Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 126
Offentligt
Kære Udlændinge- og Integrationsudvalget
Jeg vil gerne bede om foretræde i Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI). Vi vil
gerne fortælle om resultaterne og erfaringerne af Brobyggeruddannelsen, som
henvender sig til voksne. Det er Nordea-fonden, der medfinansierer projektet
sammen med Folketinget. Derfor synes jeg det vil være oplagt at komme ind og
fortælle om, hvad vi bruger deres penge på�½��
Jeg har nedenunder skrevet lidt om aftaleteksten og selve projektet.
Er det muligt at få et foretræde?
Bedste hilsner
Özlem Cekic
Generalsekretær for Brobyggerne
- Center for Dialogkaffe
Tlf. 61460764
Ordlyden fra aftaleteksten er:
”Partierne er enige om at afsætte midler til to
projekter i regi af Brobyggerne
Center for Dialogkaffe. Støtten løber til medio 2024.
Støtten skal bidrage til projekternes arbejde med at bidrage til et samfund med øget
gensidig forståelse på tværs af forskelligheder samt modvirke ekstremisme, hadsk
tale og negativ social kontrol.. Der afsættes i alt 2,8 mio. kr. til initiativet i perioden
2021-2024.”
Brobyggeruddannelsen
(2021 - medio 2024)
Projektets overordnede formål er at bidrage til et samfund med øget forståelse på
tværs af forskelligheder samt modvirke ekstremisme, hadsk tale og negativ social
kontrol ved
over den samlede periode (2021-2024) - at uddanne 200 nye
brobyggere, der afholder cirka 100 brobyggende aktiviteter i hele landet. På baggrund
af erfaringerne med Brobyggeruddannelsen og aktiviteterne produceres og udgives i
2024 en håndbog i god dialog, som gratis kan downloades af alle interesserede.
I foråret 2022 har vi afholdt to ud af fem forløb med Brobyggeruddannelsen i
hovedstaden og region Midtjylland. I august/sep. afholder vi kurset i region
Nordjylland.
Et forløb består af to kursusweekender, afvikling af egne aktiviteter og supervision. På
kurset underviser dygtige undervisere i dialog, brobryggende sprog og
konflikthåndtering, og deltagernes undersøger brug af redskaberne ift. negativ social
kontrol, tolerance og ytringsfrihed. Brobyggeruddannelsen har fået meget positiv
modtagelse og dækket i både landsdækkende og lokale medier.
Efter kurset er 97% af deltagerne motiverede for at gå i dialog med nogen, de er
uenige med. 89% har fået ideer til at håndtere polariserende udtalelser og ekstreme
ytringer, og 95% er blevet opmærksomme på egne fordomme og deres rolle og
ansvar i svære samtaler. 81% af deltagerne har allerede afholdt brobyggende
aktiviteter, som bl.a. inkluderer interreligiøs ramadanmiddag og fællesspisninger med
fokus på forskellighed og fællesnævnere, samtaleaftner om opdragelse mellem to
kulturer for forældre og unge, mm.
UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 126: Henvendelse af 5/8-22 fra Foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe vedr. anmodning om foretræde om resultaterne og erfaringerne af Brobyggeruddannelsen