Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Spørgsmål 182
Offentligt
2569519_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
4. maj 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 182
Vil ministeren redegøre for det retlige grundlag for, om Københavns Kommune kan om­
døbe Kristianiagade til Ukrainegade? Der henvises til Politiken den 3. april 2022, hvor
udenrigsministeren udtaler ”Navngivning af gader er et kommunalt anliggende. Udenrigs­
ministeriet står altid gerne til rådighed for en drøftelse af eventuelle udenrigspolitiske
aspekter af kommunens opgavevaretagelse. Det har Udenrigsministeriet også meddelt
Københavns Kommune i den konkrete sag. Skulle tiltaget afstedkomme diplomatiske eller
udenrigspolitiske reaktioner, vil Udenrigsministeriet håndtere disse” (”Nu kæmper både
folkevalgte og embedsmænd om at fraskrive sig ansvaret for forslaget. Det var ellers
ganske konkret”, www.politiken.dk) og til Politiken den 13. april, der skriver ”Udenrigsmi­
nister Jeppe Kofod har imidlertid understreget, at Københavns Kommune frit kan omdøbe
Kristianiagade til Ukrainegade” (”Udenrigsministeren, oppositionen og Ukraine enige om
gadenavn. Socialdemokratiske byrødder modsætter sig”, www.politiken.dk).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 17. maj 2022.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1