URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2021, fra finansministeren

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-møder 13.-14. oktober 2021

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-

vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder møde 13.-

14. oktober 2021 i forbindelse med IMF's og Verdensbankens årsmøder i Washing-

ton 13.-16. oktober 2021.

IMFC-mødet vil blive ledet af komitéens formand, Sveriges finansminister, Magda-

lena Andersson.

Danmark skal på mødet i IMFC repræsentere den nordisk-baltiske valgkreds i IMF.

Danmark skal på mødet afgive et indlæg på vegne af valgkredsen, der desuden har

vedtaget en fælles skriftlig erklæring til IMFC,

jf. nedenfor.

EU-landene, som vil være repræsenteret af det slovenske EU-formandskab, afgiver

ligeledes en fælles skriftlig erklæring til IMFC, hvor danske synspunkter også vil

være afspejlet.

Udviklingen i verdensøkonomien

14. oktober 2021

Click or tap here to

enter text.

IMF vurderer i oktober-udgaven af World Economic Outlook 2021, at den globale

økonomiske vækst faldt kraftigt fra 2,8 pct. i 2019 til -3,1 pct. i 2020,

jf. tabel 1.

Væksten i 2020 er opjusteret med 0,2 pct.-point ift. IMF’s vurdering i april 2021 og

med 0,1 pct.-point

ift. IMF’s

vurdering i juli 2021.

Den globale vækst skønnes at stige til 5,9 pct. i 2021 og 4,9 pct. i 2022 (stort set

uændret ift. seneste prognose). Skønnene dækker over en nedjustering blandt de

avancerede økonomier, bl.a. som følge af forstyrrelser i globale værdikæder, og

blandt lavindkomstlande, hvilket hovedsageligt skyldes udviklingen i pandemien.

Disse negative effekter opvejes dog delvist af stærkere udsigter på kort sigt blandt

råvareeksporterende vækst- og udviklingsøkonomier.

IMF understreger generelt den fortsat store usikkerhed forbundet med sin prog-

nose. Den økonomiske udvikling afhænger af en lang række faktorer, herunder pan-

demiens videre forløb, inflationsudviklingen og udviklingen i globale kreditbetin-

gelser.

I euroområdet forventes væksten at stige fra -6,3 pct. i 2020 til 5,0 pct. i 2021 for

derefter at aftage til 4,3 pct. i 2022 (2021 og 2022 er hhv. opjusteret med 0,4 pct.-

point og uændret ift. IMF-skønnet i juli 2021).

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2021, fra finansministeren

Side 2 af 7

IMF vurderer, at Tysklands BNP-vækst forventes at stige fra -4,6 pct. i 2020 til 3,1

pct. i 2021 og 4,6 pct. i 2022 (2021 og 2022 er hhv. nedjusteret og opjusteret 0,5

pct.-point ift. IMF-skønnet i juli 2021). Frankrigs BNP-vækst skønnes at udgøre

hhv. 6,3 pct. og 3,9 pct. i 2021 og 2022 (2021 og 2022 er hhv. opjusteret 0,5 pct.-

point og nedjusteret 0,3 pct.-point ift. IMF-skønnet i juli 2021) efter et fald i BNP

på 8,0 pct. i 2020. For Italien ventes BNP-væksten at udgøre 5,8 pct. i 2021 og 4,2

pct. i 2022 (2021 og 2022 er hhv. opjusteret 0,9 pct.-point og uændret ift. IMF-

skønnet i juli 2021) efter et fald i BNP på 8,9 pct. i 2020. For Spanien skønnes en

vækst på 5,7 pct. i 2021 og 6,4 pct. i 2022 (2021 og 2022 er hhv. nedjusteret 0,5 pct.-

point og opjusteret 0,6 pct.-point ift. IMF-skønnet i juli 2021) efter et fald i BNP

på 10,8 pct. i 2020.

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, oktober 2021

Vækstprognose oktober

2021

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Danmark

Sverige

Finland

Norge

Emerging markets og udvik-

lingsøkonomierne

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2020

-3,1

-4,5

-3,4

-6,3

-4,6

-8,0

-8,9

-10,8

-4,6

-9,8

-2,1

-2,8

-2,9

-0,8

-2,1

-3,0

2,3

-7,3

-4,1

2021

5,9

5,2

6,0

5,0

3,1

6,3

5,8

5,7

2,4

6,8

3,8

4,0

3,0

6,4

4,7

8,0

9,5

5,2

2022

4,9

4,5

5,2

4,3

4,6

3,9

4,2

6,4

3,2

5,0

3,0

3,4

3,0

4,1

5,1

2,9

5,6

8,5

1,5

Ændring ift. juli 2021

2021

-0,1

-0,4

-1,0

0,4

-0,5

0,5

0,9

-0,5

-0,4

-0,2

0,1

0,3

-0,1

0,0

-0,1

2022

0,0

0,1

0,3

0,0

0,5

-0,3

0,0

0,6

0,2

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,4

Ændring ift. april

2021

-0,1

0,1

-0,4

0,6

-0,5

0,5

1,6

-0,7

-0,9

1,5

1,0

0,9

0,7

-0,9

-0,3

0,9

-0,4

-3,0

1,5

2022

0,5

0,9

1,7

0,5

1,2

-0,3

0,6

1,7

0,7

-0,1

0,1

0,4

0,5

0,1

-0,9

0,0

1,6

-1,1

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, april 2021. (2) Ændring (pct.-point) i

forhold til World Economic Outlook Update, juli 2021

Kilde: World Economic Outlook fra hh. oktober 2021, juli 2021 og april 2021

Væksten i USA skønnes at ville udgøre 6,0 pct. i 2021 og 5,2 pct. i 2022 (hhv. ned-

justeret 1,0 pct.-point og opjusteret 0,3 pct.-point ift. IMF-skønnet i juli 2021) efter

et fald i BNP på 3,4 pct. i 2020.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2021, fra finansministeren

Side 3 af 7

I UK ventes væksten at stige fra -9,8 pct. i 2020 til 6,8 pct. i 2021 og 5,0 pct. i 2022

(2021 og 2022 er hhv. nedjusteret med 0,2 pct.-point og opjusteret med 0,2 pct.-

point ift. juli-prognosen).

For emerging markets og udviklingsøkonomierne vurderer IMF, at væksten vil ud-

gøre 6,4 pct. i 2021 og 5,1 pct. i 2022 (2021 og 2022 er hhv. opjusteret og nedjusteret

0,1 pct.-point ift. IMF-skønnet i juli 2021) efter faldet i BNP på 2,1 pct. i 2020.

Kinas vækst skønnes at udgøre 8,0 pct. i 2021 og 5,6 pct. i 2022 (både 2021 og 2022

er nedjusteret 0,1 pct.-point ift. IMF-skønnet i juli 2021) efter en vækst på 2,3 pct.

(dvs. positiv vækst) i 2020.

Risici

IMF vurderer, at det samlede risikobillede hælder til den negative side. De negative

risici tæller bl.a., at smittespredningen igen kan tage til, herunder som følge af mere

smitsomme Coronavirusmutationer. Inflationspres og en mulig deraf følgende hur-

tigere normalisering af pengepolitikken i avancerede økonomier end tidligere ventet

kan lede til en opstramning af de globale kreditbetingelser. Ventede finanspolitiske

tiltag i USA kan også blive mindre end antaget i IMF’s prognoser. Hertil er de geo-

politiske risici fortsat forhøjet, hvor en eskalering i spændingerne på handels- og

teknologiområdet, særligt mellem USA og Kina, kan have negative effekter på gen-

opretningen.

På den positive side fremhæver IMF bl.a. at en fremskyndelse af vaccineprodukti-

onen og -distributionen og adgang til nye vacciner vil kunne bidrage til at løfte den

globale økonomi. Dertil kan gennemførte finanspolitiske tiltag have en større effekt

på mellemlang sigt end antaget.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport

(”Global

Policy Agenda”)

fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.

Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale

bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter

og udstikker prioriteterne for

IMF’s arbejde.

Overskriften for synteserapporten

er ”Vaccinate,

Calibrate, Accelerate”

(Vaccinér,

til-

pas, accelerer), og drøftelserne i IMFC ventes primært at fokusere på den fortsatte

håndtering af COVID-19-krisen med særligt fokus på de økonomiske og finansielle

aspekter, herunder genopretningen, at sætte yderligere skub i den grønne og digitale

omstilling af den globale økonomi samt muligheder for at understøtte lavindkomst-

lande,

jf. nedenfor.

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2021, fra finansministeren

Side 4 af 7

Politiske prioriteter

IMF vurderer, at der er et presserende behov for politisk handling for at kontrollere

pandemien, begrænse de negative langsigtseffekter af krisen og omstille den globale

økonomi til de mere langsigtede strukturelle udfordringer, som fx klimaforandrin-

ger. Mens den globale genopretning fortsætter, øges divergensen mellem den øko-

nomiske udvikling i de enkelte lande, hvilket især forstærkes af forskelle fsva. ad-

gang til vacciner og økonomisk-politiske støttetiltag. IMF vil fortsat støtte landene

i deres håndtering af aktuelle og nye udfordringer. IMF vurderer, at prioriteterne

bør være at 1)

vaccinere

befolkningerne for effektivt at inddæmme virusspredningen,

tilpasse

de økonomisk-politiske tiltag til at understøtte genopretningen og be-

grænse langsigtede negative effekter af krisen, og 3)

accelerere

omstillingen af den

globale økonomi til en mere retfærdig, grønnere og digital genopretning.

IMF anbefaler, at man prioriterer et globalt mål om vaccination af mindst 40 og 60

pct. af befolkningerne i alle lande ved hhv. udgangen af 2021 og 1. halvår 2022,

hvilket ifølge IMF bl.a. kræver bedre adgang til vacciner mv. i udviklingslande, af-

skaffelse af barrierer for handel med vacciner og delkomponenter heraf.

IMF anbefaler, at de økonomisk-politiske tiltag bør tilpasses i takt med pandemi-

udviklingen og landenes tilgængelige råderum til bl.a. at støtte genopretningen.

Fsva.

finanspolitikken

bør sundhedsudgifter forblive en prioritet. I lande, hvor det

finanspolitiske råderum er begrænset, bør finanspolitikken i stigende grad målrettes

de grupper, der er værst påvirket af krisen. Efterhånden som sundhedssituationen

forbedres, kan finanspolitikken fokusere på økonomisk genopretning forankret i

troværdige mellemfristede rammer for de offentlige finanser. Fsva.

pengepolitikken

bør centralbanker i avancerede økonomier generelt undgå opstramninger af penge-

politikken indtil der er mere klarhed om, hvorvidt den aktuelle inflationsudvikling

afspejler midlertidige eller mere længerevarende forhold. En mulig hurtigere nor-

malisering af pengepolitikken i avancerede økonomier end aktuelt ventet kan lede

til en opstramning af de globale kreditbetingelser, herunder for vækst- og udvik-

lingsøkonomier. IMF anbefaler

strukturelle reformer,

der kan øge væksten på længere

sigt og håndtere underliggende udfordringer, der eksisterede allerede inden CO-

VID-19-krisen. Reformerne skal sikre en genopretning, der er retfærdig og samti-

digt danne grundlag for en grøn og digital omstilling.

IMFs rolle

IMF vil fortsætte sin støtte til lande for at komme igennem pandemien, herunder

via IMF’s økonomiske overvågning og udlånsarbejde,

og vil bl.a. styrke sin over-

vågning og sikre, at den er tidssvarende og afspejler landenes udfordringer.

IMF vil også styrke sit arbejde på klimaområdet, herunder i den økonomisk-politi-

ske rådgivning til lande, hvor en vigtig prioritet vil være de lande, som er mest føl-

somme over for klimaforandringer. IMF vil også styrke sit rådgivningsarbejde ift.

bl.a. det internationale arbejde med blandt andet CO2-prissætning.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2021, fra finansministeren

Side 5 af 7

IMF vil også prioritere det digitale område og hvordan dette kan bidrage til nye

vækstmuligheder, men også udfordringer. IMF vil bl.a. styrke sin ekspertise inden

for digital valuta, herunder digitale centralbankvaluta (CBDC). IMF ser også den

digitale omstilling som en mulighed for bl.a. at sikre en både effektiv og transparent

offentlig økonomiforvaltning samt forbedrede offentlige services.

IMF vil fortsat støtte landes indsats for at reducere gældssårbarheder, øge gælds-

transparens og genetablere finanspolitisk råderum mhp. at kunne understøtte en

holdbar genopretning. IMF vil også fortsætte sin støtte til implementeringen af

G20-Parisklub-aftalen om en fælles ramme for behandling af uholdbare gældsud-

fordringer.

IMF fortsætter også sin støtte til de mest sårbare lande med passende finansiel as-

sistance. IMF gennemførte 23. august 2021 en generel tildeling af

IMF’s reserveak-

tiv SDR

(Special

Drawing Rights)

på ca. 650 mia. dollars (knap 4.000 mia. kroner) til

alle IMF-lande proportionalt i forhold til deres IMF-kvoter, som bl.a. afspejler lan-

denes økonomiske størrelse. SDR-tildelingen har til formål at øge den globale likvi-

ditet ved at styrke centralbankers adgang til valutareserver. SDR-tildelingen giver

mulighed for, at fx lavindkomstlande med likviditetsbehov kan veksle deres nye

SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker. IMF undersøger mulighederne for,

hvordan lande, der ikke har behov for alle deres SDR, evt. kan kanalisere en andel

af deres tildelte SDR videre til udsatte lande med større behov.

Der arbejdes på flere mulige modeller, herunder en forøgelse af IMF's særlige fond

for Fattigdomsreduktion og Vækst (Poverty

Reduction and Growth Trust, PRGT)

, der

yder lavtforrentede lån til kriseramte lavindkomstlande, og etablering af en ny IMF-

forvaltet fond (Recovery

and Sustainability Trust

–

RST),

der kan anvendes til at yde

supplerende lån til særligt udsatte lande mhp. at adressere langsigtede betalingsba-

lanceproblemer forårsaget af fx klimaforandringer. Der ses også på, hvordan man

evt. kan kanalisere SDR videre i form af udlån via multilaterale udviklingsbanker.

Endeligt vurderer IMF fortsat, at der er behov for at bibeholde et stærkt, kvoteba-

seret IMF med tilstrækkelige ressourcer.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF.

SDR kan opfattes som en slags ”kunstig”

IMF-valuta og er værdisat ud fra en sammensætning af de store valutaer (amerikanske dollars, euro, britiske

pund, japanske yen og kinesiske renminbi). SDR udgør en potentiel fordring (og ikke udbetaling) på brugbar

valuta hos andre centralbanker mod en vis rente.

PRGT yder lån på favorable (koncessionelle) rentevilkår

–

ofte nulrente

– til IMF’s lavindkomstmedlemslande

i strukturelle eller midlertidige betalingsbalanceproblemer, fx i tilfælde af humanitære eller naturrelaterede kata-

strofer. Som følge af COVID-19-krisen

er PRGT’s udlån til lavindkomstlandene

steget markant.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2021, fra finansministeren

Side 6 af 7

Danske holdninger

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’

skriftlige erklæring

til IMFC-mødet ventes at

lægge vægt på følgende:

På kort sigt er effektiv håndtering af pandemien øverste prioritet. Fokus på at opnå

vaccinationsmål i udviklingslandene er centralt for at sikre en vedvarende global

genopretning. Det er derfor afgørende med fortsat global støtte og samarbejde på

vaccineområdet. Fra nordisk-baltisk

side støtter man IMF’s foreslåede målsætning

om vaccination af mindst 40 og 60 pct. af befolkningerne i alle lande ved hhv. ud-

gangen af 2021 og 1. halvår 2022.

Fra nordisk-baltisk side anser man klimaforandringer som den største globale ud-

fordring med behov for højere ambitionsniveau og hurtigere handling for at opnå

CO2-neutralitet samt væsentlig reduktion i udledningen af andre drivhusgasser in-

den 2050. CO2-prissætning anses som den mest omkostningseffektive måde at re-

ducere CO2-udledninger i det nødvendige tempo og omfang, og man opfordrer til,

at man når til enighed om en internationalt koordineret bund under CO2-priser.

Økonomisk-politiske tiltag skal være målrettede og afspejle de landespecifikke for-

hold. Det er vigtigt at der sikres en passende balance mellem understøttelse af væk-

sten på kort sigt og sikringen af finanspolitisk holdbarhed. I takt med forbedring af

den økonomiske situation bør fokus rettes mod opbygning af finanspolitisk råde-

rum til at kunne modgå kommende kriser. Strukturelle tiltag, der understøtter pro-

duktivitet og innovation, bør prioriteres mhp. at understøtte den grønne og digitale

omstilling, og investeringer i uddannelse og understøttelse af sociale sikkerhedsnet

er vigtige prioriteter.

Internationale løsninger er afgørende for at håndtere globale problemer, og det er

vigtigt at sikre et åbent og regel-baseret globalt handelssystem samt at implementere

en global minimumssats for selskabsbeskatning på linje med den nye aftale i regi af

OECD.

IMF’s overvågning er central for at

hjælpe IMF-lande, bl.a. ift. genopbygningen af

finanspolitiske råderum og sikring af finansiel stabilitet.

IMF’s

nye strategier på

klima og det digitale vil også styrke IMF’s

overvågning af langsigtede muligheder

og udfordringer ved den grønne og digitale omstilling. I takt med at det akutte kri-

seberedskab ifm. pandemien udfases, bør IMF’s overvågning i højere grad fokusere

på udfordringer relateret til gældsholdbarhed og gældsgennemsigtighed. De nor-

disk-baltiske lande understreger vigtigheden af at sikre en effektiv implementering

af G20-Parisklub-aftalen om en fælles ramme for behandling af uholdbare gælds-

udfordringer.

IMF har under pandemien taget vigtige skridt til at imødekomme finansieringsbe-

hov i lavindkomstlande. Fra nordisk-baltisk side lægges vægt på arbejdet med at

implementere krav i forhold til bl.a. anti-korruption.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2021, fra finansministeren

Side 7 af 7

Den generelle SDR-tildeling,

jf. ovenfor,

har styrket global likviditet. Fra nordisk-bal-

tisk side ser man viderelån af ressourcer til PRGT fra SDR-tildelingen som den

mest oplagte løsning i forhold til at understøtte særligt de mest sårbare lande. Fra

nordisk-baltisk side er man også åben over for at afsøge mulighederne for etablering

af en ny IMF-forvaltet fond (Recovery

and Sustainability Trust

–

RST),

der skal have

fokus på mere langsigtede udfordringer forårsaget af fx klimaforandringer inden for

IMF’s mandat og ekspertise. Tæt koordinering med Verdensbanken

og andre mul-

tilaterale udviklingsbanker vil være afgørende.

Fra nordisk-baltisk side støtter man et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF.

Det nuværende samlede ressourceniveau i IMF vurderes tilstrækkeligt, og man er

fra nordisk-baltisk side villige til at støtte en kommende kvotereform, der vil styrke

IMF som en kvotebaseret institution samt adressere underrepræsentation af bl.a.

udviklingslande i IMF.