Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om forlængelse af perioden for suspension af dele af integrationsind-
satsen iht. integrationslovens § 4 b, stk. 2.
Den 17. marts 2022 trådte lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), i kraft.
Den 5. maj 2022 trådte lov nr. 546 af 3. maj 2022 om ændring af lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel bolig-
støtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og integrati-
onsloven (ændringsloven), i kraft.
Ved særloven blev der indsat en ny bestemmelse i integrationslovens § 4 b, hvor-
efter integrationslovens tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilveje-
bringe en række tilbud efter integrationsloven suspenderes. Det vedrører tidsfri-
sterne for tilbud efter kapitel 3 a (helbredsmæssige vurderinger, 4 (selvforsørgel-
ses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram) og 5 (pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder), omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter integrationslo-
vens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbe-
gyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tidsfri-
sterne suspenderes i 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen
overgår til kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, eller § 30, stk.
2. i særloven.
Med ændringsloven er der tilføjet en bemyndigelsesbestemmelse i integrationslo-
vens § 4 b, stk. 2, der bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til at fast-
sætte regler om forlængelse af suspensionsperioden som anført i § 4 b, stk. 1, når
det som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommu-
nalbestyrelsens arbejde med modtagelsen af nyankomne udlændinge.
Suspensionen gælder for personer omfattet af integrationsloven. Det betyder, at
suspensionen gælder for personer, der meddeles opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens regler samt for personer, som er meddelt opholdstilladelse efter særlo-
ven.
Suspensionsperioden forhindrer ikke, at kommunerne kan tilbyde en hel eller delvis
integrationsindsats, hvis der konkret er kapacitet hertil i kommunen. En kommune
Side
1/3
17. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Frederik Hess Greve