Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
20. maj 2022
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål T
Danwatch har med rapporten ”Danskejede svinefarme i Chile forurener og gør naboerne
syge” dokumenteret, hvordan Investeringsfonden for Udviklingslandes (IFU) investeringer
i Chile har en negativ indvirkning på lokalsamfundene. Forurening af fødevarer med
colibakterier, enorme mængder fluer og stanken fra døde svinekroppe, der rådner i solen.
Tre forskellige steder i Chile er en delvist danskejet svinevirksomhed involveret i retssa-
ger på grund af en række overtrædelser af sundheds- og miljølove i Chile. Senest er der
erklæret sundhedsmæssig undtagelsestilstand i en by, der ligger ved en af svinefarmene.
Hvad mener ministeren om, at IFU har investeret i et sådan projekt i Chile?
Hvilke hensyn mener ministeren, at investeringen gavner: fattigdomsbekæmpelse? Klima
og miljø? Lokal udvikling?
Hvordan mener ministeren, at IFUs investering i Chile spiller sammen med Danmarks
udviklingspolitiske strategi?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1