Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 17. november 2021.
a.
Udenrigsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2021
afgives tilsagn om tilskud på 120,0 mio. kr. til programmet for bæredygtig forsyning af drikkevand
til bymiljøer i Mali. Udgiften afholdes af den på finansloven for 2021 opførte bevilling under §
06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Siden statskuppet i 2012 er en stadig større del af Mali påvirket af konflikt og voldelig ekstremis-
me. Landets ustabilitet forværres af øget konkurrence om naturressourcer, udfordringer ift. internt
fordrevne og voksende skepsis over for statens evne til at levere basale serviceydelser, herunder
drikkevand, til befolkningen. Disse bagvedliggende årsager til konflikten skærpes yderligere af
klimaforandringer og voksende demografisk pres.
Efterspørgslen på vand er stigende i bymiljøer grundet en kraftig demografisk vækst (omkring
5,2 pct. årligt i byerne), herunder tilstrømning af interne migranter og senest i stigende grad af
internt fordrevne. Især byerne i den sydlige del af landet vokser hurtigt, hvilket skaber pres på bl.a.
vandressourcerne.
Programmet består af to projekter, der implementeres i henholdsvis byerne Sikasso og Koutiala
i samarbejde med det nationale vandselskab Société Malienne de Patrimoine de l’Eau Potable
(SOMAPEP) og i byen Kayes gennem et partnerskab med den tyske udviklingsbank KfW.
Programmet bygger oven på tidligere, gode danske erfaringer med vansektoren i Mali i regionerne
Kayes og Sikasso (Koutiala var tidligere en del af Sikasso-regionen). Det danske engagement i
sektoren startede i 1990’erne, og det seneste program sluttede i 2015, hvor Danmark også arbejdede
med SOMAPEP.
Tildelingen af tilskuddet skal ses i lyset af Danmarks internationale ambitioner inden for vandsek-
toren, herunder det danske fokus på Verdensmål 6 (Rent vand og sanitet) i perioden 2021-2024 med
målet om at sikre rent drikkevand til 5,8 millioner mennesker på det afrikanske kontinent. Derudover
flugter programmet med prioriteterne i den udviklingspolitiske strategi
Fælles Om Verden
vedrøren-
de forbedring af vandadgang i skrøbelige områder, klimatilpasning og øget modstandsdygtighed.
Projektbeskrivelse
Programmet har to overordnede mål: 1) at afhjælpe konsekvenserne af klimaforandringerne, der
fører til færre tilgængelige vandressourcer, sikre og udvikle vandressourcer i byerne Kayes, Sikasso
b.
AS002038
Udenrigsmin., j.nr. 2020-37959