UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 11
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter vedr. de tematiske facili-

teter under fondene på området for retlige og indre anliggender

22. september 2021

KOM-dokument foreligger uden nummer (komitologiregistret).

Kopi oversendes til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog for en af retsakterne er tale om

en udbygning af Schengenreglerne.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakter vedr. fordeling af

de midler under EU’s fonde på området for retlige og indre anliggender, som ud-

møntes hos Kommissionen (komitésag). Kommissionen foreslår, at midlerne under

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) i 2021-2022 især anvendes til sup-

plerende allokeringer til nationale programmer samt finansiering af genbosætning

og overførsel af asylansøgere internt i EU. Fsva. Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)

foreslår Kommissionen, at midlerne i 2021-2022 især anvendes på projekter hos

Kommissionen med fokus på politisamarbejde. Mht. Instrumentet for Grænser og

Visum (BMVI) foreslår Kommissionen, at midlerne især anvendes til supplerende al-

lokeringer til nationale programmer med fokus på bl.a. grænseovervågning, teknisk

udstyr til Frontex, interoperabilitet mellem it-systemer og visumpolitik. En mindre

del af midlerne under BMVI foreslås anvendt på projekter hos Kommissionen med

bl.a. fokus på støtte til lande under pres og tredjelande. Danmark deltager ikke i

AMIF og ISF pga. retsforbeholdet. Fsva. BMVI-forordningen er der tale om en ud-

bygning af Schengenreglerne, hvor Danmark har tilsluttet sig og dermed er bundet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Morten Larsen Nonboe

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 23 33

[email protected]

2021 - 13130

1715125

Forslagene vedr. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed

(ISF) er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vedr. Instrumentet for Grænser og Visum (BMVI) er

baseret på BMVI-forordningen, der er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF), tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-trakta-

ten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid udgør en videreud-

vikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Der vil dog ikke skulle ske notifikation i den aktuelle sag, idet der er tale udmøntning af allerede tiltrådt

retsakt.

Side

1/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter, fra udlændinge- og integrationsministeren

på mellemstatsligt grundlag, hvorfor Danmark også vil være bundet af gennemfø-

relsesretsakten for BMVI. Fra dansk side har man formelt set ikke stemmeret under

komitéproceduren. Dog har regeringen støttet forslaget, idet man dog har arbejdet

for større fokus på tredjelande og øremærkning af midler til etablering af fysiske

barrierer (hegn mv.) ved de ydre grænser. Forslagene har været i skriftlig komité-

procedure med frist den 8. oktober 2021, og Kommissionen ventes snarest at ved-

tage gennemførselsretsakterne endeligt. Gennemførselsretsakterne påvirker ikke

beskyttelsesniveauer i Danmark eller EU.

2. Baggrund

Der indgår under EU’s Flerårige Finansielle Ramme (MFF) for 2021-2027 tre fonde

på området for retlige og indre anliggender. Det drejer sig om Asyl-, Migrations- og

Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og Instrumentet for

Grænser og Visum (BMVI) under EU’s Fond for Integreret Grænseforvaltning. Der

er i juli 2021 vedtaget forordninger for de tre fonde, som regulerer anvendelsen af

midlerne under fondene.

Danmark deltager som følge af retsforbeholdet ikke i AMIF og ISF. BMVI-forordnin-

gen udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til artikel 4 i protokol-

len om Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse skal træffe

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Notifika-

tionsprocessen er gennemført på baggrund af tidligere indhentet forhandlingsman-

dat. Danmark har derfor formelt set ikke haft stemmeret ved komitéproceduren,

idet Danmark automatisk vil være bundet af gennemførselsretsakter vedtaget på

baggrund af Schengenretsakter, som Danmark har truffet afgørelse om at gennem-

føre (ligesom Danmark heller ikke kan stemme ved vedtagelse af Schengenretsak-

ter generelt).

Midlerne under de tre fonde er opdelt i allokeringer til nationale programmer i

medlemsstaterne og såkaldt tematiske faciliteter hos Kommissionen. Midlerne i de

tre fonde fremgår af tabel 1.

AMIF

46,7

26,9

73,6

ISF

10,1

4,3

14,4

BMVI

27,3

19,2

46,5

Nationale programmer

Tematisk facilitet

Samlet

Tabel 1. Midler i fondene på området for retlige og indre anliggender i perioden 2021-2027

(mia. kr.).

De tematiske faciliteter hos Kommissionen kan anvendes til supplerende allokerin-

ger til nationale programmer, Kommissionens egne projekter, krisebistand mv.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage finansieringsaf-

gørelser vedrørende de tematiske faciliteter, hvori de mål og aktioner, der skal støt-

tes, fastsættes, og beløbene til hver af komponenterne præciseres.

Side

2/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter, fra udlændinge- og integrationsministeren

Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i Komi-

téen for fondene for indre anliggender (komitologi). Afgiver Komitéen en positiv

udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komi-

téen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke for-

slaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret

forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget for et appeludvalg. Afgives

der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forsla-

get eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for

en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvali-

ficeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage

forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedta-

ger Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kva-

lificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslag til fordeling af midler under de tematiske faciliteter i de første år af perioden

2021-2027 blev fremlagt på møde i komiteen d. 24. september 2021 med efterføl-

gende afstemning i skriftlig procedure med frist den 8. oktober 2021. Kommissio-

nen ventes på den baggrund at vedtage forslagene snarest.

3. Formål og indhold

AMIF

Kommissionen foreslår at anvende samlet ca. 6,5 mia. kr. under den tematiske fa-

cilitet i 2021 og 2022. Heraf skal ca. 3,2 mia. kr. anvendes til supplerende allokerin-

ger til nationale programmer med fokus på bl.a. støtte til ofre for menneskehandel

og fælles tilbagesendelsesaktiviteter. Midlerne kan også anvendes til betalinger til

medlemsstaterne til genbosætning af flygtninge via fx UNHCR og overførsel af an-

søgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse

mellem medlemslandene under Dublin-systemet mv. Hver medlemsstat kan fx

modtage et supplerende beløb på ca. 75.000 kr. for hver person, der har fået ind-

rejsetilladelse gennem genbosætning, og ligeledes ca. 75.000 kr. for hver ansøger

om international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.

Øvrige midler foreslås anvendt til projekter hos Kommissionen, hvor Kommissionen

bl.a. ønsker at støtte projekter med fokus på mindreårige og integration mv.

Kommissionen har desuden fremlagt forslag til en separat gennemførelsesretsakt

om finansiering under AMIF af Det europæiske Migrationsnetværk (EMN) med ca.

171 mio. kr. i 2021-2022.

ISF

Kommissionen foreslår at anvende samlet ca. 1,2 mia. kr. under den tematiske fa-

cilitet i 2021 og 2022. Heraf foreslås langt størsteparten anvendt på projekter hos

Kommissionen med fokus på politisamarbejde inden for bl.a. bekæmpelse af nar-

kotikasmugling og cyberforbrydelser.

BMVI

Side

3/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommissionen foreslår at anvende samlet ca. 3,7 mia. kr. under den tematiske fa-

cilitet i 2021 og 2022 (og 2023-2024 mht. supplerende allokeringer til nationale pro-

grammer). Heraf foreslås ca. 3,3 mia. kr. anvendt til supplerende allokeringer til

nationale programmer (såkaldt ”specifikke aktioner”). Tildeling af supplerende al-

lokeringer til nationale programmer vil kræve godkendelse hos Kommissionen.

Kommissionen foreslår, at supplerende nationale allokeringer kan anvendes på

specifikke aktioner i de nationale programmer med fokus på:



Innovation inden for grænseovervågning, automatisering af grænsekon-

trol og støtte til strategier for integreret grænseforvaltning

Teknisk udstyr, der stilles til rådighed for Frontex

Fælles tekniske kopier af SIS og biometri

Interoperabilitet mellem større IT-systemer

Visumpolitik – konsulært samarbejde og træning

De resterende ca. 400 mio. kr. forslås anvendt til projekter hos Kommissionen. Det

drejer sig bl.a. om følgende:



Pilotprojekt vedr. digitalisering af rejsedokumenter

Støtte til udvikling og samarbejde inden for nationale grænsetjenester

Støtte til grænsekontrol hos medlemsstater under pres

Pilotprojekter for nationale kvalitetskontrolmekanismer for grænseforvalt-

ning og mekanismer til overvågning af grundlæggende rettigheder

Støtte til det europæiske netværk af indvandringsforbindelsesofficerer

(ILO’s)

Krisebistand (øremærket ca. 112 mio. kr.)

Anvendelse af Schengenevaluerings- og monitoreringsmekanismen

(SEMM) og kommunikationsaktiviteter med fokus på de nye EU-systemer

for Ind- og Udrejse (EES) og rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).

Støtte til projektet Migration Partnership Facility (MPF) hos International

Centre for Migration Policy Development (ICMPD) med fokus på bl.a. for-

bedring af lovgivning og kapacitetsopbygning i partnerlande

Støtte til internationale organisationer vedr. kapacitetsopbygning og sam-

arbejde vedr. grænseforvaltning med tredjelande

Studie hos Kommissionens videncenter Joint Research Centre (JRC) om kva-

litetsstandarder inden for ansigtsgenkendelse i relation til Visuminformati-

onssystemet (VIS)



4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til allerede vedtagne retsakter. Det

er derfor regeringens vurdering, at forslagene er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Side

4/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter, fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Gældende dansk ret

Området er reguleret af forordning (EU) 2021/1147 (AMIF), forordning (EU)

2021/1148 (BMVI) og forordning (EU) 2021/1149 (ISF).

Danmark er ikke bundet af forordningerne vedr. AMIF og ISF pga. retsforbeholdet.

Gennemførelsesretsakterne for disse fonde er derfor heller ikke bindende for Dan-

mark. Eftersom Danmark har tilsluttet sig BMVI-forordningen, der udgør en videre-

udvikling af Schengenreglerne, er gennemførelsesretsakten for BMVI direkte gæl-

dende for Danmark, og forventes ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Hvis Danmark vælger at anmode om supplerende nationale allokeringer til det dan-

ske BMVI-program, kan der være behov for national medfinansiering (EU-finansie-

ringen kan udgøre op til 90 procent). Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser

i øvrigt.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Gennemførselsretsakterne berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde.

DRC Dansk Flygtningehjælp har afgivet følgende høringssvar:

”Prioriteringer

under Instrumentet for Grænser og Visum (BMVI)

Af Grundnotatet fremgår, at Regeringen mener, at Kommissionens prioriteringer

under BMVI skulle have ”større

fokus på tredjelande og øremærkning af midler til

etablering af fysiske barrierer (hegn mv.) ved de ydre grænser”.

Det følger af EU’s charter om grundlæggende rettigheder (EU’s charter) artikel 18,

at asylretten skal sikres, og BMVI skal gennemføres under fuld overholdelse af EU’s

charter. DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker derfor, at fokus ifbm. BMVI burde

være på at sikre retten til asyl.

Det er vigtigt at huske, at flugt for langt de fleste er den allersidste udvej, for det er

risikabelt, vanskeligt og fyldt med dilemmaer og farer. Langt størstedelen af ver-

dens fordrevne har aldrig krydset en eneste grænse, og flere end 48 millioner men-

nesker på verdensplan lever som internt fordrevne.

Af de mere end 26 millioner mennesker, som på verdensplan har forladt deres land

for at søge beskyttelse, bliver langt de fleste – 75 procent – i nærområdet, og i alt

befinder 86 procent af verdens flygtninge sig i såkaldte udviklingslande. Det er ofte

fattige lande, der selv har en lang række udfordringer at slås med.

Side

5/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter, fra udlændinge- og integrationsministeren

Konsekvenserne er menneskerettighedskrænkelser

Danmark og andre europæiske landes fokus på at holde nødstedte fra døren, kom-

mer med en pris, politikerne sjældent taler om. DRC Dansk Flygtningehjælp har

sammen med en række andre civilsamfundsorganisationer i Syd- og Østeuropa si-

den starten af året dokumenteret, hvordan myndighederne i EU's medlemslande

tyr til gruopvækkende metoder og deciderede menneskerettighedskrænkelser i

kampen for at holde desperate mennesker, der søger beskyttelse, ude af Europa.

I perioden fra januar til juni er 5.565 mænd, kvinder og børn, blandt dem flere af-

ghanere, ulovligt blevet nægtet adgang til at søge beskyttelse og asyl inden for EU’s

grænser. Vi har registreret og dokumenteret disse ulovlige ’pushbacks’ ved en

række forskellige grænseovergange i Italien, Grækenland, Serbien, Bosnien & Her-

cegovina, Nordmakedonien og Ungarn. Folk udsættes for rettighedskrænkelser så-

som nægtet adgang til asylproceduren, fysiske og seksuelle overgreb, tyveri, udnyt-

telse, ødelæggelse af ejendele – alt sammen begået af grænsepolitibetjente og an-

dre myndighedspersoner.

Senest har vores kolleger i Bosnien & Hercegovina – i perioden mellem 16. og 29.

august 2021, dvs. umiddelbart efter Talibans magtovertagelse – samlet vidnesbyrd,

der dokumenterer 60 ’pushbacks’ af afghanske flygtninge ved grænsen til Kroatien.

Det betyder, at mens flere europæiske lande evakuerede afghanere med fly, blev

andre afghanere mødt med vold, overgreb og tyveri ved Europas grænser. Halvde-

len af dem var børn.

Det burde ikke være nødvendigt at sige, at europæiske lande straks må stoppe den

vold og de ulovligheder, der finder sted ved grænseovergangene og sikre, at de an-

svarlige stilles til ansvar. Samtidig er det afgørende, at medlemslandene i EU sikrer,

at afghanske – såvel som andre – asylansøgere, der ankommer til Europa, rent fak-

tisk får adgang til at søge om asyl, og at deres asylansøgninger bliver behandlet

retfærdigt, grundigt og ordentligt. Det har alle lande i EU forpligtet sig til under både

europæisk og international lov.

Lukkede grænser, mure og hegn er ikke en løsning.

Handling bag ord

Til december er det tre år siden, verdens ledere underskrev den globale flygtninge-

pagt – Global Compact on Refugees – og dermed aftalte at arbejde sammen for en

mere retfærdig og ligelig fordeling af ansvaret for at håndtere det stigende antal

flygtninge og fordrevne i verden – og samtidig det stigende pres på landene i nær-

områderne.

Verdens ledere aftalte at forbedre mulighederne for, at flygtninge kunne blive selv-

forsørgende, at flygtninge kunne komme til sikre lande – eksempelvis som kvote-

flygtninge – samt at støtte de lande, der huser det største antal flygtninge på ver-

densplan.

Side

6/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter, fra udlændinge- og integrationsministeren

Konsekvenserne er alarmerende og decideret livstruende for de mennesker, der

flygter fra krig og forfølgelse, og som tvinges ud på farligere flugtruter i deres søgen

efter beskyttelse. For når de europæiske ledere ikke viser solidaritet og ansvar, er

det svært at overbevise landene i nærområderne om at holde deres døre åbne og

tilbyde beskyttelse og en værdig fremtid til mennesker, der flygter fra forfølgelse,

vold, overgreb og konflikter. ”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har støttet Kommissionens forslag, idet man dog fsva. BMVI har arbej-

det for større fokus på tredjelande og øremærkning af midler til etablering af fysiske

barrierer (hegn mv.) ved de ydre grænser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

7/7