Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 1. juni 2022.
a
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022
etableres hjemmel til at udstede en garanti på op til 37,5 mio. euro
1)
(svarende til aktuelt 279,0 mio.
kr.) på § 06.32.11. Naboskabsprogram ved optagelse af ny tekstanmærkning. Forslaget medfører ikke
udgifter i finansåret.
Baggrund
Den russiske invasion af Ukraine har indtil nu haft en betydelig negativ indvirkning på den ukrainske
økonomi, den ukrainske stats indtægter og de offentlige budgetter. Verdensbanken har foreløbigt
skønnet et fald i den ukrainske stats indtægter på ca. 45 pct. i år og et underskud i statskassen på
ca. 35 mia. kr. om måneden. Den ukrainske stat har pga. usikkerheden omkring statens finanser
de facto ikke adgang til de internationale kapitalmarkeder til finansiering af offentlige udgifter og
velfærdsydelser. Ukraine har derfor rakt ud til det øvrige internationale samfund med ønske om akut
makrofinansiel støtte.
Verdensbanken har i regi af Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD) på
baggrund af den økonomiske situation i Ukraine oprettet Public Expenditures for Administrative
Capacity Endurance (PEACE) som en ny akut lånefacilitet til Ukraine. Danmark har tidligere støttet
IBRD’s makrofinansielle indsatser for Ukraine med 150,0 mio. kr. i støtte under udviklingsbistanden.
Donorlande kan bidrage til PEACE med enten lån, garantier eller gavebistand. Samtidig stilles
der ifm. PEACE supplerende krav til policy-reformer, der vil blive udarbejdet i samarbejde mellem
IBRD og den ukrainske regering som supplement til det eksisterende policy-reformprogram, der
blev vedtaget i december 2021. Der er bred opbakning blandt donorer, særligt G7 samt en række
EU-lande, til IBRD’s makrofinansielle indsatser mhp. at opretholde driften af den ukrainske stat og
muligheden for at yde bidrag til Ukraine herigennem.
PEACE bidrager til verdensmålene herunder særligt til mål 3 (sundhed og trivsel), mål 4 (kvalitets-
uddannelse) og mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).
Aktstykket er af hastende karakter henset til den økonomiske situation i Ukraine og behovet for at
yde finansiel støtte til Ukraine.
b.
AS002086
Udenrigsmin., j.nr. 2022-8568