UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 123: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 123
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22

UUI Alm.del - Bilag 123

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling

(Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling, i nattelivet)

§1

I lov om etnisk ligebehandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 16. maj

2012, som ændret ved § 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, foretages følgende

ændring:

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Det kan ved fastsættelse af godtgørelsen for overtrædelser af lo-

vens § 3 tillægges vægt, om forskelsbehandlingen er udøvet i forbindelse

med adgang til restaurationer i nattelivet.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på klager efter § 3, der er indgivet

for Ligebehandlingsnævnet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager fin-

der de hidtil gældende regler anvendelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 123: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag til ændring af lov om etnisk ligebehandling

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN-verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til ændring af lov om etnisk ligebe-

handling. Det foreslås, at Ligebehandlingsnævnet ved udmåling af godtgørelse for

ikkeøkonomisk skade i sager om forskelsbehandling på baggrund af race eller et-

nisk oprindelse kan lægge vægt på, om forskelsbehandlingen har fundet sted i for-

bindelse med adgang til restaurationer i nattelivet.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Forslag til ændring af lov om etnisk ligebehandling

2.1.1. Gældende ret

Det er i dansk ret et grundlæggende erstatningsretligt princip, at der som

udgangspunkt alene kan tilkendes erstatning for en skade, som har medført

et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde fastsat regler om godt-

gørelse for ikkeøkonomisk skade. En ikkeøkonomisk skade er karakteriseret

ved, at vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier

som lidelse, tort, ubehag m.v., hvor der ikke uden videre kan opstilles en

objektiv økonomisk målestok for skadens omfang og tabets størrelse.

Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de beløb, der fast-

sættes som erstatning for økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes

på grundlag af dokumenterede opgørelser af det økonomiske tab, som hæn-

delsen har medført for den skadelidte.

Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslovens § 3 (godtgø-

relse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse for varigt mén), § 26 (godtgørelse

for tort), § 26 a (godtgørelse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebe-

handlingslovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og retsple-

jelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig forfølgning).

Det fremgår af § 9 i lov om etnisk ligebehandling, at personer, der er kræn-

ket ved overtrædelse af lovens § 3 (direkte eller indirekte forskelsbehandling

på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprin-

delse) og § 8 (forbud mod repressalier), kan tilkendes en godtgørelse for

ikkeøkonomisk skade.

Adgangen til godtgørelse omfatter som udgangspunkt enhver overtrædelse

af forbuddet mod forskelsbehandling og forbuddet mod repressalier efter

lovens §§ 3 og 8, jf. Folketingstidende 2002-03, A, L 155 som fremsat, side

3876.

UDKAST

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der ved den nærmere

vurdering af, om der kan tilkendes en godtgørelse for ikkeøkonomisk skade,

særligt kan lægges vægt på den krænkelse, som må antages at være påført

den pågældende person, og på karakteren af skadevolderens handling, jf.

Folketingstidende 2002-03, A, L 155 som fremsat, side 3876-3877.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at godtgørelsens størrelse skal fast-

sættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den en-

kelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den krænkelse, som må

antages at være påført den enkelte, skal også tillægges vægt ved udmålingen

af godtgørelsen. Dette indebærer efter lovens bemærkninger, at der skal fo-

retages en generel vurdering af handlingens »egnethed« til at krænke den

pågældendes selvværd. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på de

nærmere omstændigheder, under hvilke den pågældende person har været

udsat for forskelsbehandling eller repressalier. Desto grovere en krænkelse,

der er tale om, desto større godtgørelse skal der tilkendes den skadelidte.

Det fremgår endvidere af lovens bemærkninger, at der også kan lægges vægt

på, hvilken form for forskelsbehandling som den pågældende krænkelse er

resultatet af, eksempelvis verbal chikane eller indirekte forskelsbehandling.

Der skal derimod ikke efter lovens bemærkninger foretages en vurdering af,

i hvilket omfang den pågældende person rent faktisk er krænket.

Det kan desuden indgå i udmålingen af godtgørelsens størrelse, om den, der

har udøvet forskelsbehandlingen, har været motiveret af et ønske om at ud-

øve forskelsbehandling eller i øvrigt har handlet groft uagtsomt. Det fremgår

endvidere af lovens bemærkninger, at der ved udmåling af godtgørelsens

størrelse også tages hensyn til, hvad der på andre og lignende områder må

anses for en rimelig og passende godtgørelse, herunder særligt med hensyn

til den praksis, der følges i sager ved tilkendelse af godtgørelse for overtræ-

delse af ligestillingslovgivningen i øvrigt. Det skal tilstræbes, at godtgørel-

sens størrelse svarer til størrelsen af den godtgørelse, der ydes efter ligestil-

lingslovgivningen for krænkelser af lignende personlig karakter. Der henvi-

ses til lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2002-03, A, L 155

som fremsat, side 3876-3877.

Bestemmelsen regulerer ikke, hvem der hæfter for et krav om godtgørelse.

Dette skal afgøres i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om

hæftelse for erstatningsansvar. Der henvises til lovens bemærkninger, jf.

Folketingstidende 2002-03, A, L 155 som fremsat, side 3876-3877.

UDKAST

Efter § 10, stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling behandles klager over over-

trædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk

oprindelse, jf. § 3, og klager over overtrædelse af forbuddet mod repressa-

lier, jf. § 8, af Ligebehandlingsnævnet.

Ankestyrelsen har som ressortmyndighed for Ligebehandlingsnævnet op-

lyst, at godtgørelsesniveauet for overtrædelser af lov om etnisk ligebehand-

ling i Ligebehandlingsnævnets hidtidige praksis spænder fra 5.000 kr. til

10.000 kr. Ankestyrelsen har ligeledes oplyst, at niveauet har været det

samme, siden Ligebehandlingsnævnets oprettelse i 2009.

Ligebehandlingsnævnet behandler ikke mange sager årligt efter lov om et-

nisk ligebehandling generelt, men nægtelse af adgang i nattelivet er en af de

sagstyper, der fylder mest i Ligebehandlingsnævnets praksis efter denne lov.

Ankestyrelsen har således til Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst,

at Ligebehandlingsnævnet i 2019, 2020 og 2021 behandlede henholdsvis

syv, femten og én klage over forskelsbehandling i forbindelse med nægtelse

af adgang i nattelivet på baggrund af race eller etnisk oprindelse. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet vurderer, at nedlukningerne af samfundet

som følge af Covid-19 epidemien må formodes at have haft indflydelse på

antallet af klagesager i 2021. Det er endvidere uvist, om der er et mørketal,

der dækker over sager om forskelsbehandling, der ikke indbringes for Lige-

behandlingsnævnet, herunder hvor stort et evt. sådant mørketal måtte være.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Forskelsbehandling af en person på baggrund af personens race eller etniske

oprindelse er en krænkelse af den personlige integritet og selvopfattelse.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det at afvise

eller bortvise en person fra eller ved et diskotek, en natklub, en bar, et værts-

hus eller andre lignende restaurationer i nattelivet på baggrund af race eller

etniske oprindelse er en særligt problematisk måde at udøve forskelsbehand-

ling på i strid med lov om etnisk ligebehandling. Det skyldes, at forskelsbe-

handlingen sker med det offentlige rum som tilskuer og eventuelt også i sel-

skab med venner og bekendte som tilskuere til forskelsbehandlingen. Denne

type af forskelsbehandling er efter ministeriets vurdering ikke alene uhen-

sigtsmæssigt for den enkelte, men kan også være uhensigtsmæssigt i forhold

til at skabe et inkluderende samfund, som alle grupper ønsker at tage del i

og lade sig integrere i. Det gælder både for personer med minoritetsbag-

grund, der er født og opvokset i Danmark eller har været her i mange år,

men også for de udlændinge, som er kommet til landet senere i deres liv, og

UDKAST

skal integrere sig i samfundet. Årsagen hertil er, at forskelsbehandling i nat-

telivet i forbindelse med adgang til et diskotek, en natklub, en bar eller et

værtshus er særligt egnet til at skabe en følelse af eksklusion og en følelse

af ikke alene at være udelukket i situationen men også fra fællesskabet i

samfundet i øvrigt.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det

er af væsentlig betydning, at godtgørelsesniveauet for overtrædelser af lov

om etnisk ligebehandling, der vedrører forskelsbehandling udøvet i forbin-

delse med adgang til restaurationer i nattelivet bliver hævet med 1/3 for at

sikre, at sanktionsmulighederne i lov om etnisk ligebehandling er effektive,

står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning i

disse sagstyper, da denne form for forskelsbehandling ofte udøves af er-

hvervsdrivende restauratører m.v., hvilket efter ministeriets vurdering kan

berettige et højere godtgørelsesniveau.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 9 i lov om etnisk ligebehandling indsættes et nyt

stk.

hvorefter det ved fastsættelse af godtgørelsen for overtrædelser af lovens

§ 3 kan tillægges vægt, om forskelsbehandling er udøvet i forbindelse med

adgang til restaurationer i nattelivet.

Det foreslås på den baggrund, at godtgørelsesniveauet for forskelsbehand-

ling i strid med lovens § 3 i disse sagstyper hæves med 1/3 i forhold til det

nuværende godtgørelsesniveau på mellem 5.000 – 10.000 kr.

Den foreslåede ændring af § 9 i lov om etnisk ligebehandling vil medføre,

at det ved udmåling af godtgørelse for ikkeøkonomisk skade efter bestem-

melsen ved overtrædelser af lovens § 3 vil kunne tillægges særskilt vægt

som en skærpende omstændighed, at forskelsbehandlingen er sket i forbin-

delse med adgang til restaurationer i nattelivet.

Ved restaurationer i nattelivet henvises der til barer, natklubber, diskoteker,

værtshuse eller andre beværtninger i aften- og nattetimerne. Forskelsbe-

handlingen vil bestå i nægtelse af adgang til disse beværtninger i strid med

loven. Forskelsbehandlingen vil endvidere omfatte andre typer af forskels-

behandling i nattelivet, som relaterer sig til at nægte nogen adgang på bag-

grund af deres race eller etniske oprindelse. Nægtelse af adgang vil således

også omfatte nægtelse af adgang til betjening på de omfattede beværtninger

i nattelivet, for eksempel hvis en bartender ikke vil betjene den pågældende

på baggrund af personens race eller etniske oprindelse, eller hvis en person

UDKAST

bliver bortvist fra et diskotek, en bar, natklub eller en lignende type af be-

værtning i nattelivet, alene som følge af den pågældendes race eller etniske

oprindelse.

Forslaget om forhøjelse af godtgørelsesniveauet er et udtryk for et politisk

ønske om at signalere, at forskelsbehandling i nattelivet på baggrund af en

persons race eller etniske oprindelse er en særligt nedværdigende form for

forskelsbehandling.

Hensigten med forslaget er således at forhøje godtgørelsesniveauet i sager

om forskelsbehandling i forbindelse med adgang til restaurationer i natteli-

vet i strid med loven med 1/3 i forhold til det nuværende niveau.

Forslaget vil betyde, at der i sager om forskelsbehandling i forbindelse med

adgang til restaurationer i nattelivet vil kunne blive tilkendt højere godtgø-

relser end i sager om andre former for forskelsbehandling i strid med lov om

etnisk ligebehandling.

Godtgørelsesniveauet i sager omhandlende forskelsbehandling i strid med

loven i forbindelse med eksempelvis køb af varer og tjenesteydelser, sund-

hed, sagsbehandling og uddannelse m.v. forbliver således på samme niveau

som nu, idet der med forslaget ikke lægges op til, at disse områder vil blive

omfattet af den foreslåede ændring.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN-verdensmål

En forøgelse af godtgørelsesniveauet for ikkeøkonomisk skade i forbindelse

med nægtelse af adgang til nattelivet vurderes at understøtte opfyldelsen af

delmål 10.3 om, at alle skal sikres lige muligheder, herunder at samfunds-

forårsagede uligheder skal reduceres. Forslaget vurderes endvidere at un-

derstøtte opfyldelsen af delmål 16 b om ikke-diskriminerende love og pol-

tikker til støtte for en bæredygtig udvikling. Forslaget forventes at kunne

bidrage til at understøtte opfyldelsen af delmålene ved at medvirke til, at

færre personer forskelsbehandles i nattelivet alene på baggrund af deres race

eller etniske oprindelse.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke nogen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juli 2022 til den 26. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, AOF

Danmark, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide, Danmarks Bib-

lioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp

Ungdom, Dansk Handicaporganisation (DSI), Dansk PEN, Dansk Socialrådgiver-

forening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier –

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Kirkers

Råd, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dan-

ske Professionshøjskoler, De danske sprogcentre, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Danske Spejderkorps, Det Kriminal-

præventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, DI (Dansk Industri), DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

DUI-LEG og Virke, Erhvervsstyrelsen, European Communications Office (ECO),

Familieretshuset, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, For-

eningen Grønlandske Børn, FrikirkeNet, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd(FTF), Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),

HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrer-

rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community / Er-

hverv Aarhus, International Organization for Migration (IOM), Journalistforbun-

det, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvindernes In-

ternationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfol-

keligt Samvirke, Mino Danmark, Next, Niels Brock, OMEP, Parliamentary As-

UDKAST

sembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe, Politiforbun-

det i Danmark, PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RED Rådgivning,

Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,

Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i

Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,

Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers,

Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten

i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, SOS Racisme, Sø- og Handelsretten, Trykkefri-

hedsselskabet, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR (Regional

Representation for Northern Europe), UNICEF Danmark, United Nations Office

for Project Services (UNOPS), 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F

PSHR).

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Ingen.

UDKAST

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 9 i lov om etnisk ligebehandling, at personer, der er kræn-

ket ved overtrædelse af lovens § 3 (direkte eller indirekte forskelsbehandling

på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprin-

delse) og § 8 (forbud mod repressalier), kan tilkendes en godtgørelse for

ikkeøkonomisk skade.

Det foreslås, at der i lovens § 9 indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter det ved

fastsættelse af godtgørelsen for overtrædelser af lovens § 3 kan tillægges

vægt, om forskelsbehandlingen er udøvet i forbindelse med adgang til re-

staurationer i nattelivet.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 vil medføre, at der i klagesager efter lo-

vens § 3, hvori klageren får medhold, ved udmåling af godtgørelsen skal

tages højde for, om forskelsbehandlingen er foretaget i forbindelse med ad-

gang til restaurationer i nattelivet.

Såfremt forskelsbehandlingen er foretaget i forbindelse med adgang til re-

staurationer i nattelivet, vil dette kunne tillægges vægt af Ligebehandlings-

nævnet som en skærpende omstændighed.

Ved restaurationer i nattelivet henvises der til barer, natklubber, diskoteker,

værtshuse eller andre beværtninger i aften- og nattetimerne. Forskelsbe-

handlingen vil bestå i nægtelse af adgang til disse beværtninger i strid med

loven. Forskelsbehandlingen vil endvidere omfatte andre typer af forskels-

behandling i nattelivet, som relaterer sig til at nægte nogen adgang på bag-

rund af deres race eller etniske oprindelse. Nægtelse af adgang vil således

også omfatte nægtelse af adgang til betjening på de omfattede beværtninger

i nattelivet, for eksempel hvis en bartender ikke vil betjene den pågældende

på baggrund af personens race eller etniske oprindelse eller hvis en person

bliver bortvist fra et diskotek, en bar, natklub eller en lignende type af be-

værtning i nattelivet, alene som følge af den pågældendes race eller etniske

oprindelse.

UDKAST

Godtgørelsen for forskelsbehandling i nattelivet i strid med lov om etnisk

ligebehandling ligger efter Ligebehandlingsnævnets nuværende praksis

mellem 5.000-10.000 kr.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Ligebehandlingsnævnet vil få mu-

lighed for at udmåle en godtgørelse, som er 1/3 højere i sager, der vedrører

forskelsbehandling i forbindelse med adgang til restaurationer i nattelivet,

end den godtgørelse på mellem 5.000-10.000 kr. som aktuelt udmåles af

Ligebehandlingsnævnet i sager om overtrædelse af § 3 i lov om etnisk lige-

behandling.

Godtgørelsesniveauet i sager omhandlende forskelsbehandling i strid med

loven i forbindelse med eksempelvis køb af varer og tjenesteydelser, sund-

hed, sagsbehandling og uddannelse m.v. forbliver således på samme niveau

som nu, idet der med forslaget ikke lægges op til, at disse områder vil blive

omfattet af den foreslåede ændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke skal finde anvendelse på klager over over-

trædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk

oprindelse, jf. § 3 i lov om etnisk ligebehandling, som er indgivet til Lige-

behandlingsnævnet før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne kla-

ger skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Det vil betyde, at klager efter § 3 i lov om etnisk ligebehandling over for-

skelsbehandling i nattelivet indgivet inden lovens ikrafttræden skal behand-

les i overensstemmelse med gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 438

af 16. maj 2012 om etnisk ligebehandling.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at

lovens § 9, stk. 2, ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Baggrunden for, at loven ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grøn-

land, er, at lov om etnisk ligebehandling ikke finder anvendelse for Færø-

erne og Grønland. Lov om etnisk ligebehandling kan dog ved kongelig an-

ordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, hvorfor det foreslås,

at den foreslåede ændring til lovens § 9 også vil kunne sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske og

færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om etnisk ligebehandling, jf.

lovbekendtgørelse nr. 438 af 16.

maj 2012, som ændret ved § 14 i

lov nr. 553 af 18. juni 2012, foreta-

ges følgende ændring:

§ 9.

Personer, der er krænket ved

I § 9 indsættes efter stk. 1 som

overtrædelse af §§ 3 og 8, kan til- nyt stykke:

kendes en godtgørelse for ikkeøko-

nomisk skade.

»Stk. 2.

Det kan ved fastsættelse af

godtgørelsen for overtrædelser af

lovens § 3 tillægges vægt, om for-

skelsbehandlingen er udøvet i for-

bindelse med adgang til restaurati-

oner i nattelivet.«