Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Hjemrejsestyrelsens supplerende redegørelse om praksis for politianmeldelse af
mulige overtrædelser af kontrolforpligtelser over for udlændinge uden lovligt op-
hold
1.
Udlændinge- og integrationsministeren oversendte den 6. april 2022 Hjemrejse-
styrelsens redegørelse om praksis for politianmeldelse af mulige overtrædelser af
kontrolforpligtelser over for udlændinge uden lovligt ophold til Udlændinge- og In-
tegrationsudvalget. Der henvises til UUI (alm. del), 2021-22 (omtrykt), Bilag 80.
Udlændinge- og integrationsministeren orienterede samtidig om, at han havde an-
modet Hjemrejsestyrelsen om at redegøre nærmere for en række forhold.
Jeg har den 18. maj 2022 modtaget en supplerende redegørelse fra Hjemrejsesty-
relsen, som hermed oversendes til Udlændinge- og Integrationsudvalget.
2.
Det fremgår af Hjemrejsestyrelsens supplerende redegørelse bl.a., at opgaven
med at vurdere, om der var grundlag for at politianmelde udlændinge for overtræ-
delse af kontrolforpligtelserne på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark
medførte, at der i Hjemrejsestyrelsen ikke var tilstrækkelig opmærksomhed på at
anvende ressourcer til at vurdere, om der kunne være grundlag for at indgive poli-
tianmeldelse af udlændinge, der havde overtrådt en eller flere af kontrolforpligtel-
serne på Center Avnstrup. Dette betød, at der opstod et sagsefterslæb frem til no-
vember 2021. Det fremgår endvidere, at sagsophobningen vedr. indkvarterede på
Center Avnstrup nu er afviklet, og at sagerne løbende behandles.
Det fremgår endvidere, at Hjemrejsestyrelsen stærkt beklager hele sagen med et
efterslæb af kontrolforpligtelserne.
Jeg finder behandlingen af sagerne om mulige overtrædelser af kontrolforpligtel-
serne vedrørende udlændinge indkvarteret på Center Avnstrup stærkt utilfredsstil-
lende. Jeg finder det ligeledes stærkt utilfredsstillende, at Hjemrejsestyrelsens le-
delse ikke har afsat de fornødne ressourcer til at sikre, at der blev fulgt op på kon-
trollen med udlændinge, der var indkvarteret på Center Avnstrup. Det er på den
baggrund min vurdering, at Hjemrejsestyrelsens ledelsesmæssige fokus på opfølg-
ningen af disse sager har været meget utilstrækkelig.
Side
1/2
9. juni 2022
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 1123
1991170