URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 300
Offentligt

Regeringens plan

for et styrket

forsvar

Del 1 af kasseeftersyn på

Forsvarsministeriets område

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Titel på publikation

2017

Indhold

FORORD

EN NY VIRKELIGHED STILLER NYE KRAV

TIL DANMARKS FORSVAR

10 ÅRS OPHOBEDE OG UFORUDSETE

UDFORDRINGER

REGERINGENS PLAN FOR STYRKET

FORSVAR

BEHOV FOR STYRKET FUNDAMENT I

FORSVARET

FORELØBIGE RESULTATER

NEDSÆTTELSE AF EKSPERTUDVALG FOR

ET VELDREVET FORSVAR

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Titel på publikation

2017

Forord

Verden er for altid forandret med Putins angreb på

Ukraine. Den europæiske sikkerhed er truet. Det

stiller store krav til Danmarks forsvar.

Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget

med

Nationalt kompromis om dansk sikkerheds-

politik

taget et historisk skridt i styrkelsen af Dan-

marks forsvar. Danmarks forsvarsforbehold i EU blev

afskaffet med folkeafstemningen den 1. juni 2022,

og vi vil de næste ti år investere massivt i Danmarks

forsvar og sikkerhed. Så Danmark efterlever NATO-

målsætningen om at anvende 2 pct. af BNP på for-

svar og sikkerhed.

Det giver store muligheder, en tiltrængt forandring

og et mærkbart løft af det danske forsvar. Men det

kræver også grundige analyser, så vi har sikkerhed

for, at de mange penge bruges rigtigt.

Ansatte i vores danske forsvar leverer hver dag en

uvurderlig indsats for Danmarks sikkerhed og leverer

i NATO, og når vores allierede har brug for det. Men

der er over flere forligsperioder skabt en række

væsentlige udfordringer på Forsvarsministeriets

område, som mærkes i hverdagen for vores soldater.

Det skal vi tage alvorligt.

Inden vi bygger ovenpå med et nyt tiårigt forlig og

investerer massivt i det danske forsvar, er det derfor

en central opgave først at tage hånd om eksisteren-

de udfordringer og dermed sikre, at det fundament,

som Forsvaret står på, er solidt nok til at indfri de

nye krav og til at absorbere et så stort økonomisk

løft.

Regeringen har taget første skridt og igangsat et

kritisk eftersyn af Forsvaret for at identificere de

største udfordringer på Forsvarsministeriets område,

som skal løses i det kommende forsvarsforlig. Det er

vigtigt, at der er åbenhed om de udfordringer, vi ser

ind i. At der er en fælles forståelse for, hvor Forsvaret

står, når vi skal træffe nye store beslutninger.

Det er samtidig afgørende, at vi har en organisation,

der er veldrevet og gearet til at håndtere de massive

investeringer. Derfor vil regeringen nedsætte et

ekspertudvalg, som skal understøtte et veldrevet

forsvar i en ny forligsperiode.

Vi præsenterer nu første del af kasseeftersynet. Vi

kan ikke løse alle udfordringer her og nu, men vi skal

sikre et solidt grundlag og tage de nødvendige

beslutninger, så vi kan håndtere de mest akutte

udfordringer fra starten af et nyt forlig, og det er

tænkt ind i beslutninger om nye investeringer og pri-

oriteringer.

Det er fundamentet for et fremtidigt stærkt, solidt og

robust forsvar.

Det er min forhåbning, at forligskredsen vil tage godt

imod kasseeftersynet, som en del af grundlaget for

et nyt forsvarsforlig. Vi er fælles om Danmarks

forsvar. Det er hverken rødt eller blåt. Forsvaret er

Danmarks forsvar, og vores opgave er at sikre, at

Forsvaret hele tiden udvikler sig, så Danmark kan

forsvare sig mod udefrakommende trusler.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov,

Forsvarsminister

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

En ny virkelighed stiller nye

krav til Danmarks Forsvar

Der er igen krig i Europa, og Ruslands invasion af

Ukraine indvarsler en ny og bekymrende verdens-

orden,

hvor

også

Kina

udfordrer

den

vestlige

forståelse af international ret og orden. En verdens-

orden, hvor USA ikke længere er altdominerende, og

hvor globale institutioner er svækkede. Samtidig

sætter blandt andet klimaforandringer vores allerede

skrøbelige samfund under pres, ligesom der er

sociale

kulturelle

forhold,

der

bidrager

til

terrorisme og ukontrolleret migration.

Det stiller forøgede krav til forsvaret om at kunne

agere hurtigt i krisesituationer, som vi også har set

Forsvaret levere i forbindelse med evakueringen af

Kabul og de hurtige bidrag til NATO’s afskrækkelse,

da Rusland invaderede Ukraine.

Forsvaret er hele rigsfællesskabets forsvar, og

Danmark skal arbejde for en stabil, regelbaseret

verdensorden med stærke alliancer og partnere.

Europas sikkerhed begynder derfor i Ukraine – og

fortsætter med NATO’s fremskudte kollektive forsvar

i øst og nord.

Investeringerne

dansk

forsvar

skal

tage

Det kræver, at vi investerer rigtigt og sørger for, at

det danske forsvar står på et sikkert fundament og

med en bedre organisation. Det kræver ikke mindst,

at Forsvaret formår at fastholde og rekruttere flere

medarbejdere.

Alt dette kan kun opnås med et robust, beredt og

fremtidssikret forsvar.

udgangspunkt i den nye virkelighed. De skal gøres

klogt, så de afspejler både Danmarks behov og vores

allieredes forventninger, og investeringerne skal

tænkes

sammen

med

investeringer,

vores

allierede foretager, for at få størst mulig effekt. Vi er

fælles om vores kollektive sikkerhed. Derfor må vi

Danmark spiller også en særlig rolle i NATO med

henblik på at håndhæve hele rigsfællesskabets

suverænitet, herunder i det Arktiske område.

Kamppladsen er ikke længere kun til lands, vands

eller i luften. Forsvaret skal også være klædt på til

cyber- og hybrid-krigsførelse.

De alvorlige udfordringer i Europas nærområde

kræver også af dansk forsvar, at vi fortsat kan

bidrage til stabiliserings- og krisestyringsindsatser

og med kort varsel indgå i internationale operationer

i NATO, FN og EU.

også forvente et fortsat behov for Forsvarets bidrag

til sikkerhed i Baltikum og Norden, herunder at

kunne reagere hurtigt i kriser. Det behov er ikke

blevet mindre med udvidelsen af NATO med Sverige

og Finland.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

10 ÅRS OPHOBEDE OG

UFORUDSETE UDFORDRINGER

2013

Ved forsvarsforlig

2013-2017 blev den

økonomiske ramme

på forsvarsområdet

reduceret varigt med

2,7 mia. kr. som

bidrag til at sikre

sammenhængen i

den offentlige

økonomi.

2013-

2023

10 år med stor

internationalt

engagement,

udstationeringer og

mange opgaver fx

indsatsen i

Afghanistan.

2016

Kampflyaftale

finansieret ved

effektiviseringer og

råderum på

materielkapacitets-

planen frem til

2027.

2018-

2023

Store kapacitets-

opbygninger og nye

effektiviseringer,

der i nogle tilfælde

har vist sig svære at

realisere fuldt ud.

2018

Nyt ambitiøst

forsvarsforlig med et

substantielt løft af

Forsvaret på 4,8 mia.

kr. Udfordringer med

implementering af

flere forligsprojekter.

2022

Ruslands angreb på

Ukraine har blandt

andet betydet flere

indsatser, øgede

beredskaber og dyrere

ammunition.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

10 års ophobede og

uforudsete udfordringer

Det danske forsvar har det seneste årti blandt

andet været præget af ambitiøse forlig med store

kapacitetsopbygninger og krav om effektiviseringer.

Planerne har i nogle tilfælde vist sig svære at reali-

sere fuldt ud.

Forligskredsen besluttede med nuværende forsvars-

forlig (2018-2023) at gennemføre en markant

udbygning af Forsvarets operative kapaciteter, da

Danmark stod i en ny og forværret sikkerhedspolitisk

situation. Med et allerede dengang mere udfordrende

og selvhævdende Rusland, ustabilitet og terror-

trussel i Mellemøsten og Nordafrika, klimaforandrin-

ger i Arktis og en øget cybertrussel.

Der har vist sig en række udfordringer i implemente-

ringen af forliget. Flere forligsinitiativer er forsinket

og vil først kunne færdiggøres i den nye forligs-

periode. Det skyldes blandt andet for ambitiøse tids-

planer, og at operative behov har ændret sig, så

fx materiellet anvendes langt mere end forudsat.

Herudover har indfasningen givet vanskeligheder i

implementeringen af større forligsprojekter.

Samtidig har forudsætningerne bag tidligere poli-

tiske aftaler ændret sig. Udviklingen i den sikker-

hedspolitiske situation har betydet yderligere krav til

Forsvaret. Danmark har skulle stille med et højere

beredskab, deltage i flere internationale indsatser

og følge med den teknologiske udvikling, som stil-

ler store krav til forsvarsmateriel. En øget efter-

spørgsel på forsvarsmateriel og COVID-19 pande-

mien har medført ændringer i markedsvilkårene

på verdensplan med begrænsninger i forsyninger,

længere leveringstider og stigende priser.

Det har betydet, at Forsvarets kapaciteter og opgaver

ikke som forudsat kan opretholdes inden for en

økonomisk ramme, hvor store dele af råderummet til

materielanskaffelser og drift i

Aftalen om kampfly

fra

2016 blev disponeret til anskaffelse af nye kampfly

frem mod 2027. Dertil har der været store kapacitets-

opbygninger og krav om effektiviseringer. Samlet har

planerne i nogle tilfælde vist sig svære at realisere

fuldt ud.

Kombinationen af de ændrede omstændigheder

og beslutninger taget over flere forligsperioder har

betydet, at Forsvarsministeriet i december 2021 præ-

senterede forligskredsen for en økonomisk ubalance

på 500 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 i Forsvarets

planlægningsgrundlag. Ubalancen blev håndteret

som en del af udmøntningen af den afsatte reserve

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Det står i det indledende eftersyn nu klart, at udfor-

dringerne også vil få betydning for det kommende

forsvarsforlig.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Titel på publikation

2017

Regeringens plan for

styrket forsvar

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har taget

første skridt mod et styrket forsvar med aftalen

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Det betyder, at det de næste ti år vil være en bunden

opgave at investere massivt i Danmarks forsvar og

sikkerhed.

Herudover er der iværksat en række initiativer frem

mod det nye forsvarsforlig. I den nuværende

forligsperiode (2018-2023) er der i lyset af Ruslands

invasion af Ukraine afsat en generel reserve på 3,5

mia. kr. årligt i 2022 og 2023. Det er blandt andet til

at håndtere den ubalance i Forsvarsministeriets

langsigtede planlægningsgrundlag, som blev kendt i

december 2021, støtte til Ukraine, og til håndtering

af den nye sikkerhedspolitiske situation.

Som led i forberedelserne til det nye forsvarsforlig

har forligspartierne siden foråret 2022 løbende

drøftet de temaer, som forventes at indgå i det

kommende forlig, fx cybersikkerhed, Arktis og

værnepligt.

I februar 2021 nedsatte regeringen en analysegruppe

ledet af Ambassadør Michael Zilmer-Johns, der skal

analysere de kommende udenrigs- og sikkerheds-

politiske udfordringer, som et nyt forsvarsforlig skal

Regeringen vil samtidig nedsætte et ekspertudvalg,

der skal understøtte et veldrevet forsvar i en ny

forligsperiode. Det skal tilsammen sikre, at den

udvikling og opbygning af Forsvaret, som skal

gennemføres i en ny forligsperiode, står på et solidt

fundament.

Eftersynet kommer i to dele.

Del 1

identificerer en

række udfordringer på Forsvarsministeriets område.

Disse udfordringer vil blive analyseret nærmere frem

mod

del 2,

som vil indgå som en del af det faglige

grundlag for de kommende politiske forhandlinger

om et nyt forsvarsforlig.

Derudover har regeringen igangsat et kasseeftersyn

af udfordringerne på Forsvarsministeriets område.

Eftersynet skal give et overblik over bundne opgaver

væsentlige

udfordringer

der

skal

den

løses

nuværende

opgavevaretagelse,

tage hånd om. Zilmer-rapporten ventes afsluttet i

efteråret 2022 med henblik på at kunne indgå i

forberedelsen af det nye forsvarsforlig.

forligsperiode fra 2024 og frem. Det forsvar, vi har i

dag, skal stå sikkert, inden der kan investeres i nye

opgaver og kapaciteter. Det vil kræve milliardstore

investeringer i en ny forligsperiode.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Behov for styrket

fundament i Forsvaret

Første del af eftersynet af Forsvarsministeriets

område viser, at der i en ny forligsperiode vil

være behov for at styrke det grundlæggende

fundament under Forsvaret. Forsvaret skal

stå på et stærkt økonomisk og organisatorisk

fundament, inden der kan bygges oven på.

Eftersynet er ikke endeligt, og der er behov

for yderligere analyser af de foreløbigt identi-

ficerede udfordringer, herunder de økonomiske

konsekvenser i en ny forligsperiode. Men der vil

være tale om et betydeligt investeringsbehov

på et samlet milliardbeløb set over en kom-

mende forligsperiode for at bringe driften af

det nuværende forsvar i balance. Det vil skulle

håndteres, som det første i det kommende

forsvarsforlig.

Det står samtidig klart, at der i indeværen-

de forligsperiode har været udfordringer med

rekruttering og fastholdelse på Forsvarsmini-

steriets område, finansiel kontrol og forligs-

implementering. Flere forligsprojekter har ikke

kunne implementeres til tiden, der er teknisk

gæld på it-området, og kontrollen med indkøb

har ikke været god nok.

Kombinationen af de konstaterede udfordringer

og den kommende historiske styrkelse af

Forsvaret betyder, at der også er behov for

udvikling og en væsentlig styrkelse af organi-

sationen i Forsvarsministeriets koncern, her-

under særligt den tværgående styring, plan-

lægning og implementering.

Derfor nedsætter regeringen et ekspertudvalg,

der frem mod 2024 skal komme med anbefa-

linger til et veldrevet forsvar i en ny 10-årig

forligsperiode. Ekspertudvalget skal - sammen

med nødvendige investeringer i grunddriften

af det nuværende forsvar - sikre, at Forsvars-

ministeriets koncern udvikles, drives effektivt

og styrkes i et nyt forlig. Så Forsvarsministeriet

står på et solidt og veldrevet organisatorisk

fundament.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

EFTERSYN AF UDFORDRINGER PÅ

FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

De foreløbige resultater viser, at der er udfordringer med Forsvarets drift,

som gør, at fundamentet skal på plads, inden vi bygger oven på.

Der er behov for:

Milliardinvesteringer for at drive

nuværende forsvar fremover

Forligsprojekter må

rykkes i tid

Udvikling af Forsvarsministeriets

koncern med styrket

implementeringsevne

Styrket rekruttering og

fastholdelse

NEDSÆTTELSE AF EKSPERTUDVALG FOR

ET VELDREVET FORSVAR

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Foreløbige resultater

Eftersynet af Forsvarsministeriets område del 1

vi-

ser, at der er opbygget en række væsentlige økono-

miske udfordringer relateret til Forsvarsministeriets

grundlæggende drift på materiel-, it-, og ejendoms-

området, som påvirker Forsvarets økonomiske fun-

dament.

Erfaringerne fra indeværende forlig viser samtidig,

at der er behov for at styrke Forsvarsministeriets

koncern, for at kunne eksekvere på den kommen-

de opbygning af Forsvaret i en ny forligsperiode. Det

gælder særligt den tværgående styring, planlægning

og implementering, rekruttering og fastholdelse samt

den finansielle kontrol.

Drift og vedligehold af Forsvarets materiel

Eftersynet viser, at det er væsentligt dyrere at

drive den grundlæggende drift og vedligeholdelse af

Forsvarets nuværende kapaciteter end hidtidigt

antaget. Priserne på visse dele af militært materiel

er steget markant. Den teknologiske udvikling har

medvirker til, at en del af Forsvarets kapaciteter har

behov for at blive opdateret tidligere end forudsat

for at kunne leve op til gældende sikkerhedsmæssige

krav.

Derudover er der identificeret øgede vedligehol-

delsesudgifter blandt andet som følge af operative

behov og Forsvarets mangeårige aktive internationale

indsats flere steder i verden. På udvalgte kapacite-

ter har det været nødvendigt at anvende materiellet

mere end forudsat, hvilket har medført hurtigere ned-

slidning end forventet. På den baggrund er der også

identificeret behov for hyppigere genanskaffelser af

materiel.

EKSEMPLER

Infanterikampkøretøjer

Infanterikampkøretøjerne

Hæren har været anvendt og

udsendt mere intensivt end

påregnet, hvilket har medført

en forøgelse af udgifterne til

vedligehold af køretøjerne.

Køretøjerne har kørt flere ki-

lometer end forventet, hvor-

for der er behov for en tidli-

gere opdatering af infanteri-

kampkøretøjerne.

Ammunition

Prisen på ammunition er ste-

get markant siden Ruslands

angreb på Ukraine. På enkel-

te ammunitionstyper er pri-

sen fordoblet.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Titel på publikation

2017

IT-området i Forsvaret

Eftersynet viser, at der fremover vil være øgede

udgifter til at gennemføre den nødvendige drift og

vedligeholdelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsmini-

steriets koncern. Det skyldes blandt andet skærpede

krav til cyber- og informationssikkerhed samt gene-

relt stigende udgifter til drift og vedligehold af IT-

understøttelsen af Forsvarsministeriets samlede

opgavevaretagelse i form af licenser, hardware og

anden understøttende it-service.

Samtidig er der over en årrække opbygget en tek-

nisk IT-gæld i Forsvarsministeriets IT-systemer og IT-

infrastruktur. Omfanget er ikke holdbart i længden.

Den tekniske IT-gæld vil derfor skulle nedbringes i

den kommende forligsperiode, for at kunne sikre en

robust og stabil understøttelse af Forsvarsministeri-

ets samlede opgaveløsning.

De identificerede udfordringer på IT-området giver

anledning til nærmere analyse af, hvordan Forsvars-

ministeriets IT i fremtiden styres og planlægges bedst

muligt. Det er en kompleks opgave, fordi IT-området i

Forsvarsministeriets koncern omfatter en lang række

IT-services, som er nødvendige for at understøtte et

moderne forsvar med mere end 20.000 ansatte, her-

under også sikrede kommunikationskanaler og an-

den operativ IT. Derfor vil det være en del af et nyt

forsvarsforlig, at der særskilt tages stilling til, hvor-

dan IT- og digitaliseringsområdet bedst muligt kan

styrkes fra 2024 og frem.

EKSEMPLER

Teknisk IT-gæld

Der er over en årrække op-

bygget teknisk gæld i koncer-

nens IT-systemer og IT-

udstyr. Det betyder blandt

andet, at servere, netværks-

udstyr og software ikke er

blevet vedligeholdt og mo-

derniseret tilstrækkeligt til,

på sigt, at opretholde en sta-

bil og sikker drift, og leve op

til krav om data-, cyber- og

informationssikkerhed.

Konsolidering af IT-områ-

det

Det blev i nuværende for-

svarsforlig (2018-2023) be-

sluttet af konsolidere IT-om-

rådet i Forsvarsministeriets

koncern, med henblik på at

øge den operationelle perfor-

mance, IT-sikkerheden og for

at opnå effektiviseringer. Pro-

venuet forventes på nuvæ-

rende tidspunkt ikke at kun-

ne tilvejebringes i inde-

værende forlig.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Drift og vedligehold af Forsvarets bygninger

Eftersynet viser, at der er et betydeligt efterslæb på

vedligehold af Forsvarets bygninger. Efterslæbet er

opbygget over en længere periode og skyldes blandt

andet, at produktionskapaciteten i Forsvarsministe-

riets Ejendomsstyrelse ikke har været høj nok til at

vedligeholde og udbygge Forsvarets ejendomme til-

strækkeligt.

Det betyder, at Forsvaret i dag ikke til fulde råder

over den bygningsmasse, der skal til for at understøt-

te Forsvarets kapaciteter. Visse steder har bygnings-

massen heller ikke den kvalitet, man kan forvente af

et moderne Forsvar ift. bygningsfaciliteter til mand-

skab og materiel.

Der vil i en ny forligsperiode også kunne være øgede

udgifter som følge af højere krav til blandt andet

sikkerhed og arbejdsmiljø.

EKSEMPLER

3. Opklaringseskadron

Det har været nødvendigt at

udskyde opbygningen af 3.

Opklaringseskadron på Born-

holm, fordi det ikke har

været muligt rettidigt at op-

føre de nødvendige bygning-

er, der skal huse eskadronen.

Kloaksystemer og

ledningsnet

En stor del af Forsvarsmini-

steriets ejendomme er byg-

get i 1950’erne. Mange klo-

akker og øvrige ledningsnet

er derfor nedslidte. Der er

derfor et behov for øgede

midler til vedligehold på

disse områder. Manglende

udbedring og vedligehold af

aldrende kloaksystemer re-

sulterer i flere vandskader og

øgede driftsudgifter.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Titel på publikation

2017

Rekruttering og fastholdelse

Forsvaret skal være en attraktiv arbejdsplads for alle.

Forsvarsministeriet står med en betydelig rekrutte-

ringsopgave i den kommende forligsperiode. Der vil

være behov for flere soldater, og medarbejdere bredt

i Forsvarets støttende styrelser, så de sammen kan

understøtte udviklingen i Forsvaret frem mod 2033.

Det vil være en forudsætning for at kunne løse de nye

opgaver, som Forsvaret skal løfte.

Det er en rekrutteringsopgave, som kan blive vanske-

liggjort af den store kamp om arbejdskraften, der er

på arbejdsmarkedet.

De udfordringer ses allerede i dag på Forsvarsmini-

steriets område, hvor der er udfordringer med rekrut-

tering og fastholdelse af nogle medarbejdergrupper.

Det gælder fx yngre officerer og konstabler. Forsvars-

ministeriet oplever også - på linje med andre offent-

lige og private virksomheder - udfordringer med at

rekruttere specialistkompetencer, fx ingeniører, fag-

lærte og IT-specialister.

Samtidig er der behov for at sikre mere mangfoldig-

hed i Forsvarets medarbejdergruppe, hvor for eksem-

pel kun hver 12. ansatte er kvinde.

Det er forhold, som samlet set giver vanskelige vilkår

for den kommende opbygning af Forsvaret, og som

derfor stiller store krav til en forbedret rekrutterings-

og fastholdelsesindsats i den kommende forligsperi-

ode.

Det skal håndteres, hvis den fortsatte opbygning af

Forsvarsministeriets område skal lykkes.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Forsinkede forligsprojekter

Planerne for opbygningen af Forsvaret i gældende

forlig (2018-2023) har på nogle områder vist sig

ikke at holde. Implementeringen af en række forligs-

projekter er blevet forsinket. Det gælder initiativer

angående områdeluftforsvar og anti-ubådskrig-

førelse, samt fem initiativer, blandt andet relateret til

Hærens 1. Brigade, som Forsvarsministeriet oriente-

rede forligskreds om i november 2021.

Som led i arbejdet med at identificere udfordringer

på Forsvarsministeriets område, er der identificeret

yderligere forligsinitiativer, som forventes at blive

forsinkede, og som derfor har været drøftet i forligs-

kredsen. Det drejer sig om initiativer relateret til Hærens

1. Brigade, helikopter beredskab, Totalforsvarsstyr-

ken og udvikling af reserven.

Det præcise omfang af udskudte forligsprojekter

afdækkes nærmere i del 2 af eftersynet og vil blive

drøftet med forligskredsen.

Forsinkede forligsprojekter

•

Områdeluftforsvar

Anti-ubådskrigførelse

Fem forsinkede initiativer fra november 2021:

•

Opbygning af kampvognseskadron

Opbygning af opklaringseskadron

Luftværnskapaciteter til brigaden

Opbygning af et let infanterikompagni

Øget rådighed over C-130 Hercules

transportfly

•

Initiativer vedrørende Hærens 1. Brigade,

herunder:

•

Etablering af føringsstøttekompagni og

kommunikationsinformationssystemer

(CIS)

Opbygning af efterretnings-og opklarings-

kapaciteter (ISR)

Styrkelse og udrustning af ildstøttekapaci-

teter

Styrkelse af ingeniørkapaciteter

Styrkelse af logistikkapaciteter

•

Etablering af et permanent helikopter-

beredskab

Udvikling af reserven (flere reservister)

Opbygning af Totalforsvarsstyrken

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Titel på publikation

2017

Styrket kontrol med indkøb, betalinger og løn

Der er fortsat behov for at forbedre Forsvarsministeri-

ets kontrol med finansielle transaktioner som indkøb,

betaling og løn. Det er blandet andet blevet klart i

forbindelse med sagen om svindel med indkøb i Ejen-

domsstyrelsen og Rigsrevisionens beretning fra 2019.

Forsvarsministeriet har derfor siden 2020 arbejdet på

at styrke kontrollen med indkøb herunder ved øget

systemunderstøttelse. Det indebærer blandt andet,

at det systemmæssigt sikres, at samme person ikke

både kan disponere over og godkende en transaktion.

Arbejdet med at styrke kontrollen med indkøb har

medført en række væsentlige fremskridt, men der er

fortsat behov for at styrke kontrolmiljøet på indkøbs-

området, ligesom kontrollen med øvrige finansielle

transaktioner eksempelvis løn, også fremover skal

styrkes. Der er blandt andet behov for en højere grad

af systemunderstøttelse og automatisering af kon-

trolmiljøet. Dette skal ses i sammenhæng med gene-

relt stigende krav til den finansielle kontrol i staten.

Der er derfor stadig behov for, at Forsvarsministeriet

i en ny forligsperiode arbejder videre med at styrke

den finansielle kontrol med indkøb, betalinger og løn.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Nedsættelse af ekspert-

udvalg for veldrevet forsvar

Implementeringen af et forlig på Forsvarsministeri-

ets område er forbundet med betydelig kompleksi-

tet. Opbygning af nye kapaciteter tager tid, og nye

initiativer skal hænge sammen med den øvrige drift

af Forsvaret. Derfor er der et behov for at udvikle

og styrke den tværgående styring, planlægning og

implementeringsevne i Forsvarsministeriets koncern.

Så organisationen er bedre gearet til at eksekvere på

det kommende forsvarsforlig og den store opbygning

af Forsvaret.

Derfor nedsætter regeringen et ekspertudvalg på

forsvarsområdet, der har til formål at understøtte et

veldrevet forsvar i den kommende 10-årige forligs-

periode.

Ekspertudvalget skal sammen med Forsvarsmini-

steriet understøtte, at Forsvaret får de bedst mulige

forudsætninger for at gennemføre den forestående

opbygning på en rettidig og hensigtsmæssig måde.

Forsvaret skal nå i mål med de store politiske beslut-

ninger, der skal træffes i et nyt forlig.

Forsvarsministeren vil orientere forligskredsen om ar-

bejdet med ekspertudvalget.

Ekspertudvalget vil i 2023 og 2024 blandt andet komme

med anbefalinger til:

•

stærk implementeringsorganisation,

så opbygningen af Forsvaret løses som planlagt på

tværs af Forsvarsministeriets koncern, og risici identificeres og håndteres rettidigt og

struktureret.

•

En styrket og mere transparent

tværgående styring og planlægning,

for at sikre bedre

sammenhæng mellem økonomi og planlægning og muliggøre tværgående prioriteringer.

•

Hurtigere, mere fleksible og effektive anskaffelsesprocesser,

gennem bland andet forbedrede

udbudsprocesser, så kommende investeringer kan gennemføres rettidigt og understøtte en

hensigtsmæssig implementering.

•

Et veldrevet Forsvar, der i en kommende 10-årig forligsperiode løbende gennemfører ompriori-

teringer mv., der kan frigøre ressourcer til at kunne

prioritere nye tiltag eller udfordringer.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Del 1: Milliardinvestering

Løft af udgifterne til forsvar og

sikkerhed til 2 pct. af BNP inden

udgangen af 2033.

En generel reserve på 3,5 mia. kr.

årligt i 2022 og 2023 til forhøjet

beredskab, aktuelle økonomiske

ubalancer i forsvaret, støtte til Ukraine,

militære bidrag til NATO, styrket

diplomati og humanitær indsats mv.

~ 56 mia. kr.

(2023-priser)

Indfasning

af 2 pct.

Generel

skal aftales

reserve

i forsvars-

forlig

2013

2022 2023

2033

Del 2: Fundamentet på plads

Eftersyn af udfordringer på

Forsvarsministeriets område, så fundamentet

er sikret, inden der kan bygges ovenpå med

henblik på at sikre robusthed og varetagelse

af nye opgaver.

Nedsættelse af ekspertudvalg for et veldrevet

forsvar.

Øget robusthed og

nye opgaver

2% til

forsvar og

sikkerhed

Investeringsbehov

til styrket fundament

Del 3: Styrkelse af Forsvaret

Forligsforberedende møder med

Folketingets partier.

Folketingets partier indgår nyt 10-årigt

forsvarsforlig i 2023.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Orientering samt pjece om regeringens plan for et styrket forsvar – del 1 af kasseeftersyn på Forsvarsministeriets område

Holmens Kanal 9

1060 København K

DK - Denmark

Telefon + 45 7281 0000

E-mail: [email protected]