Shiraz’ fodspor, så var det vigtigt for ham,

at de resterende medlemmer hjemme i Danmark også sværgede troskab til Islamisk

Stat. Derfor sendte han i april et brev hjem, der forklarede hans beslutning for at skifte

gruppe på trods af, at Kaldet til Islam i flere år havde støttet al-Qaida.

219

Problemet for Shiraz Tariq var, at ikke alle Kaldet til Islams medlemmer i Danmark var

enige i hans beslutning om at tilslutte sig Islamisk Stat. Faktisk var der allerede inden

hans afrejse begyndt at være interne uenigheder om gruppens linje. Over sommeren

2012 havde en af Kaldet til Islams prominente medlemmer, der både havde været

med til at grundlægge gruppen og nu sad i dens rådgivende

shuraråd,

forsøgt at kuppe

Shiraz’ ledelse af gruppen. Det var særligt spørgsmålene omkring, hvorvidt gruppen

havde en islamisk pagt (ahd) med Danmark og i hvilket omfang, de skulle lytte til de to

britiske prædikanter Omar Bakri og Anjem Choudary, som skilte ham fra Shiraz’ linje.

220

Shiraz var enormt fascineret af Bakri og Choudary og udover at have arrangeret en tur

for Kaldets medlemmer i 2011 til London, havde han også fået organiseret ugentlig

undervisning af Choudary over Skype, som Kaldet til Islams medlemmer var pålagt at

deltage i.

221

Det skulle der gøres op med, mente Shiraz Tariqs rival, som i stedet advoke-

rede for, at Kaldet til Isalm skulle lytte mere til nogle af de etablerede jihadi-salafistiske

sheikher i København. Men da Shiraz rejste til Syrien, lykkedes det hans interne rival ad

omveje at få kontrollen over gruppen, og den brugte han til at trække medlemmerne i

en retning mod sympati for al-Qaida.

222

Foråret 2013 var derfor en periode karakteriseret af stor intern usikkerhed i det

københavnske militante islamistiske miljø. Mens nogle fulgte den nye leder af Kaldet

til Islam, var der andre, der fortsat stolede blindt på Shiraz Tariq og derfor også støt-

tede hans beslutning om at erklære troskab til Islamisk Stat. I et forsøg på at håndtere

den voksende konflikt inviterede en respekteret jihadi-salafi sheikh til møde i bydelen

Tingbjerg, hvor Kaldet til Islam også holdt til. Mere end 50 unge deltog i mødet, som

strakte sig over 11 timer, hvor sheikhen i kraftige vendinger advarede mod Islamisk

Stat og støttede op om Kaldet til Islams nye linje. Det er usikkert, i hvilket omfang mødet

ændrede tilhørernes holdning og loyalitet, men det er ikke desto mindre et vidnesbyrd

om, at miljøet virkelig befandt sig i en brydningstid i denne periode, som varede ved

igennem hele sommeren og efteråret 2013.

223

Det ledte endeligt til en splittelse i Kaldet til Islam. I løbet af efteråret tog den nye ledelse

af gruppen beslutningen om at ændre navnet til

Kaldets Nye Ungdom

for at signalere,

at gruppen ikke længere var Shiraz Tariqs projekt. Kaldets Nye Ungdom videreførte

strategien med at arrangere demonstrationer, men målsætningen var at skrue ned for

provokationerne, fokusere på at tilegne sig islamisk viden og ikke mindst en modstand

mod Islamisk Stat. Det skulle dog vise sig, at der var begrænset støtte til det nye projekt,

og det varede derfor ikke længe, før gruppens ledelse trak sig, og Kaldets Nye Ungdom

ophørte med at eksistere. Det skabte et organisatorisk vakuum i det danske militante

219

220

221

222

223

Interview med to tidligere ledende personer fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Omar Bakri og Anjem Choudary havde igennem 00’erne formået at gøre deres gruppe al-Muhajiroun til et populært centrum for

særligt unge mænd med ekstremistiske holdninger, og som prioriterede handling. Over årene inspirerede gruppen lignende

bevægelser i andre lande heriblandt i Europa gennem Shariah4-bevægelsen. Kaldet til Islam var én af mange grupper, der tog

inspiration fra Bakri og Choudary, og som etablerede en tæt relation til den britiske gruppe. Se Michael Kenney, ’The Islamic

State in Britain: Radicalization and Resilience in an Activist Network,’ (Cambridge: Cambridge University Press, 2018),

Interview med to tidligere ledende personer fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Ibid.

Interview med tre tidligere ledende personer fra det danske militante islamistiske miljø i årene 2019 og 2021.

79 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

islamistiske miljø i starten af 2014, som en ny generation af danske tilhængere af

Islamisk Stat snart skulle udnytte.

4.5

Islamisk Stats danske sympatisører

Allerede før Kaldets Nye Ungdom kollapsede, forsøgte gruppens ledere at forhindre, at

danske Islamisk Stat-sympatisører ville organisere sig. De tog samtaler med flere af de

tidligere Kaldet til Islam-medlemmer, som de vidste, støttede Shiraz Tariq i hans beslut-

ning om at erklære troskab til Islamisk Stat, og lavede aftaler om, at de ikke måtte etab-

lere nye grupper.

224

Formålet var at sikre, at de trods divergerende loyalitet ikke skulle

konkurrere direkte med hinanden om medlemmer. Mens det gav Kaldets Nye Ungdom

ro til at forsøge at genopbygge organisationen, var gruppen mere udfordret online, hvor

Islamisk Stat-sympatisører begyndte at ytre eksplicit støtte til al-Baghdadis gruppe og

cirkulere gruppens materiale. Det skete primært i Facebookgruppen

Ahl ul-Ghurabaa

(De Fremmedes Folk), der var et velkendt forum med flere hundrede medlemmer,

hvoraf mange befandt sig inden for et jihadi-salafistisk ideologisk spektrum. Mange

af Facebookgruppens medlemmer havde historisk støttet al-Qaida, men nu begyndte

Islamisk Stat-tilhængere i gruppen at udtrykke kritik af al-Qaida og promovere Islamisk

Stat. Som konsekvens begyndte Facebookgruppens administratorer at forbyde eksplicit

støtte til Islamisk Stat, og enhver overtrædelse resulterede i, at brugeren blev smidt ud

af gruppen.

I foråret 2014 var konflikten mellem al-Qaida- og Islamisk Stat-tilhængere begyndt at gå

fra hovedsageligt at være online til nu også at involvere voldelige konfrontationer i det

københavnske militante islamistiske miljø. Rivaliserende grupper begyndte at angribe

hinanden, hvilket resulterede i flere alvorlige sammenstød i København og omegn. Og

så begyndte Islamisk Stat-tilhængerne at organisere sig i strid med den aftale, de havde

lavet med Kaldets Nye Ungdom.

225

I april 2014 blev gruppen

Millatu Ibrahim

(Ibrahims

Vej) etableret som den første fysiske gruppering af Islamisk Stat-sympatisører på

dansk jord. Mens der var enkelte gengangere fra Kaldet til Islam, var hovedparten af

Millatu Ibrahims medlemmer nye i miljøet. Gruppen nåede aldrig samme størrelse som

Kaldet til Islam og vekslede i størrelse over tid, men medlemstallet lå typisk mellem

20 og 30. Det, der særligt karakteriserede Millatu Ibrahim, var, at den ligesom Kaldet til

Islam fokuserede på at sende folk til Syrien, og af de tre personer, som udgjorde grup-

pens ledelse, endte to af dem senere som dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i

Syrien.

226

Og ligesom Kaldet til Islam var gruppen fokuseret på street dawah-aktiviteter

med intentionen om at provokere for at skabe en reaktion.

Gruppen er tidligere blevet beskrevet som en dansk gren af et transeuropæisk netværk

kendt under samme navn, men dette er ikke korrekt.

227

Skønt gruppen havde internatio-

nale kontakter, var den aldrig forbundet med andre Millatu Ibrahim-grupper i Europa.

228

Millatu Ibrahims forbindelse til Kaldet til Islam, og særligt til Shiraz Tariq, var dog tydelig

i gruppens fortsatte fascination for og relation til Anjem Choudary. Ad to omgange i

2014 besøgte Anjem Choudary København for at deltage i arrangementer, og i begge

tilfælde var det Millatu Ibrahims medlemmer, der agerede som prædikantens værter,

og som assisterede ham i sine forberedelser til arrangementerne. Det var endda en af

Millatu Ibrahims ledere, der var ophavsmanden til Choudarys famøse kommentar i et

Deadline-interview med Martin Krasnik om, at det danske parlament burde omdøbes fra

224

225

226

227

228

Interview med en tidligere ledende person fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Ibid.

En leder i gruppen fortæller, at 18 personer, der var tilknyttet Millatu Ibrahim endte med at rejse til Syrien, ibid.

Dino Krause, Saer El-Jaichi, Telli Betül Karacan og Mona Kanwal Sheikh,’ Islamic State in Europe: the network and doctrine of

Millatu Ibrahim’,

DIIS

, 19. december 2019.

Interview med tidligere ledende person fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

80 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

Christiansborg til Muslimborg.

229

Endnu mere kontroversielt var det under Choudarys

andet besøg, hvor han skulle deltage i en anti-demokratisk festival afholdt af Radio

24/7 på Charlottenborg. Som del af sit entourage fra Storbritannien havde Choudary

medbragt sin proselyt Siddhartha Dhar, bedre kendt som Abu Rumaysah. Kort tid efter

Abu Rumaysah vendte tilbage til Storbritannien fra København, flygtede han til Syrien,

hvor han tilsluttede sig Islamisk Stat og senere blev Islamisk Stats frygtede bøddel,

kendt som

Jihadi John.

230

Efter to års aktivitet ophørte Millatu Ibrahim dog officielt med at eksistere. Gruppen

havde fået for meget dårlig omtale i medierne, hvor den var blevet beskrevet som en

gruppe, der støttede Islamisk Stat. Det hjalp heller ikke for gruppen, at Islamisk Stats

medieafdeling Amaq News tog ansvaret for en skudveksling på Christiania, hvor Mesa

Hodzic sårede to betjente.

231

Skønt Hodzic tidligere havde været medlem af Millatu

Ibrahim, havde han for længst forladt gruppen, da skudepisoden fandt sted, men

medierne knyttede stadig episoden til hans forbindelse med Millatu Ibrahim. Og så var

gruppen også hårdt presset på medlemmer, da hovedparten af dem enten var rejst til

Syrien eller var blevet anholdt i danske terrorsager.

232

Som reaktion holdt de resterende medlemmer lav profil det følgende år. Uden en orga-

nisatorisk ramme fortsatte de enkelte af deres aktiviteter, men på et lavere niveau end

tidligere. Det ændrede sig i foråret 2017, hvor de proklamerede etableringen af den nye

gruppe

Sandhedens Vej. Der var enkelte gengangere fra Millatu Ibrahim hos Sandhe-

dens Vej, men på grund af de mange anholdelser og udrejste til Syrien bestod gruppen

også af mange nye medlemmer. En af dem var gruppens leder, kendt i miljøet som

Abu Jandal, der tidligere havde været udrejst til Syrien, hvor han kæmpede for JaN,

men efter sin hjemkomst skiftede han side og erklærede troskab til Islamisk Stat.

233

Senere udrejste han igen, men denne gang til Afghanistan, hvor han tilsluttede sig og i

2019 døde i kamp for Islamisk Stat i Khorasan.

234

I sammenligning med Millatu Ibrahim

var Sandhedens Vej mere subtil i gruppens støtte til Islamisk Stat. De uddelte fortsat

pamfletter og afholdt sociale events som fodboldtræning, fællesspisning og hytteture,

som de dokumenterede på deres Facebookside for at tiltrække nye medlemmer,

235

men

gruppen var påpasselig med at udtrykke ekstremistiske sympatier. På offentlige plat-

forme forsøgte de i højere grad at fremstå som en ordinær og moderat islamistisk grup-

pering, der ikke havde ekstremistiske holdninger. Men udover et personoverlap med

Millatu Ibrahim, så led gruppen også af, at flere af dens medlemmer rejste eller forsøgte

udrejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

236

Og selvom gruppen var varsom med

at insinuere militante sympatier, var der indikationer i enkelte detaljer. For eksempel

benyttede de i deres propagandabilleder nøjagtigt den samme grafik, som Islamisk Stat

brugte en overgang i sin propaganda.

Men ligesom Millatu Ibrahim var Sandhedens Vej ikke et bæredygtigt projekt, fordi

gruppen fokuserede for snævert på København, hvor det ekstremistiske miljø var

begrænset efter flere år med udrejse og anholdelser. Det førte i begyndelsen af 2018 til,

at lederne bag Sandhedens Vej begyndte at rejse Danmark rundt for at møde igesindede

og diskutere muligheden for at etablere et nationalt projekt. Dét projekt så dagens lys i

229

230

231

232

233

234

235

236

Ibid.

Tara John, ’What to Know About the New ‘Jihadi John’,’

Time

, 5. januar 2016.

Lizzie Dearden, ’Copenhagen attack: Isis claims responsibility for shooting that injured two police officers in Christiania,’

Independent

, 2. september 2016.

Interview med en tidligere ledende person fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Interview med to tidligere ledende personer fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Ibid.

Se gruppens Facebookside

https://www.facebook.com/SandhedensVej2017/.

En leder i gruppen fortæller, at 8 personer, der var tilknyttet Sandhedens Vej endte med at rejse eller forsøge udrejse til

Syrien.

81 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

april 2018, da gruppen

Team Dawah

udsendte en introduktionsvideo, hvor tre personer

fra henholdsvis København, Aarhus og Ålborg præsenterede gruppen. Team Dawah

videreførte flere af aktiviteterne fra Millatu Ibrahim og Sandhedens Vej i form af street

dawah og forskellige sociale arrangementer, men de er endnu mere sikkerhedsbevidste

end deres forgængere i forhold til at proklamere deres ekstremistiske holdninger. Men

dét der adskiller dem fra tidligere grupperinger, er netop ambitionen om at samle

ekstremister på tværs af landet.

Personer fra Aarhus og omegn, der tidligere havde været en del af Muslimsk

Ungdomscenter (MUC) og WAKF Ungdom, tilsluttede sig nu Team Dawah. Hverken MUC

eller WAKF Ungdom kan med rimelighed beskrives som støtter af Islamisk Stat, da

de begge var grupperinger med en stor intern diversitet. Dog var der medlemmer i

de pågældende grupper, som havde ekstremistiske holdninger, og det var blandt disse

medlemmer, at der var personer, som tilsluttede sig den nye landsdækkende gruppe.

I starten tilbragte gruppen meget tid i Aarhus, hvor medlemmerne frekventerede Grim-

højmoskéen. Team Dawah var fra sin begyndelse tæt på en af moskéens daværende

imamer, hvis ene søn var et stiftende medlem af gruppen. Men over tid flyttede de deres

primære samlingssted til Svendborg og moskéen Masjid al-Quran wa-l-Sunnah, hvor

de i perioden 2018-2019 modtog undervisning af moskéens imam samt af en imam fra

Odense. I løbet af 2019 og 2020 opstod der dog interne stridigheder i Team Dawah, som

ledte til, at fraktionerne i Aarhus og Ålborg trak sig ud.

237

Gruppen var nu igen isoleret til

at være et københavnsk foretagende. Det hjalp heller ikke for gruppen, at den ligesom

tidligere grupperinger blev forbundet til flere terrorsager, som involverede nuværende

og tidligere medlemmer.

En af de tiltalte personer blev i slutningen af 2018 smidt ud af Team Dawah, hvorefter

han etablerede sin egen lille gruppe,

Light of Tawhid

(Monoteismens Lys), bestående af

flere Team Dawah-medlemmer.

238

Gruppen var betragteligt mere eksplicit i sin støtte

til ekstremistiske ideologier gennem opslag på Facebook og den krypterede platform

Telegram og ytrede endda støtte til Islamisk Stat. Et eksempel er en video, gruppen

publicerede 17. april 2019 med titlen

Finder vi os i det?

Videoen omhandler Rasmus

Paludans demonstration 14. april på Nørrebro og de efterfølgende uroligheder. Til

baggrundsmusik fra Islamisk Stats video

No Respite

fra november 2015 står der med

tekst: ”Da han kom til et muslimsk majoritetsområde, var muslimerne ikke stille, løverne

angreb dem og lod kuffar [vantro] vide at vi er en Ummah [muslimsk samfund] af ære.”

Det var netop spørgsmålet om, hvor eksplicit støtten til jihad skulle udtrykkes, der var

årsag til, at den pågældende person blev smidt ud af Team Dawah.

239

Mellem april og

december 2019 blev næsten hele Light of Tawhid anholdt og sigtet for at planlægge et

terrorangreb. Ifølge anklageskriftet havde de indkøbt materialer til at producere eksplo-

sivet TATP og komponenter, der kunne fungere som en fjernudløser.

240

Indtil nu er der beskrevet et Islamisk Stat-sympatiserede miljø i Danmark, som trækker

direkte tråde til Kaldet til Islam og den splittelse, der opstod i gruppen tilbage i 2013.

Efterfølgende grupper som Millatu Ibrahim, Sandhedens Vej og Team Dawah var

inspireret af Shiraz Tariqs beslutning om at erklære troskab til Islamisk Stat samt de

metoder, som blev propaganderet af Omar Bakri og Anjem Choudary. I 2017 opstod

et andet dansk netværk, der i modsætning til de andre grupperinger ikke virker til at

trække tråde til Kaldet til Islam. Netværket

Ansaar ad-Dawah

(Missioneringen til Islams

Hjælpere) var angiveligt et virtuelt netværk, der specialiserede sig i at oversætte taler,

237

238

239

240

Efter Aarhus-fraktionen trak sig ud, oprettede de deres egen gruppe med navnet Dawah United.

Interview med to personer fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Ibid.

Statsadvokaten, ’Anklageskrift,’ 4. oktober 2021, journalnummer: SAK-2019-1300219-13.

82 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

videoer og sange fra Islamisk Stat til dansk og engelsk, som netværket efterfølgende

gjorde tilgængelige på Facebook, Telegram og sin egen hjemmeside. Inden Ansaar

ad-Dawahs konti på diverse platforme blev slettet, havde netværket oversat mere end

30 Islamisk Stat-udgivelser, blev fulgt af omkring 3500 personer på Facebook og var

blevet dissemineret i adskillige internationale Islamisk Stat-sympatiserende grupper

på Telegram.

241

Banneret på netværkets hjemmeside viste prominente Islamisk Stat-le-

dere såsom Abu Musab al-Zarqawi, Abu Ali al-Anbari, Turki al-Binali, Abu Malik al-Ta-

mimi and Abu Bakr al-Qahtani, hvorfor det er sikkert at konkludere, at Ansaar ad-Dawah

støttede Islamisk Stat.

Karakteriserende for det Islamisk Stat-sympatiserende miljø i Danmark er, at de

over årene har haft vanskeligt ved at integrere sig i det etablerede moskémiljø. Flere

moskéer har nægtet dem adgang, hvorfor de har været nødsaget til at leje deres egne

lokaler som supplement til kortvarige perioder, hvor de har haft adgang til vekslende

moskéer. Personer i miljøet fortæller, at den begrænsede adgang har vanskeliggjort

rekrutteringen til de forskellige grupper over årene, og at de derfor har måttet prioritere

deres onlinetilstedeværelse for at tiltrække medlemmer.

Figur 1.

Oversigtoverdenorganisatoriskeudviklingidetdanskemilitanteislamistiskemiljø

242

2007

2009 2010

2014

2016 2017 2018 2019 2020 2021

Ansaar

ad-Dawah

Muslimsk Ungdomscenter

(MUC)

Wakf

ungdom

Dawah

United

Dawah

Centret

Kaldet

til Islam

Millatu

Ibrahim

Sand-

hedens

Vej

Team

Dawah

Light

Tawhid

241

242

Forfatterens egne observationer på Facebook og Telegram.

Forfatterens data.

83 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

4.6

Al-Qaidas loyale følgere

Kaldet til Islam havde historisk set støttet al-Qaida, da gruppen så sig selv følge den

samme religiøse doktrin (aqida) og til dels metode (manhaj) som Usama bin Ladens

gruppe. Så da Kaldet til Islam imploderede, var der også en fraktion, som forblev loyal

over for al-Qaidas projekt. I første omgang skiftede de navn til Kaldets Nye Ungdom for

dels at understrege den direkte forbindelse til Kaldet til Islam, men samtidig også for at

indikere, at der var tale om noget nyt. På trods af, at Kaldets Nye Ungdom blev styret af

flere personer med en historik fra Kaldet til Islams indercirkel, så lykkedes det ikke den

’nye’ gruppe at etablere sig, og efter kort tid ophørte den med at eksistere. Efter flere års

engagement i miljøet var lederne kørt trætte, og de fleste af deres støtter var på dette

tidspunkt rejst til Syrien og Irak.

243

Det skulle dog vise sig, at der stod personer klar i kulissen til at overtage og være

drivkraft i det organisatoriske arbejde med at etablere nye grupper. Efter vejledning

fra ledende sheikher i København tilknyttet Taiba-moskéen, som havde en rådgivende

relation i forhold til unge al-Qaida sympatisører, ændrede de markant metode og lagde

afstand til den tilgang, som Shiraz Tariq adopterede fra Omar Bakri og Anjem Choudary.

Kaldets Nye Ungdom fortsatte i første omgang med demonstrationer, men formålet var

i mindre grad at provokere.

244

I første omgang organiserede de sig under navnet

al-Risalah

(Budskabet), men i 2016

ændrede de navn til

Islams Klare Budskab

(IKB). Gruppen blev ledet af en af Kaldet til

Islams ledende figurer, men ellers var der få gengangere. I stedet var gruppen primært

præget af nye ansigter i miljøet. Ligesom Team Dawah ville forsøge sig med nogle år

senere, så havde IKB medlemmer og aktiviteter på tværs af landet med afdelinger i

København og Aarhus. Men gruppen var større og mere accepteret i moskéerne end

Islamisk Stat-sympatisørerne. Det skyldtes ikke mindst deres bedre relationer til indfly-

delsesrige imamer og sheikher i det arabiske moskémiljø i København. Disse imamer

var ikke lige så mistroiske over for IKB, hvilket muliggjorde både adgang til lokaler og til

funding,

som gruppen brugte til at etablere sig og fremstå legitime.

245

IKB beskriver sig selv som en klassisk salafistisk gruppe, der primært fokuserer på

spørgsmål omhandlende tro (aqida og iman) og særligt Guds enhed (tawhid). IKB afholdt

ligesom Sandhedens Vej og Team Dawah sociale arrangementer, hvor de inviterede til

fællesspisning, spillede fodbold sammen og tog på hytteture. Men ellers var gruppens

fokus på religiøs undervisning og foredrag. Fra 2016 til 2019 afholdt de ugentlig under-

visning i religiøse emner som monoteisme (tawhid) og islamisk lov (fiqh). Det foregik

først i Taibamoskéen og senere i Det Islamiske Kulturcenter og i Det Islamiske Trossam-

fund på Dortheavej. Dette fokus på tilegnelse af islamisk viden skal ses i forlængelse

af konflikten mellem al-Qaida og Islamisk Stat, hvor førstnævntes kritik af kalifatet og

dets støtter har været, at de har manglet viden, hvilket resulterede i deres forkerte

handlinger. I kontrast ser al-Qaida sig som en gruppe, hvis medlemmer søger islamisk

viden for at sikre, at de følger den korrekte profetiske metode (manhaj al-nubuwwa).

For IKB kom det for eksempel til udtryk i forskellige uddannelsesforløb, som gruppen

arrangerede i regi af dens specialoprettede institution madrasatu al-tawhid (monoteis-

mens skole).

243

244

245

Interview med tre personer fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Interview med ledende person fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

Ibid.

84 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

4.7

De danske terrorister

Dette kapitel fokuserer på det hjemlige militante islamistiske miljø i kontrast til de

danskere, der udrejste for at tilslutte sig den væbnede kamp i primært Syrien og Irak.

Det store fokus på udrejste fremmedkrigere fra myndighedernes og offentlighedens

side var dels forårsaget af en undren over, hvorfor så mange danskere ville forlade

deres trygge tilværelse for at drage i hellig krig, men også af frygten for, at de ville orke-

strere eller motivere til terrorangreb i deres hjemland. Empirien de efterfølgende år har

dog vist, at terrorangreb ikke i særligt omfang er udført af hjemvendte fremmedkrigere,

men primært af personer fra de hjemlige miljøer, som aldrig udrejste.

Mens al-Qaida i en årrække fremstod som den primære militante islamistiske terror-

trussel mod Vesten, så har billedet ændret sig siden 2014. Da Mehdi Nemmouche

angreb det jødiske museum i Bruxelles i maj 2014 og dræbte fire civile, var det første

gang, at Islamisk Stat kunne knyttes til et terrorangreb i Vesten. Sidenhen har Islamisk

Stat stået bag en historisk voldsom terrorkampagne, hvor gruppen har orkestreret

adskillige angreb og opildnet dens tilhængere til at udføre angreb. Allerede i januar

2014 insinuerer kaliffen Abu Bakr al-Baghdadi, at der vil være forestående terroran-

greb. I en tale truer han:

Our last message is to the Americans: know protector of the crusade that this

war by proxy in Syria will not help you like it did not help you in Iraq. Soon we will

be in a direct confrontation and the sons of Islam have prepared for such a day.

So watch out, for we are watching you.

246

I september samme år kommer Islamisk Stats daværende talsmand Abu Muhammad

al-Adnani med en direkte opfordring til Islamisk Stat-sympatisører:

Kill a disbelieving American or European – especially the spiteful and filthy French

– or an Australian, or a Canadian, or any other disbeliever from the disbelievers

waging war, including the citizens of the countries that entered into a coalition

against the Islamic State.

247

Og nogle måneder efter i januar 2015 bliver al-Adnani mere konkret i sin opfordring:

We renew our call to the muwahhidin [monoteisterne] in Europe and the

disbelieving West and everywhere else, to target the crusaders in their own

lands and wherever they are found.

248

Og i maj 2016 gik al-Adnani skridtet videre, og for første gang opfordrede gruppen sine

tilhængere i Vesten til at blive hjemme frem for at migrere. For hjemme i Vesten kunne

de gøre større gavn for Islamisk Stat, forklarede han:

O slaves of Allah, O muwahhiddin! If the tawaghit have shut the door of hijrah

[migration] in your faces, then open the door of jihad in theirs. Make your deed a

source of their regret. Truly, the smallest act you do in their lands is more beloved

to us than the biggest act done here; it is more effective for us and more harmful

to them.

249

På trods af at frygten var meget centreret omkring fremmedkrigere, så vidner data fra

de seneste år om, at det primært er personer fra nationale militante islamistiske miljøer,

246

247

248

249

Abu Bakr al-Baghdadi, ’untitled speech,’

al-Furqan Media

, 19. januar 2014.

Abu Muhammad al-Adnani, ‘Indeed, You Lord is Ever Watchful,’

al-Furqan Media

, 22. september 2014.

Abu Muhammad al-Adnani, ‘Say Die in your Rage,’

al-Furqan Media

, 26. januar 2015.

Abu Muhammad al-Adnani, ’And Those Who Lived [In Faith] Would Live Upon Evidence,’

al-Furqan Media

, maj 2016.

85 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

men som ikke har været udrejst, der har fulgt al-Baghdadis og al-Adnanis opfordringer.

Det er også tilfældet i Danmark, hvor der siden Islamisk Stats etablering ikke har været

et terrorangreb eller -plot, der involverede fremmedkrigere. Og i en bredere vestlig

kontekst er det da også en lille andel af de militante islamistiske terrorangreb siden

2014, hvor fremmedkrigere medvirkede.

250

Det ville være forkert på denne baggrund at

konkludere, at fremmedkrigere ikke udgør en udfordring, både hvad angår den direkte

terrortrussel og mere indirekte i en støttefunktion, men den tilgængelige data under-

streger, at omfanget af denne trussel er begrænset.

Da Omar el-Hussein udførte sit angreb mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade

i februar 2015, havde han kort forinden erklæret troskab til Islamisk Stat på sin Face-

bookprofil. Som det nu er velkendt, så var el-Hussein aldrig udrejst som fremmedkriger,

men gennemgik en radikaliseringsproces under afsoning af en dom. Efterfølgende har

der været et historisk højt antal terrordomme, der dels er udtryk for stramninger af

den danske terrorlovgivning, men også for stor aktivitet i miljøet. Her følger en kort

gennemgang:

I 2014 og 2015 blev to personer dømt under terrorlovgivningen for udsagn, de havde

slået op på Facebook, som blev vurderet til at være støtte til terrorgrupper og -handlin-

ger.

251

Dommene var eksempler på, at skriftlige kommentarer var tilstrækkelige til en

§114-dom. I de følgende år har det dog særligt været de såkaldte ’listesager’, der har

været dominerende. De har omhandlet personer, der har været udrejst til Syrien, og

som optræder på Islamisk Stats dokumenter, som er blevet fundet i Syrien og sidenhen

delt med danske myndigheder. Disse såkaldte ’indmeldelsesblanketter’ blev benyttet

som konkret bevismateriale til at dømme de hjemvendte fremmedkrigere.

252

Senere

har der også været terrorsager om udrejste personer, hvor der ikke indgik indmeldel-

sesblanketter, men hvor de tiltalte ikke desto mindre blev tildelt hårde §114-straffe.

Senest er en person idømt seks år for tilbage i 2013 at have faciliteret udrejse af en

person til Syrien.

253

I 2019 kørte den såkaldte ’Dronesag’, hvor tre personer blev dømt af Københavns Byret

for at have indkøbt og leveret dronedele til Islamisk Stat. Retten tolkede dette som

materiel støtte til en terrororganisation. I Landsretten blev straffen skærpet mod den

ene af de tre personer, som blev dømt for medvirken til forsøg på terror.

254

Alle disse

sager har været med til at rykke grænsen for, hvad der juridisk set vurderes at være

terror, men udover Omar el-Husseins angreb, så omhandler ingen af sagerne direkte

terrortruslen mod Danmark.

Den første indikation på terrortruslen mod Danmark efter el-Husseins angreb kom i

december 2016 med den såkaldte ’Tændstikssag’, da Moyed el-Zoebi indrejste fra

Sverige for at mødes med Dieab Khadigah, der rejste til Danmark fra sin bopæl i Tysk-

land. Angiveligt styret af en såkaldt

virtual planner

fra Islamisk Stat skulle de to syriske

mænd udføre et terrorangreb i København. Khadigah blev taget med 17.460 tændstikker,

som de skulle bruge svovlet fra til at producere en bombe. Det kom frem under rets-

sagen, at el-Zoebi havde taget del i kamphandlinger i Syrien, inden han rejste til Sverige

250

251

252

253

254

Tore Refslund Hamming, ’Homegrowns – ikke fremmedkrigere – udgør den største terrortrussel i Danmark og i Vesten,’

Berlingske

, 1. februar 2021.

Jens Anton Bjørnager, ’Højesteret: Boghandleren fra Brønshøj mister dansk statsborgerskab,’

Berlingske

, 8. juni 2016;

Thea Pedersen, Jan Søgaard og Amanda Alberts, ’Dansk islamist hyldede terror i Paris: Nu er han dømt,’

Ekstra Bladet

21. september 2016.

Jens Anton Bjørnager, ’Danskere strømmede til terrorgrupper i Syrien, og alle ville retsforfølge dem: »Imens skete der

ingenting«,’

Berlingske

, 5. maj 2019.

TV2, ‘Seks års fængsel for at hverve IS-kriger,’ 17. september 2021.

Østre Landsret, ‘Dom i den såkaldte ”drone”-sag,’ 10. september 2020; Anklagemyndigheden, ’Højesteret skærper straf i

Drone-sagen,’ 10 september 2021.

86 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

for at søge asyl. Som syrisk statsborger er el-Zoebi dog ikke fremmedkriger, men sagen

var ikke desto mindre et vidne om, at Islamisk Stat så Danmark som et mål.

255

Den næste indikation på, at terrortruslen mod Danmark var alvorlig, kom i december

2019, da syv politikredse på tværs af landet anholdt mere end 20 personer, der resul-

terede i tre separate terrorsager. To af sagerne omhandlede en række personer i

Danmark, som ikke har været udrejst, men som angiveligt sympatiserer med Islamisk

Stat. Flere af de tiltalte er kendte skikkelser fra det danske militante islamistiske miljø

og har været medlemmer af flere af de Islamisk Stat-sympatiserende grupper nævnt i

dette kapitel. Det har i ingen af de to sager været muligt for anklagemyndigheden med

sikkerhed at identificere, hvad målet for de tiltaltes handlinger var.

Og i april 2020 anholdt politiet endnu en person, som efterfølgende er blevet idømt

10 års fængsel for at ville begå et terrorangreb. Under retssagen kom det frem, at

den 24-årige tiltalte købte våben af en PET-agent, samt at han havde optaget en video

af sig selv, hvor han erklærer troskab til Islamisk Stats kalif Abu Ibrahim al-Hashimi

l-Qurayshi.

256

Ligesom flere af de anholdte i december 2019 havde han ikke været

udrejst, men kort haft berøring med gruppen Team Dawah.

257

Historikken over danske terrorsager siden 2013 vidner altså om, at der er stor diver-

sitet i de paragraffer, som personerne dømmes for under terrorlovgivningen, og når det

kommer til terrortruslen i Danmark, så viser empirien, at terrorangreb ikke i særligt

omfang er udført af hjemvendte fremmedkrigere, men primært af personer fra de

hjemlige miljøer, som aldrig udrejste.

4.8

Et miljø i opløsning?

Det militante islamistiske miljø i Danmark har over en årrække været i nærmest

konstant forandring. Den organisatoriske splittelse tilbage i 2013 ledte til en ideologisk

diversitet, der sidenhen manifesterede sig på trods af skiftende organisationer over tid,

og som har karakteriseret miljøets interne dynamikker.

De to dominerende grupperinger over de seneste år, Team Dawah og IKB, virker begge

til nu at være kraftigt decimerede og potentielt under afvikling. Team Dawah lykkedes

kun kortvarigt med sit projekt om at skabe en national platform for Islamisk Stat-

sympatisører, og gruppen er nu isoleret til at være en mindre gruppe af unge mænd i

København. Skønt de fortsat mødes på ugentlig basis, er gruppens religiøse, sociale og

virtuelle aktiviteter dalende, og de har svært ved at samle mere end 7-8 medlemmer

til deres aktiviteter. Samme konklusion gør sig gældende for IKB, hvis grundlægger

og leder i juli 2019 annoncerede, at han forlod det ekstremistiske miljø. Sidenhen er

der kun blevet publiceret få religiøse påmindelser på gruppens tidligere ellers meget

aktive Facebookside, og deres fysiske arrangementer virker til at være sporadiske og

kun besøgt af en håndfuld personer.

Én ting vi har lært over det seneste årti er dog, at det militante islamistiske miljø kan

overleve organisatoriske problemer. Det vidner om, at i højere grad end en decideret

gruppe, så er der tale om et miljø, der støtter et spektrum af ekstremistiske ideologier,

og som over tid tager forskellige former. Udfordringen for miljøet er nu, at et stort antal

af de centrale personer i løbet af det seneste årti enten er døde, sidder fængslet eller

har forladt miljøet.

255

256

257

Tore Refslund Hamming, ‘The 2016 Copenhagen ‘Matchstick’ Terror Plot and the Evolving Transnational Character of

Terrorism in the West,’

CTC Sentinel

, Volume 12, Issue 11 (december 2019).

Astrid Søndberg, ‘24-årig mand idømt 10 års fængsel for forsøg på terror,’

TV 2

, 28. september 2021.

Interview med ledende person fra det danske militante islamistiske miljø i 2021.

87 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 4

4.9

Litteraturliste

al-Adnani, A. M. (2014, 29. juni). “This Is the Promise of Allah”. Jihadology.net

al-Adnani, A. M. (2014, 22. september). “Indeed, You Lord is Ever Watchful”. al-Furqan Media

al-Adnani, A. M. (2015, 26. januar). “Say Die in your Rage”. al-Furqan Media

al-Baghdadi, A. B. (2014, 19. januar). “untitled speech”. al-Furqan Media

Anklagemyndigheden. (2021, 10. september). “Højesteret skærper straf i Drone-sagen”. Anklagemyndigheden

Bjørnager, J. A. (2016, 8. juni). “Højesteret: Boghandleren fra Brønshøj mister dansk statsborgerskab”.

Berlingske

Bjørnager, J. A. (2019, 5. maj). “Danskere strømmede til terrorgrupper i Syrien, og alle ville retsforfølge dem:

»Imens skete der ingenting«”. Berlingske

Dabiq. (2015, 7. februar). “The extinction of the Grey Zone”. Dabiq

Dearden, L. (2016, 2. september). “Copenhagen attack: Isis claims responsibility for shooting that injured two

police officers in Christiania”. Independent

Hamming, T. R. (2019). “The 2016 Copenhagen ‘Matchstick’ Terror Plot and the Evolving Transnational

Character of Terrorism in the West”. CTC Sentinel 12 (11)

Hamming, T. R. (2021, 1. februar). “Homegrowns – ikke fremmedkrigere – udgør den største terrortrussel i

Danmark og i Vesten”. Berlingske

Hemmingsen, A. (2011). “Salafi Jihadism: Relying on fieldwork to study unorganized and clandestine

phenomena”.

Ethnic and Racial Studies

34 (7)

John, T. (2016, 5. januar). “What to Know About the New ‘Jihadi John’”. Time

Kenney, M. (2018).

The Islamic State in Britain: Radicalization and Resilience in an Activist Network

. Cambridge

University Press

Krause, D. & S. El-Jaichi, T. B. Karacan, M. K. Sheikh. (2019, 19. december). “Islamic State in Europe: the network

and doctrine of Millatu Ibrahim”. DIIS

Pedersen, T. & J. Søgaard, A. Alberts. (2016, 21.september). “Dansk islamist hyldede terror i Paris: Nu er han

dømt”. Ekstra Bladet

Statsadvokaten. (2021, 4. oktober). “Anklageskrift”. Journalnummer: SAK-2019-1300219-13

Søndberg, A. (2021, 28. september). “24-årig mand idømt 10 års fængsel for forsøg på terror”. TV 2

TV 2. (2021, 17. september). “Seks års fængsel for at hverve IS-kriger”. TV 2

Van Ostaeyen, P. & G. Van Vlierden. (2017). “The Role of Belgian Fighters in the Jihadification of the Syrian War:

From Plotting Early in 2011 to the Paris and Brussels Attacks”. European Foundation for Democracy

Østre Landsret. (2020, 10. september). “Dom i den såkaldte ”drone”-sag”. Østre Landsret

88 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 5

Frakvindeligkriger

til opdrager af

næstegeneration:

Kvindespecifiksalafi-

propaganda i et

10-årsperspektiv

SaraJulJacobsen

Postdoc ved Aarhus Universitet

89 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

5.1

Indledning

Kvinder har længe engageret sig i ekstremistiske miljøer og aktiviteter. I 70’erne havde

kvinder ledende positioner i den venstreekstremistiske terrorgruppe Rote Armee

Fraktion (RAF) i Vesttyskland,

258

og de har længe været en del af højreekstremistiske

miljøer som eksempel white supremacy-bevægelser i USA eller neo-nazistiske grupper

i Sverige.

259

Kvinder har også haft afgørende roller i separatistiske bevægelser som

for eksempel Irish Republican Army (IRA) og fungeret som krigere for nationalistiske

bevægelser som De Tamilske Tigre (LTTE) eller Kurdistans arbejderparti (PKK).

260

Dertil

kommer, at der er flere eksempler på, at kvinder har fungeret som selvmordsbombere

for internationale jihadorganisationer som for eksempel al-Qaeda.

261

Det høje antal af kvinder, der på forskellige måder tilsluttede sig konflikten i Syrien og

Irak, var imidlertid alligevel et nyt fænomen. I hvert fald i det omfang vi så fra 2012 til

2016. Her forlod flere tusinde kvinder deres hjemland og rejste til konfliktzonen for

at tilslutte sig jihadistiske grupperinger – herunder især, men ikke udelukkende, den

terrorgruppe, der kalder sig Islamisk Stat (IS). Over 10 procent af alle fremmedkri-

gere

262

, der rejste til Syrien/Irak, var kvinder, og for nogle lande udgjorde kvindelige

fremmedkrigere mellem 30 og 40 procent af det samlede antal. I Danmark var hver

syvende fremmedkriger en kvinde.

263

Center for Terroranalyse anslår i deres trusselsvurdering fra 2020, at terrortruslen

mod Danmark fortsat overvejende kommer fra militant islamisme, og det understreges

i vurderingen, at den også udgår fra kvinder.

264

Forskning på området finder også, at

kvinder i stigende grad indgår i terrorangreb.

265

Men mens forskningen i høj grad har

beskæftiget sig med de mandlige fremmedkrigere og mænds radikaliseringsmønstre

mere generelt, vides der stadig mindre om kvinderne. Og selv om sociale medier spiller

en stadig væsentligere rolle i jihadi-salafisters kvindespecifikke rekrutteringsstrategi,

266

er studier af den kvindespecifikke propaganda på sociale medier få – og inden for dansk

kontekst næsten helt fraværende.

267

En nyere OSCE-rapport efterspørger også mere viden om kvinder, herunder analyser af

organisatorisk adfærd, som for eksempel hvordan kvinder motiveres til at tilslutte sig

ekstremistiske grupper eller tage del i jihad.

268

Særligt relevant for dette kapitel efterspørger

forskningen også efterhånden et større fokus på og forståelse af den ikke-militante kvinde-

propaganda med henblik på at skabe en mere nuanceret tilgang til forebyggelse i dag.

269

258

259

260

261

262

263

264

265

266

267

268

269

C. Banks, “Introduction: Women, Gender, and Terrorism: Gendering Terrorism.”

Women & Criminal Justice,

29:4-5, 2019,

p. 181-187.

M. Latif, K. Blee, M. DeMichele and P. Simi, “Do White Supremacist Women Adopt Movement Archetypes of Mother, Whore, and

Fighter?”

Studies in Conflict & Terrorism,

2020; T. Askanius, “Women in the

Nordic Resistance Movement

and their online

media practices: between internalised misogyny and “embedded feminism”, Feminist Media Studies, 2021.

C. Banks, “Introduction: Women, Gender, and Terrorism: Gendering Terrorism.”

Women & Criminal Justice,

29:4-5, 2019,

p. 181-187; M. K. Topal,

Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK - Et kønsreflekteret perspektiv,

Ph.d.-afhandling,

Roskilde Universitet, 2021.

J. Cook,

A woman’s place

. Oxford: Oxford University Press, 2020.

En fremmedkriger forstås her som en privatperson, der har forladt sit hjemland for at rejse til et konfliktområde

(fx Syrien/ Irak) for på den ene eller den anden måde at tilslutte sig konflikten.

CTA, 2018.

CTA, 2020.

C. Winter & M. Devorah, “The Mujahidat dilemma: Female Combatants and the Islamic State”

CTCSENTINEL

10 (7), 2017, p. 23-29; E.

M. Saltman and M. Smith, “Till Martyrdom do Us Part – Gender and the ISIS Phenomenon.” London: Institute for Strategic Dialogue,

2015; E. Pearson and E. Winterbotham, “Women, Gender and Daesh Radicalisation.”

The RUSI Journal

162 (3), 2017, p. 60–72; K.

Von Knop, “The Female Jihad: Al Qaeda’s Women.”

Studies in Conflict & Terrorism

30 (5), 2007, p. 397–414.

J. Klausen, “Tweeting the Jihad: Social Media Networks of Western Foreign Fighters in Syria and Iraq.”

Studies in Conflict

& Terrorism

38 (1), 2015, p. 1–22; Pearson and Winterbotham, 2017.

Med undtagelse af Jacobsen 2016; 2019; 2020.

OSCE, 2019.

E. Winterbotham, “What Can Work (And What Has Not Worked) in Women-Centric P/CVE Initiatives”, Royal United Services

Institute for Defence and Security Studies, 2020; K. E. Brown,

Gender, Religion, extremism.

Oxford: Oxford University Press,

2020; Cook, 2020.

90 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

Derfor vil kapitlet i det følgende præsentere den danske kvindespecifikke propaganda -

militant såvel som ikke-militant

270

. Dette skal skabe en indsigt i, hvordan salafi-grupper

med base i Danmark henvender sig til kvinder på deres officielle profiler på Face-

book, Twitter, YouTube og Instagram, og hvordan denne propaganda har udviklet sig

det seneste årti (2011-2021). Men det skal også skabe en mere nuanceret forståelse

af propagandaen og potentielt en mere nuanceret forståelse af, hvorfor nogle kvinder

tiltrækkes af ekstremistiske miljøer. Formålet er sidst, men ikke mindst at åbne en

diskussion af, hvordan ikke-militant propaganda (også) kan tjene som dynamik i radika-

liseringsprocesser, selv i de tilfælde, hvor det ikke har været intentionen hos afsenderen

af propagandaen, og hvor den specifikke gruppe hverken kan defineres som ekstremi-

stisk eller billiger militante handlinger. Kapitlet er målrettet fagfolk inden for forebyg-

gelsesområdet og reflekterer løbende over, hvilken betydning den fremsatte viden kan

have for det forebyggende arbejde.

Kapitlet finder, at den kvindespecifikke propaganda har ændret sig over tid, og mens

den propaganda, der florerede på sociale medier fra 2011 til og med 2017, (også) bestod

af militante budskaber, er den propaganda, der er blevet delt de seneste år til midt 2021,

overvejende ikke-militant. Kapitlet præsenterer kort sin metodiske fremgangsmåde og

ser derefter på den militante propaganda delt fra 2011 til og med 2017. Her præsenterer

kapitlet, hvordan propagandaen kaldte kvinder til væbnet jihad gennem referencer til

skriften og argumentet om, at væbnet forsvar er en pligt for kvinder, når islam er under

angreb. Ved et nærmere blik på den propaganda, der er blevet delt de seneste år (2018-

midt 2021), finder kapitlet imidlertid, at denne propaganda i højere grad er centreret

omkring fortællinger om en strukturel bekæmpelse af muslimer og islam i Danmark.

Disse fortællinger placeres især inden for emner som (anti)feminisme, søsterskab og

kvindens rolle som mor, og der kaldes til modstand mod det, der opleves som et politisk

angreb på ’den muslimske kvinde’. Kapitlet argumenterer for, at den propaganda, der

er blevet delt de seneste år, hermed favner langt bredere og adresserer langt flere end

den tidligere propagandas kald til væbnet jihad i Mellemøsten, og reflekterer i forlæn-

gelse heraf over, hvorvidt ikke-militant propaganda (også) kan tjene som dynamik i en

radikaliseringsproces. Kapitlets punkter og pointer opsamles i konklusionen, der også

opsummerer, hvilken betydning den fremsatte viden har for fagfolk, der arbejder med

forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

271

5.2

Metodisk fremgangsmåde

Kapitlet er baseret på et open source-studie af ti danske selvpositionerede salafi-

gruppers 35 alment tilgængelige profiler på Facebook, Twitter, YouTube og Instagram.

Studiet strækker sig over en periode på næsten ti år, og data består af 20.000+ tekst-,

billede og videouploads fra de danske salafi-grupper. Propagandaen er overvejende

dansk, og i de tekst- og videouploads, hvor der skrives eller tales arabisk, engelsk etc.,

er der ofte tilhørende oversættelser eller undertekster på dansk.

De salafi-grupper, der indgår i kapitlet, er alle sunnimuslimske, men varierer i forhold

til geografisk tilknytning (Jylland, Sjælland, Fyn), målgruppe (køn, alder, etnicitet m.m.),

politisk engagement, accept af vold og andre doktrinære forståelser.

270

271

Kapitlet forstår militant propaganda som propaganda, der på den ene eller den anden måde konstruerer vold som et legitimt

middel i udbredelsen såvel som bekæmpelsen af islam. Det kan for eksempel være ved kald til væbnet kamp eller gennem

hyldester af martyrdom såvel som specifikke martyrer. Ikke-militant propaganda er omvendt den propaganda, der hverken

omhandler væbnet udbredelse/forsvar af islam eller på andre måder indeholder voldssympatier.

Begreberne defineres efter den nationale handlingsplan: ”Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller

søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med” (Den

nationale handlingsplan 2016). ”Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig

ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi” (Den nationale handlingsplan 2016).

91 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

De danske salafi-grupper deler langt hen ad vejen fjendebilleder, ideologi og politiske

mærkesager. Flere ønsker en islamisk stat, hvor sharia-lovgivningen danner grund-

laget for staten. Men der har også været interne uenigheder i miljøet. Og mens flere

af de danske salafi-grupper i dag afholder arrangementer med hinanden som ’gæste-

forelæsere’, har de i perioder også været i direkte konflikt med hinanden. Disse uenig-

heder spænder bredt og inkluderer blandt andet diskussioner om, hvor og hvordan en

islamisk stat skal etableres. Grupperingerne diskuterer også, hvordan grundlæggende

helligtekster skal forstås, herunder blandt andet hvordan jihadbegrebet skal forstås, og

hvorvidt væbnet jihad er legitim som offensiv eller defensiv kamp – eller overhovedet.

Kapitlet kalder de grupper, som indgår heri ’salafi’ på grund af de forskellige måder,

hvorpå grupperne selv-positionerer sig som salafister i deres propaganda på sociale

medier. Måderne, hvorpå dette gøres, er for eksempel ved at udråbe sig selv som salafi

ved at understrege, at de følger en ordret forståelse af skriften eller ved at argumentere

for en praksis og adfærd, der er fuldt ud identisk med profeten Muhammeds og de

første tre generationer herefter. Begrebet salafisme er afledt af det arabiske udtryk

as-salaf as-salih,

der betyder ’de fromme forgængere’, og som netop henviser til

profeten Muhammed og de efterfølgende tre generationer.

272

Salafisme som en generel

tilgang til islam er altså kort sagt baseret på ideen om at følge i de tidlige generationers

fodspor og udlede religiøs vejledning direkte fra kilderne uden at fortolke dem eller

tilpasse dem til samfundet i dag.

273

Nogle af grupperne vil også kunne betegnes som islamister frem for (aktivistiske/

politiske) salafister (jf. Wiktorowicz’ klassificeringsmodel). Det er imidlertid en større

definitionsdiskussion inden for forskningen, som dette kapitel ikke vil gå yderligere ind

i. Andre grupper kunne tidligere betegnes som jihadi-salafister ud fra deres alment

tilgængelige SoMe-propaganda. Det kan de imidlertid ikke længere på grund af

ændringer i online-outreach, der formentligt udspringer af, at digitale restriktioner og

initiativer mod ’online-radikalisering’ herunder

takedowns

i dag begrænser, hvad der

kan deles og forblive på sociale medier.

Kapitlet samler således grupperne i fællesbetegnelsen ’salafi’ på trods af, at de poten-

tielt kunne placeres forskelligt på velkendte klassificeringsmodeller over salafisme.

Kapitlet tager i stedet sit udgangspunkt i de store forandringer, der har været på den

internationale jihadarena såvel som inden for det danske salafi-miljø, siden de første

danske fremmedkrigere tilsluttede sig konflikten i Syrien/Irak. Og det diskuterer i

forlængelse heraf generelle mønstre og tendenser i den propaganda, der i dag møder

de unge, som begår sig i det danske, online salafi-miljø i forhold til den propaganda, der

mødte dem i 2011 frem til og med 2017.

De grupper, der indgår i kapitlet, er udvalgt, fordi de gennem de tidsperioder, hvor

kapitlets data er indsamlet, har været de mest toneangivende danske salafi-grupper

på sociale medier. Hermed menes, at disse grupper under dataindsamlingsperioderne

havde flest online-følgere, producerede mest materiale på åbne profiler eller fik delt

mest af deres materiale inden for det danske, online salafi-miljø. Flere af grupperne er

også toneangivende i dag.

I forhold til ’jihad’, bliver begrebet ofte oversat til ’hellig krig’ og forstået som en

væbnet kamp mod fjender af islam. Men det er imidlertid en forsimpling. Jihadfor-

ståelser spænder fra en indadvendt spirituel kamp for at opnå den rette tro gennem

272

273

Q. Wiktorowicz, “Anatomy of the Salafi Movement.”

Studies in Conflict & Terrorism

29, 2006, p. 207–239.

Wiktorowicz 2005; 2006.

92 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

ord og gerninger til politisk eller militær kamp for at fremme islam.

274

Mens dette er

en velkendt pointe, er den ikke desto mindre afgørende at fremsætte hér. Den under-

streger nemlig en afgørende nuance i forhold til kapitlet: At den danske salafi-propa-

gandas jihadforståelser – såvel som verdensforståelser mere generelt – er eksempler

på specifikke læsninger, oversættelsesvalg og fortolkninger af skrift og tradition. Dette

kapitels propagandaeksempler repræsenterer altså ikke danske muslimers holdninger

til jihad m.m. På samme måde omhandler kapitlet ikke islam, men en retning eller poli-

tisk ideologi, om man vil, inden for islam. Kapitlet omhandler hermed ikke ’dansk islam’

men salafisme inden for en dansk kontekst.

5.3

Kvindespecifikke kald til væbnet kamp

Fælles for den propaganda, de danske salafi-grupper har delt over det seneste årti

(2011-2021), er, at store dele af den er kvinde-specifik forstået på den måde, at den

henvender sig til eller handler om kvinder. Og ser vi indledningsvist nærmere på den

propaganda, der blev delt af de danske salafi-grupper fra 2011 til 2017, var denne

periode defineret ved, at terrorgruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), etablerede

sig som selvstændig organisation, rejste sit kalifat og til sidst begyndte sin territoriale

tilbagegang i Syrien/Irak. Den danske propaganda delt på SoMe i den periode er også

i høj grad militant, og den kalder ikke kun mænd, men også kvinder til væbnet kamp.

Et historisk tilbageblik viser imidlertid, at jihadistiske bevægelser verden over overve-

jende har været enige om, at kvinder som udgangspunkt ikke bør engagere sig i væbnet

jihad. Denne position har ofte været baseret på klassiske doktriner om

offensiv jihad

fra islams første år. Mere specifikt skelnes der i traditionelle fortolkninger af skriftens

retningslinjer for jihad mellem offensiv og defensiv krigsførelse. Her er forskellen, at

doktrinerne for offensiv jihad (jihad al-talab) er retningslinjer for krig mod andre stater,

mens doktrinerne for defensiv jihad (jihad al-daf’a), er retningslinjer for den kamp, der

føres, hvis egne territorier bliver invaderet, og alle må forsvare sig.

275

Således bliver

offensiv jihad, dvs. militær erobring, anset for en ’kollektiv pligt’ (

fard kifaya)

for voksne,

stærke mænd. Omvendt bliver defensiv jihad, dvs. forsvar i tilfælde af angreb, betragtet

som en ’individuel pligt’ (fard ’ayn) for enhver, der kan forsvare sig – også kvinder.

276

Skriftens retningslinjer stammer fra en tid, hvor man havde brug for skarpe regler for

hvem, der skulle deltage i udbredelsen af islam og hvem, der skulle forsvare egne terri-

torier mod angreb, imens områdets stærkeste mænd potentielt var ude for at vinde

territorium.

277

Mens de klassiske jihaddoktriner er blevet revideret flere gange af isla-

miske lærde, og fortolkningerne af jihadbegrebet har varieret siden islams begyndelse,

har positionen overfor kvinder i krig været relativt konstant. Og kvindelige muslimer er

generelt blevet ekskluderet fra at deltage i væbnet jihad.

278

Dette ændrede sig, da jihadideolog Abdallah Azzam i 80’erne populariserede doktri-

nerne for defensiv jihad og herved kunne kridte banen op for kvinders deltagelse i

væbnet kamp.

279

Azzam, der har sat tydelige fingeraftryk på al-Qaedas ideologi, under-

stregede i en velkendt fatwa den doktrinære pointe om, at defensiv jihad er en individuel

pligt for enhver muslim – også kvinder.

280

Og i 2005 frigav lederen af al-Qaeda i Irak,

274

275

276

277

278

279

280

R. Peters,

Jihad i klassisk og moderne islam.

København: Forlaget Vandkunsten, 2004.

N. Lahoud, “The Neglected Sex: The Jihadis’ Exclusion of Women from Jihad.”

Terrorism and Political Violence

26 (5), 2014,

p. 780–802; T. Hegghammer, “Islamist violence and regime stability in Saudi Arabia.”

International Affairs

84 (4), 2008,

p. 701–715; Wiktorowicz, 2006.

Lahoud, 2014; Hegghammer, 2008; Wiktorowicz, 2006.

Peters, 2004.

Peters, 2004; Lahoud, 2014; Winter & Margolin, 2017; Cook, 2020.

Winter & Margolin 2017, Hegghammer, 2020.

Hegghammer, 2020; Lahoud, 2014.

93 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

Abu Musab al-Zarqawi, en tale, hvori al-Qaeda for første gang tildelte kvinder en aktiv

rolle i væbnet jihad. Zarqawi talte ud fra det pres, som sunni-muslimer på det tids-

punkt blev udsat for fra besættelsen i Irak, og han krævede, at kvinder deltog i væbnet

forsvar, og roste de, der allerede havde efterspurgt tilladelse til at forsvare sig med

’martyrdomsoperationer’.

281

Få måneder efter talen tog al-Qaeda for første gang offent-

ligt ansvar for et selvmordsangreb udført af en kvinde. Og i tiden efter kom kvindelige

selvmordsbombere til at spille en væsentlig rolle i Irak, hvor flere kvinder med støtte fra

al-Qaeda fulgte trop.

282

Ser vi nærmere på den danske propaganda delt på SoMe fra 2011 til og med 2017,

kalder den også netop kvinder til jihad gennem referencer til skriftens jihaddoktriner,

og det er kendetegnende for store dele af den danske, militante propaganda, at den

lægger sig i forlængelse af Azzams fortolkning heraf. Et eksempel på dette er følgende

tekst, der netop kalder kvinder til jihad ved referencer til Koranen og de sunnimus-

limske retsskoler

283

. Teksten understreger indledningsvist, at den behandler den situ-

ation, der hersker, når ’fjenden forsøger at invadere et muslimsk land’ og jihad er ’

fard

’ayn’. Teksten fremhæver hermed, at der er tale om defensiv jihad. Den argumenterer i

forlængelse heraf for, at jihad i sådan en situation er en forpligtigelse for enhver muslim,

der er i stand til at kæmpe, og at intet i disse tilfælde kan legitimere, at man ikke tager

del i den væbnede kamp. Kvinder opfordres til at drage i jihad og have tillid til, at Allah

tager sig af deres børn:

Når jihaad er fardh ’ayn, dvs. obligatorisk for ethvert individ, så er der ingen

undskyldninger, så skal man drage ud, og have tawakkul på Allaah (dvs. at sætte

sin lid til Allaah) at Han Azza wa Jall [den Mægtige og Majestætiske] tager [sig]

af ens børn. (…) Al-Kaasaani al-Hanafi (må Allaah være ham nådig) sagde: ”I en

tid med generel mobilisering, som når fjenden forsøger at invadere et muslimsk

land, så bliver det en individuel forpligtelse (fardh ’ayn) på hver enkelt muslim,

der er i stand til at kæmpe, fordi Allaah siger (fortolkning af meningen):”Marcher

frem, uanset om du er let (rask, ung og velhavende) eller tung (syg, gammel og

fattig)” (Al-Tawbah 9:41) (…) Som konklusion: jihaad er ikke obligatorisk for kvinder

i princippet, undtagen i tilfælde af nødvendighed, såsom hvis kuffaar angriber et

muslimsk land, i dette tilfælde bliver jihaad obligatorisk for kvinder (…).”

284

Ræsonnementet i den militante del af den danske propaganda er således, at deltagelse

i kamp er en pligt for kvinder i de tilfælde, hvor der er tale om defensiv jihad - eller som

udtrykt i det fremsatte teksteksempel: ’i tilfælde af nødvendighed’.

Ifølge traditionelle fortolkninger af skriftens retningslinjer for jihad gælder pligten til at

tage del i væbnet jihad for dem, der er bosat i det område, som er under angreb, eller

dem der er i nærheden.

285

Den militante, danske propaganda har imidlertid – ligesom

den globale jihadisme - udvidet denne specificering af, hvem der er forpligtet til defensiv

jihad. Og ligesom den internationale jihadpropaganda fortæller den danske, militante

propaganda, at islam er under generelt angreb fra Vesten, og den præsenterer derfor

jihad som en forpligtigelse for alle muslimer verden over. Hermed omfortolkes de klas-

siske doktriner om defensiv jihad til et moderne, globalt kald til væbnet jihad. Og den

danske propaganda kalder altså kvinder til jihad ud fra argumentet om, at når fjenden

angriber islam, er et væbnet forsvar nødvendigt.

281

282

283

284

285

”Will the Religion Wane While I Live”, al-Zarqawi, 2005.

Winter & Margolin, 2017.

Retsskolerne er bag den klassiske islamiske retslære, som blev udviklet i århundrederne efter islams opståen.

Fire sunnimuslimske retsskoler har domineret muslimsk historie: Hanafi, Maliki, Shafi ’i og Hanbali.

Facebook-tekst fra dansk salafi-gruppe, 2013, tekst som i originaltekst.

Lahoud, 2014; Hegghammer, 2008a: 2008b; Wiktorowicz, 2006; Peters, 2004.

94 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

Samme argument findes i Islamisk Stats online propaganda målrettet kvinder - tre år

senere, i 2016. Her fremsatte gruppen følgende argument i et af sine online medier:

“Jihad is not, as a rule, an obligation for women, but let the female Muslim know as well

that if the enemy enters her abode, jihad is just as necessary for her as it is for the man

(…)”.

286

Imens den danske propaganda ligner den internationale i sin fortolkning af de

klassiske jihaddoktriner, var den altså i sin holdning til kvinder og kamp forud for de

samtidige globale strømninger.

Islamisk Stat vedtog ved sin etablering som selvstændig gruppe og her tilhørende brud

med al-Qaeda at gå tilbage til at ekskludere kvinder fra væbnet kamp. Blandt andet

fordi målet om at etablere en stat inden for et kontrolleret område fik Islamisk Stat til

at prioritere rekruttering af kvinder til positionen som ’state-makers’ eller ’home-buil-

ders’.

287

Islamisk Stat havde også, siden gruppen erklærede sig for et kalifat i juni 2014,

mødt tilslutning fra ere tusinder af kvinder fra områder omkring Syrien og Irak såvel

som et højt antal kvinder fra den vestlige verden. Og det var derfor ikke før Islamisk

Stat begyndte at miste territorium, at gruppen var nødt til at engagere sig i spørgsmålet

om, hvorvidt man også skulle rekruttere kvinder til positionen som kvindelige krigere.

Men efter kalifatets sammenbrud i 2017 og gruppens tab af territorie, reformulerede

gruppen sit kald fra offensiv jihad med fokus på militær erobring og etablering af kali-

fatet til defensiv jihad med fokus på forsvar af islam. Og hermed var gruppen også nødt

til at revidere sin holdning til spørgsmålet om kvinder, der ifølge traditionelle fortolk-

ninger er forpligtet til at kæmpe under defensiv jihad.

288

I juli 2017 udkom Islamisk Stat således med sit 11. nummer af

Rumiyah,

som var et

af gruppens officielle magasiner med ideologisk indhold skræddersyet til kvinder. En

artikel heri opfordrede i tråd med den sædvanlige organisatoriske linje kvinder til at

forblive ”steadfast and unshakable” til trods for modgang og til at støtte deres ægte-

mænd, som kæmpede mod kalifatets fjender.

289

Imidlertid erklærede artiklen afslut-

ningsvist, at kvinder nu kunne gribe til våben i defensiv jihad. Og kvinderne blev bedt

om at ”rise with courage and sacrifice in this war (…) not because of the small number

of men but rather, due to their love for jihad, their desire to sacrifice for the sake of

Allah, and their desire for Jannah”.

290

Herved vedtog Islamisk Stat en holdning, der lå

i forlængelse af sine forgængere. Men på trods af at positionen som kvindelig kriger

blev erklæret legitim, har gruppen kun i begrænset omfang kaldt kvinden til jihad i sin

efterfølgende propaganda.

291

Det er imidlertid ikke tilfældet i den danske online-propaganda fra 2011-2017. Her

kaldtes kvinder ikke kun til slagmarken gennem referencer til skriften, men også ved

beretninger om de heroiske kvinder, der på profetens tid deltog i væbnet kamp. Den mest

omtalte er Umm ‘Umarah

292

, der ifølge islamisk tradition kæmpede side om side med

profeten i flere kampe, herunder slaget ved Uhud. Slaget ved Uhud er ofte citeret i både

dansk og international propaganda – blandt andet fordi slaget også omhandlede retten

til at være muslim uden at blive undertrykt såvel som forsvaret for og udbredelsen af

islam.

293

Muhammed spredte sit budskab om islam i Mekka fra 613 til 622 e.Kr. Efter

flere år med undertrykkelse og forfølgelse fra Quraish-stammen, som var den stamme

286

287

288

289

290

291

292

293

al-Naba, 2016.

Winter & Margolin, 2017; A. Speckhard, “Female terrorists in ISIS, al Qaeda and 21rst century terrorism.”

Trends Research

2015; A. Speckhard, “Brides of ISIS: The Internet seduction of Western females into ISIS.”

Homeland Security Today

13 (1),

2016, p. 38–40.

Winter & Margolin, 2017.

“Our Journey to Allah”,

Rumiyah,

2017.

L. Ahmed,

Women and Gender in Islam: Historical Roots of a Modern Debate.

Yale: Yale University Press, 1992.

Også kaldt Umm Imara, Nasiba Bint Kaab al Mazini, Nusaybah bint Ka’ab og Nasība bint Ka’b i den danske propaganda.

Ahmed, 1992.

95 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

Muhammed tilhørte, flygtede Muhammed og hans følgere fra Mekka til Medina, hvor de

etablerede sig og skabte et lille samfund af muslimer.

294

Slaget ved Uhud fandt sted i

625 e.Kr. i dalen nord for Uhud-bjerget, hvor Quraish-mekkanerne angreb Muhammed

og hans følgere. Den danske propaganda beretter især om Umm ‘Umarahs tapperhed

og heltemod på slagmarken og om, hvordan hun reddede profetens liv i en situation,

hvor han og islam stod over for en eksistentiel trussel.

295

Særligt interessant er, at beretningerne om fortidens kvindelige krigere er lige så

empowerende

, som de er traditionsbundne og præ-moderne. Mere specifikt opsætter

den danske propaganda gennem beretninger om fortidens kvindelige krigere modfor-

tællinger til et (oplevet) vestligt syn på nutidens muslimske kvinder som passive ofre

for mandsdominerede ideologier. I stedet beskriver den danske propaganda ’den

muslimske kvinde’ som stærk og egenrådig gennem beretninger om de kvindelige

krigeres handlekraft og voldsparathed.

Et eksempel herpå er tekstudsnittet nedenfor. Teksten tager netop udgangspunkt i et

vestligt syn på ’den muslimske kvinde’ som ’svag’, ’undertrykt’ og ’tilbagestående’. Og

med udgangspunkt i islams historiske kvinder modtales denne opfattelse:

Ideen om den muslimske kvinde som et svagt, undertrykt og tilbagestående

væsen er meget udbredt i den vestlige verden (…) Den muslimske kvinde – som

defineret af islam i sine skrifter i form af Koranen og Sunnah – er tværtimod et

stærkt og selvbevidst væsen. Hvor mange i Vesten ved, at da Profeten Muhammed

(fred med ham) lå i strid med de lokale vantro stammer på den arabiske halvø,

havde hans hær af troende soldater selskab af mange kvinder, der på ligeværdig

måde med våben i hånd forsvarede islam mod fjenden? Kendt er især Nasiba

bint Kaab al Mazini [Umm ‘Umarah], som altid var med i forreste række. I et

slag blev hun såret 13 gange, mistede sin ene hånd og dræbte egenhændigt i

nærkamp den mand, der havde slået hendes søn ‘Umarah ihjel. Nasiba var en af

de kvinder, der slog ring om Profeten (fred med ham) for at forsvare ham mod

fjenden i slaget ved Uhud (…) Islams historiske og modige kvinder har vist vejen

dertil. Men er nutidens muslimske kvinder stærke nok til at følge den? (…).

296

Man kender til flere tidlige beretninger om kvinder, der aktivt tog del i væbnet jihad.

Disse er imidlertid blevet regnet som utraditionelle tapperhedshandlinger i den tidlige

islamiske skrift og tradition, og de var derfor typisk udeladt i den tidlige fortolkning af

kvinders position i jihad.

297

Derfor er det særligt interessant, at beretningerne ikke frem-

står som enkeltstående tapperhedshandlinger i den danske propaganda. Og et fokus på

fortællingerne om fortidens kvindelige krigere kan bidrage til et mere nuanceret syn på

den danske propagandas tiltrækningskraft. Det giver nemlig et indblik i, hvordan propa-

gandaen ikke kun rekrutterer til væbnet kamp med fundament i skriften, men også ved

at fremstille jihad som en bekæmpelse af og modstand mod stereotype opfattelser af

muslimske kvinder. Det giver også et indblik i, hvordan den militante propaganda poten-

tielt kan være tiltrækkende, fordi den tilbyder modfortællinger til opfattelsen af islam

som kvindeundertrykkende. Modfortællinger hvori positionen som kvindelig kriger ikke

kun fremstår som kilde til autenticitet, men også som kilde til en stærk selvidentitet og

(em)power(ment).

294

295

296

297

Ahmed, 1992.

Facebook-tekst fra dansk salafi-gruppe, 2012, tekst som i originaltekst.

C. D. Ness, “In the Name of the Cause: Women’s Work in Secular and Religious Terrorism.”

Studies in Conflict & Terrorism

28 (5), 2005, p. 353-373.

96 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

Af relevans herfor finder forskningen, at selvom kvinder ikke er unikke i deres moti-

vation til at tilslutte sig ekstremistiske grupper og deler flere ligheder med mænd, er

kvinder primært drevet af en religiøs ideologi, der opererer indenfor en kønsbestemt

ramme.

298

Mere specifikt fungerede diskrimination i kvindernes vestlige hjemlande især

som drivkraft i de kvindelige fremmedkrigeres beslutning om at tilslutte sig Islamisk

Stat.

299

Og en række studier inden for den kvindespecifikke litteratur finder også, at

kvindelige IS-sympatisørers motivation for at tilslutte sig gruppen var mere følelses-

ladet og drevet af personlige oplevelser såvel som en længsel efter følelsen af accept

og empowerment.

300

5.4

Vestlig feminisme og muslimsk søsterskab

Men ser vi mod den danske salafi-propaganda, der er blevet delt på sociale medier fra

2018 til midt 2021, er kaldet til væbnet jihad (næsten) væk, og den kvindespecifikke

propaganda er i stedet overvejende ikke-militant. Det kan blandt andet skyldes, at det

danske salafi-miljø har forandret sig det seneste årti. Flere kernepersoner fra det jihadi-

salafistiske miljø i Danmark har mistet livet i Syrien/Irak, og mens tidligere grupper er

opløst eller integreret i andre grupper, har eksisterende grupper fået en større skare

af følgere, og nye grupper er kommet til. Særligt interessant er det imidlertid, at selv

de grupper, der tidligere kaldte til væbnet kamp, og som stadig har fodfæste i miljøet,

også har omlagt deres online outreach til overvejende at være ikke-militant. Årsagen

hertil kan naturligvis være ændringer i religiøs overbevisning, men det kan også være

de store ændringer, der har været på den internationale jihadarena – herunder faldet

af kalifatet. Dertil kommer, at de seneste års initiativer mod online-radikalisering i høj

grad har skabt en bevidsthed om såvel som begrænsninger for, hvad der kan deles og

forblive på åbne SoMe-profiler.

Og ser vi nærmere på, hvad der mere bredt kendetegner den danske salafi-propaganda

målrettet kvinder fra 2018 til midt 2021, finder vi, at den i endnu højere grad end den

tidligere militante propaganda handler om at modpositionere sig Vestens syn på ’den

muslimske kvinde’. Især bygger propagandaen på en ekspliciteret kritik af Vestens

manglende tolerance over for muslimske kvinders ønske om at definere sig inden for

et konservativt religiøst paradigme. Og propagandaen kritiserer den vestlige, liberale

definition på frihed og Vestens opfattelsen af, at ligestilling er noget, alle kvinder ønsker.

Ifølge propagandaen ekskluderer Vesten hermed de kvinder, der ikke ønsker frihed

eller at udøve modstand mod konservative islamiske normer for bl.a. køn. Argumentet

i propagandaen bliver derfor, at muslimske kvinder anses som bagud og gammeldags

på grund af en fejlagtig opfattelse af, at der eksisterer et globalt kvindefællesskab, hvis

fælles mål er ’frihed’ og ’ligestilling’.

Den nyere salafi-propaganda målrettet kvinder præsenterer mere specifikt vestlig

feminisme som forkert og unødvendig, og den fortæller om islam som en ideologi og

praksis, der forankrer kvinders rettigheder. Og som alternativ til et globalt kvindefæl-

lesskab opsætter propagandaen rammerne for et religiøst søsterskab inden for islam.

Paradoksalt nok modpositionerer store dele af den ikke-militante, danske propaganda

sig den vestlige feminisme med feministiske argumenter. Flere af argumenterne i

propagandaen minder nemlig om den postkoloniale og antiracistiske feminisme, der

også sætter kvinders forskelle i fokus. Hér er det grundlæggende argument, at sociale

kategorier som køn, klasse og etnisk baggrund er gensidigt konstituerende både på det

298

299

300

M. Loken & A. Zelenz, “Explaining extremism: Western women in Daesh.” European Journal of International Security, 3 (1),

2018, p. 45-68.

Pearson & Winterbotham, 2017; Loken & Zelenz, 2018.

Pearson & Winterbotham, 2017; Pearson, 2018.

97 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

identitetsmæssige og det strukturelle niveau.

301

Det betyder, at man som individ aldrig

blot er kvinde, men at man altid også er klassemæssigt og etnisk placeret på en måde,

der har betydning for hvilke identiteter, der bliver mulige, vanskelige eller umulige.

Og mens det umiddelbart kan virke modstridende, at argumenterne i den salafistiske

propaganda minder om argumenter inden for dele af feminismen, er det ikke nødven-

digvis tilfældet. Denne del af feminismen stiller sig nemlig på minoritetskvinders side

og har tilmed fået fremgang i den offentlige debat de seneste år. Og ligesom den post-

koloniale og antiracistiske feminisme tilstræber den aktuelle danske propaganda at

afnaturalisere

logikken i hvid, vestlig feminisme. Det gøres blandt andet ved at kritisere

feminismen som en ideologi, der på bekostning af ikke-vestlige kvinder kæmper hvide

kvinders frihedskamp. Fælles for den aktuelle propaganda er således, at den i sin kritik

af vestlig feminisme og hvide privilegier adresserer identitetsproblematikker, som en

bred skare af – især unge - danske muslimer kan relatere til.

5.5

Moderskab og den næste generation

Men den ikke-militante, kvindespecifikke propaganda, der er blevet delt på sociale

medier fra 2018 til midt 2021, omhandler også især moderskab og kvindens position

som mor. Heri tildeles kvinder ansvaret for at føde og opdrage næste generation, og hun

hyldes for sit afgørende bidrag til videreførelsen af islam.

Denne position var også i høj grad til stede i den militante propaganda. Men i den mili-

tante propaganda var kvindens position som mor ofte centreret omkring væbnet jihad

og kvinders rolle som opdragere af den kommende generation af jihadkrigere. Og den

militante propaganda tildelte blandt andet kvinderne ansvaret for at ”føde løver af deen

ul haqq [sandhedens religion]”

302

og fremhævede, at ’søstre’ kunne støtte jihad ”ved at

opdrage løver, der vil kæmpe for denne Ummah!”

303

Og mens det kunne fremstå sådan, anser den militante propaganda på ingen måde

kvinders rolle som passiv eller ubetydelig. Tværtimod er det karakteristisk for den

danske, militante propaganda, at væbnet jihad beskrives som afhængig af kvinders ikke-

militante position som mor. Og den danske propaganda har hermed stærke ligheder til

den internationale jihadpropaganda som eksempelvis al-Qaedas, der også fremhævede

mødres afgørende rolle i opdragelsen af næste generation. Her har al-Qaeda-lederen

al-Zarqawi blandt andet hyldet kvinden for at være den, der ”opdrager sit barn ikke til at

leve, men til at kæmpe og derefter dø, så han kan leve og være fri”.

304

Og i tidlige publi-

ceringer som for eksempel

The Islamic Ruling

The Role of the Women in Fighting the

Enemies

opfordres kvinder også til at opmuntre børn til at deltage i væbnet kamp.

305

Men det er ikke kun al-Qaeda, der tapper ind i kvinders position som mor. Den online-

propaganda, som Islamisk Stat producerede under etableringen af deres selvudråbte

kalifat, havde også især kvinders moderskab som strategisk rekrutteringsståsted. Heri

kaldte gruppen kvinder til at tilslutte sig kalifatet med deres børn eller gøre

hijra

dertil

for at etablere familie.

306

Dette er i høj grad også tilfældet i den danske propaganda fra

den tid. En video delt på danske salafi-gruppers SoMe-profiler opfordrede for eksempel

kvinder til at drage mod Islamisk Stat i en henvisning til kalifatets børnevenlige rammer

301

302

303

304

305

306

K. Crenshaw, “Mapping the Margins: Intersectionality, Identity Politics, and Violence against Women of Color.”

Stanford Law Review

43 (6), 1991, p. 241–299.

Tekst-upload fra dansk salafi-gruppe, 2013, tekst som i originaltekst.

Tekstupload fra dansk salafi-gruppe, 2012, oversat fra engelsk.

Oversat fra engelsk, citeret i Winter & Mangolin, 2017.

Cook, 2007.

Smith & Saltman, 2015; Pearson & Winterbotham, 2016.

98 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

og børns omstillingsparathed. Videoen portrætterer to IS-mødres liv med idylliske klip

af børn, der leger i smukke naturområder af kalifatet. Og en af kvinderne fortæller,

hvordan børnene i starten skulle vænne sig til de nye omgivelser, men nu trives der: ”Jeg

tror, at børn hurtigt tilpasser sig. I begyndelsen var hun [datteren] lidt ulykkelig, men nu

er hun ok. Jeg tror, hun elsker det her. Hun elsker at være ude og at lege udendørs. Hun

er ok nu”.

307

Fælles for den militante del af den danske propaganda, der rekrutterede

kvinder til kalifatet, var, at dette blev gjort med en fortælling om, at ’kvinders jihad’

handler om mere end væbnet kamp - herunder moderskabet. Og den danske, militante

propaganda understregede konsekvent, at en stat - såvel som en ideologi mere generelt

- aldrig kan etableres uden kvinder.

Ifølge forskningen indtog mange kvinder også denne position med stolthed.

308

Og mens

antallet af fremmedkrigere i henhold til de officielle tal var på sit højeste i tredje kvartal

af 2013, var der også en stor stigning i forbindelse med proklamationen af alifatet i juni

309

2014. Særligt interessant er, at andelen af kvinder, der tilsluttede sig Islamisk Stat,

steg fra 15 % før proklamationen af kalifatet til 38 % i det første år efter.

310

For at forstå, hvorfor flere kvinder valgte at medbringe deres børn til et konfliktramt

område eller ønskede at etablere familie der, er det ifølge forskningen nødvendigt at

forstå den ære og styrke, der ligger i at forstå sig selv som så afgørende en del af

realiseringen af et længe ventet kalifat.

311

Flere studier finder også, at de kvinder, der

tilsluttede sig Islamisk Stat, især var motiveret af den idealistiske idé om at være nøgle-

aktører i opbygningen af et kalifat og bidrage til ekspansionen heraf.

Særligt relevant for dette kapitel motiveres kvinder også af ambitionen om at beskytte

og sikre en bedre fremtid for deres børn.

312

Og netop moderskabets naturlige beskytter-

trang er i høj grad også det, den danske, ikke-militante propaganda, der har mødt unge

mennesker på sociale medier de seneste år, tapper ind i. Her omhandler propagandaen

imidlertid hverken opdragelsen af kommende jihadkrigere eller kvinders rolle i ekspan-

sionen af Islamisk Stat. I stedet er den ikke-militante propaganda, der blev delt af de

danske salafi-grupper fra 2018 til midt 2021, overvejende centreret omkring ambitionen

om at beskytte sine børn mod (for stor) vestlig indflydelse. Og propagandaen opfordrer

kvinderne til at sikre deres børn en opdragelse i overensstemmelse med (specifikke

fortolkninger af) skriften og traditionen. Kalifatet beskrives i den sammenhæng som et

utopisk sted eller det ideelle samfund baseret udelukkende på islams skrift og tradition,

mens Vesten fremstår som et dystopisk skræmmebillede.

Den ikke-militante propaganda reflekterer især over vanskeligheder ved at opdrage

sine børn til en islamisk identitet i en vestlig kontekst. Og her tildeles kvinderne ansvaret

for at beskytte den næste generation mod ’ilden’, der ofte oversættes direkte til vestlige

værdier. Særligt interessant er, at den aktuelle, ikke-militante propaganda målrettet

kvinder i høj grad knytter til den samtidige kontekst inden for Danmarks rammer. Og

budskabet om at beskytte den kommende generation mod ’ilden’ skrives ofte ind i en

opfattelse af, at der eksisterer en politisk værdikamp mod islam i Danmark.

Men store dele af den ikke-militante propaganda omhandler også (ligesom den mili-

tante propaganda) de børn, der lever i Mellemøsten og Nordafrika. Her fremsættes

307

308

309

310

311

312

Video-upload fra dansk salafi-gruppe, 2014, oversat fra engelsk.

Saltman & Smidt, 2015; Pearson og Winterbotham, 2016; C. Hoyle, A. Bradford & R. Frenett, “Becoming Mulan? Female Western

Migrants to ISIS.”

Institute for Strategic Dialogue,

2015.

OSCE, 2019.

N. Malik & H. Rafiq, “Caliphettes: Women and the Appeal of Islamic State.”, 2015; Saltman & Smith 2015; Pearson og

Winterbotham 2016.

Malik & Rafiq, 2015; Saltman & Smith, 2015; Pearson & Winterbotham, 2016.

99 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

jerteskærende beretninger om børns liv og vilkår i verdens krigs- og konfliktzoner som

for eksempel Syrien/Irak, Palæstina, Afghanistan, Libanon, Yemen og Sudan. Denne del

af propagandaen er især præget af brutale billeder af døde børn, og den internationale

situation præsenteres med fortællinger om Vestens ansvar og manglende indgriben.

Den nyeste propaganda sætter især fokus på situationen i fangelejrene al-Hol og al-Roj,

der ligger i de kurdisk-kontrollerede områder af Syrien, og hvor 90 % er kvinder og

børn.

313

Af særlig relevans herfor er, at forudsætningen for, at en propaganda skaber resonans,

blandt andet er, at den formår at spille på eksisterende følelser af frygt og angst hos

modtageren og omformulerer dem til vrede.

314

Her er det en præmis, at problemstil-

lingerne holdes enkle, og at fortællingerne er bygget op om klare modsætninger og et

tydeligt skel mellem ’os’ og ’dem’. Formålet med denne fremstilling er blandt andet, at

individet får et klart defineret mål, som frustrationen og vreden kan rettes imod.

315

i den danske, aktuelle propaganda er det i høj grad Vesten såvel som den danske stat.

Og mens det er en afgørende pointe, at salafistiske miljøer ikke generelt kan ligestilles

med ekstremisme, er spørgsmålet, hvorvidt salafi-propaganda, der ikke kan kategori-

seres som militant, i nogle tilfælde alligevel kan bidrage til en radikaliseringsproces og

i sidste ende skabe en handletrang, selv i de tilfælde, hvor det ikke har været intenti-

onen hos afsenderen af propagandaen, og hvor militante handlinger ikke nødvendigvis

billiges af den specifikke gruppe.

5.6

Opsummering og konklusion

Mens forskningen i høj grad har beskæftiget sig med mænds radikaliseringsmønstre og

veje ind i ekstremistiske miljøer, vides der væsentligt mindre om kvinderne. Og selv om

sociale medier spiller en stadig mere central rolle i islamistiske gruppers kvindespeci-

fikke rekrutteringsstrategi, er studier af kvindespecifik propaganda på sociale medier

få. Herunder mangler vi viden om den online-propaganda, der er målrettet kvinder, og

vi overser afgørende nuancer i det forebyggende arbejde.

Dette kapitels formål var derfor at stille skarpt på den kvindespecifikke rekrutterings-

propaganda delt af salafi-grupper med base i Danmark på deres alment tilgængelige

SoMe-profiler i en diskussion af dens karakter og udvikling over de seneste ti år (2011-

2021). Kapitlet fandt, at den kvindespecifikke propaganda har ændret sig over tid, og

mens den propaganda, der florerede på sociale medier fra 2011 til og med 2017 (også)

bestod af militante budskaber, er den propaganda, der er blevet delt de senere år frem til

midt 2021, overvejende ikke-militant. Kapitlet diskuterede i forlængelse heraf, hvordan

ikke-militant propaganda (også) kan tjene som dynamik i radikaliseringsprocesser, og

hvordan viden on den aktuelle kvindespecifikke propaganda kan stille det danske fore-

byggelsesarbejde endnu stærkere.

Kapitlet præsenterede indledningsvist, hvordan den militante del af den danske propa-

ganda tidligere kaldte kvinder til væbnet jihad gennem referencer til traditionelle

fortolkninger af skriftens retningslinjer for ’defensiv jihad’. Her demonstrerede kapitlet,

hvordan væbnet jihad bliver præsenteret som en pligt for kvinder, når islam er under

angreb. Kapitlet demonstrerede også, hvordan den militante propaganda opfordrer nuti-

dens kvinder til at gå i fodsporene af de kvindelige krigere, der på profetens tid forsva-

rede islam på slagmarken. Beretningerne om fortidens kvindelige krigere adresserer

313

314

315

CTA, 2020; FE, 2020.

J. Richards, ”Propaganda i en ekstremistisk sammenhæng”, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, 2019;

Ahmed 2014.

Richards, 2019; Ahmed, 2014.

100 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

især et (oplevet) vestligt syn på muslimske kvinder som undertrykte og mandsdomi-

nerede. Herved bliver jihad ikke kun fremstillet som et forsvar for islam, men også

en bekæmpelse af og modstand mod stereotype opfattelser af muslimske kvinder. Og

igennem fortællinger om fortidens kvindelige krigeres voldsparathed og handlekraft

opsætter propagandaen modfortællinger til opfattelsen af islam som kvindeundertryk-

kende. Positionen som kvindelig kriger fremstår således som en pligt såvel som kilde til

en stærk selvidentitet og (em)power(ment).

Kapitlet så efterfølgende på den propaganda, der har mødt de unge på sociale medier

de seneste år indtil midt 2021. Her er det eksplicitte kald til væbnet jihad (næsten)

væk, og propagandaen er i endnu højere grad end den tidligere, militante propaganda

centreret omkring Vestens manglende tolerance over for muslimske kvinders ønske

om at definere sig inden for et konservativt religiøst paradigme. Den nyere propa-

ganda beretter især om en politisk hetz mod ’den muslimske kvinde’ og oplevelsen

af en statslig bekrigelse af muslimer og islam i Danmark. Disse diskussioner placeres

inden for emner som (anti)feminisme, søsterskab og kvindens rolle som mor, og der

kaldes til modstand mod det, der opleves som et angreb på muslimsk identitet. Dertil

kommer, at den aktuelle propaganda også i høj grad bygger på fortællinger om Vestens

(herunder Danmarks) manglende handling overfor de muslimske kvinder og børn, der

lever i Mellemøsten og Nordafrikas krigs- og konfliktzoner. Og kapitlet argumenterede

for, at den aktuelle, ikke-militante propaganda herved favner langt bredere og adres-

serer langt flere end et kald til væbnet jihad i Mellemøsten.

Et presserende spørgsmål blev således, hvorvidt propaganda, der ikke kan kategori-

seres som militant, i nogle tilfælde alligevel kan tjene som dynamik i radikaliserings-

processer. Som demonstreret i rapporten lægger den ikke-militante propaganda, som

er blevet delt de seneste år op til midt 2021, sig tidsmæssigt i forlængelse af en periode,

hvor eksplicitte militante kald i høj grad fandt sted. Og den ikke-militante propaganda

trækker på nogle af de samme narrativer som den militante – særligt i fortællingen

om, at islam er under (ideologisk) angreb og i sit kald til modstand mod dette og til

forsvar af islam. Hermed kan propagandaens modtager potentielt ende med at opfatte

sig selv som værende i en forsvarsposition mod samfundet i sådan en grad, at den

ikke-militante propaganda på samme måde som den militante propagandas kald kan

skabe en følelsesmæssig handletrang. Selv i de tilfælde, hvor det ikke har været propa-

gandaens budskab, og hvor militante handlinger ikke billiges af den specifikke gruppe.

Men hvad betyder det for det forebyggende arbejde? Som fremhævet gennem rapporten

er det en kombination af faktorer på individ-, gruppe- og samfundsniveau, der drager

individer ind i ekstremistiske miljøer. Den danske salafi-propaganda – militant såvel

som ikke-militant – placerer sig i sin online rekrutteringsstrategi på alle tre niveauer.

Imidlertid adskiller den ikke-militante propaganda sig fra den militante ved i endnu

højere grad at omhandle identitetsproblematikker og tappe ind i emner som følelsen af

social eksklusion og oplevet diskrimination eller decideret bekrigelse af islams ideologi.

Særligt relevant herfor viser forskningen, at en følelse af manglende tilhørsforhold er

blandt de afgørende drivkræfter i radikaliseringsprocesser.

316

Nyere forskning udført

under COVID-19 finder også, at religion kan fungere som tilflugtssted i tider med krise.

317

Dertil kommer, at oplevelsen af at høre til et fællesskab er en af de mest velkendte

årsager til, at et individ tilslutter sig et ekstremistisk miljø.

316

317

L. Lindekilde & P. Bertelsen, “Voldelig transnational aktivisme: Islamisk Stat, foreign fighters og radikalisering.”

Dansk

Sociologi

26 (4), 2016, p. 29–51; L. Lindekilde, P. Bertelsen & M. Stohl, “Who Goes, Why, and With What Effects: The Problem

of Foreign Fighters from Europe.”

Small Wars & Insurgencies

27 (5), 2016, p. 858–877; A. S. Hemmingsen,

The Attractions of

Jihadism-An Identity Approach to Three Danish Terrorism Cases and the Gallery of Characters around Them.

Ph.d.-afhandling,

Københavns Universitet, 2010; Wiktorowicz 2005.

PRC, 2020.

101 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

Denne rapports andet argument blev derfor, at forskningen såvel som det forebyggende

arbejde vil stå endnu stærkere, hvis den stadigt dominerende antagelse af, at det over-

vejende er krigsvideoer og voldspropaganda, der har radikaliserings- og mobiliserings-

potentiale, blev erstattet af en bredere forståelse af online-radikaliseringsprocesser,

der også tager højde for ikke-militante budskabers stærke tiltrækningskraft.

Mens den nuværende såvel som de foregående handlingsplaner for forebyggelse og

bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme unægteligt har mange styrker, har de

et yderst begrænset fokus på kvinder. Og Danmark har ingen forebyggelsesinitiativer,

der specifikt er målrettet kvinder. Dertil kommer, at forskningen på trods af et øget

fokus herpå stadig mangler viden om kvinder og køn i jihadismen. Som dette kapitel

viser, har køn imidlertid en central plads og åbenbar funktion i ideologi, såvel som

praktiske former for rekruttering. Kapitlet argumenterer sidst, men ikke mindst for en

større forståelse af kvinders aktive deltagelse i ekstremistiske miljøer – herunder en

større forståelse af den kvindespecifikke jihad-propagandas rekruttering af kvinder

– med henblik på at skabe en mere kompleksitetssensitiv tilgang til forebyggelse af

radikalisering og ekstremisme i dag. Strategier, politikker og programmer, der mangler

et kønsspecifikt fokus, vil nemlig overse kønsspecifikke forskelle, der kan have afgø-

rende betydning for deres arbejde. Dette kræver som udgangspunkt en erkendelse af,

at mens mænd overvejende besætter de militante positioner i jihad, spiller kvinder også

afgørende roller i ekstremistiske organisationer – herunder ikke mindst i deres online

propaganda.

102 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

5.7

Litteraturliste

Ahmed, L. (1992).

Women and Gender in Islam: Historical Roots of a Modern Debate

. Yale University Press

Ahmed, S. (2004).

The Cultural Politics of Emotion.

Edinburgh University Press

Askanius, T. (2021). “Women in the

Nordic Resistance Movement

and their online media practices: between

internalised misogyny and embedded feminism”. Feminist Media Studies

Banks, C. (2019). “Introduction: Women, Gender, and Terrorism: Gendering Terrorism”.

Women & Criminal

Justice

29 (4-5)

Brown, K. E. (2020).

Gender, Religion, extremism.

Oxford University Press

Cook, D. (2007).

Martyrdom in Islam.

Cambridge University Press

Cook, J. (2020).

A woman’s place

US Counterterrorism Since 9/11

. Oxford University Press

Crenshaw, K. (1991). “Mapping the Margins: Intersectionality, Identity Politics, and Violence against Women of

Color”.

Stanford Law Review

43 (6)

CTA. (2018).

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

. Center for Terroranalyse

CTA. (2020).

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

. Center for Terroranalyse

FE. (2020).

Efterretningsmæssig risikovurdering.

Gentry, C. E. (2012). “Thinking about Women, Violence, and Agency”.

International Feminist Journal of Politics

14 (1)

Hegghammer, T. (2008a). “Islamist violence and regime stability in Saudi Arabia”. International Affairs 84 (4)

Hegghammer, T. (2008b). “Abdallah Azzam, the Imam of Jihad.” I: G. Kepel & J. Milelli (red.), Al Qaeda in its own

Words.

The Belknap Press of Harvard University Press

Hegghammer, T. (2011). “The Rise of Muslim Foreign Fighters: Islam and the Globalization of Jihad”.

International Security

35 (3)

Hegghammer, T. (2013a). “Should I Stay or Should I Go? Explaining Variation in Western Jihadists’ Choice

between Domestic and Foreign Fighting”.

American Political Science Review

107 (1)

Hegghammer, T. (2013b). “The recruiter’s dilemma: Signalling and rebel recruitment tactics”.

Journal of Peace

Research

50 (1)

Hegghammer, T. (2017).

Jihadi Culture.

Cambridge University Press

Hegghammer, T. (2020).

The Caravan.

Cambridge University Press

Hemmingsen, A. S. (2010).

The Attractions of Jihadism-An Identity Approach to Three Danish Terrorism Cases

and the Gallery of Characters around Them

. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet

Hoyle, C., A. Bradford & R. Frenett. (2015). “Becoming Mulan? Female Western Migrants to ISIS”. Institute for

Strategic Dialogue

Jacobsen, S. J. (2016). “Mother, martyr wife or

mujahida:

‘The Muslim Woman’ in Danish Online Jihadi-

Salafism”.

Tidsskrift for Islamforskning

10 (1)

Jacobsen, S. J. (2019). “Calling on Women: Female-Specific Motivation Narratives in Danish Online Jihad

Propaganda”.

Perspectives on Terrorism

13 (4)

Jacobsen, S. J. (2020).

Kvindespecifik jihadpropaganda - Subjektspositioner, motiveringsnarrativer og mobi-

liseringspotentiale: En undersøgelse af diskursive praksisser, materialitet og følelser i dansk online jihadi-

salafisme. Ph.d.-afhandling. Roskilde Universitet

Klausen, J. (2015). “Tweeting the Jihad: Social Media Networks of Western Foreign Fighters in Syria and Iraq”.

Studies in Conflict & Terrorism

38 (1)

Lahoud, N. (2014). “The Neglected Sex: The Jihadis’ Exclusion of Women from Jihad”.

Terrorism and Political

Violence

26 (5)

Latif, M., K. Blee, M. DeMichele & P. Simi. (2020). “Do White Supremacist Women Adopt Movement Archetypes

of Mother, Whore, and Fighter?”. Studies in Conflict & Terrorism

Lindekilde, L. & P. Bertelsen. (2016). “Voldelig transnational aktivisme: Islamisk Stat, foreign fighters og

radikalisering”. Dansk Sociologi 26 (4)

Lindekilde, L., P. Bertelsen & M. Stohl. (2016). “Who Goes, Why, and With What Effects: The Problem of Foreign

Fighters from Europe”. Small Wars & Insurgencies 27 (5)

Loken, M. & A. Zelenz. (2018). “Explaining extremism: Western women in Daesh”.

European Journal of

International Security

3 (1)

Malik, N. & H. Rafiq. (2015). Caliphettes: Women and the Appeal of Islamic State. Quilliam foundation

Margolin, D. (2016). “A Palestinian Woman’s Place in Terrorism: Organized Perpetrators or Individual Actors?”.

Studies in Conflict and Terrorism

39 (10)

Maher, S. (2016). Salafi-Jihadism: The History of an Idea. Oxford University Press

Melegrou-Hitchens, A. (2020).

Incitement.

Harvard University Press

103 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 5

Ness, C. D. (2005). “In The Name of the Cause: Women’s Work in Secular and Religious Terrorism”.

Studies in

Conflict & Terrorism

28 (5)

OSCE. (2019).

Understanding the Role of Gender in Preventing and Countering Violent Extremism and

Radicalization That Lead to Terrorism

. Organization for Security and Co-operation in Europe Vienna

Pearson, E. (2015). “The Case of Roshonara Choudhry: Implications for Theory on Online Radicalization, ISIS

Women, and the Gendered Jihad”. Policy & Internet

Pearson, E. (2018).

Why Men Fight and Women Don’t: Masculinity and Extremist Violence

. Tony Blair Institute

for Global Change

Pearson, E. (2020). “Gendered Reflections? Extremism in the UK’s Radical Right and al-Muhajiroun Networks”.

Studies in Conflict & Terrorism

Pearson, E. & E. Winterbotham. (2017). “Women, Gender and Daesh Radicalisation”.

The RUSI Journal

162 (3)

Peters, R. (2004).

Jihad i klassisk og moderne islam.

Forlaget Vandkunsten

Pew Research Center. (2020). “Most Americans Say Coronavirus Outbreak Has Impacted Their Lives”. Pew

Research Center

Richards, J. (2019).

Propaganda i en ekstremistisk sammenhæng.

Nationalt Center for Forebyggelse af

Ekstremisme

Saltman, E. M. & M. Smith. (2015). Till Martyrdom do Us Part – Gender and the ISIS Phenomenon. Institute for

Strategic Dialogue

Speckhard, A. (2015). “Female terrorists in ISIS, al Qaeda and 21rst century terrorism”.

Trends Research

Speckhard, A. (2016). “Brides of ISIS: The Internet seduction of Western females into ISIS”.

Homeland Security

Today

13 (1)

Topal, M. K. (2021).

Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK - Et kønsreflekteret perspektiv. Ph.d.-

afhandling. Roskilde Universitet

Von Knop, K. (2007). “The Female Jihad: Al Qaeda’s Women”. Studies in Conflict & Terrorism 30 (5)

Wiktorowicz, Q. (2005). Radical Islam Rising: Muslim Extremism in the West. Rowman & Littlefield, Publishers,

Inc.

Wiktorowicz, Q. (2006). “Anatomy of the Salafi Movement”. Studies in Conflict & Terrorism 29

Winter, C. & D. Margolin. (2017). “The Mujahidat dilemma: Female Combatants and the Islamic State”.

CTC

SENTINEL

10 (7)

Winterbotham, E. (2020).

What Can Work (And What Has Not Worked) in Women-Centric P/CVE Initiatives

Royal United Services Institute for Defence and Security Studies

104 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 6

Fempolitikredseserfaringer

medbekymringerfor

radikaliseringrelaterettil

militantislamisme

MalikLarsen

Fuldmægtig ved Nationalt Center for

Forebyggelse af Ekstremisme

MagnusRanstorp

Strategisk rådgiver (CTSS)

ved Försvarshögskolan

105 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

6.1

Indledning

I Danmark spiller landets 12 politikredse en afgørende rolle i forebyggelsen af radi-

kalisering og ekstremisme. Gennem de lokale kriminalpræventive samarbejdsfora,

infohusene, samarbejder kredsene med kommuner og andre relevante aktører om

vurderinger af radikaliseringsbekymringer for konkrete borgere, ligesom behovet for

eventuelle forebyggende indsatser koordineres. Både vurderinger og indsatser har i

denne sammenhæng et fokus på såvel sikkerhed som trivsel. Efter en overordnet

distinktion mellem bekymringer relateret til forskellige typer af ekstremisme lægges

der i infohusenes praktiske arbejde kun i begrænset omfang op til yderligere skelnen

mellem forskellige ideologiske underkategorier. I forlængelse heraf opererer politi-

kredsene i forebyggelsesarbejdet generelt ikke med begreberne “salafisme” eller

“jihadi-salafisme”, men sidstnævnte vil falde under den overordnede kategori “militant

slamisme”.

Til dette kapitel har det derfor ikke været meningsfuldt at spørge ind til erfaringer med

udfordringer relateret specifikt til salafisme og jihadi-salafisme. I stedet er der blevet

spurgt ind til erfaringer med tendenser og udfordringer i forbindelse med bekymringer

for radikalisering, som potentielt kunne udvikle sig i retning af militant islamisme. I rela-

tion til rapportens fokus på såvel salafisme som jihadi-salafisme adresserer nærvæ-

rende kapitel dermed både et smallere og bredere fænomen. Smallere, fordi bekymring

for radikalisering og ekstremisme kun er én blandt en række potentielle udfordringer

relateret til salafisme, og bredere, fordi bekymringer for radikalisering relateret til mili-

tant islamisme kan være af mange andre typer end jihadi-salafistisk, da militant isla-

misme af Center for Terroranalyse (CTA) bredt defineres som “islamistisk ideologi, der

legitimerer anvendelse af vold for at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål”.

318

Erfaringerne, som præsenteres i dette kapitel, er indsamlet gennem interview med

medarbejdere i fem lokale politikredse om deres oplevelser og indtryk fra det daglige

arbejde med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Kapitlet beskriver dermed

hverken den aktuelle situation med militant islamisme i politikredsene eller de risici

og trusler, som udgår derfra, da det er Politiets Efterretningstjeneste, der udarbejder

trusselsvurderinger. I stedet giver kapitlet et indblik i, hvilken betydning en række aktu-

elle tendenser og udfordringer har for politiets praktiske forebyggelsesarbejde. Inter-

viewene peger på en række aktuelle udfordringer for den praktiske forebyggelse, som

både underbygges og perspektiveres af beskrivelser fra CTA’s seneste to trusselsvur-

deringer (2021 og 2022).

6.2

Metode

Undersøgelsen af politiets erfaringer har fra begyndelsen været metodisk udfordret

på to fronter. For det første har undersøgelsens timing været påvirket af coronapande-

mien, der betød, at politiets ressourcer kun tillod et begrænset undersøgelsesdesign.

Forskellige løsningsmodeller blev diskuteret, men da en bredere spørgeskemaunder-

søgelse i stil med rapportens andre kapitler om kommunernes og Kriminalforsorgens

erfaringer ikke var en mulighed, blev det besluttet, at undersøgelsen skulle bygge på

et begrænset antal interview med udvalgte medarbejdere i udvalgte politikredse angå-

ende forebyggelsesarbejdet. Rigspolitiet hjalp i denne forbindelse med at udpege rele-

vante interviewpersoner.

For det andet har undersøgelsen været udfordret af, at politiet generelt ikke anvender

begreberne “salafisme” og “jihadi-salafisme”. Jihadi-salafisme kan tænkes som en

underkategori til militant islamisme, men da politiets arbejde med bekymringer for

318

Center for Terroranalyse 2022, 8.

106 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

radikalisering kun i begrænset omfang lægger op til differentieringer mellem forskel-

lige teologiske strømninger indenfor militant islamisme – samt at det i det praktiske

forebyggelsesarbejde kan være både vanskeligt og unødvendigt at skelne – blev det

undervejs tydeligt, at der af hensyn til sammenlignelighed på tværs af interviewene

var behov for at vinkle undersøgelsen anderledes end oprindeligt antaget. Frem for

et fokus på udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme bredt set, blev det i

stedet besluttet at fokusere mere snævert på erfaringer fra arbejdet med bekymringer

for radikalisering relateret til militant islamisme. Radikalisering defineres af CTA som

“En dynamisk proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelse af vold til

at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål”.

319

Kapitlet peger på en række aktuelle

tendenser og udfordringer af relevans for politiets forebyggelsesarbejde, men undgår

beskrivelser af omfang, da sådanne på baggrund af det begrænsede antal interview

ville fremstå for usikre og risikere at være misvisende.

Kapitlet bygger på fem semistrukturerede interview

320

med medarbejdere hos

henholdsvis Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Fyns Politi, Københavns Vestegns

Politi og Københavns Politi, som alle er foretaget i september og oktober 2021. De fem

politikredse – ud af i alt 12 – er udvalgt på baggrund af en forventning om erfaringer

med at arbejde forebyggende med radikalisering relateret til militant islamisme

321

samt

et ønske om at sikre en geografisk spredning i indsamlingen af empiri. Interviewperso-

nerne i de pågældende politikredse var enten forebyggelsestovholdere eller efterret-

ningsanalytikere i deres respektive politikredse. Ved to interview var én interviewperson

til stede, mens der i to andre tilfælde deltog to interviewpersoner. I et femte interview

deltog fem personer.

Interviewene med medarbejderne i de fem politikredse tog deres udgangspunkt i en

interviewguide, der havde til formål at komme omkring blandt andre følgende temaer:

Hvilke tendenser og udfordringer fremstår i øjeblikket mest fremtrædende i forbin-

delse med radikaliseringsbekymringer relateret til militant islamisme? Hvordan ser

bekymringshenvendelser relateret til militant islamisme ud i dag, herunder også

sammenlignet med tidligere? Findes der bestemte mønstre i forhold til eksempelvis

gruppedynamikker eller lokationer, som træder frem på tværs af lokale radikaliserings-

bekymringer?

Rammerne for, hvad der kunne adresseres i interviewene, var naturligt begrænset af

bestemte emners fortrolige karakter. Der har med andre ord været forhold, som ikke

har kunnet deles under interviewene. Af hensyn til tavshedspligt om politiets operative

arbejdsmetoder og konkrete sager har undersøgelsen ikke berørt disse områder, men

alene forsøgt at få et generelt indblik i tendenser og udfordringer. Kapitlet har været

sendt til gennemsyn hos Rigspolitiet samt de fem respektive politikredse, som der er

gennemført interview med medarbejdere fra. I udviklingen af undersøgelsens design

har forfatterne desuden løbende rådført sig med en efterretningsanalytiker hos en af

politikredsene. Ansvaret for beskrivelserne i kapitlet hviler dog alene på forfatterne.

6.3

Om arbejdet med bekymringshenvendelser

For politikredsene begynder bekymringer for radikalisering typisk som henvendelser,

der kan komme til politiet ad mange forskellige veje, heriblandt fra borgere, kommuner,

uddannelsesinstitutioner, andre politikredse og andre myndigheder. Den indledende

henvendelse om bekymring undersøges derefter nærmere for at kvalificere, om

319

320

321

Center for Terroranalyse 2022, 6.

Bryman 2012, 471.

“De fysiske militant islamistiske miljøer findes hovedsageligt i og omkring København, Aarhus og Aalborg samt på Fyn”

(Center for Terroranalyse 2021, 22).

107 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

ekymringen er substantiel eller omhandler andet end radikalisering. Den danske fore-

byggelsesmodel er i høj grad bygget op om infohussamarbejdet, der udgør et tværfag-

ligt forum, hvor repræsentanter fra det lokale politi, den lokale kommune og evt. andre

relevante myndigheder såsom psykiatrien i samråd diskuterer og vurderer bekym-

ringshenvendelser.

322

Infohussamarbejdets formål er at understøtte den tidlige indsats

og sikre, “at personer i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv

identificeres rettidigt med henblik på forebyggelse”.

323

I dette arbejde vil man ofte anvende “Vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring

for ekstremisme”,

324

der er udviklet til at understøtte en grundig analyse og ensartet

systematik på tværs af landets infohuse. Vurderingsværktøjet afspejler tilgangen i den

danske forebyggelsesindsats, hvor fokus rettes mod såvel trivsel som sikkerhed. Vurde-

ringsværktøjet lægger op til en holistisk vurdering af personen, der er udtrykt bekym-

ring for, ved at inddrage både ressourcer, trivsel og risiko i form af oplysninger om

personlighedsfaktorer, psykisk sårbarhed, familie og netværk, uddannelse og beskæf-

tigelse, bekymrende overbevisninger og retorik, voldsparathed, kriminalitetshistorik og

bekymrende socialisering. Tilsammen skal dette bidrage til en helhedsorienteret vurde-

ring af bekymringshenvendelsen. Som udgangspunkt lægger vurderingsværktøjet kun i

begrænset omfang op til at skelne mellem forskellige ideologiske underkategorier som

venstreekstremisme, højreekstremisme og militant islamisme.

Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at antallet af indkomne bekymringer ikke

nødvendigvis afspejler det faktiske niveau af udfordringer, da bekymringsindberetning

ikke alene afhænger af dette, men også kan påvirkes af andre faktorer, herunder af

konkrete begivenheder og hvor stor den aktuelle opmærksomhed på radikalisering er.

Under coronapandemien havde flere interviewpersoner for eksempel oplevet et gene-

relt fald i henvendelser, som ifølge nogle muligvis kunne tilskrives begrænset kontakt

internt imellem borgere og mellem borgere og myndigheder. På trods af landets løbende

genåbning berettede flere interviewpersoner om, at de fortsat modtager færre bekym-

ringer end tidligere. Omvendt nævnte bestemte interviewpersoner, at man modtog

markant flere henvendelser i perioden efter drabet på den franske skolelærer Samuel

Paty i oktober 2020, hvor Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste og Nationalt Center

for Forebyggelse af Ekstremisme sammen opfordrede undervisningssektoren til i en

afgrænset periode at skærpe sin opmærksomhed. Sådanne fluktueringer understreger,

at kvaliteten af infohussamarbejdet ikke alene kan sikres gennem de kompetencer, som

sidder med omkring bordet, men i lige så høj grad af den information, som infohuset

får adgang til gennem konkrete henvendelser. Hvis ikke infohuset modtager de rette

bekymringer, følger det logisk, at det heller ikke har mulighed for at behandle og kvali-

ficere disse bekymringer.

6.4

Tendenser og udfordringer i forebyggelsesarbejdet

I interviewene optrådte en række fælles oplevelser af tendenser og udfordringer i forbin-

delse med arbejdet med bekymringer for radikalisering og ekstremisme. Det betød ikke,

at alle temaer optrådte i alle interview, eller at de pågældende interviewpersoner ople-

vede dem på samme vis eller i samme udstrækning. Men de temaer, som præsenteres

i de kommende afsnit, var særligt fremtrædende hos interviewpersonerne bredt set og

tegner samlet et billede af, at forskellige udviklinger de sidste cirka fem år har medført

markante ændringer i, hvordan det konkrete forebyggelsesarbejde udfolder sig. Det kan

322

323

324

For mere information om infohussamarbejdet se

https://stopekstremisme.dk/tilbud-og-vaerktojer/samarbejdsmodel-for-

infohuse-og-vejledning-om-udveksling-af-personoplysninger.

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme 2020, 7.

For mere information om Vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for ekstremisme se

https://stopekstremisme.dk/

tilbud-og-vaerktojer/vurderingsvaerktoj-1.

108 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

være vanskeligt at vurdere, hvad som driver bestemte udviklinger, men interviewene

peger på, at ændringer i forhold til konflikten i Syrien samt coronapandemien har haft

en vis betydning. Udviklingerne fører samtidig bestemte udfordringer med sig, når de

fordrer løbende justeringer af det etablerede arbejde.

CTA har i deres årlige udgivelser

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

fra 2021

og 2022 påpeget mange af de samme tendenser og udfordringer, som kom frem i

interviewene. Hvor CTA’s trusselsvurderinger imidlertid adresserer udviklingerne i de

ekstremistiske miljøer og sådannes betydninger for terrortruslen, bidrager dette kapitel

med viden om, hvad udviklingerne betyder og har af konsekvenser for politiets prak-

tiske forebyggelsesarbejde. De følgende temaer er udtryk for interviewpersonernes

oplevelser fra deres daglige arbejde med bekymringshenvendelser og afspejler ikke

statistiske opgørelser.

6.4.1

Udfordringerforbundetmedøgetsikkerhedsbevidsthedhosmiljøerne

I CTA’s trusselsvurdering fra 2022 beskrives det, hvordan “Der hersker en betydelig grad

af sikkerhedsbevidsthed blandt personer med militant islamistiske sympatier. Dette gør

sig gældende i både de fysiske miljøer og i de virtuelle interessefællesskaber. Billigelse

af volds- og terrorhandlinger samt opbakning til fx IS [Islamisk Stat] og AQ [al-Qaeda]

sker som regel i lukkede forsamlinger eller indirekte gennem brug af indforståede refe-

rencer”.

325

Denne sikkerhedsbevidsthed har ifølge flere af interviewpersonerne også

betydning for den lokale forebyggelsesindsats ved, at henvendelser om bekymringer

ofte kan fremstå mindre håndgribelige end tidligere, ligesom mulighederne vanskelig-

gøres for at aflæse mønstre i forhold til bekymrende gruppedynamikker, lokationer og

aktiviteter, der kan være en støtte i kvalificeringen af den enkelte bekymring.

Nogle interviewpersoner berettede om, hvordan det tidligere som oftest var muligt at

knytte forskellige bekymringshenvendelser sammen ved, at de pågældende personer

kom i de samme sociale kredse, men at dette sjældnere var tilfældet i dag. I stedet

var oplevelsen, at bekymringshenvendelser oftere angår personer uden åbenlys tilknyt-

ning til bestemte grupper. Ifølge de samme interviewpersoner er det vanskeligere i dag

end for bare få år siden at se mønstre i hvilke boligområder eller samlingssteder, som

personer, for hvem man er bekymret, mødes i og omkring. Flere interviewpersoner gav

desuden udtryk for, at åbne og synlige aktiviteter i dag sjældent indeholder bekymrende

træk i sig selv, da der udadtil ofte vil være tale om arrangementer af social karakter.

Mistanke om radikalisering kan derimod opstå ved, at man fra et forebyggelsesper-

spektiv er bekymret for såvel arrangører som deltagere i forhold til rekruttering til

militante islamistiske miljøer. Ifølge nogle interviewpersoner kan coronapandemien

samtidig have betydet, at megen aktivitet forskydes fra gader, foreninger og andre

væresteder til både åbne og lukkede digitale platforme, hvilket gør, at situationen ifølge

nogle i dag opleves markant anderledes end før nedlukningen af landet.

Ligesom antallet af bekymringshenvendelser kan påvirkes af konkrete begivenheder og

den aktuelle opmærksomhed på radikalisering, kan de ovenstående udviklinger formo-

dentligt også have en indvirkning på, hvorvidt og hvornår borgere og fagprofessionelle i

første omgang bliver opmærksomme på bekymrende adfærd. Dermed kan den stigende

sikkerhedsbevidsthed også udgøre en udfordring for politiet og infohussamarbejdet i

forhold til at modtage de rette bekymringshenvendelser.

325

Center for Terroranalyse 2022, 13.

109 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

6.4.2

Udfordringerforbundetmedkriminalitetogbekymringforterrorfinansiering

Gennem særligt første del af 2010’erne udgjorde personers udrejse til konfliktzonen i

Syrien og Irak en markant udfordring for den lokale forebyggelsesindsats i Danmark.

326

Fra og med 2017 ophørte denne trafik imidlertid,

327

hvilket har betydet, at interviewper-

sonerne i dag har rettet deres fokus mod primært andre bekymringstegn end udrejse.

Iblandt disse er forskellige former for kriminalitet og økonomisk svindel udført af

personer, for hvem der foreligger en bekymring for radikalisering. Typen af kriminalitet

varierer fra almindelig berigelseskriminalitet såsom indbrud til forskellige former for

økonomisk svindel. Den økonomiske svindel kan for eksempel bestå af socialt bedra-

geri, hvor man over for myndighederne angiver, at man er arbejdsløs, samtidig med at

man arbejder sort. Der kan også være tale om mere systematisk økonomisk krimina-

litet i form af momssvindel, leasingkarruseller eller hvidvaskning af penge.

Udover at kriminalitet i sig selv er bekymrende, gav flere interviewpersoner udtryk for

en frygt for, at de ulovligt erhvervede midler kunne ende som finansiering af personer,

netværk og organisationer i udlandet med en militant islamistisk ideologi. I deres trus-

selsvurdering fra 2021 skriver CTA om terrorfinansiering, at “Det er CTA’s vurdering, at

intentionen blandt personer i Danmark om at yde finansiering til militant islamistiske

grupper ikke er aftaget”, samt at “Netværkenes vidt forgrenede karakter øger sandsyn-

ligheden for, at omfanget af terrorfinansiering i fremtiden kan stige”.

328

Sådanne bekym-

ringer genkendte interviewpersonerne fra deres lokale forebyggelsesarbejde.

CTA har desuden i 2022 vurderet, “at det kan skærpe truslen, hvis personer, der påvirkes

af militant islamistisk propaganda, samtidig er tilknyttet kriminelle miljøer med en høj

grad af voldsparathed og adgang til våben”.

329

I forhold til kombinationen af bekymring

for radikalisering og tilknytning til kriminelle miljøer var interviewpersonernes erfa-

ringer forskellige. Nogle steder i landet fremstod sådanne udfordringer ikke fremtræ-

dende, mens det andre steder blev betragtet som det, der vakte størst bekymring rent

sikkerhedsmæssigt.

6.4.3

Bekymringermedetelementafradikaliseringonlineudfordreristigendegrad

I forebyggelsesindsatsen i Danmark har man længe været opmærksom på den stigende

rolle, som internettet og fællesskaber online har fået i relation til radikalisering og

ekstremisme.

330

Interviewene med medarbejderne i de fem politikredse bekræfter

denne generelle udvikling, som ifølge flere af interviewpersonerne syntes at have acce-

lereret yderligere under coronapandemien, hvor fysiske sammenkomster har været

begrænset af restriktioner. Pandemien har for mange mennesker betydet mere tid

foran skærmen, hvor ekstremistiske miljøer generelt benytter sig af mulighederne for

at sprede propaganda, rekruttere nye medlemmer og kommunikere internt i netværk

gennem krypterede sociale medieplatforme. CTA har i denne henseende anført følgende

i 2021: “Personerne kan herved også være blevet eksponeret for mere ekstremistisk og

326

327

328

329

330

“CTA vurderer, at der siden sommeren 2012 er mindst 161 voksne personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til

Syrien/Irak for at tilslutte sig militant islamistiske grupper. […] Af de 161 udrejste er ca. halvdelen på nuværende tidspunkt

vendt tilbage til Danmark eller har taget ophold i andre – primært europæiske – lande, mens ca. en tredjedel er omkommet

i konfliktzonen. Ifølge CTA’s oplysninger befinder der sig fortsat 29 voksne personer udrejst fra Danmark i Syrien/Irak eller i

omkringliggende lande. Ca. en tredjedel af dem er kvinder” (Center for Terroranalyse 2022, 18).

“Ifølge CTA’s oplysninger er der ingen personer, der er udrejst fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak siden 2016” (Center

for Terroranalyse 2022, 18).

Center for Terroranalyse 2021, 28.

Center for Terroranalyse 2022, 14.

Se eksempelvis Petersen & Peters 2020. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme har desuden i samarbejde med

Red Barnet og professionshøjskolerne Absalon og UCL udviklet kursusrækken “Børn og unges online-liv på kanten: Hvordan

forebygger vi, at det udvikler sig ekstremt?” målrettet kommunale medarbejdere.

110 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

voldsforherligende militant islamistisk propaganda og have forøget deres deltagelse i

militant islamistiske virtuelle fællesskaber på internettet”.

331

Flere af interviewpersonerne fortalte om en oplevelse af, at bekymringer, der indeholder

et element af radikalisering online, i stigende grad udfordrer forebyggelsesarbejdet.

Bekymringer af denne art kan være kendetegnet ved, at vedkommende, som bekym-

ringen omhandler, tilsyneladende ikke har relationer til i forvejen kendte bekymrende

netværk eller lokationer. Flere af interviewpersonerne forklarede desuden, hvordan det

fremstod vanskeligere for dem at arbejde med online-dynamikker sammenlignet med

klassisk forebyggelsesarbejde på gaden, i institutioner og deslige.

For eksempel er det relativt nemt at gemme sig bag kryptering, ligesom der findes en

overflod af ekstremistisk propagandamateriale på internettet, som ikke er afgrænset

til geografi eller lokale netværksaktiviteter. Ved bekymringer med et element af radi-

kalisering online var det ifølge en interviewperson ofte først relativt sent i forløbet, at

politiet har mulighed for at blive opmærksom på personen, uanset om denne har haft

direkte kommunikation med en aktivt rekrutterende part eller ej. Og selv når politiets

opmærksomhed er vakt, kan det være vanskeligt at afdække, om der er tale om en

form for individuel radikalisering eller et produkt af direkte og relationelle påvirkninger

fra andre personer. Udfordringer angående bekymringer med et element af radikali-

sering online gjaldt ifølge flere interviewpersoner ikke kun i relation til bekymringer

relateret til militant islamisme, men også i forbindelse med bekymringer relateret til

højre kstremisme.

6.4.4

Bekymringermedetelementafpsykiskeproblemstillingerudfordreristigendegrad

Med en vis tilknytning til onlineproblematikken oplevede flere af interviewpersonerne,

at man i forbindelse med vurderinger af bekymringshenvendelser – relateret til både

militant islamisme og højreekstremisme – i stigende grad blev udfordret af et element

af psykiske problemstillinger. I to politikredse anså interviewpersonerne endda kombi-

nationen af bekymring for radikalisering og psykiske problemstillinger som den mest

udfordrende tendens i øjeblikket, blandt andet fordi en lang række af de initiativer,

som en almindelig forebyggende indsats vil bestå af – eksempelvis bekymringssam-

taler eller tildeling af en mentor – ikke nødvendigvis kan appliceres i sådanne tilfælde.

Udfordringer relateret til psykiske lidelser adresseres blandt andet på følgende måde

af CTA:

Tilstedeværelsen af psykiske lidelser hos en gerningsperson kan gøre det vanskeligt

for myndighederne at vurdere, hvorvidt personens voldelige handlinger udgør terror.

[…] Det skal bemærkes, at psykiske lidelser typisk forekommer i samspil med andre

risikofaktorer, såsom social isolation, marginalisering, arbejdsløshed og signifikante

livsændringer. CTA vurderer, at en persons mentale tilstand, herunder psykiske lidelser,

kan have stor betydning for dennes adfærd og motivation til at handle, herunder også i

forbindelse med terror.

332

Interviewpersonerne genkendte vanskelighederne ved at bedømme bekymringer,

hvor mistanke om eller konstateret psykisk lidelse indgår som en del af den samlede

vurdering, da den bekymrende adfærd både kan være udtryk for reelle ekstremistiske

holdninger såvel som psykisk sårbarhed – eller en kombination af begge. Ifølge inter-

viewene kan sådanne situationer rejse spørgsmål som: Hvilke ytringer og handlinger

kan tilskrives den psykiske lidelse, og hvilke kan ikke? Hvornår kan man fra politiets

side indstille sin opmærksomhed? Og betyder en tidligere bekymring, at politiet skal

331

332

Center for Terroranalyse 2021, 15.

Center for Terroranalyse 2021, 43.

111 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

enoptage sin opmærksomhed hver gang, vedkommende får lidelsesmæssige tilbage-

fald? I forhold til sådanne bekymringer udtrykte flere interviewpersoner frygt for,

hvordan ekstremistiske sort-hvide verdensbilleder samt de rigide regler, som ofte følger

med, kan virke appellerende på nogle personer med visse psykiske lidelser, ligesom at

det kan vække bekymring, hvad nogle sårbare borgere selv vil kunne finde på eller

påvirkes til af andre.

Det blev i nogle af interviewene fortalt, hvordan man i regi af infohusene løbende arbejder

på at inddrage de korrekte myndigheder og fagpersoner i forbindelse med vurderinger

af bekymringer, hvor der kan være et element af psykiske problemstillinger. I samar-

bejdsmodellen for infohusene står det beskrevet, hvordan inddragelse af psykiatrien i

sundhedsvæsenet kan foregå.

333

Nogle interviewpersoner pegede imidlertid på, at der

kan være behov for at inddrage andre fagligheder og myndigheder ved bekymringer for

personer med eksempelvis ADHD eller Aspergers syndrom. I sådanne tilfælde er det

ikke nødvendigvis klart præcist hvilke myndigheder og fagligheder, der er de relevante.

Interviewene illustrerer således vigtigheden af løbende at justere og tilpasse opmærk-

somheden i takt med aktuelle udviklinger, opmærksomheder og behov.

6.4.5

Bekymringerangåendebørnudfordreristigendegrad

Flere interviewpersoner angav, at de i stigende grad udfordres af bekymringer angå-

ende børn – somme tider helt ned til 11-årsalderen – som både kan være relateret til

militant islamisme og højreekstremisme. Henvendelser angående børn kan ligesom for

voksne borgere være udløst af udtalelser eller andre handlinger, som vækker bekym-

ring for radikalisering relateret til militant islamisme. Konkrete eksempler kan være

udtryk for billigelse af terrorangreb i Europa fremført i skoleregi eller deltagelse i akti-

viteter afholdt af personer, som der findes en radikaliseringsbekymring relateret til

militant islamisme for.

I visitationen af bekymringshenvendelser angående børn kan det være svært for politiet

at afkode, hvor inspirationen til adfærden kommer fra, men nogle interviewpersoner

mistænkte onlinedynamikker for at have en vigtig rolle. En anden af udfordringerne i

sådanne typer af henvendelser er, at gængse værktøjer i forebyggelsesindsatsen er

vanskelige at anvende meningsfuldt. Flere interviewpersoner efterspurgte således

supplerende værktøjer til specifikt at vurdere bekymringer angående børn.

6.4.6

Bekymringerangåendeflygtninge,asylansøgereogudvisningsdømte

Ligesom CTA i 2022 har vurderet, “[…] at nogle asylansøgere, afviste asylansøgere, flygt-

ninge og migranter kan være særligt modtagelige over for radikalisering og påvirkning

fra militant islamistiske dagsordner”,

334

udtrykte flere interviewpersoner kendskab

til bekymringer angående flygtninge og asylansøgere samt bekymring for potentielle

rekrutteringsforsøg målrettet disse grupper. Sidstnævnte type af bekymring kan opstå

ved, at bestemte personer, for hvem der foreligger en bekymring relateret til militant

islamisme, har fokus på sociale arrangementer målrettet flygtninge og asylansøgere,

der befinder sig i en sårbar situation i Danmark uden et robust socialt netværk og med

potentielle traumer.

Ved to interview nævnte interviewpersoner derudover forebyggelsesudfordringer

ved at håndtere endnu ikke udrejste udvisningsdømte,

335

som der foreligger en radi-

kaliseringsbekymring for. Den særlige udfordring i disse tilfælde består i, at der ikke

333

334

335

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme & Politiets Efterretningstjenestes

Forebyggelsescenter 2020, 15.

Center for Terroranalyse 2022, 17.

CTA har ligeledes påpeget udfordringer med “udlændinge med sympati for militant islamisme, hvis udsendelse fra Danmark

ikke kan effektueres” (Center for Terroranalyse 2022, 17).

112 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

ovgivningsmæssigt findes de samme muligheder for at arbejde forebyggende med

udvisningsdømte som med andre personer på dansk jord. Ifølge nogle interviewper-

soner stilles forebyggelsesarbejdet dermed i disse tilfælde værre end før udvisnings-

dommen, da bekymringen for radikalisering af de pågældende personer består, så

længe de opholder sig i Danmark, men håndteringsmulighederne stækkes sammen-

lignet med før dommen. I samarbejdsmodellen for infohusene indgår udfordringer med

bekymringer i forbindelse med ophold på eller overgang fra asylcentre som et specifikt

opmærksomhedspunkt.

336

Interviewene illustrerer i forlængelse heraf vigtigheden af

løbende at justere og tilpasse opmærksomheden i takt med aktuelle udviklinger.

6.5

Forskellige former for dialog med muslimske trossamfund

Afslutningsvist kan det berettes, at selvom dialog med trossamfund ikke var en del af

den anvendte interviewguide, blev der i alle interview gjort opmærksom på, hvordan

interviewpersonerne enten allerede havde forskellige former for dialog med muslimske

trossamfund og ressourcenetværk eller havde et ønske om at etablere dette i højere

grad. Forskellige interviewpersoner berettede om, hvordan man tidligere havde

benyttet sig af kritisk dialog med bestemte muslimske trossamfund, dengang udrej-

seproblematikken til Syrien udgjorde en stor del af forebyggelsesarbejdet. Flere beto-

nede ligeledes, hvordan mulighederne for forebyggende arbejde i relation til radikalise-

ringsbekymringer på mange måder hænger sammen med det generelle niveau af tillid

mellem politi og lokalsamfund. “Vi er alles politi”, som en interviewperson udtrykte det

i forbindelse med politikredsens opmærksomhed på at skabe tryghed for alle lokale

borgere. Den generelle tillid kan ifølge interviewene bidrage positivt i mange forskel-

lige sammenhænge, men kan specifikt i forhold til forebyggelsen af radikalisering og

ekstremisme blive en vigtig ressource, når akutte behov opstår:

Når vi så får skabt den tillid […], så begynder de også selv at komme med deres

egne bekymringer. Så flytter vi perspektivet over til, at vi er bekymret

sammen

med dem; ikke bekymret

for

dem. Vi er bekymrede for, at de skal miste deres

sønner og brødre til det her [radikalisering relateret til militant islamisme]. At de

‘bliver taget ved trolddom’, som der var en far, der sagde til mig.

337

Forebyggelse af et relativt smalt felt som bekymring for radikalisering relateret til

militant islamisme har dermed brug for at stå på skuldrene, blev der argumenteret

for i bestemte interviewene, af en langsigtet indsats i forhold til at opbygge både

modstandskraft og tillid til myndigheder. I tilfælde med bekymringer for radikalisering

relateret til militant islamisme kan familie, omgangskreds, foreninger og lokalsamfund

udgøre ressourcer, der i samarbejde med myndighederne kan bidrage til det forebyg-

gende arbejde. Flere af interviewpersonerne gav desuden udtryk for, at man de seneste

år havde oplevet en større villighed fra trossamfunds side til at inddrage politiet i deres

konkrete bekymringer, dilemmaer og problemstillinger:

Hvis man ser på, hvordan det var, dengang folk rejste til Syrien, var de [trossam-

fundene] sværere at arbejde i. De var meget lukkede omkring sig selv og ville

helst håndtere alting selv. […] Det er ikke det samme, vi ser i dag. Nu ser vi større

villighed til at indgå i dialog med myndighederne.

338

Udviklingen kan ifølge nogle interview have været delvist drevet af et pres i den offent-

lige debat samt nyheder om terrorangreb mod moskéer i europæiske nabolande og

336

337

338

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme 2020, 25.

Interview 5.

Interview 4.

113 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

Christchurch i New Zealand, der har skabt utryghed i mange muslimske trossam-

fund, som efterfølgende har kontaktet politiet med spørgsmål og bekymringer angå-

ende brugernes sikkerhed ved aktiviteter. En enkelt interviewperson fortalte desuden,

hvordan man lokalt havde oplevet eksempler på, at personer, som der fandtes bekym-

ringer for radikalisering relateret til militant islamisme for, gradvist var blevet udstødt

fra en række muslimske trossamfund, som de pågældende personer tidligere havde

indtaget en central rolle hos.

6.6

Konklusion

Ifølge de interviewede medarbejdere i fem udvalgte politikredse udfordres de – og

dermed også den danske forebyggelsesindsats – i disse år af en række udviklings-

tendenser, der også underbygges af CTA´s trusselsvurderinger. Det handler ikke

mindst om, at bekymringstegn og mønstre mellem bekymringer er mindre tydelige og

anderledes end tidligere, hvilket medfører risici for, at forebyggelsesarbejdet dels ikke

modtager de bekymringer, som man har brug for, og dels at de konkrete bekymringer

kan være vanskeligere at vurdere. Nogle udfordringer er specifikke for bekymringer

relateret til militant islamisme, mens andre udfordringer også gør sig gældende for

bekymringer relateret til eksempelvis højreekstremisme. Interviewene afspejler en

udpræget tilfredshed med infohussamarbejdet generelt, men med henvisning til de

nævnte udviklinger påpeges det samtidig af flere interviewpersoner, at der er behov

for kontinuerligt at videreudvikle forebyggelsen for til stadighed at kunne håndtere nye

tendenser og udfordringer.

114 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 6

6.7

Litteraturliste

Bryman, A. (2012).

Social Research Methods.

Oxford University Press

Center for Terroranalyse. (2021).

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

. Center for Terroranalyse

Center for Terroranalyse. (2022).

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

. Center for Terroranalyse

Petersen, K. S. & R. L. A. Peters. (2020). Desk Research – Kortlægning af viden om forebyggelse af ekstremisme

online blandt børn og unge.

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme & Politiets

Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter. (2020).

Samarbejdsmodel for infohuse

. Nationalt Center for

Forebyggelse af Ekstremisme

115 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

KAPITEL 7

Danskekommuners

erfaringermedudfordringer

relaterettilsalafistisk

orienterede personer

MathiasKamper

AC-bachelor ved Aarhus Universitet

LasseLindekilde

Professor ved Aarhus Universitet

116 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

7.1

Introduktion

Udlændinge- og Integrationsministeriet har besluttet at foretage en undersøgelse af

erfaringer med udfordringer, som udspringer af salafisme og salafistisk-jihadisme i

Danmark. Undersøgelsen er todelt. Første del blev afsluttet med udgivelsen af rapporten

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

af Nationalt Center for Forebyggelse af

Ekstremisme

339

fra 2020. Rapporten havde til formål at skabe en teoretisk forståelses-

ramme for salafisme. Anden del tager afsæt i denne forståelsesramme og har til formål

at undersøge erfaringer med salafisme blandt forskellige relevante aktører i det danske

samfund.

Dette kapitel indgår som delelement i anden del af undersøgelsen. I kapitlet undersøges

erfaringer med udfordringer, som udspringer af salafisme blandt aktører tilknyttet

SSP-samarbejdet, kommunale integrationsindsatser og/eller kommunale infohuse.

Til dette formål har kapitlets forfattere udarbejdet et spørgeskema, som NCFE har

distribueret til et udsnit af aktører tilknyttet SSP-samarbejdet, kommunale integrati-

onsindsatser og/eller kommunale infohuse. Udsnittet tilhører – men udgør ikke, er ikke

tilfældigt udvalgt fra, eller nødvendigvis repræsentativ for – undersøgelsens fastlagte

population. Udsnittets repræsentativitet for undersøgelsens fastlagte population er

ukendt og kan ikke garanteres.

Kapitlet er struktureret som følger: I afsnit 7.2 redegøres for den tekniske betydning af

salafisme, som den fremgår af Contextualising Salafism and Salafi Jihadism.

340

I afsnit

7.3 redegøres for undersøgelsens population bestående af aktører tilknyttet SSP-sam-

arbejdet, kommunale infohuse og/eller kommunale integrationsindsatser. I afsnit 7.4

redegøres for undersøgelsens spørgeskema. Afsnittet er inddelt i underafsnit 7.4.1, som

omhandler spørgeskemaets opbygning, og underafsnit 7.4.2, som omhandler spørge-

skemaets distribuering. I afsnit 7.5 præsenteres respondenternes besvarelser af spør-

geskemaet. Afsnittet er inddelt i underafsnit 7.5.1, som omhandler respondenternes

angivne baggrundsinformationer, underafsnit 7.5.2 som omhandler respondenternes

angivne kendskab til og forståelse af salafisme, og underafsnit 7.5.3 som omhandler

respondenternes angivne arbejdsrelaterede personlige erfaringer med salafistisk

orienterede personer inden for de seneste to år. I afsnit 7.6 følger en konklusion.

7.2

Salafisme

Dette kapitel arbejder med en forklaring på salafisme udarbejdet af Magnus Ranstorp

341

og NCFE. Forklaringen bygger på den tekniske betydning og afgrænsning af salafisme,

som den fremgår af

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

342

Forklaringen er

forsøgt holdt så kort og præcis som muligt. Formuleringen fremgår nedenfor af tabel 1.

339

340

341

342

Fremadrettet er Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme forkortet til NCFE.

NCFE-rapporten

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

2020.

Magnus Ranstorp er Forskningschef i Terrorisme og Voldelig Ekstremisme ved Center for Asymmetriske Trusselstudier ved

Det Svenske Forsvarsuniversitet og havde ansvaret for at redigere NCFE-rapporten 2020.

NCFE-rapporten

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

2020.

117 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Tabel 1.

Hvadersalafisme?

Salafisme er en sunnimuslimsk fortolkningstradition, der anser sig selv som

en videreførelse af den sande islam, som den blev praktiseret af de første tre

generationer efter profeten Muhammed. Derfor forsøger salafister at efterligne

profeten og hans følgere så nøjagtigt som muligt gennem tøj, ritualer og en

omfattende regulering af social adfærd. Salafister forsøger således at mestre

bønneritualer, rituel afvaskning og social etikette til perfektion. Denne livslange

stræben efter moralsk perfektion udgør kernen i den salafistiske tankegang.

Salafister er imod moderne muslimske synspunkter og nyfortolkninger af

Koranen. De tager ligeledes afstand fra sekulære, vestlige og liberale idéer og

værdier. Andre fortolkninger af islam, uanset om de er sunni- eller shiamus-

limske, forkastes som afvigelser og kætteri, ligesom deres følgere afvises som

frafaldne (kuffar). Salafismen fokuserer også på Allahs absolutte autoritet, og

den opsætter klare skel mellem eksempelvis ”os” og ”dem”, eller hvad som er

forbudt (haram) og tilladt (halal).

Salafismen kan inddeles i tre forskellige kategorier:

1. Puritanske salafister, som fokuserer på at rense muslimernes viden om og

praktisering af islam. De fleste salafister falder indenfor denne kategori.

2. Haraki- eller politiske salafister, som med inspiration fra Det Muslimske

Broderskab forsøger at islamisere samfundet og politik gennem ikke-voldelige

metoder. Gennem etablering af private dagplejetilbud, friskoler og forenings-

aktiviteter forsøger de at isolere sig fra det omkringliggende samfund.

3. Jihadistiske salafister, som i sort-hvide vendinger udpeger andre muslimer

og Vesten som fjender, rekrutterer til ekstremistiske grupper, og i tråd med

al-Qaeda og Islamisk Stat anser vold som et legitimt middel i deres kamp for

at oprette et kalifat.

NOTE: Forklaringen på den tekniske betydning af salafisme udarbejdet af Magnus Ranstorp og NCFE på baggrund af

NCFE-rapporten.

343

Som det fremgår af rapporten

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism

, og forsk-

ningslitteraturen på området, findes der ikke nødvendigvis nogen enkeltstående defi-

nition af salafisme. Ovenstående definition skal derfor alene ses som en midlertidig

lukning af diskussionen med henblik på at skabe et fælles udgangspunkt for respon-

denternes besvarelse af spørgeskemaet. Respondenterne i undersøgelsen er således

blevet præsenteret for denne forklaring forud for de stillede spørgsmål om erfaringer

med salafistisk orienterede personer. Før forklaringen blev respondenterne stillet

spørgsmål om deres baggrundsinformationer og kendskab til og forståelse af sala-

fisme (se afsnit 7.4 nedenfor).

7.3

Population

Undersøgelsens population er aktører tilknyttet SSP-samarbejdet, kommunale info-

huse og/eller kommunale integrationsindsatser. Fokus på denne population følger af

det givne opdrag.

SSP-samarbejdet, kommunale infohuse og kommunale integrationsindsatser udgør

tre (ikke gensidigt udelukkende) former for myndighedssamarbejde i kommunerne.

Nedenfor gives kort en beskrivelse af de respektive samarbejder.

343

NCFE-rapporten

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

2020.

118 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

SSP-samarbejdet er formelt et kommunalt samarbejde mellem kommunal skolefor-

valtning, kommunal socialforvaltning og politikreds. Formålet med SSP-samarbejdet

er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. I praksis består SSP-samarbejdet

af kommunalt forankrede lokale netværk af relevante aktører. Relevante aktører skal

forstås bredt, hvorfor også aktører uden tilknytning til skoler, sociale myndigheder eller

politi kan indgå i netværkene.

344

NCFE har bidraget med følgende beskrivelse af kommunale infohuse: Infohus kommune

er et samarbejdsforum mellem den enkelte kommune og den respektive politikreds. Det

overordnede formål med infohus kommune er at skabe et lokalt myndighedskoordine-

rende samarbejde, hvor relevante kompetencer samles til en systematisk, koordineret

og kvalificeret analyse og vurdering af bekymringer vedrørende ekstremisme. Politiet

har det overordnede koordinerende ansvar og inddrager i samarbejde med kommunen

øvrige relevante myndigheder.

Kommunale integrationsindsatser går på tværs af kommunale forvaltningsområder

og har til formål at modtage og introducere nyankommne udlændinge til det danske

samfund.

345

7.4

Spørgeskema

Til at afdække erfaringer med salafisme blandt aktører i populationen har kapitlets

forfattere udarbejdet et spørgeskema. Spørgeskemaet er blevet til via en iterativ udvik-

lingsproces. I løbet af udviklingsprocessen har NCFE og Magnus Ranstorp

346

løbende

været behjælpelige med sparring, mens projektets følgegruppe og en række udvalgte

praktikere fra populationen har bidraget med tilbagemeldinger på udkast og pilot-tests.

Som konsekvens heraf har spørgeskemaet undergået flere revisioner undervejs. NCFE

har haft ansvaret for at distribuere spørgeskemalinket blandt aktører fra populationen

via e-mail. Nedenfor beskrives spørgeskemaet (underafsnit 7.4.1) og distribuering

(underafsnit 7.4.2) nærmere.

7.4.1

Spørgeskemaetsopbygning

Kapitlets forfattere har udarbejdet et elektronisk spørgeskema, der omhandler erfa-

ringer med salafisme og salafistisk orienterede personer, herunder om erfaringer er

blevet opfattet som udfordringer. Spørgeskemaet består af spørgsmål, der fordeler

sig på fire afsnit. En oversigt over spørgeskemaets opbygning fremgår nedenfor af

tabel 2.

347

344

345

346

347

Det Kriminalpræventive Råd (ukendt årstal).

KL 2016.

NCFE-rapporten

Contextualising Salafism and Salafi Jihadism,

2020.

Af pladshensyn er svarmuligheder og følgetekst (med undtagelse af placering af salafisme forklaring) undladt. Den fulde opsatte

version af spørgeskemaet kan udforskes via linket:

https://aarhus.eu.qualtrics.com/jfe/preview/SV_50Ec6kbJAhhGr5z?Q_CHL.

Skabelonen, spørgeskemaet er kodet efter, kan anskaffes ved at kontakte kapitlets forfattere.

119 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Tabel 2.

Spørgeskema

Afsnit 1: Introduktion

Q1: ngiv hvorvidt du har læst og forstået ovenstående information, og giver dit

samtykke til at deltage i denne undersøgelse.

Afsnit 2: Baggrundsinformationer

Q2: vad er dit køn?

Q3: vad er din alder?

Q4: vilken uddannelse har du gennemført?

Q5: vad er din stillingsbetegnelse?

Q6: hvilken region varetager du dit arbejde?

Q7: r du tilknyttet SSP-samarbejdet?

Q8: r du tilknyttet en kommunal integrationsindsats?

Q9: r du tilknyttet et kommunalt infohus?

Afsnit 3: Kendskab til og forståelse af salafisme

Q10: ar du hørt betegnelsen salafisme?

► Q11:

hvilke af følgende forbindelser har du hørt betegnelsen salafisme?

► Q12:

forbindelse med varetagelsen af dit arbejde, hvor har du hørt

betegnelsen salafisme?

► Q13:

din fritid, hvor har du hørt betegnelsen salafisme?

Q14: hvilken grad føler du at du har en forståelse for hvad betegnelsen salafisme

betyder?

Q15: Beskriv med dine egne ord, hvad du forstår ved betegnelsen salafisme.

Q16[a, b, c]: I hvilken grad stemmer følgende udsagn overens med hvordan du forstår

betegnelsen salafisme?

Afsnit 4: Erfaringer med salafistisk orienterede personer inden for de seneste to år

Forklaring på salafisme (tabel 1)

Q17: ar du arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer?

► Q18:

vor ofte har du mødt salafistisk orienterede personer i forbindelse med

dit arbejde?

► Q19:

vor mange salafistisk orienterede personer har du mødt i forbindelse

med dit arbejde?

► Q20:

vor meget har arbejdsopgaver der har involveret salafistisk orienterede

personer fyldt i forbindelse med dit arbejde?

► Q21[a,

, h], Q22[a, …, f] og Q23[a, …, e]: Har du arbejdsrelateret personlig erfaring

…

med salafistisk orienterede personer der… [adfærd fra tabel 3]?

► Q24

a, …, h], Q25[a, …, f] og Q26[a, …, e]: I hvilken grad har du opfattet

[

det som en udfordring når du har oplevet salafistisk orienterede

personer der… [adfærd fra tabel 3]?

► Q28

a, …, h], Q29[a, …, f] og Q30[a, …, e]: I hvilken grad har du de nødven-

[

dige værktøjer til at håndtere salafistisk orienterede personer der…

[adfærd fra tabel 3]?

► Q32

a, …, h], Q33[a, …, f] og Q34[a, …, e]: I hvilken grad har du de nødven-

[

dige kompetencer til at håndtere salafistisk orienterede personer

der… [adfærd fra tabel 3]?

► Q27:

ar du anden arbejdsrelateret personlig erfaring med udfordringer fra

salafistisk orienterede personer? Beskriv med dine egne ord.

► Q36:

ar du anden arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk oriente-

rede personer som du ønsker at dele med os? Beskriv med dine egne ord.

Q31: vilke værktøjer kunne hjælpe dig med at håndtere udfordringer med salafistisk

orienterede personer? Beskriv med dine egne ord.

Q35: vilke kompetencer kunne hjælpe dig med at håndtere udfordringer med sala stisk

orienterede personer? Beskriv med dine egne ord.

NOTE: Oversigt over spørgeskemaets opbygning. Hvert spørgsmål har en etiket (Q[tal][bogstav]), som beskriver spørgs-

målets placering. I spørgeskemaet anvendes filterspørgsmål. En indrykket pil foran et spørgsmål angiver, at besvarelsen

af spørgsmålet et listeniveau over afgør, hvorvidt spørgsmålet stilles eller ej.

120 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

I første afsnit blev respondenten introduceret til undersøgelsen. Formålet med afsnittet

var at opnå respondentens informerede samtykke til at deltage i undersøgelsen. Af

den information, respondenten blev præsenteret for, kan følgende fremhæves: For det

første at formålet med undersøgelsen var at afdække arbejdsrelaterede erfaringer

med salafisme og salafistisk orienterede personer blandt aktører med tilknytning til

SSP-samarbejdet, en kommunal integrationsindsats eller et kommunalt infohus. For

det andet at undersøgelsen blev udført af forskere fra Aarhus Universitet for Nationalt

Center for Forebyggelse af Ekstremisme, og at baggrunden for undersøgelsen var et

politisk opdrag. For det tredje at alle besvarelser var anonymiseret, hvorfor det efter-

følgende ikke er muligt at identificere, hvem respondenten er, eller hvad respondenten

har svaret. For det fjerde at resultaterne udelukkende vil blive brugt i forbindelse

med forskning og understøttelse af praksis. Respondenten blev bedt om at angive, at

vedkommende havde læst og forstået introduktionen til undersøgelsen og samtykkede

til at deltage (Q1). Uden informeret samtykke sluttede spørgeskemaet.

I andet afsnit blev stillet spørgsmål vedrørende baggrundsinformationer. Formålet med

afsnittet var at sikre, at respondenter tilhørte undersøgelsens population, samt at kunne

belyse nuancerne på tværs af denne gruppe. Her blev stillet spørgsmål vedrørende

respondentens køn (Q2), alder (Q3), uddannelse (Q4), stillingsbetegnelse (Q5), region

(Q6)

348

, tilknytning til SSP-samarbejdet (Q7), tilknytning til et kommunalt integrations-

center (Q8) og tilknytning til et kommunalt infohus (Q9). Hvis respondenten ikke angav

at være tilknyttet enten SSP-samarbejdet (Q7), en kommunal integrationsindsats (Q8),

eller et kommunalt infohus (Q9) sluttede spørgeskemaet.

I tredje afsnit blev stillet spørgsmål vedrørende kendskab til og forståelse af salafisme.

Formålet med afsnittet var at undersøge respondentens kendskab til og forståelse af

salafisme. Salafisme er ikke nødvendigvis noget, som aktører i populationen har kend-

skab til. Selv hvis de føler at have en forståelse for, hvad salafisme betyder, er der grund

til at tro, at deres forståelse af betegnelsen ikke nødvendigvis stemmer overens med

betegnelsens mere tekniske betydning, som fremgår af tabel 1. Wagemakers argu-

menterer for, at folks forståelser af salafisme varierer, men på måder der afviger fra

betegnelsens tekniske betydning.

349

Han fremhæver to stereotype misforståelser: Sala-

fisme som værende det samme som sunni-islam generelt og salafisme som værende

en fællesbetegnelse for radikale og ekstremistiske fortolkninger af islam. Begge disse

misforståelser generaliserer betegnelsen salafisme til at dække over mere end den

tekniske betydning. Kendskab til salafisme blev undersøgt ved at spørge ind til, om

respondenter havde hørt betegnelsen salafisme (Q10) og, hvis ja, opfølgende spørgsmål

om hvor (Q11, Q12 og Q13). Forståelse af salafisme blev undersøgt ved at spørge ind

til respondentens subjektive følelse af at forstå betydningen af salafisme (Q14), egen

beskrivelse af salafisme (Q15) og i hvilken grad forståelsen stemmer overens med

udsagn om salafisme inspireret af Wagemakers’ fremhævede misforståelser og forkla-

ringen i tabel 1 (Q16[a, b, c]).

I fjerde afsnit blev stillet spørgsmål vedrørende arbejdsrelaterede personlige erfaringer

med salafistisk orienterede personer. Før hver sekvens af spørgsmål i afsnittet blev

respondenten bedt om at besvare spørgsmålene med udgangspunkt i erfaringer inden

for de seneste to år. Formålet med afsnittet var at undersøge, hvilke arbejdsrelaterede,

personlige erfaringer respondenten har med salafistisk orienterede personer inden for

de seneste to år, herunder i hvilken grad erfaring er blevet opfattet som udfordringer.

348

349

Region er valgt i stedet for kommune for at sikre, at respondenterne ikke efterfølgende kan identificeres, og sikre at

respondenten ikke var i tvivl herom.

2020:22-25.

121 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Som det første i fjerde afsnit indgik en introduktion. Introduktionen inkluderede 1) forkla-

ringen på salafisme (se tabel 1), og 2) at arbejdsrelaterede personlige erfaringer skal

forstås som viden/kendskab erfaret personligt i forbindelse med varetagelsen af deres

arbejde. Selv efter at være blevet præsenteret for forklaringen afhænger vurderingen

af, hvem der kan betegnes som salafistisk orienteret dog af respondentens subjektive

vurdering. Derfor anvendes betegnelsen salafistisk orienterede personer. Salafistisk

orienterede personer skal forstås som personer, som respondenten med udgangspunkt

i forklaringen på salafisme har vurderet kan betegnes som salafistisk orienterede.

Efter introduktion blev respondenten spurgt, hvorvidt vedkommende har arbejdsre-

lateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer (Q17). Spørgsmålet

fungerer som et filterspørgsmål. Hvis respondenten ikke angav at have erfaring med

salafistisk orienterede personer, fulgte spørgeskemaet følgende struktur: Respon-

denten blev stillet to åbne spørgsmål: Hvilke værktøjer (Q31) og kompetencer, (Q35) der

vil kunne hjælpe vedkommende med at håndtere udfordringer fra salafistisk oriente-

rede personer. Herefter sluttede spørgeskemaet.

Hvis respondenten derimod angav at have erfaring med salafistisk orienterede

personer, fulgte spørgeskemaet følgende struktur: Respondenten blev stillet opføl-

gende spørgsmål om sine erfaringer med salafistisk orienterede personer. De første

tre spørgsmål omhandlede omfanget af respondentens erfaringer med salafistisk

orienterede personer i forbindelse med sit arbejde: Hvor ofte har vedkommende mødt

salafistisk orienterede personer (Q18), hvor mange salafistisk orienterede personer har

vedkommende mødt (Q19) og hvor meget har arbejdsopgaver, der har involveret salafi-

stisk orienterede personer, fyldt (Q20).

Herfra blev spørgsmålene mere specifikke. I rapporten

Contextualising Salafism and

Salafi Jihadism

og forskningslitteraturen på området fremhæves, at holdninger og

adfærd, som kan udspringe af en salafistisk orientering, kan skabe forskellige udfor-

dringer. Med udfordring skal forstås adfærd, der er forbundet med negative konse-

kvenser for den involverede person selv, andre personer eller samfundet. Med afsæt

i rapporten er det forsøgt at identificere adfærd, som kan udspringe af en salafistisk

orientering, og som potentielt kan opfattes som en udfordring. Det er relevant at under-

søge, om respondenten har erfaring med salafistisk orienterede personer, der har

udvist en sådan adfærd og hvis ja, hvorvidt det er blevet opfattet som en udfordring.

Den adfærd, som er identificeret på baggrund af den eksisterende litteratur, og som der

er spurgt ind til i spørgeskemaet, fremgår fordelt i tre adfærdsbatterier af tabel 3.

122 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Tabel 3.

Identificeretadfærd

Adfærdsbatteri 1 (Q21, Q24, Q28 og Q32)

a. … påbyder andre ikke at deltage i demokratiske processer

(f.eks. stemme ved valg)

b. … åbyder andre ikke at anerkende offentlige myndigheders autoritet

c. … påbyder andre at bære religiøs beklædning

d. … påbyder adskillelse af mænd og kvinder

e. … påbyder andre at bosætte sig i lokalområder med religiøst ligesindede

beboere

f. … åbyder andre at deltage i religiøst betonede opdragelsesrejser

g. … påbyder opdeling mellem rettroende og vantro

h. … påbyder at man kun skal være loyal overfor andre med samme religion som

en selv

Adfærdsbatteri 2 (Q22, Q25, Q29 og Q33)

a. … forsøger at begrænse andres ret til at ytre sig

b. … forsøger at begrænse andres ret til at vælge religiøs overbevisning

c. … forsøger at begrænse andres ret til at have deres seksuelle orientering

d. … orsøger at begrænse andres ret til at bevæge sig i det offentlige rum

e. … orsøger at begrænse andres ret til at forsamle sig i det offentlige rum

f. … forsøger at begrænse andres ret til at mødes med andre folk

Adfærdsbatteri 3 (Q23, Q26, Q30 og Q34)

a. … taler nedladende om folk der ikke deler deres religiøse overbevisninger

b. … diskriminerer mod folk der ikke deler deres religiøse overbevisninger

c. … truer folk der ikke deler deres religiøse overbevisninger

d. … religiøst retfærdiggør voldshandlinger mod folk der ikke deler deres reli-

giøse overbevisninger

e. … foretager voldshandlinger mod folk der ikke deler deres religiøse

overbevisninger

NOTE: Adfærd identificeret på baggrund af litteratur om salafisme.

Følgende overvejelser er gjort i forbindelse med formuleringen af adfærden i tabellen:

Det givne politiske opdrag specificerer, at fokus kun skal være på potentielt udfordrende

erfaringer, hvorved det ikke er relevant at undersøge potentielt positive erfaringer. Fokus

er afgrænset til kun at fokusere på adfærd og inkluderer dermed ikke holdninger. Det

følger af en overvejelse om, at enhver person har ret til egne holdninger, selv hvis hold-

ningerne potentielt er udfordrende for personen selv, andre personer eller samfundet.

Ligeledes er opstillet en tærskel for, hvilken type adfærd der skulle inkluderes. Erfa-

ring med salafistisk orienterede personer, der ”ikke ønsker at deltage i demokratiske

processer (f.eks. stemme til valg)”, kan nævnes som et eksempel på adfærd, der falder

under tærsklen, da ingen er juridisk forpligtet til at deltage i demokratiske processer.

Omvendt kan erfaring med salafistisk orienterede personer, der ”påbyder andre ikke at

deltage i demokratiske processer (f.eks. stemme ved valg)” nævnes som et eksempel på

adfærd, der falder over tærsklen. Disse afgrænsninger følger blandt andet af feedback

på et følgegruppemøde og er således at eksempel på, hvordan spørgeskemaet løbende

har undergået revisioner og har indsnævret sit fokus.

Respondenten blev stillet spørgsmål om, hvorvidt vedkommende har oplevet salafi-

stisk orienterede personer, der har udvist hver form for adfærd i hvert adfærdsbatteri

123 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

(Q21[a, …, h], Q22[a, …, f] og Q23[a, …, e]). For hver form for adfærd, som respondenten

angav at have oplevet, blev stillet opfølgende spørgsmål.

For det første i hvilken grad respondenten har opfattet adfærden som en udfordring

(Q24[a, …, h], Q25[a, …, f] og Q26[a, … e]). Efterfulgt af et åbent spørgsmål om anden

erfaring med udfordrende adfærd fra salafistisk orienterede personer (Q27). Forud for

disse spørgsmål blev respondenten præsenteret for, at udfordringer skal for forstås

som adfærd, der er forbundet med negative konsekvenser for den involverede person

selv, andre personer eller samfundet. Når der blev spurgt ind til, i hvilken grad respon-

denten har opfattet erfaret adfærd som en udfordring, skete det for at give mulighed for,

at respondenten kunne tilkendegive sit synspunkt i stedet for at antage, at det er blevet

opfattet som en udfordring. Det gøres således til et empirisk spørgsmål, om respon-

denten har opfattet salafistisk orienterede personer, der har udvist adfærden, som en

udfordring.

For det andet i hvilken grad respondenten har de nødvendige værktøjer til at håndtere

adfærden (Q28[a, …, h], Q29[a, …, f] og Q30[a, …, e]). Efterfulgt af et åbent spørgsmål om

hvilke værktøjer, der vil kunne hjælpe respondenten med at håndtere udfordringer fra

salafistisk orienterede personer (Q31). Forud for disse spørgsmål blev respondenten

præsenteret for, at værktøjer skal forstås som de rammer eller ressourcer, som er til

rådighed for at foretage handling.

For det tredje i hvilken grad respondenten har de nødvendige kompetencer til at hånd-

tere adfærden (Q32[a, …, h], Q33[a, …, f], Q34[a, …, e]). Efterfulgt af et åbent spørgsmål om

hvilke kompetencer, der vil kunne hjælpe respondenten med at håndtere udfordringer

fra salafistisk orienterede personer (Q35). Forud for disse spørgsmål blev respondenten

præsenteret for, at kompetencer skal forstås som besiddelse af nødvendig viden og

kvalifikationer.

Afslutningsvis blev respondenten stillet et åbent spørgsmål om anden arbejdsrelateret

personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, som vedkommende ønskede

at dele (Q36).

Herefter sluttede spørgeskemaet. Efter spørgeskemaet var blevet afsluttet, blev respon-

denten endnu en gang præsenteret for undersøgelsens formål.

7.4.2

Spørgeskemaetsdistribueringogdataindsamling

NCFE har haft ansvaret for at distribuere spørgeskemalinket blandt populationen via

e-mail. Dataindsamlingen er foretaget elektronisk i perioden 18/9-2020 til 19/10-2020.

Dataindsamling er dermed sammenfaldende med Covid-19-pandemien og to terror-

angreb i Paris, Frankrig den 25/9-2020 og den 16/10-2020. Samtidig kan nævnes, at

undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor fokus på ekstrem islamisme har været

relativt mindre sammenlignet med de foregående år (2014-2017), hvor Islamisk Stat

kontrollerede store geografiske områder, og hvor udrejse til konfliktzoner udgjorde et

større problem, også i Danmark. Det er ikke muligt at give et meningsfuldt bud på,

hvorvidt (og i givet fald i hvilket omfang eller i hvilken retning) disse forhold har påvirket

undersøgelsen. De nævnes derfor udelukkende som kontekstuel baggrund for under-

søgelsen.

Fælles for SSP-samarbejdet, de kommunale integrationsindsatser og/eller de kommu-

nale infohuse gælder, at NCFE ikke har fyldestgørende og opdaterede lister over kontak-

toplysninger på tilknyttede aktører. Det har derfor ikke været muligt at udsende spør-

geskemaet til hele populationen eller et tilfældigt udsnit heraf. Det skaber udfordringer

i forhold til at danne sig et repræsentativt overblik over erfaringer med salafisme i

populationen.

124 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

En mere pragmatisk distribueringsstrategi blev derfor valgt. NCFE udsendte den 18/9-

2020 spørgeskemalinket og den 5/10-2020 en påmindelse og opfordring om at deltage

til to forskellige e-maillister. For det første til en e-mailliste bestående af 150 kommu-

nale infohus-tovholdere, som fordeler sig på 97 ud af 98 kommuner. For det andet til

en e-mailliste bestående af 371 aktører tilknyttet kommunale integrationsindsatser,

som fordeler sig på 76 ud af 98 kommuner.

350

Samtidigt bragte SSP-samrådet i deres

nyhedsbrev fra september 20202 et link til spørgeskemaet sammen med en opfordring

til, at så mange som muligt i det brede SSP-netværk deltog.

351

I kontaktmailen (men af pladshensyn ikke i SSP-samrådets nyhedsbrev) blev der

opfordret til videresendelse af spørgeskemalinket til relevante aktører i ens netværk.

Fordelen ved at opfordre til videresendelse er, at det giver mulighed for at nå ud til en

større andel af populationen. Ulempen ved at opfordre til videresendelse er, at aktørers

villighed til at videresende spørgeskemalinket kan variere, hvilket vil påvirke repræsen-

tativiteten på en måde, der ikke tillader et meningsfuldt bud på i hvilket omfang eller i

hvilken retning.

De kontaktede aktører udgør dermed et ikke tilfældigt og ikke nødvendigvis repræsen-

tativt udsnit af den samlede population. Information om kontaktgrundlag, svarprocent

og repræsentativitet for populationen fremgår af tabel 4.

Tabel 4.

Kontaktgrundlag,svarprocentogrepræsentativitetforpopulationen

Kontaktgrundlag

Kontaktmails

Infohus-tovholdere

Kommunal integrationsindsats

Videresendelser

Nyhedsbrev

Spørgeskemalink åbnet

Fuldførte besvarelser

Informeret samtykke til deltagelse

Tilhører populationen

Svarprocent

Repræsentativitet for population

>521

521

150

371

Ukendt

237

211

199

190

<36

Ukendt

NOTE: Oversigt over kontaktgrundlag, svarprocent og repræsentativitet for populationen. Svarprocenten er antallet af fuld-

førte besvarelser, hvor respondenten har givet informeret samtykke (Q1) og angiver at tilhøre populationen Q7, Q8 og Q9,

ganget med hundrede divideret med antallet af kontaktgrundlaget. Svarprocent er afrundet til nærmeste heltal. Se tabel

2 for spørgsmålsformuleringer.

350

351

NCFE havde i forvejen kontaktoplysningerne på de 150 infohus-tovholdere. Disse infohus-tovholdere fordeler sig på 97 ud

af 98 kommuner. NCFE havde ikke i forvejen kontaktoplysningerne på aktører tilknyttet kommunale integrationsindsatser.

NCFE anskaffede oplysningerne ved at kontakte landets kommuner. 76 ud af 98 kommuner bidrog med et meget varierende

antal kontaktoplysninger. Der er ikke nødvendigvis observeret en sammenhæng mellem antallet af kontaktoplysninger og

kommunestørrelser (visse små kommuner bidrog med mange kontaktoplysninger, mens visse store kommuner bidrog med

få kontaktoplysninger).

SSP-samrådet 2020:2.

125 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Undersøgelsens præcise kontaktgrundlag er ukendt som konsekvens af at 1) spørgeske-

malinket blev bragt i nyhedsbrevet, og 2) kontaktmailen opfordrede til videresendelse.

Kontaktgrundlaget skal forstås som antallet af aktører, der er blevet inviteret til at

besvare spørgeskemaet enten gennem kontaktmail, videresendelse eller nyhedsbrev.

Eftersom antallet af aktører, der er blevet inviteret til at besvare spørgeskemaet

gennem videresendelse eller nyhedsbrev, er ukendt, udgør de 521 kontaktmails, NCFE

har afsendt, en nedre grænse for kontaktgrundlaget.

Med et delvist ukendt kontaktgrundlag forbliver den præcise svarprocent også ukendt.

En øvre grænse for svarprocenten kan dog udregnes på baggrund af de 521 kontakt-

mails og antallet af gyldige besvarelser, som er blevet afgivet. Spørgeskemaet blev

tilgået 237 gange i perioden 18/9-2020 til 19/10-2020. Af de 237, som har tilgået

spørgeskemaet, har 211 fuldført spørgeskemaet (forstået som at spørgeskemaet blev

afsluttet på baggrund af vedkommendes svar på de stillede spørgsmål, og ikke fordi

sessionen blev afbrudt). Af de 211, som fuldførte spørgeskemaet, angav 199 informeret

samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Af de 199, som har givet informeret samtykke

til deltagelse i undersøgelsen, angav 190 at være tilknyttet enten SSP-samarbejdet,

en kommunal integrationsindsats og/eller et kommunalt infohus. Det giver et samlet

udsnit bestående af 190 respondenter. Dermed er svarprocenten lig med eller mindre

end 36 procent.

Følgende kan dermed siges om udsnittets repræsentativitet for populationen: Aktører

i udsnittet tilhører - men udgør ikke, er ikke tilfældigt udvalgt fra eller nødvendigvis

repræsentativ for - undersøgelsens fastlagte population. Udsnittets repræsentativitet

for populationen er ukendt og kan ikke garanteres.

7.5

Resultater

I dette afsnit præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Afsnittet er

opdelt i underafsnittene 7.5.1, 7.5.2 og 7.5.3. Underafsnit 7.5.1 omhandler responden-

ternes angivne baggrundsinformationer. Underafsnit 7.5.2 omhandler respondenternes

angivne kendskab til og forståelse af salafisme. Underafsnit 7.5.3 omhandler respon-

denternes angivne erfaringer med salafistisk orienterede personer inden for de seneste

to år.

Bemærk følgende: Som nævnt i underafsnit 7.4.1 anvender spørgeskemaet filter-

spørgsmål. Alle respondenter er derfor ikke blevet stillet alle spørgsmål. I afsnittet

anvendes N=190 som betegnelse for det samlede udsnit og n=x som betegnelse for den

delmængde af N, der er stillet et givent spørgsmål, hvor x angiver antallet af respon-

denter.

7.5.1

Baggrundsinformationer

I dette underafsnit (7.5.1) præsenteres respondenternes angivne baggrundsinforma-

tioner. I underafsnittet trækkes på spørgsmål fra spørgeskemaets afsnit 2.

Som det første rettes fokus mod figur 1, der omhandler respondenternes angivne

tilknytning til SSP-samarbejdet, en kommunal integrationsindsats og/eller et kommu-

nalt infohus.

126 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Figur 1.

RespondenternestilknytningtilSSP,integrationsindsatsoginfohus

Infohus

(36 %)

17 %

106

56 %

SSP

(35 %)

N=190

Integrationsindsats

(74 %)

NOTE: Målt via Q7, Q8 og Q9. Se tabel 2 for spørgsmålsformuleringer. Af figuren fremgår antal og procent. Procent er

afrundet til nærmeste heltal.

I figuren er rapporteret antal og procent (N=190) for mulige kombinationer af angivet

tilknytning til de tre respektive samarbejder. Figuren viser følgende om responden-

ternes tilknytning til SSP-samarbejdet, kommunale integrationsindsatser og kommu-

nale infohuse.

141 respondenter angiver at være tilknyttet en kommunal integrationsindsats (74 pct.

af N=190), 69 respondenter angiver at være tilknyttet et kommunalt infohus (36 pct.

af N=190), og 66 respondenter angiver at være tilknyttet SSP-samarbejdet (35 pct. af

N=190).

122 respondenter angiver kun at være tilknyttet en af de tre (64 pct. af N=190) heraf

106 respondenter, som kun angiver at være tilknyttet en kommunal integrationsindsats

(56 pct. af N=190), 10 respondenter, som kun angiver at være tilknyttet SSP-samarbejdet

(5 pct. af N=190) og 6 respondenter, som kun angiver at være tilknyttet et kommunalt

infohus (3 pct. af N=190).

127 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

68 respondenter angiver at være tilknyttet mere end en af de tre (35 pct. af N=190),

heraf 33 respondenter, som angiver at være tilknyttet SSP-samarbejdet og et kommu-

nalt infohus, men ikke en kommunal integrationsindsats (17 pct. af N=190), 18 respon-

denter som angiver at være tilknyttet alle tre former for myndighedssamarbejde (9

pct. af N=190), 12 respondenter som angiver at være tilknyttet en kommunal integra-

tionsindsats og et kommunalt infohus, men ikke SSP-samarbejdet (12 pct. af N=190)

og 5 respondenter, som angiver at være tilknyttet SSP-samarbejdet og en kommunal

integrationsindsats, men ikke et kommunalt infohus (3 pct. af N=190).

Som det næste rettes fokus mod tabel 5, der omhandler respondenternes resterende

angivne baggrundsinformationer.

Tabel 5.

Respondenterneskøn,alder,uddannelse,stillingogregion

Alder (Q3)

Alder

Køn(Q2)

Kvinde

Mand

Uddannelse (Q4)

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Kort videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Stillingsbetegnelse(Q5)

Socialrådgiver

Integrationsmedarbejder

Andet

SSP-konsulent

SSP-koordinator

Gadeplansmedarbejder

Ansat ved politiet

Klubmedarbejder

Skolelærer

Region(Q6)

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Sjælland

Minimum

Median

Antal

126

Antal

135

Antal

Maksimum

Pct.(N=190)

N=190

NOTE: Målt via Q2, Q3, Q4, Q5 og Q6. Se tabel 2 for spørgsmålsformuleringer. For Q3 fremgår af tabellen minimum, median og

maksimum. For Q2, Q4, Q5 og Q6 fremgår af tabellen antal og procent. Svarmuligheder er placeret i rækkefølge af hyppighed. Procent

er afrundet til nærmeste heltal.

128 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

I tabellen er for køn, uddannelse, stilling og region rapporteret antal og procent (N=190)

og for alder rapporteret minimumsalderen, medianalderen og maksimumsalderen.

Tabellen viser følgende om respondenternes resterende baggrundsinformationer:

Respondenternes angivne alder varierer mellem 20 år og 67 år med en medianalder på

46 år. Et flertal af respondenterne, 126, angiver at være ’kvinde’ (66 pct. af N=190) og et

mindretal af respondenterne, 64, angiver at være ’mand’ (34 pct. af N=190).

Et flertal af respondenterne, 135, angiver ’mellemlang videregående uddannelse’ som

højest gennemførte uddannelse (71 pct. af N=190), efterfulgt af ’lang videregående

uddannelse’ angivet af 39 respondenter (21 pct. af N=190), ’kort videregående uddan-

nelse’ angivet af 12 respondenter (6 pct. af N=190), ’erhvervsuddannelse’ angivet af 2

respondenter (1 pct. af N=190), ’gymnasial uddannelse’ angivet af 1 respondent (1 pct.

af N=190) og ’grundskole’ angivet af 1 respondent (1 pct. af N=190).

Flest respondenter, 60, angiver som stillingsbetegnelse ’socialrådgiver’ (32 pct. af

N=190), efterfulgt af ’integrationsmedarbejder’ angivet af 51 respondenter (27 pct. af

N=190), ’andet’ angivet af 41 respondenter (22 pct. af N=190), ’SSP-konsulent’ angivet af

22 respondenter (12 pct. af N=190), ’SSP-koordinator’ angivet af 10 respondenter (5 pct.

af N=190), ’gadeplansmedarbejder’ angivet af 3 respondenter (2 pct. af N=190), ’ansat

ved politiet’ angivet af 2 respondenter (1 pct. af N=190) og ’klubmedarbejder’ angivet

af 1 respondent (1 pct. af N=190). Ingen respondenter angiver som stillingsbetegnelse

’skolelærer’ (0 pct. af N=190).

To lige store grupper, hver bestående af 46 respondenter, angav at varetage deres

arbejde i henholdsvis ’Region Midtjylland’ (24 pct. af N=190) og ’Region Syddanmark’

(24 pct. af N=190), efterfulgt af ’Region Hovedstaden’ angivet af 40 respondenter (21 pct.

af N=190), ’Region Nordjylland’ angivet af 34 respondenter (18 pct. af N=190) og ’Region

Sjælland’ angivet af 24 respondenter (13 pct. af N=190).

Dette underafsnit (7.5.1) har omhandlet respondenternes angivne baggrundsinforma-

tioner. Her kan fremhæves at et flertal af respondenterne angiver at være tilknyttet

en kommunal integrationsindsats, og at respondenterne fordeler sig på tværs af alle

landets regioner.

Hvad respondenternes fordeling på disse spørgsmål viser om fordelingen i populati-

onen er usikkert. Det skyldes de udfordringer vedrørende distribuering af spørgeske-

maet til et repræsentativt udsnit af populationen beskrevet i underafsnit 7.4.2. Hvilken

betydning det har for undersøgelsens resultater, at den primært er besvaret af inte-

grationsmedarbejdere, er derfor ukendt. Dog udgør antallet af respondenter, som til

hvert spørgsmål angiver hver svarmulighed, en nedre grænse for det tilsvarende antal i

populationen, fordi respondenterne tilhører populationen, selvom de ikke nødvendigvis

er repræsentativ for den. Det er dog værd at fremhæve, at kun få respondenter som

stillingsbetegnelse angiver at være ’ansat ved politiet’, og at ingen respondenter angiver

’skolelærer’. Det kan måske være en indikation på, at spørgeskemaet ikke er nået ud

i det brede SSP-samarbejde, da SSP-samarbejdet, som nævnt i afsnit 7.3 om under-

søgelsens population, er et kommunalt samarbejde mellem kommunal skoleforvalt-

ning, kommunal socialforvaltning og politikreds. Hvis det er tilfældet, taler det imod at

udsnittet er repræsentativt for i hvert fald denne subgruppe af populationen.

129 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

7.5.2

Kendskabtilogforståelseafsalafisme

I dette underafsnit (7.5.2) præsenteres respondenternes angivne kendskab til og forstå-

else af salafisme. I underafsnittet trækkes på spørgsmål fra spørgeskemaets afsnit 3.

Som det første rettes fokus mod tabel 6, der omhandler respondenternes angivne kend-

skab til salafisme.

Tabel 6.

Respondenterneskendskabtilsalafisme

Hørtbetegnelsensalafisme(Q10N=190)

Nej

Ved ikke

Hvisja,hvor?(Q11n=162)

I fritid

I forbindelse med arbejde

Ved ikke

Hvisiforbindelsemedfritid,hvor?(Q13n=92)

Tv-nyheder

Avis

Sociale medier

Samtale med venner eller familie

Andet

Ved ikke

Hvisiforbindelsemedarbejde,hvor?(Q12n=90)

Informationsmøde

Samtale med kollega

Andet

Konkret sag

Lokalrådsmøde

Lokalgruppemøde

Samtale med borger

SSP-udvalgsmøde

Kredsrådsmøde

Overleveringsmøde

SSP-koordinationsgruppemøde

Ved ikke

Antal

162

Pct.(n=162)

Pct.(n=92)

Pct.(n=90)

Pct.(N=190)

NOTE: Målt via Q10, Q11, Q12 og Q13. Se tabel 2 for spørgsmålsformuleringer. Af tabellen fremgår antal, procent udregnet for respondenter, som har besvaret spørgsmålet

(n=x), og procent udregnet for udsnittet (N=190). Svarmuligheder er placeret i rækkefølge af hyppighed. Procent er afrundet til nærmeste heltal.

130 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

I tabellen er for spørgsmålet, om respondenterne har hørt betegnelsen salafisme,

rapporteret antal og procent (N=190). Respondenter, som angiver at have hørt beteg-

nelsen, er stillet opfølgende spørgsmål om hvor. For disse opfølgende spørgsmål er

rapporteret antal og procent (n=x; N=190). Tabellen viser følgende om respondenternes

kendskab til salafisme:

Et flertal af respondenterne, 162, angiver at have hørt betegnelsen (85 pct. af N=190),

mens et mindretal af respondenterne enten angiver ikke at have hørt betegnelsen, 25

respondenter (13 pct. af N=190), eller angiver ’ved ikke’, 3 respondenter (2 pct. af N=190).

Af de 162 respondenter, som angav at have hørt betegnelsen, angiver 92 respondenter

at have hørt betegnelsen ’i [deres] fritid’ (57 pct. af n=162; 48 pct. af N=190) og 90

respondenter angiver ’i forbindelse med [deres] arbejde’ (56 pct. af n=162; 47 pct. af

N=190).

I forbindelse med fritid kan ’tv-nyheder’ fremhæves som, der hvor flest respondenter,

73, angiver at have hørt betegnelsen (79 pct. af n=92; 38 pct. af N=190), men også ’avis’

angivet af 46 respondenter (50 pct. af n=92; 24 pct. af N=190), ’sociale medier’ angivet af

39 respondenter (42 pct. af n=92; 21 pct. af N=190) og ’samtale med venner eller familie’

angivet af 38 respondenter (41 pct. af n=92; 20 pct. af N=190) kan fremhæves.

I forbindelse med arbejde kan ’informationsmøde’ fremhæves som der, hvor flest

respondenter, 57, angiver at have hørt betegnelsen (63 pct. af n=90; 30 pct. af N=190),

men også ’samtale med kollega’ angivet af 32 respondenter (36 pct. af n=90; 17 pct. af

N=190) kan fremhæves.

På baggrund af ovenstående gennemgang af tabel 6 kan respondenternes kendskab

til salafisme opsummeres på følgende måde: Langt størstedelen af respondenterne

angiver at have hørt betegnelsen salafisme. Lidt under halvdelen angiver at have hørt

betegnelsen ’i [deres] fritid’ (her flest i forbindelse med ’tv-nyheder’, men også ’aviser’,

’sociale medier’ og ’samtale med venner eller familie’ kan fremhæves) og lidt under

halvdelen angiver at have hørt betegnelsen ’i forbindelse med [deres] arbejde’ (her flest

i forbindelse med ’informationsmøder’, men også ’samtaler med kollegaer’ kan frem-

hæves).

131 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Som det næste rettes fokus mod tabel 7, der omhandler respondenternes angivne

forståelse af salafisme.

Imegethøjgrad

Imindregrad

I nogen grad

Ihøjgrad

Sletikke

Tabel 7.

Respondenternesforståelseafsalafisme

Følelseafatforståhvad etegnelsen

alafismebetyder(Q14)

Antal

Pct. (N=190)

Overensstemmelsemellemforståelseaf

salafismeogudsagn(Q16):

a. ” alafisme er en fælles etegnelse for

radikale og ekstremistiske fortolkninger

af islam, hvis tilhængere hævder at

væbnet jihad er noget som alle har pligt

til at deltage i”

b. ” alafisme er det samme som sunni

islam generelt, hvilket udgør den største

retning indenfor islam”

Antal

Pct. (N=190)

Antal

Pct. (N=190)

c. ” alafisme er en bogstavstro sunni-

islamisk undergruppe, hvis tilhængere

hævder at efterligne de første tre

generationer af muslimer så tæt og på

så mange livsområder som muligt”

Antal

Pct. (N=190)

N=190

NOTE: Målt via Q14 og Q16[a, b, c]. Se tabel 2 for spørgsmålsformuleringer. Af tabellen fremgår antal og procent. Antal og procent ud for der, hvor median placerer sig er

fremhævet med fed skrift og sat i boks. Procent er afrundet til nærmeste heltal.

I tabellen er for hvert spørgsmål rapporteret antal og procent (N=190) af respondenter,

som angiver hver af svarmulighederne ‘slet ikke’, ‘i mindre grad’, ‘i nogen grad’, ‘i høj

grad’, ‘i meget høj grad’ og ’ved ikke’. Svarmulighederne anskues som en skala fra ‘slet

ikke’ til ‘i meget høj grad’ (hvor ‘ved ikke’ anses som en selvstændig svarmulighed

faldende udenfor skalaen). Tabellen viser følgende om respondenternes forståelse af

salafisme:

Følelsen af at forstå hvad salafisme betyder, varierer blandt udsnittets respondenter.

Respondenternes angivne grad af at forstå, hvad salafisme betyder, fordeler sig over

hele skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ med medianobservationen faldende i

punktet ‘i nogen grad’, som dermed kan betegnes som fordelingens midtpunkt. Kun 2

respondenter angiver ‘ved ikke’ (1 pct. af N=190).

Ligeledes varierer respondenternes angivne grad af overensstemmelse mellem deres

forståelse af salafisme og de tre udsagn.

132 / 250

Vedikke

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Bedt om at forholde sig til udsagnet ”Salafisme er en fællesbetegnelse for radikale og

ekstremistiske fortolkninger af islam, hvis tilhængere hævder, at væbnet jihad er noget,

som alle har pligt til at deltage i” fordeler respondenternes angivne grad af overens-

stemmelse sig over hele skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ med medianobser-

vationen faldende i punktet ‘i nogen grad’, som dermed kan betegnes som fordelingens

midtpunkt. ‘Ved ikke’ er angivet af 36 respondenter (19 pct. af N=190). Udsagnet er

formuleret med afsæt i en af Wagemakers’ to stereotype misforståelser af salafisme.

352

Bedt om at forholde sig til udsagnet ”Salafisme er det samme som sunni islam gene-

relt, hvilket udgør den største retning indenfor islam” fordeler respondenternes angivne

grad af overensstemmelse sig over hele skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ med

medianobservationen faldende i punktet ‘i mindre grad’, som dermed kan betegnes som

fordelingens midtpunkt. ‘Ved ikke’ er angivet af 38 respondenter (20 pct. af N=190).

Udsagnet er formuleret med afsæt i en af Wagemakers’ to stereotype misforståelser

af salafisme.

353

Bedt om at forholde sig til udsagnet ”Salafisme er en bogstavstro sunni-islamisk under-

gruppe, hvis tilhængere hævder at efterligne de første tre generationer af muslimer så

tæt og på så mange livsområder som muligt” fordeler respondenternes angivne grad af

overensstemmelse sig over hele skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ med medi-

anobservationen faldende i punktet ‘i høj grad’, som dermed kan betegnes som fordelin-

gens midtpunkt. ‘Ved ikke’ er angivet af 45 respondenter (24 pct. af N=190). Udsagnet er

formuleret med afsæt i betegnelsens tekniske betydning, som den fremgår af tabel 1.

Fælles for de tre udsagn er, at respondenternes angivne grad af overensstemmelse

fordeler sig over hele skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’. Udsagnene afviger dog

i forhold til placeringen af medianobservationen og dermed fordelingens midtpunkt. For

det første udsagn falder fordelingens midtpunkt i punktet ‘i nogen grad’, for det andet

udsagn falder fordelingens midtpunkt i punktet ‘i mindre grad’, og for det tredje udsagn

falder fordelingens midtpunkt i punktet ‘i høj grad’. Således fremstår tredje udsagn som

det af de tre udsagn, flest respondenter i højest grad angiver, stemmer overens med

deres forståelse af salafisme. Det kan tolkes som en indikation på, at flest responden-

ters forståelse af salafisme er tættere på betegnelsens mere tekniske betydning end på

de to stereotype misforståelser.

På baggrund af ovenstående gennemgang af tabel 7 kan respondenternes forståelse af

salafisme opsummeres på følgende måde: Respondenternes angivne grad af at forstå,

hvad salafisme betyder, fordeler sig over hele skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’

med ‘i nogen grad’ som fordelingens midtpunkt. Af de tre udsagn fremstår udsagnet

formuleret med afsæt i betegnelsens tekniske betydning som det udsagn, flest respon-

denter i højest grad angiver stemmer overens med deres forståelse af salafisme. Det

kan tolkes som en indikation på, at flest respondenters forståelse af salafisme er tættere

på betegnelsens mere tekniske betydning end på de to stereotype misforståelser.

Respondenterne har også haft mulighed for at give deres egen beskrivelse af, hvad

salafisme betyder, hvilket 129 (68 pct. af N=190) har gjort. Et overblik over de mest

anvendte ord fremgår af appendiks.

Dette underafsnit (7.5.2) har omhandlet respondenternes kendskab til og forståelse af

salafisme. Respondenternes kendskab til og forståelse af salafisme kan opsummeres

på følgende måde:

352

353

Wagemakers 2020, 22-25.

133 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Langt størstedelen af respondenterne angiver at have hørt betegnelsen salafisme. Lidt

under halvdelen angiver at have hørt betegnelsen ’i [deres] fritid’ (her flest i forbin-

delse med ’tv-nyheder’, men også ’aviser’, ’sociale medier’ og ’samtale med venner eller

familie’ kan fremhæves), og lidt under halvdelen angiver at have hørt betegnelsen ’i

forbindelse med [deres] arbejde’ (her flest i forbindelse med ’informationsmøder’, men

også ’samtaler med kollegaer’ kan fremhæves).

Respondenternes angivne grad af at forstå, hvad salafisme betyder, fordeler sig over

hele skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ med ‘i nogen grad’ som fordelingens

midtpunkt. Af de tre udsagn fremstår udsagnet formuleret med afsæt i betegnelsens

tekniske betydning som det udsagn, flest respondenter i højest grad angiver, stemmer

overens med deres forståelse af salafisme. Det kan tolkes som en indikation på, at flest

respondenters forståelse af salafisme er tættere på betegnelsens mere tekniske betyd-

ning end på de to stereotype misforståelser.

Hvad respondenternes fordeling på disse spørgsmål viser om fordelingen i populati-

onen, er usikkert. Det skyldes de udfordringer vedrørende distribuering af spørgeske-

maet til et repræsentativt udsnit af populationen beskrevet i underafsnit 7.4.2. Dog

udgør antallet af respondenter, som til hvert spørgsmål angiver hver svarmulighed, en

nedre grænse for det tilsvarende antal i populationen, fordi respondenterne tilhører

populationen, selvom de ikke nødvendigvis er repræsentativ for den.

7.5.3

Erfaringermedsalafistiskorienteredepersonerindenfordesenestetoår

I dette underafsnit (7.5.3) præsenteres respondenternes angivne arbejdsrelaterede

personlige erfaringer med salafistisk orienterede personer inden for de seneste to år. I

underafsnittet trækkes primært på spørgsmål fra spørgeskemaets afsnit 4.

Genkald, at respondenterne i introduktionen til spørgeskemaets afsnit 7.4 blev præsen-

teret for 1) forklaringen på salafisme (se tabel 1), og 2) at arbejdsrelaterede person-

lige erfaringer skal forstås som viden/kendskab erfaret personligt i forbindelse med

varetagelsen af deres arbejde. På baggrund af 1) skal salafistisk orienterede personer

derfor forstås som personer, som respondenten med udgangspunkt i forklaringen på

salafisme, har vurderet kan betegnes som salafistisk orienterede.

Genkald, at respondenterne før hver sekvens af spørgsmål i spørgeskemaets afsnit 4

blev bedt om at besvare med udgangspunkt i erfaringer inden for de seneste to år.

Fokus rettes først mod tabel 8, der omhandler respondenternes arbejdsrelaterede

personlige erfaringer med salafistisk orienterede personer inden for de seneste to år.

Tabel 8.

Respondenterneserfaringmedsalafistiskorienteredepersonerindenfordesenestetoår

Arbejdsrelateretpersonligerfaringmed

salafistiskorienteredepersoner(Q17)

Nej

Ved ikke

N=190

NOTE: Målt via Q17. Af tabellen fremgår antal og procent.

Antal

132

Pct.(N=190)

134 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

I tabellen er rapporteret antal og procent (N=190). Tabellen viser følgende om respon-

denternes angivne arbejdsrelaterede personlige erfaring med salafistisk orienterede

personer inden for de seneste to år:

Et flertal af respondenterne, 132, angiver ikke at have arbejdsrelateret personlig erfa-

ring med salafistisk orienterede personer (69 pct. af N=190). De resterende respon-

denter fordeler sig i to mindretal af omtrent samme størrelse. 31 respondenter angiver

at have arbejdsrelaterede personlige erfaringer med salafistisk orienterede personer

(16 pct. af N=190), og 27 respondenter angiver ‘ved ikke’ (14 pct. af N=190). Konkret

er salafistisk orienterede personer altså noget, som et mindretal af respondenterne

angiver at have erfaret personligt i forbindelse med deres arbejde.

Som det næste rettes fokus mod figur 2, der omhandler angivet tilknytning til SSP-sam-

arbejdet, kommunal integrationsindsats og/eller kommunalt infohus blandt de 31

respondenter, der angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk

orienterede personer inden for de seneste to år.

Figur 2.

Respondenterneserfaringmedsalafistiskorienteredepersonerindenforde

senestetoåropgjortpåtilknytningtilSSP,integrationsindsatsoginfohus

Infohus

(48%)

13 %

19 %

10 %

52 %

SSP

(32 %)

n=31

Integrationsindsats

(81 %)

NOTE: Målt via Q7, Q8, Q9 og Q17. Se tabel 2 for spørgsmålsformuleringer. Af figuren fremgår antal og procent udregnet for

respondenter, som har besvaret spørgsmålene (n=31). Procent er afrundet til nærmeste heltal.

135 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

I figuren er rapporteret antal og procent (n=31) for mulige kombinationer af tilknyt-

ning til de tre respektive samarbejder. I brødteksten rapporteres også procent (N=190).

Figuren viser følgende om angivet tilknytning til SSP-samarbejdet, kommunal integrati-

onsindsats og/eller kommunalt infohus blandt de 31 respondenter, der angiver at have

arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer inden for de

seneste to år:

Af de 31 respondenter, angiver 25 respondenter at være tilknyttet en kommunal inte-

grationsindsats (81 pct. af n=31; 13 pct. af N=190), 15 respondenter angiver at være

tilknyttet et kommunalt infohus (48 pct. af n=31; 8 pct. af N=190), og 10 respondenter

angiver at være tilknyttet SSP-samarbejdet (32 pct. af n=31; 5 pct. af N=190).

Af de 31 respondenter angiver 18 respondenter kun at være tilknyttet en af de tre (58

pct. af n=31; 9 pct. af N=190), heraf 16 respondenter, som kun angiver at være tilknyttet

en kommunal integrationsindsats (52 pct. af n=31; 8 pct. af N=190) og 2 respondenter,

som kun angiver at være tilknyttet et kommunalt infohus (6 pct. af n=31; 1 pct. af N=190).

Ingen af de 31 respondenter angiver kun at være tilknyttet SSP-samarbejdet (0 pct. af

n=31; 0 pct. af N=190).

Af de 31 respondenter angiver 13 respondenter at være tilknyttet mere end en af de tre

(42 pct. af n=31; 7 pct. af N=190), heraf 6 respondenter, som angiver at være tilknyttet

alle tre former for myndighedssamarbejde (19 pct. af n=31; 3 pct. af N=190), 4 respon-

denter som angiver at være tilknyttet SSP-samarbejdet og et kommunalt infohus, men

ikke en kommunal integrationsindsats (13 pct. af n=31; 2 pct. af N=190) og 3 respon-

denter, som angiver at være tilknyttet en kommunal integrationsindsats og et kommu-

nalt infohus, men ikke SSP-samarbejdet (10 pct. af n=31; 2 pct. af N=190). Ingen af de

31 respondenter angiver at være tilknyttet SSP-samarbejdet og en kommunal integra-

tionsindsats, men ikke et kommunalt infohus (0 pct. af n=31; 0 pct. af N=190).

Disse 31 respondenter (16 pct. af N=190) er blevet stillet opfølgende spørgsmål om

deres arbejdsrelaterede personlige erfaringer med salafistisk orienterede personer

inden for de seneste to år. Som det næste rettes fokus mod tabel 9, der omhandler

nogle af disse opfølgende spørgsmål.

136 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Tabel 9.

Respondenterneserfaringmedsalafistiskorienteredepersonerindenfordesenestetoår

Hvoroftemødtsalafistiskorienteredepersoner

i forbindelsemedarbejde?(Q18)

Sjældnere end årlig basis

Årlig basis

Månedlig basis

Daglig basis

Ugentlig basis

Ved ikke

Hvormangesalafistiskorienteredepersonermødt

i forbindelsemedarbejde?(Q19)

1-10

11-20

31-40

21-30

Ved ikke

41-50

51+

Hvormegethararbejdsopgaverderharinvolveret

salafistiskorienteredepersonerfyldtiforbindelse

medarbejde?Skala0-10,hvor0er‘særdeleslidt’

og 10er‘særdelesmeget’(Q20)

Antal

Pct.(n=31)

Pct.(N=190)

Minimum

Median

Maksimum

n=31

NOTE: Målt via Q18, Q19 og Q20. Se tabel 2 for spørgsmålsformuleringer. For Q18 og Q19 fremgår af tabellen antal, procent udregnet for respondenter, som har besvaret

spørgsmålet (n=31) og procent udregnet for udsnittet (N=190). Svarmuligheder er placeret i rækkefølge af hyppighed. Procent er afrundet til nærmeste heltal. For Q20

fremgår af tabellen minimum, median og maksimum.

I tabellen er rapporteret antal og procent af respondenter (n=31; N=190), der angiver

hver svarmulighed adspurgt om, hvor ofte de har mødt salafistisk orienterede personer

og hvor mange salafistisk orienterede personer, de har mødt. For hvor meget arbejds-

opgaver, der har involveret salafistisk orienterede personer har fyldt i forbindelse med

arbejde, rapporteres i tabellen minimum, median og maksimum. Tabellen viser følgende

om respondenternes arbejdsrelaterede personlige erfaringer med salafistisk oriente-

rede personer inden for de seneste to år:

Adspurgt om, hvor ofte de har mødt salafistisk orienterede personer i forbindelse med

deres arbejde, angiver 13 respondenter ’sjældnere end årlig basis’ (42 pct. af n=31; 7

pct. af N=190), 12 respondenter angiver ’årlig basis’ (39 pct. af n=31; 6 pct. af N=190), 3

respondenter angiver ’månedlig basis’ (10 pct. af n=31; 2 pct. af N=190), 2 respondenter

angiver ’daglig basis’ (6 pct. af n=31; 1 pct. af N=190), og 1 respondent angiver ’ugentlig

basis’ (3 pct. af n=31; 1 pct. af N=190).

Adspurgt om, hvor mange salafistisk orienterede de har mødt i forbindelse med deres

arbejde, angiver et flertal af respondenterne, 22, ’1-10’ salafistisk orienterede personer

(71 pct. af n=31; 12 pct. af N=190), efterfulgt af ’11-20’ salafistisk orienterede personer

angivet af 4 respondenter (13 pct. af n=31; 2 pct. af N=190), ’31-40’ salafistisk orien-

terede personer angivet af 3 respondenter (10 pct. af n=31; 2 pct. af N=190), ’21-30’

salafistisk orienterede personer angivet af 1 respondent (3 pct. af n=31; 1 pct. af N=190)

og ‘ved ikke’ angivet af 1 respondent (3 pct. af n=31; 1 pct. af N=190). Ingen respondenter

137 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

angiver at have mødt ’41-50’ eller ’51+’ salafistisk orienterede personer (0 pct. af n=31;

0 pct. af N=190).

Adspurgt om, hvor meget arbejdsopgaver, der har involveret salafistisk orienterede

personer, har fyldt i forbindelse med deres arbejde på en skala fra ’0 særdeles lidt’ til ’10

særdeles meget’, angiver respondenterne varierende svar, der strækker sig over hele

skalaen fra ’0 særdeles lidt’ til ’10 særdeles meget’ med medianobservationen faldende

i punktet ’3’. Med andre ord, respondenternes vurdering af, hvor meget arbejdsopgaver,

der har involveret salafistisk orienterede personer, har fyldt i forbindelse med deres

arbejde, varierer mellem ‘særdeles lidt’ og ‘særdeles meget’ med fordelingens midt-

punkt faldende tættere på ‘særdeles lidt’ end på ‘særdeles meget’.

På baggrund af ovenstående gennemgang af tabel 8, figur 2 og tabel 9 kan følgende

siges om respondenternes arbejdsrelaterede personlige erfaringer med salafistisk

orienterede personer inden for de seneste to år: Salafistisk orienterede personer er

noget, som et mindretal af respondenterne, 31, angiver at have erfaret personligt i

forbindelse med deres arbejde (16 pct. af N=190). Af dette mindretal angiver et flertal

af respondenterne, 25, at være tilknyttet en kommunal integrationsindsats (81 pct. af

n=31; 13 pct. af N=190), at have mødt salafistisk orienterede personer på ’årlig basis’,

12 respondenter (39 pct. af n=31; 6 pct. af N=190) eller ’sjældnere end årlig basis’, 13

respondenter (42 pct. af n=31; 7 pct. af N=190) at have mødt ’1-10’ salafistisk oriente-

rede personer, 22 respondenter (71 pct. af n=31; 12 pct. af N=190). Disse 31 responden-

ters vurdering af, hvor meget arbejdsopgaver, der har involveret salafistisk orienterede

personer, har fyldt i forbindelse med deres arbejde, varierer mellem ‘særdeles lidt’ og

‘særdeles meget’ med fordelingens midtpunkt faldende tættere på ‘særdeles lidt’ end

på ‘særdeles meget’.

Herfra bliver fokus mere specifikt. Resten af kapitlet omhandler respondenternes

angivne arbejdsrelaterede personlige erfaringer med salafistisk orienterede personer,

der har udvist potentielt udfordrende adfærd identificeret på baggrund af litteraturen

om salafisme (se tabel 3) inden for de seneste to år. Kun et mindretal af respondenterne,

31, er stillet disse spørgsmål (16 pct. af N=190). De resterende 159 respondenter er

ikke blevet stillet disse spørgsmål ud fra et ræsonnement om, at man ikke kan have

arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, der har udvist

denne adfærd, medmindre man har arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk

orienterede personer som sådan.

138 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Figur 3 omhandler hvor mange former for adfærd, som hver af de 31 respondenter,

der angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede

personer, har oplevet inden for de seneste to år. Adfærdsformerne er identificeret på

baggrund af litteraturen om salafisme.

Figur 3.

Respondenternesarbejdsrelateredepersonligeerfaringmedsalafistisk

orienteredepersonersadfærdindenfordesenestetoår

Antal respondenter

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

Antal former for adfærd respondenten angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring

med salaﬁstisk orienterede personer der har foretaget

NOTE: Målt via Q21[a, …, h], Q22[a, …, f] og Q23[a, …, e]. Se tabel 2 og tabel 3 for spørgsmålsformuleringer. Af tabellen

fremgår antal former for adfærd, respondenten angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orien-

terede personer, der har udvist.

For hver af de 31 adspurgte respondenter rapporteres i tabellen antal former for

adfærd, respondenten angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafi-

stisk orienterede personer, der har udvist. Figuren viser følgende om respondenternes

arbejdsrelaterede personlige erfaring med salafistisk orienterede personer inden for

de seneste to år:

Respondenterne angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk

orienterede personer, der har udvist mellem 1 og 17 af de 19 identificerede former

for adfærd. Medianobservationen er 11, som dermed kan betegnes som fordelingens

midtpunkt, og det hyppigst forekommende er 13, angivet af 7 respondenter (23 pct. af

n=31; 4 pct. af N=190).

139 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Som det næste rettes fokus mod tabel 10, der for hver form for adfærd omhandler

hvilket antal respondenter, der angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med

salafistisk orienterede personer, der har udvist adfærden inden for de seneste to år.

Tabel 10.

Respondenternesarbejdsrelateredepersonligeerfaringmedsalafistiskorienteredepersonersadfærdinden

fordesenestetoår

Arbejdsrelateretpersonligerfaringmedsalafistiskorienterede

personerder…(Q21[a,…,h],Q22[a,…,f]ogQ23[a,…,e])

Antal

Pct.(n=31)

Pct.(N=190)

… påbyder andre at bære religiøs beklædning

… påbyder adskillelse af mænd og kvinder

… taler nedladende om folk der ikke deler deres

religiøse overbevisninger

… forsøger at begrænse andres ret til at have

deres seksuelle orientering

… forsøger at begrænse andres ret til at ytre sig

… åbyder andre ikke at anerkende offentlige

myndigheders autoritet

… diskriminerer mod folk der ikke deler deres

religiøse overbevisninger

… forsøger at begrænse andres ret til at bevæge

sig i det offentlige rum

… forsøger at begrænse andres ret til at mødes

med andre folk

… forsøger at begrænse andres ret til at vælge

religiøs overbevisning

11. … påbyder at man kun skal være loyal overfor

andre med samme religion som en selv

12. … påbyder opdeling mellem rettroende og vantro

13. … påbyder andre at deltage i religiøst betonede

opdragelsesrejser

14. … påbyder andre ikke at deltage i demokratiske

processer (f.eks. stemme ved valg)

15. … religiøst retfærdiggør voldshandlinger mod folk

der ikke deler deres religiøse overbevisninger

16. … forsøger at begrænse andres ret til at forsamle

sig i det offentlige rum

17. … truer folk der ikke deler deres religiøse

overbevisninger

18. … foretager voldshandlinger mod folk der ikke

deler deres religiøse overbevisninger

19. … påbyder andre at bosætte sig i lokalområder

med religiøst ligesindede beboere

n=31

NOTE: Målt via Q21[a, …, h], Q22[a, …, f] og Q23[a, …, e]. Se tabel 2 og tabel 3 for spørgsmålsformuleringer. Af tabellen fremgår antal, procent udregnet for respondenter, som

har besvaret spørgsmålet (n=31) og procent udregnet for udsnittet (N=190). Adfærd er rangordnet og placeret i rækkefølge af hyppighed. Procent er afrundet til nærmeste

heltal.

140 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

For hver form for adfærd rapporteres i tabellen antal og procent af respondenter (n=31;

N=190), der angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk oriente-

rede personer, der har udvist adfærden. Adfærden er rangeret efter hyppighed (højest

til lavest). Hvad respondenternes fordeling på disse spørgsmål viser om fordelingen i

populationen, er usikkert. Det skyldes de udfordringer vedrørende distribuering af spør-

geskemaet til et repræsentativt udsnit af populationen beskrevet i underafsnit 7.4.2.

Dog udgør antallet af respondenter, som til hvert spørgsmål angiver hver svarmulighed,

en nedre grænse for det tilsvarende antal i populationen, fordi respondenterne tilhører

populationen, selvom de ikke nødvendigvis er repræsentativ for den. Tabellen viser

følgende om respondenternes arbejdsrelaterede personlige erfaring med salafistisk

orienterede personer inden for de seneste to år.

Antallet af respondenter, som angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med

salafistisk orienterede personer, der har udvist adfærden, varierer på tværs af de 19

former for adfærd mellem 3 og 27 (10-87 pct. af n=31; 2-14 pct. af N=190). I brødteksten

fremhæves her de tre former for adfærd, flest og færrest respondenter angiver at have

arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, der har udvist.

For de resterende henvises til tabellen.

Flest respondenter, 27, angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med sala-

fistisk orienterede personer, der ”påbyder andre at bære religiøs beklædning” (87 pct.

af n=31; 14 pct. af N=190). Næstflest respondenter, 25, angiver at have arbejdsrela-

teret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, der ”påbyder adskillelse

af mænd og kvinder” (81 pct. af n=31; 13 pct. af N=190). Tredje flest respondenter,

24, angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede

personer, der ”taler nedladende om folk, der ikke deler deres religiøse overbevisninger”

(77 pct. af n=31; 13 pct. af N=190).

Tredje færrest respondenter, 6, angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med

salafistisk orienterede personer, der ”truer folk, der ikke deler deres religiøse over-

bevisninger” (19 pct. af n=31; 3 pct. af N=190). Næstfærrest respondenter, 5, angiver

at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, der

”foretager voldshandlinger mod folk, der ikke deler deres religiøse overbevisninger” (16

pct. af n=31; 3 pct. af N=190). Færrest respondenter, 3, angiver at have arbejdsrelateret

personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, der ”påbyder andre at bosætte

sig i lokalområder med religiøst ligesindede beboere” (10 pct. af n=31; 2 pct. af N=190).

På baggrund af ovenstående gennemgang af figur 3 og tabel 10 kan følgende siges

om de 31 respondenters arbejdsrelaterede personlige erfaring med salafistisk orien-

terede personers adfærd inden for de seneste to år: Respondenterne angiver at have

arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, der har fore-

taget mellem 1 og 17 af de 19 identificerede former for adfærd. Medianobservationen

er 11, som dermed kan betegnes som fordelingens midtpunkt. Antallet af respondenter,

som angiver at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede

personer, der har udvist adfærden, varierer på tværs af de 19 former for adfærd mellem

27 (”salafistisk orienterede personer, der påbyder andre at bære religiøs beklædning”)

og 3 (”salafistisk orienterede personer, der påbyder andre at bosætte sig i lokalområder

med religiøst ligesindede beboere”) (87-10 pct. af n=31; 14-2 pct. af N=190).

Opfølgende spørgsmål er stillet om hver form for adfærd, respondenten angiver at have

arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede personer, der har udvist.

For det første i hvilken grad respondenten har opfattet adfærden som en udfordring.

For det andet i hvilken grad respondenten har de nødvendige værktøjer til at håndtere

adfærden. For det tredje i hvilken grad respondenten har de nødvendige kompetencer

til at håndtere adfærden. Genkald, at respondenter før spørgsmål om henholdsvis

141 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

1) udfordringer, 2) værktøjer og 3) kompetencer blev præsenteret for, 1) at udfordringer

skal for forstås som adfærd, der er forbundet med negative konsekvenser for den invol-

verede person selv, andre personer eller samfundet, 2) at værktøjer skal forstås som de

rammer eller ressourcer, som er til rådighed for at foretage handling, og 3) at kompe-

tencer skal forstås som besiddelse af nødvendig viden og kvalifikationer.

Tabel 11 omhandler i hvilken grad, adspurgte respondenter angiver at have opfattet det

som en udfordring (forbundet med negative konsekvenser for den involverede person

selv, andre personer eller samfundet), når de inden for de seneste to år har oplevet

salafistisk orienterede personer, der har udvist adfærd identificeret på baggrund af

litteraturen om salafisme.

Tabel 11.

Respondenternesopfattelseafudfordringmedsalafistiskorienteredepersonersadfærdindenforde enestetoår

Imegethøjgrad

Imindregrad

Ihøjgrad

Sletikke

… foretager voldshandlinger mod folk der ikke

deler deres religiøse overbevisninger (n=5)

Antal

Pct. (n=5)

Pct. (N=190)

… religiøst retfærdiggør voldshandlinger mod

Antal

folk, der ikke deler deres religiøse over-

Pct. (n=11)

bevisninger (n=11)

Pct. (N=190)

… påbyder andre at bære religiøs beklædning

Antal

(n=27)

Pct. (n=27)

Pct. (N=190)

… påbyder adskillelse af mænd og kvinder

Antal

(n=25)

Pct. (n=25)

Pct. (N=190)

… åbyder andre ikke at anerkende offentlige

Antal

myndigheders autoritet (n=20)

Pct. (n=20)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at

Antal

bevæge sig i det offentlige rum (n=19)

Pct. (n=19)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at mødes

Antal

med andre folk (n=18)

Pct. (n=18)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at

Antal

forsamle sig i det offentlige rum (n=9)

Pct. (n=9)

Pct. (N=190)

… truer folk der ikke deler deres religiøse

Antal

overbevisninger (n=6)

Pct. (n=6)

Pct. (N=190)

… påbyder andre at bosætte sig i lokalområder

Antal

med religiøst ligesindede beboere (n=3)

Pct. (n=3)

Pct. (N=190)

142 / 250

Vedikke

Opfattetdetsomenudfordringnåroplevet

salafistiskorienteredepersonerder…

(Q24[a,…,h],Q25[a,…,f]ogQ26[a,…,e])

I nogen grad

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Tabel 11 fortsat

Imegethøjgrad

Imindregrad

I nogen grad

Ihøjgrad

Sletikke

… taler nedladende om folk der ikke deler

deres religiøse overbevisninger (n=24)

Antal

Pct. (n=24)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at have

Antal

deres seksuelle orientering (n=23)

Pct. (n=23)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at ytre

Antal

sig (n=21)

Pct. (n=21)

Pct. (N=190)

… diskriminerer mod folk der ikke deler deres

Antal

religiøse overbevisninger (n=19)

Pct. (n=19)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at vælge

Antal

religiøs overbevisning (n=18)

Pct. (n=18)

Pct. (N=190)

… påbyder at man kun skal være loyal overfor

Antal

andre med samme religion som en selv

Pct. (n=16)

(n=16)

Pct. (N=190)

… påbyder opdeling mellem rettroende og

Antal

vantro (n=15)

Pct. (n=15)

Pct. (N=190)

… påbyder andre at deltage i religiøst betonede

Antal

opdragelsesrejser (n=14)

Pct. (n=14)

Pct. (N=190)

… påbyder andre ikke at deltage i demokratiske

Antal

processer (f.eks. stemme ved valg) (n=12)

Pct. (n=12)

Pct. (N=190)

NOTE: Målt via Q24[a, …, h], Q25[a, …, f] og Q26[a, …, e]. Se tabel 2 og tabel 3 for spørgsmålsformuleringer. Af tabellen fremgår antal, procent udregnet for respondenter, som

har besvaret spørgsmålet (n=x) og procent udregnet for udsnittet (N=190). Procent er afrundet til nærmeste heltal. Adfærd er placeret i rækkefølge af median (Ved tiebreak

placeret i rækkefølge af hyppighed). ‘Ved ikke’ er frasorteret ved udregning af median. Antal og procent ud for medianplacering er fremhævet med fed skrift og sat i boks. Hvis

median placerer sig imellem to punkter på skalaen, fremhæves begge punkter med fed skrift med streg imellem dem.

143 / 250

Vedikke

Opfattetdetsomenudfordringnåroplevet

salafistiskorienteredepersonerder…

(Q24[a,…,h],Q25[a,…,f]ogQ26[a,…,e])

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

For hver form for adfærd rapporteres i tabellen antal og procent af respondenter (n=x;

N=190), der angiver hver af svarmulighederne ‘slet ikke’, ‘i mindre grad’, ‘i nogen grad’,

‘i høj grad’, ‘i meget høj grad’ og ’ved ikke’. Svarmulighederne anskues som en skala fra

‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ (hvor ‘ved ikke’ anses som en selvstændig svarmulighed

faldende udenfor skalaen). Placering af medianobservation er fremhævet. Tabellen

viser følgende om respondenternes arbejdsrelaterede personlige erfaringer med sala-

fistisk orienterede personer inden for de seneste to år:

Blandt de 5 respondenter (3 pct. af N=190) adspurgt om, i hvilken grad de har opfattet

det som en udfordring, når de har oplevet salafistisk orienterede personer, der ”fore-

tager voldshandlinger mod folk, der ikke der ikke deler deres religiøse overbevisninger”,

fordeler den angivne grad sig omkring medianobservationen, der falder i punktet ‘i

meget høj grad’. Dette punkt kan dermed betegnes som fordelingens midtpunkt.

Blandt de 11 respondenter (6 pct. af N=190) adspurgt om, i hvilken grad de har opfattet

det som en udfordring, når de har oplevet salafistisk orienterede personer, der ”religiøst

retfærdiggør voldshandlinger mod folk, der ikke deler deres religiøse overbevisninger”,

fordeler den angivne grad sig omkring medianobservation, der ikke entydigt falder i et

punkt, men derimod falder midt imellem punkterne ’i høj grad’ og ’i meget høj grad’.

Fordelingens midtpunkt kan dermed betegnes som værende imellem disse punkter.

Blandt respondenter adspurgt om, i hvilken grad de har opfattet det som en udfordring,

når de har oplevet salafistisk orienterede personer, der…

•

”… åbyder andre at bære religiøs beklædning” (n=27; 14 pct. af N=190)

•

”… åbyder adskillelse af mænd og kvinder” (n=25; 13 pct. af N=190)

•

”… åbyder andre ikke at anerkende offentlige myndigheders autoritet” (n=20; 11 pct.

af N=190)

•

”… orsøger at begrænse andres ret til at bevæge sig i det offentlige rum” (n=19;

10 pct. af N=190)

•

”… orsøger at begrænse andres ret til at mødes med andre folk” (n=18; 9 pct. af

N=190)

•

”… orsøger at begrænse andres ret til at forsamle sig i det offentlige rum” (n=9; 5 pct.

af N=190)

•

”… ruer folk der ikke deler deres religiøse overbevisninger” (n=6; 3 pct. af N=190)

•

”… åbyder andre at bosætte sig i lokalområder med religiøst ligesindede beboere”

(n=3; 2 pct. af N=190)

fordeler den angivne grad sig omkring medianobservationen, der falder i punktet ’i høj

grad’. Dette punkt kan dermed betegnes som disse fordelingers midtpunkt.

144 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Blandt respondenter adspurgt om, i hvilken grad de har opfattet det som en udfordring,

når de har oplevet salafistisk orienterede personer, der…

•

”… aler nedladende om folk der ikke deler deres religiøse overbevisninger” (n=24;

13 pct. af N=190)

•

”… orsøger at begrænse andres ret til at have deres seksuelle orientering” (n=23;

12 pct. af N=190)

•

”… orsøger at begrænse andres ret til at ytre sig” (n=21; 11 pct. af N=190)

•

”… iskriminerer mod folk der ikke deler deres religiøse overbevisninger” (n=19;

10 pct. af N=190)

•

”… orsøger at begrænse andres ret til at vælge religiøs overbevisning” (n=18; 9 pct.

af N=190)

•

”… åbyder at man kun skal være loyal overfor andre med samme religion som en

selv” (n=16; 8 pct. af N=190)

•

”… åbyder opdeling mellem rettroende og vantro” (n=15; 8 pct. af N=190)

•

”… åbyder andre at deltage i religiøst betonede opdragelsesrejser” (n=14; 7 pct. af

N=190)

•

”… åbyder andre ikke at deltage i demokratiske processer (f.eks. stemme ved valg)”

(n=12; 6 pct. af N=190)

fordeler den angivne grad sig omkring medianobservationen, der falder i punktet ’i

nogen grad’. Dette punkt kan dermed betegnes som disse fordelingers midtpunkt.

Følgende kan dermed siges på baggrund af ovenstående gennemgang af tabel 11: De

adspurgte respondenters angivne grad af at have opfattet salafistisk orienterede perso-

ners adfærd som en udfordring (forbundet med negative konsekvenser for den invol-

verede person selv, andre personer eller samfundet) varierer på tværs af de 19 former

for adfærd på skalaen fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ med fordelingernes midtpunkt

værende ’i meget høj grad’ (1 af 19), imellem ’i høj grad’ og ’i meget høj grad’ (1 af 19), ’i

høj grad’ (8 af 19) eller ’i nogen grad’ (9 af 19).

Bemærk dog følgende: Hvert spørgsmål er et opfølgende spørgsmål stillet til respon-

denter, der angav at have arbejdsrelateret personlig erfaring med salafistisk orienterede

personer, der har udvist adfærden. Det betyder, at hvilke respondenter, der har besvaret

hvert spørgsmål, derfor varierer. Dette besværliggør sammenligning af fordelingerne

på tværs af spørgsmålene. Det betyder også, at få respondenter, varierende mellem 27

og 3 (14-2 pct. af N=190), har besvaret hvert spørgsmål. Heraf varierer antallet, der til

hvert spørgsmål angiver ’ved ikke’ mellem 2 og 0 (11-0 pct. af n=x; 1-0 pct. af N=190).

Det betyder, at placeringen af fordelingernes midtpunkt ofte er sensitiv (forstået som

at en observation mere, en observation mindre eller en ændret observation ville kunne

rykke på placeringen).

145 / 250

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Tabel 12 omhandler, i hvilken grad adspurgte respondenter angiver at have de nødven-

dige værktøjer (rammer eller ressourcer til rådighed for at foretage handling) til at

håndtere, når salafistisk orienterede personer inden for de seneste to år har udvist

adfærd identificeret på baggrund af litteraturen om salafisme.

Tabel 12.

Respondenternesopfattelseafathavenødvendigeværktøjertilathåndteresalafistisk rienteredepersoners

adfærdindenfordesenestetoår

Imegethøjgrad

Imindregrad

Ihøjgrad

Sletikke

… påbyder andre ikke at deltage i demokratiske

Antal

processer (f.eks. stemme ved valg) (n=12)

Pct. (n=12)

Pct. (N=190)

… religiøst retfærdiggør voldshandlinger mod

Antal

folk der ikke deler deres religiøse over-

Pct. (n=11)

bevisninger (n=11)

Pct. (N=190)

… truer folk der ikke deler deres religiøse

Antal

overbevisninger (n=6)

Pct. (n=6)

Pct. (N=190)

… påbyder andre at bosætte sig i lokalområder

Antal

med religiøst ligesindede beboere (n=3)

Pct. (n=3)

Pct. (N=190)

… påbyder andre at bære religiøs beklædning

Antal

(n=27)

Pct. (n=27)

Pct. (N=190)

… påbyder adskillelse af mænd og kvinder

Antal

(n=25)

Pct. (n=25)

Pct. (N=190)

… taler nedladende om folk, der ikke deler

Antal

deres religiøse overbevisninger (n=24)

Pct. (n=24)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at have

Antal

deres seksuelle orientering (n=23)

Pct. (n=23)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at ytre

Antal

sig (n=21)

Pct. (n=21)

Pct. (N=190)

… åbyder andre ikke at anerkende offentlige

Antal

myndigheders autoritet (n=20)

Pct. (n=20)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at

Antal

bevæge sig i det offentlige rum (n=19)

Pct. (n=19)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at vælge

Antal

religiøs overbevisning (n=18)

Pct. (n=18)

Pct. (N=190)

146 / 250

Vedikke

Nødvendigeværktøjertilathåndtere

alafistiskorienteredepersonerder…

(Q28[a,…,h],Q29[a,…,f]ogQ30[a,…,e])

I nogen grad

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Rapport om udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udfordringer relateret til salafisme og jihadi-salafisme i Danmark

Kapitel 7

Tabel 12 fortsat

Nødvendigeværktøjertilathåndtere

alafistiskorienteredepersonerder…

(Q28[a,…,h],Q29[a,…,f]ogQ30[a,…,e])

… påbyder at man kun skal være loyal overfor

andre med samme religion som en selv

(n=16)

… påbyder opdeling mellem rettroende og

vantro (n=15)

Antal

Pct. (n=16)

Pct. (N=190)

Antal

Pct. (n=15)

Pct. (N=190)

… påbyder andre at deltage i religiøst betonede

Antal

opdragelsesrejser (n=14)

Pct. (n=14)

Pct. (N=190)

… foretager voldshandlinger mod folk der ikke

Antal

deler deres religiøse overbevisninger (n=5)

Pct. (n=5)

Pct. (N=190)

… diskriminerer mod folk der ikke deler deres

Antal

religiøse overbevisninger (n=19)

Pct. (n=19)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at mødes

Antal

med andre folk (n=18)

Pct. (n=18)

Pct. (N=190)

… forsøger at begrænse andres ret til at

Antal

forsamle sig i det offentlige rum (n=9)

Pct. (n=9)

Pct. (N=190)

Imegethøjgrad

Imindregrad

I nogen grad

Ihøjgrad

Sletikke

NOTE: Målt via Q28[a, …, h], Q29[a, …, f] og Q30[a, …, e]. Se tabel 2 og tabel 3 for spørgsmålsformuleringer. Af tabellen fremgår antal, procent udregnet for respondenter, som