Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021
–
34270
APD og MNS
12. oktober 2021
FiU L 239
–
svar på spørgsmål 247 fra Rune Lund (EL) stillet
den 17. september 2021 til ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Hvorfor vil regeringen beskære Global Partnership for Education med
mere end 100 mio. kr. i forhold til de sidste 3 års gennemsnit, jf. konto
6.36.04.10?
Svar
Danmark har i 2021 afsat 200 mio. kr. til Global Partnership for Education
(GPE), da 100 mio. kr. af det planlagte bidrag på 300 mio. kr. til GPE i
2021 blev fremrykket til 2020 grundet COVID-19-krisen. GPE modtog
derfor 400 mio. kr. i 2020 og 200 mio. kr. i 2021 i årlige bidrag.
Danmark bidrog derudover, som led i COVID-19-hjælpepakkerne, med
ekstraordinære bidrag til uddannelse på henholdsvis 35,0 mio. kr. til GPE,
64,0 mio. kr. til ECW samt 35 mio. kr. til Verdensbankens
uddannelsesindsatser i Etiopien.
GPE er en vigtig partner på uddannelsesområdet, som Danmark
opretholder et stærkt engagement i. På finanslovsforslaget for 2022 er der
derfor afsat 250 mio. kr. til GPE.
50 mio. kr. er således omprioriteret fra GPE til Education Cannot Wait
(ECW) i 2022. Dertil øges bidraget til ECW med yderligere 25 mio. kr., så
det samlede bidrag til ECW på finanslovsforslaget for 2022 er 75 mio. kr.
ECW arbejder målrettet med kvalitetsuddannelse i humanitære kriser og
konfliktsituationer og har fokus på de mest sårbare grupper, herunder
særligt på piger.