UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 103: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 203 vedr. lovforslag ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse, fra beskæftigelsesministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 103
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar til

L 203 - Ingen modregning i social pension

og efterløn på arbejdspladser, som

varetager opgaver med fordrevne fra

Ukraine, og ændring af skæringsdato for

udrejse af Ukraine ved meddelelse af

opholdstilladelse

J.nr. 22/08415

25. maj 2022

Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. har været sendt i høring i perioden fra den 12. maj

2022 til den 15. maj 2022 hos følgende myndigheder, organisationer, mv:

Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, Ankestyrelsen,

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS,

ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådets

ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske

Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige

Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,

Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen

af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie

Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes

Brancheforening, Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af

nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark,

Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare

på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet,

Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Lovforslaget har endvidere på grundlag af bidrag til lovforslaget fra Udlændinge-

og Integrationsministeriet været sendt i høring henover fremsættelsen i perioden fra

den 20. maj 2022 med frist den 23. maj 2022 hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 103: Orientering om høringssvar og høringsnotat på L 203 vedr. lovforslag ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse, fra beskæftigelsesministeren

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centraladministration,

Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Asylret,

ATP, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bedsteforældre for Asyl,

Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår,

Danes Worldwide, Danmarks Fri Fagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Flygtningehjælp Ungdom, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer

(DSI), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Røde Kors,

Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det

Kriminalpræventive Råd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur,

Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Foreningen af Danske

Revisorer, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet,

Færøernes landsstyre, Grønlands landsstyre Naalakkersuisut,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International

Organization for Migration (IOM), Jobrådgivernes Brancheforening, Kirkernes

Integrationstjeneste, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, KVINFO,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforening for

førtidspensionister, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),

Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Pension Danmark,

Mellemfolkeligt Samvirke, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Stop

Kvindehandel, RED Rådgivning, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for

psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SOS

mod Racisme, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet,

UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens

Fund (UNICEF), Ungdommens Røde Kors, Ægteskab Uden Grænser og Ældre

Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Akademikerne, Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Danske Regioner, Dansk

Flygtningehjælp, Faglige Seniorer, FH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Forhandlingsfællesskabet, Krifa, Lederne, Rådet

for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Seniorpensionsenheden, Udbetaling

Danmark.

Ankestyrelsen, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Forhandlingsfællesskabet, Lederne, Rådet for

Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.

I de følgende afsnit gives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt

henholdsvis Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets

bemærkninger hertil. Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt

bemærkninger, der ikke vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsnotatet. Der

henvises i øvrigt til vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til udmøntning af ingen modregning i sociale

pensioner og efterløn

FH tilkendegiver i høringssvaret, at det er meget positivt, at der åbnes op for, at de

mange pensionister og efterlønnere nu kan hjælpe med håndteringen af de

fordrevne fra Ukraine, uden at indtægterne modregnes i pensionen eller

efterlønnen.

Akademikerne finder det positivt, at lovgivningen justeres. Akademikerne foreslår

at overveje at supplere med en ordning, så også visse selvstændige, der yder en

indsats for de fordrevne fra Ukraine, fritages for modregning.

Derudover kan det i kølvandet på loven overvejes at se på en mere generel

lempelse af modregning af arbejdsindkomst i sociale pensioner.

Faglige Seniorer støtter lovforslaget og at ordningen udformes efter samme

retningslinjer som coronaordningen. Faglige Seniorer ønsker at lovforslaget også

omfatter reglerne for boligstøtte, således at der ikke vil skulle ske modregning i

boligstøtten for arbejdsindtægt, der er relateret til håndteringen af fordrevne fra

Ukraine.

Udbetaling Danmark redegør for kontrolmulighederne i ordningen, der alene vil

bestå af kontrol med, om arbejdsgivererklæringen er udfyldt korrekt, om

oplysninger om indtægten stemmer overens med beløbet oplyst af borgeren, om der

er udbetalt løn til borgeren eller dennes samlever/ægtefælle, og om der er

overensstemmelse mellem den indberettede løn og den faktiske udbetalte løn.

Seniorpensionsenheden foreslår, at det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne, at

lovforslaget alene omhandler beregning af pension og dermed ikke har betydning

for de gældende regler og praksis for hvilende seniorpension. Baggrunden er, at

seniorpensionsenheden har haft henvendelser fra seniorpensionister, der spørger,

om den kommende lov betyder, at de kan påtage sig et job på mere end 15 timer

om ugen uden, at seniorpensionen bliver gjort hvilende, hvis det er et job ift.

flygtninge fra Ukraine. Borgerne oplyser, at de fleste stillinger er på over 15 timer

ugentlig.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Denne midlertidige ordning er bygget over det samme koncept som ordningen for

pensionister, der yder en ekstra indsats med coronarelaterede opgaver, hvor

selvstændige heller ikke er med.

Der er fremsat lovforslag, som træder i kraft den 1. juli 2022 med virkning fra den

1. januar 2023 om afskaffelse af fradrag som følge af en ægtefælles eller samlevers

positive indtægt ved personligt arbejde i folke-, senior- og førtidspension.

Der vil, som det har været tilfældet med corona-ordningen, alene ske

stikprøvekontrol med udgangspunkt i de kontrolmuligheder, som Udbetaling

Danmark har beskrevet.

Boligstøtte er ikke en del af Aftale om ingen modregning i social pension og

efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine og

er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

I forlængelse af den første høring er det tilføjet i lovbemærkningerne, at

lovforslaget ikke vil ændre ved de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det betyder, at pensionen fortsat vil gøres hvilende efter de gældende regler, selv

om der er tale om arbejde med håndtering af fordrevne Ukrainere.

FH opfordrer til, at det præciseres i den kommende bekendtgørelse, at der i

afgrænsningen af arbejdspladser og arbejdsfunktioner skal tænkes bredt, og at man

ikke låser sig fast på særlige arbejdspladser og arbejdsopgaver, da det må være op

til kommunerne at afgøre, hvilke opgaver de har brug for at få løst. FH henviser til

at der eksempelvis også kan være relevante opgaver på beskæftigelses- og

integrationsområdet. Derudover kan kommunerne have behov for at inddrage flere

sagsbehandlere til at hjælpe med papirarbejdet på rådhuset, håndværkere til at

bidrage med at oprette og indrette indkvarteringen samt personer til forskellige

understøttende funktioner.

SOS Racisme stiller spørgsmål til afgrænsningen af arbejdspladser inden for

velfærdsinstitutioner. SOS Racisme mener, at ordningen også bør omfatte fx den

statslige udlændingeadministration, kommunale og statslige og private asylcentre

og den kommunale administration af ordningerne.

SOS Racisme vurderer, at der med lovforslaget sker en nedprioritering af arbejdet

med flygtninge fra andre lande samt, at sker en diskriminationen i selve

særlovgivningen, der medfører at Danmark overtræder dansk lovgivning om ikke-

diskrimination, EMRK og Flygtningekonventionen

Krifa imødeser mange gråzoner i reglerne. Det drejer sig om afgræsningen af lov

om social pension § 32 l, stk. 4, der vil medføre en del usikkerhed. Når dette så

skal erklæres under straffeansvar i stk. 5, nr. 2, vil det efter Krifas opfattelse skabe

en alvorlig retsusikkerhed. Tilsvarende gør sig gældende i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, § 28 a, stk. 4-5. De

nævnte bestemmelser handler om, at de omfattede arbejdspladser er inden for

velfærdssektorer, der løser opgaver rettet mod fordrevne fra Ukraine. Krifa ønsker,

at bekymringen medtages i de efterfølgende bekendtgørelser, der skal præcisere

reglen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der vil ikke være en afgrænsning af arbejdsfunktioner i ordningen. Det vil kun

være et krav, at arbejdspladsen eller en arbejdsplads, som arbejdspladsen

samarbejder med, er beskæftiget med fordrevne fra Ukraine.

Beskæftigelses- og integrationssektoren er ikke en del af Aftale om ingen

modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver

med fordrevne fra Ukraine.

De nærmere regler om, hvilke arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social-,

sundheds- og ældreområdet, der blandt andet er omfattet af ordningen, hvis de har

opgaver rettet mod fordrevne fra Ukraine, vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen vil således indeholde bestemmelser med nærmere afgrænsning af

private og offentlige arbejdspladser inden for henholdsvis dagtilbuds-, skole-,

social-, sundheds- og ældreområdet, der er omfattet af ordningen.

Listen over arbejdspladser, der bliver omfattet, vil ikke være udtømmende.

Danske A-kasser bemærker, at det som noget nyt ift. det lovforslag, der sidst blev

sendt i høring, ser ud til, at der nu er indsat en betingelse om, at en person skal

være overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsen for at være omfattet af

reglerne om fradragsfritagelse. Danske A-kasser kan ikke se, at en sådan betingelse

er en del af den politiske aftale bag lovforslaget. Betingelsen vil give arbitrære

resultater, såfremt den bliver en del af udmøntningen.

Med en sådan betingelse udelukkes personer, som fx vælger blot at gå ned i tid på

deres arbejdsplads ved overgangen til efterløn, fra fradragsfritagelse – fordi de jo

havde ansættelse inden overgangen til efterløn. Også personer, som har ansættelse

flere steder, og som vælger at gå på efterløn ”fra ét arbejde, men ikke fra et andet”,

vil kunne blive udelukket fra fradragsfritagelsen. Dette vil resultere i, at personer

på efterløn på samme arbejdsplads ikke vil have de samme rettigheder ift.

fradragsfritagelsen alene på grund af deres ansættelseskonstruktion og tidspunktet

for overgang til efterløn – hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Danske A-kasser anser det derfor for vigtigt, at denne nye/ekstra betingelse ikke

bliver en del af den endelige udmøntning på området. Ellers vil man kunne lægge

begrænsninger ud for personer, som vil overgå til efterløn men fortsat også gerne

vil arbejde efter overgangen. Det er næppe hensigten med den politiske aftale.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Denne midlertidige ordning er bygget over det samme koncept som ordningen om

fritagelse for fradrag i efterløn for coronarelateret arbejde.

I den ordning er det en betingelse for fuldstændig fritagelse for fradrag i efterløn,

at personen efter overgang til efterløn er påbegyndt arbejdet den 1. marts 2020

eller senere. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt er det alene over- eller

merarbejde, der fritages for fradrag i efterlønnen. Dette følger af § 5 i lov nr. 2587

af 28. december 2021.

Det fremgår af aftale om ingen modregning i social pension og efterløn på

arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, at

aftalepartierne ønsker at belønne dem, der vil give en ekstra hånd i den

ekstraordinære situation med håndteringen af fordrevne fra Ukraine.

Dette ønske vil ikke at blive opfyldt, hvis allerede ansatte kan overgå til efterløn

med den konsekvens at de ved siden af deres fortsatte løn får udbetalt efterløn uden

fradrag for arbejdet. Derudover er det ikke hensigten med den foreslåede ordning

at anspore allerede ansatte til at overgå til efterløn for dermed at opnå fuld

fritagelse for fradrag i efterlønnen.

Det følger af den foreslåede ordning, at personer, der er ansat i arbejdet inden den

17. marts 2022 og som efterfølgende overgår til efterløn, vil blive fritaget for

fradrag for over- eller merarbejde.

Det bemærkes i øvrigt, at det må anses for at være tale om en ny ansættelse, hvis

en person går ned i tid på sin arbejdsplads ved overgangen til efterløn, og der

udarbejdes en ny ansættelseskontrakt. Efter lovforslaget vil denne nye ansættelse

betyde, at der ikke skal ske fradrag i efterlønnen for arbejdet.

Finanstilsynet gør opmærksom på, at der kan være en samspilsproblematik for

personer, der modtager offentlig førtidspension og samtidig modtager udbetaling

for tab af erhvervsevne fra et forsikringsselskab. Disse personer skal være

opmærksomme på, at forsikringsselskabets betingelser for udbetaling muligvis ikke

tillader anden indtægt end førtidspension, ligesom der kan være krav om

indtægtstab af en vis størrelse for, at man kan modtage udbetaling.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er ikke intentionen med aftalen at ændre på forsikringsselskabernes betingelser

for udbetaling af tab af erhvervsevne.

3. Bemærkninger til ændring i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at skæringsdatoen i § 1 i

særloven ændres fra 24. februar 2022 til 1. februar 2022. Flygtningehjælpen

foreslår, at der indsættes en dispensationsmulighed i loven, så der også i

særlige tilfælde kan meddeles opholdstilladelse til personer, der er udrejst før

den 1. februar 2022, men som pga. krigen ikke har haft mulighed for at vende

tilbage til Ukraine, idet ukrainske statsborgere og personer, der har haft

opholdstilladelse som flygtninge i Ukraine, som var midlertidigt udrejst inden

invasionen af Ukraine, men som pga. krigen ikke har kunnet vende tilbage,

er i samme situation, som dem der har været nødsaget til at udrejse pga. krigen

i Ukraine.

DRC Dansk Flygtningehjælp foreslår desuden, at de statsløse, der har haft

bopæl i Ukraine, tilføjes til persongruppen i særlovens § 1, idet denne gruppe,

ligesom ukrainske statsborgere og personer med opholdstilladelse som

flygtninge i Ukraine, ikke har en stat, der kan tage imod dem og yde dem den

nødvendige beskyttelse.

SOS Racisme har ingen problemer med, at fristen for udrejse af Ukraine er

ændret fra den 24. februar til den 1. februar 2022. SOS Racisme har endvidere

bl.a. anført, at alle, som har opholdt sig i Ukraine for at arbejde eller studere

eller har haft bopæl i Ukraine, da krigen brød ud, har behov for beskyttelse,

og at disse personer efter foreningens opfattelse generelt må anses at være

omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets bemærkninger, er det

Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at skæringsdatoen for

udrejse fra Ukraine bør rykkes ca. 3 uger. Dette svarer efter ministeriets

opfattelse til den typiske maksimale længde på almindelige ferierejser og

andre korterevarende udlandsophold. Det er derfor ministeriets opfattelse, at

skæringsdatoen bør være den 1. februar 2022, således at personer, der har

været på en kortere ferie eller har haft et lignende korterevarende

udlandsophold, da krigen brød ud den 24. februar 2022, ikke afskæres fra at

kunne få meddelt midlertidigt ophold i Danmark efter særloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at udlændinge,

der falder uden for anvendelsesområdet af særlovens § 1, vil kunne søge om

opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder om asyl.