Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Samrådsspørgsmål C
Offentligt
2480827_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Omtryk:
Udenrigsministeren, justitsministeren
7. oktober 2021
17. november 2021 (spm. tilbagetaget)
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål C
Ifølge DanWatch, TV2 og Lighthouse har det danske firma Systematics siden
2018 omgået den våbenembargo, Danmark indførte mod De Forenede
Arabiske Emirater i november samme år. Ved at eksportere militær software
via et datterselskab i Storbritannien, mener flere eksperter at Danmarks
våbenembargo mod De Forenede Arabiske Emirater er brudt. Vil ministrene
redegøre for, hvordan det danske firma Systematics har kunnet søge
eksporttilladelser gennem et britisk datterselskab, og dermed undgå den
våbenembargo, der i 2018 indførtes mod De Forenede Arabiske Emirater,
uden at de danske myndigheder har grebet ind for at forsvare
våbenembargoen, som udenrigsministeren og erhvervsministeren på et
samråd i juni 2020, beskrev som vigtigt for Danmark? Vil ministrene forklare,
om Rigspolitiet i processen omkring godkendelse af eksporttilladelser til
Storbritannien fra firmaet Systematics har indhentet vurderinger fra
Udenrigsministeriet? Vil ministrene oplyse, hvordan det danske firma
Systematics, der tidligere har solgt militær software til De Forenede Arabiske
Emirater, i 2020 kunne få eksporttilladelse til Storbritannien, når firmaet i
tilladelsen
erklærer, at ”slutbrugeren” af det militære software er ukendt? Vil
ministrene oplyse, hvad regeringens holdning er til, at Danmark på den ene
side støtter internationale ngo’er, der arbejder med humanitær bistand til den
humanitære krise i Yemen, mens danske firmaer angiveligt har bidraget til
konflikten med militært udstyr? Kilde: Artiklen "Dansk IT-gigant opruster
Emiraternes militær
trods dansk eksportforbud" bragt på www.danwatch.dk
den 20. september 2021.Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i
folketingsåret 2020-21, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål BA.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Side 1 | 2
URU, Alm.del - 2021-22 - Samrådsspørgsmål C: Samrådsspørgsmålet er tilbagetaget i URU - genstillet i FOU, jf. samrådsspm. I
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
Side 2 | 2