Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2613226_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
AUGUST 2022
FN’s 77. Generalforsamling
danmarks prioriteter
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0002.png
Indholdsfortegnelse
Indledning - Verden i en brydningstid
3
1. Danmarks indflydelse i FN-samarbejdet
4
2. Et styrket dansk FN-engagement: Danmarks kandidatur til FN’s Sikker-
hedsråd
5
3. Fred og sikkerhed
3.1 Krigen i Ukraine og geopolitiske spændinger
3.2 Bæredygtig fred- og konflikthåndtering
6
6
6
4. Demokrati og menneskerettigheder
4.1 Den rettighedsbaserede tilgang som fundament og løftestang
4.2 Ligestilling og beskyttelse af udsatte grupper
9
9
10
5. Bæredygtig udvikling frem mod 2030
5.1 Verdensmålene som pejlemærke
5.2 Danmark som frontløber i den globale klimaindsats
11
11
11
5.3 Håndtering af humanitære kriser, fødevarekriser, fordrivelse og irregulær migration 13
5.4. En sundere og mere modstandsdygtig verden
15
6. FN skal fremtidssikres
16
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
2
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0003.png
Indledning – Verden i en brydningstid
Åbningen af FN’s 77. Generalforsamling (UNGA77) sker under indtryk af omfattende globale brydnin-
ger og kriser. Presset på det multilaterale samarbejde og den regelbaserede verdensorden er vokset
markant; ikke mindst som følge af Ruslands ulovlige invasion af Ukraine, der, med dens åbenlyse brud
på FN-pagten og FN’s mest basale værdier og principper, udgør en af de største trusler mod interna-
tional fred og sikkerhed i årtier. Håndteringen af krisen og dens mange afledte, globale konsekvenser
vil utvivlsomt præge dette års generalforsamling. Det gælder ikke mindst ift. den globale fødevare- og
energiforsyning, der har skabt en global leveomkostningskrise og skubbet verden mod randen af en
hidtil uset bølge af sult, nød og gæld.
Der er meget, der splitter verden og dermed også FN. Men der er også en nødvendighed, der har
potentialet til at samle. Vor tids tre store planetære kriser – klima, biodiversitet og miljø – rammer alle
verdens lande og kræver helt åbenlyst kollektive løsninger. Det samme gælder for covid-19-krisen,
som verden endnu ikke har lagt bag sig, det stigende antal voldelige konflikter verden over samt
det rekordstore antal fordrevne. Vor tids største udfordringer er grænseoverskridende og kan kun
håndteres med et stærkt internationalt samarbejde. Med det afsæt og på bestilling fra verdens stats-
og regeringschefer præsenterede FN’s generalsekretær i september 2021 rapporten ”Our Common
Agenda”, hvori han fremsatte sin analyse og diagnose af verdens tilstand samt sine bud på, hvad der
kræves for at få verden på en mere bæredygtig kurs, inden det er for sent. Opfølgningen på rappor-
tens mange handlingsspor og anbefalinger vil blive en central opgave for FN under UNGA77.
Danmark er gennem vores langvarige og principfaste engagement i FN kendt som en troværdig,
ansvarlig og solidarisk spiller. Vi har i mere end 70 år bakket aktivt op om FN og bidraget målrettet og
konkret til at gøre FN bedre i stand til at løfte sine opgaver. Men FN er i disse år præget af en global
værdikamp, hvor Ruslands brud på FN-pagten og Kinas mere selvhævdende ageren udfordrer FN’s
handlekraft og værdifælleskab. Dette fordrer, at Danmark og vores ligesindede kaster os endnu mere
ind i kampene i FN.
Sammen med ikke mindst vores EU-partnere samt venner på tværs af Norden og Atlanten skal
Danmark fortsat være drivkraft for et styrket og troværdigt FN, der kan stå vagt om menneskerettig-
hederne og de internationale spilleregler og danne rammen om bæredygtige multilaterale løsninger
på vor tids største globale udfordringer. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at vi er aktivt
engageret ved forhandlingsbordene – også over for dem, vi er uenige med – og at vi finder sammen i
brede alliancer på tværs af regionale skel.
Under UNGA77 vil Danmark officielt lancere vores kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd for perioden
2025-2026. Danmark stiller op til Sikkerhedsrådet, fordi vi tager globalt ansvar og ønsker at forsvare
FN-pagten og den internationale regelbaserede orden, der er bygget op omkring denne. En plads i
Sikkerhedsrådet vil give Danmark indflydelse på håndteringen af de globale konflikter og kriser, der
betyder noget for Europas sikkerhed og trygheden i Danmark. Det er en af de mest betydningsfulde
udenrigspolitiske platforme, et lille land som Danmark kan få.
Dette prioritetspapir afspejler Danmarks ambitioner om et styrket dansk FN-engagement og bygger på
Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi (2022), den udviklingspolitiske strategi ’Fælles om
Verden’ (2021) og klimastrategien ’En Grøn og Bæredygtig Verden’ (2020). Prioritetspapiret angiver den
overordnede retning og hovedprioriteter for Danmarks FN-engagement under den 77. Generalforsam-
ling, men er ikke udtømmende i forhold til de problemstillinger, som Danmark kan forventes at forholde
sig til i løbet af Generalforsamlingen.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
3
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0004.png
1. Danmarks indflydelse i FN-samarbejdet
UNGA77 åbnes officielt i hovedkvarteret i New York til september 2022 og løber frem til september
2023. Generaldebatten (ministerugen) åbnes tirsdag den 20. september 2022.
Generalforsamlingen er FN’s demokratiske hjertekammer, hvor de 193 medlemslande hver har én
stemme, og danner hvert år rammen om forhandlinger og afstemninger om et stort antal resolutioner
og erklæringer. Arbejdet foregår primært i Generalforsamlingens seks stående udvalg, hvor der med
mere end 300 resolutioner årligt tages operationelle beslutninger om FN’s arbejde og forhandles om
verdenssamfundets fælles rammer om alt fra klima og bæredygtig udvikling til menneskerettigheder
og fred og sikkerhed. Dertil kommer arbejdet i en række underorganer som bl.a. FN’s Menneskerettig-
hedsråd og FN’s Økonomiske og Sociale Råd. FN-resolutioner er ikke juridisk bindende, men fremskridt
over årene er væsentlige for f.eks. at værne om individets rettigheder eller forme brede politiske
forståelser, der sætter fælles retning og mål for den globale problemløsning, som f.eks. Verdensmålene
og Paris-aftalen. Derfor arbejder Danmark for fremskridt på vigtige real- og værdipolitiske dagsordener
samtidig med, at vi støtter reformer af FN-systemet og dets organisationer, fonde og programmer.
Danmark fokuserer sit FN-engagement på de områder, hvor vi kan gøre en forskel og har væsentlige
udenrigs-, sikkerheds- eller udviklingspolitiske interesser på spil. Dette tæller ikke mindst på de svære
dagsordener, hvor Danmark forsat vil søge at agere konstruktiv brobygger. På højt prioriterede
områder arbejder Danmark proaktivt og søger indflydelse på dagsordener og tekster, der fremsæt-
tes. Det sker primært gennem EU-samarbejdet, hvor Danmark aktivt bidrager til at fastlægge EU’s
positioner. Derudover indgår Danmark i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande om at styrke
det multilaterale samarbejde samt fremme fælles værdier og interesser.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
4
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0005.png
2. Et styrket dansk FN-engagement:
Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd
Skiftende danske regeringer har siden 2009 arbejdet på at sikre Danmark
et ikke-permanent sæde i
FN’s Sikkerhedsråd i 2025-2026.
Det danske sikkerhedsrådskandidatur lanceres officielt i forbindelse
med åbningen af UNGA77, hvorefter følger en knap toårig kampagneperiode frem mod selve valget,
der afholdes i juni 2024. For at øge kendskabet til det danske kandidatur og sikre den nødvendige
opbakning blandt medlemslandene vil Danmark både under ministerugen og generelt i løbet af
UNGA77 (og UNGA78) have fokus på at opbygge nye relationer, og synliggøre Danmark på centrale
FN-dagsordener. Det gælder ikke mindst i forhold til tværgående emner, der optager både General-
forsamlingen og Sikkerhedsrådet, herunder konfliktforebyggelse, fredsopbygning og sammenhængen
mellem klimaforandringerne og sikkerhed.
Disse dagsordener vil også præge Danmarks kommende arbejde i
FN’s fredsopbygningskommission,
som Danmark i juli 2022 blev valgt ind i for perioden i 2023-2024. Fredsopbygningskommissionens rolle
er blandt andet at rådgive Sikkerhedsrådet, Generalforsamlingen samt FN’s Økonomiske og Sociale
Råd i sager relateret til opretholdelse af fred, konfliktforebyggelse, fredsopbygning og bæredygtig
udvikling i post-konflikt lande. Herudover skal Fredsopbygningskommissionen facilitere samarbejde og
koordination og sikre pålidelig finansiering til fredsopbygningsindsatser og genopretning. Danmarks
medlemskab af Fredsopbygningskommissionen og den danske kampagne til Sikkerhedsrådet vil være
markante udtryk for Danmarks styrkede profil på freds- og sikkerhedsdagsordenen i FN.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
5
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0006.png
3. fred og sikkerhed
3.1. Krigen i Ukraine og geopolitiske spændinger
Ruslands invasion af Ukraine har bragt krig tilbage til det europæiske kontinent. Med sit klare brud
på FN-pagtens grundlæggende principper, herunder suveræne staters ret til territoriel integritet, har
Rusland uforvarende mindet os om, hvorfor det er så afgørende for små stater at stå vagt om den
internationale regelbaserede orden. Invasionen – og den globale reaktion på den og dens følgevirk-
ninger – har samtidig understreget den stigende geopolitiske rivalisering, der også kommer til udtryk
under debatterne og afstemningerne i FN’s Generalforsamling.
I tæt koordination med EU, USA, de nordiske lande og sammen med andre lande på tværs af regionerne
vil Danmark fortsat søge at
isolere Rusland
i FN. Vi vil arbejde for at
fastholde den brede, tvær-
regionale alliance til forsvar for Ukraines suverænitet,
der kom så klart til udtryk den 2. marts 2022,
da 141 lande på tværs af FN’s fem regionale grupper stemte for en resolution i FN’s Generalforsamling,
der fordømte Ruslands brud på FN-pagten.
Den efterfølgende udvikling har vist, at der er grænser for, hvor langt resten af verden vil gå i forhold
til at isolere Rusland. Den store vestlige opmærksomhed på Ruslands aggressioner i Ukraine har
affødt bekymring og til tider kritik fra mange lande – særligt i det globale Syd – der ser dette som en
nedprioritering af andre udfordringer og konflikter og/eller et udtryk for vestlig dobbeltmoral. For
at imødegå dette narrativ, der aktivt søges fremmet af Rusland og Kina, vil Danmark arbejde for at
synliggøre EU’s og vores ligesindedes indsats for at
styrke det multilaterale system
og adressere
globale udfordringer i
samarbejde og solidaritet med det globale syd.
Dette gælder ikke mindst i
forhold til imødegåelse og håndtering af de mangeartede trusler mod international fred og sikkerhed,
der viser sig i kølvandet på den tiltagende skrøbelighed og ustabilitet i mange dele af verden forstærket
af covid-19-pandemien, klimaforandringer, et rekordhøjt antal fordrevne og nu også en stigende global
fødevare- og energikrise kraftigt forværret af den russiske invasion.
Det internationale regime for
nedrustning og ikke-spredning
er under pres, yderligere forstærket
af krigen i Ukraine. Det er i stigende grad nødvendigt at arbejde for at bevare de aftaler, der er i vores
sikkerhedsinteresse, og bl.a. skal sikre kontrollen med masseødelæggelsesvåben. Danmark vil i FN
arbejde for at sikre det internationale nedrustnings- og ikke-spredningsregimes fortsatte effektivitet,
herunder gennem en stærk fælles EU-tilgang. Det vil vi bl.a. gøre i forbindelse med den årlige samling
i Generalforsamlingens 1. Udvalg (om nedrustning og international sikkerhed). Danmark værner om
det fri og åbne internet og arbejder for at styrke folkerettens anvendelse og normer for ansvarlig
statsadfærd i cyberspace gennem relevante FN-arbejdsgrupper. Desuden vil vi arbejde for at sikre,
at en mulig ny FN-konvention om cyberkriminalitet ikke kan misbruges til overvågning, censur og
kriminalisering af legitime aktiviteter.
3.2 Bæredygtig fred- og konflikthåndtering
Under UNGA77 vil Danmark både som medlem af FN’s Fredsopbygningskommission fra 1. januar 2023
og gennem relevante udvalg arbejde for, at FN’s evne til at
forebygge konflikter og opbygge bære-
dygtig fred
styrkes med henblik på at mindske menneskelig lidelse og forhindre tvungen fordrivelse
og irregulær migration. Det er centralt for Danmark, at FN’s fredsarbejde tager alle underliggende
årsager til konflikt i betragtning. Fra dansk side vil det være særligt vigtigt at styrke fokus på koblingen
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
6
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0007.png
mellem
klimaforandringerne og sikkerhed
samt at
imødegå fødevarekrisen
og dens destabilise-
rende effekter.
Danmark støtter – også gennem udviklingssamarbejdet – FN’s
rettighedsbaserede og integrerede
tilgang til fred og sikkerhed.
Bæredygtig fred kan kun opnås gennem inkluderende politiske
løsninger. Danmark har særligt fokus på at sikre lokal forankring af fredsarbejdet, herunder gennem
styrkelse af civilsamfundet og unges inddragelse. Fremme af kvinder, fred og sikkerhedsdagsorde-
nen vil desuden fortsat have høj prioritet for Danmark. Det gælder bl.a. ift. kvinders fulde, lige og
meningsfulde deltagelse i konfliktforebyggelses- og fredsindsatser i FN-regi, bekæmpelse af seksuel
vold i konflikt bl.a. via accountability-indsatser samt integration af konfliktrelateret seksuel vold som
designeringskriterium i FN’s sanktionsregimer.
Det er en prioritet for Danmark, at FN generelt bliver bedre til arbejde på tværs af
humanitære, udvik-
lings- og fredsindsatser
(HDP-nexus). Danmark arbejder for, at der sikres tilstrækkelig finansiering til
FN’s fredsopbygningsindsatser, som i mange år har været underfinansierede. Danmark vil bl.a. bruge
sin betydelige støtte til
FN’s Fredsopbygningsfond
samt til FN’s afdeling for politiske anliggender og
fredsopbygning (DPPA) til at fremme danske prioriteter for fred og sikkerhed.
FN’s fredsoperationer
er under forandring. Danmark bakker aktivt op om generalsekretær Guterres’
reformdagsorden
Action for Peacekeeping
(A4P) samt den opfølgende A4P+, der skal ruste FN’s
fredsbevarende operationer til nutidens komplekse konflikter. Fra dansk side er det vigtigt, at FN’s
fredsbevarende missioner har de nødvendige ressourcer til at implementere deres mandater, samt
at der sikres samarbejde mellem de enkelte missioners uniformerede og civile komponenter, samt
med FN’s landeteams på jorden. Herudover er det vigtigt at tilsikre samarbejde og koordination med
andre instanser såsom EU og NATO samt multinationale og nationale bidrag. Militært bidrager Dan-
mark aktuelt til FN’s fredsbevarende mission i Mellemøsten (UNTSO) med stabsofficerer. Danmark vil
under UNGA77 bl.a. lægge vægt på at styrke veteranindsatsen samt sikkerheden for udsendt personel,
herunder ved at styrke missionernes miljømæssige effektivitet og højne missionernes operationelle
og tekniske kapabiliteter, særligt inden for brugen af nye teknologier. Danmark bidrager ligeledes til
mainstreaming af og træning i menneskerettigheder og international humanitær lov for FN’s regionale
partnerorganisationer, der udfører fredsoperationer i Afrika under FN-mandat.
Danmark vil fortsat have fokus på at fastholde og styrke
FN’s engagement på landeniveau og regio-
nalt
i kriser af særlig strategisk betydning.
Ift.
Afghanistan,
vil Danmark arbejde for et substantielt og aktivt FN-engagement, der skal modgå
den humanitære og økonomiske krise og indskrænkningen af menneskerettigheder, herunder særligt
kvinder og pigers rettigheder og adgang til uddannelse. Danmark støtter op om et fremtidigt bredt
mandat for FN’s særlige politiske mission i Afghanistan (UNAMA) og sikring af kvinders fulde, lige og
meningsfulde deltagelse.
FN udgør en central aktør i håndteringen af den politiske, sikkerhedsmæssige og humanitære krise i
Sahel.
Danmark bakker op om en bred og samtænkt indsats i regionen og yder støtte til FN’s arbejde
med eksempelvis at opbygge lokal modstandsdygtighed, samt levere nødhjælp og fødevareassistance
til internt fordrevne og deres værtssamfund. Danmark er blandt de største donorer til FN’s Freds-
bevarende Mission i Mali (MINUSMA)’s Trustfund og bidrager med sit betydelige kernebidrag til FN’s
Fredsopbygningsfond til FN’s fredsaktiviteter i Sahel. Dertil har Danmark siden 2014 løbende bidraget
til MINUSMA, herunder med stabs- og transportflysbidrag. Det seneste flyrotationsbidrag er dog
udskudt på ubestemt tid grundet den sikkerhedspolitiske situation i Europa.
Afrikas Horn
er en region i dyb krise med konflikter, politisk ustabilitet, klimaforandringer og
store humanitære behov. I 2022 vedtog Sikkerhedsrådet enstemmigt et nyt mandat for AUs
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
7
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0008.png
’transitionsmission’ i Somalia (ATMIS). Danmark ser fortsat et behov for international støtte og arbejder
for en stærkere EU-tilgang til Somalia og ATMIS. Danmark vil desuden fortsat støtte, at konflikten i
Etiopien og særligt den humanitære krise drøftes i Sikkerhedsrådet.
En FN-faciliteret forhandlet afslutning på konflikten i
Syrien
er den eneste vej til bæredygtig fred
og stabilitet, og Danmark støtter fortsat FN’s særlige udsendings bestræbelser. FN – bl.a. gennem
IIIM (International, Impartial and Independent Mechanism) og CoI (Commission of Inquiry) – spiller
derudover en central rolle ift. at bekæmpe straffrihed for brud på menneskerettighederne og krigens
love, som ikke mindst er begået af det syriske regime. Danmark fortsætter desuden støtten til FN-
organisationers arbejde i Syriens nærområder.
FN yder et vigtigt arbejde i
Irak,
hvor bl.a. FN’s politiske støttemission UNAMI spiller en vigtig rolle,
der også komplementerer NATO’s mission i Irak. Danmark er en betydelig donor til FN’s indsatser i
landet, herunder minerydning, kapacitetsopbygning af det irakiske retsvæsen og indsamling af data
mhp. retsforfølgelse af tidligere ISIL-krigere.
FN spiller en central rolle i transitionsprocessen i
Libyen,
der har stor betydning for regional stabilitet i
både Sahel og Nordafrika og det omfattende irregulære migrationspres mod Europa. Danmark bakker
op om UNSMIL’s mandat og rolle i den såkaldte ’Berlin-proces’ og bidrager samtidig bilateralt til en
række stabiliserende og humanitære indsatser.
Ift.
Myanmar,
vil Danmark i Generalforsamlingen aktivt arbejde for at sikre stærkt sprog om bl.a. gen-
indsættelse af den civile regering, humanitær adgang og menneskerettigheder, inkl. for Rohingyaerne
og andre minoriteter. Danmark bakker fuldt op om FN’s og ASEAN’s særlige udsendinge, der har til
opgave at fremme en fredelig løsning på krisen.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
8
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0009.png
4. Demokrati og menneskerettigheder
4.1 Den rettighedsbaserede tilgang som fundament og løftestang
Presset på menneskerettighederne er fortsat stigende. For 16. år i træk har verden set en indskrænk-
ning af menneskerettigheder og demokrati, og autokratiske regeringer har udnyttet covid-19 til
yderligere at indskrænke menneskerettighederne. De geo- og værdipolitiske magtstrukturer øger
behovet for en stærk dansk og europæisk stemme for en fri og regelbaseret verdensorden med respekt
for menneskerettighederne. Det danske
medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd 2019-2021
understregede Danmarks centrale placering i
den globale værdikamp
og beviste, at selvom Danmark
er et lille land, så har vi en betydelig rolle at spille. Det kan og skal vi stadig. Danmark står fortsat vagt
om menneskerettighederne, modarbejder narrativer og handlinger, der søger at underminere de
menneskeretlige grundprincipper og arbejder for, at kritiske landesituationer adresseres.
Fremme af menneskerettigheder og demokrati er en central del af at adressere grundlæggende årsa-
ger til fattigdom, konflikt, ulighed og irregulær migration, og derfor essentielt for at skabe en mere
fredelig, retfærdig, tryg, lige og bæredygtig verden. Den danske indsats for at fremme menneske-
rettighedsindsatsen og 2030-dagsordenen indebærer bl.a. støtte til FN’s generalsekretærs
’Call to
Action for Human Rights’,
der søger at strømline menneskerettighederne på tværs af FN’s 3. søjler.
Styrkelse af
civilsamfundets råderum
vil fortsat være en dansk prioritet under UNGA77. Det indebærer
blandt andet et ufravigeligt fokus på at imødegå pres fra Kina, Rusland m.fl. på forenings-, forsamlings-
og ytringsfrihed. Danmark er ligeledes en tilbagevendende fast stemme for at sikre civilsamfundets
deltagelse i FN-processer, herunder gennem
UNmute-initiativet.
Gennem det danske ”Tech for Democracy”-initiativ arbejder Danmark for at digitale teknologier skal
fremme demokrati og menneskerettigheder, på hvilken baggrund Danmark vil engagere sig i og
præge udviklingen af en
”Global Digital Compact”
som foreslået i generalsekretærens ”Our Com-
mon Agenda”. Digitale problemstillinger står centralt på dagsordenen i FN, hvor UNGA77 vil danne
ramme for igangsættelsen af Global Digital Compact, som forventes vedtaget i 2023 med ambitionen
om at sikre en åben, fri og sikker digital fremtid for alle. Der arbejdes også på at lancere et dansk-ledet
demokrati-initiativ i starten af 2023 med fokus på den demokratiske samtale og det demokratiske
råderum i et digitalt perspektiv.
Vi fortsætter vores årtier lange ledende rolle i at skabe global konsensus om det universelle tortur-
forbud. Under UNGA77 fremsætter Danmark i år den tilbagevendende resolution om torturbekæmpelse
i 3. Udvalg (om menneskerettigheder) og bidrager herigennem til at skubbe dagsordenen fremad.
I det tværregionale danskinitierede
’Convention against Torture Initiative’
fremmer vi desuden
ratificering og implementering af FN’s Torturkonvention gennem dialog mellem stater.
Vi vil søge at fremme FN-systemets brug af
tidlig varsling
om bekymrende mønstre af menneske-
rettighedskrænkelser som middel til konfliktforebyggelse. Dertil er det væsentligt for Danmark, at de
ansvarlige for overtrædelser af den humanitære folkeret og grove menneskerettighedskrænkelser
ifm. konflikt, herunder konflikt-relateret seksuel vold, stilles til ansvar. Danmark har været blandt de
mest aktive i arbejdet for at sikre
accountability
for menneskerettighedskrænkelser og andre for-
modede internationale forbrydelser begået i Ukraine i forbindelse med Ruslands militære aggression
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
9
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0010.png
og har blandt andet etableret en vennegruppe i FN for at fastholde internationalt fokus på netop det.
Danmark arbejder fortsat for at operationalisere
’Responsibility to Protect’
(R2P) – princippet om
staters ansvar for at forhindre grove overgreb, samt ansvaret for at bekæmpe straffrihed for grove
menneskerettighedskrænkelser. Arbejdet i FN’s Generalforsamlings 6. Udvalg (om folkeret) udgør en
mulighed for at understøtte den internationale normdannelse og udviklingen af folkeretten, ligesom
det er en dansk prioritet at understøtte respekt for internationale regelsæt, fredelig tvistbilæggelse
og styrkelse af retsstatsprincipper. Regeringen arbejder endvidere for bred opbakning til Den Inter-
nationale Straffedomstol.
4.2 Ligestilling og beskyttelse af udsatte grupper
Ligestilling, kvinder og pigers rettigheder
samt adgang til kvalitetsuddannelse, også i kriser og
skrøbelige lande, er højt prioriterede danske indsatsområder. Danmark arbejder aktivt for bl.a. at
fremme og beskytte
seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
(SRSR). Danmark er blandt de
toneangivende lande i arbejdet for at styrke og forsvare eksisterende normative standarder, som er
under pres fra værdikonservative kræfter, og vil fortsat være en solidarisk og stærk stemme i FN og
på landeniveau for piger og kvinder verden over.
Adgang til uddannelse og især kvaliteten af uddannelse
er vigtig for, at ethvert menneske er
bekendt med og kan bruge sine rettigheder, og kvalitetsuddannelse er en løftestang til at sikre bedre
og mere lige samfund. Danmark vil arbejde for lige adgang til kvalitetsuddannelse med fokus på
sårbare grupper, samt ligestilling i og igennem uddannelse, så piger og drenge vokser op som lige-
værdige borgere med lige rettigheder og muligheder. Det gælder bl.a. i Afghanistan, hvor Danmark vil
arbejde for et substantielt og aktivt FN-engagement, der skal modgå den humanitære og økonomiske
krise og indskrænkningen af menneskerettigheder, herunder særligt kvinder og pigers rettigheder
og adgang til uddannelse. Danmark forventer også at være aktivt engageret i FN-generalsekretærens
topmøde om uddannelse,
Transforming Education Summit,
der finder sted ifm. UNGA77-ministerugen.
Sammen med Grønland arbejder Danmark desuden for at sikre respekten for
oprindelige folks
rettigheder
globalt med særligt fokus på samtykke, normdannelse og styrkelse af oprindelige folks
deltagelse og inddragelse i FN. Danmark har fortsat særligt fokus på fremme af
religions- og trosfri-
hed og beskyttelse af forfulgte minoriteter og grupper.
Retten til at vælge sin egen partner og til at leve et frit liv med lige muligheder uden vold og diskri-
mination uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet er en helt fundamental menneskeret-
tighed. Danmark arbejder aktivt for at
beskytte og fremme LGBT+-personers rettigheder.
Det vil
vi bl.a. gøre gennem vores medlemskab af den New York-baserede LGBT+-kernegruppe i FN, som
Danmark indtrådte i i april 2022. Kernegruppen har som overordnet formål at sikre LGBT+-personers
menneskerettigheder med særlig fokus på beskyttelse mod vold og diskrimination.
Verdens 1,8 mia. unge
udgør et enormt potentiale for bæredygtig udvikling og er afgørende for
opfyldelsen af Verdensmålene, men mangler adgang til meningsfuld deltagelse i de beslutningstag-
ningsfora, der former deres fremtid. Danmark er anerkendt som et foregangsland på ungeområdet
og vil fortsætte det aktive arbejde for meningsfuld ungeinddragelse i FN, bl.a. gennem samarbejdet
med de danske ungdomsdelegater, som repræsenterer de unge under forhandlinger i FN. General-
forsamlingens forventede drøftelser af ’Our Common Agenda’-arbejdssporet om ’Erklæringen om
Fremtidige Generationer’ er en mulighed for at arbejde for inddragelse af de unge. Danmark bakker
også op om etableringen af et ungekontor i FN, som der aktuelt forhandles om.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
10
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0011.png
5. Bæredygtig udvikling frem mod 2030
5.1 Verdensmålene som pejlemærke
I 2015 vedtog FN’s medlemslande
2030-dagsordenen og de 17 Verdensmål
for bæredygtig udvikling.
Vi er nu halvvejs frem mod 2030, men realiteten er, at intet land på nuværende tidspunkt står til at
kunne opnå Verdensmålene. De seneste års omfattende globale kriser og følgevirkningerne af blandt
andet covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine har vist, hvor skrøbelig udviklingen fortsat er i mange
dele af verden, hvor de allerede mest marginaliserede og udsatte er blevet ramt hårdest.
Vores handlinger i dag afgør, om vi når Verdensmålene i 2030, og Danmark støtter derfor fuldt op om
FN’s generalsekretærs opfordring til et ’handlingens årti’ og arbejder aktivt for at fremme realiseringen
af Verdensmålene og de fælles langsigtede visioner. Det gør vi blandt andet gennem langsigtede udvik-
lingspartnerskaber og ambitiøse bidrag til relevante fonde og programmer i FN. Med en målsætning
om at forebygge og bekæmpe global fattigdom og ulighed og sikre bæredygtige, robuste og retfærdige
samfund. Danmarks fastholdelse af en bistandsprocent på 0,7 pct. af BNP, og vores stærke støtte til
FN’s udviklingsaktiviteter er bredt anerkendt og et vigtigt bidrag til Verdensmålenes gennemførelse.
Verdensmålene kan dog ikke opnås gennem udviklingsbistand alene.
Addis Ababa-aftalen
om udvik-
lingsfinansiering er en integreret del af 2030-dagsordenen. Der er dog fortsat store udfordringer i
forhold til at mobilisere de investeringer, der skal til. Danmark vil under UNGA77 fortsat bidrage til at
realisere Addis Ababa-aftalen og de langsigtede og bæredygtige udviklingsmålsætninger i FN-regi,
herunder ift. mobilisering af udviklingslandenes egne ressourcer gennem fx øgede skatteindtægter
i samspil med styring og transparens. Vi vil desuden fortsat arbejde for at mobilisere finansiering til
bæredygtig udvikling fra en række forskellige kilder, særligt fra den private sektor gennem nytænkning
og offentlige-private partnerskaber.
5.2 Danmark som frontløber i den globale klimaindsats
UNGA77 vil være anledning til at diskutere en forstærket international indsats som opfølgning på kon-
klusionerne fra FN’s Klimapanels (IPCC) Sjette Vurderingsrapport, der peger på, at klimaforandringerne
nu er mærkbare over hele kloden og naturen presset til det yderste. FN’s generalsekretær har betegnet
IPCC-rapporten som
”et atlas over menneskelig lidelse og et stærkt tegn på fejlslagent klimalederskab”.
Med Danmarks ambition om at reducere vores udledninger med 70% inden 2030 og med vores
ambitiøse grønne omstilling som eksemplets magt kan vi spille en
central rolle som global grøn
frontløber.
Vi kan samtidig tilbyde mange af de grønne løsninger, der netop kan og skal sætte skub i
den grønne omstilling globalt. Men det er ikke nok i sig selv. Kun hvis alle 193 lande i FN står sammen
kan vi løse en af vor tids største globale udfordringer. Hvis vi skal lykkes med at begrænse klodens
temperaturstigning til 1,5 grader, er der brug for øjeblikkelig handling. Det kræver, at vi lytter til
hinanden og samarbejder. Derfor vil Danmark op til FN’s klimakonference COP27 i november 2022
fortsat påtage sig en rolle som brobygger ift. at skubbe på for en ambitiøs global grøn omstilling trods
uenigheder mellem lande.
Den danske indsats vil bygge videre på Danmarks værtsskab i foråret 2022 for et stort internationalt
ministermøde, hvor bl.a. klimafinansiering og klimaskabte tab og skader var på dagsordenen. Dan-
mark var i foråret også vært for et møde under FN’s Klimakonvention om at få søsat det såkaldte
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
11
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0012.png
Santiago Netværk
om tab og skader, som Danmark var det første land, der lovede økonomisk støtte
til. Danmark vil i kraft af sit medformandskab for FN’s Klimakonvention’s Internationale Warszawa
Mekanisme om tab og skader eller via andre initiativer og mekanismer bidrage til, at dagsordenen
op til og under COP27 er imødekommende over for udviklingslandenes ønsker og behov. Vi vil fortsat
skabe et rum for nogle af de svære samtaler om klimaforandringernes alvorlige tab og skader og bistå
med at finde løsninger på, hvordan vi håndterer og forebygger deres konsekvenser. Især for de mindst
udviklede lande (LDC) og små udviklingsøstater (SIDS), som er blandt de mest klimasårbare lande i
verden. Danmark vil øge sit engagement i SIDS-klima-dagsordenen og bidrage til at øge den globale
opmærksomhed ift. at adressere denne landegruppes særlige sårbarhed over for klimaforandringerne.
Danmark er ikke mindst frontløber, når det kommer til
klimatilpasning.
FN’s klimapanel anslår, at
mere end tre mia. mennesker lever i særligt klimasårbare områder. På COP26 blev det besluttet, at den
internationale klimafinansiering til tilpasning skal fordobles inden 2025. Med den danske målsætning
om at mindst 60% af klimabistanden fra 2023 skal gå til tilpasning, er Danmark gået forrest på denne
dagsorden. Under UNGA77 fortsættes indsatsen for at trække andre lande i en mere ambitiøs retning,
herunder gennem den såkaldte Champions Group for tilpasningsfinansiering, som Danmark bidrog
til at etablere i margin af UNGA76.
Med afsæt i vores
menneskerettighedsbaserede tilgang
udmøntes vores stærke grønne ambition
med fortsæt om at styrke menneskerettigheder og principper om inddragelse, medbestemmelse og
gennemsigtighed i globale og nationale klima- og miljøindsatser. Dette er tilfældet både i klimaprojek-
ter ude i verden samt i vores normative og strategiske arbejde i de internationale klimaforhandlinger.
Ruslands invasion af Ukraine vil sætte sit klare præg på det internationale samarbejde på klima- og
energiområdet under UNGA77. Det gælder ikke mindst ift. håndteringen af de mange
afledte konse-
kvenser af krigen for bl.a. den globale fødevare- og energisikkerhed.
Danmark vil fortsat arbejde
aktivt for at finde globale, bæredygtige løsninger på fødevare- og energikrisen og skubbe på for, at
den bliver brugt til at accelerere den grønne omstilling. I lyset af Danmarks stærke profil på klima- og
energiområdet har FN’s generalsekretær udpeget den danske statsminister som en af blot seks globale
’champions’ for en ny krisegruppe i FN,
Global Crisis Response Group on Food, Energy and Finance,
der
har til formål at arbejde for et koordineret globalt svar på de alvorlige og vidtrækkende konsekvenser af
krigen i Ukraine. Som global ’champion’ vil Danmark særligt arbejde for at fremme konkrete initiativer
som svar på energikrisen samt for at mobilisere international opbakning til en samlet og dedikeret
indsat for at levere konkrete løsninger for særligt de afrikanske lande, herunder gennem en massiv
opskalering af vedvarende energi, udbygning af elnettet og produktion af grøn hydrogen og ammoniak
til gødning.
UNGA77 forventes desuden at være rammen for en blød lancering af en ny
global havvindalliance,
Global Offshore Wind Alliance
(GOWA). GOWA er en multi-stakeholder-alliance under etablering af Dan-
mark,
International Renewable Energy Agency
(IRENA) og den internationale vindbranche-organisation,
GWEC. Formålet er at opskalere global havvind med 380 GW inden 2030 og 2000 GW inden 2050,
hvilket vurderes nødvendigt for at sikre klimaneutralitet i 2050 og holde 1.5 grads-målsætningen i
sigte. Danmark vil også fortsætte med at sætte
grøn hydrogen
på dagsordenen, herunder gennem
samarbejdet ”Green Hydrogen Compact Catalogue”.
Indsatsen over for klimaforandringerne kan ikke ses uafhængigt af det voksende
tab af biodiversitet.
Millioner af menneskers levevis er direkte afhængig af naturen. Samtidigt spiller jordens økosystemer
en afgørende rolle for klimaet, f.eks. ift. lagring af CO2. Danmark er et af de første lande til at støtte FN’s
årti for genopretning af økosystemer, og Danmark arbejder for en tæt kobling mellem FN’s kommende
biodiversitetskonference, COP15, og den kommende klimakonference, COP27. En særlig prioritet i det
danske udviklingssamarbejde er naturbaserede løsninger, som er et stærkt og effektivt værktøj, der
kan løse en række samfundsudfordringer og samtidig sikre biodiversiteten.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
12
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0013.png
Endelig er
forbedret vandforvaltning og adgang til rent drikkevand
et helt afgørende element i
Danmarks indsats for klimatilpasning, og de seneste år har Danmark væsentlig forøget bevillingerne
til vandindsatser, særligt i Afrika. FN’s Vandkonference i marts 2023 vil udgøre en vigtig platform
for Danmark til at bidrage til øget handling for Verdensmål 6 (vand) og samtidig fremvise, hvordan
Danmark sammentænker vand og klimatilpasning. International Water Association-konferencen, som
er verdens største vandkonference, afholdes i 2022 i København og er en vigtig global begivenhed som
forberedelse til FN’s Vandkonference.
5.3 Håndtering af humanitære kriser, fødevarekriser, fordrivelse og
irregulær migration
Det er FN, der går forrest, når det gælder håndtering af verdens over 100 millioner flygtninge og internt
fordrevne samt i den konkrete levering af nødhjælp til knap 200 millioner mennesker verden over. FN
sikrer med sit normative og operationelle mandat beskyttelsen af verdens mest sårbare og varetager
den internationale koordination af det humanitære arbejde. FN har bl.a. spillet en vigtig rolle med at
forhandle humanitær adgang til og evakuering af civile fra de krigsramte områder i Ukraine.
Danmark er en vigtig global humanitær aktør.
Vi er blandt de fem største donorer, når bidraget
ses i forhold til bruttonationalindkomst og blandt de 15 største donorer målt i absolutte tal. I 2021
gav Danmark i alt 3,18 mia. kr. i nødhjælp. Danmarks humanitære bistand går i høj grad til dansk
prioriterede humanitære kriser, herunder indsatser i Afghanistan, Ukraine, Syrien, Yemen, Afrikas
Horn og Sahel-regionen. De danske bidrag går især til FN’s humanitære indsatser, blandt andet som
kernebidrag til FN’s humanitære operationer og som ekstraordinære bidrag til humanitære appeller.
Dertil kommer humanitær støtte til Danmarks strategiske partnere. Centralt i de danske humanitære
bidrag er prioriteringen af fleksibel finansiering med henblik på at understøtte en behovsbaseret
tilgang og de humanitære principper, hvilket fortsat vil stå centralt under UNGA77.
Danmark arbejder for at
styrke sårbare landes modstandsdygtighed
og rettidige indsatser, som skal
sikre det forebyggende arbejde i forbindelse med bl.a. tørke, oversvømmelse og sultkriser. Herudover
har Danmark som forperson for den internationale alliance ”Call to Action Against Gender-based
Violence” særligt fokus på at fremme prioriteringen af
beskyttelsesindsatser rettet mod piger og
kvinder
i FN’s arbejde og humanitære indsatser. Endeligt leder Danmark en arbejdsgruppe under
den internationale samarbejdsplatform
Grand Bargain,
med det formål at fremme lokalt ejerskab og
implementering af humanitære indsatser gennem lokale og nationale aktører.
FN’s flygtningekonvention udgør det primære internationale rammeværk på flygtningeområdet. Dertil
kommer
FN’s flygtningeaftale,
Global Compact for Refugees,
fra 2018, som ikke er juridisk bindende,
men er et vigtigt normativt rammeværk på flygtningeområdet. Principperne i GCR bygger på interna-
tional solidaritet samt ansvars- og byrdefordeling af flygtninge med de værtslande, som huser mange
flygtninge. FN’s flygtningeaftale fremmer det danske politiske ønske om i endnu højere grad at styrke
indsatserne i nærområderne til fordel for såvel flygtninge, som berørte lokale værtssamfund. Danmark
såvel som andre europæiske lande har bakket op om flygtningeaftalen i forskellige fora, herunder i
relevante UNGA-resolutioner, og aktivt bidraget til dens implementering i en række lande, herunder
Libanon, Jordan, Uganda, Etiopien og Kenya. Den primære platform til at drøfte implementeringen af
flygtningeaftalen er
Global Refugee Forum,
som finder sted hvert fjerde år, og hvor det første forum
fandt sted i 2019.
Forværringen af den
globale fødevarekrise
– ikke mindst som konsekvens af Ruslands invasion
i Ukraine – vil få betydeligt fokus ved UNGA77. Rusland og Ukraine står for knap 30% af verdens
hvedeeksport. De stigende priser og det begrænsede udbud af fødevarer er med til at forværre
situationen i lande, der allerede befinder sig i humanitære kriser, og øge ustabilitet, ulighed og social
urolighed i en række fattige og skrøbelige udviklingslande. Fødevarekrisen er også begyndt at ramme
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
13
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0014.png
mellemindkomstlande, der ikke tidligere har været ramt af fødevareusikkerhed. Danmark lægger vægt
på at
opretholde et bredt fokus på alvorlige humanitære kriser, også uden for Ukraine.
Det sker
gennem udmøntningen af den danske humanitære bistand. Ud over de akutte humanitære indsatser
har Danmark fokus på at medvirke til at styrke den mere langsigtede modstandskraft i de skrøbelige
lande gennem vores langvarige og omfattende udviklingspartnerskaber ikke mindst i Sahel og på
Afrikas Horn. Gennem statsministerens champion-rolle i FN-generalsekretærens
’Global Crisis Response
Group on Food, Energy and Finance’,
medvirker Danmark også til at finde globale, bæredygtige løsning-
er på fødevarekrisen. Danmark har tillige tilsluttet sig G7-initiativet
Global Alliance for Food Security
(GAFS), der i samarbejde med Verdensbankgruppen sigter på en langsigtet omstilling af landbrug
og fødevaresystemer, herunder øget lokal fødevareproduktion, større diversitet i afgrøder og mindre
afhængighed af fødevareimport.
FN’s migrationsaftale,
Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration
(GCM) fra 2018 udgør
det primære internationale rammeværk på migrationsområdet. I maj 2022 blev det første opfølg-
ningsmøde på GCM afholdt i form af det såkaldte
International Migration Review Forum
(IMRF). I den
forbindelse blev der forhandlet en fremskridtserklæring, som gør status over implementeringen af
GCM. Danmark spillede en aktiv rolle i forhandlingerne, og fremskridtserklæringen vil under UNGA77
være et centralt retningsangivende dokument, som skal guide det internationale samfund i den videre
implementering af GCM. Derudover arbejder Danmark i multilaterale fora for at fremme prioriteter i
den danske migrationspolitik og styrke efterlevelsen af internationale normer og standarder, herunder
menneskerettighederne.
Stadigt flere af verdens fattigste og mest sårbare mennesker lever i skrøbelige kontekster. Under
UNGA77 vil Danmark derfor arbejde for at
fastholde verdens opmærksomhed mod og støtte til
skrøbelige lande og nærområder,
herunder for at fremme GCM’s budskaber om en styrket indsats
for at forebygge tvungen fordrivelse og irregulær migration, samt en styrket indsats i nærområderne
til konflikter og i humanitære kriser samt langs migrationsruterne.
En central del af Danmarks engagement vedr. langsigtet bæredygtig udvikling, humanitære kriser,
fødevarekriser, fordrivelse og irregulær migration sker i
partnerskab med FN-organisationer.
Det
drejer sig bl.a. om:
•
FN’s kontor for humanitær koordinering (OCHA), som er vært for FN’s centrale nødhjælpsfond
(CERF) og en række landefonde med fokus på nogle af verdens mest alvorlige humanitære kriser;
FN’s flygtningeorganisation (UNHCR), der har særligt fokus på at bistå flygtninge og fordrevne;
FN’s børnefond (UNICEF), der har et særligt mandat til at hjælpe børn i krisesituationer;
FN’s befolkningsprogram (UNFPA), der bl.a. yder bistand til kvinder og piger i humanitære kriser.
FN’s udviklingsprogram (UNDP), der arbejder for at reducere ulighed og udrydde fattigdom samt
skabe en mere bæredygtig, retfærdig og fredelig verden;
FN’s migrationsorganisation (IOM), der arbejder for at sikre en velordnet og human håndtering
af migration og yder humanitær bistand til migranter i nød;
FN’s Fødevareprogram (WFP), der leverer fødevareassistance i lande ramt af fødevareusikkerhed
og sultkriser;
FN’s Miljøprogram (UNEP), der arbejder for at fremme og koordinere internationalt miljø- og
klimasamarbejde.
•
•
•
•
•
•
•
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
14
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0015.png
Gennem samarbejdet med FN-organisationerne kan Danmark på en effektiv måde nå geografisk
og tematisk langt bredere ud både normativt og operationelt i leveringen af humanitær bistand og
langsigtet udvikling, hvor vi drager særlig nytte af FN’s særlige koordinerende og samlende rolle.
Under UNGA77 vil Danmark indgå nye partnerskabsaftaler med en række af vores største FN-partnere,
herunder UNICEF, UNDP, UN-Women, UNFPA, WFP og IOM. Partnerskabsaftalerne sætter rammen
for vores partnerskab med FN-organisationerne over den kommende årrække, med udgangspunkt i
Danmarks udviklingspolitiske prioriteter og vores vision for, hvordan disse partnere kan bidrage til at
adressere aktuelle kriser og udfordringer.
5.4. En sundere og mere modstandsdygtig verden
Covid-19-pandemien
er ikke slut endnu. Pandemien har ramt hele verden hårdt og har tydeligt vist, at
verden er bundet sammen i et globalt skæbnefællesskab, hvor ingen er sikre, før alle er sikre. Pande-
mien har medført alvorlige
sociale og økonomiske følgevirkninger
– ikke mindst i udviklingslandene
og har sat allerede svage sundhedssystemer under yderligere pres. Pandemien og dens følgevirkninger
har ramt kvinder og piger samt dem, der er i særligt sårbare situationer, hårdest: bl.a. de allerfattigste,
flygtninge og internt fordrevne og marginaliserede grupper. Mere end noget har covid-19 illustreret,
at global sundhed også udgør et udenrigs-, handels-, sikkerheds- og udviklingspolitisk anliggende. Det
understreger behovet for
øget dansk fokus på det globale og multilaterale sundhedssamarbejde,
og danske styrkepositioner på området er derfor kun blevet mere aktuelle.
Verdenssamfundet var ikke tilstrækkeligt forberedt på en pandemi som covid-19. Der er derfor brug
for en styrkelse af den FN-ledte, globale sundhedsarkitektur, der er bedre rustet til at håndtere globale
sundhedskriser, og som kan understøtte opbygningen af bæredygtige sundhedssystemer og sikre lige
adgang til sundhedsydelser – særligt i udviklingslande og andre skrøbelige områder. Pandemien har
omvendt også vist en vilje til multilateralt samarbejde. Danmark er fortaler for et stærkere multilateralt
sundhedssamarbejde, herunder igennem en
styrkelse og reform af WHO,
hvilket vil være i fokus
under UNGA77. Covid-19 har understreget vigtigheden af WHO som dén globale aktør med mandat til
at sikre fælles forpligtende standarder og en samlet indsats. Danmark er valgt til WHO’s globale besty-
relse for perioden 2021-2024, hvor der også sættes fokus på kroniske sygdomme og mental sundhed.
Danmark støtter initiativet om et
internationalt pandemiinstrument
forankret i WHO og er sammen
med EU stærkt engageret i forhandlingerne om en aftale, der skal bidrage til en mere koordineret og
solidarisk global respons på sundhedskriser. Danmark arbejder for et styrket globalt sundhedsbered-
skab ud fra bl.a.
One Health-tilgangen,
hvor samspillet mellem human og veterinær sundhed samt
miljøet tages i betragtning. Denne tilgang er central i den fremtidige forebyggelse af udviklingen af
smitsomme sygdomme og i bekæmpelsen af antibiotikaresistens (AMR), som udgør en stadigt stigende
sundhedstrussel.
Lige adgang til diagnostik, testudstyr, vacciner og behandling er afgørende for at bremse covid-
19-pandemien og sikre grundlaget for en bæredygtig global genopretning.
Danmark støtter fortsat
COVAX-faciliteten
og rundede i forsommeren 2022 10 mio. donerede vacciner, heraf ca. 7 mio. doneret
via COVAX. Håndtering af de sekundære konsekvenser af pandemien er fortsat et stærkt fokusområde
bl.a. via støtte til multilaterale partnere som den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose
og Malaria (GFATM). Fonden holder sin 7. genopfyldningskonference i New York forud for General-
forsamlingens højniveauuge i september 2022.
Danmark skubber fortsat på for at
sikre opbakning til den globale udrulningskapacitet af covid-
19-vacciner
for at beskytte verdens fattigste og mest udsatte. Pandemien har understreget vigtig-
heden af et effektivt FN, som kan lede en samlet multilateral respons på globale kriser. Det er afgø-
rende, at covid-19-krisen også fremadrettet håndteres koordineret, samtænkt og solidarisk for at
forhindre lignende kriser i fremtiden og sikre en grøn og bæredygtig genopretning. Det vil Danmark
fortsat arbejde for under UNGA77.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
15
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0016.png
6. FN skal fremtidssikres
Verden står i disse år i en
brydningstid.
Det multilaterale samarbejde er under øget pres, hvilket gør det
afgørende, at vi både forsvarer og fortsat udvikler FN og det forpligtende internationale samarbejde,
der siden Anden Verdenskrig har dannet rammen om formuleringen af både internationale regelsæt,
normer og standarder samt aftaler om at handle for at imødegå trusler og overvinde udfordringer.
Behovet for at forsvare de grundlæggende principper og spilleregler i FN vil stå centralt for Danmark
under UNGA77. Samtidig står det klart, at en central del af forsvaret for FN må og skal handle om at
videreudvikle vores internationale samarbejde og FN.
FN og det multilaterale samarbejde skal
fremtidssikres, så vi i fællesskab kan formå at finde løsninger på de mange gamle og nye grænseover-
skridende problemer, verden står over for, og som ingen lande kan løse alene.
Generalsekretærens rapport
”Our Common Agenda”
og dens anbefalinger understreger, at verden
står ved en skillevej. Ændrer vi ikke kurs nu, ødelægger vi livsgrundlaget for kommende generationer.
Rapporten peger på fire dimensioner, der fordrer politisk handling, globalt og nationalt; 1) fornyelse
af den sociale kontrakt på grundlag af menneskerettighederne og genopbygning af tillid; 2) solidaritet
med fremtidens generationer; 3) bedre håndtering af globale ’fælleder’ (”global
commons”)
og globale
offentlige goder; 4) en netværksorienteret, inklusiv og effektiv multilateralisme.
Under UNGA77 vil der både fra FN-systemet og medlemslandene være fokus på at følge op på rapport-
ens mange anbefalinger og handlingsspor. Det gælder ikke mindst forberedelserne til en af rapportens
mest centrale anbefalinger; afholdelsen af et
”Summit of the Future”
forventeligt i september 2023.
”Summit of the Future” skal handle om rammerne for det fremtidige internationale samarbejde, og
der er bl.a. lagt op til arbejdsspor på fred og sikkerhed, det ydre rum, en ny krisehåndteringsplatform
(i opfølgning af bl.a. erfaringerne fra covid-19) og ikke mindst en ’Digital Compact’ om den digitale
udvikling samt en ’Erklæring om Fremtidige Generationer’.
Danmark vil engagere sig aktivt i forberedelserne af topmødet, der på nuværende tidspunkt bl.a.
forventes at munde ud i en ‘fremtidens pagt’. Udover “Summit of the Future” har generalsekretæren
i ‘Our Common Agenda’ foreslået to andre store topmøder: Uddannelsestopmødet (Transforming
Education Summit),
der afholdes ved åbningen af UNGA77 og det Sociale Topmøde (eller København
+30), som er planlagt til at finde sted i 2025 – 30 år efter det første Sociale Topmøde i København og
blot fem år inden deadline for verdensmålene i 2030.
Hvis der skal sikres bæredygtige løsninger på de kollektive udfordringer og trusler vil der være behov
for at bringe alle relevante aktører, og ikke bare FN, i spil i overensstemmelse med ambitionen om en
inklusiv og effektiv multilateralisme. Det gælder bl.a. civilsamfundet, den private sektor, forsknings-
miljøet og ikke mindst de internationale finansielle institutioner. Et øget
samarbejde mellem FN og
udviklingsbankerne
kan bl.a. bidrage til at styrke en sammenhængende tilgang til udvikling, fred
og den humanitære indsats i det internationale samarbejde. Danmark arbejder derfor for at styrke
det strategiske og operationelle samarbejde mellem FN og udviklingsbankerne særligt i relation til
skrøbelighed, konflikter og vold samt irregulær migration og fordrivelse.
Der er generelt brug for
fortsatte reformer af FN-systemet.
Danmark har i den 76. Generalforsamling
været medforperson for forhandlingerne om
reform af Sikkerhedsrådet
(IGN-processen). Forhandling-
erne har stået på i snart 30 år og er notorisk komplicerede og forbundet med stor bevågenhed, ikke
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
16
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0017.png
mindst fra de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet. Trods begrænset fremgang har forhandling-
erne under dansk medforpersonskab bevæget sig i en positiv retning, og der har særligt været mere
dynamik i drøftelserne om begrænsninger af vetoretten og ift. at reformere Rådets arbejdsmetoder.
Danmark vil fremadrettet bruge sin erfaring fra forpersonskabet til at støtte op om et aktivt nordisk
engagement i forhandlingerne mhp. at bidrage til at gøre Sikkerhedsrådet mere transparent, effektivt
og ansvarligt over for FN’s medlemskreds, og sikre at det højere grad afspejler den moderne verden,
så det kan være bedst muligt rustet til at håndtere nye og stadigt mere komplekse trusler mod inter-
national fred og sikkerhed.
FN befinder sig i en af de værste budgetkriser
i nyere tid. Situationen er uholdbar og udfordrer FN’s
kapacitet til at udfylde sit mandat. En indsats for at løse FN’s budgetkrise hænger uløseligt sammen
med Danmarks indsats for et fremtidssikret FN. Danmark vil derfor under UNGA77 fortsætte sit arbejde
sammen med en tværregional gruppe af lande for, at FN’s medlemslande betaler deres FN-bidrag til
fulde og til tiden, så der bliver skabt større stabilitet og forudsigelighed i FN’s økonomi.
Danmark støtter herudover fortsat aktivt
generalsekretærens reformdagsorden,
herunder reform
af FN’s udviklingssystem med de nye FN-landechefer,
Resident Coordinators.
Reformerne virker, og
der arbejdes i dag i højere grad som et fælles FN-team på landeniveau, men der er behov for yder-
ligere konsolideret samarbejde, herunder med civilsamfund og andre aktører. Klimakrisen, covid-19,
de afledte konsekvenser af krigen i Ukraine og det stigende antal voldelige konflikter globalt har alle
understreget vigtigheden af et robust og effektivt FN, der kan lede den globale håndtering af de stadigt
mere komplekse kriser, verden står overfor. Danmark vil også under UNGA77 støtte reformarbejdet og
bidrage til et FN, der er bedre rustet til at håndtere globale udfordringer lokalt og globalt.
fn’s 77. generalforsamling - danmarks prioriteter
17
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 270: Orientering om Danmarks prioriteter for FN’s 77. Generalforsamling fra udenrigsministeren
2613226_0018.png
FN’s 77. generalforsamling -
Danmarks prioriteter
August 2022
Udgiver
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 00 00
E-mail: [email protected]
Internet: www.um.dk
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit
ISBN: 978-87-94339-13-1