Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Samrådsspørgsmål B
Offentligt
2458219_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
7. oktober 2021
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål B
I forbindelse med israelske nedrivninger på Vestbredden bedes ministeren svare på
følgende:
1. I 2021 er antallet af nedrivninger af hjem, vandinstallationer og andre strukturer i
landsbyer i Vestbreddens Område C steget markant. Ifølge FN er det månedlige antal
nedrivninger steget med 40 procent sammenlignet med den tilsvarende periode i 2020
og er markant højere end normalen, også før covid-19, jf. Demolition Monthly report July
2021 udgivet af FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender.
Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete nye skridt regeringen vil tage via EU og bilateralt for
at sikre humanitær adgang på Vestbreddens Område C samt at ødelæggelse/konfiske-
ring af nødhjælp har proportionelle konsekvenser?
2. Den 7. juli 2021 blev 30 strukturer, herunder en række nødhjælpsstrukturer i landsbyen
Humsa, revet ned og 42 beboere fordrevet. De israelske myndigheder har flere gange
forsøgt at tvangsforflytte hele landsbyen i det, der af FN beskrives som den største
nedrivning i over et årti. Det er en grov folkeretskrænkelse og kan ifølge FN’s særlige
udsending udgøre en krigsforbrydelse.
Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete skridt regeringen har taget og planlægger at tage i
respons på risikoen for tvangsforflyttelse af Humsa’s beboere?
3. Vil ministeren kommentere den tiltagende bosættervold mod civile palæstinensere
på Vestbredden og i forlængelse heraf redegøre for, hvordan Danmark arbejder for at
bekæmpe bosættervold, herunder i dialog med og ved at lægge pres på den israelske
regering?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF) og Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1