Med kunsten som megafon: 3
danske NGO’er
sætter fokus på nedslående
flygtningerekord
DRC Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International og kunstneren Khaled
Barakeh er gået sammen om
udstillingen ”MUTE”,
der i anledning af
FN’s årlige flygtningedag den 20. juni
skyder op på Slotspladsen foran Christiansborg i København.
Hvert 3. sekund tvinges et menneske på flugt. Hvert 3. sekund. Lige nu. Hele tiden. De flygter på grund af krig,
konflikt og massive menneskerettighedskrænkelser. Årsagerne til flugt er mange, og i år har antallet af
fordrevne nået en nedslående milepæl, for 100 millioner mennesker har på verdensplan måttet flygte fra hus
og det hjem, de kender.
Det offentlige installationsværk
MUTE
af Khaled Barakeh er en kraftfuld markering af flygtninges vilkår,
rettigheder og stemmer i den politiske og offentlige virkelighed. Værket er en omfattende, men tavs aktivistisk
manifestation, der giver fysisk krop og nærvær til en stor gruppe flygtninge, der ikke har mulighed for at være
til stede og gøre deres stemme hørt i offentligheden, men derfor kræver, at vi kritisk overvejer vores rolle som
borgere og samfund i mødet med mennesket på flugt. Med handlekraft som tydeligt visuelt greb, er MUTE
dermed en hyldst til de millioner af fordrevne, som kæmper for deres rettigheder - og en påmindelse om
skæbnen for utallige mennesker over hele verden, der lever under diktatoriske og totalitære regimer.
Vi kalder hver eneste dag på retfærdige og solidariske løsninger, der yder beskyttelse til mennesker på flugt
Men i dag
– på FN’s årlige mærkedag for flygtninge ”World Refugee Day” –
er vores kald et råb. Et fælles
opråb. På langsigtede løsninger på den globale humanitære katastrofe, som 100 millioner mennesker på flugt
er. Og på et Danmark, som med solidaritet og medmenneskelighed bør gå forrest med ansvarlige, langsigtede
løsninger, som giver flygtninge et værdigt liv.
”Det
har været rørende at se, hvordan hele det danske samfund er trådt sammen for at sikre ukrainere adgang
til bolig, skoler og arbejdsmarked. Og hvordan der fra politisk side er indført en særlov, der giver hurtig adgang
til opholdstilladelser. Men den varme modtagelse står i skærende kontrast til vores behandling af andre
flygtninge. Der er tale om grov forskelsbehandling og i anledning af FN’s Flygtningedag er det afgørende at
huske, at alle flygtninge er mennesker, der har behov for vores medfølelse og beskyttelse”,
siger Vibe Klarup
Generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling
”Mennesker
flygter, fordi de frygter for deres liv. Reaktionen på den humanitære krise, som krigen i Ukraine har
medført, og den solidaritet, som stater har udvist, er positiv og et godt eksempel på, hvad det internationale
samfund formår, når den politiske vilje er til stede. Lad os stå sammen og kæmpe for, at alle flygtninge har ret
og adgang til humanitær hjælp, til beskyttelse og til et værdigt liv”,
siger
Charlotte Slente, Generalsekretær for
DRC Dansk Flygtningehjælp
“At
være flygtning betyder, at man har forladt sit hjemland, fordi man har brug for beskyttelse fra krig og
forfølgelse. Det gælder, uanset hvor man er flygtet fra. De seneste par måneder har vi set, at der heldigvis er
masser af hjerterum til at beskytte flygtninge i Danmark. Lad os minde hinanden om, at alle flygtninge, der
kommer til Danmark, har brug for beskyttelse og tryghed, på FN’s Flygtningedag”,
siger Tim Whyte,
generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Lad os
”unmute” og vise solidaritet
med verdens flygtninge uagtet hvor de kommer fra.
Udstillingen kan ses på Slotspladsen ved Christiansborg d. 20 juni fra kl. 08-21