Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 135
Offentligt
2615817_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
31. august 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Opholdsafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Det følger af integrationslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at kommunerne skal anvise et
midlertidigt opholdssted til de flygtninge, herunder fordrevne fra Ukraine, som Ud-
lændingestyrelsen visiterer til kommunen.
KL har i den forbindelse adspurgt Udlændinge- og Integrationsministeriet om, hvor-
vidt kommunens forpligtelse efter integrationsloven til at anvise et (nyt) midlerti-
digt opholdssted ophører i de situationer, hvor en udlænding afviser at tage imod
et rimeligt tilbud om et midlertidigt opholdssted.
Integrationsloven indeholder ikke regler om ophør af pligten efter integrationslo-
vens § 12, stk. 1, 1. pkt., til at anvise et midlertidigt opholdssted. Det følger dog af
integrationslovens § 12, stk. 1, 2. pkt., at kommunen i stedet for at anvise et mid-
lertidigt opholdssted kan vælge at anvise en (permanent) bolig, hvorefter forplig-
telsen efter § 12, stk. 1, 1. pkt. er opfyldt.
Henset til et ønske om at skabe klare regler om ophør af kommunens pligt til at
anvise et midlertidigt opholdssted, lægges der derfor op til at indsætte nærmere
regler herom i kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 550 af 3. maj 2022 om boligplacering
af flygtninge. Med ændringerne tydeliggøres det, hvornår kommunernes pligt til at
anvise et midlertidigt opholdssted ophører. Fremadrettet vil kommunen således
have opfyldt sin forpligtelse til at anvise et midlertidigt opholdssted, hvis den på-
gældende udlænding afslår et konkret tilbud om et midlertidigt opholdssted, som
er inden for rammerne af integrationsloven. Kommunen har herefter ikke længere
pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted efter integrationsloven.
Kommunerne vil skulle vejlede den pågældende om konsekvensen af at afslå et til-
bud om et midlertidigt opholdssted samt om muligheden for at påklage afgørelsen
om anvisningen til Ankestyrelsen.
En udlænding, der har afslået et tilbud om et midlertidigt opholdssted, vil have
samme mulighed for at få hjælp fra kommunen til at finde en bolig som alle andre
Side
1/2
Sags nr.
Akt-id
2022 - 9429
2024226
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Ny ændringsbekendtgørelse om boligplacering af flygtninge, fra udlændinge- og integrationsministeren
boligtrængende borgere efter de almindelige principper og regler for løsning af
kommunale boligsociale opgaver.
Et udkast til ændringsbekendtgørelsen er dags dato sendt i ekstern høring. Æn-
dringsbekendtgørelsen udsendes efter kundgørelse til alle kommuner sammen
med et vejledende følgebrev.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Side
2/2