UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Serviceeftersyn af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018: Rapport vedr. interessentgruppens erfaringer samt statistisk analyse af reformen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 136
Offentligt

Ægtefællesammenføringsreformen fra 2018:

Statistisk analyse med fokus på ansøgernes ægte-

fæller og samlevere

August 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Serviceeftersyn af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018: Rapport vedr. interessentgruppens erfaringer samt statistisk analyse af reformen, fra udlændinge- og integrationsministeren

1.0 Baggrund

Ægtefællesammenføringsreformen fra 2018:

Statistisk analyse med fokus på ansøgernes ægte-

fæller og samlevere

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Tlf: +45 61 98 40 00

E-mail: [email protected]

uim.dk

August 2022

02 / 26

Baggrund

Indholdsfortegnelse

1.0

Baggrund

1.1 Om ægtefællesammenføringsreformen fra 2018 ....................................................... 4

1.2 Formål med analysen .................................................................................................. 5

1.3 Datagrundlag ............................................................................................................... 5

1.4 Form og forbehold ....................................................................................................... 6

2.0

3.0

Sammenfatning

Analyse

3.1 Sagsudfald ................................................................................................................. 11

3.2 Køn og alder............................................................................................................... 12

3.3 Den herboendes oprindelse ...................................................................................... 15

3.4 Ansøgernes nationalitet ............................................................................................ 17

3.5 Afslag og begrundelser .............................................................................................. 20

3.6 Herboende personer med dansk/nordisk statsborgerskab....................................... 23

03 / 26

Baggrund

1.0 Baggrund

1.1 Om ægtefællesammenføringsreformen fra 2018

Folketinget vedtog i 2018 en reform af reglerne om ægtefællesammenføring. Som et led

i reformen blev tilknytningskravet erstattet med et samlet integrationskrav til parret. Den

del af tilknytningskravet, som betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives,

hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark, blev videreført. Derudover

blev boligkravet, kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse og det danskkrav, som den

udenlandske ægtefælle skal opfylde efter en periode i Danmark, skærpet.

Integrationskravet betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis æg-

tefællerne samlet set opfylder 4 af 6 integrationsrelevante betingelser:

FAKTABOKS 1: Integrationskrav, indført pr. 1. juli 2018

Integrationskravet betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne

eller samleverne samlet set opfylder 4 af 6 integrationsrelevante betingelser:



Herboendes sprogkundskaber:

Bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende

eller højere niveau.

Herboendes erhvervserfaring:

Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirk-

somhed i mindst 5 år i Danmark forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

Herboendes uddannelse:

Uddannelse i Danmark i mindst 6 år, hvoraf mindst 1 år skal være sam-

menhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen

om opholdstilladelse.

Ansøgers sprogkundskaber:

Bestået Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på tilsvarende

eller højere niveau eller bestået engelskprøve på B1-niveau eller et tilsvarende eller højere ni-

veau.

Ansøgers erhvervserfaring:

Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksom-

hed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen.

Ansøgers uddannelse:

Bestået uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse,

der mindst er på niveau med en videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles med

en dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.



Betingelsen vedrørende den herboendes danskkundskaber (bestået prøve i Dansk 3 eller en dansk-

prøve på et tilsvarende eller højere niveau) er ufravigelig. Det betyder, at parret herudover samlet

set skal opfylde mindst 3 af de øvrige 5 betingelser.

Boligkravet blev skærpet, så familiens bolig ikke må ligge i et udsat boligområde, den øko-

nomiske sikkerhedsstillelse blev forhøjet til 100.000 kr. (2018-niveau), og danskkravet til

ansøgeren blev skærpet, så ansøgeren – udover at skulle bestå en danskprøve på A1-

niveau efter som udgangspunkt 6 måneder – også skal bestå en danskprøve på A2-niveau

efter som udgangspunkt 9 måneder.

Herboende udlændinge, der ikke er flygtninge eller nordiske statsborgere og har fået tids-

ubegrænset opholdstilladelse efter tidligere og lempeligere regler, skal, for at kunne få

ægtefællesammenføring, samtidig leve op til de såkaldte overførte betingelser, så de stil-

les som udlændinge, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende

skærpede regler. Herved stilles de samme regler over for herboende udlændinge, der ikke

04 / 26

Baggrund

er flygtninge eller nordiske statsborgere og ønsker at få en ægtefælle eller fast samlever

her til landet.

De nye regler, der blev indført med ægtefællesammenføringsreformen i 2018, trådte i

kraft den 1. juli 2018 og gælder for ansøgninger, der er indgivet fra og med denne dato.

1.2 Formål med analysen

Det er omkring 4 år siden, at de regler, der blev indført med ægtefællesammenføringsre-

formen, trådte i kraft. Formålet med dette arbejdspapir er at belyse, hvordan de ændrede

regler har påvirket tilladelses- og afslagsmønstret.

Formålet med analysen er herunder at belyse sammensætningen af herboende personer,

hvis ægtefælle/samlever har fået tilladelse og/eller afslag henholdsvis før og efter ægte-

fællesammenføringsreformen, og at tilvejebringe overblik over begrundelser for afslag

før og efter reformen.

Herboende personer med opholdstilladelse som

flygtninge

indgår

ikke

i analysen, og ana-

lysen fokuserer på personer, hvis ægtefælle/samlever har fået tilladelse eller afslag på en

ansøgning om ægtefællesammenføring i perioden 2015-2021. Disse benævnes i analysen

som

herboende personer.

FAKTABOKS 2: Herboende personer

Betegnelsen ”herboende personer” omfatter i denne analyse herboende ægtefæller/faste samle-

vere, som er danske/nordiske statsborgere eller udlændinge, som har haft tidsubegrænset op-

holdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år. Betegnelsen omfatter også danske statsbor-

gere, som ønsker at vende tilbage til Danmark med en udenlandsk ægtefælle/fast samlever efter

at have boet i udlandet (såkaldte udlandsdanskere).

1.3 Datagrundlag

Særtræk fra Udlændingestyrelsen

Til brug for analysen har Udlændingestyrelsen dannet et dataudtræk fra styrelsens elek-

troniske sagsbehandlingssystem med oplysninger om herboende personer og ansøgere,

ekskl. ægtefællesammenføring til flygtninge, hvis ansøgning er afgjort i perioden 2015-

2021.

Det bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med en vis usikkerhed, da ud-

lændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et jour-

naliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.

Det bemærkes også, at det ikke har været muligt at koble cpr-nummer på alle herboende

personer, selvom oplysningen er registreret i udlændingemyndighedernes elektroniske

sagsbehandlingssystem. Problemstillingen med manglende cpr-numre adresseres i af-

snittet

"Manglende cpr-oplysninger"

nedenfor.

05 / 26

Baggrund

Derudover bemærkes det, at opdatering af afgørelser på familiesammenføringsområdet,

herunder særligt ved anvendelse af integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, er

behæftet med en vis usikkerhed i de situationer, hvor både danskprøvekravet for den

herboende person og øvrige betingelser i integrationskravet er vurderet ikke at være op-

fyldt.

Registerdata fra Danmarks Statistik

Udlændingestyrelsens data er overført i anonymiseret form til Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets myndighedsordning i Danmarks Statistik, hvor analyserne er foretaget,

efter at data er samkørt med en række af Danmarks Statistiks registre.

Manglende cpr-oplysninger

Udlændingestyrelsens dataudtræk består af oplysninger fra lidt over 19.800 afgørelser. I

lidt over 1.800 afgørelser mangler der cpr-oplysning om de herboende personer. Det be-

tyder, at det ikke har været muligt at samkøre oplysninger om disse personer med andre

registre.

Det vil kræve en omfattende manuel gennemgang af de omkring 1.800 sager at finde cpr-

nummer på den herboende person – hvor dette er registreret på sagen – og der er ikke

foretaget en sådan manuel gennemgang.

Der, hvor det er muligt, har Udlændinge- og Integrationsministeriet fundet frem til her-

boende personer uden et kendt cpr-nummer ved at samkøre andre oplysninger fra Ud-

lændingestyrelsens data med Danmarks Statistiks registre, fx viden om afgørelsesdato,

civilstatus og ægtefællens cpr-nummer. Det er på den måde lykkedes at finde frem til

oplysninger om herboende personer i lidt over 1.300 afgørelser.

De knap 500 afgørelser, hvor der fortsat mangler oplysninger om de herboende personer,

er hovedsagelig afgørelser truffet i 2. halvår 2020-2. halvår 2021. Især afgørelser fra 2.

halvår af 2021 mangler cpr-oplysninger om den herboende person.

Population

Analysen omfatter den seneste afgørelse for 16.778 unikke herboende personer i alderen

18 år og derover, truffet i perioden 2015-2021. Hvis en herboende person har haft flere

afgørelser, indgår personen således i analysen med den seneste afgørelse.

Den herboende person indgår i analysen, hvis den herboende persons cpr-nummer er

kendt (inkl. herboende personer, hvis cpr-oplysninger er fundet frem af UIM), således at

det er muligt at samkøre data med Danmarks Statistiks registre.

Der er få herboende personer med andet nordisk statsborgerskab end dansk, hvorfor de

er grupperet med herboende personer med dansk statsborgerskab.

1.4 Form og forbehold

Analysen er af

eksplorativ

karakter

og gennemføres med udgangspunkt i deskriptive sta-

tistikker. I opgørelserne tages der ikke højde for sammensætningen af de grupper, som

har fået hhv. tilladelse og afslag hhv. før og efter ægtefællesammenføringsreformen i

En eksplorativ undersøgelse er en samfundsvidenskabelig metode til at udforske forhold eller fæno-

mener, som er mindre kendte.

06 / 26

Sammenfatning

2018. Analysens resultater skal ses i lyset af det. Der er derfor ikke tale om en effektana-

lyse af ægtefællesammenføringsreformen fra 2018, og udviklingen i andelen af afslag og

tilladelser kan ikke direkte forklares med regelændringerne i 2018.

Rapporten er udformet som et

arbejdspapir,

som præsenterer analysens hovedresultater

samt samling af tabeller og figurer, der ligger til baggrund herfor.

2.0 Sammenfatning

Overordnet set viser analysens resultater, at der efter reformen af ægtefællesammenfø-

ringsreglerne i 2018 er sket en ændring i både fordelingen af tilladelser og afslag, af be-

grundelser for afslag og sammensætningen af gruppen af herboende personer.

Antallet af afgørelser er faldet - men det kan skyldes flere forhold



Antallet af afgjorte sager efter de nye regler, som trådte i kraft den 1. juli 2018, er

faldet i forhold til antallet af sager, der blev afgjort efter de tidligere regler. Der var fx

ca. 2.700-2.900 afgørelser efter de gamle regler i sager, hvor ansøgningen blev indgi-

vet i 2015-2017. Efter de nye regler blev der afgjort ca. 2.000 sager på baggrund af

ansøgninger indgivet i 2019 og 2020. Dette fald kan imidlertid skyldes flere forhold,

herunder forskydninger i sagsbehandlingen, ligesom rejserestriktioner i forbindelse

med COVID-19 kan have haft betydning for antallet af afgjorte sager i 2020 og 2021.

Det bemærkes også, at antallet af afgørelser i sager, hvor ansøgningen er indgivet i

2021, er uforholdsmæssigt lavt på grund af manglende data om de herboende perso-

ner.

Andelen af afslag er steget efter 2018-reformen



Der er relativt flere, der får afslag efter 2018-reformen. Før reformen blev der givet

afslag i 12 pct. af de afgørelser, der indgår i analysen. Efter reformen er der givet afslag

i 22 pct. af de afgørelser, der indgår i analysen.



Andelen af afslag i sager, hvor den herboende person er udlænding, er højere end

andelen af afslag i sager, hvor den herboende person er dansk/nordisk statsborger.

Det gælder både før og efter reformen.

Kvindelige herboende personer er yngre end mandlige herboende



Generelt er kvindelige herboende personer yngre end mandlige herboende personer.

Det gælder både før og efter 2018-reformen og uanset sagsudfald.

Andelen af herboende mænd, der får afslag efter reformen, er steget mest



Før reformen var der relativt flere afslag i sager, hvor den herboende person var

kvinde, end i sager, hvor den herboende person var mand. Efter reformen er dette

nogenlunde udlignet. Der har altså været en større stigning i andelen af afslag i sager,

hvor den herboende person er mand end i sager, hvor den herboende person er

kvinde. Stigningen i andelen af afslag er især stor i afgørelser, hvor den herboende

person var mand med dansk/nordisk statsborgerskab.

07 / 26

Sammenfatning

En stigning på over 15 procentpoint i andelen af afslag til ansøgere fra Irak, Tyrkiet,

Marokko, Serbien og Thailand



Hvis man ser på de 15 nationalitetsgrupper af ansøgere, hvor der har været flest af-

gørelser, har der overordnet set været en stigning i andelen af afslag for de fleste na-

tionaliteter med undtagelse af ansøgere fra USA og Kina.



De største stigninger i afslag efter reformen kan ses for ansøgere fra Irak (fra 27 pct.

til 51 pct.), Tyrkiet (fra 19 pct. til 40 pct.), Marokko (fra 20 pct. til 40 pct.), Serbien (fra

15 pct. til 34 pct.) og Thailand (fra 9 pct. til 25 pct.).



Andelen af afslag efter reformen er steget med 16 procentpoint – fra 22 pct. til 38 pct.

– blandt ansøgere, som har statsborgerskab i MENAPT-lande

. For ansøgere med

statsborgerskab i øvrige ikke-vestlige lande er andelen af afslag steget fra 10 pct. til

18 pct., mens der har været et fald fra 8 pct. til 6 pct. i andelen af afslag til ansøgere,

som har statsborgerskab i et vestligt land.



De mindste stigninger – på nogle få procentpoint – i andelen af afslag ses blandt an-

søgere fra Ukraine, Pakistan og Brasilien.



Ser man på herboende personers oprindelse og udfaldet i deres sag, er personer med

oprindelse i MENAPT-landene overrepræsenteret blandt dem, der har fået afslag. Det

gælder både for herboende kvinder og mænd. Tendensen er blevet forstærket for

kvinder fra MENAPT-landene efter reformen. Blandt de herboende personer, hvis æg-

tefælle/samlever har fået opholdstilladelse efter reformen, er mænd og kvinder med

dansk oprindelse

overrepræsenteret.

7 ud af 10 herboende personer med dansk/nordisk statsborgerskab har dansk oprin-

delse



Hvis man ser på alle afgørelser, hvor den herboende person har dansk/nordisk stats-

borgerskab, har 7 ud af 10 dansk oprindelse, mens knap 2 ud af 10 har oprindelse i

MENAPT-lande og ca. 1 ud af 10 har oprindelse i øvrige ikke vestlige lande.



I de sager, hvor den herboende person er dansk/nordisk statsborger med oprindelse

i MENAPT-landene, er der hovedsageligt tale om en ansøger, der også kommer fra et

MENAPT-land. I sager, hvor den herboende person er dansk/nordisk statsborger med

oprindelse i Danmark eller andre lande end MENAPT, er der hovedsageligt tale om

ansøgere, der har statsborgerskab i øvrige ikke-vestlige lande (fx Thailand og Filippi-

nerne) eller vestlige lande (fx USA).



I de sager, hvor den herboende er dansk/nordisk statsborger, er andelen af afslag ste-

get efter reformen. Det gælder for både danske statsborgere med dansk oprindelse

og for danske statsborgere med oprindelse i udlandet.



Andelen af afslag er dog især steget i de sager, hvor den herboende danske/nordiske

statsborger har oprindelse i et MENAPT-land. 40 pct. af de sager, hvor en herboende

dansk/nordisk statsborger har oprindelse i et MENAPT-land, er endt med et afslag ef-

ter reformen mod 19 pct. før reformen. De tilsvarende tal for danske/nordiske stats-

borgere med dansk oprindelse er hhv. 11 pct. og 7 pct.

I MENAPT landegruppen indgår lande i Mellemøsten og Nordafrika (Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-

Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske

Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman) samt Afghanistan, Pakistan

og Tyrkiet.

Jf. Danmarks Statistiks definition har en person dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én

forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark.

08 / 26

Sammenfatning

Tendens til, at navnlig integrationskravet er den hyppigste afslagsårsag efter 2018-re-

formen.



Der kan ikke entydigt drages konklusioner om udviklingen i begrundelserne for afslag,

da afslagsbegrundelsen bl.a. afhænger af, hvilke krav Udlændingestyrelsen først vur-

derer i sin sagsbehandling,

jf. faktaboks 3 nedenfor,

men tallene tyder på, at integra-

tionskravet er den hyppigste årsag til afslag efter reformen.



Der er en vis tendens til, at andelen af afslag som følge af integrationskravet er større

end andelen af afslag som følge af tilknytningskravet før 2018-reformen. Eksempelvis

er 55 pct. af afslagene i sager med herboende personer med dansk/nordisk statsbor-

gerskab og 45 pct. af afslagene i sager med herboende udlændinge begrundet i mang-

lende opfyldelse af integrationskravet. Før 2018-reformen var 11 pct. af afslagene til

begge grupper begrundet i tilknytningskravet.



Andelen af afslag på grund af det ufravigelige integrationskrav til den herboende per-

sons danskkundskaber er større i sager, hvor den herboende person er udlænding (28

pct.), end i sager, hvor den herboende person er dansk/nordisk statsborger (24 pct.).



Der ses også en tendens til, at afslag i afgørelser, som er truffet efter 2018-reformen,

og hvor de herboende personer er mænd, i større omfang er begrundet med mang-

lende opfyldelse af det ufravigelige integrationskrav om den herboende persons

danskkundskaber, end i afgørelser, hvor de herboende personer er kvinder.



Der er også en tendens til, at herboende personer med dansk/nordisk statsborger-

skab, som har oprindelse i MENAPT-lande og øvrige ikke-vestlige lande, i større om-

fang får afslag på baggrund af det ufravigelige krav om danskkundskaber end dan-

ske/nordiske statsborgere med dansk oprindelse.

09 / 26

Sammenfatning

FAKTABOKS 3: Datagrundlag og forbehold

Der er særlige forhold, som er knyttet til data om

begrundelser for afslag:

Ved behandling af en ansøgning om familiesammenføring vurderer Udlændinge-

styrelsen indledningsvis, om de grundlæggende betingelser er opfyldt. I sager

om ægtefællesammenføring kan der eksempelvis være tale om 24-års kravet,

kravet om retsgyldigt ægteskab og betingelserne om, at ægteskabet ikke må

været indgået mod parternes eget ønske eller med det afgørende formål at

opnå en opholdstilladelse.

Hvis de grundlæggende betingelser er opfyldt, vurderer styrelsen, om de supple-

rende krav, eksempelvis integrationskravet og boligkravet, er opfyldt.

Hvis en eller flere af de grundlæggende betingelser ikke er opfyldt, og der ikke er

oplyst om ganske særlige forhold, der kan føre til opholdstilladelse trods mang-

lende opfyldelse af en eller flere af de grundlæggende betingelser, meddeles der

afslag på ansøgningen.

Der er ikke en egentlig prioriteret rækkefølge for vurderingen af, om de supple-

rende betingelser er opfyldt, men efter fast praksis vurderer Udlændingestyrel-

sen boligkravet som det sidste krav, inden den herboende ægtefælle anmodes

om at stille økonomisk sikkerhed. Dette for at sikre, at den herboende person

ikke ved et afslag med henvisning til, at boligkravet ikke er opfyldt, skaffer sig en

ny bolig for herefter at få afslag, fordi et af de øvrige supplerende krav ikke er

opfyldt og heller ikke var opfyldt på tidspunktet for den oprindelige ansøgning.

Udlændingestyrelsen vil derfor ikke nødvendigvis vurdere, om hvert enkelt krav

for ægtefællesammenføring kan anses for opfyldt, idet der meddeles afslag ved

den første konstatering af, at et krav ikke er opfyldt. Styrelsen vil dog i visse til-

fælde vejlede om, at et eller flere krav efter en umiddelbar vurdering heller ikke

ses opfyldt, så ansøgeren og den herboende person kan tage dette i betragtning

ved overvejelserne om at indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring.

I dataudtrækket er der kun registreret én begrundelse pr. afslag.

Derfor er det ikke muligt at drage entydige konklusioner om fordelingen af af-

slag på de forskellige begrundelser.

10 / 26

Analyse

3.0 Analyse

I det følgende afsnit gennemgås figurerne og tabellerne bag resultaterne i afsnit 2. Det

skal bemærkes, at en del herboende personer har haft flere sager (afgørelser) i perioden

2015-2021. Der ses kun på den senest kendte afgørelse i perioden pr. herboende person,

således at hver person kun indgår i statistikkerne én gang.

3.1 Sagsudfald

Det samlede antal afgørelser, truffet efter reglerne gældende efter 2018-reformen, er

lavere end antallet af afgørelser, truffet efter reglerne gældende før 2018-reformen,

jf.

figur 1.

Der var fx ca. 2.700-2.900 afgørelser truffet efter de tidligere regler i sager, hor

ansøgningen blev indgivet i 2015-2017. Efter de nye regler er der afgjort ca. 2.000 sager

på baggrund af ansøgninger indgivet i 2019 og 2020.

Det lave antal afgørelser i 2021 er imidlertid ikke nødvendigvis retvisende, da det ikke har

været muligt at identificere de herboende personer og koble de pågældendes oplysnin-

ger til andre registre,

jf. afsnit 1.3,

ligesom der fortsat kan være verserende sager, hvor

ansøgningen er indgivet i 2021.

Faldet i antallet af afgørelser kan derfor skyldes flere forhold og ikke nødvendigvis forkla-

res med regelændringerne i 2018. Herudover kan udbruddet af COVID-19 have påvirket

antallet af ansøgninger i 2020 og 2021, hvorfor opgørelsen skal læses med forbehold her-

for.

Figur 1: Antal herboende personer fordelt på sagsudfald, om afgørelsen er truffet efter reg-

lerne før eller efter 2018-reformen og år for indgivelse af ansøgning om ægtefællesammen-

føring

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Før 2015

Afslag

Tilladelse

174

941

2015

412

2.468

2016

304

2.417

2017

288

2.378

Afslag

halrvår

2018

173

1.476

Tilladelse

halrvår

2018

253

653

Før reformen

Efter reformen

2019

500

1.472

2020

324

1.538

2021

186

821

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den

sidste afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

11 / 26

Analyse

Figur 2 viser andelen af herboende personer, hvis ægtefælle/samlever har fået afslag eller

tilladelse på baggrund af den senest afgjorte ansøgning om ægtefællesammenføring i pe-

rioden 2015-2021. Overordnet er andelen af herboende personer, hvis ægtefælle/samle-

ver har fået afslag på deres ansøgning, steget fra 12 pct. før reformen til 22 pct. efter

reformen.

Andelen af afslag, hvor den herboende person er udlænding, er højere end andelen af

afslag, hvor den herboende person er dansk/nordisk statsborger. Dette gælder for afgø-

relser truffet både før og efter reformen. Efter reformen endte 40 pct. af afgørelserne,

hvor den herboende person er udlænding, med afslag, mod 18 pct. hvor den herboende

person er dansk/nordisk statsborger,

jf. figur 2.

Figur 2: Andel af herboende personer fordelt på sagsudfald, statsborgerskab og om afgørel-

sen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen, pct.

Herboende

person, i alt

Efter reformen

Før reformen

Efter reformen

Før reformen

Efter reformen

Før reformen

22%

12%

40%

29%

18%

10%

20%

Afslag

30%

40%

78%

88%

60%

71%

82%

90%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Herboende

person,

dansk/nordisk

Herboende

person,

udlænding

men ikke

flygtning

Tilladelse

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

3.2 Køn og alder

Det fremgår af figur 3a, at ca. 3 ud af 4 af de herboende personer, hvis ægtefælle/samle-

ver har indgivet en ansøgning om ægtefællesammenføring, er mænd. Dette gælder for

afgørelser truffet både før og efter reformen.

Omkring 15 pct. af de ægtefæller/samlevere, der ansøgte om ægtefællesammenføring

med en herboende kvinde, fik afslag på ansøgningen før reformen, mens ca. 11 pct. af de

ægtefæller/samlevere, der ansøgte om ægtefællesammenføring med en herboende

mand, fik afslag på ansøgningen før reformen. Efter reformen er denne forskel nogen-

lunde udlignet. Dermed har der været en større stigning i andelen af afslag på ægtefæl-

lesammenføring med herboende mænd end med herboende kvinder,

jf. figur 3b.

12 / 26

Analyse

Figur 3a og 3b: Antal og andel herboende personer fordelt på køn, om afgørelsen er truffet

efter reglerne før eller efter 2018-reformen og sagsudfald, antal og pct.

A. Antal

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

B. Andel

Kvinder

Efter reformen

Før reformen

Før

reformen

923

7.253

Efter

reformen

950

3.465

Før

reformen

428

2.427

Efter

reformen

313

1.019

Mænd

Efter reformen

Før reformen

50%

100%

Mænd

Afslag

Tilladelse

Kvinder

Afslag

Tilladelse

Afslag

Tilladelse

Anm.: Herboende personer, som var en del i flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang

med den sidste afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

Stigningen i antallet af afslag betyder, at den procentvise andel af afslag, hvor den herbo-

ende er mand med dansk/nordisk statsborgerskab, er fordoblet efter reformen (fra 9 pct.

til 18 pct.), og at den procentvise andel af afslag er steget med en tredjedel i sager, hvor

den herboende person er udlænding (fra 29 pct. til 39 pct.).

Ser man på afgørelser, hvor herboende personer er kvinder, er andelen af afslag steget

fra 12 pct. til 19 pct. blandt herboende kvinder med dansk/nordisk statsborgerskab og fra

29 pct. til 45 pct. blandt herboende kvinder med udenlandsk statsborgerskab,

jf. figur 4.

Figur 4: Andel herboende personer med dansk/nordisk statsborgerskab og udlændinge for-

delt på køn, om afgørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen og sagsud-

fald, pct.

Dansk/nordisk statsborgerskab

Kvinder

Efter reformen

Udlænding men ikke flygtning

Efter reformen

Kvinder

Før reformen

Efter reformen

Mænd

Før reformen

50%

100%

Afslag

Tilladelse

50%

100%

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

13 / 26

Analyse

Både før og efter reformen er herboende kvinder, hvis ægtefælle/samlever har ansøgt

om ægtefællesammenføring, yngre end herboende mænd, hvis ægtefælle/samlever har

ansøgt om ægtefællesammenføring,

jf. figur 5.

Hvis man ser på udviklingen i alderssam-

mensætningen blandt herboende personer, hvis sager er afgjort før og efter reformen, er

der ingen tydelig forskel blandt mændene. Herboende kvinder med en afgørelse efter

reformen er derimod ældre end herboende kvinder, der har fået en afgørelse før refor-

men.

Figur 5: Antal og andel herboende personer fordelt på køn, alder og om afgørelsen er truffet

efter reglerne før eller efter 2018-reformen, antal og pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Før reformen

Mænd

863

1.736

2.180

2.331

1.049

Efter reformen

457

921

1.189

1.334

506

Før reformen

Kvinder

188

452

981

1153

Efter reformen

100

254

507

426

60 år +

50-59 år

40-49 år

30-39 år

24-29 år

18-23 år

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Anm.: Personernes alder er opgjort på afgørelsestidspunkt.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

Figur 6a og 6b viser, at herboende kvinder, hvis ægtefælle/samlever har fået enten afslag

eller tilladelse, er yngre end mændene, hvis ægtefælle/samlever har fået enten afslag

eller tilladelse. Eksempelvis var 30 pct. af de herboende kvinder, hvis ægtefælle/samlever

har fået tilladelse efter reglerne efter 2018-reformen, under 30 år, mens dette kun gør

sig gældende for 11 pct. af den samme gruppe herboende mænd,

jf. figur 6a og 6b.

14 / 26

Analyse

Figur 6a og 6b: Andel herboende personer med hhv. afslag og tilladelse fordelt på køn, alder

og om afgørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen, pct.

A. Afslag

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

B. Tilladelse

Før reformen

Efter reformen

Før reformen

Mænd

18-23 år

30-39 år

50-59 år

Kvinder

24-29 år

40-49 år

60 år og derover

Mænd

18-23 år

30-39 år

50-59 år

Kvinder

24-29 år

40-49 år

60 år og derover

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

3.3 Den herboendes oprindelse

Størstedelen af de herboende mænd har dansk oprindelse

, mens en større andel af de

herboende kvinder har oprindelse i et ikke-vestligt land. Dette gælder både før og efter

reformen. Omkring 30 pct. af herboende kvinder, der har søgt om ægtefællesammenfø-

ring efter reformen, har oprindelse i MENAPT-landene, mens dette gælder for ca. 20 pct.

af mændene,

jf. figur 7.

Jf. Danmarks Statistiks definition har en person dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én

forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark.

15 / 26

Efter reformen

Analyse

Figur 7: Antal og andel herboende personer fordelt på oprindelse, køn og om afgørelsen er

truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen, antal og pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Før reformen

5.510

1.162

1.421

MENAPT

Øvrige ikke-vestlige lande

Efter reformen

2.670

781

934

Før reformen

1.276

609

931

Vestlige lande

Danmark

Efter reformen

634

283

403

Mænd

Danmark

Vestlige lande

Øvrige ikke-vestlige lande

MENAPT

Kvinder

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

Nedenstående figur 8 viser herboende personer, hvis ægtefælle/samlever enten har fået

afslag (figur 8a) eller tilladelse (figur 8b) på deres ansøgning om ægtefællesammenføring.

Blandt de herboende personer, hvis ægtefælle/samlever har fået afslag, er personer med

oprindelse i MENAPT-landene overrepræsenteret. Dette gælder både for mænd og kvin-

der. Denne tendens er særligt blevet forstærket for herboende kvinder med oprindelse i

MENAPT-landene efter reformen. Denne gruppe kvinder udgjorde 46 pct. af de herbo-

ende kvinder, hvis ægtefælle/samlever fik afslag efter reglerne før 2018-reformen, mens

de udgør 51 pct. efter reformen,

jf. figur 8a.

Blandt de herboende personer, hvis ægtefælle/samlever har fået opholdstilladelse efter

reformen, er både mænd og kvinder med dansk oprindelse overrepræsenteret. Herbo-

ende mænd med dansk oprindelse udgør 60 pct. af de mænd, hvis ægtefælle/samlever

har søgt om ægtefællesammenføring efter reformen, mens de udgør 68 pct. af de herbo-

ende mænd, hvis ægtefælle/samlever har fået opholdstilladelse. For herboende kvinder

med dansk oprindelse er de tilsvarende andele hhv. 48 pct. og 56 pct.,

jf. figur 8b.

16 / 26

Analyse

Figur 8a og 8b: Andel af herboende personer med hhv. afslag og tilladelse som sagsudfald

fordelt på oprindelse, køn og om afgørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-

reformen, pct.

A. Afslag

B. Tilladelse

Efter reformen

Kvinder

Før reformen

Efter reformen

Mænd

Før reformen

50%

100%

50%

100%

MENAPT

Øvrige ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Danmark

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

3.4 Ansøgernes nationalitet

Der er store forskelle i andelen af afslag mellem ansøgerne fra de forskellige statsborger-

skabsgrupper. Nedenstående tabel 1 viser antal og andel afslag for de 15 største nationa-

litetsgrupper blandt ansøgere. Nedenstående tabel 2 og 3 viser de samme data men for-

delt på, om ansøgeren har ansøgt om ægtefællesammenføring med en herboende person

med dansk/nordisk statsborgerskab (tabel 2) eller med en herboende udlænding (tabel

3).

Før ægtefællesammenføringsreformen var andelen af afslag størst blandt ansøgere fra

Irak (27 pct.), Marokko (20 pct.) og Pakistan (20 pct.). Efter reformen er andelen af afslag

størst blandt ansøgere fra Irak (51 pct.), Marokko (40 pct.) og Tyrkiet (40 pct.),

jf. tabel 1.

Der er overordnet sket en stigning i andelen af afslag for de fleste statsborgerskabsgrup-

per, bortset fra ansøgere med statsborgerskab i USA og Kina. De største stigninger i afslag

efter reformen ses for ansøgere fra Irak (fra 27 pct. til 51 pct.), Tyrkiet (fra 19 pct. til 40

pct.), Marokko (fra 20 pct. til 40 pct.), Serbien (fra 15 pct. til 34 pct.) og Thailand (fra 9

pct. til 25 pct.). De mindste stigninger – på nogle få procentpoint – i andelen af afslag ses

blandt ansøgere fra Ukraine, Indien, Pakistan og Brasilien,

jf. tabel 1.

17 / 26

Analyse

Tabel 1: Ansøgere med en afgørelse truffet i perioden 2015-2021, fordelt på ansøgernes

nationalitet, om afgørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen og sags-

udfald, antal og pct.

Før reformen

I alt

Antal

1.458

1.161

762

638

460

370

371

301

356

318

228

183

178

182

160

3.905

11.031

Heraf afslag

Antal

Andel

131

148

550

1.351

19%

10%

20%

13%

20%

19%

27%

15%

14%

12%

Efter reformen

I alt

Antal

531

536

490

457

184

263

251

182

108

132

142

131

110

100

2.039

5.747

Heraf afslag

Antal

Andel

132

194

501

1.263

25%

13%

40%

10%

23%

10%

21%

40%

14%

11%

34%

51%

34%

25%

22%

Nationalitet

Thailand

Filippinerne

Tyrkiet

USA

Kina

Ukraine

Pakistan

Brasilien

Vietnam

Marokko

Rusland

Indien

Iran

Irak

Serbien

Øvrige

I alt

Anm.: Top-15 største nationalitetsgrupper med flest afgørelser i perioden 2015-2021 er inkluderet.

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen.

I tabel 2a og 2b nedenfor er ansøgernes nationalitet underopdelt efter den herboende

persons statsborgerskab. Tabel 2a viser nationalitetsfordelingen blandt ansøgere, som er

ægtefæller/samlevere til herboende personer med dansk/nordisk statsborgerskab. Som

det fremgår, ses her samme tendens til en overordnet stigning i andelen af afslag, bortset

fra hvor ansøgerne er fra USA, Canada, Kina og Pakistan. De største stigninger efter refor-

men ses blandt ansøgere fra Marokko (fra 16 pct. til 41 pct.), Tyrkiet (fra 11 pct. til 34

pct.) og Iran (fra 17 pct. til 35 pct.).

Tabel 2a: Ansøgere, som er ægtefæller/samlevere til herboende personer med dansk/nor-

disk statsborgerskab, og med en afgørelse, truffet i perioden 2015-2021, fordelt på ansøger-

nes nationalitet, om afgørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen og

sagsudfald, antal og pct.

Før reformen

I alt

Antal

1.425

1.127

629

514

315

373

299

317

240

Heraf afslag

Antal

Andel

118

11%

19%

Efter reformen

I alt

Antal

516

519

453

208

224

153

179

138

Heraf afslag

Antal

Andel

120

23%

11%

34%

18%

19%

Nationalitet

Thailand

Filippinerne

USA

Tyrkiet

Ukraine

Kina

Brasilien

Vietnam

Pakistan

18 / 26

Analyse

Nationalitet

Marokko

Rusland

Iran

Australien

Canada

Indien

Øvrige

I alt

Før reformen

I alt

Antal

258

219

156

168

135

132

3.280

9.587

Heraf afslag

Antal

Andel

16%

17%

408

12%

929

10%

Efter reformen

I alt

Antal

112

130

1.656

4.720

Heraf afslag

Antal

Andel

41%

12%

35%

10%

378

23%

850

18%

Anm.: Top-15 største nationalitetsgrupper med flest afgørelser i perioden 2015-2021 er inkluderet.

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den

sidste afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen.

Tabel 2b viser nationalitetsfordelingen blandt ansøgere til herboende personer, som er

udlændinge. Der er samme tendens til en overordnet stigning i andelen af afslag. De stør-

ste stigninger efter reformen ses blandt ansøgere fra Kosovo (fra 18 pct. til 56 pct.) og

Nordmakedonien (fra 24 pct. til 60 pct.). Her er dog flere nationaliteter, hvor der er et

fald i andelen af afslag: Ukraine og Indien. Det bemærkes dog, at antallet af ansøgere er

forholdsvist lille i enkelte af statsborgerskabsgrupperne, hvorfor små afvigelser i antallet

af afslag kan betyde store udsving i andelen af afslag.

Tabel 2b: Ansøgere, som er ægtefæller/samlevere til herboende personer, som er udlæn-

dinge, men ikke flygtninge og med en afgørelse truffet i perioden 2015-2021, fordelt på

ansøgernes nationalitet, om afgørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-refor-

men og sagsudfald, antal og pct.

Nationalitet

Tyrkiet

Pakistan

Kina

Nordmakedonien

Serbien

Indien

Ukraine

Marokko

Kosovo

Afghanistan

Nepal

Bangladesh

Irak

Vietnam

Filippinerne

Øvrige

I alt

Antal

248

131

1.444

Før reformen

Heraf afslag

Antal

Andel

36%

21%

22%

24%

26%

20%

33%

35%

18%

49%

12%

54%

31%

26%

29%

422

29%

I alt

Antal

282

113

239

1.027

Efter reformen

Heraf afslag

Antal

Andel

123

44%

27%

26%

60%

44%

14%

18%

35%

56%

64%

31%

60%

46%

47%

114

48%

413

40%

Anm.: Top-15 største nationalitetsgrupper med flest afgørelser i perioden 2015-2021 er inkluderet.

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste

afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen.

19 / 26

Analyse

Tabel 3 viser en samlet oversigt over afgørelser, herunder andel af afslag før og efter re-

formen, fordelt på ansøgerens nationalitet. Det fremgår af tabellen, at der er sket en stig-

ning på 16 procentpoint i andelen af afslag til ansøgere med statsborgerskab i MENAPT-

lande. Andelen af afslag til ansøgere med statsborgerskab i øvrige ikke-vestlige lande er

steget med 8 procentpoint, mens der har været et fald i andelen af afslag til statsborgere

i vestlige lande, såsom USA, Australien mv.

Tabel 3: Ansøgere med en afgørelse truffet i perioden 2015-2021, fordelt på ansøgernes

nationalitet, om afgørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen og sags-

udfald, antal og pct.

Før reformen

I alt

Antal

Vestlige lande

MENAPT-lande

Øvrige ikke-vestlige lande

I alt

1.007

2.538

7.486

11.031

Heraf afslag

Antal

556

712

1.351

Andel

22%

10%

12%

Efter reformen

I alt

Antal

651

1.431

3.665

5.747

Heraf afslag

Antal

546

678

1.263

Andel

38%

18%

22%

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den

sidste afgjorte sag i perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen.

3.5 Afslag og begrundelser

Dette afsnit fokuserer på begrundelserne for afslag fordelt på, om den herboende person

er dansk/nordisk statsborger eller udlænding (tabel 4), og om den herboende person er

mand eller kvinde (tabel 5). Det bemærkes, at der ikke entydigt kan drages konklusioner

om fordelingen af begrundelserne for afslagene, da dette kan afhænge af rækkefølgen i

sagsbehandlingen,

jf. faktaboks 3 i afsnit 3.0.

Overordnet indikerer tabel 4, at integrationskravet er den hyppigste årsag til afslag efter

reformen. Eksempelvis er 55 pct. af afslagene i afgørelser, hvor den herboende er

dansk/nordisk statsborger, og 45 pct. af afslagene i afgørelser, hvor den herboende er

udlænding, begrundet i manglende opfyldelse af integrationskravet. Før 2018-reformen

var 11 pct. af afslagene til begge grupper begrundet i manglende opfyldelse af tilknyt-

ningskravet. Der er dermed en tendens til, at andelen af afslag som følge af integrations-

kravet er større end andelen af afslag som følge af tilknytningskravet før 2018-reformen,

jf. tabel 4.

Andelen af afslag på baggrund af det ufravigelige integrationskrav til den herboende per-

sons danskkundskaber er større i sager, hvor den herboende person er udlænding (28

pct.), end i sager, hvor den herboende person er dansk/nordisk statsborger (24 pct.),

jf.

tabel 4.

Tallene i tabel 5 viser overordnet, at tendensen til, at andelen af afslag som følge af inte-

grationskravet er større end andelen af afslag som følge af tilknytningskravet før 2018-

reformen, både gælder for herboende mænd og kvinder. Blandt herboende personer,

hvor afgørelsen er truffet efter reglerne efter 2018-reformen, ses en tendens til, at her-

boende mænd i højere grad (30 pct.) end herboende kvinder (10 pct.) får afslag på grund

af manglende opfyldelse af det ufravigelige integrationskrav om danskkundskaber,

jf. ta-

bel 5.

20 / 26

Analyse

Tabel 4: Herboende personer med afslag som sagsudfald fordelt på begrundelse, den herboende persons type og om af-

gørelsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen

FØR REFORMEN

Reference,

dansk/nordisk

Reference,

udlænding

men ikke

flygtning

Antal

Andel

EFTER REFORMEN

Reference,

dansk/nordisk

Reference,

udlænding

men ikke

flygtning

Antal

Andel

Begrundelse

Grundlæggende betingelser

Gyldigt ægteskab eller fast samliv

Formodning for tvangsægteskab/samliv

Proformaægteskab/samliv

24-års-krav er ikke opfyldt

Krav til den herboende persons overførte betingelser for tids-

ubegrænset opholdstilladelse er ikke opfyldt (før 2018-refor-

men)

Krav til den herboende persons overførte betingelser for tids-

ubegrænset opholdstilladelse er ikke opfyldt (efter 2018-refor-

men)

Den herboende person har haft tidsubegrænset opholdstilla-

delse i mindre end 3 år

Referencen er ikke fastboende

Supplerende betingelser

Integrationskrav: Ufravigeligt krav om den herboende persons

danskkundskaber

Integrationskrav: Øvrige krav**

Den herboende person har modtaget offentlige ydelser

Tilknytningskrav er ikke opfyldt

Boligkrav er ikke opfyldt

Bolig omfattet af boligkravslisten

Besøgskrav er ikke opfyldt

Kriminalitet

Sikkerhed er ikke stillet

Antal

Andel

Antal

Andel

165

139

18%

15%

120

28%

22%

10%

15%

203

150

104

132

16%

11%

14%

11%

265

24%

31%

114

28%

17%

Øvrige

10%

I alt

929

100%

422

100%

850

100%

413

100%

Anm.: * Cellerne med antallet af observationer under 3 opgøres ikke grundet diskretionering, cellerne med flere observationer diskretioneres endvidere,

hvis det er muligt at regne sig frem til celler med under 3 observationer.

Anm.:**Statistisk er det ikke muligt at udskille de enkelte øvrige betingelser i integrationskravet.

Anm.: Herboende personer med flere sager, afgjort i perioden 2015-2021, indgår i opgørelsen én gang med den sidste afgjorte sag i perioden.

Anm.: Der er foretaget grupperinger af en række begrundelser:

Kategorien "Gyldigt ægteskab eller fast samliv" omfatter følgende begrundelser "Ej retsgyldigt ægteskab/manglende samliv", Ej sandsynliggjort. samliv på

fælles bopæl", "Samlivskrav ej opfyldt" og "Samlivskrav ej opfyldt, referencen død";

Kategorien "Krav til den herboende persons overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse er ikke

opfyldt (før 2018-reformen)" omfatter begrundelse "Overførte TUB-krav ej opfyldt" og "Supplerende TUB-krav ej opfyldt";

Kategorien "Tilknytningskrav er ikke opfyldt" omfatter begrundelse " Tilknytningskrav ej opfyldt, Ref. DK-svækket tilknytning";

Kategorien Øvrige omfatter følgende begrundelser: "Andet", "Reference flygtning – ej forlænget", "Ej ganske særlige grunde", "Ej ganske særlige grunde, ej

afledt opholdsret".

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. et særtræk fra Udlændingestyrelsen og registerdata fra Danmarks Statistik.

21 / 26

Analyse

Tabel 5: Herboende personer med afslag som sagsudfald fordelt på begrundelse, den herboende persons køn og om afgø-

relsen er truffet efter reglerne før eller efter 2018-reformen

FØR REFORMEN

Mænd

Begrundelse

Grundlæggende betingelser

Gyldigt ægteskab eller fast samliv

Formodning for tvangsægteskab/samliv

Proformaægteskab/samliv

24-års-krav er ikke opfyldt

Krav til den herboende persons overførte betingelser for tids-

ubegrænset opholdstilladelse er ikke opfyldt (før 2018-refor-

men)

Krav til den herboende persons overførte betingelser for tids-

ubegrænset opholdstilladelse er ikke opfyldt (efter 2018-re-

formen)

Den herboende person har haft tidsubegrænset opholdstilla-

delse i mindre end 3 år

Referencen er ikke fastboende

Supplerende betingelser

Integrationskrav: Ufravigeligt krav om den herboende persons

danskkundskaber

Integrationskrav: Øvrige krav**

Den herboende person har modtaget offentlige ydelser

Tilknytningskrav er ikke opfyldt

Boligkrav er ikke opfyldt

Bolig omfattet af boligkravslisten

Besøgskrav er ikke opfyldt

Kriminalitet

Sikkerhed er ikke stillet

286

250

30%

26%

10%

28%

19%

11%

17%

12%

Antal

Andel

Kvinder

Antal

Andel

EFTER REFORMEN

Mænd

Antal

Andel

Kvinder

Antal

Andel

129

105